Sagprosa
Jeppe Aakjær
Genreskifte
Artikler
Skal det stå i spalter
1
Undergenrer
Skal det stå i spalter
Undergenrer

Anmeldelse

Interview

Annonce

Kronik

Ansøgning

Leksikon

Artikel

Lov

Billede

Læserbrev

Biografi

Notits

Brev

Opskrift

Fagbog

Ordbog

Foto

Plakat

Horoskop

Reklame
2
Artiklens opbygning
Skal det stå i spalter
Artiklens forskellige dele
Rubrik:
Manchet:
Skal fange læserens interesse.
Den er blikfang og skrives
med fed. Fylder flere spalter.
Bruges som blikfang.
Er en forsmag på artiklens
indhold. Den uddyber rubrikkens indhold. Skal være kort
og præcis. Indeholder ofte rim
og medbetydninger.
Mellemrubrik:
Inddeler brødteksten i mindre
enheder. Letter læseligheden.
By - line:
Navnet på afsenderen.
Brødtekst
Selve indholdet af teksten.
Billedtekst:
Uddybende forklaring til billedet. Læses før artiklen.
Billede:
Bruges som blikfang og understøtter artiklen. Læses før
artiklen.
Faktaboks:
Angiver fakta om et emne.
3
Nyhedskriterier
Skal det stå i spalter
4
Vinkling
Vinkling af et stof hører nøje sammen med de
fem nyhedskriterier. Jo flere nyhedskriterier,
der er anvendt, jo højere nyhedsværdi har nyheden. Der er højt nyhedstryk.
Konflikt:
Nyheden, der rummer
konfliktstof,
væbnet
kamp og interessemodsætninger, har altid været den gode nyhed.
Uoverensstemmelser
mellem kendte er altid
godt nyhedsstof.
Uventet:
Den gode nyhed skal
være uventet. Som en
overraskelse eller sensation, der sprænger alle rammer. Det hedder:
At løbe efter brandbiler.
Så sprang bomben
Skal det stå i spalter
5
Vinkling
Vinkling af et stof hører nøje
sammen med de fem nyhedskriterier.
Væsentlig:
En nyhed skal vedkomme mange. Det gør den,
hvis den har betydning
for vores eget liv.
Aktualitet:
Begivenheden skal have fundet sted for nylig. Således at
man ikke har hørt den før. En
aktuel begivenhed forudsætter
imidlertid, at begivenheden
kan identificeres– afgrænses i
tid, sted og være konkret
Identifikation:
I nyheder skal vi møde
mennesker, vi kan
identificere os med.
Følelser, tanker og personlige oplevelser er
adgang hertil.
Skal det stå i spalter
6
Nyhedstrekanten
Skal det stå i spalter
7
Billede - og billedtekst –faktaboks
Billedtekst - billede- faktaboks
Billedet er som regel
forsynet med billedtekst, som fortæller
om motivet i forhold
til teksten. Afsenderen af billedet er ofte
også angivet.
Billedet
Bruges som blikfang
og understøtter artiklen. Læses før
artiklen.
Faktaboksen er placeret ved artiklen. Den
rummer konkrete oplysninger i form af
tekst.
Faktaboksen er indrammet.
Informationsboksen er
anbragt ved teksten.
Læseren kan få oplysninger om:
Talmateriale
Tegninger
Kort
Grafik
Kurver





Skal det stå i spalter
8
Skal det stå i spalter
9
Skrifttyper - skriftstørrelser
Sidens layout
A
visen er delt inde i spalter. Brødteksten løber ned
gennem spalterne. Billeder, illustrationer, faktabokse og
rubrikker bruges til at bryde spalterne for at gøre helheden mindre ensformig.
L
ayouten hjælper læseren til at få mere ud af græsningen. Den tager udgangspunkt i følgende principper:
Layout





Højre side læses før venstre side.
Billedet ses før artikelteksten., især hvis det er et
farvebillede.
Billedteksten læses før artikelteksten.
Faktabokse og diagrammer studeres før artikelteksten.
Rubrikker, manchetter og underrubrikker læses før
artikelteksten.
Artiklens layout
B
illeder, billedtekst, faktabokse, rubrikker og brødtekst skal være fordelt på siden, så siden er i balance.
Billeder må ikke støde op til hinanden. De skal ikke være afhængige af hinanden, og rubrik må ikke støde op til
rubrik.
Ikke billeder i alle fire hjørner. Et vigtigt billede på hver
side. Hvis to billeder, skal det andet være mindre.
B
illede/billedtekst, faktaboks og brødtekst skal supplere hinanden. De skal ikke være afhængige af hinanden; men være tre forskellige tilbud til læseren om information.
R
ubrikkerne skal have forskellige skriftstørrelser,
afhængig af artiklens nyhedsværdier.
Skal det stå i spalter
10
Opgave - historisk artikel
Jeppe Aakjær
Artikler
Du er journalist og er kommet på sporet af nyheden om
Tyendeloven, Et Karlekammer, Jens Vejmand. En landevej,
Jeppe Aakjær, hans samtid og Det folkelige gennembrud.
Du må lade dig inspirere af teksterne. Du skal huske at angive citater og kilder, hvis du tager noget fra teksterne.
Du skal skrive i dit eget sprog.
Husk at datere din artikel til Jeppe Aakjærs samtid.
Husk vinkling, nyhedskriterier og artikelopsætning..
Du skal skrive en historisk artikel.
Ud fra alle de tekster, You Tube klip og film du har læst og
set i forløbet med Jeppe Aakjær, skal du skrive en historisk
artikel. Du skal inddrage din viden om perioden og ovennævnte tekster; men der er også plads til din egen meddigtning.
Du kan vælge mellem følgende opgaver:
1.Omskriv Jens Vejmand til en historiske artikel.
2 Omskriv Et karlekammer til en historisk artikel.
Du skal skrive i spalter og illustrere teksten.
Skal det stå i spalter
11