Reklamer og
trafikfare
Gode råd til din trafikale vurdering af reklameskilte
– på baggrund af norsk vejledning
Reklamer og trafikfare
Dette hæfte henvender sig til kommuner og politi og indeholder
gode råd og anbefalinger, som kan bruges ved håndtering af
opsætning af reklamer langs vejen.
I Lov om offentlige veje kan kommunerne og Vejdirektoratet især regulere
i forhold til vejbyggelinjer og på selve
vejarealet.
De gode råd er fundet i den norske
håndbog v323, Reklamer og trafikfare.
Vegdirektoratet 2014, Faglig innhold
2011, Statens vegvesen. I Norge er der
krav om godkendelse af reklamer langs
veje.
Naturbeskyttelseslovens § 21 er et
generelt forbud mod frilufts-reklamer
i det åbne land, som administreres af
kommunerne og Vejdirektoratet.
Færdselslovens § 99 om vildledende
afmærkning mv. administreres af politiet.
Formålet med hæftet er at give hjælp
til den trafikale vurdering af reklamer.
I hæftet er der beskrevet parametre
og værktøjer til vurdering af de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser af
reklamer.
Endelig kan kommunerne lave bestemmelser om skiltning i lokalplaner, og der
kan laves særlige politikker for skiltning
i kommunen.
Der er også anbefalinger til, hvor
reklamer ikke bør opsættes.
Hæftet er en opfølgning fra en workshop om distraktorer på en trafiksikkerhedskonference i 2014.
Til trods for, at reglerne er anderledes i Norge, kan rådene i håndbogen
hjælpe os til vores trafikale vurdering
i Danmark. Der kommer flere og flere
reklamer udendørs, så det er en god
idé at vurdere konsekvenser for trafiksikkerheden.
I Danmark er området reguleret af:
• Lov om offentlige veje
• Lov om Naturbeskyttelse
• Færdselsloven
• Lov om planlægning
Materialet er oversat og bearbejdet 2015 af Charlotte Damén Schultz-Nielsen, Ingeniør
og Carsten Henning Bitsch, Landinspektør – Vejdirektoratet, Plan og Myndighed Middelfart
2
Figur 1. Elektronisk reklame i kryds med mange informationer.
Denne reklame hindrer frit udsyn, tager opmærksomhed og kan forveksles med signalet.
Vurdering af distraktionsfare
Indhold
En reklame kan være trafikfarlig som
følge af en eller flere af forholdene
herunder.
• Reklamen hindrer frit udsyn langs
vejen eller i vejkryds.
• Reklamen trækker trafikanternes
opmærksomhed væk fra trafikken,
vejskilte og signaler.
• Reklamen kan forveksles med vejskilte og signaler.
For at vurdere reklamernes
trafikfarlighed, beskrives
forskellige forhold.
Herunder inddelt i 6 grupper.
1. Miljøet og omgivelserne
2.Placering af den enkelte
reklame
Det er ikke kun den enkelte reklames udformning og budskab, som er
afgørende. Det kan også være trafikmængde, trafikmønsterets kompleksitet, og den totale informationsmængde,
som trafikanterne møder på stedet.
En reklame, der bedømmes som trafikfarlig på et sted, behøver ikke at være
det, hvis den placeres et andet sted.
3.Indhold og budskab
4. Udformning
5. Diverse
6. Levende reklamer
3
Figur 5.1
1. Miljøet og omgivelserne
Forslag
vegnettet
i tre soner. Opplegget er veiledende,
Figur for
4. regionvegkontorene
Norsk inddelingtili inndeling
3 zoneravefter
parametre.
og det kan være nødvendig å gjøre lokale tilpasninger.
Hastigheden kombineret med parametre for trafikmønster,
vejens standard, andre reklamer og ulykkestæthed.
Vejen, vejens omgivelser og trafikkens sammensætning kan i
sig selv være så komplicerede, at de øger risikoen for ulykker.
Hastigheden er en væsentlig parameter (se figur 4 næste side).
Mange reklamer
Derfor bør man undgå at placere reklamer på de følgende typer strækninger:
• Kompliceret trafikmønster
• Komplicerede strækninger:
• Mange sideveje og overkørsler
• Hyppige skift af kørebane
• Høj andel af gående og cyklende
• Høje hastigheder
Vejstrækninger tæt på private og offentlige virksomheder (skole, sygehus
etc.) har ofte en høj tæthed af andre
reklamer, som firmalogo og information
på bygninger. Dette kan gøre trafikmiljøet yderligere krævende, når der
samtidig både er et kompliceret trafikmønster og høj trafiktæthed i forhold til
vejens standard.
Meget trafik
Strækninger med kompliceret trafikmønster bliver yderligere krævende, når
trafiktætheden også er høj i forhold til
vejens standard.
Ulykkesstrækninger
Når vejstrækninger med krævende
trafikmønstre, høj trafiktæthed i forhold
til vejens standard samt høj tæthed af
egenreklame også er ulykkesstrækninger, bør man helt undgå opsætning af
reklamer.
Figur 2. Eksempel på kompliceret trafikmønster, hvor trafikanten skal være opmærksom på valg af vognbaner, vejvisning mv.
Figur 3. Kravet til trafikantens præstation
varierer efter trafikmiljøet
4
38
5
2. Placering af den
enkelte reklame
1. Problematiske placeringer
Placeringen af den enkelte
reklame kan vurderes på
følgende faktorer:
Reklame bør ikke placeres:
• Ved ulykkeskryds
• I forbindelse med rundkørsler, kanaliserede eller lysregulerede kryds
• Ved fodgængerfelter
• På steder, hvor vejen er uoverskuelig
på grund af højdedrag (bakketop)
eller skarp kurve
• Lige før eller lige efter broer og
tunnelåbninger
1. Problematiske placeringer
2.Oversigtsforhold
3.Afstand til skilte
4. Hele reklamen synlig
5.Undgå blænding
6.Afstand til andre blikfang
7. Synlighed på afstand
8.Placering nær naturlig synslinje
9. Vinkel til vejen
Sådanne punkter på vejen kræver speciel opmærksomhed fra trafikanterne.
2. Oversigtsforhold
6. Afstand til andre blikfang
En reklame bør ikke placeres sådan,
at den forringer oversigten i kryds, ved
overkørsler, fodgængerfelt, busholdepladser og på steder, hvor det er
sandsynligt, at børn leger eller vilde dyr
krydser vejen.
Reklamen bør ikke placeres på steder,
hvor seværdigheder eller andre blikfang
tiltrækker sig trafikanternes opmærksomhed. Det kan være storslåede
udsigtspunkter og naturoplevelser,
nationale bygværker, kendte konstruktioner eller monumenter.
Oversigtslængderne er beskrevet i
Vejreglerne. Reklamen bør ikke skjule
mulige farer langs vejen for føreren og
bør ikke placeres sådan, at den hindrer
sigt til trafiksignaler, trafikskilt eller
vejafmærkning.
Sådanne steder kan i sig selv repræsentere en distraktionsfare, som naturligvis ikke kan undgås, og som derfor
heller ikke bør forstærkes af reklame.
Faren er størst der, hvor blikfang og
seværdigheder kommer pludseligt for
trafikantene.
3. Afstand til skilte
Reklamen bør ikke placeres så tæt
på trafiksignaler, trafikskilte eller vejafmærkning, at det kan forstyrre
trafikanternes evne til at opfatte dem.
Der bør for eksempel ikke stå en
reklame lige bagved et vigepligtsskilt,
da det kan danne en uklar baggrund
for skiltet. Særlig ikke, hvis reklamen
indeholder former og farver, som kan
ligne vigepligtsskiltet.
7. Synlighed på afstand
Reklamer rettet mod vejtrafikken bør
være så lette at læse som muligt. Derved trækker de ikke opmærksomheden
væk fra vejen mere end højst nødvendigt. Reklamerne bør være tydelige,
til de forsvinder ud af det naturlige
synsfelt.
8. Placering nær naturlig
synslinje
4. Hele reklamen synlig
Hele reklamen bør være synlig for trafikanten og ikke være delvis tildækket
af andre reklameskilte, parkerede biler,
bygninger, vegetation eller sne.
Reklamen bør ikke stå for langt til siden
for førerens naturlige synslinje.
9. Vinkel til vejen
Reklamen bør ikke placeres i en spidsere vinkel end 60 grader i forhold til
trafikantens synslinje.
5. Undgå blænding
Reklamen bør ikke placeres så trafikanter kan blændes.
Figur 5. Bemærk bilen skjult bag de to klapskilte
6
7
3. Indhold og budskab
4. Udformning
Indholdet i reklamen bør ikke opfordre trafikanterne til at foretage
pludselige køremanøvrer eller lede opmærksomheden væk fra trafikken.
Reklamen bør ikke have tekst, skrifttyper, symboler, farvekombinationer
og form, som gør, at den kan forveksles med offentlige skilte eller
trafikmeldinger fra vejmyndighederne.
Hver enkelt reklame bør
indeholde et selvstændigt
afsluttet budskab.
En reklame bør ikke
indeholde mere end 8 ord,
symboler, billeder og talkombinationer tilsammen.
Desuden bør den have klare og kortfattede budskaber, så trafikanten så
hurtigt som muligt kan få opmærksomheden tilbage på vejen.
Belysning
Parametrene, der skal overvejes, er:
• Bogstavstørrelse og læsbarhed
på afstand
• Læsbare skrifttyper
• Valg af farver og kontrast
• Materialer og refleksion
Med én reklame menes
reklame, som er placeret
og udformet, så den bliver
opfattet som en samlet enhed. Et logo med et navn
ved siden af er for
eksempel én reklame, selv
om de to rent fysisk ikke
hænger sammen. Reklamen bør ikke indeholde
svære ord og talkombinationer.
Oplyst eller lysende reklame bør ikke:
Placeres langs vejstrækninger, hvor der
ikke er gade- og vejbelysning.
• Have et lysniveau, som er højere
end det generelle lysniveau i
omgivelserne.
• Fremstå for trafikanterne som
specielt mere lyskraftig end andre
lysende elementer i omgivelserne.
• Tændes eller slukkes, mens det er
mørkt.
Forvekslingsfare
Forvekslingsfare ved, at reklamen forveksles med offentlige trafikskilte eller
signaler
• Lighed i udforming
• Lighed i indhold og budskab
• For stærk visuel konkurrence
Telefonnumre, mail- og
webadresser i en reklame
er svære at opfatte. Man
bør derfor normalt ikke
godkende dette på steder,
hvor hastigheden er højere
end 50 km/t.
Figur 6. Fritstående reklame med stor informationsmængde
8
Figur 7. Reklametrailer ligner orienteringstavle
på motorvej
9
5. Diverse
6. Levende reklamer
En reklame bør ikke have så store dimensioner, at størrelsen i
sig selv kan virke opsigtsvækkende. Bliver en reklame usædvanligt
stor, kan selve dimensionen distrahere trafikanterne.
Det norske materiale indeholder ikke særlig mange retningslinjer
mht. LED-reklamer, så det følgende afsnit er baseret på andre
udenlandske studier og erfaringer.
Som regel vil graden af distraktion også være afhængig af andre
sider ved reklamens udforming. For eksempel vil en tredimensional
figur vække mere opsigt end en plakat af samme størrelse.
Levende reklamer
Reklamen bør være
forsvarligt fæstet og
forankret
Reklamen bør vedligeholdes
Vedligeholdet bør gælde både for
konstruktive dele og for reklamefladerne. Eksponerede reklameflader
bør ikke forfalde, sådan at for eksempel
tekst og budskab bliver udvisket og
vanskelig at opfatte.
Inden for vejens sikkerhedszone
gælder egne krav, jf. Vejreglerne.
Midlertidig reklame som bannere og
lignende bør være fæstet sådan, at
de ikke kan blæse ned på vejbanen
selv i kraftig vind.
De elektroniske reklamer er blevet billigere at fremstille og drive. Sammenholdt med konkurrencen for synlighed i
reklamesamfundet betyder dette, at der
er et øget pres.
Udenlandske undersøgelser for sammenligning af videoreklamer og statiske
reklamer indikerer:
• Der kigges længere tid på
videoreklamer.
• Der kigges oftere på videoreklamer.
• Der er større variation i trafikanternes sideværtsplacering.
• Der bremses hårdere op ved
videoreklamer.
• Der køres langsommere forbi
videoreklamer.
• Reklamefirmaer der tilbyder vejmyndighederne at finansiere VMS
tavler (Variable Message Signs),
hvis de må bruge tavlerne, når de
ikke skal vise trafikoplysninger.
• ”SMART” Billboards der kan kommunikere direkte med trafikanterne.
• Billboards der efterspørger respons
fra trafikanten.
• Billboards der filmer trafikken der
nærmer sig med infrarødt kamera.
• LED skærme, som monteres på
siden af kørende containervogn.
Generelt påvirker videoreklamer
trafikanternes adfærd mere end
statiske reklamer
Derfor bør der være særlig opmærksomhed på den trafikale vurdering af
de levende reklamer i forhold til alle de
alle parametre i dette hæfte.
Figur 9. Mobil LED skærm der viser videoreklame
Figur 8. Billedet viser dominerende og opsigtsvækkende reklame – særligt når det er mørkt.
10
11
Vejdirektoratet har lokale kontorer i:
Aalborg, Fløng, Middelfart,
Næstved og Skanderborg
samt hovedkontor i København
Find mere information på
vejdirektoratet.dk
Vejdirektoratet
Niels Juels Gade 13
1022 København K
Telefon 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk