Til medlemmer af Det Grønne Råd og
medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget
Plan og kultur
Nørregade 4, 5600 Faaborg
Referat af fælles møde og ekskursion for Det Grønne Råd og Teknik- og
Miljøudvalget den 11. juni 2015
Tlf. 72 530 530
Fax 72 530 531
[email protected]
www.faaborgmidtfyn.dk
Emnet var hvordan natur- og friluftsprojekter kan understøtte arbejdet med at
realisere kommunens udviklingsstrategi i forhold til de tre hovedinsatsområder:
bosætning, erhverv og branding af kommunen.
Ekskursion
Ny Stenderup – et pilotprojekt inden for projekt ”Fremtidens Landsby” – et
projekt i sin opstart og drevet af borgerne i byen.
Rislebæk ved Sollerup – et kombineret Natura 2000 og Vandplansprojekt –
realiseres inden for de kommende måneder
Sollerup/Arreskov Sø – ”robust natur” som sigtelinje for de kommende
Natura 2000 planer – skabelse af mere sammenhængende natur.
Sollerup/Arreskov Sø – projektide fra ”jord til bord” – et samarbejdsprojekt
med erhvervet for at skabe bedre afsætning og dermed økonomi ved
naturgræsning.
Pipstorn Skov – udvikling af brugerdrevet rekreativ skov ved Faaborg.
10-08-2015
Sagsid. 04.01.00-A08-1-07
Kontakt
Karin Skovhus
Dir. tlf. 7253 2016
mail:[email protected]
Dagsorden for mødet
1. Godkendelse af dagsorden.
2. Godkendelse af referat fra den 4. december 2014.
3. Opsamling på formiddagens punkter – samlet diskussion og muligheder for
at komme med input.
4. Køreplan og indsatsområder for fælles fritids- og friluftsstrategi. Oplæg
eftersendes. UDSÆTTES
5. Gadekærsprojektet
6. Eventuelt
I referatet er under punkt 3 i selve mødet samlet under de enkelte
ekskursionspunkter.
Ekskursion:
Søren Kristensen bød velkommen til dagens program.
Ny Stenderup – fra landsby til landskabsby
Et af fire pilotprojekter i kommunen om ”Fremtidens landsbyer” støttet med midler
fra By, Bolig og Landdistrikter. Ny Stenderup er med i projektet efter henvendelse
fra lokal borgergruppe, der ønskede hjælp til at gøre det lettere at sælge
hus/tiltrække nye til landsbyen. Byens borgere arbejder sammen med
konsulenter/arkitekter om hvad kan borgerne her og nu gøre for at forskønne
landsbyen (forhaver, hække, plankeværk, udsigter til landskabet, nedrivning af
forladte huse mv.), hvad kan gøres på sigt (større grunde, udflytning af huse tæt
ved vejen) samt landbyens identitet – skal det være for børnefamilier? Er det
Side 1
realistisk? Andre muligheder? De særlige kvaliteter, herunder sammenhæng til
landskabet, stirundture mv.
Søren Strandgaard: Undersøgelser viser, at folk gerne vil bo i områder med
bakker, og derfor har Ny Stenderup et potentiale. Flot at kommunen går ind og
bakker de lokale kræfter op – stor ros til projektet. Det er vigtig og nødvendigt med
denne type projekter for at styrke bosætningen i landdistrikterne.
Ditlev Berner: At bosætning også er et spørgsmål om transport og service.
Omvendt er fraflytning fra landområder jo en national/international tendens. Noget
som kommunerne må indrette sig på, hvilket vel også betyder, at der må
prioriteres. Ikke alle landsbyer kan redes?
Kristian Nielsen: Det er man opmærksom på i kommunalbestyrelsen. Potentiale
er en kombination af beliggenhed og lokal ildsjæle og ressourcer. Det sidste kan
man ikke se på et kort. Derfor er det svært at planlægge og prioritere.
Claus Jørgen Bendtsen fandt det vigtigt, at det ikke blev smagsdommere udefra,
der bestemmer hvordan tingene skal se ud. Han var glad for den anvendte model,
hvor borgerne har været initiativtagere, og at det hele sker i tæt samarbejde med
borgerne.
Mogens Kristoffersen foreslog at man også overvejer muligheden af at flytte
vejen igennem byen frem for at flytte husene væk fra vejen.
Der findes en række gode stitrundture ud fra landsbyen, og med enkelte
forbindelsesstier, kan nettet udbygges meget. Det er et plus for landsbyen, men
hvordan gøres det kendt for alle byens borgere og mulige tilflyttere? Det blev slået
fast, at rent lovgivningsmæssigt er der intet til hindre for at lave kort med
stimulighederne tegnet ind (ST og KS). Dog følger kommunen den praksis, at man
ikke bidrager til stikort mv. med mindre der er tilsagn om at indgå på kortet fra de
berørte lodsejere. Almindelig opbakning fra Det Grønne Råd til denne praksis.
Sollerup/Rislebækken – et kombineret Natura 2000 og
vandplansprojekt.
Henriette Rantzau Almtorp: Efter vandplanerne skal et rørlagt del af vandløbet
genåbnes, da den fungerer som en spærring. Efter Natura 2000 planen skal der
skabes bedre forhold for den særlige naturtype, der kaldes rigkær. Begge mål er
indarbejdet i projektet, hvor bækken gives et nyt og mere slynget forløb og åbnes
på hele strækningen ned til Arreskov Sø. Projektet er således finansieret af to
forskellige nationale/EU kasser, og det har krævet ekstra administrativ tid, at få det
koordineret.
Der var en række tekniske spørgsmål til projektet. Henriette Rantzau Almtorp
oplyste bl.a. at anlægstidspunktet er lagt så der tages hensyn til de ynglende
traner. ST fortalt lidt om historikken i området. De lave arealer på vest siden af
søen er tørlagt søbund. I forlængelse af at Naturstyrelsen overtog Sollerup 1983 er
flere arealer ekstensiveret og fremstår i dag som lysåben natur.
Side 2
I øvrigt almindelig ros til projektet.
Sollerup/Arreskov Sø – ”robust natur” som sigtelinje for de kommende
statslige Natura 2000 planer – skabelse af mere sammenhængende natur ved at
inddrage marginale ”omdrifts øer” i tilknytning til eksisterende natur. Målet er at
skabe samlede naturområder med en tilstrækkelig størrelse til at de kan sikres
afgræsning samt at begrænse randeffekten fra de dyrkede arealer ind i
naturområderne. I EU LIFE70 projektet arbejdes der allerede med ekstensivering
af omdriftsjord til vedvarende græs. Vi så et konkret område, der har været
interesse for at få udtaget. Der arbejdes alene med frivillige aftaler.
Flere fandt det oplagt at ekstensivere ”landbrugsøerne”, da de ikke har en
størrelse, der er rentabel i moderne landbrug. Andre fandt, at det fortsat må være
muligt at drive landbrug på i alt fald de største af disse arealer, der ligger på
mellem 1-5 ha.
Der var almindelig opbakning til arbejdet med at skabe græsningsarealer af en
rentabel størrelse, og at det er nødvendigt at have højere liggende arealer med i
græsningsfoldene.
Sollerup/Arreskov Sø – Projektide: Fra jord til bord. Ole Tyrsted Jørgensen:
Projektide: At fremme det økonomiske grundlag for naturgræsning ved at sikre
bedre afsætning af kødet. Der er tale om et erhvervssamarbejde.
Velux-fonden har haft en åben idekonkurrence om projekter omkring fremtidens
brug af det åbne land. Kommunen har været ideudvikler, koordinator og
pennefører for et projektidé om at udvikle og brande naturkød/grass fed kød, som
det allerede kendes fra udlandet. Ideen er, at det kan skabe et bedre økonomisk
grundlag for at sikre naturarealer og marginale landbrugsområder afgræsning. Der
er tale om et erhvervssamarbejde med parter hele vejen fra jord til bord. Vi gik
desværre ikke videre i ideekonkurrencen, men nu er kontakterne til jordejere,
dyreholdere og en større aktør i forarbejdningsledet/salgsledet samt Assens og
Svendborg kommuner og Naturstyrelsen Syn etableret. Skal vi gå videre og udvikle
yderligere på ideen? Der tænkes også i projektet som et erhvervsprojekt, der kan
sikre arbejdspladser til kommunen.
Der var i Det Grønne Råd stor interesse og opbakning til projektet.
Der var en større diskussion om ”brandet” for naturkød/grass fed kød også skal
være økologisk. Flere fandt at det vil være vigtigt at have med. Andre at det også
kan give problemer for landmænd, hvis de også har andre ikke-økologiske arealer.
Ditlev Berner fandt, at en certificering er vigtig og henviste til de gode erfaringer
med certificering af skov. Her er erfaringen, at det virker og kan give en bedre pris
for produktet.
Der blev spurgt til om ikke kogræsserlaug kan bruges til at sikre afgræsning af
naturområder. SS fandt at kogræsserlaug primært kan ses som brobyggere
mellem natur-naturpleje og befolkningen. På den måde har de en vigtigt funktion. I
Side 3
det samlede behov for naturpleje/afgræsning batter de dog ikke noget. De løser
dermed ikke problemet med at sikre/fremtidssikre naturplejen.
Søren Kristensen fandt det vigtigt at klargøre kommunens rolle i projektet.
Kommunen er ideudvikler, koordinator og pennefører. Det er erhvervet selv der
skal udføre projektet.
På spørgsmål om hvor projektet er nu, svarede Ole Tyrsted Jørgensen, at vi lige
trækker vejret oven på afslaget, men at der er positive tilbagemeldinger fra de
øvrige deltagere til, at vi forsøger at videreudvikle og rejse midler anden sted fra.
Flere i Det Grønne Råd gav udtryk for at turen til engen og ned til fugletårnet ved
Arreskov sø var meget smuk og noget der med fordel kunne gøres mere
opmærksom på over for kommunens borgere og turister
Pipstorn Skov – udvikling af brugerdrevet rekreativ skov ved Faaborg
(efter frokost)
Ditlev Berner fortalte kort om baggrunden for projektet. Han ser det som et
samarbejdsprojekt mellem de forskellige brugergrupper, hvor de skal i dialog om
den rekreative brug af skoven. I dag oplever han som skovejer ofte, at de står i
hvert sit hjørne. Han henvendte sig i sin tid til kommunen med ideen og er glad for
at kommunen er gået med. Det har taget tid og vedholdenhed at finde den rigtige
model. Synes den er der nu, og ser frem tid det videre arbejde.
Der er lavet en 10 årig aftale med kommunen om den rekreative brug af skoven.
Projektleder Alice Bjerg Rasmussen fortalte derefter om selve projektet, der skal
køre over de næste 1½ år. Der er et samlet budget på ca. 2 mio. kr., der skal
bruges til rekreative faciliteter, information, formidling, undervisningsmateriale og
kurser for sundhedspersonale, lærer og pædagoger i kommunen.
Der var stor tilfredshed med, at der er penge til at lave undervisningsmateriale, så
der kan laves færdige ”pakker”. Det er vigtigt for at få skoleklasserne i skoven.
Nicolai G. Larsen sagde at materialet også gerne må forholde sig til læremål så
lærerne umiddelbart kan genfinde i deres læreplaner. Det skal gøres så let som
muligt for lærerne.
Der blev peget på afstanden fra skole/institution som en dræber. Hvordan får vi
børnene ud i skoven?
MK oplyste at flere skoler har købt bus, så her er ingen undskyldning. Det kan
andre skoler måske også. I forbindelse med den Kulturelle Rygsæk er der desuden
afsat nogle kommunal kroner til buskørsel, der muligvis også kan bruges til ture til
Pipstorn Skov. NGL pegede på, at det skal være heldagsaktiviteter – ellers kan det
ikke bære transporten til skoven.
DB pegede på hele motion og sundhedsområdet. Det må være billigere end at lave
aktiviteter i haller/indendørs.
Side 4
ABR oplyste, at der allerede har været afholdt de første kurser for
sundhedspersonale med stor succes. Der skal desuden holdes en række
aktivitetsdag i skoven. Der er foreløbigt planlagt to med Øhavsmusset henholdsvis
den 21. juni og den 27. juni. Foreninger mv. vil blive kontaktet, da det også er en
mulighed for foreningerne at profilere sig.
Under turen igennem skoven fortalte NGL om et af de store langdysser i skoven og
de magen fortidsminder, samt museets interesser i at formidle skoven. De er derfor
meget glade for projektet.
ABR: projektets hjemmeside: http://www.fmk.dk//pipstorn/
Dagsorden møde i Katterød forsamlingshus 12:30-13:30
Søren Kristensen bød velkommen til det formelle møde i Det Grønne Råd. Bød
formelt velkommen til Gudrun Harboe fra Faaborg Sejlklub, der med hjælp fra
Dansk Sejlunion er udpeget til Det Grønne Råd. Dette som opfølgningen på
diskussionen på sidste møde om at styrke det ”blå” element i rådet. Desuden
velkomment til Nicolai G. Larsen fra Øhavsmuseet og Flemming Sørensen fra
Danmarks Jægerforbund.
Ad 1. Dagsorden godkendt med nyt punkt 5 med orientering om et
gadekærsprojekt i kommunen.
Ad. 2. Referat fra møde den 4. december 2014 - Godkendt uden bemærkninger.
Ad. 3. Debat og opsamling på formiddagens ekskursion
Se under formiddagens ekskursion
Ad 4. Køreplan og indsatsområder for fælles fritids- og friluftsstrategi.
Karin Skovhus: Vi har ikke nået at skrive et samlet oplæg inden mødet. Det er en
større omgang at tænke Fritids- og friluftsområdet sammen og få en fælle
forståelse. Der arbejdes med at indsamle den nyeste viden på området. Som del af
dette har været holdt en mindre faglig workshop med deltagere fra
forskningsinstitutionerne inden for område, enkelte foreningsfolk og relevante
udvalgsformænd.
Der planlægges nu politisk behandling af oplæg om køreplan og indsatsområder i
august – september. Der vil derefter i slutningen af september holdes et stort kickoff seminar, hvor der vil blive inviteret bredt i kommunen.
Ad 5. Gadekærsprojekt
OTJ: som del af indsatsen for at gøre landsbyerne mere attraktive har
kommunalbestyrelsen bevilliget midler til renovering af en række gadekær. Alle
gadekær i kommunen er kortlagt og vurderet ud fra deres naturmæssige,
kulturhistoriske og sociale værdier. For 2015 er der på den baggrund valgt 4
Side 5
gadekær, men fra 2016 vil de blive valgt på baggrund af input/ansøgninger fra
lokalråd/landsbyerne.
Projektet ses også som mulighed for at skabe samlingspunkt for landsbyerne.
MK var meget glad for projektet. Der er masser af eksempler på, at man lokalt selv
har taget fat og fået renoveret og forskønnet gadekær. De er rigtig gode til at
mobilisere det lokale engagement. Et eksempel er gadekæret lige uden for
forsamlingshuset her i Katterød.
Flemming Sørensen havde et lignende eksempel fra Horneland, hvor der er lavet
et gadekærslaug, der pt. har 60-70 familier som medlemmer. Lauget passer
gadekæret men holder også gadekærsfester for byen osv. Meget stort lokalt
samlingspunkt.
OTJ syntes det var dejligt at høre de gode historier, der jo viser, hvilket stort
potentiale gadekærsprojekter har for at mobilisere det lokale engagement.
Der blev spurgt til kommunens politik omkring opsætning af hegn omkring gadekær
af sikkerhedsmæssige grunde. OTJ oplyste, at det ikke sker på kommunens
initiativ. Det kan give falsk tryghed. Bedre at lære børnene hvad de må og ikke må.
SS pegede på, at man ved renovering også kan forbedre sikkerhed ved at sikre, at
bredderne skråner jævnt mv. Fandt at kommunen havde den rigtige tilgang til
sikkerhed.
Ad 6. Eventuelt
Søren Kristensen oplyste, at kommunen arbejder med at finde en egnet lokalitet
for en flugtskydebane sammen med sammenslutningen af de lokale jagtforeninger.
Lige nu kigges på et område nordvest for Ringe.
Ellen Korsgaard spurgte til muligheden for at rejse landskabsfredninger – f.eks. at
sikre udsigten til kysten sine steder. SS oplyste, at det koster dyrt i erstatning til de
berørte lodsejere for indskrænkningen af rådigheden. Bruges derfor ikke bruges for
at sikre udsigten fra nogle huse. Der skal være talt om nogle virkelig store
nationale interesser. Indsigten til Ærøskøbings gamle bygrænse er et eksempel.
OTJ bad om en kort evaluering af dagen og mødet, da vi jo i år har valgt en lidt
anden form og præsenteret dem for mere ufærdige projektet. Der var stor
tilfredshed med dagen, og at der havde været god tid til diskussion.
Søren Kristensen takkede for et godt og konstruktivt møde
Tilstede: Ellen Korsgaard (Danmarks Naturfredningsforening), Gudrun Harboe (Dansk
Sejlunion), Knud Hansen (Friluftsrådet Sydfyn), Ditlev Berner (Dansk Skovforening), Ole
Bloch-Petersen (Dansk Botanisk Forening), Flemming Sørensen (Danmarks Jægerforbund),
Mogens Keinicke (Dansk Cyklistforbund), Mogens Christoffersen (Fynsland), Jens C. Larsen
(Danmarks Sportsfiskerforbund), Nicolai G. Larsen (Øhavsmuseet) (mødet og
Side 6
eftermiddagen), Søren K. Strandgaard (Naturstyrelsen-Fyn) )(formiddag og mødet), Søren
Kristensen (formand Teknik- og Miljøudvalget),
Ole Tyrsted Jørgensen (afdelingsleder, Natur og Landskab, FMK), Henriette Rantzau
Almtorp (FMK) (formiddag), Alice Bjerg Rasmussen (FMK), (mødet og eftermiddag) og Karin
Skovhus (Natur og Landskab, FMK).
Fra Teknik- og Miljøudvalget deltog desuden: Niels Moritzen, Kristian Nielsen og Claus
Jørgen Bendtsen.
Afbud: Steen Bak Henriksen (Dansk Ornitologisk Forening), Henrik Kildegaard (Centrovice),
Leif Sørensen (Naturvejlederforeningen), Peter Dalsgaard (Turistforeningen FaaborgMidtfyn), Hans Jørgensen (Teknik- og Miljøudvalget). Fra TMU desuden afbud fra Torben
Smith og Mads Holdgaard.
Referent: Karin Skovhus
Side 7
En ide til et nyt projektpartnerskab: Fra jord til bord
Det Sydfynske Bakkeland - Fra marginaljord til kerneområder for ”grass fed” kødkvægsproduktion som
ny driftsgren og forretningskoncept
Værdikæde
Adgang til naturen – bosætning og turisme
”Grass fed” kød som salgsprodukt:
Naturgræsning som driftsgren
Ny natur og landskabsforbedringer
10 km nye sti, flere sløjfer på
Øhavsstien
Øget adgang som branding af
”Grass Feed”
Brand beskrevet
Første kød i lokale butikker
som demonstrationesprojekt
Forpligtet netværk af
leverndører
National accept af driftgren
100 hektar marginal
landbrugsjord ekstensiveres
Samlede argræsningsarealer
Borgere
Turister
(Lodsejere)
Virksomheder
Butikker, grossiter
Kommune
Lodsejere
Landbrugets organisationer lokalt og
nationalt
Lodsejere
Kommune