RYGNING PÅ FRISØRSKOLEN CPH WEST
RYGNING PÅ FRISØRSKOLEN CPH WEST Et pilotprojekt i samarbejde mellem Røgfrit København 2025, Frisørskolen CPH WEST, konsulentfirmaet Krydsfelt & Folk og netværket Tranevej20. Januar 2015 Grafisk udarbejdelse Signe Mårbjerg Thomsen Dette pilotprojekt og nærværende rapport er tilrettelagt og udført af Tue Bo Cand.mag i Filosofi og Videnskabsteori Stephanie Østergaard Christiansen Cand.mag i Filosofi og Medievidenskab Thomas Røddik Konradsen Cand.comm i Plan, By og Proces Signe Mårbjerg Thomsen Cand.design i Interaktionsdesign Med rådgivning af Søren W. Jensen Udviklingskonsulent og cand.soc For yderligere information Ring til +45 61 31 91 11 Skriv til [email protected] Samarbejdspartnere #1 Indledning 6 #2 Politik, strategi og initiativer 8 #3 Teoretisk og metodisk udgangspunkt 11 #4 Empiri 14 #5 Analyse af problematikker 17 #6 Kvantitativ basis for personaer 20 #7 Ændring af Frisørskolens rygekultur 26 #8 Skaleringspotentiale 31 RESUMÉ På baggrund af forskelligt datamateriale og efterfølgende analysearbejde vil nærværende rapport præsentere en kompleksitet i den samlede rygeproblematik på Frisørskolen CPH WEST. På baggrund af dette nuancerede problemfelt præsenteres i det afsluttende potentialeafsnit en række mulige valg, som Frisørskolen kan vælge at træffe, for at skabe ikke blot umiddelbare, men også varige forandringer i skolens rygekultur. Rapporten kommer desuden med en samlet anbefaling til Frisørskolen med henblik på et større fremtidigt og løsningsimplementerende projekt. Mængden af forandringsidéer kan altså ses som et idékatalog, hvorfra projekt-teamet har foretaget en kvalificeret samlet anbefaling til videre handling. Rapporten præsenterer overordnet en metode for en praksisorienteret og adfærdspåvirkende brobygning mellem rygning og eksisterende rygestoptilbud. Der er basis for en frugtbar viderebygning på dette fundament, ikke bare i form af et senere hovedprojekt på Frisørskolen, med prototypeudvikling og implementering af konkrete løsninger, men også i undersøgelser af KRAM1-relaterede problematikker på andre uddannelsesinstitutioner og lignende. 1 Kost, Rygning, Alkohol og Motion. #1 INDLEDNING Frisørskolen CPH WEST2 ligger på Glentevej i det københavnske Frisørskolen danner altså den ufrivillige ramme for Nordvestkvarter og er en erhvervsuddannelsesinstitution en udpræget rygekultur, som eleverne imidlertid ofte med cirka 350 elever. I skolens umiddelbare nabolag finder medbringer, når de kommer på skolen, men som de man flere privatskoler, blandet erhverv og i mindre grad forventeligvis også bringer med sig ud i erhvervslivet, når beboelse. de forlader skolen. Denne fortsættelse af rygekulturen vil Skolen har følgende uddannelsesforløb: Frisør, Kosmetiker, Frisørskolen gerne tage aktiv del i at bremse, og det er Fitness, HG Beauty & Body og en 10.klasse, hvor de yngste dette pilotprojekts formål, at undersøge mulighederne for elever er at finde. nye former for intervention og handling. Herudover har Elevernes alder starter altså omkring de 16, men er for Frisørskolen problemer med, at rygerne ikke benytter det Frisør- og Kosmetikeruddannelserne oftest lidt højere. En område, som skolen har anvist til rygning. I stedet benyttes generel gennemsnitsalder ligger omkring de 20 år. Af denne området omkring skolens hovedindgang og nabomatrikler elevgruppe, hvoraf langt hovedparten er kvinder, ryger af rygerne, hvilket medfører en række problemer og gener. omkring 50 %.3 Dette placerer skolen langt over det nationale Det er også dette pilotprojekts hensigt, at finde muligheder gennemsnit for rygere. I MULD-rapporten fra 2008 er kun for forbedring af dette problem, og eventuelt at samle cirka 25% af kvinderne på samme alderstrin rygere.4 På trods problematikkerne omkring rygning på Frisørskolen i en af, at denne undersøgelse er 7 år gammel, så er forskellen helstøbt strategi. så stor, at der er rimelig grund til at tro, at tallene stadig Projektets indledende formål og metode afslører en markant forskel mellem Frisørskolens elever og Formålet med dette pilotprojekt er at definere udviklingsdet nationale gennemsnit. og løsningspotentialer, der kan udbygges og afprøves empirisk i et senere hovedprojekt. Et indirekte mål er at igangsætte den bevidstgørelse omkring sundhed og 2 Herefter benævnt Frisørskolen. rygning på Frisørskolen, som er en central drivkraft i den 3 Dette tal er dels baseret på tidligere rundspørger foretaget forandringsproces, som i et eventuelt senere hovedprojekt på Frisørskolen, og bekræftet ved den spørgeskemaundersøgelse, som vil kunne blive understøttet af praktiske designforandringer nærværende pilotprojekt har foretaget. Tallet inkluderer, ligesom de baseret på nudge-teori eller andre indsigter. På lang sigt er andre angivne procental, både faste rygere og lejlighedsrygere. 4 I spredning fra 16-20 år er gennemsnittet 25,1 %. Dette tal ligger tæt på tallet for unge kvinder under erhvervsuddannelse, hvor tallet dog er lidt højere på 26,8 %. Se evt s. 20-24 på: http:// sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/CFF/Unge/MULD2008.pdf 6 det målet, dels at ændre rygeadfærden og dels at mindske antallet af rygere på Frisørskolen, gennem praktisk-fysiske og kulturelt-normative forandringer. Dette pilotprojekt vil afsøge mulighederne for disse langsigtede mål. Uddannelse af lærere, information og rygestop-events #2 Frisørskolen har fået uddannet to lærere som rygestopinstruktører. Deres arbejde består blandt andet i at afholde rygestop-events og rygestopkurser. POLITIK, STRATEGI OG INITIATIVER • Rygestop-events: I samarbejde med 2-3 unge frivillige fra Kræftens Bekæmpelse afholdes der jævnligt rygestop-events. Disse rygestop-events består i at stå foran hovedindgangen. tale med de rygende elever og invitere dem til rygestopkurser. • Rygestopkurser: Der er blevet afholdt rygestopkurser i spisefrikvartererme, hvor elever har kunnet komme og få en gratis sandwich og kildevand, og hjælp til at holde op med at ryge. CPHWEST er med i partnerskabet Røgfrit København 2025. Visionen er, at hovedstaden skal være røgfri i 2025. Ved hvert nyt elevoptag (hver 8. uge) samles eleverne og København skal være en foregangsby for røgfrihed – en rygereglerne repeteres. sund og grøn metropol, hvor børn og voksne kan færdes I Frisørskolens partnerskabserklæring med Røgfrit uden at blive udsat for tobaksrøg, hvor nye generationer København 2025 understreges desuden følgende ikke begynder at ryge, og hvor mennesker, som ryger, kan emnespørgsmål: få hjælp og støtte til at blive røgfri. a) Tager jeg på, hvis jeg holder op med at ryge? CPHWEST vil arbejde for at realisere visionen om et Røgfrit b) Hvorfor bliver afstanden mellem sund og usund større København i 2025 på alle skolens adresser. Skolen vil give og større? de studerende et alternativ til at ryge, således hygge og c) Hvordan skaber vi andre sociale fællesskaber? kammeratligt samvær bliver naturligt uden cigaretten som samlende midtpunkt. Citat fra: http://www.cphwest.dk/da/frisorskolen/ Documents/Roegfrit_KBH.pdf 2.1 Frisørskolens rygestopstrategi Frisørskolens rygestopstrategi er baseret på en nultolerancepolitik, dvs. at der ikke må ryges på skolens matrikel. Denne politik blev besluttet i 2013 på baggrund af et samarbejde med Folkesundhed København.5 Argumenterne for nultolerance-politikken er: • Frisørskolens ansigt udadtil, i henhold til kunder og lokalområde. • Signalværdien overfor elever på frisørskolen. Rygning skal helst være så usynlig som mulig, fordi ”rygning Gården For at få rygerne væk fra hovedindgangen, har Frisørskolen opfordret eleverne til at gå om i gården for at ryge. Blandt andet ved brug af gårdvagter, som gelejder elever væk fra hovedindgangen og ved hjælp af skilte. Gården er desuden blevet indrettet med borde- og bænkesæt, for at gøre gården mere attraktiv. smitter”. De konkrete tiltag i Frisørskolens rygestopstrategi er: 5 Røgfrit København 2025 er en kampagne under Folkesundhed København. 8 9 Sundere profil og alternativer til rygning • Mottokonkurrence: Frisørskolen har afholdt en mottokonkurrence, som har haft til formål at brande skolen og gøre årgangen 13/14 til ambassadører for et røgfrit miljø. Mottoet, som vandt konkurrencen, var #3 ”Hvor er luften bedst, Uden røg på CPHWEST”. Mottoet er blevet trykt på t-shirts, og er blevet uddelt til lærere og bruges som arbejds-t-shirts af kosmetikereleverne. Frisøreleverne bruger dem ikke. • Opfordring til bevægelse: Opsætning af instruktioner TEORETISK OG METODISK UDGANGSPUNKT om bevægelsesøvelser, samt placering af hulahopringe, ved trappeafsatserne. • Indretning af ”hyggeområde” i bunden af kantinen med sækkestole, brætspil og computerpuder. På trods af gode intentioner, kæmper Frisørskolen med De ovenstående tiltag fra Frisørskolens side har har haft Frisørskolen forsøger at arbejde med identitetsskabelse en del udfordringer i forhold til den nuværende strategi. den intention at gøre det sværere for eleverne at ryge, og at gennem et fokus på sundhed, ved opsætning af hulahopringe Frisørskolens egne betragtninger omkring den hidtidige sende et signal både internt og eksternt om at skolen ikke og forslag til bevægelsesøvelser. Samtidig hjælper indsats, kommer til udtryk i disse overskrifter: støtter op om en rygekultur. Derudover har formålet været Frisørskolen de elever som gerne vil stoppe med at ryge at skabe en bevidsthed omkring det aktive valg eller fravalg gennem rygestopkurser og events. • Manglende tilslutning til rygestopkurser omkring rygning. Tesen er at rygning smitter og det har Vi mener at der ligger et potentiale i ikke at lade West stå • Eleverne ryger stadig foran hovedindgangen derfor været intentionen at minimere rygekulturen mest alene som teoretisk fundament, men derimod at supplere • Eleverne går over på andre firmaers matrikler for at muligt, for derved at minimere antallet af elever som ryger. med viden fra adfærdsdesign (nudging), kommunikation ryge. Psykologen Robert West (Professor i Health Psychology og psykologisk-antropologiske indsigter (persona- Gårdvagterne bliver ufrivillige politimænd ved University College London) har gennem mange år begrebet mv.). Wests ekspertviden fokuserer på at forstå forsket i rygeadfærd og afhængighed. Han taler blandt afhængighed som fænomen og herudfra formulere hvilke Disse betragtninger ligger til grund for den senere analyse af andet om rygeudløsere (triggers) som er med til at fastholde interventioner der sandsynligvis kan komme afhængigheden problematikker vedrørende Frisørskolens rygestopstrategi. mennesker i afhængighed.6 Frisørskolens strategi kan ses til livs. De typer af interventioner West lægger vægt på er: som et forsøg på at undgå nogle af disse rygeudløsere: a) at uddannelse (viden og forståelse), overtalelse (ved hjælp af se andre ryge og b) ikke at have noget at lave (kedsomhed god kommunikation), incitament (forventning om belønning), og rastløshed). Førstnævnte undgås ved at fjerne rygerne negativ sanktion/tvang (forventning om straf eller udgift), fra hovedindgangen og derved gøre dem mere usynlige, og træning (bibringe færdigheder), restriktion (at etablere sidstnævnte blandt andet ved etableringen af hyggeområdet regler som gør det sværere at udøve afhængigheden/den i kantinen. uønskede adfærd), ændring af fysisk og social kontekst, at West opstiller forskellige faktorer som er væsentlige for at skabe forbilleder, og at gøre det nemmere at stoppe med holde op med at ryge, heriblandt at ryge (skabe bedre muligheder). • Frisørskolens interventionsstrategi kan i forhold til a) at påtage sig en ny identitet (identitetsskabelse), West anskues som primært at fokusere på restriktion b) professionel hjælp/råd og (nultolerance-politik), overtalelse (gennem rygestop-events c) at undgå rygeudløsere. hvor rygestopinstruktørerne taler med eleverne, samt information på opslagstavle om konsekvenser ved rygning), 6 10 http://www.rjwest.co.uk/slides.php 11 negativ sanktion (jargonen i materialet på opslagstavlen: 3.1 Nudging ”hvis du ryger, får du lungecancer”) og at gøre det nemmere Både Robert West og Richard Thaler/Cass Sunstein at stoppe med rygning (rygestopkurser). (forfatterne bag bogen Nudge)7 baserer deres forståelse af den menneskelige kognition på psykologen Daniel Kahnemans COM B – modellen teori omkring to kognitive systemer; det automatiske og det West arbejder med denne model for adfærd, kaldet reflektoriske.8 Mødet mellem Wests specifikke forskning i COM B – modellen: rygeafhængighed og Thaler/Sunsteins praktisk orienterede beslutningsarkitektur danner i samkvem et teoretisk og metodisk grundlag for dette pilotprojekt. Nudging handler om at påvirke adfærd, gennem omstruktureringer af det miljø, som en given adfærd Capability Motivation I dette pilotprojekt vil konkrete nudge-løsningsmodeller eller beslutning udføres i. Denne påvirkning kan forstås Behavior Opportunity ikke blive udviklet og testet, men potentialer blot anvist. metaforisk som et blidt puf, deraf ordet og begrebet Vi vil imidlertid her præsentere fem metodiske greb nudge. Nudging er blidt i den forstand at det ikke består af og med dem kort eksemplificere mulige forandringer: tvang eller incitamentstrukturer i en klassisk økonomisk forstand. Nudging, som er et begreb der dækker over en lang række forskelligartede indgreb, forsøger at påvirke en irrationel eller spontan beslutningsproces.9 Præmissen for Nudging-løsninger er, at mennesker ofte ikke reflekterer West vil med denne model indkredse hvordan vi kan i hverdagssituationer, men i stedet handler irrationelt forstå forskellig adfærd, herunder rygning. Der eksisterer eller automatisk og altså mod deres egne reflekterede og udholdenhed), Motivation (Refleksiv og automatisk nudge-metoden bruger, til at skabe adfærdsændrende Fra rygeforskning og adfærdsanalyse til implementerede motivation; planer, evaluering, begær og impulser) og løsninger ud fra. Dette er en opsummeret beskrivelse af nudge-løsninger Mulighed (Fysisk og social mulighed; tilgængelighed). nudging. I det følgende ser vi nærmere på metodens rolle Rygning er en handling, der med rodfæste i en biologisk Derudover har kapacitet og mulighed også stor indvirkning som praktisk overbygning på rygeforskningen. afhængighedsdannelse, indskriver sig i det automatiske på selve motivationen. Denne model, sammen med rækken kognitive systems beslutningssfære. Beslutningen om at Sunstein, Cass R. og Thaler, Richard H., Nudge: Improving ryge en given cigaret er sjældent en overvejet, men snarere og påvirkning af rygeadfærd, men leverer imidlertid ikke Decisions about Health, Wealth and Happiness. 2008 Yale University en rutinemæssig beslutning. Den klassiske sundheds- og særligt konkrete handlingsanvisninger til at implementere informationskampagne prøver at imødekomme denne en given intervention. Her kommer nudging ind i billedet 8 med sin mere løsningsorienterede tilgang. Se bl.a.: Kahneman, Daniel, Thinking Fast and Slow. 2011 Farrar, Straus and Giroux. 9 Denne påvirking kan være mere eller mindre subtil, hvilket kan give anledning til etiske overvejelser. I den ene ende af spektret vil en nudge-løsning agere på det subliminale eller i hvert fald mangel på overvejelse ved at levere saglig information, som den rygende kan basere et informeret valg om rygestop på. I tillæg til denne strategi kan man kategorisere de advarende infoboxe, som er placeret på cigaret- og tobakspakker. subtile niveau, og i den anden ende af spektret vil nudge-løsningen Nudge-løsninger tager en ofte mere indirekte vinkel på stå tydeligt frem i beslutningsmiljøet og med sit design opfordre til påvirkning – en vinkel hvor det konkrete miljø omkring en refleksion. beslutning analyseres, og hvor en løsning skræddersyes, til de udfordringer miljøet stiller beslutningstageren. Rygning er en særligt svær type adfærd at påvirke, grundet den biologiske afhængighedsdannelse, og det er en misforståelse at antage, at nudging direkte kan facilitere et rygestop. I stedet ser vi nudging som en metode der kan bygge en nødvendig bro mellem uformulerede intentioner om sundhed hos rygeren og de rygestoptilbud, som kan gå i brechen med rygeren og dennes afhængighed. 12 • Synlighed • Materiel understøttelse • Nudge-baserede overtalelsesstrategier træffe det ønskede valg. Dette valg kan både referere til at Kapacitet (Fysisk og psykisk kapacitet; viden, evne, styrke tommelfingerregler, og det er viden om disse regler, som Press. Handlingsanvisning Disse fire greb skal i samspil gøre det nemt og tydeligt at altså tre parametre som har indvirkning på adfærden: præferencer. Mennesket kan siges at benytte kognitive af interventioner, skaber en generel ramme for forståelse 7 • ryge i gården frem for andetsteds, at foretage sig andet i et frikvarter end at ryge og så videre. Den afgørende præmis, som de fire begreber peger mod er, at det er nødvendigt med et strømlinet og gennemtænkt design af et beslutningsrum, for at kunne regne med at få systematisk indflydelse på en type beslutning. • Priming Dette begreb handler om, på subtil vis, at skabe rammerne for nye tanker og ny adfærd. De symboler og tegn vi omgiver os med, leverer stof til både løse tanker, følelser og refleksioner. Priming er et begreb der refererer til en påvirkning af den implicitte, frem for den explicitte hukommelse, dvs. en påvirkning i det ubevidste. Et eksempel: Hvis man skal stemme om en skatteforhøjelse for at føre midler til skolesystemet, så er det sandsynligt at flere borgere stemmer Ja, hvis valghandlingen foregår på en skole. På Frisørskolen vil det være oplagt at se på, om et re-design af de eksisterende symboler og tegn kan blive en medspiller i en bred strategi, som sigter på at gøre det nemmere og mere umiddelbart tiltalende at deltage i et rygestopkursus, eller bare at skære ned på rygningen. 13 4.2 Observation: Flow #4 Formelt set har vi udført tre observationer i området omkring Frisørskolen. De to første observationer foregik i Frisørskolens frikvarterer fra 9.30-9.50 og 11.20-11.50, EMPIRI hvor vi placerede os fire steder i området, henholdsvis til Indsigter højre for hovedindgangen/Tranevej, foran hovedindgangen/ • Ud af alle adspurgte elever, er 36,2 % daglige rygere Glentevej, til venstre for hoved indgangen/ved rundkørslen og 15,5 % lejlighedsrygere. og kiosken, og ved indgangen til gården/Vibevej/bageren. • Ud af gruppen af daglige rygere, ryger 18,6 % 1-5 Den tredje observation foregik om morgenen, fra 7.50cigaretter, 30 % 5-10 cigaretter og 51,4 % over 10 8.10, som er det tidsrum hvor eleverne møder ind. Her cigaretter. • placerede vi os to steder, henholdsvis til højre og til venstre Ud af gruppen af lejlighedsrygere, ryger 33,3 % på for hovedindgangen. skolen, 30 % i fritiden og 70 % til fest. Som tallene En mere uformel observation har bestået i at vi, projektteamet, viser, ryger en del af eleverne i flere af disse tilfælde. • Vores dataindsamling har taget udgangspunkt i at få et billede af, hvor mange elever der ryger, hvornår de succeskriterierne for pilotprojektet: Ud af gruppen af lejlighedsrygere, ryger 10 % kun på udsigt til Frisørskolen, samt dagligt bevæger os i området. skolen. Indsigter ryger, hvor ofte og hvor meget, og hvordan fordelingen af • rygere er på de forskellige faglinjer. Vi har efterfølgende • dagligt har til huse i lokaler på Tranevej og derfor har direkte med adgang gennem parkeringskælderen. Derudover er At udrede forskellige grupper/typer af rygere på ladet datamaterialet fra spørgeskemaundersøgelsen danne i alt 6 elever set ryge i gården i løbet af frikvartererne. Frisørskolen, som kan ligge til grund for udvikling af grundlag for seks forskellige potentielle personaer. Det forskellige personaer. • Disse elever havde enten undervisning i et lokale med kvantitative datamateriale fra spørgeskemaerne er altså egen udgang til gården, eller kom fra skolens showroom, At få et overblik over elevernes bevægelsesmønstre tiltænkt at blive udbygget med kvalitativt data i et senere hvor der ligeledes er en direkte udgang til gården. i området omkring Frisørskolen, for at samle data til projekt, før deciderede personaer kan konstrueres.10 Således blev ingen, hverken elever eller lærere, set løsning af problemet med rygning foran Frisørskolens benytte den offentlige indgang til gården. hovedindgang. • At kortlægge problematikker omkring den overordnede • 10 Personaer er fiktive personer, som beskriver forskellige rygestopstrategi, for at angive mulige potentialer i den brugergrupper, hvilke kan bruges til at målrette forskellige produkter, fremtidige indsats. ydelser eller kampagner. Begrebet vil blive forklaret yderligere senere • At få en forståelse for de rygende elevers belastning af i rapporten. 9.30-9.50. Rygernes opholdssteder i pauserne. Cirklernes størrelser angiver mængden af elever. • fortovet (se kort). Især foretrækkes indgangene ved Nordea Ejendommes bygning (se kort). • observation af rygeadfærd og bevægelsesmønstre (flow) på arealerne omkring Frisørskolen. Vi vil i dette afsnit gennemgå vores empiri og datamateriale, og indsigter knyttet til disse, som ligger til grund for den senere analyse. Eleverne står ofte i små grupper rundt omkring, mange forsøger at finde en måde hvorpå de kan sidde ned, og henholdsvis kvantitativt data, i form af spørgeskemaer, og rygestopinstruktører og lærere. Vi har desuden foretaget Hvis eleverne ikke opholder sig foran hovedindgangen, står de på naboernes matrikler, ved kiosken eller på løsninger. kvalitativt data, i form af interviews med naboer, ledelse, Mange elever står stadig foran hovedindgangen og ryger, især om morgenen inden de møder og i frikvarteret fra de omkringliggende matrikler, med henblik på mulige For at opfylde disse succeskriterier, har vi benyttet os af I løbet af frikvarterne benyttede kun én lærer gården, ved dårligt vejr - et sted at stå i læ. • I morgentimerne er bageren, der ligger 200 meter fra Frisørskolens hovedindgang, velbesøgt. Hen af frokosttid er det kiosken og pizzeriaet, der særlig får besøg af eleverne - de ligger begge i samme gåafstand som bageren. 4.1 Spørgeskemaer: Personaer For at få indsigt i hvilke typer af rygere der er at finde på Frisørskolen, udarbejdede vi et spørgeskema til eleverne. Ud af skolens 350 elever, deltog 193 elever i spørgeskemaundersøgelsen. Vi ønskede med spørgeskemaet 14 15 4.3 Interviews: Naboer, ledelse og lærere De forskellige interviews har haft forskelligt sigte. Interviews med ledelse og rygestopinstruktører har haft til formål at kortlægge den nuværende rygestopstrategi, samt praktiske tiltag og initiativer, og problematikker knyttet til disse. Derudover var vi interesserede i at tale med to lærere, som begge røg, for at høre om Frisørskolens rygestopstrategi set fra deres side. Den sidste gruppe af informanter var Frisørskolens naboer.11 Disse blev interviewet med henblik på at få en indsigt i deres #5 eventuelle problemer i henhold til Frisørskolens elever og at skabe en positiv dialog om mulige løsninger. ANALYSE AF PROBLEMATIKKER Indsigter • Der er forskel på frekvensen af rygere på de forskellige linjer: Meget få på fitnesslinjen og relativt få på kosmetikerlinjen. De fleste rygere er fra frisørlinjen og HG. • Der er manglende tilslutning til rygestopkurser. • Der er ikke enighed omkring rygestopstrategien internt Frisørskolens to ideelle mål kan groft skitseres således: mellem at ryge i gården, foran hovedindgangen (hvilket de ikke må for skolen), eller på tilstødende matrikler (hvor i lærergruppen, og derfor manglende opbakning til Rygestop: sundere profil og dermed færre rygere. skolen ikke har autoritet til at diktere eller forbyde adfærd). rygestopinstruktørernes arbejde og ledelsens initiativer. Rygernes placering: at få rygerne væk fra hovedindgangen Eftersom adgangen til gården er besværliggjort af flere Naboerne er stærkt generet af Frisørskolens elever i og naboernes matrikler. faktorer, så bliver denne løsning yderst sjældent brugt. Det er ikke lykkedes at få eleverne til at bruge gården Disse to mål overlapper på nogle fronter, men er distinkt Problemer vedrørende gården til rygning. forskellige. Adfærdsforskning viser entydigt, at mennesker, så vidt Gården deles med legende børn fra Nørrebros Overordnet set, så ser vi en lang række større eller mindre muligt, søger enkle løsninger. Ruten som eleverne skal gå Privatskole. problemer opstå omkring den nuværende rygestopstrategi, for at komme til bunden af gården (hvor de må ryge), er heriblandt på grund af konflikter mellem løsningerne på for det første relativt lang, i forhold til dét formål at ryge Ovenstående datamateriale og indsigter herfra, ligger de to ovenstående målsætninger. Vi vil i det følgende en cigaret. De fleste elever vil kunne nå at ryge en halv til grund for den følgende analyse af problematikker og gennemgå rækken af disse problemer, for herefter at cigaret inden de når gårdens begyndelse. Frisørskolens potentialer i henhold til Frisørskolens rygestopstrategi. foreslå potentialer og idéer til en alternativ strategi. elever har ikke mulighed for at benytte de direkte udgange • forbindelse med disses rygning. • • 12 til gården fra skolens bygning, da disse udgange ligger i 11 Interviews er foretaget med repræsentanter for: Nørrebros Privatskole, AB Consult, Servisio, KHRS Aps og Vibevej 20's vice-vært. Problemer vedrørende hovedindgangen forbindelse med henholdsvis et klasseværelse, Frisørskolens Vi starter gennemgangen ved det mest åbenlyse problem, store showroom og et computerlokale. Frisørskolen har før rygningen foran hovedindgangen og ved tilstødende forsøgt at lade rygerne gå igennem showroomet for at ryge, matrikler. Denne adfærd afspejler dels, at rygegården ikke men dette mentes forstyrrende, og derfor blev denne udgang bliver brugt og at rygning er udbredt på skolen. Omkring droppet igen. Eleverne bliver derfor nødt til at gå rundt om skolens entré og hovedindgang er der adskillige skilte, der bygningen og igennem den sektor af gården, som den lille på forskellig vis indikerer at rygning er usundt eller forbudt. naboprivatskole bruger som skolegård to gange dagligt. Samtidig er der imidlertid også et stationært, udendørs Lærere på Frisørskolen fortæller, at elever er blevet bedt askebæger ved hovedindgangen, hvilket forvirrer signalerne. om at slukke deres cigaret imens de passerer de legende Skolen har en rygepolitik, der tvinger eleverne til at vælge børn. Et par af eleverne udtrykker i spørgeskemaerne et ubehag ved at skulle stå og ryge i samme gård som legende 12 Mange af disse, men muligvis ikke alle, vil være skolen bekendt, men de skal med her dels for fuldstændighedens skyld, og for at levere grundlaget for de efterfølgende potentialeovervejelser. 16 børn: ”Man gider ikke ryge i gården, når der er fyldt med små børn!”. Det skal her nævnes, at selvom privatskolens 17 frikvarterer ikke overlapper med de officielle frikvarterer Problemer vedrørende lærer/elevrelationen mv. på Frisørskolen, foregår rygepauser på Frisørskolen ofte I den nuværende situation opstår et par negative forhold uden for de officielle frikvarterer. omkring lærerne, heriblandt de rygende lærere. Det første Herudover er gården ikke særligt indbydende, på trods af de forhold opstår i forbindelse med lærernes rolle som borde- og bænkesæt, som er installeret. Gården har altså i ”rygepoliti”, altså som håndhævere af forbuddet mod at sin nuværende forfatning meget trange kår i forhold til at ryge foran hovedindgangen. Af særlig betydning er her tiltrække rygere fra Frisørskolen. den dobbeltrolle, som de to rygestopansvarlige lærere får, Vi mener at den besværlige adgang til gården er et absolut ved både at skulle agere rygepoliti den ene dag, formidle centralt element i problematikken omkring rygning foran rygestop-events den anden, og være almene lærere på hovedindgangen og på de øvrige matrikler. Frisørskolen den tredje. Et andet problematisk aspekt drejer sig om de rygende læreres rolle og handlingsrum. De rygende lærere er ikke blevet inddraget konstruktivt i udarbejdelsen af skolens rygestopstrategi og fremstår i stedet fremmedgjort, som en del af problemet, i fællesskab med de rygende elever, frem for som en del af et strategisk enigt lærerkollegium. Herudover vil de rygende lærere gerne kunne ryge andetsteds end sammen med eleverne, både for at få en reel pause, og for nogens vedkommende for at undgå at fremstå som en rygende rollemodel. Denne sidstnævnte motivation En af bevægelsesinstruktionerne på en trappeafsats. er helt oplagt også meningsfuld og interessant ud fra et rygestopstrategisk perspektiv. Som det er nu, ryger lærerne enten i gården, eller på matriklen ved Områdefornyelse Fuglekvarteret,13 hvor der er en bænk, som de har fået Problemer vedrørende naboer og offentligt image Naboproblematikken er perifer i forhold til målsætningen om at nedbringe antallet af rygere på Frisørskolen, men tilgengæld meget central i forhold til Frisørskolens rolle i lokalsamfundet. I den nuværende hverdag bebyrder skolens rygende elever sine naboer med deres tydelige 18 lov til at benytte. Det skal nævnes, omend det er åbenlyst, at lærerne i modsætning til eleverne, er permanente aktører på Frisørskolen, og derfor er særligt vigtige i forhold til kulturforandringer og langsigtede strategier. 13 Glentevej 70B Problemer vedrørende rygestop-events, information og rygestopkurser Der er generelt manglende tilslutning til rygestopkurserne. Der dukker kun få op til startkurset, endnu færre til det andet og næsten ikke nogen til de følgende. Mange kommer bare for at få en sandwich og en gratis vand, og fordi de får ti minutter tidligere fri fra time. Rygestopinstruktørerne har ofte held med at overtale elever til at komme til et rygestopkursus, men når tiden for kurset oprinder, dukker tilstedeværelse og affødte effekter af denne. Disse effekter eleverne ofte ikke op. Rygestopinstruktørerne mener selv, inkluderer røg-gener, skrald, støj og negativ påvirkning af at det er fordi eleverne ikke er oprigtigt motiverede til at kunder. Herudover foretages fortrolige samtaler i stueplan deltage, men gerne vil gøre lærerne glade og derfor siger overfor Frisørskolen, som forstyrres af højrøstede rygere. ja når de bliver spurgt. Frisørskolen som problem er et narrativ hos naboerne, som Den visuelle rygestopkampagne på Frisørskolen består efter naboudsagn har eksisteret i mange år. Dette har ført til af forskellige skilte, bevægelsesinstruktioner, artikler og førnævnte klager, og dette negative fortegn for naboskabet plakater som sætter fokus på de negative konsekvenser lader ikke til at mildnes foreløbig, med mindre skolen tager ved rygning. Udtrykket i denne kommunikation, opleves hånd om sine elevers rygeadfærd. fragmenteret og belærende. Der mangler et mere samlet og Udover disse problemer, så kendetegner Frisørskolens rygere konsekvent udtryk, som er at finde på hele skolen, er mere gadehjørnerne i nabolaget, hvilket medskaber fortællingen subtilt og som kommunikerer til målgruppen. om rygning som dominerende kultur på skolen. Dette er et Afsluttende skal det bemærkes, at det er et problem for centralt krydsfelt mellem de to ledende målsætninger, hhv. frisørskolens strategi, at elevholdene jævnligt skiftes flytning af rygeadfærd og rygestop. At flytte rygningen til ud. Det er svært at etablere en blivende bevidstgørelse eksempelvis gården, må altså forstås som værende helt gennem motto-konkurrence og årgangsambassadører, da centralt. eleverne hurtigt forlader skolen igen, og nye kommer til. 19 #6 KVANTITATIV BASIS FOR PERSONAER STOR-RYGEREN Vigtige indsigter • Det store forbrug af cigaretter påvirker især denne gruppe økonomisk og sundhedsmæssigt. • Da denne gruppe ryger over 10 cigaretter dagligt, må det antages at eleverne i denne gruppe alle er nikotin-afhængige,14 dvs. fysisk afhængige af rygning. • Antallet af personer der ønsker at stoppe er stigende med antallet af cigaretter de ryger, hvilket påpeger at denne gruppe er bevidste om og påvirkede af de negative sider af deres cigaretforbrug. Potentiale Der ligger et oplagt potentiale i denne gruppe, da de fleste har et ønske om at Ryger 10+ cigaretter om dagen Ser sig selv som afhængig Personaer er fiktive personer, som repræsenterer forskellige potentialer i denne data, som er relevante i forhold til en mere brugergrupper. Personaer udvikles på baggrund af både målrettet rygestopstrategi. Disse potentialer vil vi redegøre kvantitativ og kvalitativ data, og er et redskab til at målrette for løbende, som vi gennemgår de enkelte persona-skitser. produkter, ydelser eller kampagner til en mere specifik Det overordnede potentiale i at videreudvikle personaer, målgruppe. I stedet for at forsøge at ramme den brede som redskab i rygestopstrategien på Frisørskolen, uddybes masse, søger man at ramme forskellige typer af brugere. senere i rapporten. Ved at opbygge en fiktiv person med bestemte typer af interesser, forbrugsmønstre, sociale forhold mm., kan man Et fællestræk ved disse persona-skitser er, at de alle er danne sig et narrativt billede af hvordan netop denne person kvinder, da Frisørskolen primært udgøres af kvinder. På reagerer i forskellige situationer, hvilke behov han har, og baggrund af datamaterialet, har vi valgt at inddele eleverne hvilke værdier som appellerer til ham. i 6 forskellige grupper, som virker relevante for en videre 10-15 cigaretter: 57% har planer om at stoppe 15-20 cigaretter: 78% har planer om at stoppe stoppe med at ryge. Der eksisterer allerede rygestopkurser på Frisørskolen og grundmaterialer til rygestop er allerede udarbejdet, blandt andet af Kræftens Bekæmpelse. Potentialet ligger derfor i at undersøge hvilke barrierer der gør, at denne gruppe ikke dukker op til rygekurser, og i at forbedre mulighederne for, at de forfølger ønsket om at holde op med at ryge, så afstanden mellem tanke og handling bliver mindsket. Spørgsmål til et videre hovedprojekt • Hvad er tilmeldelsesproceduren til rygestopkurser og hvordan skal den justeres? • Hvorfor bliver deltagerne ikke fastholdt i rygestopkurserne, når de har et ønske om at stoppe? 14 Se https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/generelt/tilstande- og-sygdomme/tobak/rygning/ rygestopstrategi: I dette afsnit vil vi præsentere kvantitative skitser til personaer på Frisørskolen, som kan videreudvikles i et senere hovedprojekt. Vores sigte har her været at skabe et fundament, baseret på kvantitative data, som skal suppleres med kvalitative data fremadrettet. I udvælgelsen af de forskellige persona-skitser, har vi valgt at fokusere på hvornår eleverne ryger, hvor ofte og hvor meget, hvor vidt eleverne ser sig selv som afhængige, og om de ønsker at holde op med at ryge. Vi mener, at der allerede ligger 20 21 LEJLIGHEDS-RYGEREN Vigtige indsigter • Denne gruppe ryger ikke hver dag og vælger derfor aktivt hvornår de har lyst til en cigaret. • DEN FASTE RYGER vurderes, at de ikke er nikotin-afhængige. Vigtige indsigter • • Den faste ryger udgøres af en bred gruppe, som spænder fra at ryge 1 som kun ryger på skolen, og igen andre, som ikke har nogen fast struktur afhængige eleverne i denne gruppe er. Fællestrækket er imidlertid, at man i deres rygning, dvs. både i skolen og i fritiden. • det lave antal af cigaretter gør, at gruppen ikke ser deres rygning som et Da denne gruppe ryger under 10 cigaretter om dagen, er der sandsynlighed problem. Dét, at en overvejende del af denne gruppe ikke har til hensigt at stoppe med at ryge, selvom de ser sig selv som afhængige, indikerer at de hviler i deres identitet som rygere hvilket gør dem sværere at påvirke med Ryger 1-10 cigaretter om dagen Vi antager, at denne gruppe går under radaren for rygestopkampagner da afhængighed, i form af indgroede vaner, ritualer, hygge og selskabelighed. for at størstedelen ikke er nikotin-afhængige. • Gruppen består både af elever som kun ryger til fest eller i fritiden, andre og helt op til 10 cigaretter om dagen. Derfor vil der være forskel på hvor ryger hver dag, og at der derfor eksisterer en vis form for rutine og psykisk • På baggrund af det lave antal af cigaretter som denne gruppe ryger må det rygestopkampagner. Potentiale Ryger ikke hver dag Potentiale Ryger kun få cigaretter på skolen Gruppen af lejlighedsrygere udgør et vigtigt potentiale. For det første er der Ser ikke sig selv som afhængig tale om en gruppe, som ikke umiddelbart er nikotin-afhængige, således at andre parametre som sociale normer, identitet, etc, står tilbage som særligt væsentlige. Lejlighedsrygerne adskiller sig fra de faste rygere ved at rygningen ikke har nogen rutine; de ryger ikke hver gang de er i skole, eller hver gang de har fri. Ser sig selv som afhængig Da gruppen ikke anser deres rygning som problematisk, vil den væsentlige indsats Ved at lave en kvalitativ analyse af denne gruppe, bliver det muligt at få indblik i første omgang være at skabe en bevidsthed hos de faste rygere, om deres aktive i nogle af de årsager som gør, at de fra- eller tilvælger en cigaret på givne 1-5 cigaretter: 50% har ikke planer om at stoppe valg om at ryge. Fordi størstedelen af gruppen ikke nødvendigvis er nikotin- tidspunkter. Der ligger altså en interessant viden gemt i denne gruppe. Derudover afhængige, handler det i højere grad om at ændre på deres tankesæt, ritualer er lejlighedsrygerne vigtige at henvende sig til gennem kampagner, da de har og sociale koder. Dette vil skulle gøres gennem en positiv dialog, hvor sundhed nemmere ved at stoppe end andre grupper, og for at fange dem inden de bliver og skønhed kan være målet. Negative kampagne-typer omkring konsekvenser faste rygere. Da denne gruppe ikke ser sig selv som afhængige af rygning, måske ved lungekræft vil ikke hjælpe, da denne gruppe sandsynligvis mener, at de godt ikke engang som rigtige rygere, er det, ligesom med de faste rygere, vigtigt, at en kan stoppe med at ryge hvis de har lyst, at de ikke ryger nok til at få KOL, og kampagne rettet imod denne gruppe fokuserer på positiv opfordring, baseret på desuden ikke ønsker at stoppe. nudging. Således vil en del af undersøgelsen i et videre hovedprojekt overlappe 5-10 cigaretter: 57% har ikke planer om at stoppe med undersøgelsen af de faste rygere. Spørgsmål til et videre hovedprojekt 22 • Hvilken betydning har rygning for denne gruppe, socialt, rituelt osv.? Spørgsmål til et videre hovedprojekt • Hvornår ryges størstedelen af cigaretterne: på skolen eller i fritiden? • Hvad får denne gruppe til at fravælge oplagte rygepauser? • Hvordan forstår denne gruppe sundhed? Er det en værdi for dem? • Hvad betyder de sociale normer for denne gruppes rygeadfærd? • Hvordan forstår denne gruppe skønhed? • Hvilke faktorer er afgørende for deres beslutning om at til- eller fravælge • Hvad er denne gruppes forhold til deres faglighed? cigaretten? • Hvilken betydning har rygning for denne gruppe, socialt, rituelt osv.? • Hvordan forstår denne gruppe sundhed? Er det en værdi for dem? • Hvordan forstår denne gruppe skønhed? • Hvad er denne gruppes forhold til deres faglighed? 23 DEN RYGENDE IKKE-RYGER Vigtige indsigter • Gruppen ser ikke sig selv som afhængig, på trods af, at de ryger det samme antal cigaretter som de faste rygere. • Gruppen har viljestyrke og har tidligere handlet på deres refleksioner, jævnfør deres nedskæring i cigaretforbruget. Potentiale Gruppen har allerede udvist viljestyrke i forhold til at de har nedjusteret antallet af daglige cigaretter, hvilket viser at skridtet til at stoppe helt med at ryge ikke er så fjernt. Ligesom med lejlighedsrygeren og størstedelen af de faste rygere, kunne man forvente at denne gruppe ikke oplever, at de traditionelle rygestopkampagner henvender sig til dem. Derfor må en kampagne også her Røg mere før Ser ikke sig selv som afhængig bestå af positive skub hen imod en sundere identifikation. IKKE-RYGEREN Vigtige indsigter • På fitnesslinjen og kosmetikerlinjen er størstedelen af de studerende ikkerygere. Det må derfor tænkes, at de sociale normer på disse linjer gør Spørgsmål til et videre hovedprojekt det mindre attraktivt at være ryger. Dette understøttes desuden af vores • Har denne gruppe i processen mod et lavere cigaretforbrug, haft en røgfri interviewmateriale, hvor årsagen blandt andet begrundes med fokus på periode? henholdsvis krop og sundhed på fitnesslinjen og et wellness-fokus på • Hvorfor er denne gruppe ikke helt røgfri? kosmetikerlinjen. • Hvordan kan storrygerne og rygerne drage nytte af denne gruppes erfaringer Potentiale i forhold til at skære ned på deres forbrug? Potentialet hos denne gruppe ligger i, at udrede de sociale normer, værdier og holdninger, der gør sig gældende på fagene, så de kan sammenlignes med de Ryger ikke EX-RYGEREN Vigtige indsigter • Da denne gruppe førhen har været rygere, har de en forståelse for, hvad det Har aldrig røget andre fag. Dette vil give en indsigt i, hvorfor rygeadfærden på de to ovennævnte fag er forskellig fra de andre linjer på skolen. Spørgsmål til et videre hovedprojekt • blandt de studerende på Kosmetiker og Fitness linjen? vil sige at være ryger. De har prøvet på egen krop, hvordan det er, at have lyst til en cigaret og hvordan det er, at stoppe med at ryge. Hvilke sociale normer, selvforståelser og fællesidentiteter gør sig gældende • Hvilke faktorer er medvirkende til, at fagene har forskellige rygeadfærdsprofiler? Potentiale Ex-rygerne har en vigtig viden, som kan være brugbar, når rygestopkampagner skal udarbejdes og formidles. Med deres erfaringer er denne gruppe potentielle ambassadører og skal derfor forsøges inddraget i forhold til at mindske rygning på Frisørskolen. Styrken ligger i, at de selv er en del af Frisørskolesegmentet, og muligvis kan sætte ord på de overvejelser, som førte til deres rygestop. Ryger ikke Har tidligere røget Spørgsmål til et videre hovedprojekt • Hvordan kan man bruge de erfaringer som ex-rygerne har, i forhold til en rygestopstrategi? • 24 Hvad skal der til for at denne gruppe bliver gode ambassadører? 25 #7 West og COM B modellen Set igennem COM-B modellen, så kan Kapacitet forstås som det, der blandt andet udvikles af Røgfrit København og Kræftens Bekæmpelse, herunder materialer og apps, som skal styrke elevernes evne til ÆNDRING AF FRISØRSKOLENS RYGEKULTUR Selvom Robert Wests analyse af rygeadfærd og afhængighed Personaer som udgangspunkt for adfærdsindsigter og skaber et solidt udgangspunkt for intervention og forandring kommunikation (se tidligere afsnit), mener vi at der stadig er en del Vi mener, at der ligger et potentiale i at gøre kommunikationen, ubesvarede spørgsmål i henhold til den praktiske facilitering: og i bred forstand beslutningsarkitekturen omkring Hvordan etablerer man en ny identitet? Hvordan skaber man rygergruppen, mere individualiseret på basis af personaer. en sundhedsprofil som målgruppen kan relatere til? Hvordan Rygere er på mange måder ikke ens og derfor er det oplagt, kommunikerer man bedst muligt med målgruppen? Hvordan at en kvalitativt funderet indsats vil kunne ramme sin formidles den professionelle hjælp og rådgivning? Hvordan målgruppe mere præcist. motiverer man målgruppen til at deltage i rygestopkurser? I et eventuelt senere projekt, vil vi anbefale, at de skitser til Vi mener, at det er væsentligt at besvare disse spørgsmål, personaer, som er præsenteret tidligere i denne rapport, før en virksom strategi kan forventes at tage form. bliver uddybet og fyldt ud på baggrund af en serie grundige Selvom West udlægger hvilke typer af interventioner undersøgelser. Målet med dette er, at få en indsigt, der som er væsentlige for at komme en afhængighed til livs, omend den ikke beskriver en enkelt ryger helt præcist, forbliver spørgsmålet om hvordan disse interventioner dog beskriver en række fællestræk på tværs af en gruppe implementeres på en effektfuld måde stadig ubesvaret. rygere – fællestræk som kvantitativ data ikke kan forventes Dette vil vi give et par bud på i nærværende afsnit, ved at at indfange. En kvalitativ indsigt vil være værdifuld i afdække de specifikke potentialer vi ser på Frisørskolen. bestræbelserne på at forstå adfærd, motivation, norm- og 7.1 Potentialer værdisæt, idealer med videre. Som beskrevet tidligere, findes der væsentlige potentialer i hver gruppe af rygere, som har En grundlæggende pointe, som vi gerne vil indlede dette betydning for den konkrete strategi; om eleverne ser sig som afsnit med er, at en positiv forandring i Frisørskolens afhængige, om de er fysisk afhængige af nikotin eller om det rygekultur ikke kan forventes, hvis der ikke iværksættes primært er en psykisk afhængighed etc. Hvis disse skitser en helhjertet proces, som både inkluderer praktisk-fysiske gøres til fuldendte personaer, med interesser, værdier, forandringer og mere langsigtede identitetsmæssige forbilleder med mere, vil det være muligt at målrette forandringer. kampagnematerialet på skolen endnu bedre. 26 at klare et rygestop-forløb. Motivation kommer fra menneskets reflekterede selv. Derfor er det vigtigt at gøre motivationen til elevernes egen. Dette vil vi gerne bidrage til, ved at skabe flere sundhedsmarkører på skolen som henvender sig til målgruppen og fokuserer på eksempelvis skønhed. Motivationen må tage udgangspunkt i det, der driver denne målgruppe. Igen er det vigtigt, at motivationen ikke tilskyndes i form af løftede pegefingre, men derimod ved hjælp af identifikation. Dog må den løbende motivation under et rygestop tage udgangspunkt i den ekspertviden som er knyttet til det specifikke forløb. Mulighed ser vi som dét at gøre valget om at blive røgfri nemmere og mere tilgængeligt. I forhold til målgruppen vil det måske være en fordel at kunne imødekomme mere spontane overvejelser/beslutninger om et rygestop – at gribe momentet inden det forsvinder. Man kunne derfor overveje at ændre på proceduren omkring tilmelding til rygestopkurser og selve kursets form. En ny identitet – en helhjertet kulturforandring så den er mindst muligt synlig. Robert West skriver, at sociale normer har stor betydning I forlængelse af dette vil vi lægge op til en anden diskurs for om man bliver afhængig og om hvorvidt man kan komme end den man møder i Frisørskolens nuværende entré, ud af sin afhængighed. Sociale normer hænger sammen eksemplificeret i følgende associative ord: med fælles identiteter, hvorfor vi mener at det er vigtigt at skabe mulighed for en ny fælles identitet for Frisørskolens Sundhed, cancer, lungefunktion og konsekvenser elever gennem det de har tilfælles; skolen og fagligheden. erstattet med ord som Herigennem kan de sociale normer på sigt ændres. Man Sundhed, skønhed, faglighed og velvære.16 bliver dog nødt til at have in mente, at mange allerede er en del af en række sociale normer uden for skolen, som Der er altså et potentiale i at skabe en mere positivt er svære at ændre på gennem en indsats på Frisørskolen. orienteret interventionsstrategi. Vi foreslår at overtalelsen i De unges identitet er en foranderlig størrelse i denne periode sin kommunikationsform baseres langt mere på incitament af deres liv, og Frisørskolen bliver medskaber af denne end på negative sanktioner, gennem blandt andet positive kontinuerlige identitetsskabelse, og har derfor også en rollemodeller. Herudover vil et langt mere subtilt udtryk potentiel mulighed for aktivt at påvirke den. Det handler være anbefalelsesværdigt. Vi mener at det overordnede om at skabe en faglig identitet omkring de forskellige potentiale ligger i at redefinere Frisørskolens identitet ved linjer på Frisørskolen, som knytter an til spørgsmålet om hjælp af ændringer i det fysiske miljø, og ved hjælp af en sundhed. Denne identitet skal dog tale til de unge på de specifik formidling tilegnet henholdsvis de faglige linjer og unges præmisser, og ikke baseres på restriktioner, forbud og forskellige personaer som eksisterer på skolen. pegefingre. I stedet vil vi anbefale at fokusere på at inspirere og prime15 eleverne i retningen af en sundhedsidentifikation, knyttet til deres fag og til skolen. Det er derfor også i denne henseende at foretrække, at rygningen kommer om i gården, 16 Det er ikke et tilfælde, at ordet sundhed optræder i begge sætninger. Konteksten omkring et ord bestemmer dets tolkning, og 15 Dette refererer til begrebet priming, som blev beskrevet i det tidligere afsnit om nudging. sundhed kan som eksemplet viser både virke henholdvis inspirerende og som et puritansk og begrænsende dogme. 27 Lærergruppen I forbindelse med implementeringen af en helhjertet fremtidig strategi, så bør det samlede lærerkollegium inddrages positivt som medspillere og deltagende aktører, Gården og generelt re-design Der skal ske en række håndgribelige forandringer, for at sandsynliggøre at rygerne vil begynde at bruge rygegården. Disse forandringer vil kræve et eller flere skift i den gældende politik, men det er vores samlede vurdering, at den nuværende nul-tolerance strategi ikke opnår det ønskede resultat, men i stedet fastholder en række negative forhold omkring skolen og rygning. Et lækkert og indbydende gårdmiljø vil gøre, at der rent faktisk er andet at lave udenfor end at ryge. Dette vil ikke kun tiltrække rygerne til gården, men også give mulighed for at designe dette gårdmiljø, så det appellerer til ikkerygende sociale handlinger. For nuværende har eleverne ingen incitamenter til at gå udenfor, og den friske luft associeres derfor udelukkende med rygning. I øjeblikket har Frisørskolen sat sig i en position, hvor det ikke lykkes at tage hånd om rygesituationen. Hvis gården designes og kan tiltrække rygerne, så kan gården også danne basis uanset om disse er rygere eller ej. Dette er en nødvendig forudsætning for at få den opbakning bag forandringerne, som kan hæve strategien op over en klassisk rygestopdiskurs og ind i en generel og ny identitet omkring sundhed, positive tilvalg etc.. En ikke ubetydelig følgeslutning af denne strategiske retning er, at gøre en indsats for at skabe et særligt rygeområde for de rygende lærere, eksempelvis på svalegangen.17 Der er to argumenter for dette potentielle brud med nul-tolerance overfor de rygende lærere. For det første rollemodelsproblematikken, hvilket består i at skabe rummet for, at disse lærere kan ryge uden at fremstå som direkte rollemodeller. Dernæst behovet for at indlemme de rygende lærere i skolens rygepolitik, frem for blot at ekskludere dem og sidestille dem med eleverne. Dette kan nemt føre til en ukonstruktiv intern relation og positionering. 17 Frisørskolen har på 2.sal en svalegang, der med enkelte omstruktureringer kan gøres til et rygeområde for en begrænset for sundhedsbevidstliggørende nudges. Dette bygger på gruppe rygere, såsom lærergruppen. Vi har her særligt tanke på den samme teori og tankesæt som Frisørskolens opsætning ende af svalegangen, der løber forbi et kontor, og ikke den del, der af bevægelsesøvelser og hulahopringe, men vil kunne passerer et af kosmetikernes store undervisnings- og behandlingsrum. gøres mere helhjertet og overbevisende ude i den fri luft. Herudover vil det være et fornuftigt og konsistent træk at flytte askebægeret foran hovedindgangen om i gården. Rygernes eksistens er, og vil i en betragtelig grad forblive, en realitet, men hvis de bruger gården, så vil de dermed blive fjernet fra hovedindgangen hvor de er med til at definere Frisørskolens umiddelbare image. En attraktiv gård er imidlertid ikke nok. En nemmere adgang til gården er afgørende, hvis eleverne skal gide at gå derom for at ryge, og der må etableres en form for adskillelse imellem de rygende frisørskolelever og de legende børn fra privatskolen. Derudover er en mere letaflæselig skiltning nødvendig. Også her vil nudge-relateret positiv psykologi være et fornuftigt basis for design, frem for de forbud og løftede pegefingre, som dominerer Frisørskolens nuværende skiltning. Hvis det lykkes at trække de fleste rygere om i gården vil det samtidig løse de ulmende nabokonflikter, og hermed fjerne 28 rygning som emne og gene for nabolagets interessenter. 29 Opsummering Kompromisset som udgangspunkt for forandring og modet på store forandringer Dette pilotprojekts samlede strategiske anbefaling beror på to generelle forudsætninger, hhv erkendelsen af behovet for en mere nuanceret fremgangsmåde end den hidtidige nul-tolerance politik, og villigheden til at gå helhjertet ind i implementeringen af en ny strategi. #8 For at opsummere fremhæver vi disse centrale og konkrete forandringspotentialer: • SKALERINGSPOTENTIALER At forbedre adgangen til gården og gøre denne mere attraktiv. Dette vil indebære at undersøge forskellige muligheder for at etablere en ny udgang til gården, som rygerne vil kunne benytte. • At indrette gården på en måde, der inviterer til sund og rekreativ væren, frem for blot rygning. • At lave en form for adskillelse i gården, mellem de rygende frisørskoleelever og de legende børn fra privatskolen. • At re-designe skiltning på Frisørskolen, med henblik på den samlede strategi som præsenteret her. • At re-definere Frisørskolens image og miljø ud fra positive idealer, som kan forlene elevoplevelsen og fagligheden med værdier, der står i kontrast til rygning og kulturen omkring samme. • At tilpasse rygestoptilbud og kommunikation til kvalitativt definerede personaer, for herved at opnå et bedre match mellem rygestoptilbud og den store procentdel af rygerne, der efter eget udsagn går med planer om at holde op med at ryge. Eksempel på nudge-skiltning fra Københavns Lufthavn. • At sikre et enigt og involveret lærerkollegium som udgangspunkt for forandring. Dette pilotprojekt bygger på den forudsætning, at indsigter Vi definerer de ønskede mikrohandlinger og lokaliserer i adfærd og et bredt perspektiv på konteksten omkring hermed centrale udviklingspotentialer fra den hidtidige en given adfærd, såsom rygning, er nødvendige for at adfærd til den fremtidigt ønskede adfærd. Dette faciliterer kunne formulere og iværksætte en god og virkningsfuld en effektiv intervention. forandringsproces. Det metodiske udgangspunkt for Vores metode er kendetegnet ved at bygge bro mellem dette pilotprojekt og dets intenderede hovedprojekt er forskningsbaserede indsigter, det specifikke miljø og den reproducerbart og kan opsummeres i følgende overskrifter: gældende adfærd. 1. Udgangspunkt for projekt Vores fokus i nærværende rapport er specifikt orienteret • Den ønskede adfærd defineres i samråd med klienten/ omkring den unikke målgruppe som eleverne udgør på institutionen. Frisørskolen CPH WEST og det nuancerede problemfelt • Kortlægning af problematikker. som er at finde netop her. Rygeadfærden på Frisørskolen • Evaluering af klientens hidtidige strategi. vil forventeligt være sammenlignelig med andre erhvervsuddannelser på en del punkter: det drejer sig om 2. Adfærdsobservation og -analyse unge mennesker, der hersker en udpræget rygekultur, der er • Mikrohandlinger defineres, på baggrund af den en stor udskiftningsfrekvens blandt eleverne o.l. Derudover iagttagede adfærd. vil potentialerne knyttet til de kvantitative data, som inddeler Indsamling af kvantitativ data som et vidensmæssigt rygerne i forskellige grupper, også være relevante for andre fundament. ungdomsuddannelser, og anvendelige i forhold til en mere Indsamling af kvalitativ data med henblik på at skitsere nuanceret kampagnestrategi. De kvalitative data, som vil personaer. lægge til grund for den endelige udvikling af personaer, Interessentinterviews med inddragelsesproces som kan forventes at variere fra sted til sted. mulighed. I vores analyse af Frisørskolens rygestopstrategi og • • • anvisning af potentialer, peger vi på metodiske greb 3. Helhedsorienteret løsningsmodel 30 som anvendes i nudging: handlingsanvisning, synlighed, 31 materiel understøttelse, priming, og forskellige overtalelsesstrategier. Disse metodiske greb skal blandt andet medvirke til at forbedre rygestopkampagner på Frisørskolen, i henhold til de forskellige rygergrupper. Ved at anvende disse metodiske greb, vil skiltning, strategisk opsætning af kampagnemateriale, tilmeldelsesprocedurer til rygestopkurser, kursernes form osv. kunne forbedres, og fungere som en slags prototyper, som kan anvendes på andre institutioner – dog i samspil med institutionens konkrete målgruppe og miljø. Således vil en del af de løsninger som udvikles i et eventuelt hovedprojekt kunne reproduceres, i sin form, til andre erhvervsskoler og ungdomsuddannelser. Der er med andre ord basis for en frugtbar viderebygning på fundamentet af dette relativt spartanske pilotprojekt, ikke bare i form af et senere hovedprojekt på Frisørskolen, med prototypeudvikling og implementering af konkrete løsninger, men også i undersøgelser af KRAM-relaterede problematikker på andre uddannelsesinstitutioner og lignende. Der foreligger en righoldig litteratur, som understøtter behovet for interventioner på eksempelvis den afhængighed som rygning er forbundet med. Der er imidlertid behov for stedsspecifikke analyser og målrettede løsningsmodeller, for at kunne forvente at en intervention rammer sit intenderede publikum i øjenhøjde. Udviklingen af personaer, som i dette pilotprojekt kun antyder potentialet, er et oplagt redskab til at målrette kommunikationen på frugtbar vis. Nudge-løsninger kan ikke stå alene i forhold til en så stærkt rodfæstet adfærd som rygning er, men kan understøtte og danne bro til de klassiske rygestoporienterede tilbud. Nudging er med andre ord en oplagt medspiller, som kan bidrage til at få flere tvivlere til at reflektere over deres rygning, og give et rygestoptilbud en ekstra chance. 32 34
© Copyright 2024