1 Frie Skolers Lærerforening Hovedbestyrelsen

URO/HWI/KHH
Mødereferat:
Frie Skolers Lærerforening
Hovedbestyrelsen
Dato: 15.-16. april 2015
Sted: Hornstrup Kursuscenter
Start: 15.4.2015 kl. 9.00 til 18.30
Slut: 16.4.2015 kl. 9.00 til 17.00
Hovedbestyrelsen:
Uffe Rostrup (formanden), Monica Lendal Jørgensen (næstformanden), Lars Holm (LHO), Rikke
Friis Sørensen (RFR), Rikke Josiasen (RJO), Hans
Erik Hansen (HEH), Ricky Bennetzen (RBE), Hanne Lindbjerg Kristensen (HLK), Minna Riis (MR),
Annie Storm (AST), Rud Nielsen (RNI)
Afbud:
Sekretariatet:
Sekretariatschef Henrik Wisbech (HWI), Forhandlingschef Henrik Lykø Hansen (HLH), Konsulent
Kirsten Holch Herskind(KHH) referent,
Kommunikationschef Mikkel Hvid (MHV)
Tema:
Tirsdag kl. 15.00-18.00: Fælles bestyrelsesmøde med Efterskoleforeningen.
Onsdag kl. 13.00-16.00: Bente Sorgenfrey FTF’s formand.
Bilag udleveret under mødet: Scenarier for udviklingen af samarbejde mellem LO og FTF i et
2020-perspektiv.
Torsdag kl. 9.00-12.00: MSI præsenterer medlemsundersøgelsen.
Gennemgang af beslutningsprotokollen.
Dagsorden:
1. Godkendelse af dagsorden
2. Uddannelse og Profession (U&P)
a. Indstilling vedr. lærerkurser.
3. Arbejdsliv og –miljø (A&A)
a. Indstilling af TR uddannelse 2015/16
4. Medlem og Forening (M&F)
5. Forretningsudvalget
a.
b.
c.
d.
e.
f.
g.
h.
i.
j.
k.
l.
m.
Indstilling af HB’s mødekalender for de kommende år
Indstilling af lønkampagne
Indstilling af reviderede principper for den tværgående pulje
Indstilling af ændringer omkring kredstilskud og formue
Indstilling af retningslinjer for afholdelse af møder for ikke-medlemmer
Indstilling af at udvalgsreferater er interne arbejdspapirer, som udelukkende skal lægges i udvalgenes konferencer og i HB konferencen (mangler i FU-referatet).
Evaluering af udvalgsstruktur
Evaluering af kredsopgaver (bilag kommer så hurtigt som muligt)
Orientering om overenskomstforhold på sekretariatet
Drøftelse af FTF FV15 og LO-projektet
Orientering om møder med skoleforeningerne
Orientering om støtte til ordblindeefterskoler
Orientering om legatansøgning
1
n. Drøftelse af MSI undersøgelse
o. Drøftelse af Medlemsudvikling
p. Drøftelse af OK15 spørgsmål og møder
6. Interne Repræsentationer
7. Indkomne forslag
a. Indstilling om humanitær støtte af Thor Aid.
8. Foreningens økonomi
9. Meddelelser fra:
a. Formand
b. Næstformand
c. Øvrige HB medlemmer
d. Sekretariat
e. HKC
10.Personsager
11.Evt.
Referat:
Gennemgang af beslutningsprotokol
Beslutningsprotokollen blev gennemgået.
1. Godkendelse af dagsorden
Tilføjelser:
5 q. Møder for kredsbestyrelser om foreningens demokrati.
5 r. Evaluering af mødet med Efterskoleforeningen.
2. Uddannelse og Profession (U&P)
a. Indstilling vedr. lærerkurser.
Samarbejdet i Kursusarbejdsmarkedspladsen er opsagt med virkning fra udgangen af skoleåret
2015/16. Kurserne er planlagt frem til sommeren 2016 og planlæggeren stopper i løbet af
2015.
Indstillingen er en ramme og en delplan for det videre arbejde med lærerkurserne. Der er ikke
udarbejdet en liste over kursusudbuddet, men tanken er, at det er noget lignende minikurser
med mulighed for at gå lidt mere i dybden, og at det holdes op imod det vedtagne professionsideal.
Flere var af den opfattelse, at lærerkurserne skal være noget andet end fagspecifikke kurser,
selvom det har været populært via kursusarbejdsmarkedspladsen. Der er mange andre kursusudbydere, og FSL kurser bør rette sig mod emner der ikke læres på seminariet, som eksempelvis klasserumsledelse, kurser der er målrettet døgnskoler jf. også drøftelsen på mødet
med Efterskoleforeningens bestyrelse og lign.
Fremover bliver det muligt at samarbejde med alle skoleorganisationerne om kurser. Det har
været en succes indenfor arbejdsmiljø, dog et forholdsvis upolitisk område og det har taget tid
2
at få etableret samarbejdet. Det kan være hensigtsmæssigt at samarbejde om kurser for nye
lærere, nystartede skoler og lign.
Kurserne afvikles på centre og ikke skoler af hensyn til overnatning, og indtil videre er det kun
på Sjælland og HKC.
Midlerne er en særbevilling på finansloven, og der bør derfor afleveres et regnskab. MLJ har
ikke set anden beskrivelse af betingelserne for anvendelsen af midlerne.
Udvalgets indstilling var, at medlemmer får deltagerrabat, men ikke at FSL kurserne kun er for
medlemmer.
Rabatten kan give medlemmerne bedre vilkår for at få skolen til at betale, men ved tilmeldingen skal vi sikre, at vi må orientere skolen om deres medlemskab eller ej. Både FTF og DJØF
benytter sådanne differentierede priser for kurserne.
HB debatterede fordele og ulemper ved at gøre FSL kurserne til et eksklusivt tilbud kun for
medlemmerne. Der var holdninger om, at ikke-medlemmer helt principielt ikke skal have hele
pakken, da de i forvejen får overenskomstpakken serveret. På den anden side, så kan der være en profilering af FSL hvis kurserne bliver populære, herunder muligheder for at hverve medlemmer.
Der var forslag om at give DLF medlemmer eller medlemmer af andre fagfaglige organisationer
adgang til kurserne, men i praksis vil det være vanskeligt at tjekke.
Ved at give tilgang for alle, vil der være større chance for at få gennemført kurserne, hvor andre mente, at kurserne i modsat fald skal være så målrettede og relevante, at de kan gennemføres alene for medlemmer. I praksis har en del af kursusmarkedspladsens kurser været aflyst
også selvom det var relevante og gode kurser, men det afhænger en del af skolernes interesse. En del skoler har trukket kompetenceudviklingen hjem på skolen, hvilket udvalget også
blev opfordret til at tænke videre over. Det er dog en forudsætning, at både medlemmer og
ikke-medlemmer så kan deltage i kurserne.
Af hensyn til udvalgets videre arbejde, blev der foretaget en afstemning.
Afstemning:
Hvis FSL udbyder den type kurser der lægges op til i udvalgets indstilling, er det:
kun for medlemmer:
2 stemte for
for alle:
8 stemte for
1 undlod at stemme.
Udvalget arbejder videre ud fra de nævnte tilkendegivelser, og der kan overvejes at
give fortrinsret til kurserne for medlemmerne.
Det præciseres, at to-dagskurser fx er fra kl. 10 den første dag til kl. 15 den næste
dag.
3. Arbejdsliv og – miljø (A&A)
a. Indstilling af TR uddannelse 2015/16
3
RJO præsenterede udvalgets indstilling til grunduddannelsen for TR. På baggrund af en evaluering med underviserne fra sekretariatet er der sket justeringer.
Underviserne ønskede længere blokke af emner, da det giver bedre mulighed for variation i
undervisningsmetoden. Der var et øget tidspres i år, fordi uddannelsen i 14/15 var reduceret
med en dag. Emner som sygefraværssamtaler, TR-rollen ift. svage kollegaer og lign. manglede. Og der blev efterspurgt en gennemgående kursusleder, eller en overlevering af erfaring
med kursusdeltagerne imellem kursuslederne.
Af hensyn til sekretariatet er der ikke sket de store indholdsforandringer, så det nuværende
undervisningsmateriale kan genanvendes. Der er allerede udarbejdet et tidsprogram på baggrund af ændringerne fra indstillingen.
Der er planlagt 3 internater, 2* 3 dage og 1*2 dage, altså en udvidelse med 1 dag fra 14/15.
MRI gjorde opmærksom på, at TR’erne er det område i foreningen der giver indflydelse, det er
vores hjerteblod, og der bør ikke spares på området.
HWI undersøger, om der er budgetteret med udvidelsen, da der alene var tale om en reduktion
sidste år.
Udvalget foreslår princippet om undervisningsdifferentiering slettet. De blev dog fra flere sider
opfordret til at lade det stå, da det reelt sker ved opdeling i grundskoler/efterskoler, niveaudeling ved skolekom og lign.
På TR2 håber udvalget at kunne introducere den nye version 2 af lærerlog.
Jeopardy er flyttet til TR5, så det bliver en slags repetition af uddannelsen.
TR’s rolle i den nye kontekst, hvor de skal søge indflydelse, indgår i punkterne: TR rollen og
den interessebaserede dialog.
Udvalget lagde op til en drøftelse af kursuslederens rolle.
Kursuslederrollen giver HB medlemmerne mulighed for at komme tæt på TR, konsulenter og få
en bid af TR uddannelsen. Desuden medvirker det til at pleje de relationelle forbindelser i foreningen, så TR’erne oplever, at der er kort vej til indflydelse.
Men det er tidskrævende at være kursusleder gennem en hel uddannelse, og tiden skal prioriteres stramt for at nå alle kredsopgaverne. Derfor var der stemning for at bevare ordningen
om at det deles ud på flere HB medlemmer. Til gengæld sikres der en ordning med overlevering kursuslederne imellem.
Udvalget ønskede at bevare muligheden for at have en gennemgående kursusleder fra udvalget for at samle erfaring.
Kursuslederrollen opfattes forskelligt i HB, og nogen oplever at det er lidt underligt at få tildelt
en praktisk rolle og ikke en politisk rolle med oplæg.
Indstilling:
A. Grunduddannelse for tillidsrepræsentanter i FSL 2015/2016
Formål:
Uændret
Planlægningsprincipper:
• Undervisningen er deltagerinvolverende.
• Undervisningen er problemorienteret. Der arbejdes med virkelighedsnære problemstillinger og cases.
• Undervisningen tager så vidt muligt udgangspunkt i kursisternes egne
erfaringer.
• Undervisningen er differentieret. Udgår.
• Arbejdsformerne er varierede. Der veksles mellem individuelle, gruppebaserede og plenumbaserede arbejdsformer.
Kursuskoncept:
4
TR-1:
TR-2:
TR-3:
TR-4:
TR-5:
Afvikles
Afvikles
Afvikles
Afvikles
Afvikles
i kredsen - 4 timer
som internat - 3 dage
som internat - 3 dage
som internat - 2 dage
i kredsen – 4 timer
Kursusleder:
Drøftelse af HB medlemmernes funktion om Kursuslederne. Mulighed for
uddannelse af Kursuslederne.
Indhold:
TR-1: Introduktion til grunduddannelsen
• Oversigt over uddannelsen
• Gensidige forventninger
• Hvad er en fagforening
• FSL struktur og kredsens arbejde
• Modtagelse af nye kolleger
• Skolekom, introduktion til konferencerne, support#
TR -2: Tillidsrepræsentantens rolle og arbejdstid
• Tillidsrepræsentantens opgaver og roller
• Arbejdstidsregler og lokale aftaler
• Ansættelsesvilkår – fokus på loyalitetspligten
• Frihed
• LærerLog #
TR-3: Løn og forhandling
• Løn og lokale lønaftaler
• Skolens økonomi
• Forhandling og interessebaseret dialog
• Pension og forsikring
• Politisk oplæg
TR-4: Samarbejde og indflydelse
• Den danske model
• Personaleforhold og personaleudvikling
• Sygefraværssamtalen / mulighedserklæringen#
• Ledelsesrum med plads til samarbejde#
• FSL klubben#
• Dilemmaspil
• Politisk oplæg
# Nye emner
TR-5:
• Planlægningsværktøj,
• Drøftelse af TR' s personlige handleplan.
• TR ’ s fremtidige arbejde! Herunder netværk, evt. ”boddies”, forventninger TR – kreds.
• Jeopardy om det vi har lært#
Indstilling: Temadage i kredsen for tillidsrepræsentanter
5
Udvalget fastsætter emner til temadag/dage til kredsarrangementer til at
supplere grunduddannelsen med aktuelle emner. Temaet udvikles og afvikles af konsulenter fra sekretariatet.
Vedtaget og udvalget tager de faldne bemærkninger om kursuslederens rolle med
tilbage til behandling i udvalget.
Indstilling vedr. temadage:
Udvalget vil gerne vælge 2-3 aktuelle temaer pr. år som udbydes i kredsene, i stedet for, at de
presses ind på TR-uddannelsen, men udbydes til alle TR’ere. Emnerne forberedes og afholdes
af konsulenterne.
Formanden mener det er en grundlæggende god ide. Dog var der en lignende ordning for år
tilbage, men de blev bare ikke anvendt af kredsene, selvom sekretariatet havde brugt tid på at
udvikle dette.
Der var en kort drøftelse af temaerne og af, at emner som faglig klub skal være et politisk oplæg.
Indstilling
Udvalget fastsætter emner til temadag/dage til kredsarrangementer til at supplere grunduddannelsen med aktuelle emner. Temaet udvikles og afvikles af konsulenter fra sekretariatet.
Vedtaget
Andet fra udvalget:
MRI orienterede om det nye arbejdsmiljøforlig vedr. en styrket indsats. Der er fastsat 15 konkrete initiativer. Desuden udpeges der en række risikobetonede arbejdspladser som får besøg
af arbejdstilsynet. Skoler er risikobetonet ift. det psykiske arbejdsmiljø, så cirka 150 skoler(frie
og folkeskole) får uanmeldt besøg.
Desuden er det besluttet, at skolen ved et tilsyn skal kunne fremlægge dokumentation for, at
arbejdsmiljørepræsentanten har fået tilbudt 1½ dags uddannelse.
HLK orienterede om forebyggelsesfondens arbejde omkring vold.
FTT afholder en temadag om hvordan teknologien fylder mere og mere i vores arbejde.
4. Medlem og Forening (M&F)
MLJ orienterede om at besøgene på skoler uden TR går langsomt, men fremad. Der kommer
en opdateret liste.
Den grafiske linje vedr. FSL klub er outsourcet pga. sygdom på sekretariatet. Det bliver som
aftalt elektronisk materiale. Der sker måske ikke så meget før sommeren, men materialet bliver meget anvendeligt i det nye skoleår.
Udvalget kan konstatere, at minikurserne er annonceret for sent, og nogle er måske placeret
lidt for langt uden for byen. 5 ud af 14 kurser er aflyst. Kurset ”Tegn din undervisning” ser ud
6
til at være populær. Planlægningen af efterårets kurser er i gang og skal annonceres inden
sommerferien.
Der var stor ros til kurserne. Dog blev det pointeret, at det er vigtigt at TR er orienteret om de
møder der afholdes på skolen. Og at der sker en henvendelse til TR på skolen, hvis der mangler deltagere.
5. Forretningsudvalget
a. Indstilling af HB’s mødekalender for de kommende år
Der er fastlagt et HB møde i Risskov samtidig med TR uddannelsen, det er FU klar over, men
fastholder at der planlægges et møde hvor HB er på sekretariatet og kan mødes med personalet. Desuden er det væsentlig billigere at afholde mødet på sekretariatet. En af konsulenterne
kan vikariere som kursusleder.
FU er klar over, at KB-seminarerne ikke ligger hensigtsmæssigt i forhold fristen for forslag til
repræsentantskabsmødet den 23. september. Der kan måske tages højde for det i 2016/17,
det ser FU på. Datoen for KB-seminaret i 2016 er ændret til 31/8-1/9 i vedtagelsen nedenfor
efter behandling i FU.
Der er ikke med vedtagelsen af datoerne taget stilling til, at repræsentantskabet fremover er
en-dagsmøder, HB møderne er placeret ud fra de nuværende forudsætninger.
Mødet den 22.-23. juni 2016 er skoleafslutningsugen, hvor der er travlt med meget andet. Den
eneste mulighed er at flytte mødet en uge frem. Det er heller ikke muligt at holde endagsmøde før folkemødet i juni, da rejsedagen er onsdag. Det er heller ikke umiddelbart muligt at afholde HB mødet som en-dagsmøde, da budgettet er på dagsordenen.
Afstemning
Bevarer HB mødet 22.-23. juni 2016
5 stemte for
Afholder HB møde 29.-30. juni 2016
1 stemte for
5 undlader at stemme
Indstilling
Mødekalender for HB
Der afholdes HB-møde torsdagen før repræsentantskabsmødet.
Hornstrup Kursuscenter er reserveret til HB-møder, med mindre andet er
angivet. Møderne afholdes fra onsdag kl. 13.00 (frokost fra kl. 12.00) til
torsdag kl. 17.00
HB møder 2014/2015
13 og 14. august 2014
10 og 11. september 2014
7. og 8. oktober 2014. NB: Tirsdag-onsdag med start 7/10 kl 15.00 med
fællesmøde med DP’s bestyrelse
29. oktober 2014
6. november 2014
Repræsentantskabsmøde 7. november 2014 i Middelfart.
10 og 11. december 2014
7
7. januar 2015 - Afholdes i på sekretariatet i Risskov kl. 10.15 – 18.00
4 og 5. februar 2015
11 og 12. marts 2015
15 og 16. april 2015
6 og 7. maj 2015
[Folkemøde uge 24: 10-14/6]
17 og 18. juni 2015
HB møder 2015/2016
19 - 20. august 2015
16. – 17. september 2015
[KB seminar 30/9 – 1/10]
21 – 22. oktober 2015
5. november 2015
Repræsentantskabsmøde 6. november 2015, Lillebæltshallerne, Middelfart
9 – 10. december 2015
14. januar 2016 Afholdes i på sekretariatet i Risskov kl. 10.15 – 18.00
10 - 11. februar 2016
16 - 17. marts 2016
13 - 14. april 2016
18 - 19. maj 2016
[Folkemøde uge 24: 16-19/6]
22 - 23. juni 2016
HB møder 2016/2017 – FORSLAG: Baseret på omtrent samme placering
som i 15/16
17 - 18. august 2016
[KB seminar 31. august – 1. september]
14. – 15. september 2016
12 – 13. oktober 2016
3. november 2016
Repræsentantskabsmøde 4. november 2016, Lillebæltshallerne, Middelfart
7 – 8. december 2016
12. januar 2017 Afholdes i på sekretariatet i Risskov kl. 10.15 – 18.00
8 - 9. februar 2017
8 - 9. marts 2017
5 - 6. april 2017
10 - 11. maj 2017
[Folkemøde uge 24: 15-18/6]
21 - 22. juni 2017
Vedtaget.
b. Indstilling af lønkampagne
Formanden redegjorde for kampagnen. Der skal fokus på decentral løn de kommende 3 år.
Folkeskolen har fået centrale lønstigninger, og vi er i forvejen gået lidt tilbage.
Der er udarbejdet et oplæg om en fælles lønkampagne med skoleorganisationerne, som er
fremlagt for både Efterskoleforeningen og Dansk Friskoleforening/Lilleskolerne. Danmarks Privatskoleforening får det præsenteret på det kommende møde. Tilbagemeldingerne afventes,
og det kan muligvis blive nødvendigt at diskutere, om kampagnestrategierne skal være lidt
forskellige alt afhængigt af skoleformen.
8
Der foreslås en ramme på 2,2 mio. kr. til kampagnen over de 3 år. Det skal primært gå til en
projektansættelse ift. at gennemføre lønkampagnen. En konsulent koster cirka 600.000 kr. pr.
år, så der vil være 400.000 kr. til andet. Det er alene en ramme, og intet bliver igangsat før
det er godkendt i HB. Midlerne stammer fra et overskud i driften for 2014.
Der er samtidig planer om at arbejde med et forslag til et andet lønsystem, også selvom der
ikke er mange midler i det nuværende, og det skal ske i samarbejde med de øvrige LC organisationer på statens område, hvis de er interesseret.
Det ligger i forslaget, at alle skoler uden TR skal have fornyet lønaftalerne inden udgangen af
skoleåret 2015/16. Forslaget er, at konsulenterne forhandler aftalerne, og kredsformænd tilbyder medlemmerne et møde, hvor de får forklaret, hvorfor vi har forhandlet og ikke har involveret dem, og hvorfor de skal vælge en tillidsrepræsentant. Det vil til en vis grad være de
skoler vi i øjeblikket har målrettet en hvervekampagne mod, så det kan nok kombineres fremover.
Der kan udarbejdes skabeloner for kommunikationen som et led i kampagnematerialet.
Kampagnen retter sig også mod skoler der udbetaler mellem 0-3 % i decentral løn, her skal
TR’erne klædes godt på til lønforhandlingerne.
Der skal presse på for at skolerne lever op til kravet om en lønpolitik.
Kampagnen opdeles i etaper, så der ikke skydes for meget i gang på samme tid.
Der var forslag om at se på pjecen vedr. lønpolitik fra 2005, evt. i samarbejde med MOS.
Det er vanskeligt at skaffe valid lønstatistisk materiale. FSL har anmodet om en skoleformsopdelt lønstatistik i Fordelingssekretariatet. I den forbindelse vil formanden spørge Fordelingssekretariatet om ejerskabet til det statistiske materiale, de er i besiddelse af.
En lønforhandling mellem skolen og TR er at foretrække. På de skoler hvor sekretariatet forhandler, ville det være brugbart hvis ambitionsniveauet blev beskrevet. Om der eksempelvis er
opbakning i HB til synspunktet om, at en god aftale vil give TR et bedre startsted fremadrettet
i lønforhandlingerne.
Indstilling:
Bilag 5.b: ”Lønkampagne 2015-2018. Vi skal stå mål med folkeskolen også på lønnen” indstilles til godkendelse.
Vedtaget. FU vender tilbage vedr. konkrete indstillinger om rammen på 2,2 mio. kr.
c. Indstilling af reviderede principper for den tværgående pulje
Kredsene bruger deres kredstilskud til de almindelige driftsopgaver, hvor de tværgående puljer
skal være af større omfang eller være noget nyskabende. Derfor vil kredsens økonomi også
indgå i vurderingen. FU foreslår, at der er to kriterier, men kun det ene skal være opfyldt.
Efterskoletræffet er et godt eksempel, men der vil fortsat skulle søges inden det bliver planlagt.
For at undgå ”først til mølle” princippet, var der enighed om at dele det i to ansøgningsrunder.
Der er cirka 356.000 kr. i den tværgående pulje. Der er to kilder: kredsenes formuer, og de
midler HB vælger at afsætte til puljen.
Indstilling:
9
Den nuværende tekst lyder således:
Særligt tilskud
Foruden grundtilskuddet afsættes der i foreningens budget en pulje til
ekstraordinære kredstilskud, som målrettes aktiviteter på tværs af kredsene.
Puljen kan også søges til aktiviteter af mere eksperimenterende karakter,
som vil kunne komme andre kredse - eller hovedforeningen - til gode.
Det foreslås ændret til:
Tværgående kredspulje
Foruden kredstilskuddet afsættes der i foreningens budget en tværgående kredspulje. Der kan søges til følgende formål:
1. To eller flere kredse går sammen om ekstraordinært omfattende medlemsrettede aktiviteter.
2. En eller flere kredse ønsker at udvikle aktiviteter af nyskabende/eksperimenterende karakter, som vil kunne komme
andre kredse - eller hovedforeningen - til gode. Der kan være
tale om medlemsrettede aktiviteter, men der kan også være
tale om fx nye møde- og/eller kommunikationsformer i
kredsbestyrelse eller lignende.
Hovedbestyrelsen ansøges om tilskud fra den tværgående kredspulje, og
skal foruden en vurdering af opfyldelsen af ovenstående formål også inddrage en vurdering af den/de ansøgende kredses budget og balance.
Vedtaget med tilføjelse af en deadline for ansøgning to gange om året. Der kan søges
fremadrettet, men kun indenfor den kendte puljestørrelse.
d. Indstilling af ændringer omkring kredstilskud og formue.
Der er ingen faktuelle ændringer, men alene sproglige formuleringsændringer.
Indstilling
Nuværende tekst:
Kredsformuer samt over- og underskud
75 % af kredsens overskud kan overføres til kredsens formue og dermed
til aktiviteter året efter. De resterende 25 % overføres til den særlige
pulje.
Kredsformuen kan højest udgøre 30 % af kredsens årlige driftsbudget.
Hvis et overskud overstiger 30 % i en kreds, tilfalder midlerne hovedforeningen.
Såfremt en kreds har underskud i et finansår, overføres dette til næste
finansår. Budgettet for dette finansår skal herefter revideres, således at
det balancerer.
Forslag til ny tekst:
Kredsformuer samt over- og underskud
10
75 % af kredsens driftsoverskud overføres til kredsens formue. De resterende 25 % overføres til den tværgående kredspulje.
Kredsformuen kan højst udgøre 30 % af kredsens årlige kredstilskud.
Hvis kredsformuen overstiger 30 %, tilfalder midlerne hovedforeningen.
Såfremt en kreds har underskud i et finansår, overføres dette til næste
finansår i det omfang underskuddet ikke kan finansieres af formuen.
Budgettet skal herefter revideres, således at det balancerer.
Vedtaget dog med tilføjelsen: Hvis kredsformuen overstiger 30 %, tilfalder ”de overstigende” hovedforeningen.
e. Indstilling af retningslinjer for afholdelse af møder for ikke-medlemmer
På en kredsgeneralforsamling havde medlemmerne kommenteret planlagte hverveaktiviteter
for ikke-medlemmer. FU vurderer, at kredsene skal bevare autonomien og bruge sund fornuft.
HB har tidligere aftalt, at der ikke skal være indtægtsdækkende virksomhed i kredsene, derfor
kan det ikke løses med brugerbetaling for ikke-medlemmer. Det fremgår af HB mappen. HWI
og formanden reviderer HB mappen hen over sommeren.
Indstilling om (kreds)arrangementer og lignende for ikke-medlemmer.
Udgangspunktet for arrangementer for ikke-medlemmer eller for arrangementer for møder, hvor ikke-medlemmer deltager, er, at disse ikke finansieres af foreningen. Såfremt der afholdes møder, hvor hvervning er
det primære formål, så kan der imidlertid beværtes med et minimum af
traktement.
Det er afgørende, at kredsene bevarer deres autonomi, hvorfor det helt
er op til kredsene hvilke arrangementer, de ønsker at forestå. Oven
nævnte retningslinjer er derfor tommelfingerreglen, da der ikke kan laves
regler for alle situationer. Der appelleres til at tage udgangspunkt i ovenstående, samt at kredsene og foreningen udviser god dømmekraft i forbindelse med udbydelsen af arrangementer.
Vedtaget.
f.
Indstilling vedr. udvalgsreferater
Udvalgsreferater betragtes som interne arbejdspapirer som udelukkende skal lægges i udvalgenes konferencer og i HB konferencen. Kredsene orienteres om de punkter der er relevante.
Indstilling
Udvalgsreferater er interne arbejdspapirer, og de er kun for udvalgets
medlemmer. Men det er klart, at beslutninger og indstillinger, som har
konsekvens for andre end udvalget, skal overleveres.
Vedtaget
g. Evaluering af udvalgsstruktur.
Evalueringerne fra udvalgene, og de individuelle vurderinger var meget brugbare.
De fleste mener at den nye udvalgsstruktur fungerer i store træk. Det er positivt at udvalgsarbejdet opleves relevant, og at der er gode muligheder for at påvirke udvalgsarbejdet.
11
Der er en tendens til, at det er nemmest at arbejde med konkrete opgaver, og det der rammer
det enkelte medlem. Arbejdet med de strategiske drøftelser i udvalgene er meget sværere, og
det har der heller ikke været tradition for.
På baggrund af evalueringen, blev følgende spørgsmål behandlet i grupper:
1. Hvad er formålet med at have udvalg?
2. Bruger vi tiden på det ”rigtige” i udvalgene?
3. Vi har et konstaterbart problem omkring A&A – hvad skal vi gøre ved det?
4. Flere nævner, at der er for få møder eller, at der er for dårlig tid til arbejdet. Hvad gør vi
ved det?
5. Allerede da vi indførte strukturen vidste vi, at næstformandens rolle ikke var optimal. Hvordan har det fungeret i virkeligheden?
6. Skal der ske justeringer af udvalgsstrukturen?
a. Hvis ja, så hvordan og med hvilket formål?
7. Der kan sagtens være andre spørgsmål, som I synes skal behandles – og så gør I det.
De udførlige referater fra drøftelserne i grupperne skal sendes til Monica. FU vil til næste møde
på baggrund af drøftelserne overveje muligheden for at justere udvalgsstrukturen.
Der var en kort opsummering af gruppearbejdet.
Tilbagemeldingerne sendes til MLJ som samler og udarbejder en indstilling om eventuelle ændringer eller justeringer i udvalgsarbejdet.
h. Evaluering af kredsopgaver
Materialet til evaluering af kredsarbejdet er sendt ud lidt sent, og der var stemning for at udskyde behandlingen. Hvis der skal ske en justering af enten opgaver eller tilføres flere ressourcer, bør det være parat inden næste skoleår. Punktet behandles på HB mødet i maj.
i.
Orientering om overenskomstforhold på sekretariatet
Punktet blev ikke refereret.
j.
Drøftelse af FTF FV15 og LO-projektet
Temadelen med Bente Sorgenfrey blev kort evalueret.
Mødet var en god måde at komme tættere på vores paraplyorganisation, ligesom vi gerne vil
tættere på medlemmerne.
k. Orientering om møder med skoleforeningerne
Der afholdes kvartalsvise møder med de større skoleforeninger. Danmarks Privatskoleforening,
Dansk Friskoleforening/Lilleskoleforeningen og Efterskoleforeningen. Der er markant forskel på
om det er en skoleformsforening eller en arbejdsgiverforening. Som ansat på Dansk Friskoleforenings skoler og på efterskoler er man pr. automatik medlem af foreningen.
12
DSSV er en lidt særlig organisation, og alle aftaler forhandles med en fælles TR/FSL.
Skoleforeningerne er blevet præsenteret for en række forslag til samarbejdet om løn og arbejdstid fra FSL, og der afventes tilbagemeldinger. Mødet med Danmarks Privatskoleforening
har ikke været afviklet endnu, så indtil videre er lønpapiret et internt arbejdspapir.
l.
Orientering om støtte til ordblindeefterskoler
En række ordblinde efterskoler er fortørnede over de nye karakterkrav til erhvervsuddannelserne. Det vanskeliggør elevernes muligheder for videreuddannelse, selvom de er kvalificerede. Derfor rettes der henvendelse til ministeriet om foretræde for folketingets Børne -og ungeudvalg. FSL er medunderskriver af henvendelsen.
m. Orientering om legatansøgning
FU har ekstraordinært bevilliget 5000 kr. til et medlems udgifter i forbindelse med behandling.
n. Drøftelse af MSI undersøgelse
Der var en kort runde og en løs snak om fremlæggelsen af MSI undersøgelsen.
HB gav udtryk for, at det var godt og anvendeligt. Det var handlingsorienteret og relevant for
det videre arbejde, især i forhold til FSL politikpapiret.
Det var en øjenåbner og en flot måling ovenpå et år med ekstra konfliktkontingent.
o. Drøftelse af Medlemsudvikling
Medlemstallet er stabiliseret, men det betyder samtidig, at foreningen står overfor samme udfordring som tilbage i august.
Normalt er der en del udmeldinger her i foråret, men de plejer at komme tilbage i august.
Desuden har vi hørt, at nogen har undladt at melde sig ind pga. konfliktrisikoen, hvilket måske
kan bidrage til en stigning.
De medlemmer der meldte sig ud efter konflikten og ønsker nyt medlemskab skal betale det
skyldige konfliktkontingent, ikke dem der kunne have været medlemmer under konflikten og
som ønsker medlemskab.
p. Drøftelse af OK15 spørgsmål og møder
Stemmeprocenten er med til at legitimere os som organisation. Det lykkedes at få den op til
sidst, men vi ligger væsentlig under de øvrige organisationer. SMS redskabet virkede, men det
skal bruges med omtanke. Det koster lidt pr. sms samt et årsabonnement.
Kreds 3’s forsøg med påskeæg virkede særdeles godt.
FSL har sat meget på spil gennem forhandlingerne, derfor var det massive ”ja” glædeligt, så vi
fik bevis på, at medlemmerne ikke ønskede at komme i konflikt. Desuden var det til stor hjælp
for de øvrige statslige organisationer.
Skoleorganisationerne er interesserede i et samarbejde om samskrivning af organisationsaftalen og fællesoverenskomsten.
13
Der resterer en række afklaringer omkring arbejdstid og lign., sammen med de øvrige LC organisationer. De særlige feriedage har vist sig at være lidt komplicerede planlægningsmæssigt,
men myterne om at det er en udgift for skolerne er ikke korrekt. Lærerne har ret til at placere
de særlige feriedage, og MLJ responderede på et spørgsmål, at det ikke gør en lærer uprofessionel at afholde dem på undervisningsdage.
Ulempetillægget på cirka 720 kr. pr. lærer på grundskoler er nu til rådighed på skolerne, og vi
skal sikre at der sker en reel afregning for ulemperne, især på lejrskolerne.
Der er møde med LC vedr. sager om beregning af overtidsbetaling og pausetid.
Sekretariatet er spændt på juni måned, hvor der forventes en række sager om arbejdstidsopgørelser, eller mangel på samme.
De særlige feriedage og frikøbet er til diskussion på skolerne. Der udarbejdes en skrivelse
om frikøbet til skolerne.
q. Møder for kredsbestyrelserne om foreningens demokrati.
Kun få kredse har mulighed for at mødes på tværs af kredsene i maj måned til en drøftelse af
de demokratiske udfordringer i foreningen, herunder repræsentantskabsmødernes fremtid.
Det blev besluttet, at FU udarbejder et oplæg om foreningens demokrati til kredsene.
Oplægget debatteres på et kredsbestyrelsesmøde, og tilbagemeldingen til FU sker i
starten af juni. Den fælles debat tages på KB kurset kort derefter.
Oplægget skal være udsendt inden maj.
r. Evaluering af mødet med Efterskoleforeningen
Der var generel tilfredshed med fællesmødet. Dog skulle dagsordenen have været udsendt på
forhånd.
En tilbagemelding vedr. samarbejde om lønkampagnen bliver spændende. De virker mindre
tilbageholdende omkring arbejdstid end tidligere, efter arbejdstidspapiret er vedtaget.
Invitationen til samarbejde om kompetenceudvikling kan imødekommes, nu hvor FSL er trådt
ud af kursusmarkedspladsen.
6. Interne Repræsentationer
MRI deltog som vikar i et møde for lærere på internationale skoler, det gav tre nye medlemmer. De ønsker et møde vedr. pensionsforhold og deres muligheder for kompetenceudvikling.
Der er brug for tjek af deres udenlandske erfaring i relation til lønancienniteten. Et krav om
godkendelse af anciennitet fra EU-godkendte skoler blev afvist her ved OK15, men en del lærere på de internationale skoler kommer også fra ikke-EU lande. Men skolerne har mulighed
for at tælle det med, og der er mulighed for decentral løn.
RFR deltog i et møde på en international skole i Århus, men kun med 5 deltagere. Der er planlagt et møde i Vandel om kort tid. De efterspørger mere materiale på engelsk fra FSL.
RBE orienterede om manglende kommunikation med de studerende omkring Årsmødet. De
afholder det uden repræsentant fra FSL.
14
HLK afholder møde med kostskoleudvalget i næste uge og som planlagt disponerer de med et
2-3 timers møde mellem TR’erne og formanden inden selve stævnet. Der planlægges, så formanden kan gå direkte videre til det næste programpunkt på stævnet.
7. Indkomne forslag
a. Indstilling om humanitær støtte af Thor Aid.
Bladet har skrevet en artikel om et af vores medlemmers opbygning af en ny hjælpeorganisation. Det er en oplagt mulighed at støtte organisationen via de humanitære midler. På baggrund af en ansøgning om indsamling til en bus som koster 8000 USD, foreslår FU, at FSL støtter med 1500 USD.
Indstilling
FU indstiller, at Sanne Pohl Thors nødhjælpsorganisation støttes med
1500 USD.
Vedtaget
8. Foreningens økonomi
Revisionen er i gang med at færdiggøre regnskabet.
9. Meddelelser fra:
a. Formand
Formanden orienterede om et lidt kompliceret forløb mellem BUPL og skoleorganisationerne
vedr. dækning af pædagogisk arbejde, herunder FOA’s overtagelse af ikke uddannede pædagogmedlemmer på området. De har ønsket et møde med os, for at se på grænsedragningen af
de funktioner en pædagog kan varetage.
Der har været fællesmøde om ledernes organisering, hvor hver organisation skulle præsentere
det syn de har på ledernes situation og organisering.
En af konklusionerne var, at lederne skal bevare en tilknytning til organisationen via dobbeltmedlemsskab, men graden af tilhørsforhold er frit. Dvs. alt fra om det er samarbejde om rådgivning, kun blad, medlemssystem eller lign.
b. Næstformand
Folkemødeplanerne er ved at være på plads. FSL er arrangør og skal deltage i mange arrangementer. Men der er heldigvis mange FSL politikere derovre.
MRI deltager som repræsentant for FTF.
De praktiske forhold fremgår af hjemmesiden - folkemødet 2015 – og når alt er på plads findes
der er app med informationer. RFR er med som praktisk hjælper, og HB får orientering om
kørsel, overnatning mv. efterhånden som det falder på plads. Der er tre biler med, da ”julegården”, som overnatningsstedet hedder, ligger et stykke væk fra Allinge.
Et besøg på Skorpeskolen i Nordsjælland affødte en række spørgsmål om hvor lang tid en skole er ny ift. decentral løn, der var flere tidligere folkeskolelærere som undrede sig over lønnen.
Men det var et godt møde.
15
Lovforslag om specialundervisningstillæg er fremlagt, og der er ikke længere sammenhæng
mellem tilskuddet og det behov den enkelte elev har for specialundervisning. Men det er den
samme pulje penge, der fordeles på en ny måde.
En artikel af MLJ om karakterer ligger på hjemmesiden.
c. Øvrige HB medlemmer
Kreds 1:
Kredsbestyrelsen er næsten status quo ovenpå generalforsamlingen. De har fyldt repræsentantskabspladserne op, og har 3 suppleanter.
LHO deltager i en række hvervemøder. Normalt forsøger LHO ikke at prædike medlemskab,
men vil være den første til at byde dem velkommen i foreningen. På et af møderne, hvor halvdelen var organiseret, var der stor opbakning fra medlemmerne til at få de andre ind i FSL,
hvilket var en god støtte.
Kreds 2:
TR-træf er afviklet med 30 deltagere. Supergode emner om løn og forhandling og det er godt
at se skoleformerne samarbejde på tværs.
Der var oprindeligt kampvalg til kredsbestyrelsen, men så meddelte Thomas Münchow at han
havde fået nyt job og trak sig. Det betyder, at der kun er en efterskolelærer i bestyrelsen.
De har valgt 31 repræsentanter, men ingen suppleanter. Der var en god og hyggelig stemning.
Kreds 3:
Medlemshvervning på skolerne giver resultater. Ud af de 110 nye medlemmer som kredsen
har fået i løbet af året, er 94 fra skoler hvor kredsen har haft kontakt med medlemmerne eller
med TR.
Besøgene giver også god opbakning til de medlemmer der er på skolen.
Repræsentantskabspladserne var fyldt på forhånd, men det har også været en proces gennem
hele året. Der manglede kun et par suppleanter som blev fundet på mødet.
Kredsen laver egen evaluering af arbejdet. Opgaverne er løst efterhånden som de er dukket
op, men der skal være en debat om prioriteringen.
RJO er inviteret til FTF temadag via netværket om organisationsuddannelse, temaet er de opgaver andre organisationer varetager og deres erfaringer. Det afholdes tirsdag den 28. fra kl.
9.30-12, hvis nogen er interesseret.
Kreds 4:
Kredsformanden overvejer at markere når medlemmer har jubilæum i FSL. Indmeldelsesdatoen kan findes i systemet.
Generalforsamlingen afvikles den 29/4, og der bliver kampvalg til en post i kredsbestyrelsen.
Kreds 5:
Der var kampvalg om kredsbestyrelsesposterne. Men der mangler mange til repræsentantskabet. Begrundelsen er, at de skal bytte sig frem pga. fredagsmødet.
Der er megen kommunikation med en skole i kredsen, og der ser ikke ud til at ske ændringer
før ledelsesforholdene er på plads.
16
Kredsen er i gang med næste års planlægning.
Det er gået lidt i stå med skolemøderne, men håber det kommer i gang snart.
Der var stor tilfredshed med minikurset i Nyborg.
Kreds 6:
Der er tilmeldt 45 til generalforsamlingen, alle pladser er dækket, dog mangler der et par suppleanter til repræsentantskabet, men kredsen har gjort en stor indsats gennem året.
Der er planlagt AMR møde den 12. maj om arbejdsglæde.
Kreds 7:
MRI har afholdt den hurtigste generalforsamling, det tog 45 minutter. Der var ingen valg, og
de mangler et par stykker til repræsentantskabet.
Koordineringen omkring underviserteltet den 1. maj i fælledparken er i gang.
Kredsen har fået et tilbud fra Mayland på 63 kr. pr. kalender i samme format som den DLF
udgav førhen. Alle kredsmedlemmer bliver tilbudt en kalender og de inviteres til at hente den
på en skole, hvor de samtidig kan hilse på kredsbestyrelsen.
MRI har 10 års jubilæum i FSL den 1.5., hun var vikar fra 2005-2006
Kreds 8:
Generalforsamlingen er afviklet, det gik godt, men der mangler repræsentantskabsmedlemmer. Kredsbestyrelsen er den samme som før.
Der er sendt medlemsbrev, cirka 25 kom tilbage med fejl mailadresse. De opspores via medlemssystemet, og får en henvendelse gennem TR.
AST skulle have deltaget i et DLI møde, men det er afløst af et forligsnævnsmøde.
Lederkredsen:
En leder stod fast overfor bestyrelsen, da de ville fratage denne al økonomiske ledelse. Det
resulterede i, at der blev valgt en ny bestyrelse på generalforsamlingen.
Inden generalforsamlingen afviklede kredsen lederdage.
Bestyrelsen har fået nye medlemmer, og har en repræsentativ sammensætningen.
Den alternative forening afholder første generalforsamling fredag vedr. indstilling om nedlæggelse af foreningen, og der er varslet endnu en forsamling i juni med samme formål.
Der kommer en forudbetaling af kontingentet fra de nyindmeldte medlemmer.
d. Sekretariat
Rejsekort blev udleveret, samt et nyt rejseafregningsskema.
Rejseafregningerne sker fremover med lønudbetalingen, hvilket betyder en stor administrativ
lettelse. De formelle forhold om navn mv. skal kun udfyldes en gang.
Det er alene forsiden der indsendes sammen med boner og andre kvitteringer, ikke de bagvedliggende bilag, men de skal gemmes. Det skal fortsat afleveres i fysisk form med underskrift
senest den 20. i måneden.
Fremover er alle kredsformandens rejseudgifter en FSL udgift og ikke en kredsudgift. Det starter fra nu.
Hvis rejsekortet er anvendt skal der udfyldes et bilag, men alene et flueben i rejsekortet. Tilsvarende er der en rubrik til brobizz.
17
Hvis der er dokumenterede udgifter fra andet vedhæftes de forsiden og indsendes, herunder
hvis et klippekort er anvendt eller andet.
Hvis et personligt rejsekort er anvendt, så er det bare en almindelig kvittering for udgifter.
Sekretariatet forsøger hele tiden at lette de administrative procedurer.
Frank Kold er ansat som konsulent til sociale sager pr. 4. maj. IHP og BJJ går tilbage til andre
opgaver. Han er uddannet socialrådgiver og kender stofområdet godt. FU vil lige overveje om
han skal deltage i et HB møde, så HB kan hilse på ham.
Jane er ansat som ny leder af kantinen. Lone er fortsat ansat og har 10 års jubilæum.
APV processen er i gang. Skemaerne er udfyldt og BBO og HWI arbejder videre med handleplaner. Den 8. maj er der fællesmøde om APV. Arbejdsbelastning og forholdsvis konkrete fysiske forhold er i fokus.
e. HKC
Der fremlægges regnskab for bestyrelsen fredag den 17. april. Der er et overskud på cirka
157.000 kr. Det er bestyrelsen der godkender regnskabet.
Om kort tid kommer der to formelle indbydelser til generalforsamling. Et for HKC P/S og et for
Komplementarselskabet HKC Aps.
10.Personsager
I.a.b.
11.Evt.
Da der allerede er en aftale om, at der i særlige tilfælde kan gives karensfrihed ved indmeldelse, var der enighed om, at der udleveres kort om karensfrihed på standen ved DF’s årsmøde.
Referent: Kirsten Holch Herskind
18