det trykte program
- produktion, natur og miljø VI MØDES I MESSECENTER HERNING OG HERNING KONGRESCENTER PROGRAM Plantekongres 2016 20.-21. januar VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE OG PLANTEKONGRES 2016 PLANTEKONGRESSEN I NYE RAMMER Nu skal vi prøve noget nyt. Vi frisker kongressen op, og du kan glæde dig til nye oplevelser, men trygt regne med den sædvanlige høje kvalitet og faglighed. TAK TIL VORES SPONSORER SPONSORER En iøjnefaldende forandring er, at Plantekongres 2016 foregår på to lokaliteter - dels i Messecenter Herning, dels i Herning Kongrescenter. Vi anbefaler, at du kører til Messecenter Herning og parkerer din bil. Herfra vil vi guide dig rundt, så du befinder dig det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. En anden synlig forandring er de mange gratis busser, som på bare 8 minutter bringer dig mellem de to lokaliteter. Årsmøde for Planteproduktion (Landsplanteavlsmøde) er kongressens startskud, som vi glæder os til at holde under store forhold i Messecenter Herning. Traditionen tro møder der cirka 1.400 mennesker op, og i år ønsker vi god plads til alle og et årsmøde med masser af debat, afstemninger i salen og en skarp konferencier, som styrer mødet og presser indlægsholderne til at give klare svar. Snyd ikke dig selv for at tage del i årets store fællesmøde for alle, som holder af det åbne land og er engageret i fremtiden for danske planteproduktion. Forandringerne har også ramt selve kongressen, som starter efter frokost onsdag den 20. januar. Vanen tro sammensætter du din personlige plantekongres, men i år er repertoiret udvidet fra 88 til 99 sessioner, hvoraf de 11 sessioner foregår i Messecenter Herning onsdag eftermiddag. I Messecenter Herning kan du også krydre din dag med et besøg på FarmerTech-udstillingen. Vi forventer ca. 2.000 deltagere – landmænd, rådgivere, firmakonsulenter, ansatte i kommuner, ansatte i styrelser, forskere, studerende, landbrugselever og mange andre. Kom og tag del i fælleskabet, plej dit netværk, og bliv tanket op med ny viden, friske tanker og skæve ideer. Glæd dig til at bladre i programmet, og sammensætte din personlige plantekongres. Vi glæder os rigtig meget til at byde dig velkommen til en stor og nytænkt kongres. Formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Gdr. Torben Hansen Direktør for DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Niels Halberg, Aarhus Universitet JENSEN SEEDS A/S MEDIEPARTNER MEDIEPARTNER ARRANGØRER AU AARHUS UNIVERSITET Prodekan for erhvervsog myndighedssamarbejde Erik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet FORSIDEBILLEDE: LANDBRUGSMEDIERNE 2 PLANTEKONGRES 2016 ÅRSMØDE FOR PLANTEPRODUKTION Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion indbyder til årsmøde onsdag den 20. januar 2016 i Messecenter Herning - hal M 08 .30 - 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.15 - 11.45 Velkomst GRATIS ADGANG TIL ÅRSMØDET HUSK TILMELDING Vækst er vores spidskompetence Gårdejer Torben Hansen, formand, Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Regeringens vision for det åbne land Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen Fra datoregime til godt landmandskab Debat mellem Eva Kjer Hansen og Torben Hansen Hvor vokser pengene? Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø “Danske landmænd dur ikke til at tjene penge” Institutleder Henrik Zobbe, Københavns Universitet Hvordan bliver danske landmænd rige og lykkelige? Debat mellem Ivar Ravn og Henrik Zobbe Konferencier: Direktør Henrik Lisberg, LandbrugsMedierne 11.45 - 13.15 Frokost (se side 34) 13.15 Kongressen starter i både Herning Kongrescenter og Messecenter Herning PLANTEKONGRES 2016 3 HERNING KONGRESCENTER KONGRESPROGRAM ONSDAG 20. JANUAR Raps Jord Tidlig såning På kryds og tværs Målrettet regulering 1 2 3 4 5 Side 10-11 Landsforsøgene med vinterraps 2015 14.15-15.00 9 10 11 12 13 13.15-14.00 Side 12-13 Stil skarpt på rapsdyrkningen Healthy soils Værdien af efterafgrøder Sådan etableres vintersæd tidligt Planteværn i tidligt sået vintersæd KAFFEPAUSE 15.30-16.15 Side 14-15 16.30-17.15 Side 16-17 Højaktuelt emne Nudging – et effektfuldt puf Miljøindsatsen i en ny kontekst – sådan! Miljøindsatsen i en ny kontekst - konsekvenser! Planteværn 17 18 19 20 21 25 26 27 28 29 Rapsjordlopper og kålbrok Oil seed rape – the UK way Jordens mikro- og makrobiologi Jorddata med høj opløselighed. Målinger og betydning Nye forsøg og strategier i ukrudtsbekæmpelsen (Gentages i session 43) Nye forsøg med sygdomsog skadedyrsbekæmpelse (Gentages i session 51) Mads og dilemmaer på landet I Mads og dilemmaer på landet II Vandområdeplanerne - de kystnære farvande Forslag til yderligere regulering af N-anvendelsen KONGRESMIDDAG TORSDAG 21. JANUAR 08.30-09.15 Side 18-19 IT på bedriften 33 Nyt om optimeret planteværn med brug af vejrdata Pløjefri dyrkning 34 Conservation agriculture Målrettet regulering 35 Nye planteværnsmidler 36 Omlægning til økologi – markedet og landmanden 37 Regulering baseret på lokale målinger i vandløb KAFFEPAUSE 09.45-10.30 Gødskning 41 42 43 44 45 Side 20-21 Apps som værktøjer i planteproduktionen 10.45-11.30 49 50 51 52 53 Side 22-23 Nyt om IT i markdriften FROKOST 12.30-13.15 Side 24-25 13.30-14.15 Side 26-27 Kvælstofdynamik, kulstoflagring og jordstruktur ved pløjefri dyrkning Pesticidforbrug ved pløjefri dyrkning Korn Nye forsøg og strategier i ukrudtsbekæmpelsen (Gentagelse af session 19) Nye forsøg med sygdomsog skadedyrsbekæmpelse (Gentagelse af session 27) Omlægning til økologi – få svar på dine spørgsmål Debat om dansk jordbrugsforskning Kom let i gang med præcisionsjordbrug Nyt fra Landsforsøgene med gødskning (Gentages i session 84) Teknik 57 58 59 60 61 65 66 67 68 69 Fra god kommunikation til gode resultater Opnå en høj og sikker 1.-års effekt af husdyrgødning Etablering af vintersæd Afregning af korn på basis af kvalitet Teknik til bearbejdning af majsstub Big data og præcisionsjordbrug Herbicidresistens i praksis Pesticidovervågningen i Danmark Livskvalitet, trivsel og drivkraft Biokuls relevans i dansk sammenhæng KAFFEPAUSE 14.40-15.25 73 74 75 76 77 Side 28-29 Sådan bliver vårsæd en succes! 15.40-16.25 81 82 83 84 85 Side 30-31 4 PLANTEKONGRES 2016 Dyrk havre! Anvendelse af mekanisk blandede gødninger Kvitterer jorden for faste kørespor? Evaluering af den danske godkendelsesordning for pesticider Ny DNA-teknik til bedre IPM-strategier På sporet af fremtidens landbrug Nyt fra Landsforsøgene med gødskning (Gentagelse af session 53) Effekt af afgasning på N-virkning og -udvaskning Nitrifikationshæmmere til at sikre N-udnyttelsen MESSECENTER HERNING Grovfoder Planteavlsøkonomi Frø Bioraffinering Ledelse i planteavlen Proteinforsyning på svinebrug 8 A B C 14 15 16 D E F 22 23 24 G H J 30 31 32 K L Kløvergræs – vejr og management Hold på kvælstoffet efter majs Dyrkning af majs og økonomi i grovfoderproduktionen Benchmark dine maskinomkostninger! Forøg din likviditet Sædskifteøkonomi Fremstillingspriser Dansk markfrø i globalt perspektiv Havefrø og nye frøafgrøder i Danmark Årsmøde i Frøsektionen I Årsmøde i Frøsektionen II Miljø Biologi 39 40 46 47 Klimaeffekt ved dyrkning af lavbundsjorde 48 Fokus på bygs indholdsstoffer 54 55 56 Naturlige farver fra planter i fødevarer Vandråd – hvad lærte vi? N-regulering i andre EU-lande og overimplementering Ledelsesudfordringer og udviklingsmuligheder Det nyeste om pil og poppel Ledelse i internationalt perspektiv Muligheder med halm Højværdiprodukter af sidestrømme og restprodukter Løbende forbedringer er en vej til bedre resultater Øg værdien af dit foderkorn Proteinforsyningen på svinebedrifter Dyrkning af hestebønner Dynamisk strategi som grundlag for ledelse Natur 38 Sådan udvikles de nye sorter! Grøn bioraffinering Markvildtstiltag der virker §3-beskyttet natur Resultater af Natura 2000-indsatsen Økologi 62 63 64 70 71 72 78 79 80 86 87 88 Nyt fra de økologiske markforsøg Øg holdbarheden og indtjeningen i græsmarken Dyrk din egen gødning og hold på den! Næringsstofferne retur til markerne! Styret dræning – danske erfaringer og muligheder Ændret fosforregulering Vådområder Jordfordeling – perspektiver til øget samfundsværdi Prioritering af den danske natur Skala og ambitioner for den danske natur Målrettet tilskud til naturpleje Effekten af naturpleje PLANTEKONGRES 2016 5 Se side 8-9 7 High outputs of grass and maize in north west Europe Se side 6-7 6 ONSDAG 20. JANUAR 2016 13.15 – 14.00 MESSECENTER HERNING - HAL M A Grøn bioraffinering FORDOBLING AF PRODUKTIONEN PR. HA SENIORFORSKER UFFE JØRGENSEN, AU PROTEINEKSTRAKTION FRA GRØN BIOMASSE PH.D. I BIOREFINERY TECHNOLOGIES MORTEN AMBYE-JENSEN, AU BIORAFFINERING Udnyttelsen af solens indstråling under vækstsæsonen kan forbedres. I flere traditionelle afgrøder som korn udnyttes store dele af vækstsæsonen ikke. Der skal ske et skift til mere effektive afgrøder som græs og kløver, der samtidig giver mulighed for produktion og udvinding af store mængder protein. B Ledelsesudfordringer og udviklingsmuligheder LEDELSESUDFORDRINGER I FREMTIDEN VIRKSOMHEDSKONSULENT JØRGEN KROER, SEGES SÅDAN BRUGER JEG LEDELSESVÆRKTØJER! LANDMAND MIKKEL BUUS JENSEN, MB LANDBRUG, NIBE BEDRIFTSLEDELSE Hør resultater fra interviews af 20 ejere og 10 driftsledere om deres aktuelle ledelsesudfordringer og deres forventninger til vigtige ledelsesmæssige fokuspunkter i årene fremefter. Desuden præsenteres værktøjer, som kan understøtte den ledelsesmæssige udvikling. C Øg værdien af dit foderkorn VÆRDIEN AF PROTEINET I KORN TIL SVINEFODER CHEFKONSULENT PER TYBIRK, SEGES SÅDAN PÅVIRKES FODERKVALITETEN AF KORNET CHEFKONSULENT, GØDSKNING LEIF KNUDSEN, SEGES PROTEIN TIL SVIN 6 PLANTEKONGRES 2016 En stor del af proteinet i svinefoder stammer fra korndelen i foderet. Protein i korn har dog ikke en optimal sammensætning af aminosyrer til fodring af svin. I sessionen bliver betydningen af dette belyst, samt mulighederne for at påvirke proteinindhold og kvalitet med gødskningen. ONSDAG 20. JANUAR 2016 14.15 – 15.00 MESSECENTER HERNING - HAL M D Det nyeste om pil og poppel DYRKNING AF ENERGIPIL SENIORKONSULENT SØREN UGILT LARSEN, AGROTECH DYRKNING AF POPPEL PH.D.-STUDERENDE ANDERS TÆRØ NIELSEN, KU Dyrkning af pil og poppel kan være alternative afgrøder med god miljøprofil. Bliv opdateret med de seneste forsøgsresultater og erfaringer med gødskning og dyrkning af pil og poppel. Fokus på muligheder, aktuelle sidegevinster og barrierer ved dyrkningen. BIORAFFINERING E Ledelse i internationalt perspektiv PLANTEPRODUKTION PÅ 42.000 HA KRÆVER LEDELSE - SÅDAN GØR VI! ASSOCIATED MANAGER ESBEN NIELSEN, CONTINENTAL FARMER GROUP, UKRAINE ERFARINGER MED LEDELSE I UDLANDET INTERNATIONAL PLANTEPRODUKTIONSRÅDGIVER CHRISTIAN HALDRUP, SEGES En dansk landmand sidder i ledelsesteamet for 42.000 ha i Ukraine og har tidligere arbejdet flere år i Polen. Han deler ud af sine erfaringer om ledelse i stor skala og suppleres af en dansk rådgiver, der arbejder i udlandet og fortæller om sine erfaringer med ledelse i udlandet. BEDRIFTSLEDELSE F Proteinforsyningen på svinebedrifter PROTEINFORSYNINGEN I DANSK SVINEPRODUKTION - ET OVERORDNET PERSPEKTIV VICEKONCERNDIREKTØR JESPER PAGH, DLG FODRING MED HESTEBØNNER PROJEKTCHEF ELSE VILS, SEGES PROTEIN TIL SVIN For alle Dansk svineproduktion beslaglægger et stort areal med soja i Sydamerika, og der kan spares meget import ved at øge proteinproduktionen i Danmark. I sessionen belyses de overordnede miljømæssige konsekvenser ved proteinimporten, og der gives anvisninger på, hvordan hestebønner passer ind i svinefoderet. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 7 ONSDAG 20. JANUAR 2016 15.30 – 16.15 MESSECENTER HERNING - HAL M G Muligheder med halm FORBEHANDLING AF HALM DRIFTSLEDER MOGENS MØLLER HANSEN, AU DEN BEDSTE HVEDE TIL BIORAFFINERING PROFESSOR CLAUS FELBY, KU BIORAFFINERING Der er en stor uudnyttet halmressource, som kan gøres til en god forretning. Kvaliteten og sammensætningen af halmen afhænger bl.a. af dyrkningsbetingelser og sorter. Metoder til forbehandling af halm beskrives, og de økonomiske potentialer i anvendelsen af halm til forbrænding, bioraffinering og biogas belyses. H Løbende forbedringer er en vej til bedre resultater FORBEDRINGSKULTUR OG LØBENDE FORBEDRINGER SPECIALKONSULENT ULRIK TOFTEGAARD, SEGES SÅDAN GØR VI DET HELE TIDEN LIDT BEDRE I DAGLIGDAGEN GODSEJER JOACHIM MOLKTE, LYSTRUP OG JOMFRUENS EGEDE GODSER BEDRIFTSLEDELSE Med inspiration i Lean, Six Sigma, Forbedringskultur mv. har mælkeproducenterne gennem nogle år arbejdet med løbende forbedringer, tavlemøder mv. Hør, hvorfor og hvordan en bedriftsejer har implementeret Lean i virksomheden og herunder effekten af processen. J Dyrkning af hestebønner SÅDAN OPNÅR DU EN HØJ DYRKNINGSSIKKERHED I HESTEBØNNER PLANTEAVLSKONSULENT ANDERS SMEDEMAND MUSSE, SØNDERJYSK LANDBOFORENING SÅDAN DYRKER JEG HESTEBØNNER SVINEPRODUCENT TORBEN LEI, SØNDERBORG PROTEIN TIL SVIN 8 PLANTEKONGRES 2016 Hestebønner er en oplagt afgrøde til produktion af protein til foder, og interessen for afgrøden er stigende. Her gives praktiske anvisninger på dyrkningen af hestebønner. ONSDAG 20. JANUAR 2016 16.30 – 17.15 MESSECENTER HERNING - HAL M K Højværdiprodukter af sidestrømme og restprodukter BIOBASERET LIM TIL STENULD PROGRAMME MANAGER, PH.D., DORTHE LYBYE, GROUP DEVELOPMENT, ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S SAPONIN OG ANDRE HØJVÆRDISTOFFER FRA SUKKERROEBLADE DIREKTØR ORLA MØLLER PETERSEN, SAPONIN INNOVATION CENTRE EUROPE Der er et stort politisk ønske om udfasning af fossile produkter til fordel for biobaserede. Spændende muligheder findes i en række værdikæder fra produktion af byggematerialer til farma-produkter. Hør mere om nogle af disse muligheder og herunder saponin som naturens eget beskyttelsesmiddel mod råd, svamp og insekter. BIORAFFINERING L Dynamisk strategi som grundlag for ledelse SÅDAN FUNGERER DYNAMISK STRATEGI! SPECIALKONSULENT WILLIAM SCHAAR ANDERSEN, SEGES MIN DYNAMISKE STRATEGI LANDMAND RASMUS DRESEN, HOLGERSMINDE, KETTINGE BEDRIFTSLEDELSE For alle Dynamisk Strategi er blevet modtaget rigtigt godt, og der er opsamlet mange brugbare erfaringer. Hør nærmere omkring indhold og funktion af dynamisk strategi og få konkrete eksempler på, hvordan det kan bruges i daglig ledelse. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 9 ONSDAG 20. JANUAR 2016 13.15 – 14.00 1 Landsforsøgene med vinterraps 2015 VÆKSTREGULERING OG SVAMPEBEKÆMPELSE SPECIALKONSULENT, PLANTEVÆRN MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES LANDSFORSØG MED DYRKNING AF VINTERRAPS CHEFKONSULENT, LOVE OG REGLER JON BIRGER PEDERSEN, SEGES RAPS Vækstsæsonen 2014/15 bød på nye udfordringer, hvor et varmt og mildt efterår og vinter blev afløst af en kølig vækstsæson. Det medførte blandt andet en meget lang blomstringsfase og en forholdsvis sen høst. 2 Healthy soils HEALTHY SOIL: DEFINITION AND HOW WE REACH IT AGRONOM VICTOR LEFORESTIER , SLY FRANCE, FRANKRIG JORD We need to assist the capacity of the soil to function as a vital living ecosystem that sustains plants, animals, and humans. This session tells you how to get a healthy soil using cover crops and minimum tillage. Sessionen afvikles på engelsk. 3 Sådan etableres vintersæd tidligt TIDLIG ETABLERING AF VINTERSÆD - FORDELE/ULEMPER OG SORTSVALG LANDSKONSULENT, KORN LARS BONDE ERIKSEN, SEGES SÅDAN ETABLERES HYBRIDVINTERBYG SALES AND FIELD TECHNICIAN MOGENS STEENHOLT MOGENSEN, SYNGENTA TIDLIG SÅNING I de år, hvor vejrforholdene tillader det, vil det være oplagt at påbegynde såningen af vintersæden tidligt. Der vil ofte være en udbyttemæssig fordel, og sår man senest den 7. september, kan den tidlige såning anvendes som alternativ til pligtige efterafgrøder. 4 Højaktuelt emne PÅ KRYDS OG TVÆRS 10 PLANTEKONGRES 2016 ? Emnet bliver særdeles aktuelt, idet indholdet først fastlægges omkring nytår. HERNING KONGRESCENTER 5 Miljøindsatsen i en ny kontekst - sådan! UDMØNTNINGEN AF 16-PUNKTSPLANEN MF, DF OG FORMAND FOR MILJØ- OG FØDEVAREUDVALGET RENÉ CHRISTENSEN DE MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF PLANEN INSTITUTLEDER ERIK STEEN KRISTENSEN, AU MÅLRETTET REGULERING Sådan gennemføres regeringens 16-punktsplan for landbrugs- og fødevareområdet. Den indeholder bl.a. forslag om, at undergødskningen skal udfases, at harmonikravet på slagtesvinebrug skal hæves fra 1,4 til 1,7 DE/ha, at kravene om randzoner og efterafgrøder fjernes, samt at regulering af mark og stald skal adskilles. Emnet forsættes i den efterfølgende session 13: Miljøindsatsen i en ny kontekst – konsekvenser! 6 High outputs of grass and maize in north west Europe CHALLENGES IN FODDER CROPS IN HIGH-OUTPUT SYSTEMS IN NORTH WEST EUROPE PROFESSOR DIRK REHEUL, GHENT UNIVERSITY, FACULTY OF BIOSCIENCE ENGINEERING, BELGIUM PERSPECTIVES IN RELATION TO DANISH CONDITIONS LANDSKONSULENT, GROVFODER KARSTEN A. NIELSEN, SEGES Production potential of grassland and maize in high output systems in north west Europe and how to deal with limiting factors such as nutrient losses, import of protein and availability of land. Sessionen afholdes på engelsk. GROVFODER Opstilling af kandidater til Specialudvalget for Foderproduktion og Græsmarksdrift (SFG) 7 Benchmark dine maskinomkostninger! FÅ OVERBLIK OVER DINE MASKINOMKOSTNINGER MED ANALYSER LANDSKONSULENT, PRODUKTIONSØKONOMI MICHAEL HØJHOLT, SEGES SÅDAN KOMMER DU FRA ANALYSE TIL HANDLING! MASKINKONSULENT SØREN GEERT JØRGENSEN, GEFION PLANTEAVLSØKONOMI Maskinomkostningerne er en stor post på planteavlsbedrifter, og de bør derfor have landmændenes fulde bevågenhed. Driftsgrensanalyserne giver gode muligheder for at screene maskinomkostningerne på den enkelte bedrift mere detaljeret, end det tidligere er gjort. 8 Dansk markfrø i globalt perspektiv DANSK GRÆS- OG KLØVERFRØPRODUKTION I ET GLOBALT PERSPEKTIV CHEFKONSULENT NIELS ELMEGAARD, BRANCHEUDVALGET FOR FRØ SÅDAN DYRKER JEG STRANDSVINGEL! LANDBRUGSINSPEKTØR NIELS MIDTGAARD, GAVNØ GODS Frødyrkning er økonomisk attraktivt, men dansk frø er udsat for hård konkurrence på de globale markeder. Hør hvordan markedet tegner sig de kommende år. Strandsvingel er relativ ny i dansk frøavl, men det er hurtigt lykkedes at udvikle en dyrkningsstrategi med rigtig pæne udbytter. Kom og hør en top-avlers erfaringer. FRØ For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 11 ONSDAG 20. JANUAR 2016 14.15 – 15.00 9 Stil skarpt på rapsdyrkningen ETABLERING AF VINTERRAPS PLANTEAVLSKONSULENT KAREN LINDDAL PEDERSEN, CENTROVICE SÅDAN KLAREDE VI HØSTEN 2015! LANDMAND JAN SKOVHØJ, HORNE LAND RAPS Der arbejdes målrettet med at øge udbyttemuligheder og dyrkningssikkerheden i vinterraps i Danmark. Hør om resultaterne fra årets demonstrationer med etablering af vinterraps. Høsten 2015 bød på mange udfordringer, hør hvordan en landmand håndterede rapshøsten. 10 Værdien af efterafgrøder EFTERAFGRØDER SOM KVÆLSTOFSAMLERE SPECIALKONSULENT, GØDSKNING HANS SPELLING ØSTERGAARD, SEGES EFTERAFGRØDER SOM JORDFORBEDRING SENIORFORSKER LARS J. MUNKHOLM, AU JORD Efterafgrøder kan meget mere end at være til gene. Her får du den nyeste danske viden om efterafgrøder, og hvor gode de er til at opsamle kvælstof og forbedre jordstrukturen. Der præsenteres bl.a. resultater fra det flerårige projekt Optiplant. 11 Planteværn i tidlig sået vintersæd HAVRERØDSOT I VINTERSÆD LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES UNDGÅ AT GRÆSUKRUDT BEGRÆNSER MULIGHEDERNE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN POUL HENNING PETERSEN, SEGES TIDLIG SÅNING Risikoen for havrerødsot er størst ved tidlig såning. Hør om erfaringer og gode råd til at undgå havrerødsot - bl.a. på baggrund af erfaringerne fra 2015 med meget havrerødsot. Græsukrudt trives ved tidlig såning. Derfor er det afgørende at få styr på alle de forskellige tiltag mod opformering af græsukrudt. 12 Nudging – et effektfuldt puf NUDGING – ET EFFEKTFULDT PUF CAND.MAG., FORFATTER OG FOREDRAGSHOLDER HENRIK DRESBØLL, ATHENAS PÅ KRYDS OG TVÆRS 12 PLANTEKONGRES 2016 Mange af os kender det. Vi har virkelig nogle guldkorn at byde ind med, men folk ændrer ikke adfærd. Her kan nudging måske hjælpe - ved at sende os på rette spor uden at formane eller diktere. Mange virksomheder bruger det allerede til at skabe innovation og mere salg. Kan vi bruge tankegangen til at sikre udbredelse af viden, metoder og værktøjer? HERNING KONGRESCENTER 13 DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS KOMMENTARER TIL PLANEN LANDBRUGSPOLITISK SENIORRÅDGIVER THYGE NYGAARD, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Miljøindsatsen i en ny kontekst - konsekvenser! LANDBRUGETS KOMMENTARER TIL PLANEN DIREKTØR NIELS PETER NØRRING, L&F DEN PRAKTISKE BETYDNING PÅ BEDRIFTEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES MÅLRETTET REGULERING Konsekvenserne af at gennemføre regeringens 16-punktsplan for landbrugs- og fødevareområdet. Paneldebat om den kommende regulering med indledere fra session 5 suppleret med tre nye korte indlæg. Deltagere får det optimale udbytte af sessionen, hvis de har deltaget i den foregående session 5: Miljøindsatsen i en ny kontekst – sådan! 14 Kløvergræs - vejr og management SÅDAN SKAL DE NYE GRÆSBLANDINGER HØSTES OG GØDSKES LANDSKONSULENT, GROVFODER KARSTEN A. NIELSEN, SEGES NYT VÆRKTØJ TIL SLÆTSTRATEGI - BAGGRUND OG INDHOLD SENIORFORSKER KAREN SØEGAARD, AU Der er nye interessante resultater fra forsøg med slætstrategi og gødskning af nye blandinger i kløvergræs. Hør mere om effekt af gødskning og vejret på vækst og kvalitet. Desuden præsenteres et nyt spændende værktøj til styring af slætstrategi. GROVFODER Der gennemføres valg til Specialudvalget (SFG). 15 KORTSIGTEDE FORBEDRINGSMULIGHEDER AF LIKVIDITETEN CHEFØKONOM HANS FINK, LMO Forøg din likviditet GENNEMGANG AF KONKRETE CASES OM FORBEDRING AF LIKVIDITETEN CHEFKONSULENT NIELS BRUUN RUDOLPH, NIELSEN, RUDOLPH & PARTNERS PLANTEAVLSØKONOMI Danske landmænd er pressede på likviditeten. Få inspiration til at forbedre likviditeten på kort og mellemlang sigt. Se, hvordan udfordringer med likviditeten håndteres med succes i praksis gennem konkrete cases. 16 Havefrø og nye frøafgrøder i Danmark NYE FRØAFGRØDER I DANSK LANDBRUG KONSULENT MALU RASMUSSEN, VIKIMA SEED PLØJEFRI DYRKNING AF SPINAT MED SUCCES FRØAVLER SØREN HVIID, ALLESØ SKOVGÅRD Nye afgrøder med god økonomi efterspørges fra landbruget. Hvad skal der til, før en afgrøde er interessant for frøfirmaerne? Bl.a. vårraps-hybrider omtales ofte. Avl af spinatfrø i Danmark er en spændende mulighed med potentiale. En dygtig avler vil fortælle om sine erfaringer med dyrkning af spinat. FRØ For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 13 ONSDAG 20. JANUAR 2016 15.30 – 16.15 17 Rapsjordlopper og kålbrok RAPSJORDLOPPERS BETYDNING OG HÅNDTERING KONSULENT HELLE MATHIASEN, GARTNERIRÅDGIVNINGEN RESISTENS MOD KÅLBROK I DANMARK OG UDLANDET SPECIALKONSULENT, PLANTEVÆRN MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES RAPS Udbyttepotentialet i vinterraps er imponerende. Rapsplanterne lever livet farligt, og udbyttet kan nedsættes alvorligt af skadedyr og sygdomme. Hvordan håndteres rapsjordlopper? Kålbrok breder sig i disse år. Der findes sorter med resistens mod kålbrok, men det ser ud til, at resistensen allerede er nedbrudt flere steder. Få en status på udbredelsen af resistensen. 18 Jordens mikro- og makrobiologi JORD FULD AF LIV - SÅDAN! LANDMAND, SMEDEMESTER JØRN JØRGENSEN, JERSLEV REGNORMENES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER OG FOR HØSTUDBYTTER SENIORFORSKER PAUL HENNING KROGH, AU JORD Jordens mikro- og makrobiologi har stor betydning for dens dyrkningspotentiale via en række nøglefunktioner som: omsætning af organisk stof, tilgængelighed af næringsstoffer, kontrol af jordbårne sygdomme, vandinfiltration og rodnedtrængning samt dannelse og stabilisering af jordstrukturen. 19 Nye forsøg og strategier i ukrudtsbekæmpelse (Gentages i session 43) PLANTEVÆRN 20 Mads og dilemmaer på landet I SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN JENS ERIK JENSEN, SEGES INTEGRERET UKRUDTSBEKÆMPELSE I LANDBRUGSAFGRØDER PROFESSOR PER KUDSK, AU Der præsenteres resultater fra Landsforsøgene 2015 med bl.a. ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning samt bekæmpelse af væselhale. Desuden præsenteres der resultater fra et projekt, hvor det er søgt at reducere afhængigheden af herbicider i korn, raps og andre landbrugsafgrøder og skifte til mere integrerede metoder. PANELDELTAGERE PLANTEAVLSKONSULENT ULLA PLAUBORG, LMO LANDMAND CHRISTIAN LUND, VEJEN FORFATTER OG BONDEKONE MARIANNE JØRGENSEN, ROSLEV MADS OG DILEMMAER PÅ LANDET I RADIO- OG TV-VÆRT MADS STEFFENSEN, DR PÅ KRYDS OG TVÆRS 14 PLANTEKONGRES 2016 Mads Steffensen (fra Mads og Monopolet) og et panel får præsenteret dilemmaer fra landmandens og rådgiverens verden. Det er forskellige dilemmaer, der behandles i de to sessioner, så du kan vælge at deltage i bare en af sessionerne eller overvære begge. HERNING KONGRESCENTER 21 Vandområdeplanerne - de kystnære farvande SÅDAN VÆRDISÆTTES GOD ØKOLOGISK TILSTAND! SENIORFORSKER BRIAN JACOBSEN, KU SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE! LANDSKONSULENT, VANDMILJØ FLEMMING GERTZ, SEGES MÅLRETTET REGULERING I oplægget til Vandområdeplaner for 2015-2021 er der overvejende fokuseret på at få udslippet af kvælstof meget længere ned. Så langt ned, at det mange steder kan umuliggøre en rentabel landbrugsproduktion. Der er også andre såkaldte presfaktorer, og den ønskede miljøtilstand kan sikres på andre måder end ved at underforsyne afgrøderne med kvælstof. 22 Hold på kvælstoffet efter majs SÅDAN FÅR DU BÅDE ET HØJT MAJSUDBYTTE OG EN EFFEKTIV EFTERAFGRØDE LANDSKONSULENT, GROVFODER MARTIN MIKKELSEN, SEGES EFFEKTEN AF N-GØDSKNING OG EFTERAFGRØDER PÅ N-UDVASKNING I MAJS SENIORFORSKER ELLY MØLLER HANSEN, AU Der har i flere år været stor fokus på N-udvaskningen i majs. Derfor er betydningen af forskellige efterafgrøder og gødningsniveauer for udbytte, kvalitet og udvaskning undersøgt i et større antal forsøg. Resultater og konklusionerne herfra fremlægges. GROVFODER 23 Sædskifteøkonomi ØKONOMIEN I FORSKELLIGE SÆDSKIFTER AFDELINGSCHEF LEIF HAGELSKJÆR, CENTROVICE FØLSOMHEDEN VED FORSKELLIGE SÆDSKIFTER SENIORKONSULENT, PRODUKTIONSØKONOMI OVE LUND, SEGES PLANTEAVLSØKONOMI Sædskiftevariation og stigende problemer med græsukrudt er kommet mere i fokus de senere år. Der vil i denne session blive præsenteret et udvalg af sædskifter og de økonomiske konsekvenser af dem. Da udbytter og afgrødepriser varierer sættes der fokus på de enkelte sædskifters økonomiske følsomhed ved hjælp af en ny metode til simulering af følsomhed. 24 Årsmøde i Frøsektionen L&F I FORMANDENS BERETNING FORMAND THOR GUNNAR KOFOED, FRØSEKTIONEN, L&F Præsentation af årsberetningen fra Frøsektionen med de gennemførte aktiviteter i 2015. FRØ For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 15 ONSDAG 20. JANUAR 2016 16.30 – 17.15 25 Oil seed rape - the UK way GROWING OIL SEED RAPE FOR MAXIMUM YIELD HEAD OF CROP PHYSIOLOGY, DR. PETE BERRY, ADAS UK RAPS A lot of work has been going on in Great Britain concerning how to obtain maximum yield in oil seed rape. Focus is on establishing the crop and maintaining the optimal canopy structure. Sessionen afholdes på engelsk. 26 Jorddata med høj opløselighed. Målinger og betydning JORD SPEKTROSKOPI TIL BESTEMMELSE AF JORDENS EGENSKABER FORSKNINGSLEDER MOGENS H. GREVE, AU KULSTOFINDHOLD OG DEXTERINDEKS PÅ UDVALGTE SJÆLLANDSKE JORDE LEKTOR RENÉ GISLUM, AU Der er nye billige målemetoder til at måle tekstur og kulstof med høj opløselighed på markskala. Betydningen af disse data set fra en praktisk vinkel belyses. Resultater fra SOIL-SPEC-projektet præsenteres. Hvad betyder et lavt kulstofindhold og Dexterindeks for landmanden? Få svarene og hør hvilken rolle sædskifte, N-tilførsel og efterafgrøder spiller for resultaterne. 27 Nye forsøg med sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse (Gentages i session 51) PLANTEVÆRN 28 Mads og dilemmaer på landet II SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES TRIAZOLERS EFFEKT I DANMARK OG ANDRE EUROPÆISKE LANDE SENIORFORSKER LISE NISTRUP JØRGENSEN, AU Der præsenteres resultater fra Landsforsøgene 2015 med sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse i korn og vinterraps. Triazolerne er under både reguleringsmæssigt og resistensmæssigt pres. Et europæisk projekt tester midlerne mod de vigtigste skadegører i hvede, og effekter fra disse forsøg samt status for Septoriaresistens opsummeres. PANELDELTAGERE PLANTEAVLSKONSULENT ULLA PLAUBORG, LMO LANDMAND CHRISTIAN LUND, VEJEN FORFATTER OG BONDEKONE MARIANNE JØRGENSEN, ROSLEV MADS OG DILEMMAER PÅ LANDET II RADIO- OG TV-VÆRT MADS STEFFENSEN, DR PÅ KRYDS OG TVÆRS 16 PLANTEKONGRES 2016 Mads Steffensen (fra Mads og Monopolet) og et panel får præsenteret dilemmaer fra landmandens og rådgiverens verden. Det er forskellige dilemmaer, der behandles i de to sessioner, så du kan vælge at deltage i bare en af sessionerne eller overvære begge. HERNING KONGRESCENTER 29 RESULTATET AF ARBEJDET I DET TVÆRMINISTERIELLE UDVALG KONTORCHEFERNE MORTEN EJRNÆS OG CHRISTIAN VIND, MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET Forslag til yderligere regulering af N-anvendelsen MÅLRETTET REGULERING FAGLIG VURDERING AF UDVALGETS FORSLAG - HERUNDER KONSEKVENSER FOR LANDBRUGET CHEFKONSULENT, GØDSKNING LEIF KNUDSEN, SEGES Et tværministerielt udvalg har beskæftiget sig med udviklingen af de konkrete modeller for målrettet regulering, der kan bidrage til at reducere kvælstofudledningen yderligere på en omkostningseffektiv måde. Udvalget skal beskrive, hvordan den årlige udledning af kvælstof til overfladevandet kan/skal reduceres med yderligere 6.200 ton. 30 Dyrkning af majs og økonomi i grovfoderproduktionen OPTIMÉR DIN MAJSDYRKNING SPECIALKONSULENT, GROVFODER TORBEN SPANGGAARD FRANDSEN, SEGES SÅDAN SÆNKER JEG MIN FREMSTILLINGSPRIS PÅ MÆLK LANDMAND STEEN SKOV, LILLE SKOVSGAARD Præsentation af nye resultater af forsøg med sorter, jordbearbejdning, gødskning i vækstperioden samt bladsvampe i majs. Hør, hvordan fremstillingsprisen på mælk kan sænkes ved fokus på grovfoderproduktionen. GROVFODER 31 Fremstillingspriser FREMSTILLINGSPRISER PÅ SALGSAFGRØDER SPECIALKONSULENT, PRODUKTIONSØKONOMI JACOB KROG, SEGES FREMSTILLINGSPRISEN SOM KATALYSATOR VIRKSOMHEDSRÅDGIVER KELD BECH MØLLER, LMO PLANTEAVLSØKONOMI Fremstillingsprisen på korn er et nøgletal, der indikerer indtjeningsniveauet ved produktion af korn. Fremstillingspriserne i 2014, spredningen i dem samt de indgåede elementer vil blive belyst i denne session. Sådan bruges fremstillingsprisen til identifikation af forbedringsområder. 32 Årsmøde i Frøsektionen L& F II FORMANDENS BERETNING FORMAND THOR GUNNAR KOFOED, FRØSEKTIONEN, L&F Præsentation af årsberetningen fra Frøsektionen med de gennemførte aktiviteter i 2015. FRØ For alle For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 17 TORSDAG 21. JANUAR 2016 08.30 – 09.15 33 Nyt om optimeret planteværn med brug af vejrdata ERFARINGER MED BRUG AF LOKALE VEJRSTATIONER I RÅDGIVNINGEN PLANTEAVLSCHEF BO JM SECHER, DLS SEPTORIAMODEL MED VEJRDATA VERSUS EN SEPTORIA TIMER I AFGRØDEN AFDELINGSCHEF, PLANTEMANAGEMENT JENS BLIGAARD, SEGES IT PÅ BEDRIFTEN Styrken og udbredelsen af mange plantesygdomme er afhængig af vejret. Den viden kan indarbejdes i beslutningsstøttesystemer med vejledning om bekæmpelsesanbefalinger. Hør om erfaringer med brug af lokale markdata fra klimastationer i forhold til vejrdata fra DMI. 34 Conservation Agriculture SÆDSKIFTE, EFTERAFGRØDER OG DIREKTE SÅNING GÅRDEJER SØREN ILSØE, KNUDSTRUPGÅRD PLØJEFRI DYRKNING 35 Nye planteværnsmidler Conservation Agriculture er et dyrkningssystem med tre grundsten: minimal jordbearbejdning, alsidige sædskifter og brug af efterafgrøder og halmnedmuldning. Erfaringer fra praksis med strategier af Conservation Agriculture belyses. ZYPAR - ET NYT UKRUDTSMIDDEL MED ET NYT AKTIVSTOF SALGSKONSULENT STEFAN FICK CASPERSEN, DOW AGROSCIENCES DANMARK PROPULSE® - ET NYT SVAMPEMIDDEL MED ET NYT AKTIVSTOF TIL KORN, RAPS OG MAJS CROP/SEGMENT MANAGER KLAUS HELTBECH, BAYER ERFARINGER MED TIDLIG VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS OG KORN MED MODDUS START SENIOR FIELD EXPERT MARTIN CLAUSEN, SYNGENTA PLANTEVÆRN Der kommer kun ganske få nye aktivstoffer til plantebeskyttelse i Danmark. Her præsenteres to midler med nye aktivstoffer - et ukrudtsmiddel og et svampemiddel. Desuden præsenteres et firmas erfaringer med tidlig vækstregulering i korn og frøgræs. 36 Omlægning til økologi - markedet og landmanden ET ØKOLOGISK MARKED I VÆKST MARKEDSCHEF HENRIK HINDBORG, ØKOLOGISK LANDSFORENING DERFOR VALGTE JEG ØKOLOGI, OG SÅDAN GÅR DET NU! PLANTEAVLER TORBEN MATTHIESEN, JENNELGAARD, NØRRE-ALSLEV PÅ KRYDS OG TVÆRS 18 PLANTEKONGRES 2016 Dagligvarebutikkerne melder om tomme hylder og søger danske landmænd til at levere de manglende økologiske varer. Økologi giver en højere værdi pr. produceret enhed og kan være et realistisk alternativ til kapitalkrævende udvidelser. Kom og hør om markedet, og hvordan fremtiden tegner, og hør en landmand fortælle om sine erfaringer med omlægning til økologi. HERNING KONGRESCENTER 37 Regulering baseret på lokale målinger i vandløb SÅDAN KAN VI MÅLE LOKALT I SMÅ OG MELLEMSTORE VANDLØB VIDENSKABELIG ASSISTENT JANE ROSENSTAND POULSEN, AU DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL LANDSKONSULENT, GØDSKNING SØREN KOLIND HVID, SEGES MÅLRETTET REGULERING Fra et GUDP-projekt om emissionsbaseret regulering foreligger der nu retningslinjer for at måle kvælstof i vandløb, i dræn og i form af N-min i jorden. Den største udfordring for at regulere ud fra målinger er at fastsætte målsætninger på den geografiske skala, som der måles på, dvs. for den enkelte bedrift eller et lille opland. 38 Sådan udvikles de nye sorter! FORÆDLING I DAG. MARK OG LABORATORIE VINTERBYGFORÆDLER RASMUS L. HJORTSHØJ, SEJET PLANTEFORÆDLING FORÆDLING I DAG. FORSKERENS TILGANG LEKTOR HENRIK BRINCH-PEDERSEN, AU Der er konstant udvikling af nye sorter med forbedrede egenskaber – både med hensyn til kvalitet og til dyrkningsegenskaber. Det er både traditionelle og helt nye teknikker, der benyttes for at komme frem til nye sorter. Forædlere og forskere udvikler teknikker og bruger f.eks. markører til at screene for ønskede egenskaber. BIOLOGI 39 Vandråd - hvad lærte vi? SAMARBEJDE I VANDRÅDENE PH.D.-STUDERENDE MORTEN GRAVERSGAARD, AU VANDRÅD KAN ØGE SAMARBEJDET I ET OPLAND PROJEKTCHEF IRENE WIBORG, SEGES Vandrådene var et nyt initiativ med øget inddragelse af lodsejerne i valg og udformning af de virkemidler, der skal vælges i de vandløb, som indgår i vandområdeplanerne. Dette tiltag kan måske også give anledning til samarbejde, der rækker ud over virkemidler for det enkelte vandløb. MILJØ 40 Markvildtstiltag der virker MARKVILDTSTILTAG MED STØRRE NATURINDHOLD PH.D. LARS DALBY, AU MARKVILDTSLAUG – EN NY VEJ FREM JAGTFAGLIG CHEF NIELS SØNDERGAARD, DANMARKS JÆGERFORBUND NATUR For alle Hør, hvad du kan gøre for at skabe bedre forhold for agerlandets dyr. Resultater fra et 4-årigt projekt i Landsforsøgene præsenteres. Her har Aarhus Universitet og SEGES set på natureffekten i markvildtstiltag. Danmarks Jægerforbund har oprettet Markvildtslaug. Hør om resultaterne og få ny inspiration. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 19 TORSDAG 21. JANUAR 2016 09.45 – 10.30 41 Apps som værktøjer i planteproduktionen APPS TIL PLANTEAVL – HVAD KAN DE, OG HVOR GODE ER DE? SPECIALKONSULENT JENS PETER HANSEN, SEGES BESLUTNINGSSTØTTE MED EN APP TIL BEKÆMPELSE AF KARTOFFELSKIMMEL AKADEMISK MEDARBEJDER JENS G. HANSEN, AU IT PÅ BEDRIFTEN Der er udviklet en række apps til smartphones på planteavlsområdet, men det kan være svært at vurdere, hvilke den enkelte landmand vil kunne få glæde af. Få det ’gyldne overblik’ og hør om en ny app til kartoffelskimmel, som inddrager konsulenter og avlere. 42 Kvælstofdynamik, kulstoflagring og jordstruktur ved pløjefri dyrkning PLØJEFRI DYRKNING KVÆLSTOFDYNAMIK OG KULSTOFLAGRING SENIORFORSKER ELLY MØLLER HANSEN, AU EFFEKTER PÅ JORDENS STRUKTUR SENIORFORSKER LARS JUHL MUNKHOLM, AU Pløjefri dyrkning påvirker kvælstofdynamik, kulstoflagring og jordens struktur i jordprofilen. En række spændende resultater fra fastliggende forsøg med pløjefri dyrkning præsenteres. 43 Nye forsøg og strategier i ukrudtsbekæmpelsen SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN JENS ERIK JENSEN, SEGES (Gentagelse af session 19) PLANTEVÆRN 44 Omlægning til økologi - få svar på dine spørgsmål INTEGRERET UKRUDTSBEKÆMPELSE I LANDBRUGSAFGRØDER PROFESSOR PER KUDSK, AU Der præsenteres resultater fra Landsforsøgene 2015 med bl.a. ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning samt bekæmpelse af væselhale. Desuden præsenteres der resultater fra et projekt, hvor det er søgt at reducere afhængigheden af herbicider i korn, raps og andre landbrugsafgrøder og skifte til mere integrerede metoder. Økologisk planteavl Økologisk svineproduktion Økologisk mælkeproduktion Økologisk fjerkræ Planteavler Torben Matthiesen, Jennelgaard, Nørre-Alslev Specialkonsulent, Planteproduktion Sven Hermansen, SEGES Svineproducent Nicolaj Pedersen, Friland Svinekonsulent Ole Lund, LMO Landmand Rud M. Bruun, Holsted Chef Erik Andersen, Jysk Økologi Fjerkræproducent Carsten Møller, Bremsmaj Konsulent, Fjerkræ Niels Finn Johansen, SEGES INTRODUKTION DIREKTØR EJNAR SCHULTZ, SEGES PÅ KRYDS OG TVÆRS 20 PLANTEKONGRES 2016 Går du med tanker om omlægning til økologi, så har du her mulighed for at få svar på dine spørgsmål direkte fra den økologiske planteavler, svineproducent, mælkeproducent eller fjerkræavler og konsulenterne. I fagopdelte grupper lægges der op til spørgsmål og diskussion. HERNING KONGRESCENTER 45 Kom let i gang med præcisionsjordbrug SÅ LET KAN LANDMANDEN KOMME I GANG MED PRÆCISIONSJORDBRUG AGRONOM JENS CHRISTIAN SKOV JENSEN, GEOTEAM SÅDAN BRUGES SATELLITFOTOS TIL PRÆCISIONSJORDBRUG. LET OG GRATIS! SPECIALKONSULENT, GIS RITA HØRFARTER, SEGES Præcisionsgødskning har været på markedet siden slutningen af 90’erne, men har ikke helt slået igennem endnu. På sessionen vil der komme gode råd til, hvordan man som landmand med simple og i nogle tilfælde gratis midler kommer i gang. GØDSKNING 46 Fokus på bygs indholdsstoffer HVORDAN GENKENDER SVAMPEN SIN VÆRT, OG HVORDAN KAN DER KOMME RESISTENS? LEKTOR MICHAEL FOGED LYNGKJÆR, KU ELIMINERING AF UØNSKEDE STOFFER I ØLPRODUKTION DIRECTOR RAW MATERIALS OLE OLSEN, CARLSBERG Stofgruppen hydroxynitrile glucosider i byg bruges af meldug til at genkende sin vært. Et af disse stoffer, piheterodendrin, kan omdannes til det uønskede carcinogene stof ethyl carbamat under fremstillingen af øl og whisky. Hør, hvordan der forskes i, hvordan disse stoffer indgår i byg-/melduginteraktionen, og hvorledes mængden af stofferne kan reduceres. BIOLOGI 47 Klimaeffekt ved dyrkning af lavbundsjorde KLIMAEFFEKTEN VED DYRKNING AF LAVBUNDJORDE PROFESSOR JØRGEN E. OLESEN, AU DANSKE RESULTATER OM DYRKNING AF ORGANISKE JORDER LEKTOR LARS ELSGAARD, AU Lavbundsjordene synker i hele verden, men hvorfor sker det, og hvad kan der gøres ved det? Hør mere om klimaeffekten samt nye resultater fra dansk forskning i Vildmosen og Nørreådalen. MILJØ 48 §3-beskyttet natur STATUS OG KVALITET AF DEN BESKYTTEDE NATUR SENIORRÅDGIVER BETTINA NYGAARD, AU PRAKSIS FOR HÅNDTERING AF §3 REGISTRERINGER MILJØMEDARBEJDER LISBETH S. JOHANNSEN, TØNDER KOMMUNE NATUR For alle Mange landmænd er blevet overrasket over, at der er dukket §3-beskyttet natur op på deres ejendom. Der er lavet en analyse af, hvordan den beskyttede natur har udviklet sig over de seneste 15 år. Hør også om praksis for håndtering af §3 registreringer i Tønder kommune. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 21 TORSDAG 21. JANUAR 2016 10.45 – 11.30 49 Nyt om IT i markdriften FARMTRACKING – LANDMANDENS MOBILE REGISTRERINGSVÆRKTØJ IT KONSULENT JESPER RIBER NIELSEN, SEGES ANVENDELSE AF DATA FRA TRAKTORENS COMPUTER TIL BEDRIFTSSTYRING ADJUNKT MICHAEL NØRREMARK, AU IT PÅ BEDRIFTEN Hør om mulighederne for at opsamle oplysninger i marken med et nyt registreringsværktøj. Få også et indblik i den viden, som gemmer sig i maskindata fra traktoren. Det drejer sig bl.a. om den modstand traktoren møder ved jordbearbejdning i forskellige dele af marken. 50 Pesticidforbrug ved pløjefri dyrkning STRATEGIER TIL AT FÅ STYR PÅ GRÆSUKRUDT LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN POUL HENNING PETERSEN, SEGES ERFARINGER FRA PRAKSIS CHEFRÅDGIVER, PLANTEPRODUKTION ERIK SANDAL, LMO PLØJEFRI DYRKNING Pløjefri dyrkning bliver af mange forbundet med et øget pesticidforbrug på grund af problemer med græsukrudt. Hør hvilke praktisk anvendelige metoder og strategier, der kan være med til at holde pesticidforbruget nede. 51 Nye forsøg med sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse (Gentagelse af session 27) PLANTEVÆRN SENESTE RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES TRIAZOLERS EFFEKT I DANMARK OG ANDRE EUROPÆISKE LANDE SENIORFORSKER LISE NISTRUP JØRGENSEN, AU Der præsenteres resultater fra Landsforsøgene 2015 med sygdoms- og skadedyrsbekæmpelse i korn og vinterraps. Triazolerne er under både reguleringsmæssigt og resistensmæssigt pres. Et europæisk projekt tester midlerne mod de vigtigste skadegører i hvede, og effekter fra disse forsøg samt status for Septoriaresistens opsummeres. 52 Debat om dansk jordbrugsforskning PÅ KRYDS OG TVÆRS 22 PLANTEKONGRES 2016 Prævention eller produktion – hvad er fokus i jordbrugsforskningen? Har forskerne fokus på at øge fødevareforsyningen til verdens voksende befolkning og øge indtjeningen samt konkurrencedygtigheden i erhvervet? Eller er der mere fokus på at beskytte miljø og klima? Kom og bistå panelet med at give forskerne input til, hvordan du mener, de skal prioritere arbejdet. HVAD ER FOKUS I JORDBRUGSFORSKNINGEN PÅ AU? DIREKTØR NIELS HALBERG, AU HVAD ER FOKUS I JORDBRUGSFORSKNINGEN PÅ KU? PROFESSOR SVEND CHRISTENSEN, KU FORMAND ASBJØRN BØRSTING, FIVU FORMAND FOR L&F, PLANTEPROD. TORBEN HANSEN DIREKTØR IVAR RAVN, SEGES HERNING KONGRESCENTER 53 Nyt fra Landsforsøgene med gødskning FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSEN AF NÆRINGSSTOFFER I HUSDYRGØDNING SPECIALKONSULENT, GØDSKNING ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD, SEGES (Gentages i session 84) FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSEN AF NÆRINGSSTOFFER I HANDELSGØDNING LANDSKONSULENT, GØDSKNING TORKILD BIRKMOSE, SEGES I 2015 blev der gennemført over 100 forsøg med gødning i forskellige afgrøder. I denne session vil resultaterne af de mest aktuelle forsøg blive præsenteret, og indlægsholderne vil komme med relevante anbefalinger til den kommende sæson. GØDSKNING 54 Naturlige farver fra planter i fødevarer PLANTER SOM BASIS FOR FARVER I FØDEVAREPRODUKTIONEN PROFESSOR SØREN KJÆRSGAARD RASMUSSEN, KU DERFOR BRUGER CHR. HANSEN FORÆDLING TIL AT OPTIMERE DERES FARVEPRODUKTION CROP SCIENCE MANAGER BJARNE JØRNSGÅRD, CHR. HANSEN NATURAL COLORS Der er stigende interesse for at bruge forædling til at fremstille planter, der er optimale i den videre fremstilling af ingredienser til fødevarer. Naturen og især planter omkring os er farverige. En række af disse farver kan udvindes og bruges som naturlige farvestoffer i fødevareproduktionen. BIOLOGI 55 N-regulering i andre EU- lande og overimplementering VÆKST- OG NABOTJEK AF MILJØREGULERING I EU LOUISE PIESTER, NATURERHVERVSTYRELSEN OVERIMPLEMENTERING I REGULERING AF VANDMILJØET - POLITIK ELLER JURA? PROFESSOR HELLE TEGNER ANKER, KU COWI har lavet et Nabotjek for NaturErhvervstyrelsen og set på miljøreguleringen i en række andre EU-lande. Resultater herfra præsenteres. I forlængelse heraf beskrives, hvad der kan forstås ved overimplementering af EU-regulering. MILJØ 56 Resultater af Natura 2000-indsatsen FRA VISIONÆRE PLANER TIL KONKRETE INITIATIVER FAGKOORDINATOR SALLY HUNTINGFORD, VEJEN KOMMUNE ERFARINGER FRA ET NATURA 2000-PROJEKT FOR LANDMAND OG NATUR LANDMAND HENRIK BERTELSEN, VEJEN NATUR For alle Der er lavet mange planer for at nå målene om at få bedre natur i Natura 2000-områderne. I sessionen bliver der sat fokus på, hvad der konkret er kommet ud af indsatsen for naturen, og hvad det betyder for berørte landmænd. Den fremtidige proces for Natura 2000-planerne beskrives også. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 23 TORSDAG 21. JANUAR 2016 12.30 – 13.15 57 Etablering af vintersæd OPTIMAL ETABLERING AF VINTERSÆD - NU OG I FREMTIDEN PLANTEAVLSKONSULENT ANDERS SMEDEMAND MUSSE, SØNDERJYSK LANDBOFORENING ETABLERING AF HYBRIDRUG MED FREMTIDENS SÅTEKNIK KAM & PRODUCT DEVELOPMENT MANAGER MORTEN HAASTRUP, KWS KORN 58 Teknik til bearbejdning af majsstub TEKNIK Veludført etablering er essentielt for at opnå høje udbytter i vintersæd. De sidste mange år er tendensen gået mod fremrykning af såtidspunktet og en nedsættelse af plantetallet - især i hybridafgrøder. Hør hvordan du gør dette optimalt, og om der er noget at hente i en præcis enkeltkornssåning som i majs og roer. FARMTEST OM MEKANISK BEKÆMPELSE AF MAJSHALVMØL OG SYGDOMME SPECIALKONSULENT, MARKTEKNIK HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES FIELD TRIALS WITH THE NON-PESTICIDE CONTROL OF THE EUROPEAN CORN BORER IN GERMANY SPECIALKONSULENT, UKRUDTSBEKÆMPELSE GÜNTER KLINGENHAGEN, LANDWIRTSCHAFTSKAMMER NORDRHEIN-WESTFALEN I en FarmTest er jorden bearbejdet med forskellige maskinløsninger efter majs. Maskinernes effekt mod majshalvmøl er opgjort. Ligeledes er omsætningen af stubrester i relation til overvintring af sygdomme opgjort. Flere års tyske forsøg med mekanisk bekæmpelse af majshalvmøl mv. præsenteres. 2. indlæg og den afsluttende diskussion afholdes på engelsk. 59 Herbicidresistens i praksis DER SKAL MERE END KEMI TIL CHEF FOR PLANTEAVL CARSTEN KLØCHER, DJURSLANDS LANDBOFORENING HVORDAN UNDGÅR VI I DANMARK ENGELSKE TILSTANDE MED RESISTENTE AGERRÆVEHALE? CHEFKONSULENT TROELS TOFT, PATRIOTISK SELSKAB PLANTEVÆRN Resistens hos bl.a. italiensk rajgræs breder sig med stor hast. Hvilke muligheder har du for at undgå katastrofen? Hvis der konstateres resistent græsukrudt på en ejendom, er det meget vigtigt at få lavet en langsigtet bekæmpelsesplan. Hør erfaringer fra forskellige jordtyper, sædskifter og lokaliteter i Danmark. 60 Livskvalitet, trivsel og drivkraft LIVSKVALITET, TRIVSEL OG DRIVKRAFT FOREDRAGSHOLDER CHRIS MACDONALD PÅ KRYDS OG TVÆRS 24 PLANTEKONGRES 2016 Bliv smittet af Chris MacDonalds energi, når han fortæller om den tætte relation mellem livskvalitet, drivkraft, trivsel og ”high performance”. Chris MacDonald fortæller, hvad der skal til for at vi trives, hvordan vi motiveres og holder ved vores drivkraft, og ikke mindst hvordan vi udvikler vores sociale kapital. HERNING KONGRESCENTER 61 Biokuls relevans i dansk sammenhæng SÅDAN VIRKER BIOKUL PÅ DYRKET JORD OG MILJØET LEKTOR LARS ELSGAARD, AU BIOKUL OG JORDENS FRUGTBARHED PH.D. VERONIKA HANSEN, KU Biokul (biochar) er forgasset biomasse. Tilførsel til dyrket jord tilskrives ofte mange positive effekter og herunder en gødningseffekt. Er det hele historien? Sessionen sammendrager flere års forskningsindsats og besvarer, hvordan biokul eventuelt kan anvendes i en dansk sammenhæng. GØDSKNING 62 Nyt fra de økologiske markforsøg HESTEBØNNER – SORTER OG DYRKNING CHEFKONSULENT, PLANTEPRODUKTION INGER BERTELSEN, SEGES RADRENSNING I VÅRSÆD KONSULENT, PLANTEPRODUKTION LARS EGELUND OLSEN, SEGES På basis af flere års forsøg er der gode og brugbare råd til dyrkning af hestebønner, og der er i 2015 udført sortsforsøg med 17 sorter. Radrensning på dobbelt rækkeafstand med kamerastyrede radrensere har vundet frem de senere år. Flere forsøg i vårsæd giver et bud på hvilken effekt, der kan forventes i vårsæd. ØKOLOGI 63 Styret dræning - danske erfaringer og muligheder STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET SENIORFORSKER CHRISTEN DUUS BØRGESEN, AU FREMTIDIGE MULIGHEDER FOR KONTROLLERET DRÆNING I DANMARK LANDSKONSULENT, GØDSKNING SØREN KOLIND HVID, SEGES Baseret på et projekt om styret dræning er det muligt at sammenligne mulighederne i Danmark med de erfaringer, som er opnået i USA, Sverige og Finland. I disse lande er der set både mindsket kvælstofudledning og højere udbytter, men der er også eksempler uden effekt. MILJØ 64 Prioritering af den danske natur NATURFONDENS FØRSTE OPGAVER OG FREMTIDIGE STRATEGI DIREKTØR FLEMMING NIELSEN, DEN DANSKE NATURFOND PRIORITERING AF INDSATSER I DEN DANSKE NATUR PROFESSOR OG CENTERLEDER CARSTEN RAHBEK, KU NATUR For alle Naturfonden trækker i arbejdstøjet og fremlægger her sine tanker og idéer for fondens kommende arbejde. Et centralt spørgsmål er: hvor og hvordan naturen bør og skal prioriteres og ud fra hvilke principper? Det diskuteres i sessionen. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 25 TORSDAG 21. JANUAR 2016 13.30 – 14.15 65 Afregning af korn på basis af kvalitet WINTER WHEAT ON THE EXPORT MARKET GRAIN TRADE MANAGER LUDWIG STRIEWE, ATR LANDHANDEL, TYSKLAND KVALITETSBASERET AFREGNING AF KORN MELLEM LANDMÆND DIREKTØR JACOB FROM, HAUGE KORN KORN 66 Big data og præcisionsjordbrug TEKNIK Der er stor variation i kvaliteten af det danske korn. God kvalitet bør premieres, når kornet bliver afregnet. Det sker med specialprodukter som f.eks. maltbyg og brødhvede, men det sker i langt mindre grad for foderkorn. Hør mere om de kvalitetsparametre, der kan inddrages ved handel med foderkorn. 1. indlæg er på engelsk. ERFARINGER MED SENSORDATA OG INTEGRATION AF DATA LANDMAND HENRIK KREUTZFELDT, ODDER UDVIKLINGEN INDEN FOR PRÆCISIONSJORDBRUG OG TILKNYTTET UDSTYR DIREKTØR OLE GREEN, AGRO INTELLIGENCE, C/O AGRO BUSINESS PARK Præcisionsjordbrug udvikler sig hastigt i mange lande, det skyldes især nye sensorer på maskiner samt drone- og satellitbilleder. En række store firmaer tilbyder i flere lande en række services – både gratis og mod betaling. Danske landmænd skal være beredte på disse services ud fra en betragtning omkring pris/udbytte. 67 Pesticidovervågningen i Danmark REVURDERING AF PESTICIDER I GRUNDVAND VED AT MEDTAGE PRØVER UNDER DETEKTIONSGRÆNSEN I ANALYSEN PROFESSOR EMERITUS JENS CARL STREIBIG, KU PESTICIDER - DATA OG STATISTIK I GRUNDVANDSOVERVÅGNINGEN SENIORFORSKER ANDERS RISBJERG JOHNSEN, GEUS PLANTEVÆRN Der er udarbejdet en kritisk analyse af de beregningsmetoder, som Miljøstyrelsen anvender på data, der bliver indsamlet til pesticidovervågningen i Danmark. GEUS forklarer nærmere om pesticidovervågningen i Danmark, og de beregninger, der anvendes. 68 Fra god kommunikation til gode resultater FRA GOD KOMMUNIKATION TIL GODE RESULTATER ERHVERVSPSYKOLOG HENRIK LESLYE, KØBENHAVN PÅ KRYDS OG TVÆRS 26 PLANTEKONGRES 2016 God kommunikation skaber gode resultater for dig som leder. Kommunikationen lykkes bedst, når du kender og genkender føleren, tænkeren, handleren og forandreren. Samtidig fortæller typen også noget om personens foretrukne måde at samarbejde på. En viden som kan bruges både arbejdsmæssigt og privat. HERNING KONGRESCENTER 69 IMPACT OF FIELD ACIDIFICATION AND APPLICATION METHODS ON AMMONIA EMISSIONS, YIELD, AND NITROGEN EFFICIENCY OF ORGANIC LIQUID MANURES DIPLOMINGENIEUR (FH) CHRISTIAN WAGNER, LEUPHANA UNIVERSITÄT LÜNEBURG, INSTITUT FÜR WIRTSCHAFTSINFORMATIK Opnå en høj og sikker 1.-års effekt af husdyrgødning GØDNINGSVIRKNING AF HUSDYRGØDNING BEREGNET MED EN NY MODEL SPECIALKONSULENT, GØDSKNING ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD, SEGES Nye husdyrgødningsforsøg og en ny beregningsmodel sætter fokus på første års udnyttelsen af husdyrgødning. I 2 års dansk-tyske forsøg er der i projektet Gylle-IT målt ammoniakfordampning og udbytte ved udbringning af en række husdyrgødningstyper med og uden forsuring. 1. indlæg og afsluttende diskussion er på engelsk. GØDSKNING 70 Øg holdbarheden og indtjeningen i græsmarken AFGRÆSNINGSMARKER MED LÆNGERE HOLDBARHED CHEFKONSULENT INGER BERTELSEN, SEGES FORDELE VED LANGTIDSHOLDBARE KLØVERGRÆSMARKER PLANTEAVLSKONSULENT BIRGITTE P. ANDERSEN, LANDBOSYD Ofte anvendes kløvergræsmarken kun i 2-3 brugsår. Hør resultater fra to års forsøg med nye kløvergræsblandinger, der er sammensat med henblik på at øge holdbarheden i marken, samtidig med at udbytte og kvalitet fastholdes. Få et bud på, hvad det betyder på bedriften både økonomisk og praktisk, at græsmarken ligger længere både økonomisk og praktisk. ØKOLOGI 71 Ændret fosforregulering ANALYSE AF FOSFORREGULERINGEN KONTORCHEF HANS PETER OLSEN, MILJØSTYRELSEN HVILKE BEDRIFTER PÅVIRKES, OG HVILKE LØSNINGER ER DER? MILJØCHEF HANS ROUST THYSEN, SEGES Der arbejdes på at flytte arealdelen i husdyrgodkendelser over til den generelle arealregulering. Det kan betyde, at harmonikravene lempes, men at der opstilles nye krav til den maksimale fosfortilførsel på de enkelte marker. MILJØ 72 Skala og ambitioner for den danske natur MULIGE EFFEKTER AF NATURNETVÆRK PROFESSOR OG CENTERLEDER CARSTEN RAHBEK, KU LODSEJERE I ET NATURNETVÆRK AFDELINGSLEDER KLAUS ENEVOLDSEN, NATUR OG FRILUFTSLIV NATUR For alle I Naturplan Danmark er der lagt op til, at der skal laves sammenhængende naturnetværk. Spørgsmålet er så, hvad der giver mest natur: spredningskorridorer eller bufferzoner omkring eksisterende natur? Erfaringer fra Vejle kommunes arbejde med at etablere sammenhængende natur i samarbejde med lodsejere i en ådal præsenteres. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 27 TORSDAG 21. JANUAR 2016 14.40 – 15.25 73 Sådan bliver vårsæd en succes! SIKKER ETABLERING AF VÅRSÆD – SÅDAN! PLANTEAVLSKONSULENT VIBEKE FABRICIUS, LMO MINE ERFARINGER MED VÅRBYG! LANDMAND SØREN ANDERSEN, SPØTTRUP SVINEPRODUKTION KORN Med indtoget af diverse efterafgrøder i markplanen er vårsæd blevet en oplagt del af sædskiftet på mange bedrifter. Det er vigtigt at udnytte vårsæden optimalt i sædskiftet, og at afgrøden lykkes hvert år. God etablering er af største betydning, når det gælder vårsæd. Foråret 2015 var et meget vanskeligt år, og det sås tydeligt i vårsæden. 74 Anvendelse af mekanisk blandede gødninger AFBLANDER MEKANISK BLANDEDE GØDNINGER? SPECIALKONSULENT, MARKTEKNIK HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES SÅDAN BRUGER JEG MEKANISK BLANDEDE GØDNINGER LANDMAND TORBEN JAKOBSEN, I/S HJORTLUND TEKNIK 75 Evalueringen af den danske godkendelsesordning for pesticider PLANTEVÆRN I en FarmTest fra 2015 er det undersøgt, om forskellige mekanisk blandede gødninger afblander ved spredning med centrifugalspredere på 24 m samt ved placering under lægning af kartofler. Hør en landmands erfaringer med håndtering af mekanisk blandede gødninger. RESULTATER FRA EVALUERING AF DEN DANSKE GODKENDELSESORDNING FOR PESTICIDER FORSKNINGSLEDER JENNY KREUGER, SLU, INSTITUTIONEN FÖR VATTEN OCH MILJÖ DET VIDERE FORLØB MED AT ANVENDE RESULTATER FRA EVALUERINGEN KONTORCHEF LEA F. HANSEN, MILJØSTYRELSEN Den danske godkendelsesordning for pesticider har været igennem en international evaluering. Resultaterne er samlet i en rapport med konkrete anbefalinger. Hør om resultater og anbefalinger fra en specialist, der har været med til at evaluere den danske ordning. Miljøstyrelsen har lavet et notat om, hvilke forslag fra rapporten der skal arbejdes videre med. 76 På sporet af fremtidens landbrug FREMTIDENS LANDBRUG BLIVER BIG BUSINESS SENIORRÅDGIVER HENNING OTTE HANSEN, KU SCENARIER FOR FREMTIDENS LANDBRUG SENIORFORSKER TOMMY DALGAARD, AU PÅ KRYDS OG TVÆRS 28 PLANTEKONGRES 2016 Økonomen forudser, at vi om 20-30 år kun har 4.000 store bedrifter og har rammevilkår, som ligner de nuværende. Jordbrugsforskeren opstiller scenarier, hvor landbruget indgår i et samspil med det øvrige samfund. Der handler det også om recirkulering, beskyttelse af naturressourcer og andre værdier. Rimer big business på et bæredygtigt landbrug med fokus på naturressourcer? HERNING KONGRESCENTER 77 Effekt af afgasning på N-virkning og -udvaskning NY BEREGNING AF AFGASNINGENS EFFEKT PÅ KVÆLSTOFUDVASKNING OG GØDNINGSVIRKNING SENIORFORSKER PETER SØRENSEN, AU Miljøstyrelsen og Energistyrelsen har haft nedsat to arbejdsgrupper for at samle og opbygge viden om, en bedre estimering af kvælstofudnyttelse fra afgasning af forskellige biomasser. Hvad der over tid sker med udvaskningen under rodzonen indgår også.. GØDSKNING 78 Dyrk din egen gødning og hold på den! DYRK BÆLGPLANTER OG FÅ MERE KVÆLSTOF TIL RÅDIGHED SENIORFORSKER JØRN NYGAARD SØRENSEN, AU UDVID RODZONEN EFFEKTIVT VED SAMDYRKNING MED EFTERAFGRØDER FORSKNINGSGRUPPELEDER HANNE LAKKENBORG KRISTENSEN, AU Med begrænset kvælstof til rådighed er det oplagt for økologiske landmænd at dyrke deres egen gødning. Forsøg viser, at der kan produceres mere end 500 kg N pr. ha pr. år som bælgplantegødning. For at undgå udvaskning er det vigtigt, at der også holdes på næringsstofferne med rigtig brug af mellem- og efterafgrøder. ØKOLOGI 79 Vådområder SÅDAN SKABES ET FÆLLESSKAB OM LOKALE LØSNINGER SOM VÅDOMRÅDER ADJUNKT PETER STUBKJÆR ANDERSEN, KU EFFEKT AF VÅDOMRÅDER PÅ KORT OG LANG SIGT PROFESSOR BRIAN KRONVANG, AU Vådområder kræver en stor indsats. Hvordan skabes der en proces, så der findes løsninger til gavn for både miljø og landbrug? Hør også meget mere om den miljøeffekt, som vådområder har. MILJØ 80 OPSKRIFTEN PÅ TILSKUD TIL NATURPLEJE UDEN RISIKO FULDMÆGTIG MARTIN BRINK, NATURERHVERVSTYRELSEN Målrettet tilskud til naturpleje SÅDAN KAN DU HÆVE DIN NATURSCORE! TEAMKOORDINATOR ANNE ROBENHAGEN RAVNSHØJ, JYSK LANDBRUGSRÅDGIVNING BEKYMRINGER OG FALDGRUBER I TILSKUDSREGLERNE KONSULENT, NATUR OG MILJØ SUSANNE Ø. SØRENSEN, SEGES NATUR For alle Kom og hør, hvordan du kan få tilskud til naturpleje samt undgå forhindringer og faldgruber. Tilskuddet til naturpleje er nu målrettet til de mest værdifulde naturarealer, så hør også om, hvilke arealer der kan søges tilskud til og, hvordan naturscoren kan hæves. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 29 TORSDAG 21. JANUAR 2016 15.40 – 16.25 81 Dyrk havre! HAVRE – SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN, SEGES PERSPEKTIVER I DYRKNING AF HAVRE - KVALITET OG SÆDSKIFTE PLANTEAVLSKONSULENT BJÖRN ROLAND, HUSHALLNINGSSALLSKAPET SKARABORG KORN Havre har spændende kvalitetsegenskaber i form af et stort fedtindhold og en ernæringsmæssig høj proteinkvalitet, men der er store sortsforskelle. Til anvendelse som foder og til konsum afskalles havren ofte, men der er store sortsforskelle i, hvor let kernerne afskalles. Havren kan bidrage til et bedre sædskifte på ejendomme, hvor der dyrkes meget korn. 2. indlæg afholdes på svensk. 82 Kvitterer jorden for faste kørespor? FASTE KØRESPOR, PLØJEFRI DYRKNING OG RADRENSNING ADJUNKT MICHAEL NØRREMARK, AU DIREKTE SÅNING EFTER OTTE ÅR MED FASTE KØRESPOR GÅRDEJER JAN JÖNSSON, LYDINGE GÅRD TEKNIK Hvis jorden over en periode skånes for pakning med maskiner, er det muligt både at opnå høje stabile udbytter og samtidigt reducere jordbearbejdningen. Hør erfaringer med faste kørespor og pløjefri dyrkning fra udlandet og fra tre års demonstrationer på danske økologiske landbrug. 83 Ny DNA-teknik til bedre IPM-strategier FORBEDRET GULRUSTVARSLING MED DNA-GENOTYPING POSTDOC TINE THACH, AU IPM 2.0 I KARTOFLER. KEND DIN FJENDE FOR AT VÆLGE DET RETTE VÅBEN AKADEMISK MEDARBEJDER JENS G. HANSEN, AU PLANTEVÆRN 84 Det er en stor fordel at kende resistensegenskaber i sorterne og sammenhænge mellem patogenets genotype og epidemiologiske egenskaber som virulens, aggressivitet og evne til at omgå aktivstoffer i bekæmpelsesmidler. Med den viden kan DNA teknikker udnyttes til mere målrettede og bæredygtige IPM-strategier. Nyt fra Landsforsøgene med gødskning FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSEN AF NÆRINGSSTOFFER I HUSDYRGØDNING SPECIALKONSULENT, GØDSKNING ANNETTE VIBEKE VESTERGAARD, SEGES (Gentagelse af session 53) FORSØG MED FOKUS PÅ UDNYTTELSEN AF NÆRINGSSTOFFER I HANDELSGØDNING LANDSKONSULENT, GØDSKNING TORKILD BIRKMOSE, SEGES PÅ KRYDS OG TVÆRS 30 PLANTEKONGRES 2016 I 2015 blev der gennemført over 100 forsøg med gødning i forskellige afgrøder. I denne session vil resultaterne af de mest aktuelle forsøg blive præsenteret, og indlægsholderne vil komme med relevante anbefalinger til den kommende sæson. HERNING KONGRESCENTER 85 Nitrifikationshæmmere til at sikre N-udnyttelsen SÅDAN VIRKER NITRIFIKATIONSHÆMMERE SENIORFORSKER SØREN O. PETERSEN, AU BRUG AF NITRIFIKATIONSHÆMMERE UNDER DANSKE FORHOLD SPECIALKONSULENT, GØDSKNING HANS SPELLING ØSTERGAARD, SEGES Nitrifikationshæmmere har været kendt i en årrække som middel til at reducere kvælstofudvaskningen om foråret på sandjord. Hør, hvordan de virker og om en ny alternativ anvendelse. I de seneste par år har nitrifikationshæmmere været undersøgt i Landsforsøgene og i udlandet - specielt som tilsætning til gylle på grovsandet jord. GØDSKNING 86 Næringsstofferne retur til markerne! GØDNINGSEFFEKT VED RECIRKULERING OG LANGTIDSVIRKNING PÅ JORDFRUGTBARHEDEN LEKTOR JAKOB MAGID, KU VÆRDI AF RECIRKULERING PÅ ØKOLOGISKE MARKER SPECIALKONSULENT MARGRETHE ASKEGAARD, SEGES Som en del af den nationale ressourcestrategi skal recirkulering af næringsstoffer fra samfundets affaldsstrømme øges. I langvarige forsøg på KU undersøges recirkulerede gødningsmidlers gødningseffekt, langtidsvirkning på jordens frugtbarhed og det mikrobielle liv. Her gives et bud på risiko og værdi af ekstra næringsstoffer på markerne. ØKOLOGI 87 Jordfordeling – perspektiver til øget samfundsværdi JORDFORDELING SOM VEJEN TIL HØJERE PRODUKTION OG MERE MILJØ ENHEDSCHEF LENE SØRENSEN, NATURERHVERVSTYRELSEN HVORDAN UDNYTTER VI DEN FULDE SAMFUNDSVÆRDI AF DET ÅBNE LAND GENNEM JORDFORDELING? AFDELINGSLEDER KELD ANDERSEN, VEJLE KOMMUNE Hvordan kan multifunktionel jordfordeling tænkes ind som et aktivt middel til øget samfundsværdi? Kan det medføre bedre bedriftsøkonomi, øget naturkvalitet, mindske udledning, øge de rekreative værdier og give grundlag for landdistriktsudvikling. Der tages udgangspunkt i projektidé fra Vejle Ådal med vægt på samspil med lodsejer og lokale interessenter. Hør også erfaringer generelt med jordfordeling i forbindelse med konkrete projekter med vægt på: gevinster, muligheder og opmærksomhedspunkter for lodsejere og projektejere. MILJØ 88 Effekten af naturpleje EFFEKTER AF AFGRÆSNING PROJEKTLEDER ANNITA SVENDSEN, NATYRSTYRELSEN FYN DANSKE DAGSOMMERFUGLE – STATUS OG UDFORDRINGER PH.D., FORSKNINGSASSISTENT ANNE ESKILDSEN, AU NATUR For alle Effekten af afgræsning er blevet undersøgt. Hør, hvilke effekter afgræsningen har for naturindholdet i naturtypen rigkær. Ud fra undersøgelser af dagsommerfugle kan vi få mere viden om, hvordan både dagsommerfugle og andre arter af sommerfugle klarer sig. For landmænd og andre som ønsker at få viden, der kan bruges på bedriften. For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk og mere dybdegående gennemgang af et emne. PLANTEKONGRES 2016 31 TILMELDING, ADGANGSTEGN OG PRISER TILMELDING PRISER Du tilmelder dig kongressen på plantekongres.dk. Her vælger du sessioner, måltider og evt. tilkøb af kongresbilag mv. Du kan deltage i kongressen fra en halv til to dage. Det er gebyrfrit at tilmelde sig indtil 5. januar. Tilmelding og ændringer efter den 5. januar udløser et ekspeditionsgebyr på kr. 300. Deltager du i det gratis årsmøde for frø (session 24 og 32), reduceres prisen for kongresdeltagelse forholdsmæssigt. PRISER Der er nyt tilmeldingssystem, og nu kan du vælge at betale med kreditkort ved tilmelding. Det er muligt i stedet at få tilsendt en faktura til betaling den 5. januar. Det koster 50 kr. Årsmøde onsdag formiddag Gratis Frokost onsdag inkl. øl/vand 149 kr. Du kan også møde op på kongressen og tilmelde dig direkte i standen i Messecenter Herning/Herning Kongrescenter. Kongresdeltagelse onsdag eftermiddag 750 kr. ÆNDRINGER/AFBESTILLING Kongresmiddag onsdag aften 570 kr. Kongresdeltagelse torsdag formiddag 570 kr. Frokost torsdag inkl. øl/vand 149 kr. Kongresdeltagelse torsdag eftermiddag 750 kr. Afbestiller du helt eller delvist din tilmelding til Plantekongressen efter den 5. januar 2016, godtgøres kun prisen for spisebilletter. Vi tager forbehold for mindre ændringer i sessionerne som følge af afbud mv. Se eventuelle ændringer på plantekongres.dk. ADGANGSTEGN Tilmelder du dig senest den 5. januar, kan du vælge enten gebyrfrit at få en mail med dit personlige adgangstegn med program til selv-print i uge 2, eller at få det tilsendt med posten mod et gebyr på kr. 30. Efter den 5. januar er det kun muligt med selv-print eller udlevering mod gebyr på kongressen. . 32 PLANTEKONGRES 2016 Betaling via faktura 50 kr. Udsendelse af adgangstegn 30 kr. Trykt kongresbilag 149 kr. Gebyr for tilmelding/ændring efter den 5/1 300 kr. Priserne er eksklusiv moms. HVOR SKER HVAD? MESSECENTER HERNING KONGRESCENTER HERNING ONSDAG Kl. 8.30-9.15 Kaffe Kl. 9.15-11.45 Årsmøde for Planteproduktion ONSDAG HVOR ER MIN FROKOST? Kl. 11.45-13.15 Frokost Kl. 13.15-17.15 Session A-L P Spis frokost i Spis frokost i Messecentret, Kongrescentret, hvis du skal hvis du skal deltage i en deltage i session i en session i Messecentret Kongrescentret lige efter frokost. lige efter frokost. Kl. 11.45-13.15 Frokost Kl. 13.15-17.15 Session 1-32 Kl. 19.00-00.30 Kongresmiddag TA’ DE GRATIS SHUTTLEBUSSER BEGGE DAGE BUSSTOP MESSECENTRET Ved hal M - lige uden for Jyske Bank Boxen KONGRESCENTRET Lige uden for Herning Kongrescenter TORSDAG Kl. 8.30-16.25 Session 33-88 PARKÉR BILEN OG TA’ BUSSEN Det kan være svært at finde en p-plads i Herning. Sæt derfor bilen ved: Messecenter Herning - P-Syd Kaj Zartows Vej 5 7400 Herning (ved Jyske Bank BOXEN og MCH Arena). Fra Messecenter Herning - lige uden for Jyske Bank BOXEN kan du tage de gratis busser, som kører mellem Messecentret og Herning Kongrescenter. Turen tager 8 minutter. Busserne kører : onsdag kl. 8.00 - 18.00 og torsdag kl. 7.30 - 17.30. Efter årsmødet er der indsat ekstra mange busser. Skal du ud til bilen ved Messecentret efter kongresmiddagen, kan du få udleveret en taxabon af MCH-personale under middagen. Vi kan ikke garantere, at du kan skifte lokalitet i en pause på 15 minutter. Tag derfor bussen i frokost- eller kaffepausen. PLANTEKONGRES 2016 33 PRAKTISKE OPLYSNINGER ADRESSER MCH MESSECENTER HERNING Kaj Zartows Vej 5 (hal M) v. JYSKE BANK BOXEN og MCH ARENA 7400 Herning MCH HERNING KONGRESCENTER Østergade 27 7400 Herning OVERNATNING Bestil overnatning hos visitherning.dk - tlf. 9627 2235. FORPLEJNING I PAUSER I kaffepauser formiddag og eftermiddag kan du forsyne dig med kaffe, te, kage og dansk frugt. Under hele kongressen er der sat flasker med kildevand frem. IT-STAND I foyeren på Kongrescentret kan du få demonstreret SEGES´ nyeste programmer til markbruget. FAGLIGE UDSTILLINGER Kom og se de spændende udstillinger i Kongressalen, Kongrescentret. Du har også mulighed for at besøge FarmerTech messen i Messecenter Herning. KONGRESBILAGET Gratis på nettet – 149 kr. som bog De fleste indlægsholdere skriver et sammendrag (en artikel) med hovedpunkterne fra deres indlæg. En uge før kongressen kan du finde sammendrag af indlæggene på www.plantekongres.dk. Så kan du forberede dig lidt inden kongressen, eller du kan finde sammendragene på din tablet eller bærbare pc, når du er på kongressen. Ønsker du kongresbilaget i bogform er det et tilkøb. Bestil det ved tilmelding, så får du det udleveret i sekretariatet, når du kommer til Herning. FROKOST FROKOST ONSDAG Spis i Messecenter Herning - hal C på FarmerTech, hvis du skal deltage i en session i Messecentret efter den forlængede frokostpause. Spis i Herning Kongrescenter, hvis du skal deltage i en session i Kongrescentret efter frokost. FROKOST TORSDAG Alle spiser frokost i Herning Kongrescenter. Begge dage serveres en lækker frokostanretning med lunt og en øl eller vand. Prisen er 149 kr. ekskl. moms. Bestil frokoster ved tilmelding. FÅ NYHEDER OM KONGRESSEN På plantekongres.dk kan du op til kongressen finde nyheder og læse om de enkelte sessioner. Følg med på facebook (facebook.com/Plantekongres), hvor du også kan spille ind med gode ideer og oplevelser på kongressen. 34 PLANTEKONGRES 2016 THE HITMEN KONGRESMIDDAG ONSDAG DEN 20. JANUAR 2016 KL. 19.00-00.30 I HERNING KONGRESCENTERS KONCERTSAL FORFRISKNING Fra kl. 17.30 kan du få en forfriskning på dit adgangstegn i baren i foyeren. PRIS Prisen for hele arrangementet er 570 kr. Drikkevarer efter middagen købes i barerne. MIDDAG Kl. 19.00 serveres en lækker tre-retters menu med vine ad libitum. BORDBESTILLING Grupper kan reservere plads sammen til kongresmiddagen. Det koster 250 kr. pr. gruppe. DANS Efter middagen spiller The Hitmen op til dans. Traditionen byder, at dansegulvet er fyldt, indtil festen slutter kl. 00.30. I foyeren opstilles caféborde, så der kan hyggesnakkes under mere rolige former. RESERVÉR BORD ONLINE Fakturaen sendes til kontaktpersonen efter kongressen. OBS! TILMELDING TIL KONGRESMIDDAGEN SKER SAMMEN MED TILMELDING TIL KONGRESSEN PÅ PLANTEKONGRES.DK PLANTEKONGRES 2016 35 LÆS NYHEDER OM KONGRESSEN PÅ PLANTEKONGRES.DK OG FACEBOOK.COM/PLANTEKONGRES/ SES VI PÅ PLANTEKONGRES 2016? SESSION 60 CHRIS MACDONALD FOTO: ANDERS HVIID DIN PLANTEKONGRES Du sammensætter din personlige plantekongres. Med 99 sessioner at vælge mellem er det ingen kunst for dig at designe et spændende program, som passer med dine interesser. På plantekongressen finder du den nyeste viden, inspiration, debat og sessioner, som kalder på eftertanke eller giver ny energi. SESSION 2 VICTOR LEFORESTIER SESSION 20+28 MADS STEFFENSEN KONGRESSEKRETARIAT SEGES P/S T +45 8740 5488 Agro Food Park 15 E [email protected] DK 8200 Aarhus N W plantekongres.dk SESSION 11, 27 OG 51 GHITA CORDSEN NIELSEN
© Copyright 2024