En udfordrende sygeplejepraksis

En udfordrende sygeplejepraksis
– et bachelorprojekt omhandlende somatiske sygeplejersker og
deres møde med den psykisk lidende patient
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
En udfordrende sygeplejepraksis
– et bachelorprojekt omhandlende somatiske sygeplejersker
og deres møde med den psykisk lidende patient
Modul 14 Ekstern prøve
Antal tegn: 71.983
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145 & Ida Nielsen 675232
Klasse: F2012D
Afleveringsdato: d. 02.06 2015
Professionshøjskolen Metropol
Vejleder: Jane Lorentzen
Opgaven må anvendes internt i uddannelsen


I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående
uddannelser" nr. 714 af 27. juni 2012 - § 18, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min
underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
Christine Emilie Westfahl Jørgensen & Ida Nielsen
Underskrift
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Resume
Formålet med projektet er at belyse de udfordringer somatiske sygeplejersker oplever i mødet
med patienten indlagt i somatisk regi, der derudover har en psykisk lidelse. Disse udfordringer
opstår, når somatiske sygeplejersker ikke er i stand til at varetage denne enkelte patients fulde
sygeplejebehov - herunder både fysiske og psykiske sygeplejebehov. Tre forskningsartikler
danner empirien for projektet og understøttes af teoretikerne: Katie Eriksson, Phil Barker og
Merry E. Scheel. Projektet er hermeneutisk og fænomenologisk inspireret. Ud fra analysen er der
udledt fire hovedtemaer: Holdninger, Ikke vores rolle, Manglende kompetenceniveau og
Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer. Der konkluderes at somatiske sygeplejersker er
præget af negative holdninger til mennesker med psykiske lidelser. Det er derfor nødvendigt, at
de negative holdninger vendes til positive holdninger for at kunne varetage patientens fulde
sygeplejebehov og derved opnå en ægte omsorgsrelation.
Abstract
The aim of the BA project is to explore the challenges somatic nurses experience in the encounter
with the patient with mental illness, who is hospitalized in the somatic department. The
challenges arise when somatic nurses are not able to handle the individual patient's full nursing
needs - including both physical and psychological conditions. Three research articles provide data
for the project and are supported by the theorists Katie Eriksson, Phil Barker and Merry E. Scheel.
The project is hermeneutically and phenomenologically inspired. From the analysis four main
themes are given: Attitudes, Not Our Role, Lack of Competence and Nurse's Society Related
Challenges. It is concluded that somatic nurses are affected by negative attitudes towards these
patients. It is necessary that these negative attitudes changes to positive attitudes in order to take
full care of the patient's nursing needs and thereby achieve a genuine professional caring
relationship.
Forsidebillede
Vores forsideillustration er fundet via www.cmo.com.au.
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Indholdsfortegnelse
1. Baggrund for valg af klinisk sygeplejefaglig problemstilling
side 1
2 Klinisk sygeplejefaglig problemstilling
side 1
2.1 Liaison – sammenhængen mellem psykiatri og somatik
side 1
2.2 Patientperspektiv
side 2
2.3 Sygeplejerskeperspektiv
side 4
2.4 Etikperspektiv
side 5
2.5 Samfundsperspektiv
side 5
2.6 Litteratursøgning
side 6
3. Afgrænsning
side 8
4. Problemformulering
side 8
5. Metode og teori
side 9
5.1Videnskabsteoretisk position
side 9
5.2Metode
side 10
5.2.1 Empiriindsamling
side 10
5.2.2 Etiske og juridiske overvejelser
side 12
5.3 Analysestrategi
side 12
5.4 Teori
side 14
6. Analyse
6.1 Holdninger
side 14
side 15
6.1.1 Fordømmende holdninger
side 16
6.1.2 Positive holdninger
side 18
6.2 ”Ikke vores rolle”
side 21
6.3 Manglende kompetenceniveau
side 22
6.3.1 Frygt
6.4 Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer
side 25
side 26
7. Diskussion
side 28
8. Konklusion
side 30
9. Perspektivering
side 31
10. Litteraturliste
side 33
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Bilag
1. Systematisk emnesøgning fra Cinahl
1.1 Kritiske vurdering af kvantitativ artikel: Attitudes towards people with mental illness: a crosssectional study among nursing staff in psychiatric and somatic care.
2. Systematisk emnesøgning fra PubMed
2.1 Kritisk vurdering af kvantitativ artikel: Compentence of general practice nurses caring for
patient with mental Health problems in somatic departments.
3. Systematisk emnesøgning fra PsycInfo
3.1 Kritisk vurdering af kvalitativ artikel: The mixed attitudes of nurse’s to caring for people with
mental illness in rural general hospital.
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
1. Baggrund for valg af klinisk sygeplejefaglig problemstilling
Som sygeplejerske møder man mange forskellige patienter med forskellige diagnoser,
hvilket bidrager til en del udfordringer i arbejdet med mennesker. Men uanset om
patienten fejler noget fysisk eller psykisk, er den grundlæggende sygepleje, som
sygeplejersken udfører, den samme (Henderson 2012).
Via et litteraturstudie ønsker vi i dette bachelorprojekt at undersøge relationen mellem
den somatiske sygeplejerske og den somatisk syge patient med en psykisk lidelse. I
næste afsnit uddybes perspektiver i forhold til denne relation. Vi vælger dette emne, da
vi begge gennem vores uddannelse har erfaret, at sygeplejesker ofte bliver usikre, når de
møder patienter, der kræver sygepleje uden for deres eget speciale. Der er derfor stor
risiko for, at patienten ikke får opfyldt sit fulde sygeplejebehov, og derudover kan der
være større risiko for utilsigtede hændelser (Dansk Patient Sikkerheds Database 2015).
2. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling
I følgende afsnit præsenteres forskellige perspektiver omhandlende udfordringer, der ses
mellem somatisk og psykiatrisk regi med fokus på sygeplejerske-patientrelationen.
Endvidere introduceres der til de samfundsmæssige og etiske udfordringer sygeplejersken
møder i sit virke. Afslutningsvis belyses litteratursøgningen, der er foretaget i forbindelse
med udarbejdelsen af dette afsnit samt vigtige
overvejelser omkring
denne
litteratursøgning.
2.1 Liaison – sammenhængen mellem somatik og psykiatri
Liaison er fransk og betyder sammenhæng eller forbindelse (Poulsen 2012).
Liaisonpsykiatrien startede i 1920 i USA og kom til Danmark i 1994. Allerede i
1980’erne begyndte interessen for samspillet mellem det psykiske og fysiske og dennes
betydning af at forebygge og sundhedsfremme at vokse (Bruun 2012). Liaisonpsykiatri,
der er et subspeciale indenfor psykiatrien, søger at ophæve grænsen mellem psykiske og
somatiske lidelser. Liaisonpsykiatrien beskæftiger sig med to dele.
Den ene del har fokus på behandling af patienter med somatisk sygdom, der derudover
har en psykisk lidelse. 33 % af disse patienter, får den psykiske lidelse på grund af en
Side 1 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
alvorlig somatisk sygdom. Det kan eksempelvis være en patient med alvorlig kræft, der
under sygdomsforløbet udvikler en svær depression.
Den anden del af liaisonpsykiatrien har fokus på behandling af patienter med
somatoforme lidelser uden en påviselig somatisk tilstand. Denne interesse er stadig
relevant i dag, når personale fra Centre for Liaisonpsykiatri tager ud på somatiske
afdelinger og tilser patienter (Bruun 2012). Ifølge Bruun (2012) er der permanente
liaisonpsykiatriske enheder tilknyttet i København og Århus. For os at se, er det vigtigt
med et tæt samarbejde mellem somatik og psykiatri for at sikre patienten den mest
optimale behandling uanset indlæggelsesårsag. Vi stiller os derfor undrende over det
manglende fokus på netop dette subspeciale. Via en litteratursøgning på Dansk
Sygeplejeråds hjemmeside med søgeordet liaisonpsykiatri, forekommer fire resultater,
hvor kun en artikel omhandler ovenstående område.
Derudover er det belyst i en rapport fra Danske Regioner (2011), at psykiatriske
patienters levetid forkortes med op til 20 år og at 60 % af dette skyldes somatiskemedicinske tilstande. Eksempelvis har patienter med en skizofreni, dobbelt så stor
dødelighed på grund af hjertekarsygdom samt tre gange så stor risiko for udvikling af
diabetes. Derfor er det endnu så vigtigt med det tætte samarbejde mellem somatik og
psykiatri, da mange patienter i løbet af deres levetid vil komme i kontakt med begge
regi. Dette stiller krav til sygeplejersken, uanset fagområde, om at have en viden samt
forståelse for og besidde de kundskaber, at kunne varetage sygepleje inden for alle
Hendersons fjorten behovsområder (Henderson 2012).
2.2 Patientperspektiv
”En kvinde på 37 år henvender sig i den medicinske modtagelse på Århus Sygehus med
stærke mavesmerter. Kvinden har i en årrække været psykiatrisk patient. Hun oplever,
at personalet i den medicinske modtagelse er afvisende. ”Den undersøgende læge blev
ved med at sige, at jeg ikke hørte til på skadestuen, men skulle tage ud i psykiatrisk
modtagelse i stedet - heldigvis havde jeg min mor med, som bankede i bordet for at få
mig indlagt.” Ved indlæggelsen konstateres det, at kvinden har tarmslyng, og hun
opereres akut” (Larsen 2008 side 1).
Side 2 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Til trods for vigtigheden af det tætte samarbejde, er ovenstående citat et billede på den
skarpe opdeling af det somatiske og psykiatriske sygehusvæsen. Dette gør det vanskeligt
som patient at opnå en optimal behandling, hvor det især er de psykiatriske patienter,
der oplever en mistro ved mødet med det somatiske sundhedspersonale. I sidste ende
kan det føre til, at fysisk sygdom overses eller underbehandles. Dette kan skyldes at
personalet på somatiske afdelinger mangler viden og dermed har svært ved at håndtere
patienter med psykisk sygdom. For patienterne kan dette opleves som stigmatiserende
(Larsen 2008). Måske sker denne stigmatisering da mange, både sundhedspersonale og
det omkringliggende samfund, forbinder psykisk syge med ”farlighed”. Det er desværre
en fælles opfattelse i vores samfund, at mennesker med psykiske lidelser er ”farlige”.
Dog bør denne fordom ikke være tilstede hos sygeplejersken, da hun bør have en viden
fra sygeplejerskeuddannelsen, der skoler til at kunne varetage pleje inden for både
psykiatri og somatik (Vendsborg 2011).
Hvis patienten ikke lever op til rollen som den ”nemme” patient, risikerer han at blive
stemplet som værende ”vanskelig”. Dog er det ifølge Michealsen (2010), ikke entydigt,
hvad der ligger i begreberne den ”nemme” og ”vanskelige” patient, og det er derfor den
enkeltes sygeplejerskes oplevelse, der bestemmer om patienten bliver ”nem” eller
”vanskelig”. Det fremgår af Larsen (2008), at patienter med psykiske lidelser kan have
svært ved at følge behandlingen for den somatiske-medicinske sygdom på grund af
deres psykiske lidelse. Dette kan føre til forværring af den somatiske tilstand, og dermed
øges risikoen for genindlæggelser på en somatisk afdeling. Disse genindlæggelser har vi
som projektgruppe reflekteret over og diskuteret, om de muligvis kan bidrage til at
patienten med psykisk lidelse forbliver i rollen som en ”vanskelig” patient, når denne
patient er indlagt i somatisk regi.
Udover at de psykiatriske patienter muligvis bliver stemplet som ”vanskelige” følger en
række negative sociale konsekvenser, eksempelvis arbejdsløshed, få sociale kontakter
samt lav indkomst. Psykiatriske patienters tilstand forværres ofte, hvis der ikke tages
hånd om deres somatiske sygdom, og derfor har de behov for behandling i somatisk regi
(ibid.). Bør sundhedspersonalet derfor have en mere imødekommende tilgang til den
psykiatriske patient end den vi præsenteres for i ovenstående citat?
Side 3 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
2.3 Sygeplejerskeperspektiv
Der er i perioden fra december 2011 til maj 2013 foretaget et liaisonprojekt mellem
Regionpsykiatrien Horsens og medicinsk afdeling Horsens. Formålet med projektet var,
at optimere behandlingen samt sikre en bedre udredning af psykiske problemstillinger
hos patienterne på den medicinske afdeling.
I ovenstående periode var en liaisonsygeplejerske tilstede på afdelingen og underviste
både personale, patienter og deres pårørende om psykiske lidelser. For personalets
vedkommende omhandlede undervisningen også om sygepleje og håndtering af
udadreagerende patienter. Resultatet af projektet viste, at personalet efterfølgende følte
sig mere kvalificeret til at varetage patienter med psykiske problemstillinger. Samtidig
var personalet mere opmærksomme på eventuelle psykiske symptomer hos patienterne.
Idet at liaisonsygeplejersken havde sin daglige gang på afdelingen, medførte det, at
sygeplejerskerne følte større ansvarlighed for at handle på mulige psykiske
problemstillinger (Stoffer 2013). Dette bør ifølge Hendersons (2012) fjorten
behovsområder dog være en integreret del af sygeplejen og dermed en selvfølge. Derfor
bør det ikke være en nødvendighed at have en liaisonsygeplejerske tilstede for at sørge
for at opfylde alle patientens sygeplejebehov. Desuden fremgår det af § 1 i
Sundhedsloven at, ”Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed
samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte”
(Sundhedsloven 2014). Derudover er der krav til sundhedsvæsenet om, at det enkelte
menneske skal have ret til let og lige adgang til sundhedsvæsenet samt behandling af høj
kvalitet og let adgang til information (ibid.). Ydermere står det beskrevet i de
sygeplejeetiske retningslinjer, at sygeplejersken skal sørge for at:
”Gøre sygeplejen tilgængelig for alle patienter, der har behov (…) varetage
patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til
individuelle omstændigheder, behov og værdier (...) information skal være
tilpasset patientens ønske og behov samt patientens livssituation (…)” (side 7,
8 Sygeplejeetisk Råd 2014).
Side 4 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Dermed
bør
sygeplejersken,
uanset
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
tilstedeværelse
af
eksempelvis
en
liaisonsygeplejerske, være i stand til at varetage en fyldestgørende sygepleje til den
enkelte patient uanset dennes sygeplejebehov.
2.4 Etikperspektiv
I det danske sundhedsvæsen anno 2015, oplever den enkelte fagperson at mødet med
det etiske dilemma er uundgåeligt. Dette kommer til udtryk på et mere overordnet
niveau i forbindelse med den danske lovgivning, men det udspiller sig også i dagligdagen
på de forskellige hospitalsafdelinger (Birkler 2006). For at kunne praktisere sit
menneskesyn som professionel fagperson, er det vigtigt at reflektere over sin egen
sygepleje og dermed reflektere over, om man handler etisk korrekt (Birkler 2007).
Birkler omtaler fire forskellige etiske teorier: pligt-, konsekvens-, nærheds- og dydsetik.
I dette bachelorprojekt berøres de to mest anvendte teorier, pligt- og konsekvensetik. I
sygeplejen er det interessant, hvilken teori der benyttes i mødet med de etiske
dilemmaer. Uanset hvilken etisk teori, sygeplejersken beskæftiger sig med, er der fire
komponenter, der gør sig gældende: person, handling, konsekvens og mål. Ved brugen af
pligtetik er der fokus på sygeplejersken og hvordan hun handler, og dermed ikke på de
konsekvenser handlingen får. Hvorimod man ved brugen af konsekvensetik fokuserer
på de ”bedste” konsekvenser og dermed er handlingen for at nå målet ikke i fokus
(ibid.).
Den finske sygeplejeteoretiker Katie Eriksson omtaler sygeplejeetik og omsorgsetik.
Sygeplejeetik indebærer ovenstående etiske principper, hvor omsorgsetikken altid bør
indgå, da sygeplejeetik handler om den tilgang, sygeplejersken møder patienten med.
Kernen i omsorgsetikken udgøres af caritas-motivet, der bygger på begreberne
kærlighed og barmhjertighed (Eriksson 1996).
Uanset hvilken patientsituation sygeplejersken står i, er det vigtigt, at omsorgsetikken
altid er tilstede for at danne en ægte relation til patienten.
2.5 Samfundsperspektiv
Det fremgår af rapporten Hospitals- og Psykiatriplan 2020, at der bør skabes en større
sammenhæng mellem somatisk og psykiatrisk regi. Eksempelvis bør patienter med
psykiske lidelser kunne modtages og rummes på en somatisk akutmodtagelse. Hvis der
Side 5 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
derudover er behov for akut psykiatrisk vurdering, skal dette også kunne foretages i
somatisk regi. Det er derfor vigtigt som sygeplejerske at have en grundlæggende viden
inden for begge specialer (Hospitals- og Psykiatriplan 2020 2011). Som nævnt i afsnit
2.1, Liaison – sammenhængen mellem somatik og psykiatri, pådrager mange patienter
med psykiske lidelser sig somatiske sygdomme, såsom diabetes og hjertekarsygdomme.
Det er derfor vigtigt at sikre, at denne patientgruppe får en lige så kvalificeret sygepleje,
som de patienter, der udelukkende er somatisk syge. Rapporten påpeger derudover, at
der er et begrænset antal akutte overflytninger mellem psykiatri og somatik (ibid.).
Dette kan muligvis skyldes et manglende fokus på somatiske problemstillinger på de
psykiatriske afdelinger samt den anden vej rundt.
Jürgen Habermas opstiller ifølge Merry E. Scheel begrebsparret system- og livsverden,
hvor systemverden repræsenterer økonomi og det administrative samt politiske
systemer. Her prioriteres objektivitet og positivistisk viden. Livsverden kendetegnes
derimod ved det subjektive, og dermed ved den verden det enkelte menneske oplever
samt skaber relationer i og i denne rummes vores personlige identitet. Livsverden
bygger på den sproglige kommunikation og dermed dialogen menneskene imellem. Det
hævdes her, at livsverdenen er truet af systemverdenen, da det samfundsøkonomiske
marked udvides og kriser af økonomisk karakter kan forekomme. Dermed sker en
nødvendig øgning af systemverdenen og forårsager, at livsverdenen overses og
nedprioriteres (Scheel 2005). Som sygeplejerske er man derfor nødsaget til at kunne
interagere inden for begge verdener, for at sikre at det ikke får negative konsekvenser
for de svageste i samfundet. I dette bachelorprojekt forstås de ”svageste” i samfundet
som mennesker med psykiske lidelser, ældre borgere og handicappede mennesker.
2.6. Litteratursøgning
Følgende afsnit omhandler den litteratursøgningsproces, vi har gennemgået i
forbindelse med udarbejdelsen af problemstillingen.
Ifølge Ester Hørmann, er det vigtigt at foretage en litteratursøgning, hvor der både
indgår en søgeprofil samt en søgestrategi. Søgeprofilen består af de ord, der anvendes i
søgningen herunder faglige termer, forfatternavne og synonymer. Søgestrategien
beskriver kombinationen af søgeprofilen, samt hvordan søgningen afgrænses (Hørmann
2011). For at finde litteratur til udarbejdelsen af vores problemstilling, har vi benyttet
Side 6 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
google.com, hvor vi har fundet de nyeste rapporter og relevante undersøgelser inden for
området. Derudover har vi benyttet os af bibliotek.dk for at sikre os de relevante
fagbøger til at belyse vores problemstilling. Ydermere har vi søgt i databaserne Cinahl,
PupMed, Psycinfo og Dansk Sygeplejeråd for at få et overblik over den litteratur der er
på området. I søgedatabasen Cinahl er der artikler fra omkring 3000 tidsskrifter, hvor
hovedparten af disse er på engelsk. Artiklerne omhandler primært sygepleje og emner
der grænser op hertil. Der findes her meget materiale inden for den kvalitative forskning
med fokus på patientoplevelser og – erfaringer. Der stilles visse krav til kvaliteten af de
artikler og tidskrifter, der indgår i databasens arkiv. For at en artikel kan indekseres,
eksempelvis under ”Videnskab og Sygepleje”, er der nogle bedømmelseskriterier, der
vurderes af et videnskabeligt panel (ibid.). PubMed er den største af de tre databaser vi
har søgt på, da der her findes artikler fra 5.400 tidsskrifter. Her omhandler størstedelen
af artiklerne medicin, men andre emner, såsom sygepleje, dækkes også. PubMed
produceres af National Library of Medicine (PubMed.com 2015). Den tredje
internationale database vi har benyttet er Psycinfo, der indbefatter publikationer
omhandlende psykologi samt psykologiske aspekter indenfor ti områder heriblandt
psykiatri og sygepleje (Hørmann 2011). Disse søgedatabaser er derfor relevante at
benytte, da emnet sygepleje indgår i alle tre søgedatabaser.
Den sidste database vi har benyttet til at belyse vores problemstilling er Dansk
Sygeplejeråd, der hver måned udgiver fagbladet Sygeplejersken. Denne database bygger
udelukkende på artikler fra dette fagblad, der beskriver relevante sygeplejefaglige
problemstillinger (dsr.dk 2014). Vi har i udarbejdelsen af søgestrategien brugt følgende
eksklusionskriterier i de tre internationale søgedatabaser: Al litteratur der indbefatter
børn og unge under atten år samt artikler ældre end år 2005. Disse eksklusionskriterier
er valgt for at give et overblik over omfanget af nyere litteratur inden for dette
problemfelt. I Dansk Sygeplejeråds søgedatabase er der ikke mulighed for at foretage en
lige så specifik søgning som i de tre ovenstående internationale databaser. Derfor har vi
søgt på følgende søgeord: liaison og liaisonpsykiatri, der som nævnt i afsnit 2.1, Liaison –
sammenhængen mellem somatik og psykiatri, forekommer fire artikler hvoraf kun en
artikel er brugbar.
Side 7 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
3. Afgrænsning
I afsnittet her afgrænses ovenstående problemstilling med henblik på at synliggøre det
fremadrettede fokus i dette projekt.
Efter følgende præsentation af de fem perspektiver, finder vi det interessant
fremadrettet at belyse somatiske sygeplejerskers omsorgsrelationer til patienter med
psykiske lidelser. Vi vælger dette fokus, da vi ud fra ovenstående ved, at det er en
veldokumenteret problemstilling, at mennesker med psykiske lidelser ofte oplever
modstand i mødet med sygeplejersker i det somatiske regi. Ydermere har vi i løbet af
vores uddannelse og klinikophold oplevet, hvordan somatiske sygeplejersker overser
psykiske problemstillinger hos ovennævnte patientgruppe og ofte, uberettiget, tillægger
dem rollen som den ”vanskelige” patient. Fokus bliver derfor fremadrettet på
sygeplejerskens perspektiv, da vi vurderer at størstedelen af ansvaret for en forandring
af denne problemstilling, ligger hos sygeplejerskeren. Dog berøres de resterende
perspektiver i projektet i og med, at sygeplejersken fungerer i et samspil med patienten.
Derudover er hun en vigtig del af samfundet og ydermere besidder hun visse etiske
holdninger i sit virke som sygeplejerske. Med visse etiske holdninger menes dem hun
bør besidde ud fra de sygeplejeetiske retningslinjer. Derudover ønsker vi at afgrænse
projektet yderligere ved kun at have fokus på de patienter, der er indlagt i somatisk regi
og samtidig har en psykisk lidelse. Dermed fravælges patienter med somatoforme
lidelser, som ellers berøres i det første perspektiv. Denne patientgruppe fravælges ikke
fordi, vi ikke anser dem som ligeså vigtige, men da vi på grund af egne erfaringer i
klinikken ønsker at undersøge problemstillingen der opstår i mødet mellem den
somatiske sygeplejerske og patienten indlagt i somatisk regi, der derudover har en
psykisk lidelse. Dette fører til følgende problemformulering:
4. Problemformulering
Hvordan kan sygeplejersken med en helhedsforståelse indgå i en ægte omsorgsrelation til
patienten med en psykisk lidelse, der er indlagt i somatisk regi, med henblik på at dække
patientens fulde sygeplejebehov – og hvorfor kan denne omsorgsrelation være vanskelig at
opnå?
Side 8 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
5. Metode og teori
For at opnå svar på vores problemformulering vil der i de følgende afsnit redegøres for
projektets videnskabsteoretiske position, metode til indsamling af empiri samt projektets
etiske og juridiske overvejelser. Afsnittet rundes af med en begrundelse for valg af
analysestrategi og den teoretiske referenceramme, der anvendes i analysen.
5.1 Videnskabsteoretisk position
Det er problemformuleringens spørgsmål, der afgør, hvilken videnskabsteoretisk
position man har (Bjerg 2013). Derfor analyseres vores problemformulering ud fra en
humanvidenskabelig position, da vi efterstræber en subjektiv og dybere forståelse af
den enkelte sygeplejerskes helhedsforståelse af ovennævnte patientgruppe. Med dette
humanistiske menneskesyn vægtes det enkelte menneske som et subjekt med dets
følelser og tanker relateret til den verden, det indgår i. For at skabe viden inden for
denne videnskabelige position, vil nøgleordet foreløbigt være forståelse. Birkler (2011)
redegør for tre forskellige genstande for vores forståelse herunder: person, handling og
produkt. Vi benytter os i dette projekt af alle tre genstande, da vi ønsker at opnå en
forståelse af den enkeltes sygeplejerskes følelser, hensigter og opfattelser. Dernæst
hendes handlinger og aktiviteter, der til sidst udmønter sig som et produkt, der i dette
tilfælde bliver en social relation. Da vi i projektgruppen allerede har en forforståelse
angående den somatiske sygeplejerskes opfattelse af ovennævnte patientgruppe og
ønsker at sætte denne i spil, er vi derfor hermeneutisk inspireret. Vi forsøger dog at
sætte vores forforståelse i parentes ifølge Dahlager og Fredslunds (2013) første trin i
deres analysestrategi. Dermed ender vi med at være både hermeneutisk samt
fænomenologisk inspirerede. Hermeneutikkens grundideer i videnskaben er, at
forståelse sker gennem forforståelse og det at skabe bevidsthed omkring denne. Der
opstilles bevidst og ubevidst hypoteser angående et givent fænomen. Disse be- eller
afkræftes herefter og former forståelsen på ny (Birkler 2011). Ifølge Hans-Georg
Gadamer henviser den hermeneutiske cirkel til forståelsens cirkularitet mellem
helhedsforståelse og delforståelse. Med dette menes, at helheden afhænger af delene og
omvendt. Det er derfor vigtigt at være åben og modtagelig for en eventuel afkræftelse af
Side 9 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
den opstillede hypotese for at udvide sin horisont (ibid.). Vi er derfor opmærksomme på
at inddrage forståelsens cirkularitet i analysen af vores empirimateriale.
5.2 Metode
For at belyse vores problemformulering har vi valgt den humanvidenskabelige tilgang,
da der ved denne tilgang er fokus på at forstå eller fortolke menneskers beskrivelser af
et givent fænomen (ibid.). Vi har benyttet en kvalitativ metode, hvor der her åbnes op
for en mere mangfoldig brug af datakilder, da denne metode ikke er bundet af, at data
skal kunne passes ind i en normaliseret indsamlingsmodel og ikke skal kunne
kvantificeres (Bjerg 2013). Den anvendte metode i bachelorprojektet er den type af
systematisk litteraturstudie, der kaldes et narrativt review, som det præsenteres af
Frederiksen og Beedholm (2013). Ved det narrative review foretages en gennemgang af
litteraturen inden for det valgte emne (Lindahl & Juhl 2010). For at finde frem til den
udvalgte litteratur har vi foretaget søgninger i ovennævnte internationale databaser. Vi
har for hver søgning i
databaserne
bestemt
nedenstående inklusions- og
eksklusionskriterier for at afgrænse søgningen. Første analysefase af det narrative
review fokuserer på vurdering og udvælgelse af empiri. Anden analysefase er her hvor
selve udformningen af det narrative review finder sted. Ved dette review analyseres den
udvalgte empiri ud fra en teoretisk ramme (Frederiksen & Beedholm 2013). I det
følgende afsnit 5.2.1, Empiriindsamling, fremstilles første analysefase.
5.2.1 Empiriindsamling
Følgende inklusions- og eksklusionskriterier blev benyttet i forbindelse med
litteratursøgningerne til indsamling af den internationale empiri, der anvendes i
analysen.
-
Inklusionskriterier: Forskningsartikler, årstal fra 2005-2015, samt sprogene
dansk, engelsk, norsk og svensk, voksne mellem 18-44 år.
-
Eksklusionskriterier: Al litteratur der indbefatter børn og unge under 18 år.
På søgedatabasen Cinahl søgte vi med tre aspekter og brugte den boolske operator OR,
da vi ønskede et så bredt vidensfelt som muligt. Hvert aspekt indeholdt søgeordene:
Side 10 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
somatic nurse, experience, mental illnes, stigma, attitudes. Søgeordene somatic nurse og
mental illness var gennemgående i de tre aspekter for at sikre at artiklerne omhandlede
dette. Efter at have foretaget de tre søgninger foretog vi i Cinahls Search History en
sidste søgning, hvor vi her kombinerede de tre søgninger med den boolske operator
AND. Dette gøres for at specificere og præcisere søgningen. Ud af de 86 artikler der
forekom af denne søgning, udvalgte vi artiklen: Attitudes towards people with mental
illness: a cross-sectional study among nursing staff in psychiatric and somatic care
(Björkman, Angleman, Jönsson 2008), da den omhandler både somatiske og psykiatriske
sygeplejerskers holdninger til patienter med en psykisk lidelse. Se bilag 1 for den
præcise fremgangsmåde samt bilag 1.1 for kritisk vurdering af artiklen.
Vi benyttede samme fremgangsmåde på søgedatabasen PsycInfo, med tre aspekter
indeholdende tre søgeord og de samme boolske operatorer først med OR og derefter
AND. Søgeordene var her, european nursing, liaison psychiatric, general hospital, nurse,
mental illness, attitudes to mental illness og stigma. Efter den sidste søgning i Search
History, forekom 43 artikler hvor vi valgte artiklen: The mixed attitudes of nurse’s to
caring for people with mental illness in rural general hospital (Reed & Fitzgerald 2005).
Denne artikel beskriver de problemstillinger og barrierer sygeplejerskerne på
somatiske afdelinger oplever i mødet med patienten med en psykisk lidelse. Se bilag 2
for den præcise fremgangsmåde samt bilag 2.1 for kritisk vurdering af artiklen.
I PubMed brugte vi samme søgestrategi og søgeprofilen bestod af følgende ord: somatic
nurse, experience, psychiatric patients, lisison, attitude og stigma. Her forekom 190
artikler og efter nøje gennemgang af abstracts, valgte vi artiklen: Compentence of general
practice nurses caring for patient with mental Health problems in somatic departments
(Š vedienė , Jankauskiene, Kusleikaitė , Razbadauskas 2009). Denne artikel omhandler
sygeplejersker på somatiske afdelinger og deres kompetencer i forhold til, at yde
sygepleje til patienter der udover somatisk sygdom også har en psykisk lidelse. Se bilag
3 for den præcise fremgangsmåde samt bilag 3.1 for kritisk vurdering af artiklen.
Da mange af de samme artikler går igen på de forskellige databaser, er de udarbejdede
søgeprofiler forskellige. Dette er gjort for at finde frem til så mange forskellige artikler
inden for dette område. Vi er opmærksomme på, at der under vores søgeproces ikke
Side 11 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
forekom danske forskningsartikler inden for området hvilket kan skyldes en mangelfuld
udtømmende søgning.
5.2.2 Etiske og juridiske overvejelser
Ifølge Birkler (2013) er det essentielt hvilket syn, man som menneske har på et andet
individ. Dette menneskesyn er afgørende for den handling, man udfører overfor andre.
Det at forstyrre og udsætte patienter samt personale for undersøgelser eller interview,
der allerede er gennemført og dokumenteret, er en etisk problemstilling i sig selv. Dette
skal altid medtænkes, når der skal udføres en empiriindsamling omhandlende
mennesker (Glasdam 2011). Vi har derfor valgt at udarbejde et litteraturstudie, da vi ud
fra vores empiriindsamling allerede ved, at der er forsket meget inden for vores emne.
Vi har gennem hele arbejdsprocessen i bachelorprojektet været opmærksomme på, at
behandle vores empiri på en god og etisk korrekt måde. Dette for at opnå størst
retfærdighed overfor empiriens forfattere og hver deres ønskede formål og budskab
med deres forskning.
5.3 Analysestrategi
Da vores videnskabsteoretiske position er hermeneutisk og fænomenologisk inspireret
og dermed kvalitativ, benytter vi os Dahlager og Fredslunds fire trin til at analysere
vores empiri. Dette udgør den anden analysefase hvor selve det narrative review
struktureres (Frederiksen & Beedholm 2013). Ved brug af denne strategi forsøges der at
udlede svar på, hvorfor de somatiske sygeplejersker finder det svært at opbygge en
omsorgsfuld relation til patienter med psykiske lidelser. Anden analysefase
gennemføres i følgende fire trin. Først opnås et helhedsindtryk ved at gennemlæse det
indsamlede empirimateriale. Det er her vigtigt at forsøge, midlertidigt, at sætte sin
forforståelse i parentes for dermed at være åben for empiriens budskab. Herefter
bestemmes de meningsbærende enheder som efterfølgende kategoriseres for at opnå en
systematik. I det tredje trin sker en yderligere gennemgang af de meningsbærende
enheder for at finde ud af om eventuelle kategorier kan sammenlægges. Afslutningsvis i
rekontesktualiseringstrinnet sammenstilles de endelige kategorier i sammenhæng med
den teoretiske ramme (Dahlager & Fredslund 2013). Via en induktiv tilgang er der
udledt fire hovedtemaer samt tre undertemaer, der udspringer fra sygeplejerskens
Side 12 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
perspektiv: først hovedtemaet ”Holdninger” med undertemaerne ”Negative holdninger”
og ”Positive holdninger”. Herefter hovedtemaet ”Ikke vores rolle” efterfulgt af næste
hovedtema ”Manglende kompetenceniveau” med undertemaet ”Frygt”. Det sidste
hovedtema er ”Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer”. Nedenstående ses
figur 1 projektets analysestrategi.
Figur 1 Analysestrategi. Udarbejdet af Christine Emilie Westfahl Jørgensen & Ida
Nielsen, juni 2015.
Side 13 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
5.4 Teori
Til analyse og diskussion sammenholdes den indsamlede empiri bestående af
evidensbaserede forskningsartikler med den teoretiske ramme, som vil være anvendelig
for sygeplejersken i mødet med patienten, som er indlagt i somatisk regi, og derudover
har en psykisk lidelse. Vi vil derfor benytte den finske sygeplejeforsker Katie Erikssons
omsorgsteori og gå i dybden med patientens oplevelse af lidelse i forbindelse med
sygepleje
(Eriksson
1995).
I
afsnit
6.1.2,
Positive
holdninger,
inddrages
Tidevandsmodellen, som er udviklet af professor i psykiatrisk sygepleje Phil Barker.
Denne model vejleder sygeplejersker inden for psykiatri og mental sundhed i at
identificere patientens nuværende sygeplejebehov, eventuelle problemstillinger samt
omfanget heraf. Kernen i modellen bygger på ti forpligtelser, som skal danne en
grundholdning hos plejepersonalet for at sikre patienten et positivt møde med
sundhedsvæsnet (Brookes 2011). Endelig inddrages Jürgen Habermas’ teori ifølge
Merry E. Scheel omhandlende system- og livsverden (Scheel 2005) i afsnit 6.4,
Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer. Da vi har en fænomenologisk og
hermeneutisk inspireret tilgang er denne teori oplagt at inddrage i analysen, da Scheel
beskriver denne teori som inspireret af begge ovenstående tilgange.
6. Analyse
I følgende afsnit udvælges de meningsbærende enheder, der fremgår af empirimaterialet.
Disse er udvalgt efter vores vurdering i forhold til de mest fremtrædende pointer i
empirimaterialet. Disse sammenholdes med ovenstående sygeplejeteoretiker Katie
Erikssons og professor i psykiatrisk sygepleje Phil Barkers teorier. Først præsenteres den
enkelte sygeplejerskes personlige udfordringer mod at opnå en ægte omsorgsrelation og
dermed en helhedsforståelse af patienten, som er indlagt i somatisk regi, og derudover har
en psykisk lidelse. Afslutningsvis fremstilles de udfordringer, der forekommer fra
samfundet og dermed den påvirkning, det medfører hos den enkelte sygeplejerske i forhold
til at opnå ovenstående. Dette uddybes med udgangspunkt i teorien om system- og
livsverden ifølge Merry E. Scheel.
Side 14 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
6.1 Holdninger
I empirimaterialet fremgår det, at sygeplejerskerne har forskellige holdninger over for
patienter med psykiske lidelser, indlagt i somatisk regi. I de tre udvalgte artikler
benyttes det engelske begreb, Attitude, der på dansk både kan oversættes til attitude
eller holdning. Efter grunddig gennemlæsning af artiklerne, har vi opnået en forståelse
af, at det er sygeplejerskernes holdning, der beskrives og det er dermed det begreb, vi
henviser til i resten af projektet.
Nursing staff working in somatic care also stated more negative attitudes
compared with nursing staff in psychiatric care (…) Regarding relationships
between sociodemographic factores and attitudes (…) the variance was
explained by age, sex and year of degree (Bjørkmann 2008 s. 174 & 175).
Det ses ud fra dette citat, at der er flere faktorer, der påvirker sygeplejerskernes
holdning i en negativ retning. Dermed er det afgørende om sygeplejersken er ansat i
somatisk eller psykiatrisk regi. Ydermere spiller de sociodemografiske forhold også ind
på sygeplejerskens holdning.
Denne negative holdning, kan resultere i en ringe omsorgsrelation. Dette er ifølge Katie
Eriksson mangel på caritativ omsorg. Med begrebet caritativ menes kærlighed og
barmhjertighed og bør udtrykkes i omsorgen. En plejer, der udfører sit arbejde med
kærlighed, udstråler styrke og lys og vil derfor handle caritativt, som er det ideelle mål
med Erikssons omsorgsidé (Eriksson 1996). Omsorgsideens inderste kerne er den
plejende omsorg, der foregår uden fordomme og som fokuserer på den enkelte patient og
dennes fulde sygeplejebehov (ibid.). Derudover er det vigtigt at sygeplejersken yder en
individuel sygepleje til den enkelte patient, da hun altid bør tage højde for patienternes
forskellighed. Dette indebærer at hun tør møde og agere forskelligt over for patienterne.
Vigtigst af alt er at sygeplejersken bekræfter og dermed ser den enkelte patients
inderste værdighed. Ud fra ovenstående bør der ydes en plejende omsorg, der er ens for
alle patienter uanset sygeplejerskens speciale samt sociodemografiske forhold.
Side 15 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
6.1.1 Fordømmende holdninger
Den plejende omsorg forsømmes idet sygeplejersken udviser negative holdninger. I det
udvalgte empirimateriale forekommer en pleje, der er forbundet med fordomme over
for mennesker med psykiske lidelser. Disse fordomme viser sig forskelligt i de tre
artikler.
I den kvantitative forskningsartikel Competence of general practice nurses caring for
patients with mental health problems in the somatic departments (Š vedienė et. al. 2009),
fremgår det at cirka 80 % af de adspurgte sygeplejersker mener, at der opstår konflikter
med psykisk syge patienter. Dette kan føre til at de somatiske sygeplejersker ser denne
patientgruppe som ”vanskelig”. Ifølge Jette Joost Michealsen, i bogen Patientologi, er der
forskellige faktorer, der er medvirkende til at mennesker med psykiske lidelser opfattes
og måske ligefrem stemples af plejepersonalet, som værende vanskelige eller
besværlige. Dette kan resultere i en ringere kvalitet af den ydede sygepleje (Michealsen
2010). Derfor kan det som somatisk sygeplejerske være svært at opnå en caritativ
omsorgsrelation, hvis den fordømmende holdning præger den plejende omsorg.
Ydermere kan den fordømmende holdning muligvis forringe sygeplejerskens
helhedsforståelse af den enkelte patient og dermed vanskeliggøres sygeplejerskens
opgave - at dække alle patientens sygeplejebehov.
Lidelse i sygeplejen er et fænomen Katie Eriksson opdeler i tre forskellige former.
Heriblandt Plejelidelse som igen kan opdeles i fire kategorier. Begrebet lidelse anvendes i
denne analyse ud fra Erikssons definition af lidelse som værende en subjektiv oplevelse
hos det enkelte menneske (Eriksson 1995). Vi vil i det følgende rette fokus mod den ene
af de fire kategorier indenfor plejelidelse: Fordømmelse og straf, da denne ofte
forekommer, når sygeplejersken dømmer en patient til at være ”vanskelig”.
Sygeplejersken kan straffe patienten ved enten at undlade den caritative omsorg eller
ved at ignorere og fuldstændig undgå kontakt med patienten. Hvis dette er tilfældet kan
risikoen dermed øges for, at patienten udsættes for utilsigtede hændelser. Eksempelvis
ses det i artiklen af Reed og Fitzgerald, at de somatiske sygeplejersker undgår og
distancerer sig fra patienter med psykiske lidelser. Dette sker til trods for at
sygeplejerskerne godt ved, at det ikke er den bedste sygepleje, og de udtaler, at det er en
måde at beskytte dem selv på (Reed & Fitzgerald 2005). Dermed kan de somatiske
sygeplejerskers adfærd være en form for plejelidelse over for patienten, da den
Side 16 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
caritative omsorg udebliver. Det kan resultere i en straffende og fordømmende holdning
fra sygeplejersken, og patienten kan få oplevelsen af at være den ”vanskelige” patient.
Nedenstående citat af Reed og Fitzgerald er igen et billede på den fordømmende
holdning fra de somatiske sygeplejersker. Dette kan munde ud i en ”ond cirkel” både set
fra patientens og sygeplejerskens perspektiv, da de påvirker hinanden i en negativ
retning. Med dette menes, at patienten højst sandsynligt ikke ønsker at give positiv
”feedback” på sygeplejen, og dermed fastholdes sygeplejerskerne i deres negative
indtryk af denne patientgruppe.
”(…) but also the lack of personal appeal they felt towards these people. (…)
people with mental mental health problems did not appreciate their care and
were likely to be uncooperative (…) No positive feedback was received from
care so dislike negative impressions were reinforced” (Reed & Fitzgerald
2005 s. 251).
I artiklen af Bjørkmann et. al. (2008) fremgår det, at mandlige sygeplejersker, i forhold
til kvindelige sygeplejersker, udviser flere negative holdninger til mennesker med svær
depression og udtrykker, at disse mennesker bare skal tage sig sammen. Eksemplet
viser at sygeplejens kvalitet til patienten, som er indlagt i somatisk regi, der derudover
har en psykisk lidelse, afhænger af den enkelte sygeplejerske og dennes
sociodemografiske forhold. Derudover er kvaliteten af sygeplejen til patienten også
afhængig af hvilken psykisk lidelse, der er tale om. Dette kan påvirkes af sygeplejerskens
mere personlige erfaringer og oplevelser inden for de forskellige psykiske lidelser. Hvis
disse erfaringer og oplevelser er mere negativt præget, kan det få konsekvenser for
sygeplejerske–patientrelationen. Sygeplejersken kan forinden mødet med patienten
have skabt en fordømmende holdning til mennesker med netop den psykiske lidelse,
som sygeplejersken har negative erfaringer med. Dermed bliver den gode
omsorgsrelation svær at opnå og kan påføre patienten unødvendig lidelse. Udover
plejelidelse er sygdomslidelse også et fænomen Eriksson omtaler i teorien - Lidelse i
sygeplejen. Sygdomslidelse kendetegnes ved den lidelse, der opleves i forbindelse med
sygdom og behandling hos den enkelte patient. Eriksson opdeler sygdomslidelse i to
sammenfatninger: fysisk smerte og sjælelig og åndelig lidelse. I det følgende vægtes der
Side 17 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
på den sjælelige og åndelige lidelse, som har fokus på følelser omhandlede skam og
skyld. Disse følelser kan opleves af patienten selv, fra sociale sammenhænge eller på
grund af en fordømmende holdning fra sygeplejerskerne (Eriksson 1996). Derfor bliver
det endnu vigtigere at somatiske sygeplejersker kan skabe en helhedsforståelse af den
enkelte patient for at afhjælpe eventuelle følelser af skam og skyld hos patienten. Dog
vanskeliggøres dette hvis sygeplejersken på forhånd har en fordømmende holdning i
mødet med den psykisk lidende patient på en somatisk afdeling. De udvalgte citater i
afsnittet henviser alle tre til begrebet sygdomslidelse, da de berører somatiske
sygeplejerskers fordømmende holdninger til patienten med en psykisk lidelse. Ifølge
Eriksson er det vigtigt at turde møde lidelsen og patienten for at lindre lidelsen. Denne
lindring kan ske på forskellig vis. Eksempelvis ved at turde spørge ind til patientens
tanker og herefter være en del af dennes følelser eller ved at være opmuntrende og
støtte til trøst og håb (ibid.). I det følgende afsnit vil vi via empirimaterialet fremhæve en
mere positiv holdning til mennesker med psykiske lidelser. Vi vil belyse denne positive
holdning til patienterne og undersøge, om denne har indflydelse på somatiske
sygeplejerskers evne til at skabe en helhedsforståelse af patienten og om muligheden for
en god caritativ omsorg øges.
6.1.2 Positive holdninger
For ikke at påføre patienten unødig lidelse under dennes indlæggelse, såsom en
fordømmende holdning, bør sygeplejersken turde møde lidelsen og patienten (ibid.). I
empirimaterialet fremgår det, at størstedelen af de adspurgte somatiske sygeplejersker
har negative holdninger og kun enkelte har positive holdninger. De få positive svar
bunder muligvis i de værdier, der er gennemgående i Phil Barkers tidevandsmodel. I det
følgende afsnit vil denne model derfor anvendes i relation til sygeplejerskernes
handlinger.
”A small number of participants revealed very positive attitudes to caring for
people with mental illness (…) mental health being an integral part of holistic
nursing care (…) They explained how they developed the nurse-patient
relationship receiving positive feedback and information that assisted them to
Side 18 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
care more effectively for people with mental health problems” (Reed &
Fitzgerald 2005 s. 253)
Citatet viser at en positiv tilgang til patienten, indlagt i somatisk regi, der derudover har
en psykisk lidelse, bidrager til en ægte sygeplejerske-patientrelation. I det tidligere
nævnte citat, af samme forfattere, fremgik det, at de somatiske sygeplejersker oplevede
en manglende positiv feedback fra disse patienter og hvilket medførte den ”onde cirkel”.
Ovenstående citat viser dog, at denne cirkel kan brydes ved at ændre sin holdning til
mennesker med psykiske lidelser i en mere positiv retning. Dette kan bidrage til at
patienten udtrykker en form for taknemlighed og kan være grobund for en tillidsfuld og
ægte omsorgsrelation. Phil Barkers tidevandsmodel bygger på ti forpligtigelser, som er
de grundlæggende værdier i denne model. Modellen indebærer de forpligtigelser
sygeplejersken skal opfylde intellektuelt og følelsesmæssigt for at kunne anvende og
praktisere modellen. Den sjette forpligtigelse omhandler det at være gennemskuelig. Her
skal både patient og sygeplejerske have en åben tilgang til hinanden og det enkelte
indlæggelsesforløb for at fremme muligheden for at blive et team. For at teamet skal
fungere, er det nødvendigt at begge parter rummer tillid til hinanden. Dog pointerer
Barker, at sygeplejersken bør fremgå som et forbillede for patienten for at fremme
denne tillid (Brookes 2011). Dermed ligger ansvaret hos sygeplejersken, da det er
hendes opgave at varetage alle patientens behovsområder, som patienten ikke selv har
den fornødne styrke, vilje og viden til at udføre på egen hånd (Henderson 2012).
Barker taler om sygepleje som en praktisk opgave, der handler om at kunne definere
patientens nuværende
sygeplejebehov. I samarbejdet forsøges at undersøge
mulighederne for at opfylde disse behov og justere omsorgen herefter. Barker mener, at
sygepleje bør ydes efter de behov patienten udtrykker og definerer derfor
sygeplejerske–patientforholdet således: et menneske med et behov for sygepleje og et
menneske der har opfyldt dette behov (Brookes 2011 s. 556).
I artiklen af Reed og Fitzgerald (2005) udtaler en af de interviewede somatiske
sygeplejersker, at hun aldrig havde forestillet sig at skulle spørge ind til et andet
menneskes hørehallucinationer. Ved at sygeplejerskeren alligevel spørger ind til
ovenstående, forstår vi det som, at hun ser patientens sygeplejebehov via oprigtig
nysgerrighed. Omsorgen og sygeplejen justeres hermed til den enkelte patient og
Side 19 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
dennes nuværende behov, hvilket ifølge Barker er det essentielle sygeplejerske–
patientforhold (Brookes 2011). Udvikl oprigtig nysgerrighed er den tredje forpligtigelse i
Barkers tidevandsmodel. Her er det essentielt, at sygeplejersken udviser en oprigtig
interesse for den enkelte patient og dennes livshistorie og den eventuelle lidelse, der er
forbundet hermed (ibid.). Ydermere kan eksemplet på et positivt sygeplejerske–
patientforhold
igen
bygge
på
den
tidligere
nævnte
sjette
forpligtigelse
i
tidevandsmodellen – vær gennemskuelig. Her møder sygeplejerskeren patienten med en
åben og tillidsfuld tilgang. Denne tilgang har stor betydning for udviklingen af deres
indbyrdes team og det videre forløb (ibid.). Som nævnt indledningsvis er det vigtigt, at
sygeplejersken tør møde patienten og dennes lidelse for at kunne lindre lidelsen og
samtidig undgå at påføre patienten yderligere lidelse i forbindelse med sygeplejen
(Eriksson 1996). Den omtalte somatiske sygeplejerske er et tydeligt eksempel på, at hun
tør at gå lidelsen i møde med en anerkendende holdning til patienten og dermed formår
at se vedkommende og dennes nuværende behov. Hermed undgår sygeplejersken at
påføre patienten yderligere lidelse. Dette kan pege i retning af, at denne sygeplejerske
besidder evnen til se alle patientens sygeplejebehov og dermed alle dele af patienten –
fysiske såvel som psykiske. I og med at sygeplejersken er i stand til dette, kan hun opnå
en helhedsforståelse af patienten. Den tilstedeværende helhedsforståelse danner
grundlag for en ægte og omsorgsfuld sygepleje.
Ifølge Barker indebærer psykiatrisk sygepleje altid omsorg og samvær mellem
sygeplejerske og patient, og det er denne proces, der distancerer sygeplejefaget fra de
andre fag inden for sundheds- og socialvæsenet (Brookes 2011). Det er ifølge Barker
derfor vigtigt, at alle patienter modtager sygepleje hvor omsorg og samvær er et
grundlæggende element. Desuden udtaler Eriksson ud fra sin idé om omsorg, at det at
”passe og pleje” refererer til den konkrete kropslige pleje, den fysiske pleje. Denne pleje
hjælper patienten til en følelse af velvære og kendetegnes ved nærhed, berøring og
varme. Derudover er den fysiske pleje et bevis på, at man oprigtigt vil den anden det
godt. Det symbolske ”lære og at lege” henviser til en følelse af tillid og tilfredshed, der
opstår i relationen mellem den omsorgsudøvende og patienten.
I empirimaterialet fremgår det dog, at sygeplejen til patienten indlagt i somatisk regi,
der derudover har en psykisk lidelse, er mangelfuld. Det kan tyde på, at somatiske
sygeplejersker ikke besidder evnen eller viljen til at kunne ”lære og at lege”, og dermed
Side 20 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
kan omsorgsrelationen mellem sygeplejerske og patient forringes. Denne relation er
ifølge Eriksson (1996) et grundlæggende element i den caritative omsorg. Det er derfor
uhensigtsmæssigt, at sygeplejerskerne ikke udviser vilje til og ej heller evner at ”lære og
at lege” fyldestgørende med patienten. Dette leder os videre til afsnit 6.2, ”Ikke vores
rolle”, som omhandler somatiske sygeplejerskers mening, om hvem der skal tage sig af
denne patientgruppe og årsagen hertil.
6.2 ”Ikke vores rolle”
Det kan blive svært for sygeplejersken at opnå en god og ægte omsorgsrelation til
patienten, hvis den umiddelbare indstilling hos sygeplejerskerne er, at det ”ikke er vores
rolle” at tage sig af andre patientgrupper. Med andre patientgrupper menes patienter,
der har en sygdom udover den primære sygdom, der er i fokus på den pågældende
afdeling. I empirimaterialet fremgår det således:
” (…) biggest part of general practice nurses would not like to care for the
patientes with mental health problems. The major part expressed their
opinion that only mental health specialists should care for these patients”
(Š vedienė et. al. 2009 s. 825).
Citatet indikerer, at flertallet af de somatiske sygeplejersker mener, at det bør være et
sundhedsfagligt personale med specialviden inden for psykisk sygdom, der bør vagetage
al sygeleje til patienter med psykiske lidelser. Den fremtrædende holdning, der kommer
til udtryk i ovenstående citat, er igen et billede på plejelidelse. Herunder en anden af de
fire kategorier inden for plejelidelse: Manglende pleje eller ikke-pleje. Eriksson beskriver
ikke-pleje som en komplet udeblivelse af den caritative pleje, eller hvor den plejende
dimension har betydelige mangler. Denne form for plejelidelse spænder fra små og
mindre forsømmelser til mere alvorlige og bevidste forseelser. Baggrunden for hvor
alvorlig ikke-pleje er, bunder i den enkelte sygeplejerskes grundholdning (Eriksson
1996). I det udvalgte citat kommer størstedelen af sygeplejerskernes grundholdning til
udtryk, da de ikke mener, at det er deres ”rolle” at varetage sygeplejen til patienter med
psykiske lidelser. Dette kan medføre en ikke-pleje og dermed påføres patienten unødig
lidelse, som bunder i en utilstrækkelig sygepleje fra somatiske sygeplejersker. Lidt
Side 21 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
paradoksalt og bekymrende er det dog med den manglende lyst til at påtage sig denne
rolle, da det som nævnt i afsnit 2.1, Liaison – sammenhængen mellem somatik og
psykiatri, fremgår, at mennesker med psykiske lidelser ofte lever med følgesygdomme af
somatisk karakter. Disse følgesygdomme kan være forårsaget af psykofarmaka, men
også en livstil uden hensynstagen til KRAM-faktorerne (Statens Institut for
Folkesundhed 2011). Dermed er det uundgåeligt at grænsen mellem somatik og
psykiatri overlapper hinanden, og sygeplejersker bør derfor besidde et bredt og alsidigt
vidensfelt for at kunne yde sygepleje til de patienter, hun møder. I følgende afsnit 6.3,
Manglende kompetenceniveau, ses endnu et eksempel på plejelidelse, denne plejelidelse
er ikke udelukkende forårsaget af den enkelte sygeplejerskes grundholdning, men
derimod manglende faglig viden.
6.3 Manglende kompetenceniveau
Nedenstående citat er et af flere eksempler på, hvorfor det kan være vanskeligt for
somatiske sygeplejersker at yde ægte omsorg for patienter med psykiske lidelser.
” Some participants stated they disliked caring for people with mental health
problems and would not do so if they had a choice. They saw it as a role they
had not been trained to undertake” (Reed & Fitzgerald 2005 s. 251).
De somatiske sygeplejersker føler her, at de mangler de nødvendige kompetencer, der
kræves for at kunne yde sygepleje til disse patienter. Når de nødvendige kompetencer
ikke er tilstede hos den enkelte sygeplejerske, kan det føre til uvished og usikkerhed i
mødet med den psykisk lidende patient. Ydermere kan det føre til en manglende lyst til
at varetage denne sygepleje. Igen pointeres vigtigheden af at turde møde patienten og
dennes lidelse, på trods af at sygeplejersken muligvis ikke finder sig kompetent nok til,
at kunne varetage sygeplejen til denne patient. Ydermere leder udtalelsens negative
karakter os til at formode, at der kan finde plejelidelse sted. Den første form for
plejelidelse Eriksson omtaler er Krænkelse af patientens værdighed, denne indgår også i
de tre andre kategorier af plejelidelse. Derfor er krænkelse af patientens værdighed altid
tilstede, når der tales om plejelidelse. Den kan komme til udtryk ved enten direkte og
konkrete handlinger eller gennem en uforsvarlig etisk holdning (Eriksson 1995).
Side 22 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Erikssons udsagn omkring den uforsvarlige etiske holdning, tolker vi her som, at
sygeplejersken
ikke
handler
ifølge
De
Sygeplejeetiske
Retningslinjer
(Dansk
Sygeplejeråd 2015). Ifølge Eriksson besidder alle mennesker desuden den samme
værdighed, og dermed er alle ligeværdige. Værdighed har en subjektiv betydning, der
kan påvirkes af den værdi menneskets selv tillægger sig, men også den værdi, der
tillægges den enkelte fra andre personer samt fra et normsystem (Eriksson 1995).
Citatet kan tolkes som en krænkelse af patientens værdighed i og med, at
sygeplejerskerne ikke bryder sig om at yde sygepleje til mennesker med psykiske
lidelser og ville fravælge dette, hvis de fik valget. Dermed lader det til at
sygeplejerskerne ikke ser mennesker med psykiske lidelser lige så værdige som
mennesker uden og den caritative omsorg kan udeblive. Udover at sygeplejersken
påfører patienten plejelidelse i form af krænkelse af patientens værdighed, kan dette syn
på mennesker med psykiske lidelser bevirke til endnu en plejelidelse - magtudøvelse.
Eriksson taler om at magtudøvelse både kan være af indirekte og direkte karakter.
Magtudøvelsen finder sted, når sygeplejersken vil holde fast i vante rutiner og ikke tage
hensyn til den enkelte patients tankeverden (ibid.). Dog kan det blive vanskeligt for
sygeplejersken at tage hensyn til den psykisk lidende patients sygeplejebehov, når
vedkommende ikke har de fornødne kompetencer hertil.
I artiklen af Š vedienė et. al. fremgår det af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen,
at over halvdelen af sygeplejerskerne ikke kan genkende symptomer på psykiske
lidelser samt bedømme, hvorvidt disse symptomer påvirker patientens opførsel.
Ydermere kan over halvdelen af sygeplejerskerne heller ikke evaluere patientens behov
og størstedelen af de adspurgte somatiske sygeplejersker finder det vanskeligt at
interagere med psykisk lidende patienter (Š vedienė et. al. 2009).
”Professional competence of the respondents is not at the level required” (Š vedienė et. al.
2009 s. 82). Citatet illustrerer et af hovedbudskaberne i forskningsartiklen af Š vedienė
et. al., nemlig at der bliver stillet spørgsmålstegn ved kompetenceniveauet hos de
somatiske sygeplejersker, der møder patienten, som er indlagt i somatisk regi og
derudover har en psykisk lidelse. Dette kan føre til en mangelfuld sygepleje, der kan
bunde i at de somatiske sygeplejersker netop ikke besidder de nødvendige
kompetencer, der kræves i arbejdet med disse patienter. Hvorimod den omtalte
Side 23 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
sygeplejerske i afsnit 6.1.2, Positive holdninger, havde evnen til at danne en
helhedsforståelse af den enkelte patient, reduceres muligheden for dette hos de
somatiske sygeplejersker i ovenstående citat. Deres evne til at danne en
helhedsforståelse af det enkelte psykisk lidende menneske formindskes. Dette sker i og
med, at sygeplejerskerne ikke forstår alle dele af den enkelte patients sygeplejebehov.
Dermed påvirkes helhedsforståelsen, da helheden kun kan forstås ud fra alle dele.
Ligeledes kan delene kun forstås ud fra helheden, hvilket i dette tilfælde kræver, at de
somatiske sygeplejersker tilegner sig de fornødne kompetencer og har viljen hertil. Det
fremgår i artiklen af Š vedienė et. al. (2009) at 75,8 % af de somatiske sygeplejersker
ikke har været deltagende i hverken kurser, undervisning eller uddannelse
omhandlende psykiske lidelser i de sidste fem år. Anledningen til det manglende
kompetenceniveau kan netop skyldes den manglende deltagelse. Som beskrevet i afsnit
2.3, Sygeplejerskeperspektiv, har arbejdet mellem somatik og psykiatri en positiv effekt
på somatiske sygeplejersker, da tilstedeværelsen af en liaisonsygeplejerske bidrog til en
større opmærksomhed på psykiske symptomer hos de indlagte somatiske patienter.
Dermed fik somatiske sygeplejersker en bedre forståelse for alle dele af patientens
sygeplejebehov, hvilket resulterede i en positiv påvirkning af sygeplejerskens
helhedsforståelse af patienten. Ydermere skaber dette grobund for en god og
omsorgsfuld sygepleje, som ifølge Barker (2011) altid bør være tilstede, og dermed bør
denne sygepleje også medtænkes mennesker med psykiske lidelser. I empirimaterialet
ses en tendens til en sammenhæng mellem sygeplejerskernes kompetenceniveau inden
for psykiske problemstillinger og påvirkning af deres holdning til disse patienter. I
artiklen af Š vedienė et. al. svarer næsten 100 % af de somatiske sygeplejersker, at de
ville være mere positive over for mennesker med psykiske lidelser, hvis de havde en
større faglig viden inden for dette område (Š vedienė et. al. 2009). Derudover pointerer
Bjørkmann et. al. (2008) i deres forskningsartikel, at psykiatriske sygeplejersker har en
mere positiv holdning til mennesker med psykiske lidelser end somatiske
sygeplejersker. Det kan tyde på, at der er en sammenhæng mellem kompetenceniveau
og en positiv indstilling hos sygeplejerskerne. Derfor er det måske endnu vigtigere at
sikre sygeplejerskens kompetenceniveau inden for den basale sygepleje. Med basal
sygepleje henvises igen til Hendersons fjorten behovsområder (Henderson 2012). Hvis
ikke kompetenceniveauet rækker tilstrækkeligt, kan det have konsekvenser for
Side 24 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
kvaliteten af sygeplejen, og dermed kan patienten pådrages unødig lidelse forårsaget af
sygeplejersken, og igen kan det føre til utilsigtede hændelser. Derudover kan det
ikkefyldestgørende kompetenceniveau, vedrørende sygeplejen til disse patienter,
medføre en usikkerhed hos somatiske sygeplejersker. Ydermere kan et manglende
kendskab til psykiatrien føre til frygt blandt somatiske sygeplejersker, som uddybes i
det følgende afsnit. I artiklen af Reed og Fitzgerald oplyses det, at læren om psykiatri og
dermed sygepleje til psykisk lidende patienter, ikke er en del af den australske
sygeplejerskeuddannelse (Reed & Fitzgerald 2005). Dette kan være skyld i det
manglende kompetenceniveau samt de somatiske sygeplejerskers følelse af frygt over
for mennesker med psykiske lidelser, samt kan være medvirkende til at skabe en
fordømmende holdning.
6.3.1 Frygt
Det ses i både artiklen af Bjørkmann et. al. og artiklen af Reed og Fitzgerald, at
sygeplejerskernes opfattelse svarer til den generelle samfundsopfattelse af psykiatrien
samt mennesker med psykiske lidelser. Som det er beskrevet i afsnit 2.2,
Patientperspektiv, forbindes psykisk lidende mennesker med ”farlighed”. Det er ud fra
empirimaterialet uvist, hvorvidt der er tale om reelle ”farlige” patienter, der i så fald kan
vurderes til at være til fare for sig selv eller andre ud fra diverse screeninger. Der bør
ydermere medtænkes ved læsningen af empirimaterialet, om sygeplejerskernes frygt for
patienter med psykiske lidelser påvirker deres vurdering af patientens ”farlighed”, eller
om de reelt er ”farlige”.
”Some participants did not feel comfortable caring for people with mental
health problems, (…) they related this attitude to feeling threatened due to
their lack of control (…) This threatened their physical and emotional wellbeing creating anxiety (Reed & Fitzgerald 2005 s. 251).
Igen er det vanskeligt at bedømme patientens sygdomstilstand og dermed ”farlighed” ud
fra ovenstående citat. Her pointeres det, at sygeplejerskerne både føler sig truet fysisk
og psykisk samt føler sig utrygge ved at yde sygepleje til patienter med psykiske lidelser.
Denne utryghed kan muligvis påvirke kvaliteten af den sygepleje, der ydes til patienten.
Side 25 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Med det menes at jo ”farligere” sygeplejersken mener at patienten er, jo større er
sandsynligheden for at kvaliteten af sygeplejen forringes. Ovenstående er blot et af flere
eksempler i artiklen, hvor patienten ud fra sygeplejerskens udtalelser, udstilles som
værende ”ekstrem farlig”. Denne adfærd kan føre til flere af de nævnte plejelidelser:
fordømmelse og straf, ikke-pleje samt krænkelse af patientens værdighed, da alle former
for plejelidelser altid fører tilbage til den sidstnævnte plejelidelse (Eriksson 1995).
Årsagen til den distancerende og undgående adfærd hos de somatiske sygeplejersker
kan bunde i deres frygt for disse patienter, som igen kan lede tilbage til den manglende
viden omkring psykiatrien. Dog er det ikke udelukkende de somatiske sygeplejersker,
der mangler viden inden for psykiatrien og psykiske lidelser, men hele samfundet.
6.4 Sygeplejerskens samfundsmæssige udfordringer
I ovenstående analyse er det den enkelte sygeplejerskes personlige barrierer, der
belyses. I det følgende afsnit fokuseres der på de samfundsmæssige udfordringer, der
skabes hos sygeplejersken.
I artiklen af Bjørkman et. al. (2008) fremgår det, at sygeplejerskernes holdning til
mennesker med psykiske lidelser i almindelighed er den samme som den generelle
samfundsopfattelse, nemlig at der ses en negativ holdning omhandlende ”farlighed” og
uforudsigelighed hos disse mennesker. Desuden pointerer Š vedienė et. al. (2009) i
deres artikel, at det er nødvendigt at uddanne samfundet til at have en mere positiv
holdning overfor mennesker med psykiske lidelser. Det er bemærkelsesværdigt, at
sygeplejerskerne deler den generelle samfundsopfattelse, som Bjørkman et. al.
beskriver, i og med at de fra sygeplejerskeuddannelse bør være skolet til en positiv
tilgang til alle mennesker uanset lidelse og sygdom. Š vedienė et. al. (2009) understøtter
denne undren, da det af artiklen fremgår, at sygeplejersker ikke anerkender de
principper, der omhandler fortrolighed, værdighed og retfærdighed hos patienter med
psykiske lidelser. Dette kan i høj grad påføre patienten unødig lidelse herunder både
sygdoms- og plejelidelse. Sygeplejerskerne mener, at der bør være et tættere
samarbejde mellem somatik og psykiatri. Dette uddybes dog ikke nærmere i artiklen.
Udover at sygeplejersken mangler anerkendelse af de omtalte principper, kan der også
opstå lidelse i sygeplejen forårsaget af mere logistiske faktorer. I artiklen af Š vedienė et.
Side 26 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
al. beskrives det eksempelvis, at der på det omtalte hospital, blot er én psykiater, der
kun er til rådighed i dagtimerne og denne skal dække 40 afdelinger (Š vedienė et. al.
2009). Det vil sige, at der kan forekomme plejelidelse, hvis der ikke er personale, der
kan varetage patientens psykiske sygeplejebehov grundet de logistiske betingelser.
Dette leder til begrebsparret system- og livsverden, der tilsammen udgør et samfund
(Scheel 2005).
Merry E. Scheel bruger blandt andet Habermas’ teori omkring samfundets opsplitning.
Det er i empirimaterialet gennemgående, at sygeplejerskerne er præget af
upersonlighed og ikke besidder en forståelse af den enkelte patient og dennes
sygeplejebehov (ibid.). Eksempelvis ses det i artiklen af Bjørkman et. al., at de mandlige
sygeplejersker mener, at patienter med bestemte psykiske lidelser bare bør ”tage sig
sammen”(Bjørkman et. al. 2008). Sygeplejerskernes svar kan bunde i, at de ikke ser dem
som ”rigtig” syge. Dette kan skyldes den tidligere nævnte fordømmende holdning fra
sygeplejerskerne, men det kan også være et tegn på at disse sygeplejersker er præget af
systemverdenens karakterer og at livsverdenen dermed negligeres. Systemverdenen
styres af en resultatorienteret tilgang, der har til formål at skabe effektivitet.
Livsverdenens fokus er derimod rettet mod den menneskelige handling, der har
grobund i gensidig forståelse. Denne gensidige forståelse står i kontrast til
systemverdenen, der har en mere anonym og upersonlig relation mennesker imellem
(Scheel 2005). Eksempelvis kan det tyde på, at sygeplejerskerne forsøger at fremskynde
effektiviteten på afdelingen ved at sende patienterne videre i systemet, så de ikke
optager sengepladser. Det er et tydeligt tegn på systemverdenens overtagelse inden for
sygeplejepraksis.
Ydermere ses det i artiklen af Reed og Fitzgerald, at størstedelen af de interviewede
sygeplejersker udtaler, at patienterne er indlagt ”for længe” på afdelingen (Reed &
Fitzgerald 2005). Derfor kan sengepladserne optages unødvendigt, og dermed forsinkes
effektiviteten på den pågældende afdeling. Derudover er det gennemgående i hele
forskningsartiklen,
at
somatiske
sygeplejersker
forholder
sig
upersonligt
og
distancerende til patienterne med psykiske lidelser (ibid.). Dette kan indikere at
sygeplejerskernes gensidige situationsforståelse er præget i en negativ retning og det er
endnu et tegn på, at disse sygeplejersker også er præget af systemverdenen i en sådan
Side 27 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
grad, at livsverdenen forsømmes. En samlet tolkning af ovenstående eksempel fra
artiklen af Reed og Fitzgerald, kan pege hen mod at livsverdenen overses, da
sygeplejerskerne er fokuserede på de værdier, der er indebærende i systemverdenen.
Derfor kan det for sygeplejerskerne blive svært at opfylde den enkelte patients fulde
sygeplejebehov. Dette kan hænge sammen med at systemverdenen er resultatorienteret
og dermed har fokus på effektivitet. Derfor må det antages at tiden reduceres til den
enkelte patient med en psykisk lidelse i somatisk regi. I bogen Interaktionel
sygeplejepraksis af Merry E. Scheel fremgår det at livsverdenen overtages af
systemverdenen. Denne overtagelse medfører en tingsliggørelse af mennesket og skaber
mellemmenneskelige konflikter (Scheel 2005). Ud fra ovenstående analyse af
empirimaterialet kan det tyde på, at størstedelen af sygeplejerskerne primært befinder
sig i systemverdenen. Grunden til dette kan være, at de fleste somatiske sygeplejersker
ikke besidder den gensidige forståelse af patienten, der repræsenterer livsverdenen.
Dog kan det måske blive vanskeligt at befinde sig ligeligt fordelt imellem begge
verdener, for den somatiske sygeplejerske. Denne balancegang mellem system- og
livsverdenen kan vanskeliggøres, da størstedelen af somatiske sygeplejersker, som
nævnt i tidligere analyseafsnit, ikke besidder de fornødne kompetencer samt positive
holdninger og ej heller har viljen til at tilegne sig dem.
7. Diskussion
I følgende afsnit sammenholdes analysens udfald i henhold til den valgte metode til
indsamling af empiri samt diskussion af den anvendte teoriramme.
Den anvendte metode til at belyse problemformuleringen i dette bachelorprojekt er det
narrative review. Fordelene ved denne metode er blandt andet, som nævnt tidligere, at
man som forsker undgår at forstyrre sygeplejersker unødigt, da der allerede foreligger
materiale omhandlende somatiske sygeplejerskers oplevelser og begrænsninger i
forhold til sygeplejen til patienter med en psykisk lidelse indlagt i somatisk regi.
Ulemperne ved den anvendte metode er dog, at al empiri fremkommer af
forskningsartikler og udtalelserne fra de somatiske sygeplejersker derfor ikke kan
uddybes. Dette kan føre til misfortolkning af empiriens budskaber, i og med, at
muligheden for en eventuel uddybelse af de udvalgte citater ikke er mulig. Eksempelvis
Side 28 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
fremgår det i afsnit 6.3.1, Frygt, at det er vanskeligt at bedømme de omtalte patienter, i
forhold til deres psykiske lidelse og dermed deres potentielle farlighed. Det er ej heller
muligt at opnå besvarelse på eventuelle opståede spørgsmål i forbindelse med
gennemlæsning, analyse og fortolkning af det udvalgte empirimateriale. Endvidere er vi
opmærksomme på, at de udvalgte forskningsartikler har tre forskellige nationaliteter. Vi
er dermed opmærksomme på, at analysen påvirkes heraf, da det er den udvalgte empiri
analysen er baseret på. Da vi ikke har fundet nogen danske artikler, kan det tyde på et
videnshul inden for området. Som nævnt i afsnit 5.2.1, Empiriindsamling, fremgår det
dog, at vores søgning muligvis ikke har været udtømmende, og det er derfor tvivlsomt,
om der reelt er et videnshul. Hvis dette er tilfældet havde det været hensigtsmæssigt at
benytte metodetriangulering. Dog skal det medtænkes at dette bachelorprojekt er
udarbejdet inden for en forholdsvis kort tidsperiode, samtidig med, at der er
begrænsede antal tegn til rådighed til udarbejdelsen af projektet.
Den valgte teoretiske referenceramme i projektet bestod af Katie Erikssons
omsorgsteori, Phil Barkers tidevandsmodel samt Habermas’ teori om system- og
livsverdenen ifølge Merry E. Scheel. Denne sammensatte teoriramme fandt vi relevant, da
den giver et nuanceret og bredt perspektiv på problemformuleringen. Fordelen ved at
anvende disse tre teorier er, at de kan stå hver for sig, men også bruges i en
sammenhæng, som det fremgår i analysens forskellige afsnit. Vi ser dog en udfordring i
at anvende Phil Barkers’ tidevandsmodel i samspil med vores problemformulering, da
den har de somatiske sygeplejersker i fokus og dermed foregår på en somatisk afdeling.
Her forestiller vi os, at det kan være vanskeligt at finde tid og ressourcer til at inddrage
de ti forpligtelser, som er de grundlæggende værdier i tidevandsmodellen. Dog påpeger
sygeplejeteoretikeren, Ida J. Orlando, at sygeplejerskens ansvar består i at yde sygepleje
til alle patienter uanset de sygeplejebehov patienten måtte have brug for at få dækket.
Med dette menes at sygeplejersken bør sigte efter at dække patientens fulde
sygeplejebehov, herunder, at patienten opnår både psykisk og fysisk velbefindende
(Orlando 1995). Derfor kunne vi med fordel også have anvendt denne teori som
supplement til vores teoretiske referenceramme for at lede til en bredere besvarelse af
vores problemformulering.
Side 29 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
8. Konklusion
I det følgende konkluderes der på de fund, der fremgår i analysen samt de kritiske
overvejelser, vi har gjort os i diskussionen. Dette for at opnå en besvarelse på
problemformuleringen så svaret fremstår tydeligt. Problemformuleringen lyder som følger:
Hvordan kan den somatiske sygeplejerske med en helhedsforståelse indgå i en ægte
omsorgsrelation til patienten med en psykisk lidelse, der er indlagt i somatisk regi, med
henblik på at dække patientens fulde sygeplejebehov – og hvorfor kan denne
omsorgsrelation være vanskelig at opnå?
Vi kan konkludere, at der er mange somatiske sygeplejersker, der ikke besidder en
fyldestgørende helhedsforståelse af patienten indlagt i somatisk regi, der derudover har
en psykisk lidelse. Ud fra analysen af den udvalgte empiri og de anvendte citater kan vi
konkludere, at der er forskellige sociodemografiske faktorer, der påvirker den
somatiske sygeplejerskes holdning til disse patienter. Faktorerne gør det dermed
vanskeligt at udføre en caritativ sygepleje. Hvis sygeplejerskerens holdninger er negativt
præget, påvirkes sygeplejen negativt og kan derfor medføre plejelidelse hos patienten.
Udover de negative holdninger kan det manglende kompetenceniveau skabe en
utryghed, hos somatiske sygeplejersker, og dermed kan de anse det som ikke værende
deres rolle og funktion at tage sig af denne patientgruppe. Denne utryghed kan bunde i,
at sygeplejerskerne deler samme negative holdning til disse patienter, som den der
florerer i samfundet. Hvis sygeplejerskens holdning derimod afspejler positivitet, er der
grobund for en ægte og omsorgsfuld sygeplejerske-patientrelation. Vi kan derfor
konkludere, at somatiske sygeplejersker behøver en åben og positiv holdning i mødet
med mennesker med en psykisk lidelse, indlagt i somatisk regi. Dette er nødvendigt for
at opnå en helhedsforståelse af disse patienter. Først derefter kan de opnå den ægte
omsorgsrelation og dermed være i stand til at dække patientens fulde sygplejebehov ved
at integrere den caritative sygepleje. Det er derudover vigtigt, at den somatiske
sygeplejerske kan balancere mellem system- og livsverdenen i mødet med patienten
indlagt i somatisk regi, der derudover har en psykisk lidelse. Vi kan konkludere at Ida J.
Orlandos teori om sygeplejeprocessen kan anvendes som supplement til analysen. Dette
Side 30 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
ville skabe en tydeligere besvarelse af problemformuleringen. Derudover kan det
konkluderes, at ved anvendelse af metodetriangulering, kunne vi have opnået en
besvarelse af problemformuleringen med større overførbarhed end ved blot at benytte
en enkelstående metode.
9. Perspektivering
I dette afsnit perspektiveres projektets resultater med henblik på hvordan disse resultater
kan blive en integreret del af den fremtidige sygeplejepraksis.
Som nævnt i afsnit 2.3, Sygeplejerskeperspektiv, har man som sygeplejerske et ansvar for,
at gøre sygepleje tilgængelig for alle patienter, der har behovet (Sygeplejeetisk Råd
2014). Det vil sige, at sygeplejersken både skal varetage sygepleje til den somatiske
såvel som den psykiatriske patient. Det vil derfor være aktuelt at forsøge at skabe en
større opmærksomhed på patienter med psykiske lidelser indlagt i det somatiske regi.
Formålet hermed er, at somatiske sygeplejersker bliver i stand til at varetage sygepleje
til disse patienter. Dermed bliver den somatiske sygeplejerske i stand til at dække denne
patients fulde sygeplejebehov. For at kunne skabe opmærksomhed omkring dette, vil
det være yderst relevant at foretage en ændring både på makro- og mikroniveau. Det vil
derfor være oplagt, at der fra Sundhedsstyrelsens side opstilles et budget til fremstilling
af kampagner vedrørende psykiske lidelser. Disse kampagner skal have til formål skabe
fokus på og dermed italesætte psykiske lidelser. Dette for at mindske den negative
holdning der, som nævnt, florerer i samfundet og dermed blandt sygeplejersker. Udover
ovenstående forslag, vil det være aktuelt at bringe denne opmærksomhed ned fra
makroniveau og tættere på et mikroniveau. Dette kan ske på forskelligvis og vil være til
gavn for begge områder inden for den sekundære sundhedsindsats. Eksempelvis kan
der tages udgangspunkt i det lille subspeciale liaisonpsykiatri. Som det påpeges i afsnit
2.1,
Liasion
–
sammenhængen
mellem
somatik
og
psykiatri,
indgår
en
liaisonsygeplejerske som en del af en somatisk medicinsk afdeling på forsøgsbasis. Dette
udgjorde et tilfredsstillende resultat på den respektive afdeling. Det vil derfor være
relevant at udbrede dette tiltag regionerne imellem og gøre det til en integreret del på
de medicinske og kirurgiske afdelinger. For at dette kan blive til en realitet, bør det tages
op på en generalforsamling indkaldt af bestyrelsen i de Danske Regioner. Derudover vil
Side 31 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
det være aktuelt at foretage ændringer helt nede på et mikroniveau ved, at den enkelte
afdeling sætter specifikke tiltag i værk. Eksempelvis kan der fremstilles en udvalgt
projektgruppe til at undersøge og belyse psykiske lidelser blandt somatiske patienter.
Formålet med denne projektgruppe bliver at formidle denne nye viden videre til det
resterende personale på den pågældende afdeling. Et andet relevant tiltag i forbindelse
med projektgruppen kunne være, at der kommer fokus på et tættere samarbejde mellem
somatik og psykiatri. Vores forslag lyder således, at en sygeplejerske fra psykiatrien
kommer ud på afdelingen og foretager undervisning og formidling af specialet. Figur to
præsenterer en oversigt over de tre forslåede tiltag med resultatet, at sygeplejersken
bliver i stand til at varetage patientens fulde sygeplejebehov.
Projektgruppe
Kampagner
Liaisonsygeplejerske
Den fremtidige sygeplejepraksis, hvor
sygeplejersken bliver i stand til at varetage
patientens fulde sygeplejebehov.
Figur 2 Tiltag. Udarbejdet af Christine Emilie Westfahl Jørgensen & Ida Nielsen, juni 2015.
Ved at foretage disse ændringer er det dog nødvendigt at alle sygeplejerskens
virksomhedsområder medtænkes og sættes i spil for at forbedre den fremtidige
sygeplejepraksis.
Side 32 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Litteraturliste

Birkler J. (2006) Etik i sundhedsvæsnet.

Birkler J. (2013) Filosofi og Sygepleje – Etik og menneskesyn i faglig praksis, 1.
Udgave, 7. Opslag, Munksgaard, København.

Birkler J. (2011) Videnskabsteori, Munskgaard Danmark.

Bjerg O. (2013) Metoder og erkendelsesteori I: Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab (red) Vallgårda S., Kock L. 4. Udgave, 3. Oplag
Munksgaard kap. 2.

Björkman T., Angleman T., Jönsson M., (2008) Attitudes towards people with
mental illness: a cross-sectional study among nursing staff in psychiatric and
somatic care, I: Scandinavia Journal of Caring Seince. Nr. 22, s 170-177.

Brookes N. (2011) Tidevandsmodellen for psykisk rehabilitering, I:
Sygeplejeteoretikere – bidrag og betydning i moderne sygepleje (red) Tomey A. M.,
Gyldendal Akademisk, 1. Udgave, kap 23.

Bruun B-I. (2012) Liaisonpsykiatri & TERM-modellen, BoD udgave 1. Side. 5-30.

Dahlager L., Fredslund H. (2013) Hermeneutisk analyse I: Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab (red) Vallgårda S., Kock L. 4. Udgave, 3. Oplag
Munksgaard kap. 7.

Dansk Patient Sikkerhedsdatabase lokaliseret d. 24/4-15 http://www.dpsd.dk/

Danske Regioner (2011) Kvalitet i Psykiatrien- Ny dagsorden for diagnostik og
behandling.

Eriksson K. (1995) Det lidende menneske, Munksgaard, 1. Udgave, 1. Opslag. Kap.
11.

Erikson K. (1996) Omsorgens ide, Munksgaard, 1. Udgave, 1. Opslag. Kap ??

Frederiksen K., Beedholm K. (2013) Litteraturreview I: Bachelorprojekter
indenfor det sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. (red)
Glasdam S., 1. Udgave, Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S.
47-54.

Henderson V. (2012) Sygeplejens grundlæggende principper 7. Udgave, Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck, Dansk Sygeplejeråd.
Side 33 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15

Hørmann E. (2011) Litteratursøgning. I: Bachelorprojekter indenfor det
sundhedsfaglige område – indblik i videnskabelige metoder. (red) Glasdam S., 1.
Udgave, Dansk Sygeplejeråd, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S. 36-46.

Larsen B. F., (2008) Fysisk sygdom hos psykisk syge, Region Midtjylland, Center
For Folkesundhed.

Lindahl M., Juhl C. (2010) Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og
værktøj, 2. Udgave, Gyldensdals Bogklubber. Kap. 2.

Michaelsen J. J. 2010. Vanskelige patienter og sygeplejersker. I: Patientologi at
være patient. (red) Graubæk A. M. Gads Forlag. 1. Udgave side 145-162.

Orlando I. J. (1995) Det dynamiske forhold mellem sygeplejerske og patient,
Munksgaad Danmark, 1. Udgave.

Poulsen H. D. (2012) Basisbog i psykiatrien. Munksgaard. 1. Udgave. 2. Opslag.
Side. 21-30.

PubMed lokaliseret d. 9/4-15 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed

Reed F., Fitzgerald L., (2005) The mixed attitudes of nurse’s to caring for people
with mental illness in rural general hospital, I: International Journal of Mental
Health Nursing nr. 14 s. 249-257.

Region Hovedstaden (2011) Hospitals og Psykiatri plan 2020.

Scheel M. E. (2005) Interaktionel sygeplejepraksis, Munksgaard Danmark, 3.
Udgave, s. 85-97.

Statens Institut for Folkesundhed lokaliseret d. 30/4-15 http://www.sifolkesundhed.dk/Forskning/Sundhedsvaner/KRAM.aspx

Stoffer M. S., (2013) En liaisonsygeplejersken arbejder med sammenhænge, I:
Sygeplejersken nr. 10 s. 52-53.

Sundhedsloven 2014, lokaliseret d. 01/04-15
http://www.themis.dk/searchinclude/lovsamling/Sundhedsloven.html#

Š vedienė L., Jankauskiene L., Kusleikaitė M., Razbadauskas A., (2009)
Compentence of general practice nurses caring for patient with mental health
problems in somatic departments, I: Medicina (Kaunas) nr. 45 (10) s. 822-829.

Sygeplejeetisk Råd, 2014 Sygeplejeetiske Retningslinjer, Dansk sygeplejeråd, 2.
Udgave. Side 7-8.
Side 34 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232

Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Vendsborg P. (2011) Stigma – teorier og begreber. I: Dømt på forhånd –
Stigmatisering af mennesker med psykisk sygdom. (red) Vensborg P., Bliknenberg
S., Kistrup K., Lindhardt A., Nordentoft M., Psykiatrifondens forlag. 1. Udgave. Side
9-27.
Side 35 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Bilag 1
Systematisk emnesøgning Cinahl
Aspekt 1
Aspekt 2
Aspekt 3
Somatic nurse
OR experience
OR mental
illness
Somatic nurse
OR stigma OR
mental illness
Somatic nurse
OR attitudes
OR mental
illness
Additional
filters
Full text,
published
2008-2015,
adults 19-44
years, Europe.
Full text,
published
2008-2015,
adults 19-44
years, Europe.
Full text,
published
2008-2015,
adults 19-44
years, Europe.
Antal hits
3423
683
4008
Søgeord
Anvendt
Search
history
Aspekt 1
AND aspect
2 AND
aspect 3.
Full text,
published
2008-2015,
adults 19-44
years,
Continental
Europe.
86. 25
abstracts
læst.
En artikel:
“Attitudes
towards
people with
mental
illness: a
crosssectional
study
among
nursing
staff in
psychiatric
and somtic
care”
Side 36 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Bilag 1.1 side 1 af 3
VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL
Indledende overvejelser
Hvad er artiklens titel?
“Attitudes towards people with mental illness: a cross-sectional study among nursing
staff in psychiatic and somatic care”
Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted)
Tommy Bjørkman RN, RNT, PhD, Therese Angelman RN And Malin Jönsson RN fra
Department og Health Science, Division of nursing, Lund University, Lund Sweden.
Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift?
2008, Scand J Caring Sci.
Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen?
Artiklen er forholdsvis ny og er udgivet i et tidsskrift derfor anses den som anvendelig.
Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen?
Attitude, discrimination, health professionals, mental illnes, nursing staff, stigma.
Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)?
Nej
Introduktion
Hvad er forskningsspørgsmålet/problemet?
Do attitudes towards mentally ill persons or mental illness differ among nursing staff
with regard to sex, age, living conditions, intimacy with mental illness, professional
experience, year of degree, type of profession or type of workplace?
Hvordan begrundes forskningsspørgsmålet/problemets relevans?
Der er få studier omhandlende problemstillingen.
Hvad er formålet med undersøgelsen? Hvordan har dette relevans for sygepleje
og/eller dit eget kliniske spørgsmål?
Formålet er at undersøge holdninger til psykisk sygdom og mennesker med psykiske
lidelser hos både somatiske og psykiatriske sygeplejesker.
Dette er relevant, da vores eget spørgsmål omhandler somatiske sygeplejerskers syn på
patienter indlagt på somatisk afdeling, der derudover har en psykiatrisk diagnose.
Er der opstillet hypoteser?
Nej
Side 37 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Metode
Hvilket design blev anvendt i undersøgelsen?
Tværsnitsundersøgelse
Hvordan blev studiepopulationen udvalgt? Beskriv inklusions- og
eksklusionskriterier.
Der er ikke specifikke kriterier til deltagerne, bort set fra at de skulle være uddannet
sygeplejersker.
Hvilke(n) dataindsamlingsmetode (r) blev anvendt i undersøgelsen?
Spørgeskema
Var dataindsamlingsmetoden valid og reliabel?
Ja.
Hvilken metode blev anvendt til analyse af data?
Statistik.
Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen?
Det fremgår tydeligt af artiklen, at der både er givet mundligt og skriftligt informeret
samtykke. Godkendelse via Research Ethics Committee of the Midical Facultty, Lund
University
Resultater
Giv et resumé af undersøgelsens resultater. Var de statistisk signifikante (fx
p<0,05)?
Undersøgelsens resultater er statistisk signifikante da alle p værdier er p<0,05. Det
fremgår af artiklen at sociodemografiske faktorer har indflydelse på specifikke
holdninger til psykiske lidelser.
Diskussion
Giv en kort gennemgang af forfatterens/forfatternes diskussion af undersøgelsens
resultater.
Forfatterene sammenholder deres resultater med andre undersøgelser med samme
formål. De beskriver at det er nødvendigt at foretage kvalitative studier for yderligere
uddybelse af problemet.
Konklusion
Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af
undersøgelsen?
De beskriver at sygeplejersker deler den sammen holdning til mennesker med psykisk
lidelse som samfundet. Derudover beskriver de at det er nødvendigt at foretage
kvalitative studier for yderligere uddybelse af problemet.
Egen diskussion og vurdering af undersøgelsen
Side 38 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Indeholder diskussion og vurdering af:
Da spørgeskemaet ikke er tilgængeligt for læseren kan det være svært at bedømme
spørgsmålenes præcision og dermed kan besvarelsernes kvalitet påvirkes. Derudover er
det svært at vurdere om spørgsmålene er af neutral karakter og eller om de er påvirket
af forskerens forforståelse. Vi vurderer ydermere at undersøgelsens resultater er
relevante for sygeplejersken da den både omtaler holdninger til psykisk lidelse i det
somatiske og psykiatriske regi.
Referencer
1. Lindahl M, Carsten J. Den sundhedsvidenskabelige opgave. Vejledning og
værktøjskasse. Kbh.: FADL´s Forlag; 2007.
Analyseredskabet er udarbejdet med inspiration fra blandt andet følgende
referencer:
Polit DF, Beck CT. Nursing research : generating and assessing evidence for
nursing practice. 9th ed. Philadelphia : Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams
& Wilkins; 2012
Jørgensen T. Kritisk litteraturgennemgang. I: Jørgensen T. Christensen E.
Kampmann JP. Red. Klinisk Forskningsmetode. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2005.
Lund H, Røgind H. Statistik i ord. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2004
Sundhedsstyrelsen. Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser.
[Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/
Litteraturvurdering/Checkliste_1.aspx
Sundhedsstyrelsen: Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser.
[Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/
Litteraturvurdering/Checliste_2.aspx
Sundhedsstyrelsen: Checkliste 3: Kohorteundersøgelser. [Internet]. København:
Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/
Litteraturvurdering/Checliste_3.aspx
Sundhedsstyrelsen: Checkliste 4: Casekontrolundersøgelser. [Internet].
København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/
Litteraturvurdering/Checliste_4.aspx
Markussen K. Lesing og vurdering av forskningsartikler. Sykepleien 6/2004. Pp.
40-42, 44.
Side 39 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Bilag 2
Systematisk emnesøgning i PsycInfo
Søgeord
Additional
filters
Antal hits
Anvendt
Aspekt 1
Aspekt 2
Aspekt 3
European
nursing OR
liason psychiatry
OR general
hospital
Full text,
published 20052015, adulthood
18yrs and older.
Nurse OR
mental illness
OR general
hospital
Full text,
published
2005-2015,
adulthood
18yrs and
older.
Attitudes to
mental illness
OR European
nursing OR
stigma
Full text,
published
2005-2015,
adulthood
18yrs and
older.
4114
6666
2261
Search
history
Aspekt 1 AND
aspect 2 AND
aspect 3
Full text,
published
2008-2015,
adults 19-44
years,
Continental
Europe.
43. 20
abstracts
læst.
1 artikel:
“The mixed
attitudes of
nurse’s to
caring for
people with
mental
illness in
rural general
hospital”
Side 40 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Bilag 2.1 side 1 af 3
Guide til vurdering af pålidelighed og gyldighed af kvalitative
artikler
Indledende overvejelser
Hvem er forfatterne?
Kommentarer
Frances Reed fra Maldon Hospital, Maldon,
Les Fitzgerald fra Department og Nursing, La
Trobe University, Bendigo, Victoria, Australia
The mixed attitudes of nurse’s to caring for
people with mental illness in a rural general
hospital. Titel svarer til nøglebegreberne.
International Journal of Mental Health
Nursing 14, 249-257. Artiklen er ikke peer
reviewed.
Titel – svarer titel til nøglebegreber?
Tidsskrift – hvilken impact factor? Er
artiklen peer reviewed (referee
bedømt)?
Udgivelsesår
2005
Abstract, key words, introduction,
background, method, results, discussion,
conclusion, acknowledgements and
references.
Indhold
Formelle krav
1
•
Baggrunden for undersøgelsen er
beskrevet via eksisterende litteratur.
x
•
Det fremgår hvorfor undersøgelsen er
relevant.
x
•
•
Det er beskrevet hvordan informeret
samtykke, frivillighed og anonymisering
af data er overholdt (Helsinki
deklarationen).
Forskerne har beskrevet hvordan
undersøgelsen kan påvirke
informanterne.
•
Forskeren har beskrevet hvad man vil
gøre, hvis undersøgelsen påvirker
deltagerne uhensigtsmæssigt.
4
Kommentare
r og
begrundels
er
x
x
Det er beskrevet om der er relevante
godkendelser (fx Datatilsyn, Etisk
komité).
•
Vurderi
ng
Helt
2 uenig
3
helt enig
x
x
Side 41 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Troværdighed
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Helt uenig
enig
1
•
Formålet er klart beskrevet.
•
Metoden er beskrevet.
•
Metoden er begrundet.
•
Metoden er velvalgt i forhold til formålet.
•
Der er en beskrivelse af hvordan data blev
registreret (digitalt, video, notater, feltnoter
osv.).
•
Der er anvendt triangulering.
•
Forskningsprocessen er beskrevet.
2
helt
3
4
Kommentare
r og
begrundels
er
x
_____________________________
_
x
_____________________________
__
x
_____________________________
__
x
_____________________________
__
x
_____________________________
__
x
_____________________________
__
x
Overførbarhed
Vurder
ing
Helt
1 uenig
2
3
helt
4 enig
•
Udvælgelse af informanter eller
kilder er beskrevet.
•
Der er en beskrivelse af informanterne.
•
Det er begrundet hvorfor disse
informanter skal deltage.
x
_____________________________
__
•
Konteksten (det sted og den
sammenhæng forskningen foregår i) er
beskrevet.
x
_____________________________
__
•
Det er beskrevet hvilket tilhørsforhold
forskeren/forskerne har til konteksten
samt til informanterne.
x
_____________________________
__
x
_____________________________
__
Kommentare
r og
begrundels
er
x
_____________________________
__
Side 42 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Konsistens
•
Der
er
beskrevet
en
logisk
sammenhæng mellem data og de
temaer, forskeren har udviklet.
•
Der er en beskrivelse af analyseproces.
•
Der er en klar fremstilling af fundene.
•
Fundene er troværdige.
•
Eventuelle citater er
resonable/understøttende for tolkningen.
•
Der er overensstemmelse mellem
undersøgelsens fund og
konklusioner.
Transparens
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Helt uenig
enig
1
2
helt
3
4
Kommentare
r og
begrundels
er
X
x
x
x
x
_____________________________
__
x
Vurder
ing
Helt1uenig 2
3
•
Forskeren har beskrevet sin baggrund og
sine antagelser eller forforståelse.
x
•
Der er henvist til en teori/teoretiker (man
kan se hvem der har inspireret til
analysen).
x
•
Der er en beskrivelse af, om temaer
udsprang af data eller om de var formuleret
på forhånd.
helt
4 enig
Kommentare
r og
begrundels
er
x
•
Det er beskrevet hvem der
gennemførte undersøgelsen.
•
Der et beskrevet hvordan forskeren
deltog i forskningsprocessen
•
Forskeren har beskrevet, om
hans/hendes position har betydning
for fundene.
x
x
x
Kilde: Høstrup, H. & Schou, L. & Poulsen, I & Lyngsø, E. 2009, Vurdering af kvalitative
studier – VAKS.
http://dasys.dk/text.php?id=7
Side 43 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Bilag 3
Systematisk emnesøgning i PubMed
Aspekt 1
Aspekt 2
Aspekt 3
Somatic nurse OR
experience OR
psychiatric
patients.
Liaison OR
attitude OR
psychiatric
patients.
Liaison OR
stigma OR
somatic nurse.
Additional
filters
Free full text,
2007-2015,
adults 19-44
years, Europe.
Full text,
published 20082015, adults 1944 years,
Europe.
Full text,
published 20082015, adults 1944 years,
Europe.
Full text,
published
2008-2015,
adults 19-44
years, Europe.
Antal hits
21438
20506
1090
190. Læst 15
abstracs.
Søgeord
Anvendt
Search history
Aspekt 1 AND
aspekt 2 AND
aspekt 3.
En artikel:
“Competence
of general
practice
nurses caring
for patient
with for
mental health
problems in
somatic
departments.”
Side 44 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Bilag 3.1 side 1 af 3
VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL
Indledende overvejelser
Hvad er artiklens titel?
Compentence of general practice nurses caring for patient with mental Health problems in
somatic departments (Š vedienė , Jankauskiene, Kusleikaitė , Razbadauskas 2009).
Hvem er forfatter/forfattere? (navn, uddannelse, arbejdssted)
Ligija Š vedienė fra Department of Rehabilitation, Faculty of Health Science, Klaipė da
University, Lina Jankauskiene fra Department of Rehabilitation, Hospital of Klaipė da
University, Marija Kusleikaitė fra Department of Nursing, Faculty of Health Science, Klaipė da
University, Artúras Razbadauskas fra Department of Nursing, Faculty of Health Science,
Klaipė da University, Lithaunia.
Hvornår er artiklen udgivet og i hvilket tidsskrift?
Medicina (Kaunas) 2009; 45(10)
Hvilken betydning har dette for din anvendelse af artiklen?
Artiklen er forholdsvis ny og er udgivet i et tidsskrift og anses dermed som anvendelig.
Hvilke emneord (søgeord, keywords) har artiklen?
Competence of a nurse; mental health; general hospital.
Er artiklen peer reviewed (referee bedømt)?
Nej
Introduktion
Hvad er forskningsspørgsmålet/problemet?
Problemet I denne artikel er at undersøge somatiske sygeplejerskers competence I arbejdet
med mennesker med psykiske lidelser.
Hvordan begrundes forskningsspørgsmålet/problemets relevans?
Der ses flere og flere patienter med psykiske lidelser i det somatiske regi.
Hvad er formålet med undersøgelsen? Hvordan har dette relevans for sygepleje
og/eller dit eget kliniske spørgsmål?
Formålet er at undersøge sygeplejerskers kompetencer i sygepleje til patienten med psykiske
lidelser indlagt i somatisk regi.
Dette er relevant, da vores eget spørgsmål omhandler somatiske sygeplejerskers
kompetencer til patienter indlagt på somatisk afdeling, der derudover har en psykiatrisk
diagnose.
Side 45 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Er der opstillet hypoteser?
Nej
Metode
Hvilket design blev anvendt i undersøgelsen?
Anonymt spørgeskema.
Hvordan blev studiepopulationen udvalgt? Beskriv inklusions- og
eksklusionskriterier.
Sygeplejerskerne blev udvalgt ud fra de somatiske afdelinger hvor behovet for en psykiatrisk
konsultation er størst. Derudover skulle de somatiske sygeplejersker have mindst et års
klinisk erfaring efter endt uddannelse for at kunne deltage.
Hvilke(n) dataindsamlingsmetode (r) blev anvendt i undersøgelsen?
Spørgeskema.
Var dataindsamlingsmetoden valid og reliabel?
Ja
Hvilken metode blev anvendt til analyse af data?
Statistik.
Hvilke etiske overvejelser er beskrevet i artiklen?
Det fremgår tydeligt af artiklen, at der både er givet mundligt og skriftligt informeret
samtykke. Derudover havde deltagerne altid mulighed for at forlade undersøgelsen.
Tilladelse til at udføre undersøgelsen blev givet af hospitalsdirektøren.
Resultater
Giv et resumé af undersøgelsens resultater. Var de statistisk signifikante (fx p<0,05)?
Undersøgelsens resultater er statistisk signifikante da p værdien er p<0,05. Det fremgår af
artiklen at størstedelen af sygeplejerskernes kompetencer, holdninger og kendskab til
psykiske lidelser ikke er på det niveau det burde være.
Diskussion
Giv en kort gennemgang af forfatterens/forfatternes diskussion af undersøgelsens
resultater.
Forfatterene sammenholder deres resultater ud fra sygeplejerskernes kompetence, holdning
og kendskab til psykiske lidelser og diskuterer resultatets udfald.
Konklusion
Hvilke konklusioner fremsætter forfatteren/forfatterne på baggrund af
undersøgelsen?
Der konkluderes i artiklen at de deltagende sygeplejerskers kompetencer ikke er på det
nødvendige niveau.
Egen diskussion og vurdering af undersøgelsen
Side 46 af 47
Christine Emilie Westfahl Jørgensen 675145
Ida Nielsen 675232
Bachelorprojekt PH Metropol d. 02.06.15
Indeholder diskussion og vurdering af:
I denne artikel fremgår undersøgelsesspørgsmålene, disse er inddelt i kategorier der
bidrager til et bedre overblik over resultaterne. Spørgsmålenes formulering er korte og
præcise derfor vurderes det at eventuelle misfortolkninger af spørgsmålene undgås. Vi
vurderer ydermere at undersøgelsens resultater er relevant for den somatiske
sygeplejersken, da den belyser psykiske lidelse i det somatiske regi.
Referencer
2. Lindahl M, Carsten J. Den sundhedsvidenskabelige opgave. Vejledning og
værktøjskasse. Kbh.: FADL´s Forlag; 2007.
Analyseredskabet er udarbejdet med inspiration fra blandt andet følgende referencer:
Polit DF, Beck CT. Nursing research : generating and assessing evidence for nursing
practice. 9th ed. Philadelphia : Wolters Kluwer Health/Lippincott Williams & Wilkins;
2012
Jørgensen T. Kritisk litteraturgennemgang. I: Jørgensen T. Christensen E. Kampmann
JP. Red. Klinisk Forskningsmetode. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard; 2005.
Lund H, Røgind H. Statistik i ord. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2004
Sundhedsstyrelsen. Checkliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser.
[Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Litter
aturvurdering/Checkliste_1.aspx
Sundhedsstyrelsen: Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser.
[Internet]. København: Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Litter
aturvurdering/Checliste_2.aspx
Sundhedsstyrelsen: Checkliste 3: Kohorteundersøgelser. [Internet]. København:
Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Litter
aturvurdering/Checliste_3.aspx
Sundhedsstyrelsen: Checkliste 4: Casekontrolundersøgelser. [Internet]. København:
Sundhedsstyrelsen [cited 2011 Jun 29]. Available from:
http://www.sst.dk/Planlaegning%20og%20kvalitet/Evidens%20og%20metode/Litter
aturvurdering/Checliste_4.aspx
Markussen K. Lesing og vurdering av forskningsartikler. Sykepleien 6/2004. Pp. 40-42,
44.
Side 47 af 47