1. No category

Analyse af: Reklame for Veet
Genren er sagprosa. Det er en reklame, hvilket kendes på, der er en afsender, et sagforhold og en modtager. En reklame skal styre læserens adfærd og pege på, at vi har et
udækket behov for netop dette produkt, nemlig Veet, som er et hårfjerningsprodukt.
Reklamen er masseproduceret.
Medium: Alt for Damerne 2007
Afsenderen: Alt for Damerne, som er et ugeblad for kvinder, hvilket passer godt med
målgruppen, som reklamen henvender sig til.
Sagforholdet: Skønhedspleje i eget hjem. Plejen forgår med produktet Veet, så der er et
dobbelt sagforhold, da kvinden på reklamen udøver skønhedspleje i og af eget hjemhun støvsuger.
Modtageren: Er læseren af Alt for Damerne og os, der ser reklamen.
Kommunikationstrekanten kan også indtegnes i reklamen.
Skønhedspleje-sagforhold
Kvinden- modtager
Analyse af Veet-reklame.
Veet-afsender
Side 1 af 5
Hensigt: At styre læserens adfærd og gøre opmærksom på et udækket behov, nemlig
behovet for at få fjernet stride hår. Derfor er det reklamens hensigt at påvirke læseren til
at købe produktet.
Reklamen vil bilde os ind, at vi opnår samme skønhed, dyder og modernitet som kvinden kan opnå ved at anvende Veet. Hertil kommer popularitet hos det modsatte køn –
blot ikke hos en vildfaren lykkeridder. Her købes skønhed på dåse/støvsuger/slange.
Format: Billedet – uden undertekst- måler 20 x 20 cm. Billedet er kvadratisk, hvilket
giver det et statisk præg.
Planer: Billedet kan deles op i forgrund (Undertekst med striben), mellemgrund og
baggrund. Billedet alene kan deles op i for- og baggrund, hvorved der opstår planvirkning i billedet.
I forgrundens højre side ses en palisanderskænk, hvorpå der står et lyseblåt Holmegaards fad i klart glas og en keramiklampe i chamotteler. Der er malet et blåt reliefmønster på, og lampen har en gullig bølget skærm med et guldbånd. Skænken står i en stue.
Den står på et blåligt gulvtæppe, og den står op af en væg med blomstret tapet. I forgrundens venstre side er placeret en rød-orange støvsuger.
I midten af billedet står en kvinde på 35-40 år. Hun er iført en lys blå ærmeløs kjole
med en hvid krave. Kjolen er knækort. Kvinden har mørkblondt hår, hun bærer et perlearmbånd på højre arm, en vielsesring på højre ringfinger og et guldur på venstre håndled. Kvinden står på venstre ben og løfter det højre op i en vinkel på 90° . På fødderne
bærer hun hvide stillet sko. Kvinden har bare arme og ben. Kvinden holder en støvsugerslange –og skaft i hænderne. Hun støvsuger væggen. Over kvindens højre læge er
produktet: Veet, som peger ned på kvindens ben. Veet-produktet er i:hvid, gul og lyseblå farver.
I baggrunden ses stuens endevæg, som er tapetseret med blomstret tapet. På væggen
hænger et billede i guldramme, hvorpå der står: ”Skønhedspleje i eget hjem.” Teksten er
omkranset af en blomsterranke, som matcher tapetet. Biedermeier.
Under billedet er en brugsanvisning på Veet. Der er en stribe indeholdende billeder af
kvinden og en vildfaren lykkeridder samt produktet. Under billedstriben er der tekst.
Reklametype: Reklamen er en spejlingsreklame. Læseren kan identificere sig med situationen og kvinden på billedet- kan spejle sig heri.. Blikfanget i reklamen er kvinden og
hendes handlinger. Blikfanget illuderer: Skønhed, kvindelighed, lykke, velstand, popularitet og sexualitet – (støvsuger)slangen. 1. Mos. 3 Syndefaldsmyten. Fallossymbol.
Slogan: Skønhedspleje i eget hjem. Betydningen er dobbelt, da det går både på hjemmet
og kvindens skønhedspleje i form af hårfjerning. Betydningen af slogan er at binde blikfang og tekst sammen, hvilket fornemt sker i denne reklame.
Analyse af Veet-reklame.
Side 2 af 5
SKØNHEDSPLEJE I EGET HJEM. Der er i sloganet brugt sproglige virkemidler i
form af assonans/vokalrim, hvilket betyder brug af vokaler fra samme vokalfamilie. Her
er det vokalfamilen: E i æ- her e og i. Det skaber rytme og understreger/fremhæver.
Teksten: Her er der vigtig information og forbrugeroplysning samt advarsel. Herefter er
der en billedserie/stribe med tekst, som er en forbrugeranvisning i ord og billeder. Det
er karakteristisk, at billedstriben viser hvordan produktet skal anvendes i 1. 2. 4. billede.
I 3. billede er der udstedt en advarsel mod en vildfaren lykkeridder.
Det er karakteristisk for sproget, at mange af udsagnsordene står i bydeform, hvorved
læseren påbydes bestemte handlinger. Der er anvendt positive/negative tillægsord i.f.t.
kvinden/manden.
Der er anvendt et gammeldags/højtidligt sprog (begærede/sexualitet), blotlagte(sexualitet). Man er DES.
Der er anvendt aa i stedet for å, hvilket illuderer, at vi er før 1949. Bolle å blev indført i
1949. Her passer billede og tekst ikke sammen. Hvis vi er før 1949 burde navneordene
være skrevet med stort, hvilket de ikke er.
Teksten omtaler kvindens dyder: skønhed. Teksten henvender sig til den moderne kvinde; men billedet og teksten udstråler nostalgi og gamle dage. Aa, kjolelængde, skænk,
frisure, tapet, billede og indretning.
Teksten opfordrer til at tage fat ved ondets rod . Kliche. Ondskab/rod/slangen/ 1. Mos. 3
syndefaldsmyten?
Teksten fortæller, hvor produktet kan købes.
Teksten oplyser ikke om produktindhold, herunder kemiske stoffer7bivirkninger og
pris.- Miljøstyrelsen kræver faktisk produktet fjernet fra hylderne!
Teksten, som hører til striben er lidt gammeldags og højtideligt. Teksten oser langt væk
af nostalgi og guldalder, hvor guderne var på jorden samt riddertid, hvor der var ægte
riddere til og ikke vildfarne lykkeriddere Man er Des, Deres. Des-formen blev afskaffet
først i 1970erne; men er så småt ved at vinde terræn igen. Der anvendes aa i stedet for
å, hvilket betyder, at teksten forgår før 1949, da bolle å blev indført i 1949. Teksten er
ikke gennemført i sin illudering af gamle dage, da navneordene i teksten skrives med
småt. Før 1949 blev navneordene skrevet med stort på dansk.
Komposition og blikførende linjer: Billedet anvender forskellige kompositoriske og
blikførende linjer.
DGSVVFN: Her er produktet
DGSVVFO: Her er ”maleriet”
Analyse af Veet-reklame.
Side 3 af 5
DGSHVFO: Her er kvindens venstre hånd med støvsugerskaft
Det gyldne snit er den smukkeste måde at dele et linjestykke på
Der er anvendt trekantskomposition hvilende på grundlinjen, hvilket skaber ro og harmoni.
Der er anvendt trekantskomposition hvilende på spidsen, hvilket skaber uro.
Der er anvendt aksesymmetri omkring den lodrette aks, hvilket skaber ro og harmoni.
Alt i alt medfører de forskellige kompositionsformer, at der er ro og harmoni i billedet,
hvilket betyder, at indhold, form og budskab følges ad.
Synspunkt/afstand: Billedet er et helbillede, da personen ses i hel figur. Vi kan identificere os med figuren og situationen.
Synsvinkel: Billedet er taget i normal/let høj perspektiv. Det er et manipuleret billede.
Produktet er sat ind. Billedet skaber ved sin synsvinkel identifikation og overblik.
Farver: Det er overvejende primærfarver, der er anvendt: Rød, gul, blå. Der er anvendt
egenkontrast, da disse farver intet har at gøre med hinanden. Endvidere er der anvendt
tertiærfarver brun og neutralen hvid. Den blålige farve træder tydeligt frem-den udstråler friskhed, fart og dynamik. Farven er også anvendt i produktet og omkring billedstriben.
Reklamens denotative betydning: Den denotative betydning er det, som vi ser på reklamen- beskrevet under planer. Reklamens faktiske betydning er at reklamere for Veetprodukter. Få læseren til at købe produktet.
Reklamens konnotative betydning: Reklamen konnoterer skønhed hos kvinden, lykke
hun er glad og smilende, gift og hjemfaren, kønsroller hun laver skønhedspleje i hjemmet. Kærlighed Hun er ikke til en vildfaren lykkeridder; men til den eneste ene/ manden
i huset. Hun har vielsesring på højre hånds ringfinger, på striben bærer hun ringen på
venstre hånds ringfinger-forlovet. Rigdom smykker, palisanderskænk, Holmegaards fad
og støvsuger. Hun har for datiden det perfekte hjem, som skal plejes med alt, hvad det
indebærer. Sexualitet støvsugerslangen, som repræsenterer det forbudte og syndige 1.
Mos.3 Fallossymbol. Lykkeridder.
Reklamens temaer er: Skønhed, lykke, popularitet, kærlighed, kønsroller, sexualitet,
rigdom.
Budskabet er: Hvis du køber Veet opnår du samme skønhed, lykke, popularitet, rigdom
og kærlighed som kvinden i reklamen. Du opnår at blive gift og hjemfaren. (Forlovelse
inden brug af Veet. Gift efter brug af Veet.
Analyse af Veet-reklame.
Side 4 af 5
Perspektivering: Reklamen kan klart perspektiveres til reklamer, hvor kvinden bruges
som blikfang og hvor de nævnte temaer indgår fx Locobase, Jadore, Krystle, Campari
og Bennys Drøm. Disse tekster indeholder delvis ovenstående temaer. Endvidere kan
perspektiveres til Romantikkes perioder, herunder Biedermeier, som er karakteriseret
ved bestemte kønsroller, forgår inden for hjemmets 4 vægge, hvor der er SKJØNDAG i
hjemmet. Dette understreges af billedet på væggen og tapetet Perioden er 1825-1848.
Endvidere peger reklamebilledet på de tidlige 1960ere. Skænk, Holmegaard, keramiklampe, væg-vægtæppe, støvsuger, kjolelængde, stilethæle, frisure og kønsroller.
Vurdering: En sjov og udfordrende reklame, som indeholder meget mere, end man
umiddelbart tror. Reklamen prøver at sælge sit produkt i 2007 på gamle kvindedyder,
herunder kvindens plads i hjemmet og nostalgi. Reklamen fremstår som en anakronisme.
(anakronisme [anakronisme] sb. -n, -r, -rne
o en fejl der består i at et fænomen omtales som hørende til i en tidligere periode end den hvori det i virkeligheden hører hjemme ¯ det er en anakronisme hvis der er en jumbojet i en film som skal forestille at
foregå i 1930'erne.)
Reklamen oplyser ikke prisen på produktet og ej heller indholdet af stofferne i produktet, som faktisk indeholder sundhedsskadelige stoffer. Miljøstyrelsen har forlangt produktet fjernet. En god og professionel lavet reklame, som tager meget lang tid at analysere.
Analyse af Veet-reklame.
Side 5 af 5