Nu indvies Næsholm of�cielt NÆSHOLM: Når Næsholm bliver officielt indviet lørdag den 20. juni fra klokken 11 til 13, er det skovrider Jens Peter Simonsen, som byder velkommen. Dernæst vil borgmester Thomas Adelskov (S) holde en tale, og selv om Nordea- og A.P. Møller-fondene har bidraget til projektet, forventer arrangørerne ikke, at repræsentanter for disse fonde vil deltage i arrangementet. Derfor er det også borgmesteren, som klipper snoren over ved broen sammen med tidligere skovrider Arne Jørgensen og forstfuldmægtig Lars Trier, Naturstyrelsen, som begge er initiativtagere til projektet. Der vil herefter blive orienteret om projektet i form af et guidet forløb. Alt afhængig af, hvor stort fremmødet er, kan der blive tale om at lave en holdinddeling. Rækkefølgen tænkes således: L. Mikkelsen fortæller om søprojektet og anlægsarbejderne, Lea Pind fortæller om de arkæologiske forundersøgelser og den arkæologiske overvågning, og Nikolaj Hyllestad fortæller om arbejdet med pælebroen. Fortæller om fuglelivet Endelig vil Nils Engberg fortæller om Næsholm Voldsted, mens en repræsentant for Dansk Ornitologisk Forening vil fortælle om fuglelivet i søen. Der vil herefter være mulighed for som et sidste punkt at gå en ledsaget Nordvestnyt, den 13. juni 2015 tur rundt om Nygård Sø. Odsherred Naturskole vil fra det opstillede telt ved banen servere en forfriskning i form af varme flutes med hjemmelavet dressing med naturens planter samt vildtkød. Der vil være sodavand, øl og vin. Fotoudstilling om tilblivelsen I samme telt vil der være en fotoudstilling indeholdende: En historik over projektets forløb, diverse kort over Nygård Sø samt en fotokavalkade, der viser opførelsen af pælebroen og en ditto med genskabelse af søen. Sådan regner forskerne med, at Næsholm har set ud i sine velmagts dage - nu indvies den rekonstruerede bro og omliggende voldgrav.
© Copyright 2024