1. No category

21. august 2015
TDC
[email protected]
/asgbri
Fremsendes alene via email
UDKAST
Afgørelse om den maksimale pris for terminering af taleopkald samt
samtrafikpunkter i TDC’s mobilnet i 2016
ERHVERVSSTYRELSEN
Dahlerups Pakhus
1 Indledning
TDC er ved markedsafgørelse i 2012 blevet udpeget som SMP-udbyder
på engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet. TDC
er i den forbindelse blevet pålagt en priskontrolforpligtelse.
Erhvervsstyrelsen har den 19. august 2015 truffet afgørelse over for TDC
på engrosmarkedet for terminering af sms i TDC’s mobilnet. Afgørelsen
ophæver de hidtil gældende forpligtelser over for TDC i denne udbyders
egenskab af udbyder med en stærk markedsposition (SMP) og træder i
kraft den 1. januar 2016. På den baggrund træffes der ikke længere prisafgørelse for terminering af sms.
Denne prisafgørelse udmønter priskontrolforpligtelsen for terminering af
taleopkald og fastsætter den maksimale pris i TDC’s mobilnet i 2016.
2 Afgørelse
Erhvervsstyrelsen træffer følgende afgørelse:
Prisen på terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet i perioden 1.
januar 2016 til 31. december 2016 må maksimalt udgøre 5,44 øre pr.
minut.
Priserne for samtrafikpunkter må maksimalt udgøre de priser, der
er angivet i Tabel 2 nedenfor.
Afgørelsen træffes i medfør af telelovens § 461 og i medfør af følgende
markedsafgørelser:
-
Erhvervsstyrelsens markedsafgørelse af 30. november 2012 på
engrosmarkedet for terminering af taleopkald i TDC’s mobilnet
(daværende marked 7)
TDC blev ved ovennævnte afgørelse udpeget som udbyder med SMP og
blandt andet pålagt en forpligtelse om priskontrol.
1
Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af
7. februar 2014 som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015.
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf
35 29 10 00
Fax
35 46 60 01
CVR-nr.
10 15 08 17
[email protected]
www.erst.dk
2/13
Afgørelsen træffes endvidere på baggrund af LRAIC-mobilmodellen,
som kan findes på følgende link: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/lraicmobil
3 Begrundelse
Principperne for fastsættelsen af den maksimale pris for terminering af taleopkald i mobilnet fremgår af Europa-Kommissionens termineringshenstilling (herefter benævnt henstillingen)2.
Henstillingen tilsiger, at Erhvervsstyrelsen skal fastsætte maksimalpriserne på mobilterminering uden bidrag til dækning af fællesomkostninger,
også kaldet ”pure LRIC”. Ved ”pure LRIC” skal mobiltermineringsprisen
alene dække de inkrementelle omkostninger ved at udbyde dette produkt,
givet alle andre tjenester allerede produceres.
Principperne for fastlæggelse af maksimalpriser for samtrafikpunkter følger principperne fra LRAIC-fastnetmodellen. Det vil sige, der anvendes
ikke ”pure LRIC”, men i stedet ”LRAIC+”.
De priser, der fastsættes i nærværende afgørelse, og som er gældende fra
1. januar 2016, er baseret på omkostningerne hos en generisk effektiv udbyder. Maksimalpriserne beregnes i styrelsens LRAIC-mobilmodel. I arbejdet med opdateringen af modellen har Erhvervsstyrelsen indhentet data hos de regulerede mobilnetselskaber (MNO’er). Disse data danner
grundlag for nærværende afgørelse, jf. markedsafgørelsen på daværende
marked 7.
3.1 Revision af modellens parametre
3.1.1 Netdeling og markedsandele
Telia og Telenor har indgået et netdelingssamarbejde3 den 29. februar
2012. Som følge heraf er der for radiodelens vedkommende tre særskilte
mobilnet, mens der for core-nettet er fire særskilte net. For den generiske
udbyder er der taget hensyn til denne forskel i markedsandele i de forskellige dele af nettet.
3.1.2 Migration fra 2G til 3G
Erhvervsstyrelsen har vurderet, at det i forbindelse med prisfastsættelsen
af termineringspriserne for 2016 vil være hensigtsmæssigt at fastholde
modellens lineære migrationsprofil, således at fuld migration af abonnenter og trafik sker ved udgangen af 2019. Dette skyldes usikkerhed om an-
2
Europa-Kommissionens henstilling af 7. maj 2009 om regulering af fastnet- og mobiltermineringstakster i EU (2009/396/EF).
3
Anmeldelse af netdelingssamarbejde mellem Telia og Telenor –
www.konkurrenceafgørelser.dk
3/13
vendelsen af 2G-teknologien efter 2019, hvor tre af selskabernes nuværende 900 MHz tilladelser udløber.
3.1.3 Opdatering af trafikmængderne
Erhvervsstyrelsen har indhentet de seneste data om trafik- og abonnentudviklingen hos MNO’erne. Erhvervsstyrelsen har i den forbindelse vurderet de fremskrivninger, som indgår i modellen.
Tale og sms
De seneste data har ikke ændret Erhvervsstyrelsens forventninger om udviklingen i hverken tale eller sms.
Endemålet for taleminutter er 150 originerende minutter og 80 indkommende minutter pr. abonnent pr. måned i 2041. Denne forventning er i
overensstemmelse med den seneste udvikling i forbruget.
Endemålet for sms er et samlet antal på 130 (sendte og modtagne) sms pr.
abonnent pr. måned i 2041. Denne forventning er i overensstemmelse
med den seneste udvikling, som viser en nedgang i forbruget af sms.
Erhvervsstyrelsen forventer en gradvis (lineær) tilpasning til endemålet
for både tale og sms.
Datatjenester
De seneste data viser, at dataforbruget er steget fra 2013 til 2014. Stigningen er dog ikke ligeså markant som forrige år. Erhvervsstyrelsen fastholder dog forventningen til dataforbruget pr. forbruger i 2025.
Den begrænsede stigning kan være en indikator på, at flere kunder er begyndt at overgå til LTE, som ikke er inkluderet i modellen. Dette skyldes,
at LTE ikke var udbredt i Danmark, da LRAIC-modellen blev revideret i
2011-2012. Endvidere havde det kun marginal betydning for pure LRICberegningen at inkludere LTE.
Erhvervsstyrelsen har i lighed med tidligere separat vurderet udviklingen
af dataforbruget på henholdsvis håndsæt (telefon med adgang til internettet) og dongles (mobilt modem med adgang til internettet). Det giver en
mere nuanceret fremskrivning af den samlede udvikling i dataforbruget.
For håndsæt vurderer styrelsen, at dataforbruget vil stige, om end der er
modsatrettede effekter. Generelt er der en tendens til stigende dataforbrug, hvilket også gælder de modellerede 3G-abonnenter. Stigningen
modvirkes dog delvist af to forhold. For det første må forbruget pr. abonnent alt andet lige forventes at falde i takt med, at flere 2G-abonnenter,
med et lavere forbrug, migrerer til 3G. Samtidig må det forventes, at 3Gabonnenter med et højt forbrug vil migrere til LTE i takt med, at dækningen forbedres.
4/13
For dongles vurderer styrelsen, at dataforbruget pr. abonnent vil stige.
Dette er dog betinget af tilgængelige datahastigheder, som igen afhænger
af andre abonnenters forbrug. Der sker ingen migrationen fra 2G til 3G,
da 2G ikke anvendes til dongles. Som for håndsæt må abonnenter med
højt forbrug forventes at migrere til LTE, hvilket reducerer det gennemsnitlige forbrug for de tilbageværende 3G-abonnenter. Migrationen giver
samtidig mulighed for, at de tilbageværende abonnenter gør brug af den
kapacitet, som herved frigøres.
Det forventede dataforbrug for håndsæt og dongles kombineres, hvilket
giver et endemål på 3.100 MB data pr. forbruger pr. måned i 2025. Forbruget var i 2014 på 1.600 MB data pr. forbruger pr. måned, det vil sige,
der forventes knap en fordobling i 2025.
3.1.4 Befolkningsstørrelse og inflation
Fremskrivningen af befolkningsstørrelsen er opdateret i henhold til Danmarks Statistiks seneste fremskrivning af befolkningsstørrelsen.
De anvendte oplysninger i modellen om inflation er i overensstemmelse
med seneste tal fra Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Den forventede inflation for de kommende år er i overensstemmelse med inflationsforventningerne i den økonomiske redegørelse fra maj 2015.4 Der forventes således et inflationsniveau på 0,8 pct. for 2015 og 1,5 pct. for 2016.
Efter 2016 forventes et inflationsniveau på 1,8 pct. i overensstemmelse
med Den Europæiske Centralbanks seneste langsigtede inflationsmålsætning5.
3.2 Resultater fra modellen
For terminering af taleopkald har Erhvervsstyrelsen modelleret den generiske udbyders markedsandel i de forskellige dele af mobilnettet i overensstemmelse med Telia og Telenors netdelingssamarbejde. Omkostningen for terminering af taleopkald baseres dermed på en vægtning, hvor
den generiske operatør har en markedsandel på 33 pct. i radiodelen af nettet (Radio, LMA og BSC/RNC) og 25 pct. i core-nettet (Core og Overheads). Omkostningerne fremgår af tabel 1 nedenfor. I modellen har Erhvervsstyrelsen valgt at fastsætte WACC’en til 2,86 pct., for detaljer
vedr. udregning af WACC se bilag 2.
4
5
http://oim.dk/media/898429/_konomisk_redeg_relse_maj_2015.pdf
http://www.ecb.europa.eu/stats/prices/indic/forecast/html/table_hist_hicp.en.html
5/13
Tabel 1. Terminering af taleopkald (øre pr. minut)
25 %
33 %
Kombineret
Radio
3,768
3,674
3,674
LMA
0,688
0,779
0,779
BSC/RNC
0,089
0,084
0,084
Core
0,449
0,507
0,449
Overheads
0,453
0,453
0,453
I alt
5,447
5,497
5,439
Omkostningen ved terminering af taleopkald er dermed 5,44 øre pr. minut i 2016.
Omkostningerne til opsætning og drift af samtrafikpunkt og samtrafikkapacitet fastlægges separat i henhold til Tabel 2.
Tabel 2. Faste afgifter for udveksling af trafik, DKK
2016
Oprettelse
Drift (pr. år)
Lokalt samtrafikpunkt, inkl. samtrafikpunkter
18.460
13.870
Samtrafikkapacitet
2.093
2.177
De faste afgifter for udveksling af trafik må maksimalt udgøre de priser,
som er angivet i tabel 2.
4 Baggrund
Erhvervsstyrelsen gennemfører løbende markedsundersøgelser og træffer
markedsafgørelser på telemarkedet for at afhjælpe konkurrenceproblemer. Som følge af de seneste markedsundersøgelser af engrosmarkedet
for terminering af taleopkald i individuelle mobilnet, jf. afsnit 2, pålægges selskaber med SMP status blandt andet en priskontrolforpligtelse.
Nærværende afgørelse om maksimal priser træffes på baggrund af den
pålagte priskontrolforpligtelse.
Lovgrundlaget er beskrevet i prisafgørelsens bilag 1.
5 Klagevejledning
Erhvervsstyrelsens afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K, tlf.: 33 92 33 50, e-mail:
[email protected].
En klage skal være Teleklagenævnet i hænde senest fire uger efter, at Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Opmærksomheden henledes på, at der i medfør af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 383 af 21. april 2011 om Teleklagenævnets virksomhed skal be-
6/13
tales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekretariat.
Med venlig hilsen
Asger Breindahl Ridderhaugen
7/13
Bilag 1 Lovgrundlag m.v.
De overordnede regler omkring principperne for pålæggelsen af en forpligtelse om priskontrol fremgår af § 46 i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014
som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015. Bestemmelsen har følgende
ordlyd:
”Forpligtelse til priskontrol
§ 46. Ved forpligtelse til priskontrol forstås en forpligtelse til, at udbydere
med en stærk markedsposition skal opfylde krav til prissætningen, som
fastsættes i en markedsafgørelse i henhold til § 41, stk. 1.
Stk. 2. Forpligtelse som nævnt i stk. 1 kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med en stærk markedsposition som følge af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt
højt niveau eller opretholde en prisklemme til skade for slutbrugerne.
Stk. 3. Ved opstilling af krav i henhold til stk. 1 skal der tages hensyn til
den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning
af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed.
Stk. 4. Ved pålæggelse af en forpligtelse som nævnt i stk. 1 skal det sikres, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller metoder, der kan
anvendes til at fastlægge priser, sigter mod at fremme effektiviteten og
skabe holdbar konkurrence og øgede fordele for slutbrugerne.
Stk. 5. Hvis et elektronisk kommunikationsnet bliver anvendt samtidig til
flere tjenester, der ved isoleret anvendelse hver især skal dække omkostningerne ved det elektroniske kommunikationsnet eller dele heraf, skal
IT- og Telestyrelsen ved fastsættelsen af prisen for et netadgangsprodukt
ved samtidig anvendelse foretage en forholdsmæssig fordeling af de omkostninger, der knytter sig til anvendelsen, mellem udbyderne af netadgangsprodukterne.
Stk. 6. Hvis en udbyder med en stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til priskontrol, jf. stk. 1, kan udbyderen i tilknytning hertil pålægges en forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem til
støtte for priskontrollen. Der kan i tilknytning hertil stilles krav om, at
udbyderen stiller en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, der
som minimum viser de hovedkategorier, som omkostningerne er samleti,
og de regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for offentligheden.
Stk. 7. Udbyderen med en stærk markedsposition skal lade en af udbyderen uafhængig tredjemand kontrollere, at omkostningsregnskaber udarbejdet i henhold til stk. 6 er udfærdiget i overensstemmelse med den pålagte forpligtelse, og afgive en overensstemmelseserklæring. IT- og Telestyrelsen offentliggør overensstemmelseserklæringen for det enkelte år.
Stk. 8. IT- og Telestyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, og om udarbejdelse, anvendelse og
opdatering af priskontrolmetoder, herunder regler om, hvornår og i hvilket omfang branchen
inddrages.”
8/13
De nærmere regler for LRAIC-prisfastsættelsesmetoden fremgår af bekendtgørelse nr. 385 af 27. april 2011 om priskontrolmetoder (herefter
priskontrolbekendtgørelsen) §§ 3-5, der er fastsat i medfør af telelovens §
46, stk. 8. Bestemmelserne har følgende ordlyd:
”LRAIC-metoden
§ 3. Ved anvendelse af LRAIC-prisfastsættelsesmetoden kan den samlede
pris for et netadgangsprodukt maksimalt udgøre summen af de langsigtede gennemsnitlige differensomkostninger, der er forbundet med det pågældende netadgangsprodukt.
Stk. 2. Der kan kun indregnes effektivt afholdte omkostninger ved anvendelse af effektive, moderne teknologier.
§ 4. IT- og Telestyrelsen udarbejder en omkostningsanalyse for hvert af
de netadgangsprodukter, for hvilke styrelsen konkret i en markedsafgørelse har pålagt eller forventer at pålægge en forpligtelse om priskontrol
efter LRAIC-metoden, jf. § 2, nr. 1, jf. § 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
§ 5. Til brug for IT- og Telestyrelsens udarbejdelse af omkostningsanalyser kan styrelsen pålægge udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der kan blive pålagt en forpligtelse om priskontrol efter LRAIC-metoden, jf. § 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, at gennemføre en særskilt omkostningsanalyse, der tager udgangspunkt i udbyderens eksisterende omkostninger med visse fremadrettede justeringer, hvor forældede løsninger erstattes med optimal teknologi (top-down-analyse).
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen kan efter høring af alle interesserede udbydere
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og øvrige interessenter
fastsætte kriterier og minimumskrav til den i stk. 1 nævnte omkostningsanalyse.”
Af priskontrolbekendtgørelsens §§ 10- 13 fremgår de nærmere regler for
udmøntningen af bl.a. LRAIC-priskontrolmetoden. Bestemmelserne har
følgende ordlyd:
”Udmøntning af metoderne
§ 10. IT- og Telestyrelsen fastlægger, i forbindelse med at der pålægges
en forpligtelse om priskontrol efter § 41, stk. 2, nr. 5, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, hvordan de priskontrolmetoder, der
er nævnt i § 2, nr. 1-4, skal finde anvendelse på det enkelte marked set i
lyset af de konstaterede konkurrenceproblemer.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen vælger, hvilke af de i § 2, nr. 1-4, nævnte
priskontrolmetoder, der skal anvendes på de forskellige produkter eller
tjenester, som er omfattet af markedsafgørelsen, hvilke omkostningsprincipper der skal anvendes, samt de omkostninger der kan medregnes ved
fastsættelse af priser efter de valgte priskontrolmetoder.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan for at løse de konstaterede konkurrenceproblemer fastlægge, at priser skal fastsættes som maksimalpriser for de
9/13
enkelte produkter og tjenester eller som overordnede prislofter for grupper af produkter eller tjenester, som samlet set skal overholdes.
§ 11. IT- og Telestyrelsen kan fastsætte en gyldighedsperiode for den enkelte pris, omkostningsanalyse, priskontrolmodel eller lignende.
Stk. 2. IT- og Telestyrelsen fastsætter processen for opbygning, opdateringer eller ændringer af omkostningsanalyser, priskontrolmodeller eller
lignende efter denne bekendtgørelse, herunder frister for udarbejdelse af
de i § 5, stk. 1, nævnte omkostningsanalyser og frister for aflevering af
oplysninger efter § 73 i lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester.
Stk. 3. IT- og Telestyrelsen kan beslutte, at der skal anvendes en overgangsordning for prisernes ikrafttræden.
§ 12. Med henblik på at sikre størst mulig transparens inddrager IT- og
Telestyrelsen alle interesserede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester samt øvrige interessenter i processen vedrørende opbygning, opdatering eller ændring af omkostningsanalyser,
priskontrolmodeller eller lignende.
§ 13. IT- og Telestyrelsen skal i den nærmere fastlæggelse af procedurer
og indhold i forbindelse med de priskontrolmetoder, der er nævnt i § 2,
nr. 1-4, tage nøje hensyn til eventuelle henstillinger og retningslinjer fastsat af Europa-Kommissionen.”
De markedsafgørelser, der er truffet i henhold til den tidligere telelov, er
opretholdt i henhold til telelovens § 82, stk. 3, der har følgende ordlyd:
”Stk. 3. Administrative forskrifter og afgørelser, herunder markedsundersøgelser, og beskikkelser, der er udstedt, truffet eller opretholdt efter lov
om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, eller regler udstedt i medfør heraf, opretholdes, indtil de bortfalder efter deres indhold eller ophæves.”
10/13
Bilag 2 Forrentning af den investerede kapital
Det fremgår af telelovens § 46, stk. 3, at der skal tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en rimelig forrentning af den
relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet
hermed.
Den rimelige forrentningssats fastlægges ud fra WACC-metoden og beregnes ved hjælp af følgende formel:
WACC
=
E
D
× rE +
× r D × (1 − τ c )
D + E
D + E
Hvor:
E
D
rE
rD
τc
= Graden af egenkapital
= Graden af fremmedkapital
= Forrentningen af egenkapitalen
= Forrentningen af fremmedkapitalen
= Skattesatsen
WACC’en beregnes med udgangspunktet i nominelle termer. LRAICmodellen beregner omkostningerne i reale termer, og forretningssatsen
skal derfor konverteres til en real (før-skat) WACC, hvilket sker som følger:
Real før - skat WACC =
(1 + Nominel før - skat WACC )
−1
(1 + FPI )
Hvor FPI er den forventede, gennemsnitlige årlige vækst i forbrugerprisindeks i de næste 10 år. Denne er fastsat til 1,77 pct., jf. ovenfor.
Gearingen
Erhvervsstyrelsen har i lighed med de tidligere år valgt at beregne
WACC’en ved en gældsandel på 0 pct.
Forretningen af egenkapital
Forrentningen af egenkapitalen beregnes ved hjælp af den såkaldte Capital Asset Pricing Model (CAPM):
R E = r f + (r M − r f ) × β gearet
Hvor:
rf
= den risikofri rente
rM-rf = markedsrisikopræmien
Fejl! Objekter kan ikke oprettes ved at redigere feltkoder.
11/13
Risikofri rente
Den risikofri rente er sat til 1,73 pct.
Som mål for den risikofri rente anvendes i lig med sidste års afgørelse et
gennemsnit af dagsobservationer over de seneste fem år for den 10-årige
danske statsobligation.
Den risikofri rente er beregnet som et gennemsnit af dagsobservationer
fra følgende fireobligationsserier:
•
•
•
•
21/8 2010 – 10/01 2011: DK0009922403
11/01 2011 – 14/11 2012: DK0009922676
15/11 2012 – 16/11 2014: DK0009923054
17/11 2014 – 20/8 2015: DK0009923138
Erhvervsstyrelsen har således anvendt de statsobligationer, der er tættest
på at have en 10-årig løbetid.
Markedsrisikopræmie
Erhvervsstyrelsen anvender fortsat en markedsrisikopræmie på 3,85 pct.
Beta-værdi
Betaværdien udtrykker risikoen (volatiliteten) ved at investere i en aktie.
Øget beta svarer til øget risiko, og generelt forventer investorer højere afkast for højere risiko.
Betaværdien beregnes ud fra den historiske korrelation mellem kursudviklingen for aktien og et generelt indeks (f.eks. C20-indekset eller S&P
500). Beregningen giver dermed en indikation af aktiens risiko (volatilitet).
Erhvervsstyrelsen har undersøgt den gearede betaværdi for en række selskaber, der primært forestår mobilaktiviteter. Selskabernes betaværdier er
beregnet på baggrund af offentligt tilgængelige aktiedata og er sammenholdt med MSCI World over 5-årige perioder. Der er i beregningerne anvendt daglige observationer.
Udviklingen i den gearede betaværdi for selskaberne fremgår af nedenstående tabel:
Tabel 3. 5-årige gearede betaværdier for mobilselskaber
Selskab
2004-
2005-
2006-
2007-
2008-
2009-
2010-
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
Vodafone
1,13
1,07
1,06
0,88
0,83
0,83
0,62
Mobistar
0,40
0,32
0,33
0,35
0,36
0,36
0,47
Drillisch
0,73
0,78
0,80
0,69
0,68
0,65
0,63
12/13
Sonaecom
0,78
0,71
0,76
0,76
0,73
0,71
0,75
Telenor
0,78
0,85
0,86
0,70
0,68
0,68
0,49
Det fremgår, at betaværdierne for Vodafone, Drillisch og Telenor er faldet i perioden 2010-2014 sammenholdt med den forrige periode. For Mobistar og Sonaecom er der sket en stigning i deres betaværdier.
På baggrund af forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital6 beregnes den ugearede betaværdi for perioden 2010-2014.
Tabel 4. Ugearede betaværdier for mobilselskaber
Selskab
Beta gearet
D/E
Beta ugearet
Vodafone
0,62
0,46
0,42
Mobistar
0,47
0,35
0,35
Drillisch
0,63
0,17
0,54
Sonaecom
0,75
0,62
0,46
Telenor
0,49
0,26
0,39
På denne baggrund vurderer Erhvervsstyrelsen, at det vil være rimeligt at
anvende en ugearet betaværdi på 0,3-0,67. Som det ses af Tabel 4, er de
ugearet betaværdier for flere selskaber stigende, mens de ugearet betaværdier for andre er faldende. Der er dermed ingen klar tendens i udviklingen af de ugearet betaværdier. Derfor fastholder Erhvervsstyrelsen en
ugearet betaværdi på 0,5 ved fastsættelse af WACC’en.
Forrentningen af fremmedkapital
Forrentningen af fremmedkapitalen beregnes som den risikofri rente med
tillæg af kreditpræmien:
rD = rf + kreditrisi kopræmien
Kreditrisikopræmie
Kreditrisikopræmien afhænger af gearingen. Erhvervsstyrelsen har valgt
en gældsandel på 0, hvorfor kreditrisikopræmien ligeledes er 0.
Skattesatsen
Den anvendte skattesats er den danske selskabsskattesats, som sænkes til
22,0 pct. i 2016.
6
Forholdet mellem fremmedkapital og egenkapital er beregnet som et simpelt gennemsnit i perioden 2010-2014.
7
De ugearede betaværdier er beregnet uden skat. Inddrages skattesatserne i beregningerne fås aktivbetaværdier i interval fra 0,37 til 0,56, hvilket ikke ændrer intervallet fra
0,3 til 0,6.
13/13
I Tabel 5 er vist Erhvervsstyrelsens valg af parametre til bestemmelse af
kapitalomkostningerne og den beregnede WACC-værdi.
Tabel 5. WACC-beregning
Parameter
Værdi
Gældsandel
0%
Risikofri rente
1,73 %
Kreditrisikopræmie
0%
Beta-ugearet
0,50
Markedsrisikopræmie
3,85 %
Egenkapital forr. (efter skat)
3,65 %
Nominel WACC før skat
4,68 %
Inflation
1,77 %
Real WACC før skat
2,86 %
Erhvervsstyrelsen har på denne baggrund valgt at fastsætte kapitalforrentningen (WACC’en) til 2,86 pct.