Læs programmet som pdf

VI SES I
HERNING KONGRESCENTER
PROGRAM
Plantekongres 2017
17.-18. januar
VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE
& PLANTEKONGRES 2017
SE NYE PERSPEKTIVER
Traktorføreren på forsiden, der kørte og harvede en skøn forårsdag på Kjargaarden ved Ikast, tænkte næppe på, hvilket spændende fotografi, han var med til at skabe. Et billede, hvor man
undres og tænker: Hvad pokker er det? Sikke et mønster! Hvorfor
ser det sådan ud? Hvorfor kører han på den måde?
Det er præcist den oplevelse, vi vil give dig på plantekongressen.
Du skal tage til Herning i januar 2017 for at se et nyt perspektiv,
få ny viden og undre dig. ”Undren er begyndelsen til visdom”,
sagde Sokrates. Vi glæder os til at løfte dig op i droneperspektiv
og give dig ny viden til dit daglige arbejde og inspiration til at
udvikle din faglighed og dig selv.
Hele kongressen holdes i år i Herning Kongrescenter, hvor vi
indleder med et spændende og debatskabende Årsmøde for
Formand for Landbrug & Fødevarer,
Planteproduktion
Gdr. Torben Hansen
Planteproduktion tirsdag formiddag og fortsætter tirsdag eftermiddag og hele onsdagen med 8-9 sideløbende spor.
For Plantekongres 2017 kan specielt fremhæves:
• 13 udenlandske indlægsholdere (fra Holland, Tyskland,
England, Irland og Sverige).
• Nye temaer: digitalt jordbrug, klima, sædskifte og conservation agriculture.
• Pico-sessioner - for dig der er til højt tempo og en tæt
direkte debat.
Glæd dig til at nærlæse programmet, som byder på 92 spændende sessioner og 178 indlæg.
Vi glæder os til at se nye perspektiver sammen med dig i
Herning.
Direktør for DCA - Nationalt Center
for Fødevarer og Jordbrug
Niels Halberg, Aarhus Universitet
AU
Prodekan for erhvervs- og
myndighedssamarbejde
Erik Bisgaard Madsen, Københavns Universitet
AARHUS
UNIVERSITET
FOTO: TORBEN WORSØE, LANDBRUGSMEDIERNE
LANDBRUG & FØDEVARER,
PLANTEPRODUKTION
INDBYDER TIL ÅRSMØDE
ÅRSMØDE FOR PLANTEPRODUKTION
09 .00 - 09.30
KAFFE & RUNDSTYKKER
09.30 - 12.00
VELKOMST
TIRSDAG 17. JANUAR 2017
FORSIDEFOTO: TORBEN WORSØE, LANDBRUGSMEDIERNE
TAK TIL VORES SPONSORER
DET ER OS, DER FÅR DET TIL AT GRO
Gårdejer Torben Hansen, formand, Landbrug & Fødevarer,
Planteproduktion
Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø
I HERNING KONGRESCENTER
UNGDOMSPANELET UDFORDRER FORMANDEN OG DIREKTØREN
Formand Marie-Louise Thøgersen, Tænketanken
Formand Peter Jørgen Kock, Landboungdom
FieldSense
DAN GØDNING A/S DATALOGISK A/S
MEDIEPARTNER
JENSEN SEEDS A/S
ØKOLOGISK
LANDSFORENING
SHARE FARMING OG ØKOLOGI - NYE TRENDS I DANSK
PLANTEPRODUKTION
Driftslederne Christian H. Jørgensen og
Morten Lund Olesen, Dansk Landbrugs Management
GRATIS
ADGANG TIL
ÅRSMØDET
NÅR FØLELSER TRUMFER FAKTA
Chefredaktør Tom Jensen, Berlingske
LANDBRUGET, FAKTA OG PRESSEN
Debat mellem Tom Jensen og Ivar Ravn
MEN HUSK
TILMELDING
Konferencier: Direktør Henrik Lisberg, LandbrugsMedierne
12.00 - 13.00
FROKOST (se side 29)
13.00
KONGRESSEN STARTER
MEDIEPARTNER
2
PLANTEKONGRES 2017
PLANTEKONGRES 2017
3
KONGRESPROGRAM
TIRSDAG 17. JANUAR 2017
ONSDAG 18. JANUAR 2017
09.00-12.00
13.00-13.45
14.00-14.45
15.15-16.00
16.15-17.00
17.30-00.30
08.30-09.15
09.45-10.30
10.45-11.30
12.30-13.15
13.30-14.15
14.40-15.25
15.40-16.25
SIDE 3
SIDE 6-7
SIDE 8-9
SIDE 10-11
SIDE 12-13
SIDE 31
SIDE 14-15
SIDE 16-17
SIDE 18-19
SIDE 20-21
SIDE 22-23
SIDE 24-25
SIDE 26-27
3
4
7
8
9
10
11
20
21
22
KRYDS/TVÆRS KLIMA
1
My digital farm
ÅRSMØDE
L & F, Planteproduktion indbyder til
årsmøde i Herning Kongrescenter i
koncertsalen.
Klimamålenes
betydning for
dansk landbrug
PLANTEAVLSØKONOMI
Det faglige
grundlag for
klimaindsatsen
Værktøjer til
beregning af
klimabelastningen
12
Dyrkning af
kvalitetskorn
KL. 9.30
VELKOMST
Læs mere om se programmet på side 3.
13
Dyrkning af
kvalitetshvede i
Skåne
14
Forædling og
afprøvning af nye
kornsorter
15
Nye proteinholdige
afgrøder
DET DIGITALE JORDBRUG
23
Digitalisering i
ukrudtsbekæmpelsen
24
Erfaringer med
satellitmålinger i
Danmark
25
Erfaringer med
satellitmålinger i
Sverige
26
Præcisionsjordbrug
i praksis
KL. 17.30
FORFRISKNING I
FOYEREN
SAMT
KARRIEREDATING
KL. 19.00
TRE-RETTERS
MENU MED VINE
AD LIBITUM
DANS EFTER
MIDDAGEN
PLANTEVÆRN
34
35
Gentages i session 33
Gentages i session 55
Nyt om sygdomme Nyt om ukrudt
og skadedyr
36
Opdatering om
glyphosat
37
Pesticidbelastning
og differentieret
pesticidafgift
MÅLRETTET INDSATS
45
KONGRESMIDDAG
Ved køb af
middagsbillet får
du:
KORN
KL. 9.00
KAFFE OG MORGENBRØD
ÅRSMØDET ER GRATIS
- MEN HUSK AT TILMELDE DIG
2
46
Målrettet
Er kvælstof eller
kvælstofregulering fosfor problemet?
47
KL. 23.30
PØLSEVOGN
Læs mere og se
programmet på
side 30.
48
Ny fosforregulering Anders Agger
indefra…
5
Arrondering og
økonomi
6
Frigiv penge
CONSERVATION AGRICULTURE
”Deleøkonomi” er Svenske erfaringer
kommet for at blive med Conservation
Agriculture
SÆDSKIFTE
16
Bestøvere i
sædskiftet
Rodudvikling,
rodfunktion og
høstudbytter
Jordbearbejdning
og pesticider
Conservation
Agriculture med
lavt glyphosat
forbrug
MARKTEKNIK
17
Sædskifte som
ukrudtsbekæmpelse
18
Bælgsæd i
sædskiftet
JORD
27
Dyrkning og
effekter af
efterafgrøder
19
Teknik til
afpudsning af
frøgræs
Optimering af
logistikken ved
høst
Sådan vælges den
rette sprøjteteknik
PLANTEBIOLOGI
28
Pakning i dybden
- risiko og
betydning
29
Halm - salg eller
nedmuldning?
30
Potentiale i en
ekstra bæltesektion
PLANTEVÆRN
31
32
Mikroorganismer
Biostimulanter
Biopesticider er
- røddernes venner øger planters vækst naturens egne
fjender
33
Nyt om sygdomme
og skadedyr
Gentagelse af session 34
PLANTEVÆRN
38
RAPS
39
Nye
IPM i bederoer
planteværnsmidler
40
41
42
Håndtering af
sygdomme og
skadedyr i
vinterraps i 2017
Winter oil seed
rape-the German
way
43
44
51
52
53
54
55
Slug management
in the UK
Vækstregulering
MÅLRETTET INDSATS
49
Vandløbsloven
50
Styr rapsen, så du
får maksimalt
udbytte
PLANTEVÆRN
Vandløbsindsatsen Vandplaner,
Fastsættelse af
Vandråd i fokus
Fødevare- og Land- målsætningerne i
brugspakken og EU vandområdeplaner
Kollektiv indsats uden for
dyrkningsfladen
Nyt om ukrudt
Gentagelse af session 35
ØKOLOGI I MARKEN
56
57
Kløvergræsmarkens Mixed crops
mange muligheder - robust,
competitive and
high quality yields
PÅ KRYDS OG TVÆRS
58
Optimering af
gødskning
59
Sædskifte og
ukrudt
GROVFODER
67
Højaktuelt emne
61
62
63
64
65
66
72
73
74
75
76
77
84
85
86
87
88
Alternativ
”dyrkning” af
protein
68
69
70
71
79
80
81
82
Vanding af
kløvergræs
FRØ
Gødning fra
biogasanlæg
Fra skrald til guld
Frøsektionens
Årsmøde I
Frøsektionens
Årsmøde II
Urban Farming
83
Vandhuller - effekt
og pleje
MÅLRETTET INDSATS
89
PICO-SESSION om
måling af kvælstofafstrømning fra
marker
4
PLANTEKONGRES 2017
12.00-13.00 FROKOST
Facebook som
forretningsbooster
Innovative godser
Rådgiver i det
postfaktuelle
samfund - de ”nye
tider”
Mean management
Nye forsøg med
gødskning
Højere
kvælstofkvoter
Graduated fertiliser Fosfor til
application in
afgrøderne
England
Mikronæringsstoffer
- fup eller fakta?
KRYDS/TVÆRS NATUR
Pesticider til dansk Ukrudt og
frøavl - visnesyge i vækstregulering i
spinat
markfrø
9.00-9.30 KAFFE OG MORGENBRØD
Idéladen
GØDSKNING
Experiences with
Nyt om dyrkning af Dyrkning og
placed slurry and
majs
fodring med
nitrification inhibitors
kløvergræs
for maize in Germany
78
60
13.45-14.00 PAUSE
Natur og biodiversitet - prioritering,
udfordringer og
muligheder
Nature conservation in Ireland
Erstatningsnatur
Naturpleje i stor
som et nyt redskab skala
i forvaltningen
Digers historie,
naturværdi og
lovgivning
PLANTEVÆRN
90
91
PICO-SESSION om
måling af kvælstofafstrømning fra
marker
14.45-15.15 KAGEPAUSE
19.00-00.30 KONGRESMIDDAG
PICO-SESSION om
pesticider i luften
9.15-9.45 KAGEPAUSE
10.30-10.45 PAUSE
11.30-12.30 FROKOST
13.15-13.30 PAUSE
92
PICO-SESSION om
pesticider i luften
14.15-14.40 KAGEPAUSE 16.25 TAK FOR I ÅR
PLANTEKONGRES 2017
5
PROGRAM PLANTEKONGRES
TIRSDAG 17. JANUAR 2017
1
PROGRAM PLANTEKONGRES
KL. 13.00 - 13.45
MY DIGITAL FARM
PÅ KRYDS OG TVÆRS
45
MÅLRETTET KVÆLSTOFREGULERING
I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af
landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde for
2018/19 og resultere i en yderligere reduktion af kvælstofudledningen på 3.800 tons. I henhold til Fødevare- og Landbrugspakken skal det ske ved at indføre samme loft over kvælstofudvaskningen fra rodzonen fra alle hektar i et vandopland.
MY DIGITAL FARM
FARMER JACOB VAN DEN BORNE, NL
Jacob van den Borne is a pioneer in precision farming. He uses
GPS, remote sensing, satellite navigation, soil moisture probes,
humidity sensors, weather stations, soil scanners, drones and a
tractor to collect data. Everything is optimised he tells, and he
saves water, fertiliser, crop protection products and a lot of fuel.
Furthermore it has improved the yield and the quality of the
crops.
TIRSDAG 17. JANUAR 2017
DYRKNING AF KVALITETSKORN
KORN
DYRKNING AF FODERKORN MED MAKSIMALT
UDBYTTE OG KVALITET
LANDSKONSULENT, KORN, LARS BONDE ERIKSEN,
SEGES
Nye økonomisk optimale kvælstofnormer muliggør en mere
fokuseret og optimal dyrkning af korn, og det skal udnyttes til at
øge både udbytte og kvalitet. I foderkorn er målet at producere
udbytte og protein til lavest mulige omkostninger. Det rette
sortsvalg og dyrkningsteknikken er nøglen til en succesfuld
produktion af maltbyg.
23
MÅLRETTET INDSATS
MÅLRETTET REGULERING ER DEN MEST OMKOSTNINGSEFFEKTIVE MÅDE AT REGULERE PÅ
SENIORFORSKER BRIAN JACOBSEN, KU
MÅLRETTEDE EFTERAFGRØDER I 2017 OG 2018
TEAMLEDER PER FAURHOLT AHLE
DEN FAGLIGE BAGGRUND FOR KORTET MED DE
OMRÅDER, HVOR DER SKAL VÆRE EFTERAFGRØDER
AF HENSYN TIL GRUNDVANDET MV
SENIORFORSKER DUUS BØRGENSEN, AU.
SPØRGSMÅL FRA SALEN TIL ET PANEL BESTÅENDE
AF DE 3 INDLÆGSHOLDERE OG EN REPRÆSENTANT
FOR SVANA
Sessionen afholdes på engelsk.
12
KL. 13.00 - 13.45
DYRKNING AF KVALITETSMALTBYG
PLANTEAVLSKONSULENT CHRISTIAN IUEL, DLS
DIGITALISERING I UKRUDTSBEKÆMPELSEN
Sensor- og kamerateknologier vinder indpas i ukrudtsbekæmpelsen. Hør om resultater fra flere års forsøg med automatisk
ukrudtsgenkendelse, hvor systemet trænes til at genkende
ukrudt. Få desuden et indblik i, hvor langt man er kommet med
mekanisk ukrudtsbekæmpelse med bl.a. kamerastyrede
radrensere.
DET DIGITALE JORDBRUG
AUTOMATISK UKRUDTSGENKENDELSE ER IKKE
LÆNGERE SCIENCE FICTION!
SENIORFORSKER RASMUS NYHOLM JØRGENSEN, AU
MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE ER OGSÅ FOR
KONVENTIONELLE LANDMÆND
SPECIALKONSULENT SVEN HERMANSEN, SEGES
56
KLØVERGRÆSMARKENS MANGE MULIGHEDER
Den økologiske kløvergræsmark kan bruges til mere end
kvægfoder. Ved bioraffinering produceres proteinfoder af højeste
kvalitet til andre dyregrupper. Ved tilføring af urter øges
kløvergræsmarkens værdi over og under jorden i form af øget
biodiversitet, kvælstof- og kulstofbinding. Bliv klogere på
kløvergræssets mysterier under jorden.
67
ØKOLOGI I MARKEN
BIORAFFINERING AF KLØVERGRÆS OG ANDRE
AFGRØDER - KVALITET OG UDBYTTE
POSTDOC NANNA KARKOV YTTING, KU
KLØVERGRÆSBLANDINGER MED URTER - KULSTOF,
KVÆLSTOF OG BIODIVERSITET
PROFESSOR MSO JØRGEN ERIKSEN, AU
EXPERIENCES WITH PLACED SLURRY AND NITRIFICATION INHIBITORS FOR MAIZE IN GERMANY
An increasing number of German farmers add a nitrification
inhibitor to the slurry and place the slurry under the maize rows.
New trials have shown a higher yield and a more secure utilisation
of the nitrogen. Hear the results from the trials, their experiences
and recommendations.
GROVFODER
PLACEMENT OF SLURRY, AND THE USE OF
NITRIFICATION INHIBITORS IN SLURRY FOR
MAIZE IN GERMANY
PROFESSOR DR. HANS-WERNER OLFS,
HOCHSCHULE OSNABRÜCK
Sessionen afholdes på engelsk.
34
NYT OM SYGDOMME OG SKADEDYR
Årets resultater med bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i
landsforsøgene præsenteres. Fokus er på nye strategier for
bekæmpelse af Septoria, bekæmpelse af hvedegalmyg,
merudbytter ved bekæmpelse af sene rustangreb i rug og
økonomien i svampebekæmpelse i hestebønner. Fungicidresistens er et stigende problem. Er der udsigt til, at danske landmænd vil få adgang til nye fungicider?
PLANTEVÆRN
NYT FRA LANDSFORSØGENE 2016
LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN,
GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES
STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR SVAMPEBEKÆMPELSEN I KORN
SENIORFORSKER LISE NISTRUP JØRGENSEN, AU
78
PESTICIDER TIL DANSK FRØAVL. VISNESYGE I SPINAT
Til produktion af kvalitetsfrø til verdensmarkedet er det helt
afgørende at have de nødvendige kemiske løsninger til rådighed.
Hvordan ser det ud i fremtiden for dansk frøproduktion? Svampe
på frø kan vanskeliggøre den fremtidige eksport af spinatfrø.
Visnesyge (Verticillium) i spinatfrø kan ikke bekæmpes kemisk.
Derfor er sædskiftet en meget vigtig faktor, når dyrkningen af
spinatfrø planlægges.
FRØ
DEN FREMTIDIGE PESTICIDSITUATION FOR DANSK
FRØPRODUKTION
PROFESSOR PER KUDSK, AU
PRODUKTION AF SPINATFRØ UDEN VISNESYGE I
FREMTIDEN
SENIORRÅDGIVER LISE CHRISTINA DELEURAN, AU
Sessionen gentages i session 33 onsdag kl. 15.40.
6
PLANTEKONGRES 2017
For alle
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
PLANTEKONGRES 2017
7
PROGRAM PLANTEKONGRES
TIRSDAG 17. JANUAR 2017
2
46
KL. 14.00 - 14.45
KLIMAMÅLENES BETYDNING FOR DANSK LANDBRUG
EU´s klimamål for 2030 kan blive en betydelig udfordring for
dansk landbrug. Hør, hvordan klimapolitikken er udformet, og
hvorledes man er kommet frem til målsætningerne og de deraf
følgende krav. Et oplagt spørgsmål er, om man kan ”købe” sig til
målopfyldelse i udlandet. Konsekvenserne for den danske
landbrugsproduktion og for landbrugets indtjeningsevne vil blive
beskrevet.
KLIMA
EU´S KLIMAMÅLS BETYDNING FOR DANSK
LANDBRUG
AFDELINGSCHEF KRISTOFFER BÖTTZAUW,
DEPARTEMENTET, ENERGI-, FORSYNINGS- OG
KLIMAMINISTERIET
LANDBRUGET KAN PRODUCERE SIG UD AF
KLIMAKRAVENE VED AT LEVERE MERE BIOMASSE TIL
ENERGI
SENIORFORSKER UFFE JØRGENSEN, AU
ER KVÆLSTOF ELLER FOSFOR PROBLEMET?
DCE og DHI har leveret en del af det faglige grundlag for
vandområdeplanerne. Konklusionen er, at det er udledningen af
kvælstof, der skal begrænses for, at de kystnære farvande kan
bringes i god økologisk tilstand. I Sverige er fokus de seneste årtier
ændret fra kvælstof til fosfor, når der skal opnås en god miljøtilstand i Østersøen.
57
MÅLRETTET INDSATS
DERFOR ER DET KVÆLSTOF, DER ER PROBLEMET
SENIORFORSKER KAREN TIMMERMANN, AU
FRA KVÆLSTOFUDLEDNING TIL INTERN
FOSFORBELASTNING
SENIOR PROFESSOR ANDERS STIGEBRANDT,
GÖTEBORGS UNIVERSITET
- INSTITUTIONEN FÖR MARINA VETENSKAPER
MIXED CROPS - ROBUST, COMPETITIVE AND HIGH QUALITY YIELDS
Mixed crops with cereals and legumes are perfect in organic
farming. The crops can be designed for multiple purposes. Most
obvious is the increased protein content from the contribution of
legumes. Mixed crops are stronger in the competition with weeds
in low input systems. In the organic field rotation mixed crops are
an essential tool to obtain balance and high quality output.
ØKOLOGI I MARKEN
LEGUMES AS MIX PARTNER MAKES A PERFECT
ORGANIC CROP
DR. HERWART BÖHM,
JOHANN HEINRICH VON THÜNEN-INSTITUT,
INSTITUT FÜR ÖKOLOGISCHEN LANDBAU
Sessionen afholdes på engelsk.
13
DYRKNING AF KVALITETSHVEDE I SKÅNE
Der er et stigende behov for at eksportere hvede fra Danmark, da
behovet for foderhvede er faldende med den stigende eksport af
smågrise til Tyskland. Med de øgede kvælstofnormer i Danmark
bør det nu være muligt at producere kvalitetshvede/eksporthvede. Sverige producerer en del kvalitetshvede og har ikke de samme
kvælstofrestriktioner, som der indtil i år har været i Danmark. Hør
meget mere om dyrkning af kvalitetshvede i Sverige, og hvor vi kan
blive meget bedre – for eksempel omkring sortsvalg. Sessionen
afholdes på svensk.
24
DYRKNING AF KVALITETSHVEDE I SKÅNE
RÅDGIVER GUNNEL HANSSON, HIR SKÅNE
ERFARINGER MED SATELLITMÅLINGER I DANMARK
I foråret 2016 blev programmet Cropsat.dk sat i drift, og alle
danske landmænd kunne selv udarbejde tildelingskort til
gradueret tilførsel af bl.a. kvælstof og vækstreguleringsmidler.
Samtidig arbejdes der fra myndigheders side på at udnytte
satellitmålinger til afgrødekontrol. Hør om erfaringer indtil nu og
om planer for 2017.
35
KORN
DET DIGITALE JORDBRUG
ERFARINGER MED BRUG AF PROGRAMMET I
DANMARK I 2016 OG PLANER FOR 2017
KONSULENT RITA HØRFARTER, SEGES
SATELLITMÅLINGER I KONTROLMÆSSIG
SAMMENHÆNG
FULDMÆGTIG SANNE ESKESEN,
NATURERHVERVSTYRELSEN
NYT OM UKRUDT
PLANTEVÆRN
Resultater og erfaringer med bekæmpelse af ukrudt i 2015/16.
Fokus er på bekæmpelse af græsukrudt i vintersæd, ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning og ukrudt i vårsæd. Jordens frøindhold
er undersøgt i de samme danske marker med 25 års mellemrum.
Hvad betyder ændringerne i frøindholdet for nutidens ukrudtsbekæmpelse?
NYT FRA LANDSFORSØGENE OG AU’S FORSØG
LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN,
POUL HENNING PETERSEN, SEGES
ÆNDRINGER I AGERJORDENS FRØBEHOLDNING
OVER 50 ÅR
FHV. AFDELINGSLEDER VED STATSFRØKONTROLLEN,
DR. AGRO. HANS ARNE JENSEN
Sessionen gentages i session 55 onsdag kl. 15.40.
8
PLANTEKONGRES 2017
For alle
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
68
NYT OM DYRKNING AF MAJS
Hør om nye resultater fra landsforsøgene med sorter og dyrkning
af majs. Hvilken startgødning er bedst, og hvor meget er der
økonomi i at bruge? Kan man placere større mængder flydende
ammoniak ved såning, og er der penge i at placere gylle og bruge
nitrifikationsinhibitorer i gylle til majs?
79
ØKONOMISK OPTIMAL DYRKNING AF MAJS
LANDSKONSULENT, GROVFODER, MARTIN MIKKELSEN,
SEGES
UKRUDT OG VÆKSTREGULERING I MARKFRØ
En effektiv bekæmpelse af græsukrudt er afgørende for
frøkvaliteten, men antallet af midler er begrænset. Landsforsøgene 2016 har bl.a. sat fokus på anvendelse af Kerb. Både i forsøg
og praksis opnås merudbytter af vækstregulering. Hør mere om
dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttepotentialet.
89
GROVFODER
MÅLING AF KVÆLSTOFAFSTRØMNING FRA MARKER
PICO-SESSION
Er du til højt tempo og tæt debat? Så er vores
nye tiltag - pico-sessioner noget for dig. Fire
eksperter taler hver to minutter i rap. Derefter
går de til hver sit hjørne, og du følger efter den
ekspert, du ønsker at høre mere fra eller
snakke med. Der er således fire grupper i
resten af sessionen, og du kan skifte gruppe
undervejs. Der er kun plads til 40 deltagere.
FRØ
RESULTATER FRA LANDSFORSØGENE MED
UKRUDTSBEKÆMPELSE I MARKFRØ
LANDSKONSULENT, FRØ, BARTHOLD FEIDENHANS’L,
SEGES
MERUDBYTTER VED VÆKSTREGULERING I ALM.
RAJGRÆS OG RØDSVINGEL - OPTIMERING AF
DYRKNINGSFAKTORERNE
SENIORFORSKER BIRTE BOELT, AU
MÅLRETTET INDSATS
1. MÅLING I VANDLØB MED KENDT TEKNIK
POST. DOC. JANE ROSENSTAND POULSEN, AU
2. MÅLING I VANDLØB MED NY TEKNIK
INDEHAVER (CAND. AGRO.)
ROBERT NØDDEBO POULSEN, SPECTROFLY
3. MÅLING I DRÆNAFSTRØMNING
LEKTOR BO VANGSØ IVERSEN, AU
Gentages i session 90, kl. 16.15.
4. N-MIN-PRØVER TIL BESTEMMELSE AF
UDVASKNINGSPOTENTIALET
SENIORFORSKER CHRISTEN DUUS BØRGESEN, AU
PLANTEKONGRES 2017
9
PROGRAM PLANTEKONGRES
TIRSDAG 17. JANUAR 2017
3
KL. 15.15 - 16.00
DET FAGLIGE GRUNDLAG FOR KLIMAINDSATSEN
EU´s klimamål for 2030 skal nås gennem en reduktion af
landbrugsproduktionen i almindelighed og kødproduktionen i
særdeleshed. Den faglige begrundelse for dette drastiske indgreb
vil blive gennemgået, også set i et internationalt perspektiv.
14
25
LANDBRUGETS BIDRAG OG ROLLE I KLIMAKRISEN
PROFESSOR JØRGEN E. OLESEN, AU
FORÆDLING OG AFPRØVNING AF NYE KORNSORTER
KORN
DEN SIKRE VEJ TIL NYE SORTER OG UDSÆD
ADM. DIREKTØR GERHARD DENEKEN,
TYSTOFTEFONDEN
PATENTER UDFORDRER UDVIKLINGEN AF NYE
KORNSORTER
DIREKTØR BIRGER ERIKSEN,
SEJET PLANTEFORÆDLING
ERFARINGER MED SATELLITMÅLINGER I SVERIGE
CropSat er udviklet i Sverige. Hør om svenske erfaringer med
hensyn til, hvad der kan måles via en satellit, og hvilke fordele og
ulemper satellitmålinger har i forhold til traktorbårne sensorer. Få
også et indblik i styrker og svagheder ved forskellige vegetationsindeks, som bruges inden for præcisionsjordbrug.
36
KLIMA
DERFOR VIL INDSATSEN MINDSKE
TEMPERATURSTIGNINGEN
UDVIKLINGSCHEF JENS HESSELBJERG CHRISTENSEN,
DMI
Samspillet mellem forædling og sortsafprøvning er med til at sikre
dansk landbrug nye højtydende og sunde sorter. Forædlerne skal
tænke langsigtet for at forædle de rette sorter, og afprøvningen
skal være effektiv for at teste og udvælge de bedste sorter. Patenter på nye sorters egenskaber udfordrer hele dette system.
DET DIGITALE JORDBRUG
SVENSKE ERFARINGER MED SATELLITMÅLINGER TIL
BIOMASSEBESTEMMELSE
AGRONOM HENRIK STADIG,
HUSHÅLLNINGSSÄLLSKAPET SKARABORG
OPDATERING OM GLYPHOSAT
Glyphosat kom i skudlinjen i 2016 efter, at WHO’s kræftpanel
offentligjorde en rapport med konklusionen, at glyphosat
sandsynligvis var kræftfremkaldende. EU’s fødevareagentur EFSA
var uenig i denne konklusion. Som følge af denne uenighed er
godkendelsen af glyphosat foreløbig kun forlænget med 18
måneder til den 1. januar 2018.
10
PROGRAM PLANTEKONGRES
PLANTEKONGRES 2017
For alle
PLANTEVÆRN
HVAD ER STATUS FOR VURDERINGEN AF
GLYPHOSAT, OG HVAD ER WHO’S KRÆFTPANEL OG
EFSA UENIGE OM?
KONTORCHEF LEA F. HANSEN, MILJØSTYRELSEN
TIRSDAG 17. JANUAR 2017
47
NY FOSFORREGULERING
Arealreguleringen i husdyrgodkendelsesordningen skal fremover
være en del af den generelle arealregulering. Harmonikravene for
slagtesvinebrug ændres fra 1,4 til 1,7 DE/ha, men den nye
fosforregulering kan bevirke, at kun få landmænd får mulighed for
at opdrætte flere dyr end hidtil.
58
OPTIMERING AF GØDSKNING
Korrekt tildeling af gødning er med til at sikre udbytte og kvalitet.
Her gives bud på, hvordan den tidlige gødning tildeles og
udnyttes bedst muligt - ikke mindst når vejret driller. Svovl var på
et kritisk lavt niveau i halvdelen af analyserne af første slæt
kløvergræs i 2016. Nye forsøg viser vej til korrekt gødskning af
kløvergræsmarkerne.
69
DYRKNING OG FODRING MED KLØVERGRÆS
Præsentation af resultater af fodringsforsøgene på DKC med
græs- og kløverarter med fokus på foderoptagelse, mælkeproduktion og bundlinje. Hør de nyeste resultater inden for sorter og
dyrkning af kløvergræs. Hør også om rækkeafstand ved såning,
fordeling af kvælstof gennem sæsonen, om der penge i delt
gødskning, og hvad værdien er af ekstra kalium og svovl til
kløvergræs.
80
KL. 15.15 - 16.00
MÅLRETTET INDSATS
FOSFORS BETYDNING FOR MILJØTILSTANDEN I
SØERNE OG BEHOVET FOR REDUKTIONER
KONTOR-/OMRÅDECHEF
HARLEY BUNDGAARD MADSEN,
MILJØ- OG FØDEVAREMINISTERIET, SVANA-FYN
SÅDAN TILPASSER MAN SIG DE NYE FOSFORKVOTER
MILJØCHEF HANS ROUST THYSEN, SEGES
ØKOLOGI I MARKEN
DEN SVÆRE TILFØRSEL AF FORÅRSGØDNING
SPECIALKONSULENT SVEN HERMANSEN, SEGES
LANDSFORSØG MED SVOVL TIL KLØVERGRÆSMARKER
CHEFKONSULENT INGER BERTELSEN, SEGES
GROVFODER
GRÆSBLANDINGER SOM FODER
PH.D.-STIPENDIAT MARIANNE JOHANSEN, AU
NYT OM DYRKNING AF KLØVERGRÆS
SPECIALKONSULENT TORBEN S. FRANDSEN, SEGES
FRØSEKTIONENS ÅRSMØDE I
Gennemgang af årsberetningen fra Frøsektionen mv.
FRØ
FORMANDENS BERETNING
FORMAND, FRØSEKTIONEN, L&F
THOR GUNNAR KOFOED, KNARREGÅRD
GLYPHOSATS BETYDNING FOR DANSK JORDBRUG
OG DE MULIGE ALTERNATIVER
LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN, JENS ERIK JENSEN,
SEGES
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
PLANTEKONGRES 2017
11
PROGRAM PLANTEKONGRES
TIRSDAG 17. JANUAR 2017
4
Første indlæg er på engelsk.
15
26
CARBON FOOTPRINTS OF CROP PRODUCTION AND
WAYS TO REDUCE IT
PH.D. FRANK BRENTRUP, YARA GMBH & CO KG
SÅDAN ARBEJDER ARLAS MEDLEMMER PÅ AT
REDUCERE KLIMABELASTNINGEN FRA
MÆLKEPRODUKTIONEN
REGIONSCHEF, REGION ØERNE-SYD
JENS CHRISTIAN FLYE, ARLA
KORN
NYE PROTEINAFGRØDER TIL FØDEVARER KAN
DYRKES I DANMARK
LEKTOR SVEN-ERIK JACOBSEN, KU
MINE ERFARINGER MED KOMMERCIEL DYRKNING
AF QUINOA
LANDMAND TORSTEN WETCHE, HVANSTRUPGÅRD
PRÆCISIONSJORDBRUG I PRAKSIS
De senere års udvikling indenfor datakommunikation har givet
planteavlere flere muligheder inden for præcisionsjordbrug. Hør,
hvad der er nyt siden 1990’erne, og om hvordan teknologien kan
bruges til at skabe værdi for landmanden.
37
KLIMA
NYE PROTEINHOLDIGE AFGRØDER
Det stigende pres på jordens ressourcer og fokus på sund
ernæring medfører, at verdens fødevareforsyning fremover i
højere grad skal baseres på vegetabilske råvarer frem for
animalske. Det kan betyde dyrkning af nye arter i dansk landbrug
og give muligheder for ”first movers”. Der gives en status på
proteinafgrøder i Danmark samt praktiske erfaringer med
kommerciel dyrkning.
DET DIGITALE JORDBRUG
SÅDAN VIL DEN STIGENDE IT-ANVENDELSE ÆNDRE
PLANTEDYRKNINGEN I DEN NÆRE FREMTID
AFDELINGSCHEF JENS BLIGAARD, SEGES
INTELLIGENTE LANDBRUGSMASKINER - NYE
SENSORSTYREDE JORDBEARBEJDNINGSREDSKABER
DIREKTØR OLE GREEN,
AGRO INTELLIGENCE, C/O AGRO BUSINESS PARK
PESTICIDBELASTNING OG DIFFERENTIERET PESTICIDAFGIFT
Der er to markante ændringer i den danske pesticidregulering:
pesticidbelastning har erstattet behandlingshyppighed, og en
differentieret pesticidafgift har erstattet en værdibaseret afgift.
Hvad er status for pesticidforbrug og -belastning, når der ses på
pesticidstatistikken og sprøjtejournalerne? Hør også om den nye
pesticidafgifts påvirkning af landbrugets indtjening.
12
KL. 16.15 - 17.00
VÆRKTØJER TIL BEREGNING AF KLIMABELASTNINGEN
Der gives eksempler på, hvordan man som landmand kan arbejde
med at få reduceret klimapåvirkningen fra bedriften. Der omtales
både værktøjer, som landmanden selv kan bruge i driftsledelsen,
og eksempler på aftagerleddets muligheder for at bruge
klimaindsatsen i afsætningen.
PLANTEKONGRES 2017
For alle
48
PLANTEVÆRN
BEHANDLINGSHYPPIGHED, PESTICIDBELASTNING
OG EFFEKT AF PESTICIDAFGIFTEN
SENIORRÅDGIVER JENS ERIK ØRUM, KU
DEN DIFFERENTIEREDE PESTICIDAFGIFTS
BETYDNING FOR DANSK LANDBRUG
CHEFKONSULENT SØREN THORNDAL JØRGENSEN,
L&F
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
ANDERS AGGER INDEFRA…
Mød tv-journalisten bag den prisbelønnede dokumentarserie på
DR2, hvor han bevæger sig i miljøer, der normalt ikke er åbne for
offentligheden. Anders Agger kan kunsten at nærme sig folk og få
den personlige, nærværende historie gravet frem og fortalt - fint,
medlevende og uden snageri. Han har sin egen, baglæns og
nysgerrige tilgang til sine medvirkende. Kan vi lære af hans
spørgeteknik og måde at nærme sig folk på?
59
SÆDSKIFTE OG UKRUDT
Et stærkt sædskifte, konkurrencestærke afgrøder og en vellykket
etablering er helt essentielle faktorer for at styre ukrudtet i de
økologiske marker. På denne session kan du høre både forskningens bud på, hvordan du holder dine marker rene og praktikerens
opskrift på, hvordan det gøres på hans ejendom.
70
ØKOLOGI I MARKEN
SÆDSKIFTE OG AFGRØDEETABLERING - SÅDAN
UNDGÅR DU OPFORMERING AF UKRUDT
ASSOCIATE PROFESSOR BO MELANDER, AU
SÅDAN STYRER JEG UKRUDTET PÅ MIN BEDRIFT
LANDMAND JESPER HANSEN
GROVFODER
ER DER PENGE I AT VANDE KLØVERGRÆS?
PROFESSOR MATHIAS NEUMANN ANDERSEN, AU
SÅDAN PLANLÆGGES VANDING AF KLØVERGRÆS OG
MAJS I PRAKSIS
PLANTEAVLSKONSULENT CARSTEN CLAUSEN KOCK,
SØNDERJYSK LANDBOFORENING
FRØSEKTIONENS ÅRSMØDE II
Opfølgning på den første del af Årsmødet samt
et aktuelt indlæg af Jacob Hansen omkring
brugen af handelsgødning i relation til
samfundets behov og holdninger.
90
ANDERS AGGER INDEFRA…
JOURNALIST OG DOKUMENTARIST ANDERS AGGER, DR
VANDING AF KLØVERGRÆS
Der vises resultater fra de netop afsluttede forsøg med vanding af
kløvergræsblandinger og græsarter på Foulum. Hør om
planlægning af vandingen af kløvergræs i praksis på et kvægbrug,
hvor der også skal prioriteres i forhold til majs og evt. korn.
81
PÅ KRYDS OG TVÆRS
OPFØLGNING PÅ BERETNINGEN
FORMAND THOR GUNNAR KOFOED, FRØSEKTIONEN,
L&F, KNARREGÅRD
GØDNING OG SAMFUNDET
GENERALDIREKTØR FERTILIZERS EUROPE,
JACOB HANSEN
MÅLING AF KVÆLSTOFAFSTRØMNING FRA MARKER
PICO-SESSION
Er du til højt tempo og tæt debat? Så er vores
nye tiltag - pico-sessioner noget for dig. Fire
eksperter taler hver to minutter i rap. Derefter
går de til hver sit hjørne, og du følger efter den
ekspert, du ønsker at høre mere fra eller
snakke med. Der er således fire grupper i
resten af sessionen, og du kan skifte gruppe
undervejs. Der er kun plads til 40 deltagere.
FRØ
MÅLRETTET INDSATS
1. MÅLING I VANDLØB MED KENDT TEKNIK
POST. DOC. JANE ROSENSTAND POULSEN, AU
2. MÅLING I VANDLØB MED NY TEKNIK
INDEHAVER (CAND. AGRO.)
ROBERT NØDDEBO POULSEN, SPECTROFLY
3. MÅLING I DRÆNAFSTRØMNING
LEKTOR BO VANGSØ IVERSEN, AU
Gentagelse af session 89, kl. 14.00.
4. N-MIN-PRØVER TIL BESTEMMELSE AF
UDVASKNINGSPOTENTIALET
SENIORFORSKER CHRISTEN DUUS BØRGESEN, AU
PLANTEKONGRES 2017
13
PROGRAM PLANTEKONGRES
ONSDAG 18. JANUAR 2017
5
KL. 08.30 - 09.15
ARRONDERING OG ØKONOMI
PLANTEAVLSØKONOMI
Hør, hvad det koster at have en dårlig arrondering. Et omfattende
studie viser, hvad afstand, markstørrelse og form betyder for
omkostninger og resultat. Få et bud på, hvordan du selv kan
skabe dig et overblik over problemet, og hør forslag til, hvordan
du eksempelvis kan reducere transportomkostningerne ved
dyrkning af grovfoder.
16
ER DER PENGE I EN BEDRE ARRONDERING?
FORSKER JAKOB VESTERLUND OLSEN, KU
FÅ ET BUD PÅ DINE TRANSPORTOMKOSTNINGER
LANDSKONSULENT, PRODUKTIONSØKONOMI,
MICHAEL HØJHOLDT, SEGES
BESTØVERE I SÆDSKIFTET
SÆDSKIFTE
I et varieret sædskifte er der behov for bestøvere for at sikre et
godt udbytte. Dette gælder specielt i raps, men flere andre
afgrøder kvitterer også for bestøvning. Det er ikke kun bihold, der
kan levere varen, også vilde bier bidrager i stort omfang med
bestøvning, hvis de får gode levevilkår. Der er altså flere
muligheder for at forbedre bestøvning og udbytte.
27
GODT SÆDSKIFTE GIVER BEDRE MULIGHED FOR
BESTØVNING
SENIORFORSKER BEATE STRANDBERG, AU
JORD
BETYDNING AF PLANTERNES RODUDVIKLING FOR
HØSTUDBYTTERNE OG VIRKEMIDLER TIL AT
FORBEDRE RODUDVIKLINGEN
PROFESSOR KRISTIAN THORUP-KRISTENSEN, KU
RODUDVIKLINGENS BETYDNING FOR PLANTERNES
FORSYNING MED VAND OG NÆRINGSSTOFFER
LEKTOR DORTE BODIN DRESBØLL, KU
NYE PLANTEVÆRNSMIDLER
Der er kommet et nyt hurtigtvirkende
vækstreguleringsmiddel med to aktivstoffer på
markedet til frø og korn. Et nyt bredspektret
ukrudtsmiddel til vinterraps kan indgå i
strategien i efteråret. Der er kommet en ny
formulering af et skadedyrsmiddel med god
langtidseffekt over for lus mv.
ONSDAG 18. JANUAR 2017
49
PLANTEVÆRN
MEDAX MAX - ET NYT VÆKSTREGULERINGSMIDDEL
TIL KORN OG FRØGRÆS
AGRONOMY MANAGER JAKOB SKODBORG JENSEN,
BASF
BELKAR™, NYT UKRUDTSMIDDEL OG NYE
MULIGHEDER FOR BEKÆMPELSE AF UKRUDT I
VINTERRAPS OM EFTERÅRET
SALGSKONSULENT STEFAN FICK CASPERSEN,
DOW AGROSCIENCES DANMARK A/S
KL. 08.30 - 09.15
VANDLØBSLOVEN
MÅLRETTET INDSATS
Hvordan vægtes de to formål med vandløbene: afvanding og
miljøkvalitet. Kan begge mål blive opfyldt med de nye vandplaner
og vandløbsloven? I relation hertil vil følgende blive omtalt:
Klassificering af vandløb, miljømål, indsatsbehov og den
forestående opgave for kommunerne, der skal spille en central
rolle i gennemførelsen af vandplanerne.
60
Sessionen bliver særdeles aktuel, idet emnet først fastlægges
omkring nytår.
71
GØDNING FRA BIOGASANLÆG
Der sker i disse år en betydelig udbygning med nye biogasanlæg i
Danmark. Det betyder bl.a. også, at der tilføres nye typer af
biomasser i forhold til tidligere, f.eks. dybstrøelse, halm og
energiafgrøder. Hør, hvad det betyder for gødningens sammensætning og udnyttelsen af næringsstoffer nu og i fremtiden, og
hvordan man sikrer sig en optimal udnyttelse af næringsstofferne
i den afgassede biomasse.
82
OPFYLDELSEN AF DE TO FORMÅL MED VANDLØBENE FREMADRETTET - SET I ET HISTORISK LYS
BIOLOG BENT LAUGE MADSEN, KØBENHAVN
STATUS OG PROCES FOR ARBEJDET MED VANDLØB
JF. LANDBRUGSPAKKEN
KONTORCHEF PETER KAARUP, SVANA
HØJAKTUELT EMNE
BIER ØGER UDBYTTET I MANGE AFGRØDER
SENIORFORSKER PER KRYGER, AU
RODUDVIKLING, RODFUNKTION OG HØSTUDBYTTER
Vi ved meget mindre om den del af planternes udvikling, som
foregår under jorden end over jorden. Rodudvikling påvirkes af
genetiske faktorer, af fysiske, kemiske og biologiske jordfaktorer
samt af vejret. Der er sammenhæng mellem rod- og topudvikling,
og rodudviklingen kan have stor betydning for rodfunktion og
høstudbytter.
38
PROGRAM PLANTEKONGRES
URBAN FARMING
Urban Farming vinder meget frem i disse år. Mange byboere vil i
nærkontakt med jord, planter og dyr, og byerne rykker tættere på
”de rigtige landmænd”. Her på kanten mellem land og by er der
rum for nytænkning. Urban Farming i stor skala kan betyde nye
forretningsmuligheder for de landmænd, hvis jorde ligger tæt på
større byer. Derudover vil Urban Farming kunne bidrage til at øge
forståelsen mellem land og by.
PÅ KRYDS OG TVÆRS
?
GØDSKNING
BIOGAS-GØDNING - NYE UDFORDRINGER OG
MULIGHEDER
LANDSKONSULENT ERIK FOG, SEGES
UDNYTTELSE AF NÆRINGSSTOFFER I AFGASSET
BIOMASSE
SENIORFORSKER PETER SØRENSEN, AU
PÅ KRYDS OG TVÆRS
MORGENDAGENS BY-LANDBRUG
DIRECTOR PAUL RYE KLEDAL, INSTITUTE OF GLOBAL
FOOD AND FARMING, IGFF.COM
URBAN FARMING I ALBERTSLUND KOMMUNE
KONSULENT, PLANLÆGNING OG LANDSKAB
KATRINE KRACHT, SEGES
MAVRIK VITA - NY OPTIMERET FORMULERING
ACCOUNT MANAGER DANMARK OG NORGE
NIELS JACOB JAKOBSEN, ADAMA
14
PLANTEKONGRES 2017
For alle
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
PLANTEKONGRES 2017
15
PROGRAM PLANTEKONGRES
ONSDAG 18. JANUAR 2017
6
KL. 9.45 - 10.30
FRIGIV PENGE
PLANTEAVLSØKONOMI
På mange bedrifter er der mange penge ”på lager” i form af for
høje beholdninger af både salgsafgrøder og grovfoder. Hør om de
negative konsekvenser, og hvad du kan gøre ved dem. Få også
idéer til en skarpere styring af lageret, og hør hvordan outsourcing,
handelsaftaler, handelsstrategier og finansielle instrumenter kan
hjælpe dig til en bedre styring af omkostninger og likviditet.
17
KONSEKVENSERNE AF EN STOR LAGERBEHOLDNING
KONSULENT OVE LUND, SEGES
RISIKOSTYRING VED KØB OG SALG AF AFGRØDER
RÅVAREANALYTIKER JOHN JENSEN, AGROMARKETS
SÆDSKIFTE SOM UKRUDTSBEKÆMPELSE
Der er stigende problemer med græsukrudt i sædskifter
domineret af vintersæd. Både agerrævehale og italiensk rajgræs
breder sig hastigt, og hos begge arter optræder udbredt
herbicidresistens. Hvordan kan problemet håndteres ved brug af
sædskiftet, og hvordan påvirker det økonomien?
28
JEG LØSTE MIT GRÆSUKRUDTSPROBLEM VED AT
ÆNDRE SÆDSKIFTE
LANDMAND KRISTIAN TYBJERG, ALRØ
MULIGHEDER OG ØKONOMI I SÆDSKIFTE TIL
UKRUDTSBEKÆMPELSE
PLANTEAVLSKONSULENT GITTE SKOVGAARD JENSEN,
LMO
JORD
RISIKO FOR PAKNING I PRAKSIS
KANDIDATSTUDERENDE
HANS CHRISTIAN CARSTENSEN, AU
EFTERVIRKNING AF PAKNING PÅ PLANTEVÆKSTEN
SPECIALKONSULENT
ESKILD HOHLMANN BENNETZEN, SEGES
IPM I BEDEROER
PLANTEVÆRN
I GUDP-projektet IPMIROER har der været fokus på udvikling og
implementering af IPM i sukkerroedyrkningen. I denne session
fokuseres der på to af de største udfordringer i roedyrkningen:
ukrudt og bladsvampe.
16
SÆDSKIFTE
PAKNING I DYBDEN - RISIKO OG BETYDNING
Jordpakning er en af de væsentligste trusler mod jordens kvalitet.
Plantevæksten kan hæmmes med markante udbyttetab til følge.
Kørsel med tunge maskiner under våde forhold er hovedårsag til
pakningsskader. Men hvordan ser det ud i praksis, og hvad
betyder kørsel med tunge maskiner på sigt?
39
PROGRAM PLANTEKONGRES
PLANTEKONGRES 2017
For alle
ERFARINGER FRA DEMONSTRATIONSAREALER
MED SPRØJTETEKNIK, UKRUDT OG
UKRUDTSBEKÆMPELSE
PLANTEAVLSCHEF BO JM SECHER, DLS
BEKÆMPELSE AF BLADSVAMPE - IPM I SUKKERROER
PROJEKTLEDER ANNE LISBET HANSEN, NBR
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
ONSDAG 18. JANUAR 2017
50
VANDLØBSINDSATSEN
Konklusionerne i fagligrapport nr. 188 fra DCE vil blive gennemgået, og der vil komme en anbefaling af, hvornår og hvordan
grødeskæringen skal ske. Klimaændringer menes at ville medføre
væsentlig større nedbør i fremtiden med deraffølgende
ændringer for natur og jordbrug. Dette stiller øgede krav til
vandafledningen.
61
ALTERNATIV ”DYRKNING” AF PROTEIN
Hvis lovgivningen og udvalget af virkemidler falder på plads, vil vi
snart se produktion af nye alternativer til soja. Blåmuslinger og
søstjerner kan omdannes til proteinrigt foder, mens tang
indeholder sundhedsfremmende stoffer. Insektproduktion er en
ny type landbrug, som rummer et stort potentiale. Insekter kan
omdanne vegetabilsk affald fra fødevareproduktion til værdifulde
proteiner, som kan bruges som foder til dyr eller mad til mennesker.
72
FRA SKRALD TIL GULD
Den nationale ressourcestrategi har udstukket et mål om øget
recirkulering af næringsstoffer fra samfundets affaldsstrømme.
Mange kommuner udbygger med biogas og andre nye affaldsteknologier på rensningsanlæggene, og det resulterer i nye
gødningsprodukter. Men hvor tilgængeligt er fosforindholdet, og
hvad er landmændenes holdning til de nye organiske gødninger?
83
KL. 9.45 - 10.30
MÅLRETTET INDSATS
”UDREDNING OM GRØDESKÆRING” FRA ET
AGRONOMISK PERSPEKTIV
PROFESSOR MERETE STYCZEN, KU
SÅDAN SKAL VI KLARE 50 PCT. STØRRE AFLEDNING
END I DAG
FORMAND HELGE DANNESKIOLD-SAMSØE,
DANSKE VANDLØB
PÅ KRYDS OG TVÆRS
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
LEKTOR JAN VÆRUM NØRGAARD, AU
INSEKTER SOM PROTEINKILDE
PROJEKTLEDER, SPECIALIST PH.D.
LARS-HENRIK LAU HECKMANN, VAND OG MILJØ,
TEKNOLOGISK INSTITUT
GØDSKNING
RECIRKULEREDE GØDNINGSPRODUKTER OG DERES
FOSFORVIRKNING
POSTDOC NINA HØJ CHRISTIANSEN, AU
LANDMÆNDENES ANVENDELSE AF NYE
AFFALDSBASEREDE GØDNINGER
PROFESSOR LARS STOUMANN JENSEN, KU
VANDHULLER - EFFEKT OG PLEJE
Mange landmænd laver nye vandhuller. Hør den nyeste viden om
etablering og pleje af vandhuller, samt hvilke naturværdier der
kan komme, når vandhullerne bliver anlagt rigtigt og vedligeholdt
optimalt. En målrettet indsats kan give mange gode vandhuller
med et rigt dyreliv.
NATUR
DET GODE LIV I VANDHULLET
BIOLOG MORTEN LARSEN, AMPHI-CONSULT
FOKUS PÅ ETABLERING OG PLEJE AF VANDHULLER I
KOMMUNEN
BIOLOG LARS SANDBERG, RANDERS KOMMUNE
PLANTEKONGRES 2017
17
PROGRAM PLANTEKONGRES
ONSDAG 18. JANUAR 2017
7
KL. 10.45 - 11.30
”DELEØKONOMI” ER KOMMET FOR AT BLIVE
Den pressede indtjening i dansk landbrug skaber grobund for
kreative løsninger, der optimerer udnyttelsen af bedrifternes
aktiver og ressourcer. Det drejer sig f.eks. om maskinfællesskaber/deling, arbejdskraftdeling, pasningsaftaler og bytte af husdyrgødning. Hjemmesider faciliterer nu maskindeling som et alternativ til
maskinstationer. Er der penge at tjene, og hvilke faldgruber bør
man undgå?
18
PROGRAM PLANTEKONGRES
PLANTEAVLSØKONOMI
LANDMANDENS FORDELE OG ULEMPER VED
”DELEØKONOMI”
CHEFRÅDGIVER FLEMMING HEDEGAARD,
BYGGERI & TEKNIK I/S
MASKINSTATIONENS ROLLE I ET NYT MARKED
VIRKSOMHEDSRÅDGIVER JENS T. GULD,
DANSKE MASKINSTATIONER OG ENTREPRENØRER
BÆLGSÆD I SÆDSKIFTET
SÆDSKIFTE
Der er en stigende interesse for at dyrke bælgsæd - især
hestebønne. Bælgsæd giver mulighed for en lokal proteinproduktion samtidig med, at der kan opnås sanerende effekter i
sædskiftet, og der skabes en øget kvælstofmængde til sædskiftet.
Der er en række forhold, der skal tages i betragtning, når bælgsæd
skal indpasses i sædskiftet.
BÆLGSÆDS KVÆLSTOFEFTERVIRKNINGER
PROFESSOR DSC ERIK STEEN JENSEN, SLU
INDPASNING AF BÆLGSÆD I SÆDSKIFTET
PLANTEAVLSRÅDGIVER MOGENS MUNK, LANDBOSYD
ONSDAG 18. JANUAR 2017
51
VANDPLANER, FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKEN OG EU
EU holder øje med, om medlemsstaterne lever op til direktiverne.
I sessionen vil der blive gjort rede for, hvilke krav EU stiller til
vandområdeplanerne, og hvilken betydning en eventuel
efterfølgende åbningsskrivelse vil få. Hvorledes skal Danmark i så
fald reagere?
62
Tag en af dine daglige udfordringer på bedriften med på
kongressen. I denne session får du lejlighed til at præsentere den
for forskere fra Københavns og Aarhus Universitet og eksperter
fra SEGES. Lyt også til andre landmænds udfordringer, og spil ind
med dine idéer til løsninger. Alle er velkomne - også rådgivere,
studerende og andre. Vi tager udfordringer og idéer med ”hjem”
til videre udvikling.
HALM - SALG ELLER NEDMULDNING?
Jord har godt af, at vi efterlader halm i marken, men hvor meget
halm skal der til? Mange sælger halm til et kraft-/varmeværk og
får en hurtig indtægt, men hvad betyder det på sigt for jordens
kulstofindhold og frugtbarhed? Der præsenteres redskaber og ny
viden til brug, når man skal tage stilling til, hvordan halmen bør
anvendes.
40
JORD
FJERNELSE AF HALM VED FORSKELLIG DYRKNINGSPRAKSIS OG VIRKNING PÅ KULSTOFINDHOLD OG
FRUGTBARHED
KONSULENT BENTE ANDERSEN, PLANTEKONSULENTEN APS
ERFARINGER FRA PRAKSIS MED NEDMULDNING AF
HALM
INSPEKTØR LARS ERIK NIELSEN, BREGENTVED GODS
SLUG MANAGEMENT IN THE UK
PLANTEVÆRN
Slugs have become a major problem in agriculture and there are
very few options available for their control. This session provides
the newest knowledge on the biology of slugs and the experiences in the UK with slug control, using direct as well as indirect
control methods.
INTEGRATED SLUG CONTROL - THE UK PERSPECTIVE
CROP PROTECTION SCIENTIST CAROLINE NICHOLLS,
AHDB
Sessionen afholdes på engelsk.
18
PLANTEKONGRES 2017
For alle
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
73
NYE FORSØG MED GØDSKNING
I 2016 er der gennemført mere end 200 landsforsøg med
handels- og husdyrgødning. Hovedresultaterne af forsøgene
præsenteres, og betydningen for den kommende gødningssæson
diskuteres. Der vil bl.a. blive fokuseret på forsøg med gødskning
om efteråret, gødskning efter CULTAN-metoden, strategi for
gødskning af vinterraps og brugen af nitrifikationshæmmere til
gylle.
84
MÅLRETTET INDSATS
EU’S KRAV I ET JURIDISK PERSPEKTIV
PROFESSOR HELLE TEGNER ANKER, KU
SÅDAN SKAL DANMARK LEVE OP TIL EU’S KRAV
VICEFORMAND LARS HVIDTFELDT, L&F
IDÉLADEN
Maks. 45 deltagere.
29
KL. 10.45 - 11.30
PÅ KRYDS OG TVÆRS
INTRO OG OPSAMLING
AFDELINGSCHEF JENS ELBÆK, SEGES
HOLDET AF EKSPERTER
JORD
SPECIALKONSULENT ESKILD BENNETZEN, SEGES
GØDSKNING
PROFESSOR LARS STOUMANN JENSEN, KU
PLANTEVÆRN
SEKTIONSLEDER, PROFESSOR PER KUDSK, AU
ØKONOMI
LANDSKONSULENT MICHAEL HØJHOLDT, SEGES
GROVFODER
SPECIALKONSULENT TORBEN S. FRANDSEN, SEGES
SALGSAFGRØDER CHEFKONSULENT JON BIRGER PEDERSEN, SEGES
MILJØ
PROFESSOR MSO TOMMY DALGAARD, AU
NATUR
SPECIALKONSULENT WINNIE H. BRØNDUM, SEGES
MARKTEKNIK
SPECIALKONSULENT HENNING S. LYNGVIG, SEGES
GØDSKNING
RESULTATER AF LANDSFORSØG MED
HUSDYR- OG HANDELSGØDNING
LANDSKONSULENT, GØDSKNING, TORKILD
BIRKMOSE, SEGES
NATUR OG BIODIVERSITET - PRIORITERING, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
Om natur og landbrug er i synergi eller i konflikt, bliver diskuteret
meget. Hør indlæg med fokus på, hvorfor noget natur skal
prioriteres højere end andet. Få aflivet myter og få fakta om, hvor
konflikter mellem natur og landbrug opstår. Der bliver også sat
fokus på, om den nuværende forvaltning giver den bedste natur,
og hvad man som landmand kan gøre for naturen.
NATUR
MYTER OG FAKTA OM UDFORDRINGER OG
MULIGHEDER FOR NATUREN I LANDBRUGSLANDET
LANDSKONSULENT, NATUR, HEIDI BUUR HOLBECK,
SEGES
DANMARKS VIGTIGSTE NATUR - FORSLAG TIL
PRIORITERING OG FORVALTNING
BIOLOG OG FORSKNINGSASSISTENT, CAND.SCIENT
LARS BRØNDUM, NATURHISTORISK MUSEUM
PLANTEKONGRES 2017
19
PROGRAM PLANTEKONGRES
ONSDAG 18. JANUAR 2017
8
KL. 12.30 - 13.15
SVENSKE ERFARINGER MED CONSERVATION AGRICULTURE
Josef Appell fra Appell Agri Consulting AB var i 11 år driftsleder på
den kendte Gårdstånga Nygård i Skåne. Hør hans mange
erfaringer fra denne innovative bedrift og få masser af viden og
inspiration med hjem. På Gårdstånga Nygård er der praktiseret
pløjefri dyrkning i 15 år på 1.000 ha med sukkerroer, raps, korn og
græsfrø, som dyrkes med direkte såning og striptill.
19
TEKNIK TIL AFPUDSNING AF FRØGRÆS
MARKTEKNIK
VÆLG DEN BEDSTE MASKINE TIL AFPUDSNING AF
FRØGRÆS
SPECIALKONSULENT, MARKTEKNIK
HENNING SJØRSLEV LYNGVIG, SEGES
SÅDAN ”VINTERKLARGØRES” FRØMARKEN TIL
MAKSIMALT UDBYTTEPOTENTIALE
AVLSCHEF BIRTHE KJÆRSGAARD, DLF
MIKROORGANISMER - RØDDERNES VENNER
Hvad betyder de mikrobielle “samfund” i og omkring planterne?
Bakterier og svampe er mikrobielle samfund, som bl.a. bidrager til
hurtigere roddannelse. Et forskningsprojekt har undersøgt de
mulige effekter af længere tids tilførsel af NPK-gødning på de
mikrobielle samfunds sammensætning og funktion. Andet indlæg
holdes på engelsk.
CONSERVATION AGRICULTURE
FORDELE OG UDFORDRINGER VED DYRKNING EFTER
PRINCIPPERNE I CONSERVATION AGRICULTURE
KONSULENT JOSEF APPELL, APPELL AGRI CONSULTING
AB, SVERIGE
Skal rotorklipper, slagleklipper eller skiveklipper anvendes til
afpudsning af frøgræs? En ny FarmTest stiller skarpt på teknik og
strategi til afpudsning af tre frøafgrøder. Hør også DLF’s erfaringer
og anbefalinger til afpudsningsstrategier og til klargøring af
frømarken inden vinteren.
30
52
PLANTEBIOLOGI
MIKROBIOME - DET MIKROBIELLE SAMFUND DER
UNDERSTØTTER PLANTEVÆKST
ASSOCIATE PROFESSOR, PH.D. METTE H. NICOLAISEN,
KU
TIME OF EXPOSURE TO NPK-FERTILIZERS
INFLUENCE THE EFFECTS ON SOIL BACTERIAL
COMMUNITY DIVERSITY, STRUCTURE AND
FUNCTIONING
POSTDOC. INÊS MARQUES NUNES, NOVOZYMES
2. indlæg holdes på engelsk.
41
VÆKSTREGULERING
PLANTEKONGRES 2017
Referencetilstanden i relation til de nye vandområdeplaner er
udledningen af kvælstof til overfladevandet, som den var omkring
år 1900. Der vil blive gjort rede for, hvordan udledningen omkring
år 1900 er bestemt, og den fundne størrelse bliver diskuteret.
Derudover vil der blive gjort rede for, hvad det betyder for
landbrugets økonomi.
63
FACEBOOK SOM FORRETNINGSBOOSTER
Bliv klogere på, hvordan I som virksomhed får effekt via Facebook
og bruger siden til at løfte et taktisk mål for forretningen. Mød en
landmand, som mener, at landbruget er nødt til at åbne sig mere
mod omverdenen og ser facebook som en vigtig kommunikationskanal.
74
HØJERE KVÆLSTOFKVOTER
I 2016 blev kvælstofkvoten forøget med 17 pct. i forhold til 2015.
Hør en status for, hvor meget af den ekstra kvote der faktisk blev
anvendt, og hvad vi fik ud af det i udbytte og kvalitet. Der er også
forslag til, hvordan man skal agere i 2017 for at få optimal
udnyttelse af det ekstra kvælstof, hvordan lejesæd undgås og om
markplanen skal tilpasses.
85
MÅLRETTET INDSATS
SÅDAN ER UDLEDNINGERNE OMKRING ÅR 1900
FASTSAT
FORSKNINGSPROFESSOR BRIAN KRONVANG, AU
UDLEDNINGEN VAR STØRRE END ANGIVET AF AU,
DCE
CHEFKONSULENT CARL ÅGE PEDERSEN, SEGES
PÅ KRYDS OG TVÆRS
BRUG FACEBOOK STRATEGISK
HEAD OF SOCIAL, TINA MELLERGAARD, L&F
FACEBOOK ÅBNER VORES LANDBRUG
LANDMAND JONAS WÜRTZ MIDTGÅRD,
GO-GRIS I/S ”EVASMINDE”
GØDSKNING
SÅDAN BLEV DEN EKSTRA KVÆLSTOFKVOTE
ANVENDT OG UDNYTTET I 2016
PLANTEAVLSKONSULENT LARS SKOVGAARD LARSEN,
GEFION
DEN BEDSTE EFFEKT AF DE HØJERE
KVÆLSTOFKVOTER PÅ BUNDLINJEN
CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES
NATURE CONSERVATION IN IRELAND
In Ireland, they are experimenting with new motivating ways of
inspecting nature areas (Results based management). They have
an inspection procedure based on how the areas appear, and
farmers are motivated to ensure optimum conditions for the
nature. Farmers also have to attend compulsory training courses
in order to receive subsidies for nature conservation.
NATUR
AN IRISH APPROACH OF MOTIVATING FARMERS TO A
BETTER UNDERSTANDING OF NATURE CONSERVATION
DR. ANDY BLEGASDALE, NATIONAL PARKS AND
WILDLIFE DIVISION
Sessionen afholdes på engelsk.
PLANTEVÆRN
Med de øgede kvælstofnormer er der opstået en fornyet
interesse for vækstregulering i en række afgrøder. Desuden er
begrebet ”vækststimulering” kommet på mode igen, og der er
lavet forsøg flere steder bl.a. med tidlig brug af små doser
vækstreguleringsmiddel.
20
FASTSÆTTELSE AF MÅLSÆTNINGERNE I VANDOMRÅDEPLANER
For alle
DE NYESTE ERFARINGER MED VÆKSTREGULERING
OG BEHOVSVURDERING I VINTERSÆD
SPECIALKONSULENT
MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES
ERFARINGER MED ”VÆKSTSTIMULERING”
PLANTEAVSKONSULENT CARSTEN FABRICIUS, LMO
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
91
PESTICIDER I LUFTEN
PICO-SESSION
Er du til højt tempo og tæt debat? Så er vores
nye tiltag - pico-sessioner noget for dig. Fire
eksperter taler hver to minutter i rap. Derefter
går de til hver sit hjørne, og du følger efter den
ekspert, du ønsker at høre mere fra eller
snakke med. Der er således fire grupper i
resten af sessionen, og du kan skifte gruppe
undervejs. Der er kun plads til 40 deltagere.
PLANTEVÆRN
1. PROSULFOCARB I ØKOLOGISKE FRUGTER
HVAD ER PROBLEMET FOR ØKOLOGERNE?
ØKOLOGICHEF KIRSTEN HOLST, SEGES
2. KAN FORDAMPNING AF PROSULFOCARB
UNDGÅS?
SENIORFORSKER PETER BORGEN SØRENSEN, AU
Gentages i session 92 kl. 14.40.
3. KONTROL AF RESTER AF PROSULFOCARB
KEMIINGENIØR ANNETTE GROSSMANN,
FØDEVARESTYRELSEN
4. HVORFOR HOLDER LANDBRUGET IKKE BARE OP
MED AT BRUGE PROSULFOCARB?
LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN, JENS ERIK JENSEN, SEGES
PLANTEKONGRES 2017
21
PROGRAM PLANTEKONGRES
PROGRAM PLANTEKONGRES
ONSDAG 18. JANUAR 2017
KL. 13.30 - 14.15
ONSDAG 18. JANUAR 2017
9
CONSERVATION AGRICULTURE
53
DYRKNING OG EFFEKTER AF EFTERAFGRØDER
Efterafgrøder er et centralt element i Conservation Agriculture i
forhold til forbedring af jordstruktur, hæmning af ukrudt og
forbedring af næringsstofhusholdningen. Efterafgrøder udsået i
artsblandinger er nyt i Danmark, og landmænd øver sig stadig i at
opnå de positive effekter.
20
DYRKNING AF EFTERAFGRØDER I PRAKSIS
LANDMAND LARS-MARTIN KJØLLER,
ST. KANNIKEGÅRD APS, NEXØ
EFFEKTER AF EFTERAFGRØDER OVER OG UNDER
JORDEN
PLANTEAVLSRÅDGIVER SØREN SØNDERGAARD,
VESTJYSK LANDBOFORENING
OPTIMERING AF LOGISTIKKEN VED HØST
Hør resultaterne fra Aarhus Universitet og AGCO’s trådløse
logning af data direkte fra elektronikken på mejetærskere og
traktorer med frakørselsvogne. Hør også AGCO’s bud på, hvordan
resultaterne skal bruges til optimering omkring høst.
31
MARKTEKNIK
FORBEDRING AF HØSTKAPACITETEN VIA TRÅDLØSE
DATA FRA MASKINER
ADJUNKT MICHAEL NØRREMARK, AU
SÅDAN OPTIMERES LOGISTIKKEN
RESEARCH & ADVANCED ENGINEERING MANAGER
MORTEN BILDE, AGCO
BIOSTIMULANTER ØGER PLANTERS VÆKST
Der er i dag flere bioprodukter på markedet, der giver vækststimulering og inducerer resistens. I denne session kigger vi både på
ekstrakter og mikroorganismer, som understøtter vækst og øger
næringsstofoptagelse til gavn for planters og klodens sundhed.
PLANTEBIOLOGI
MIKROORGANISMER ØGER
NÆRINGSSTOFTILGÆNGELIGHEDEN FOR PLANTER
ASSOCIATE PROFESSOR OLE NYBROE, KU
RHIZOBIA IN LEGUMES
LEKTOR SIMONA RADUTOIU, AU
2. indlæg holdes på engelsk.
VANDRÅD I FOKUS
Vandrådene skal i henhold til Fødevare- og Landbrugspakken
spille en central rolle ved justering af vandområdeplanerne. Der er
gennemgående positive erfaringer med vandrådenes arbejde
med vandløb. Med udgangspunkt i dette vil der blive givet forslag
til vandrådenes virke i fremtiden.
64
MÅLRETTET INDSATS
VORES ERFARING MED AT FINDE OPTIMALE
LØSNINGER
FORMAND CARL CHRISTIAN PEDERSEN,
VANDRÅDET FOR LIMFJORDEN
EKSEMPLER PÅ ANDRE UDFORDRINGER SOM
VANDRÅDENE KAN LØSE
FORMAND FOR LIMFJORDSRÅDET JENS LAURITZEN
INNOVATIVE GODSER
På to godser er der skabt nye aktiviteter og indtægtskilder. De går
op i branding og nye forretningsidéer. Der skal være liv på godset,
og det skal være sjovt.
75
KL. 13.30 - 14.15
PÅ KRYDS OG TVÆRS
VISIONER, DRIFT OG PLANER FOR MØLLERUP GODS
GODSEJER ANNE SOPHIE GAMBORG, MØLLERUP GODS
GRADUATED FERTILISER APPLICATION IN ENGLAND
In England it has for a number of years been possible to subscribe
to nitrogen application maps based on NDVI from satellites, and
to phosphorus and potassium maps based on soil sampling. The
farmer Robert Fox has achieved good experiences from split
nitrogen application and he also graduates the application of
phosphorus and potassium.
GØDSKNING
HOW I USE VARIABLE APPLICATION OF NITROGEN,
PHOSPHORUS AND POTASSIUM ON MY FARM
FARMER ROBERT FOX, ENGLAND
Sessionen afholdes på engelsk.
42
HÅNDTERING AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS I 2017
I 2016 var der flere steder store problemer med angreb af lys
bladplet og knoldbægersvamp i vinterraps. Derfor er der fokus
på, om de vil give problemer igen i 2017, og hvordan det kan
undgås. Sædskiftesygdommene kransskimmel og kålbrok er også
aktuelle. Der skal også holdes fokus på skadedyrene i raps bl.a.
bladribbesnudebiller og på bekæmpelsestærsklerne for
skulpesnudebiller og -galmyg.
22
PLANTEKONGRES 2017
For alle
RAPS
SÅDAN HÅNDTERES SYGDOMME OG SKADEDYR I
VINTERRAPS 2017
LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN,
GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
86
ERSTATNINGSNATUR SOM ET NYT REDSKAB I FORVALTNINGEN
Regeringens naturpakke indeholder bl.a. forslag om erstatningsnatur. På sessionen diskuteres, om det giver mening at flytte
natur, hvornår det er muligt, og hvilke effekter og værdi det kan
have for landmanden. Desuden diskuteres overvejelser i forhold
til tab af eksisterende natur, ligesom prioritering af naturen og
muligheder for at etablere ny og bedre natur bliver fremlagt.
NATUR
NÅR NATUREN FLYTTER PLADS - MULIGHEDER OG
UDFORDRINGER
NATURMEDARBEJDER, BIOLOG LAUS GRO-NIELSEN,
HJØRRING KOMMUNE
OPSKRIFTEN PÅ NY NATUR: PRIORITERING,
MULIGHEDER, EFFEKTER OG KONKRETE
ANVISNINGER
SENIORRÅDGIVER BETTINA NYGAARD, AU
PLANTEKONGRES 2017
23
PROGRAM PLANTEKONGRES
ONSDAG 18. JANUAR 2017
10
KL. 14.40 - 15.25
JORDBEARBEJDNING OG PESTICIDER
Jordbearbejdning påvirker overfladelagenes struktur. Herved
påvirkes vandføringsevnen i hele jordprofilen og hermed risikoen
for tab af pesticidrester til dræn og vandløb. Jordbearbejdningen
har også indflydelse på pesticidanvendelsen, og i samspil påvirkes
en række jordlevende organismer med betydning for jordens
frugtbarhed.
21
SÅDAN VÆLGES DEN RETTE SPRØJTETEKNIK
LAD AFGRØDERNE BESTEMME VALGET AF
SPRØJTETEKNIK
MASKINKONSULENT SØREN GEERT JØRGENSEN,
GEFION
DET RIGTIGE DYSEVALG TIL SPRØJTNING VED
VANDLØB OG TIL FOREBYGGELSE AF PROSULFOCARB
PROBLEMATIKKEN
LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN,
POUL HENNING PETERSEN, SEGES
PLANTEBIOLOGI
STATUS FOR BAKTERIEN BACILLUS THURINGIENSIS
- EFFEKTER OG OVERLEVELSE I MILJØET
SENIORFORSKER NIELS BOHSE HENDRIKSEN, AU
CLONOSTACHYS ROSEA - EN SVAMP DER KAN
BEKÆMPE SYGDOMME I KORN
LEKTOR BIRGIT JENSEN, KU
WINTER OIL SEED RAPE - THE GERMAN WAY
Winter oil seed rape is an important agricultural crop in Northern
Germany and has been for several years. The German approach
with fertilization in combination with the use of plant growth
regulators can be an important source of inspiration for the
Danish producers of winter oil seed rape. Sessionen afholdes på
engelsk.
24
MARKTEKNIK
BIOPESTICIDER ER NATURENS EGNE FJENDER
PLANTEKONGRES 2017
For alle
RAPS
WINTER OIL SEED RAPE - THE GERMAN WAY
PRODUKTMANAGEMENT INTERNATIONAL
RENE BRAND, NORDDEUTSCHE PFLANZENZUCHT
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
KOLLEKTIV INDSATS - UDEN FOR DYRKNINGSFLADEN
En frivillig og kollektiv indsats skal ifølge Fødevare- og Landbrugspakken reducere kvælstofudledningen til overfladevand med
3.800 tons. Det kan bl.a. være ved etablering af vådområder og
minivådområder. Der vil blive præsenteret en allerede gennemført oplandsproces.
65
RÅDGIVER I DET POSTFAKTUELLE SAMFUND
I udlandet er man misundelige på den danske uafhængige
rådgivning, men vi oplever nu, at den type rådgivning er kommet
under pres, og firmarådgivningen vinder frem. Er tiden løbet fra
de langsomme forsøg, eller er de såkaldt uvildige rådgivere ikke
gode nok til at sælge varen? Mød også en landmand, som
”plukker” sine rådgivere, og hør hvilke kriterier, som er afgørende.
EFFEKTER PÅ JORDLEVENDE ORGANISMER OG
ØKOSYSTEMFUNKTIONER
SENIORFORSKER SØREN O. PETERSEN, AU
Hør om en række mikroorganismers effekt som pesticider. Hvad
kan de, og hvad kan de ikke? Der er et samspil mellem patogener
og deres mulige fjender. Dette forhold er vigtigt at kende til for at
kunne udvikle bæredygtige og markedsparate biopesticider, som
gavner miljøet. Det vil styrke vores viden omkring sygdomsbekæmpelse i planter og vil have en stor effekt på miljøet.
43
CONSERVATION AGRICULTURE
JORDBEARBEJDNINGENS INDFLYDELSE PÅ
PESTICIDUDVASKNING TIL MARKDRÆN
LEKTOR CARSTEN TILBÆK PETERSEN, KU
Valg af sprøjteteknik er en balance mellem at sikre tilstrækkelig
kapacitet med optimal teknik, og samtidig sikre den bedst mulige
effekt og økonomi. Hør også om kravene til dysevalg, som
muliggør sprøjtning tættere på vandløb og om forebyggelse af
Prosulfocarb problematikken.
32
54
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
76
EN GOD OPLANDSPROCES VED HAGENS MØLLEBÆK
MILJØKONSULENT ANDERS LEHNHARDT,
LANDBO-LIMFJORD
PÅ KRYDS OG TVÆRS
UVILDIG RÅDGIVNING GIVER BEDST ØKONOMI
PLANTEAVLSKONSULENT OLE SCHOU, GEFION
SÅDAN ”PLUKKER” JEG DEN BEDSTE RÅDGIVNING
FORVALTER PER KJELDSEN, VALDEMARSKILDE
LANDBRUG
GØDSKNING
FORSYNING AF AFGRØDERNE MED FOSFOR UNDER
EN NY FOSFORREGULERING
CHEFKONSULENT LEIF KNUDSEN, SEGES
EN NY HÅNDHOLDT METODE TIL BESTEMMELSE AF
PLANTERS BEHOV FOR FOSFOR DIREKTE I MARKEN
PH.D. STIPENDIAT ANDREAS CARSTENSEN, KU
NATURPLEJE I STOR SKALA
På Læsø i Danmarks største naturplejeprojekt - ”LIFE Læsø” er
naturplejen sat i system, så plejen nu er gjort rentabel, og kød fra
de græssende dyr bliver afsat til en god pris. Helårsgræsning kan
både give god naturpleje og bedre økonomi. Hør om fordele og
ulemper.
92
PLACERING AF - OG STØTTE TIL - MINIVÅDOMRÅDER
ENHEDSCHEF MARIE GULDBORG,
NATURERHVERVSTYRELSEN
FOSFOR TIL AFGRØDERNE
En årrække med lav tilførsel af fosforgødninger på især planteavlsbrug har givet faldende fosfortal. Kan vi forudsige, hvornår
manglende fosforgødskning giver udbyttetab? Der er udviklet en
ny metode, som kan bestemme en plantes behov for fosforgødskning. Virkningsmekanismen bag metoden præsenteres, og der
gives eksempler på anvendelsen under markforhold.
87
MÅLRETTET INDSATS
PESTICIDER I LUFTEN
PICO-SESSION
Er du til højt tempo og tæt debat? Så er vores
nye tiltag - pico-sessioner noget for dig. Fire
eksperter taler hver to minutter i rap. Derefter
går de til hver sit hjørne, og du følger efter den
ekspert, du ønsker at høre mere fra eller
snakke med. Der er således fire grupper i
resten af sessionen, og du kan skifte gruppe
undervejs. Der er kun plads til 40 deltagere.
NATUR
SUCCESEN FRA LÆSØ
SKOVRIDER JESPER A. BLOM HANSEN,
NATURSTYRELSEN VENDSYSSEL
PLANTEVÆRN
1. PROSULFOCARB I ØKOLOGISKE FRUGTER
HVAD ER PROBLEMET FOR ØKOLOGERNE?
ØKOLOGICHEF KIRSTEN HOLST, SEGES
2. KAN FORDAMPNING AF PROSULFOCARB UNDGÅS?
SENIORFORSKER PETER BORGEN SØRENSEN, AU
Gentagelse af session 91 kl. 12.30.
3. KONTROL AF RESTER AF PROSULFOCARB
KEMIINGENIØR ANNETTE GROSSMANN,
FØDEVARESTYRELSEN
4. HVORFOR HOLDER LANDBRUGET IKKE BARE OP
MED AT BRUGE PROSULFOCARB?
LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN, JENS ERIK JENSEN, SEGES
PLANTEKONGRES 2017
25
PROGRAM PLANTEKONGRES
PROGRAM PLANTEKONGRES
ONSDAG 18. JANUAR 2017
11
KL. 15.40 - 16.25
CONSERVATION AGRICULTURE MED LAVT GLYPHOSAT FORBRUG
Pløjefri dyrkning har rygte for et øget forbrug af pesticider og
herunder specielt glyphosat. Et øget pesticidforbrug er tegn på et
dyrkningssystem i ubalance - oftest på grund af et ensidigt
sædskifte. Når der sås direkte uden harvning, er det muligt at
dyrke med lavt forbrug af glyphosat og andre pesticider.
CONSERVATION AGRICULTURE
ONSDAG 18. JANUAR 2017
55
NYT OM UKRUDT
Resultater og erfaringer med bekæmpelse af ukrudt i 2015/16.
Fokus er på bekæmpelse af græsukrudt i vintersæd, ukrudtsbekæmpelse ved tidlig såning og ukrudt i vårsæd. Jordens frøindhold
er undersøgt i de samme danske marker med 25 års mellemrum.
Hvad betyder ændringerne i frøindholdet for nutidens ukrudtsbekæmpelse?
INGEN JORDBEARBEJDNING ER DEN BEDSTE
STRATEGI MOD FRØUKRUDT
SENIORFORSKER PETER KRYGER JENSEN, AU
SÅDAN HOLDER JEG ET LAVT FORBRUG AF
UKRUDTSMIDLER
DRIFTSLEDER HENRIK TERP, SANDERUMGÅRD
KL. 15.40 - 16.25
PLANTEVÆRN
NYT FRA LANDSFORSØGENE OG AU’S FORSØG
LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN,
POUL HENNING PETERSEN, SEGES
ÆNDRINGER I AGERJORDENS FRØBEHOLDNING
OVER 50 ÅR
FHV. AFDELINGSLEDER VED STATSFRØKONTROLLEN,
DR. AGRO. HANS ARNE JENSEN
Gentagelse af session 35 tirsdag kl. 14.00.
22
POTENTIALE I EN EKSTRA BÆLTESEKTION
Aarhus Universitet og SEGES har målt reduktionen af marktrykket
ved montering af en RollMax bæltesektion på en gyllevogn. Hør
de spændende resultater og AU’s bud på, hvad vi kan opnå ved at
reducere marktrykket.
33
MARKTEKNIK
FARMTEST - REDUCERER ROLLMAX BÆLTESEKTION
MARKTRYKKET?
MASKINKONSULENT KARL JØRGEN NIELSEN,
KJN MASKINRÅDGIVNING
FORDELE VED AT NEDSÆTTE MARKTRYKKET MED
EN EKSTRA BÆLTESEKTION
SENIORFORSKER MATHIEU LAMANDÉ, AU
NYT OM SYGDOMME OG SKADEDYR
PLANTEVÆRN
Årets resultater med bekæmpelse af sygdomme og skadedyr i
landsforsøgene præsenteres. Fokus er på nye strategier for
bekæmpelse af Septoria, bekæmpelse af hvedegalmyg,
merudbytter ved bekæmpelse af sene rustangreb i rug og
økonomien i svampebekæmpelse i hestebønner. Fungicidresistens er et stigende problem. Er der udsigt til, at danske landmænd vil få adgang til nye fungicider?
NYT FRA LANDSFORSØGENE 2016
LANDSKONSULENT, PLANTEVÆRN,
GHITA CORDSEN NIELSEN, SEGES
66
MEAN MANAGEMENT
Adskillige studier har vist, at jo højere stolthed, engagement og
tilfredshed blandt medarbejdere, jo højere lønsomhed og
effektivitet i virksomheden. Men moralen er, at en essentiel
komponent i stolthedens DNA er, at medarbejderne kan forstå
meningen og formålet med det, de laver. Et foredrag om
nødvendigheden af at skabe mening, effektivitet, fremdrift og
forandring i din organisation.
77
MIKRONÆRINGSSTOFFER - FUP ELLER FAKTA?
Der bruges hvert år mange penge på mikronæringsstoffer i dansk
landbrug, men rentabiliteten er ikke altid sikker. På trods af
mange Landsforsøg med mikronæringsstoffer gennem årene har
det for mange af stofferne været vanskeligt at opnå økonomiske
merudbytter i forsøgene. Tilførsel af visse mikronæringsstoffer
som f.eks. mangan kan dog have store positive effekter.
STATUS OG FREMTIDSUDSIGTER FOR
SVAMPEBEKÆMPELSEN I KORN
SENIORFORSKER LISE NISTRUP JØRGENSEN, AU
PÅ KRYDS OG TVÆRS
MEAN MANAGEMENT
FILOSOF OG ERHVERVSMAND MORTEN ALBÆK,
VOLUNTAS INVESTMENT & ADVISORY A/S
GØDSKNING
HER KAN DER VÆRE BEHOV FOR TILFØRSEL AF
MIKRONÆRINGSSTOFFER
PROFESSOR SØREN HUSTED, KU
PLANTEANALYSER SOM VÆRKTØJ TIL FASTSÆTTELSE
AF BEHOV FOR MIKRONÆRINGSSTOFFER
SPECIALKONSULENT HANS SPELLING ØSTERGAARD,
SEGES
Gentagelse af session 34 - tirsdag kl. 13.00
44
STYR RAPSEN, SÅ DU FÅR MAKSIMALT UDBYTTE
Når vinterrapsen skal give topudbytte kræver det stor opmærksomhed på rapsens vækst og udvikling. I 2017 er kvælstofnormerne baseret på afgrødernes behov. Så hvordan sikres det, at de
øgede kvælstofmængder også giver maksimalt økonomisk
udbytte? Fokus er på mulighederne for at styre udviklingen i
foråret via kvælstofstrategien og vækstregulering.
26
PLANTEKONGRES 2017
For alle
RAPS
STYR RAPSEN VIA GØDSKNINGEN
LANDSKONSULENT, GØDSKNING,
TORKILD BIRKMOSE, SEGES
VÆKSTREGULERING OM FORÅRET - HVORNÅR,
HVORDAN OG KAN DET UNDVÆRES?
SPECIALKONSULENT
MARIAN DAMSGAARD THORSTED, SEGES
For landmænd og andre som ønsker at
få viden, der kan bruges på bedriften.
For rådgivere og andre som ønsker en teoretisk
og mere dybdegående gennemgang af et emne.
88
DIGERS HISTORIE, NATURVÆRDI OG LOVGIVNING
Digerne fortæller historien om landskaber og tidligere landbrugsdrift, og de er samtidig levested for en lang række dyr og planter.
For nogle landmænd er digerne dog mest i vejen. Så kom og hør
mere om digernes værdi, og hvordan reglerne er på området.
NATUR
NATURVÆRDIEN I DIGER OG ANDRE PERMANENTE
STRUKTURER I AGERLANDET
POST. DOC. ANDREA ODDERSHEDE, AU
REGLERNE OM DIGERNES BESKYTTELSE, SAMT
HISTORISKE OG LANDSKABELIGE FUNKTION
SPECIALKONSULENT JONAS VALHØJ KLEFFEL NIELSEN,
SEGES
PLANTEKONGRES 2017
27
ADRESSER
IT-STAND
PARKERING
MCH Messecenter Herning, P-syd, Kaj Zartows Vej 5,
v. JYSKE BANK BOXEN og MCH ARENA, 7400 Herning
I foyeren på Kongrescentret kan du få demonstreret SEGES´
nyeste programmer til markbruget.
FAGLIGE UDSTILLINGER
KONGRESAFHOLDELSE
MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, 7400 Herning
OVERNATNING
Bestil overnatning hos visitherning.dk - tlf. 9627 2235.
FORPLEJNING I PAUSER
FOTO: BODIL PEDERSEN, SEGES
PRAKTISKE OPLYSNINGER
TILMELDING
PRISER
Du tilmelder dig kongressen på plantekongres.dk. Her vælger
du de sessioner, som interesserer dig mest, og du kan tilkøbe
frokoster og evt. den festlige kongresmiddag.
Du kan deltage i kongressen fra en halv til to dage.
Det er gebyrfrit at tilmelde sig indtil 5. januar. Tilmelding og
ændringer efter den 5. januar udløser et ekspeditionsgebyr på
kr. 300.
Der er nyt tilmeldingssystem, og du kan vælge at betale med
kreditkort ved tilmelding. Det er muligt i stedet at få tilsendt en
faktura til betaling efter kongressen. Det koster 75 kr.
PRISER
Bemærk, at der nu er stillet kaffe og the frem til deltagerne
under HELE kongressen.
Tirsdag formiddag
Gratis
KONGRESDELTAGELSE
Du kan også møde op på kongressen og tilmelde dig direkte i
standen i Herning Kongrescenter.
Onsdag eftermiddag
750 kr.
Session 80 og 81 - årsmøde for frø
Gratis*
ÆNDRINGER/AFBESTILLING
Betaling via faktura
75 kr.
Udsendelse af adgangstegn
50 kr.
Gebyr for tilmelding/ændring efter den 5/1-17
300 kr.
FROKOST TIRSDAG OG ONSDAG - PRIS PR. FROKOST
Følg med på facebook (facebook.com/Plantekongres), hvor du også kan spille ind med gode ideer og oplevelser på kongressen.
FROKOST
I år kan vi både tirsdag og onsdag tilbyde to forskellige
frokoster.
Bestil frokost ved tilmelding.
FROKOSTANRETNING - 149 kr.
En lækker anretning med fisk, pålæg, lunt, brød, croissant
og incl. 1 øl/vand.
149 kr.
Frokostbuffet med lune retter, fisk, ostebord mv.
inkl. 1 øl/vand
199 kr.
eller
Tirsdag aften
570 kr.
FROKOSTBUFFET - 199 kr.
En stor buffet med flere slags pålæg, fisk og lune retter
samt oste med lækkert brød inkl. 1 øl/vand.
Administrationsgebyr bordbestilling
250 kr.
Denne frokost foregår i Teaterkælderen.
(Begrænset antal pladser)
KONGRESMIDDAG (se side 30)
* Deltager du i det gratis årsmøde for frø (session 80 og 81),
reduceres prisen for kongresdeltagelse forholdsmæssigt.
PLANTEKONGRES 2017
FÅ NYHEDER OM KONGRESSEN
Frokostanretning med lunt inkl. 1 øl/vand
Priserne er eksklusiv moms.
28
Ved spørgsmål om tilmelding:
Mette Johansen, [email protected], 8740 5302.
På plantekongres.dk kan du op til kongressen finde nyheder og læse om de enkelte sessioner.
570 kr.
Tilmelder du dig senest den 5. januar, kan du vælge enten
gebyrfrit at få en mail med dit personlige adgangstegn med
program til selv-print i uge 2, eller at få det tilsendt med posten
mod et gebyr på kr. 50. Efter den 5. januar er det kun muligt
med selv-print eller udlevering på kongressen mod gebyr på kr.
50.
SPØRGSMÅL
ÅRSMØDE
Onsdag formiddag
ADGANGSTEGN
Gratis på nettet
De fleste indlægsholdere skriver et kort sammendrag (en
artikel) med hovedpunkterne fra deres indlæg. Cirka en uge før
kongressen kan du finde sammendrag af indlæggene på
plantekongres.dk.
Så kan du forberede dig inden kongressen, eller du kan se sammendragene på din tablet eller bærbare pc under kongressen.
BEMÆRK SAMME LAVE PRISER
SOM PÅ PLANTEKONGRES 2016
750 kr.
Vi tager forbehold for mindre ændringer i sessionerne som
følge af afbud mv. Se eventuelle ændringer på plantekongres.
dk.
KONGRESBILAGET
Øvrige spørgsmål:
Henrik Buus, [email protected], 8740 5420.
Tirsdag eftermiddag
Afbestiller du helt eller delvist din tilmelding til Plantekongressen efter den 5. januar 2017, godtgøres kun prisen for bestilte
måltider.
I kagepauser formiddag og eftermiddag er der kage og dansk
frugt til din kaffe/the. Under hele kongressen er der sat flasker
med kildevand frem.
Kom og se de spændende udstillinger i Kongressalen.
BEMÆRK, AT DER ER ET BEGRÆNSET ANTAL PLADSER.
FOTO: HERNING KONGRESCENTER
PLANTEKONGRES 2017
29
OBS!
KONGRESMIDDAG
Tilmelding til kongresmiddagen sker sammen
med tilmelding til kongressen på plantekongres.dk.
PARKÉR BILEN OG TA´ BUSSEN
TIRSDAG DEN 17. JANUAR 2017
KL. 19.00-00.30
I HERNING KONGRESCENTERS KONCERTSAL
TA’ DE GRATIS SHUTTLEBUSSER BEGGE DAGE
BUSSTOPPESTEDER
MESSECENTRET
Lige uden for Jyske Bank Boxen.
FORFRISKNING
Fra kl. 17.30 kan du få en forfriskning på dit adgangstegn i
Kobberbaren i foyeren.
MIDDAG
Kl. 19.00 serveres en lækker tre-retters menu med vine ad
libitum.
Der er uddeling af 15. juni Fondens Naturpris.
DANS
Efter middagen spiller bandet - DE STRANDEDE HVALER - op
til dans. Traditionen byder, at dansegulvet er fyldt, indtil festen
slutter kl. 00.30. I foyeren opstilles caféborde, så der kan hyggesnakkes under mere rolige former.
KONGRESCENTRET
Lige uden for Herning Kongrescenter.
PØLSEVOGN
Kl. 23.30 er der natmad ved pølsevognen. VÄDERSTAD er
sponsor.
PRIS
Prisen for hele arrangementet er 570 kr. Drikkevarer efter middagen købes i barerne.
BORDBESTILLING
Indtil mandag den 9. januar 2017 kl. 16.00 kan grupper
reservere plads sammen til kongresmiddagen.
Det koster 250 kr. pr. gruppe.
Det kan være svært at finde en p-plads i Herning. Sæt derfor
bilen ved Messecenter Herning, P-syd, Kaj Zartows Vej 5, 7400
Herning - ved Jyske Bank BOXEN/MCH Arena.
Skal du ud til bilen ved Messecentret efter kongresmiddagen,
kan du få udleveret en taxabon af MCH-personale under middagen.
Fra Jyske Bank BOXEN - kan du tage de gratis shuttlebusser, som kører non-stop mellem Messecentret og Herning
Kongres­center.
Hvis du vil tage chancen og parkere i Herning by, så kan du på
plantekongres.dk gratis downloade en parkeringsbillet til de
offentlige parkeringspladser i byen.
Turen tager ca. 8 minutter. Busserne kører:
tirsdag kl. 8.00 - 19.00 og onsdag kl. 7.30 - 17.30.
RESERVÉR BORD ONLINE PÅ PLANTEKONGRES.DK.
Fakturaen sendes til kontaktpersonen efter kongressen.
Bandet “DE STRANDEDE HVALER” spiller op til dans.
P
30
PLANTEKONGRES 2017
A1
Vardev
ej
Alle er velkomne til at kigge forbi og få en
snak om jobs, projekter og andre ideer.
Jyske
Bank
BOXEN
M
D
vej
Messe
BUSSTOP
PORT 8/GATE 8
G
B
E
F
H
L
PORT 1/GATE 1
INDGAN
J
G VEST
/WEST
MCH ARENA HERNING
INDGANG SYD
SOUTH ENTRANCE
INDGANG SYD 2/ SOUTH ENTRANCE 2
K
ENTRAN
CE
PORT 3/GATE 3
Vardevej
TUNNEL TIL INDGANG VEST
TUNNEL TO MAIN ENTRANCE
P
- Syd/South
j
A2
ANCE
tow
sve
Studerende, nyansatte og arbejdsgivere
sætter hinanden stævne tirsdag den 17.
januar kl. 17.30- 19.00. Det er ganske
uformelt, og foregår i foyeren, hvor der
også serveres forfriskningen inden kongresmiddagen.
ST ENTR
P
- Vest/West
TUNNEL TIL INDGANG SYD
TUNNEL SOUTH ENTRANCE
Zar
KARRIERE-DATING
G ØST/EA
C
- Øst/East
Vardevej
Kaj
M
ÅRHUS
VIBORG
HOLSTEBRO
RINGKØBING
SKIVE
INDGAN
vej
esse
VEJL
E
ÅRHU
S
VIBO
RG
HOLS
T
SKIV EBRO
E
Kig efter skiltene.
PLANTEKONGRES 2017
31
FOTO: DANIEL EMAMI JENSEN
LÆS NYHEDER OM KONGRESSEN PÅ
PLANTEKONGRES.DK OG
FACEBOOK.COM/PLANTEKONGRES/
SES VI PÅ PLANTEKONGRES 2017?
DIN PLANTEKONGRES
Du sammensætter din personlige
plantekongres. Med 92 sessioner at
vælge mellem er det ingen kunst at
designe et spændende program, som
passer med dine interesser. På
plantekongressen finder du den
nyeste viden, inspiration, debat og
sessioner, som kalder på eftertanke
eller giver ny energi.
FÅ SVAR PÅ
• Mere N - hjalp det på bundlinjen?
• Hvad sker der med prosulfocarb og
glyphosat?
• Hvorfor og hvor rammer klimapakken?
• Hvordan gennemføres digitaliseringen
på bedriften med gigadata fra sensorer
og satelitter?
• Kan naturen flyttes?
SESSION 48
ANDERS AGGER
KONGRESSEKRETARIAT
SEGES P/S
T +45 8740 5488
Agro Food Park 15
E [email protected]
DK 8200 Aarhus N
W plantekongres.dk