Kl:
Sagprosa
Navn:
Elevhåndbog
Sagprosa

Artikler

Nyhedskriterier

Vinkling

Nyhedstrekant

Opbygning
Undergenrer
Undergenrer

Anmeldelse

Interview

Annonce

Kronik

Ansøgning

Leksikon

Artikel

Lov

Billede

Læserbrev

Biografi

Notits

Brev

Opskrift

Fagbog

Ordbog

Foto

Plakat

Horoskop

Reklame
Artiklens opbygning
Artiklens forskellige dele
Rubrik:
Manchet:
Skal fange læserens interesse. Den er
blikfang og skrives med fed. Fylder
flere spalter.
Bruges som blikfang.
Er en forsmag på artiklens indhold.
Den uddyber rubrikkens indhold. Skal
være kort og præcis. Indeholder ofte
rim og medbetydninger.
Mellemrubrik:
Inddeler brødteksten i mindre enheder. Letter læseligheden.
By - line:
Navnet på afsenderen.
Brødtekst
Selve indholdet af teksten.
Billedtekst:
Uddybende forklaring til billedet. Læses før artiklen.
Billede:
Bruges som blikfang og understøtter
artiklen. Læses før
artiklen.
Faktaboks:
Angiver fakta om et emne.
Nyhedskriterier
Vinkling
Vinkling af et stof hører nøje sammen med de
fem nyhedskriterier. Jo flere nyhedskriterier,
der er anvendt, jo højere nyhedsværdi har nyheden. Der er højt nyhedstryk.
Konflikt:
Nyheden, der rummer
konfliktstof, væbnet
kamp og interessemodsætninger, har altid været den gode nyhed.
Uoverensstemmelser
mellem kendte er altid
godt nyhedsstof.
Uventet:
Den gode nyhed skal være
uventet. Som en overraskelse eller sensation, der
sprænger alle rammer. Det
hedder: At løbe efter
brandbiler.
Så sprang bomben
Vinkling
Vinkling af et stof hører nøje
sammen med de fem nyhedskri-
Væsentlig:
En nyhed skal vedkomme
mange. Det gør den, hvis
den har betydning for vores eget liv.
Aktualitet:
Begivenheden skal have fundet sted for nylig. Således at
man ikke har hørt den før. En
aktuel begivenhed forudsætter imidlertid, at begivenheden kan identificeres– afgrænses i tid, sted og være
konkret
Identifikation:
I nyheder skal vi møde
mennesker, vi kan
identificere os med.
Følelser, tanker og personlige oplevelser er
Nyhedstrekanten
Nyhedstrekanten
Nyhedstrekant
Dramatrekant
Billede - og billedtekst –faktaboks
Billedtekst - billede- faktaboks
Billedet er som regel
forsynet med billedtekst, som fortæller
om motivet i forhold
til teksten. Afsenderen
af billedet er ofte også
angivet.
Billedet
Bruges som blikfang
og understøtter artiklen. Læses før
artiklen.
Faktaboksen er placeret ved artiklen. Den
rummer konkrete oplysninger i form af
tekst.
Faktaboksen er indrammet.
Informationsboksen er anbragt ved teksten. Læseren
kan få oplysninger om:





Talmateriale
Tegninger
Kort
Grafik
Kurver
❶
Læs Syndefaldsmyten 1. Mosebog kapitel 3
Syndefaldet
Tal om skrivemodel: Dramatrekanten og Nyhedstrekanten.
❷
Læs Adam og Eva smidt ud.
Tal om skrivemodel: Nyhedstrekant og dramamodel.
Skrifttyper - skriftstørrelser
Sidens layout
A
visen er delt inde i spalter. Brødteksten løber ned
gennem spalterne. Billeder, illustrationer, faktabokse og
rubrikker bruges til at bryde spalterne for at gøre helheden mindre ensformig.
L
ayouten hjælper læseren til at få mere ud af græsningen. Den tager udgangspunkt i følgende principper:
Layout





Højre side læses før venstre side.
Billedet ses før artikelteksten., især hvis det er et
farvebillede.
Billedteksten læses før artikelteksten.
Faktabokse og diagrammer studeres før artikelteksten.
Rubrikker, manchetter og underrubrikker læses før
artikelteksten.
Artiklens layout
B
illeder, billedtekst, faktabokse, rubrikker og brødtekst skal være fordelt på siden, så siden er i balance.
Billeder må ikke støde op til hinanden. De skal ikke være afhængige af hinanden, og rubrik må ikke støde op til
rubrik.
Ikke billeder i alle fire hjørner. Et vigtigt billede på hver
side. Hvis to billeder, skal det andet være mindre.
B
illede/billedtekst, faktaboks og brødtekst skal supplere hinanden. De skal ikke være afhængige af hinanden; men være tre forskellige tilbud til læseren om information.
R
ubrikkerne skal have forskellige skriftstørrelser,
afhængig af artiklens nyhedsværdier.