Rammer indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v
Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Rammer indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v Studieordning 2015/16 Institutionsdel & Fællesdel 1 Præsentation af studieordningen ............................................................................................................... 4 2 Formål og mål med læreruddannelsen ...................................................................................................... 5 3 Uddannelsesdidaktiske principper ............................................................................................................. 6 4 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse ................................................................................................ 7 5 Uddannelsens indhold ................................................................................................................................ 9 5.1 Lærerens grundfaglighed..................................................................................................................... 9 5.2 Praktik .................................................................................................................................................. 9 5.3 Professionsbachelorprojekt ............................................................................................................... 14 5.4 Professionsbachelorprojekt og praktik .............................................................................................. 14 5.5 Undervisningsfag ............................................................................................................................... 15 5.6 Specialiseringsmoduler ...................................................................................................................... 15 5.7 Frivillige kurser................................................................................................................................... 16 5.9 Internationale aktiviteter .................................................................................................................. 16 5.10 Talentforløb ..................................................................................................................................... 17 6 Udbud og valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler................................................................ 18 6.1 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler................................................................................. 19 6.2 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) ........................................................................ 19 7 Adgangsforudsætninger ........................................................................................................................... 20 7.1 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag .................................................................................... 20 7.2 Adgangsforudsætninger til specialiseringsmoduler .......................................................................... 21 7.3 Dispensation for adgangsforudsætninger ......................................................................................... 21 1 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 8 Undervisning, læring og deltagelse – studieaktivitetsformer .................................................................. 22 8.1 Studieaktivitetsmodel ........................................................................................................................ 22 8.2 Deltagelsespligt ................................................................................................................................. 24 8.3 Mødepligt .......................................................................................................................................... 24 8.4 Manglende opfyldelse af deltagelsespligt ......................................................................................... 24 8.5 Feedback ............................................................................................................................................ 25 9 Evaluering og prøver................................................................................................................................. 26 9.1 Modulevalueringer ............................................................................................................................ 26 9.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver ................................................................................ 26 10 Meritlæreruddannelsen ......................................................................................................................... 28 11 Merit for fag, moduler og praktik ........................................................................................................... 29 13 Mentorordning ....................................................................................................................................... 29 15 Andre bestemmelser .............................................................................................................................. 29 15.1 Informationspligt ............................................................................................................................. 29 15.2 Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen .................................................................... 30 15.3 Bortvisning fra uddannelsen............................................................................................................ 30 15.4 Dispensation og særlige prøvevilkår................................................................................................ 30 15.5 Særligt tilrettelagte studieforløb ..................................................................................................... 30 15.6 Orlov ................................................................................................................................................ 31 15.7 Overflytning ..................................................................................................................................... 31 16. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen ........................................................................................... 31 17. Prøver i læreruddannelsen ........................................................................................................................ 31 17.1. Regelgrundlag ..................................................................................................................................... 31 17.2. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen ....................................................................................... 32 17.3. Prøveformer i studieordningens fællesdel ......................................................................................... 32 17.4. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse ........................................................ 32 17.4.1. Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve ..................................................... 32 17.4.2. Ikke selvstændig bedømmelse .................................................................................................... 33 17.5. Eksamenssprog ................................................................................................................................... 33 17.6. Hjælpemidler ...................................................................................................................................... 33 17.7. Særlig tilrettelæggelse af prøver ........................................................................................................ 33 17.8. Særlige prøvevilkår ............................................................................................................................. 34 2 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 17.9. Anonymitet og fortrolighed ................................................................................................................ 34 18. Deltagelsespligt og mødepligt ................................................................................................................... 34 18.1. Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve ...................................................................................... 34 18.2. Mødepligt ........................................................................................................................................... 35 19. Tilmelding til prøver .................................................................................................................................. 35 20. Sygeprøve .................................................................................................................................................. 35 21. Eksamenssnyd ........................................................................................................................................... 36 21.1. Brug af egne og andres arbejde - plagiat............................................................................................ 36 21.2. Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen......................... 36 21.3. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven ................................... 37 21.4. Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering ............................................................. 37 21.5. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven ....................................... 37 22. Klage .......................................................................................................................................................... 38 22.1. Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen ........................... 38 22.2. Anke .................................................................................................................................................... 39 22.3. Klage over retlige forhold ................................................................................................................... 40 23. Kompetencemålsprøver ............................................................................................................................ 40 23.1. Kompetencemål.................................................................................................................................. 40 23.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet ..................................................................................... 40 23.3. Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver ............... 40 23.4. Definition af en normalside ................................................................................................................ 41 23.5. Aflevering af skriftlige arbejder .......................................................................................................... 41 3 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 1 Præsentation af studieordningen Studieordningen er det juridiske grundlag for læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol og anvendes af studerende, undervisere, ledelse, administration og eksterne samarbejdspartnere (censorer, praktikskoler m.fl.). Studieordningen tager sit afsæt i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014), uddannelsesbekendtgørelsen ”Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen”, (BEK nr. 593 af 01/05/2015), samt den til enhver tid gældende eksamensbekendtgørelse. Hvor intet andet er angivet i nedenstående henvises til uddannelsesbekendtgørelsen. Studieordningen er gældende for studieåret 2015/16 for studerende optaget i 2014 og 2015. Studieordningen består af 2 dele jf. bek. §§ 23 & 24. Del 1: Regler og rammer (indhold, struktur, tilrettelæggelse m.v.) Indeholder de lokalt bestemte regler og rammer for uddannelsen (institutionsdel – afsnit 1-15) samt de nationalt bestemte regler vedrørende de afsluttende prøver (fællesdel – afsnit 16-23) Del 2: Modulbeskrivelserog kompetencemålsprøver Indeholder alle uddannelsens moduler udarbejdet lokalt (institutionsdel) samt de nationale beskrivelser af prøveformer for de afsluttende kompetencemålsprøver (fællesdel). 4 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 2 Formål og mål med læreruddannelsen Læreruddannelsen er en professionsuddannelse og hører som sådan under Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser (LBK nr. 1147 af 23/10/2014). Formålet med professionsuddannelser er formuleret således: § 3. Professionsbacheloruddannelser skal give de uddannede viden om og forståelse af fagområdernes praksis, anvendt teori og metode på et niveau, der kvalificerer til selvstændigt at kunne analysere og vurdere problemstillinger. Uddannelserne skal endvidere skabe grundlag for selvstændig refleksion over fagområdernes sammenhæng med udviklingsbaseret viden og erhvervsfunktioner. Stk. 2. Uddannelserne skal kvalificere de uddannede til at varetage praksisnære, komplekse og udviklingsorienterede erhvervsfunktioner. Uddannelserne skal endvidere kvalificere til relevant videre uddannelse, udvikle til selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse samt udvikle interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. I forlængelse heraf fremgår det af Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 593 af 01/05/2015), at formålet med læreruddannelsen er: § 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens § 1. I forlængelse heraf fremgår følgende formålsparagraf for folkeskolen af Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr. 665 af 20/06/2014): § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Læreruddannelsen er således rettet mod hele lærerprofessionen i al dens mangfoldighed. Udgangspunktet er hele tiden de aktuelle vilkår og rammer for folkeskolens virke med blik for et historisk og fremtidsrettet perspektiv. 5 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 3 Uddannelsesdidaktiske principper At være lærer i den danske folkeskole er et spændende, krævende og udfordrende arbejde. På Metropols læreruddannelse stilles der høje krav til de studerende, og det forventes, at de studerende stiller høje krav til undervisningen og uddannelsen. Læreruddannelsen er en fuldtidsuddannelse, der kræver stort engagement og aktiv deltagelse i studielivet.Den studerende har mulighed for at indtænke en særlig profil i læreruddannelsen, hvor man fx kan have fokus på naturfag, sprogtilegnelse eller æstetiske og kreative læreprocesser og fokus rettet mod en særlig aldersgruppe af elever. Professionsudøvelsen kræver at man grundlæggende set har den indstilling at man vil noget med nogen, og dette kræver, at man både er fagligt kyndig i sin baggrund – og myndig og empatisk i sin ageren. At ville noget med nogen er en grundlæggende pædagogisk præmis i en dannelses- og uddannelsessammenhæng. Det udmøntes i fag og tværfaglige sammenhænge hvor der sættes tydelige mål, som ekspliciteres for de deltagende. Det gælder i læreruddannelsen såvel som i folkeskolen. Kombinationen af viden, færdigheder og refleksion knyttes til det handlingskrav, der ligger som en naturlig del af professionen. Der arbejdes kreativt, eksperimenterende og konkluderende med en bred variation af studieaktiviteter. Herved får den studerende redskaber til at legitimere sin praksis – viden der virker – og til at udfordre vante forestillinger og normer i folkeskolen – viden der udfordrer. Således forberedes den studerende til at agere på kyndig basis. For at blive professionel lærer kræves også en stor grad af personlig integritet samt lyst til at deltage aktivt i en demokratisk samfundsudvikling. Læreruddannelsen er et kreativt og udfordrende studium, der stiller krav til den studerendes personlige udvikling, idet den studerende forventes at have en høj grad af selvstændighed kombineret med en udpræget samarbejdsevne og -lyst. Den studerende skal turde tage autoriteten på sig og basere den på et personligt, professionelt og fagligt grundlag. Der arbejdes derfor med den studerendes relationskompetence og evne til at lede læringsfællesskaber. Således forberedes den studerende til at agere på myndig, empatisk og indfølende basis. 6 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 4 Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse § 2. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. § 4. Uddannelsen består af følgende: 1) Lærerens grundfaglighed, svarende til 60-80 ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til 120-140 ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til 10-20 ECTS-point. Læreruddannelsens grundelementer er opdelt i moduler, som er kvalificerende i forhold til ét eller flere af uddannelsens kompetencemål. På Metropol skelnes der mellem fagmoduler og specialiseringsmoduler. Der findes to typer af fagmoduler: 1) Nationale fagmoduler hvor indholdet er det samme på alle landets læreruddannelser, og 2) lokale fagmoduler hvor indholdet er afstemt efter lokale forhold og ønsker. Specialiseringsmodulerne er alle udviklede lokalt og giver den studerende mulighed for specialisering, fordybelse, tværfaglige og tværprofessionelle perspektiver. Udbuddet af disse kan variere fra år til år. Metropol har tilrettelagt en vej gennem uddannelsen, der sikrer en professionsfaglig progression frem mod afsluttet læreruddannelse med som hovedregel undervisningskompetence i 3 fag. Denne vej gennem uddannelsen konstituerer den anbefalede rækkefølge af fagmoduler og specialiseringsmoduler og er den struktur, Metropol planlægger efter i forhold til udbud af moduler. Den studerende holdsættes ved studiestart på stamhold ud fra det valgte undervisningsfag 1. 7 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 LU13 struktur Lærerens grundfaglighed (Almen dannelse/ KLM) Lærerens grundfaglighed (Pædagogik og lærerfaglighed) Undervisningsfag 1 Undervisningsfag 2 Undervisningsfag 3 Specialiseringsmoduler Praktik BA-opgaven Samlet ECTS 15 1. sem 10 50 10 40 10 2. sem 10 3. sem 4. sem 6. sem 5 10 5 10 10 8. sem 10 5 Prøver 4.+ 7. sem 5 10 10 30 6. sem 10 10 30 7. sem 2. sem 5 30 5. sem 6. sem 10 15 10 7. sem 15 30 10 10 2., 5., 10 8. sem 15 2 2 11 8. sem 240 30 32 30 30 32 25 30 31 8 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 5 Uddannelsens indhold 5.1 Lærerens grundfaglighed § 9. Lærerens grundfaglighed består af to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål: 1) Pædagogik og lærerfaglighed: a) Elevens læring og udvikling b) Almen undervisningskompetence c) Specialpædagogik d) Undervisning af tosprogede elever 2) Almen dannelse: a) Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. Bilag: Lærerens grundfaglighed er et fag som i samarbejde med uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt beskæftiger sig med udviklingen af lærerens almene kompetencer til at tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og dannelse. Lærerens grundfaglighed er ét fagområde som består af to hovedområder: Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/KLM med hver sin prøve. Studiet af fagområdet Lærerens grundfaglighed er på Metropol udmøntet i 6 obligatoriske fagmoduler: 4 moduler knyttet til hovedområdet ”Pædagogik og lærerfaglighed”, 1 modul knyttet til hovedområdet ”Almen dannelse/KLM” og 1 modul knyttet til begge hovedområder, jf oversigten over uddannelsens struktur og tilrettelæggelse. Dertil kommer 1 tværprofessionelt specialiseringsmodul. 5.2 Praktik § 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. § 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. 9 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærernes grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. § 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler der indgår i praktiksamarbejdet på grundlag af kvalitetskrav som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. Bilag: Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension der retter sig mod lærerens arbejde med elever, og (2) den analytiske dimension der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis. Praktik sammenbinder læreruddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. I en professionsuddannelse som læreruddannelsen udgør faget praktik en helt grundlæggende bestanddel. Når man er i praktik på en skole, får man som studerende mulighed for at udøve, udvikle og udfordre særlige kompetencer i vekselvirkning med dem, man har tilegnet sig i de øvrige fag i uddannelsen. Faget praktik har såvel en praktisk pædagogisk som en analytisk dimension og studeres både på praktikskolen og i læreruddannelsen. Begge steder må den studerende reflektere over forholdet mellem teori og praksis med henblik på at erhverve sig forudsætninger for at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning. Praktikken binder læreruddannelsen sammen og sikrer progressionen, blandt andet fordi praktik forberedes, gennemføres og efterbehandles i et samarbejde mellem undervisningsfagene og faget ”Lærerens grundfaglighed”. Med afsæt i praktikfagets tre centrale kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde, arbejder alle fag og moduler i læreruddannelsen med praktikkens vidensog færdighedsmål. Derudover vil der i tilknytning til de enkelte praktikniveauer, blive afholdt forelæsninger, der relaterer sig til udvalgte videns- og færdighedsmål. Den studerende skal have praktik i alle sine valgte undervisningsfag. I modulbeskrivelserne fremgår det, hvilke undervisningsfag, der vil være i fokus i det pågældende modul. Tilmelding til praktik Studerende, der skal i praktik på niveau 2 og 3, skal tilmelde sig til praktikken via IntraPol, i foråret før afvikling af praktikniveauet. Praktikkontoret melder information og deadline ud for tilmelding i god tid før deadline. 10 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Praktikteam Praktik foregår altid i grupper a 2-4 studerende hvilket udgør ét praktikteam. På praktikniveau 1 dannes grupper a 4 studerende af praktikkontoret med baggrund i den studerendes valg af undervisningsfag 1. På de øvrige praktikniveauer vil de enkelte praktikteam blive dannet på baggrund af undervisningsfag 2 og 3. Der kan undtagelsesvist opstå forhold der gør at studerende afvikler praktikken alene. Arbejdsmarkedslignende vilkår I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed etc. Placering af praktikken Praktikniveau 1 er placeret i uddannelsens 2. semester og er delt op i to delperioder af henholdsvis 2 og 4 ugers varighed: - 2 uger er placeret i 1. semester hvor den studerende får mulighed for at få et førstehåndskendskab til professionen og eksperimentere med at afvikle kortere undervisningssekvenser, og 4 uger er placeret i 2. semester. På praktikniveau 1 er undervisningsfag 1 i fokus. Praktikniveau 2 er placeret i uddannelsens 5. semester. På praktikniveau 2 er undervisningsfag 2 i fokus. Der er, efter ansøgning til praktikkkontoret, mulighed for at afvikle praktikniveau på en af Metropols samarbejderskoler i udlandet. Praktikniveau 3 er placeret på uddannelsens 8. semester, hvilket giver god mulighed for en tæt kobling til arbejdet med professionsbachelorprojektet. På praktikniveau 3 er undervisningsfag 3 i fokus. Praktikskolerne Praktikken foregår altid på skoler, der er godkendt af Metropol, og den studerende har ikke mulighed for at vælge en særlig praktikskole. På praktikniveau 2 og 3 har den studerende mulighed for at indgive ønske om at afvikle praktikken på en specialskole, efterskole eller en fri grundskole. Praktikkontoret forestår matchningen af mulige praktikpladser med de aktuelle praktikteams og fordeler alle praktikskoler. Som studerende kan man forvente at skulle afvikle praktik på skoler i hele hovedstadsregionen, det vil sige, at der må påregnes transporttid for at komme til praktikstedet. Den studerende skal selv betale transport til og fra praktikstedet. Der kan være situationer, hvor en studerende ikke kan afvikle praktikken på en given skole. Det kan være, hvis en studerende har et ansættelsesforhold fx som vikar på skolen, eller hvis der på skolen er ansatte med familiære relationer til den studerende. De konkret forhold og relationer vil være grundlag for praktikkonterets vurdering af, om den studerende kan afvikle praktikken på en given skole. Praktikskolens uddannelsesplan Alle skoler skal udarbejde en uddannelsesplan, som danner grundlag for Professionshøjskolen Metropols godkendelse af skolen som praktikskole, og som angiver rammer og indhold for den studerendes praktikophold. Den studerende kan i praktikskolens uddannelsesplan orientere sig om praktikkens 11 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 tilrettelæggelse på de enkelte praktikskoler. Uddannelsesplanerne findes på praktikskolernes hjemmesider og på Metropols hjemmeside. Kvalitetskrav til praktikskoler For at Professionshøjskolen Metropol kan indgå i et samarbejde med praktikskoler om praktikanter, skal en praktikskole være indstillet på at indgå i et forpligtende samarbejde om uddannelsen af kommende lærere. Praktikskolen skal udpege en praktikkoordintor og arbejde for, at studerende kommer i praktik hos lærere, der har linjefags- eller tilsvarende –kompetence i det fag, der er i fokus for de studerendes praktik. Herudover samarbejder Metorpol og praktikskolerne om fordeling af studerende og udvikling af praktikken som læreringsrum. Godkendelse af praktikmoduler bestået/ikke-bestået Praktikmodulerne godkendes ved bedømmelsen bestået/ikke-bestået med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen. Bedømmelsen foretages af praktikskolen og foretages ud fra den studerendes opfyldelse af mødepligten og opfyldelse af målene for praktikmodulet. Den studerende skal bestå det enkelte praktikmodul for at blive indstillet til tilsvarende kompetencemålsprøven for det konkrete praktikniveau. Ikke-bestået Opfyldelse af modulets mål Såfremt den studerende vurderes ikke at opfylde modulets mål, skal dette meddeles den studerende, så snart praktikskolen ser, at der kan være en mulighed for, at den studerende ikke kan bestå modulet. Den studerende skal i så fald modtage vejledning i, på hvilke områder der skal ske forbedringer, for at modulet kan bestås. Til brug for denne vejledning bruges modulevalueringsskemaet. Når en praktikskole vurderer, at der er en risiko for, at en studerende ikke opfylder modulets mål, inddrages praktikkontoret på læreruddannelsen i processen. Når en skole vurderer, at en studerende ikke kan bestå praktikmodulet pga. manglende opfyldelse af praktikmodulets faglige mål, skal skolen udarbejde en skriftlig begrundelse for dette, som skal sendes til praktikkontoret. Herefter vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Denne beslutning vil afhænge af skolens faglige begrundelse, og kan spænde fra at hele praktikmodulet skal tages om til at mindre dele af det skal tages om, og det kan enten være på samme praktikskole eller en anden skole. Opfyldelse af mødepligten Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på skolen, afgør denne, hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang og derfor kan indhentes før deadline for godkendelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan praktikken ikke bestås. Herefter vil uddannelseslederen beslutte i hvilket omfang og under hvilke omstændigheder, den studerende skal tage praktikmodulet om. Krav til den studerende Til alle praktikperioder er knyttet deltagelseskrav, for at modulet kan bestås, og der kan opnås adgang til kompetencemålsprøven. Indstillingskravene er knyttet til praktikskolen og udgør opfyldelsen af mødepligt og opfyldelse af målene for det konkrete modul. 12 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. Såfremt en studerende ikke opfylder mødepligten på praktikskolen, afgør denne hvorvidt den studerendes fravær er af et mindre omfang, og derfor kan indhentes før deadline for bedømmelse af modulet. Såfremt dette ikke er tilfældet, består den studerende ikke modulet. . Se i øvrigt afsnittet om manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligt. Praksissamarbejde Metropol har indgået partnerskabsaftaler med en lang række kommuner i Region Hovedstaden om afvikling af praktikvirksomhed i læreruddannelsen. Begrebet praktikvirksomhed dækker både de studerendes praktik, der er fastsat i bekendtgørelsen - og praksissamarbejde med praktikskolerne der er en del af samarbejdsaftalerne mellem Uddannelsesministeriet og kommunerne. Som en udløber af dette, har læreruddannelsen på Metropol indgået aftaler med kommunerne i Region Hovedstaden om samarbejde om praktik og praksissamarbejde. Praksissamarbejde er et kontinuerligt samarbejde mellem lærere på praktikskolen, undervisere på læreruddannelsen og studerende. Samarbejdet skal være koncentreret omkring faglige relevante forhold, der f.eks. kan være udviklingsorienterede eller eksperimenterende. Former for praksissamarbejder Praksissamarbejde kan foregå på mange måder og antage mange forskellige former. Her gives generelle eksempler på, hvordan praksissamarbejdet kan struktureres, og hvilke muligheder der kan tænkes. Listen er ikke udtømmende. Praksissamarbejde som undersøgelsesrum Praksissamarbejde som undervisningsforløb Praksissamarbejde som deltagelse i skolens undervisning Praksissamarbejde som udviklingsprojekter Praksissamarbejde som cases og tekster Praktikvirksomhed år for år: Praktikvirksomheden er knyttet til de studerendes moduler på uddannelsen, således at det er ét modul fra hvert semester, der skal være i fokus for praktikvirksomheden dvs. enten praktik eller praksissamarbejde. Uddannelsens 1. og 2. år: På uddannelsens 2 første år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på praktikniveau 1. 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester praksissamarbejde praktik praksissamarbejde praksissamarbejde LG 2 praktikniveau 1 LG 4 undervisningsfag 1 modul 3 Uddannelsens 3. og 4. år: 13 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 På uddannelsens sidste 2 år foregår praksissamarbejdet på de praktikskoler, hvor de studerende er i praktik på henholdsvis praktikniveau 2 og 3. 5. semester 6. semester 7. semester 8. semester praktik praksissamarbejde praksissamarbejde praktik undervisningsfag 2 modul 3 undervisningsfag 3 modul 3 praktikniveau 3 praktikniveau 2 5.3 Professionsbachelorprojekt § 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave i læreruddannelsen, der både sigter mod at kvalificere den studerende til lærerprofessionen og til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. Projektet skal medvirke til at udvikle centrale professionskompetencer, som omhandler at undersøge, studere, reflektere, udvikle og formidle lærerfaglige problemstillinger med professionen for øje. Den studerendes valgte problemstilling skal tage afsæt i skolens praksis eller anden relevant praksis og inddrage resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem 1., 2. semester og 5. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal opfyldes i modulerne. 5.4 Professionsbachelorprojekt og praktik Praktikken og professionsbachelorprojektet udgør en helt særlig del af læreruddannelsen og i arbejdet med disse to elementer i læreruddannelsen kan den studerende i særlig grad samle og udvikle sin professionsidentitet. Første del af professionsbachelorprojektet og praktikken arbejder derfor tæt sammen omkring udviklingen og tilegnelse af den viden og færdigheder, de studerende skal tilegne sig i de to fag. Den studerendes arbejde i praktikken og i professionsbachelorprojektet samles i den studerendes professionsportfolio. Professionsportfolioen er den helhed, der samler arbejdet med udviklingen af den studerendes professionsrettethed, og det er her den studerende i særlig grad kan arbejde med at gøre praktiske og teoretiske erfaringer til genstand for teoretisk og analytisk refleksion. 14 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 I første del af professionsbachelorprojektet arbejder den studerende med at tilegne sig generelle akademiske kompetencer, hvilket sætter den studerende i stand til at identificere, undersøge, udvikle og perspektivere lærerfaglige problemstillinger. Praktikken omhandler den praktisk/pædagogiske dimension og den analytiske dimension og retter sig i særlig grad mod de studerendes kompetencer inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. De to fagområder giver på hver sin vis den studerende mulighed for at arbejde samlet med udviklingen af professionsidentiteten i en moduliseret uddannelse. Den studerendes arbejde med professionsportfolioen vil således rumme elementer, der både refererer til opfyldelse af kravene i praktikmodulerne og i professionsbachelormodulet. Kravene til indholdet i professionsportfolioen er nærmere beskrevet i ”vejledning til professionsportfolio”. I tilknytning til professionsbachelorprojektet og praktikken vil der blive holdt fælles forelæsninger gennem 1., 2. og 5. semester. Forelæsningerne vil omhandle de videns- og færdighedsmål, der skal opfyldes i modulerne. 5.5 Undervisningsfag § 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2-4. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst i 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk 1.-6. klassetrin, Dansk 4.-10. klassetrin, Matematik 1.-6. klassetrin eller Matematik 4.-10. klassetrin. Gennem undervisningsfagene opnår den studerende undervisningskompetence i tilsvarende undervisningsfag i folkeskolen. Fagdidaktik og forholdet mellem fagenes hvad, hvorfor og hvordan står centralt i undervisningsfagene. Derfor arbejdes der med begrundelser for valg af mål, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og evaluering i tæt samarbejde med praksis og i relation til elevernes forudsætninger og potentialer. Undervisningsfagene eksisterer i fagmoduler og i specialiseringsmoduler hvor de indgår i samspil med andre fag/fagområder. 5.6 Specialiseringsmoduler Specialiseringsmoduler er moduler hvor den studerende har mulighed for at fordybe sig i særlige interesseområder, der kvalificerer den fremtidige lærergerning. Specialiseringsmodulerne er karakteriseret ved at gå på tværs af fag og professioner og giver den studerende mulighed for at forfølge et særligt interesseområde inden for instituttets udbud. 15 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 5.7 Frivillige kurser § 5. De studerende skal tilbydes følgende kurser vedrørende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3) Uddannelse og job. 4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning og retorik. Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. I løbet af uddannelsen tilbydes den studerende at deltage i forskellige kurser, der kvalificerer til at varetage undervisning i folkeskolens obligatoriske emner (jf. §7 i Lov om folkeskolen) samt øvrige emner, der generelt kvalificerer den studerendes lærerfaglige kompetencer. 5.9 Internationale aktiviteter Formålet med internationale aktiviteter er at den studerende tilegner sig interkulturelle og internationale kompetencer og udvikler global forståelse. Internationale aktiviteter er af stadig større vigtighed for lærerprofessionen og kan uddannelsesmæssigt angribes fra forskellige vinkler. Internationalisering – i en dansk kontekst Der vil som en naturlig del af fagene indgå danske og internationale undersøgelser og forskningsresultater, der kvalificerer den lærerstuderendes perspektiv, fx komparative undersøgelser af betydning for lærerprofessionen. Fremmedsproglig litteratur vil udgøre en del af grundlaget for læsning af en stor del af modulerne. En række af de udbudte specialiseringsmoduler læses på engelsk. På disse vil der også være studerende fra instituttets internationale partnerinstitutioner. Der vil til senere studieår blive udviklet fagmoduler som kan vælges i en engelsk version, fx som en del af et særligt talentforløb. Internationalisering - i en udenlandsk kontekst Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner som Professionshøsjkolen Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. 16 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Alle studerende, der studerer i en periode i udlandet, skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en ”Learning Agreement”, hvoraf det fremgår, hvilke aftaler om meritgivning, der er indgået. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Det et muligt, efter ansøgning til praktikkontoret, at få tilladelse til at afvikle praktikniveau 2 på en af Professionshøjskolen Metropols samarbejdsskoler i udlandet. Praktikkontoret informerer om deadline og procedure for ansøgning og øvrige krav og regler for praktik i udlandet. 5.10 Talentforløb Talentforløb er Metropols særlige måde at markere studenterinitierede studieforløb, der tilgodeser den talentfulde studerende lidt ud over normalen. I takt med at læreruddannelsen udrulles med flere parallelle årgange, vil der opstå en række muligheder for talentforløb, fx i form af hurtige spor gennem uddannelsen eller internationale spor, hvor moduler læses på engelsk. Dette vil blive nærmere beskrevet i kommende studieordninger. ASTE (Advanced Science Teacher Education) Den studerende, der vælger matematik (4.-10. klassetrin) og har særlig talent og interesse for naturfag, har mulighed for at vælge en særlig sciencelinje kaldet ASTE. Den studerende vil med denne linje kunne opnå undervisningskompetence i 4 fag. Ud over matematik vil der opnås undervisningskompetence i biologi, fysik/kemi og geografi. ASTE er organiseret omkring en særlig tilrettelagt struktur for læreruddannelsens opbygning, der ikke kan afviges. Strukturen medfører tværfaglige moduler, der erstatter udvalgte fagmoduler. For mere information henvises til IntraPoL. ASTE er udviklet i samarbejde Københavns Universitet (Institut for naturfagsdidaktik), Århus Universitet (Institut for uddannelse og pædagogik) og Professionshøjskolen UCC. I ASTE-samarbejdet er der særlige naturfaglige profilskoler, som den studerende vil være knyttet til i min. 2 af de 3 praktikperioder. 17 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 6 Udbud og valg af undervisningsfag og specialiseringsmoduler Undervisningsfag 1 Valg af undervisningsfag 1 sker i forbindelse med at den studerende bekræfter sin studieplads i starten af august. Den studerende kan vælge mellem Dansk 1.-6. klassetrin Dansk 4.-10. klassetrin Engelsk 1.-6. klassetrin Engelsk 4.-10. klassetrin Matematik 1.-6. klassetrin Matematik 4.-10. klassetrin Matematik 4.-10. klassetrin mshp ASTE (Advanced Science Teacher Education) Undervisningsfag 2 og 3 Valg af undervisningsfag 2 (start i 3. semester) og undervisningsfag 3 (start i 5. semester) sker i slutningen af 1. semester og foregår via IntraPoL. I forbindelse med valghandlingen skal den studerende dokumentere de krævede adgangsforudsætninger. Metropol udbyder følgende undervisningsfag, som den studerende kan vælge imellem: Billedkunst Biologi Engelsk 1.-6. klassetrin Engelsk 4.-10 klassetrin Fysik/kemi Geografi Historie Idræt 1.-6. klassetrin Idræt 4.-10. klassetrin Kristendomskundskab/Religion Håndværk og design Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Indholdsbeskrivelse for alle fagmoduler i undervisningsfagene findes i studieordningens del 2. 18 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Specialiseringsmoduler Specialiseringsmoduler falder i 2 kategorier. Tværprofessionelle specialiseringsmoduler og læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler. De tværprofessionelle specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 2. semester og afvikles i 3. semester. De læreruddannelsesfaglige specialiseringsmoduler vælges i uddannelsens 6. semester og afvikles i 7. semester. Alle valg foregår via IntraPoL. 6.1 Skift mellem undervisningsfag og valgmoduler Det er ikke muligt at skifte mellem de valgte undervisningsfag og specialiseringsmoduler eller skifte mellem andre undervisningsfag senere på studiet, når man først er placeret på et hold ved påbegyndelsen af et semester. For undervisningsfags første modul gælder, at der i særlige tilfælde kan foretages skift inden for 2 uger efter modulets/fagets påbegyndelse, og kun til moduler/fag hvor der er plads på holdet. Henvendelse herom skal ske til studievejledningen så hurtigt som muligt. 6.2 Begrænsninger i adgang (for mange, eller for for få) Såfremt for mange studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul, vil Institut for Skole og Læring vurdere, om der skal oprettes flere moduler, eller om nogle studerende vil skulle foretage et omvalg. I de tilfælde hvor interesserede studerende ikke kan få opfyldt deres ønsker, sker udvælgelsen på grundlag af en objektiv vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Såfremt for få studerende søger et fag eller et specialiseringsmodul vil Institut for Skole og Læring foretage en konkret vurdering af, om faget/modulet oprettes. Institut for Skole og Læring kan også i særlige tilfælde vælge at udbyde et begrænset antal pladser fordelt efter først-til-mølle-princippet. I forbindelse med valghandlinger vil kriterier for moduloprettelse fremgå. 19 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 7 Adgangsforudsætninger § 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. 7.1 Adgangsforudsætninger til undervisningsfag Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået (02). Adgangsforudsætningen skal angives ved valghandlingen. Undervisningsfag Krav til adgangsforudsætninger Billedkunst Biologi Geografi Historie Idræt 1.-6. klassetrin Idræt 4.-10. klassetrin Kristendomskundskab/ Religion Matematik 1.-6. klassetrin Matematik 4.-10. klassetrin Billedkunst C, Mediefag B, Design C eller Kulturforståelse B Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levnedsmiddel og sundhed) Dansk A Dansk A Engelsk B Engelsk B Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Biologi B, Fysik B, International økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B Historie B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Dans B eller Idræt B Dans B eller Idræt B Filosofi B, Historie B, Kulturforståelse B, Idéhistorie B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Matematik B Matematik B Håndværk og design Teknikfag A - design og produktion, Teknikfag A - byggeri og energi, Dansk 1.-6. klassetrin Dansk 4.-10. klassetrin Engelsk 1.-6. klassetrin Engelsk 4.—10. klassetrin Fysik/kemi 20 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Musik Natur/teknologi Samfundsfag Tysk Billedkunst C, Design C, Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik B Teknikfag A, Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B 7.2 Adgangsforudsætninger til specialiseringsmoduler Adgangsforudsætningerne til specialiseringsmoduler varierer afhængig af, hvilke fagområder modulet knytter sig til. Der henvises til de enkelte modulbeskrivelser. 7.3 Dispensation for adgangsforudsætninger Såfremt den studerende ikke opfylder adgangskravene til undervisningsfag, er der mulighed for gennem gymnasiale suppleringskurser at opfylde adgangskravene. Det er den studerendes eget ansvar at forestå samt dokumentere dette – vejledning hertil tilbydes i studievejledningen. Såfremt den studerende mener at kunne dokumentere at have opnået det nødvendige adgangsniveau ad anden vej, kan Institut for Skole og Læring på baggrund af konkret og individuel ansøgning dispensere fra adgangskravene (realkompetencevurdering). Procedure herfor vil kunne findes på IntraPoL. 21 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 8 Undervisning, læring og deltagelse – studieaktivitetsformer Studiet foregår i spændingsfeltet mellem på den ene side læreruddannelsens praksis og de studerendes læreprocesser og på den anden side skolens praksis og elevernes læreprocesser. Gennem den studerendes egne erfaringer med undervisning og læring, øver den studerende sig i at reflektere over undervisning og læreprocesser, som medvirker til at udvikle den studerendes kompetencer til at begrunde, gennemføre og udvikle pædagogisk praksis i skolen. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet til at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og andre studieaktiviteter. Den studerendes arbejde med at tilegne sig kompetencer understøttes gennem forpligtende, varierede og involverende undervisnings- og studieaktiviteter. Studieaktiviteter forstås bredt og angiver de undervisnings-, studie- og læringsformer den studerende forventes at tage aktiv del i gennem studiet, og det angiver dermed også de krav, der stilles til den studerendes arbejdsindsats. Den studerende vil i alle moduler modtage tilstrækkelig faglig feedback og respons fra undervisere og medstuderende, der fremadrettet kan pege på nødvendige udviklingsområder og på, hvorvidt den studerende er på rette vej i forhold til erhvervelsen af de kompetencer, der kræves i det pågældende modul. 8.1 Studieaktivitetsmodel I alle uddannelsens moduler anvendes en vejledende fordeling af forventet arbejds- og studiebelastning i de fire kvadranter (se modellen neden for). Modellens 4 kvadranter er ikke lukkede kasser, da der i én og samme undervisningsaktivitet kan indgå aktivitetsformer fra flere af kvadranterne. Der indgår en progression og variation af studieaktiviteter henover modulerne og uddannelsen som helhed. Den studerendes egen vejledende arbejdsindsats er på 275 arbejdstimer pr. modul á 10 ECTS-point, inklusiv evaluering og arbejde frem mod den afsluttende kompetencemålsprøve. Timerne fordeles i alle studieaktivitetsmodellens kvadranter. Modellen synliggør, hvem der initierer, og hvem der deltager i de forskellige undervisnings- studie- og læringsaktiviteter, og at studiet er et fuldtidsstudium bestående af forskellige aktiviteter. Den anvendes som afsæt for gensidig forventningsafstemning mellem undervisere og studerende. I studieåret 2015/16 indgår læreruddannelsen i pilotprojekt med at få integreret studieaktivitetsmodellen i lektionsplanerne på IntraPol. 22 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 •Undervisning: systematisk tilrettelagt forløb, hvor •valg af indhold og proces tager udgangspunkt i en rammesætning initieret af underviser. •Undervisning kan rumme alle didaktiske kategorier (fx evaluering) Kategori 1 Deltagelse af undervisere og studerende initieret af underviser Kategori 4 •Arrangementer, foredrag •Portfølje •Studerendes egne valgfag •Studenterpræsentation Deltagelse af undervisere og studerende initieret af studerende Kategori 2 Deltagelse af studerende Initieret af underviser •Forberedelse til og efterbehandling af undervisning og vejledning. (Individuelt og/eller i grupper) •Studiegruppearbejde •Data- og empiriindsamling •Praktik- og praksissamarbejde •Vejledning Kategori 3 Deltagelse af studerende Initieret af studerende •Studenterinitierede studieaktiviteter, projekter, dataindsamlinger mv. •Studenterinitierede fora (studiecafé, debatter) •Vejledning studerende til studerende (fx assistenter9 •Portfølje 23 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 8.2 Deltagelsespligt § 15. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Læreruddannelsen baserer sig på erfarings- og oplevelsesbaserede læreprocesser, der retter sig mod vidensformer, som er proces- og handlingsorienterede. Det kræver, at den studerende er aktiv i et læringsfællesskab, hvad end det er i undervisningen på det enkelte modul eller i øvrige studieaktivitetsformer. Aktiv deltagelse i studieaktiviteter højner generelt det faglige og pædagogiske niveau og er en forudsætning for et aktivt og levende studiemiljø. Deltagelsespligten kan være formuleret som deltagelseskrav hvilket udgør objektive kriterier for at opnå ret til at afslutte modulet. Dette vil fremgå af den enkelte modulbeskrivelse. Deltagelseskravene vil være forskellige typer af aktiviteter og produkter som vil skulle godkendes af underviseren. Godkendelsen kan være ledsaget af en kvalitativ vurdering (fx 7-trinsskala) som i givet fald har vejledende status. For praktikmodulerne udgøres deltagelseskravet af kvalitative kriterier og vurderes med bestået eller ikkebestået. De nærmere kriterier for dette kan variere, men vil fremgå tydeligt af den enkelte modulbeskrivelse. Underviseren er ansvarlig for, at der ved modulets start udleveres en semesterplan, der uddyber de nærmere krav og forventninger til den studerendes deltagelse. 8.3 Mødepligt Der er mødepligt til praktikken. De studerende deltager i praktikken på praktikskolen på arbejdsmarkedslignende vilkår. I praktikperioderne registreres fravær af praktikskolen. Fravær af mindre omfang kan repareres ved yderligere aktiviteter på praktikskolen afviklet inden fristen for modulets godkendelse. Fravær af større omfang vil betyde at modulet ikke kan bestås og praktikperioden skal tages om. Det påhviler praktikskolen at træffe afgørelse herom efter samråd med læreruddannelsens praktikkontor. I modulerne kan der være mødepligt til enkelte aktiviteter knyttet til deltagelseskrav. 8.4 Manglende opfyldelse af deltagelsespligt Manglende opfyldelse af et givent deltagelseskrav registreres af underviseren i modulet. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. Deltagelseskrav angivet i modulbeskrivelserne som forudsætning for at afslutte modulet skal leve op til de i fællesdelen angivne forudsætningskrav og indholdskrav. Ved manglende opfyldelse af enkelte deltagelseskrav gives den studerende mulighed for at udarbejde en erstatningsaktivitet efter underviserens angivelser. Der tilbydes ikke vejledning til dette. Alle modulets deltagelseskrav skal være godkendte inden modulets afslutning. Evt. opsamling på dette skal senest ske i ugen afsat til modulevaluering. Såfremt ugen anvendes til erstatningsaktivitet med henblik på opfyldelse af deltagelseskrav, bortfalder muligheden for en evaluerende samtale. Er underviseren i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, kan den studerende indberettes til studievejledningen og indkaldes til samtale med studievejleder eller uddannelsesleder. Samtalen vil 24 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover, herunder muligheder for at indhente det forsømte. Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten af større omfang eller gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten, kan uddannelsesleder afgøre at den studerende varsles udmeldt af uddannelsen. Der kan søges om dispensation fra sanktioner knyttet til manglende overholdelse af deltagelsespligt på baggrund af dokumenteret sygdom. Dispensation søges ved uddannelsesleder, og afgørelsen kan ikke ankes. 8.5 Feedback I læreruddannelsen er de studerende sikret feedback, ikke blot af hensyn til deres egen professionsfaglige udvikling igennem studiet, men i lige så høj grad fordi det er en central del af lærerprofessionen at kunne give feedback til eleverne i folkeskolen. Feedback er således både noget de studerende skal lære noget om og noget de skal mestre - og derved også øve sig på. Deraf kommer, at jo mere aktiv og seriøs den studerende er, jo mere feedback kan den studerende forvente. Feedback på læreruddannelsen må nødvendigvis ses i dette dobbelte perspektiv. Feedback må altid forholde sig til et givent mål, ikke mindst i en praksis der retter sig mod en folkeskole der bliver mere og mere rettet mod synlig målstyret læring. Kompetencemål og kriterier for målopfyldelse er derfor en central del af læreruddannelsens didaktik. Feedback gives på alle typer af studenterpræstationer/deltagelseskrav – typisk en formidlingsform der kan være skriftligt, mundtlig, kropslig, digital – eller noget helt tredje, ligesom feedback-formen kan antage mange forskellige former og foregå på tværs af rum og tid. Feedback kan således både være en rammesat aktivitet hvor der er fokus på netop dette, eller en naturlig indtænkt del af en læreruddannelsesdidaktik hvor de studerende både modtager og giver feedback. Feedback foregår ved at underviseren (og/eller den medstuderende) forholder sig dialogisk til den studerendes præstation i et fremadrettet sigte med henblik på erhvervelsen af de kompetencer, der kræves i det pågældende modul (at sigtet er klart for den studerende), og at der gives handlingsrettede anvisninger på hvad den studerende kunne have gjort anderledes. Opgaver på læreruddannelsen antager mange forskellige former Opgavens rammer er tydelige Opgavens læringsmål er tydelige Opgavens vurderingskriterier er tydelige Opgaven vurderes og godkendes Der gives feedback Der tilbydes eventuelt vejledning i processen Der afsættes tilstrækkelig tid og indsats afstemmes med eventuelle gruppemedlemmer Tidligere modtaget feedback inddrages og overvejes Rettidig aflevering som forudsætning for godkendelse og feedback Opgaven lever op til forudsætningskrav og indholdskrav Se i øvrigt afsnit 9.1 om modulevaluering. 25 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 9 Evaluering og prøver I læreruddannelsen på Metropol indgår systematisk evaluering og kvalitetssikring som en naturlig del af uddannelsen på flere niveauer. Den studerendes læringsudbytte evalueres og vurderes løbende i alle moduler som en naturlig og integreret del af undervisningen samt i forbindelse med de obligatoriske deltagelseskrav og modulevalueringen. Den studerende evaluerer praktikken efter hvert praktikniveaus afslutning via elektronisk spørgeskema. De enkelte hold evaluerer løbende undervisningen med den involverede underviser, og resultaterne heraf drøftes mellem underviserne med henblik på kontinuerlig kvalitetsudvikling. Institut for Skole og Læring evaluerer tværgående indsatser løbende og følger i øvrigt Professionshøjskolen Metropols kvalitetssikringsstandarder, fx med henblik på studentertilfredshedsundersøgelse o.lign. Det er en naturlig del af den studerendes deltagelsespligt aktivt at deltage i alle evalueringer med henblik på at give det bedste grundlag for at udvikle læreruddannelsen til gavn for kommende studerende. 9.1 Modulevalueringer Alle moduler afsluttes med en modulevaluering hvor den studerende har mulighed for at få en evaluering af dennes arbejde i modulet. Den studerende skal have opfyldt eventuelle deltagelseskrav beskrevet i modulet for at få adgang til dette. Modulevalueringen foregår som et tilbud om en evaluerende samtale med underviseren med udgangspunkt i hvordan den studerende har arbejdet med de kompetencemål der er til stede i modulet og med henblik på at identificere den studerendes aktuelle kompetenceniveau og en eventuel anbefalet vej mod højere grad af kompetencemålsopfyldelse. 9.2 Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver Adgang til afsluttende kompetencemålsprøver forudsætter godkendelse af moduler svarende til nedenstående ECTS-angivelser: Fag Almen dannelse/KLM Pædagogik og lærerfaglighed Dansk 1.-6. & 4.-10. klassetrin Matematik 1.-6. & 4.-10. klassetrin Billedkunst, Biologi, Engelsk 1.-6. & 4.10. klassetrin, Fysik/kemi, Geografi, Historie, Idræt 1.-6. & 4.-10. klassetrin, Minimumsomfang af ECTS inden for fagområdet 20 ECTS 50 ECTS 40 ECTS 40 ECTS 30 ECTS 26 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Kristendomskundskab/religion, Materiel design, Musik, Natur/teknologi, Samfundsfag, Tysk Praktik Professionsbachelorprojekt 10 ECTS (på hvert niveau giver adgang til niveauets prøve) 15 ECTS Afsluttende kompetencemålsprøver i undervisningsfag, Almen dannelse/KLM, Pædagogik og lærerfaglighed, Professionsbachelorprojekt samt Praktik er alle beskrevet i studieordningens del 2. For praktik henvises endvidere til modulbeskrivelsen for det enkelte praktikniveau. 27 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 10 Meritlæreruddannelsen § 29. Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne i lov om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Meritlæreruddannelsen udbydes som et særligt og individuelt tilrettelagt studieforløb hvor den studerende har sin egen studieplan der tilrettelægges i tæt samarbejde med studievejleder. Den studerende deltager i uddannelsens moduler på samme vilkår som studerende på den ordinære læreruddannelse. § 30. Adgang til uddannelsen forudsætter 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren a) er mindst 25 år, har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og har mindst 2 års erhvervserfaring Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse. Uddannelsen henvender sig til personer med en forudgående uddannelse, og tilrettelæggelsen vil afhænge af den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger. Ud over optagelseskrav til uddannelsen er der adgangsforudsætninger til de enkelte undervisningsfag, jf. ovenfor. § 31. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. § 10, stk. 1, 2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, og 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. 28 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 En meritlærer bliver ikke uddannet professionsbachelor som lærer i folkeskolen, men er efter endt meritlæreruddannelse fuldgyldig lærer med ret til ansættelse i skolen og optagelse i Danmarks Lærerforening på lige vilkår med de lærere, der har en gennemført ordinær uddannelse. 11 Merit for fag, moduler og praktik Studerende kan søge merit for fag/moduler på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser under forudsætning af at denne/disse ækvivalerer de fag/moduler der søges merit for. Vejledning herom findes på IntraPoL. I forbindelse med optagelsen foretages en meritvurdering pba indsendte oplysninger til den koordinerede tilmelding. 13 Mentorordning Alle studerende får tilknyttet en mentor på 1. årgang. En mentor er en underviser med både undervisningsopgaver, koordinerende funktioner og studietrivselsmæssige opgaver. Mentors opgaver bliver særligt knyttet sammen af den studerendes arbejde med professionsportfolioen. Formålet med mentorarbejdet er desuden at understøtte den studerendes studium generelt den studerendes udvikling af myndighed og kyndighed i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab i en kompleks verden den studerendes trivsel, hvilket omfatter både studiestrategier, studietrivsel, og konflikthåndtering Den studerendes arbejde med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis. 15 Andre bestemmelser 15.1 Informationspligt Som aktiv studerende på Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet til at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration. Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på IntraPoL, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder. Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen. 29 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 15.2 Manglende studieaktivitet og ophør fra uddannelsen Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i ét helt semester, kan den studerende udmeldes af læreruddannelsen. Studieaktivitet betyder, at den studerende foruden at deltage i uddannelsen efter de retningslinjer, der er angivet af de enkelte fag i studieordningens del 2, også afslutter moduler og prøver. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, fx dokumenteret sygdom, eller hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb. 15.3 Bortvisning fra uddannelsen Har den studerende gennem længere tid og trods skriftlig advarsel undladt at opfylde deltagelsespligten, kan læreruddannelsen vælge at bortvise den studerende fra uddannelsen. Den studerende kan desuden bortvises helt eller i en periode, hvis den studerende trods skriftlig advarsel groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende, medarbejdere eller samarbejdspartnere, eller hvis den studerende på grund af vedvarende sygdom, misbrug eller lign. frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. En studerende kan desuden bortvises fra læreruddannelsen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold der er åbenlyst uforeneligt med at den studerende fortsætter uddannelsen. Der henvises i øvrigt til Professionshøjskolen Metropols overordnede ordensregler for studerende. 15.4 Dispensation og særlige prøvevilkår Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på IntraPoL. Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold, kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m. 15.5 Særligt tilrettelagte studieforløb Studerende der af særligt dokumenterede grunde ikke kan følge det af uddannelsen tilrettelagte studieforløb, kan i samarbejde med en studievejleder og efter godkendelse af uddannelsesleder aftale et særligt tilrettelagt forløb. Den studerende på særligt tilrettelagt studieforløb skal være opmærksom på, at der kan være konsekvenser for tildelingen af Statens Uddannelsesstøtte, såfremt der ikke er fuld studiebelastning i en given periode. 30 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 15.6 Orlov Orlov søges senest d. 1. maj eller 1. december. Grundet læreruddannelsens struktur gives orlov som udgangspunkt for et helt år (2 semestre) . Ved egen sygdom eller sygdom i nærmeste familie er der ingen frist. Ansøgningen om barselsorlov eller værnepligt skal søges i god tid. Orlov kan tidligst bevilges når alle prøver efter første studieår er bestået. Studerende på orlov kan ikke deltage i undervisning og prøver. Tilbagevenden efter orlov vil altid foregå på de betingelser der måtte være til stede ved den studerendes tilbagevenden. 15.7 Overflytning Studerende kan søge om overflytning til en anden professionshøjskole. Overflytning kan først ske efter godkendt afslutning af uddannelseselementer på første årgang. Ansøgning om overflytning skal ske via studievejledningen senest 1. maj. 16. Fællesdel/institutionsdel af studieordningen Studieordningen for læreruddannelsen består af to dele: 1. Studieordningens fællesdel udarbejdet i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen, og som indeholder regler om følgende: Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. 2. Studieordningens institutionsdel udarbejdet af den enkelte professionshøjskole, og som indeholder regler om læreruddannelsen lokalt. 3. 4. Dette dokument udgør studieordningens fællesdel. 17. Prøver i læreruddannelsen 17.1. Regelgrundlag Prøverne i læreruddannelsen afholdes i overensstemmelse med: 31 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 BEK nr. 593 af 01/05/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ”Uddannelsesbekendtgørelsen”, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170032 BEK nr. 1519 af 16/12/2013, om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser ”Eksamensbekendtgørelsen”, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160839 BEK nr. 114 af 03/02/2015 om karakterskala og anden bedømmelse ”Karakterbekendtgørelsen”, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=167998 BEK nr. 1521 af 16/12/2013 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser ”LEPbekendtgørelsen”, se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160878 BEK nr. 248 af 13/03/2015 om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelor-uddannelser ”Adgangsbekendtgørelsen”, § 38 se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168900 17.2. Oversigt over bedømmelser i uddannelsen Ved afslutningen af hvert modul eller flerhed af moduler evalueres den studerendes udbytte af modulet eller modulerne. Evalueringsformen fremgår i den fælles hhv. den institutionelle del studieordningen. Når evalueringen sker i form af en prøve, kan denne være ekstern eller intern. Eksterne prøver bedømmes af en underviser og en censor, hvor censorer er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser. Ved de eksterne prøver i praktik medvirker en underviser, en praktiklærer og en ekstern censor. Interne prøver i praktik bedømmes af en eller to undervisere fra uddannelsesinstitutionen og en eller to praktiklærere. 17.3. Prøveformer i studieordningens fællesdel Prøverne, som afslutter Lærernes grundfaglighed Undervisningsfagene Praktik Professionsbachelorprojektet er eksterne, dog er en af prøverne i praktikken og en prøve i Lærernes grundfaglighed i hovedområdet pædagogik og lærerfaglighed intern. Prøveformerne er nærmere beskrevet i kap. 9-27. 17.4. Individuel eller gruppeprøve og ikke selvstændig bedømmelse 17.4.1. Individuel bedømmelse, individuel prøve eller gruppeprøve En individuel bedømmelse er en bedømmelse af en enkelt eksaminands præstation – ved alle prøver skal der altid foretages individuel bedømmelse. En prøve tilrettelægges enten som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Fastlæggelse af prøveform fremgår af i beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning. Ved en individuel prøve forstås eksamination af en enkelt eksaminand – den studerende går alene til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af en gruppefremstillet opgave, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. 32 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Ved en gruppeprøve forstås en eksamination af hele gruppen på samme tid – alle gruppens medlemmer går sammen til eksamensbordet – med efterfølgende bedømmelse/karaktergivning. Ved en mundtlig gruppeprøve vil den enkelte studerende blive eksamineret på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. 17.4.2. Ikke selvstændig bedømmelse Ikke selvstændig bedømmelse er en samlet bedømmelse af fx den mundtlige og skriftlige præstation/én samlet karakter. Når der i en prøve indgår et skriftligt arbejde, hvilket kan være tilfældet, både når der er tale om en individuel prøve og en gruppeprøve, fremgår det af beskrivelsen af den enkelte prøve i denne studieordning, at der skal foretages en ikke selvstændig bedømmelse af den skriftlige præstation. Hvis det for en gruppeprøve er bestemt, at der ikke skal gives en selvstændig karakter, men en samlet karakter, skal der ikke ske individualisering af den skriftlige opgave. 17.5. Eksamenssprog Prøverne skal aflægges på forståeligt dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan dog for de enkelte prøver være angivet et andet sprog. Studerende, med andet modersmål end dansk, kan søge om dispensation fra kravet om, at stave- og formuleringsevne indgår i bedømmelsen af professionsbachelorprojektet, samt de prøver, hvor det af studieordningen fremgår, at de nævnte kompetencer indgår i bedømmelsen. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Normalt vil der ikke kunne gives dispensation i dansk. Studerende med et andet modersmål end dansk kan søge om at medbringe ordbøger til prøver, når hjælpemidler ikke må anvendes til prøven. Ansøgningen sendes til egen institution senest 4 uger før prøvens afvikling. Uddannelsen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere fra den fastsatte tidsfrist. Ansøgning om dispensation skal indgives til egen institution. 17.6. Hjælpemidler Hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladt ved prøverne, med mindre noget andet er særskilt anført for den enkelte prøve. Ved prøven må der ikke være fysisk eller elektronisk kontakt mellem eksaminanden og udeforstående. Egen pc eller lign. elektronisk udstyr med undervisningsmateriale, noter mm. må ikke medbringes i forberedelsestiden til en prøve, men mindre det er særskilt anført i beskrivelsen af den enkelte prøve. 17.7. Særlig tilrettelæggelse af prøver Særlig tilrettelæggelse af prøver finder sted på uddannelsesstedet for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve. I disse tilfælde reduceres det minimumsomfang, angivet 33 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 i ECTS, der er beskrevet i studieordningens institutionsdel for adgang til hver af de afsluttende prøver. Prøvernes indhold og form er beskrevet i kap. 9-27. 17.8. Særlige prøvevilkår Studerende kan, hvor det er begrundet i fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til prøver søge om tilladelse til at anvende hjælpemidler af relevant karakter. Ansøgningen skal indgives til egen institution senest 4 uger før prøven afvikles. Der kan dispenseres fra ansøgningsfristen ved pludselig opståede helbredsmæssige problemer. Ansøgningen skal ledsages af en lægeattest, udtalelse fra f.eks. tale-, høre-, ordblinde eller blindeinstitut eller anden dokumentation for helbredsmæssige forhold eller relevant specifik funktionsnedsættelse. 17.9. Anonymitet og fortrolighed Personlige oplysninger vedrørende elever og lærere indsamlet af studerende i praktik og i forbindelse med praksistilknytning er fortrolige data, og skal behandles fortroligt. Derfor skal personoplysninger anonymiseres i skriftlige produkter, som indgår i prøver, og den studerende har ansvar for at håndtere data under dataindsamlingen og opbevaringen af data, så fortrolighed og anonymitet opretholdes. 18. Deltagelsespligt og mødepligt 18.1. Konsekvenser af manglende overholdelse af deltagelsespligten som forudsætningskrav for gennemførelse af moduler og adgangen til prøve Deltagelsespligten, herunder mødepligten (se nedenfor), kan være et forudsætningskrav for at gennemføre uddannelsens moduler. Deltagelsespligt hhv. mødepligt for det enkelte modul fremgår af studieordningens institutionsdel. Forudsætningskrav til prøverne fremgår af denne fælles del af studieordningen. Manglende overholdelse af forudsætningskrav: Fx manglende overholdelse af: afleveringsfrist afleveringsform formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio el. lign. mødepligt vil ligestilles med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt et (1) prøveforsøg. Manglende overholdelse af formkrav til indholdet: Hvis en skriftlig opgave ikke er udarbejdet med et redeligt indhold, eller hvis den indeholder f.eks. tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat), uden der er henvisning hertil, kan opgaven blive afvist. Hvis indholdskravet er forudsætningskrav til prøven, og opgaven afvises, ligestilles det med udeblivelse fra prøven, og den studerende har brugt én (1) prøvegang. Kriterier for ophør af indskrivning for studerende, som ikke er studieaktive: 34 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 Studerende, der ikke har bestået mindst én kompetencemålsprøve i en sammenhængende periode på mindst 1 år (manglende studieaktivitet), udskrives af uddannelsen. 18.2. Mødepligt Mødepligt betyder, at den studerende fysisk skal være til stede, hvor undervisningsaktiviteten afvikles. Hvis der er mødepligt til en undervisningsaktivitet, vil det fremgå under reglerne for det enkelte modul. Særlig registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet i de enkelte moduler, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Nærmer en studerende sig grænsen for overskridelse af mødepligten, varsles den studerende skriftligt om mulige konsekvenser. Deltagelsespligten er uddybende beskrevet i institutionsdelen af studieordningen. 19. Tilmelding til prøver Begyndelse på et modul er samtidig automatisk tilmelding til de tilhørende prøver. Hvad angår prøverne i lærernes grundfaglighed, undervisningsfag, praktik og i professionsbachelorprojektet foretages den automatiske tilmelding, når studieordningens bestemmelser om ECTS-minimumsomfang er opfyldt. Ønsker den studerende at supplere ECTS-minimumsomfanget for prøven, er den studerende automatisk tilmeldt prøven ved påbegyndelsen af det afsluttende modul for faget. Institutionen kan fravige den automatiske tilmelding, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold, herunder dokumenteret handicap. Den enkelte professionshøjskole kan beslutte, at den studerende aktivt skal tilmelde sig kompetencemålsprøverne. Ved tilmelding bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage i prøven på grund af dokumenteret sygdom og barsel. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven. Dog kan den studerende kun deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. 20. Sygeprøve En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, får mulighed for at aflægge (syge)prøven i samme eller efterfølgende prøvetermin. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. De to delprøver betragtes afprøvningsmæssigt som uadskillelige dele af én prøve. Om der er behov for en faktisk omprøvning af begge dele (eller kun den mundtlige del), hvis en studerende fx pga. sygdom er 35 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 forhindret i deltagelse i en delprøve, må bero på de anvendte prøveformer, herunder det forhold at samme censor og eksaminator skal bedømme begge delprøver i sammenhæng i forhold til én samlet karakter. Lederen af uddannelsen vurderer i hvert enkelt tilfælde omfanget af omprøvningen. Sygeprøven kan være identisk med næste ordinære prøve. Ofte vil sygeprøven være sammenfaldende med en evt. omprøve, men den studerende skal selv holde sig orienteret om, hvornår (syge)prøven afvikles og tilmelde sig. Uddannelsen opfordrer derfor studerende til, så snart raskmelding foreligger, at kontakte studieadministrationen på uddannelsen for nærmere afklaring om tidspunkt for sygeprøve. Sygdom skal dokumenteres ved lægeerklæring. Institutionen skal senest have modtaget lægeerklæring tre (3) hverdage efter prøvens afholdelse. Studerende, der bliver akut syge under en prøves afvikling, skal dokumentere, at vedkommende har været syg på den pågældende dag. Dokumenteres sygdom ikke efter ovenstående regler, har den studerende brugt ét (1) prøveforsøg. Den studerende skal selv afholde udgiften til lægeerklæring. 21. Eksamenssnyd En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. 21.1. Brug af egne og andres arbejde - plagiat Eksamenssnyd ved plagiering omfatter tilfælde, hvor en skriftlig opgave, som udgør bedømmelsesgrundlag, helt eller delvist fremtræder som produceret af eksaminanden eller eksaminanderne selv, selv om opgaven 1. omfatter identisk eller næsten identisk gengivelse af andres formuleringer eller værker, uden at det gengivne er markeret med anførselstegn, kursivering, indrykning eller anden tydelig markering med angivelse af kilden; omfatter større passager med et ordvalg, der ligger så tæt på et andet værk eller lignende formuleringer m.v., at man ved sammenligning kan se, at passagerne ikke kunne være skrevet uden anvendelse af det andet værk 2. omfatter brug af andres ord eller idéer, uden at disse andre er krediteret på behørig vis 3. genbruger tekst og/eller centrale idéer fra egne tidligere bedømte arbejder uden iagttagelse af bestemmelserne i punkt. 1 og 2 21.2. Foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen En eksaminand, der utvivlsomt under en prøve uretmæssigt skaffer sig hjælp eller giver en anden eksaminand hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler og/eller en eksaminand, der under en prøve udviser forstyrrende adfærd kan af lederen af uddannelsen eller den, som lederen af uddannelsen bemyndiger hertil, eller bedømmerne i enighed bortvises fra prøven, mens den stadig pågår. I så tilfælde vurderes berettigelsen heraf i forbindelse med den efterfølgende afgørelse. 36 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 I mindre alvorlige tilfælde af forstyrrende adfærd gives først en advarsel. 21.3. Formodning om eksamenssnyd, herunder plagiering under og efter prøven Hvis der under eller efter en prøve opstår formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp eller har udgivet en andens arbejde for sit eget (plagiat) eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde eller dele heraf uden henvisning (plagiat) indberettes det straks til lederen på uddannelsen. 21.4. Proces ved afklaring af eksamenssnyd, herunder plagiering Udsættelse af prøven Vedrører indberetningen om eksamenssnyd som plagiering i en skriftlig opgave, hvor opgaven er bedømmelsesgrundlag ved en senere mundtlig prøve, udsætter lederen af uddannelsen prøven, hvis det ikke er muligt at afklare forholdet inden den fastsatte prøvedato. Indberetningens form og indhold Indberetning om eksamenssnyd skal ske uden unødig forsinkelse. Med indberetningen skal følge en skriftlig fremstilling af sagen til uddannelseslederen/studielederen, der omfatter oplysninger, der kan identificere de indberettede personer, samt en kort redegørelse og den foreliggende dokumentation for forholdet. Er der tale om gentagelsestilfælde for én eller flere af de indberettede personer, skal dette oplyses. Ved indberetning af plagiering skal de plagierede dele markeres med tydelig henvisning til de kilder, der er plagieret fra. Den plagierede tekst skal ligeledes markeres i kildeteksten. Inddragelse af eksaminanden - partshøring Lederen af uddannelsen afgør, om høringen af den studerende skal ske mundtligt, skriftligt eller en kombination heraf. Ved den mundtlige partshøring indkaldes eksaminanden til en samtale for nærmere belysning af sagsforholdet med henblik på at præsentere vedkommende for dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd og for at høre eksaminandens opfattelse af sagen. Eksaminanden har ret til at møde med en ledsager. Ved den skriftlige partshøring fremsendes dokumentationen for formodningen af eksamenssnyd med henblik på at anmode om den studerendes skriftlige opfattelse af sagen. 21.5. Sanktioner overfor eksamenssnyd og forstyrrende adfærd under prøven Hvis lederen af uddannelsen efter belysning af sagsforholdet får bekræftet formodningen om eksamenssnyd, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser lederen af uddannelsen eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde gives først en advarsel. Under skærpende omstændigheder kan lederen af uddannelsen bortvise i kortere eller længere perioder. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelser kan medføre varig bortvisning. 37 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt et (1) prøveforsøg. Eksaminanden kan ikke deltage i syge-/omprøve, men kan først deltage i prøven ved uddannelsens næstkommende ordinære udbud af prøven. Den studerende kan ikke deltage i undervisning eller prøver i perioden, hvor bortvisningen gælder. 22. Klage Uddannelsen anbefaler, at eksaminanden søger vejledning hos studievejleder i forbindelse med klageprocedure og udarbejdelse af klage. Reglerne om klager over eksamen fremgår af Eksamensbekendtgørelsen, kap. 10 Faglige afgørelser i relation til brugt prøvegang og/eller bortvisning på grund af eksamenssnyd er endelig og kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. I eksamensbekendtgørelsen skelnes mellem klager over: 1. Eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen 2. Klager over retlige forhold De to former for klage behandles forskelligt. 22.1. Klager over eksaminationsgrundlaget mv., prøveforløbet og/eller bedømmelsen En eksaminand kan indsende en skriftlig og begrundet klage inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage), efter at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Hvis udløbet af fristen falder på en helligdag, er det den første hverdag derefter, som er fristudløbsdagen. Uddannelsen kan dispenseres fra fristerne, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Der kan klages over: 1. prøvegrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav 2. prøveforløbet 3. bedømmelsen Klagen kan vedrøre alle prøver, herunder skriftlige, mundtlige samt kombinationer heraf samt praktiske prøver. Klagen stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til egen institution. Klagen forelægges straks for de oprindelige bedømmere, dvs. eksaminator og censor ved den pågældende prøve. Udtalelsen fra bedømmerne skal kunne danne grundlag for institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål. Institutionen fastsætter normalt en frist på 2 uger (14 kalenderdage) for afgivelse af udtalelserne. Umiddelbart efter at bedømmernes udtalelse foreligger, får klageren lejlighed til at kommentere udtalelserne indenfor en frist af normalt en uge. Afgørelsen træffes af institutionen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og klagerens eventuelle kommentarer til udtalelsen. Afgørelse skal være skriftlig og begrundet, og kan gå ud på 38 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 1. tilbud om en ny bedømmelse (ombedømmelse) – dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om en ny prøve (omprøve) 3. at den studerende ikke får ikke medhold i klagen Besluttes det, at der skal gives tilbud om en ombedømmelse eller omprøve, udpeger lederen af uddannelsen nye bedømmere. Ombedømmelse kan alene tilbydes i skriftlige prøver, hvor der foreligger materiale til bedømmelse, da nye bedømmere ikke kan (om)bedømme en allerede afholdt mundtlig prøve, og da de oprindelige bedømmeres notater er personlige og ikke udleveres. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i lavere karakter. Hvis det besluttes at foretage en ny bedømmelse eller give tilbud om omprøve, gælder beslutningen alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme mangel, som den der klages over. 22.2. Anke Klageren kan indbringe institutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål for et ankenævn. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. Anken stiles til studielederen for uddannelsen og sendes til studieadministrationen. Fristen for at anke er to uger (14 kalenderdage) efter eksaminanden er gjort bekendt med afgørelsen. De samme krav som ovenfor nævnt under klage (skriftlighed, begrundelse osv.) gælder også ved anke. Ankenævnet består af to beskikkede censorer, der udpeges af censorformanden, en eksamensberettiget underviser og en studerende indenfor fagområdet (uddannelsen), som begge udpeges af studielederen for uddannelsen. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse og eksaminandens begrundede anke. Ankenævnet behandler anken, og afgørelsen kan gå ud på 1. tilbud om ny bedømmelse ved nye bedømmere, dog kun ved skriftlige prøver 2. tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere eller 3. at den studerende ikke får medhold i anken Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i lavere karakter. Den studerende skal, indenfor en frist af 2 uger (14 kalenderdage) efter at afgørelsen er afgivet, acceptere tilbuddet. Der er ikke mulighed for at 39 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 fortryde sin accept. Hvis den studerende ikke accepterer inden for fristen gennemføres ombedømmelse eller omprøve ikke. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens afgørelser. Ankenævnet skal have truffet afgørelse senest 2 måneder – ved sommereksamen 3 måneder – efter at anken er indgivet. Ankenævnets afgørelse er endelig, hvilket betyder, at sagen ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed for så vidt angår den faglige del af klagen. 22.3. Klage over retlige forhold Klage over retlige forhold er fx klage over at afgørelsen strider mod gældende ret, fx bekendtgørelsen der gælder for uddannelsen, eksamensbekendtgørelsen, anden lovgivning fx forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige principper. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i forbindelse med ombedømmelse og ankenævnets afgørelse kan indbringes for egen institution inden for en frist af 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i eksamens bekendtgørelsen kan indgives til institutionen. Institutionen afgiver en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist på normalt en uge (7 kalenderdage). Institutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Styrelsen for Videregående uddannelser og Uddannelsesstøtte. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger (14 kalenderdage) fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. 23. Kompetencemålsprøver 23.1. Kompetencemål Der henvises til de enkelte prøvers kompetencemål: BEK nr. 593 af 01/05/2015, om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, bilag 1-4 se https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170032 23.2. Placering af prøverne i uddannelsesforløbet Der henvises til den institutionelle del af studieordningen. 23.3. Gruppestørrelse, eksaminationstider og sideantal i skriftlige arbejder ved gruppeprøver Eksaminationstider og sideantal for synopser og skriftlige opgaver angivet i kap. 9-27, er overalt angivet for individuelle prøver. I tilfælde af gruppeprøver gælder nedenstående eksaminationstider og sidetal, som er fastsat i henhold til Eksamensbekendtgørelsen § 11, stk. 2. 40 Studieordning del 1 – august 2015 Institut for Skole og Læring Læreruddannelsen 2015/2016 En gruppe består af 2-4 studerende med mindre andet er nævnt. Dog kan en gruppe til prøven i professionsbachelorprojektet kun bestå af 2 studerende. Der fastsættes følgende normer for eksaminationstider ved mundtlige gruppeprøver: Antal studerende 1 2 3 4 Eksaminationstid i minutter 30 45 60 50 75 100 65 95 130 75 115 150 Votering og efterfølgende bedømmelse/karaktergivning er indeholdt i ovenstående eksaminationstider. På tilsvarende vis reduceres det maksimale sidetal i skriftlige arbejder, som er udarbejdet af flere studerende, efter følgende tabel: Antal studerende 1 2 3 4 Maksimalt antal normalsider i skriftlige arbejder 5 10 15 9 18 25 12 25 35 15 30 45 Bachelorprojektet 25 normalsider 35 normalsider − − Definitioner på normalsidebegrebet og regler for bilag fremgår i afsnit 8.4. Regler for bedømmelse af skriftlige arbejder udarbejdet af flere studerende fremgår af afsnit 2.4. 23.4. Definition af en normalside I alle skriftlige præstationer, som indgår i prøver i denne fælles del af studieordningen, defineres en normalside som 2.600 anslag inkl. tegn, mellemrum, illustrationer, tabeller, fodnoter mm. Illustrationer i form af billeder og modeller fylder anslagsmæssigt det antal anslag, som normal tekst ville udgøre på samme areal, som illustrationen fylder. Forside, indholdsfortegnelse samt litteraturliste er ikke medregnet heri. Antallet af bilag skal reduceres til et minimum. Den studerende kan ikke forvente, at hverken underviseren/praktiklæreren eller censor læser bilag. Bilag kan aldrig udgøre et bedømmelsesgrundlag. 23.5. Aflevering af skriftlige arbejder Tid og sted for aflevering af skriftlige arbejder findes på den enkelte uddannelsesinstitution. 41
© Copyright 2024