Hent PDF-fil - Odense Fagskole
INDHOLDS- OG ÅRSPLAN for ODENSE FAGSKOLE 2015-2016 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING ................................................................................................................................................................4 1.1 Parat til erhvervsuddannelse ..................................................................................................................................4 1.2 Demokrati ...............................................................................................................................................................4 1.3 Selvevalueringer .....................................................................................................................................................4 1.4 Nathalie og Odense Fagskole .................................................................................................................................4 1.5 Indholds- og årsplan for perioden fra 1. august 2015 til 31. juli 2016 ...................................................................5 2 SPECIALELINJER ................................................................................................................................................7 2.1 ANIMATION .........................................................................................................................................................8 Parat til erhvervsuddannelse ..........................................................................................................................................8 2.1.1 Fagene på animationslinjen ...................................................................................................................................8 2.1.2 ÅR TO PÅ ANIMATION ...................................................................................................................................12 2.2 BEKLÆDNING ...................................................................................................................................................12 Parat til erhvervsuddannelse ........................................................................................................................................13 2.2.1 Fagene på Beklædningslinjen .............................................................................................................................13 2.2.2 ÅR TO PÅ BEKLÆDNING ...............................................................................................................................16 2.3 INDUSTRIELT DESIGN ....................................................................................................................................17 Parat til erhvervsuddannelse ........................................................................................................................................18 2.3.1 Fagene på linjen for industrielt design ................................................................................................................18 2.4 FORFATTER .......................................................................................................................................................24 Parat til erhvervsuddannelse ........................................................................................................................................25 2.4.1 Fagene på forfatterlinjen .....................................................................................................................................25 2.5 KUNST OG GRAFISK DESIGN ........................................................................................................................31 2.5.1 Fagene på Kunst og Grafisk Designlinjen ..........................................................................................................32 2.5.2 ÅR TO PÅ KUNST OG GRAFISK DESIGN ....................................................................................................37 2.6 INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB .....................................................................................................38 Emner og temaer på ALLE linjer. ....................................................................................................................................38 2.6.1 Fagene på Innovation og entreprenørskab ..........................................................................................................39 2.7 SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST – UDTRYKSFÆRDIGHEDER .................................................43 2.7.1 Superkoncentreret billedkunst - udtryksfærdigheder ..........................................................................................43 2.7.2 Superkoncentreret billedkunst – egne værker .....................................................................................................44 2.8 SUPERKONCENTRERET MEDIEFAG ............................................................................................................45 2.8.1 Superkoncentreret mediefag – klassisk animation, Flash og hjemmesider.........................................................45 2.8.2 Superkoncentreret mediefag – 3D-animationer ..................................................................................................46 2.9 SUPERKONCENTRERET DESIGN ........................................................................................................................47 2.9.1 Superkoncentreret design - udtryksfærdigheder .................................................................................................47 2.9.2 Superkoncentreret design- præsentationsteknikker.............................................................................................49 2.10 ÅR TO PÅ LINJERNE ........................................................................................................................................49 3 10. KLASSE OG ENKELTFAG I DANSK OG MATEMATIK ........................................................................50 2 3.1.1 Fagene på 10. klasse ............................................................................................................................................50 4 FAG PÅ HF-NIVEAU .........................................................................................................................................52 4.1.1 Fagene på HF-niveau ..........................................................................................................................................52 5 KUNST- OG KULTURFAG OG TEMAUGER .................................................................................................55 CROQUIS OG KLASSISK TEGNING ......................................................................................................................55 FARVELÆRE .............................................................................................................................................................55 KUNST- OG KULTURHISTORIE .............................................................................................................................56 MALERI ......................................................................................................................................................................56 PORTFOLIO ................................................................................................................................................................57 OPGAVER ”UD AF HUSET” ....................................................................................................................................57 TEMAUGER ...............................................................................................................................................................58 6 VALGFAG I FRITIDEN .....................................................................................................................................58 HÅNDVÆRK OG DESIGN Formål ...........................................................................................................................58 CROQUIS ....................................................................................................................................................................59 TEKSTILTRYK ...........................................................................................................................................................59 SAMSPIL .....................................................................................................................................................................60 SMYKKER ..................................................................................................................................................................60 BOGBINDERTEKNIKKER – MAPPER OG ÆSKER ..............................................................................................61 TEGNESERIE .............................................................................................................................................................61 JAPANSK ....................................................................................................................................................................61 7 STUDIEVEJLEDNING .......................................................................................................................................62 8 MENTORORDNINGEN ............................................................................................................................................63 9 INKLUSION ................................................................................................................................................................64 10 OPVISNING - FREMVISNING - UDSTILLING ....................................................................................................66 11 SAMLING ..................................................................................................................................................................66 12 ”KLASSENS TIME” OG BOGRUPPEMØDER .......................................................................................................66 13 KONTAKTRÅD .........................................................................................................................................................66 14 KOSTSKOLEAKTIVITETER ...................................................................................................................................67 15 EKSKURSIONER ......................................................................................................................................................68 16 UGEPLAN ..................................................................................................................................................................68 17 ÅRSPLAN ..................................................................................................................................................................68 3 1 INDLEDNING Odense Fagskoles værdigrundlag er, at det er muligt at kende, forstå og udvikle livet gennem håndgribelige og livsnære gøremål. Ud fra dette værdigrundlag tilrettelægger og evaluerer skolen sin virksomhed. De håndgribelige og livsnære gøremål kommer til udtryk i den daglige undervisning og i det daglige kostskoleliv. Når eleverne bruger hænderne, har det en selvstændig livsværdi. For at kunne tænke og idéudvikle, skal eleverne have materialet i hænderne. Man ved først, hvad man kan og er, når man har prøvet det. Vores udgangspunkt er gøremålspædagogikken. 1.1 Parat til erhvervsuddannelse Odense Fagskole er én af de frie fagskoler, og alle elever bliver derfor gjort klar til det fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Som fri fagskole lægger vi særligt vægt på paratheden til erhvervsuddannelse og har direkte aftaler med erhvervsskolerne om merit i forhold til den faglighed, eleverne skal arbejde videre med der. 1.2 Demokrati I foråret 2009 startede vi et udviklingsarbejde med fokus på demokrati. Det skal være med til at gøre lovens hovedsigte livsdueligt i hverdagen. Demokratisk dannelse er en naturlig del af skolelivet på Odense Fagskole. Vi har beskrevet forskellige begivenheder i hverdagen i særlige cases, som dannede udgangspunkt for selvevalueringen i 2009 og 2010. Her udvikledes også en ny metode, som er specielt egnet til ”ikke synlige” resultater, som kendes fra kunstnerisk udfoldelse, den såkaldte ønskekvistmodel. Siden er der arbejdet videre med demokratiet i hverdagen. Der er udarbejdet en konkret tidslinje med vægt på de håndarbejds- og håndværksmæssige områder og udviklet en særlig demokratikanon, der værdsætter de livsnære og håndgribelige gøremål, der er kendetegnende for vores skole. I 2010 indgik Odense Fagskole i medborger.net, hvor forskellige uddannelsesinstitutioner var med i et netværk for at styrke demokratiet. Projektet blev afsluttet i december 2013, hvor Odense Fagskole blev benævnt som den uddannelsesinstitution, der er mest inkluderende. I 2015 indvies et gavlmaleri på skolens østgavl, Demokratiets landevej, hvor lærlinge og elever arbejder sammen om indhold, proces, resultat og formidling. 1.3 Selvevalueringer Siden 2011-2012 har der været fokus på studievejledninger og i særlig grad ”parat til erhvervsuddannelse”. Det samme fokus er sat i 2014-2015. Her inddrages effekten af studieturen også. Vi bruger effektmålingsmetoder og kan nu sammenligne fire kursusår. Der kan læses mere om selvevalueringen på www.ofag.dk. 1.4 Nathalie og Odense Fagskole Odense Fagskole er Danmarks ældste håndarbejdsskole – nu én af de frie fagskoler. Den blev grundlagt i 1910 af Nathalie Hansen. Den var oprindeligt tænkt som et sted, hvor de fattige sypiger kunne få en egentlig uddannelse inden for skrædderi, lærergerning, hjemmets syning m.m. Nu handler det om æstetisk dannelse og æstetiske læreprocesser, som kan bruges i livet og i et fremtidigt uddannelses- og erhvervsvalg. 4 Igennem årene har skolen udviklet sig til at være en skole, hvor der arbejdes med de nyeste modetendenser inden for beklædning, industrielt design, kunst, forfatter og animation. Der lægges vægt på i overensstemmelse med folkeoplysningens traditioner, at de håndværksmæssige og kulturelle aspekter står centralt i den daglige undervisning, hvor der gives såvel almene, som faglige og personlige kvalifikationer. Derudover lægges for alle elever vægt på innovation og entreprenørskab. De almene kvalifikationer er: - at eleven fremmer og udvikler sine evner til kommunikation og formidling - at eleven får en oplevelse ved at hente og bruge oplysning/viden fra forskellige steder, fx bibliotek, museum og udstilling - at eleven får erfaring i at arbejde i et team, gennem fælles problemløsninger af forskellig karakter De faglige kvalifikationer er: - at eleven erhverver sig ny viden og udvikler egne kompetencer inden for 10. klasse og HF og/eller den faglige linje, han/hun har valgt at følge De personlige kvalifikationer er: - at eleven i samvær med andre opnår en personlig udvikling og en større forståelse og respekt (accept) for andres meninger og holdninger - at eleven udvikler ansvarlighed over for sig selv og andre - at eleven udvikler sine kreative evner og opnår selvtillid i forhold hertil. Odense Fagskoles elever er i 2015/2016 mellem 16 og 46 år med en gennemsnitsalder på godt 19. Eleverne kommer fra mange forskellige samfundslag og har vidt forskellig uddannelsesbaggrund. Eleverne kommer fra hele landet, men især fra Odense og Fyn. Hvert hold har også enkelte udenlandske elever. Nogle elever foretrækker at bo hjemme, fordi de har familiemæssige og forsørger-forpligtelser, mens andre ønsker at bo her og deltager dermed fuldt ud i kostskolelivet. Undervisningen foregår med udgangspunkt i klassedannelsen, fra 3 til 5, alt efter aktuelt elevtal. Der er omkring 15 elever pr. klasse. Den teoretiske undervisning foregår på hele klassen og værkstedsundervisningen på delehold eller med 2 lærere, hvis antallet af elever når op på 24. Det gennemsnitlige årselevtal har de senere år været på omkring 38. Odense Fagskole modtager tilskud i henhold til ”Lov om ændring af lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og forskellige andre love”, Lov nr. 1539 af 27. december 2014, Bekendtgørelse om lov om efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler, LBK nr. 916 af 13. august 2014, bekendtgørelse om tilskud nr. 807 af 19. juli 2012 med senere ændringer, BEK nr. 807 af 19. juli 2012 og Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og i lov om efterskoler og frie fagskoler, LOV nr. 688 af 27. maj 2015. 1.5 Indholds- og årsplan for perioden fra 1. august 2015 til 31. juli 2016 er godkendt den 3. juni 2015 af lærermødet, den 17. juni 2015 af medarbejderrådet og den 22. juni 2015 af bestyrelsen. Odense Fagskole tilbyder i henhold hertil undervisning og samvær, hvor animation, beklædning, industrielt design, forfatter og kunst har en fremtrædende plads. Alle elever deltager desuden i emner med innovation og entreprenørskab. 5 Odense Fagskole giver almene, faglige og personlige kvalifikationer som baggrund for optagelse på videregående uddannelser fx inden for design, forfatter, kunst, beklædning og animation. Der udstedes kursusbevis og gives en personlig udtalelse ved gennemført kursus. 30. juni 2015 Karen Maigaard, forstander 6 2 SPECIALELINJER Specialelinjerne har til formål at give tværfaglig fordybelse. I kursusåret 2015/2016 tilbydes fem specialelinjer: ANIMATION BEKLÆDNING INDUSTRIELT DESIGN FORFATTER KUNST OG GRAFISK DESIGN Disse linjer vil indeholde forskellige perioder og gennemarbejde forskellige emner - se nærmere under de enkelte linjer. De fagskoleelever, der har valgt 10. klasse og fag på HF-niveau, deltager på linjerne på lige fod med de øvrige elever. Når eleverne på 10. klasse og HF har fx dansk, matematik og engelsk, har de øvrige elever almene fag. Elever, der har almene fag, kan desuden deltage i undervisningen i enkeltfag og aflægge prøve i dansk og matematik. Se beskrivelsen af disse fag under kunst- og kulturfag og specialelinjer. KURSUS 1 (44 uger fra 2. august 2015 til 25. juni 2016): ANIMATION BEKLÆDNING INDUSTRIELT DESIGN FORFATTER KUNST OG GRAFISK DESIGN Kurset er delt op i 2 perioder: - periode er fra 2. august til 19. december (19 uger) - periode er fra 3. januar til 25. juni (25 uger) KURSUS 2 (4 uger fra 2. til 29. august 2015): SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST, DESIGN OG MEDIEFAG (Indgår som en del af Design-HF) KURSUS 3 (4 uger fra 3. januar til 30. januar 2016): SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST, DESIGN OG MEDIEFAG (Indgår som en del af Design-HF) Der er mulighed for i kursusforløbet at vælge ny linje ved ny periodestart. 7 2.1 ANIMATION Forord På animationslinjen får du mulighed for at arbejde med et spændende kommunikationsmedie, som får større og større betydning i vores hverdag. Du vil blive undervist af lærere med branchekundskab, og vil blive støttet hele vejen fra skitse til færdiggørelse. Du bliver præsenteret for en verden, hvor begreber som kameravinkler, billedkomposition og timing vil åbne sig for dig, og du vil arbejde med forskellige kompetencer inden for historiefortælling, instruktion, design, storyboard og animation. Og om du er til amerikanske superhelte, fantasiverdener med troldmænd og krigere, eller små, blå nisser, om du er til Mickey Mouse eller Spiderman, vil du lære at designe og opbygge dine egne figurer. Og alt sammen startet med en idé, nogle løse streger og en cirkel. At animere er at give liv til noget, der ellers blot ville være døde tegninger. En menneskelig figur, et sødt dyr, et uhyggeligt fantasivæsen eller en hverdagsting, er alt sammen ting som en animators pen kan tilføre personlighed og følelser, så overbevisende, at man reagerer på dem som var de levende væsener. De fleste tror, at animation er et spørgsmål om tegnefærdigheder, men det er langt fra hele sandheden, for fantasi og fortælleglæde er mindst lige så vigtige. For at citere Walt Disney: ”In order to create the illusion of life – we must FIRST learn about life, study it and all its elements.” I løbet af kurset bruger vi derfor tid på at filosofere over vore personlige oplevelser med andre mennesker, og omsætter disse observationer i fysiske og psykiske situationer, som viser forståelse af livets mange forskellige facetter. Vi slutter kurset, med i fællesskab at producere en eller flere små film bygget på historier, eleverne selv har forfattet. Ingen film bliver skabt uden samarbejde, og pointen er, at alle får afprøvet de kundskaber, de besidder, og får respekt for hinandens ”talenter”. Derigennem får eleven indsigt i, hvordan det er at være på en reel arbejdsplads, og hvordan man bedst udnytter sine almene såvel som faglige kundskaber i det virkelige liv. Nogle bliver tegnere eller assistenter og andre afprøver sig som instruktører, men fælles for alle er tilfredsstillelsen ved at bidrage med netop sin del til skabelsesprocessen. En tanke er blevet til en film, noget alle kan glæde sig over. Parat til erhvervsuddannelse På animationslinjen bliver du parat til uddannelse inden for det mediegrafiske område på erhvervsuddannelserne, til Visuelt HF og Design-HF og til videregående uddannelse på Mediehøjskolen, Animationsskolen og Filmskolen samt designskolerne. 2.1.1 Fagene på animationslinjen TEGNING – ANIMATION -‐ MANUSKRIPT – STORYBOARDING OG KUNST-‐, KULTUR-‐ OG FILMHISTORIE -‐ EDB. 8 TEGNING Formål -‐ at lære eleverne at ”se” og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder -‐ at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlænger skriftsprogets muligheder og udvikler den kreative fantasi. -‐ Indhold Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv og krop og proportion. Mennesker i bevægelse, fanget i en hurtig streg og måske derefter omformet til et nyt væsen men i den samme position. Tegning af mennesker. Forstå anatomien. Lær proportionerne. Croquistegning efter nøgenmodel. Tegning af naturen: træer, planter, dyr, fisk, fugle og bygninger. Med udgangspunkt i de gradvist opøvede færdigheder arbejdes der videre med at udforme egne figurer som måske har andre proportioner og omsætte disse i udformning af modelsheets. Turnarounds, som er figuren set fra alle sider. Og dermed et første indblik i figurens mulige bevægelser. Metode Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. Materialer Elevens egne tegneredskaber: HB og 6B blyanter, lineal, viskelæder og en blyantsspidser. (gerne batteridrevet – pris ca. 50,-‐ hos boghandleren ) Desuden vil der blive arbejdet med: kul, kridt, tusch og masser af papir. Evalueringsformer Samtaler på klassen og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde. ANIMATION Formål -‐ at tilegne sig de grundlæggende teknikker og virkemidler en animator benytter, når et væsen eller en genstand skal levendegøres -‐ at give en realistisk mulighed for at vurdere egne evner og lyst i forhold til ambitionsniveau vedrørende de fremtidige muligheder inden for animationsfaget. Indhold I faget animation lærer eleven de arbejdsmetoder og teknikker, som danner de grundlæggende principper for animation. Det handler som sagt om at efterligne og karikere virkelighedens bevægelser og få de enkle tegnede linier til at udtrykke menneskelige udtryk og følelser. 9 Og for at nå dertil må man beskæftige sig med skuespilteknik, iscenesættelse, karakteranimation, kropssprog, tid og timing. Metode Undervisningen foregår som traditionel klasseundervisning med øvelser og træningsforløb, hvor eleverne udformer små animerede sekvenser, som efterhånden skal forberede til mere avanceret animation. Materialer Papir, blyant, animationsborde, line-‐tester, film, video og bøger. Evalueringsformer Samtale på klassen og individuel vurdering af resultater. MANUSKRIPT Formål -‐ at lære at komponere et manuskript gennem billeder og tekst. -‐ at lære at fortælle en historie på en spændende og dramatisk måde. Indhold Vi ser på, hvordan et manuskript er opbygget – og vi laver et selv. Vi laver en kort version af manuskriptet, som er nem at fortælle mundtligt. Metode Klasseundervisning, gruppearbejde, samtaleform og individuel vejledning. Der vil være demonstrationer og teoretiske oplæg undervejs. Materialer Faglitteratur, tegneredskaber og bøger. Evalueringsformer Der vil være løbende evaluering, såvel individuelt som på klassen. STORYBOARDING Formål -‐ at stifte bekendtskab med forskellige fortælletekniske principper for at give en forståelse af, hvad der kræves for at fortælle en historie i levende billeder. -‐ at åbne øjnene for fortælleuniversets muligheder, både til brug i en fremtidig arbejdssammenhæng, men også i personlighedsudviklende sammenhæng. Indhold Det vigtigste ved arbejdet med animation er ikke altid det tekniske eller det tegnemæssige, men derimod selve IDÉEN, som danner baggrund for hele det møjsommelige arbejde, som skal udføres, før man kan vise den færdige film på lærredet. For at få styr på denne idé, er det vigtigt at lære, hvad der skal til for at kunne fortælle en god historie godt. 10 Vi starter med en gennemgang af klassiske tegnefilm, for at præsentere nogle af de måder, som bruges til at levendegøre en fortælling, og dels for at give inspiration ved at se mange forskellige stilarter og typer af tegnefilm. Dernæst fortsættes med undervisning i storyboard. Her ligger vægten ikke kun på selve historiens handling, men også på hvordan den fortælles, med temposkift og opbygning af dramatiske spændingsmomenter. Og hvad med selve de medvirkende figurer? Vi arbejder med at opbygge vores personligheder, helte og skurke, venner og modsætninger, og giver dem karaktertræk som passer ind i historien. Metode Undervisningen veksler mellem filmfremvisning og teoretiske oplæg med efterfølgende diskussion og praktiske øvelser både individuelt og som gruppearbejde. Materialer Film, bøger, tegneserier, tegneredskaber og papir. Evalueringsformer Samtale på klassen og vurdering af den enkelte elevs udtryk og arbejde. KUNST-‐, KULTUR-‐ OG FILMHISTORIE Formål -‐ at søge inspiration i forskellige kunstneriske medier som film, kunst og musik for derigennem at skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse -‐ at anspore til at eksperimentere med forskellige udtryksformer samt gøre eleven klart, hvilke andre vinkler end de rent teknisk/faglige, som kræves i udviklingen af animation. Indhold De almene fag indeholder elementer fra især filmkundskab, hvor der lægges vægt på at udforske filmmediets æstetik og dens særlige kommunikationsmuligheder, men også litteratur, kunst og kulturhistorie, musik og filosofi inddrages, hvor det synes relevant. Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier i levende billeder. Metode Undervisningen indgår i sammenhæng med de øvrige fag på animationslinien og foregår ved fortælling, foredrag, debat og ekskursioner. Da linien stræber efter at give så bredt et billede af animationsbranchen som muligt, foretager vi besøg på filmstudier og virksomheder for at se, hvordan animation anvendes indenfor de forskellige medier som film, video, tv og spil. Materialer Film, video, bøger, artikler, dias, musik, gæsteforedrag og udstillinger. Evalueringsform Samtale på klassen. IT 11 Formål -‐ at give indblik i it-‐programmer, som anvendes i branchen Indhold Vi får indblik i Flash-‐animation, som ofte er den, der bliver brugt, når man laver hjemmesider. I anden periode er der placeret et fire-‐fem ugers forløb med undervisning i 3D Studio Max. Denne periode kan forlænges, hvis man ønsker at lave sit afslutningsprojekt i 3D. Metode Undervisningen foregår i sammenhæng med de øvrige fag på animationslinjen og foregår ved oplæg og introduktion til programmet, individuelt undervisning og vejledning. Materialer Software på skolens pc’ere og undervisningsmateriale udarbejdet i tilknytning hertil. Evalueringsform Individuel vurdering af de færdige produkter, fremlæggelse og samtale på klassen. 2.1.2 ÅR TO PÅ ANIMATION Den første periode vil være fordybelse i bl.a. idéudvikling, storytelling, charakterdesign, styling og baggrund, og den anden periode vil være delt i to linjer: en klassisk linje baseret på tegning og 2 D-‐animation og en computerlinje baseret på Flash, TVpaint og 3D Studio Max. Begge linjer vil blive afsluttet med et individuelt projekt. Lærerne på animationslinjen: Steffan Weber Nielsen, Anja Bang Thomsen, Tomas Rune Fugl og Tim Watson (10. klasse og enkeltfag) og Susanne Nielsen (kunst-‐ og kulturhistorie). 2.2 BEKLÆDNING Forord Klæder skaber folk. Fra det først spæde blad har klædedragten altid haft en værdi, den signalerer et budskab. Et budskab, der er med til at definere hvem og hvad, man er. Det er en måde at positionere sig selv på i forhold til nogle samtidig med at knytte bånd til andre. Klædedragten vil altid være et produkt af dens samtid og afspejle samfundets udvikling og værdier socialt, kulturelt og kunstnerisk. Dermed er tøjet ikke kun en praktisk ting, det er en stærk visuel udtryksform. Tøjdesignere skaber ikke bare tøj, de er med til at formidle tendenser og værdier. Det samme gør eleverne på beklædningslinjen. Tøj, der formidler tendenser i tiden, men samtidig udtrykker elevernes personlige identitet. Inspirationen til de færdige produkter kan hentes alle steder, vigtigt er det at være åben, nysgerrig og sætte alle sanser i spil. At se og søge inspiration i former, linjer, farver, dufte, stemninger, oplevelser, billeder, materialer, musik, film, teater, litteratur med mere er en evig proces. Bevidst og ubevidst indsamles alle indtryk, filtreres og bearbejdes af den enkelte elev i processen. 12 I løbet af kurset vil der være besøg på messer, museer og andre udstillinger af både almen og faglig karakter. Indtryk fra disse besøg diskuteres, bearbejdes og anvendes i den daglige undervisning eller som inspiration til forskellige opgaver. I løbet af processen fra idé til færdigt produkt skal der træffes valg og beslutninger, forskellige teknikker og principper skal afprøves og udvikles i forhold til materiale og slutmål. At skabe er også et spørgsmål om åbenhed i forhold til sparring og samarbejde. Der diskuteres på kryds og tværs, der analyseres og efterprøves i fællesskab. Der udveksles erfaringer, meninger og holdninger af både faglig og almen art. Dagligt, fagligt samarbejde er med til at udvikle den enkelte og give større viden, bedre forståelse og respekt for andres synspunkter og kulturbaggrund. Dette har betydning i enhver samarbejdssituation og er en god ballast at have med i bagagen ved videreuddannelse og job i fremtiden. Indhold Specialelinjen indeholder teoretiske, praktiske og almene elementer og fag, som skaber en fælles referenceramme at udvikle sig indenfor fagligt, socialt og personligt. Denne fælles reference muliggør et godt samarbejde mellem eleverne og styrker den individuelle fordybelse. Eleverne vil i løbet af kurset udføre forskellige beklædningsdele som selvstændigt arbejde, igennem hvilke de udvikler deres personlige og faglige kundskaber. Forløbet ved hvert emne indeholder processen fra ”idé til færdigt produkt” samt formidlingen af denne via portfolio og evaluering. Et forløb indeholder generelt: inspiration, idéudvikling, opbygning af moodboard, arbejdstegning, modeillustration, tilskæring, mønsterkonstruktion, syteknik, opsyning, fremlæggelse og formidling af processen samt portfolio. Farve- og materialelære indgår, som et supplement. Kurset består af en efterårsperiode på 19 uger og en forårsperiode på 25 uger. I efterårsperioden er der 3 specialeemner, som kan være: nederdel, buks og skjorte. I forårsperioden kan emnerne være: frit emne, sommerovertøj og kjole. Ved ét af emnerne stilles en større opgave med tilhørende udstilling. Parat til erhvervsuddannelse På beklædningslinjen bliver du parat til uddannelse inden for produktion og udvikling, specielt beklædningshåndværker, på erhvervsuddannelserne, til Design-HF og til videregående uddannelser som designteknolog, professionsbachelor i tekstil og formidling samt til uddannelserne på designskolerne i Danmark og udlandet. 2.2.1 Fagene på Beklædningslinjen BEKLÆDNING/OPSYNING – MATERIALELÆRE – SYTEKNIK – TEGNING OG KOMPOSITION – TILSKÆRING. BEKLÆDNING/OPSYNING Formål - at eleverne erhverver sig den teoretiske viden og den praktiske kunnen, så de kan tilskære og tilrette mønstre til egen personlig model. Der arbejdes med: måltagning, brug af målskema, udkopiering af mønsterdele, tilretning af model i silkepapir og staut, opsyning i staut, stofberegning, materialevalg, forståelse af syvejledning og diverse prøvninger i processen indtil modellen er færdig forarbejdet. 13 - at eleverne på grundlag af den erhvervede teoretiske viden med hensyntagen til person, model, materiale, farve- og stilvalg på en kreativ og håndværksmæssig forsvarlig måde kan udføre forskellige former for beklædning at eleverne gennem problemløsning af forskellig karakter udvikler deres evne for kommunikation og samarbejde. at eleverne gennemgår en udvikling og dermed styrkes personlig, socialt og fagligt gennem dialog og samarbejde i forbindelse med deres egne projekter. Indhold Syning af forskellige modeller for eksempel: nederdel, bukser, kjole, bluse, overtøj og andre aktuelle emner i samråd med eleverne. Metoder Teoretiske oplæg, praktiske teknikker/opgaver og selvstændigt projektarbejde med individuel vejledning og sparring. Materialer Der anvendes mønsterpapir, silkepapir, karton, staut, forskellige tegnerekvisitter, stof, sy- og presserekvisitter, grundmønstre samt relevant historisk og faglig litteratur. Evalueringsform Løbende mundtlig evaluering med den enkelte elev under forarbejdningsprocessen. Fælles mundtlig evaluering over emnets forløb. Afsluttende skriftlig udtalelse om elevens udvikling personligt, fagligt og socialt. MATERIALELÆRE Formål - at give eleverne kendskab til forskellige tekstile fibre og deres egenskaber - at eleverne lærer, hvordan de skal behandle og vedligeholde de forskellige fibre. - at give eleverne forståelse for den økologiske balance i såvel tekstilers fremstilling som anvendelse. Indhold Gennemgang af tekstile fibre: naturfibre og kemofibre. Gennemgang af forskellige former for mærkning og vedligeholdelse, samt prøvning og tests af forskellige udvalgte tekstile materialer. Metoder Klasseundervisning med anvendelse af grundbog, plancher, artikler og materialer. Elevudarbejdelse af illustrationsmapper med materialeeksempler. Materialer Eksempler på de gennemgåede materialer stilles til elevernes rådighed. Grundbog: "Textil. Brugsegenskaber. Vedligeholdelse", DTI Beklædning og Textil. Evalueringsform Evalueringen foregår løbende på klassen. SYTEKNIK 14 Formål - at eleverne erhverver sig en grundlæggende håndværksmæssig og faglig viden - at eleverne bliver i stand til at vurdere og analysere forskellige sytekniske detaljer på en model - at eleverne bliver i stand til at vælge den rette syteknik med hensyntagen til stof, model og ønsket udtryk - at eleverne udvikler deres æstetiske sans Indhold Forarbejdning af teknikker i forhold til emner i beklædning. Metoder Klasseundervisning, lærerstyrede demonstrationer, selvstændig opgaveløsning og gruppearbejde. Brug af film, bøger og modeblade. Materialer Vælges i forhold til emnerne. Til hvert emne udleveres skolens eget kompendium. Den enkelte elev udarbejder gennem kurset sine egne arbejdsmapper. Brug af historiske og nyere fagbøger på området. Evalueringsform Daglig evaluering gives individuelt til eleverne i arbejdsprocessen. Eleverne løser mindre opgaver inden for de enkelte emner. Opgaverne kan fx være hjemmeopgaver, der drøftes på klassen. Fælles mundtlig og skriftlig evaluering på klassen, samt aflevering af pensum til lærerens gennemsyn og vurdering. TEGNING OG KOMPOSITION Formål - at give eleverne et kommunikationsmiddel, der giver dem mulighed for at formidle deres idéer - at give eleverne kendskab til forskellige tegneteknikker og tegneredskaber - at give eleverne grundlæggende færdigheder og kendskab til arbejdstegning og modeillustration - at opøve eleverne i at vurdere krop- og beklædningsformer, proportioner, mønstre og farversamt samspillet herimellem - at arbejde med præsentation af processen fra idé til færdig produkt - at give eleverne redskaber til at præsentere deres idéer via portfolio Indhold Modeltegning: efter levende model samt studietegning af fx sko. Arbejdstegning og modeillustration: nederdele, bukser, bluser, jakker og kjoler. Design: information om de nye tendenser, materialer, farver osv. Designopgaver fra inspiration til færdigt layout. Farvelægning: kopiering af andre tegnere samt tegning af stoflighed, efter levende model samt andre studier. Desuden: klassisk tegning. Metoder Klasseundervisning, samtaleform og gruppearbejde. 15 Materialer Mode- og trendblade, faglitteratur, layout programmer, forskellige typer papir og tegneredskaber. Evalueringsform Samtale. TILSKÆRING Formål - at eleverne erhverver sig en grundlæggende faglig viden - at eleverne bliver i stand til at vurdere og analysere forskellige tilskæringsmæssige detaljer på en model - at eleverne bliver i stand til at tilskære og tilrette grundmønstre til ønsket model - at eleverne udvikler deres æstetiske sans Indhold Tilskæring i forhold til emner i beklædning. Metoder Klasseundervisning med teoretisk gennemgang, selvstændig opgaveløsning og gruppearbejde. Brug af film, bøger og modeblade. Materialer Til hvert emne udleveres skolens eget kompendium. Den enkelte elev udarbejder gennem kurset sine egne arbejdsmapper. Brug af historiske og nyere fagbøger på området. Evalueringsform Daglig evaluering gives individuelt til eleverne i arbejdsprocessen. Eleverne løser mindre opgaver inden for de enkelte emner. Opgaverne kan fx være hjemmeopgaver, der drøftes på klassen. 2.2.2 ÅR TO PÅ BEKLÆDNING Den første periode vil være opsyning af skjorte (fem uger), opsyning af buks (seks uger) og opsyning af frakke (seks uger), og den anden periode vil være opsyning af coursage (otte uger), opsyning af klassisk jakke (otte uger) og opsyning af kjole (fire uger). Emnerne vil komme til at bestå af forskellige sværhedsgrader inden for hvert emne, fx vil skjorten indeholde diverse sømme, flipkrave, bærestykke, påsat lomme, fransk slids og manchet. Ved udarbejdelse af præsentationsmapper vil indholdet være: - indledning, herunder inspirationskilder og dragthistorie - design og arbejdstegning, evt. trendcollage - produktbeskrivelse, herunder ”hvad skal det bruges til”, vinter eller sommer, er det pret-áporter elle haute couture - materialevalg, prøver og beskrivelse af materialet, funktion og tekstilfibre - indlægsmaterialer, prøver og beskrivelse af indlægsmaterialets funktion - tilskæring, metoder og snit - syvejledning - syteknikker - opsyning i stout og beskrivelser af ændringer 16 - opsyning i stof. Lærerne på Beklædningslinjen: Fleur Sellerup, Trine Anderschou, Anja Bang Thomsen, Tomas Rune Fugl, Tim Watson(10. klasse og enkeltfag) og Susanne Nielsen (kunst- og kulturhistorie). 2.3 INDUSTRIELT DESIGN Forord Når Arne Jacobsens stol, ægget, endnu engang bliver solgt i stor stil, er det fordi designet er holdbart. Det er et godt design. Men, hvad er et godt design? Hvordan arbejder man med design? Hvordan bruges inspiration? Hvordan skabes idéer? Hvordan udvikles et godt design? Noget design er flygtigt med en kort levetid og kan være skabt med netop det som bagtanke. Her er det indlysende at pege på beklædning, altså tøj. Moden skifter konstant, fra efterår til forår, år efter år og opfordrer os hele tiden til at købe nyt. Altså udskifte gammelt design med nyt. Man ser - med fuldt overlæg - bort fra holdbart design. Men design er ikke bare mode. Det kan også være møbler og lamper, rumindretning og huse – og endelig kan det være grafisk design, der handler om kommunikation, grafik og layout, logo og webdesign. Design handler om at sammentænke funktion, form, identitet, kommunikation og produktionsapparat til en samlet designløsning. Mennesket har i alle kulturer, i alle samfundslag, i fortid og nutid brug for at fortælle omverdenen, hvem de er, og hvad de kan. Her spiller designet også en vigtig rolle. Når kunstmaleren maler sit billede, ønsker han at udtrykke en stemning, et synspunkt, en oplevelse. Kort sagt fortælle en historie. Designeren arbejder med samme begreber, og billedet er blevet til fx en stol eller en lampe, der udsender signaler. For at opnå et holdbart design, uanset om man designer til sig selv eller for andre, skal man kende, forstå og udvikle de signaler, man ønsker at udsende. Processer, som er vigtige i ethvert menneskes udvikling. Du får mulighed for at afprøve de væsentligste komponenter af designbranchen, du får en idé om, hvad det vil sige at være designer og du får derfor en særdeles god ballast til en designuddannelse. Du prøver muligheden for at arbejde med ledelse, innovation og entreprenørskab. Vi lægger hovedvægten på visualisering: Hvordan ser den genstand ud, som du har tænkt dig til? Det vil give dig en enorm fordel senere hen i din videre uddannelse. Du kommer til at arbejde så tæt på en designers hverdag som muligt, og derfor er undervisningen fordelt sådan: - ¼ idéudvikling: metode- og researchundervisning, materialekendskab, inspirationsmateriale, mind map, mood board, skitsering, målgrupper m.v. ½ produktrealisering: designløsningerne ender med håndgribelige, fysiske produkter, modelbygning,/mock-ups, udsnit af produkter, 1:1 løsninger, rapid prototyping/3Dprint ¼ præsentation: opsætning i Adobe-programmer, foto, portfolio, salgsmateriale, fremlæggelse m.v. Indhold Specialelinjen veksler mellem små afsluttede opgaver og et eller flere selvstændige projekter, fx inden for møbeldesign, arkitektur, industrielt design, grafisk design eller modedesign. 17 Vi vil plukke i de forskellige emner, og hvert enkelt fag vil blive vægtet forskelligt alt efter hvilken indgangsvinkel, der vil blive lagt på opgaverne. Vi vil i hver opgave komme igennem designprocessernes hovedpunkter: - idéudvikling - produktrealisering - præsentation. Parat til erhvervsuddannelse På linjen for industrielt design bliver du parat til uddannelse inden for snedker og tømrer på erhvervsuddannelserne, til Design-HF og Visuelt-HF samt til uddannelserne på ingeniør-, arkitektog designskolerne i Danmark og udlandet. 2.3.1 Fagene på linjen for industrielt design ARKITEKTUR - IT/LAYOUT - GRAFISK DESIGN – FARVELÆRE - IDÉUDVIKLING – ENTREPRENØRSKAB - KUNST- , KULTUR- OG DESIGNHISTORIE og DESIGNTEORI -TEGNING, KOMPOSITION OG FARVEPÅLÆGNING - TEKSTILE TEKNIKKER -DESIGNLEDELSE - PRÆSENTATIONSTEKNIKKER – MATERIALER OG PROCESSER - MØBELDESIGN. ARKITEKTUR Formål – at give eleverne grundlæggende kendskab til stilarter inden for arkitektur – at se på arkitektur som form, farve og funktion – at bruge arkitektur som inspirationskilde for idéudvikling af produktdesign. Indhold Vi vil se på forskellig arkitektur med henblik på at få en fornemmelse af formsprog i det offentlige rum. Tid, sted, kultur og funktion er afgørende for arkitekturens udformning, og vi vil analysere, diskutere og problematisere eksempler på arkitektur fra fortiden, nutiden og fremtiden. Metode Inspirationsoplæg, klasseundervisning, gruppe/individuelt arbejde med opgaver stillet af læreren, designanalyse. Materialer Faglitteratur, forskellige materialer, papir og pap. Evalueringsformer Der vi løbende være evaluering, både individuelt og på klassen. IT/LAYOUT OG GRAFISK DESIGN Formål - at styrke eleverne til at kunne begå sig i tekno/info-samfundet - at give eleverne grundlæggende færdigheder og kendskab til brugen af it, som et kreativt redskab inden for design og layout - at give eleverne færdigheder til at kunne præsentere deres idéer bedst muligt ved hjælp af it Indhold 18 Udgangspunktet i undervisningen er gennemgang af programmernes basale og mere avancerede funktioner. It bruges som et kreativt hjælperedskab til bearbejdelse af skitser, til udarbejdelse af mønstre/prints, til farvekombinationer og billedmanipulation, til indscanning af stof- og billedmateriale samt skitser. It gør det nemmere at visualisere sine kreative idéer, samt at arbejde med layout. Der anvendes p.t. følgende software: Windows, Word, Photoshop, Illustrator og InDesign. Metode Undervisningen er en blanding af lærerstyrede, bundne opgaver og elevernes leg med it-mediet. Materialer Stof, arbejds- og modetegninger samt billeder til indscanning, papir m.v. Evalueringsformer Individuelt løbende, samt fremvisning af færdige arbejder/opgaver i klassen. FARVELÆRE Formål - at udvikle elevernes opfattelse af farverne, teoretisk, praktisk og psykologisk - at styrke elevens evne til at arbejde med farver - at udvikle selvtillid gennem leg med farver og derved overskride egne grænser Indhold I faget farveteori vil eleven få en oplevelse af farvernes verden, og derved en bredere forståelse af farvernes samspil. Med udgangspunkt i Ittens farvecirkel vil vi blande farver på forskellig vis. Gennem øvelser og små opgaver vil vi danne nye farvepaletter, så eleven får en personlig indgangsvinkel til farvelæren. Metode Teoretiske oplæg med vægt på den praktiske udførelse. Individuel undervisning og arbejde i små grupper. Materialer Pigmentfarver til papir, remazolfarver, papir af forskellige typer. Evalueringsformer Fremvisning af produkter med efterfølgende diskussion og evaluering på klassen. IDÉUDVIKLING Formål - at tilegne sig et grundlæggende kendskab til hvordan designprocessen udvikler sig. - at give eleverne redskaber til at kunne bearbejde inspiration til et givent færdigt produkt, hvad enten dette er en legeplads, møbler, belysning, scenografi, produkter, kollektioner, sengetøj, indkøbsposer, rumudsmykning, rumindretning, smykker eller andet - at eleverne opdager glæden og tilfredsstillelsen ved at gennemføre en sådan arbejdsproces og ser muligheden i at kunne arbejde selvstændigt i projektorienterede forløb. - at eleverne til stadighed provokeres og udvikles til at afprøve nye idéer - at give eleverne sikkerhed til at kunne stå frem og præsentere deres idéer/produkter 19 - at få eleverne til at forholde sig kritisk til deres produkter og præsentationen af dem. Indhold Inspirationsbearbejdelse, idéudvikling, design, tegning, arbejde med collage og inspirationssider, opsætning, farvebearbejdning, præsentation. Metode Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning. Materialer Forskellige papirtyper, tegneredskaber som tusch, kridt, farveblyanter, klippeblade, pantonetuscher, computer, inspirationsoplæg, modeblade, trendmagasiner m.m. Evalueringsformer Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt ved elevens egne fremlæggelser. ENTREPRENØRSKAB Formål Entreprenørskab skal være en kobling til designanalyse og produktudvikling og give forudsætninger for at kunne starte selvstændig virksomhed. Indhold Emnerne tager udgangspunkt i den viden, du skal have for at starte din egen virksomhed. Vi starter med designanalyse, idéudvikling og produktudvikling og fortsætter med gæsteundervisere fra erhvervsråd, coach, revision og bank. Desuden tager vi på besøg hos forskellige selvstændige virksomheder og entreprenører. Når der har været input af ny viden, starter udarbejdelsen af egen virksomhedsplan, herunder budget, markedsføringsplan og udarbejdelse af salgsmateriale. Produkter, som er fremstillet på designlinjen, kan anvendes som virksomhedens produkter, eller der kan tages udgangspunkt i produkter, som er fremstillet uden for kurset, fx i forbindelse med tidligere erhvervsuddannelse eller i egen virksomhed. Der sluttes med forberedelse og gennemførelse af en salgsmesse, hvor du fremlægger og sælger dit eget produkt. Entreprenørskabsdelen er placeret i forårsperioden med i alt 10 ud af 44 uger på designlinjen. Der indgår også designledelse, selvvalgt projekt og fremlæggelsesteori i perioden. Metode Teoretiske oplæg som ny viden og inspiration, gæstelærere og virksomhedsbesøg, elevens egen opsøgende virksomhed med interviews og analyse, individuel vejledning og klasseundervisning. Materialer Præsentationsmateriale fra eksisterende virksomheder, materialer fra bank, revision og markedsføringsbureauer, bøger, tidsskrifter, forskellige medier, grafiske programmer og ”alverdens materielle kultur- og naturprodukter”. Evalueringsformer Samtale på klassen, individuelle tilbagemeldinger og feedback fra publikum på salgsmessen. 20 KUNST-, KULTUR-, OG DESIGNHISTORIE og DESIGNTEORI Formål - hensigten er at søge inspiration i tidligere tiders kunst og formgivning og derved skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse - at give redskaber til, hvordan man kan arbejde anderledes og mere målrettet med sin kreativitet - at kunne forstå hvordan alting er et produkt af samtiden, kulturen m.m. og derved skærpe interessen for, hvordan design opstår - at bruge litteratur, eventyr, historier m.m. som inspiration til de forskellige opgaver - at anspore hver enkelt elev til at søge inspiration i kunst, mode, kultur, historie, natur, at holde sig orienteret og dermed løfte blikket mod omverdenen Indhold Emnerne kan være alt fra middelalder til land-art, fra minimalisme til symbolisme, fra Rødhætte til Dr. Dante. Alt efter emnets karakter vil der blive givet en teoretisk baggrund for forståelsen af emnet, som derefter analyseres, diskuteres og problematiseres. Hvis det er muligt suppleres der med besøg ”on locations”, på udstillinger, teatre, virksomheder og hos kunstnere, designere o.l. Metode Undervisningen lægger i sin form op til hele tiden at drage paralleller mellem dengang og nu. Ved at diskutere og problematisere, perspektiveres de forskellige emner og forståelse bliver skabt. Materialer Vi vil bruge dias, artikler, diverse litteratur, designobjekter og video som medier til at diskutere ud fra. Andre materialer som maling, papir, klippeblade, skrot etc. vil blive brugt i opgaver undervejs. Evalueringsformer På klassen. MØBELDESIGN Formål – at give eleverne grundlæggende kendskab til dansk møbeldesign – at give eleverne grundlæggende kendskab til udviklingen af møbeldesign generelt i verden – at udvikle elevernes formsprog – at få eleverne til at forholde sig kritisk til form, farve, materialer og funktion. Indhold Vi skal på møbeldesign fortrinsvis arbejde med stoledesign og belysning. Vi vil se på disse designområder både ud fra en historisk og en formmæssig vinkel. Inspirationsbearbejdelse og idégenerering samt målgruppereseach er væsentlige ingredienser i arbejdet med egne ideer. Metode Inspirationsoplæg, klasseundervisning, gruppe/individuelt arbejde med lærerstyrede opgaver, designanalyse. Materialer Faglitteratur, mange forskellige materialer samt pap og papir. Evalueringsformer Der vil løbende være evaluering, både individuelt og på klassen. 21 TEGNING, KOMPOSITION OG FARVEPÅLÆGNING Formål - at skærpe elevens evne til at ”se” rigtigt, og at overføre forskellige motiver til streg eller rummelig form på papiret - at give eleverne kendskab til forskellige tegneteknikker og tegneredskaber - at give eleverne grundlæggende færdigheder og kendskab til arbejdstegning, modeillustration samt design for således at kunne visualisere egne idéer - at opøve eleverne i at vurdere krop- og beklædningsformer, proportioner, mønstre og farver samt samspillet herimellem Indhold Vi starter fra bunden med at opøve samarbejdet mellem hånd og blyant, igennem forskellige stregøvelser. Herefter arbejder vi med at skærpe iagttagelsesevnen og glemme, hvordan vi ”tror” motivet ser ud. Vi fortsætter med at lære at beskrive den rummelige form på det flade papir, at gengive stoflighed og at arbejde med lys/skygge og bevægelse. Gennem forskellige designopgaver vil vi arbejde med modeillustration, arbejdstegning og detaljetegning. Metode Klasseundervisning, gruppearbejde, samtaleform, individuel vejledning. Der vil være demonstrationer og teoretiske oplæg undervejs. Materialer Faglitteratur, forskellige papirtyper og tegneredskaber, akvarel, pastelkridt og pantonetuscher. Evalueringsformer Der vil være løbende evaluering, såvel individuelt som på klassen. TEKSTILE TEKNIKKER Formål - at give eleverne kendskab til forskellige materialer; deres fordele, ulemper og bearbejdelses muligheder - at kunne bearbejde et givent produkt, alt efter emne, hvad enten det måtte være en T-shirt, et kostume, et print, en collage eller et smykke - at kunne inspireres til at bruge forskellige materialer i utraditionelle sammenhænge - at turde kombinere og videreudvikle et givent materiale - at eleven lærer at eksperimentere og derved bryder egne grænser Indhold Tilpasset det valgte emne, kan der blive undervist i forskellige stoftrykteknikker, fx akvarelteknik, fortykket farver, krakelering, udbrænding, ætseteknik, pigmenttryk eller indfarvning. Derigennem vil eleven få et grundigt kendskab til forskellige farvetyper. Forskellige dekorations-, udsmyknings- og syteknikker, broderi, effekt syning, flet og strik også i metal, lodning, overfladebehandling m.m. kan indgå, hvis det passer til emnerne. Der vil alt efter valgte teknikker blive introduceret forskellige materialer. Deres opbygning, fordele, ulemper m.m. vil blive gennemgået, således at eleverne opnår et bredt materialekendskab. Metode 22 Teoretiske oplæg med vægt på den praktiske udførelse. Undervisningen er en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel undervisning. Eleven skal eksperimentere og udarbejde selvstændige projekter. Der lægges vægt på elevens selvstændighed. Materialer Vælges i forhold til emnerne og kan derfor variere meget. Evalueringsformer Fælles evaluering på klassen. Løbende dialog mellem lærer og elev. DESIGNLEDELSE Det er ikke længere nok at være en dygtig designer, hvis man vil skabe en god og sund forretning. Det er også vigtigt at kunne tænke strategi, erhverv og kommunikation ind i sin designproces. På den anden side er det også vigtigt at kunne inddrage design og designkommunikation i sin virksomhed, uanset om man sælger telefoner eller designermøbler. Designledelse er et nyt fag, der sigter mod at kombinere og bygge bro mellem tre kompetenceprofiler: Designproduceren, designmanageren og designkommunikatoren, samt at bruge design på et ledelsesmæssigt og strategisk plan. Formål -‐ at opnå en tværfaglig forståelse af designudvikling -‐ at opnå redskaber til styring af processer fra ide til produkt, kritisk refleksion, og idegenerering -‐ at tilegne sig et grundlæggende kendskab til processer og arbejdsmetoder hos de tre kompetenceprofiler: § 1) Designproduceren – der udvikler koncepter og konkret design § 2) Designmanageren – der kombinerer ledelsesmæssige og strategiske aspekter med design og innovation § 3) Designkommunikatoren – der kombinerer kommunikation, konceptudvikling og research med designudvikling. Indhold Designmetoder og kreative processer (re-design, systemisk arbejdsmetode, leg med inspirationsøvelser), metoder til udvikling af forretningsideer, projektledelse, udarbejdelse af forretningsplan, konceptudvikling, research, designhistorie, kommunikation og betydning. Metode Gennem forløbet stifter eleverne kendskab med alle tre kompetenceprofiler. Undervisningen vil indeholde teoretiske oplæg, casestudier, brainstorm, idéudvikling, selvstændigt gruppearbejde med vejledning, udarbejdelse af forretningsplan på case-niveau, fremlæggelse og evaluering. Materialer Computer bruges til tekst og billeder, printer, diverse tekster, genbrugsmaterialer, papir, blyant, farver m.v. Evalueringsformer 23 Samtale i klassen efter fremlæggelse samt aflevering af case-forretningsplan. Der vægtes både præsentationsteknik, indhold, formidling af proces samt resultat. MATERIALER OG PROCESSER Hvad er det, der gør at design betyder noget i vores samfund og i vores liv? Hvordan kommunikerer design til dig? Til disse spørgsmål er det ikke nok kun at overveje, hvilken intention designeren har haft med et produkt. Det er også vigtigt at vide, hvorfor og hvordan design (gælder alt fra arkitektur, møbler, ting og mode) kommunikerer til forbrugeren, hvordan designede genstande formidles og opfattes af mennesker i deres dagligdag. Dette fag sætter fokus på nogle af de mekanismer, der spiller en rolle, når design opnår betydning og signalværdi, og hvordan dette opstår. Samtidigt arbejdes der med formidling og kommunikation i en konkret case-opgave gennem udarbejdelse af et design brief. Formål -‐ At opnå en grundlæggende forståelse for design i en kultur, hvor det ikke kun er designerens intentioner, der spiller en rolle for et produkts signalværdi og betydning. -‐ At opnå en forståelse for nogle af de designmæssige valg og overvejelser, der kan være en del af designproces og designkommunikation. Indhold Designhistorie, designteori og analyse, research, designkommunikation, udarbejdelse af design brief. Metode Undervisningen vil indeholde teoretiske oplæg og metode, casestudier, selvstændigt arbejde med en konkret case og udarbejdelse af design brief (kort skriftlig opgave), fremlæggelse og evaluering. Materialer Computer bruges til tekst og billeder, printer, diverse tekster. Evalueringsformer Samtale i klassen efter fremlæggelse samt aflevering af case-opgave (design brief). Der vægtes især præsentationsteknik, indhold samt resultat. Den første periode vil være fordybelse i idéudvikling og konkret ny viden inden for innovation og entreprenørskab, materiale- og farvelære, og den anden periode vil arbejde med forskellige elementer til fx legepladser, det offentlige rum, belysning og produktdesign til navngivne firmaer. År to vil også indeholde praktikforløb, så eleverne kan følge håndværket for bachelor-, master- og kandidatopgaver på de videregående, kunstneriske og kreative uddannelser. År to tager udgangspunkt i de nyeste teorier inden for ”at gøre er at tænke”/”making is thinking” (Richard Sennett). Lærerne på designlinjen: Heidi Okton, Trine Anderschou, Anja Bang Thomsen, Tomas Rune Fugl, Tim Watson (10. klasse og enkeltfag) og Susanne Nielsen (kunst- og kulturhistorie). 2.4 FORFATTER 24 Forord Forfatterlinjen har til formål at tilbyde skriveteknisk kunnen, som kan anvendes i forhold til fiktion, lyrik og drama, såvel på områder som journalistik, kommunikation, grafisk design og på moderne platforme og medier. Eleverne bliver i stand til at veksle mellem en bred vifte af udtryksformer og opnår samtidig en bevidsthed om det særlige ved de genrer, som de hver især brænder for. Vil man lære at skrive må man se på, hvad andre har skrevet. Derfor bruger vi tid på at læse og diskutere et bredt udvalg af tekster og andre udtryk. Litteraturen kan også ses og høres i form af oplæsninger, performance eller opleves i kombination med film, kunst eller musik. Disse er også en del af linjens arbejdsfelt og bruges som inspiration og til at øge eleverne viden og dannelse. På forfatterlinjen mener vi, at tekster skal bruges til noget, og linjen forholder sig derfor til de praktiske omstændigheder omkring det at arbejde som skrivende menneske. Vi er hele vejen rundt om bogen og dens visuelle udseende, dens formidling og markedsføring og dens vej til læseren. Vi ser på hvordan en forfatter samarbejder med et forlag, og på andre muligheder for at komme ud til læserne. I dag står forfatteren midt i en teknologisk revolution, og forfatterlinjen har til formål at gøre eleverne i stand til at navigere i en verden af e-bøger, sms-noveller, selvudgivelse og interaktive fortællinger. Eleverne kommer godt på vej som professionelle skribenter og linjen er også et springbrat til en karriere som forlagskonsulent, freelancer eller litteraturformidler. Parat til erhvervsuddannelse På forfatterlinjen bliver du parat til uddannelse inden for det mediegrafiske på erhvervsuddannelserne, til Design-HF og Visuelt-HF samt til uddannelserne inden for grafisk kommunikation, mediegrafiker, kommunikation, fx som journalist, på universiteter, fx i litteraturvidenskab, dansk/nordisk, medievidenskab og andre videregående uddannelser i Danmark og udlandet. 2.4.1 Fagene på forfatterlinjen KREATIVITET, NOVELLEN, POESI OG PERFORMANCE, DEN DIGITALE BOG, BOGEN SOM BEGREB, BOGMARKEDET, LYRIK, FORTÆLLING, FORFATTEREN, FAGLITTERÆRE GENRER, SKRIVEVÆRKSTED, GRAFISK DESIGN, KUNST-, KULTUR-, LITTERATUR- OG FILMHISTORIE. KREATIVITET Formål - at lære eleverne at omsætte ideer til praksis. - at give eleverne konkrete redskaber til idéudvikling, inspiration og kreativitet. - at bibringe eleverne konkrete redskaber til arbejdsplanlægning, projektstyring og tidsstyring. Indhold Gennem en præsentation af metoder såsom cut-up, benspænd, mindmap og six thinking hats udrustes eleverne med en værktøjskasse, som sætter dem i stand til at være kreativt og innovative – at omsætte deres ideer til egentlige projekter. Metode 25 Lærerstyret undervisning i brug af modeller, metoder og processer. Fælles og individuelle øvelser. Materialer Blyant, papir, pc´er, byrummet Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum. NOVELLEN Formål -at eleverne får øget kendskab til novellegenren og dens mange anvendelses muligheder. -at arbejde praktisk med fortælleredskaber såsom eksposition, in medias res og dialog. Indhold Genren novelle præsenteres og diskuteres i forhold til dens æstetiske kvaliteter og anvendelses muligheder i dagens bogverden. Elevere skriver en eller flere noveller og disse præsenteres for læreren og de andre elever. Metode Teori og procesorienteret skrivearbejde. Diskussion og brug af begreber og teknikker. Læsning og analyse af noveller af kendte forfattere. Eleverne arbejder med at skrive en novelle. Elevernes noveller fremlægges for linjen. Materialer Papir og blyant, pc’er, novelletekster Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum. POESI OG PERFORMANCE Formål -at øge elevernes kendskab og fortrolighed med teksters brug i performance -at øge eleverne æstetiske forhold til performance -at lære eleverne hvordan performance indgår i forfatterens virke Indhold Indholdet af faget er forholdet mellem den tekst og performancekunst såsom oplæsning, poetryslam, rap og drama. Disse kunstarter sættes i kontekst. Eleverne skriver og fremfører en eller flere tekster. Metode Præsentation af teknikker og retoriske metoder. Klip fra internettet analyseres og diskuteres. Eleverne skriver tekster med henblik på oplæsning eller andre former for performance. Teksterne fremlægges. Besøg ud af huset f.eks. Teater Momentum. Besøg på skolen af en rapper eller en poetry-slammer. Eventuelt samarbejde med fagskolens øvrige linjer Materialer Skriveredskaber, mikrofon, scene, skolens omgivelser. 26 Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum. BOGEN SOM BEGREB Formål - at give eleverne et kronologisk overblik over tekstens og bogens udvikling fra de første skrifttegn til e-bøger - at bevidstgøre eleverne om bogen som et kulturelt, historisk og teknologisk begreb. Indhold Med historien som ramme etableres et overblik over den kulturelle og teknologiske udvikling, som har ført frem til nutidens forståelse af bogen som begreb. De historiske nedslag omfatter væsentlige paradigmeskift såsom Gutenbergs opfindelse af trykpressen, udbredelsen af skrivemaskinen og internettets fremvækst. Desuden sættes fremtiden i spil som genstandsfelt for diskussioner på klassen. Metode Forelæsningsbaseret undervisning. Elevoplæg og diskussion. Materialer Kompendium med artikler, uddrag af bøger, historiske oversigter m.v. Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. BOGMARKEDET Formål - at give eleverne indsigt i det danske og internationale bogmarkeds organisering - at sætte eleverne i stand til at forstå og til dels mestre en professionel branchediskurs. Indhold For at kunne begå sig som forfatter er det relevant med en grundlæggende viden om den socioøkonomiske kontekst, man som sådan indgår i. Det handler om at forstå branchen ud fra dens økonomiske, organisatoriske og kulturelle strukturer. Denne indsigt tilvejebringes gennem beskrivelser og analyser af f.eks. branchens tidsskrifter, forlagshjemmesider og overenskomstmæssige forhold. Metode Forelæsningsbaseret undervisning. Elev- og debatoplæg. Ekskursioner, bl.a. til BogForum i København. Materialer Branchebladet BogMarkedet Forlagshjemmesider Boghandlerkataloger og -hjemmesider 27 Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. LYRIK Formål -at eleverne får øget kendskab til lyrik som genre. -at arbejde praktisk med elementer som metafor, rim og topografisk eksperimenter. Indhold Genren lyrik præsenteres og diskuteres i forhold til dens æstetiske kvaliteter og anvendelses muligheder. Elevere skriver lyriske tekster som præsenteres for læreren og de andre elever. Linjen forholder sig til lyrikoplæsninger og -events. Metode Teori og praktisk skrivearbejde. Læreren præsenterer en række begreber og teknikker. Fælles læsning og diskussion af lyriktekster. Elever arbejder procesorienteret med at skrive lyrik. Linjen opsøger sanseoplevelser som omsættes til et lyrisk sprog. Materialer Papir og blyant, pc’er, lyriktekster Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum. FORTÆLLING Formål - At eleverne udvikler deres brug fortælleteknikker. - At skærpe opmærksomheden på den gode fortælling som brugbar i mange sammenhænge og arbejdssituationer. Indhold: Vi anvender og diskuterer redskaber som aktantmodellen, berettermodellen og flashback. Vi analyserer en bred vifte af udtryk hvor den gode fortælling er tilsted. Metode: Introduktion af metoder. Skriveøvelser. Analyse af tekster. Også reklamestof, visuelle fortællinger, PR-strategier og mediefortællinger bruges som genstande for analyse. Undervisningsform: Skriveøvelser og fælles diskussion af tekster og andre udtryk. Evaluering: Mundtlig evaluering i plenum FORFATTEREN Formål - at udvikle elevernes forfatteridentitet - at sikre eleverne en fundamental viden om kontrakt- og ophavsretlige forhold. - at belyse forfatterens vilkår i digitaliserings tidalder. Indhold At være ”forfatter” er traditionelt blevet udlagt som et ensomt, pinefuldt kunstnerhverv. I dag ser den moderne forfatter imidlertid sig selv som en professionel person, der indgår i en lang række 28 relationer og konventioner. Gennem bl.a. case studies og besøg udefra sættes begreber som ”self branding” til diskussion i dette fag, som har til formål at højne elevernes selvbevidsthed i processen, som i større eller mindre grad skal føre frem til en egentlig forfatteridentitet. Metode Forelæsningsbaseret undervisning. Elev- og debatoplæg. Besøg af forfattere. Materialer Forfatterhjemmesider. Kompendium med artikler, interviews og uddrag af bøger m.v. Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum. GRAFISK DESIGN Formål: Grafisk design skal give eleverne de redskaber, der skal til for at løse opgaver som f.eks. et bogomslag, en plakat, bogillustrationer og PR-materialer. Faget skal orientere eleverne om muligheder for uddannelser inden for visuel kommunikation og en karriere i forlagsbranchen, eller som grafisk designer, webdesigner, magasinlayouter eller TV-grafiker. Indhold: Grundlæggende tegning, farvelære og komposition. Grundlæggende billedbehandling og layout i programmerne Photoshop og Indesign. Der lægges vægt på at eleverne lærer perception så de forstår og kan behandle billede og sprog i samspil med hinanden. Metode: Klasseundervisning, individuel vejledning, gennemgang på klassen. Bundne opgaver der reflekterer virkeligheden og er relevante for skolen og det omgivende samfund. I vid udstrækning arbejdes der ud fra retningslinjerne inden for gøremåls-pædagogik. Materialer: IT-programmer, papir og blyant, kunst- og designbøger, faglitteratur. Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum DEN DIGITALE BOG Formål -at undersøge bogens vilkår i den digitale tidsalder -at undersøge hvilke fortællinger og hvilken æstetik den digitale revolution bibringer forfatteren og læseren. Indhold Den digitale revolution og den betydning for forfatteren undersøges, særlig med henblik på nye former for æstetik, men også i forhold til forfatters arbejdsmuligheder. Metode 29 Forelæsninger og lærerstyret undersøgelser af emnet. Besøg relevante branchepersoner. Materialer Pc’er, sms-noveller, internettet. Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning. FAGLITTERÆRE GENRER Formål - at give eleverne et bredt overblik over de faglitterære genrer - at gøre eleverne i stand til at mestre et udvalg af relevante faglitterære genrer. Indhold I dette fag læses eksempler på et bredt udvalg af faglitterære tekster med henblik på at bibringe eleverne et generelt genrekendskab. Genrerne tæller bl.a., biografi, antologi, essay, kronik, artikel, interview og blog. Teksternes opbygning, målgruppe, narrative overenskomst m.v. analyseres og diskuteres, og eleverne prøver selv kræfter med en række udvalgte genrer gennem konkrete skriveøvelser. Metode Forelæsningsbaseret undervisning. Elev- og debatoplæg. Fælles og individuelle øvelser. Materialer Kompendium med artikler, uddrag af bøger m.v. Film og tv-programmer. Websider. Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum. SKRIVEVÆRKSTED Formål - at træne eleverne i konkret skrivning med udgangspunkt i deres eget forfatterskab - at øve elevernes evne til at give og modtage kritik på egne tekster. Indhold Hver elev formulerer et selvstændigt, personligt skriveprojekt, fx en lille roman, en børnebog, en håndbog eller noget helt fjerde, og opstiller sin egen arbejdsplan, individuelle succeskriterier m.v. Bogen færdiggøres, trykkes og præsenteres ved årets afslutning. Metode Procesorienteret skrivning. Fælles og individuelle dialogøvelser. Materialer Tekstbehandling. 30 Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum. Hertil en skriftlig individuel udtalelse vedr. elevens udgivelse. KUNST-, KULTUR-, LITTERATUR- OG FILMHISTORIE Formål − at søge inspiration i forskellige kunstneriske medier som film, litteratur, kunst og musik for derigennem at skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse − at anspore til at eksperimentere med forskellige udtryksformer samt gøre eleven klart, hvilke andre vinkler end de rent teknisk/faglige, som kræves i udviklingen af litteratur. Indhold Faget indeholder elementer fra kunst-, kultur-, litteratur- og filmkundskab, hvor der lægges vægt på at udforske mediernes æstetik og deres særlige kommunikationsmuligheder. Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier. Metode Foredrag, debat og ekskursioner. Besøg på kunstmuseer. Skriveøvelser. Materialer Litteratur, maleri, skulptur, installationer, tekstilbilleder, film, video, artikler ,musik, gæsteforedrag og udstillinger. Evalueringsform Samtale på klassen. Lærere på Forfatterlinjen: Tim Watson, Camilla Gaugler, Anja Bang Thomsen og Tomas Rune Fugl (10. klasse) og Sus Nielsen (Kunst og kultur). 2.5 KUNST OG GRAFISK DESIGN Forord Linjen er et unikt miljø for kreative og skabende unge. Her kan alle, der ønsker at arbejde med kreativitet, skabe et godt fundament og en god basistræning i kreative discipliner. Kunst og Grafisk Design er en linje hvor der i teori og praksis arbejdes med visuel kommunikation og idéudvikling. På linjen arbejder vi med de klassiske discipliner, moderne udtryksformer og digitale programmer. Målet er at give en håndfuld redskaber og teknikker, der styrker elevens kreativitet og visuelle teknikker. Målet er også at give den enkelte elev mod, selvtillid og handlekraft. 31 Året på Kunst og Grafisk Design består af en række grundlæggende forløb, tema forløb og oplæg. Derudover deltager holdet i tegne- og kunstkonkurrencer. Vi henter inspiration i byens kulturinstitutioner og sætter vore egne udstillinger op. Der vil også være tid til, at eleverne selv formulerer et selvstændigt projekt. I starten af året arbejder holdet med mindre opgaver og grundlæggende teknikker inden for både kunst og grafisk design, tegning, farvelære, komposition og idéudvikling. I løbet af vinteren bliver opgaverne til konkrete forløb. Et eksempel er forløbet illustration. Forløbet er en kombination af tegning/illustration, og det grafiske program Indesign/opsætning af billeder og tekst. Med forskellige tegneopgaver finder eleverne ind til kernen i en fortælling og arbejder med at finde et personligt udtryk for fortællingen. I Indesign bliver tekst og billede sat sammen til et samlet layout og udgivet i et mindre oplag. Projektet løber over tre uger. Eksemplet her beskriver fint Odense Fagskoles overordnede pædagogik, gøremålspædagogikken. I i alle forløb arbejder vi praksisnært, med proces og produkt. Vinteren og foråret er inddelt i en række længerevarende temaforløb med opgaver, både inden for kunst/maleri og grafisk design. Der er her fokus på, at de tillærte teknikker kommer i brug, bliver finpusset og personlige. Eleverne arbejder mere og mere selvstændigt. Parat til erhvervsuddannelse På Kunst og Grafisk Design lærer alle at arbejde med kreativitet, teknikker og at udvikle egne idéer. Mange uddannelser og jobs efterspørger disse kompetencer. Her skal bare nævnes et lille udvalg: web-integrator, mediegrafiker, dekoratør, arkitekt, designer, illustrator, billedkunstner, magasinlayouter, art director, pædagog, lærer og TV-grafiker. Der findes mange ungdoms- og videregående uddannelser, som det er oplagt at søge ind på efter et år på Kunst og Grafisk Design: Design-hf, web-integrator, læreruddannelsen, kunstakademiet og designskolerne i Kolding, København og i udlandet. 2.5.1 Fagene på Kunst og Grafisk Designlinjen GRAFISK DESIGN - TEGNING - ILLUSTRATION – MEDIEFAG - MALERI – COLLAGE - INSTALLATION – SKULPTUR – KUNST- OG KULTURHISTORIE – FARVELÆRE – PORTFOLIO – PROJEKTER - UDSTILLINGER GRAFISK DESIGN Formål - give eleverne de redskaber der skal til for at løse opgaver inden for grafisk design, eksempelvis et bogomslag, en plakat, bogillustrationer og PR-materialer. - at kunne beherske brugen af de digitale programmer Photoshop og Indesign - at kunne formidle en historie eller en stemning - at lære at bruge et kamera med et kunstnerisk mål for øje - at orientere eleverne om muligheder for uddannelser inden for visuelkommunikation og forlagsbranchen. 32 Indhold Grundlæggende tegning, farvelære og komposition. Grundlæggende billedbehandling og layout i programmerne Photoshop og Indesign. Der lægges vægt at eleverne lære se på billeder, så de kan forstå og behandle billede og sprog i samspil med hinanden. Metode Klasseundervisning, individuelvejledning og gennemgang på klassen. Bundne opgaver der reflektere virkeligheden og er relevante for skolen og det omgivende samfund. Der arbejdes med opgaver i øvehæfte til programmerne Photoshop og In design. I vid udstrækning arbejdes der ud fra retningslinjerne inden for gøremåls-pædagogik. Materialer IT-programmer, papir og blyant, kunst- og designbøger, faglitteratur. Evalueringsform Mundtlig evaluering i plenum ved forløbets afslutning TEGNING - ILLUSTRATION Formål - at lære eleverne at ”se” og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder - at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlænger skriftsprogets muligheder og udvikler den kreative fantasi. Indhold Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv, kropsdimension, kropsudformning, fx fødder og hænder, studier af menneskets bevægelser gennem skitser og hurtige croquiser. Studier af figurens holdning ved brug af forskellige ting og redskaber. Tegning af naturen: træer, dyr, skyer, planter etc. Tegning af mennesker i bevægelse, fange en bevægelse med enkelte streger, som fx i sportssituationer. Tegning af mennesker. Anatomi. Croquistegning efter nøgenmodel. Med udgangspunkt i de gradvist opøvede færdigheder arbejdes der videre med at udforme egne figurer, som besidder andre kropsproportioner og et første indblik i figurernes bevægelse. Metode Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. I vid udstrækning arbejdes der ud fra retningslinjerne inden for gøremåls-pædagogik. Materialer Tegneredskaber: blyant, lineal, viskelæder, kul, kridt, tusch, skitseblok og papir, papir, papir. Evalueringsformer Samtaler på klassen og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde. MEDIE FAG (PHOTOSHOP – INDESIGN - FOTO) 33 Formål - at få en grundlæggende viden om de grafiske programmer - at kunne løse grafiske opgaver i Photoshop og Indesign - at lære at bruge kamera og video med et kunstnerisk mål for øje. - at kunne beherske brugen af de digitale medier Indhold Introduktion til de grafiske pogrammer Photoshop og Indesign. I Photoshop gennemgår holdet billedredigering, farvebehandling, grundlæggende collageteknikker og masker. Vi ser på og snakker om, hvordan andre kunstnere bruger de digitale medier. Derefter går vi selv i gang med at løse opgaver og afprøve ideer. Metode Det arbejdes med stillede opgaver og projekter og dels efter øvehæfte til programmerne Photoshop og Indesign. Materialer Computer og print. Evalueringsformer Individuelt løbende, samt fremvisning af færdige arbejder/opgaver på holdet. MALERI - COLLAGE Formål - at skaffe sig kunstforståelse gennem praksis og teori - at få kunstforståelse ved at se på malerier - at beskrive og lave sit eget maleri/collage. Indhold Deltagerne eksperimenterer med forskellige materialer og måder at lave kunst på inden for maleri/collage. Ofte vil der blive arbejdet med et fælles tema, der kan udvikle sig i forskellige retninger. Processen er en vigtig del af dette arbejde. Vi samtaler om kunst, hvorfor synes noget at virke og noget andet ikke, eller er der overhovedet nogen fælles mening om det? Vi vil diskutere kunstartikler og se udstillinger. Metode Undervisningen er fælles såvel som individuel, idet det er ønskeligt, at eleverne udvikler deres egen stil og kunstsprog. Efter at vi først i forløbet har stiftet bekendtskab med forskellige kunstformer, er det meningen, at deltagerne sidst i forløbet arbejder med et selvstændigt projekt med eget valg af materialer. I vid udstrækning arbejdes der ud fra retningslinjerne inden for gøremåls-pædagogik. Materialer Akrylmaling, lærred, masonit og andre flader, blyanter, foto, Photoshop og papir til skitser. Der kan bruges mange forskellige materialer, når der arbejdes med maleri. Evalueringsformer Fælles dialog, individuel vurdering af resultater og udstilling. 34 INSTALLATION - SKULPTUR Formål - at skaffe sig kunstforståelse gennem i praksis at arbejde med rumlighed. - at få kunstforståelse ved at se på skulptur og installationer - at beskrive og lave sine egne skulpturer og installationer. Indhold Deltagerne eksperimenterer med forskellige materialer og måder at tænke rum og form på inden for skulptur og installation. Ofte vil der blive arbejdet med et fælles tema, der kan udvikle sig i forskellige retninger. Processen er en vigtig del af dette arbejde. Vi samtaler om kunst, hvorfor synes noget at virke og noget andet ikke, eller er der overhovedet nogen fælles mening om det? Vi vil diskutere kunstartikler og se udstillinger. Metode Undervisningen er fælles såvel som individuel, idet det er ønskeligt, at eleverne udvikler deres egen stil og kunstsprog. Efter at vi først i forløbet har stiftet bekendtskab med forskellige kunstformer, er det meningen, at deltagerne sidst i forløbet arbejder med et selvstændigt projekt med eget valg af materialer. I vid udstrækning arbejdes der ud fra retningslinjerne inden for gøremåls-pædagogik. Materialer Video, edb, foto, kontekstkunst og blyanter og papir til skitser. Der kan bruges mange forskellige materialer, når der arbejdes med kunst. Kunstbøger. Evalueringsformer Fælles dialog, individuel vurdering af resultater og udstilling. KUNST OG KULTURHISTORIE Formål - at søge inspiration i forskellige kunstneriske medier som film, litteratur, kunst og musik for derigennem at skærpe elevens iagttagelsesevne og stilfornemmelse - at anspore til at eksperimentere med forskellige udtryksformer samt gøre eleven klart, hvilke andre vinkler end de rent teknisk/faglige, som kræves i udviklingen af kunst. Indhold Faget indeholder elementer fra kunst-, kultur- og filmkundskab, hvor der lægges vægt på at udforske mediernes æstetik og deres særlige kommunikationsmuligheder, men også litteratur, musik og filosofi inddrages, hvor det synes relevant. Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier igennem kunst. Metode Undervisningen indgår i sammenhæng med de øvrige fag på kunstlinjen og foregår ved fortælling, foredrag, debat og ekskursioner. 35 Da linjen stræber efter at give så bredt et billede af kunstbranchen som muligt, foretager vi besøg på udstillinger, gallerier, værksteder og virksomheder for at se, hvordan kunst anvendes indenfor de forskellige kunstmedier. Materialer Maleri, skulptur, installationer, tekstilbilleder, film, video, bøger, artikler, dias, musik, gæsteforedrag, udstillinger, internet og Kunstavisen. Evalueringsform Samtale på klassen. FARVELÆRE Formål - at skærpe elevernes evne til at vurdere hvilke virkemidler, der ligger gemt i farvevalget, og give eleverne redskaber til bevidst at udnytte disse muligheder - at udvikle elevernes opfattelse af farver med udgangspunkt i eleven selv - at udvikle selvtillid gennem leg med farver og derved overskride egne grænser. Indhold Gennemgang af den traditionelle farvelære, hvor vi tager udgangspunkt i Ittens farvelære og arbejder med hans farvecirkel. Dernæst gennemgås forskellige farveblandingssystemer og kontrastfænomener. Kendskab til enkle farvelæreprincipper giver eleven en fornemmelse af, hvordan de selv styrer farvens udtryksmæssige og formmæssige funktion således, at farvevalget foregår som et bevidst valg. Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse af bl.a. en farvecirkel og dernæst efterprøves forskellige farveblandingssystemer i praksis. Til analyse af hvilke farvemæssige virkemidler, der anvendes, inddrages eksempler fra kunstens og modens verden. Materialer Remazolfarver, akvarelpapir, pensler, gamle modeblade, photoshop, kunstbøger og video. Evalueringsform Samtale på klassen. PORTFOLIO Formål - at lære løbende evaluering og bevidstgørelse af egne værker og arbejde - at lære at sortere i eget arbejde - at lære at reflektere over, opsamle og bruge den erfaring, hvert undervisningsforløb og tilblivelse af værker giver. Indhold Der bruges fire mapper: en ”smid-ud-mappe”, en ”procesmappe”, en ”præsentationsmappe” og en digital portfolio, hvor materialet bestående af tekst fotos af arbejder, teoriark, artikler, relevant materiale fra internettet bliver samlet. Der reflekteres skriftligt ud fra fire punkter: 1) beskriv værk: hvad har jeg lavet? 36 2) Beskriv proces: hvordan er det gået? 3) Hvad har jeg lært i processen? 4) Hvordan kommer jeg videre herfra, evt. nye ideer? Metode Hver elev arbejder individuelt med sin portfolio efter hvert emne. Materialer Skriveredskaber, papir, store papirer til mapper, kamera og pc. Evalueringsformer Mundtlig evaluering på klassen. PROJEKTER OG UDSTILLINGER Formål - lære at formidle egne værker og fælles projekter på linjen, mundtligt, skriftligt og visuelt - lære processen fra ide til færdigt værk eller projekt - lære at samarbejde Indhold Fremlæggelse af de emner, vi har på linjen. Formidling af udstillinger og projekter, vi har på linjen i årets løb. Metode Formidlingen foregår som en naturlig del af de emner og projekter, vi har i løbet af året. Gennem formidling sker en øget refleksion og bevidsthed om, hvad de enkelte forløb har betydet for eleven. Materialer Plakater, fotos, mobiltelefon, kamera og de sociale medier på internettet. Evalueringsform Fælles på holdet. 2.5.2 ÅR TO PÅ KUNST OG GRAFISK DESIGN Den første periode vil være fordybelse i idéudvikling og konkret ny viden inden for portfolio og præsentation på web, og den anden periode vil arbejde med forskellige elementer inspireret fra historie og teori. År to vil også indeholde praktikforløb, så eleverne kan følge håndværket for bachelor-, master- og kandidatopgaver på de videregående, kunstneriske og kreative uddannelser. Det afsluttende slutprojekt skal vise ens kunstneriske felt pt. Lærere på Kunst og Grafisk designlinjen: Camilla Gaugler, Henrik Sjørslev Petersen, Tim Watson, Anja Bang Thomsen, Tomas Rune Fugl og Tim Watson (10. klasse og enkeltfag) og Sus Nielsen (kunst- og kulturhistorie). 37 2.6 INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Emner og temaer på ALLE linjer. Forord En entreprenør opbygger kendskab til virksomhedsdrift, produktion, økonomi og salg. Det kendskab kan du få i innovation og entreprenørskab på Odense Fagskole. Vi ønsker at medvirke til, at Danmark kan blive førende inden for entreprenørskab. Den nye verdensborger er ”det kreative menneske”. Fremtidens kreative mennesker lærer i højere grad gennem handling i praksis frem for på skolebænken. Derfor integrerer vi praksis i skolehverdagen, så undervisningen her er en vekselvirkning mellem ny viden og erfaring med egen produktion og undersøgelser af andres selvstændige virksomhed. Skolen bliver derved en kreativ virksomhed i sig selv, hvor eleverne får erfaring med egen produktion, får feedback fra de øvrige elever og læreren og dermed gjort sit eget produkt bedre. I bogen ”Creative man”, som er udgivet af Instituttet for Fremtidsforskning i 2004, skrives på side 84 om tendensen i samfundet: ”Små butikker med hjemmedesignet tøj skyder frem, og mange kunder shopper efter det unikke, enten fra en lille designer eller fra genbrugsbutikker. Kunden sammensætter derefter sit eget look, gerne kombineret med en tatovering og/eller piercing samt tøjgenstande, de selv har skabt eller modificeret. Nogle vælger ligefrem at sy deres tøj selv, hvad der direkte kan være dyrere end at købe færdigt tøj, selv hvis man ikke medregner arbejdstiden.” På linjerne får eleven mulighed for at lave disse kombinationer – og få ny viden i et kreativt miljø, der giver den samlede forudsætning for en selvstændig virksomhed efter kurset. Indhold Innovation og entreprenørskab indeholder praktiske og teoretiske dele inden for de håndværksmæssige færdigheder, hvor udgangspunktet er skolens øvrige linjer: animation, beklædning, industrielt design, forfatter, kunst og grafisk design, men hvor det også er muligt at tage udgangspunkt i en allerede eksisterende håndværksmæssig kunnen inden for andre fagområder. Undervisning i håndværksfagene vil udgøre mindst 1/3 af den samlede undervisningstid. Der henvises til beskrivelser af linjerne. Innovation og entreprenørskab indeholder følgende dele: Designanalyse og produktudvikling, virksomhedsplan/forretningsplan, erhvervsøkonomi, markedsanalyse og markedsføring, salgsmateriale, salgsarbejde og salgsmesse, virksomhedsbesøg, erhvervsjura, forsikringsforhold. Emnerne placeres på særlige uger i årets løb på tværs af linjer, 10. klasse og kunst- og kulturfag. Specialelinjen veksler mellem små afsluttede opgaver og flere selvstændige projekter. Eleverne vil i hver opgave komme igennem designprocessens tre hovedfaser: - Idéfase, der indeholder oplæg, analyse, brainstorm og inspiration - Praktisk arbejde med bearbejdelse, prøver, analyse og materialekundskab -‐ Færdigt produkt med fordybelse, forarbejdning, udformning, færdiggørelse og udstilling/præsentation. 38 2.6.1 Fagene på Innovation og entreprenørskab DESIGNANALYSE OG PRODUKTUDVIKLING – ERHVERVSJURA – ERHVERVSØKONOMI – FORSIKRINGSFORHOLD – MARKEDSANALYSE OG MARKEDSFØRING – SALGSMATERIALE, SALGSARBEJDE OG SALGSMESSE – VIRKSOMHEDSBESØG – VIRKSOMHEDSPLAN/FORRETNINGSPLAN DESIGNANALYSE OG PRODUKTUDVIKLING Formål - identificere et designproblem og gennemføre designprocessen - formidle en designproces, designløsninger og designanalyse - foretage, dokumentere og begrunde valg i en designproces - analysere og vurdere design som proces og resultat - analysere design ud fra kontekstuelle parametre Indhold - designparametre: form, rum, funktion, kommunikation, æstetik og identitet - kontekstuelle parametre: samfund, miljø, etik, branding, økonomi, teknologi og innovation - produktdesign - kommunikationsdesign - design af fysiske omgivelser - historisk fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag. Metoder Undervisningen veksler mellem produktperioder og korte perioder, hvor du lærer at gennemføre en designproces. Teoretiske oplæg, individuel vejledning og klasseundervisning. Materialer Forskellige materialetyper, tegneredskaber som tusch, kridt, farveblyanter, klippeblade, pantonetuscher, computer, inspirationsoplæg, mode- og designblade, trendmagasiner mm. I forbindelse med research, efterprøvning af ideer, visualisering og formidling bruger du it som redskab. Bøger, tidsskrifter og film. Evalueringsform Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt elevens egne fremlæggelser. ERHVERVSJURA Formål - at give eleverne grundlæggende kendskab til juridiske spørgsmål i forbindelse med etablering af egen virksomhed Indhold Teoretisk gennemgang af erhvervsjuridiske emner. Metoder Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning. 39 Materialer Bøger, tidsskrifter, film og Internet. Evalueringsform Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt elevens egne fremlæggelser. ERHVERVSØKONOMI Formål - at tilegne sig et grundlæggende kendskab til de erhvervsøkonomiske grundbegreber - at give eleverne redskaber til at kunne udarbejde egne budgetter - at give eleverne redskaber til at kunne optage lån - at give eleverne grundlæggende kendskab til afgiftssystemer, fx moms, skat og told - at give eleverne grundlæggende kendskab til principperne i en virksomheds afsætningsmæssige forhold, herunder import og eksport Indhold Erhvervsøkonomi handler om virksomhedens beslutninger og adfærd i samspil med omverdenen. Du lærer om de betingelser og muligheder, der er for at etablere og udvikle en virksomhed i et internationalt og markedsorienteret samfund. Følgende emner er relevante: - virksomheden og dens omverden - brancheanalyse - virksomhedens idé, mål og strategi - organisationsstrukturer og ledelse - økonomistyring, herunder regnskabsforståelse og budgettering Vi lægger et økonomisk pulsespil for din egen virksomhed, og når alle brikkerne er faldet på plads, vil du forstå en række grundlæggende begreber og sammenhænge i din virksomheds økonomi. Metoder Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning. Materialer Bøger, tidsskrifter, film og internet. Evalueringsform Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt elevens egne fremlæggelser. FORSIKRINGSFORHOLD Formål - at give eleverne grundlæggende kendskab til forsikringsspørgsmål i forbindelse med etablering af egen virksomhed Indhold Teoretisk gennemgang af forsikringsforhold inden for erhvervsansvar, produktansvar, erhvervsforsikringer, fx edb, driftsforsikring, transportforsikring, bygningsforsikring og arbejdsskadeforsikring. A-kasser for selvstændige. 40 Metoder Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning. Materialer Bøger, tidsskrifter, film og internet. Evalueringsform Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt elevens egne fremlæggelser. MARKEDSANALYSE OG MARKEDSFØRING Formål - at tilegne sig et grundlæggende kendskab til markedsanalyse - at give eleverne redskaber til at kunne analysere egne produkter - at give eleverne redskaber til egen markedsføring. Indhold Undervisningen tager udgangspunkt i din egen forretningsplan/virksomhedsplan, og du får mulighed for at arbejde med at effektivisere din markedsføring og udarbejde en konkret salgsstrategi for din virksomhed. Du får bl.a. indblik i emner som kundegrupper, markedsanalyse, købsadfærd, kommunikation og PR. Metoder Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning. Materialer Bøger, tidsskrifter, film og internet. Evalueringsform Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt elevens egne fremlæggelser. SALGSMATERIALE, SALGSARBEJDE OG SALGSMESSE Formål - at tilegne sig et grundlæggende kendskab til udarbejdelse af salgsmateriale - at give eleverne redskaber til at kunne analysere eget salgsmateriale - at give eleverne redskaber til kritisk analyse af egen markedsføring Indhold God pressekontakt og effektivt salgsarbejde er en nødvendighed, hvis du vil have solgt din idé eller produkt til andre. Derfor vil du få indsigt i begreber som - Den første kontakt - ”Sælg, så det basker” - Kunsten at sælge varen - Erhvervsjournalisters arbejdsvilkår - ”Din ven journalisten” - Personlig gennemslagskraft 41 Med udgangspunkt i dit kendskab til markedsanalyse og markedsføring vil du udarbejde dit eget salgsmateriale (logo, salgsbreve, image, udarbejdelse af annoncer), gennemføre dit eget salgsarbejde og til sidst afholde en salgsmesse sammen med de øvrige deltagere på holdet. Du vil undervejs i forløbet få mulighed for at deltage i forskellige iværksætterfora og –messer. Metoder Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning. Materialer Bøger, tidsskrifter, film og internet. Evalueringsform Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt elevens egne fremlæggelser. VIRKSOMHEDSBESØG Formål - at give eleverne indsigt i forskellige virksomheds- og iværksættertyper. Indhold Besøg hos nye og gamle iværksættere og deres virksomheder. Metoder Besøg og opsøgende arbejde. Interviews af iværksættere. Materialer Bøger, tidsskrifter, film og internet. Evalueringsform Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt elevens egne fremlæggelser. VIRKSOMHEDSPLAN/FORRETNINGSPLAN Formål - at tilegne sig et grundlæggende kendskab til, hvordan en virksomhedsplan/forretningsplan udarbejdes - at give eleverne redskaber til at kunne udarbejde egne planer i forhold til et givent produkt - at få eleverne til at forholde sig kritisk til deres planer og præsentationen af dem - at få afklaret om elevens egen idé er bæredygtig. Indhold Du vil udarbejde din egen virksomhedsplan/forretningsplan. Udgangspunktet er din egen forretningsidé. Du vil få afklaret, om din idé kan bære. For at kunne starte virksomhed, skal du bruge en del oplysninger om markedet, de økonomiske rammer, lovgivning og hvilke resurser der er til rådighed, og hvilke der mangler. Derfor skal du systematisk indsamle og bearbejde en lang række oplysninger og forudsætninger for forretningsplanen. Udarbejdelse af forretningsplanen gør din egen start af virksomheden mere overskuelig, dine egne tanker mere konkrete og virkelige for dig. 42 Metoder Teoretiske oplæg som inspiration, individuel vejledning og klasseundervisning. Materialer Bøger, tidsskrifter, film og internet. Evalueringsform Løbende dialog mellem lærer og elev i forbindelse med aflevering og efterfølgende kritik af obligatoriske opgaver, samt elevens egne fremlæggelser. Lærerne på innovation og entreprenørskab: skolens faste lærere samt time- og gæstelærere. 2.7 SUPERKONCENTRERET BILLEDKUNST – UDTRYKSFÆRDIGHEDER 2.7.1 Superkoncentreret billedkunst - udtryksfærdigheder Forord Billedkunst som visuelt udtryksmedie bærer på en lang historisk tradition, hvilket i sig selv gør emnet interessant og komplekst at arbejde med. Det er i dag ikke længere kun relateret til "farve og lærred". Alligevel vælger kurset her at tage udgangspunkt i de klassiske fagdiscipliner, som tegning, modellering, komposition og farvelære, som er grundlæggende, uanset hvilket materiale eller medie man senere vil foretrække at udtrykke sig igennem. Det er fortsat vigtigt at have en grundlæggende viden at tage afsæt i, og et kendskab til traditionen er en forudsætning for at kunne lade sig inspirere til nye selvstændige udtryk. Fagene på udtryksfærdigheder TEGNING – SKULPTUR – FARVELÆRE – MATERIALEKUNDSKAB – BILLEDKOMPOSITION – KUNSTHISTORIE Formål -‐ at lære eleverne at ”se” og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papir/lærred gennem indlæring af praktiske færdigheder -‐ at skaffe sig kunstforståelse gennem praksis og teori, og forholde sig reflekterende til eget valg og udtryksform i deres kunstneriske praksis. Indhold Øvelser i de klassiske discipliner indenfor tegning: Opstillinger, draperi, croquis og modelstudie, bevægelsestegning, blindkontur og portræt. Modellering efter model. Kropsdimensioner, kropsudformning, fx fødder og hænder, studier af menneskets anatomi. Gennemgang af de klassiske regler for perspektiv samt forskellige andre rumskabende principper som fx. luftperspektiv. Billedkomposition: Det gyldne snit, former og flader, proportion og balance. 43 Farvelære: Gennemgang af den traditionelle farvelære, hvor vi tager udgangspunkt i Ittens farvelære. De forskellige farveblandingssystemer og kontrastfænomener gennemgås med tilknyttede øvelser. Kendskab til enkle farvelæreprincipper giver eleven en fornemmelse af, hvordan de selv styrer farvens udtryksmæssige funktion således, at farvevalget foregår som et bevidst valg. De klassiske fagdiscipliner perspektiveres løbende gennem kunst-‐ og kulturhistoriske indgangsvinkler, således at kunstforståelsen tilegnes både gennem teori og praksis. Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse. Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Tegneredskaber: blyant, kul, kridt, tusch, papir, Akvarel, akryl, pastel etc. Der kan bruges mange forskellige materialer, når der arbejdes med skulpturer: Metal, gasbeton, ler, flamingo og træ, blyanter og papir til skitser. Kunstbøger, internet, farvekopier og dias, gamle blade til udklip, Photoshop, film, artikler, musik, gæsteforedrag og udstillinger. Evalueringsformer Fælles dialog og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde og resultater. Udstilling på klassen og skolens fællesarealer. 2.7.2 Superkoncentreret billedkunst – egne værker Forord Dette forløb bygger videre på det foregående kursusforløb: ”superkoncentreret billedkunst – udtryksfærdigheder”, hvor de tilegnede færdigheder nu skal omsættes til egne værker. Herunder tilføjes konceptkunsten som en mulighed for personligt udtryk. Konceptkunst er ikke et materielt afgrænset område på linje med eksempelvis maleri eller skulptur. Det handler om ideen – bag et værk, hvorimod selve den fysiske udformning kan være underordnet. Resultatet er en kunstform som i lige så høj grad eksisterer i kunstnerens og publikums hoveder. Alle medier som er tilgængelige kan anvendes, både de nyere medier som internet og video såvel som integrering af de klassiske discipliner som tegning, maleri og skulptur. Værket kan også alene bestå af sproglige udsagn. Konceptkunsten forholder sig ofte udfordrende over for selve kunstbegrebet. Grænserne imellem ikke-kunst og kunst undersøges. Fagene på egne værker MALERI I TEORI OG PRAKSIS – INSTALLATION OG KONCEPTKUNST I TEORI OG PRAKSIS – KUNSTTEORI I FORHOLD TIL SAMTIDSKUNST OG KUNSTHISTORIE Formål - at udforme egne værker - at kunne inspireres til at bruge forskellige materialer og teknikker i utraditionelle sammenhænge - at tilegne sig en øget kunstforståelse gennem arbejde med idéer og derigennem styrke evnen til 44 at reflektere over egen og andres praksis. Indhold Eleverne skal gennem eksperimenter med forskellige materialer og udtryksformer lære at anvende, det de har lært. Der arbejdes med maleri og med installation og/eller konceptkunst i praksis. Der er således fokus på at praktisere, iagttage og analysere. Indimellem vil vi se på de store mestre og konsultere stilhistoriske strømninger til brug for perspektiveret forståelse af samtidskunsten og kunstbegrebet i det hele taget. Det handler primært om at udforske de visuelle mediers æstetik og deres særlige kommunikationsmuligheder, men også litteratur, musik og filosofi kan inddrages, hvor det synes relevant. Gennem diskussion og analyse af disse medier skabes forståelse for det at fortælle historier igennem kunsten. Metode Aktiviteten veksler mellem praksis, demonstration og samtaler – det kan være alt fra samtaler med udgangspunkt i konkrete overvejelser, værker eller værkideer af eleverne til mere almene samtaler relateret til emner som politik, kultur, etik og filosofi. Undervisningen er fælles såvel som individuel, idet det er ønskeligt, at eleverne udvikler deres egen stil og kunstsprog. Materialer Tegneredskaber: blyant, kul, kridt, tusch, papir, Akvarel, akryl, pastel, lærred, masonit og andre flader etc. Kunstbøger, Internet, farvekopier og dias, magasiner og blade, Photoshop, film, artikler, musik, gæsteforedrag og udstillinger. Derudover alverdens ting -‐ der kan bruges mange forskellige materialer, når der arbejdes med konceptkunst. Evalueringsformer Samtaler på klassen og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde. Vi slutter kurset af med at lave en kunstudstilling, hvor gæster udefra kan vurdere de samlede og individuelle resultater. Lærere på superkoncentreret billedkunst: Aja Skyum og Susanne Nielsen. 2.8 SUPERKONCENTRERET MEDIEFAG 2.8.1 Superkoncentreret mediefag – klassisk animation, Flash og hjemmesider Forord På det superkoncentrerede forløb får du mulighed for at arbejde koncentreret med et spændende kommunikationsmedie, som får større og større betydning i vores hverdag. Du vil blive undervist af lærere med branchekendskab og vil blive støttet hele vejen fra skitse til færdiggørelse. Du bliver præsenteret for en verden, hvor begreber som kameravikler, 45 billedkomposition og timing vil åbne sig for dig, og du vil arbejde med forskellige kompetencer inden for historiefortælling, instruktion, design, storyboard og animation. Fagene på klassisk animation, Flash og hjemmesider ANIMATION – FLASH -‐ HJEMMESIDER Formål -‐ at lære eleverne at ”se” og at opfatte rumligt og overføre deres iagttagelser på papiret gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder -‐ at give eleverne et nyt kommunikationsmiddel, der både forlængerskriftssprogets muligheder og udvikler den kreative fantasi. Indhold Øvelser i de klassiske discipliner inden for tegning, perspektiv og krop og proportion. Mennesker i bevægelse, fanget i en hurtig streg og måske derefter omformet til et nyt væsen men i den samme position. Tegning af mennesker. Forståelse af anatomien og proportionerne. Tegning efter modelsheets og introduktion til programmerne CTP og Adobe Premier. Arbejde med story, storytelling og modelsheets. Masser af animationsøvelser. Introduktion til brug af Flash-‐programmet, øvelser inden for animation, bannere og lyd. Introduktion til layout af hjemmesider. Introduktion til brug af Flash og Golive til programmering af hjemmesider. Introduktion til brug af hjemmesiden som portfolio. Præsentationsteknikker. Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse. Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser i naturen og byen. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Elevens egne tegneredskaber: HB-‐ og 2B-‐blyanter, lineal, viskelæder og en blyantspidser. Desuden vil der blive arbejdet med kul, kridt, tusch og masser af papir. Softwareprogrammer på skolens pc’ere. Evalueringsformer Fælles dialog og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde og resultater. Præsentationsteknikker. 2.8.2 Superkoncentreret mediefag – 3D-animationer Forord Dette forløb bygger videre på det foregående kursusforløb: ”superkoncentreret medie”, hvor de tilegnede færdigheder nu skal omsættes til 3D-animationer. 46 I denne perioder bruger vi tid på at filosofere over vore personlige oplevelser med andre mennesker og omsætte disse observationer i fysiske og psykiske situationer, som viser forståelse af livets mange forskellige facetter – i 3D-‐animationer. Animationerne præsenteres i form af et computerspil med alt, hvad dette indeholder. Fagene på anden del 3D STUDIO MAX – MODELSHEETS -‐ MODELLERING – TEXTURE – PHOTOSHOP – RIGGING – PRÆSENTATION AF COMPUTERSPIL Formål - at udforme eget computerspil ved brug af forskelligt software - at fortsætte tilegnelsen af grundlæggende teknikker og virkemidler inden for animation - at få en realistisk mulighed for at vurdere egne evner og lyst i forhold til fremtidige muligheder inden for animationsfaget. Indhold Øvelser i 3D Studio Max. Mennesker i bevægelse, fanget i en hurtig streg og måske derefter omformet til et nyt væsen men i den samme position. Tegning af mennesker. Fortsat forståelse af anatomien og proportionerne. Introduktion til programmerne og arbejde med modellering, texture og rigging og evt. brug af biped. Arbejde med story, storytelling, modelsheets og egne figurer. Masser af animationsøvelser til computerspil. Præsentationsteknikker. Metode Undervisningen foregår som holdundervisning med øvelser og træningsforløb, hvor eleverne udformer små animerede sekvenser, som skal forberede til præsentation af computerspillet med alt, hvad dette indeholder. Materialer Elevens egne tegneredskaber: HB-‐ og 2B-‐blyanter, lineal, viskelæder og en blyantspidser. Desuden vil der blive arbejdet med kul, kridt, tusch og masser af papir. Softwareprogrammer på skolens pc’ere. Evalueringsformer Fælles dialog og individuel vurdering af den enkelte elevs arbejde og resultater. Præsentationsteknikker. Lærere på superkoncentreret mediefag: Steffan Weber Nielsen, Nielsen, Ronnie Vilhelmsen og Susanne Nielsen 2.9 SUPERKONCENTRERET DESIGN 2.9.1 Superkoncentreret design - udtryksfærdigheder 47 Forord Hvordan kan man som designer, udvikle nye idéer og tanker? Og hvordan kan man give tankerne form, farve og funktion? Eleven vil på superkoncentreret design blive undervist af professionelle designerer, og blive introduceret til forskellige former for idéudvikling. At kunne visualisere og udtrykke sine idéer, er også altafgørende for en designer. Derfor er det vigtigt at opnå et kendskab til forskellige udtryksfærdigheder, så design og idéer kan formidles. Eleven vil også blive introduceret til forskellige designere, som hver især arbejder med design indenfor forskellige områder; industrielt design, oplevelsesdesign, beklædning, rumdesign, brugerdreven innovation mm. Fagene på udtryksfærdigheder KLASSISK TEGNING – FARVELÆRE – IDÉGENERERING – MODELTEGNING – TEKSTILE TEKNIKKER – PHOTOSHOP – DESIGN METODER – DESIGN TEORI. Formål -‐ at opnå kendskab til forskellige udtryksfærdigheder, så eleven kan udtrykke og formidle sine idéer og designs rent visuelt -‐ at eleven opnår et kendskab til de forskellige designbegreber, og hvilke områder man som designer kan arbejde med. -‐ at opnå et kendskab til forskellige designmetoder. Indhold Formlære. Tegning. Overflader og strukturer. Formgivning vha. skygger og skravering. Klassisk tegning. Objekter, drapering og modelstudier. Farvelære i teori og praksis. Ittens farvelære. Kontrastlæren; brug af komplementærfarver, kvantitetskontrast, kvalitetskontrast, lys-‐mørke, egenkontrast, etc. Farvepålægning. Tegning m. farve. Form, overflader og strukturer i Photoshop. Rentegning og farvepålægning i Photoshop. Wacom-‐board. Fotoredigering og billedmanipulation. Opsætning og collageteknik vha. lagfunktionen. Overflader og strukturer vha. filtre og importerede teksturer. Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse. Materialer Blyant og kul. Akvarel, pantonetusch, rembrandtkridt, farveblyanter mm. Tekstiler og papir. Magasiner, aviser, internet, bøger og udstillinger. Photoshop på skolens computere. Evalueringsformer Mundtlige fremlæggelser for hinanden på klassen. En fælles udstilling på skolen af udvalgte arbejder. 48 2.9.2 Superkoncentreret design- præsentationsteknikker Forord Præsentationsteknikker ligger i forlængelse af udtryksfærdigheder. Nu skal elevens tilegnede færdigheder, omsættes til et konkret design/produkt, som man vil bruge hele perioden på at udvikle og præsentere. Hvordan formidles og præsenteres et design for brugeren? Det er en meget central og altafgørende del af designerens arbejde, at kunne formidle sin idé. Fagene på præsentationsteknikker LAYOUT – POWERPOINT – MAPPER/PORTFOLIO. Formål - at eleven skal formidle en præcis og færdig præsentation af sit design, og processen bag det. - at eleven arbejder koncentreret med udvikling af et designprojekt. Indhold Layout. Billedkomposition. De klassiske regler for opsætning. Herunder brug af skrifttyper og placering af samme. Powerpoint. Mapper/portfolio. To nyttige redskaber til opsamling og præsentation af ens arbejder. Signaler og virkemidler i den personlige fremlæggelse. Kropssprog. God og tydelig kommunikation. Forløbet afsluttes med en designopgave og fremlæggelse. Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse. Materialer Brug af skolens computerværksted. Karton og andre materialer til fremstilling af mapper. Øvrige tegneredskaber. Evalueringsformer Mundtlig fremlæggelse på klassen, af det færdige produkt og designprocessen. Lærerne på superkoncentreret design: Heidi Okton og Susanne Nielsen. 2.10 ÅR TO PÅ LINJERNE År to for de elever, der har gennemført et kursusår på Odense Fagskole eller har tilsvarende kompetencer andetsteds fra og ønsker at arbejde videre med deres linjefag og dygtiggøre sig yderligere. Når der er nok år to-‐elever dannes et ekstra hold ellers samlæses disse med år et, hvor linjelærerne udformer særlige opgaver og forløb til år to. År to-‐forløbet er i sin form mere projektorienteret end år et. Der afholdes midtvejsevaluering, og der tilbydes individuelle udviklingssamtaler efter behov. 49 Eleverne tilbydes desuden et praktikforløb i tilknytning til deres linjefag eller kommende studievalg. Der vil blive stillet krav om udformning af problemformulering til hvert projekt samt selvstændig informationssøgning i bøger, tidsskrifter og på nettet. Hvert projekt afsluttes med en præsentation på linjen. Alle år to-‐elever skal desuden gennemføre en formidlingsopgave, som tager udgangspunkt i en aktuel udstilling på Brandts eller et andet udstillingssted i byen. Eleverne skal desuden arbejde med en udvidet portfolio, samt lave en præsentation af dem selv og deres selvvalgte projekter til en hjemmeside. 3 10. KLASSE OG ENKELTFAG I DANSK OG MATEMATIK Forord Formålet med fagene i 10. klasse er at udvikle dine faglige og personlige kvalifikationer, således at du får optimale muligheder for at blive optaget på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Du kan tage 10. klasses fag og afslutte med 10. klasses prøver i DANSK, MATEMATIK, ENGELSK, FRANSK OG TYSK på Odense Fagskole. Elever, der følger kunst- og kulturhistorie har mulighed for at følge enkeltfagsundervisningen i dansk og matematik. 10. klassefagene dansk, matematik og engelsk tilbydes med i gennemsnit 12 lektioner pr. uge. De øvrige 18 lektioner læses på én af Fagskolens linjer: animation, beklædning, industrielt design, forfatter, kunst og grafisk design. Fransk og tysk tilbydes derudover som tilvalgsfag med 3 lektioner i gennemsnit pr. uge på lige fod med de såkaldte fritidstilbud, som alle elever kan deltage i. Du deltager også i brobygning og praktik, og du kommer til at udarbejde en obligatorisk selvvalgt opgave, der relaterer til dit kommende uddannelsesvalg. 10. klasse på Odense Fagskole indeholder altså MERE END en almindelig 10. klasse i folkeskolen – men indholdet af selve 10. klassefagene er det SAMME SOM i folkeskolen. Som elev på Fagskolen kommer du til at deltage i kostskolelivet fra mandag morgen til søndag aften – hvis du vil. Hvis du vælger at bo her, er du selvfølgelig med hele tiden – men også som dagelev er du velkommen, men bor selvfølgelig privat. For at følge fagene i 10. klasse skal du have afsluttet 9. klasse. 3.1.1 Fagene på 10. klasse DANSK Formålet med dansk er at give dig oplevelse af sproget som kilde til udvikling af din personlige og kulturelle identitet – en identitet, der bygger på æstetik, etisk og historisk forståelse. Vi skriver små og større tekster og læser noveller, romaner m.m. og ser film. Faget læses i hele perioden og slutter med prøve i maj-juni. Eksempler på 10. klasseprøven i skriftlig fremstilling, maj-juni 2015: 50 Modtagerrettet kommunikation: ansøgning om kollegieværelse Generation mash-up Jeg har 16 kroner Løgn. MATEMATIK Matematik på Odense Fagskole er mange ting: • et teoretisk fag, hvor vi analyserer forskellige matematiske sammenhænge ud fra tankegang og argumentation • et praktisk fag, hvor vi selv anvender matematikken til at undersøge vores nære omverden, på og uden for skolen. • et alment dannende fag, hvor vi ser hvordan matematikken anvendes i dagligdags-, samfunds- og naturforståelse. Undervisningen er delt efter de fire klassiske emner; geometri, tal og talteori, statistik og sandsynlighed, samt funktioner og matematisk modellering. Vi arbejder i grupper og anvender de hjælpemidler, som moderne teknologi giver os. Faget læses i hele perioden og slutter med skriftlig- og mundtlig prøve i maj-juni. Eksempler på 10. klasseprøven i skriftlig matematik, maj-juni 2015: Kan Charlotte få råd til at bo i lejlighed? Patienter med forbrændinger Antal personer indlagt på hospitaler i Danmark Figurfølger Diofantiske trekanter. ENGELSK Formålet med engelsk er, at du tilegner dig kundskaber og færdigheder, så du kan forstå talt og skrevet engelsk og selv udtrykke dig skriftligt og mundtligt. Du bliver samtidig bevidst om sprogbrug og sprogtilegnelse. Engelsk er arbejdssprog i design- og tegneserieverdenen. Faget læses i hele perioden og slutter med prøve i maj-juni. Eksempler på 10. klasseprøven i skriftlig engelsk, maj-juni 2015: Farm to Fork FOUND. TYSK Formålet med tysk er, at du tilegner dig kundskaber og færdigheder, så du kan forstå talt og skrevet tysk og selv udtrykke dig skriftligt og mundtligt. Du bliver samtidig bevidst om sprogbrug og sprogtilegnelse. Tysk er arbejdssprog i store dele af de danske eksporterhverv. Faget læses i hele perioden og slutter med prøve i maj-juni. Eksempler på 10. klasseprøven i skriftlig tysk, maj-juni 2015: Mein Blick zurück… Aktionstage gegen Lebensmittelverschwendung. FRANSK 51 Formålet med fransk er, at du tilegner dig kundskaber og færdigheder, så du kan forstå talt og skrevet fransk og selv udtrykke dig skriftligt og mundtligt. Du bliver samtidig bevidst om sprogbrug og sprogtilegnelse. Fransk er arbejdssprog i design- og tegneserieverdenen. Faget læses i hele perioden og slutter med prøve i maj-juni. Eksempler på 10. klassesprøven i skriftlig fransk, maj-juni 2006 - Vivre à Paris - Un dimanche après-midi - Balade dans Paris. Lærere på 10. klasse: Anja Bang Thomsen, Tomas Rune Fugl, Tim Watson og timelærere. 4 FAG PÅ HF-NIVEAU Forord Du kan følge undervisningen på HF-niveau på Odense Fagskole og slutte med eksamen som privatist på VUC Fyn. Du kan følge undervisningen på HF-niveau på VUC som en del af undervisningen på Odense Fagskole. Undervisning og prøver foregår på VUC Fyn. Dansk på A-niveau tilbydes med i alt i gennemsnit 6,75 timer pr. uge. Nogle af disse timer ligger udenfor normalt ugentligt timetal på Odense Fagskole. De øvrige timer læses på én af Fagskolens linjer: animation, beklædning, forfatter, industrielt design eller kunst. Engelsk på B-niveau tilbydes derudover som tilvalgsfag med 6 timer i gennemsnit pr. uge på lige fod med de såkaldte fritidstilbud, som alle elever kan deltage i. Fagene på HF-niveau på Odense Fagskole indeholder altså MERE END en almindelige HFenkeltfag på VUC – men indholdet af selve fagene er det SAMME SOM i bekendtgørelsen om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne. Som elev på Fagskolen kommer du til at deltage i kostskolelivet fra mandag morgen til søndag aften – hvis du vil. Hvis du vælger at bo her, er du selvfølgelig med hele tiden – men også som dagelev er du velkommen, men bor selvfølgelig privat. For at følge fagene på HF-niveau skal du have afsluttet 10. klasse. 4.1.1 Fagene på HF-niveau DANSK A Identitet og formål Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Danskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål. Kritisk-analytisk sans og beherskelse af et sikkert sprogligt udtryk fremmer muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund. Indhold Kernestoffet udgør: det sproglige stofområde, det litterære stofområde, det mediemæssige, men eleven skal også supplere dette stofområde for at kunne perspektivere og uddybe kernestofområde. Det supplerende stofområde udgør ca. 15% af fagets undervisningstid. 52 Eksempler på kernestofområder: - grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt - argumentation og argumentationsanalyse - grammatik og sprogrigtighed - sprogvariation i Danmark - folkevise, eventyr, salme og komedie - et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag - mindst syv værker blandt kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa - arbejde med grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder - nyhedsgenrer - reklamer - fiktion og dokumentation - billeder - et værk i form af et større afrundet medieprodukt Metoder Arbejdet med mundtlighed og skriftlighed forbinder de fire kompetencer: at lytte, tale, læse og skrive med en overordnet indsigt i sprog, litteratur og kommunikation. Der anvendes en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med elevernes selvstændige arbejdsformer: lærerforedrag, individuelt arbejde, elevoplæg, klassesamtale, gruppearbejde, projektarbejde og internetbaseret tilrettelæggelse. Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser og større genredefinerede opgaver. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen. Det mundtlige arbejde omfatter forskellige mundtlige genrer. Eleverne arbejder bl.a. med egnede teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af mundtlige fremstillinger. Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med skriveundervisningen og i arbejdet med fx præsentationsstøttede mundtlige oplæg og informationssøgning. Materialer Materialeliste udarbejdes til hvert forløb og følger bekendtgørelsens overordnede mål og indhold. Evaluering De gennemførte forløb evalueres løbende med henblik på at give lærer og elev viden om det faglige standpunkt og på at fastlægge det efterfølgende arbejde. Der gøres brug af forskellige evalueringsformer, herunder portfolioevaluering, projektfremlæggelse, mundtlige oplæg og mindre skriftlige prøver. Der afholdes en mundtlig og en skriftlige prøve/eksamen. Den mundtlige prøve med forberedelsestid varer ca. 60 minutter. Den skriftlige prøve varer seks timer. Der medvirker eksterne censorer ved prøven/eksamen. ENGELSK B Identitet og formål Engelsk er et færdighedsfag, et videnfag og et kulturfag. I faget engelsk videreudvikler eleverne deres færdigheder i at forstå og anvende det engelsk sprog i tale og skrift, og eleverne styrker deres sproglige, kulturelle og æstetiske bevidsthed. Gennem arbejdet med engelsk sprog, litteratur og andre udtryksformer styrker eleverne deres generelle 53 studiekompetence og de kulturelle og kommunikative kompetencer, som er nødvendige for at kunne indgå dialog med engelsktalende samtalepartnere. Desuden styrker de evnen til at orientere sig og handle i en moderne, globaliseret verden. Indhold Kernestoffet udgør omkring 85 % af undervisningstiden, men eleven skal også supplere dette stofområde for at kunne perspektivere og uddybe kernestofområde. Eksempler på kernestofområder: - det engelske sprogs grammatik, ortografi (= retskrivning) og tegnsætning - udtale, ordforråd og idiomatik (= sprogvidenskabelig disciplin) - kommunikationsstrategier, standardsprog og variation - det engelske sprog som globalt kommunikationssprog - tekstanalytiske begreber - væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA - historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden Der indgår tekster og andre udtryksformer fra nyere tid, som har udgangspunkt i den engelsktalende verden, samt stof fra andre fagområder. Metoder Undervisningen tager udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra 10. klasse. Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, vil gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed og ansvar. Der arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale prioriteres højt. Arbejdssproget er overvejende engelsk. Faget tilrettelægges fortrinsvis i emner. Der veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer, det skriftlige og mundtlige varieres, så eleverne udvikler en nuanceret og fleksibel udtryksfærdighed i både skrift og tale. IT anvendes som redskab til støtte for tekstarbejde og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Materialer Materialeliste udarbejdes til hvert forløb og følger bekendtgørelsens overordnede mål og indhold. Evaluering De gennemførte forløb evalueres løbende med henblik på at give lærer og elev viden om det faglige niveau og progression og på at fastlægge det efterfølgende arbejde. Der gøres brug af forskellige evalueringsformer, herunder screening og selvevaluerende tests. Der afholdes en mundtlig og en skriftlige prøve/eksamen. Den mundtlige prøve har to versioner/valgmuligheder. De varer begge 30 minutter. Til første version gives en forberedelsestid på 24 timer og alle hjælpemidler er tilladt. Til anden version gives en forberedelse på en time og alle hjælpemidler er tilladt. Den skriftlige prøve varer fem timer. Den første delprøve varer en time, hvor ingen hjælpemidler er tilladt, den anden delprøve varer fire timer, hvor alle hjælpemidler er tilladt. Der medvirker eksterne censorer ved prøven/eksamen. 54 Lærere på HF-niveau: lærere ansat ved VUC Fyn & FYNs HF-kursus. 5 KUNST- OG KULTURFAG OG TEMAUGER Formålet med kunst- og kulturfagene er at give ny viden og inspiration til de enkelte linjer eller til livet som sådan! Fællesfagene læses på tværs af linjerne og vil være placeret i skemaet parallelt med 10. klasse- og HF-fagene. Linjerne kan inddrages i planlægningen af fællesfagene, og her følger eksempler på, hvad de kan indeholde: CROQUIS OG KLASSISK TEGNING Formål -‐ at udvikle evnen til at “se” og at opfatte rumligt og overføre disse iagttagelser på papir gennem indlæring af basale klassiske tegnefærdigheder -‐ at udvikle evnen til at frembringe form vha. linjer, skravering og kontraster. Indhold Øvelser i de klassiske discipliner indenfor tegning: Draperi, croquis og modelstudie, bevægelsestegning, blindkontur og portræt. Der arbejdes med kortvarige stillinger, hvorved eleven trænes i at fange kroppens form og linjer. Der arbejdes med længerevarende stillinger, hvor der arbejdes i dybden med lys-‐ og skyggevirkninger, forkortninger og de rette proportioner. Der arbejdes med opstillinger og draperi for at øve kunsten at overføre en 3-‐dimensional form til en 2-‐dimensional flade. Metoder Undervisningen foregår dels som traditionel klasseundervisning, dels som studier og praktiske øvelser. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Papir, blyant og forskellige kul-‐ og kridttyper. Evalueringsformer Samtale, udstilling, præsentations- og portfoliomapper. FARVELÆRE Formål - at skærpe elevernes evne til at vurdere hvilke virkemidler, der ligger gemt i farvevalget, og give eleverne redskaber til bevidst at udnytte disse muligheder - at udvikle elevernes opfattelse af farver med udgangspunkt i eleven selv - At udvikle selvtillid gennem leg med farver og derved overskride egne grænser. Indhold Gennemgang af den traditionelle farvelære, hvor vi tager udgangspunkt i Ittens farvelære og arbejder med hans farvecirkel. Dernæst gennemgås forskellige farveblandingssystemer og kontrastfænomener. Kendskab til enkle farvelæreprincipper giver eleven en fornemmelse af, hvordan de selv styrer farvens udtryksmæssige og formmæssige funktion således, at farvevalget foregår som et bevidst valg. 55 Metode Teoretiske oplæg danner udgangspunkt for praktisk udførelse af bl.a. en farvecirkel og dernæst efterprøves forskellige farveblandingssystemer i praksis. Til analyse af hvilke farvemæssige virkemidler, der anvendes, inddrages eksempler fra kunstens og modens verden. Materialer Remazolfarver, akvarelpapir, pensler, gamle modeblade, photoshop, kunstbøger og video. Evalueringsform Samtale på klassen. KUNST- OG KULTURHISTORIE Formål -‐ at bibringe eleverne forståelse for den europæiske kulturarvs betydning. -‐ at undres og blive klogere på livet -‐ skærpe elevernes iagttagelsesevne -‐ give lyst til at vide mere, besøge museer følge med i kulturdebatten etc. Indhold Formålet med undervisningen i kunst-‐ og kulturhistorie er at give et overblik over billedkunsten og kulturens historie fra antikken frem til det 21. århundrede. Der vil blive lagt vægt på løbende at perspektivere fortiden med nutiden og dermed give en baggrund for forståelse af samtiden. Undervejs inddrages klædedragtens historie, musik, religion, filosofi og forskellige samfundsrelaterede emner. Undervisningen er kronologisk, således at man får indtryk af et tidsligt forløb. I den sidste del af forløbet dykker vi ned i den nyere kunsthistorie, dvs. kunsten i det 20. århundrede forskellige ’ismer’, retninger og bevægelser. Undervisningen har form af forelæsninger med billeder, oplæg fra eleverne, gruppearbejde og fælles diskussion Udgangspunktet for undervisningen er diskussioner om, hvad kunst er, og løbende at følge op på design-‐ og formsprogets betydning og udvikling. Metoder Undervisningen veksler mellem forelæsning, diskussion og problematisering af de forskellige emner. Der tages udgangspunkt i elevernes egen situation. Materialer Bøger og artikler, film, musik, besøg hos kunstnere, gæsteforedrag og udstillinger. Evalueringsform Samtale på klassen, digital portfolio. MALERI Formål -‐ at arbejde i praksis med visuelle udtryk fra forskellige stilperioder og derigennem give en øget forståelse af disse. -‐ Skærpe evnen til at fordybe sig og se på kunstens forskellige udtryksformer 56 Indhold Undervisningsforløbet i maleri følger forløbet i kunst- og kulturhistorie, således at forskellige stilretninger inden for malerkunsten prøves i praksis. Det betyder at vi bl.a. vil arbejde med ikonmaleri, kopi at de store renæssancemestres værker, andre emner som barokkens overdrivelser eller surrealismens drømmeland, kubisme, pointillisme og popart er også en mulighed. Metoder Studier og praktiske øvelser. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Akvarel, akryl, pensler, blyant, lærred, papir, akvarelpapir, slagmetal, masonitplader, overhead, kunstbøger, farvekopi. Evalueringsform Samtale og udstilling, digital portfolio. PORTFOLIO Formål - at lære løbende evaluering og bevidstgørelse af egne værker og arbejde - at lære at sortere i eget arbejde - at lære at reflektere over, opsamle og bruge den erfaring, hvert undervisningsforløb og tilblivelse af værker giver. Indhold Eleverne uploader løbende deres arbejder, som bliver samlet, beskrevet og kommenteret i en blog. Der tages billeder af både proces og færdige produkter. Metode Hver elev arbejder individuelt med sin portfolio efter hvert emne. Materialer Skriveredskaber, papir, kamera, scanner og pc. Evalueringsformer Mundtlig evaluering på klassen. OPGAVER ”UD AF HUSET” Formål -‐ at arbejde i praksis med rekvirerede opgaver -‐ at modtage kritik og værdsættelse af kunder uden for skolen -‐ at indarbejde kritik og værdsættelse i de følgende opgaver -‐ at få forståelse for markedsføring og modtagerperspektiv. Indhold Indholdet afhænger af den stillede opgaver. Som eksempler på opgaver kan nævners: Optog til kulturnatten 57 Udstilling og events til kulturnatten Kostumer til filmfestivalen Historisk kavalkade til det Fynske Dyrskue Kostumer til ballet, dans og skuespil Produkter til TV-udsendelser Plakater til forestillinger Design og opsyning af kjoler, kostumer og maskotter Tekstile trykopgaver Uniformer til garder og orkestre Logo til firmaer og organisationer Produktionsopgaver inden for film, musik, lys og lyd Udsmykning af vægge og gavle. Metoder Studier og praktiske øvelser. Undervisningen er fælles såvel som individuel. Materialer Akvarel, akryl, pensler, blyant, lærred, papir, akvarelpapir, slagmetal, masonitplader, overhead, kunstbøger, farvekopi. Evalueringsform Samtale og udstilling, præsentations- og portfoliomapper. TEMAUGER Temaugerne er placeret, når 10. klasserne og HF’erne har emneuger om matematik, dansk, engelsk, den obligatorisk selvstændige opgave, brobygning og praktik. For linjerne kan de indeholde fx serigrafi/rammetryk, kostumer/kulisser, iværksætteri, portfolio, mapper og æsker, maleri, smykker, hånddukker, hjemmesider, fransk og dramatisk croquis. Lærere i kunst- og kulturfag: Sus Nielsen, skolens øvrige faste lærere, timelærere og gæstelærere. 6 VALGFAG I FRITIDEN Der tilbydes forskellige valgfag efter de aktuelle elevers lyst og interesse. Der oprettes valgfag, når der er 12 deltagere. Valgfagene er placeret i det faste skema om eftermiddagen. Som eksempel på fagbeskrivelse inden for valgfagene kan nævnes: HÅNDVÆRK OG DESIGN Formål - at udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi - at tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal - at arbejdet med håndværk og design giver at forståelse for samspillet mellem idé, tanke og handling frem til det færdige produkt 58 - at faget styrker kreative, innovative og entreprenante kompetencer gennem undersøgende, problemløsende og evaluerende arbejde håndværks- som designmæssigt at opnå forståelse for materiel kultur i forskellige kulture og tidsperioder at tilegne forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer. Indhold Kompetenceområderne: håndværktøj og redskaber, teknikker, arbejdsformer, maskiner og sikkerhed. Derudover vil formidling og præsentation være en afsluttende del af de enkelte opgaver i løbet af året. Metoder Teoretisk gennemgang af materialer, praktisk arbejde med værktøj og teknikker, det hele med stor vægt på, at eleven selv eksperimenterer med materialer og afprøver teknikker gennem de stillede designopgaver. Der vil blive vekslet mellem enkeltfaglig fordybelse og tværfagligt arbejde på tværs af kompetenceområderne. Materialer Håndværktøj, redskaber, diverse materialer som tekstiler, metal og træ, tegnerekvisitter mm Evalueringsform Løbende evaluering i de daglige lektioner. Mulighed for at indstille sig til FS-‐prøven i faget, når du har modtaget undervisning, der svarer til to år. CROQUIS Formål - at fastholde bevægelsen i tegningen - at fastholde den regelmæssige tegneøvelse. Indhold Tegning efter levende model og opstillinger. Metoder Lidt teori, men med stor vægt på individuel undervisning. Materialer Tegning, blyanter, kridt, kul og papir Evalueringsform Individuelle rettelser og evaluering. Samtale. TEKSTILTRYK Formål - at give kendskab til forskellige tekstile trykteknikker - at turde kombinere og videreformidler et givent materiale - at lære at eksperimentere og derved bryde egne grænser 59 Indhold Tilpasset det enkelte men vil der blive undervist i forskellige stoftryk- og dekorations- og udsmykningsteknikker. Metoder Lidt teori, men med stor vægt på individuel undervisning. Materialer Vælges i forhold til emnerne og kan derfor variere meget. Evalueringsform Individuelle rettelser og evaluering. Samtale. SAMSPIL Formål - at give kendskab til samspil i et orkester - at give kendskab til koncertpræsentation. Indhold Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne instrumenter og sangstemmer. Metoder Lidt teori, men med stor vægt på individuel undervisning. Materialer Skolen råder over flygel og trommesæt. Eleverne medbringer egne instrumenter. Noder. Evalueringsform Individuelle rettelser og evaluering. Samtale og publikumsreaktion. SMYKKER Formål - at give kendskab til værktøjer og materiale - at give kendskab til fremstilling af smykker Indhold Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne ønsker inden for brug af metaller, skråt, perler, hår. Metoder Lidt teori, men med stor vægt på individuel undervisning. Materialer Skolen råder over maskiner og værktøj til smykkefremstilling. Eleverne medbringer egne materialer og værktøjer. Evalueringsform Individuelle rettelser og evaluering. Samtale. 60 BOGBINDERTEKNIKKER – MAPPER OG ÆSKER Formål - at give introduktion til bogbinderteknikker – mappe- og æskefremstilling - at udvikle egne modeller og dermed opleve forløbet fra idé til produkt. Indhold Viden om materialer til at lave egne mapper og æsker, teknikker til og praktisk udførelse af egne produkter. Metoder Teoretisk gennemgang af materialer, praktisk arbejde med teknikker, det hele med stor vægt på individuel undervisning. Materialer Bogbinderpap, bogbinderlærred, diverse papir og karton, klisterlim, skæreknive, lukningsmekanismer mm. Evalueringsform Løbende og afsluttende evaluering – samtale. TEGNESERIE Formål - at lære at finde sin egen stil - at udvikle den og optimere udtryk og fortælleform. Indhold - Forskellige typer tegneserier fra striber til album og fra comic til fantasy - Idé og skitser - Rentegning og farvelægning. Metoder - Lidt historie og teori, men med stor vægt på individuel undervisning. Materialer - Blyant, viskelæder, tusch og lineal. Evaluering - Samtale. JAPANSK Formål - at få indblik i tegnsprogets opbygning - at få forståelse for japansk tegnsprog og dets kultur - at få kendskab til mangategneseriens kultur både for børn, unge og voksne. Indhold 61 Undervisningen vil give en introduktion til tegnsproget og den japanske kultur med udgangspunkt i mangategneseriens univers og japanernes selvforståelse i forhold hertil. Metoder Oplæg og øvelser samt hjemmearbejde. Materialer Undervisningsmateriale udarbejdet af japansk lærer, papir, blyant og tuschpensler. Evaluering Opgaverettelser og samtale. 7 STUDIEVEJLEDNING Formål Studievejledningen skal give mulighed for forandring i uddannelse og erhverv. Den tager udgangspunkt i begreberne: Håb, Helte og Oplagte muligheder (H2O). HÅBET opbygges på det individuelle plan, når man: - kender og nærer tillid til egne evner og færdigheder - har adgang til nyttige informationer - ser et mål og en mening med egen indsats - føler, at man selv har ansvar for at træffe beslutninger - modtager støtte og opmuntring i sine bestræbelser. Det, der gør HELTE til noget særligt, er, at de er fulde af håb og er opmærksomme på deres indre længsel efter forandring og måske endda eventyr. De tror på noget og er villige til at fortsætte, selv om de ikke altid kan se, hvad der ligger forude. Nogle helte er meget unge, andre har et langt livs begivenheder at se tilbage på. Her er nogle karakteristika: - nye muligheder dukker op i svære situationer - der skal foretages vanskelige valg - forpligtelse er ofte med til at fastholde den helhjertede indsats - tidsmæssige sammenfald synes at være lige så vigtige som planlægning - ofte er overvejelser og personlig udvikling en del af rejsen. På vores vandring – eller løbetur – ad livets veje møder vi mange udfordrende situationer. Disse situationer rummer muligheder og hindringer. Hvor villige vi er til at udnytte muligheder, der måske lige så meget ligner problemer, afhænger af, hvor god forbindelse vi har med vores håb, mod og den ydmyghed, der er en nødvendig del af et heroisk liv. At se MULIGHEDER er et perspektiv, der vokser ud af vores personlige livsindstilling. Håb, helte og muligheder er livsindstillinger, som næres og vokser i forbindelse med de daglige gøremål. På Odense Fagskole er de daglige gøremål håndgribelige og livsnære. Indhold Studievejledningen finder sted på alle ugens dage – morgen, dag og aften – efter nærmere aftale med en studievejleder. Du kan også bruge nettet alt det, du vil. 62 Vejledningen finder sted på skolens bibliotek og på vejlederkontoret. Det er en god idé at lave en aftale med vejlederen på forhånd. Studievejlederen har tavshedspligt. Studievejledningen er rettet mod alle skolens elever, nuværende og kommende. Alle er velkomne til at henvende sig til vejlederen, hvad enten det drejer sig om undervisning og hverdag på skolen, personlige problemer eller fremtidig uddannelse og arbejde. Når eleven skal videre i uddannelse efter fagskoleopholdet, skal der laves en uddannelsesplan og en ansøgning til det nye uddannelsessted. Det hjælper studievejlederen med. Metode På hjemmesiden lyder teksten: ”Har du brug for hjælp, er der altid en studievejleder, der står parat! Du kan altid komme, hvis du har brug for et godt råd, og du kan selvfølgelig spørge om, hvad det skal være, stort eller lille. Måske drejer det sig om: - undervisningen på skolen - hverdagen, enten du bor på skolen eller ej - personlige problemer du gerne vil have løst - hvad du skal lave, når du forlader Fagskolen - hvad du skal gøre, hvis du flytter til en anden by - hvordan du skal gøre, hvis du vil ind på en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse - hvis du vil have et arbejde Den sikreste metode til sikker vejledning er at aftale en tid med studievejlederen, så er du sikker på, at vejlederen har tid til kun dig!” Materialer På skolens bibliotek, i edb-lokalet eller hjemme har eleven fri adgang til hele Min Fremtid-pakken, hvor man kan søge på både billeder og ord, skoler og uddannelser, arbejde i Danmark og udlandet og forskellige støttemuligheder. Der er desuden brochuremateriale til fri afbenyttelse, samt opslag om åbent-hus-arrangementer på uddannelsesinstitutioner og ansøgningsfrister. Studievejlederen henviser også til UU-centrene, der tager sig af valg til ungdomsuddannelserne, og Studievalg-centrene, der tager sig af valg til de videregående uddannelser. Evalueringsformer Ved afsluttet vejledning måles resultaterne konkret på fremtidsbeslutningerne. Studievejleder i 2015/2016 Anja Bang Thomsen og Karen Maigaard. Linjelærerne indgår i samarbejdet omkring brobygning og praktik. 8 MENTORORDNINGEN Formål Mentorordningen skal give mulighed for forandring i valg af uddannelse og erhverv. Som i studievejledningen skal mentorerne sammen med de elever, der tilbydes ordningen, arbejde med håb, helte og muligheder. 63 Mentorordningen skal give ekstra tid til eftertanken, give tid til ekstra faglige styrker og tid til en personlig modningsproces, der fører til en tilbagevenden til uddannelse. Formålet er kort sagt at gøre den enkelte elev mere uddannelsesparat ved at fokusere på både den faglige, den sociale og den personlige udvikling og afklaring. Indhold Udgangspunktet for samarbejdet er den uddannelsesplan, som elevens UU-‐vejleder har udarbejdet inden skoleopholdet. Mellem elev og mentor laves en konkret aftale om, hvordan samarbejdet skal forløbe. Der opstilles gensidige forventninger, herunder motivationsmodeller, og laves tidsplaner med delmål og mål for gennemførelse med henblik på genoptagelse af uddannelse eller start på en ny. En mentor har højst fire mentorelever. Skolen sørger for at søge mentorstøtte i SU-‐styrelsen efter indstilling fra UU-‐vejlederen. Mentorstøtten anvendes udelukkende til den konkrete støtte og ikke til nedsættelse af elevbetalingen. Metode Metoderne tager udgangspunkt i værktøjer tilegnet på mentorkurser afholdt af FFD, Mentor Company, Psykiatrifonden og Århus Tekniske Skole. Metoderne udvikles og tilpasses de enkelte elever og metoder, idet der lægges vægt på gensidig respekt i samarbejdet. Materialer Eleven bruger en logbog, hvor alle aftaler, delmål og mål indføjes. Mentor bruger en samtalebog for hver elev, hvor aftaler, afstemninger, samtaler og modeller noteres. Der kan anvendes konkrete skemaer, fx en motivationsmodel og et kompetenceskema. Evalueringsformer Evalueringer er centrale i mentorordningen, herunder selvevalueringer. For hver elev udarbejdes en tjekliste, som skal bruges ved evalueringer. Tjeklisten udarbejdes i fællesskab mellem eleven og mentoren. Elevens konkrete portfolie fra linjen kan inddrages og konkretiseres i forbindelse med de valgte mål, fx genoptagelse/nyoptagelse på en given uddannelse. Mentorer 2015/2016 Anja, Bang Thomsen, Fleur Sellerup, Lene Eghøj og Karen Maigaard, der alle er certificerede og uddannede som mentorer for frafaldstruede unge under uddannelse. 9 INKLUSION Formål Formålet med den inkluderende støtte er at tilgodese den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger i forhold til undervisning og pædagogisk tilrettelagt samvær. Eleverne skal som aktiv deltager i fællesskabet opleve, at de får anerkendelse og værdsættelse som de unikke mennesker de er. 64 Skolens åbne og udviklingsorienterede læringsmiljø er et valg, som den enkelte elev selv har truffet, så den enkeltes egen involvering og aktive deltagelse vil være en forudsætning for, at skoleopholdet lykkes. En vellykket inklusion afhænger derfor af den enkelte elevs, forældrenes og skolens fælles indsats. Inklusionen kan kun lykkes for den enkelte, hvis fællesskabet er parat til at være inkluderende. Indhold For hvert kursusår laves en skriftlig plan om støtte. Planen skal indeholde oplysninger om styrker og vanskeligheder, særlige hensyn og særlige indsatsområder. Der udarbejdes derefter en individuel plan for den enkelte. Elever med særligt fokus på inklusion deltager i skolens ordinære tilbud og følger således som de øvrige elever en linje og enten 10. klasse eller kunst-‐ og kulturundervisning. Elevens særlige behov støttes af ekstra lærere med kompetencer på de særlige specialundervisnings-‐ og støttebehov, som den enkelte har fået indarbejdet i den skriftlige plan, herunder de særlige indsatsområder. Behovet for støtte kan være svingende i årets løb. I perioder kan ekstra støtte være nødvendigt og stille store krav til både eleven selv, de øvrige elever og de ansatte. I andre perioder fungerer hverdagen upåklageligt. I brobygning, praktik og på studieture kan der være behov for ekstra støtte, som vil fremgå af den skriftlige plan. Metode Skolen har indrettet sit læringsmiljø, så den enkelte bliver integreret i skolehverdagen. Der vil i både undervisning og i det pædagogisk tilrettelagte samvær være ekstra lærerkræfter til rådighed, som tilpasser sig den enkelte elevs behov. Skolens mentorordning og studievejledning kan indgå i teamet omkring den enkelte elev. Materialer I inklusionen anvendes undervisningsmateriale, som det fremgår af den øvrige indholdsplan. Har den enkelte elev behov for særligt udarbejdet materiale eller støtte, fx en it-‐rygsæk, udvikles og anskaffes dette. Evalueringsformer Igennem hele forløbet vil der være samtaler med eleven. Derudover evalueres forløbet med elev, forældre og kontaktlærer/vejleder til særligt indkaldte møder i oktober, februar og maj. Der kan derudover afholdes flere evalueringsmøder, hvis der er behov for det. Alle er således forpligtet til at henvende sig, hvis plan og omfang for støtte ikke udvikler sig som forventet. Specialundervisere 2015/2016 65 Tomas Rune Fugl, Anja Bang Thomsen og skolens faste lærere og timelærere. 10 OPVISNING - FREMVISNING - UDSTILLING I forbindelse med Åbent Hus i september og januar holdes efterårs- og vinterudstilling og kursusåret afsluttes med den årlige opvisning, fremvisning og udstilling, hvor Fagskolens elever præsenterer nogle af de emner, der er arbejdet med i årets løb. Opvisningen, fremvisningen og udstillingerne udvikles i samarbejde med elever og lærere, og der arbejdes i dette forløb med PR, opsætning og layout af plakater, scenografi og koreografi. Den årlige ”opvisning” er en sjov og spændende afslutning, hvor der er mulighed for at afprøve sine egne grænser. 11 SAMLING Om formiddagen mødes Fagskolens elever og lærere til samling. Formålet med samlingerne er at give en fornemmelse af én skole. Samlingen giver inspiration til dagens undervisning og samvær. Samlingerne er stedet, hvor der kan gives meddelelser og introduktioner om dagligdagen på skolen, men også stedet, hvor der synges nogle sange fra forskellige sangbøger, gives informationer om politiske og kulturelle begivenheder i samfundet, inspireres til litteraturlæsning, digtning, teater, film og musik. Linjerne og forstanderen står på skift for samlingerne. 12 ”KLASSENS TIME” OG BOGRUPPEMØDER Hver anden uge – eller når det passer ind i planlægningen - mødes linjerne til ”klassens time” med linjekoordinatoren. Hver uge mødes de boende elever til bogruppemøde med de lærere, der er med i kostskolearbejdet. Hvert år har én af lærerne tjansen som bogruppelærer. Desuden deltager skolens forstander, når det er relevant. Linjerne og/eller bogruppen har på skift følgende opgaver: - køkkentjans - oprydning på 2. sal - arrangere weekendaktiviteter - arrangere fællesaftener - arrangere ture for grupperne - arrangere fester - stå for morgensamlinger - vælge repræsentanter til kontaktråd, sikkerhedsgruppen og skolens bestyrelse - foreslå emner til fællesfag og fritidsaktiviteter. 13 KONTAKTRÅD Til skolens kontaktråd vælges 1-2 repræsentanter fra hver linje. Kontaktrådet fungerer som elevernes kontaktorgan til lærer- og medarbejderråd, skolens bestyrelse og forstander. 66 Kontaktrådet vælger en repræsentant til skolens bestyrelse og arbejdsmiljøgruppen. Kontaktrådet kan drøfte alle sager af elevernes interesse og er det koordinerende organ i forhold til linjernes forslag og planlægning. Kontaktrådet fastsætter selv sin forretningsorden og holder møder efter behov. 14 KOSTSKOLEAKTIVITETER Formålet med kostskoleaktiviteterne på Fagskolen er at give fællesskabsoplevelser og overraskelser i kostskolelivet. Vi håber, at eleverne efter et ophold på Fagskolen vil tænke på det liv, der blev levet, og ikke bare den tid, der gik! Kostskoleaktiviteterne udgør en naturlig del af hele Fagskolens virke. Således deltager samtlige elever i formiddagskaffe og middagsmad/frokost, og samtlige lærere deltager i arbejdet døgnet rundt på forskellige ugedage som "vagtlærere". De boende elever deltager i køkkenet med anretning og afrydning af aftensmad, oprydning i beboelsen på 2. sal samt i andre fællesområder. Det er i høj grad op til bogruppen og linjerne at foreslå og tilrettelægge de fælles aktiviteter, hvor vagtlærerne og linjekoordinatorerne derefter indgår på en naturlig måde. Især i begyndelsen af et kursus finder der fælles tilrettelæggelse sted, derefter planlægges der løbende alt efter tilbud og muligheder i såvel skolens omegn, Odense By, som med udgangspunkt i fag og emner, der udspringer af den daglige undervisning eller elevernes øvrige interesseområder. Som eksempler på kostskoleaktiviteter fra de seneste år kan nævnes: - Tur til Odense Zoo - Brug af edb-lokalet i fritiden: som chat-room, søgning på internet osv. - Deltagelse i udstillinger, koncerter, biograf og teater i byen - Hjælp på værksteder (sy, tryk, skind og læder, edb, tegne-komposition, iværksætter) - Møder om madplan med køkkenpersonalet - Møder om organisering af samvær på 2. sal (bogruppen) - Diskussioner omkring spisebord, i opholdsrum og værksteder om: samfundsmæssige, politiske og historiske emner, uddannelsesplanlægning og fremtidsplaner - Grillfest - Tur i bowlehal og hjem til drinks - Tur i skøjtehal og på skøjtebane - ”Indkøbsture i byen” (bl.a. stof og andre materialer til såvel undervisning som fritid) - Udklædning i forbindelse med temafester, Tour de Chambre o.l. - Fælles videoaftener med efterfølgende snak - Fester med bestemte temaer/kulturaftener - Foredrags- og musikarrangementer på skolen afholdt af skolen selv eller af gæster udefra, fx Odense Højskoleforening - Årstidsfester, fx velkomst, halloween, fastelavnsfest og gallefest/forårsfest. Skolens forstander har bolig på skolen og har nattevagten, mens vagtlærerne kan træffes på vagttelefonen mellem 17 og 19. Der fastsættes for et år ad gangen en husorden, hvis spilleregler skal overholdes. Husordenen indgår i ”Velkommen til Odense Fagskole”, som alle elever modtager ved begyndelsen af hvert kursus. 67 15 EKSKURSIONER Ekskursioner af én dags varighed indgår som en naturlig del af undervisningen. Derudover foretages der traditionelt ekskursioner af 2-7 dages varighed, hvor det især er kunst-, film- og kulturhistoriske emner såvel den nutidige som den historiske, der fokuseres på. Målet for og indholdet i studieturene i 2015-2016 planlægges i samarbejde med det aktuelle elevhold. Lærernes oplæg er, at turen går til Lyon. Eleverne betaler en stor del af ekskursionerne selv, idet betalingen herfor er indregnet i skolepengene. Eksempel fra foråret 2015, hvor turen gik til Paris: ”Formålet med turen er at udvikle såvel de almene, de faglige som de personlige kvalifikationer ved at få indsigt i den franske kultur og få forudsætninger for at forstå, hvad det vil sige at rejse i en fremmed kultur, herunder at tage uddannelse uden for Danmarks grænser. Indholdet i studieturen var følgende: Besøg i Notre Dame og Ile de la Cité Sejltur på Seinen Aftensmad på Nos Ancestres les Gallois Vandretur til Champs Èlysées, Triumfbuen, Rue Francois Premier Palais Galliera Musée de la Mode Monmartre, rundtur omkring Place de tertre Spisning på Chartier Versailles Loppemarked Marché aux Puces de Saint-‐Ouen Centre Pompidou Spisning på Relais Entrecote Les Catacombes Musée D’orsay. 16 UGEPLAN Det enkelte ugeskema udarbejdes så det passer til perioden, hvad enten det handler om tema, 10. klasse, HF-fagene, specialelinjer eller studieuger eller -ture. Ugeskemaet består af såvel kunst- og kulturfag, 10. klassefag, HF-fag som fag på de enkelte specialelinjer. Det faste ugentlige timetal er på 21, svarende til 28 lektioner. Undervisningen i dagtimerne er normalt placeret mellem kl. 8.30 og 15.00 inkl. 45 minutters middagspause til fællesspisning og lærer-elevsamtaler. Hvis specialelinjerne skal dubleres pga. elevernes valg, kan undervisningen i visse faggrupper placeres uden for normal undervisningstid i perioden fra kl. 15.00 til 22.00. Undervisning i valgfag og øvrige kostskoleaktiviteter er placeret fra kl.15.00 og fremefter på hverdage samt på hele dage i weekender. 17 ÅRSPLAN For skoleåret 2015/2016 er følgende kurser planlagt: 44 uger (Kursus 1) Start: 2. august 2015 68 Slut: 25. juni 2016 4 uger (Kursus 2) Start: 2. august 2015 Slut: 29. august 2015 4 uger (kursus 3) Start: 3. januar 2016 Slut: 30. januar 2016 Der henvises i øvrigt til "Velkommen til Odense Fagskole", hvor ferierne er angivet. Der udarbejdes en ny "velkommen" til hver kursusstart. En kursusuge indeholder 7 hele døgn og 5 hele undervisningsdage. I enkelte uger vil enkelte hverdages undervisning, fx mandage, blive flyttet til lørdage og/eller søndage afhængigt af Åbent Hus og andre arrangementer, studieture, udstillinger, fremvisninger og opvisninger. Der henvises i øvrigt til skema for årsplan udarbejdet af Undervisningsministeriet. 69
© Copyright 2024