SUPPLERENDE MÆLK I FARESTIEN Lisbeth Brogaard Petersen, SEGES VSP og Zarina Mathiesen, Håstrupgård Herning, 20. oktober 2015 HVAD FORVENTER VI AF SUPPLERENDE MÆLK ? ● ● ● ● ● ● ● Flere grise pr. so ved kuldudjævning Flere fravænnede grise Højere fravænningsvægt Mere ens grise Færre efternølere Bedre start som fravænnet gris Lavere slagtealder 22-10-2015 KAN DET BETALE SIG ? Firkantet fortalt og med forbehold: ● Tilvækst alene kan ikke betale mælkepulver (og anlæg) ● Reduceret dødelighed kan betale for det ● Flere faringer pr. faresti kan betale for det. ● Notat 1426 – økonomisk modelberegning ● Avls- og opformeringsbesætninger har andre forudsætninger end produktionsbesætninger 22-10-2015 KULDUDJÆVNET TIL 14 GRISE/KULD FORSTUDIE ”halvering af dødelighed og halvering af flyttede grise” ÷ mælk + mælk Antal kuld i forsøget 19 21 Antal grise pr. kuld v. udjævning 14 14 Antal grise v. fravænning 12 13 Dødelighed, % 10 5 Flyttede, % 4 2 Daglig tilvækst, gns. gram pr. gris/dag 226 222 Fravænningsvægt/kuld, kg 85,2 88,4 Forsøget er eksklusive grise < 800 g v. fødsel 22-10-2015 ERFARING 1408 KULDUDJÆVNET TIL 14 GRISE/KULD. FORSTUDIE ”halvering af dødelighed – uanset fødselsvægt” kontrol + mælk Døde, % Døde, % Lille gris, 0,8-1,1 kg 24 9 Mellemgris, 1,1-1,4 kg 12 6 Stor gris, > 1,4 kg 4 2 ERFARING 1408 22-10-2015 KULDUDJÆVNET TIL 14 GRISE/KULD. FORSTUDIE ”Store grise blev større – ellers ikke tydelig forskel” kontrol + mælk Tilvækst, kg/gris Tilvækst, kg/gris Lille gris (0,8-1,1 kg) 4,7 4,4 Normal gris (1,1-1,4 kg) 5,3 5,1 Stor gris (> 1,4 kg ) 5,9 6,4 ERFARING 1408 22-10-2015 16 GRISE PR. KULD FRA KULDUDJÆVNING FORSTUDIE 2015, IKKE PUBL. Afprøvningsvært søges !!!! 22-10-2015 ØKONOMIEN ER BEDST VED 15 GRISE PR. SO - FORDI FORBRUG AF MÆLK ELLERS ER FOR STORT Forudsætning: antal farestier passer til behovet Modelberegning, 17 kr./kg pulver 22-10-2015 KAN DET BETALE SIG ? - DET AFHÆNGER AF FORUDSÆTNINGEN 1) Antal farestier passer til behovet: ● ● Kræver fald i pattegrisedødelighed på 2-3 pct. point fra kuldudjævning, afhængig af antal grise/so Øget fravænningsvægt kan ikke alene betale for mælkepulveret 2) Mangler farestier og alternativet er nedgang i soantal: ● ● Optimer først udnyttelsen via “andre virkemidler” De samme “effekter” som beskrevet i 1) vil indirekte sikre flere faringer pr. faresti 22-10-2015 DEN LÆNGERE HISTORIE…. ● Resultater og økonomi afhænger af energiindhold, sammensætning, forbrug, effekt på so, effekt efter fravænning……. ● Ekstra arbejde modsvares af sparet tid til flytning af grise og etablering af ammesøer ● Soen er stadig bedst til at passe grise 22-10-2015 ANBEFALINGER ● Sæt dig ind i hvad anlæggene kan, og besøg en besætning før du køber ● Prioritér pasning af anlægget – som et vådfodringsanlæg ● Brug mælkepulver uden blodplasma, og som ligner somælk mest muligt ● Prøv flere mælkepulverblandinger 22-10-2015 TEKNIK: STORT UDVALG….. DEN KORTE HISTORIE – MEN IKKE HELE HISTORIEN ● Man skal VILLE det – det skal ”passes” stabilt ● Det kan godt betale sig – men ikke for alle ● Der er lavere dødelighed, højere tilvækst og færre flyttede grise ● Soen kan passe flere grise → Færre ammesøer ● Tyske forsøg understøtter de danske forsøg 22-10-2015 Mælke anlæg i farestald Af Zarina N Mathiesen Håstrupgård er en avls og opformeringsbesætning. Fordelt på 3 ejendomme:  Håstrupgård = sohold  Grønlundgård = fravænningsgrise  Krogerager = galtgrise fra 30 kg Besætning 1200 Yorkshire søer.  200 i avl  1000 i opformering I farestalden er vi 3 ansatte 312 farestier Der fravænnes ved ca. 32 dage Grunde til at opsætte anlægget  Bedre opstart af so og grise  Fravænnings vægt  Mere plads (flere farestier)  Renlighed  Arbejdsbyrde (fysisk)  Økonomi Anlægget består af: • En kop til hver sti • Utrolig meget rør • 2 tanke • Styringspanel Opstart: Ønsker til teknik:  Var nogle af de første  Nemmere at rengøre  Ikke afprøvet  Bedre pumper  Masser af opstarts-  Færre størrelser overgange i rør- problemer strenge Før: Nu:  Blandes der ca. 2 sække  Mælk blandes 2-3 gange dagligt (ca.20 min) Nuklospray om dagen  Trug rengøres  Plasma blandes i fodret  Afprøvede alverdens strøprodukter i huler  Søer fik salt  Mælkekopper rengøres (ca. 10 min)  Anlæg rengøres en gang om ugen (ca. 1-1,5 time) Fordele:  Bedre renlighed  Tilgængeligt døgnet rundt  Mindre fysisk arbejde  Bedre tid til vigtigere ting Hvad gør vi så egentlig:  Når første so har faret i sektionen, startes der for mælken.  Koppen rengøres dagligt med højtryksrenser Dét, vi ikke gør:  Vi lukker ikke mælk ud i kopperne  Der hældes ikke vand i kopperne  Vi viser ikke grisene hen til koppen  Lægger søer med 2 grise mere end der er patter  Færre ammesøer ved kuldDet betyder ikke, at det er blevet nemmere eller at der er mindre arbejde, MEN: Tiden bruges anderledes, dér hvor den virkelig behøves udjævning  Kvikkere grise  Bedre til at gå til soen  Færre, der falder fra  Færre ammesøer til opsamlingshold Og nu…….  Flere grise pr. fravænning  Flere overlevende  Bedre overlevelse ved svage grise  Stabilitet  Ensartede grise  Færre ammesøer  Øget vægt (dog ikke så meget som ønsket) Fremtiden Smågrise Søer Kan det betale sig…. Ja for os.