Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier?
Boksord de flytter sig Blå bog: Nina Molin Høyland-Kroghsbo, 30 år 2015-2017: Post.doc. (KU, Biologisk institut) Department of Molecular Biology, Princeton University 2014-2015: Barselsvikar, Biologisk Institut, Københavns Universitet 2014: Ph.d. i Mikrobiologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet 2014: Forskningsophold, Department of Molecular Biology, Princeton University 2010: Videnskabelig assistent, Biotech Research and Innovation Centre, Københavns Universitet 2010: Cand.scient. i Molekylær Biomedicin, Københavns Universitet Af Malene Dalmark Espeland/ Photo Joe Dantone Photography Hvordan lukker vi munden på multiresistente bakterier? Du har valgt at flytte til USA for at forske. Hvorfor det? Halvejs i mit Ph.d.-forløb fik jeg en hypotese, som byggede videre på det, jeg forskede i. Jeg havde ikke tid til at undersøge hypotesen til bunds, men fortalte min ph.d.-vejleder om den. Hun synes, at det lød interessant, og hjalp mig med at skrive en ansøgning til Det Frie Forskningsråd. Jeg var på studiebesøg på Princeton University, Department of Molecular Biology, hos Professor Thomas Silhavy som en del af mit Ph.d.-forløb. Her mødte jeg Professor Bonnie Bassler, som er den førende ekspert inden for bakteriel kommunikation og bl.a. videnskabelig rådgiver for præsident Obama. Hun synes også, at det var en spændende hypotese, jeg havde, og jeg begyndte at undersøge muligheder for at blive en del af hendes forskerteam. Jeg var heldig og fik midler fra Det Frie Forskningsråd, så alt klappede, og nu er jeg en del af Professor Basslers team. 10 pharma april 2015 Hvad forsker du i? Jeg undersøger, hvordan vi, ved at forhindre at bakterier kommunikerer med hinanden, kan gøre dem sårbare over for bakteriofager. Bakteriofager er virus som angriber og kan dræbe bakterier. Mit håb er at være med at til udvikle en ny måde at bekæmpe multiresistente bakterier på. Konkret forsker jeg i, hvad der sker, når bakterier kommunikerer. Med et fagudtryk hedder det quorum sensing, og denne mekanisme gør det muligt for de enkelte bakterieceller at samarbejde om fx at forårsage sygdom. For at kunne bekæmpe bakterier ved bakteriofagterapi er det nødvendigt at forstå, hvordan deres forsvarsmekanismer reguleres, og det er her, min forskning kommer ind i billedet. Når bakterier gror ved høj celletæthed er de særligt sårbare over for bakteriofaginfektioner, som hurtigt kan spredes og dræbe populationen. Bakterievækst ved høj celletæthed er samtidig karakteriseret ved høje Job siden sidst Anne-Sophie Grandvuinet Novo Nordisk A/S Lisa Fly Hansen Novo Nordisk A/S, Kalundborg Camilla Kristine Appel Malene Petrovics KU, Institut for Lægemiddeldesign Region Hovedstadens Apotek, og Farmakologi Hillerød Hospital Caroline Marie Hasted H. Lundbeck A/S Maria Oxenbøll Statens Serum Institut Christian Højmose Sundhedsstyrelsen Mathias Møller Madsen CCBR A/S Grethe Middelbo Nielsen Helsinge Apotek Nina Bangsgaard Kjeldsen Region Hovedstaden Jakob Sandersen Aabenraa Svane Apotek Nina Molin Høyland-Kroghsbo Princeton University, Department of Molecular Biology (KU, Biologisk institut) Jesper Drøgemüller Novo Nordisk A/S Julie Harboe Holte Apotek Kamilla Vagtborg LEO Pharma Kim A. Kristiansen LEO Pharma Lars Bo Nielsen KLIFO A/S Lilly Krogsgaard A-consult A/S niveauer af kommunikationssignaler. Min hypotese er, at bakterier bruger kommunikationssignalerne til at aktivere deres forsvarsmekanismer mod bakteriofager. Ved at blokere bakteriel celle til celle-kommunikation håber jeg at kunne svække bakteriernes forsvarsmekanismer og efterfølgende dræbe dem med bakteriofager. Hvilke overvejelser havde du om at flytte til udlandet? Det er en stor beslutning for familien at flytte til et andet land, også selv om det kun er for to år. Min mand har sagt sit job op for at kunne tage med og er i øjeblikket hjemmegående. Planen er dog, at han på sigt også skal arbejde her. Jeg tog det meste af barslen med vores søn, som i dag er knap tre år. Vi var enige om, at det nu er min tur til at gøre karriere, og jeg finder ikke noget sted, der er bedre end dette inden for mit forskningsfelt. Det er meget vigtigt for os, at vi tidligere havde været herovre og mødt både kollegaer og min chef. Dengang beså vi området og kunne godt lide at være her. Der er et godt miljø omkring laboratoriet, og der er mange udlændinge, som er i samme båd som os, selvom kun en enkelt har barn. Sidsel Balsgaard Frølund Novo Nordisk A/S, Måløv Tina J. P. Frederiksen Bayer A/S Tina Risager Holst Galten Apotek Tina Stoltze Christiansen Medhouse ApS Zsófia Engell Fågel Kliniken Har du nogen gode råd til andre, der gerne vil forske i udlandet? Mit bedste råd er at begynde i rigtig god tid, da det kræver både tid og masser af forberedelse. Jeg begyndte, da der var et år til ansøgningsfristen. Jeg deltog på et netværksmøde hos Pharmadanmark for unge forskere om forskerophold i udlandet. Det møde var med til at åbne mine øjne for, at det var muligt, og det gav min en realistisk forventning om, hvad det kræver at tage til udlandet som familie. Derudover fik jeg støtte til at finde og søge fonde fra SCI-FI (SCIENCE Forskning og Innovation, der bl.a. vejleder forskere i at finde relevante fonde og legater samt kvalificering af ansøgningerne). Jeg var også heldig at få kvalificeret hjælp fra min afdeling til at lægge mit budget og til at sikre, at mine ansøgninger opfyldte de formelle krav. Jeg fik tilsagn om midler fra Lundbeckfonden, men jeg måtte ikke supplere midlerne fra Det Frie Forskningsråd. Generelt er der mange fonde, der gerne vil støtte en, hvis man vil til udlandet på postdoc-niveau. pharma april 2015 11
© Copyright 2024