1. No category

07-06-2015
Work Smarter, Not Harder
BEST PRACTICE
I FARESTALDEN
Reproduktionsseminar 2013
Tirsdag den 19. marts 2013
Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF
Arbejdsrutiner
• Soen passer grisene.
• Sundere søer, mindre MMA:
– Indsætning
– Reduceret foder før faring
– Faringsovervågning.
• Smarter: Kan kræve en ekstra indsats
• Not harder: Men så skal man spare noget bagefter
• De mange pattegrise skal fravænnes ved en høj vægt.
Arbejdsrutinerne i farestalden bliver gennemgået med
fokus på kun at bruge resurser på rutiner som har
effekt.
Indsætning af søer i tide
• Søerne skal indsættes mindst tre dage før
forventet faring.
• Søerne skal være løsgående indtil en uge før
forventet faring.
• Færre behandlinger og flytninger.
• Sundere pattegrise efter fødsel:
– Faringsovervågning
– Råmælk
– Kuldudjævning.
• Plads i farestalden, færre
flytninger.
• Styring, mindre smitte, flere stier:
– Fravæn alle grise ved samme alder.
1
07-06-2015
Reduceret foderstyrke
før faring kan anbefales
Lav foderstyrke før
faring forebygger MMA
% Behandlede søer
Behandlede søer
Lav foderstyrke
Høj Foderstyrke
Thorup, 1996
38 %
47 %
Thorup, 1998
36 %
34 %
Fagdyrlægerne, 2012
48 %
62 %
Lav foderstyrke
Høj Foderstyrke
38 %
47 %
Thorup, 1998
36 %
34 %
Fagdyrlægerne, 2012
48 %
62 %
% Dødfødte grise
Thorup, 1996
0,8
0,8
Thorup, 1998
0,8
1,0
2,0
1,6
Lav foderstyrke
Høj Foderstyrke
Thorup, 1996
1,5 FESo
3,5 FESo
Thorup, 1998
Kun halm
1,5 FESo
2 FESo
3,5 FESo
Fagdyrlægerne, 2012
36 %
34 %
Fagdyrlægerne, 2012
48 %
62 %
Thorup, 1996
0,8
0,8
Thorup, 1998
0,8
1,0
Fagdyrlægerne, 2012
2,0
1,6
Undgå unødvendige
behandlinger
Thorup, 1996
Foderstyrker
47 %
Thorup, 1998
Forsøg 2 og 3. Bedre ædelyst ved lav foderstyrke
Reduceret foderstyrke
før faring kan anbefales
Fagdyrlægerne, 2012
Høj Foderstyrke
38 %
% Dødfødte grise
Forsøg 2 og 3. Bedre ædelyst ved lav foderstyrke
% Behandlede søer
Lav foderstyrke
Thorup, 1996
•
•
•
•
•
•
•
A-vitamin
B12-vitamin (Medd 825)
D-vitamin (Medd. 909)
Jern (Medd. 227, 825, 900)
Foderkridt (tendens til effekt på dødfødte grise)
Sukker (ikke testet)
Hvidløgspulver (Medd. 380)
Forsøg 2 og 3. Bedre ædelyst ved lav foderstyrke
2
07-06-2015
Faringsovervågning
Tag hånd om de nyfødte
grise
• Det virker:
– Færre dødfødte grise
– Færre svagfødte grise
– Flere sunde søer.
• Red grise født i fosterhinderne.
• Afprøvning af faringsovervågning gav god effekt.
• Undersøgelse viser, at struktur er vigtigere end
timer.
• Regelmæssig gennemgang:
• Lad være med at aftørre
grisene.
• Flyt nyfødte grise til yveret:
– Hvem gør det?
– Hvornår sker det?
– Små grise
– Grise på afveje.
• Kriterier for indgreb:
• Læg kolde grise op i varmen.
– To timer mellem de første fire grise
– Én time mellem resten.
• Hygiejne-hygiejne-hygiejne;
• Red en gris, der er i klemme.
– Opbevar handskerne rent og tørt
– Handsken må IKKE røre andet end soen.
Råmælk
Pattegrisedødelighed
• Grisene får antistoffer nok:
– Ikke helt rigtigt, men de få der mangler antistoffer
dør alligevel af ”noget andet”.
40
• Grisene får måske ikke energi nok:
35
– Gode løsninger modtages.
• Hvis det er varmt nok, kan grisene overleve i 24 timer
uden mælk:
1580
– Staldtemperatur
– Træk.
1560
1540
1520
25
11 grise
20
13 grise
15
15 grise
10
1500
vægt/gram
Dødelighed
30
1480
5
1460
1440
1420
0
1400
0,7-1,0
1380
1,1-1,5
1,6-2,0
2,1-2,6
Fødselsvægt
1360
1340
0
2
4
6
8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40
Grisenes alder i timer
3
07-06-2015
Mindsteamme
Kuldstørrelse
• En 2. kuldsso, der lige har faret:
• Læg 14 grise til hver so, hvis den har 14 patter eller
mere.
• 15 grise ved 15 patter lykkes sjældent.
• Jo flere grise ved soen, jo hurtigere skal du reagere.
– Og hvor grisene har fået råmælk.
• Mindsteammen modtager 12 små grise:
– En mindsteamme pr. 8 faringer.
• Læg en ny lille gris til, hvis en gris dør indenfor de
første to døgn.
• Vær opmærksom på MMA hos mindsteammen.
40
35
Dødelighed
30
25
11 grise
20
13 grise
15
15 grise
10
5
0
0,7-1,0
1,1-1,5
1,6-2,0
2,1-2,6
Fødselsvægt
Ammesøer til overtallige
grise
To-trins
ammeso
To-trins ammeso
efter 7 dages
diegivning
• Skal være to-trins ammesøer.
• Mellemsoen fravænnes for at give plads:
Grisene fravænnes
og flyttes til en
sektioneret
smågrisestald
–
–
–
–
–
–
Mindst 21 dages diegivning
En god so med mange gode grise
Kan være en udsætterso
Dier 2-3 uger ekstra
Pas på diebrunst
Får to grise ekstra i næste kuld.
• Flyttes efter 4-7 dage:
Ammegrise
Nyfarede søer med
for mange grise
7 dage gamle Mellemso
Mellemgrise So med mindst
21 dages
diegivning
–
–
–
–
–
Velfungerende so
1. eller 2. kuld
Dier i 4-7 dage ekstra
Ingen problemer med diebrunst
Ingen ekstra grise i næste kuld.
4
07-06-2015
Det daglige tilsyn
Klemmemetoden
• Tag 12 røde klemmer i lommen om morgenen.
• Svage grise mærkes og der sættes en rød klemme på
sokortet.
• Når lommen er tom, laver du en opsamlingsso.
• En sund LILLE gris skal IKKE flyttes!
• Du må gerne selv bestemme farven på klemmen ☺
• Sygdomme - se om de kan forebygges:
– Diarré
– Navlebetændelse
– Ledbetændelse, klovbyld.
• Efternølere:
–
–
–
–
De flyttes til en opsamlingsso
De fleste efternølere findes inden dag 7
De fleste efternølere overlever efter flytning
Pas på at du ikke flytter grisen flere gange.
Glem ekstra foder til
pattegrisene
Grisenes alder ved
fravænning
• Hvis pattegrisen fravænnes før 21 dage:
• Forsøg med fravænning ved 4 eller 5 uger.
• Fire besætninger.
• Samme ugehold.
– Fodring af pattegrise giver mere diarré efter fravænning.
• Hvis pattegrisen fravænnes efter 28 dage:
– Fodring af pattegrise giver mindre diarré efter fravænning
– Beskytter soens yver mod sultne grise.
20
Pct. af grise
• Hvad med pattegrise, der fravænnes ved 24 dage?
• Pattegrisefodring tager tid:
─ Men du får set grisene, mens de æder.
Foderoptagelse pr. gris
Foderoptagelse (g/dag)
Tysk undersøgelse fra 2001
140
120
100
80
60
40
20
0
15
4 uger
10
5 uger
5
0
20
0
5
10
15
20
25
30
35
30
40
50
60
70
Diegivningsdage
Diegivningsdage
5
07-06-2015
Fravæn alle grisene
Fravæn alle grisene
• 10-20 pct. af grisene får en ekstra uge i farestalden.
• Vi lavede en optimeret sti i smågrisestalden:
• 10-20 pct. af grisene får en ekstra uge i din stald.
• Lav en optimeret sti i smågrisestalden:
– Styr på klima
– Hyppig fodring
– Hyppigt tilsyn.
•
•
•
•
• Samme produktionsresultater som grise, der blev i
farestalden.
Pct. af grise
20
15
4 uger
10
5 uger
5
0
20
30
40
50
Diegivningsdage
Høj fravænningsvægt
Faktor
60
70
20
Pct. af grise
– Styr på klima
– Hyppig fodring
– Hyppigt tilsyn.
15
4 uger
10
5 uger
5
Samme produktionsresultater.
0
20
30
40
50
60
70
Færre farestier i brug.
Diegivningsdage
Færre diedage.
Ingen søer, der skal flyttes tilbage sammen med
kuldet.
• Færre søer med diebrunst.
• Intet behov for supplerende foder til pattegrisene.
• Bedre sundhed:
– Ingen tilbageføring af smitte
– Alle grise i farestalden har stadig maternelle antistoffer
– Stop influenza og PRRS.
Høj fravænningsvægt
Effekt pr. gris ved
fravænning
Faktor
Én ekstra gris i kuldet
÷150 gram
Én ekstra gris i kuldet
÷150 gram
+4 kg
Dier en 1. kuldsso
÷200 gram
Dier en 1. kuldsso
÷200 gram
÷2,4 kg
Én gris vejer 100 gram
mere ved fødsel
+200 gram
Én gris vejer 100 gram
mere ved fødsel
+200 gram
+0,2 kg (vejer alle grise 100
gram mere, så +2,4 kg)
En ekstra diedag
+200 gram
En ekstra diedag
+200 gram
+2,4 kg
Én lille gris tilsat mere
end 2 dage efter faring
÷300 gram (resten i kuldet
mister 150 gram)
Én lille gris tilsat mere
end 2 dage efter faring
÷300 gram (resten i
+5 kg ÷1,65 kg
kuldet mister 150 gram) Ekstra gris – tabt tilvækst
En stor gris tilsat mere
end 2 dage efter faring
÷900 gram (resten i kuldet
mister 150 gram)
En stor gris tilsat mere
end 2 dage efter faring
÷900 gram (resten i
+8 kg ÷2,25 kg
kuldet mister 150 gram)
Soen kommer op at stå
5 gange daglig
+200-400 gram
Soen kommer op at stå 5
gange daglig
+200-400 gram
+2-4 kg (medd. 847)
Soen får ekstra foder i
dieperioden
0
Soen får ekstra foder i
dieperioden
0
0
Grisene får ekstra foder i
dieperioden
+100-200 gram
+1,2-2,4 kg
Grisene får ekstra foder i +100-200 gram
dieperioden
Effekt pr. gris ved
fravænning
Effekt på kuldvægten for
12 grise ved 24 dage
6
07-06-2015
Har du spørgsmål?
Konklusion
Work smarter
Not harder
Ud med ekstra behandlinger
Tid til det vigtige
Struktur på faringsovervågningen
Sundere grise
Sundere søer
Brug mindste-ammer
De svageste grise får en chance
De er lette at overskue
14 gris hos resten af søerne
Høj produktivitet
Søerne kan klare det
Lav to-trins ammesøer
De fungerer
Fravæn efter alder
Ingen søer, der skal flyttes
Bedre sundhed
Plads i farestalden
• Styr på faringsovervågningen.
• Mindre MMA efter hygiejnisk fødselshjælp.
• Ammesøer.
• Rettidig håndtering af efternølere og syge grise.
• Til smågrisestalden med alle grisene.
7