Børnehaveklassens dag 2015 Beskrivelse af Workshops

Børnehaveklassens dag 2015
Beskrivelse af Workshops
Workshop A. Sprog og sansemotorik i teori og praksis
v/ forfatter, projekt- og foredragsholder Lotte Salling
Børn har brug for at lære og opleve med alle sanser og få konkrete erfaringer med sproget gennem
bevægelsesaktiviteter og dialog. Jo mere sansemotorisk inddragelse i sprogprocessen, jo stærkere bliver
barnet, kognitivt, socialt og motorisk, hvilket har stor betydning for al fremtidig indlæring og ikke mindst
barnets fysiske og psykiske velbefindende. Ideerne kan tages med og bruges direkte med
børnehaveklasserne efterfølgende.
Workshop B. Stop motion animation i børnehaveklassen
v/ pædagogisk konsulent Susanne Gjessing, Center for Undervisningsmidler, UCC
Prøv at lave din egen stop motion animationsfilm på iPad. På workshoppen benytter vi et simpelt gratis
dansksproget animationsværktøj, der er udviklet af Film-X Animation. Efter en kort instruktion får
deltagerne mulighed for selv at eksperimentere og afprøve stop motion animationsteknikken i både flade
og rummelige sammenhænge og med forskellige materialer. Efterfølgende vil vi på workshoppen drøfte,
hvordan stop motion animation kan inddrages i forskellige sammenhænge i børnehaveklassen.
Max. deltagerantal 15.
Workshop C. Lego WeDo - kom i gang med at programmere i børnehaveklassen
v/ Matematik og Lego uddannet konsulent Lene Larsen, MV-Nordic
Du kommer på denne workshop i gang med at bygge, programmere og sætte liv i figurerne – og skabe
historier. LEGO WeDo kan både introducere de yngste elever for grundlæggende begreber inden
for robotteknologi og bruges til tværfaglige aktiviteter, der træner sprog, kreativitet og
samarbejde.
Max. Deltagerantal 12
Workshop D. Drama i børnehaveklassen
v/ skuespiller og lærer Katrine Lyø
På workshoppen bliver der lagt meget vægt på øvelser og simple virkemidler, der kan anvendes i skolens
yngste klasser. Endvidere gives der idéer til koncentrations- og samarbejdsøvelser samt dramalege der kan
bidrage til at sætte elevernes og lærernes kreativitet i gang.
Workshop E. Musik, kor og dans – idégilde til brug i Børnehaveklassen
v/ komponist og lærer Bjarne List Nissen
Først og fremmest skal vi arbejde med rytmiske sange for børn, jazz, bossa, rap, blues, folkemusik
og hiphop. Sange som sætter gang i krop og dans. Sange som får pulsen op og får den ned igen. Du
får idéer til, hvordan du gør arbejdet med musik mere levende med rytme, puls og flow.
Workshop F. Sorg hos børn- hvordan nærmer vi os og arbejder med den?
Tekst om denne workshop kommer snarest!