1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
2011-2014
Institution
Vestjydsk Handelsskole & Handelsgymnasium
Uddannelse
HHX
Fag og niveau
Dansk A
Lærer
Majken Bendsen og Karina Skovsgaard Nielsen
Hold
HH3A
Yderligere
Maj 2014
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Freud, gys og gru
Titel 2
Sprog og kommunikation
Titel 3
Kanonlæsning og litteraturhistorie. Med særligt fokus på H.C. Andersen
Titel 4
Mennesker og medier
Titel 5
Fra postmodernisme til Ny realisme. Ca. 1980-2000
Titel 6
Nyeste tid. Selvbiografi- og fremstilling
Titel 7
Digtning nyere danske sange og digtning (påbegyndt)
Værk 1
Erling Jepsen: ”Kunsten at græde i kor”, læst som bog og set som film
Værk 2
Milos Forman: ”Gøgereden”, 1975
Værk 3
Christoffer Guldbrandsen: ”Dagbog fra midten”, 2009
Værk 4
Ludvig Holberg: ”Jeppe på bjerget”, 1722 og filmen: ”Konge for en dag”
Værk 5
Kristian Bang Foss: Døden kører Audi”¸2012.
Værk 6
Quentin Tarantino: Pulp Fiction, 1994
Værk 7
Side 1 af 10
Titel 1
Indhold
Freud, gys og gru
Primær litteratur:
Krogh, Ebbe & Finn Lykke Schmidt. Gys, splat og Freud. Dansklærerforeningen,
1994.
Heri læst:

Stephen King, uddrag af ”Carrie”

Brett Easton Ellis, uddrag af “American Psycho”

Robert Louis Stevenson, uddrag af ”Dr, Jekyll og mr. Hyde”

Tove Ditlevsen: ”Angst” i ”Psykologi og Dansk”

Film set ”American Psycho”; sammenlignet film og uddrag

Film ”Carrie”. Arbejdet med de psykologiske aspekter af film og
roman

Stileemne 1+2. Stileemne 1 var en analyse af Peter Seebergs “Patienten”. Stilemene 2 var en analyse af ”Døden i intercity toget” af
Svend Aage Madsen
Sekundærlitteratur:
 Teori fra Steffen Mailand & Susan Mose: ”Psykologi i Dansk” (s.9-27)

Særlige
fokuspunkter
Teori om Freud og Jungs Teorier, primært fra ”Psykologi i Dansk”, (s. 1940)
At tilegne sig evne til:
•
Uddrage betydning af tekster
•
Refleksion, herunder selvrefleksion
•
Udtrykke præcist og nuanceret, mundtligt og skriftligt
•
Kritik og metode, analytisk tilgang til tekster – og sin egen proces fra
elev til studerende
Væsentligste ar- Klasseundervisning i dialog. Gruppearbejde og hjemmearbejde
bejdsformer
Titel 2
Sprog og kommunikation
Side 2 af 10
Indhold
 Korrekturlæserens grundbog
Retorik
Primærlitteratur
 Helle Thorning Schmidt. Nytårstale, 2012

Mogens Lykketofts afskedstale 8. februar 2005

Klip fra forskellige taler på youtube: Martin Luther King, Hilary Clinton
og George Bush

Stiløvelse: Villy Søvndal.1. maj tale2012 med perspektivering
Sekundærlitteratur
 Om talegenrer i: Jimmy Zander-Hagen: ”Sprog og tale”, s. 10-19

Om pentagrammet i: Jimmy Zander-Hagen: ”Sprog og tale”, s. 31-40

Birthe Berger: ”Stå frem – du kan godt. En bog om talerteknik”, AKTI
2011, s. 40-46

Udleverede ark om argumentation
Supplerende stof
 Læreroplæg om argumentation (bl.a. logos, pathos og ethos)
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 3

Læreroplæg om talerens fem forarbejdningsfaser

I fremlagde forskellige argumentations- og taleøvelser
Essay
 Diverse råd til essayskrivning, bl.a. fra Råd og vink
 Klaus Rifbjerg: Glæden ved vin, essay fra 1991 sammen med Thorkild
Borup Jensens karakteristik af Rifbjerg som essayist
 Michael Møller: Jeg – en sportsrindalist, Kronik, Politiken 2008 (som
eksempel på essay-udgangspunkt i skriftlig dansk)
At tilegne sig:
 Udtrykke sig mundtligt og skriftligt hensigtsmæssigt, formelt korrekt, personligt, nuanceret og argumenterende
 Demonstrere indsigt i sprogets opbygning, brug og funktion, herunder kunne anvende grammatisk og stilistisk terminologi
 Analysere tekster som led i en kommunikationssituation
Klasseundervisning, gruppearbejde og individuel coaching og skrivning
Hjemmearbejde kun stileskrivning.
Kanonlæsning og litteraturhistorie. Særligt fokus på H.C. Andersen
Side 3 af 10
Indhold (3)
Middelalderen ca. 1050-1550

Indhold (3)
Indhold (3)
Indhold (3)
Folkeviser: Hr. Ebbes døtre og Ebbe Skammelsøn samt aktantmodellen bl.a.
præsenteret via youtube-link
Enevælde og Barok ca. 1600-tallet

Thomas Kingo: ”Hosianna”, 1671 og ”Kied af verden kjær ad himmelen”,
1681 sammen med Vanitas-motiver

Eksempler på arkitektur, fx Versailles og Belvedere

Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth-Carlsen: Med tiden, Gyldendal
2012, s. 92-96

Noter om Barokken
Oplysningstid og rationalisme ca. 1700-tallet

Ludvig Holberg: ”Jeppe på bjerget”, 1722, uddrag, sammen med filmen med
Buster Larsen: ”Konge for en dag”

Noter om Oplysningstiden

Om Dramaet og om karnevalet

Nikolaj Arcel: En Kongelig affære, 2012
Romantik ca. 1802-1870

Adam Oehlenschläger: “Oldingen ved Werthers grav” (1803);

Steen Steensen Blicher: ”Trækfuglene”, ”Naturkoncert”, ”Præludium”
(1838)

Nicolai Frederik Severin Grundtvig: ”Bryllups-Salme - Det er så yndigt at
følges ad” (1855)
Det moderne gennembrud ca. 1870-1890

Henrik Pontoppidan: “Vandreren” (uddrag) (1885)
Det folkelige gennembrud

Martin Andersen Nexø: ”Lønningsdag (En idyl)” (1900)

August Stríndberg: ”Uheld” fra ”Giftas 1”, 1884 (valgt af næsten alle
elever til årsprøve juni 2013)
Johannes V. Jensen: “Boĺ” (1901)
Side 4 af 10
Indhold (3)
Ekspressionisme

Tom Kristensen: ”Det blomstrende slagsmål” (1920)
Heretica og Eksistentialisme
Indhold (3)

Martin A. Hansen: ”Løgneren” (uddrag) (1950)

Karen Blixen: ”Peter og Rosa” (uddrag med historien om "De blå øjne")
(1942)
Konfrontationsmodernisme

Klaus Rifbjerg: ”Det er blevet os pålagt” (1960)
Sekundær litteratur
 Fra runer til graffiti, side 1-24
Supplerende stof:

Eleverne har holdt oplæg om de enkelte forfattere

Indhold (3)
Forskellige litteraturhistoriske oversigter
Særligt fokus på H.C. Andersen
Primær litteratur
 H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne, 1848

H.C. Andersen: Den lille havfrue, 1837





Jan Sonnergaard: Den lille havfrue, 2005
H.C. Andersen: Gartneren og herskabet, 1872
H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren, 1845
H.C. Andersen: Skyggen, 1847
H.C. Andersen: Sneemanden, 1861 sammen med Wilhelm Bendz billede:
”Familien Raffenberg” fra 1830 og C.W. Eckersbergs billede: ”Modelstudie. Kvindelig model” fra 1833. Stilemne
Sekundær litteratur og noter
 Introduktion til den romantiske periode fra: Litteraturens veje, s. 137144
 Definition af begrebet eventyr. Om Folke- og kunsteventyr
 Oversigt. Romantikken
 Skema: Romantik/ Romantisme
 Biedermeier
Supplerende:
 DR2-udsendelse fra 2010: 1800-tallet på vrangen samt
http://www.dr.dk/dr2/1800
 Rumle Hammerich: Unge Andersen, 2005
 Disneys tegneserieversion uddrag af Den lille havfrue, 1989
 Billeder fra romantikken
Side 5 af 10
Særlige
fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
At tilegne sig:
Evne til historisk, kulturel og æstetisk perspektivering
Klasseundervisning med dialog. Elevfremlæggelser, gruppearbejde, virtuelle
arbejdsformer og projektarbejdsform
Titel 4
Mennesker og medier
Indhold (4)
Primær litteratur/ tekster

Jonas Elmer: Det sublime, kortfilm, 1999

Morten Hartz Kaplers: AFR, traileren, Mockumentary, 2007

Nyhedsindslag fra DR og TV2, dec. 2012

Vi har undersøgt Jyllandsposten, Information, Politiken, Ekstrabladet
og Ringkjøbing-Skjern Dagblad fra samme dato, november 2012

Avisartikler om samme emne behandlet i forskellige aviser:
o Thornings skattesag: ”Corydon ville stoppe homosladder” fra
Ekstrabladet og ”Ny synes vi at det er nok” fra Jyllandsposten,
begge fra 9. nov. 2012
o Lene Espersen tiltræder som formand for Konservativ behandlet i henholdsvis Ekstrabladet og Information, 2008. Taget fra HHX-stilesættet 2009. Stilemne
Indhold (4)

Værklæsning: Christoffer Guldbrandsen: Dagbog fra Midten, 2009

Lars Engels, Pigen i minkpelsen, uddrag af Historier fra en politistation, DR 2001 (observerende dokumentar)

Stig Andersen, Skatteakrobaterne, DR 2002 (dybdeborende dokumentar)

Lars Høj, Hjerteblod, afsnit 2, TV2, 2002 (Reality-serie)
Side 6 af 10
Sekundær litteratur
Indhold (4)
Indhold (4)

Gitte Horsbøl m.fl.: Den iscenesatte virkelighed. Fra nyheder til reality, Systime 2004, s. 59-63. Om dokumentarens grundformer

Berit Riis Langdahl m.fl.: Krydsfelt – grundbog i dansk, Gyldendal,
2010. Mediehistorie, s. 268-82. Mediegenrer, s. 286-296. Kommunikationsmodel- og målgruppeanalyse, s. 324-328. Avistyper, oplagstal,
nyhedskriterier og en avissides layout, s. 349-354.

Ryd forsiden: Eksempel på en avisside, 1767, Avisens funktioner, Opsøgende og afspejlende journalistik og oplagsspiralen.

Anne Cortsen: TVTVTV - Om Nyhedsformidling, DR2, 5. dec. 2011

Kristian Frederiksen og Rasmus Sylvests PKP-model til analyse af nyhedsindslag, opsnappet fra TVTVTV

Tina Warming Eriksen: ”Sportsjournalistik er mere end kampreferater”, PRENT, 2008

Christina Ove Holm: ”En midaldrende mand med indflydelse”, PRENT
2007(?)
Supplerende

Klassen lavede individuelle oplæg om massekommunikation

Besøg på Jyllandsposten, juni 2013
Særlige
fokuspunkter
Klasseundervisning med dialog, Elev/Læreroplæg, gruppearbejde.
Titel 5
Fra postmodernisme til Ny realisme. Ca. 1980-2000
Side 7 af 10
Indhold
Primærlitteratur
 Værklæsning: Kristian Bang Foss: Døden kører Audi”¸2012. Bogen blev
anvendt som analyseobjekt for forskellige humanistiske metoder

Michael Strunge: Natmaskinen, 1983

Pia Tafdrup: Gennem natten, 1981

Naja Marie Aidt: Som englene flyver, 1993

Stiløvelse: Naja Marie Aidt: Torben og Maria fra novellesamlingen: Bavian, 2006 sammen med Lone Hørslev: Ude i Ikea, 2003

Jan Sonnergaard: Polterabend, 1997

Michael Kvium: En Køkkenscene, 1986

Martin Bigum: Hjemme hos Anna, 1996

Quentin Tarantino: Pulp Fiction, 1994

Christina Hesselholdt: ”Maries historie”, 1994
Sekundærlitteratur
 Maja Bødtcher-Hansen og Mischa Sloth Carlsen: ”Med tiden”, Gyldendal,
2012 s. 304-317 samt side 332-338
 Selvfedhedens registrator, forfatterportræt af Jan Sonnergaard fra ”Danske Forfatterskaber 1985-2005”, Systime
 Vibeke Blaksteen: Nyeste tid, 2003, s. 13-19

De mest almindelige tegn på den narcissistiske personlighedsforstyrrelse

Henrik List: Postmoderne Pulp, anmeldelse, Berlingske Tidende, 28. september, 1994

Per Calum: Kedeligt bliver det aldrig, Jyllandsposten, 28. september,
1994
Supplerende stof
 Bazar med Michael Strunge, Pia Tafdrup, Lola Baidel, Kristen Bjørnkjær
og Poul Borum, produceret for DR, 1984

80’er gespenstet i dansk lyrik. Skema ud fra Erik Skyum Nielsen
 Arbejdet med intertekstualitetsbegrebet. Herunder pastiche og parodi
Særlige fokuspunk- Fremme:
ter
Identitetsdannelse
Samtidsindsigt
Studiekompetence
Evne til kulturel og æstetisk perspektivering
Væsentligste arKlasseundervisning, med dialog, elevoplæg
bejdsformer
Side 8 af 10
Titel 6
Nyeste tid. Selvbiografi- og fremstilling
Indhold
Erling Jepsen: ”Kunsten at græde i kor”, læst som bog og set som film stile
emne 3
Primærlitteratur:

Værklæsning. Erling Jepsen: ”Kunsten at græde i kor”, 2002 samt film fra
2007

Introduktion – fra Livsværk det selvbiografiske i dansk litteratur s. 11-29

Christina Hesselholdt: ”Hovedstolen”, uddrag, 1998

Jeg er Zlatan – David Lagercrantz – uddrag selvbiografi Verden er ét land-. S
55- 86

Farshad Kholghi - ”Verden er et land” uddrag . s.- 7-13, 61-67
Sekundærlitteratur:
Særlige
fokuspunkter

Marie Louise Kjølbye: ”Hemmeligheder er sønderjysk tortur”. Interview med
Erling Jepsen. Information, 2005

Supplerende stof

Beths Dagbog. Dokumentar, 2006

Girls – 1 afsnit, 2013. HBO

Serlvoptaget- DR1.2014 afsnit 6
Lærerplanens mål, progression, og kompetencer
Selvstændig udarbejdelse af en analyse
Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg
Titel 7
Virksomhedskommunikation
Side 9 af 10
Indhold
Primær litteratur
Markedskommunikation: Peter Lutzen , fra ”Sprog og kommunikation” – Dansklærerforeningen 1.udgave 2005 s. 35-52
Branding gennem Storytelling , fra ”Storytelling” . Klaus Fog mfl. Samfundslitteratur. 1 . udgave 2002 s. 39-55
Krisekommunikation: Fra Kommunikationsteori, Hans Reitzel . s. 329-363
Supplerende litteratur:
Reklamer fra youtube
Analyse af forskellige firmaers storytelling og storydoing
16 lektioner
Omfang
Særlige
fokuspunkter
Fremme:
Retorik, sprog, fagligt samspil,innovation
Væsentligste arbejdsmetoder
Klasseundervisning med dialog samt elevoplæg.
Derudover er stileemne fire på første år en analyse af selvvalgt film eller roman/novelle, mens stilemne
fem var baseret på et uddrag af romanen “Frygtelig Lykkelig” af Erling Jepsen
Side 10 af 10