1. No category

Dialogfællesskaber for levende evalueringer
Evaluering af en alternativ evalueringsform anvendt på
dagtilbudsområdet i Ballerup Kommune i 2013/14
Februar 2015
1
Indholdsfortegnelse
1.
Resumé ......................................................................................... 3
2.
Indledning..................................................................................... 5
3.
Evaluering af en evalueringsform .................................................. 6
4.
Pædagogisk læreplan i dagtilbud .................................................. 8
5.
Dialogfællesskab ......................................................................... 11
6.
Dialogfællesskaberne som evaluering af læreplaner ................... 15
7.
Dialogfællesskabers evne til at skabe dialog ............................... 21
8.
Videndeling ................................................................................. 25
9.
Indsigter og nye handlemåder .................................................... 33
10.
Andre forhold .............................................................................. 38
11.
Konklusion .................................................................................. 41
Bilag
Bilag 1:
Rammer for dialogfællesskab om kvalitet i det pædagogiske
arbejde på dagtilbudsområdet
Bilag 2 a, b og c
Invitationer til de tre dialogfællesskabsaftener
Bilag 3:
Metode
2
1.
Resumé
Denne evalueringsrapport handler om dialogfællesskaberne, der blev gennemført på
dagtilbudsområdet i Ballerup Kommune over tre aftner i efteråret 2013 og foråret 2014.
Formålet med dialogfællesskaber var at afprøve en mere levende, fortællende, direkte og
dialogisk form for evaluering på dagtilbudsområdet. I dialogfællesskaberne deltog
pædagoger, ledere, forvaltningen, politikere, forældre og BUPL.
Denne evalueringsrapport er udarbejdet på baggrund af interviews med pædagoger,
dagtilbudsledere, centerchef, direktør, politikere, BUPL og forældre. Herudover er
gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de pædagoger, ledere og forældre, som
var tilmeldt dialogfællesskaberne.
Konklusionen er helt overordnet, at dialogfællesskaberne har bidraget til videndeling på
området. Der er generel enighed om, at deltagerne har fået en viden ved
dialogfællesskaberne, som de ellers ikke ville have haft mulighed for at få.
Konklusionen er også, at der er skabt dialog på langs og på tværs af styringskæden. Der er
dog også plads til forbedring af dialogen. Flere er inde på, at det er noget, vi skal øve os i,
og at dette kan blive udviklet yderligere i en næste generation af dialogfællesskaberne.
Første generation har været præget af, at det var en helt ny måde at fremlægge sin
pædagogiske praksis på.
En gevinst ved dialogfællesskaberne er den anerkendelse af deres faglighed, som
pædagogerne har fået. Pædagogerne giver i den grad udtryk for at være blevet set og hørt
som faggruppe ved dialogfællesskaberne. De pædagogiske refleksioner er blevet prioriteret
og har fået lov til at fylde ved planlægningen af fremlæggelserne. Det at skulle vise og
fortælle om sin praksis på denne måde appellerer tydeligvis til faggruppen og har givet liv til
de teoretiske diskussioner i institutionerne om, hvorfor de gør som de gør, og hvilken effekt
det har.
Et af dialogfællesskabernes svageste punkter er, at de i mindre grad har fungeret som
evaluering af læreplanerne. Det er blevet tydeligt i processen, at der er stor forskel på,
hvilken evalueringspraksis, der er i de forskellige dagtilbud, og hvad man forstår ved en
evaluering. Dialogfællesskaberne har først og fremmest tjent som en fremlæggelse af
evalueringer. Dvs. dialogfællesskaberne i højere grad har været en dokumentationsform
end en egentlig evaluering. Der er dog ingen tvivl om, at dialogfællesskaberne som
dokumentationsform har bidraget til evalueringen og i mange tilfælde har tilføjet processen
en energi og et engagement, som tidligere evalueringer ikke har gjort. Nogle steder har den
også tilføjet arbejdet med de pædagogiske læreplaner en ekstra dimension.
En anden svaghed er, at der kun er få eksempler på konkrete nye handlinger i
dagtilbuddene som direkte og efterfølgende effekt af dialogfællesskaberne. Den forandring,
dialogfællesskaberne har medført, vedrører primært processerne omkring de pædagogiske
3
læreplaner i egen institution og knytter sig især til forberedelsen af egen workshop. Der
ligger en vigtig opgave for lederne i forhold til at udnytte den hjembragte viden til udvikling
af egen pædagogisk praksis.
En tredje svaghed er, at den viden, der blev formidlet i dialogfællesskaberne ikke er
fastholdt. Det betyder, at var man ikke til stede, har man ikke den viden om evaluering af
læreplaner, som blev fremlagt i de enkelte workshops. Samtidig savnes et samlet overblik
og en rød tråd på tværs af området.
Endelig peger evalueringsrapporten på en række forhold, som man bør tage med i
betragtning ved videreudvikling af, hvordan de pædagogiske læreplaner fremover skal
evalueres.
Læsevejledning
Indledningsvis er en præsentation af baggrunden og lovgivningen for evalueringen samt en
beskrivelse af, hvordan dialogfællesskaberne var organiseret (kapitel 2-5).
Rapporten er herefter opbygget over de fire formålstemaer, der var opstillet for
dialogfællesskaberne (kapitel 6-9). Hvert formål har sit eget kapitel:
1.
2.
3.
4.
Evaluering af læreplaner
Videndeling
Dialoger - på tværs og langs ad styringskæden
Indsigter og nye handlemuligheder.
Kapitlerne indledes med en beskrivelse af det umiddelbare indtryk fra interviews og
spørgeskemaundersøgelse. Det skal læses som en opsamling på hele kapitlet. Herefter
kommer en analyse af materialet, hvor de forskellige perspektiver fremgår. Kapitlerne
afsluttes med et afsnit med ”opmærksomhedspunkter fremadrettet”, der opsamler
forhold, der bør overvejes i en videreudvikling af dialogfællesskaberne.
Herefter kommer et kapitel (10) med andre forhold, der er trådt tydeligt frem i materialet.
I dette kapitel behandles ressourceforbruget, professionsstolthed og styringskæden.
Rapporten afsluttes med en konklusion (kapitel 11).
4
2.
Indledning
Forskning og forsøg med nye styrings- og evalueringsformer
I 2010-12 deltog Ballerup Kommune sammen med Frederikssund Kommune i et forskningsog udviklingsprojekt: ”Den nye meningsfulde kvalitetsudviklingsdialog inden for
daginstitutionsområdet for Børn og Unge”, der handlede om at arbejde med at skabe dialog
på tværs af styringsniveauer på dagtilbudsområdet. Projektet var finansieret af BUPLs
forskningsfond. Der blev eksperimenteret og gået nye veje med, hvordan man på en mere
meningsfuld måde kan dokumentere, evaluere og kvalitetsudvikle det pædagogiske arbejde
på dagtilbudsområdet. Det blev i projektets regi afprøvet ved forskellige dialogformer og et
mere direkte samspil mellem områdets aktører, pædagoger, børn, forældre,
forvaltningsansatte og politikere. Projektet udsprang af debatten om kvalitet og ledelse i
den offentlige sektor i relation til ”Kvalitetsreformen 2007”. Projektet var et af en hel række
projekter, der skulle forny designet af tælleregimerne og dokumentationen af den faglige
kvalitet. Projekterne blev gennemført af såvel kommuner som interesseorganisationer.
Forskningsprojektet er beskrevet i den afsluttende rapport, ”Nye muligheder for
samarbejde i styring og organisering af dagtilbud?”1
Fra Ballerup Kommune deltog to institutioner (børn, pædagoger, forældre og ledelse)
sammen med forvaltningsledelsen og Socialudvalget. Herudover deltog tre institutioner i et
lokalt udviklingsprojekt, der arbejdede sideløbende med forskningsprojektet, og
medarbejdere herfra deltog også i projektets styringslaboratorier.
Lokal Ballerupmodel: Dialogfællesskaber
På skuldrene af erfaringerne fra dette forsknings - og udviklingsprojekt voksede en lokal
Ballerupmodel frem: ”Dialogfællesskaber for levende evalueringer”.
I juni 2013 besluttede Socialudvalget, der dengang havde ansvaret for Ballerup Kommunes
dagtilbud, at man ville bygge videre på erfaringer fra forskningsprojektet ved i første
omgang, at lade dialogerne være omdrejningspunktet for en mere meningsfuld og
nuanceret evalueringspraksis af arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
Dialogfællesskaber blev betegnelsen for denne mere levende, fortællende, direkte og
dialogiske form for evaluering på dagtilbudsområdet, der nu skulle afprøves og
gennemføres i løbet af efteråret 2013 og foråret 2014. Rammerne for dialogfællesskaberne
er beskrevet i bilag 1: ”Rammer for dialogfællesskab om kvalitet i det pædagogiske arbejde
på dagtilbudsområdet”.
Dagtilbudsområdet hører siden januar 2014 til i Børne- og Skoleudvalgets regi.
1
Pernille Hviid og Mie Plotnikof, Københavns Universitet og CBS, 2012.
Rapporten kan downloades fra http://openarchive.cbs.dk/.
5
3.
Evaluering af en evalueringsform
Evaluering af en evalueringsform
Denne evaluering handler om dialogfællesskaber, som de er tilrettelagt og gennemført i
2013/14. Man kan sige, at det er en evaluering af en evalueringsform, vel at mærke en
alternativ evalueringsform. Evalueringen her vil se på, hvordan dialogfællesskaber har
været tilrettelagt og gennemført. Indsats og udbytte – set fra forskellige perspektiver. Hvad
var målene, og er de blevet indfriet? Styrker og svagheder?
Formålet med evalueringen er at skabe grundlag for en politisk beslutning om fremtidig
evalueringsmodel og dokumentation på dagtilbudsområdet i Ballerup Kommune.
Det er en forhåbning, at evalueringsrapporten kan være et godt baggrundsmateriale til at
kunne træffe denne beslutning, derved at rapporten
fremdrager væsentlige erfaringer, vinkler og hovedkonklusioner fra denne første
generation af dialogfællesskaber
peger på forhold – styrker og svagheder – der bør tages med i overvejelse i forhold
til en fremtidig model
har et blik for, hvordan oplevelsen og vurderingen kan variere i forhold til egen
position i styringskæden på dagtilbudsområdet – en variation, der eventuelt kan
påvirke fremtidige konstruktioner
ser på potentielle forbedringsmuligheder for dialogfællesskaber, bl.a. med
forskellige bud på, hvordan man kan imødegå nogle af de aspekter, hvor der kan
noteres kritik eller svagheder.
Der lægges således op til, at Børne- og Skoleudvalget på baggrund af rapporten kan træffe
beslutning om, hvordan projektet kan fortsættes og udvikles.
Kort om tilrettelæggelsen af denne evaluering
Evalueringen er udarbejdet af interne konsulenter i Center for Skoler og Institutioner og er
forsøgt udarbejdet så objektivt som muligt.
Nærværende evalueringsrapport er tilrettelagt med særligt fokus på de fire formål med
dialogfællesskaber, som er oplistet i det beslutningsgrundlag, det politiske udvalg i juni
2013 traf beslutning på baggrund af (se bilag 1). Dialogfællesskaber skulle ifølge
beslutningsgrundlaget afprøves som et redskab og en metode til
1) Evaluering af læreplaner
2) Videndeling
3) Dialoger - på tværs og langs ad styringskæden
4) Indsigter og nye handlemuligheder.
6
Evalueringsrapporten ser derfor specifikt på, hvordan de forskellige deltagere oplever og
vurderer disse fire forhold. Derudover uddrages andre temaer og forhold, som er trådt
særligt frem ved interviews, fx professionsstolthed, brud på styringskæden, dialogfællesskabets mundtlige form versus en skriftlig evaluering, ressourceforbrug etc.
Evalueringen bygger på tre former for data:
1) Skriftlige dokumenter som fx dagtilbudsloven, rammebeskrivelse af
dialogfællesskaber mm.
2) Interviews med udvalgte aktører og deltagere – fra pædagoger til politikere
3) Spørgeskemaundersøgelse med dagtilbudsledere og -medarbejdere
Man kan i bilag 3 læse mere om, hvordan denne evaluering har været designet og
tilrettelagt. Ét forhold er dog godt at kende inden videre læsning. Det drejer sig om, at
besvarelsesprocenten på spørgeskemaundersøgelserne er utilfredsstillende lav. Et
spørgeskema til forældrene resulterede fx i blot tre besvarelser, hvorfor vi har valgt at se
bort fra disse. Besvarelsesprocenten fra dagtilbudsledere og -medarbejdere er henholdsvis
22 og 15 procent.
Det er ikke en så høj svarprocent, at vi med sikkerhed kan sige, hvordan ledere og
medarbejdere forholder sig til dialogfællesskaberne. Vi har dog valgt at inddrage svarene
fra sidstnævnte undersøgelse, da vi vurderer, at de giver et indtryk af holdningen blandt
ledere og medarbejdere.
Det primære datagrundlag for analysen er derfor de mange fyldige kvalitative interviews.
”Så jeg synes også, at vi skal anerkende, at det her var et
forsøg på at finde ud af, om og hvad dialogfællesskaber kan.
Og i den ånd skal man jo også evaluere på det.”
(Direktør)
7
4.
Pædagogisk læreplan i dagtilbud
Pædagogisk læreplan
Efter dagtilbudsloven skal det enkelte dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan, der
beskriver dagtilbuddets mål og metoder for børnenes læring indenfor seks temaer:
1) Alsidige personlig udvikling
2) Sociale kompetencer
3) Sproglig udvikling
4) Krop og bevægelse
5) Naturen og naturfænomener
6) Kulturelle udtryksformer og værdier.
Formålet med den pædagogiske læreplan er at give dagtilbuddene et konkret redskab til at
fremme børns trivsel, læring og udvikling af kompetencer. Læreplanen skal desuden
forholde sig til, hvordan dagtilbuddet arbejder med sårbare og udsatte børn.
I de 10 år, der er gået, siden den pædagogiske læreplan blev indført ved lov i 2004, er et
mere målrettet arbejde med børns læring blevet en naturlig og integreret del af
dagtilbuddenes arbejde.
Evaluering og eventuel revidering af læreplanen
Begrebet evaluering bruges i talrige sammenhænge og defineres derfor med forskellig grad
af kompleksitet. Hverdagsagtigt bliver det brugt om det, vi alle gør, når vi tænker over,
hvad vi lige gjorde, og vurderer, om det var godt eller skidt.
Peter Dahler-Larsen tager i bogen Evalueringskultur - et begreb bliver til (Dahler-Larsen,
20062) afsæt i Vedungs definition og fremhæver og uddyber fire betydningsfulde
karakteristika ved evaluering:




Evaluering skal være systematisk
Evaluering involverer en vurdering
Evaluering i offentlig virksomhed omhandler det offentlige anliggende
Evaluering skal føre til praktiske handlinger.
2
Kilde: Artiklen er fra 11.09. 2013 og hentet fra Undervisningsministeriets hjemmeside d. 12.08. 2014:
http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Inspiration-tilevaluering/En-introduktion-til-begrebet-evaluering?smarturl404=true
8
I Ballerup Kommunes guide til udarbejdelse af læreplaner er evaluering defineret således:
Evaluering er en faglig vurdering af arbejdet. Det er en del af pædagogisk arbejde, som
forholder sig refleksivt til mål, proces og resultat, gerne med henblik på at kvalificere dette.
Det er væsentligt, at dagtilbuddet udvikler en evalueringskultur, som tager udgangspunkt i et
refleksivt læringsperspektiv. Et perspektiv der vurderer barnets behov og sætter sig ind i,
hvordan livet i dagtilbuddet opleves af barnet.
Evalueringskultur er fælles værdier, holdninger, viden og handlinger, der omhandler det
pædagogiske personales arbejde med evalueringsprocessen, herunder dokumentation,
refleksion og analyse.
Evaluering skal være en systematisk, dialogbaseret, refleksiv og læringsrettet proces, hvor
udvalgte dele af det pædagogiske arbejde nysgerrigt undersøges, afprøves, dokumenteres og
analyseres.
Det skal ske med henblik på at identificere og formulere troværdige argumenter, der kan belyse
en progression i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, udvikling og læring.
Evaluering forstås i denne sammenhæng som en faglig vurdering af arbejdet. Det er en
integreret del af dagtilbuddets pædagogiske arbejde at forholde sig refleksivt til mål, proces
og resultat – med henblik på at øge kvaliteten.
Evalueringen i dagtilbuddet foregår på to niveauer:

Den løbende evaluering
Foregår løbende og i tilknytning til det daglige arbejde, fx ved praksisnær forundring
og handling, iagttagelser, vurdering og erkendelse, sparring med kolleger/leder – og
foranlediger evt. mindre eller større justeringer.

Evaluering af læreplanen hvert andet år
Mindst hvert andet år skal der ifølge dagtilbudsloven foretages en evaluering af den
pædagogiske læreplan. Formålet er, at ledelse og medarbejdere i dagtilbuddet
skaber ny viden om deres eget pædagogiske arbejde; en viden, der skal bruges til
udvikling og synliggørelse af arbejdet.
Denne evaluering (hvert andet år) er en overordnet fortælling, der vurderer
dagtilbuddets pædagogiske arbejde og resultater inden for et fagligt begrundet
selvvalgt fokusområde fra den pædagogiske læreplan.
Evalueringen forholder sig til børns trivsel, udvikling og læring indenfor det valgte
fokusområde og tager bl.a. afsæt i faglige vurderinger og erfaringer opsamlet fra
”den løbende evaluering”.
9
Evalueringen er systematisk og reflekterende og sætter ord på de antagelser, der
ligger bag det pædagogiske arbejde ved at undersøge og forholde sig til stedets
pædagogiske praksis: ”Gør vi, hvad vi tror, vi gør?” og ”Virker det vi gør, som vi tror
det virker?”
Med til evalueringsprocessen hører dokumentation, refleksion og analyse.
Revidering af læreplanen: Læreplanen skal ifølge dagtilbudsloven revideres ved væsentlige
ændringer i dagtilbuddet. I den forbindelse skal der i den reviderede læreplan angives,
hvordan dagtilbuddet vil følge op på resultater, der kræver opfølgning.
Politikernes styring af dagtilbudsområdet
Efter dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen godkende den pædagogiske læreplan. Det
indebærer også en ny godkendelse, når læreplanen nyudvikles eller revideres væsentligt.
Ydermere skal kommunalbestyrelsen mindst hvert andet år drøfte evalueringerne af de
pædagogiske læreplaner og på den baggrund beslutte eventuel opfølgende handling fra
kommunalbestyrelsens side.
I Ballerup varetages dette siden januar 2014 af Børne- og Skoleudvalget.
Men loven foreskriver ikke på hvilken måde, der skal evalueres, ligesom der heller ikke er
centralt fastsatte krav til, hvordan evalueringen skal formidles til kommunalbestyrelsen.
I Ballerup Kommune er det som nævnt besluttet, at evalueringen i 2013/14 finder sted i
dialogfællesskaber, dels i en proces internt i dagtilbuddet og dels på en workshop i
dialogfællesskab mellem politikere, ansatte i forvaltningen, ledere, pædagoger og forældre.
Dialogfællesskabet er dermed – i sin eksperimenterende form – den primære informationskilde og videreformidling til Børne- og Skoleudvalget om de respektive dagtilbuds
evaluering af de pædagogiske læreplaner.
Derudover har Børne- og Skoleudvalget andre styringsinstrumenter i forhold til at kende og
sikre kvaliteten i kommunens dagtilbud. Dels uddelegeret overordnet ledelse til Center for
Skoler og Institutioner (C-SI) med centerchefen i spidsen og pædagogiske konsulenter til
rådighed. Og dels det dialogbaserede pædagogiske tilsyn, der finder sted hvert andet år og
varetages af konsulenter i C-SI og afrapporteres til Børne- og Skoleudvalget.
10
5.
Dialogfællesskab
Som sagt skal de pædagogiske læreplaner ifølge dagtilbudsloven evalueres hvert andet år.
Frem til etableringen af dialogfællesskaberne har pædagoger og ledere i Ballerup Kommune
dokumenteret arbejdet med børns læring i skriftlige rapporter, hvorefter forvaltningen har
analyseret og tolket dem, inden politikerne i Socialudvalget fik materialet.3
Styringskæden
Styringskæden er skitseret i nedenstående figur.
Politikker
Budget
Godkendelse
af læreplaner
Politisk
niveau
Orienteres
om tilsyn
Drøfter
evaluering af
læreplaner
Lovgivning og
krav fra borgere,
stat, KL, region
med flere
LUS
Direktør/
chef
Tilsyn
Dokumentation
og evaluering
Forældrebestyrelse
Dagtilbudsleder
Opfølgning
MUS
Medarbejdere
Børn
Oplevelsen har været, at vigtige informationer kunne gå tabt gennem styringskæden, og at
der kan være lang vej mellem den beskrivelse af den pædagogiske praksis, som politikeren
får i hænderne og det, der reelt er foregået i den konkrete praksis i dagtilbuddet.
De pædagoger, ledere, politikere, forvaltningsfolk osv., der var engageret i projektet om
nye styringsformer havde et stort ønske om at fremme den direkte dialog om kvaliteten i
det pædagogiske arbejde på tværs af børnestemmer, fagsprog, styringsrationaler og
politiske interesser.
3
”Rammer for dialogfællesskab om kvalitet i det pædagogiske arbejde på dagtilbudsområdet”
11
En række aktører udviklede: ”Rammer for dialogfællesskab om kvalitet i det pædagogiske
arbejde på dagtilbudsområdet”, som blev godkendt af Socialudvalget i juni 2013.
Det er baggrunden for, at der i efteråret 2013 og foråret 2014 blev afviklet i alt tre
dialogfællesskaber med deltagelse af politikere, ledere og medarbejderrepræsentanter fra
samtlige dagtilbud, direktør, centerchefer og konsulenter fra Centrene for Skoler og
Institutioner samt Børne- og Ungerådgivning, forældrerepræsentanter, Sundhedsplejen og
de faglige organisationer.
Dagtilbudsområdet hørte i efteråret 2013 under Socialudvalget, hvorfor dette udvalg var
inviteret. Pr. 1.1. 2014 overgik dagtilbudsområdet til Børne- og Skoleudvalgets
kompetenceområde, så i foråret 2014 var det dette udvalg, der var inviteret.
Til hvert af de tre dialogfællesskaber
havde seks dagtilbud forberedt en
workshop med de konkrete
temaer/indsatser/mål i arbejdet med
den pædagogiske læreplan, som de
ønskede at dokumentere og evaluere.
Den enkelte workshop var typisk bygget
op med et oplæg fra en eller flere
pædagoger om en eller et par konkrete
fortællinger fra hverdagen, der beskriver,
hvordan institutionen arbejder med
børns trivsel, udvikling og læring inden
for de seks læreplanstemaer. Oplæggene
indeholdt eksempler på både de
succesoplevelser og de dilemmaer,
der opstår undervejs samt formidling af
børnenes stemmer. Sideløbende eller
efterfølgende var der mulighed for dialog
med og blandt tilhørerne.
I bilag 1 ”Ramme for dialogfællesskab
om kvalitet i det pædagogiske arbejde på
dagtilbudsområdet”, er rammerne for
dialogfællesskabet mere indgående
beskrevet.
PROGRAM ved et af dialogfællesskaberne
17.00: Ankomst samt tilmelding til workshops
En let anretning
17.30: Velkomst v/ formanden for Børne- og
Skoleudvalget Peter Als
Kort introduktion til aftenens forløb i
dialogfællesskabet v/ konsulent Bibi
Baunkilde
17.45: Workshop første runde: Levende
fortællinger og dialoger om pædagogisk
praksis
18.30: Kaffepause
18.45: Workshop anden runde: Levende
fortællinger og dialoger om pædagogisk
praksis
19.30: Fri shopping mellem de 6 workshops.
Deltagerne har nu lejlighed til at besøge
alle workshops og lade sig inspirere af og
være i dialog med pædagoger og ledere i
dagtilbuddene
20.05: Afslutning på dialogfællesskabet v/
centerchef Ulla Blom Kristensen
20.15: Tak for denne gang
Dagtilbuddene var givet frie rammer i forhold til hvilken fortælling, de ville fremlægge,
hvordan de ville formidle, og hvordan de ville styre den efterfølgende dialog. Dog skulle
børnenes stemme inddrages.
Af invitationerne til dialogfællesskaberne (bilag 2a, b og c) fremgår en kort beskrivelse af de
enkelte workshops. I hver workshop var der mellem 10 og 25 tilhørere.
12
Deltagere:
Til hvert dialogfællesskab var inviteret:
- det politiske udvalg
- direktøren og chefen for området
- alle dagtilbudsledere
- to pædagoger fra alle afdelinger (de dagtilbud, som var på programmet, kunne
yderligere deltage med tre-fire pædagoger)
- to-tre forældre fra hvert dagtilbud.
- konsulenter og fagpersoner fra Center for Skoler og Institutioner, Center for Børneog Ungerådgivning samt Sekretariat for Udvikling og Kommunikation
- repræsentanter fra BUPL
Det var dagtilbudslederne, som sørgede for at formidle invitation og tilmelding til forældre
og pædagoger.
Nedenfor er en oversigt over de tilmeldte til de forskellige workshops. Der blev ikke
foretaget en registrering af, hvor mange der kom. Nedenstående giver derfor kun et
omtrentligt billede af hvor mange, der rent faktisk var til stede de tre aftner. Mange
personer har været til stede alle tre aftner, og tallet kan således ikke bruges til at sige noget
om hvor mange, der alt i alt har deltaget i et dialogfællesskab.
Oversigt over antal tilmeldte
Pædagoger, medhjælpere, assistenter, studerende
Pædagogiske ledere og stedfortrædere
Dagpleje
Ledere
Forvaltningsledelse
Forældre
Politikere
Center for Børne- og Ungerådgivning
Center for Skoler og Institutioner
BUPL
Øvrige
I alt
September
2013
65
5
7
8
3
20
3
0
5
2
1
119
April
2014
95
20
6
15
3
25
3
5
8
2
2
184
Maj
2014
60
15
7
13
3
10
3
11
7
2
2
133
13
Oversigt over temaer, som dagtilbuddene valgte at fremlægge
Børnehuset Kærlodden
Natur og naturfænomener
Børnehuset Nord- og Sydpolen
Børns sociale kompetencer
Børnehuset Valhalla
Børnekultur og børnestemmer
Børnehuset Sol og Mudder
Børns sproglige uvikling
Børnehuset Bispevangen
Børns medbestemmelse/Den alsidige personlige udvikling
Distrikt Østerhøj
Arbejdet med sprog gennem temaet ”De gamle dage”
Børnehuset Søndergården
Den enkelte og det fælles
Børnehuset Ved Skoven
Børns sproglige udvikling
Børnehuset Måløv By
Sans for samling
Distrikt Hede-/Magleparken
Børns sproglige udvikling og Natur og naturfænomener
Børnehuset Villa Kulla
Børnehuset Ellekilde
Bliver børn mere kompetente af at gå i storbørnsgruppe i
Villa Kulla?
Natur og naturfænomener
Børnehuset Grantoften
Børns sproglige udvikling
Distrikt Rugvænget
Brobygning via udeliv
Børnehuset Lilletoften
Kulturelle udtryksformer & Krop og bevægelse
Børnehuset Lundegården
Arbejdet med årgangsgrupper
Børnehuset Lundebjerg
Natur og naturfænomener
Dagplejen
Krop og bevægelse
14
6.
Dialogfællesskaberne som evaluering af læreplaner
Et af formålene med dialogfællesskaberne var evaluering af læreplanerne, jf.
dagtilbudsloven. I dette afsnit er en gennemgang af, hvordan deltagerne i analysen har
oplevet, at dialogfællesskaber (inkl. forberedelser hertil) opleves og praktiseres som en
evaluering.
Det umiddelbare indtryk
Der er stor forskel på opfattelsen af, hvorvidt dialogfællesskaberne fungerer som
evaluering. Medarbejderne er meget begejstrede, mens centerledelsen ser en række
problemstillinger i dialogfællesskaberne som evaluering.
Det er blevet tydeligt gennem interviewene, at der ikke er en ensartet opfattelse af, hvad
en evaluering er. Dette kan sandsynligvis forklare de store forskelle i opfattelsen af,
hvorvidt der er evalueret med læreplanerne.
Indtrykket fra medarbejderinterviewet er, at evaluering handler om at reflektere over
hvordan børnene responderer på de forskellige aktiviteter (får de det ud af det, vi gerne
vil?) og rette aktiviteterne til i forhold til børnegruppen. Blandt centerledelsen udtrykkes et
behov for evaluering på et mere overordnet niveau. Her er et større fokus på at få
overblikket over institutionerne og for at høre, hvordan institutionerne lykkes med at skabe
kvalitet og progression for børnene; et større behov for systematisk evaluering, som er
genkendelig på tværs af hele området.
Alle er enige om, at der er skabt god dokumentation af den pædagogiske praksis.
Evaluering - set fra forskellige positioner
Pædagogerne beskriver i interviewet evaluering som en løbende refleksion og tilretning af
de aktiviteter, man er i gang med. Pædagogerne fortæller, at de bruger forskellige
redskaber til at evaluere løbende. En del bruger et skema, der er udviklet af
evalueringsinstituttet EVA4. Andre har udviklet deres egne redskaber.
Pædagogerne siger i interviewet, at den
evaluering, som skulle fremlægges på et
dialogfællesskab, har været grebet an på den
måde, de sædvanligvis evaluerer på i dagtilbuddet, og at de mener, at det er lykkedes at
evaluere læreplanerne med dialogfællesskaberne.
Også spørgeskemaundersøgelsen understøtter, at
medarbejderne langt overvejende vurderer, at
det er lykkedes at evaluere læreplanerne med
dialogfællesskaberne.
Medarbejderes svar på
spørgsmålet:
I hvilken grad vurderer du, at det
lykkedes at evaluere de
pædagogiske læreplaner i din
institution via dialogfællesskabet?
I høj grad
I nogen grad
I ringe grad
Slet ikke
4
Danmarks Evalueringsinstitut EVA
15
Fordi evalueringen skulle fremlægges, fortæller pædagogerne i interviewet, er der dog gjort
mere ud af dokumentationen i form af indsamling af film, tegninger og andre produkter.
Ligesom fremlæggelsen har været præsenteret for kollegaer, der har givet feed back.
Pædagogerne oplever en stor grad af involvering af dem som fagprofessionelle i denne
måde at evaluere læreplanerne. I interviewet bliver metoden sammenlignet med de
tidligere skriftlige evalueringer. Der er forskel institutionerne imellem, men hovedindtrykket er, at der har været flere medarbejdere involveret i udarbejdelsen af denne
omgang evaluering af de pædagogiske læreplaner, og at den er blevet mere nærværende
og meningsfuld.
De tidligere evalueringer har typisk være drøftet på et personalemøde eller lignende og
herefter skrevet af lederen, som har sendt det til centeret, der har lavet en sammenskrivning, der er blevet forelagt det politiske udvalg. Ud fra pædagogernes perspektiv har
der med dialogfællesskaberne været en større inddragelse af flere medarbejdere i forhold
til, da det var en skriftlig evaluering.
I valget af tema og opbygning af
fremlæggelsen er pædagogerne er enige
om, at de har valgt at fremlægge gode
projekter. Dermed bliver det samlede
billede til den positive side. De taler om, at
det kunne være spændende, hvis det blev
naturligt at også turde fremlægge det der
var svært eller det problem, som de ikke
havde fundet løsningen på.
”Jeg ville ikke komme og fortælle om noget,
som ikke var gået godt. Men jeg ville gerne
komme og fortælle om noget, som ikke var
gået godt, men som vi havde opnået noget
med. Fordi at så har jeg ligesom vist, at jeg
igennem den vigtige refleksion. For det er
det, der for mig som pædagog er det vigtige
– refleksionen.” (Pædagog)
Lederne gav i interviewet udtryk for meget forskellige opfattelser af, hvad
dialogfællesskabet kan i forhold til evaluering af læreplaner. En leder mener, at det har
været meget betydningsfuldt for børnehuset at deltage i denne form for evaluering.
Modsat er der også en leder der mener, at dialogfællesskaberne ikke har meget med
evaluering at gøre.
Sidstnævnte udtrykker sig også kritisk på
baggrund af overvejelser om, at det let bliver
”Nogle er rigtig gode til at evaluere, og så
for snævert, fordi det er meget afgrænsede
er der nogle, der siger ”det gik da meget
godt” og klapper hinanden på skuldrene,
forløb, der bliver fremlagt, og fordi der ikke er
og så var det det. Og det er ikke
så meget fokus på børnenes kompetencer og
evaluering. Og det var faktisk det, jeg
udvikling. I den pågældende leders institution
oplevede med den aften. At det var det
har man en kultur, hvor evalueringen har været
mest. Og det var jo ikke lige dét, der var
bredt ud over 1-2 år og handler mere om
meningen med det. Men der er ingen tvivl
børnenes relationer og kompetencer.
om, at det har været super positivt for
Der peges på, at dialogfællesskaberne ikke kan
Børnehuset. Men jeg har opdaget, at vi
stå alene i forhold til at evaluere læreplansskal lære at være bedre til at evaluere,
arbejdet.
end vi er nu.” (Leder)
16
Der savnes også en metafortællingen i workshoppene. Endelig påpeges det, at dialogfællesskaberne nemt bliver for meget et udstillingsvindue med alle de gode historier, hvor
man gerne vil fremstå mindst lige så god som de andre.
En anden leder fortæller til gengæld, hvordan dialogfællesskaberne betød, at de i deres
institution fik lavet en meget mere grundig evaluering af deres sprogarbejde. Tidligere er
evaluering mest foregået på lederens computer. Det har - med dialogfællesskabsformen været muligt at inddrage medarbejderne i langt højere grad end hidtil. I interviewet
fortæller yderligere en leder om, at de i processen forud for dialogfællesskaber er blevet
langt mere opmærksomme på, hvordan de evaluerer i institutionen, og at det vil de
fastholde opmærksomheden på fremadrettet.
10 af de 11 ledere, der har svaret på spørgeskemaet svarer, at de vurderer, at det er
lykkedes at evaluere de pædagogiske læreplaner via dialogfællesskabet.
Konsulenten fra Center for Skoler og Institutioner er også inde på, at evalueringsmålet i sin
mest optimale form ikke er opfyldt. Men hun gør også opmærksom på, at det ikke fra
starten blev tydeliggjort, hvilket evalueringsudbytte der blev forventet. Da konceptet blev
besluttet, var der først og fremmest fokus på at prøve at lave evaluering på en anden måde.
De lovgivningsmæssige krav til evaluering af læreplaner er ikke specifikke, og det har mål og
rammer for dialogfællesskaberne heller ikke været.
Konsulenten mener, at er lykkedes at skabe nogle fortællinger om institutionernes arbejde
med forskellige indsatsområder.
I nogle workshops var det tydeligt, hvordan institutionen går fra mål til proces til
dokumentation til evaluering, men slet ikke alle steder. Det er heller ikke alle steder, at
børnenes udbytte af indsatsen var tydelig i fremlæggelsen.
Konsulenten mener til gengæld ikke, at evalueringsaspektet er dårligere end i de tidligere
skriftlige evalueringer. I dialogfællesskaberne var der tværtimod mulighed for at spørge ind
til de ting, man synes manglede. Den mulighed har man ikke i de skriftlige evalueringer.
”… hvis man kigger på de der narrative fortællinger som en form og siger ”Nå, men
det er så de narrative fortællinger, der gør det ud for den institutions evalueringer af
et særligt indsatsområde.” Det er jo ikke en evaluering af hele læreplanen. Det er i
forhold til et særligt indsatsområde, som de har arbejdet med. Så synes jeg det
lykkedes. I den narrative form.” (Konsulent)
17
Centerchefen og direktøren for området er enige om, at dialogfællesskaberne strengt
taget ikke fungerer som evaluering i den gennemførte form.
Problematikken er bl.a., at dialogfællesskaberne
måske nok fungerer som evaluering på det
”… at det at kunne kalde det her en
konkrete tema, som den enkelte institution
egentlig evaluering af arbejdet med
valgte at fremlægge, men at der ikke bliver skabt
de pædagogiske læreplaner en generel evaluering af læreplanerne.
herunder hvad det er for en
progression hos børnene, man leder
efter, og hvordan man ser og måler
det - dét kan denne her model, som
den ser ud i dag, ikke.” (Direktør)
”Helt overordnet så har vi ikke i dag en
evaluering af de pædagogiske læreplaner i
Ballerup Kommune” (Direktør)
Det er mere en (god) dokumentation end en egentlig evaluering. Især mangler der
vurdering af kvalitet og progression i forhold til børnenes udvikling. Men det har også at
gøre med, at det her er første generation af formen.
Politikernes oplevelse af evalueringsaspektet er, at de med de konkrete fortællinger og
dokumentation har fået et rigtig godt indblik i, hvordan institutionerne arbejder, hvordan
de planlægger forløb, og hvordan de forholder sig til dem undervejs.
Som beskrevet i indledningen skete der mellem første og andet dialogfællesskab en
ændring i den politiske udvalgsstruktur. Der er derfor stor forskel på den viden om
dagtilbudsområdet, som politikerne havde ved det første dialogfællesskab i forhold til de to
sidste. Den ene (nye) politiker siger, at de måske som politikere ikke var godt nok inde i de
pædagogiske læreplaner inden dialogfællesskaberne. Derfor var én af de ting, de primært
fik ud af arrangementerne, et rigtig godt indblik i området mere end de fik et indblik i
evalueringen.
Ifølge dagtilbudsloven skal det politiske niveau mindst hver andet år tage en drøftelse af
læreplanerne og tage stilling til, om der skal iværksættes handlinger. I interviewene blev
politikerne spurgt til, hvordan dialogfællesskaberne understøtter dem i dette.
De politikere, der har deltaget i dialogfællesskaberne, siger, at de har fået et godt indblik i
den pædagogiske praksis i daginstitutionerne, som de ikke kan forestille sig, at de kan få på
nogen anden måde. Men de giver samtidig udtryk for, at de savner en grundigere
introduktion til læreplanerne og den kontekst, som fremlagte indsatser indgår i. Desuden
mangler de et samlet overblik over hele området.
I interviewene reflekterer de desuden over dilemmaet mellem, at de politikere, som var til
stede, har fået en værdifuld indsigt i området, mens at de, der ikke var til stede, ikke har og
ikke har mulighed for selv efterfølgende at følge op, (som man fx kan med en skriftlig
rapport). Der kom ikke i interviewene en løsning på det dilemma.
Forældrene i interviewene siger, at de ikke har været en del af evalueringen af
læreplanerne.
18
Hvad vil det sige at evaluere læreplanerne?
Denne rapports formål har ikke været at undersøge, hvordan begrebet evaluering forstås
og gennemføres på dagtilbudsområdet.
I såvel interviews som spørgeskemaundersøgelse er der blevet spurgt til, i hvor høj grad
respondenterne mener, at det er lykkedes at
evaluere med dialogfællesskaberne. Der er dog
”Evaluering skal være en systematisk,
ikke i forbindelse med spørgsmålene givet nogen
dialogbaseret, refleksiv, og læringsrettet
form for definition på, hvad en evaluering er.
proces, hvor udvalgte dele af det
Som beskrevet i afsnittet om pædagogiske
læreplaner, er der i Ballerup Kommunes guide til
udarbejdelse af læreplaner en definition på,
hvordan der skal arbejdes med evaluering i
dagtilbuddene i Ballerup.
pædagogiske arbejde nysgerrigt
undersøges, afprøves, dokumenteres og
analyseres.”
(Guide til udarbejdelse af læreplaner i
Ballerup Kommune. Se mere i kapitel 4)
I interviewene er evalueringspraksis i institutionerne blevet berørt. Pædagogerne fortæller
om de forskellige redskaber, de bruger i det daglige, men vi spurgte ikke ind til, hvad
redskabet konkret består af, hvor systematisk det anvendes, eller i hvor stort omfang det
anvendes af hele personalet. I interviewet med lederne bliver det tydeligt, at der er stor
forskel på, hvordan der evalueres, hvor systematisk det er osv. Og endelig udtrykker
centerledelsen en klar opfattelse af, at en egentlig evaluering ikke er blevet opfyldt i denne
form.
Når interviewpersonerne udtrykker sig så forskelligt om, hvorvidt det lykkedes at evaluere
læreplanerne kan det hænge sammen med forskellige opfattelser af, hvad en evaluering er.
Fx hvor stor vægt man lægger på den systematiske opfølgning på et forløbs effekt ud fra
nogle fastsatte mål eller vægt på at vurdere og forholde sig til progression og næste skridt.
De lokale evalueringskulturer kan også have betydning for, hvorvidt man synes, at det er
lykkedes at evaluere med dialogfællesskaberne. Er der en stærk evalueringskultur i
institutionen med helt faste rutiner, hvor man systematisk forholder sig til effekten i
forhold til børnenes trivsel, læring og udvikling, har det at skulle evaluere i forbindelse med
dialogfællesskaberne måske ikke bragt så meget nyt med sig. Man har formidlet en
evaluering, som man alligevel har lavet. I institutioner, hvor evalueringskulturen ikke er så
stærk, har det måske givet anledning til en større proces og læring i institutionen, fordi man
har skullet op og fremlægge på rådhuset.
Interviewene giver dog et klart indtryk af, at uanset om institutionen har en stærk
evalueringskultur eller ej, har den mundtlige fremlæggelse af evalueringen haft en positiv
indflydelse på selve evalueringsprocessen hjemme i egen institution. Medarbejderne har i
høj grad følt, at de skulle præstere noget, begrunde, reflektere over og stå på mål for deres
faglighed. Og det har været opfattet positivt.
19
Opmærksomhedspunkter fremadrettet:
-
-
-
Evalueringskulturen: I interviewene er det blevet tydeligt, at der er stor forskel på
evalueringskulturen i daginstitutionerne. I guiden til udarbejdelse af læreplaner er
angivet en definition på evalueringskultur, men den er bredt beskrevet. Der findes
ingen redskaber på tværs af daginstitutionerne, der kan understøtte en fælles
tilgang til evaluering. Dette er blevet tydeligt i interviewene, hvor der tales om
evaluering på mange forskellige måder.
Evaluering af læreplaner: Der var fuld metodefrihed ved de tre dialogfællesskaber,
hvilket betød, at der var mange forskellige former for fremlæggelse, og
evalueringsaspektet var forskelligt til stede i de forskellige oplæg. Hvis der er
forventninger til hvad dagtilbuddene skal levere, skal disse være tydelige fra starten.
Der kan stilles nogle spørgsmål ved planlægning af dialogfællesskabet. For
eksempel: Hvilken effekt har indsatsen haft på børnene – og hvordan ser I det?
Hvad er jeres institutions næste skridt i forhold til at udvikle den pædagogiske
praksis yderligere?
Samlet overblik: Der peges på, at der mangler et samlet overblik efter afholdelse af
dialogfællesskaberne. Det bør derfor overvejes, hvordan overblikket/en samlet
fortælling kan skabes – evt. i sammenhæng med tilsynsrapporterne eller andre
styringsredskaber på dagtilbudsområdet.
20
7.
Dialogfællesskabers evne til at skabe dialog
Af ”Rammer for dialogfællesskaber” fremgår det, at det er hensigten, at dialogfællesskabet
skal medvirke til:
Etablering af dialoger på tværs af dagtilbudsområdets praksisser og styringsrelationer, hvor
de mangfoldige perspektiver kan komme i spil angående kvaliteten i kerneydelsen.
Det umiddelbare indtryk
Det generelle indtryk hos deltagerne i dialogfællesskaberne er, at det lykkedes at skabe
dialog på tværs af hele dagtilbudsområdet. Der var et element både i forlængelse af hver
workshops fremlægning og i den afsluttende ”shopperunde” til sidst. Der bliver i
interviewene dog også rejst et par problemstillinger vedrørende dialogen. Flere peger på, at
det er svært at skabe en ligeværdig dialog mellem fagfolk, forældre, politikere og
forvaltning. Dette skyldes dels, at de har forskellig faglig viden om området og dels, at de
har forskellige positioner.
Desuden peges der på, at dialogen var meget ”pæn” – der blev i mange workshops ikke
skabt en dialog, hvor oplægsholderne blev udfordret fagligt.
Dialog – hvad lykkedes og hvad lykkedes mindre godt?
Der var som beskrevet tidligere fuld metodefrihed ved tilrettelæggelse af den enkelte
institutions workshop. Workshoppene var dog typisk arrangeret således, at der var et
oplæg fra institutionen, evt. med videoklip eller fremvisning af børnenes produkter og
herefter dialog. Det var forskelligt, hvilke rammer der var sat for dialogen. Nogle steder
blev der stillet spørgsmål, som deltagerne skulle reflektere over, andre steder blev
deltagerne bedt om at vurdere indsatsen ud fra et bestemt perspektiv (fx børnenes eller
politikernes), og andre steder var dialogen helt åben. Institutionerne fik tilbudt
konsulentstøtte fra Center for Skoler og Institutioner. Dels til sparring i forhold til oplægget
og formidling af det, institutionen gerne ville fortælle og dels som ordstyrer i dialogen.
Hensigten med dialogfællesskaberne var at etablere dialoger om kvaliteten af kerneydelsen
i dagtilbud på tværs af styringskæden (pædagoger, ledere, forvaltningsledelse, politikere og
forældre). Det var endvidere en målsætning, at dialogen skulle bidrage til institutionernes
evaluering af læreplanerne.
Det generelle indtryk er, at der har været megen dialog på kryds og tværs af hele området.
Dette bakkes op af spørgeskemaundersøgelsen, hvor 90 % af alle respondenter (ledere og
medarbejdere) svarer, at det i høj eller nogen grad er lykkedes at skabe dialog om de
pædagogiske metoder. 92 % mener, at det er lykkedes at skabe dialog om kvaliteten af
arbejdet i dagtilbuddene.
21
Lykkedes det at skabe dialog om
kvaliteten af arbejdet i vores
dagtilbud?
Lykkedes det at skabe dialog om
pædagogiske metoder i vores
dagtilbud?
I høj grad
I høj grad
I nogen grad
I nogen grad
I ringe grad
I ringe grad
Slet ikke
Slet ikke
Ved ikke
Ved ikke
Flere pædagoger fortæller desuden om,
hvor positivt det var at tale direkte til
chefer, direktør og politikere.
”Så for mig har det været vigtigt at komme
igennem det der rockwool [til politikerne] på
en eller anden måde og fortælle: ”Nu skal I
høre; det her det kan vi”.” (Pædagog)
Tilbagemeldingerne fra interviewene er, at der er stor forskel på, hvordan dialogen
fungerede. På tværs af interviewene er der en oplevelse af, at i de workshop, hvor der var
tilrettelagt en proces og taget stilling til, hvad oplægsholderne gerne ville have med hjem i
form af reflekterende feedback, fungerede dialogen bedst.
I flere interviews nævnes det, at det var svært at skabe en ligeværdig dialog med alle
deltagerne, fordi de havde hvert deres udgangspunkt – både fagligt, men også i forhold til
den position, de har i kommunen.
Omkring det faglige blev det af nogle dagtilbudsledere opfattet som en udfordring, at man
dels skulle formidle sin pædagogiske praksis på et vist pædagogfagligt niveau samtidig med,
22
at oplægget også skulle kunne forstås af forældre og politikere, som ikke nødvendigvis har
den samme teoretiske eller pædagogfaglige baggrund.
En leder sammenligner den dialog, der var i
dialogfællesskaberne med et andet
arrangement, hvor der blev brugt samme
metode, men hvor der kun var ledere og
pædagoger til stede. Ved dette andet
arrangement var dialogen fagligt funderet på en
hel anden måde, og der var en mere afslappet
atmosfære.
”… det slog mig, at dér blev der fra
fagfolk talt til fagfolk, og der var en
anden tryghed tilstede. Det var ikke
så formelt, det var ikke så kunstigt.
Og der var meget mere dialog og en
spændende dialog, hvor man kunne
gå ned i det pædagogiske, og der var
noget teoretisk fundering i det”
(Leder)
En anden leder siger, at der var en anderledes
tryghed i arrangementet, hvor kun fagfolk var til
stede. Dette understøttes af, at flere af interviewpersonerne siger, at bevidstheden om
deres position i kommunen gjorde, at de tilpassede deres deltagelse i dialogen. Også af
respekt for at det for mange af pædagogerne var første gang, de holdt oplæg i den skala og
derfor naturligt var nervøse.
Generelt er opfattelsen, at dialog var ”pæn”; der blev rost, anerkendt og spurgt ind til
konkrete detaljer, men at der typisk ikke opstod en reflekterende faglig pædagogisk dialog
omkring temaet, som kunne bringe den pædagogiske praksis videre. Det kan skyldes, at
deltagerkredsen var for bredt sammensat af alle interessenter fra pædagoger med høj
faglig indsigt til forældre uden særlig meget kendskab til området. Det er svært at skabe en
meget faglig debat, når der ikke er ligeværd i fagligheden blandt deltagerne.
Opfattelsen af det ”pæne” går også igen hos de
”Vi tager jo kun lagkagen med. For
pædagoger, som fremlagde. Man vil gerne
ligesom at sige: ”Se hvor gode vi er.””
fremstille sin institution så godt som muligt. Og
(Pædagog)
de pædagogisk dilemmaer/udfordringer man
tager med, er dem, hvor man allerede selv har
fundet en løsning. Dvs. man fortæller om den
proces, som institutionen har været igennem, med de erfaringer, refleksioner og
tilpasninger man har gjort undervejs. Pædagogerne har svært ved at forestille sig, at
fremlægge et projekt med et spørgsmål, som man har brug for sparring på.
Flere af interviewpersonerne er inde på, at der ikke blev stillet uddybende spørgsmål til den
pædagogiske praksis, hvor oplægsholderne blev udfordret fagligt. Det kan skyldes det
samme ”pænhed”. Det blev ikke opfattet som et rum, hvor man stiller kritiske spørgsmål til
hinandens pædagogiske praksis.
23
Opmærksomhedspunkter fremadrettet:
- Formål: Det har ikke været tydeligt, hvad dialogen i dialogfællesskaberne skulle
kunne bruges til. Fremadrettet bør formålet med dialogen være tydeligt, og
konceptet bør tilpasses i forhold til det.
- Deltagerkredsen bør fx tilpasses i forhold til formålet med dialogen. Hvis fx formålet
er stærke pædagogfaglige refleksioner, kan forældredeltagelse overvejes.
- Facilitering af dialogen: Hvis målet er en bred dialog med alle interessenter, kan
denne faciliteres på forskellig vis, så dialogen bliver mere levende og dyb.
- Udviklingsorienteret dialog: Den ”pæne” dialog bør udfordres ved at skabe rum for
en mere kritisk/konstruktiv dialog, der medfører mere refleksion.
24
8.
Videndeling
En væsentlig ambition med dialogfællesskaber var også, at projektet og formen skulle
bidrage til videndeling, der var ét af de fire definerede formål. Vi vil i det følgende se
nærmere på deltagernes oplevelse af videndeling.
I evalueringen har vi valgt at forholde os til, at der både er tale om en videndeling på tværs,
dvs. mellem professionelle fagfæller, altså pædagoger, dagplejere og dagtilbudsledere og
en deling af viden på langs, altså mellem de forskellige led i styringskæden.
Det umiddelbare indtryk
Det helt overvejende indtryk er, at aktører og deltagere fremhæver videndeling som noget
af det mest synlige og positive ved dialogfællesskaber. Det har, som én udtrykker det,
”været en fest at deltage”. Generelt beskrives, at arrangementerne har emmet af
pædagogisk faglighed, engagement og nysgerrighed. Pædagogerne har i den grad været
indstillet på at videregive erfaringer og viden, og tilhørerne har for deres part været åbne
og nysgerrige for at høre oplæggene og få viden om de konkrete forløb, og hvordan
pædagogikken praktiseres rundt omkring i de forskellige dagtilbud.
Her har dialogfællesskabets narrative og levende form en særlig betydning. Fortællinger fra
praksis er blevet levendegjort, og eksemplerne har været så tilpas konkrete,
dokumenterede og underbyggede, at stort set alle respondenter tilkendegiver, at de har
fået noget med hjem.
Alle institutioner og pædagoger, der skulle fremlægge, havde gjort meget ud af at
dokumentere det valgte forløb og tema; typisk ved plancher med planer, overvejelser eller
centrale erfaringer, fotos eller små filmsekvenser fra forløbet, børneprodukter og
børnecitater. Med til dette billede hører, at de fleste udtrykker en oplevelse af, at barnets
stemme er kommet bedre frem ved denne form end ved en skriftlig evaluering.
Pædagoger og dagtilbudsledere – og til dels forældre – taler om, at det har været
inspirerende at deltage i dialogfællesskaber. Men om denne inspiration og den viden, man
har fået indsigt i, bliver fulgt op, når arrangementet er slut, og det igen er hverdag i egen
institution, skal vi vende tilbage til i kapitel 9 om ”Indsigt og nye handlemuligheder.”
Videndeling - set fra forskellige positioner
Videndeling er ønskværdig i enhver moderne organisation. Vi tilstræber videndeling, for at
ikke alle skal opfinde den samme dybe tallerken, for at sprede de gode idéer, for at højne
kvaliteten og for at gøre tingene mere effektivt ved at blive inspireret af andres løsninger.
25
På dagtilbudsområdet er videndeling derfor også et vigtigt element i det daglige
samarbejde på tværs og på langs af hierarkier, niveauer, institutioner og medarbejdere.
Det gælder både den uformelle videndeling, der finder sted, når man er sammen om
opgaveløsningen på stuen, opsøger viden og råd hos den mere erfarne kollega eller har
pædagogiske drøftelser på et personalemøde. Eller den formelle videndeling, der fx kan
være struktureret i faglige netværk, i kompetenceudviklingsforløb eller ved informationsudveksling indenfor styringskæden.
I forhold til dialogfællesskaberne har ønsket været en videndeling med fokus på praksis; på
hvordan man i dagtilbuddene arbejder med de pædagogiske læreplaner og med børns
trivsel, udvikling og læring.
Politikerne har i dialogfællesskaber primært været i
modtagerrollen. De kommer for at få viden og giver
udtryk for, at det netop er en viden, de ellers ikke
ville have fået, hvis det havde været i en skriftlig
form. Det har været en ekstra dimension, at de har
oplevet fagfolk drøfte med fagfolk – ”… fordi de har
en dybere indsigt i faget, end man har som politiker.”
”I den her form kan man virkelig
se, hvad det er, de arbejder med
derude, og for mig har det
været ekstremt positivt.”
(Politiker)
Et dilemma, der nævnes, er imidlertid de politikere, der ikke har deltaget i dialogfællesskaber. Lige så levende og relevant det opleves at deltage og få viden på denne måde,
lige så flygtig er denne viden i forhold til de, der måske har været forhindret i at deltage.
En politiker i sidstnævnte kategori siger, at han ikke lige har idéer til, hvordan det kan løses,
men at han stoler på sine politikerkolleger. Mens formanden for Børne- og Skoleudvalget
påpeger, at ”de, der ikke deltager, får et andet niveau af indsigt end dem, som stiller op”.
Han vil fremover ”personligt give udvalget en massiv opfordring til at deltage.”
Endelig peger politikerne på, at selv om dialogfællesskaber giver et levende og anderledes
nærværende indtryk af dagtilbudsområdets arbejde, er det ikke deres eneste kilde til viden
om området.
”Jeg ser dialogfællesskaber som en mulighed, hvor vi får videndeling i forhold til politikere og
til embedsværket. Man får også mulighed for at lære hinanden nogle andre pædagogiske
praksisser… Det synes jeg er ekstremt positivt, og det er der ikke nok af i forvejen. Det er i sig
selv næsten nok til at blive ved med at gøre det her [at afholde dialogfællesskaber]. Næsten!”
(Politiker)
26
Centerledelsen i Center for Skoler og Institutioner tilkendegiver, at formålet med
videndeling i høj grad er blevet opfyldt. Institutionernes fremlæggelser har givet et godt
indblik i konkrete og nære eksempler på, hvordan man i dagtilbuddene arbejder med den
pædagogiske praksis og med temaer fra
den pædagogiske læreplan. Det har været
”Jeg regnede ikke med at kunne få det
oplysende og opløftende og givet en form
samlede billede af området, så jeg kunne
for indsigt, som man ikke bare kan få ved at
servicere vores politikere. Det, mener jeg
læse en evalueringsrapport. Også en viden,
heller ikke, har ligget i hensigtserklæringen
centerledelsen kan bruge i kontakten med
på noget tidspunkt. ” (Direktør)
institutionerne. Men, som direktøren siger,
er det ikke – og skal ikke være – en komplet
eller dækkende viden.
”Den viden får man jo ikke kun ved
at besøge dialogfællesskaber.
Altså, det fås jo gennem så meget
andet. Ved at være ude og besøge
institutionerne og ved tæt dialog
med den enkelte.”
(Centerchef)
Centerchefen er enig i, at dialogfællesskaber ikke
gør det alene, og at det aldrig har været meningen.
Hun nævner, at hun også får værdifuld viden
igennem lederudviklingssamtaler og møder,
ligesom tilsynet bidrager med nødvendig viden og
belysning af området.
Udover deres eget behov for som centerledelse at
få viden om dagtilbudsområdet, pointerer de, at
dialogfællesskaber rummer flere lag af videndeling,
både til politikere og forældre og i høj grad også
pædagogerne imellem.
De har oplevet flere fremlægninger og workshops, som de mener er gode eksempler på
videndeling – også mellem professionelle – og hvor de fik et klart billede af, at her blev
fremlagt noget, som andre pædagoger kan blive inspireret af og tage ved lære af.
Konsulenten i Center for Skoler og Institutioner pointerer at det at evaluere læreplaner på
en ny måde har været det primære formål med dialogfællesskaberne, men at videndeling
også er et formål. Set fra sin konsulentposition vurderer hun, at videndelingen ”langt hen
ad vejen har været fantastisk”. Det bygger hun både på, hvad hun selv har set og oplevet på
de tre aftener, men også på tilbagemeldinger, som hun har fået undervejs og efterfølgende.
”… fordi videndelingen, både mellem politikere,
administration, forældre og pædagoger, var noget af det,
vi havde oplevet som vældig, vældig gavnligt i de
styringslaboratorier, vi havde lavet. Så derfor ville vi
gerne bringe det med ind i dialogfællesskaber.”
(Konsulent)
27
Hun fortæller om eksempler på, at pædagoger har medbragt kamera for at filme og
fotografere andres oplæg. Nogle har efterfølgende kontaktet hinanden for at få uddybet
det, der var fremlagt. Enkelte har været ude og holde oplæg på andre institutioner.
Konsulenten noterer sig også, at det er interessant, at der blandt pædagogerne ikke har
været modstand mod at videregive egne erfaringer eller at tage imod noget, som andre har
opfundet og udviklet.
Endelig påpeger konsulenten, at man ved dialogfællesskaber ganske vist får en viden om og
eksempler på den pædagogiske praksis i dagtilbuddene – ved nedslag og konkrete billeder
– men at det ikke nødvendigvis giver en viden om, hvordan det (generelt) står til med
kvaliteten. Et aspekt, der bør medtages fremadrettet.
Godt – med plads til forbedringer
”Der ligger rigtig meget guld gemt ved at se på andre
pædagoger”.
”Det er især det formål, der handler om videndeling og
erfarings-udveksling pædagog og pædagog imellem,
der har haft betydning.”
”Det har været en kæmpe inspirationskilde for
medarbejderne.”
”Jeg mener, at videndeling er 110 % over, hvad man
kunne forvente.”
”Det er dog mest på værktøjs-kasseniveau, at det er
rigtig god videndeling.”
”Men det der med at blive berigede og få noget med,
som vi bruger derhjemme – det har jeg ikke oplevet.”
(Dagtilbudsledere)
Dagtilbudslederne er ret enige om,
at den videndeling, der har fundet
sted på dialogfællesskaber, har
været inspirerende for dem selv og
for deres medarbejdere. Deltagelse
har givet god energi, og det bedste
er måske, at formen har formået at
skabe en kollektiv proces med langt
større ejerskab blandt
medarbejderne til både at
videregive og modtage viden om
hverdagens pædagogiske praksis.
Der er dog også blandt lederne et
kritisk blik på videndelingsaspektet,
blandt andet niveauet,
holdbarheden og effekten af det.
Det udtrykkes fx, at det kan være
inspirerende at ”få en øjenåbner”
fra andre, der løser samme
28
kerneopgave, at det primært er videndeling på ”værktøjskasseniveau”, at man egentlig ikke
er kommet i dybden, og der efterlyses et stærkere teoretisk fundament til viden og praksis.
Man konstaterer også, at deltagelse og inspirationen ikke i synderlig grad har medført
efterfølgende forandringer i egen institution. (Se mere herom i kapitel 9).
Dagtilbudslederne forholder sig mest éntydigt til den videndeling, der handler om pædagog
til pædagog og institution til institution og omtaler i interviewet i mindre grad den
videndeling, der vedrører styringskæden; altså at dialogfællesskaber også bidrager til, at
politikere, Center for Skoler og Institutioner og forældre får viden om den daglige praksis.
Pædagogerne ligger på samme linje, og de er generelt begejstrede for den videndeling, de
har oplevet med dialogfællesskaber og den inspiration, de føler, de har fået ved at høre om
andres praksis – med helt konkrete forløb og eksempler.
Pædagogerne føler sig inspirerede ved at få kendskab til hinandens praksis
”Jeg synes, at jeg virkelig er blevet inspireret ved at se, hvad de andre institutioner har lavet.”
”Det var helt fantastisk at komme ud og høre om alt det, de andre lavede. Det gav helt vildt
meget inspiration at se, hvad de kunne. Så kunne man gå hjem og tænke: ”Nå, men det kan vi
måske også gøre.””
”Jeg synes også, at når man er ude og snakke med de andre pædagoger, får vi den her
videndeling, som vi har savnet i mange år. Vi render rundt i hver vores hytte og prøver at
opfinde den dybe tallerken. Det har været så fedt det her. Vi ser noget, vi kan bruge og noget,
vi tænker, kunne være spændende, men måske ikke lige kan få på benene nu og her. Men det
kommer nok hen ad vejen.”
(Pædagoger)
Oplevelsen af inspiration er meget markant, og der udtrykkes i interview med
pædagogerne en grundopfattelse af, at den viden, man har fået om andres praksis vil
kunne påvirke egen praksis – om ikke straks, så med tiden, fordi de gode idéer lagrer sig.
I interviewet med pædagogerne kommer det også til udtryk, at videndeling som metode til
kvalitets- og kompetenceudvikling har været savnet i mange år. BUPLs fællestillidsrepræsentant supplerer med at ønske sig ”mere af den slags”. Hun ser videndeling som en
måde at skabe læring på. Hun påpeger, at selv om hele forløbet har krævet meget af
pædagogerne, har det også udfordret dem på den gode måde, og at ”det kan give en slags
udviklingsboost til institutionerne.”
29
”Nu er det min opgave at fortælle politikerne
om det, som vi pædagoger er gode til.
Hvorfor vi gør en forskel for børnene i
institutionerne… For de ved det faktisk ikke,
for selv om de får fortalt det skriftligt, så
læser vi ordene forskelligt.” (Pædagog)
Én ting er, at pædagogerne selv føler sig
inspirerede, men en anden ting er
muligheden for også at give viden videre
til andre. Pædagogerne er i deres svar
næsten endnu mere optaget af, at
dialogfællesskaber gav dem en
enestående mulighed for at få
politikernes og forvaltningens
opmærksomhed omkring det, de går og
laver i det daglige.
Det er tydeligt, at dialogfællesskabets mundtlige, levende fortælling er en metode og en
form, som pædagogerne langt bedre kan forlige sig med end den traditionelle, skriftlige
evalueringsform. De fortæller ganske vist, at de har været endog meget nervøse ved at
skulle fremlægge, fordi situationen er uvant for dem. Men de har øvet sig og skærpet sig, så
de føler sig parate til at præsentere og begrunde deres praksis. Dertil kommer, at de har en
vigtig mission med at videregive viden om deres daglige arbejde og refleksioner til
politikere og forvaltning.
De forældre, der har medvirket i undersøgelsen, tilkendegiver, at det for dem har været
spændende at høre, hvordan man gør andre steder end i det dagtilbud, de kender. Men at
de som forældre ikke havde de faglige forudsætninger for at få samme udbytte, som de har
oplevet, at pædagogerne fik: ”Det er jo videndeling, det her. Jeg tror, at det gav mest
pædagogerne imellem. Og når jeg snakkede med pædagogerne bagefter, så sagde de, at de
havde fået noget ud af det.”
Til gengæld er der tilsyneladende en bredere videndeling
”Jeg var nok aldrig kommet til
ved denne form end ved de skriftlige rapporter. En viden,
at læse en anden institutions
der principielt kunne have potentiale i forhold til
rapport” (Forælder)
bestyrelsesarbejdet, herunder en fælles opmærksomhed
og eventuelt nye tiltag i egen institution.
Intern videndeling i egen institution – en sidegevinst
Flere – især pædagoger, ledere og forældre – påpeger, at den videndeling, der har fundet
sted internt i institutionen, er en uventet særlig sidegevinst af dialogfællesskaber.
Dialogfællesskaberne var tilrettelagt, så der kunne opnås videndeling på tværs af
styringskæden og på tværs af institutionerne. Her kunne pædagogerne blive inspireret ved
at dele de konkrete erfaringer med hinanden, og her kunne de andre led i styringskæden få
del i den samme viden og dermed bedre indsigt i dagtilbudsområdet.
30
I interviews med de forskellige aktører er det imidlertid meget tydeligt, at der også har
fundet en øget videndeling sted internt i institutionen; noget som de involverede tillægger
stor værdi.
Det har fx fundet sted ved udvælgelse af tema til
”…og det synes jeg er rigtig vigtigt.
fremlægning og ved, at dagtilbuddet har været
At man går rundt og laver nogle
præget af drøftelser om det pædagogiske forløb,
ting på stuerne, som de andre ellers
man havde udvalgt. De pædagoger, der skulle
ikke kender til – og kommer frem og
fremlægge, har stort set alle steder afholdt
skal fortælle om det, man laver. Det
generalprøve for kollegerne. Her har de dels
giver også en ny videndeling i
trænet sig i at fremlægge og blive klare i
huset, som også er vigtig.”
budskabet, men de er også blevet udfordret på fx
(Pædagog)
begrundelser og refleksioner. Man har på den
baggrund justeret oplægget derefter, og alle er
gået ud af processen lidt klogere på egen praksis
og nu med en fællesgjort viden om hvad, hvordan og hvorfor.
Tilsvarende er der mange, der fremhæver, at dialogfællesskabets metode med at
fremlægge et konkret pædagogisk forløb eller en bestemt indsats og lægge op til dialog
herom er blevet kopieret og anvendt på forældremøder. Det har givet mere substans til
møderne og opleves at have højnet kvaliteten af disse.
31
Opmærksomhedspunkter fremadrettet:
- Videndeling har en værdi i sig selv: Alle parter har oplevet et positivt udbytte af den
videndeling, der har fundet sted i dialogfællesskaber. Formen i sig selv og den viden,
der deles ud, giver fx god energi, dynamik, faglig refleksion (især i forberedelsesfasen), viden man ellers ikke ”bare” ville få – og professionsstolthed. Disse gevinster
bør man have sig for øje ved en videre udvikling af dialogfællesskaber.
- Potent men med mere potentiale: Den begejstring, der udtrykkes vedrørende
videndeling, kaster også lys på områder, der må kunne udvikles yderligere, så
effekten af denne videndeling bliver løftet og bliver mere effektfuld. Det gælder fx
spørgsmål som, hvordan man kan tilgodese, at begejstringen flytter sig fra, at man
blot er blevet inspireret - til at den nye viden efterfølgende påvirker og forandrer
den pædagogiske praksis. Og tilsvarende kan man overveje, hvordan man kan få
endnu mere ud af videndeling som et redskab til kompetenceudvikling.
- Fastholdelse af viden / dokumentation: Dialogfællesskabet er med sin dynamiske,
levende og narrative form en enestående kilde til viden om dagtilbudsområdet. Det
giver et særligt indblik, man ikke så let kan få på anden vis. Men hvordan kan denne
viden og dokumentation fastholdes? Hvad stiller vi op med det flygtige i denne
viden, når dialogfællesskabsaftenen er afviklet? Skal det overhovedet fastholdes?
- Direkte videndeling på langs af styringskæden: Det direkte, ufiltrerede møde
mellem politikere og ”de varme hænder” bliver værdsat af alle parter. Tilmed giver
det som sidegevinst et øget ejerskab til og forståelse for den store helhed, som man
her er en del af: dagtilbudsområdet i Ballerup Kommune. Også det bør man have sig
for øje ved en videre udvikling af dialogfællesskaber.
32
9.
Indsigter og nye handlemåder
Det fjerde og sidste formål med dialogfællesskaber var, at deltagelse skulle give indsigter i
den pædagogiske praksis i dagtilbuddene og skabe grundlag for eventuelle nye handlinger,
både politisk, administrativt og pædagogisk.
Kommentar til begrebet indsigt
At dialogfællesskaber skulle ”medvirke til indsigt” lægger sig tæt op ad formålet om at
”medvirke til videndeling”, som er behandlet i kapitel 8. I forbindelse med analysen af
datamaterialet kan vi konstatere lidt vanskeligheder med at skille de to begreber ad. Vi har
hverken ved interviews eller spørgeskemaundersøgelsen forklaret eller drøftet forskellen
og nuancerne med respondenterne.
På baggrund af svarene antager vi, at der er svaret ud fra en ’common sense’ opfattelse af,
-
at ”viden” er forstået som at få (og dele) informationer, at få noget at vide om et
emne/tema - faktuelt, beskrivende, reflekterende og evt. vurderende.
”Viden” opfattet som byggesten til ”indsigt”.
I vores tilfælde: ”Viden” er fx, at man er blevet præsenteret for, hvordan de i
X Børnehus i et konkret forløb har arbejdet med børns sproglige udvikling, og hvilke
overvejelser og erfaringer, de har gjort sig.
-
mens ”indsigt” er forstået som, at (den nye) viden bidrager til en dybere forståelse
af området. En forståelse, der kan rumme perspektivering og en udbygning af viden,
så man er i stand til at forstå og begribe mere.
I vores tilfælde: ”Indsigt” er fx, at man nu begriber noget mere om, hvad der kan
knytte sig til at arbejde med børns sproglige udvikling – aldersgrupper, udviklingstrin, udfordringer, læringsprocesser mm.
Det umiddelbare indtryk
Undersøgelsen giver et indtryk af, at dialogfællesskaber har bidraget til øget indsigt i den
pædagogiske praksis, især for politikere og forvaltning. Dialogfællesskabets narrative form
med fortællinger om konkrete og veldokumenterede pædagogiske forløb ser ud til at have
givet et nyt og større vindue ind til den pædagogiske praksis. De mange byggesten - i form
af workshops med konkrete praksisfortællinger – har bidraget til en større forståelse for det
pædagogiske arbejde, der udføres på dagtilbudsområdet.
Til gengæld er der en noget mere blandet vurdering af, hvorvidt denne nye indsigt så også
har ført til nye handlinger. Umiddelbart efter et dialogfællesskabsarrangement har der
blandt deltagerne typisk været en blanding af refleksion og begejstring og i en del tilfælde
også intentioner om nye tiltag og handlinger. Men hensigterne er for pædagoger og
33
dagtilbudsledere ofte druknet i en travl hverdag på egen hjemmebane. Flere peger dog på,
at selv om det ikke umiddelbart har ført til nye handlinger, har det lagret sig som en viden,
der på længere sigt kan føre initiativer med sig. Denne opfattelse gælder for både
pædagogiske medarbejdere og for politikere og forvaltningsansatte.
Flere peger på, at koblingen mellem videndeling, indsigter og nye handlinger bør styres, for
at ”det bliver til noget”.
Ny indsigt
Især politikere, centerledelsen og konsulenten fra Center for Skoler og Institutioner har en
oplevelse af at have fået en øget indsigt og at have fået nye perspektiver på området.
”…Vel at mærke en indsigt, som jeg ellers ville have svært ved at få på anden vis – med
mindre der var tale om halv- og heldagsbesøg og observation i en institution.” (Centerchef)
Centerchefen oplever dialogfællesskabet som en god platform i forhold til hendes ledelse af
dagtilbudsområdet, bl.a. fordi de enkelte fortællinger er meget underbyggede og bliver
foldet ud; meget dokumenterede med fx videoklip mm. Fordi formen er anderledes end en
skriftlig rapport eller en samtale med en dagtilbudsleder, får hun bedre mulighed for at
undre sig, stille nysgerrige spørgsmål og få mere viden. Hun kan sammenholde de konkrete
fortællinger fra dialogfællesskabet med de øvrige informationer, hun har til rådighed. Det
konkrete eksempel giver så at sige adgang til en anden type drøftelse med dagtilbudslederne, end de ellers ville have haft.
”Lad mig tage eksemplet med ”samling”. Hvis jeg før
var blevet spurgt, hvad jeg tænkte om samling, så
havde der dukket billeder op af halvfjerdserne, lilla
bleer, kaffekopper, og nu er der samling… Børnene
sidder sløve, og pædagogerne doserer et eller andet.
Og så fik jeg simpelthen nu den stik modsatte
opfattelse….. At samling handler om et fællesskab. Et
inkluderende fællesskab, hvor hvert enkelt barn bliver
set. Der blev tænkt på, hvordan hvert enkelt barn
kunne have en god oplevelse. Og der var aktiviteter,
fx teater, leg, rutiner, et fælles program og mening…
Målrettet og udviklingsorienteret.” (Politiker)
Fra politikernes udsagn er der
eksempler på at have forstået
elementer i det pædagogiske
arbejde på en ny måde, fx hvordan
man i dagtilbuddet kan arbejde
med læreplanstemaer som
barnets alsidige personlige
udvikling, sproglige udvikling og
sociale kompetencer. Politikerne
er via dialogfællesskaber blevet
opmærksomme på en
målrettethed og en dybde i det
pædagogiske arbejde, som de ikke
har haft kendskab til eller øje for
før.
34
Pædagogerne og dagtilbudslederne er mere fokuserede på videndeling og god inspiration,
snarere end at have fået en øget indsigt. Med deres position og opgaver kender de – om
nogen – substansen i det daglige pædagogiske arbejde og får ikke så mange nye indsigter,
som de, der ikke har samme daglige berøring og fortrolighed med området.
Nye handlinger
På trods af mange udsagn om at have fået ny og inspirerende viden om den pædagogiske
praksis og i en vis udstrækning også at have opnået øget indsigt, er der ikke i undersøgelsen
fremkommet mange eksempler på opfølgende handlinger. Det er påfaldende og ganske
tankevækkende, at fx dagtilbudslederne har svært ved at komme i tanker om eksempler på,
at dialogfællesskaber har ført til nye handlinger. De siger fx, at ”det faktisk ikke har haft ret
meget betydning”, og at ”det absolut ikke vrimler med eksempler”.
Ved nærmere udspørgen kommer der dog enkelte eksempler frem. Det handler især om, at
institutionerne er blevet mere bevidste om, hvordan de evaluerer, eller at de nu arbejder
mere struktureret med deres planlægning og udførelse af det pædagogiske arbejde.
Tilsvarende er pædagogerne – efter både eget og ledernes udsagn – blevet langt mere
opmærksomme på den pædagogiske læreplan og de obligatoriske seks læreplanstemaer.
Et andet eksempel er, at pædagogerne fra én institution gik målrettet efter at besøge en
workshop, der præsenterede et forløb omkring børns sproglige udvikling. Den målrettede
jagt på netop dette felt skyldtes, at man i ”institution 1” selv arbejdede med dette tema og
derfor ønskede at få viden og inspiration fra ”institution 2”. Det blev så efterfølgende rent
faktisk anvendt til at raffinere og udvikle sprogindsatsen i ”institution 1” – med nogle tiltag
og handlinger, man nok ikke havde gennemført uden den inspiration, der kom fra dialogfællesskabet.
35
Forældrene føler ikke, de har faglige forudsætninger for at bidrage til nye handlinger i den
pædagogiske praksis i deres barns dagtilbud. Den arena overlader de til de professionelle.
Alt i alt er det altså småt med eksemplerne. I den
forbindelse skal man nok ikke underkende effekten af, at
de enkelte fortællinger og de mange konkrete idéer har
lagret sig hos deltagerne som en viden, der kan bringes i
spil i det videre arbejde, som omtalt i kapitel 8. Men det
ændrer ikke på indtrykket af, at det er en viden, der vil
kunne få meget større gennemslagskraft, hvis disse
processer bliver ledet – et forhold flere da også er
opmærksomme på.
”…. hvor jeg tænker, at den proces, den kunne
have været der bagefter, så man kunne have
samlet op på nogle af tingene. For det er jo
enormt vigtigt. Hvad kan vi bruge fra deres
eksempel? Hvordan får vi så lige integreret den
idé?...” (Pædagog)
(Pædagog)
”Vi har snakket om, hvad vi
godt kunne tænke os at gøre
med nogle af tingene. Men
af en eller anden grund
bliver det så bremset
undervejs.” (Pædagog)
Situationen med, at medarbejderne er
begejstrede, men at det ikke i særlig
grad har haft efterfølgende afsmittende
virkning på institutionernes
pædagogiske praksis, kalder på, at
lederne fremover løfter indsatsen på
nye måder. Så det går fra inspiration og
videndeling - til handling og udvikling af
den pædagogiske praksis.
Netop ledernes rolle i denne forbindelse ser direktøren et stort udviklingspotentiale i.
”Der er et enormt stort potentiale i at arbejde med ledernes drøftelser af
systematik i det pædagogiske arbejde…
… Vi bør udvikle og kvalificere ledernes dialoger, både på netværksniveau og
når det handler om det store fællesskab…
… Lederne bærer et stort ansvar for, hvordan vi får dialogfællesskaber bragt
videre fra videndeling og inspiration til refleksion, nye indsigter og nye
handlinger.” (Direktør)
har snakket om, hvad vi godt kunne tænke os at gøre med nogle af tingene.
Men af en eller anden grund bliver det så bremset undervejs.” (Pædagog)
36
Opmærksomhedspunkter fremadrettet:
Indsigter: Dialogfællesskaber ser ud til at give en øget og værdifuld indsigt til politikere og
forvaltning, mens det samme ikke opleves hos de pædagogiske ledere og medarbejdere.
Er det en naturlig forskel? Bunder det i en iboende forskel mellem at befinde sig i centrum
eller på afstand af det daglige pædagogiske arbejde? Eller kan man ved formål, struktur og
rammer for dialogfællesskaber optimere udbyttet – også for de professionelle? Så også de
får ny indsigt og ikke blot ny viden?
Handlinger: Hvordan kan man øge effekten af dialogfællesskaber, sådan at begejstringen
og den gode energi – og den øgede viden og indsigt – kan sætte mere og flere aftryk i den
pædagogiske praksis? Hvilken rolle spiller lederne? Hvordan kan det understøttes? Hvordan
kan Center for Skoler og Institutioner bidrage hertil?
37
10.
Andre forhold
Udover de fire hensigter med dialogfællesskaberne, som er analyseret i de foregående
kapitler har vi i interview og spørgeskemaer spurgt ind til oplevelsen af ressourceforbruget.
Dette vil blive beskrevet i dette kapitel. Herudover er forhold omkring medarbejdernes
professionsstolthed blev berørt fra forskellige perspektiver, ligesom flere af
interviewpersonerne er kommet ind på styringskæden. Der vil i dette kapitel også blive
samlet op på disse dimensioner.
Kapitlet har således følgende afsnit:
 ressourceforbrug
 professionsstolthed
 styringskæden
Ressourceforbrug
Med til vurderingen af dialogfællesskaberne hører også en vurdering af ressourceforbruget
– dvs. hvor mange medarbejdertimer, der er blevet brug på forberedelse og
gennemførelse. Både de medarbejdere og de ledere,
der er blevet interviewet, fortæller, at de har brugt
”Men jeg vil også sige, at man
meget tid på at forberede dialogfællesskaberne.
bruger mange ressourcer på det.
Ressourceforbruget sammenlignes med de tidligere
Men jeg synes også at det er
skriftlige evalueringer. Der er ikke blevet lavet egentlig
okay, fordi det er det
målinger af ressourceforbruget, hverken af den
pædagogiske i det.” (Pædagog)
tidligere skriftlige praksis eller i forbindelse med
dialogfællesskaberne, så udsagnene bygger på
fornemmelser.
Leder:” …det har taget rigtig, rigtig
mange ressourcer, men det har været
kanongodt for os … jeg tror ikke, der
er nogle, der ville sige, at det ikke har
været ressourcekrævende hos os.”
Interviewer: ”Men merværdien er
høj?”
Leder: ”Ja. Jeg synes måske det er
første gang, at der virkelig er blevet
talt teori igen og igen”.
Pædagogerne fortæller, at de har brugt mange
ressourcer på det, men at det har været tid, der
har været givet godt ud, fordi det der har været
brugt meget tid på er de pædagogiske
diskussioner internt i på stuen og med resten af
huset.
På samme måde siger nogle af lederne, at der
har været brugt rigtig meget tid på at forberede
oplæggene, men at hele processen har været en
løftestang for det pædagogiske arbejde. En leder
siger, at medarbejderne er blevet langt mere
bevidste om arbejdet med læreplanerne og
evalueringen af deres arbejde. Og denne (ekstra) gevinst har været alle timerne værd.
38
Omvendt mener en anden leder, at der er lavet rigtig, rigtig meget arbejde for at
præsentere en meget lille del af det pædagogiske arbejde. Denne leder mener altså ikke, at
antallet af arbejdstimer står mål med udbyttet.
Professionsstolthed
I interviewet med pædagogerne er det tydeligt, at de oplever dialogfællesskaberne som en
anerkendelse af deres faglighed og deres arbejde. Vi har her valgt at bruge begrebet
”professionsstolthed” om denne oplevelse af anerkendelse.
Flere gav udtryk for (på egne eller kollegaers vegne), at det at skulle ”op på rådhuset” og
fremlægge deres pædagogiske arbejde for
mange fremmede og for beslutningstagere var
Anerkendelse af professionel faglighed
en uvant og udfordrende situation.
De, der skulle fremlægge, havde øvet og øvet,
”Min faglige stolthed havde det godt den
fået feedback fra kollegaer og på andre måder
dag. Det synes jeg helt bestemt … det gav et
forberedt sig. Mange var nervøse i situationen.
skub, et skulderklap – en anerkendelse, som
Efterfølgende var oplevelsen, at det gik godt, at
vi havde brug for! ” (Pædagog)
de havde fået ros, og at der er god grund til at
være stolte af deres arbejde.
Pædagogerne i interviewet har en oplevelse af,
at de nu (endelig) har haft lejlighed til at
fremlægge deres pædagogiske arbejde overfor
forvaltning og politikere. Det har været en
positiv oplevelse at få lov til at vise - med
billeder, film, tale osv. - de aktiviteter, som de
laver med børnene og at fortælle om de
pædagogiske tanker, der ligger bag. Den
oplevelse kan efter udsagnene ikke genfindes i
forbindelse med de tidligere skriftlige
evalueringer.
Det er også interessant, at den anerkendelse og
stolthed, som mange pædagoger er gået hjem
med, ikke kun kommer fra andre lag i
styringskæden. Mange har oplevet det som
mindst lige så givende at fremlægge og få
feedback fra andre pædagoger. Nogle har
endda været mere nervøse overfor andre
pædagoger end overfor fx politikerne – ”for de
andre pædagoger ved jo, hvad vi taler om”.
”For den der anerkendelse, den der ’hold
kæft hvor kan vi bare en masse ting, fedt!’
Den bærer man på rigtig rigtig længe. Og
man finder ud af at, at man faktisk er en
rigtig god pædagog.”(Pædagog)
Pædagoger, der går hjem og er vokset med,
at de har fremlagt deres egen institution.
Pædagoger, der går hjem og siger ‘wauw’
over den anerkendelse, de får fra andre.
(Centerchef)
”… vi skal glæde os over, at det faktisk
lykkedes at gennemføre tre meget store
arrangementer med fuldt hus - alle tre
gange. Og at området er begyndt at få en
oplevelse af, at der faktisk er værdi i at stille
sin praksis til skue. Og at turde stå på mål
for den.” (Direktør)
De pædagoger, der deltog som tilhørere, har samme oplevelse af, at de som faggruppe er
blevet hørt og set.
39
Styringskæden
Baggrunden for etablering af dialogfællesskaber var bl.a. et ønske om at skabe dialoger på
tværs og på langs af styringskæden (se kapitel 5). Vi er flere gange kommet ind på emnet i
de foregående kapitler, men det gives her særskilt opmærksomhed.
Som beskrevet i kapitel 7 om dialogfællesskabernes evne til at skabe dialog, er det lykkedes
at skabe dialog på tværs af de forskellige styringsniveauer.
”Men jeg tror, at den største værdi på
dialogsiden, det er, at vores politikere
på denne her måde får et uformelt
fagligt rum, hvor det er legalt for dem
at krydse rundt blandt medarbejdere,
ledere, forældre og administration.
Uden at skulle tage hensyn til, hvem
man taler med hvornår og... det vil
sige, at vi ophæver, i hvert fald for
nogle timer, de normale spilleregler
på området” (Direktør)
De forskellige niveauer i styringskæden har ikke
været lige stærkt repræsenteret ved
dialogfællesskaberne. Der har fx været 3-4
politikere repræsenteret ved et dialogfællesskab,
hvor der måske var 100 pædagoger til stede. Det
betyder naturligvis, at mens alle politikere har en
oplevelse af at have været i dialog med
pædagoger, gør det modsatte sig ikke gældende.
Men indtrykket er, at i de workshops, hvor der
har været repræsentanter fra forskellige led i
styringskæden, har der været dialog, og at alle
parter har været glade for den. Det sker ikke så
ofte i andre sammenhænge, at en politiker
direkte kan stille spørgsmål til pædagogernes arbejde. Det har givet politikerne en viden,
som de ellers ikke ville have fået. Omvendt har det givet pædagogerne en oplevelse af at
blive hørt og være en del af den samlede kommunale virksomhed.
”Som kommune har det været
rigtigt givende. Vi føler
virkelig, vi bliver hørt og er en
del af kommunen nu.”
(Pædagog)
40
11.
Konklusion
Denne evaluering har været tilrettelagt med særligt fokus på de fire formål, som
Socialudvalget godkendte i juni 2013:
Dialogfællesskaber skulle afprøves som et redskab til:
1)
2)
3)
4)
Evaluering af læreplaner
Videndeling
Dialoger - på tværs og langs ad styringskæden
Indsigter og nye handlemuligheder.
Evaluering af læreplaner
Som beskrevet i kapitel 6, er der stor forskel på, hvilken evalueringspraksis, der er på de
forskellige institutioner, og hvad man forstår ved en evaluering.
Der foregik ikke meget decideret evaluering på selve dialogaftnerne. De har først og
fremmest tjent som en fremlæggelse af evalueringer. Dvs. dialogfællesskaberne i højere
grad har været en dokumentationsform mere end en egentlig evaluering.
Der er ingen tvivl om, at dialogfællesskaberne som dokumentationsform i mange tilfælde
har tilføjet processen en energi og et engagement, som tidligere evalueringer ikke har gjort.
Nogle steder har den også tilføjet arbejdet med de pædagogiske læreplaner en ekstra
dimension.
Videndeling
Dialogfællesskaberne har bidraget til videndeling på området. Der er generel enighed om,
at deltagerne har fået en viden ved dialogfællesskaberne, som de ellers ikke ville have haft
mulighed for at få. Videndelingen er oplevet som noget af det mest synlige og positive ved
dialogfællesskaberne og har potentiale til at kunne give et endnu større udbytte.
Dialoger - på tværs og langs af styringskæden
Der er skabt dialog på langs og på tværs af styringskæden. Der er dog også en oplevelse af,
at dialogen mange steder har været på ”spørgsmål/svar”-niveau og ikke en fælles refleksion
over den pædagogiske praksis. Det kan tages som udtryk for, at første generation af
dialogfællesskaber har været præget af, at det var en helt ny måde at fremlægge sin
pædagogiske praksis på. Dette kan blive udviklet yderligere i en næste generation af
dialogfællesskaberne.
41
Indsigter og nye handlemuligheder
Evalueringen viser, at der er skabt ny indsigt om dagtilbuddenes arbejde, især for politikere
og forvaltning.
Det er begrænset, hvor mange konkrete handlinger, der kan identificeres som følge af
dialogfællesskaberne. Men den viden og indsigt, som deltagerne giver udtryk for, at de har
fået, har måske lagret sig som en viden, der på længere sigt kan føre initiativer med sig. Der
efterlyses fra flere sider ledelsesmæssig opfølgning, der kan støtte, at ny viden bliver omsat
til handling og kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis.
Professionsstolthed
En sidegevinst ved dialogfællesskaberne er den anerkendelse af deres faglighed, som
pædagogerne har oplevet. Pædagogerne giver i den grad udtryk for at være blevet set og
hørt som faggruppe ved dialogfællesskaberne, og de føler, at de har fået politikerne i tale.
Samtidig føler pædagogerne sig i højere grad som en del af Ballerup Kommune.
42
Notat
2013-11712
2013-90594
Ramme for dialogfællesskab om kvalitet i det pædagogiske arbejde
på dagtilbudsområdet.
Baggrund
Ballerup Kommune har i en 2-årig periode (2010-2012) medvirket i et stort forsknings- og udviklingsprojekt om kommunal styring, institutionel ledelse og lokal pædagogisk praksisudvikling indenfor daginstitutionsområdet.
Projektet har taget udgangspunkt i de aktuelle udfordringer, der går på tværs af de
institutionelle og kommunale organiseringer og styringsrelationer indenfor dagtilbud. Disse er fx evaluering af pædagogiske læreplaner, nationale standardiseringstiltag, faglige kvalitetsmålinger samt strammere økonomistyring overfor kvalitetsudvikling og - sikring.
Formålet med projektet har taget afsæt i ønsket om at finde alternative veje til de
senere års udbredte styringsformer med frembringelse af meget skriftlig dokumentation af den faglige kvalitet. Projektet skal ses som et forsøg på at skabe en mere
nuanceret, meningsfuld og faglig relevant kvalitetsudviklings- og kvalitetsdokumentation som led i den fremtidige evaluering af kommunens serviceeffekt på dagtilbudsområdet.
Projektet er foregået som et åbent tværgående dialogforsøg, der via forskellige laboratorieformer1, og aktionslæringsforsøg2 har undersøgt kvaliteten i den pædago1
Et innovativt vidensforum, hvor forskere, børn, ledere, pædagoger, forvaltning og politikere er mødtes
for at: lege - lære, producere ideer - skabe forundringer, afprøve - reflektere, analysere- argumentere,
vurdere – evaluere nye muligheder for samarbejde i styring og organisering af dagtilbud
2
En metode der kvalificerer praktikeren til, at planlægge gennemføre, evaluere, forandre, dokumentere
og argumentere for sit professionelle virke i arbejdet med børns trivsel, udvikling og læring
giske praksis og dens betydning for børns udbytte af at gå i dagtilbud. Det udforskende arbejde med praksisudvikling er søgt dokumenteret og videreformidlet gennem dialogiske, visuelle og skriftlige former for fortællinger og dialoger mellem
børn, forældre, pædagoger, ledere, administratorer og politikere på dagtilbudsområdet.
Dokumentationsformerne har været udformet og afstemt efter hverdagens praksis.
Det er ledere og personale i de deltagende institutioner, der gennem selvvalgte temaer og på mangfoldige måder har berettet og været i dialog om oplevelser og erfaringer i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, udvikling og læring.
Resultaterne fra dialogerne i styringslaboratorierne peger på, at den direkte dialog
mellem pædagoger, forvaltning og politikere har skabt en højere grad af meningsfuldhed og bidraget til at skabe en bedre indsigt og forståelse for de mange perspektiver, der er i pædagogisk arbejde og langt mere konkrete og nuancerede billeder af de teorier, metoder og resultater, der anvendes og opnås i dagtilbuddene.
En viden som kan være med til at skabe bedre rammer for at styre området på mere indsigtsfulde måder.
De pædagogiske læreplaner skal ifølge Dagtilbudsloven evalueres hvert andet år,
hvilket har betydet, at pædagoger og ledere hidtil har dokumenteret arbejdet med
børns læring i skriftlige rapporter, hvorefter forvaltningen har analyseret og tolket
dem, inden politikerne i Socialudvalget fik materialet.
Oplevelsen har været, at der gennem styringskæderne gik vigtige informationer
tabt, og at der kan være langt mellem den beskrivelse af den pædagogiske praksis,
som politikeren får i hænderne, og det der reelt er foregået i den konkrete praksis i
dagtilbuddet.
På baggrund af de mange gode erfaringer i projektet har samtlige deltagende aktører i projektet tilkendegivet et ønske om, at der etableres organisatoriske forandringer, der kan fremme den direkte dialog om kvaliteten i det pædagogiske arbejde på tværs af børnestemmer, fagsprog, styringsrationaler og politiske interesser.
Dialogerne skal i første omgang være omdrejningspunktet for en mere meningsfuld
og nuanceret evalueringspraksis af arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
Det kræver, at der udvikles et nyt sæt af præmisser for evaluering af læreplanerne
som grundlag for dialog mellem styringsniveauerne om kvaliteten i dagtilbuddene.
Vi har på trods af erfaringerne i projektets styringslaboratorier ikke alle svarene på
forhånd. Og de kan ikke findes andre steder endnu, så derfor skal vores første dialogforsøg i denne sammenhæng ses som et eksperiment, hvor vi i en stemning af
nysgerrighed, åbenhed og faglig seriøsitet, forholder os kritisk til både indhold,
form, resultat og deltagerkreds med henblik på at skabe et kvalificeret grundlag for
nye styringsdialoger om kvalitet på dagtilbudsområdet
Side 2
Nye muligheder for dialoger og samarbejde
- Et dialogfællesskab om børns liv i dagtilbud
Dialogfællesskabet er kendetegnet ved en involverende og fremadrettet inkluderende dialog, hvor pædagoger, ledere, forældre, administratorer og politikere mødes
med henblik på, dels at få viden om kvaliteten i børns liv i dagtilbud, og dels mulighed for at påvirke denne kvalitet med henblik på, at sikre de bedste udviklingsbetingelser for alle børn i kommunens dagtilbud.
Det er hensigten at dialogfællesskabet skal medvirke til:
Evaluering af læreplanerne
Evalueringen skal leve op til lovgrundlaget i Dagtilbudsloven og skal lægge op til dialog
og kvalitetsudvikling
Videndeling
At pædagoger og ledere på nuancerede og fortællende måder giver indsigt i praksis
og praksisformer og beskriver, begrunder og belyser progressionen i arbejdet med
børns trivsel, udvikling og læring
Dialoger
Etablering af dialoger på tværs af dagtilbudsområdets praksisser og styringsrelationer3, hvor de mangfoldige perspektiver kan komme i spil angående kvaliteten i kerneydelsen
Indsigter og nye handlemuligheder
- At deltagerne får indsigter i dagtilbuddets pædagogiske praksis, som er kendetegnet ved mange forskellige tilgange og metoder i arbejdet med børns trivsel, udvikling og
læring.
- At deltagerne i en stemning af nysgerrighed, åbenhed og faglig seriøsitet skaber
grundlag for at sætte fortællingerne i et nyt lys, der evt. kan give anledning til nye
handlinger både politisk, administrativt og pædagogisk
Dialogfællesskabets opbygning
Dialogfællesskabet foregår som en mangfoldig markedsplads, der i denne sammenhæng betyder et mødested for fortællinger og dialoger om kvalitet, sådan som det
konkret opleves og erfares af de forskellige deltagende aktører.
Dialogfællesskabet skal danne rammen om:
Evaluering af de pædagogiske læreplaner i oktober 2013 for 6 dagtilbud og i
foråret 2014 for 2 X 6 dagtilbud (evt. marts og maj)
Muligheden for at blive inspireret af ny forskningsmæssig viden indenfor 0-5
års området (ved evt. børneforskere, ledere/konsulenter fra Center for skoler og institutioner og andre)
At hvert enkelt dagtilbud etablerer en workshop som et levende mødested
for fortællinger og dialoger om betydninger og kvaliteter af det pædagogiske
arbejde med børns trivsel, udvikling og læring
3
pædagoger, ledere, forældre, administratorer og politikere
Side 3
At der sker en afrunding og opfølgning på dialogfællesskabet i plenum med
fokus på et fremadrettet perspektiv for udvikling af området (evt. etablering
af et panel med repræsentanter fra de forskellige deltagergrupper der fremlægger den vigtigste viden de har fået med sig, om kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, og med de udviklingsmuligheder de har oplevet der kan skabes fremadrettet for at styrke dagtilbudsområdet).
At producere en autentisk og samlet ”on the spot” dokumentation, i billeder
og ord af dagtilbuddenes workshops og deres dokumentation, indsigter og
resultater i det pædagogiske arbejde. Dokumentationen giver dagtilbuddene
stemmer og kan anvendes i det videre udviklingsarbejde på området (en
journalist kan stå for denne proces, så det bliver så professionelt som muligt)
Beskrivelse af Workshop
Workshop foregår som en processuel og styret kontekst, i en stemning af kreativitet, tillid, nysgerrighed, åbenhed og faglig seriøsitet.
Det er formålet at inddrage den perspektivrigdom, der er repræsenteret i deltagerkredsen. Alle deltageres stemmer er vigtige, og alle forslag og ideer er velkomne og
skal anvendes og inddrages i en involverende og anerkendende dialog.4
At afholde workshop kræver forberedelse og iscenesættelse af indhold og proces.
Det er op til hvert enkelt dagtilbud at planlægge en workshop ud fra de overordnede rammer for dialogfællesskabet.
Konsulenter fra Center for Skoler og Institutioner vil bistå med vejledning i forberedelsesfasen efter behov.
Forberedelse af workshop- at sætte ord på fagligheden
Dagtilbuddet udvælger i god tid de konkrete temaer/ indsatser/mål i arbejdet med den pædagogiske læreplan, som de ønsker at dokumentere og evaluere
På baggrund af udvalgte temaer/ indsatser/mål vælger dagtilbuddet et begrænset antal konkrete fortællinger fra den pædagogiske hverdag, der evalueringsmæssigt og repræsentativt kan beskrive, belyse og begrunde en
progression i det pædagogiske arbejde med børns trivsel, udvikling og læring i hele dagtilbuddet.
Dagtilbuddet udarbejder så vidt muligt eksempler på både de succesoplevelser og de dilemmaer, der er opstået undervejs i det pædagogiske arbejde
med børns trivsel, udvikling og læring
Dagtilbuddet udvælger de dokumentationsformer, der bedst kan understøtte, illustrere og legitimere de valgte fortællinger om børns trivsel, udvikling
og læring.
I fortællinger og dokumentation skal der tages højde for at børnenes stemmer synliggøres
4
Den russiske filosof Mikhail Bakhtin (1895-1975) har beskæftiget sig med begrebet ”mangetale”. I en
organisationsforståelse betyder det, at der er mange diskurser og dermed mange sprog tilstede samtidigt om det samme fænomen.
Politikere taler med et sprog, pædagoger med et andet og forældre med et tredje osv. i dialogfællesskabet skal der skabes respekt om de mange sprog de forskellige deltagere repræsenterer for at få belyst
tingene med mange indsigter, erfaringer og perspektiver.
Side 4
Konsulenter fra Center for Skoler og Institutioner vil i samarbejde med dagtilbuddet planlægge workshoppens dialoger og dialogiske aktiviteter. Der
kan anvendes en vifte af forskellige dialogiske aktiviteter med henblik på at
sætte betingelserne for samtaler og samarbejde på tværs af deltagerne.
Dialogfællesskabets praktiske forløb
Dialogfællesskabet afholdes på Ballerup Rådhus, dels i atriet og dels i mødecenter A og B i tidsrummet fra kl. 16.30-20.00 (16.30- 17.00 modtagelse
samt lidt mad)
Lokalerne skal kunne benyttes af dagtilbuddene fra kl. 15.00 til opsætning af
workshop
Der udsendes et program for dialogfællesskabet. I programmet beskrives,
hvad der er fællestemaet fra forskere og konsulenter, og hvert dagtilbud beskriver temaet for deres workshop og den dialogiske aktivitet, der skal foregå
Der skal ske en tilmelding til dialogfællesskabet, og deltagerne skal tilmelde
sig to workshops og deltage under hele workshopforløbet
-
Hver enkelt workshop skal forløbe ad tre omgange.
To strukturerede forløb med fortælling og dialogproces af 35 min. pr. workshop
Et forløb på 35 min. hvor deltagerne frit kan shoppe mellem de seks workshops
Udvælgelse af deltagere til afsluttende panel hvor repræsentanter fra forældre, politikere, ledere, pædagoger, administratorer forholder sig til det de
har fået med sig (viden om kvalitet) og til proces(måden at få viden på) ud
fra deres position/rolle.
Der vælges én til to værter for dialogfællesskabet, der sikrer proces, tid
mm.
Deltagere der inviteres til dialogfællesskabet er:
- Direktør
- Centerchef for Skoler og Institutioner samt Børn - og Unge rådgivningen
- Konsulenter fra Center for Skoler og Institutioner samt Børn - og Unge rådgivningen
- Ledere og personale fra samtlige dagtilbud (minimum 2 fra hver afdeling)
- Skolelederne fra de distrikter, der er repræsenteret ved en workshop
- Forældrebestyrelsesrepræsentanter og andre forældrerepræsentanter
- Politikere fra Socialudvalget og Skole- og uddannelsesudvalget
- Sundhedsplejen
- BUPL og PMF
Side 5
Notat udarbejdet af:
Bibi Baunkilde
Pædagogisk Konsulent
Susanne Froberg
Børnehusleder
Linda Petersen
Børnehusleder
Pia Nielsen
Børnehusleder
Helle Kastrup
Børnehusleder
Ulla Hallum
Børnehusleder
Ann B. Rasmussen
Børnehusleder
Side 6
N
IO
TAT
I
INV
PÆDAGOGISK DIALOGFÆLLESSKAB
Center for Skoler og Institutioner indbyder jer til en spændende aften med fortællinger og dialoger om
den pædagogiske praksis i dagtilbuddene
Onsdag den 18. september kl. 17.00-20.30
på Ballerup Rådhus
Det pædagogiske dialogfællesskab er et forsøg på at skabe helt nye rammer for evaluering af arbejdet
med de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene.
Pædagoger og ledere vil give et indblik i nogle af de mange spændende indsatser, de arbejder med for
at sikre trivsel, udvikling og læring for børn i dagtilbud. Men dialogfællesskabet er også en unik mulighed for en ny type dialog mellem pædagoger, ledere, administratorer, forældre og politikere om det
arbejde og de faglige refleksioner, der foregår i dagtilbuddenes pædagogiske praksis.
Det pædagogiske dialogfællesskab foregår som workshops, hvor seks dagtilbud har hver en workshop,
og hvor dele af arbejdet med den pædagogiske læreplan vises og fortælles samt drøftes i dialog med
deltagerne i workshoppen.
Der afholdes workshops to gange for hvert af de seks dagtilbud. I vælger hver to workshops, I vil deltage i, og derefter vil I have mulighed for frit at shoppe rundt mellem de seks workshops og lade jer
inspirere af og være i dialog med medarbejderne og hinanden.
Forhåbentlig kommer denne spændende aften til at byde på nye indsigter for samtlige deltagere og ny
viden, som kan bringes med ind i de videre drøftelser og den fremtidige udvikling af dagtilbudsområdet.
Spørgsmål om Dialogfællesskabet kan rettes til Pædagogisk Konsulent Bibi Baunkilde, Center for Skoler
og Institutioner 44772106, [email protected]
Vi glæder os til at se jer.
EVALUE
RING I
DIALOG
VIDEND
ELI
LÆRINNG SOM
G
PROGRAM
Kl. 17.00
Kl. 17.30
Kl. 17.45
Kl. 18.25
Kl. 18.40
Kl. 19.20
Kl. 20.00
Kl. 20.20
Ankomst og en let anretning
Velkomst v/ formanden for Socialudvalget Ulrik F. Sørensen
Kort introduktion til forløbet i Dialogfællesskabet v/ Konsulent Bibi Baunkilde
Workshop første runde: Fortælling og dialog
Deltagerne fordeler sig på de tilmeldte workshops 1-6
Kaffepause
Workshop anden runde: Fortælling og dialog
Deltagerne fordeler sig på de tilmeldte workshops 1-6
Fri shopping mellem de 6 workshops. Deltagerne kan besøge alle workshop og lade sig inspirere af – være i dialog med dagtilbuddene
Fælles afrunding på Dialogfællesskabet.
Paneldebat med repræsentanter fra politikere, pædagoger, ledere og forældre
Afslutning på Dialogfællesskabet v/ Centerchef Ulla Blom Christensen
WORKSHOP 1.
WORKSHOP 2.
Tema: Natur og naturfænomener.
Tema: Børns sociale kompetencer
Vi har valgt at sætte fokus på, hvordan vi kan
bruge naturen til at give børnene oplevelser,
der kan stimulere sanser, nysgerrighed og
fantasi, så børnene tilegner sig viden om og
nysgerrighed på, hvordan småkryb er bygget
op i sammenligning med menneskekroppen og
dennes sanser. At børnene tilegner sig viden
via sproget og stiller nysgerrige spørgsmål. At
give børnene tid og rum til at tænke og formulere sig.
”Vi leger brandmænd og flyver til Mallorca”
Alle børn har bevæget sig ud i forskellige
naturområder som skov, eng og ved søen. De
yngste børn for at møde jord, ild, vand og luft
og mærke elementernes indflydelse på deres
sanser. De større børn for at fange småkryb
og studere disse gennem forstørrelsesglas,
ved hjælp af opslagsbøger og hjemmesider og
bagefter se på, hvad småkrybene kan fysisk
kontra børnene selv.
Pædagogens skabelse af fælles opmærksomhed har haft en særlig betydning specielt
for de små børn. Pædagogens inddragelse af
barnets perspektiver har gjort en forskel for
fordybelsen i temaet – når utallige transportmidler skulle leges i hallen, når brandbørnene
slukkede ildebrand, og når ferieoplevelser med
transportmidler skulle formidles.
Børnehuset Kærlodden
På workshoppen vil du blive præsenteret for
vores oplevelser og den viden, vi har opnået
ved hjælp af fortællinger, fotos og videoklip.
Børnehuset Nord- og Sydpolen
I oplægget sætter vi fokus på, hvordan det
pædagogiske arbejde med et fælles tema –
”transportmidler” har været med til at udvikle
børnenes sociale kompetencer.
Tilegnelse af sociale kompetencer ser vi i tæt
sammenhæng med udvikling af kommunikative kompetencer. Vi har været optaget af
dannelsen af relationer.
En af vores indsatser har været med afsæt i
materialet ”Fri for mobberi”, hvor massage har
været med til at skabe en oplevelse hos børnene af samhørighed. Vi er blevet opmærksomme på betydningen af børnenes deltagelse
i flere forskellige fællesskaber og har ændret
de pædagogiske mål samt skærpet vores læringssyn.
Forældrene har en afgørende betydning for
børnenes udvikling, trivsel og læring. Forældreinddragelse har fået en ny betydning i
forbindelse med vores tema og forældrene har
fået små opgaver.
Vores dokumentation vil være i form af fortællinger, børnenes stemmer, kreative udtryk,
billeder og små videoklip og forældreudtalelser. Vi vil give eksempler fra det pædagogiske
arbejde med vuggestue- og børnehavebørn.
EVALUE
RING I
DIALOG
VIDEND
SOM LÆELING
RING
WORKSHOP 3.
WORKSHOP 4.
Tema: Børnekultur og børnestemmer
Tema: Børns sproglige uvikling
I Børnehuset Valhalla har vi været optaget af,
hvordan vi organiserer hverdagen omkring
børnene, så der skabes rum for fælles optagethed og nærvær.
Vi har særlig fokus på oplevelser i naturen og
kulturelle udtryksformer.
I tilrettelæggelsen af hverdagslivet og løbende
projekter arbejder vi målrettet med at udvikle
børns nysgerrige, undersøgende og kreative
tilgang til omgivelserne, materialer og livet
omkring dem.
I udviklingen af børnehusets dokumentationsformer er vi optaget af at inddrage børnenes
stemmer og konkrete udtryksformer.
Under workshoppen vil du derfor få mulighed
for at se og høre om børn og pædagogers oplevelser i og omkring
I workshoppen vil deltagerne blive præsenteret for, hvordan vi er blevet inspireret af
metoden ”Dialogisk læsning” til at have mere
sproglig opmærksomhed og dialog i vores pædagogiske praksis.
Børnehuset Valhalla
•
•
•
•
•
Børnehuset Sol og Mudder
En spisecafe
Skov og teknikforløb
Sang og musik
Sand og sæbebobler
Digitale medier
Vi vil fortælle om den røde tråd i barnets
sproglige udvikling, og hvordan vi i hverdagsaktiviteter udfordrer børnene sprogligt, så de
bliver nysgerrige på sprogets mange facetter.
Målet er, at barnet udvikler et nuanceret sprog
og bliver i stand til at give udtryk for sine meninger og følelser samt at kunne sætte ord på
indre forestillingsbilleder.
Vi har gennem flere aktioner arbejdet med
forskellige fokus og læringsmål for sproglig opmærksomhed både i hverdagslivet og i
planlagte aktiviteter.
Vi vil præsentere dokumentationsformer som
videoklip, billeder, fortællinger og børnenes
fortolkning af eventyr.
Det bliver præsenteret gennem korte fortællende indlæg og visuelle udtryk med efterfølgende dialog.
EVALUE
RING I
DIALOG
VIDEND
SOM LÆELING
RING
WORKSHOP 5
WORKSHOP 6
Tema: Børns medbestemmelse/Den
alsidige personlige udvikling
Tema: Arbejdet med sprog gennem
temaet ”De gamle dage”
I Børnehuset Bispevangen har vi haft fokus på
at sikre børnenes medbestemmelse og stemmer i dagligdagen. Der er arbejdet med at
ændre indholdet i de nuværende børnemøder,
samt at introducere et børneråd som metode
for at inspirere til bedre dialog mellem voksne
og børn.
Workshoppen tager udgangspunkt i et fælles tema i Distrikt Østerhøj, hvor alle børn og
medarbejdere har arbejdet med temaet ” De
gamle dage”.
Børnehuset Bispevangen
Tanken med et børneråd, er, at det kan være
linket mellem børn/voksne og teams/fællesskabet. Møderne er børnenes, som de holder
med børnehuslederen, samt en repræsentant
for personalet.
Projektet søger at give alle børnene muligheder for at give udtryk for deres ønsker om
aktiviteter og behov i hverdagen.
Deltagerne i workshoppen vil blive ført igennem udviklingen af forløbet i form af en fortælling og en video
” Jeg vil gerne bestemme, at jeg vil
være kok, så jeg må gå ind i Jeres
køkken” Citat Benjamin 3,8 år.
Distrikt Østerhøj
Vi har valgt, at evalueringen retter sig mod
den ældste børnegruppe, hvor de planlagte
aktiviteter har skabt rum for et fælles tredje
på tværs af de tre afdelinger.
Vi har været optaget af, at børnene gennem
leg og aktiviteter har fået mulighed for at udvikle deres begrebsverden gennem sproget.
I workshoppen vil vi gennem dialog og dokumentationsformer præsentere analyse – og
refleksionsmetoder, som vi har arbejdet med
undervejs i temaet.
Vi vil visuelt forsøge at skabe en oplevelse af,
hvordan børnene er blevet præsenteret for og
har deltaget i forløbet. Vi har i vores pædagogiske praksis arbejdet med at tydeliggøre
barnets stemme i evalueringen - kom og hør,
hvad deres oplevelse har været.
Vi glæder os til en spændende dialog med
jer, som vil medvirke til, at I er nysgerrige på
vores pædagogiske praksis, så vi kan undre os
sammen.
TILMELDING
Tilmelding til dialogfællesskabet og til de forskellige workshops skal ske senest den 10. september
2013 til Lise B. Hansen på [email protected]
I tilmeldingen skrives:
•
Dagtilbuddets navn
•
Personens Navn
•
Personens Titel (forælder, pædagog osv.)
•
2 Workshopønsker (1-6) samt et alternativt workshopønske
(F.eks. ’jeg ønsker workshop 1 og 4 og alternativt workshop 3’)
G
LU
A
V
E
NG
I
R
E
I
LO
A
I
D
NG
I
L
DE RING
N
E
VID M LÆ
SO
N
IO
TAT
I
INV
PÆDAGOGISK DIALOGFÆLLESSKAB
Center for Skoler og Institutioner indbyder jer til en spændende aften med fortællinger og dialoger om
den pædagogiske praksis i dagtilbuddene
Onsdag den 2. april 2014 kl. 17.00-20.15
på Ballerup Rådhus
Det pædagogiske dialogfællesskab er et forsøg på at skabe helt nye rammer for evaluering af arbejdet
med de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene.
Pædagoger og ledere vil give et indblik i nogle af de mange spændende indsatser, de arbejder med for
at sikre trivsel, udvikling og læring for børn i dagtilbud. Men dialogfællesskabet er også en unik mulighed for en ny type dialog mellem pædagoger, ledere, administration, forældre og politikere om det
arbejde og de faglige refleksioner, der foregår i dagtilbuddenes pædagogiske praksis.
Det pædagogiske dialogfællesskab foregår som workshops, hvor seks dagtilbud har hver en workshop,
og hvor dele af arbejdet med den pædagogiske læreplan vises og fortælles samt drøftes i dialog med
deltagerne i workshoppen.
Der afholdes workshops to gange for hvert af de seks dagtilbud. I vælger hver især to workshops, I vil
deltage i, og derefter vil I have mulighed for frit at shoppe rundt mellem de seks workshops og lade jer
inspirere af og være i dialog med medarbejderne og hinanden.
Forhåbentlig kommer denne spændende aften til at byde på nye indsigter for samtlige deltagere og ny
viden, som kan bringes med ind i de videre drøftelser og den fremtidige udvikling af dagtilbudsområdet.
Spørgsmål om dialogfællesskabet kan rettes til
pædagogisk konsulent Bibi Baunkilde Center for Skoler og Institutioner
44772106, [email protected]
Vi glæder os til at se jer.
EVALUE
RING I
DIALOG
VIDEND
ELI
LÆRINNG SOM
G
PROGRAM
Program
Kl. 17.00
Kl. 17.30 Kl. 17.45 Kl. 18.30 Kl. 18.45 Kl. 19.30 Kl. 20.05 Kl. 20.15 Ankomst samt tilmelding til workshops
En let anretning
Velkomst v/ Formanden for Børne- og Skoleudvalget Peter Als
Kort introduktion til aftenens forløb i dialogfællesskabet v/ konsulent Bibi Baunkilde
Workshop første runde: Levende fortællinger og dialoger om pædagogisk praksis
Kaffepause
Workshop anden runde: Levende fortællinger og dialoger om pædagogisk praksis
Fri shopping mellem de 6 workshops. Deltagerne har nu lejlighed til at besøge alle workshops og lade sig inspirere af og være i dialog med pædagoger og ledere i dagtil
buddene
Afslutning på dialogfællesskabet ved Centerchef Ulla Blom Christensen
Tak for denne gang
WORKSHOP 1
WORKSHOP 2
Tema: Det enkelte og det fælles
ener.
Tema: Børns sproglige udvikling
I Børnehuset Søndergården arbejder vi løbende med at evaluere vores praksis med henblik
på at udvikle den.
På denne måde søger vi at skabe de bedste
betingelser for børns udvikling i børnehuset.
I Børnehuset ved Skoven har vi i hele 2013
haft læreplanstemaet ”Sprog” som vores overordnet fokus, derfor har alle vores projekter
haft sproget som omdrejningspunkt.
Børnehuset Søndergården
I workshoppen tager vi udgangspunkt i vores
arbejde med det enkelte barn i relation til fællesskabet i børnehuset. Vi arbejder med fællesskaber i vores 0-5 års teams, og på tværs
af teams i aldersopdelte årgangsgrupper.
Hermed bliver alle børn tilbudt forskelligartede
fællesskaber at lære i og at lære af.
Vi inviterer ind til en aktiv dialog omkring udviklingsmuligheder i dette arbejde.
Vær derfor klar på at lytte til fortællinger om
praksis, og til at være deltagende med spørgsmål og refleksioner.
Børnehuset Ved Skoven
I denne workshop vil vi give jer en præsentation af metoden ”Dialogisk oplæsning” som
vi målrettet har arbejdet med. Vi vil give et
billede af vores pædagogiske overvejelser fra
vuggestuen hvor fokus har været på bogen:
”Totte bader”, og fra børnehaven hvor fokus
har været ”Eventyr”.
Vi vil give jer et ”kort” indblik i de bagvedliggende overvejelser for, hvordan man støtter
op om børnenes sproglige udvikling, samt de
pædagogiske aktioner der er blevet igangsat.
Vores aktioner har været grundlag for at skabe en nysgerrighed for sproget hos børnene,
gennem forundring og undersøgelse. Men især
også at de voksne der i børnehøjde understøtter sproget ved at sætte ord på deres handlinger.
Målet har været at børn i fællesskab har stillet
nysgerrige spørgsmål og tilegnet sig ny viden.
Workshoppen vil gennemføres med oplæg,
krydret med vores dokumentation i form af
plancher og video optagelser samt efterfølgende dialog.
EVALUE
RING I
DIALOG
VIDEND
SOM LÆELING
RING
WORKSHOP 3
WORKSHOP 4
Tema: Sans for samling
Tema: Børns sproglige udvikling og
natur og naturfænomener
Krudtugler, vildtbasser, englebørn og lopper.
Latter og læring - sang og samling
Workshoppen indeholder 2 formidlingsdele, fra
henholdsvis Birkegården og Sesam.
Børnehuset Måløv By
Er samling et forsvundet fænomen? Vi har
gennem 2 år forsøgt at genfinde samlingens
betydning for børnene og for deres oplevelse
af at være aktive og betydningsfulde i små og
store fællesskaber.
Hvordan kan samlingen bidrage til børns læring?
Er vi som voksne i stand til at gribe børnenes
initiativer?
Kan forstyrrelser forvandles til udvikling?
For godt 2 år siden stod vi i et stort nyt hus
med over hundrede børn uden en fælles kultur
og historie. Hvordan kunne vi være sammen i
disse helt nye rammer?
Vi, børn og voksne, oplevede os rådvilde og
rodløse.
Vi greb til et måske gammelt og gennemprøvet fænomen ”samlingen”- men for os en ny
og noget uprøvet vej.
En vej der startede med et behov for at få styr
på alle børn - til samvær og fællesskab for 6,
20 og 100 børn, hvor den enkelte kunne opleve sig medansvarlig og bidragende.
Distrikt Hede-/Magleparken
For Birkegårdens vedkommende er der fokus
på den sproglige udvikling i vuggestue grupperne, med udgangspunkt i tematiseret dialogisk læsning. Børnegrupperne har arbejdet
med henholdsvis eventyrene ”Guldlok og de
tre bjørne” samt ”De tre bukkebruser”. Pædagogerne vil formidle erfaringer med børnenes
aktive tilegnelse af ord og begreber. Samt
betydningen af at arbejde med afgrænsede
metoder.
Sesam fremlægger resultater og erfaringer
i arbejdet med temaet natur og naturfænomener med særligt fokus på et hønse/have
projekt. Alle børn og voksne har været deltagende. Projektet tog udgangspunkt i aktionslæring og tematiseret dialogisk læsning, ligesom der løbende foregik forældreinddragelse.
I workshoppen vil vi sammen med tilhørerne
reflektere over:
-de opnåede mål
-hvor det gik galt
-hvad vi ønsker at ændre
-hvilken viden vi har opnået
-virker metoderne
Vi har kigget på samlingen som et puslespil og
har forsøgt at finde de brikker/elementer som
har betydning for, at samlingen opleves lærerig og spændende for alle.
Vi skal i workshoppen sammen lægge puslespillet om samlingen, vise udfordringer,
frustrationer og hvad der skal til, for at det
lykkes. I har allerede brikkerne - ellers har
vi - og vi vil hjælpe jer med at samle dem, så
I kan blive klogere på den gode samling, og
som os, få sans for samling.
Vi håber, vi kan berige hinanden i vores fælles
samling.
Bum bummelum bum - bum bum
Kom og vær med!
EVALUE
RING I
DIALOG
VIDEND
SOM LÆELING
RING
WORKSHOP 5
WORKSHOP 6
Tema: Bliver børn mere kompetente
af at gå i storbørnsgruppe i Villa Kulla?
Tema: Natur og naturfænomener
Med fokus på sociale relationer sætter vi
trivsel, læring og udvikling i højsæde i vores
institution. Vi har været optaget af dannelse
af relationer og hvordan vi bedst muligt skaber optimale rammer for at styrke det enkelte
barns trivsel, udvikling og læring.
Vores daglige samlinger i de to storbørnsgrupper har været med til at give børnene en oplevelse af samhørighed, at blive lyttet til, udvise
og udvikle hensyn og respekt for hinanden.
Vi øver os i at lytte til hinanden og til at have
dialoger om alle slags emner. Dette kan være
ganske almindelige her og nu oplevelser eller
til store udfordringer for det enkelte barn eller
gruppen.
En af vores indsatser har været at skabe fællesaktiviteter på tværs af storbørnsgrupperne,
for at give bredere mulighed for at styrke
relationsdannelserne børnene imellem. Dette
er med henblik på at lette overgangen for børnene og deres videre liv i skolen.
I børnehuset Ellekilde har vi haft ”natur og
naturfænomener” som et fælles fokusområde
for begge afdelinger.
Vi har ønsket at give børnene nogle sjove
oplevelser i naturen, hvor de oplever glæden
ved at færdes i naturen og opleve forskellige
nuancer og lyst til at værne om den.
Børnene har haft mulighed for at få flere
forskelligartede erfaringer med naturen, samt
oplevet naturen som et rum til at udforske
verden.
Der er arbejdet med, hvordan vi kan gøre naturen ”eventyrlig”. (primært børnehaven)
Der er arbejdet med naturen som udfordrende
for fantasi og motorik (primært vuggestuen)
Vi har således arbejdet på meget forskellige
måder med temaet og på workshoppen vil
vi præsentere, hvordan en enkelt stue har
arbejdet og hvordan der også er arbejdet med
temaet på tværs af stuerne.
På workshoppen vil vi præsentere vores oplevelser ved hjælp af fortællinger, plancher,
udstillinger, videoklip, slideshow og indbyde til
efterfølgende dialog.
Børnehuset Villa Kulla
Vores dokumentation præsenteres i form af
fotos, børne- og forældreudtalelser og fortællinger fra det pædagogiske arbejde med storbørnsgruppen med efterfølgende dialog.
Børnehuset Ellekilde
TILMELDING
Tilmelding til dialogfællesskabet skal ske senest den 28. marts 2014 til Lise B. Hansen på
[email protected]
I tilmeldingen skrives:
•
Dagtilbuddets navn
•
Personens navn og titel (leder, pædagog, forælder)
G
Tilmelding til de enkelte workshops sker på dagen ved indtjekningen
til Dialogfællesskabet.
LU
A
V
E
NG
ERI
I
LO
A
I
D
INGG
L
E
ND RIN
E
D
VI M LÆ
SO
N
IO
TAT
I
INV
PÆDAGOGISK DIALOGFÆLLESSKAB
Center for Skoler og Institutioner indbyder jer til en spændende aften med fortællinger og dialoger om
den pædagogiske praksis i dagtilbuddene
Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 17.30-20.30
på Ballerup Rådhus
Det pædagogiske dialogfællesskab er et forsøg på at skabe helt nye rammer for evaluering af arbejdet
med de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene.
Pædagoger og ledere vil give et indblik i nogle af de mange spændende indsatser, de arbejder med for
at sikre trivsel, udvikling og læring for børn i dagtilbud. Men dialogfællesskabet er også en unik mulighed for en ny type dialog mellem pædagoger, ledere, administration, forældre og politikere om det
arbejde og de faglige refleksioner, der foregår i dagtilbuddenes pædagogiske praksis.
Det pædagogiske dialogfællesskab foregår som workshops, hvor seks dagtilbud har hver en workshop,
og hvor dele af arbejdet med den pædagogiske læreplan vises og fortælles samt drøftes i dialog med
deltagerne i workshoppen.
Der afholdes workshops to gange for hvert af de seks dagtilbud. I vælger hver især to workshops, I vil
deltage i, og derefter vil I have mulighed for frit at shoppe rundt mellem de seks workshops og lade jer
inspirere af og være i dialog med medarbejderne og hinanden.
Forhåbentlig kommer denne spændende aften til at byde på nye indsigter for samtlige deltagere og ny
viden, som kan bringes med ind i de videre drøftelser og den fremtidige udvikling af dagtilbudsområdet.
Spørgsmål om dialogfællesskabet kan rettes til
pædagogisk konsulent Bibi Baunkilde Center for Skoler og Institutioner
44772106, [email protected]
Vi glæder os til at se jer.
EVALUE
RING I
DIALOG
VIDEND
ELI
LÆRINNG SOM
G
PROGRAM
Program
Kl. 17.30
Kl. 18.00 Kl. 18.15 Kl. 19.00
Kl. 19.15 Kl. 20.00 Kl. 20.25 Kl. 20.30 Ankomst samt tilmelding til workshops
En let anretning
Velkomst v/ Formanden for Børne- og Skoleudvalget Peter Als
Kort introduktion til aftenens forløb i dialogfællesskabet v/ konsulent Bibi Baunkilde
Workshop første runde: Levende fortællinger og dialoger om pædagogisk praksis
Kaffepause
Workshop anden runde: Levende fortællinger og dialoger om pædagogisk praksis
Fri shopping mellem de 6 workshops. Deltagerne har nu lejlighed til at besøge alle workshops og lade sig inspirere af og være i dialog med pædagoger og ledere i dagtil
buddene
Afslutning på dialogfællesskabet ved Centerchef Ulla Blom Christensen
Tak for denne gang
WORKSHOP 1
WORKSHOP 2
Tema: Børns sproglige udvikling
ener.
Tema: Brobygning via udeliv
Her i Børnehuset Grantoften er et af vores
store fokuspunkter Børnenes sproglige
udvikling, hvordan kan vi øge vores børns
sproglige kompetencer.
I en travl hverdag her i børnehuset øver vi os
på kontinuerligt at holde fokus på børnenes
sproglige udfordringer.
Vi vil give jer indblik i to af de metoder, vi anvender i den daglige pædagogiske praksis:
I Distrikt Rugvænget har vi gennem flere år
samarbejdet på tværs af Kornblomsten, Kirstinevang og Stjernehuset. Dette samarbejde
har vi ønsket at udvikle og styrke imellem
børn, forældre og personale. Børnehuset Grantoften
Dialogisk oplæsning som anvendes under
mere strukturerede former
Ugens ord som anvendes i et utal af sammenhænge i den almindelige hverdagspraksis
mellem børn, familier og pædagoger.
Efter en kort præsentation vil I blive inviteret
til at indgå i dialog omkring anvendelsen af
disse metoder set i et børneperspektiv.
Distrikt Rugvænget
Vi har valgt at rette fokus på at udvikle og
understøtte nye relationer mellem børnene, så
de er bedre rustet til at kunne indgå og begå
sig i større eller mindre fællesskaber.
Kom og hør om vores 8 eventyrlige uger på
Villa Blide, hvor vores fokusdyr - ræven - blev forhandlet til Rapunzel…
Vi har i vores projekt på Villa Blide ydermere
valgt at have fokus på udvikling af sociale
kompetencer, samarbejde samt lege på tværs.
Vi vil gerne belyse, hvordan vi gennem forskellige metoder har fulgt børnene på deres
rejse for at få nye venner.
Kom og deltag i vores workshop, hvor vi
indbyder til en spændende dialog og fælles
refleksion.
Vi glæder os til at være sammen med jer.
EVALUE
RING I
DIALOG
VIDEND
SOM LÆELING
RING
WORKSHOP 3
WORKSHOP 4
Tema: Kulturelle udtryksformer & Krop og bevægelse
Tema: Arbejdet med årgangsgrupper
I Børnehuset Lilletoften har børnehaveafdelingen arbejdet med temaet ’Dyrene i Afrika’ i
6-8 uger. Det har været et intenst forløb, som
tog udgangspunkt i læreplanstemaet ’Kulturelle udtryksformer’.
Vi vil fortælle om vores arbejde med årgangsgrupper i børnehaven, samtidig vil der være
mulighed for at se plancher fra arbejdet med
årgangsgrupper i vuggestuen.
Børnehuset Lilletoften
Børnene har udtrykt sig gennem dans, teater
og kunst – det har bl.a. handlet om at turde,
at tale, at forme, at danse, at tegne, at være.
Da børnehaveafdelingen for nylig er blevet
indrettet med funktionsrum baseret på de
seks læreplanstemaer, har det været vigtigt
for medarbejderne at forsøge at integrere
indretning, struktur og pædagogisk praksis –
og en vigtig læringspointe har været, hvordan
man ved at arbejde med et konkret tema kan
komme i berøring med alle seks temaer fra de
pædagogiske læreplaner.
Vuggestueafdelingen har hele vinterhalvåret
kørt et semistruktureret rytmikforløb med
plads til improvisation for alle de 2-årige.
Temaet havde sit udspring i læreplanstemaet
’Krop og bevægelse’, men også børnenes
sproglige udvikling har været i fokus.
Rytmikforløbet har fundet sted i børnehaveafdelingens motorikrum, og en af tankerne bag
forløbet har været at sikre en relationsdannelse på tværs af stuerne, så nye kammeratskaber kunne opstå. Dette er bl.a. med til at lette
overgangen fra vuggestue til børnehave.
Til workshoppen vil medarbejderne komme
med oplæg til begge temaer, og disse understøttes af videooptagelser og dokumentation
i form af fotos og kunst. Herefter indbydes
workshoppens deltagere til dialog.
Børnehuset Lundegården
Vi startede sidste år processen op omkring
arbejdet med årgangsgrupper ud fra vores
værdigrundlag omkring fællesskaber og læringsmålet i læreplanen omhandlende sociale
kompetencer. Vi arbejder dagligt med aldersintegrerede stuer og ønsker et øget fokus på
relationer på tværs af stuerne med børn på
samme alder.
Vi etablerede i oktober 2013 årgangsgrupper
for de 3-årige, 4-årige og storbørnsgruppen.
Vi vil have særligt fokus på arbejdet med de
3-årige, som var 29 børn og storbørnene, som
var 35 børn.
Vi vil denne aften fortælle om:
• Processen i personalegruppen omkring
opstarten af grupperne.
• Hvordan oplevede vi opstarten i årgangsgrupperne og fællesskabet i gruppen?
• Hvad lavede vi af aktiviteter i gruppen
for at fremme fællesskaberne på tværs af
stuerne?
• Hvordan fungerede gruppen, da vi sluttede
årgangsgrupperne til påske, samt hvilken
indflydelse har grupperne haft på hverdagen i børnehaven?
• Hvilke tanker gør vi os om fremtiden og
det fortsatte arbejde med årgangsgrupper?
Vi vil undervejs gøre to stop, hvor I får mulighed for egen refleksion til brug for den afsluttende dialog i plenum
EVALUE
RING I
DIALOG
VIDEND
SOM LÆELING
RING
WORKSHOP 5
WORKSHOP 6
Tema: Natur og naturfænomener
Tema: Krop og bevægelse
Læringsmål:
At børnene i Sømosen udvikler en undersøgende tilgang til naturen.
I Dagplejen arbejder vi løbende med
at evaluere vores praksis i forhold til læreplanstemaerne.
Kom og vær med i en aktiv dialog om
tegn på børns læring!
I denne workshop har vi taget udgangspunkt
i et fælles tema ” Krop og bevægelse”, hvor
målet er at udvikle småbørns 0-2 årige motoriske færdigheder, sansemotorik, kendskab til
kroppen og dens muligheder. Vi vil give et indblik i, hvordan vi skaber muligheder for, at alle
børn får motoriske udfordringer på forskellige
niveauer og ud fra børnenes forudsætninger.
Børnehuset Lundebjerg
I afdeling Sømosen har vi arbejdet med tegn
på læring i forbindelse med vores fordybelse i
læreplanstemaet: Natur og naturfænomener.
Vi er optaget af og nysgerrige på, om vi kan
følge og identificere progression i børns læring. Derfor har vi arbejdet med en didaktisk
model, som giver os systematik i forhold til at
forfølge læringsmål og tegn på læring.
Vi vil invitere jer til et dialogfællesskab om:
Hvilke tegn ville I se efter på børns læring, og
hvilke tegn så pædagogerne efter. Pædagogerne fortæller desuden om deres aktiviteter
og dokumentation fra denne fordybelse. Og
ikke mindst om deres erfaringer og refleksioner med betydningen af at arbejde efter en
didaktisk model, hvor evaluering er en naturlig
del af arbejdsprocessen.
Dagplejen
Vi vil præsentere og dokumentere vores
praksis i forhold til, hvordan vi bruger inde og
ude områder i dagplejehjemmet, legestuen og
nærmiljøet?
Hvilke aktiviteter iværksættes?
Hvordan udfordrer vi børnenes interesse og
sprogforståelse for kroppen?
Hvilke tegn ser vi efter, og hvordan medinddrager vi forældrene til at tage ansvar.
Workshoppen vil være en vekselvirkning mellem oplæg og debat, hvori der indgår forskellig dokumentation fra vores fordybelsesperiode.
TILMELDING
Tilmelding til dialogfællesskabet skal ske senest den 21. maj 2014 til Lise B. Hansen på
[email protected]
I tilmeldingen skrives:
•
Dagtilbuddets navn
•
Personens navn og titel (leder, pædagog, forælder)
G
Tilmelding til de enkelte workshops sker på dagen ved indtjekningen
til Dialogfællesskabet.
LU
A
V
E
NG
ERI
I
LO
A
I
D
INGG
L
E
ND RIN
E
D
VI M LÆ
SO
BILAG 3
Metode
Evalueringen er udarbejdet af interne konsulenter i Center for Skoler og Institutioner,
Mette Kristensen og Else Højlund, som kun i begrænset omfang tidligere har arbejdet med
dagtilbudsområdet i Ballerup Kommune, og som derfor har haft minimal forforståelse af og
kendskab til forløbet.
Evalueringen bygger på tre former for data
1. Indsamling af diverse baggrundsmateriale:
a. Dagtilbudsloven
b. Guide til læreplaner i Ballerup Kommune
c. Ramme for dialogfællesskab om kvalitet i det pædagogiske arbejde på
dagtilbudsområdet (behandlet af Socialudvalget 3. juni 2013).
d. Informationsmateriale til institutionerne om dialogfællesskaberne
2. Interviews:
a. Politikere fra Børne- og Skoleudvalget (3 personer)
b. Direktør og chef for dagtilbudsområdet (2 personer)
c. Dagtilbudsledere (3 personer)
d. Pædagoger (10 personer)
e. Forældre (2 personer)
f. Konsulent på området (1 person)
3. Spørgeskemaundersøgelse:
a. Pædagogiske medarbejdere i dagtilbud
b. Ledere i dagtilbud
Interview
Der er gennemført i alt ni interviews, nogle som individuelle interviews, andre som
fokusgruppeinterview.
Udvælgelsen af personer til deltagelse i interview er foregået forskelligt, alt efter hvilken
gruppe der var tale om:
a. Børne- og Skoleudvalget har valgt tre medlemmer af udvalget. Heraf har en
været med i dialogfællesskabet også i det tidligere Socialudvalg, en har
deltaget i de to dialogfællesskaber, der har fundet sted i det nuværende
udvalgs funktionsperiode, og en har ikke deltaget i dialogfællesskaberne.
b. Direktør og chef for dagtilbudsområdet har deltaget i et samlet interview
c. Ledere af dagtilbud er tilfældigt valgt ud fra deltagerlisterne fra de tre
dialogfællesskaber. Den første dagtilbudsleder på hver liste har deltaget i et
samlet interview. Målet var at sikre, at der var en repræsentant for hver af
de tre dialogaftener.
d. Pædagoger: Fra hvert distrikt og fra Dagplejen er lederne blevet bedt om at
pege på en medarbejder til deltagelse i interview. Hver anden blev bedt om
at pege på en pædagog, der havde fremlagt ved en en dialogfællesskabsaften og den anden halvdel om at udpege en pædagog, der deltog uden at
fremlægge. Dvs. der deltog i alt 10 pædagoger i ét samlet fokusgruppeinterview. Målet var at sikre bred geografisk repræsentation i kommunen,
samt at få både fremlægger- og modtagerperspektivet med.
e. Forældre er tilfældigt udvalgt fra deltagerlisterne fra de tre
dialogfællesskaber. Den sidste forælder på hver liste blev inviteret til et
samlet interview. Heraf meldte én afbud, en anden ønskede et telefoninterview, og den sidste deltog i et interview på Rådhuset.
f. Konsulent på dagtilbudsområdet deltog i et interview.
Spørgeskema
Der blev gennemført to spørgeskemaundersøgelser. Ét skema til medarbejdere og ledere
med de samme spørgsmål og ét skema til forældrene.
Begge skemaer blev udsendt via BørneIntra til alle de medarbejdere, ledere og forældre,
som havde været tilmeldt et arrangement.
Spørgeskemaet til medarbejdere og ledere blev udsendt den 20. august 2014 med svarfrist
den 8. september. Skemaet blev sendt til i alt 249 personer. Forinden blev listen over
spørgeskemadeltagere redigeret i forhold til, at nogle deltog i mere end én aften. Personer,
der ikke længere (august 2014) var ansat i Ballerup Kommune, har heller ikke deltaget. Da
udsendelsen af skemaet tog udgangspunkt i tilmeldingslisten, er skemaet også sendt til
personer, som var tilmeldte, men ikke mødte op. Disse er i instruktionen blevet bedt om at
undlade at svare, hvilket naturligvis gør, at svarprocenten kan blive lidt lavere end ellers.
Der kom i alt 42 svar fra medarbejdere og ledere, dvs. 17 % har svaret. Det er ikke en særlig
høj svarprocent, men vi har valgt alligevel at inddrage svarene som supplement til
interviewene. Svarprocenten er lidt højere blandt ledere (inkl. pædagogiske ledere og
stedfortrædere) i forhold til medarbejdere.
En sandsynlig årsag til, at lederne i højere grad har svaret i forhold til medarbejderne, er, at
de i højere grad har direkte adgang til computere og administrative rutiner i deres daglige
arbejde.
Spørgeskemaet blev udsendt til 42 forældre. Det var alle de forældre, der havde været
tilmeldt til et dialogfællesskab i løbet af 2013 og 2014, og som stadig i august/september
2014 havde børn i et af kommunens dagtilbud og dermed stadig kunne kontaktes via
BørneIntra. Heller ikke her har vi haft mulighed for at frasortere forældre, der ikke var mødt
frem.
Der var tre forældre, der svarede. Det giver en svarprocent på 7 %. Vi har vurderet, at det
var for lav en svarprocent til, at det giver et reelt billede af holdningerne blandt forældrene.
I analysen er derfor alene inddraget de input fra forældrene, som er fremkommet i
interviewene.
En årsag til den generelt lave svarprocent kan være, at vi har valgt at udsende skemaet via
BørneIntra, og at dette endnu ikke er fuldt integreret som kommunikationskanal alle
steder.