En udfordrende sygeplejepraksis
En udfordrende sygeplejepraksis – et bachelorprojekt omhandlende somatiske sygeplejersker og deres møde med den psykisk lidende patient Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 En udfordrende sygeplejepraksis – et bachelorprojekt omhandlende somatiske sygeplejersker og deres møde med den psykisk lidende patient Modul 14 Ekstern prøve Antal tegn: 71.983 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 & Ida Nielsen 675232 Klasse: F2012D Afleveringsdato: d. 02.06 2015 Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Jane Lorentzen Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni 2012 - § 18, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Christine Emilie Westfahl Jørgensen & Ida Nielsen Underskrift Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Resume Formålet med projektet er at belyse de udfordringer somatiske sygeplejersker oplever i mødet med patienten indlagt i somatisk regi, der derudover har en psykisk lidelse. Disse udfordringer opstår, når somatiske sygeplejersker ikke er i stand til at varetage denne enkelte patients fulde sygeplejebehov - herunder både fysiske og psykiske sygeplejebehov. Tre forskningsartikler danner empirien for projektet og understøttes af teoretikerne: Katie Eriksson, Phil Barker og Merry E. Scheel. Projektet er hermeneutisk og fænomenologisk inspireret. Ud fra analysen er der udledt fire hovedtemaer: Holdninger, Ikke vores rolle, Manglende kompetenceniveau og Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer. Der konkluderes at somatiske sygeplejersker er præget af negative holdninger til mennesker med psykiske lidelser. Det er derfor nødvendigt, at de negative holdninger vendes til positive holdninger for at kunne varetage patientens fulde sygeplejebehov og derved opnå en ægte omsorgsrelation. Abstract The aim of the BA project is to explore the challenges somatic nurses experience in the encounter with the patient with mental illness, who is hospitalized in the somatic department. The challenges arise when somatic nurses are not able to handle the individual patient's full nursing needs - including both physical and psychological conditions. Three research articles provide data for the project and are supported by the theorists Katie Eriksson, Phil Barker and Merry E. Scheel. The project is hermeneutically and phenomenologically inspired. From the analysis four main themes are given: Attitudes, Not Our Role, Lack of Competence and Nurse's Society Related Challenges. It is concluded that somatic nurses are affected by negative attitudes towards these patients. It is necessary that these negative attitudes changes to positive attitudes in order to take full care of the patient's nursing needs and thereby achieve a genuine professional caring relationship. Forsidebillede Vores forsideillustration er fundet via www.cmo.com.au. Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for valg af klinisk sygeplejefaglig problemstilling side 1 2 Klinisk sygeplejefaglig problemstilling side 1 2.1 Liaison – sammenhængen mellem psykiatri og somatik side 1 2.2 Patientperspektiv side 2 2.3 Sygeplejerskeperspektiv side 4 2.4 Etikperspektiv side 5 2.5 Samfundsperspektiv side 5 2.6 Litteratursøgning side 6 3. Afgrænsning side 8 4. Problemformulering side 8 5. Metode og teori side 9 5.1Videnskabsteoretisk position side 9 5.2Metode side 10 5.2.1 Empiriindsamling side 10 5.2.2 Etiske og juridiske overvejelser side 12 5.3 Analysestrategi side 12 5.4 Teori side 14 6. Analyse 6.1 Holdninger side 14 side 15 6.1.1 Fordømmende holdninger side 16 6.1.2 Positive holdninger side 18 6.2 ”Ikke vores rolle” side 21 6.3 Manglende kompetenceniveau side 22 6.3.1 Frygt 6.4 Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer side 25 side 26 7. Diskussion side 28 8. Konklusion side 30 9. Perspektivering side 31 10. Litteraturliste side 33 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Bilag 1. Systematisk emnesøgning fra Cinahl 1.1 Kritiske vurdering af kvantitativ artikel: Attitudes towards people with mental illness: a crosssectional study among nursing staff in psychiatric and somatic care. 2. Systematisk emnesøgning fra PubMed 2.1 Kritisk vurdering af kvantitativ artikel: Compentence of general practice nurses caring for patient with mental Health problems in somatic departments. 3. Systematisk emnesøgning fra PsycInfo 3.1 Kritisk vurdering af kvalitativ artikel: The mixed attitudes of nurse’s to caring for people with mental illness in rural general hospital. Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 1. Baggrund for valg af klinisk sygeplejefaglig problemstilling Som sygeplejerske møder man mange forskellige patienter med forskellige diagnoser, hvilket bidrager til en del udfordringer i arbejdet med mennesker. Men uanset om patienten fejler noget fysisk eller psykisk, er den grundlæggende sygepleje, som sygeplejersken udfører, den samme (Henderson 2012). Via et litteraturstudie ønsker vi i dette bachelorprojekt at undersøge relationen mellem den somatiske sygeplejerske og den somatisk syge patient med en psykisk lidelse. I næste afsnit uddybes perspektiver i forhold til denne relation. Vi vælger dette emne, da vi begge gennem vores uddannelse har erfaret, at sygeplejesker ofte bliver usikre, når de møder patienter, der kræver sygepleje uden for deres eget speciale. Der er derfor stor risiko for, at patienten ikke får opfyldt sit fulde sygeplejebehov, og derudover kan der være større risiko for utilsigtede hændelser (Dansk Patient Sikkerheds Database 2015). 2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling I følgende afsnit præsenteres forskellige perspektiver omhandlende udfordringer, der ses mellem somatisk og psykiatrisk regi med fokus på sygeplejerske-patientrelationen. Endvidere introduceres der til de samfundsmæssige og etiske udfordringer sygeplejersken møder i sit virke. Afslutningsvis belyses litteratursøgningen, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af dette afsnit samt vigtige overvejelser omkring denne litteratursøgning. 2.1 Liaison – sammenhængen mellem somatik og psykiatri Liaison er fransk og betyder sammenhæng eller forbindelse (Poulsen 2012). Liaisonpsykiatrien startede i 1920 i USA og kom til Danmark i 1994. Allerede i 1980’erne begyndte interessen for samspillet mellem det psykiske og fysiske og dennes betydning af at forebygge og sundhedsfremme at vokse (Bruun 2012). Liaisonpsykiatri, der er et subspeciale indenfor psykiatrien, søger at ophæve grænsen mellem psykiske og somatiske lidelser. Liaisonpsykiatrien beskæftiger sig med to dele. Den ene del har fokus på behandling af patienter med somatisk sygdom, der derudover har en psykisk lidelse. 33 % af disse patienter, får den psykiske lidelse på grund af en Side 1 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 alvorlig somatisk sygdom. Det kan eksempelvis være en patient med alvorlig kræft, der under sygdomsforløbet udvikler en svær depression. Den anden del af liaisonpsykiatrien har fokus på behandling af patienter med somatoforme lidelser uden en påviselig somatisk tilstand. Denne interesse er stadig relevant i dag, når personale fra Centre for Liaisonpsykiatri tager ud på somatiske afdelinger og tilser patienter (Bruun 2012). Ifølge Bruun (2012) er der permanente liaisonpsykiatriske enheder tilknyttet i København og Århus. For os at se, er det vigtigt med et tæt samarbejde mellem somatik og psykiatri for at sikre patienten den mest optimale behandling uanset indlæggelsesårsag. Vi stiller os derfor undrende over det manglende fokus på netop dette subspeciale. Via en litteratursøgning på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside med søgeordet liaisonpsykiatri, forekommer fire resultater, hvor kun en artikel omhandler ovenstående område. Derudover er det belyst i en rapport fra Danske Regioner (2011), at psykiatriske patienters levetid forkortes med op til 20 år og at 60 % af dette skyldes somatiskemedicinske tilstande. Eksempelvis har patienter med en skizofreni, dobbelt så stor dødelighed på grund af hjertekarsygdom samt tre gange så stor risiko for udvikling af diabetes. Derfor er det endnu så vigtigt med det tætte samarbejde mellem somatik og psykiatri, da mange patienter i løbet af deres levetid vil komme i kontakt med begge regi. Dette stiller krav til sygeplejersken, uanset fagområde, om at have en viden samt forståelse for og besidde de kundskaber, at kunne varetage sygepleje inden for alle Hendersons fjorten behovsområder (Henderson 2012). 2.2 Patientperspektiv ”En kvinde på 37 år henvender sig i den medicinske modtagelse på Århus Sygehus med stærke mavesmerter. Kvinden har i en årrække været psykiatrisk patient. Hun oplever, at personalet i den medicinske modtagelse er afvisende. ”Den undersøgende læge blev ved med at sige, at jeg ikke hørte til på skadestuen, men skulle tage ud i psykiatrisk modtagelse i stedet - heldigvis havde jeg min mor med, som bankede i bordet for at få mig indlagt.” Ved indlæggelsen konstateres det, at kvinden har tarmslyng, og hun opereres akut” (Larsen 2008 side 1). Side 2 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Til trods for vigtigheden af det tætte samarbejde, er ovenstående citat et billede på den skarpe opdeling af det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen. Dette gør det vanskeligt som patient at opnå en optimal behandling, hvor det især er de psykiatriske patienter, der oplever en mistro ved mødet med det somatiske sundhedspersonale. I sidste ende kan det føre til, at fysisk sygdom overses eller underbehandles. Dette kan skyldes at personalet på somatiske afdelinger mangler viden og dermed har svært ved at håndtere patienter med psykisk sygdom. For patienterne kan dette opleves som stigmatiserende (Larsen 2008). Måske sker denne stigmatisering da mange, både sundhedspersonale og det omkringliggende samfund, forbinder psykisk syge med ”farlighed”. Det er desværre en fælles opfattelse i vores samfund, at mennesker med psykiske lidelser er ”farlige”. Dog bør denne fordom ikke være tilstede hos sygeplejersken, da hun bør have en viden fra sygeplejerskeuddannelsen, der skoler til at kunne varetage pleje inden for både psykiatri og somatik (Vendsborg 2011). Hvis patienten ikke lever op til rollen som den ”nemme” patient, risikerer han at blive stemplet som værende ”vanskelig”. Dog er det ifølge Michealsen (2010), ikke entydigt, hvad der ligger i begreberne den ”nemme” og ”vanskelige” patient, og det er derfor den enkeltes sygeplejerskes oplevelse, der bestemmer om patienten bliver ”nem” eller ”vanskelig”. Det fremgår af Larsen (2008), at patienter med psykiske lidelser kan have svært ved at følge behandlingen for den somatiske-medicinske sygdom på grund af deres psykiske lidelse. Dette kan føre til forværring af den somatiske tilstand, og dermed øges risikoen for genindlæggelser på en somatisk afdeling. Disse genindlæggelser har vi som projektgruppe reflekteret over og diskuteret, om de muligvis kan bidrage til at patienten med psykisk lidelse forbliver i rollen som en ”vanskelig” patient, når denne patient er indlagt i somatisk regi. Udover at de psykiatriske patienter muligvis bliver stemplet som ”vanskelige” følger en række negative sociale konsekvenser, eksempelvis arbejdsløshed, få sociale kontakter samt lav indkomst. Psykiatriske patienters tilstand forværres ofte, hvis der ikke tages hånd om deres somatiske sygdom, og derfor har de behov for behandling i somatisk regi (ibid.). Bør sundhedspersonalet derfor have en mere imødekommende tilgang til den psykiatriske patient end den vi præsenteres for i ovenstående citat? Side 3 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 2.3 Sygeplejerskeperspektiv Der er i perioden fra december 2011 til maj 2013 foretaget et liaisonprojekt mellem Regionpsykiatrien Horsens og medicinsk afdeling Horsens. Formålet med projektet var, at optimere behandlingen samt sikre en bedre udredning af psykiske problemstillinger hos patienterne på den medicinske afdeling. I ovenstående periode var en liaisonsygeplejerske tilstede på afdelingen og underviste både personale, patienter og deres pårørende om psykiske lidelser. For personalets vedkommende omhandlede undervisningen også om sygepleje og håndtering af udadreagerende patienter. Resultatet af projektet viste, at personalet efterfølgende følte sig mere kvalificeret til at varetage patienter med psykiske problemstillinger. Samtidig var personalet mere opmærksomme på eventuelle psykiske symptomer hos patienterne. Idet at liaisonsygeplejersken havde sin daglige gang på afdelingen, medførte det, at sygeplejerskerne følte større ansvarlighed for at handle på mulige psykiske problemstillinger (Stoffer 2013). Dette bør ifølge Hendersons (2012) fjorten behovsområder dog være en integreret del af sygeplejen og dermed en selvfølge. Derfor bør det ikke være en nødvendighed at have en liaisonsygeplejerske tilstede for at sørge for at opfylde alle patientens sygeplejebehov. Desuden fremgår det af § 1 i Sundhedsloven at, ”Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte” (Sundhedsloven 2014). Derudover er der krav til sundhedsvæsenet om, at det enkelte menneske skal have ret til let og lige adgang til sundhedsvæsenet samt behandling af høj kvalitet og let adgang til information (ibid.). Ydermere står det beskrevet i de sygeplejeetiske retningslinjer, at sygeplejersken skal sørge for at: ”Gøre sygeplejen tilgængelig for alle patienter, der har behov (…) varetage patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier (...) information skal være tilpasset patientens ønske og behov samt patientens livssituation (…)” (side 7, 8 Sygeplejeetisk Råd 2014). Side 4 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Dermed bør sygeplejersken, uanset Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 tilstedeværelse af eksempelvis en liaisonsygeplejerske, være i stand til at varetage en fyldestgørende sygepleje til den enkelte patient uanset dennes sygeplejebehov. 2.4 Etikperspektiv I det danske sundhedsvæsen anno 2015, oplever den enkelte fagperson at mødet med det etiske dilemma er uundgåeligt. Dette kommer til udtryk på et mere overordnet niveau i forbindelse med den danske lovgivning, men det udspiller sig også i dagligdagen på de forskellige hospitalsafdelinger (Birkler 2006). For at kunne praktisere sit menneskesyn som professionel fagperson, er det vigtigt at reflektere over sin egen sygepleje og dermed reflektere over, om man handler etisk korrekt (Birkler 2007). Birkler omtaler fire forskellige etiske teorier: pligt-, konsekvens-, nærheds- og dydsetik. I dette bachelorprojekt berøres de to mest anvendte teorier, pligt- og konsekvensetik. I sygeplejen er det interessant, hvilken teori der benyttes i mødet med de etiske dilemmaer. Uanset hvilken etisk teori, sygeplejersken beskæftiger sig med, er der fire komponenter, der gør sig gældende: person, handling, konsekvens og mål. Ved brugen af pligtetik er der fokus på sygeplejersken og hvordan hun handler, og dermed ikke på de konsekvenser handlingen får. Hvorimod man ved brugen af konsekvensetik fokuserer på de ”bedste” konsekvenser og dermed er handlingen for at nå målet ikke i fokus (ibid.). Den finske sygeplejeteoretiker Katie Eriksson omtaler sygeplejeetik og omsorgsetik. Sygeplejeetik indebærer ovenstående etiske principper, hvor omsorgsetikken altid bør indgå, da sygeplejeetik handler om den tilgang, sygeplejersken møder patienten med. Kernen i omsorgsetikken udgøres af caritas-motivet, der bygger på begreberne kærlighed og barmhjertighed (Eriksson 1996). Uanset hvilken patientsituation sygeplejersken står i, er det vigtigt, at omsorgsetikken altid er tilstede for at danne en ægte relation til patienten. 2.5 Samfundsperspektiv Det fremgår af rapporten Hospitals- og Psykiatriplan 2020, at der bør skabes en større sammenhæng mellem somatisk og psykiatrisk regi. Eksempelvis bør patienter med psykiske lidelser kunne modtages og rummes på en somatisk akutmodtagelse. Hvis der Side 5 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 derudover er behov for akut psykiatrisk vurdering, skal dette også kunne foretages i somatisk regi. Det er derfor vigtigt som sygeplejerske at have en grundlæggende viden inden for begge specialer (Hospitals- og Psykiatriplan 2020 2011). Som nævnt i afsnit 2.1, Liaison – sammenhængen mellem somatik og psykiatri, pådrager mange patienter med psykiske lidelser sig somatiske sygdomme, såsom diabetes og hjertekarsygdomme. Det er derfor vigtigt at sikre, at denne patientgruppe får en lige så kvalificeret sygepleje, som de patienter, der udelukkende er somatisk syge. Rapporten påpeger derudover, at der er et begrænset antal akutte overflytninger mellem psykiatri og somatik (ibid.). Dette kan muligvis skyldes et manglende fokus på somatiske problemstillinger på de psykiatriske afdelinger samt den anden vej rundt. Jürgen Habermas opstiller ifølge Merry E. Scheel begrebsparret system- og livsverden, hvor systemverden repræsenterer økonomi og det administrative samt politiske systemer. Her prioriteres objektivitet og positivistisk viden. Livsverden kendetegnes derimod ved det subjektive, og dermed ved den verden det enkelte menneske oplever samt skaber relationer i og i denne rummes vores personlige identitet. Livsverden bygger på den sproglige kommunikation og dermed dialogen menneskene imellem. Det hævdes her, at livsverdenen er truet af systemverdenen, da det samfundsøkonomiske marked udvides og kriser af økonomisk karakter kan forekomme. Dermed sker en nødvendig øgning af systemverdenen og forårsager, at livsverdenen overses og nedprioriteres (Scheel 2005). Som sygeplejerske er man derfor nødsaget til at kunne interagere inden for begge verdener, for at sikre at det ikke får negative konsekvenser for de svageste i samfundet. I dette bachelorprojekt forstås de ”svageste” i samfundet som mennesker med psykiske lidelser, ældre borgere og handicappede mennesker. 2.6. Litteratursøgning Følgende afsnit omhandler den litteratursøgningsproces, vi har gennemgået i forbindelse med udarbejdelsen af problemstillingen. Ifølge Ester Hørmann, er det vigtigt at foretage en litteratursøgning, hvor der både indgår en søgeprofil samt en søgestrategi. Søgeprofilen består af de ord, der anvendes i søgningen herunder faglige termer, forfatternavne og synonymer. Søgestrategien beskriver kombinationen af søgeprofilen, samt hvordan søgningen afgrænses (Hørmann 2011). For at finde litteratur til udarbejdelsen af vores problemstilling, har vi benyttet Side 6 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 google.com, hvor vi har fundet de nyeste rapporter og relevante undersøgelser inden for området. Derudover har vi benyttet os af bibliotek.dk for at sikre os de relevante fagbøger til at belyse vores problemstilling. Ydermere har vi søgt i databaserne Cinahl, PupMed, Psycinfo og Dansk Sygeplejeråd for at få et overblik over den litteratur der er på området. I søgedatabasen Cinahl er der artikler fra omkring 3000 tidsskrifter, hvor hovedparten af disse er på engelsk. Artiklerne omhandler primært sygepleje og emner der grænser op hertil. Der findes her meget materiale inden for den kvalitative forskning med fokus på patientoplevelser og – erfaringer. Der stilles visse krav til kvaliteten af de artikler og tidskrifter, der indgår i databasens arkiv. For at en artikel kan indekseres, eksempelvis under ”Videnskab og Sygepleje”, er der nogle bedømmelseskriterier, der vurderes af et videnskabeligt panel (ibid.). PubMed er den største af de tre databaser vi har søgt på, da der her findes artikler fra 5.400 tidsskrifter. Her omhandler størstedelen af artiklerne medicin, men andre emner, såsom sygepleje, dækkes også. PubMed produceres af National Library of Medicine (PubMed.com 2015). Den tredje internationale database vi har benyttet er Psycinfo, der indbefatter publikationer omhandlende psykologi samt psykologiske aspekter indenfor ti områder heriblandt psykiatri og sygepleje (Hørmann 2011). Disse søgedatabaser er derfor relevante at benytte, da emnet sygepleje indgår i alle tre søgedatabaser. Den sidste database vi har benyttet til at belyse vores problemstilling er Dansk Sygeplejeråd, der hver måned udgiver fagbladet Sygeplejersken. Denne database bygger udelukkende på artikler fra dette fagblad, der beskriver relevante sygeplejefaglige problemstillinger (dsr.dk 2014). Vi har i udarbejdelsen af søgestrategien brugt følgende eksklusionskriterier i de tre internationale søgedatabaser: Al litteratur der indbefatter børn og unge under atten år samt artikler ældre end år 2005. Disse eksklusionskriterier er valgt for at give et overblik over omfanget af nyere litteratur inden for dette problemfelt. I Dansk Sygeplejeråds søgedatabase er der ikke mulighed for at foretage en lige så specifik søgning som i de tre ovenstående internationale databaser. Derfor har vi søgt på følgende søgeord: liaison og liaisonpsykiatri, der som nævnt i afsnit 2.1, Liaison – sammenhængen mellem somatik og psykiatri, forekommer fire artikler hvoraf kun en artikel er brugbar. Side 7 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 3. Afgrænsning I afsnittet her afgrænses ovenstående problemstilling med henblik på at synliggøre det fremadrettede fokus i dette projekt. Efter følgende præsentation af de fem perspektiver, finder vi det interessant fremadrettet at belyse somatiske sygeplejerskers omsorgsrelationer til patienter med psykiske lidelser. Vi vælger dette fokus, da vi ud fra ovenstående ved, at det er en veldokumenteret problemstilling, at mennesker med psykiske lidelser ofte oplever modstand i mødet med sygeplejersker i det somatiske regi. Ydermere har vi i løbet af vores uddannelse og klinikophold oplevet, hvordan somatiske sygeplejersker overser psykiske problemstillinger hos ovennævnte patientgruppe og ofte, uberettiget, tillægger dem rollen som den ”vanskelige” patient. Fokus bliver derfor fremadrettet på sygeplejerskens perspektiv, da vi vurderer at størstedelen af ansvaret for en forandring af denne problemstilling, ligger hos sygeplejerskeren. Dog berøres de resterende perspektiver i projektet i og med, at sygeplejersken fungerer i et samspil med patienten. Derudover er hun en vigtig del af samfundet og ydermere besidder hun visse etiske holdninger i sit virke som sygeplejerske. Med visse etiske holdninger menes dem hun bør besidde ud fra de sygeplejeetiske retningslinjer. Derudover ønsker vi at afgrænse projektet yderligere ved kun at have fokus på de patienter, der er indlagt i somatisk regi og samtidig har en psykisk lidelse. Dermed fravælges patienter med somatoforme lidelser, som ellers berøres i det første perspektiv. Denne patientgruppe fravælges ikke fordi, vi ikke anser dem som ligeså vigtige, men da vi på grund af egne erfaringer i klinikken ønsker at undersøge problemstillingen der opstår i mødet mellem den somatiske sygeplejerske og patienten indlagt i somatisk regi, der derudover har en psykisk lidelse. Dette fører til følgende problemformulering: 4. Problemformulering Hvordan kan sygeplejersken med en helhedsforståelse indgå i en ægte omsorgsrelation til patienten med en psykisk lidelse, der er indlagt i somatisk regi, med henblik på at dække patientens fulde sygeplejebehov – og hvorfor kan denne omsorgsrelation være vanskelig at opnå? Side 8 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 5. Metode og teori For at opnå svar på vores problemformulering vil der i de følgende afsnit redegøres for projektets videnskabsteoretiske position, metode til indsamling af empiri samt projektets etiske og juridiske overvejelser. Afsnittet rundes af med en begrundelse for valg af analysestrategi og den teoretiske referenceramme, der anvendes i analysen. 5.1 Videnskabsteoretisk position Det er problemformuleringens spørgsmål, der afgør, hvilken videnskabsteoretisk position man har (Bjerg 2013). Derfor analyseres vores problemformulering ud fra en humanvidenskabelig position, da vi efterstræber en subjektiv og dybere forståelse af den enkelte sygeplejerskes helhedsforståelse af ovennævnte patientgruppe. Med dette humanistiske menneskesyn vægtes det enkelte menneske som et subjekt med dets følelser og tanker relateret til den verden, det indgår i. For at skabe viden inden for denne videnskabelige position, vil nøgleordet foreløbigt være forståelse. Birkler (2011) redegør for tre forskellige genstande for vores forståelse herunder: person, handling og produkt. Vi benytter os i dette projekt af alle tre genstande, da vi ønsker at opnå en forståelse af den enkeltes sygeplejerskes følelser, hensigter og opfattelser. Dernæst hendes handlinger og aktiviteter, der til sidst udmønter sig som et produkt, der i dette tilfælde bliver en social relation. Da vi i projektgruppen allerede har en forforståelse angående den somatiske sygeplejerskes opfattelse af ovennævnte patientgruppe og ønsker at sætte denne i spil, er vi derfor hermeneutisk inspireret. Vi forsøger dog at sætte vores forforståelse i parentes ifølge Dahlager og Fredslunds (2013) første trin i deres analysestrategi. Dermed ender vi med at være både hermeneutisk samt fænomenologisk inspirerede. Hermeneutikkens grundideer i videnskaben er, at forståelse sker gennem forforståelse og det at skabe bevidsthed omkring denne. Der opstilles bevidst og ubevidst hypoteser angående et givent fænomen. Disse be- eller afkræftes herefter og former forståelsen på ny (Birkler 2011). Ifølge Hans-Georg Gadamer henviser den hermeneutiske cirkel til forståelsens cirkularitet mellem helhedsforståelse og delforståelse. Med dette menes, at helheden afhænger af delene og omvendt. Det er derfor vigtigt at være åben og modtagelig for en eventuel afkræftelse af Side 9 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 den opstillede hypotese for at udvide sin horisont (ibid.). Vi er derfor opmærksomme på at inddrage forståelsens cirkularitet i analysen af vores empirimateriale. 5.2 Metode For at belyse vores problemformulering har vi valgt den humanvidenskabelige tilgang, da der ved denne tilgang er fokus på at forstå eller fortolke menneskers beskrivelser af et givent fænomen (ibid.). Vi har benyttet en kvalitativ metode, hvor der her åbnes op for en mere mangfoldig brug af datakilder, da denne metode ikke er bundet af, at data skal kunne passes ind i en normaliseret indsamlingsmodel og ikke skal kunne kvantificeres (Bjerg 2013). Den anvendte metode i bachelorprojektet er den type af systematisk litteraturstudie, der kaldes et narrativt review, som det præsenteres af Frederiksen og Beedholm (2013). Ved det narrative review foretages en gennemgang af litteraturen inden for det valgte emne (Lindahl & Juhl 2010). For at finde frem til den udvalgte litteratur har vi foretaget søgninger i ovennævnte internationale databaser. Vi har for hver søgning i databaserne bestemt nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier for at afgrænse søgningen. Første analysefase af det narrative review fokuserer på vurdering og udvælgelse af empiri. Anden analysefase er her hvor selve udformningen af det narrative review finder sted. Ved dette review analyseres den udvalgte empiri ud fra en teoretisk ramme (Frederiksen & Beedholm 2013). I det følgende afsnit 5.2.1, Empiriindsamling, fremstilles første analysefase. 5.2.1 Empiriindsamling Følgende inklusions- og eksklusionskriterier blev benyttet i forbindelse med litteratursøgningerne til indsamling af den internationale empiri, der anvendes i analysen. - Inklusionskriterier: Forskningsartikler, årstal fra 2005-2015, samt sprogene dansk, engelsk, norsk og svensk, voksne mellem 18-44 år. - Eksklusionskriterier: Al litteratur der indbefatter børn og unge under 18 år. På søgedatabasen Cinahl søgte vi med tre aspekter og brugte den boolske operator OR, da vi ønskede et så bredt vidensfelt som muligt. Hvert aspekt indeholdt søgeordene: Side 10 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 somatic nurse, experience, mental illnes, stigma, attitudes. Søgeordene somatic nurse og mental illness var gennemgående i de tre aspekter for at sikre at artiklerne omhandlede dette. Efter at have foretaget de tre søgninger foretog vi i Cinahls Search History en sidste søgning, hvor vi her kombinerede de tre søgninger med den boolske operator AND. Dette gøres for at specificere og præcisere søgningen. Ud af de 86 artikler der forekom af denne søgning, udvalgte vi artiklen: Attitudes towards people with mental illness: a cross-sectional study among nursing staff in psychiatric and somatic care (Björkman, Angleman, Jönsson 2008), da den omhandler både somatiske og psykiatriske sygeplejerskers holdninger til patienter med en psykisk lidelse. Se bilag 1 for den præcise fremgangsmåde samt bilag 1.1 for kritisk vurdering af artiklen. Vi benyttede samme fremgangsmåde på søgedatabasen PsycInfo, med tre aspekter indeholdende tre søgeord og de samme boolske operatorer først med OR og derefter AND. Søgeordene var her, european nursing, liaison psychiatric, general hospital, nurse, mental illness, attitudes to mental illness og stigma. Efter den sidste søgning i Search History, forekom 43 artikler hvor vi valgte artiklen: The mixed attitudes of nurse’s to caring for people with mental illness in rural general hospital (Reed & Fitzgerald 2005). Denne artikel beskriver de problemstillinger og barrierer sygeplejerskerne på somatiske afdelinger oplever i mødet med patienten med en psykisk lidelse. Se bilag 2 for den præcise fremgangsmåde samt bilag 2.1 for kritisk vurdering af artiklen. I PubMed brugte vi samme søgestrategi og søgeprofilen bestod af følgende ord: somatic nurse, experience, psychiatric patients, lisison, attitude og stigma. Her forekom 190 artikler og efter nøje gennemgang af abstracts, valgte vi artiklen: Compentence of general practice nurses caring for patient with mental Health problems in somatic departments (Š vedienė , Jankauskiene, Kusleikaitė , Razbadauskas 2009). Denne artikel omhandler sygeplejersker på somatiske afdelinger og deres kompetencer i forhold til, at yde sygepleje til patienter der udover somatisk sygdom også har en psykisk lidelse. Se bilag 3 for den præcise fremgangsmåde samt bilag 3.1 for kritisk vurdering af artiklen. Da mange af de samme artikler går igen på de forskellige databaser, er de udarbejdede søgeprofiler forskellige. Dette er gjort for at finde frem til så mange forskellige artikler inden for dette område. Vi er opmærksomme på, at der under vores søgeproces ikke Side 11 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 forekom danske forskningsartikler inden for området hvilket kan skyldes en mangelfuld udtømmende søgning. 5.2.2 Etiske og juridiske overvejelser Ifølge Birkler (2013) er det essentielt hvilket syn, man som menneske har på et andet individ. Dette menneskesyn er afgørende for den handling, man udfører overfor andre. Det at forstyrre og udsætte patienter samt personale for undersøgelser eller interview, der allerede er gennemført og dokumenteret, er en etisk problemstilling i sig selv. Dette skal altid medtænkes, når der skal udføres en empiriindsamling omhandlende mennesker (Glasdam 2011). Vi har derfor valgt at udarbejde et litteraturstudie, da vi ud fra vores empiriindsamling allerede ved, at der er forsket meget inden for vores emne. Vi har gennem hele arbejdsprocessen i bachelorprojektet været opmærksomme på, at behandle vores empiri på en god og etisk korrekt måde. Dette for at opnå størst retfærdighed overfor empiriens forfattere og hver deres ønskede formål og budskab med deres forskning. 5.3 Analysestrategi Da vores videnskabsteoretiske position er hermeneutisk og fænomenologisk inspireret og dermed kvalitativ, benytter vi os Dahlager og Fredslunds fire trin til at analysere vores empiri. Dette udgør den anden analysefase hvor selve det narrative review struktureres (Frederiksen & Beedholm 2013). Ved brug af denne strategi forsøges der at udlede svar på, hvorfor de somatiske sygeplejersker finder det svært at opbygge en omsorgsfuld relation til patienter med psykiske lidelser. Anden analysefase gennemføres i følgende fire trin. Først opnås et helhedsindtryk ved at gennemlæse det indsamlede empirimateriale. Det er her vigtigt at forsøge, midlertidigt, at sætte sin forforståelse i parentes for dermed at være åben for empiriens budskab. Herefter bestemmes de meningsbærende enheder som efterfølgende kategoriseres for at opnå en systematik. I det tredje trin sker en yderligere gennemgang af de meningsbærende enheder for at finde ud af om eventuelle kategorier kan sammenlægges. Afslutningsvis i rekontesktualiseringstrinnet sammenstilles de endelige kategorier i sammenhæng med den teoretiske ramme (Dahlager & Fredslund 2013). Via en induktiv tilgang er der udledt fire hovedtemaer samt tre undertemaer, der udspringer fra sygeplejerskens Side 12 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 perspektiv: først hovedtemaet ”Holdninger” med undertemaerne ”Negative holdninger” og ”Positive holdninger”. Herefter hovedtemaet ”Ikke vores rolle” efterfulgt af næste hovedtema ”Manglende kompetenceniveau” med undertemaet ”Frygt”. Det sidste hovedtema er ”Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer”. Nedenstående ses figur 1 projektets analysestrategi. Figur 1 Analysestrategi. Udarbejdet af Christine Emilie Westfahl Jørgensen & Ida Nielsen, juni 2015. Side 13 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 5.4 Teori Til analyse og diskussion sammenholdes den indsamlede empiri bestående af evidensbaserede forskningsartikler med den teoretiske ramme, som vil være anvendelig for sygeplejersken i mødet med patienten, som er indlagt i somatisk regi, og derudover har en psykisk lidelse. Vi vil derfor benytte den finske sygeplejeforsker Katie Erikssons omsorgsteori og gå i dybden med patientens oplevelse af lidelse i forbindelse med sygepleje (Eriksson 1995). I afsnit 6.1.2, Positive holdninger, inddrages Tidevandsmodellen, som er udviklet af professor i psykiatrisk sygepleje Phil Barker. Denne model vejleder sygeplejersker inden for psykiatri og mental sundhed i at identificere patientens nuværende sygeplejebehov, eventuelle problemstillinger samt omfanget heraf. Kernen i modellen bygger på ti forpligtelser, som skal danne en grundholdning hos plejepersonalet for at sikre patienten et positivt møde med sundhedsvæsnet (Brookes 2011). Endelig inddrages Jürgen Habermas’ teori ifølge Merry E. Scheel omhandlende system- og livsverden (Scheel 2005) i afsnit 6.4, Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer. Da vi har en fænomenologisk og hermeneutisk inspireret tilgang er denne teori oplagt at inddrage i analysen, da Scheel beskriver denne teori som inspireret af begge ovenstående tilgange. 6. Analyse I følgende afsnit udvælges de meningsbærende enheder, der fremgår af empirimaterialet. Disse er udvalgt efter vores vurdering i forhold til de mest fremtrædende pointer i empirimaterialet. Disse sammenholdes med ovenstående sygeplejeteoretiker Katie Erikssons og professor i psykiatrisk sygepleje Phil Barkers teorier. Først præsenteres den enkelte sygeplejerskes personlige udfordringer mod at opnå en ægte omsorgsrelation og dermed en helhedsforståelse af patienten, som er indlagt i somatisk regi, og derudover har en psykisk lidelse. Afslutningsvis fremstilles de udfordringer, der forekommer fra samfundet og dermed den påvirkning, det medfører hos den enkelte sygeplejerske i forhold til at opnå ovenstående. Dette uddybes med udgangspunkt i teorien om system- og livsverden ifølge Merry E. Scheel. Side 14 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 6.1 Holdninger I empirimaterialet fremgår det, at sygeplejerskerne har forskellige holdninger over for patienter med psykiske lidelser, indlagt i somatisk regi. I de tre udvalgte artikler benyttes det engelske begreb, Attitude, der på dansk både kan oversættes til attitude eller holdning. Efter grunddig gennemlæsning af artiklerne, har vi opnået en forståelse af, at det er sygeplejerskernes holdning, der beskrives og det er dermed det begreb, vi henviser til i resten af projektet. Nursing staff working in somatic care also stated more negative attitudes compared with nursing staff in psychiatric care (…) Regarding relationships between sociodemographic factores and attitudes (…) the variance was explained by age, sex and year of degree (Bjørkmann 2008 s. 174 & 175). Det ses ud fra dette citat, at der er flere faktorer, der påvirker sygeplejerskernes holdning i en negativ retning. Dermed er det afgørende om sygeplejersken er ansat i somatisk eller psykiatrisk regi. Ydermere spiller de sociodemografiske forhold også ind på sygeplejerskens holdning. Denne negative holdning, kan resultere i en ringe omsorgsrelation. Dette er ifølge Katie Eriksson mangel på caritativ omsorg. Med begrebet caritativ menes kærlighed og barmhjertighed og bør udtrykkes i omsorgen. En plejer, der udfører sit arbejde med kærlighed, udstråler styrke og lys og vil derfor handle caritativt, som er det ideelle mål med Erikssons omsorgsidé (Eriksson 1996). Omsorgsideens inderste kerne er den plejende omsorg, der foregår uden fordomme og som fokuserer på den enkelte patient og dennes fulde sygeplejebehov (ibid.). Derudover er det vigtigt at sygeplejersken yder en individuel sygepleje til den enkelte patient, da hun altid bør tage højde for patienternes forskellighed. Dette indebærer at hun tør møde og agere forskelligt over for patienterne. Vigtigst af alt er at sygeplejersken bekræfter og dermed ser den enkelte patients inderste værdighed. Ud fra ovenstående bør der ydes en plejende omsorg, der er ens for alle patienter uanset sygeplejerskens speciale samt sociodemografiske forhold. Side 15 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 6.1.1 Fordømmende holdninger Den plejende omsorg forsømmes idet sygeplejersken udviser negative holdninger. I det udvalgte empirimateriale forekommer en pleje, der er forbundet med fordomme over for mennesker med psykiske lidelser. Disse fordomme viser sig forskelligt i de tre artikler. I den kvantitative forskningsartikel Competence of general practice nurses caring for patients with mental health problems in the somatic departments (Š vedienė et. al. 2009), fremgår det at cirka 80 % af de adspurgte sygeplejersker mener, at der opstår konflikter med psykisk syge patienter. Dette kan føre til at de somatiske sygeplejersker ser denne patientgruppe som ”vanskelig”. Ifølge Jette Joost Michealsen, i bogen Patientologi, er der forskellige faktorer, der er medvirkende til at mennesker med psykiske lidelser opfattes og måske ligefrem stemples af plejepersonalet, som værende vanskelige eller besværlige. Dette kan resultere i en ringere kvalitet af den ydede sygepleje (Michealsen 2010). Derfor kan det som somatisk sygeplejerske være svært at opnå en caritativ omsorgsrelation, hvis den fordømmende holdning præger den plejende omsorg. Ydermere kan den fordømmende holdning muligvis forringe sygeplejerskens helhedsforståelse af den enkelte patient og dermed vanskeliggøres sygeplejerskens opgave - at dække alle patientens sygeplejebehov. Lidelse i sygeplejen er et fænomen Katie Eriksson opdeler i tre forskellige former. Heriblandt Plejelidelse som igen kan opdeles i fire kategorier. Begrebet lidelse anvendes i denne analyse ud fra Erikssons definition af lidelse som værende en subjektiv oplevelse hos det enkelte menneske (Eriksson 1995). Vi vil i det følgende rette fokus mod den ene af de fire kategorier indenfor plejelidelse: Fordømmelse og straf, da denne ofte forekommer, når sygeplejersken dømmer en patient til at være ”vanskelig”. Sygeplejersken kan straffe patienten ved enten at undlade den caritative omsorg eller ved at ignorere og fuldstændig undgå kontakt med patienten. Hvis dette er tilfældet kan risikoen dermed øges for, at patienten udsættes for utilsigtede hændelser. Eksempelvis ses det i artiklen af Reed og Fitzgerald, at de somatiske sygeplejersker undgår og distancerer sig fra patienter med psykiske lidelser. Dette sker til trods for at sygeplejerskerne godt ved, at det ikke er den bedste sygepleje, og de udtaler, at det er en måde at beskytte dem selv på (Reed & Fitzgerald 2005). Dermed kan de somatiske sygeplejerskers adfærd være en form for plejelidelse over for patienten, da den Side 16 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 caritative omsorg udebliver. Det kan resultere i en straffende og fordømmende holdning fra sygeplejersken, og patienten kan få oplevelsen af at være den ”vanskelige” patient. Nedenstående citat af Reed og Fitzgerald er igen et billede på den fordømmende holdning fra de somatiske sygeplejersker. Dette kan munde ud i en ”ond cirkel” både set fra patientens og sygeplejerskens perspektiv, da de påvirker hinanden i en negativ retning. Med dette menes, at patienten højst sandsynligt ikke ønsker at give positiv ”feedback” på sygeplejen, og dermed fastholdes sygeplejerskerne i deres negative indtryk af denne patientgruppe. ”(…) but also the lack of personal appeal they felt towards these people. (…) people with mental mental health problems did not appreciate their care and were likely to be uncooperative (…) No positive feedback was received from care so dislike negative impressions were reinforced” (Reed & Fitzgerald 2005 s. 251). I artiklen af Bjørkmann et. al. (2008) fremgår det, at mandlige sygeplejersker, i forhold til kvindelige sygeplejersker, udviser flere negative holdninger til mennesker med svær depression og udtrykker, at disse mennesker bare skal tage sig sammen. Eksemplet viser at sygeplejens kvalitet til patienten, som er indlagt i somatisk regi, der derudover har en psykisk lidelse, afhænger af den enkelte sygeplejerske og dennes sociodemografiske forhold. Derudover er kvaliteten af sygeplejen til patienten også afhængig af hvilken psykisk lidelse, der er tale om. Dette kan påvirkes af sygeplejerskens mere personlige erfaringer og oplevelser inden for de forskellige psykiske lidelser. Hvis disse erfaringer og oplevelser er mere negativt præget, kan det få konsekvenser for sygeplejerske–patientrelationen. Sygeplejersken kan forinden mødet med patienten have skabt en fordømmende holdning til mennesker med netop den psykiske lidelse, som sygeplejersken har negative erfaringer med. Dermed bliver den gode omsorgsrelation svær at opnå og kan påføre patienten unødvendig lidelse. Udover plejelidelse er sygdomslidelse også et fænomen Eriksson omtaler i teorien - Lidelse i sygeplejen. Sygdomslidelse kendetegnes ved den lidelse, der opleves i forbindelse med sygdom og behandling hos den enkelte patient. Eriksson opdeler sygdomslidelse i to sammenfatninger: fysisk smerte og sjælelig og åndelig lidelse. I det følgende vægtes der Side 17 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 på den sjælelige og åndelige lidelse, som har fokus på følelser omhandlede skam og skyld. Disse følelser kan opleves af patienten selv, fra sociale sammenhænge eller på grund af en fordømmende holdning fra sygeplejerskerne (Eriksson 1996). Derfor bliver det endnu vigtigere at somatiske sygeplejersker kan skabe en helhedsforståelse af den enkelte patient for at afhjælpe eventuelle følelser af skam og skyld hos patienten. Dog vanskeliggøres dette hvis sygeplejersken på forhånd har en fordømmende holdning i mødet med den psykisk lidende patient på en somatisk afdeling. De udvalgte citater i afsnittet henviser alle tre til begrebet sygdomslidelse, da de berører somatiske sygeplejerskers fordømmende holdninger til patienten med en psykisk lidelse. Ifølge Eriksson er det vigtigt at turde møde lidelsen og patienten for at lindre lidelsen. Denne lindring kan ske på forskellig vis. Eksempelvis ved at turde spørge ind til patientens tanker og herefter være en del af dennes følelser eller ved at være opmuntrende og støtte til trøst og håb (ibid.). I det følgende afsnit vil vi via empirimaterialet fremhæve en mere positiv holdning til mennesker med psykiske lidelser. Vi vil belyse denne positive holdning til patienterne og undersøge, om denne har indflydelse på somatiske sygeplejerskers evne til at skabe en helhedsforståelse af patienten og om muligheden for en god caritativ omsorg øges. 6.1.2 Positive holdninger For ikke at påføre patienten unødig lidelse under dennes indlæggelse, såsom en fordømmende holdning, bør sygeplejersken turde møde lidelsen og patienten (ibid.). I empirimaterialet fremgår det, at størstedelen af de adspurgte somatiske sygeplejersker har negative holdninger og kun enkelte har positive holdninger. De få positive svar bunder muligvis i de værdier, der er gennemgående i Phil Barkers tidevandsmodel. I det følgende afsnit vil denne model derfor anvendes i relation til sygeplejerskernes handlinger. ”A small number of participants revealed very positive attitudes to caring for people with mental illness (…) mental health being an integral part of holistic nursing care (…) They explained how they developed the nurse-patient relationship receiving positive feedback and information that assisted them to Side 18 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 care more effectively for people with mental health problems” (Reed & Fitzgerald 2005 s. 253) Citatet viser at en positiv tilgang til patienten, indlagt i somatisk regi, der derudover har en psykisk lidelse, bidrager til en ægte sygeplejerske-patientrelation. I det tidligere nævnte citat, af samme forfattere, fremgik det, at de somatiske sygeplejersker oplevede en manglende positiv feedback fra disse patienter og hvilket medførte den ”onde cirkel”. Ovenstående citat viser dog, at denne cirkel kan brydes ved at ændre sin holdning til mennesker med psykiske lidelser i en mere positiv retning. Dette kan bidrage til at patienten udtrykker en form for taknemlighed og kan være grobund for en tillidsfuld og ægte omsorgsrelation. Phil Barkers tidevandsmodel bygger på ti forpligtigelser, som er de grundlæggende værdier i denne model. Modellen indebærer de forpligtigelser sygeplejersken skal opfylde intellektuelt og følelsesmæssigt for at kunne anvende og praktisere modellen. Den sjette forpligtigelse omhandler det at være gennemskuelig. Her skal både patient og sygeplejerske have en åben tilgang til hinanden og det enkelte indlæggelsesforløb for at fremme muligheden for at blive et team. For at teamet skal fungere, er det nødvendigt at begge parter rummer tillid til hinanden. Dog pointerer Barker, at sygeplejersken bør fremgå som et forbillede for patienten for at fremme denne tillid (Brookes 2011). Dermed ligger ansvaret hos sygeplejersken, da det er hendes opgave at varetage alle patientens behovsområder, som patienten ikke selv har den fornødne styrke, vilje og viden til at udføre på egen hånd (Henderson 2012). Barker taler om sygepleje som en praktisk opgave, der handler om at kunne definere patientens nuværende sygeplejebehov. I samarbejdet forsøges at undersøge mulighederne for at opfylde disse behov og justere omsorgen herefter. Barker mener, at sygepleje bør ydes efter de behov patienten udtrykker og definerer derfor sygeplejerske–patientforholdet således: et menneske med et behov for sygepleje og et menneske der har opfyldt dette behov (Brookes 2011 s. 556). I artiklen af Reed og Fitzgerald (2005) udtaler en af de interviewede somatiske sygeplejersker, at hun aldrig havde forestillet sig at skulle spørge ind til et andet menneskes hørehallucinationer. Ved at sygeplejerskeren alligevel spørger ind til ovenstående, forstår vi det som, at hun ser patientens sygeplejebehov via oprigtig nysgerrighed. Omsorgen og sygeplejen justeres hermed til den enkelte patient og Side 19 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 dennes nuværende behov, hvilket ifølge Barker er det essentielle sygeplejerske– patientforhold (Brookes 2011). Udvikl oprigtig nysgerrighed er den tredje forpligtigelse i Barkers tidevandsmodel. Her er det essentielt, at sygeplejersken udviser en oprigtig interesse for den enkelte patient og dennes livshistorie og den eventuelle lidelse, der er forbundet hermed (ibid.). Ydermere kan eksemplet på et positivt sygeplejerske– patientforhold igen bygge på den tidligere nævnte sjette forpligtigelse i tidevandsmodellen – vær gennemskuelig. Her møder sygeplejerskeren patienten med en åben og tillidsfuld tilgang. Denne tilgang har stor betydning for udviklingen af deres indbyrdes team og det videre forløb (ibid.). Som nævnt indledningsvis er det vigtigt, at sygeplejersken tør møde patienten og dennes lidelse for at kunne lindre lidelsen og samtidig undgå at påføre patienten yderligere lidelse i forbindelse med sygeplejen (Eriksson 1996). Den omtalte somatiske sygeplejerske er et tydeligt eksempel på, at hun tør at gå lidelsen i møde med en anerkendende holdning til patienten og dermed formår at se vedkommende og dennes nuværende behov. Hermed undgår sygeplejersken at påføre patienten yderligere lidelse. Dette kan pege i retning af, at denne sygeplejerske besidder evnen til se alle patientens sygeplejebehov og dermed alle dele af patienten – fysiske såvel som psykiske. I og med at sygeplejersken er i stand til dette, kan hun opnå en helhedsforståelse af patienten. Den tilstedeværende helhedsforståelse danner grundlag for en ægte og omsorgsfuld sygepleje. Ifølge Barker indebærer psykiatrisk sygepleje altid omsorg og samvær mellem sygeplejerske og patient, og det er denne proces, der distancerer sygeplejefaget fra de andre fag inden for sundheds- og socialvæsenet (Brookes 2011). Det er ifølge Barker derfor vigtigt, at alle patienter modtager sygepleje hvor omsorg og samvær er et grundlæggende element. Desuden udtaler Eriksson ud fra sin idé om omsorg, at det at ”passe og pleje” refererer til den konkrete kropslige pleje, den fysiske pleje. Denne pleje hjælper patienten til en følelse af velvære og kendetegnes ved nærhed, berøring og varme. Derudover er den fysiske pleje et bevis på, at man oprigtigt vil den anden det godt. Det symbolske ”lære og at lege” henviser til en følelse af tillid og tilfredshed, der opstår i relationen mellem den omsorgsudøvende og patienten. I empirimaterialet fremgår det dog, at sygeplejen til patienten indlagt i somatisk regi, der derudover har en psykisk lidelse, er mangelfuld. Det kan tyde på, at somatiske sygeplejersker ikke besidder evnen eller viljen til at kunne ”lære og at lege”, og dermed Side 20 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 kan omsorgsrelationen mellem sygeplejerske og patient forringes. Denne relation er ifølge Eriksson (1996) et grundlæggende element i den caritative omsorg. Det er derfor uhensigtsmæssigt, at sygeplejerskerne ikke udviser vilje til og ej heller evner at ”lære og at lege” fyldestgørende med patienten. Dette leder os videre til afsnit 6.2, ”Ikke vores rolle”, som omhandler somatiske sygeplejerskers mening, om hvem der skal tage sig af denne patientgruppe og årsagen hertil. 6.2 ”Ikke vores rolle” Det kan blive svært for sygeplejersken at opnå en god og ægte omsorgsrelation til patienten, hvis den umiddelbare indstilling hos sygeplejerskerne er, at det ”ikke er vores rolle” at tage sig af andre patientgrupper. Med andre patientgrupper menes patienter, der har en sygdom udover den primære sygdom, der er i fokus på den pågældende afdeling. I empirimaterialet fremgår det således: ” (…) biggest part of general practice nurses would not like to care for the patientes with mental health problems. The major part expressed their opinion that only mental health specialists should care for these patients” (Š vedienė et. al. 2009 s. 825). Citatet indikerer, at flertallet af de somatiske sygeplejersker mener, at det bør være et sundhedsfagligt personale med specialviden inden for psykisk sygdom, der bør vagetage al sygeleje til patienter med psykiske lidelser. Den fremtrædende holdning, der kommer til udtryk i ovenstående citat, er igen et billede på plejelidelse. Herunder en anden af de fire kategorier inden for plejelidelse: Manglende pleje eller ikke-pleje. Eriksson beskriver ikke-pleje som en komplet udeblivelse af den caritative pleje, eller hvor den plejende dimension har betydelige mangler. Denne form for plejelidelse spænder fra små og mindre forsømmelser til mere alvorlige og bevidste forseelser. Baggrunden for hvor alvorlig ikke-pleje er, bunder i den enkelte sygeplejerskes grundholdning (Eriksson 1996). I det udvalgte citat kommer størstedelen af sygeplejerskernes grundholdning til udtryk, da de ikke mener, at det er deres ”rolle” at varetage sygeplejen til patienter med psykiske lidelser. Dette kan medføre en ikke-pleje og dermed påføres patienten unødig lidelse, som bunder i en utilstrækkelig sygepleje fra somatiske sygeplejersker. Lidt Side 21 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 paradoksalt og bekymrende er det dog med den manglende lyst til at påtage sig denne rolle, da det som nævnt i afsnit 2.1, Liaison – sammenhængen mellem somatik og psykiatri, fremgår, at mennesker med psykiske lidelser ofte lever med følgesygdomme af somatisk karakter. Disse følgesygdomme kan være forårsaget af psykofarmaka, men også en livstil uden hensynstagen til KRAM-faktorerne (Statens Institut for Folkesundhed 2011). Dermed er det uundgåeligt at grænsen mellem somatik og psykiatri overlapper hinanden, og sygeplejersker bør derfor besidde et bredt og alsidigt vidensfelt for at kunne yde sygepleje til de patienter, hun møder. I følgende afsnit 6.3, Manglende kompetenceniveau, ses endnu et eksempel på plejelidelse, denne plejelidelse er ikke udelukkende forårsaget af den enkelte sygeplejerskes grundholdning, men derimod manglende faglig viden. 6.3 Manglende kompetenceniveau Nedenstående citat er et af flere eksempler på, hvorfor det kan være vanskeligt for somatiske sygeplejersker at yde ægte omsorg for patienter med psykiske lidelser. ” Some participants stated they disliked caring for people with mental health problems and would not do so if they had a choice. They saw it as a role they had not been trained to undertake” (Reed & Fitzgerald 2005 s. 251). De somatiske sygeplejersker føler her, at de mangler de nødvendige kompetencer, der kræves for at kunne yde sygepleje til disse patienter. Når de nødvendige kompetencer ikke er tilstede hos den enkelte sygeplejerske, kan det føre til uvished og usikkerhed i mødet med den psykisk lidende patient. Ydermere kan det føre til en manglende lyst til at varetage denne sygepleje. Igen pointeres vigtigheden af at turde møde patienten og dennes lidelse, på trods af at sygeplejersken muligvis ikke finder sig kompetent nok til, at kunne varetage sygeplejen til denne patient. Ydermere leder udtalelsens negative karakter os til at formode, at der kan finde plejelidelse sted. Den første form for plejelidelse Eriksson omtaler er Krænkelse af patientens værdighed, denne indgår også i de tre andre kategorier af plejelidelse. Derfor er krænkelse af patientens værdighed altid tilstede, når der tales om plejelidelse. Den kan komme til udtryk ved enten direkte og konkrete handlinger eller gennem en uforsvarlig etisk holdning (Eriksson 1995). Side 22 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Erikssons udsagn omkring den uforsvarlige etiske holdning, tolker vi her som, at sygeplejersken ikke handler ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer (Dansk Sygeplejeråd 2015). Ifølge Eriksson besidder alle mennesker desuden den samme værdighed, og dermed er alle ligeværdige. Værdighed har en subjektiv betydning, der kan påvirkes af den værdi menneskets selv tillægger sig, men også den værdi, der tillægges den enkelte fra andre personer samt fra et normsystem (Eriksson 1995). Citatet kan tolkes som en krænkelse af patientens værdighed i og med, at sygeplejerskerne ikke bryder sig om at yde sygepleje til mennesker med psykiske lidelser og ville fravælge dette, hvis de fik valget. Dermed lader det til at sygeplejerskerne ikke ser mennesker med psykiske lidelser lige så værdige som mennesker uden og den caritative omsorg kan udeblive. Udover at sygeplejersken påfører patienten plejelidelse i form af krænkelse af patientens værdighed, kan dette syn på mennesker med psykiske lidelser bevirke til endnu en plejelidelse - magtudøvelse. Eriksson taler om at magtudøvelse både kan være af indirekte og direkte karakter. Magtudøvelsen finder sted, når sygeplejersken vil holde fast i vante rutiner og ikke tage hensyn til den enkelte patients tankeverden (ibid.). Dog kan det blive vanskeligt for sygeplejersken at tage hensyn til den psykisk lidende patients sygeplejebehov, når vedkommende ikke har de fornødne kompetencer hertil. I artiklen af Š vedienė et. al. fremgår det af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, at over halvdelen af sygeplejerskerne ikke kan genkende symptomer på psykiske lidelser samt bedømme, hvorvidt disse symptomer påvirker patientens opførsel. Ydermere kan over halvdelen af sygeplejerskerne heller ikke evaluere patientens behov og størstedelen af de adspurgte somatiske sygeplejersker finder det vanskeligt at interagere med psykisk lidende patienter (Š vedienė et. al. 2009). ”Professional competence of the respondents is not at the level required” (Š vedienė et. al. 2009 s. 82). Citatet illustrerer et af hovedbudskaberne i forskningsartiklen af Š vedienė et. al., nemlig at der bliver stillet spørgsmålstegn ved kompetenceniveauet hos de somatiske sygeplejersker, der møder patienten, som er indlagt i somatisk regi og derudover har en psykisk lidelse. Dette kan føre til en mangelfuld sygepleje, der kan bunde i at de somatiske sygeplejersker netop ikke besidder de nødvendige kompetencer, der kræves i arbejdet med disse patienter. Hvorimod den omtalte Side 23 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 sygeplejerske i afsnit 6.1.2, Positive holdninger, havde evnen til at danne en helhedsforståelse af den enkelte patient, reduceres muligheden for dette hos de somatiske sygeplejersker i ovenstående citat. Deres evne til at danne en helhedsforståelse af det enkelte psykisk lidende menneske formindskes. Dette sker i og med, at sygeplejerskerne ikke forstår alle dele af den enkelte patients sygeplejebehov. Dermed påvirkes helhedsforståelsen, da helheden kun kan forstås ud fra alle dele. Ligeledes kan delene kun forstås ud fra helheden, hvilket i dette tilfælde kræver, at de somatiske sygeplejersker tilegner sig de fornødne kompetencer og har viljen hertil. Det fremgår i artiklen af Š vedienė et. al. (2009) at 75,8 % af de somatiske sygeplejersker ikke har været deltagende i hverken kurser, undervisning eller uddannelse omhandlende psykiske lidelser i de sidste fem år. Anledningen til det manglende kompetenceniveau kan netop skyldes den manglende deltagelse. Som beskrevet i afsnit 2.3, Sygeplejerskeperspektiv, har arbejdet mellem somatik og psykiatri en positiv effekt på somatiske sygeplejersker, da tilstedeværelsen af en liaisonsygeplejerske bidrog til en større opmærksomhed på psykiske symptomer hos de indlagte somatiske patienter. Dermed fik somatiske sygeplejersker en bedre forståelse for alle dele af patientens sygeplejebehov, hvilket resulterede i en positiv påvirkning af sygeplejerskens helhedsforståelse af patienten. Ydermere skaber dette grobund for en god og omsorgsfuld sygepleje, som ifølge Barker (2011) altid bør være tilstede, og dermed bør denne sygepleje også medtænkes mennesker med psykiske lidelser. I empirimaterialet ses en tendens til en sammenhæng mellem sygeplejerskernes kompetenceniveau inden for psykiske problemstillinger og påvirkning af deres holdning til disse patienter. I artiklen af Š vedienė et. al. svarer næsten 100 % af de somatiske sygeplejersker, at de ville være mere positive over for mennesker med psykiske lidelser, hvis de havde en større faglig viden inden for dette område (Š vedienė et. al. 2009). Derudover pointerer Bjørkmann et. al. (2008) i deres forskningsartikel, at psykiatriske sygeplejersker har en mere positiv holdning til mennesker med psykiske lidelser end somatiske sygeplejersker. Det kan tyde på, at der er en sammenhæng mellem kompetenceniveau og en positiv indstilling hos sygeplejerskerne. Derfor er det måske endnu vigtigere at sikre sygeplejerskens kompetenceniveau inden for den basale sygepleje. Med basal sygepleje henvises igen til Hendersons fjorten behovsområder (Henderson 2012). Hvis ikke kompetenceniveauet rækker tilstrækkeligt, kan det have konsekvenser for Side 24 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 kvaliteten af sygeplejen, og dermed kan patienten pådrages unødig lidelse forårsaget af sygeplejersken, og igen kan det føre til utilsigtede hændelser. Derudover kan det ikkefyldestgørende kompetenceniveau, vedrørende sygeplejen til disse patienter, medføre en usikkerhed hos somatiske sygeplejersker. Ydermere kan et manglende kendskab til psykiatrien føre til frygt blandt somatiske sygeplejersker, som uddybes i det følgende afsnit. I artiklen af Reed og Fitzgerald oplyses det, at læren om psykiatri og dermed sygepleje til psykisk lidende patienter, ikke er en del af den australske sygeplejerskeuddannelse (Reed & Fitzgerald 2005). Dette kan være skyld i det manglende kompetenceniveau samt de somatiske sygeplejerskers følelse af frygt over for mennesker med psykiske lidelser, samt kan være medvirkende til at skabe en fordømmende holdning. 6.3.1 Frygt Det ses i både artiklen af Bjørkmann et. al. og artiklen af Reed og Fitzgerald, at sygeplejerskernes opfattelse svarer til den generelle samfundsopfattelse af psykiatrien samt mennesker med psykiske lidelser. Som det er beskrevet i afsnit 2.2, Patientperspektiv, forbindes psykisk lidende mennesker med ”farlighed”. Det er ud fra empirimaterialet uvist, hvorvidt der er tale om reelle ”farlige” patienter, der i så fald kan vurderes til at være til fare for sig selv eller andre ud fra diverse screeninger. Der bør ydermere medtænkes ved læsningen af empirimaterialet, om sygeplejerskernes frygt for patienter med psykiske lidelser påvirker deres vurdering af patientens ”farlighed”, eller om de reelt er ”farlige”. ”Some participants did not feel comfortable caring for people with mental health problems, (…) they related this attitude to feeling threatened due to their lack of control (…) This threatened their physical and emotional wellbeing creating anxiety (Reed & Fitzgerald 2005 s. 251). Igen er det vanskeligt at bedømme patientens sygdomstilstand og dermed ”farlighed” ud fra ovenstående citat. Her pointeres det, at sygeplejerskerne både føler sig truet fysisk og psykisk samt føler sig utrygge ved at yde sygepleje til patienter med psykiske lidelser. Denne utryghed kan muligvis påvirke kvaliteten af den sygepleje, der ydes til patienten. Side 25 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Med det menes at jo ”farligere” sygeplejersken mener at patienten er, jo større er sandsynligheden for at kvaliteten af sygeplejen forringes. Ovenstående er blot et af flere eksempler i artiklen, hvor patienten ud fra sygeplejerskens udtalelser, udstilles som værende ”ekstrem farlig”. Denne adfærd kan føre til flere af de nævnte plejelidelser: fordømmelse og straf, ikke-pleje samt krænkelse af patientens værdighed, da alle former for plejelidelser altid fører tilbage til den sidstnævnte plejelidelse (Eriksson 1995). Årsagen til den distancerende og undgående adfærd hos de somatiske sygeplejersker kan bunde i deres frygt for disse patienter, som igen kan lede tilbage til den manglende viden omkring psykiatrien. Dog er det ikke udelukkende de somatiske sygeplejersker, der mangler viden inden for psykiatrien og psykiske lidelser, men hele samfundet. 6.4 Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer I ovenstående analyse er det den enkelte sygeplejerskes personlige barrierer, der belyses. I det følgende afsnit fokuseres der på de samfundsmæssige udfordringer, der skabes hos sygeplejersken. I artiklen af Bjørkman et. al. (2008) fremgår det, at sygeplejerskernes holdning til mennesker med psykiske lidelser i almindelighed er den samme som den generelle samfundsopfattelse, nemlig at der ses en negativ holdning omhandlende ”farlighed” og uforudsigelighed hos disse mennesker. Desuden pointerer Š vedienė et. al. (2009) i deres artikel, at det er nødvendigt at uddanne samfundet til at have en mere positiv holdning overfor mennesker med psykiske lidelser. Det er bemærkelsesværdigt, at sygeplejerskerne deler den generelle samfundsopfattelse, som Bjørkman et. al. beskriver, i og med at de fra sygeplejerskeuddannelse bør være skolet til en positiv tilgang til alle mennesker uanset lidelse og sygdom. Š vedienė et. al. (2009) understøtter denne undren, da det af artiklen fremgår, at sygeplejersker ikke anerkender de principper, der omhandler fortrolighed, værdighed og retfærdighed hos patienter med psykiske lidelser. Dette kan i høj grad påføre patienten unødig lidelse herunder både sygdoms- og plejelidelse. Sygeplejerskerne mener, at der bør være et tættere samarbejde mellem somatik og psykiatri. Dette uddybes dog ikke nærmere i artiklen. Udover at sygeplejersken mangler anerkendelse af de omtalte principper, kan der også opstå lidelse i sygeplejen forårsaget af mere logistiske faktorer. I artiklen af Š vedienė et. Side 26 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 al. beskrives det eksempelvis, at der på det omtalte hospital, blot er én psykiater, der kun er til rådighed i dagtimerne og denne skal dække 40 afdelinger (Š vedienė et. al. 2009). Det vil sige, at der kan forekomme plejelidelse, hvis der ikke er personale, der kan varetage patientens psykiske sygeplejebehov grundet de logistiske betingelser. Dette leder til begrebsparret system- og livsverden, der tilsammen udgør et samfund (Scheel 2005). Merry E. Scheel bruger blandt andet Habermas’ teori omkring samfundets opsplitning. Det er i empirimaterialet gennemgående, at sygeplejerskerne er præget af upersonlighed og ikke besidder en forståelse af den enkelte patient og dennes sygeplejebehov (ibid.). Eksempelvis ses det i artiklen af Bjørkman et. al., at de mandlige sygeplejersker mener, at patienter med bestemte psykiske lidelser bare bør ”tage sig sammen”(Bjørkman et. al. 2008). Sygeplejerskernes svar kan bunde i, at de ikke ser dem som ”rigtig” syge. Dette kan skyldes den tidligere nævnte fordømmende holdning fra sygeplejerskerne, men det kan også være et tegn på at disse sygeplejersker er præget af systemverdenens karakterer og at livsverdenen dermed negligeres. Systemverdenen styres af en resultatorienteret tilgang, der har til formål at skabe effektivitet. Livsverdenens fokus er derimod rettet mod den menneskelige handling, der har grobund i gensidig forståelse. Denne gensidige forståelse står i kontrast til systemverdenen, der har en mere anonym og upersonlig relation mennesker imellem (Scheel 2005). Eksempelvis kan det tyde på, at sygeplejerskerne forsøger at fremskynde effektiviteten på afdelingen ved at sende patienterne videre i systemet, så de ikke optager sengepladser. Det er et tydeligt tegn på systemverdenens overtagelse inden for sygeplejepraksis. Ydermere ses det i artiklen af Reed og Fitzgerald, at størstedelen af de interviewede sygeplejersker udtaler, at patienterne er indlagt ”for længe” på afdelingen (Reed & Fitzgerald 2005). Derfor kan sengepladserne optages unødvendigt, og dermed forsinkes effektiviteten på den pågældende afdeling. Derudover er det gennemgående i hele forskningsartiklen, at somatiske sygeplejersker forholder sig upersonligt og distancerende til patienterne med psykiske lidelser (ibid.). Dette kan indikere at sygeplejerskernes gensidige situationsforståelse er præget i en negativ retning og det er endnu et tegn på, at disse sygeplejersker også er præget af systemverdenen i en sådan Side 27 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 grad, at livsverdenen forsømmes. En samlet tolkning af ovenstående eksempel fra artiklen af Reed og Fitzgerald, kan pege hen mod at livsverdenen overses, da sygeplejerskerne er fokuserede på de værdier, der er indebærende i systemverdenen. Derfor kan det for sygeplejerskerne blive svært at opfylde den enkelte patients fulde sygeplejebehov. Dette kan hænge sammen med at systemverdenen er resultatorienteret og dermed har fokus på effektivitet. Derfor må det antages at tiden reduceres til den enkelte patient med en psykisk lidelse i somatisk regi. I bogen Interaktionel sygeplejepraksis af Merry E. Scheel fremgår det at livsverdenen overtages af systemverdenen. Denne overtagelse medfører en tingsliggørelse af mennesket og skaber mellemmenneskelige konflikter (Scheel 2005). Ud fra ovenstående analyse af empirimaterialet kan det tyde på, at størstedelen af sygeplejerskerne primært befinder sig i systemverdenen. Grunden til dette kan være, at de fleste somatiske sygeplejersker ikke besidder den gensidige forståelse af patienten, der repræsenterer livsverdenen. Dog kan det måske blive vanskeligt at befinde sig ligeligt fordelt imellem begge verdener, for den somatiske sygeplejerske. Denne balancegang mellem system- og livsverdenen kan vanskeliggøres, da størstedelen af somatiske sygeplejersker, som nævnt i tidligere analyseafsnit, ikke besidder de fornødne kompetencer samt positive holdninger og ej heller har viljen til at tilegne sig dem. 7. Diskussion I følgende afsnit sammenholdes analysens udfald i henhold til den valgte metode til indsamling af empiri samt diskussion af den anvendte teoriramme. Den anvendte metode til at belyse problemformuleringen i dette bachelorprojekt er det narrative review. Fordelene ved denne metode er blandt andet, som nævnt tidligere, at man som forsker undgår at forstyrre sygeplejersker unødigt, da der allerede foreligger materiale omhandlende somatiske sygeplejerskers oplevelser og begrænsninger i forhold til sygeplejen til patienter med en psykisk lidelse indlagt i somatisk regi. Ulemperne ved den anvendte metode er dog, at al empiri fremkommer af forskningsartikler og udtalelserne fra de somatiske sygeplejersker derfor ikke kan uddybes. Dette kan føre til misfortolkning af empiriens budskaber, i og med, at muligheden for en eventuel uddybelse af de udvalgte citater ikke er mulig. Eksempelvis Side 28 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 fremgår det i afsnit 6.3.1, Frygt, at det er vanskeligt at bedømme de omtalte patienter, i forhold til deres psykiske lidelse og dermed deres potentielle farlighed. Det er ej heller muligt at opnå besvarelse på eventuelle opståede spørgsmål i forbindelse med gennemlæsning, analyse og fortolkning af det udvalgte empirimateriale. Endvidere er vi opmærksomme på, at de udvalgte forskningsartikler har tre forskellige nationaliteter. Vi er dermed opmærksomme på, at analysen påvirkes heraf, da det er den udvalgte empiri analysen er baseret på. Da vi ikke har fundet nogen danske artikler, kan det tyde på et videnshul inden for området. Som nævnt i afsnit 5.2.1, Empiriindsamling, fremgår det dog, at vores søgning muligvis ikke har været udtømmende, og det er derfor tvivlsomt, om der reelt er et videnshul. Hvis dette er tilfældet havde det været hensigtsmæssigt at benytte metodetriangulering. Dog skal det medtænkes at dette bachelorprojekt er udarbejdet inden for en forholdsvis kort tidsperiode, samtidig med, at der er begrænsede antal tegn til rådighed til udarbejdelsen af projektet. Den valgte teoretiske referenceramme i projektet bestod af Katie Erikssons omsorgsteori, Phil Barkers tidevandsmodel samt Habermas’ teori om system- og livsverdenen ifølge Merry E. Scheel. Denne sammensatte teoriramme fandt vi relevant, da den giver et nuanceret og bredt perspektiv på problemformuleringen. Fordelen ved at anvende disse tre teorier er, at de kan stå hver for sig, men også bruges i en sammenhæng, som det fremgår i analysens forskellige afsnit. Vi ser dog en udfordring i at anvende Phil Barkers’ tidevandsmodel i samspil med vores problemformulering, da den har de somatiske sygeplejersker i fokus og dermed foregår på en somatisk afdeling. Her forestiller vi os, at det kan være vanskeligt at finde tid og ressourcer til at inddrage de ti forpligtelser, som er de grundlæggende værdier i tidevandsmodellen. Dog påpeger sygeplejeteoretikeren, Ida J. Orlando, at sygeplejerskens ansvar består i at yde sygepleje til alle patienter uanset de sygeplejebehov patienten måtte have brug for at få dækket. Med dette menes at sygeplejersken bør sigte efter at dække patientens fulde sygeplejebehov, herunder, at patienten opnår både psykisk og fysisk velbefindende (Orlando 1995). Derfor kunne vi med fordel også have anvendt denne teori som supplement til vores teoretiske referenceramme for at lede til en bredere besvarelse af vores problemformulering. Side 29 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 8. Konklusion I det følgende konkluderes der på de fund, der fremgår i analysen samt de kritiske overvejelser, vi har gjort os i diskussionen. Dette for at opnå en besvarelse på problemformuleringen så svaret fremstår tydeligt. Problemformuleringen lyder som følger: Hvordan kan den somatiske sygeplejerske med en helhedsforståelse indgå i en ægte omsorgsrelation til patienten med en psykisk lidelse, der er indlagt i somatisk regi, med henblik på at dække patientens fulde sygeplejebehov – og hvorfor kan denne omsorgsrelation være vanskelig at opnå? Vi kan konkludere, at der er mange somatiske sygeplejersker, der ikke besidder en fyldestgørende helhedsforståelse af patienten indlagt i somatisk regi, der derudover har en psykisk lidelse. Ud fra analysen af den udvalgte empiri og de anvendte citater kan vi konkludere, at der er forskellige sociodemografiske faktorer, der påvirker den somatiske sygeplejerskes holdning til disse patienter. Faktorerne gør det dermed vanskeligt at udføre en caritativ sygepleje. Hvis sygeplejerskerens holdninger er negativt præget, påvirkes sygeplejen negativt og kan derfor medføre plejelidelse hos patienten. Udover de negative holdninger kan det manglende kompetenceniveau skabe en utryghed, hos somatiske sygeplejersker, og dermed kan de anse det som ikke værende deres rolle og funktion at tage sig af denne patientgruppe. Denne utryghed kan bunde i, at sygeplejerskerne deler samme negative holdning til disse patienter, som den der florerer i samfundet. Hvis sygeplejerskens holdning derimod afspejler positivitet, er der grobund for en ægte og omsorgsfuld sygeplejerske-patientrelation. Vi kan derfor konkludere, at somatiske sygeplejersker behøver en åben og positiv holdning i mødet med mennesker med en psykisk lidelse, indlagt i somatisk regi. Dette er nødvendigt for at opnå en helhedsforståelse af disse patienter. Først derefter kan de opnå den ægte omsorgsrelation og dermed være i stand til at dække patientens fulde sygplejebehov ved at integrere den caritative sygepleje. Det er derudover vigtigt, at den somatiske sygeplejerske kan balancere mellem system- og livsverdenen i mødet med patienten indlagt i somatisk regi, der derudover har en psykisk lidelse. Vi kan konkludere at Ida J. Orlandos teori om sygeplejeprocessen kan anvendes som supplement til analysen. Dette Side 30 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 ville skabe en tydeligere besvarelse af problemformuleringen. Derudover kan det konkluderes, at ved anvendelse af metodetriangulering, kunne vi have opnået en besvarelse af problemformuleringen med større overførbarhed end ved blot at benytte en enkelstående metode. 9. Perspektivering I dette afsnit perspektiveres projektets resultater med henblik på hvordan disse resultater kan blive en integreret del af den fremtidige sygeplejepraksis. Som nævnt i afsnit 2.3, Sygeplejerskeperspektiv, har man som sygeplejerske et ansvar for, at gøre sygepleje tilgængelig for alle patienter, der har behovet (Sygeplejeetisk Råd 2014). Det vil sige, at sygeplejersken både skal varetage sygepleje til den somatiske såvel som den psykiatriske patient. Det vil derfor være aktuelt at forsøge at skabe en større opmærksomhed på patienter med psykiske lidelser indlagt i det somatiske regi. Formålet hermed er, at somatiske sygeplejersker bliver i stand til at varetage sygepleje til disse patienter. Dermed bliver den somatiske sygeplejerske i stand til at dække denne patients fulde sygeplejebehov. For at kunne skabe opmærksomhed omkring dette, vil det være yderst relevant at foretage en ændring både på makro- og mikroniveau. Det vil derfor være oplagt, at der fra Sundhedsstyrelsens side opstilles et budget til fremstilling af kampagner vedrørende psykiske lidelser. Disse kampagner skal have til formål skabe fokus på og dermed italesætte psykiske lidelser. Dette for at mindske den negative holdning der, som nævnt, florerer i samfundet og dermed blandt sygeplejersker. Udover ovenstående forslag, vil det være aktuelt at bringe denne opmærksomhed ned fra makroniveau og tættere på et mikroniveau. Dette kan ske på forskelligvis og vil være til gavn for begge områder inden for den sekundære sundhedsindsats. Eksempelvis kan der tages udgangspunkt i det lille subspeciale liaisonpsykiatri. Som det påpeges i afsnit 2.1, Liasion – sammenhængen mellem somatik og psykiatri, indgår en liaisonsygeplejerske som en del af en somatisk medicinsk afdeling på forsøgsbasis. Dette udgjorde et tilfredsstillende resultat på den respektive afdeling. Det vil derfor være relevant at udbrede dette tiltag regionerne imellem og gøre det til en integreret del på de medicinske og kirurgiske afdelinger. For at dette kan blive til en realitet, bør det tages op på en generalforsamling indkaldt af bestyrelsen i de Danske Regioner. Derudover vil Side 31 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 det være aktuelt at foretage ændringer helt nede på et mikroniveau ved, at den enkelte afdeling sætter specifikke tiltag i værk. Eksempelvis kan der fremstilles en udvalgt projektgruppe til at undersøge og belyse psykiske lidelser blandt somatiske patienter. Formålet med denne projektgruppe bliver at formidle denne nye viden videre til det resterende personale på den pågældende afdeling. Et andet relevant tiltag i forbindelse med projektgruppen kunne være, at der kommer fokus på et tættere samarbejde mellem somatik og psykiatri. Vores forslag lyder således, at en sygeplejerske fra psykiatrien kommer ud på afdelingen og foretager undervisning og formidling af specialet. Figur to præsenterer en oversigt over de tre forslåede tiltag med resultatet, at sygeplejersken bliver i stand til at varetage patientens fulde sygeplejebehov. Projektgruppe Kampagner Liaisonsygeplejerske Den fremtidige sygeplejepraksis, hvor sygeplejersken bliver i stand til at varetage patientens fulde sygeplejebehov. Figur 2 Tiltag. Udarbejdet af Christine Emilie Westfahl Jørgensen & Ida Nielsen, juni 2015. Ved at foretage disse ændringer er det dog nødvendigt at alle sygeplejerskens virksomhedsområder medtænkes og sættes i spil for at forbedre den fremtidige sygeplejepraksis. Side 32 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Litteraturliste Birkler J. (2006) Etik i sundhedsvæsnet. Birkler J. (2013) Filosofi og Sygepleje – Etik og menneskesyn i faglig praksis, 1. Udgave, 7. Opslag, Munksgaard, København. Birkler J. (2011) Videnskabsteori, Munskgaard Danmark. Bjerg O. (2013) Metoder og erkendelsesteori I: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (red) Vallgårda S., Kock L. 4. Udgave, 3. Oplag Munksgaard kap. 2. Björkman T., Angleman T., Jönsson M., (2008) Attitudes towards people with mental illness: a cross-sectional study among nursing staff in psychiatric and somatic care, I: Scandinavia Journal of Caring Seince. Nr. 22, s 170-177. Brookes N. (2011) Tidevandsmodellen for psykisk rehabilitering, I: Sygeplejeteoretikere – bidrag og betydning i moderne sygepleje (red) Tomey A. M., Gyldendal Akademisk, 1. Udgave, kap 23. Bruun B-I. (2012) Liaisonpsykiatri & TERM-modellen, BoD udgave 1. Side. 5-30. Dahlager L., Fredslund H. (2013) Hermeneutisk analyse I: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (red) Vallgårda S., Kock L. 4. Udgave, 3. Oplag Munksgaard kap. 7. Dansk Patient Sikkerhedsdatabase lokaliseret d. 24/4-15 http://www.dpsd.dk/ Danske Regioner (2011) Kvalitet i Psykiatrien- Ny dagsorden for diagnostik og behandling. Eriksson K. (1995) Det lidende menneske, Munksgaard, 1. Udgave, 1. Opslag. Kap. 11. Erikson K. (1996) Omsorgens ide, Munksgaard, 1. Udgave, 1. Opslag. Kap ?? Frederiksen K., Beedholm K. (2013) Litteraturreview I: Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. (red) Glasdam S., 1. Udgave, Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S. 47-54. Henderson V. (2012) Sygeplejens grundlæggende principper 7. Udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, Dansk Sygeplejeråd. Side 33 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Hørmann E. (2011) Litteratursøgning. I: Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. (red) Glasdam S., 1. Udgave, Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S. 36-46. Larsen B. F., (2008) Fysisk sygdom hos psykisk syge, Region Midtjylland, Center For Folkesundhed. Lindahl M., Juhl C. (2010) Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og værktøj, 2. Udgave, Gyldensdals Bogklubber. Kap. 2. Michaelsen J. J. 2010. Vanskelige patienter og sygeplejersker. I: Patientologi at være patient. (red) Graubæk A. M. Gads Forlag. 1. Udgave side 145-162. Orlando I. J. (1995) Det dynamiske forhold mellem sygeplejerske og patient, Munksgaad Danmark, 1. Udgave. Poulsen H. D. (2012) Basisbog i psykiatrien. Munksgaard. 1. Udgave. 2. Opslag. Side. 21-30. PubMed lokaliseret d. 9/4-15 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed Reed F., Fitzgerald L., (2005) The mixed attitudes of nurse’s to caring for people with mental illness in rural general hospital, I: International Journal of Mental Health Nursing nr. 14 s. 249-257. Region Hovedstaden (2011) Hospitals og Psykiatri plan 2020. Scheel M. E. (2005) Interaktionel sygeplejepraksis, Munksgaard Danmark, 3. Udgave, s. 85-97. Statens Institut for Folkesundhed lokaliseret d. 30/4-15 http://www.sifolkesundhed.dk/Forskning/Sundhedsvaner/KRAM.aspx Stoffer M. S., (2013) En liaisonsygeplejersken arbejder med sammenhænge, I: Sygeplejersken nr. 10 s. 52-53. Sundhedsloven 2014, lokaliseret d. 01/04-15 http://www.themis.dk/searchinclude/lovsamling/Sundhedsloven.html# Š vedienė L., Jankauskiene L., Kusleikaitė M., Razbadauskas A., (2009) Compentence of general practice nurses caring for patient with mental health problems in somatic departments, I: Medicina (Kaunas) nr. 45 (10) s. 822-829. Sygeplejeetisk Råd, 2014 Sygeplejeetiske Retningslinjer, Dansk sygeplejeråd, 2. Udgave. Side 7-8. Side 34 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Vendsborg P. (2011) Stigma – teorier og begreber. I: Dømt på forhånd – Stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. (red) Vensborg P., Bliknenberg S., Kistrup K., Lindhardt A., Nordentoft M., Psykiatrifondens forlag. 1. Udgave. Side 9-27. Side 35 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Bilag 1 Systematisk emnesøgning Cinahl Aspekt 1 Aspekt 2 Aspekt 3 Somatic nurse OR experience OR mental illness Somatic nurse OR stigma OR mental illness Somatic nurse OR attitudes OR mental illness Additional filters Full text, published 2008-2015, adults 19-44 years, Europe. Full text, published 2008-2015, adults 19-44 years, Europe. Full text, published 2008-2015, adults 19-44 years, Europe. Antal hits 3423 683 4008 Søgeord Anvendt Search history Aspekt 1 AND aspect 2 AND aspect 3. Full text, published 2008-2015, adults 19-44 years, Continental Europe. 86. 25 abstracts læst. En artikel: “Attitudes towards people with mental illness: a crosssectional study among nursing staff in psychiatric and somtic care” Side 36 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Bilag 1.1 side 1 af 3 VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Indledende overvejelser Hvad er artiklens titel? “Attitudes towards people with mental illness: a cross-sectional study among nursing staff in psychiatic and somatic care” Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted) Tommy Bjørkman RN, RNT, PhD, Therese Angelman RN And Malin Jönsson RN fra Department og Health Science, Division of nursing, Lund University, Lund Sweden. Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift? 2008, Scand J Caring Sci. Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen? Artiklen er forholdsvis ny og er udgivet i et tidsskrift derfor anses den som anvendelig. Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen? Attitude, discrimination, health professionals, mental illnes, nursing staff, stigma. Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Nej Introduktion Hvad er forskningsspørgsmålet/problemet? Do attitudes towards mentally ill persons or mental illness differ among nursing staff with regard to sex, age, living conditions, intimacy with mental illness, professional experience, year of degree, type of profession or type of workplace? Hvordan begrundes forskningsspørgsmålet/problemets relevans? Der er få studier omhandlende problemstillingen. Hvad er formålet med undersøgelsen? Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Formålet er at undersøge holdninger til psykisk sygdom og mennesker med psykiske lidelser hos både somatiske og psykiatriske sygeplejesker. Dette er relevant, da vores eget spørgsmål omhandler somatiske sygeplejerskers syn på patienter indlagt på somatisk afdeling, der derudover har en psykiatrisk diagnose. Er der opstillet hypoteser? Nej Side 37 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Metode Hvilket design blev anvendt i undersøgelsen? Tværsnitsundersøgelse Hvordan blev studiepopulationen udvalgt? Beskriv inklusions- og eksklusionskriterier. Der er ikke specifikke kriterier til deltagerne, bort set fra at de skulle være uddannet sygeplejersker. Hvilke(n) dataindsamlingsmetode (r) blev anvendt i undersøgelsen? Spørgeskema Var dataindsamlingsmetoden valid og reliabel? Ja. Hvilken metode blev anvendt til analyse af data? Statistik. Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen? Det fremgår tydeligt af artiklen, at der både er givet mundligt og skriftligt informeret samtykke. Godkendelse via Research Ethics Committee of the Midical Facultty, Lund University Resultater Giv et resumé af undersøgelsens resultater. Var de statistisk signifikante (fx p<0,05)? Undersøgelsens resultater er statistisk signifikante da alle p værdier er p<0,05. Det fremgår af artiklen at sociodemografiske faktorer har indflydelse på specifikke holdninger til psykiske lidelser. Diskussion Giv en kort gennemgang af forfatterens/forfatternes diskussion af undersøgelsens resultater. Forfatterene sammenholder deres resultater med andre undersøgelser med samme formål. De beskriver at det er nødvendigt at foretage kvalitative studier for yderligere uddybelse af problemet. Konklusion Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen? De beskriver at sygeplejersker deler den sammen holdning til mennesker med psykisk lidelse som samfundet. Derudover beskriver de at det er nødvendigt at foretage kvalitative studier for yderligere uddybelse af problemet. Egen diskussion og vurdering af undersøgelsen Side 38 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Indeholder diskussion og vurdering af: Da spørgeskemaet ikke er tilgængeligt for læseren kan det være svært at bedømme spørgsmålenes præcision og dermed kan besvarelsernes kvalitet påvirkes. Derudover er det svært at vurdere om spørgsmålene er af neutral karakter og eller om de er påvirket af forskerens forforståelse. Vi vurderer ydermere at undersøgelsens resultater er relevante for sygeplejersken da den både omtaler holdninger til psykisk lidelse i det somatiske og psykiatriske regi. Referencer 1. Lindahl M, Carsten J. Den sundhedsvidenskabelige opgave. Vejledning og værktøjskasse. Kbh.: FADL´s Forlag; 2007. Analyseredskabet er udarbejdet med inspiration fra blandt andet følgende referencer: Polit DF, Beck CT. Nursing research : generating and assessing evidence for nursing practice. 9th ed. Philadelphia : Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins; 2012 Jørgensen T. Kritisk litteraturgennemgang. I: Jørgensen T. Christensen E. Kampmann JP. Red. Klinisk Forskningsmetode. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2005. Lund H, Røgind H. Statistik i ord. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2004 Sundhedsstyrelsen. Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/ Litteraturvurdering/Checkliste_1.aspx Sundhedsstyrelsen: Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/ Litteraturvurdering/Checliste_2.aspx Sundhedsstyrelsen: Checkliste 3: Kohorteundersøgelser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/ Litteraturvurdering/Checliste_3.aspx Sundhedsstyrelsen: Checkliste 4: Casekontrolundersøgelser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/ Litteraturvurdering/Checliste_4.aspx Markussen K. Lesing og vurdering av forskningsartikler. Sykepleien 6/2004. Pp. 40-42, 44. Side 39 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Bilag 2 Systematisk emnesøgning i PsycInfo Søgeord Additional filters Antal hits Anvendt Aspekt 1 Aspekt 2 Aspekt 3 European nursing OR liason psychiatry OR general hospital Full text, published 20052015, adulthood 18yrs and older. Nurse OR mental illness OR general hospital Full text, published 2005-2015, adulthood 18yrs and older. Attitudes to mental illness OR European nursing OR stigma Full text, published 2005-2015, adulthood 18yrs and older. 4114 6666 2261 Search history Aspekt 1 AND aspect 2 AND aspect 3 Full text, published 2008-2015, adults 19-44 years, Continental Europe. 43. 20 abstracts læst. 1 artikel: “The mixed attitudes of nurse’s to caring for people with mental illness in rural general hospital” Side 40 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Bilag 2.1 side 1 af 3 Guide til vurdering af pålidelighed og gyldighed af kvalitative artikler Indledende overvejelser Hvem er forfatterne? Kommentarer Frances Reed fra Maldon Hospital, Maldon, Les Fitzgerald fra Department og Nursing, La Trobe University, Bendigo, Victoria, Australia The mixed attitudes of nurse’s to caring for people with mental illness in a rural general hospital. Titel svarer til nøglebegreberne. International Journal of Mental Health Nursing 14, 249-257. Artiklen er ikke peer reviewed. Titel – svarer titel til nøglebegreber? Tidsskrift – hvilken impact factor? Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Udgivelsesår 2005 Abstract, key words, introduction, background, method, results, discussion, conclusion, acknowledgements and references. Indhold Formelle krav 1 • Baggrunden for undersøgelsen er beskrevet via eksisterende litteratur. x • Det fremgår hvorfor undersøgelsen er relevant. x • • Det er beskrevet hvordan informeret samtykke, frivillighed og anonymisering af data er overholdt (Helsinki deklarationen). Forskerne har beskrevet hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne. • Forskeren har beskrevet hvad man vil gøre, hvis undersøgelsen påvirker deltagerne uhensigtsmæssigt. 4 Kommentare r og begrundels er x x Det er beskrevet om der er relevante godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk komité). • Vurderi ng Helt 2 uenig 3 helt enig x x Side 41 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Troværdighed Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Helt uenig enig 1 • Formålet er klart beskrevet. • Metoden er beskrevet. • Metoden er begrundet. • Metoden er velvalgt i forhold til formålet. • Der er en beskrivelse af hvordan data blev registreret (digitalt, video, notater, feltnoter osv.). • Der er anvendt triangulering. • Forskningsprocessen er beskrevet. 2 helt 3 4 Kommentare r og begrundels er x _____________________________ _ x _____________________________ __ x _____________________________ __ x _____________________________ __ x _____________________________ __ x _____________________________ __ x Overførbarhed Vurder ing Helt 1 uenig 2 3 helt 4 enig • Udvælgelse af informanter eller kilder er beskrevet. • Der er en beskrivelse af informanterne. • Det er begrundet hvorfor disse informanter skal deltage. x _____________________________ __ • Konteksten (det sted og den sammenhæng forskningen foregår i) er beskrevet. x _____________________________ __ • Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold forskeren/forskerne har til konteksten samt til informanterne. x _____________________________ __ x _____________________________ __ Kommentare r og begrundels er x _____________________________ __ Side 42 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Konsistens • Der er beskrevet en logisk sammenhæng mellem data og de temaer, forskeren har udviklet. • Der er en beskrivelse af analyseproces. • Der er en klar fremstilling af fundene. • Fundene er troværdige. • Eventuelle citater er resonable/understøttende for tolkningen. • Der er overensstemmelse mellem undersøgelsens fund og konklusioner. Transparens Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Helt uenig enig 1 2 helt 3 4 Kommentare r og begrundels er X x x x x _____________________________ __ x Vurder ing Helt1uenig 2 3 • Forskeren har beskrevet sin baggrund og sine antagelser eller forforståelse. x • Der er henvist til en teori/teoretiker (man kan se hvem der har inspireret til analysen). x • Der er en beskrivelse af, om temaer udsprang af data eller om de var formuleret på forhånd. helt 4 enig Kommentare r og begrundels er x • Det er beskrevet hvem der gennemførte undersøgelsen. • Der et beskrevet hvordan forskeren deltog i forskningsprocessen • Forskeren har beskrevet, om hans/hendes position har betydning for fundene. x x x Kilde: Høstrup, H. & Schou, L. & Poulsen, I & Lyngsø, E. 2009, Vurdering af kvalitative studier – VAKS. http://dasys.dk/text.php?id=7 Side 43 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Bilag 3 Systematisk emnesøgning i PubMed Aspekt 1 Aspekt 2 Aspekt 3 Somatic nurse OR experience OR psychiatric patients. Liaison OR attitude OR psychiatric patients. Liaison OR stigma OR somatic nurse. Additional filters Free full text, 2007-2015, adults 19-44 years, Europe. Full text, published 20082015, adults 1944 years, Europe. Full text, published 20082015, adults 1944 years, Europe. Full text, published 2008-2015, adults 19-44 years, Europe. Antal hits 21438 20506 1090 190. Læst 15 abstracs. Søgeord Anvendt Search history Aspekt 1 AND aspekt 2 AND aspekt 3. En artikel: “Competence of general practice nurses caring for patient with for mental health problems in somatic departments.” Side 44 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Bilag 3.1 side 1 af 3 VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Indledende overvejelser Hvad er artiklens titel? Compentence of general practice nurses caring for patient with mental Health problems in somatic departments (Š vedienė , Jankauskiene, Kusleikaitė , Razbadauskas 2009). Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted) Ligija Š vedienė fra Department of Rehabilitation, Faculty of Health Science, Klaipė da University, Lina Jankauskiene fra Department of Rehabilitation, Hospital of Klaipė da University, Marija Kusleikaitė fra Department of Nursing, Faculty of Health Science, Klaipė da University, Artúras Razbadauskas fra Department of Nursing, Faculty of Health Science, Klaipė da University, Lithaunia. Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift? Medicina (Kaunas) 2009; 45(10) Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen? Artiklen er forholdsvis ny og er udgivet i et tidsskrift og anses dermed som anvendelig. Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen? Competence of a nurse; mental health; general hospital. Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)? Nej Introduktion Hvad er forskningsspørgsmålet/problemet? Problemet I denne artikel er at undersøge somatiske sygeplejerskers competence I arbejdet med mennesker med psykiske lidelser. Hvordan begrundes forskningsspørgsmålet/problemets relevans? Der ses flere og flere patienter med psykiske lidelser i det somatiske regi. Hvad er formålet med undersøgelsen? Hvordan har dette relevans for sygepleje og/eller dit eget kliniske spørgsmål? Formålet er at undersøge sygeplejerskers kompetencer i sygepleje til patienten med psykiske lidelser indlagt i somatisk regi. Dette er relevant, da vores eget spørgsmål omhandler somatiske sygeplejerskers kompetencer til patienter indlagt på somatisk afdeling, der derudover har en psykiatrisk diagnose. Side 45 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Er der opstillet hypoteser? Nej Metode Hvilket design blev anvendt i undersøgelsen? Anonymt spørgeskema. Hvordan blev studiepopulationen udvalgt? Beskriv inklusions- og eksklusionskriterier. Sygeplejerskerne blev udvalgt ud fra de somatiske afdelinger hvor behovet for en psykiatrisk konsultation er størst. Derudover skulle de somatiske sygeplejersker have mindst et års klinisk erfaring efter endt uddannelse for at kunne deltage. Hvilke(n) dataindsamlingsmetode (r) blev anvendt i undersøgelsen? Spørgeskema. Var dataindsamlingsmetoden valid og reliabel? Ja Hvilken metode blev anvendt til analyse af data? Statistik. Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen? Det fremgår tydeligt af artiklen, at der både er givet mundligt og skriftligt informeret samtykke. Derudover havde deltagerne altid mulighed for at forlade undersøgelsen. Tilladelse til at udføre undersøgelsen blev givet af hospitalsdirektøren. Resultater Giv et resumé af undersøgelsens resultater. Var de statistisk signifikante (fx p<0,05)? Undersøgelsens resultater er statistisk signifikante da p værdien er p<0,05. Det fremgår af artiklen at størstedelen af sygeplejerskernes kompetencer, holdninger og kendskab til psykiske lidelser ikke er på det niveau det burde være. Diskussion Giv en kort gennemgang af forfatterens/forfatternes diskussion af undersøgelsens resultater. Forfatterene sammenholder deres resultater ud fra sygeplejerskernes kompetence, holdning og kendskab til psykiske lidelser og diskuterer resultatets udfald. Konklusion Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af undersøgelsen? Der konkluderes i artiklen at de deltagende sygeplejerskers kompetencer ikke er på det nødvendige niveau. Egen diskussion og vurdering af undersøgelsen Side 46 af 47 Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 Ida Nielsen 675232 Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15 Indeholder diskussion og vurdering af: I denne artikel fremgår undersøgelsesspørgsmålene, disse er inddelt i kategorier der bidrager til et bedre overblik over resultaterne. Spørgsmålenes formulering er korte og præcise derfor vurderes det at eventuelle misfortolkninger af spørgsmålene undgås. Vi vurderer ydermere at undersøgelsens resultater er relevant for den somatiske sygeplejersken, da den belyser psykiske lidelse i det somatiske regi. Referencer 2. Lindahl M, Carsten J. Den sundhedsvidenskabelige opgave. Vejledning og værktøjskasse. Kbh.: FADL´s Forlag; 2007. Analyseredskabet er udarbejdet med inspiration fra blandt andet følgende referencer: Polit DF, Beck CT. Nursing research : generating and assessing evidence for nursing practice. 9th ed. Philadelphia : Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins; 2012 Jørgensen T. Kritisk litteraturgennemgang. I: Jørgensen T. Christensen E. Kampmann JP. Red. Klinisk Forskningsmetode. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2005. Lund H, Røgind H. Statistik i ord. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2004 Sundhedsstyrelsen. Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Litter aturvurdering/Checkliste_1.aspx Sundhedsstyrelsen: Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Litter aturvurdering/Checliste_2.aspx Sundhedsstyrelsen: Checkliste 3: Kohorteundersøgelser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Litter aturvurdering/Checliste_3.aspx Sundhedsstyrelsen: Checkliste 4: Casekontrolundersøgelser. [Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from: http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Litter aturvurdering/Checliste_4.aspx Markussen K. Lesing og vurdering av forskningsartikler. Sykepleien 6/2004. Pp. 40-42, 44. Side 47 af 47
© Copyright 2024