hele Pharma juni 2015
Medlemsblad for Pharmadanmark · Juni 2015 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Defensin Therapeutics: Pharmadanmark-medlemmer arbejder for meget – side 4 Fra patent til patient: Sundhedsøkonomi skal overbevise betalerne – side 14 Digitale indfødte – sådan ledes de – side 22 Effektivt men skånsomt lægemiddel mod tarmsygdom Side 8 Leder Når valgkampen slutter… P Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet 2 pharma juni 2015 harmadanmark kom for fire år siden med en række bud på, hvor den dengang nye regering burde lægge sine kræfter. Vi pegede særligt på skabelse at flere vidensarbejdspladser, for realiteten var i 2011, at Danmark havde mistet 175.000 arbejdspladser, både produktionsjob og højtspecialiserede job. 18. juni går danskerne igen til folketingsvalg, og dansk økonomi har det i dag utvivlsomt fået det bedre. Danske lægemiddel- og medicovirksomheder klarer sig generelt godt, og bioteksektoren viser også sundhedstegn. Alligevel gælder udfordringen med at holde på jobbene og at skabe nye job stadig. Ligeledes er der stadig uløste problemer på sundhedsområdet. Men hvilke konkrete initiativer skal en ny regering– rød eller blå – satse på? For det første må regeringen erkende og handle ud fra, at højtkvalificeret arbejdskraft er helt central for innovation og vækst, ikke mindst inden for life science. Derfor skal det sikres, at universiteterne kan imødekomme den stigende efterspørgsel på lægemiddelfaglige kandidater. Det er bekymrende, at man ofte hører vidensvirksomheder beklage sig over, at de ikke kan rekruttere tilstrækkeligt med specialiseret arbejdskraft, og at dette ultimativt tvinger dem ud af landet. Arbejdskraften skal være tilgængelig for virksomhederne, og den skal have de kompetencer, som de efterspørger. Et andet vigtigt emne er uddannelseskvalitet. Det har Pharmadanmark gentagne gange understreget, at der er behov for en grundlæggende diskussion om. Regeringens egen Produktivitetsudvalg har tidligere på året kritisereret, at politikerne blander sig for meget i uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse. Det er Studiefremdriftsreformen et uheldigt eksempel på. I stedet for politisk detailstyring, fx krav om øget studiehastighed, skal universiteterne have mere frihed og økonomisk handlerum til at arbejde med uddannelsernes kvalitet. Samtidig skal satsningen på at uddanne flere ph.d.er fastholdes, men også her skal der fokus på kvaliteten af uddannelsen – herunder at man sikrer, at ph.d.erne har en profil, som gør dem attraktive for aftagerne. Erhvervspolitisk er der stadig hårdt brug for konkrete tiltag til at gøre det mere attraktivt at drive og etablere innovative virksomheder herhjemme. Innovative virksomheder, specielt nystartede biotekfirmaer, folder for ofte ikke deres vækstpotentiale ud. Det skyldes ofte, at de i opstartsfasen har meget svært ved at finansiere deres store forskningsudgifter. Derfor giver forslaget fra regeringens Produktionspanel om fradrag for forskningsudgifter rigtig god mening, og man må håbe, at en ny regering faktisk fører forslaget ud i livet. Også på sundhedsområdet er der uløste udfordringer, ikke mindst mht. at øge kvaliteten og sikkerheden i patienternes medicinske behandling, uanset hvor i systemet de så end måtte befinde sig. Regeringen skal turde tænke stort og investere i at få løst problemerne én gang for alle. Kræv øget brug af klinisk farmaci på landets sygehuse, vi ved, at det virker. Og sørg for at få lukket de blinde vinkler, som giver mange fejl i forbindelse med sektorovergang. Giv også ældre og kronikere en medicingennemgang, hvor en farmaceut laver en systematisk og kritisk vurdering af den enkeltes lægemiddelbehandling, fx en gang om året. Farmaceuternes større rolle i sundhedsvæsenet bør også helt naturligt indebære, at faggruppen autoriseres som sundhedspersoner på linje med de fleste andre sundhedsprofessionelle. Vi håber, at den nye regering vil være lydhør. Udfordringen med at holde på jobbene og at skabe nye job gælder stadig. Antje Marquardsen Formand Indhold 4 Arbejdsbyrden er tung for Pharmadanmark-medlemmer 7 Kort om 8 Spin-out fra Novozymes angriber tarmsygdom 11 Kort om 12 Fra Danmark til Sverige med sundhedsøkonomi 14 Fra patent til patient: Overbevis beslutningstagerne om bedre og billigere medicinalprodukt 16 Nye produkter får pris ud fra eksisterende – uanset omkostninger 19 Etiske barrierer fordrer sociologisk forståelse 20 Én bacheloridé bliver til ph.d.-projekt 22 Digitale indfødte indtager arbejds markedet 24 Så er der valg til HB 26 Kort om 28 Nu kan vi spotte de bedste kandidater 30 Fra nice to have til need to have 31 Vær professionel på Linkedin 32 Til kamp mod ungdommens skjulte infektion 36 Ansættelsesklausuler er stadig et problem 38 Kort om 40 Pharma in English 42 Meddelelser Nu kan vi spotte de bedste kandidater s.28 s.12 s. 4 Medlemsblad for Pharmadanmark · Juni 2015 Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: 3946 3600, Fax: 3946 3639 Telefontid: 9.30-16.00 (fredag 9.30-14.00) [email protected] www.pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf. 3946 3600 [email protected] Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Defensin Therapeutics: Pharmadanmark-medlemmer arbejder for meget – side 4 Juni 2015 Fra patent til patient: Sundhedsøkonomi skal overbevise betalerne – side 14 Digitale indfødte – sådan ledes de – side 22 Effektivt men skånsomt lægemiddel mod tarmsygdom Medlemsblad for Pharmadanmark Juni 2015 Side 8 Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) [email protected] Tlf. 3946 3614 Anne Cathrine Schjøtt Journalist [email protected] Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent [email protected] Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, [email protected] Tlf. 3946 3600 s.32 Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S Deadline for næste numre Nr.Udgives Deadline Juli 8. 23. juni August 19. 4. august September 16. 1. september ISSN 1902-7966 Oplag: 7.352 stk. pharma juni 2015 3 5 gode råd til at få et godt psykisk arbejdsmiljø Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne er helt centralt i arbejdet med at skabe bedre psykisk arbejdsmiljø. Ledelsen skal: • rette fokus mod og prioritere et godt psykisk arbejdsmiljø • sikre, at der på arbejdspladsen kan tales åbent om det psykiske arbejdsmiljø • sikre, at personaleledere får værktøjer til at takle det psykiske arbejdsmiljø • begrænse hyppige forstyrrelser • undgå, at medarbejderne oplever for stort arbejdspres i længere perioder. Fakta om undersøgelsen 4 pharma juni 2015 Hovedorganisationen Akademikerne har i tæt samarbejde med de 25 medlemsorganisationer gennemført en omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i alle hjørner af det akademiske arbejdsmarked. 28.000 akademikere – herunder 1.517 fra Pharmadanmark– har svaret på et omfattende spørgeskema. Det er første gang nogensinde, at der er lavet en så detaljeret kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø for alle grupper af beskæftigede akademikere. Arbejdsmiljø Af Christian K. Thorsted Arbejdsbyrden er tung for Pharmadanmarkmedlemmer Særrapporten fra Akademikernes store undersøgelse om psykisk arbejdsmiljø viser, at mange Pharmadanmark-medlemmer oplever, at arbejdsmængden er for stor på deres job. H Foto Colourbox ele 38 procent af Pharmadanmark-medlemmerne mener, at deres arbejdsmængde på jobbet er for stor. Det viser Akademikernes omfattende undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Den tegner et billede af, at der er plads til forbedring af Pharmadanmark-medlemmernes psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen konkluderer, at det moderne arbejdsliv har konsekvenser for Pharmadanmarks medlemmer og for andre akademikere. Grænseløshed, selvledelse, konkurrence- og præstationskultur og til tider dårlig ledelse skaber mange udfordringer for den enkelte ansattes psykiske arbejdsmiljø. Det kan bl.a. være stress og manglende balance mellem privatliv og arbejdsliv. Samlet set oplever over halvdelen af alle medlemmer (54 procent), at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, 37 procent har i nogen grad et godt psykisk arbejdsmiljø, mens 9 procent ikke har et godt psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdsplads. Undersøgelsen viser i den forbindelse i øvrigt, at de privatansatte har et bedre arbejdsmiljø end de offentligt ansatte, og at der kun er en lille forskel mellem kønnene, idet over halvdelen af både mænd og kvinder giver udtryk for, at de i høj eller meget høj grad har et godt psykisk arbejdsmiljø. Ser man på sammenhængen mellem alder og psykisk arbejdsmiljø, viser undersøgelsen, at medlemmer på 60 år eller ældre har et bedre psykisk arbejdsmiljø end deres yngre kollegaer. Når man ser på forskellen mellem ledere og medarbejdere, fremgår det, at lederne oplever et bedre psykisk arbejdsmiljø end medarbejderne. 61 procent af lederne vurderer, at der i høj eller meget høj grad er et godt psykisk arbejdsmiljø på deres nuværende arbejdsplads, mens dette kun gælder for 53 procent af medarbejderne. Hvad kan forbedres? Pharmadanmarks medlemmer blev i undersøgelsen også spurgt om, hvilke faktorer der ville medvirke til at forbedre deres psykiske arbejdsmiljø. Her peger mange på bedre ledelse (49 procent), prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen (48 procent) og mere tid til kerneopgaven (39 procent). 39 procent peger også på en tilpas, velafgrænset arbejdsmængde. På samme måde svarer medlemmerne på, hvilke faktorer der er afgørende for, pharma juni 2015 5 Dårligt psykisk arbejdsmiljø koster dyrt Stress, mobning og en dårlig work-life-balance er ikke kun hårdt og omkostningsfyldt for den medarbejder, der har et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdspladsen og samfundet som helhed lider også under det, da der er en direkte sammenhæng mellem, hvordan det psykiske arbejdsmiljø er, og hvor produktive medarbejderne er. Akademikerne konkluderer på baggrund af undersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø, at akademikerne samlet set kunne levere ekstra værdi svarende til 10 milliarder kroner, hvis man gennemførte en målrettet indsats for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Dem, som har et dårligt psykisk arbejdsmiljø, fremhæver i undersøgelsen tre ting som de vigtigste for at få forbedret det psykiske arbejdsmiljø: • Bedre ledelse • Prioritering af et godt psykisk arbejdsmiljø hos ledelsen • Mere tid til kerneopgaven at de har et godt psykisk arbejdsmiljø. Her ligger godt samarbejde med kolleger i toppen med 88 procent og fleksibilitet mht. til planlægning af arbejdstid/-opgaver med 63 procent. 51 procent peger på en tilpas, velafgrænset arbejdsmængde som en afgørende faktor. I den nye overenskomst for Takeda har man valgt at skrive ind i teksten, at der fortsat skal arbejdes med tiltag, som kan fremme et sundt psykisk arbejdsmiljø på Takeda, herunder sættes fokus på medarbejdernes arbejdspres. Meningsfuldt arbejde Undersøgelsen dokumenterer, at der er en klar sammenhæng mellem meningsfulde arbejdsopgaver og psykisk arbejdsmiljø. 79 procent af Pharmadanmarks medlemmer angiver, at de i meget høj grad eller høj grad har meningsfulde arbejdsopgaver. 77 procent mener, at de har mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet – 21 procent oplever, at det kun i nogen grad er tilfældet. Mulighed for at udføre arbejdsopgaverne med en forsvarlig faglig kvalitet er endnu en faktor for et godt psykisk arbejdsmiljø. 6 pharma juni 2015 Undersøgelsen viser også, at der er en markant sammenhæng mellem forstyrrelser i arbejdet og psykisk arbejdsmiljø. 30 procent af medlemmerne oplever i meget høj eller høj grad generende forstyrrelser i arbejdet. Psykisk arbejdsmiljø og stress Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og graden af stress. Ikke overraskende kan et belastet psykisk arbejdsmiljø udløse stress. Undersøgelsen dokumenterer, at 42 procent af medlemmerne er i meget høj, høj eller nogen grad stresset i hverdagen, og at det i meget høj eller høj grad gælder for 9 procent. Halvdelen af de medlemmer, som planlægger en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede i hverdagen. Dette er kun tilfældet for 30 procent af dem, der planlægger en sen tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 70 procent af dem, der vil arbejde til de er 68 år eller ældre, er ikke ramt af stress. Der er en tydelig tendens til, at jo mere stresset man er, jo tidligere vil man stoppe på arbejdsmarkedet Ties ihjel Ifølge undersøgelsen oplever mange, at det psykiske arbejdsmiljø ikke er noget, som man taler åbent om på arbejdspladsen. Problemer med det psykiske arbejdsmiljø opleves derfor som den enkeltes egne. På arbejdspladser med en høj eller meget høj grad af åbenhed i forhold til problemer med det psykiske arbejdsmiljø er det psykiske arbejdsmiljø markant bedre end på arbejdspladser, hvor åbenhed ikke er tilfældet. Denne sammenhæng understreger, hvor vigtigt det er, at medlemmerne sørger for at tale åbent om det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så det ikke opfattes som alene et problem, der vedrører den enkelte. Alle medarbejdere skal tage medejerskab på deres arbejdsplads for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, konkluderer undersøgelsen. I næste nummer af Pharma kan du læse mere om, hvordan man i hverdagen kan sætte fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Kort om Mange yngre kvinder får stadig 3. og 4. generations p-piller Siden 2012 har Sundhedsstyrelsen anbefalet at udskrive 2. generations p-piller frem for fx 3. eller 4. generations piller. Årsagen er den lavere risiko for venøse blodpropper, som denne ældre generation af p-piller medfører. Selvom der naturligvis kan være medicinske årsager dertil, så får mange unge kvinder alligevel stadig udskrevet andet end 2. generationspiller. Det viser en ny undersøgelse. Professor i obstetrik og gynækologi Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet siger om undersøgelsen: »Resultaterne stemmer udmærket overens med de data, vi kan trække ud fra receptregisteret – og det dokumenterer, at der stadig er plads til forbedring. Selvom vi har set en klar reduktion i brugen af 3. og 4. generationspiller – og samtidig en fordobling i brugen af 2. generationspillerne siden 2012 – så kan vi stadig gøre det bedre, så kvinder ikke løber en unødig høj risiko for venøse blodpropper, fordi de ikke ordineres eller skiftes til 2. generationspiller.« Han understreger, at det ikke kun er førstegangsbrugere af p-piller, der bør få 2. generationspiller, men at brugere af 3. eller 4. generationspiller også bør skifte: »Uanset hvor lang tid, man har brugt p-piller, er ens risiko altid højere end hos kvinder, der ikke bruger p-piller. Så selvom man trives på en 3. eller 4. generations p-pille og har taget den type i årevis, bør man skifte til piller med lavere blodproprisiko alligevel.« Undersøgelsen viser også, at trods Sundhedsstyrelsens anbefalinger og grundig information om de potentielle bivirkninger ved de forskellige typer p-piller og beskrivelse af symptomerne på venøse blodpropper, mener flere end halvdelen af kvinderne ikke, at de har fået information nok af lægen. Samtidig mener hver fjerde kvinde ikke, at lægen har fortalt om risikoen for blodpropper ved de forskellige typer p-piller. Undersøgelsens data ejes af Pfizer Danmark. Gratis antibiotika app Pro.medicin.dk’s Antibiotikavejledning findes nu som app til både iOS og Android. App’en er gratis og kan hentes i Google Play og App store. »Resistens over for antibiotika er et alvorligt problem for vores samfund. Når vi udgiver pro.medicin.dk’s antibiotikavejledning på endnu en teknisk platform, er det for at støtte op om, at information om korrekt brug af antibiotika når en endnu bredere del af brugerne end hidtil,« siger ansvarshavende redaktør for pro.medicin.dk Henrik Friis, om den nye Android-version af ”Pro.medicin.dk Antibiotika”- app’en. ”Pro.medicin.dk Antibiotika” findes i forvejen i en version til iOS. App’ens indhold er identisk med indholdet i Antibiotikavejledningen på pro. medicin.dk, og altså udarbejdet af samme forfatter- og referentstab. Vejledningen er desuden i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens ”Vejledning om ordination af antibiotika” fra 2012. App’en skal opdateres hver 14. dag, i takt med opdateringerne på pro.medicin. dk og medicinpriser.dk. Derefter kan den tilgås uden internetforbindelse fra smartphone eller tablet. Pro.medicin.dk og min.medicin.dk udgives af Dansk Lægemiddel Information. pharma juni 2015 7 Virksomhed Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Spin-out fra Novozymes angriber tarmsygdom Biotekfirmaet Defensin Therapeutics bygger på forskning og knowhow fra Novozymes og satser på at udvikle et effektivt, men skånsomt lægemiddel mod den kroniske tarmbetændelse, Crohns sygdom. Direktøren tror på proof of koncept i mennesker inden for 36 måneder. D a den danske bioteknologiske virksomhed Novozymes efter en årrække valgte at udskille sit udviklingsprogram inden for antimikrobielle peptider, førte det bl.a. til dannelsen af spin-out-firmaet Defensin Therapeutics. Firmaet videreudvikler nu et af Novozymes’ mest lovende projekter. »Vi står med et naturligt fysiologisk peptid, humant beta defensin-2 (hBD-2), som ser ud til at være effektivt til bl.a. at behandle den kroniske inflammatoriske tarmsygdom Crohns. Det synes at være uden bivirkninger, formentlig fordi det er menneskets eget peptid. Vi har også allerede en økonomisk fornuftig produktionsmetode, hvilket ellers er en af de store udfordringer ved at arbejde med antimikrobielle peptider,« siger adm. direktør Peter Nordkild. Han er en af de tre grundlæggere af firmaet og har tidligere været direktør for et andet Novozymes spin-out, Adenium Biotech. Han har også tidligere bl.a. stået i spidsen for biotekfirmaet Egalet. »Der er et kæmpe behov for ny behandling af Crohns sygdom, og jeg er ikke i tvivl om, at de fleste læger bedre kan lide at behandle med stoffer, som er naturligt forekommende i kroppen – man er ikke så bange for deres bivirkninger. Der er jo en grund til, at kroppen udtrykker hBD-2, det er tilsyneladende et meget vigtigt stof,« siger Peter Nordkild. 8 pharma juni 2015 De mest effektive midler, der i dag er til rådighed til behandling af tarmsygdommen, er steroider og anti-TNF-alfa-produkter, men dels kan der være svære bivirkninger ved behandlingerne, dels virker de ikke på næsten halvdelen af alle patienter. Svære at producere Grundlaget for Defensin Therapeutics virke er antimikrobielle peptider, som kaldes for defensiner, når de er af human oprindelse. De udskilles på alle overflader, men specielt på indersiden af tarmen, og udgør en betydelig del af vores immunsystem. De fungerer bl.a. som en vigtig forsvarsmekanisme over for patogene mikroorganismer, som de kan dræbe. De er også med til at styre sammensætningen af vores naturlige tarmflora, og de har samtidig en antiinflammatorisk virkning. »Man har længe haft store forventninger til brugen af defensiner i behandlingen af forskellige sygdomme, fordi de har vist sig så effektive i dyremodeller, men det er kun i begrænset omfang opfyldt, ikke mindst fordi de er meget vanskelige og derfor kostbare at fremstille selv med moderne bioteknologisk teknologi. Der er også det problem, at en del af dem er toxiske, når de administreres systemisk,« forklarer Peter Nordkild. Novozymes gik i sin tid i gang med at knække nøden med udvikling af defensi- ver på virksomhedens sædvanlige grundige, ingeniøragtige facon. Man var i stand til at gensekventere mere end 45 humane defensiner og undersøgte herefter stoffernes giftighed. De få defensiner, som kunne udtrykkes bioteknologisk og ikke var toksiske, blev så testet i dyremodeller. Det mest lovende peptid var hBD2, og videreudviklingen af dette er i dag omdrejningspunktet for Defensin Therapeutics. Find en partner Den store udfordring for firmaet er nu at finde en farmavirksomhed, som ønsker at investere i et partnerskab. Partneren skal overtage produktionsprocessen af hBD-2 og som det første fremstille den mængde stof, som skal til for at færdiggøre de prækliniske toxikologiske studier. »Novozymes er medejer af firmaet og har lagt al deres viden, rettigheder og produktions-knowhow over i det nye firma. Novozymes ønsker, at teknologien bliver videreudviklet, og at et produkt en dag kommer på markedet, men de vil ikke gå ind og fx producere stoffet. Det er lagt i hænderne på Defensin Therapeutics at realisere potentialet i teknologien,« siger Peter Nordkild. Det beløb, som de tre stiftere og Novozymes har skudt ind i firmaet, er forholdsvis beskedent, men har givet mulighed for at købe rettighederne til Novozy- Ny biotekserie i Pharma Pharma startede i sidste måned en ny serie om unge danske biotekvirksomheder. Serien beskriver ambitionerne og teknologien bag nogle af de virksomheder, som måske på et tidspunkt vil udvikle sig til successer og blive solgt til big pharma. Læs den første artikel om Minervax, som vil udvikle en vaccine til gravide imod farlige streptokokker, på www.pharmadanmark.dk Crohns sygdom er en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. Sygdommen er livsvarig, men den syge kan forvente at leve lige så længe som alle andre. De fleste, der får Crohns sygdom, får den i lettere grad og kan leve et normalt liv, hvorimod patienter med svær Crohns kan have et sygdomsforløb med mange komplikationer. Sygdommen rammer som regel yngre mennesker i alderen 20-30 år, og den er lidt hyppigere hos kvinder end mænd. Kilde: pro.medicin.dk pharma juni 2015 9 Virksomhed En potentiel partner behøver ikke at bekymre sig om, hvor svært det er at producere … mes forskning og at lave nogle få in vivo-studier. Et partnerskab med en farmavirksomhed handler ikke bare om at få penge i kassen til udviklingen af hBD-2 og andre interessante projekter. »De farmavirksomheder, som beskæftiger sig med Crohns, har stor viden om markedet og er således velinformerede investorer. De går kun ind i dette, hvis de vurderer, at der er plads til lægemidlet på markedet. Det handler i høj grad også om, at farmavirksomheden skal være med i arbejdet med at skabe og udvælge den dokumentation, som skal til for bringe lægemiddelkandidaten sikkert igennem udviklingsprocessen,« siger han. Peter Nordkild håber at kunne lave en partneraftale i år, og hvis det lykkes, vil man kunne afprøve stoffet på raske frivillige inden for 24 måneder. »Det er ikke umuligt at forestille sig, at vi har lavet proof of koncept i mennesker om 36 måneder – hvis vi altså har finansieringen,« siger han. Han mener, at firmaet har gode chancer for at lykkes med at tiltrække en partner. »Vi har en solid datapakke fra Novozymes med laboratorieresultater, men nok så vigtigt har vi også den bioteknologiske platform, som Novozymes har udviklet til at producere defensinet. En potentiel partner behøver ikke at bekymre sig om, hvor svært det er at producere – de kan bare gå i gang. Novozymes står inde for, at det kan lade sig gøre,« siger Peter Nordkild. Solid videnskab Han mener, at videnskaben bag firmaets lægemiddelkandidat er stærk og også er et godt salgsargument over for farmavirksomheder. Defensin Therapeutics leverer teknologien qua det, som Novozymes har skabt. Men Defensin Therapeutics har også et tæt samarbejde med den tyske professor Jan Wehkamp fra Universitetet i Tübingen, som har publiceret hovedparten af de videnskabelige artikler inden for dette forskningsfelt. Han identificerede for 20 år siden hBD-2 og har fundet ud 10 pharma juni 2015 af, at man rent faktisk er i stand til at identificere de Crohns-patienter, der ikke kan danne dette stof selv, og som vil have gavn af at blive behandlet med hBD-2. Patienter, som ikke kan danne stoffet, er såkaldte ”hBD-2 non inducers”, og det kan til en vis grad sammenlignes med, at patienter med type 1-diabetes mangler insulin. »Denne opdagelse kan gøre det lettere at strukturere de kliniske forsøg, og senere vil man også over for betalerne bedre kunne retfærdiggøre en høj pris for lægemidlet, fordi det gavner en meget veldefineret patientgruppe.« En god forretning Et andet salgsargument er økonomien i en ny behandling. De lægemidler, man har i dag til behandling af Crohns, koster mellem 50.000 og 100.000 kroner om året og i nogle lande endnu mere. »Ingeniørerne i Novozymes satte sig for at producere stoffet økonomisk forsvarligt, så ”Cost of goods” er forholdsvis lav, mindre end 5.000 kroner for et års forbrug til en patient. Det giver mulighed for at prissætte lægemidlet sådan, at det bliver en sund forretning for den farmavirksomhed, som ender med at ville producere det,« siger Peter Nordkild. Kort om Strejke på Lundbeck Lundbecks produktionsfaciliteter i Valby blev i slutningen af maj og frem til begyndelsen af juni ramt af en flere dage lang ulovlig arbejdsnedlæggelse. Strejken berørte cirka 150 produktionsmedarbejdere på medicinalkoncernens pakkeri- og tabletafdeling, sterilafdelingen samt lagre, hvor 3F er organiseret. Strejken bundede i uenighed om lønforholdene for produktionsmedarbejderne. Ifølge Børsens oplysninger har de ansatte ikke har været tilfredse med den aftale, deres repræsentanter havde forhandlet hjem. Den indeholdt en lønstigning på 1,5 procent. En del af denne lønstigning indgår dog i et fordelingssystem. Strejken var overenskomststridig, og Arbejdsretten pålagde derfor 3F-medarbejderne at genoptage arbejdet. Fortsat lav ledighed Ledighedstallene viser fortsat en lav generel ledighed blandt Pharmadanmarks medlemmer, men også en høj dimittendledighed. 2,3 procent er nu ledige, og det er en smule under sidste måneds tal. Dimittendledigheden er nu 21,2 procent, og det er faktisk et pænt fald i forhold til sidste måned. Dimittendledigheden blandt fx dyrlæger og arkitekter er dobbelt så høj som hos Pharmadanmark. Kronikersamtaler med farmaceuter Apotekerne skal ifølge den nye apotekerlov fremover tilbyde medicinsamtaler til kronikere, og loven fastslår, at samtalerne skal gennemføres af apoteksfarmaceuter. Farmakonomforeningen har givet udtryk for, at kronikersamtalerne også bør kunne håndteres af apotekets farmakonomer – og ikke kun af farmaceuterne. Den holdning undrer Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. »Medicinsamtaler skal ikke udvikle sig til en fagkamp imellem farmaceuter og farmakonomer, som i det daglige arbejde på apotekerne samarbejder godt og fagligt komplementerer hinanden fint. Men de to faggrupper har nu engang forskellige kompetenceprofiler, og politikerne mener altså her, at medicinsamtalerne løses bedst og mest kvalificeret af farmaceuterne. Det samme vil naturligvis gøre sig gældende, når der skal tilbydes egentlige medicingennemgange til borgerne. Men det betyder naturligvis ikke, at man fra politisk side ikke anerkender, at farmakomomerne i dag medvirker til at hjælpe kronikere med deres medicin – og at de selvfølgelig skal blive ved med dette,« fastslår Antje Marquardsen. Formålet med medicinsamtalen er at øge borgeres kendskab til den medicinske behandling af den eller de kroniske sygdomme, som borgeren lider af. Målet er bedre medicinefterlevelse ved at tage udgangspunkt i borgerens vaner og vanskeligheder i forbindelse med medicinindtagelsen. pharma juni 2015 11 Boksord de flytter sig Af Malene Dalmark Espeland/ Foto Harry Nielsen Fra Danmark til Sverige med sundhedsøkonomi Hvorfor skifter du job nu? Jeg skifter job, fordi jeg gerne vil have nye udfordringer, efter at jeg har arbejdet i LEO Pharmas hovedkvarter i Ballerup i en del år. I mit hidtidige job i LEO Pharma, var jeg med til at støbe det grundlæggende fundament for LEO Pharmas produktstrategier. Nu er jeg nysgerrig om, hvordan hovedkvarterets strategier bliver implementeret i den lokale forretning, og hvordan denne fungerer. Med andre ord skal jeg nu være modtager af det arbejde, der bliver lavet i hovedkvarteret, og mit job bliver at tilpasse det til de forskellige nationale krav og markeder. Jeg kommer også tættere på LEO Pharmas kunder og ikke mindst patienter. Hvad skal du lave i dit nye job? Helt overordet skal jeg som Senior Nordic Patient Access Manager sørge for, at patienterne får adgang til LEO Pharmas produkter. Jeg er ansvarlig for at forhandle priser og tilskud i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Det gør jeg ved at udarbejde sundhedsøkonomiske analyser og tilskudsansøgninger til det offentlige. I arbejdet med til- 12 pharma juni 2015 skudsansøgningerne skal jeg tage højde for de forskellige nationale krav og barrierer, der kan være for lægemidlet. Ansøgningerne bliver mere målrettede, når de udarbejdes i den lokale forretning, da det kræver en indgående forståelse af de forskellige sundhedssystemer og hvilke barrierer, der er for at patienterne kan få adgang til LEO Pharmas produkter. Man kan sige at jeg skal dokumentere at vores produkter er omkostningseffektive. Et andet vigtigt fokus er at sikre, at patienterne får det fulde udbytte af vores produkter, og at produkterne opfylder de behov, patienterne har. Patientinddragelse er i stingende grad vigtig, da patienter i dag er meget velinformerede bl.a. pga. vidensdeling via internettet. Det får patienterne til at efterspørge bestemte produkter og påvirker dermed valget af lægemidler. Undersøgelser viser, at ikke alle patienter anvender lægemidlerne korrekt, og det giver en unødvendig udgift for samfundet. Derfor er det vigtigt for LEO Pharma at vide, hvordan patienterne foretrækker at bruge lægemidlerne, så vi kan sikre en høj grad af compliance. Blå bog: Majbrit Vindt Holm, 38 år 2015-: Sr. Nordic Patient Access Manager, LEO Pharma AB, Malmø Job siden sidst Alena Germanenko Jakob & Partners ApS Louise Lærke Stigaard Sørensen Specific Pharma A/S Andreas Pagh Amgros I/S Mads Holmegaard Sørensen Roche A/S Anne Callesen Novo Nordisk A/S Mai Loan Le Nomeco A/S Asal Basiri Region Hovedstadens Apotek Majbrit Vindt Holm LEO Pharma AB Britt Christensen Arla Foods Amba Malene Cording Novo Nordisk A/S Christel Barker Jensen Statens Serum Institut Marianne Lønborg Friis Hadsund Apotek Emma Olivia Østeraa Gundestrup Zealand Pharma A/S Martin Friedrichsen Novo Nordisk A/S Gholam Bolandinataj Jyderup Apotek Michael Green Lauridsen Region Hovedstadens Apotek Gitte Merete Petersen Novo Nordisk A/S, Gentofte Michael Nedahl Nykøbing Sjælland Apotek Hanne Wulff Nielsen Roche Products Ghana Ltd. Nermina Dizdarevic København Enghave Apotek Jeannet Ettrup Rittig Knudsen Link Medical Research Pernille Dybendal Pedersen Ferring Pharmaceuticals A/S Hvilke udfordringer ser du i dit nye job? På grund af den gode infrastruktur betyder det ikke noget, at jeg geografisk nu arbejder i Sverige, hvor LEO Pharmas nordiske kontor ligger. Jeg er opmærksom på de sproglige og kulturelle udfordringer i forhold til det svenske arbejdsmiljø, men jeg har ikke mærket det selv. Tidligere har jeg også arbejdet i udlandet fx i Schweiz, så jeg prøvet det før. Det giver lidt udfordringer, at jeg nu er ansat på svensk kontrakt i Sverige, når jeg stadig bor i Danmark, og jeg skal være opmærksom på forskelle mellem danske og svenske arbejdsforhold. Jeannette Kræmer Region Sjælland, Sygehus Apotek Roskilde Rannvá Strøm Dako Denmark A/S Hvad er dine overvejelser omkring din fremtidige karriere Nu glæder jeg mig meget til at få erfaringer med den lokale forretning og de udfordringer, der er her. Jeg har gennem de sidste par år fokuseret ekstra på min karriereudvikling, og et coachingforløb har fået mig til at tænke over, hvad jeg vil i fremtiden, og hvordan jeg kan gøre min profil mere attraktiv. Min karriereplan beskriver endnu ikke, hvad næste skridt er, men med erfaringer fra både hovedkvarter og den lokale forretning samt min fortid som konsulent, skulle det gerne åbne døre for nye, spændende udfordringer i fremtiden. Kristina Bennet Emdal MIT, Boston 2010: Ekstern underviser, Københavns Universitet 2009-2015: Sundhedsøkonom, LEO Pharma A/S 2008-2009: Konsulent, COWI A/S 2006-2007: Konsulent, Muusmann Research & Consulting 2004-2006: Konsulent, Universität Basel, Schweiz 2004: WHO, Geneve, Schweiz 2003-2004: MSc. Health Economics, University of York, England 2003: Sct. Hans Apotek, Odense 2002: F. Hoffmann-La Roche, Schweiz 2002: Cand. pharm., Danmarks Farmaceutiske Universitet Karen Bang Jakobsen Radiometer Medical Aps Katrine Knøsgaard KU, Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi Kim Boddum KU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Rikke Søborg Parexel Denmark A/S Sandra Krogh-Madelung ALK-Abelló A/S Tanja Stenholdt Olsen Region Hovedstadens Apotek Thaïs Arjona Mendez A-consult A/S Ulla Thorøe A-consult A/S Lisbet Mølgård Nielsen Biogen Idec Denmark ApS Husk … … at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan sende en mail til [email protected] om jobskiftet. Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede medlemstilbud. pharma juni 2015 13 Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Overbevis beslutningstagerne om bedre og billigere medicinalprodukt Det er ikke nok bare at sige, at et nyt medicinalprodukt er bedre. Hvis det skal nå ud til patienterne, skal beslutningstagerne overbevises om, at produktet giver en økonomisk gevinst for samfundet. Ellers kan det være svært at nå ind på hospitalernes og patienternes hylder. M Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 14 pharma juni 2015 edicinal- og medicomarkedet er enormt prisbevidst. Er et lægemiddel eller medicinsk udstyr marginalt dyrere, eller er der ingen besparelse og ingen bevist bedre effekt, er det enormt svært at få både læger og patienter til at droppe et eksisterende produkt til fordel for det nye. Derfor handler det ved markedsføring af nyt produkt om at dokumentere en sundhedsøkonomisk besparelse. »Prisfastsættelsen er en rigtig stor og vigtig del af markedsføringen. Men for at overbevise beslutningstagerne om, at det er den rigtige pris, skal virksomhederne komme med dokumentation for værdi for pengene,« forklarer Lars Holger Ehlers, professor på Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet. Når der i forvejen ofte findes en godkendt behandling, skal en virksomhed lave en dybdegående økonomisk analyse, som beviser, at det nye medicinalprodukt giver en besparelse for patient og betaler. »Market access skal bevise, at det nye produkt vil give en besparelse for samfundet,« understreger Charlotte Bruun Piester fra det rådgivende konsulenthus GrowBest. Økonomiske analyser Markedsføringsafdelingen laver i stigende omfang analyser af cost-effectiveness som del af deres markedsførings- og salgsredskaber. De sammenligner deres produkt med andre produkter og eksisterende processer og skaber hermed bevisførelse for, hvilke besparelser der kan opnås, og processer der kan optimeres, samt sætter fokus på forbedret livskvalitet for patienten/brugeren. Tidligere skulle markedsføringsafdelingerne primært have fat i klinikerne som de primære beslutningstagere. Nu til dags fremlægges analyserne for et økonomisk orienteret publikum, som sjældent har direkte patientkontakt. Det sker eksempelvis i USA, hvor virksomhederne ofte mødes af ”Value committees” for at komme i betragtning, før et nyt medicinalprodukt kan introduceres. En ”Value committee” består typisk af økonomer, indkøbsfolk samt administrative ledere og klinikere, som kan repræsentere en indkøbscentral for en række hospita- Foto Colourbox Tre trin til salg 1 Kend de lokale økonomiske prisstrukturer fra start. Kend ”cost in use” strukturen, og kend værdien af dit produkt, som tilsammen skaber din prispositionering. 2 Sæt prisen med afsæt i prisanalyser. 3 Præsenter evidens baseret ”business case” som en del af kundens beslutningsproces. ler. De vil med afsæt i den enkelte virksomhedspræsentation vurdere potentialet, før de vil overveje, om eksempelvis et medicoprodukt kan få lov til at blive afprøvet og evaluret af klinikerne. Disse ”Value committees” har overvejende fokus på de finansielle aspekter ved et produkt. Bliver fremtiden overalt »Jeg forventer, at denne ændring vil komme til at ske i alle lande fremover. Derfor skal en markedsføringsafdeling udvikle de rette værktøjer til at supportere salgsafdelingen i at beherske en dialog med en økonomisk modpart,« understreger hun. For mange er det en ny disciplin og nye kompetencer, som skal tilføres, tilføjer hun. Når prioriteringsinstitutterne får mere magt, kræver det også, at medicinal- og medicovirksomhederne er skarpere på deres analyser af pris og effektivitet. På det førnævnte amerikanske marked skal virksomhederne således dokumentere i analyse, hvor meget kvalitet det nye medicinalprodukt giver. Kvaliteten kan vurderes ud fra etiske betragtninger af eksempelvis bedre behandling, færre bivirkninger og forlænget levetid, mens også besparelsen ved disse forbedringer skal vurderes i forhold til allerede markedsførte produkter. »Dokumentationen skal derfor både vise, at produktet er bedre end andre produkter, men også at virksomhedens pris står mål med den ekstra værdi, som tilføres,« siger Lars Holger Ehlers. Han vurderer i tråd med Charlotte Bruun Piester, at medicinal og medicovirksomheder må indstille sig på, at det er folk med den økonomiske kasket på, som i fremtiden vil vurdere, om et nyt produkt skal bruges på sygehusene. pharma juni 2015 15 fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Nye produkter får pris ud fra eksisterende – uanset omkostninger Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 16 pharma juni 2015 Enten findes et lignende medicinalprodukt allerede – eller virksomheden har skabt noget helt nyt. Prisen for et nyt produkt afhænger fuldstændigt af, hvilken af de to kategorier produktet tilhører, selvom udviklings- og produktionsomkostningerne er anderledes end for de eksisterende produkter. N år en virksomhed har postet milliarder af kroner i udvikling af et nyt lægemiddel eller et nyt medicoprodukt, handler det om at få så stort udbytte af salget som overhovedet muligt. Virksomheden skal have dækket udviklingsomkostningerne samt salgs- og markedsføringsudgifter, som alle er kraftigt stigende grundet stadig større krav til den generelle dokumentation ved godkendelser. Samtidig skal indtægten også sikre grundlaget for virksomhedens overlevelse på sigt samt fremtidige investeringer i nye projekter. Men virksomheden kan ikke bare skrue prisen på et produkt i vejret. Prisen skal afstemmes dels i forhold til lægemidlets eller medicoproduktets effekt, dels i forhold til tilsvarende produkters priser, men den skal også være høj nok til at kunne tjene sig ind igen. »En af de største udfordring ved at få et nyt medicinalprodukt på markedet er netop at finde ud af den rigtige pris. Kan det nye produkt sammenlignes med et eksisterende på markedet, er det lettere at identificere prisen. Er det et nyt produkt, som ikke passer ind i eksisterende kategorier, er det en del sværere, da kategorien ikke findes og skal etableres,« fortæller Charlotte Bruun Piester fra det rådgivende konsulenthus GrowBest. Med over 20 års erfaring inden for markedsføring af primært medicoprodukter kender hun en stor del til pengespillet på tværs af grænserne. »Når en virksomhed har opfundet et medicinalprodukt, der lægger sig op ad andre Prisfastsættelse af nyt produkt Pris Kategori Dokumentation Tid Lavere prisfastsættelse Pris Placering inden for eksisterende kategori Mindre dokumentation Hurtigt på markedet eksisterende produkter, skal virksomheden slå op i de forskellige landes registreringers kodesystemer for at finde ud af, hvilken kategori det nye produkt ligger inden for – og dermed hvilken prisramme den sammenholdt med viden om refusionssystemer kan lægge sig inden for« forklarer Charlotte Bruun Piester. At sætte den rigtige pris er et kunststykke, som er enormt svært, forklarer Lars Holger Ehlers, professor på Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet. Det er kompliceret, fordi hvert land har forskellige regler for markedsføring, og mange af landene har indbyrdes referencesystemer, som gør, at en prisfastsættelse i et land kan betyde samme kategorifastsættelse i et nyt land, selvom landenes sundhedssystemer er skruet forskelligt sammen. Er det helt uden for kategori? Kategori Dokumentation Tid Højere prisfastsættelse (end eksisterende produkter) Placering i ny kategori Meget dokumentation Længere tid om at komme på markedet Foto Colourbox Ligner det et eksisterende? arbejde med landets myndigheder med afsæt i den enkelte virksomheds evidens. Beslutningen om vejen til en prisfastsættelse er meget vigtig for den enkelte virksomhed. Den hurtigste og billigste vej til markedet er at vælge en eksisterende katalogi, hvor prisniveauet i kategorien dog kan skabe en udfordring for indtjening og dækning af virksomhedens udgifter. Derfor kan det være mere profitabelt at gå efter etablering af en ny produktkategori. Dette kræver en væsentlig højere investering for den enkelte virksomhed og ses derfor oftest hos de større etablerede virksomheder, der har den fornødne økonomiske ballast. Herudover kræver det endnu stærkere dokumentation, lokal markedskendskab, erfaring og ikke mindst tålmodighed. Nye kategorier Nye medicinalprodukter kan placeres i en ny kategori og dermed skabe en højere pris. Både kategori og værdi fastsættes i tæt sam- pharma juni 2015 17 fra patent til patient Ingen forskning uden øje for markedet Hvis en virksomhed ikke medtænker pris og marked allerede under den spæde forskning, kan man lige så godt droppe udviklingen af et nyt medicinalprodukt. Det viser et eksempel, som Charlotte Bruun Piester fra konsulenthuset GrowBest har kendskab til. »Jeg har oplevet en virksomhed, der ikke havde indtænkt prisstrukturen fra start. De måtte lukke projektet efter 5 år, selvom produktet var klar til at blive introduceret på markedet. De havde desværre ikke været opmærksomme på, at deres produkt fra myndigheders side ville blive placeret i en bestemt kategori og derved opnå en bestemt refusionspris. Der var ikke mulighed for at skabe en ny kategori i dette tilfælde. Det viste sig, at produktets produktionsomkostning var næsten lig med det, som refusionsprisen kunne give, og derfor ikke kunne skabe nogen indtjening,« siger hun. Det var ekstremt uheldigt. Derfor er det vigtigt – især for nystartede virksomheder – at finde ud af, om et produkt kan prisfastsættes til fortjeneste. Charlotte Bruun Piester anbefaler derfor, at de kommercielle elementer skal være med fra starten af udviklingen af et nyt produkt og bidrage til den forretningsmæssige vurdering for den enkelte virksomhed. Fra patent til patient Forskning og udvikling Patentering Præklinisk udvikling Formulering Produktion Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 18 pharma juni 2015 Af Anne Cathrine Schjøtt Etiske barrierer fordrer sociologisk forståelse Når en ny behandling skal afsættes på et marked, kræver det en stor forståelse af kulturen blandt markedets aktører. Det er ikke nok sidde i Danmark og styre salgets gang, hvis man vil have foden indenfor. Ud over det kulturelle og etiske skal der også tages hensyn til kvaliteten og værdien af behandlingen, fortæller professor. Forskellige skoler Derfor skal virksomhederne have øje for, hvad der efterspørges i det enkelte marked. »Der findes to forskellige skoler inden for medicinmarkedet. Enten kigger myndighederne på, hvor meget sundhed de får for pengene, eller de sætter patientens behov forrest,« siger Lars Holger Ehlers. Derfor er nøgleordene inden for markedsføring både etik og filosofi, kulturelle værdier, lighed, retfærdighed, værdighed, solidaritet og kulturel forståelse. Markedsføringsafdelinger skal altså ud over den sundhedsøkonomiske forståelse besidde en stor sociologisk forståelse. »På Aalborg Universitet har vi indført market access som fag, fordi det ikke kun handler om det rene marked. Det handler i høj grad om den værdi, vi tilfører samfundet og borgerne. Kan man ikke ud fra alle parametrene bevise en effekt og redegøre for ekstraværdien, vil man have svært ved at afsætte sit produkt,« siger han. Market access er en af specialiseringerne i kandidatuddannelsen Medis. Skal kende hvert eneste marked Lokalt kendskab er ekstremt vigtigt for at kunne lave sin overordnede internationale markedsstrategi, understreger Charlotte Bruun Piester fra det rådgivende konsulenthus GrowBest. »Hvis man ikke kender nok til det enkelte land og blot laver en overordnet strategi, vil succesraten i de fleste tilfælde være lav,« siger hun. Det er derfor, de fleste virksomheder ansætter lokale folk rundt om i hele verden – eller køber sig til det lokale kendskab. »De store virksomheder har i stor grad deres egne afdelinger på vigtige markeder. De ønsker at have ekspertisen inden for egen organisation, mens mindre eller helt nye virksomheder enten gør det selv, lader en distributør varetage opgaven eller køber konsulenters hjælp i forbindelse med nyt salg. Man skal kende de lokale rammer og regler. Ellers kan man ikke komme succesrigt igennem den plan, man har lagt,« slutter Charlotte Bruun Piester. Foto Colourbox D er er står forskel på kulturer og på lokales tilgang til og forståelse af medicin. Det er et element, som markedsføringsafdelinger skal tage højde for – både under markedsføringen, men også udviklings- og produktionsafdelingerne skal have det med i tankerne. Eksempelvis tager Bavarian Nordic højde for det ved at bruge celler fra halalslagtede kyllinger. Under markedsføringen er det dog ikke kun hensyn til det etiske i behandlingen, men også til kvaliteten og værdien af behandlingen, der tages, fortæller Lars Holger Ehlers, professor på Aalborg Universitet. pharma juni 2015 19 Innovation Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Rhinix/produktfoto Én bacheloridé bliver til ph.d.-projekt En god idé kan blive din frem tidige forskning. På bachelor uddannelsen fik Peter Sinkjær Kenney en idé, som nu er blevet et ph.d.-projekt og et markeds ført produkt. M Foto Rhinix PR/af HC Jacobsen ed en god idé kan du komme langt. Ph.d.-studerende Peter Sinkjær Kenney har et produkt på vej på markedet, som han allerede fik idéen til i løbet af sin bachelortid. Både ph.d.-tiden og kandidattiden er gået med udvikling af produktet og de kliniske test. Peter Sinkjær Kenneys idé er et filter, der kan sættes i næsen og filtrere alle pollenartikler fra indåndingsluften. Han kalder selv produktet for en »kontaktlinse til næsen«. Målet var at lave et filter, der hverken kan ses eller er generende 20 pharma juni 2015 og samtidig opfylder formålet. Det mål er i processen siden nået, og produktet er på vej på markedet. Det hele startede under Peter Sinkjær Kenneys andet semester på medicinstudiet i 2010. »Dengang gik jeg til nogle lektorer og professorer på Aarhus Universitet for at høre, om min hypotese om et næsefilter var noget værd. De var åbne for idéen, og professor Torben Sigsgaard sagde dengang, at hvis jeg udviklede et produkt, kunne vi teste det i hans klimakammer,« fortæller Peter Sinkjær om starten på sit igangværende eventyr. Kort om næsefilteret Produktet består af en membran og en ramme. Membranen fungerer ved to principper, henholdsvis interception og impaction. På den måde bliver det muligt at fange meget små partikler samtidigt med, at vejrtrækningen ikke påvirkes. Bruger et år på videreudvikling Derefter har den bachelorstuderende haft travlt. Han leder i starten efter den rigtige udformning af kontaktlinsen, der skal sættes op i næsen, og et materiale, der kan filtrere partiklerne væk. To skridt frem – et tilbage Hvis du har en god idé og har lyst til at arbejde med den, er det muligt at komme langt. Det viser historien bag Rhinix, der træder ind som en forebyggende metode til verdens 500 mio. allergikere. »Jeg havde til at starte med en hypotese om, at hvis man kunne fjerne pollen fra indåndingsluften, måtte man også kunne fjerne allergisymptomerne,« for- klarer idémanden bag næsefiltret, Peter Sinkjær Kenney. Lang proces Hans råd til kommende opfindere er at tage den med ro. »Det er ikke en lineær proces at skabe noget nyt. Nogle gange skal man gå to skridt frem og et tilbage.« Næsefiltret har fået navnet Rhinix og indikationen er allergisk rhinitis. Rhinix er under fortsat udvikling, men bliver solgt på det danske marked som første marked. Fra april blev det tilgængeligt, så de danske apoteksenheder kunne få det i sortimentet. Selvom det er godkendt til salg i USA, ønsker Peter Sinkjær Kenney at vente med markedsføringen, til næsefilteret har været i brug i noget tid blandt danske forbrugere. Et års tid senere har Peter Sinkjær Kenney den første prototype klar til afprøvning, og Torben Sigsgaard stiller sit klimakammer til rådighed. Det resulterer i de første kliniske forsøg i 2012. Resultaterne er publiceret i verdens mest citerede allergitidsskrift, The Journal of Allergy and Clinical Immunology. I 2014 har han gennemført to kliniske studier, som dog endnu ikke er offentliggjorte. USA godkender til salg Efteråret 2014 bød også på en tilladelse til markedsføring af produktet i USA fra de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA. I 2014 starter han sin forskeruddannelse, hvor formålet er at undersøge effekten af næsefilteret. Titlen på ph.d.-projektet er »Investigating a new device in the management of seasonal allergic rhinitis«. Speciale forlænget til ph.d. Med den gode idé i rygsækken har Peter Sinkjær Kenney med en ordning for lægestuderende mulighed for at forlænger sit almindelige kandidatstudie med et år, hvorefter der er to år bagefter til at forske i emnet. For at få en bedre forståelse for forretning har han sideløbende med medicinstudiet taget en bachelor i Erhvervsøkonomi fra Aarhus Universitet. Hypotesen om, at det måtte være muligt at lave et filter, der slutter tæt om næsen, og som kunne fjerne alle de små partikler, holdt stik, men produktet skulle igennem mange ændringer for at nå dertil. Peter Sinkjær Kenney har arbejdet med 25 generationer af produktet. I den tidlige fase blev holderen til filteret printet i hård plast blot for at finde den rette form. Senere er den lavet i et blødere materiale, så det er behageligt for brugeren. Igennem mange hypoteser Tanken var dengang, at forebyggelse uden medicin ville være en fordel for allergikere, så længe de ikke ville have nogle ubehageligheder derved. »Men det ville kræve både et materiale, som ikke besværliggjorde indåndingen, og at brugeren ikke ville være generet af at have holderen til filtret i næsen,« forklarer han og fortsætter: »Det var let at finde et filter, man kunne ånde igennem, men det var sværere at finde et filter, der samtidig sorterede pollenpartikler fra.« Det arbejdede han derfor med i et par år, inden et filter med de ønskede egenskaber var fundet. »Gennem hele processen handlede det om hele tiden at afprøve nye hypoteser om filtret. Det kræver mange små skridt at komme til et salgbart produkt. Jeg skulle hele tiden kredse mig ind på, hvordan produktet skulle udformes, og hvilke egenskaber der skulle i fokus.« pharma juni 2015 21 Ledelse Ledere kan forudse at stå over for problemer, når de enten skal lede eller samarbejde med unge. Mange unge mennesker tjekker Facebook før deres mail og går mere op i deres netværk end i virksomhedens værdier. Men hvis der skabes de rette rammer på kontoret, får man innovative vidensarbejdere. Hvis ikke, får man måske en konflikt i stedet. Af Christian K. Thorsted Digitale indfødte indtager arbejdsmarkedet Digitale indfødte er vokset op med sociale medier under huden, og de er nu i stort tal på vej ud på arbejdsmarkedet. Det stiller ikke mindst nye krav til dem, som skal lede dem, fortæller forsker Søren Schultz. D igitale indfødte har levet hele deres liv i den digitale verden og er vokset op med internet, mobiltelefoner og sociale medier. Det påvirker den måde, de tænker på generelt, og har betydning for den måde, de skal ledes på, mener forsker Søren Schultz Hansen. »Digitale indfødte er opvokset med en rivende teknologisk udvikling som vilkår, og derfor har de foruden relevante kompetencer også en anden tilgang til arbejdsmarkedet. De er skeptiske over for at målrette og specialisere sig. De kræver GPS-ledelse og er snarere startstyrede end målstyrede. Deres erfaring fra et helt 22 pharma juni 2015 liv med digitale og sociale medier betyder også, at de opfatter grænser mellem arbejde og privatliv som kunstige, og de synes, at tre likes på sociale medier giver mere mening end MUS,« siger Søren Schultz Hansen, ekstern lektor ved institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse på Copenhagen Business School. Han har i fire år har forsket i generationen af digitale indfødte og udgav fornylig bogen ”Digitale indfødte på job”. »Når jeg taler med ledere om deres unge medarbejdere, med lærere om deres elever og med forældre om deres børn, har parterne ofte svært ved at for- stå hinanden. De ældre og de yngre handler efter forskellige forskrifter og benytter sig nogle gange af tilsyneladende stik modsatte logikker. Der er en forståelseskløft, som mange steder adskiller unge ansatte og deres ledere,« siger Søren Schultz Hansen. Han refererer fx til, at mange sikkert har prøvet at stå og tale med en ung kollega, som pludselig griber til lommen, fisker sin mobiltelefon op og tjekker et eller andet. Eller at blive forarget og forundret over, at den unge medarbejder har sin Facebook åben. Og hvad med mødet, hvor en stribe smartphones ligger klar på bordet til at forstyrre med? Innovative vidensarbejdere Søren Schultz Hansen mener, at den nye generation kan blive innovative vidensarbejdere, hvis der skabes de rette rammer på arbejdspladserne. Omvendt skabes der måske en konflikt, hvis de bliver mødt med rynkede bryn. Fx er det ikke mangel på respekt, når den unge medarbejder tjekker Facebook under et møde, og hvis man som leder eller kollega blot reagerer med irritation, kan det blive et konfrontationspunkt. »Når du står over for en yngre medarbejder, som læser en besked på sin telefon, skal du forså, at det er at sidestille med, at vedkommende bliver prikket på skulderen. Og inden du tænker, at det er uhøfligt og mangel på situationsfornemmelse, skal du huske på, at det for den unge i princippet er lige så uhøfligt at ignorere beskeden, som hvis du selv demonstrativt ignorerede en person, som prikkede dig på skulderen. Er beskedens afsender også en digital indfødt, ved han eller hun jo godt, at det ikke bare er, fordi din medarbejder ikke har hørt, at beskeden er modtaget. Afsenderen ved, at det manglende svar er et aktivt valg. Og det forpligter.« Juster ledelsen Søren Schultz Hansen mener, at alle chefer, der har medarbejdere under cirka 28 år – eller som får det om lidt – er nødt til at forholde sig til, at den nye generation forventer en helt anderledes ledelse, end der bedrives i øjeblikket. Han anbefaler derfor, at ledere justerer på de gamle ledelsesformer og opfattelser, hvis de vil have det bedste ud af de unge. »Digitale indfødte går på job med en forventning om tilgængelige og nærværende ledere og tætte personlige relationer til kolleger. De forventer, at du som leder også interesserer dig for dem som hele mennesker. Ellers kan du i deres øjne ikke lede ordentligt. For dem er nærhed, modsat distance, professionelt, og respekt er ikke noget, du opnår ved at holde afstand, men tværtimod ved at deltage og involvere dig personligt,« siger Søren Schultz Hansen. Fx giver de årlige medarbejderudviklingssamtaler ikke mening for en digitalt indfødt, forklarer han. For digitale indfødte signalerer planlagte 1-1-samtaler og årlige MUS manglende nærvær alene pga. tidsperspektivet. Vejen til nærhed og tilgængelighed i ledelse går for digitale indfødte via løbende og kvantitativ anerkendelse, som de er vant til fra sociale medier og altid har kendt til. Dermed kommer MUS til kort, og de digitale indfødte vil hellere have, at lederen anbefaler deres arbejde i et projekt på LinkedIn. »Tidligere ville man måske gerne have anerkendelse, når man havde lavet noget ekstraordinært, men digital indfødte vil gerne have den hele tiden,« siger Søren Schultz Hansen. Et andet mønster fra de sociale medier er, at ros og anerkendelse foregår i et offentligt rum. Derfor forventer digitale indfødte, at anerkendelsen skal ske på samme måde på arbejdspladsen og ikke ved et møde under fire øjne. For digitale indfødte er Facebook måske stedet, hvor de både ordner forhandlinger om et arbejdsprojekt og private aftaler for weekenden. Grænserne for privatliv og arbejdsliv er helt anderledes for digitale indfødte. Og ledere skal finde ud af at navigere i denne grænseløshed. de ledelse” i stedet for tilstedeværende ledelse, når man har medarbejdere, for hvem ”nuvær” er vigtigere end nærvær. »GPS-ledelse er vejen frem: Du kender målet, men når de unge ikke er målstyrede, men startstyrede, kræver det, at du snarere giver anvisninger til dem undervejs frem for at bede dem orientere sig mod det endelige resultat. Det kræver løbende feedback i en grad, som ældre, målstyrede medarbejdere ikke har brug for,« siger han. Han forklarer, at de unge simpelthen ikke er styret af mål på samme måde som tidligere, fordi de er vokset op i en tid, hvor alt ændrer sig så hurtigt. Netop den manglende målrettethed gør, at man ifølge Søren Schultz ikke kan bruge de samme former for belønning som tidligere. Det virker ikke at sige til de unge, at de kan blive mellemledere om tre eller fire år, hvis de klarer sig godt. På det tidspunkt er de slet ikke i virksomheden længere – i hvert fald ikke, hvis det står til dem selv. Derfor skal en belønning være meget mere kortsigtet. Den skal ikke komme om fem år, men om fem dage. En bonus baseret på, hvad man har opnået det seneste år, har slet ingen effekt som motivationsværktøj, forklarer forskeren. ”Tiltideværende ledelse" Søren Schultz Hansen har introduceret nye begreber i ledelse og beskriver, at det handler om at bedrive ”tiltideværen- Går glip af potentiale Søren Schultz Hansen bemærker, at ledere naturligvis godt kan vælge at fortsætte med at lede, som de altid har gjort. »Men risikoen er ikke kun konflikter, men også at arbejdspladsen går glip af det store potentiale, der ligger i de unges relationelle kompetencer og nye måder at arbejde på.« Affejer man kravene fra de digitale indfødte, går virksomhederne glip af deres ekstreme tilpasningsevne og sans for forandring, slutter Søren Schultz Hansen. Digitale indfødte på job af Søren Schultz Hansen er udkommet hos Gyldendal Business. pharma juni 2015 23 Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted Så er der valg til HB Er du interesseret i at være med til at tegne Pharmadanmarks politiske linje og fremtid, er muligheden der snart. Til efteråret er der valg til HB af repræsentanter for alle foreningens tre sektioner: privat-, apoteks- og det offentlige område. D er er plads til nye medlemmer i Pharmadanmarks hovedbestyrelse. Interesserede opfordres nu til at melde sig. »Det er en spændende periode at komme ind i Hovedbestyrelsen på. Vi er i øjeblikket i gang med at udarbejde en ny strategi for foreningen – en strategi, som vi forventer at få opbakning til på næste Repræsentantskabsmøde. Strategien har fokus på interessevaretagelse, altså at foreningen skal forsøge at få større indflydelse på de områder, som har betydning for medlemmernes arbejdsliv. Alle HB-medlemmer skal medvirke til, at vi i de kommende år lykkes med det mål,« siger formand Antje Marquardsen. Oven i købet skal foreningen have ny formand, idet Antje Marquardsen nu har siddet de maksimale seks år på posten. Vær aktiv Hun mener, at de vigtigste egenskaber for et kommende medlem af HB er nysgerrighed og lyst til at være aktiv. Og man skal have noget på hjerte. »I HB beskæftiger vi os overordnet set med fremtidens udfordringer og muligheder på farma/medicoområdet, og vi formulerer foreningens holdninger til konkrete emner, fx spørgsmål om modernisering af apotekervæsenet og uddannelses- og forskningspolitik. Som HB-medlem er det væsentligt, at man ikke kun interesserer sig for de emner, som er umiddelbart relevante for den sektion, man er valgt for. Man skal også kunne anlægge et bredere perspektiv på foreningen og på lægemiddelområdet,« siger Antje Marquardsen. Hun lægger vægt på, at HB gerne skal afspejle medlemmernes forskellige baggrund– både geografisk og uddannelsesmæssig. Cirka otte møder Der holdes cirka otte bestyrelsesmøder om året, som afholdes sidst på eftermiddagen. Pharmadanmark dækker naturligvis transportomkostningerne og kompenserer for evt. tabt arbejdsfortjeneste. Derudover repræsenterer man som HB-medlem 24 pharma juni 2015 Fakta om Hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsen består af otte medlemmer. Syv af medlemmerne er valgt af og blandt medlemmerne i de sektioner, der repræsenterer aktive medlemmer, og det ottende medlem er formanden. Formanden vælges på foreningens repræsentantskabsmøde for to år ad gangen. Hovedbestyrelsens øvrige medlemmer vælges ved direkte valg ligeledes for to år ad gangen med mulighed for genvalg. Ifølge foreningens love skal navnene på medlemmer, som ønskes opstillet til valg, meddeles skriftligt til foreningens sekretariat inden den 15 september. Sammensætningen af den nye HB foreligger den 15. oktober 2015, og den træder i kraft umiddelbart efter repræsentantskabsmødet. også Pharmadanmark i eksterne sammenhænge, fx deltager i faglige konferencer. »Jeg håber, at nogle stærke kandidater vil melde sig på banen med ønsket om at engagere sig og få indflydelse på Pharmadanmarks fremtidige retning,« slutter Antje Marquardsen. Udover muligheden for en plads i HB mangler alle sektioner i øvrigt suppleanter til HB. Er du interesseret i at høre mere om at blive medlem af HB eller at blive suppleant, kan du kontakte Formand Antje Marquardsen, [email protected] eller næstformand Rikke Løvig Simonsen, [email protected] Arkivfoto pharma juni 2015 25 Kort om MRSA i svinekød Forbrugerrådet Tænk har testet 25 prøver med svinekød fra danske supermarkeder. Otte af pakkerne – cirka hver tredje – indeholdt den multiresistente bakterie MRSA. Ni af de testede pakker var økologisk svinekød, og her blev den multiresistente bakterie fundet i tre af pakkerne. »Folketingets partier har vedtaget en plan, der skal reducere antibiotikaforbruget med 15 procent i 2018. Det er et skridt i den rigtige retning, men de burde være endnu mere ambitiøse i forhold til at gøre noget ved årsagen til de resistente bakteriers fremmarch,« siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet. Hun understreger, at forbrugernes risiko for at blive smittet gennem kød fra kølediskene ifølge eksperter og myndigheder er minimal. Bekymringen er imidlertid, at MRSA-bakterien bevæger sig fra svinestaldene til andre steder i samfundet – fx hospitaler og plejehjem, hvor bakterier, der er resistente over for behandling, så kan ramme svækkede borgere. »Vores test bekræfter, at MRSA-bakterien er meget udbredt og bevæger sig fra svinestaldene og helt ud i supermarkederne, og vi står som samfund over for en kæmpe udfordring med at bekæmpe de multiresistente bakteriers fremmarch. Der er stadig meget, vi ikke ved om MRSA, og derfor foreslår vi, at myndighederne for at være på forkant med MRSA's udbredelse og udvikling skal genoptage deres overvågning af bakterien i kølediskene,« siger Anja Philip. Fødevarestyrelsen testede indtil 2011 for MRSA i detailhandlen. Kun få sværger til populære diæter Diæter, der anbefaler at udelukke eller reducere indtaget af brød, rugbrød, pasta og knækbrød, får stor omtale, men en ny analyse fra YouGov viser, at LCHF-diæter (Low Carb High Fat) faktisk ikke fylder meget på danskernes tallerkener. Kun to procent af de danskere, der kender til LCHF, spiser efter diætens anbefalinger. 22 procent af dem spiser ind i mellem efter principperne, men 74 procent vil slet ikke spise LCHF-kost. Hanne Skov, ernæringsfaglig konsulent fra Hjerteforeningen, mener, at der er god grund til at følge de officielle kostråd, som anbefaler, at man spiser fuldkorn. »Fuldkornsvarianter, brød og kornprodukter er afgørende i forhold til at få dækket kroppens behov for fibre og en række vitaminer og mineraler. En ensidig kost, hvor man udelukker brød og kornprodukter, gør det svært at få dækket behovet for alle næringsstoffer. Sund kost handler om at spise varieret og fokusere på, hvad man inkluderer i kosten, snarere end hvad man udelukker. Derfor anbefaler vi, at man spiser varieret og lever efter de officielle kostråd,« siger hun. 26 pharma juni 2015 Gode anbefalinger fra Produktionspanelet Regeringen har modtaget anbefalinger fra Produktionspanelet, som skal komme med idéer og forslag til at fjerne barrierer for vækst i produktionserhvervene i dag og i fremtiden. Panelet understreger vigtigheden af produktion i Danmark og fremhæver bl.a., at evnen til at udnytte nye teknologier og udvikle samspillet mellem mennesker og avanceret produktionsteknologi er afgørende, hvis Danmark også fremover skal være et konkurrencedygtigt produktionsland. Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark, er positiv over for panelets anbefalinger. Hun er bl.a. enig i, at der er behov for, at flere med en videregående uddannelse skal have kvalifikationerne til at understøtte avanceret produktion – og at indholdet i de relevante tekniske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige videregående uddannelser skal målrettes kompetencebehovene i produktionsvirksomhederne. »Når man taler om akademisk arbejdskraft, kan alle nok være enige om, at universiteterne skal skabe komplette og arbejdsmarkedsparate kandidater, som kan stå sig i konkurrencen med udlandets unge, og som bl.a. kan gå ud og gøre en forskel i Danmarks innovative industrier. Men spørgsmålet er, om uddannelsessystemet er gearet til at løse denne udfordring,« siger Antje Marquardsen og fortsætter: »Anbefalingerne fra Produktionspanelet viser, at der er brug for en grundlæggende diskussion af uddannelseskvalitet, herunder hvilke kompetencer og egenskaber nye kandidater og bachelorer skal kunne bidrage med på arbejdsmarkedet. Hidtil har det politiske fokus ellers næsten ensidigt været på incitamenter til at få de unge igennem uddannelsessystemet så hurtigt som muligt – det vidner fx studiefremdriftsreformen om,« siger Pharmadanmarks formand. Hun tilføjer, at arbejdsmarkedets parter naturligvis skal inddrages, når man diskuterer uddannelseskvalitet, kompetenceprofiler og dimensionering af uddannelser, fordi de har relevante input til de fremtidige behov for kvalifikationer. Novo Nordisk har oplyst, at koncernen har 100 ledige ingeniørstillinger, som den ikke kan få besat. Ingeniørmanglen kan tvinge Novo Nordisk til at flytte produktion og job ud af landet. Det understreger igen behovet for at se på, om samfundet får det maksimale ud af den store investering i uddannelse, og om uddannelsessystemet leverer det, som aftagerne på arbejdsmarkedet efterspørger og har brug for, mener Antje Marquardsen. Hjælp til små virksomheder Antje Marquardsen er også enig med panelet i, at der er behov for et særligt fokus på små og mellemstore virksomheders vilkår. Hun anbefaler, at de får et ekstrafradrag for deres investeringer i forskning og udvikling og får bedre adgang til at fremføre underskud. »Forsknings- og udviklingsudgifter vejer særdeles tungt inden for farma og biotek, og realiteten er, at mange mindre virksomheder inden for life science har svært ved at overleve eller at vækste pga. sådanne udgifter. Her vil et særligt fradrag for disse udgifter naturligvis være en hjælp,« siger hun. 25 ud af 28 EU-lande, men ikke Danmark, anvender allerede ekstrafradrag for udgifter til forskning og udvikling. »At det på europæisk plan er så udbredt, underbygger, at der er god samfundsøkonomi i en håndsrækning til forskningstunge virksomheder. Det bør vi tage bestik af i Danmark,« siger Antje Marquardsen. Produktionspanelet er nedsat af regeringen og har deltagelse fra erhvervslivet og fagbevægelsen. Niels B. Christiansen, koncernchef i Danfoss, står i spidsen for panelet. pharma juni 2015 27 Sociale medier Af Anne Cathrine Schjøtt Novo Nordisk: Foto Colourbox Nu kan vi spotte de bedste kandidater Linkedin har åbnet muligheden for aktivt at skabe kontakt til ikke-jobsøgende kandidater. Det er en mulighed, Novo Nordisk gør stor brug af, og fremover forventer at gøre endnu større brug af – ikke kun til rekruttering, men også medarbejderbranding. N ovo Nordisk har gennem blandt andet onlinemediet Linkedin formået at få 10.000 globale ansøgere til 60 graduate job. Det har været en lang rejse at nå dertil, og rejsen har budt på en stor bunke læring, fortæller chefen for Global Talent Attraction, Hans Ubbe Ebbesen. »Vi startede for nogle år siden med at opbygge vores Linkedin-profil. Dengang havde vi ikke en strategi for metoden – den er løbende kommet med onlineuniversets stigende muligheder,« fortæller han. Nu har Novo Nordisk en veludviklet strategi for både virksomhedens profil, og hvordan de bruger Linkedin til at spotte de rigtige talenter og kontakte dem. »Jeg mener ikke, man kan planlægge alting på forhånd, når det gælder de sociale medier. Man er i stedet nødt til at være opmærksom og lære af sine erfaringer.« Aktiv søgning frem for håb Novo Nordisk bruger primært Linkedin aktivt på to måder: til talentsøgning og til branding af virksomheden og medarbejdere. Især talentsøgningen har vist sig at være et værdifuldt værktøj for en højspecialiseret virksomhed, der behøver de bedste specialister for at kunne videreudvikle forretningen. 28 pharma juni 2015 ”Tidligere måtte vi sætte vores lid til, at de rigtige kandidater så vores jobopslag og søgte. Det har ændret sig, og i dag har vi fordel af, at vi nu kan agere meget mere proaktivt,« siger Hans Ubbe Ebbesen. Hos Novo Nordisk er talentsøgningen dermed gået fra at være baseret på ”post and pray” til ”hunt and hire”. »Mange af de dygtigste kandidater er ikke aktivt ude at søge efter job. Så for at få fat i dem, bliver vi nødt til at tage værktøjer som Linkedin i brug,« understreger Hans Ubbe Ebbesen. Virksomheden går langt for at få de rigtige medarbejdere. Eksempelvis ventede de lidt mere end et par år med at ansætte læge Mattis Ranthe, som blev fundet via sin profil på Linkedin. I første omgang takkede han nej til en ansættelse, men ved senere kontakt mellem Novo Nordisk og Mattis Ranthe kom kontrakten i hus. Tidligere var det post’n’pray. Nu er det hunt’n’hire. Novo Onlinebranding Ud over talentsøgningen gør Novo Nordisk en dyd ud af branding af virksomheden og egne medarbejdere, både internt og eksternt. »Vi aktiverer vores medarbejdere, som så rækker ud til deres netværk. På den måde får vi en adgang til et fagligt netværk, som vores rekrutteringspersonale aldrig har haft mulighed for tidligere. Vi har ca. 24.000 dygtige medarbejdere på Linkedin, som tilsammen har over 2 millioner kontakter på det professionelle netværk – disse kontakter repræsenterer et stort potentiale, når vi taler om tiltrækning af talent.« Det gør nemlig en kæmpe forskel i rekrutteringsprocessen, at det ikke er en HR-repræsentant, der spreder budskabet om et ledigt job. »Det er mere troværdigt, når det er en medarbejder, der deler viden om en ledig stilling. En HR-repræsentant fremstår i den sammenhæng lidt som en salgsperson i kandidaternes øjne. Derfor giver det Novo Nordisk værdi, når medarbejderne er aktive på linkedin og på den måde er med til at danne rammerne for deres arbejdsplads.« Gode råd fra Novo Nordisk For at blive fundet af Novo Nordisk har Hans Ubbe Ebbesen nogle helt basale råd. »Vores rekrutteringsmedarbejdere søger ved hjælp af nøgleord, der passer til den stilling, som skal besættes. Derfor er det vigtigt, at en specialist i sin profil sørger for at inkludere relevante fagtermer, som er dækkende for det professionelle felt, han eller hun beskæftiger sig med.« Hvis specialisten derudover har fællesinteresser med Novo Nordisk eller er inden for de samme onlinekredse, giver det en større sandsynlighed for at ende på listen over potentielle kandidater. »En god Linkedinprofil afhænger altid af den faglighed, den skal repræsentere. Der vil som oftest være forskel, når vi søger efter en person til marketing kontra en til forskning. Med Linkedin har vi adgang til alle disse vigtige oplysninger, og finder vi en potentiel kandidat, vil vi gå langt for at skabe en positiv relation mellem vedkommende og Novo Nordisk. Derfor kan det være en fordel at lade sig spotte, også selvom man ikke lige går med et jobskifte i tankerne,« slutter Hans Ubbe Ebbesen. Case: Linkedin, netværk og en vis portion selvtillid For at få et job gennem de sociale medier som Linkedin kræver det til tider andet end blot at lave en profil. Profilen er en god start, men netværket er endnu vigtigere. Det kan farmaceut Anne Mette Dyrvig, regulatorisk medarbejder hos Norpharma A/S, skrive under på. Hun var nemlig hurtig på tasterne, da en kollega fra et tidligere arbejde blev tilbudt en jobsamtale på Linkedin. Kollegaen ønskede ikke at hive teltpløkkerne op, men Anne Mette Dyrvig sad i et vikariat på udløbskurs. »Jeg kontaktede rekrutteringsagenten via Linkedin, hvorefter hun tog mig til samtale. Dernæst blev jeg sendt videre til Norpharma, som så ansatte mig i stillingen,« fortæller Anne Mette Dyrvig. Det passede Anne Mette Dyrvig perfekt lige på det tidspunkt, og den hurtige reaktion og det gode humør sikrede hende jobbet. Hendes erfaring viser, at det kan betale sig at agere mere frembrusende på de sociale medier end normalt . Derfor lyder hendes klare anbefaling også, at andre skal stikke næsen en smule længere frem, når det handler om kontakt til andre fagfæller eller rekrutteringsagenter på Linkedin. Hver fjerde ansættelse hos Novo Nordisk i 2014 var påvirket af Linkedin Det svarer til at ved ca. 1400 ud af 5600 globale rekrutteringer har den nye medarbejder enten set et jobopslag på Linkedin, modtaget en Linkedin-besked, klikket på en rekrutteringsreklame eller har besøgt Novo Nordisks karriereside på Linkedin. pharma juni 2015 29 Sociale medier Af Anne Cathrine Schjøtt Linkedinekspert: Fra nice to have til need to have Danske virksomheder er i en social bevægelse mod den aktive rekruttering. En virksomhed uden en onlinestrategi vil være langt bagud på rekrutteringsområdet. Det samme gælder de professionelle i branchen, fortæller en Linkedin-ekspert. I en verden, hvor mennesker rykker fra fysisk interageren til online socialisering, har virksomheder indset, at onlinemedier som LinkedIn er et vigtigt redskab til rekruttering. Nogle danske farmavirksomheder har været med i fem års tid, men inden for de seneste to år er fokus på onlineverdenen skærpet, fortæller Linkedin-ekspert Christian Sylvester. »Engang var aktiv onlinerekruttering og en onlineprofil nice to have for virksomhederne. Nu er det need to have,‹‹ siger Christian Sylvester, direktør for Makeover Service International. I takt med at de danske farmavirksomheder og andre højtspecialiserede virksomheder udvider produktion, forskning og salg, mangler de konstant nye specialister. Det er en kontinuerlig problemstilling, som vil fortsætte fremadrettet. Derfor er virksomhederne nødt til at søge nye græsgange for at få de rette folk i stald. Han ser udviklingen på onlinemedierne – primært på det professionelle sted for online-cv’er Linkedin – som en tretrinsraket. Først har virksomheder brugt tid på at opbygge en virksomhedsprofil. Dernæst bruger de tid på at engagere både medarbejdere og andre interessante personer inden for industrien og til sidst kommer onlinerekruttering. Engagement fra medarbejdernes side Flere af de store danske virksomheder er nået til stadiet, hvor medarbejderengagementet er vigtigt. Når medarbejdere deler og liker opslag fra virksomheden, rammer virksomheden bredere og mere troværdigt, end hvis det sker gennem almindelige reklamer og jobopslag i fagblade. Desuden vil jobopslag også nå personer, som ikke nødvendigvis er interesserede i at skifte job på nuværende tidspunkt. »Fastholdelsesgraden af en medarbejder er 20 pct. højere, når man rekrutterer via netvær- 30 pharma juni 2015 ket.Derfor er det vigtigere at rekruttere gennem allerede ansatte medarbejdere frem for den gammeldags rekruttering via jobannoncer,« understreger Christian Sylvester. Men at dele og like opslag handler også om andet end rekruttering. »Summen af den personlige branding er lig summen af corporate branding. Derfor er det ekstra godt for virksomheden, når medarbejderne er engagerede. Men det er også godt for medarbejderne, da de dermed er med til at skabe deres arbejdsplads omdømme, ud fra hvad de vælger at dele,« fortæller Christian Sylvester. Kun 2 procent af virksomheders medarbejdere er aktive ambassadører på sociale medier. Så der er potentiale for virksomhederne, hvis de instruerer i brugen af Linkedin. Dermed viser virksomhederne også, at de er åbne over for at lade deres egne medarbejdere positionere sig over for omverdenen og blive ombejlet til andre lignende jobs. Gode råd til medarbejdere Medarbejdere i virksomheder bør nemlig have og aktivt bruge en profil, selvom de er i job. »Man skal se profilen som en busreklame, der kører rundt hele tiden. Man skal udnytte muligheden nu og ikke vente, til man står uden et job. Det er lettere løbende at have styr på sit sociale netværk frem for at skulle opbygge det, når krisen er brudt ud. »70 procent af arbejdsgivere har afvist ansøgere pga. manglende onlineinformationer eller upassende informationer på fx Facebook. Det påvirker den endelige opfattelse af kandidaten, og kan i værste fald betyde, at kandidaten droppes, selvom de faglige kvalifikationer er gode nok.« Vær professionel på Linkedin Case: Holdt kontakt med agent over flere år Når en rekrutteringsagent kontakter dig, er det vigtigt at være åben for yderligere kontakt, selvom du har i sinde at blive i dit nuværende job. Ph.d. og læge Mattis Ranthe afviste i første omgang Novo Nordisk talentrekrutteringsfolk, men er efterfølgende blevet ansat hos Novo Nordisk som medical specialist på forskellige projekter med kombinationsproduktet Ideglira. Under sit ph.d.-studie på Statens Serum Institut blev Mattis Ranthe telefonisk kontaktet af en intern headhunter fra Novo Nordisk, som havde fundet ham gennem Linkedin. Mattis afviste at kunne flytte til Novo Nordisk, da han stadigvæk var i gang med sit studium og ønskede en afslutning på det. Efter opnået ph.d.-grad skiftede han job til Rigshospitalet uden at skænke Novo Nordisk en yderligere tanke. Men Novo Nordisk havde ham stadigvæk som et kort på hånden, da Mattis Ranthe trods sin umiddelbare afvisning under den første samtale var åben for yderligere kontakt senere i karrieren . Derfor kontaktede de ham igen, da hans profil i onlineuniverset begyndte at ændre sig. Et jobskifte til kardiologisk afdeling på Rigshospitalet var et indicium for Novo Nordisk på, at tiden igen var inde til at skabe kontakt på ny. »Jeg blev utroligt smigret, men også overrasket over at blive kontaktet under mit ph.d.-studie. Da de så igen kontaktede mig, var frøet spiret, og deres jobtilbud lød godt. Derfor var jeg mere med på at tale videre med Novo Nordisk om tilbuddet i anden omgang,« siger Mattis Ranthe. Han råder derfor folk til at være ærlige over for rekrutteringsfolk, hvis man ikke kan skifte job som situationen er lige nu. Det betyder nemlig langt fra, at man ikke kan blive ansat senere i karrieren. Den første kontakt mellem Novo Nordisk og Mattis Ranthe skete i 2012. Hans ansættelse startede i oktober 2014. Husk profilbillede Du sælger bedst dig selv med et professionelt billede. Undgå feriebilleder, festbilleder og andre privatbilleder. Mangler du et billede, er løsningen at stille dig foran en hvid væg i dagslys og få en anden til at tage et billede fx med en telefon. Det er bedre end intet billede. Vær medlem af relevante grupper Du kan være medlem af 50 grupper. Der findes forskellige netværk verden over. Her kan du deltage i diskussioner og blive opdateret på fagrelevante spørgsmål. Følg virksomhedernes profiler Flere større danske farmavirksomheder er frontløbere på sociale netværk. Hvis du følger deres virksomhedsprofil, har du både adgang til nyheder og nye jobopslag, og du vil med større sandsynlighed ligge over andre profiler, hvis virksomheden leder efter en person med din titel på Linkedin. Like og del opslag fra din egen virksomhed – også selvom du ikke er jobsøgende Dermed fremhæver du både din virksomhed over for dit netværk, og du bliver en attraktiv medarbejder. Ansatte, der er engagerede i egen virksomhed, bliver automatisk promoveret udadtil. Der er positivt, også selvom du ikke er jobsøgende. Bliv fundet Sørg for at have de relevante søgeord og andre data tilstede. Find de fem vigtigste keywords inden for dit professionelle fagområde og skriv dem ind i din profil. Rekrutteringsfolk søger på disse, og du bliver kun fundet, hvis du sørger for at have de ord i profilen. Dansk og engelsk profil Farmabranchen er international. Derfor bør du have en dansk og en engelsk profil, som du sideløbende opdaterer. Linkedin har en funktion, hvor du kan oprette en profil på et andet sprog, som folk kan skifte til, når de er linket til dig. Du må ikke lave to forskellige profiler. Stor visuel betydning Sørg for at have billeder, videoer og link til websites med dine resultater. Dermed kan du let guide læsere til at finde de vigtige fakta om dig og dine publikationer på de officielle sider. pharma juni 2015 31 Forskning Klamydia Omkring 30.000 danskere diagnosticeres årligt med klamydia I op til ni ud af ti tilfælde er der tale om unge mellem 15 og 29 år Klamydia er hvert år skyld i op mod 500 tilfælde af ufrivillig barnløshed Klamydia skyldes infektion med bakterien Chlamydia trachomatis. Infektionen kan behandles med antibiotika, men da den ofte er uden symptomer, bliver den sjældent opdaget hurtigt. Kilde: Statens Serum Institut Af Anne Cathrine Schjøtt Til kamp mod ungdommens skjulte infektion Den seksuelt overførte sygdom klamydia er rammer over 30.000 danskere årligt – primært folk under 30. Klamydiabakterien er god til at skjule sig i cellerne, hvormed immunsystemet ikke kan finde den og stoppe infektionen. Statens Serum Institut arbejder på en vaccine, som stopper bakterien, inden den går til angreb på for mange celler i kønsorganerne. K lamydia er en bakterieinfektion, som sender alt for mange kvinder ud i barnløshed. Den seksuelt overførte sygdom er ofte symptomfri og forbliver derfor ubehandlet. En ubehandlet klamydiainfektion er ifølge Statens Serum Institut den hyppigste enkeltstående årsag til ufrivillig barnløshed. Utallige kampagner fra Sundhedsstyrelsen har forsøgt at sætte en stopper for udbredelsen, men det har vist sig som en svær opgave. Derfor har klamydiaforskning været et fokusområde for Statens Serum Institut i en årrække. »Der er forsøgt meget forebyggelse og screeningskampagner, ikke alene i Danmark men i hele verden, men det forventede dyk i antallet af smittede er udeblevet. Derfor anses en vaccine som det eneste, der kan forhindre udbredelsen af klamydia, « siger leder af afsnittet for klamydiavaccineforskning på Statens Serum Institut Frank Follmann. Bakterierne tager samme vej hos kvinder, som mandens sædceller gør, og dermed kan bakterierne ende med at inficere æggelederen. Det er det, der fører til en betændelsestilstand, som kan lukke æggelederen og gøre kvinden steril, hvis infektionen ikke behandles i tide. 30.000 danskere diagnosticeres årligt med klamydia, hvoraf ni ud af ti er under 30 år. WHO anslår, at over 100 mio. personer smittes årligt verden over. 32 pharma juni 2015 Vaccinen er lavet til kvinder, men mænd vil også have gavn af den. Hvis man vil udrydde bakterien kræver det, at man vaccinerer børn inden deres seksuelle debut. Vaccinen har vist sig effektiv på mus og grise, og den skal testes på mennesker i 2016. De prækliniske resultater er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Infectious Diseases. Udviklingen er støttet af Innovationsfonden og EU’s 7. rammeprogram. Hvis de kliniske test er gode, vil klamydiavaccinen kunne være klar om 5-10 år. Klamydias cyklus Når klamydiabakterien finder en værtscelle, går den hurtigt i gang med at dele sig. Inflamation i æggelederen kan føre til ødelæggende ardannelse, så de frugtbare æg ikke kan ledes til livmoderen. Klamydiabakterien Infektiøst stadie Klamydiabakterien deler sig Klamydiabakterien er infektiøs, så længe den ikke har hæftet sig fast til en celle i slimhinden. Klamydiabakterien sætter sig på værtscellens membran. I det øjeblik åbner bakterien sin membran og udvider sin diameter med en faktor 3. Klamydiabakterien har trukket sin membran sammen, hvormed den er bedst beskyttet mod angreb fra immunforsvaret. I værtscellen deler bakterien sig, hvorefter de nye bakterier igen går i det infektiøse stadie og leder efter nye værtsceller. Processen tager gennemsnitligt 38 timer pharma juni 2015 33 Forskning Vaccinen programmerer immunforsvaret til to forskellige angreb Step 1 1 Infektiøse klamydiabakterier leder efter værtsceller 2 Antistoffer hæfter sig til klamydia bakteriernes ydre membranprotein. Dermed kan bakterierne ikke hæfte sig til en slimhindecelle. 3 Klamydiabakterierne bliver ledt til professionelle antigenpræsente rende celler, som klipper bakterierne i stykker og præsenterer dem til T-celler. 4 Immunforsvarets T-celler bliver orienteret, og de går til angreb på klamydiabakterierne. 5 Vaccinen har medført drab af klamydiabak terierne, inden de når at trænge videre op til æggelederen og gøre skade. 34 pharma juni 2015 Sådan virker vaccinen Klamydiabakterien er dygtig til at lege skjul. Faktisk kan den primært findes af kroppens immunforsvar, når den bevæger sig rundt for at finde nye celler at inficere – ikke når den formerer sig inde i cellerne og ødelægger dem. Klamydiabakterien har en avanceret overfladestruktur, som bakterierne bruger til at klæbe sig fast til kroppens celler og for derefter at tvinge sig adgang til cellernes indre. Det er den struktur, som forskerne har brugt til at tænde forsøgsdyrenes immunforsvar. Forskerne bekæmper bakterien med en vaccine, som programmerer immun- Step 2 T-celler angriber klamydiabakterier i slimhindeceller De få bakterier, som har overlevet angrebet fra antistofferne, vil blive dræbt af T-celler i slimhinden. T-cellerne påvirker slimhindecellerne med interferon gamma (IFN-γ), som forhindrer udviklingen af klamydia bakteriens livsnødvendige aminosyre tryptofan i slimhindecellen, hvormed bakterien bliver dræbt. T-celle Klamydiabakterien finder vej til slimhindecellen T-cellerne påvirker slimhindecellerne med interferon gamma IFN-γ Tryptofan Tryptofan er en vigtigt aminosyre for klamydiabakteriens overlevelse i cellen Klamydiabakterien begynder at dele sig Slimhinde celle Kerne forsvaret til at detektere og forhindre bakterien i at klæbe sig fast til cellerne. Skulle nogle få bakterier nå uopdaget ind i cellerne, bekæmpes disse af vaccinens anden bølge, som består af T-celler, der bekæmper bakterien, mens den er inde i værtscellen. Antistoffer og T-celler i samarbejde Vaccinen genererer et antistofsvar, som kan neutralisere bakterien. Det vil sige, at antistofsvaret forhindrer bakterierne i at sætte sig på slimhinden. I tilfælde af, at antistofsvaret ikke fjerner alle bakterier, igangsættes det cellemedieret im- munforsvar – T-cellerne – som reagerer ved slimhindecellerne og dræber klamydiabakterien, når den har inficeret en celle og er i gang med at dele sig. Når immunsystemet skal angribe klamydiabakterien, er det først immunoglobulin G og A, der kan forhindre bakterien i at hæfte sig til slimhindeceller. Når bakterien har tvunget sig adgang til en værtscelle og er i gang med dele sig, er det T-cellerne og cytokinet interferon gamma (IFN-γ), som dræber den. »Det er selvfølgelig vores håb, at man helt kan forhindre klamydiabakterien i at sætte sig fast, men skulle den komme ind, er det vigtigt, at have et samspil mellem antistoffer og T-celler.« understreger Frank Follmann. De få bakterier, som overlever angrebet fra antistofferne og sætter sig på slimhindeceller, vil blive angrebet af T-celler, der via udskillelse af interferon gamma vil få slimhindecellerne til at nedbryde aminosyren tryptofan, som er essentiel for, at klamydiabakterien kan dele sig. pharma juni 2015 35 Løn & Ansættelse Af Christian K. Thorsted Ansættelses klausuler er stadig et problem Regeringen vil stramme lovgivningen for brugen af ansættelses klausuler, men klausulerne vil stadig været et problem, hvis lovforslaget vedtages i dets nuværende form. Bl.a. kan brugen i nogle tilfælde fortsat være helt gratis – det viser nyt eksempel med Pharmadanmark-medlem. B eskæftigelsesministeren har fremsat et nyt lovforslag om virksomheders brug af ansættelsesklausuler til at binde medarbejderne. Pharmadanmark-jurist er ikke imponeret, selv om lovforslaget indeholder mange gode elementer. »Det er en lovgivning, som det bliver meget kompliceret at navigere i, både for arbejdsgiver og arbejdstager. Men det største problem er, at det i flere tilfælde vil gøre det billigere for virksomhederne at bruge ansættelsesklausuler end efter de nugældende regler i funktionærloven,« siger Mathilde Bak, juridisk konsulent i Pharmadanmark. Hun peger på, at lovforslaget kan betyde en lavere engangsbetaling for at være bundet af en klausul, og hun stiller spørgsmålstegn ved, om en så lav kompensation, som der fastsættes i lovforslaget, vil få arbejdsgiverne til at holde igen med at bruge ansættelsesklausuler. Markant billigere Mathilde Bak tilføjer, at klausulerne vil være markant billigere for virksomhederne i de situationer, hvor klausulen opsiges i forbindelse med fratrædelse. Men det vil også være billigere at anvende konkurrenceklausuler med en varighed på op til seks måneder end efter de nugældende regler. Konkurrence- og jobklausuler forhindrer ansatte i en virksomhed i at søge arbejde i en konkurrerende virksomhed eller i selv at starte en konkurrerende virksomhed, mens kundeklausuler bl.a. forhindrer medarbejderen i at tage ansættelse hos arbejdsgiverens kunder. 36 pharma juni 2015 Snydes for kompensation Mathilde Bak finder det særligt ærgerligt, at den nye lov ikke lukker det hul, som i nogle tilfælde gør det helt gratis at pålægge en medarbejder en klausul. Problemstillingen illustreres af en aktuel sag med et Pharmadanmark-medlem, som i en længere årrække har siddet i en højtplaceret stilling i en privat virksomhed, og som under hele sin ansættelse har været underlagt en ansættelsesklausul. Klausulen burde gøre ham berettiget til en kompensation, hvis han blev afskediget fra virksomheden, men virksomheden valgte at opsige klausulen for så derefter nogle måneder senere at afskedige ham. Dermed var han ikke længere berettiget til kompensation, selv om klausulen i årevis havde begrænset hans muligheder for at søge et andet job. »Det er åbenlyst urimeligt, og man kunne godt have ønsket sig, at politikerne havde lyttet til Akademikernes forslag om et såkaldt sign on fee, som virksomheden skal betale i det øjeblik, den ansatte pålægges en klausul. I tilfældet med vores medlem ville han så have fået en betaling for klausulen, som virksomheden ikke kunne slippe for at betale ved at opsige klausulen og derefter fyre ham. Et sign on fee ville måske også få virksomheder til at overveje brugen af klausulerne,« mener Mathilde Bak. Strammes inden ny lov Den nye lov kommer, hvis den bliver vedtaget i nuværende form, kun til at gælde for klausuler, der er indgået den 1. juli 2015 eller senere. Nogle arbejdsgivere vil derfor være fristet til at stramme medarbejdernes klausuler inden for rammerne af, hvad den nuværende lovgivning tillader. Det kan dreje sig om, at klausulperioden forlænges, og at kunde- og konkurrencebegreber udvides. »Man kunne bestemt godt have ønsket sig, at en ny lov én gang for alle gjorde op med de nuværende regler, men det har man åbenbart ikke ønsket,« siger Mathilde Bak. Hun minder om, at ændringer i en klausul kan være væsentlige, og så skal de varsles over for den ansatte, før de kan træde i kraft. Varslet skal have mindst samme længde som den ansattes individuelle opsigelsesvarsel. »Og kan man som ansat ikke acceptere ændringerne, kan man vælge at betragte sig som opsagt,« forklarer Mathilde Bak. Foto Colourbox Det er ikke kun i Danmark, at man er optaget af ansættelsesklausulers skadelige virkninger for samfundsøkonomien. I EU-regi behandles i øjeblikket et direktiv om harmonisering af beskyttelsesreglerne for forretningshemmeligheder. Og i Norge er man gået så langt, at den norske regering den 27. marts i år har fremsat et lovforslag, der har til formål at begrænse brugen af ansættelsesklausuler. I Norge gør man det ved at skrive ind i arbejdsmiljøloven, at arbejdstageren har ret til fuld løn i kompensation i den periode, en konkurrenceklausul gælder. Uambitiøst forslag Lovforslaget om brug af ansættelsesklausuler er for uambitiøst. Det mener Antje Marquardsen, formand for Pharmadanmark. »Det kan undre, at regeringen ikke tager denne væsentlige problemstilling mht. vækst og dynamik tilstrækkeligt alvorligt. Konkurrencebegrænsende ansættelsesklausuler går ud over mobiliteten på arbejdsmarkedet, hæmmer vidensdeling og lægger en dæmper på innovation og iværksætteri,« siger hun. Antje Marquardsen frygter, at man med den nye lov vil se en stigning i brugen af ansættelsesklausuler i Danmark. »Det er et problem, for en af styrkerne ved det danske arbejdsmarked er dets høje fleksibilitet. Derfor burde politikerne ændre funktionærloven, så der som udgangspunkt ikke kan indgås ansættelsesklausuler i et ansættelsesforhold.« Alternativt kan man forsøge at forhandle sig frem til en kortere løbeperiode for klausulen, mindre restriktive formuleringer omkring rækkevide eller kompensationens størrelse. Skærpet i 2008 Lovgivningen på området blev skærpet i 2008, således at hemmelige aftaler om ikke at ansætte hinandens ansatte blev forbudt. Sådanne jobklausuler har siden da skulle skrives ind den ansattes kontrakt, og medarbejderen skal kompenseres for begrænsningen i sine jobmuligheder. Pharmadanmark vurderede dengang, at lovgivningen ville betyde, at nogle arbejdsgivere ville droppe jobklausulerne, fordi de ikke længere ville være så attraktive for virksomhederne. Dels fordi klausulerne ville blive for besværlige at administrere, dels pga. kravet om kompensa- tion til medarbejderen, når han eller hun blev bundet af en jobklausul. Men siden har Pharmadanmarks jurister kunnet konstatere, at jobklausulerne bestemt stadig anvendes – og ikke kun på toplederniveau. »Det er noget, medlemmerne er meget bekymrede for at være omfattet af, og noget, vi meget opmærksomme på i vores rådgivning, når vi gennemgår ansættelseskontrakter,« siger Mathilde Bak. Ifølge lovforslaget forbydes jobklausulerne fremover, men kan dog i særlige tilfælde stadig anvendes. »Her burde man have taget skridtet fuldt ud og gjort jobklausulerne helt ulovlige,« påpeger hun. pharma juni 2015 37 Boksord Kort om Nomeco opruster massivt Lægemiddelgrossisten Nomeco bygger Nordeuropas største og mest moderne logistikcenter for lægemidler. Det skal ligge lidt syd for København og vil tilbyde centrallagerløsninger til den internationale medicinalindustri i hele Norden. Lageret bliver på størrelse med tre fodboldbaner, over 30 meter i højden og med plads til mere end 50.000 paller. Det nye byggeri vil foruden lagerfaciliteterne også rumme hovedkontor og administration for Nomecos industridivision, Nomeco HealthCare Logistics. Den samlede investering vil løbe op i et stort trecifret millionbeløb, og logistikcenteret skal stå færdigt i slutnin- gen af 2017. Nomeco er en del af den paneuropæiske PHOENIX group, og udvidelsen i Danmark bliver koncernens største logistikinvestering nogensinde. Nomeco A/S er Danmarks største lægemiddelgrossist med leverancer til apoteker og sygehuse over hele landet, og samtidig tilbyder den industrivendte division, Nomeco HealthCare Logistics, en række logistikydelser som centrallager, håndtering af forsøgsmedicin og aftersales-services for medicinalindustrien i hele Norden. EpiTherapeutics solgt – og er under afvikling Den danske biotek-virksomhed EpiTherapeutics er blevet solgt til den amerikanske medicinalkoncern Gilead for 444 millioner kroner. »Epigenetik er et lovende forskningsområde, og EpiTherapeutics er anerkendt som videnskabeligt førende på området,« sagde Norbert Bischofberger, Gilead’s Executive Vice President, i forbindelse med købet. 38 pharma juni 2015 Epitherapeutics blev oprettet i 2008 på baggrund af forskning på Københavns Universitet under ledelse af professor Kristian Helin. Firmaet er specialiseret i kræftforskning inden for området epigenetik. Aktiviteterne fortsætter ikke i EpiTherapeutics efter salget til Gilead. Firmaet er nu under hastig afvikling, og alle medarbejderne er opsagt. Novo Nordisk investerer i ny fabrik i Kalundborg Novo Nordisk investerer 1,5 milliarder kroner i en ny fabrik på 7.500 kvadratmeter i Kalundborg. Fabrikken skal producere aktive lægemiddelstoffer til hæmofilipræparatet NovoSeven og fremtidige lægemidler til bløderbehandling. Investeringen vurderes at ville skabe 100 nye produktions- og ingeniørjob i Kalundborg, hvor Novo Nordisk i forvejen beskæftiger over 2.800 medarbejdere. »Investeringen i Kalundborg understreger vores langsigtede ambition om at skabe og fastholde arbejdspladser i Danmark. Alene i år forventer vi, at Novo Nordisk vil skabe omkring 250 nye arbejdspladser i Kalundborg, og vi er altid på jagt efter dygtige og veluddannede medarbejdere,« siger Henrik Wulff, der er direktør for Novo Nordisks globale produktion. Fabrikken forventes at være godkendt og i fuld drift i 2020. Fabriksparken i Kalundborg blev grundlagt i 1969 og er Novo Nordisks største med et samlet areal på 1.000.000 kvadratmeter, svarende til 140 fodboldbaner. Siden 1999 har Novo Nordisk investeret løbende i anlægget. pharma juni 2015 39 pharma in english The June edition of Pharma includes articles on the psychological working environment experienced by Pharmadanmark members, correct use of LinkedIn and another chapter in our From Patent to Patient series, this time about marketing. Novozymes spin-off attacks intestinal disease When major Danish biotech company Novozymes after a number of years elected to separate its antimicrobial peptide development programme, the spin-off company Defensin Therapeutics was born. The company is now further developing one of Novozymes’ most promising projects. “We have a natural physiological peptide which seems to be effective in the treatment of the chronic inflammatory intestinal disease Crohn’s Disease. It does not seem to have any side-effects, presumably because it is a natural human peptide. We already have an economically viable production method which is otherwise one of the major challenges when working with antimicrobial peptides,” explains Managing Director Peter Nordkild, one of the three founders of the company. “A huge need exists for new ways of treating Crohn’s Disease. I am in no doubt that most physicians prefer treating their patients with substances that occur naturally in the body – as fears of side-effects will be lower,” says Peter Nordkild. The most effective remedies currently available for the treatment of intestinal diseases are steroids and anti-TNF alpha therapies, but these may have major side-effects and do not work on almost half of all patients. Defensin Therapeutics hopes soon to be able to test their new drug on humans. Pharmadanmark members experience heavy workloads A s a regular azine, part of the mag cludes pages Pharma now in h re readers wit in English whe ay m nd ou l backgr an internationa t os m s it mar y of get a brief sum s w ne t – both relevant conten anmark and d a m from Phar maceutical from the phar l. field in genera 40 pharma juni 2015 According to a major new survey of the psychological working environment, as many as 38 percent of Pharmadanmark members believe that their workloads are too heavy. The survey paints a picture of improvement of Pharmadanmark members’ psychological working environment being required. The survey concludes that modern working life has consequences for Pharmadanmark members and other academics. Lack of boundaries, self-management, competitive and performance cultures as well as, at times, poor management are some of the many challenges that exist in the psychological working environment. These may lead to stress and poor work-life balance. Half of all members (54 percent) responded that they to a high or very high degree have a good psychological working environment in their current workplace while 37 percent said that they had a good working environment to some extent. Nine percent did not have a good psychological working environment in their workplace. The survey also showed that employees in the private sector have a better working environment than those in the public sector. The survey further shows that there is only a slight variation between the sexes. More than half of both men and women say that they to a high or very high degree have a good psychological working environment. Digital natives invade the job market Digital natives have lived all their life in the digital world and have grown up with the Internet, mobile telephones and social media. This affects their general way of thinking and impacts on the way they need to be managed, believes researcher Søren Schultz Hansen. “Digital natives have grown up with rapidly developing technology as part of their existence and they therefore have a different approach to the job market and applicable skills. They are sceptical about having specific goals and specialising. Their experiences from a life with digital and social media also mean that they perceive the boundaries between work and private life as artificial and they believe that three likes on social media make more sense than performance appraisals,” says Søren Schultz Hansen, external lecturer at Copenhagen Business School. He has researched the digital native generation for four years. “When I speak to managers about their young employees, with teachers about their students and parents about their children, the parties often find it difficult to understand each other. The older and younger generations act according to different rules and use often seemingly opposing forms of logic. There is a gap in understanding which in many places divides young employees and their managers,” says Søren Schultz Hansen. He advises managers to adjust their way of managing if they want to get the best out of their young employees. Businesses use LinkedIn LinkedIn has provided the opportunity for actively contacting non-jobseeking candidates. It is an opportunity that Novo Nordisk makes great use of and expects to use even more in future – both for recruitment and for employee branding. Novo Nordisk has used LinkedIn to generate 10,000 global applicants for 60 graduate jobs. Getting there has been a long haul and the journey has offered a great many lessons, explains Novo Nordisk’s Head of Global Talent Attraction Hans Ubbe Ebbesen. “A few years ago we started to build up our LinkedIn profile. At that time, we did not have a strategy in place – it has arrived gradually along with the increasing opportunities offered by the online university,” he says. Now Novo Nordisk has a well-developed strategy in place both in terms of the company’s profile and of how they use LinkedIn to spot real talent and contact promising candidates. From Patent to Patient: Convincing payers about a better and cheaper product The pharmaceutical and drugs market is very price-conscious. If a product is marginally more expensive or there is no saving or no proven enhanced effect to be had, it is hugely difficult to get doctors and patients to drop an existing product in favour of a new one. Marketing a new product is therefore all about documenting savings in terms of health and money. “Pricing is a very major and important part of marketing. But in order to be able to convince decision-makers that the price is right, businesses need to be able to document value for money,” explains Lars Holger Ehlers, professor at the Department of Business and Management at the University of Aalborg. When a certified treatment is often already available, businesses need to produce an indepth financial analysis that proves that their new product offers savings for both patient and payer. “Market access needs to prove that the new product will save society money,” emphasises Charlotte Bruun Piester from consultants GrowBest. pharma juni 2015 41 INFO Økonomisk støtte Arrangementer for studerende Uddannelses- og udviklingsfonden U2F Næste frist for ansøgninger til Uddannelses- og udviklingsfonden U2F er den 1. juli 2015. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater Virksomhedsbesøg hos Genau & More Tirsdag den 6. oktober kl. 16.00-17.30, Genau & More, Incuba Science Park, Katrinebjerg, Aabogade 15, 8200 Aarhus N Genau & More inviterer studentermedlemmer på besøg til en snak om Life Science branchen, samt Genau & Mores rolle i samarbejdet på tværs af branchen og karrieremuligheder i virksomheden Arrangør: Pharma Student Studiefonden Næste frist for ansøgninger til Studiefonden er den 1. august 2015. Læs mere på www.pharmadanmark.dk under fonde og legater Kommende netværksmøder Få styrket din faglige identitet og udvikling med Pharmadanmarks netværk. Du er velkommen til at tage en kollega med, hvis du kender en, der vil se, om netværket også er noget for ham eller hende. Foto Colourbox Brug din ph.d. uden for forskningen Torsdag 18. juni 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Dine forskerkompetencer er i høj kurs - også uden for laboratoriet. Kom og bliv inspireret i dit karrierevalg. Arrangør: Netværk for Yngre Forskere Sekretariatet holder ferielukket i uge 29 og uge 30 (13. juli – 24. juli) Arrangementer Har du akut behov for faglig rådgivning, kan du ringe på vagttelefonen på hverdage mellem kl. 10-11. De 5 valg til Ekstraordinær Produktivitet Mandag 5. oktober 2015 kl. 17.00-19.00, Pharmadanmark, Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Vil du udleve dit potentiale for ekstraordinær produktivitet? Så deltag i dette to timers arrangement. Arrangør: Pharmadanmark – Privat Telefonnummeret vil fremgå af Pharmadanmarks hjemmeside. Se mere p pharma danmark 42 pharma juni 2015 å .dk Hirtshals og Sindal Apotek søger faglig farmaceut Stillingen som farmaceut er blevet ledig. Vi søger derfor snarest en ny farmaceut. Stillingen er på 160 timer pr. måned eller efter aftale. Vi søger en faglig farmaceut, der skal arbejde med farmaceutrelaterede opgaver f.eks. medicingennemgang og undervisning af sundhedspersonale på f.eks. bosteder. Souschef Er du: • en knag til kunde- og kollegapleje • faglig stærk • indstillet på såvel små som store udfordringer • positiv af sind og oftest i godt humør • mødestabil og fleksibel. • Du får løn efter overenskomsten. Så kan apoteket til den rette ansøger tilbyde opgaver, funktioner og ansvarsområder inden for: • personaleadministration (skemalægning, MUS, daglig ledelse) • dosisdispensering • kompetenceudvikling • information/rådgivning til apotekets ”strøgkunder” • kvalitet • logistik • teknologi • stedfortræderfunktion for apotekeren. • Du vil få ansvaret for at apoteket kommer i gang med medicingennemgang. Timetal efter nærmere aftale – ansættelse snarest. • Du vil få ansvar for apotekets faglige rådgivning og dermed det faglige niveau på apoteket. • Du skal være stedfortræder for apotekeren i dennes fravær. • Du skal kunne lide at arbejde i skranken og dermed have med mennesker at gøre. • Du må gerne have erfaring med at arbejde på et apotek, men det er ikke noget krav. • Du vil få mulighed for at prøve kræfter med ledelse, hvis du brænder for det. Lidt om Hirtshals Apotek: Hirtshals Apotek er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets Model. Apoteket har pt. to farmaceuter, seks farmakonomer, farmakonomelev, farmaceutstuderende med jus , en servicemedarbejder samt cykelbude ansat. Hirtshals Apotek består af 2 enheder: Hirtshals Apotek og filialen i Sindal. Du skal regne med at komme til at arbejde begge steder. Apoteket er akkrediteret efter Den Danske Kvalitets model (siden 2009) og anvender PharmaNet. Hirtshals Apotek ligger i et udpræget turistområde, hvorfor der er travlhed i sommerperioden. Hirtshals og Sindal er to apoteker, der supplerer hinanden godt med alt, hvad man næsten kan tænke sig inden for apoteksdrift. Dosisdispensering, leverancer til dyrlæger og landmænd, en række håndkøbsudsalg samt leverancer til skibe og plejehjem. Vi har også samarbejde med Hjørring Kommune vedr. undervisning af sundhedspersonale. Ønskes yderligere information vedr. stillingen, kan evt. spørgsmål rettes til apoteker Kirsten Bech-Jensen på tlf. nr. 38 34 49 37. Ansøgning sendes til: [email protected] mærket ”Souschef” Der er i øjeblikket 18 ansatte: 11 farmakonomer, 1 bogholder, 2 elever og 4 servicemedarbejdere. Henvendelse vedr. stillingen bedes rettet til: Apoteker Jette Møller Andersen, på telefon: 98941540 eller 98936255. Skriftlig ansøgning med CV, eksamensbevis og evt. anbefalinger sendes til: [email protected] eller: Hirtshals Apotek, Jørgen Fibigersgade 18, 9850 Hirtshals Apoteket Godthåb Godthåbsvej 4 2000 Frederiksberg pharma juni 2015 43 Bliv en del af Pharmadanmarks mentorordning Pharmadanmarks mentorordning giver mulighed for en-til-en faglig sparring. Som mentee kan du få sparring og nye input til din karriere og faglige udvikling. Som mentor får du mulighed for at udvikle dine kompetencer som leder og rådgiver samt at udvide dit netværk. ID-nr 42222 Sorteret Magasinpost (SMP) Al henvendelse: Pharmadanmark Mail: [email protected] Telefon: 3946 3600 Næste frist for tilmelding til ordningen er den 17. august 2015. Læs mere og meld dig til på www.pharmadanmark.dk Læs mere her
© Copyright 2024