publikationen
Christiansminde Gl. Skovridergård – sagaen om Biologisk Instituts feltstation Ulrik Søchting 1 Christiansminde Gl. Skovridergård – sagaen om Biologisk Instituts feltstation Ulrik Søchting København 2015 Christiansminde Gl. Skovridergård – sagaen om Biologisk Instituts feltstation Layout: Leif Bolding Tryk: GrafiskForum Bagside: Google Earth/TerraMetrics © Ulrik Søchting, Biologisk Institut, Københavns Universitet Udgivet med støtte fra Stiftelsen Sorø Akademi ISBN: 978-87-92100-32-0 Forord Christiansminde Gl. Skovridergård, der ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, har siden 1965 fungeret som Biologisk Feltstation for Københavns Universitet. Men Christiansmindes historie starter meget tidligere, og denne bog er sagaen om de mennesker og hændelser, der knytter sig til skovridergården. Bisper og hære, vejfarende, arbejdende familier, digtere og professorer har på hver deres måde efterladt sig spor i form af navne, landskaber, bygninger og fortællinger. De bidrager alle med en ekstra dimension til de fag lige og sociale aktiviteter, som i dag er skovridergårdens primære formål. Beretningen er blevet til på grundlag af omfattende arkivalier fra især Stiftelsen Sorø Akademi, men også fra Sorø Lokalhistoriske Arkiv, det hedengangne Institut for Sporeplanter ved Københavns Universitet, og en række privatpersoner: Hanne og Søren Wagner, Stiftelsen Sorø Akademi, fhv. skovrider Jørgen Eske Bruun, lektor Henning Knudsen, Statens Naturhistoriske Museum, Erik og Helmer Jensen, Lynge, Børge Mortensen, Sorø, lektor Bo Fritzbøger, Saxo-Instituttet, Københavns Universitet, bibliotekar Ann Eunice Furholt Pedersen, Sorø Akademis Bibliotek, bibliotekar Per Damsbo Andersen, Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og Omegn, lektor emeritus Folmer Arnklit, Botanisk Have, samt ikke mindst biolog Jesper Ratjen. Jeg er dem alle stor tak skyldig for deres bidrag. Stiftelsen Sorø Akademi takkes for økonomisk støtte til trykningen af bogen. 5 Egnen sydøst for Sorø bestod i 1600-tallet af store skove og uigennemtrængelige vådområder. Nord om Sorø gik kongevejen, Via Regis. Menigmand måtte benytte alfarvejen – her kaldet Ringsteder wegh, der fra Sassenbro førte vestpå til Guldaggerhus og ind gennem skoven. Fra Johannes Mejers kort fra ca. 1650, tolket af Mensing-Kristensen (1990). Biskopvejen ses for enden af Christiansmindes skovriderjord. På næsten alle kort fra 1600-1800-tallet – og på dette kort – kaldes skovriderjorden for Biskop Sletten. Biskopvejen kan mod syd forlænges og sluttes til Overdrevsvej, der fører ned til Vester Broby. Mod nord kan Biskopvejen føres øst om Sandags Mose til Vindelbro. 6 Hvider, skovridere og forvaltere Absalonstiden – Biskopsletten Biskop Peder Sunesens våbenskjold. Fra våbenfrise i Sorø Klosterkirke. Sorøegnen var hovedsæde for Hvide-slægten, som fostrede Esbern Snare, Absalon og fosterbroderen Valdemar den Store. Absalon, der bl.a. gjorde sig bemærket ved angiveligt at grundlægge København i 1167, var biskop ved Roskilde Stift og indstiftede ved Sorø Sø det indflydelsesrige cistercienserkloster, hvoraf kun klosterkirken, der rummer Absalons grav fra 1201, er tilbage i dag. Klosteret blev udgangspunkt for Stiftelsen Sorø Akademi. Biskopsletten er det navn, der i umindelige tider har været knyttet til det ca. 30 tdr. land store agerland inde i Sorø Sønderskov, som blev Christiansminde skovridergårds jordlod indtil 1950. Lige nord for Biskopsletten lå Biskophov Eng, og langs NØ-siden af skovriderlodden går endnu en lille rest af Biskopvej, som hvis den forlænges mod nord fører øst om mosedragene til Vindelbro, hvor det var muligt at krydse det nuværende Flommen, og mod syd fører til Vester Broby. Her lå Kongsgården, som ejedes af biskop Peder Sunesen, der også var af Hvide-slægten og Absalons efterfølger i Roskildes bispestol (1191-1214). Biskop Sunesen ejede – foruden gården i Vester Broby – alle de omgivende skove og enge, tilligemed en meget produktiv vandmølle ved Susåen. Alt dette skænkede han umiddelbart før sin død til ”Sorøebrødrene paa det høie Alter” – altså til cistercienserklosteret1. Muligvis var Biskopsletten en del af denne gave, men allerede biskop Absalon var flittig til at samle ejendomme til klosteret. Ved hans mellemkomst erhvervedes Lynge, Slagelsebo og Ørnstrup avlsgårde med alle deres tilliggender, samt Gøkstorp – det nuværende Knudstrup – med den tilhørende skov, og landsbyen Odinstorp – det nuværende Ørnstrup2. På alfarvej til Christiansminde Det er vanskeligt at rekonstruere fortidens vejføringer, men vi ved, at der siden slutningen af 1500-tallet var to vejtyper, alfar vejen og den mere velholdte kongevej, også kaldet Via regis, som var forbeholdt kongen og hans nærmeste. På Sorø-egnen gik kongevejen Nord om Sorø, ca. dér hvor hovedvejen går i dag og krydsede Flommen ved Vindelbro. Den var anlagt omkring 1585, men mistede sin eksklusive funktion igen i forbindelse med svenskekrigene midt i 1600-tallet. Først 1779-1791 erstattedes vejen med den nuværende linjeføring af hovedvej A1. Alfarvejen, der også kaldtes hærvejen eller Via regia gik syd om Sorø. Det ved vi, fordi Sorø-egnen blev nøje kortlagt i det 17. århundrede af den kongelige kartograf Johannes Mejer. Hans 7 Hærvejen, eller Alfarvejen er næsten forsvundet, men ses få steder syd for Sorø som svage hulveje, fx på Gulagervej, lige før den går ind over skovriderjorden. Den har gået lige gennem studenterhuset og videre mod vest ad Christiansmindevej. Efter Mensing-Kristensen (1990). 8 Midt i skoven, dér hvor alfarvejen krydsede den gamle Biskopvej lå Ørnstrup Hus, som blev raseret af svensken i 1659 og aldrig er genopbygget. Den angives dog endnu på dette kort fra 1808. På Biskop Sletten er skrevet ”Møller”, som var skovrider 1801-1842. Mod NØ ligger Ravnehuset, som også kendes fra de ældste kort. Bemærk signaturen for to kæmpehøje ved l og e i Biskop Sletten. Hulveje bestående af 2-3 parallelle volde i skovbunden afslører alfarvejens løb ved Gulagervej øst for Christiansminde. På dette sted fandt man ved udgravning af drængrøften i 1945 mange mindre sten. detailkort over Sorø fra 1659 er indgående analyseret af Mensing-Kristensen, som overbevisende fastlægger den tidligere uafklarede vejføring gennem Sorø-området3. Østfra krydser vejen Tuleå ved Sassenbro og fortsætter ind i Sorø Sønderskov syd for Gulagerhus. Den afslører sig ved en række tydelige, parallelle hulvejsspor umiddelbart før den leder ud på Gulagervej lige dér hvor Biskopsletten, altså skovriderlodden begynder. Gulagervej ender bag skovridergårdens gamle lade, det nuværende studenterhus. Herfra fører alfarvejen videre mod vest via Christiansmindevej og passerer lige nord om supermarkederne i Frederiksberg. Vi ved ikke, hvornår ruten gennem Christiansminde blev ’hovedvej’, men muligvis har der været en vejføring siden old tiden a llerede inden ’Christiansminderuten’ blev dominerende i begyndelsen af 1600-tallet. Efter et århundredes slid på vejen, ikke mindst under svenskekrigene, flytter trafikken sydpå; den gamle rute via Alsted-Broby-Lynge bliver mere populær, og freden sænker sig over Sorø Sønderskov. Svenskerne kommer! Svenske tropper besætter Midtsjælland i 1658-60. Deres krigs kancelli indkvarteres på Akademiet og de svenske lejesvende hærger på Sorø-egnen. Fra den lige NØ for Biskopsletten etablerede St. Ladegaard berettes hvorledes de indkvarterede svenske sikringsstyrker i sommeren 1659 ”åd og nedtrampede al 9 havren på ladegårdens marker, mens de svenske tropper jævnligt forlystede sig med at plyndre hollænderiet [mejeriet]. Og blev de rigtig sultne, så snuppede de en ko og slagtede den.” 4 I krydset mellem Alfarvejen og Biskopvejen, ca. 1000 m øst for Christiansminde lå en enlig gård, der hed Ørnstrup. Den er nævnt som ødegård i markbogen for Lynge sogn fra matriklen 1672 og i et fæstebrev fra 1696. I markbogen omtales den som ”Ørnstrup Gaard som udj sidste Krigstid af Fjenden er afbrændt, og endnu øde”. Fra 27. maj 1696 fik fire fæstebønder fra Knudstrup og en fra Gulagers Hus fæstebrev på jorden til ”den Eendeels Gaard udi Liunge Sogen kalded Ørnstrup, som Niels Nielsøn sidst paa boede og udi sidste fiendtlige Indfald blev afbrændt, og siden dend tid har været øde u-bebyged og u-befæst …” Den blev aldrig bygget op igen. I en jordebog fra 1697 omtales den som ”øde, uden bygninger og uopdyrket” 5. Ørnstrup, der på nogle kort kaldes Ølstups Huus eller Ohnstrup og muligvis kan være afledt fra en endnu ældre landsby Odinstorp, har også givet ophav 10 I dag bærer kun en firkantet stensætning i skovbunden vidnesbyrd om at her lå Ørnstruphus. I krydset mellem Biskopsvejen og Alfarvejen lå Ørnstrup Gård som svenskerne nedbrændte. Den optræder på kort fra 1800tallet, så måske har den kortvarigt været genopbygget. til navnet Ørnstrupmarken for skovpartiet nordvest for Broby, hvor man i dag finder Ørnstrup Hus og Ørnstrup Skovfogedhus. Biskopsletten i 1808 – en guldalderberetning Den unge Christian Molbech er opvokset på Sorø Akademi. Han havde en alsidig og produktiv karriere som filolog, bibliotekar ved det Kgl. Bibliotek og professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet. Efter tegning af C. A. Jensen 1820. Christian Molbech er som søn af en akademilærer vokset op i Sorøs natur. Han beskriver en fodtur til Biskopsletten i beretningen Ungdomsvandringer i mit Fødeland fra 1811: ”Den 15de Julii [1808] gjorde jeg en Udvandring paa en af de skiønneste Veie, man i Egnen om Sorøe kan finde. Kun nogle Skridt uden for Akademiets Bygning, og straks er man i den gamle Skov, der fører Navn af den philosophiske Gang, og fordum indkrandsede Søens Bredder, hvor nu er Mose og Underskov. Herfra gaar nu en ny anlagt Vei, som fører over den udtørrede Ende af Sorøe Sø, der i fordums Dage løb ned mod Tuelsø, og nu kaldes Flommen. Er man kommet over denne, da møder man straks en saare yndig og behagelig Skovvei, hvorpaa man føres dybere og dybere ind i Naturens urørte Helligdomme. Veien slynger sig næsten overalt 11 igiemmen Krat og lav Underskov, således at man på mange Steder gaar under et tæt, svalt Løvtag, hviorover atter de høie, ranke Bøge hvælve sig. Her kan den ensomme Vandrer, hvis Aand ei er sløv og hvis Hierte ei koldt, med Velbehag tilbringe hele Timer uden at mærke deres ilende Løb. Men hist gaar Veien mod Venstre; efter en halv Times gang staae vi ved et Led, endnu tæt overskyggede af Skovens blide Skumring. Vi træde indenfor og pludselig aabner sig en vid og skiøn Kreds for det undrende Øie. En stor, lys Skovslette paa tredive Tønder Land, trindt omgivet af Naturens tætte Hegn, ligger udbredt for os. Frugtbare agre afveksle med Græsmarker, hvor græssende Køer og Faar oplive det arkadiske Landskab; en landlig Bolig hælder sig fortrolig til Skoven i den ene Ende, og i Baggrunden reise sig tre gamle Kæmpehøje, der ligge i en lige Linie fra Øst mod Vest. Den fierde og sidste mod Østen er ikke mere til. Jeg fandt paa to af de overblevne, anseelige Steendysser, af hvilke den ene har været belagt med en flad Overligger, hvoraf Brudstykker sees. Paa den anden har ligget en uhyre Dæksteen paa fire andre, store Steene; den er sprængt og en stor Deel heraf bortført, men endnu ligger Levninger, som vidne om, hvad der var. Den tredje Høi er bevokset med Skov. Mærkeligt er Stedet, hvor disse Høie findes, midt inde i en stor og gammel Skov. Denne Skovslette fører fra ældgamle Tider Navn af Biskopsletten.” 6 Ingen andre skriftlige kilder beretter om kæmpehøjene på Biskopsletten, men på Sorø Akademi findes et malet original- Omkring år 1800 er Sorø Sønderskov stadig en del af et meget utilgængeligt skovmassiv ejet af Sorø Akademi. Her vandrer Christian Molbech i 1808 og beskriver både skovridergården, som ses i den vestlige del af Biskopsletten – her kaldet Skovriderens Vænge. Mod syd ligger de tre kæmpehøje på Biskopsletten. 12 Hvis ikke Molbech havde beskrevet kæmpehøjene, havde vi næppe tolket jordvoldene ved Gulagervej som oldtidsminder. En høj på sydsiden og to sammensmeltede høje på nordsiden, som her er fotograferet. kort over Sønderskoven, som er opmålt 1795 og tegnet 1817. På dette kort kaldes Biskopsletten for ”Skovriderens Vænge” og viser tydeligt tre høje på stribe. Kun på to kort (side 9 og 12) optræder kæmpehøjene. På ingen andre kort hverken før eller senere ses disse høje, men i dag ses tydelige volde på tværs af Gulagervej på stedet, hvor gravhøjene lå. De første skovridere på Christiansminde Da Christian Molbech træder ud på Biskopsletten d. 15. juli 1811 ser han i den ene ende en landlig bolig; det er skovridergården Christiansminde på Sorø Akademis 1. distrikt, og den omgivende slette er skovriderlodden, hvis produkter udgør en væsentlig del af skovriderens løn. De tidligst kendte skovridere på 1. distrikt er Ole Willumsen, som er skovrider i 1741, Johan Carl Ludwig Soldan, der er skov rider i 1757, og Urban Willumsen, som er skovrider i 1769. De har næppe boet på Biskopsletten, men vi ved det ikke med sikkerhed.7 1772-1793 er Martin Plamböck skovrider på 1. distrikt. Han bor i Krebsehuset et par km nord for Biskopsletten, hvor han supplerer skovriderjobbet med gæstgiveri. Fra hans periode ved vi, at der blev plantet 380 fireårige ege og 320 unge bøge13 træer på Biskopsletten8; De er nu ca. 250 år gamle; måske er egetræet ved Christiansminde et af dem. Da Plamböck stopper som skovrider, fortsætter han sit gæstgiveri på Krebsehuset. 1793 bliver Christian Peter Fold skovrider på 1. distrikt, men der er ingen skovridergård til ham. Først i 1794/95 står en nybygget skovridergård færdig på Biskopsletten, og han flytter fra sin skovridertjeneste i Tersløse ind sammen med sin kone Walborg Dorthea og en 6-årig datter. Skovridergården får hurtigt navn, for allerede et par år efter bygningen, d. 31. oktober 1797 fremgår det af kirkebogen, at en søn, Niels Jørgen Christian Olrich er født på Christiansminde!9 Hans husstand består i 1801 af ham selv (44 år), hans kone (41 år) og deres to børn (5 og 13 år), samt konens broderdatter (14 år)10. Derudover én karl og én pige. Fru Fold var en dygtig og foretagsom dame. Udover at føre dagbog kunne hun spinde og farve garner på så højt et niveau at hun i 1799 fik sølvmedalje af Landhusholdningsselskabets Kunstkommission for ”paa ¾ Aar at have forfærdiget 696 Alen Klæde [ca. 465 m], Dynevaar, Vevgarn, Hør- og Blaar-Lærred, 14 Stuehuset bliver bygget i 1843. I 1860’erne rejser skovrider Sarauw de lade- og staldbygninger, som vi kender i dag. De bliver i 1957 foreviget af maleren Rudolph Helfrich, der efter at have lavet meget erotiske værker i sin ungdom siden især malede i Hareskovby. Frederik Carl Eide, uægte søn af Christian VIII og skovrider 184246 får bygget det ’nye’ stuehus på Christiansminde i 1843. Efter Tegner & Kittendorff. hvoraf hun selv for det meste har spundet Garnet, samt selv farvet det farvede Garn. Hørren og Ulden til disse Tøyer er af egen Avl. De indsendte Prøver er ret gode, og Commissionen foreslaar hende at erholde Sølvmedaillie” 11. Christian Fold efterfølges af Søren Møller, der er skovrider på Christiansminde fra 9. september 1801 til 8. maj 184212. Han er 26 år, da han ankommer til skovridergården med sin jævnaldrende kone, Ingeborg Kirstine og to børn på fem og to år; inden han bliver enkemand i 1821, når hans kone at føde otte børn på Christiansminde. Ved folketællingen i 184013 beskrives han som enkemand (66 år) med to hjemmegående, ugifte døtre på 24 og 27. Derudover bor og arbejder på skovridergården to mænd og to kvinder i alderen 20-28 år som tjenestefolk. Hans stuehus, der blev bygget af skovrider Fold, beskrives at have 14 fag og være opført af bindingsværk med tegltag14. I 1832 tilbygges i vest tre fag med bryggers, mælkestue, bageovn og lokum15 og mod nord opføres en 30 ¼ alen (19 m) lang længe med port. Skovrider Møller dør som 67-årig i 1842. Nyt kongeligt stuehus I en kort periode, 1842-1846 er Frederik Carl Eide skovrider på 1. distrikt. Han har taget en god forstlig uddannelse under protektion af sin svigerfar, Georg Friederich Ernst Sarauw, der er forstinspektør på Sorø Akademi og af Kronprins Christian Frederik (siden kong Christian VIII), der er hans (uægte) far. Han avancerer forbløffende hastigt til Forstinspektør, derefter Overførster og så Overinspektør ved Sorø Akademis Skove, så Jagtjunker, Hofjægermester og Kammertjener. I 1845 bor den 30-årige Frederik Carl Eide og den jævnaldrende hustru, Christine Elisabeth Sarauw på Christiansminde sammen med hans ugifte søster på 21, tilligemed skovridergårdens tjenestefolk: to mænd og to kvinder på 21-30 år. Umiddelbart efter sin indflytning i 1843 opfører han det nuværende grundmurede stuehus med sine 14 fag lige syd for det ældre stuehus, der rives ned året efter.16 Familien Eide får ingen børn, og ved sin død i 1882 bliver 75.000 kr. af hans efterladte formue lagt i et Legat til Fordel for Enker efter Skovridere og underordnede Skovbetjente samt til Skovbrugets Fremme. Forstråd Holger Frederik Guldberg er to gange konstitueret skovrider på 1. Skovdistrikt, og har formentlig boet på skovridergården 184648. Han beskrives som en typisk forstmand med jægerhat, jagttaske og brunspættet hønsehund. Forstråd Guldberg konstitueres 1846-1848 er Holger Frederik Guldberg konstitueret som skovrider på 1. distrikt17. Guldberg bor dog kun kortvarigt på Christiansminde. På trods af sin kendte farfar, statsminister Ove Høgh-Guldberg, forbliver Holger Guldberg på samme karrieretrin som Forstråd i 41 år. 15 Skovrider Ehler Nicolai Julius Ratjen – lammet på sjæl og legeme Allerede ved Eides fratræder ansøger Ehler Ratjen om embedet som skovrider, idet ”der aabner sig Udsigt til Kaars forbedring, naar turde haabe Deres Majestæt Allernaadigst maatte behage at forunde den derved vacantblevne Skovridertieneste ved det 1ste District af Academiets Skove.” Først d. 2. august 1848 behager det dog hans Majestæt Kongen ved kultusminister D.G. Monrad allernådigst at udnævne Ehler Nicolai Julius Ratjen til skovrider på Sorø Akademis 1. distrikt, hvorfor han modtager: ”fri bolig, tjenestelod, 8 favne kløvet brænde, en årlig gage på 650 rigsdaler, regnskabsdouceur på 100 rigsdaler og 12 rigsdaler til skrivematerialer”. Udnævnelsen sker ikke uden problemer, da forstinspektør, jægermester Eide foretrækker den lokale Holger Guldberg frem for en forstkandidat fra de kongelige distrikter i Nordsjælland. Ratjens ’karakterbog’ fra skovuddannelsen er dog Guldbergs overlegen, så ham bliver det. Ehler Nicolai Julius Ratjens tid på Christiansminde er velbelyst på grund af en omhyggelig slægtsforskning foretaget af hans tip-oldebarn, Jesper Ratjen18. Med ansættelsen som skovrider har Ratjen endelig en økonomi, der tillader ham at gifte sig med sin forlovede gennem 13 år: en ”god, elskværdig pige”, Mathilde Schade. Han installerer sig på Christiansminde i det 14 fag store stuehus med 30 fag udhus samt agerland på 35 tdr. land. Brylluppet er berammet til d. 17. oktober 1848, men to dage forinden dør Mathilde Schade i København, 30 år gammel, ramt af et hjerteslag. I et brev til kongen af 12. marts 1849 skriver Ratjen: ”I det jeg ved deres Majestæts Naade havde den Lykke at erholde Ansættelse som Skovrider ved Sorøe Academies 1te Skovdistrict, ansaae jeg Maalet for mine mangeaarige Bestræbelser opnaaet, og med Glæde tiltraadte jeg denne nye Livsstilling, som tillige tillod mig som 14 aarig forlovet Mand at see mig forenet med den Pige der for mig var Alt, og som nu ville været min Lyksalighed i Hjemmet. Kun to dage vare endnu tilbage til det Øieblik jeg ventede for Herrens Alter at modtage min sunde blomstrende Piges Haand, men i Himlen var min Skiæbne anderledes bestemt, ved en pludselig Død udsluktes mine Forventninger, og næsten samme Dag, der var bestemt til mit Bryllup maatte jeg nedlægge min unge Brud i Jordens Skiød. Dybt, dybt nedbøjet ved denne Himmelens Prøvelse forlod jeg Slægt og Venner for at overtage mit Embede trøstende mig til at Tiden og mine Forretninger efterhaands ville giengive mig Sindsroe og Kraft til at bære min Skiæbne, men nye Sorger tynge mit beklemte Bryst, for faae Uger 16 Skovrider Ratjen får et kort og trist ophold på Christiansminde, da hans forlovede gennem 12 år dør to dage før brylluppet. Mathilde Schades gravsten på Blovstrød kirkegård. siden bortkaldtes min Fader til den anden Verden, og nogle Maa neder tidligere stod jeg ogsaa ved min Moders Grav. Saa pludseligen berøvet det kiæreste som bandt mig til Livet, føler jeg mig lammet på Siæl og Lægme, og kun med den yderste anstrengelse formaar jeg at udføre de Forretninger mit udstrakte Embede udkræver; næppe formaar da at samle min adspredte Tanker ved det Tiænesten paahvilende Regnskab, seer jeg med Ængstelse Fremtiden imøde”. Mathilde Schade bliver begravet i Blovsrød Kirke d. 25. oktober 1848. Ratjen er dybt nedtrykt og kan ikke udholde at forblive på Christiansminde, hvor alt har været forberedt til Mathildes ankomst. Han anmoder i det ovenfor citerede brev til kongen om at måtte bytte embede med skovfoged Schlegel fra Klampenborg i Jægersborg Dyrehave. Både indenrigsminister Bang og kirke- og undervisningsminister Madvig, som Sorø Akademi sorterer under, er meget betænkelige ved at efterkomme Ratjens anmodning. Med støtte i et brev fra Christen Barfoed, Ratjens svoger, mener de at Ratjens begæring er udslag af den øjeblikkelige nedtrykthed, og at den ønskede forandring ”muligen ikke vilde tilfredsstille ham i Tiden Længde under forandrede Forhold.” Skovinspektør Eide, der oprindelig var modstander af Ratjens ansættelse, indser dog at Ratjens sindstilstand næppe fremover vil gøre det muligt for ham at udfylde de krævende opgaver på distriktet; han ønsker derfor, at Ratjen må få sit ønske opfyldt ”derved da hans Sindsstemning maaskee ture blive saaledes forbedret, at han i Embedslivet maatte finde den Tilfredsstillelse og Lykke, som ere absolut nødvendige, naar hans Virken skal kunne vorde til sand Nytte for Skoven og til en Lyst for ham selv.” D. 14. april 1849 indstiller undervisningsminister Madvig til Kong Frederik d. 7. at Ratjens ønske efterkommes, selv om han klart ikke bryder sig om, at de ansatte på egen hånd organiserer embedsbytteri. Han skriver bl.a.: ”Jeg skal i den Henseende allerunderdanigst bemærke, at Skovriderstedet ved dets Beliggenhed i en af Academiets største Skove, afsides fra Samqvem med Mennesker, fremfor noget andet Sted egne sig til at give den Melancholie Næring, for hvilken alle i Sagen oplyste Omstændigheder hentyde til at Ratjen allerede er blevet et Bytte.” Skovrider Schlegel bygger om Skovriderposten på Christiansminde overtages d. 16. april 1849 af skovfogeden fra Klampenborg, Ulrich Anton Adolph Schlegel, som bor på Christiansminde indtil 1852 sammen med sin kone Andrea Weisler og sine seks børn på 1-8 år. Husholdningen på 17 skovridergården varetages af en husjomfru på 22, og på gården bor tillige to mænd og tre kvinder på 17-37 år som tjenestefolk. 1851 udskifter han den vestlige længe med et 12-fags bindingsværksbygning med stråtag indeholdende vognport, rullestue, kalve- og hønsehus, hestestald, kvægstald og karlekammer. Der opføres et nyt 4-fags svinehus i bindingsværk med stråtag til svin og brænde med gavle mod øst og vest19. I 1852 bliver også den østlige bygning udskiftet med et 12-fags længe med bindingsværk og stråtag til lade, lo og brændehus.20 Den 4. juli 1852 indtræffer et ”lige saa uventet som beklageligt dødsfald”, idet skovrider Schlegel dør på Frederiks hospital i København. Han efterlader sig en enke og seks små børn fra ½ til 10 år og aldeles ingen formue. Den lokale pastor Fenger påtegner enkens ansøgning om pension således: ”Selv søn af den som Lovkyndig og Universitetslærer fortjente Conferensraad Schlegel hørte det til afdøde skovrider Schlegels nærmeste Ønske at kunne give sine Børn en god Opdragelse og en væsentlig Grund til at søge Ansættelse i Sorøs Nærhed var endog den at kunne anbringe sine Børn, af hvilke 5 ere Sønner, paa Sorø Akademi. Hans tidlige bortgang hindrede Udførelsen af denne Plan, men det staar til at haabe, at Academiets Foresatte ved en rundelig Ansættelse af Pension og paa anden Maade vil sætte den dybt nedbøjede Enke i Stand til at opdrage sin talrige Børneflok uden altfor trykkende Næringssorg. Om hendes Trang til kraftig Hjælp og Værdighed til at modtage den kan der kun være éen Mening.” 21 Rudolph Sarauw bygger videre I 1852 er Holger Frederik Guldberg atter i en kort periode konstitueret skovrider, hvorefter Rudolph Sarauw udnævnes, først som konstitueret, men fra 1856 som fast skovrider på 1. distrikt. Han er søn af akademiets afdøde forstinspektør, Georg Frederik Ernst Sarauw. Rudolph Sarauw flytter ind på Christiansminde i 1852, og to år efter gifter den 36-årige skovrider sig med sin 18-årige broderdatter Juliane Marie Louise Sarauw, som er født på St. Thomas. De får fire børn inden hun i 1863 dør som 28-årig. Rudolphs ugifte, ældre søster, Lucie Wilhelmine flytter derefter til Christiansminde for at hjælpe med børnene. Foruden skovrideren, hans søster og tre hjemmeboende børn bebos Christiansminde i 1870 af to tjenestepiger, en karl, en røgter og en lærerinde for børnene.22 Skovrider Sarauw lider af en kronisk hjernesygdom, der i 1872 fører til hans død på Oringe Sinds sygeanstalt.23 Fra skovrider Sarauws periode ved vi en masse om bygningernes vedligeholdelse og om nybygninger.24 I 1860 nedrives 18 svinehuset fra 1851 og erstattes af nyt 4-fags hus i bindingsværk med murede tavl (gavl Ø-V) og stråtag beliggende 6,5 m vest for stuehuset (nuværende brændeskur). Det bruges til bryggers og vaskehus. Til den vestre længe tilbygges ny 8-fags kostald med spiltov og krybber; heraf de 4 fag i bindingsværk og de 4 fag med kampestensmur, med bræddegavl og stråtag (nuværende laboratorium).25 1862 opføres ny 4-fags vognport af egetømmer, udmuret og stråtækt med gavle N-S (nuværende studenterhus). 1863 op føres et nyt svinehus af kampsten og stråtag og i 1864 indrettes ny malkestue af kampesten med skifertag. De sidste skovridere på Christiansminde Skovrider Carl Frederik Hanson beskrives en dygtig forstmand, som gør indtryk, når han med pondus og fuld galla møder op til fester på Akademiet. 1873-1896 er Carl Frederik Hanson skovrider på 1. distrikt. Han kommer fra et skovriderembede på Sorø Akademis 2. Skovdistrikt og flytter ind med sin 32-årige kone, Justine Michelle Frederikke og deres allerede seks børn. Husstanden forøges siden med yderligere to børn og består derudover af en ugift svigerinde, et par logerende forstelever og fire tjenestefolk. Derefter følger i 1896 Peter Herman Wodschow, som dog efter et par måneder fratræder på grund af svagelighed; han dør på Christiansminde i juli i en alder af 41 år, og efterfølges af Johannes Frederik Ammitzbøll, som er skovrider indtil 1927. En række sammenlægninger af distrikter medfører at Ammitzbøll indretter sig i den nyrestaurerede skovridergård, Skovhuset, som også bliver residens for de efterfølgende skovridere. Dermed ophører Christiansminde i 1896 som fungerende skovridergård, og gården med tilliggender bliver i de efterfølgende år beboet af en række forpagtere indtil Universitetets lejemål starter i 1964. Forpagtergård Skovrider Ammitzbøll bor ikke på Christiansminde, men administrerer forpagtningerne i 31 år. Particulier Carl Frederik Jørgensen er forpagter de første otte år formedelst 1500 rdl. om året. I hans tid hovedrepareres stuehuset i 1897; det er anslået at koste 7.900 rdl. 1904 starter Hans Hansen en 32 år lang forpagtning af Christiansminde som slutter 1. april 1936. Forpagtningsaftalerne laves først med skovrider Ammitzbøll, og siden med den efterfølgende skovrider Fritz Lorenzen, der er skovrider på 1. distrikt 1927-1961, men bor på skovridergården, Skovhuset. Forpagtningsaftalen med Hans Hansen er meget detaljeret. Foruden selve skovridergården, der skal bebos, omfatter den en omliggende tjenestelod på 35 tdr. land, hvoraf ca. 1½ tønde land vest for skovridergården omtales som ’Vænget’, der skal holdes i fri drift til staldfoder eller køkkenurter. Den resterende 19 del af skovriderlodden inddeles i 8 marker således: 1. grønjordsæd. 2. brak. 3. vintersæd. 4. byg. 5. roer eller vikkehavre, som høstes grøn. 6. byg eller havre eller blandingssæd. 7. kløver. 8. græs. Den årlige afgift sættes til 1.000 kr., samt 15 tdr. byg.26 I Hans Hansens forpagterperiode i 1928 indlægges elektricitet, men avlsbygningerne på Christiansminde bliver mere og mere nedslidte. I 1931 beder han om tilladelse til at få opført et nyt svinehus ”af træ noget lignende som et af Sorø Sindsyge anstalt’s”, fordi det nuværende svinehus på Christiansminde sikkert er meget usundt og i høj grad trænger til afløsning. Det nye svinehus opføres i 1932.27 I 1935 har Hans Hansen svært ved at betale afgifter og hans restance løber op på omkring 1.525 kr. Han får lov at blive sin forpagtningsaftale ud under forudsætning af, at der fremdeles på Christiansminde vil være: Mindst 3 heste til værdi c. 2000 kr., 10 malkekøer til værdi c. 2000 kr., 8 ungkreaturer til værdi c. 1000 kr. Han accepterer, men året efter anmoder han om at måtte overlevere forpagtningen til Brasch, da han har haft svært ved at svare afgifter pga. uheld med besætningen og svagelighed.28 1. april 1936 overgår forpagtningen til Gunnar Brasch29. Han har dog knapt boet på Christiansminde et år før han anmoder om at måtte afstå forpagtningen, fordi ”hans hustru begrundet på stedets ensomme beliggenhed ikke kan holde ud at bo der” 30. Brasch har dog – måske af hensyn til hustruen – nået at indrettet badeværelse med kumme, kar og badeovn, og foretage dræning af stuehuset, så kælderen, der tidligere stod fuld af vand, nu er fuldstændig tørlagt. 1. april 1937 overtager Frederik og Johannes Jensen forpagtningen, som løber indtil 31. marts 1954. Ifl. sognerådsformanden er de begge dygtige og hæderlige mænd. Ved overleveringen bliver maskiner, redskaber og besætning specificeret, bl.a.: 1 tærskeværk, 1 binder, 1 slåmaskine, 2 plove, 2 stive vogne, 1 mælkevogn, 1 ajletønde m. spreder, 2 skovslæder og 1 kane, 1 slibesten, 3 trillebøre, 4 mælkejunger, 2 opredte senge m. bord og stol, hønsegård, reder, truge, stakitter, rulle og bord, strigler, grimer, hyppeplov, 3 heste, 11 køer, 3 kælvekvier, 1 tyr, 4 kvier løbet, 3 kvier, 5 svin, 8 gylte, 4 søer, 1 orne, c. 300 høns, gardinstænger, lampefatninger, pærer, 5000 kg sæd, kartofler, gulerødder, rødbeder.31 De to brødre, Frederik og Johannes Jensen har svært ved at få en husholderske, så de anmoder straks om tilladelse til at bortleje to værelser (de to vestligste mod syd) til landmand Jørgen Pedersen, idet tanken er at bemeldte Jørgen Pedersen, der er gift, skal overtage husholdningen for forpagterne. Det 20 Selv om der er kommet WC i stuehuset, får familien Jensen ikke lov at nedlægge den sidste retirade i staldbygningen. Den fjernes først, da der etableres skolestue i bygningen i 1981. Foto: Flemming Sarup. anbefales af skovrideren med henvisning til at det jo er bedre for huset at blive brugt fremfor at halvdelen står tomt32; det tiltrædes af overinspektør Krarup. 1938 ombygges hestestalden, da båsene er for små og gulvet er dårligt. Det anføres at der er god plads på gården, så karle kammeret og redskabsrummet i staldbygningen kan fjernes. Det godkendes med den tilføjelse at man anser det nødvendigt at ”bibeholde en af de nuværende retirader, selv om der er indrettet W.C. i stuehuset” 34. Den efterfølgende forpagtningsaftale indgås med Frederik Jensen for 4 år35. 1. august 1946 anmoder Frederik Jensen dog om at overdrage forpagtningen til sin broder Johannes. Da Johannes Jensen betragtes som en solid mand, anbefaler skovrideren det, men overinspektør Krarup er tydeligt irriteret over ”de idelige forandringer i forpagtningsforholdet, der næppe kan være en fordel for gårdens drift”. Den 32-årige Johannes Jensen bliver således forpagter helt frem til 1966, hvor der kun er 6,4 ha jord tilbage at dyrke på grund af fremadskridende skovrejsning36, og hvor Københavns Universitet overtager bygningerne. Han har i 1942 giftet sig med Mary Dorthea Olsen; tre piger og to drenge fødes på gården. Brødrene Erik og Helmer er børn på Christiansminde indtil familien flytter derfra i 1961. Overinspektøren for Sorø Akademis Skove overvejer fremtiden for Christiansminde og skovriderlodden. Kravene til stalde er øget, fx er kreaturbåsene 90 cm brede, men skal være 115, og helst 125 cm. Dertil kommer at stuehuset er alt for stort til beboelse for en forpagter, der skal leve af landbrug. Han argumenterer for at få ophævet landbrugspligten på jorden, og gradvist Erik og Helmer Jensen tilbringer deres første drengeår på Christiansminde lige før Universitetet tager over. 21 Bygningen i 1950-51 inden universitetet overtager. A. stuehus, B. bryggers, C. vognport, D. lade, E. stald, F. svinestald og G. vognport. lade jorden tilplante med skov og anbefaler overfor kurator, at man tillige får ”udhusene nedrevet, således at stuehuset med et passende frit areal af hensyn til lys og luft blev tilbage. Dette stuehus ville det muligvis være muligt at få udlejet til liebhavere, således at der kunne blive en rimelig forrentning deraf”.37 Kurator på Københavns Universitet er ganske enig og overinspektøren beder skovrider Lorenzen om at skitsere en plan for afvikling af landbruget, idet der dog lægges vægt på, at der tages alt mulig hensyn til den nuværende forpagter, og i øvrigt at afviklingen foregår så gnidningsløst og stilfærdigt som m uligt. 22 Københavns Universitets feltstation De første år I 1965 bliver længerne ikke spået lang levetid, men det skulle blive anderledes. Efter at Johannes Jensen er flyttet fra Christiansminde har distriktets nye skovrider, Jørgen Eske Bruun, der er tiltrådt 1. juni 1961 og bor i Skovhuset, overvejelser om den fremtidige anvendelse af de tomme bygninger. Den oprindelige skovriderjord på 18,5 ha er efterhånden tilplantet med douglasgran e ller er planlagt tilplantet. Tilbage står den gamle skovridergård, hvor en nedrivning er på tale.39 Hos overinspektionen for Sorø Akademis Skove har skovinspektør Frølund forhandlet med det på den tid indflydelsesrige Studenterråd om ”evt. at udleje stuehuset til Christiansminde til dette råd til brug for såkaldt studenterhytte. Studenterrådet disponerer over en del penge, som i givet fald kunne benyttes til bygningens indretning til formålet. Overinspektionen har drøftet spørgsmålet med kurator, som atter har drøftet sagen med r ector magnificus, idet tilføjes, at disse to personer har en afgørende indflydelse på benyttelsen af studenterrådets pengemidler.” Det anføres tillige at ”kurator vil undersøge, om Københavns Universitet på anden måde måtte være interesseret i bygningerne til Christiansminde, evt. med et mindre tilliggende til forsøgs areal.” 40 Efter en besigtigelse er Studenterrådet stadig interesseret, mens kurator og rector magnificus er skeptiske mht. en overtagelse til studenterhytte.41 23 De Kgl. Bygningsinspektører, Eva og Nils Koppel bliver involveret og meddeler 30. november 1961, at ”Bygningen selv er ikke overvældende smuk og leder ikke tanken hen på et hyggeligt studenterhus. Den er ret medtaget i det ydre, således må taget omlægges, vinduerne repareres og males og facaderne eftergås af en murer.” De konkluderer, at der med de realistisk få ændringer vil være overnatningsplads til 12 mennesker, og at et sådant studenterhus vil kunne etableres for de 100.000 kr. [1,2 mill. kr. i dagens kr.], som Studenterrådet oplyser at have til rådighed for formålet.42 I en skrivelse om ”Christiansmindes fremtid” i marts 1962 meddeler skovinspektør Frølund til hr. skovrideren, at ”løsningen for Christiansminde antagelig vil blive, at universitetets natur videnskabelige fakultet træder ind som lejer med benyttelse af bygningen som laboratorium m.m., men formentlig således, at man i tidsrum, hvor man ikke bruger det, vil overlade bygningen til studenterrådets brug.” 43 11. maj har kurator angiveligt modtaget en skrivelse fra det matematisk-naturvidenskabelige fakultet med ønske om et langvarigt lejemål på Christiansminde. Skrivelsen er videresendt til Frølund, der udbeder sig skovriderens holdning til det ønskede lejemål, idet han angiver ”at Studenterrådet nu må formodes at være ude af billedet eller i alt fald kun komme ind som sekundær medlejer”. 44 Det Matematisk-Naturvidenskabelige Fakultets lejeønske udløser en spektakulær ytring fra skovrider Bruun, der mildest talt ikke er tilfreds med udsigterne til forskere på Christiansminde: Han indleder med at ”den eneste rationelle og økonomiske løsning af denne sag må være at nedrive Christiansminde, der efter 60 års forsømmelser er stærkt på vej til ruinstadiet”. Han anbefaler at fakultetet ”samler det hele i en ny barak i Suserup Skov, hvor ferskvandsbiologerne i forvejen boltrer sig i Tystrup søens bølger.” Han fortsætter: ”Rent instinktivt nærer distriktet en angst for at få Christiansminde blæst op til en videnskabelig institution, idet man frygter, at denne nye institution hurtigt vil glemme, at den er lejer af en af distriktets bygninger, men tværtimod vil lægge al sin kraft ind på, at distriktet er til for institutionens eller med et finere ord videnskabens skyld, således at der med tiden vil indsnige sig stadig mere snærende bånd mod distriktets handlefrihed, ligesom en umættelig jordhunger til forsøg vil lægge stedse større arealer øde for egentlig skovbrug. Det skal i denne forbindelse anføres, at der allerede er disponeret over størstedelen af Christiansmindes jorder til brug for planteavlsstationen og for et proveniensforsøg i bøg. At studere planteøkologi på et mekaniseret skovdistrikt, hvor man i tillid til økonomisk 24 I de tidlige tressere går den idyl liske markvej fra skovridergården mellem korn og græssende kreaturer. Laden ligger på tværs og stuehuset ses til venste for det store bøgetræ. Foto fra Lokalhistorisk Arkiv for Sorø og omegn. gevinst gør alt for at ødelægge økologien for at dyrke træ, synes distriktet lidet formålstjenligt, og yderligere forsøg på distriktets arealer vil belaste distriktets af tidernes ugunst svækkede økonomi hårdt. Suserup skov på ca. 19 ha. Henligger som fredet, og den værdifulde gamle ege- og bøgemasse ødelægges eller er ødelagt på videnskabens alter, hvilket betyder et årligt tab for distriktet på ca. 20-25.000 kr. … Skal distriktet yderligere udsættes for økonomisk belastning i form af at stille arealer til rådighed for forsøg med træer og buske m.v. og skal ydermere Christiansminde være herberg for diverse gymnasier o.lign., så må der råbes vagt i gevær: Hvem skal betale gildet? Som det fremgår af foranstående, ser distriktet med stor betænkelighed på den udvikling, som sagen om Christiansmindes fremtid har taget. Spejdere, studenter o. lign. kan man binde med en håndfæstning i form af en kontrakt, men videnskaben er utæmmelig. Distriktet skal derfor indstille, at man får bemyndigelse til at nedrive Christiansminde, og at det Matematisk-naturvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet får tilladelse til at benytte laboratoriet i Suserup Skov, der så sættes i stand.” 45 På baggrund af skovrider Bruuns særdeles kritiske ytringer anbefaler Frølund, at fakultetet overvejer løsningen med en udbygning af Suserup-laboratoriet, idet han dog lader mulig heden stå åben for et lejemål på Christiansminde, såfremt man virkelig er villige til at investere i forbedring af bygningerne, at lade skovdriften fortsætte uindskrænket og at betale en årlig leje på ca. 2.500 kr. årligt.46 I oktober 1962 indkalder kurator skovrideren til forhandling om en eventuel benyttelse af den tidligere skovridergård Christiansminde. Her forelægges udkast til lejekontrakt.47 25 Det matematisk-naturvidenskabelige fakultets tager formentlig det første udspil med en skrivelse af 11. maj 1962, men skrivelsen har ikke kunnet findes. Muligvis er den udfærdiget i samråd med den botaniske professor Tyge W. Böcher, men professor Morten Lange, der som folketingsmand og tidligere studenterpolitiker givetvis har gode forbindelser til administrationen, er sikkert også involveret. Det er i hvert fald ham, der i 1963 tager initiativ til en henvendelse til seks naturhistoriske kolleger på fakultetet. I et brev af 7. marts indleder han: ”Ved et møde i et organ som mente sig passende kompetent til at forhandle spørgsmålene vedr. indretning af laboratorium på Christiansminde ved Sorø blev undertegnede og amanuensis Knud Jakobsen delegeret til at udarbejde en plan for laborato riets indretning og udnyttelse.” Han beder kolleger melde ud om deres eventuelle brug af feltstationen og får positive svar fra Ragnar Spärck, Kaj Berg og Thorvald Sørensen48. Den efterfølgende opbygning af universitetets feltstation på Christiansminde er i særlig grad Morten Langes fortjeneste; i mange år godt 26 Der bliver ikke sløset med pladsen når undervisning, spisning og søvn alt sammen skal foregå i stuehuset. Udrangerede etagesenge får man foræret af Studenterrådets center på Hald Hovedgård. Foto: Flemming Sarup. bistået af lektorerne Knud Jacobsen og Bodil Lange fra Botanisk Institut og Lise Hansen fra Institut for Sporeplanter.49 Efter ønske fra Morten Lange fremsender De Kgl. Bygningsinspektører Eva og Nils Koppel i maj 1963 til universitetets kurator overslag over ”strengt nødvendig istandsættelse, som gør det muligt at anvende bygningen til dens midlertidige formål i en begrænset periode”. Samlet beløb 18.700 kr.50, men uden inventar. Universitetets kurator bevilger op til 30.000 kr. i maj 1964.51 I marts 1965 anmoder kurator Undervisningsministeriet om på finansloven at få indføjet fremtidig leje af Christiansminde for et årligt beløb på 2.500 kr., idet man samtidigt gør opmærksom på, at det jo blot er overførsel fra en finanslovskonto til en anden, da Stiftelsen Sorø Akademi ligger under staten. I brevet skrives om bygningerne at Sorø Akademis skovvæsen har haft til overvejelse af foreslå dem nedrevet. I sommeren 1965 er istandsættelserne stort set foretaget. Der er indkøbt ny spand til toilettet, men madlavningen skal stadig foretages på det eksisterende brændekomfur. Den planlagte tømning og tildækning af møddingen er ikke afsluttet, idet der henvises til, at Morten Lange mente ”at møddingen ville være et udmærket grosted for sporeplanter.” 11. marts 1965 underskrives den første 10-årige lejekontrakt løbende fra 1. april 1964 til 31. marts 1974. Den årlige leje 27 28 5. september 1965 indvier hono ratiores feltstationen. Den har bestået prøven i første omgang, og har siden fungeret godt i 50 år. Sjællands Tidende. sættes til 2.500 kr. Skovvæsenet forpligter den tidligere skov løber Valdemar Henriksen i Overskæringshuset ved banen til at føre dagligt opsyn og i øvrigt holde gårdsplads, have og jordlod i stand, dog betalt af lejeren. Laboratorieindvielse Den officielle indvielse af Christiansminde-laboratoriet fore tages d. 5. september 1965. Ugen forinden har Morten Lange haft svampekursus på Christiansminde med 16 studenter. Morten Lange udtaler til Sjællands Tidende: ”I dag har studenterne været delt i fire hold og fået besked om, at de ikke måtte komme hjem, før de indenfor et nærmere afgrænset område havde fundet 40 forskellige arter – og fundet navn til dem. De, der finder flest, får en øl-præmie – og de, der er længst om opgaven, får lov at vaske op”. Han afslutter med: ”På længere sigt har vi store planer. Vi vil gerne have plads til hold på 40 studenter, og derfor må vi have indrettet labora- Professor Morten Lange, den drivende kraft i skabelsen af feltstationen, nyder som vanligt en cigar til svampeundervisningen i 1966.49 29 Laden bliver valgt til restaurering, fordi den er regulært firkantet, på trods af at taget er mildest talt miserabelt. Foto: Flemming Sarup. torier i den gamle staldbygning. Vi bliver jo oversvømmet med studenter i disse år, og Christiansminde kan tage noget af marginalen indenfor det matematisk-naturvidenskabelige fakultet”. 52 Efter den første sæsons gode erfaringer med feltstationen begynder fremtidige ønsker at blive lanceret overfor universitetets kurator: ”Vil der blive økonomiske muligheder for, at man begynder at røre ved udbygningerne? Det gælder navnlig at hindre forfald af bygninger, som vi sidenhen kan få brug for, f.eks. det allerede nævnte grisehus, dele af hønsehuset, og måske den gamle lade, som er meget forfalden allerede nu, (taget er fløjet af, og alt træværket har været eksponeret for vind og vejr siden i efteråret).” 53 30 Staben på Botanisk Institut inspi cerer fremskridtene på ladens forvandling til studenterhus. Foto: Flemming Sarup. I 1969 står en smuk bindingsværkbygning klar til at modtage de første studenter. Foto: Flemming Sarup. Skovrider Bruun svarer med bl.a. disse betragtninger over vedligeholdelsen: ”Med hensyn til spørgsmålet om at lade den almindelige vedligeholdelse af bygningerne sortere under arkitekten er jeg af den mening, at det er for dyrt at lade disse sim ple arbejder tilse af en arkitekt, der jo ikke er billig arbejdskraft. Det er altså atter min fedtethed, der kommer frem, men dels er midlerne jo begrænsede, og dels er Christiansminde jo ikke noget operahus, så kan der spares ved at lade distriktets folk og håndværkere passe den simple vedligeholdelse, synes jeg, at man bør overveje dette. Dog er det en betingelse, at arkitekten ikke blander sig i vore forhold og prøver at dirigere med os, thi så er vi lige vidt. Vi lider nemlig af arkitektskræk.” 54 Ved besøg af kurator Davidsen Jensen på Christiansminde i august 1966 luftes istandsættelse af lade- og staldbygningerne: ”Morten foreslog, at man kiggede på laden uden tag. Den var forfalden, men et regulært firkantet hus. Stalden havde den ulempe, at selv om den var i bedre stand, så var dens indretning så kompliceret, navnlig de forskellige højder af gulv-planet, at det nok var dyrt at lave noget om der. En udjævning til det højeste gulvplan, fodergangen har nok for lidt højde i rummet til at man kunne være der (for myndighederne). I laden kunne der laves små 31 værelser (10 eller 12 stk.) med plads til 2 (spidsbelastning 3) studenter i hver og der kunne også laves 2 toiletrum.” 55 10. oktober 1966 fremsender arkitekt Lotz, Sorø skitseforslag til indretning af soverum i ladebygningen. Overslaget lyder på ca. 65.000 kr.56 Universitetet har ikke umiddelbart midler til ombygningen, men lader arkitekten detailprojektere med et budget hertil på op til 5.000 kr. Arkitekten påregner at ombygningen kan påbegyndes april/maj 1968. Arkitekt Lotz fremsender nyt skitseprojekt af 28. september 1967 på 156.882 kr.57; senere endnu et forslag af 12. december 1967 med et overslag øget til 165.000 kr.58, men kuratoriet og KU’s byggeadministration ønsker omkostningerne nedbragt til 100.000 kr. Byggeadministrationen foreslår at ladeprojektet opgives, og at der indrettes studenterværelser på loftet i hovedbygningen, hvilket afslås af Knud Jacobsen med begrundelsen: ”Der er for lidt plads. Det vil blive hundehuller og helt fredløst for lærerpersonalet”. Efter godkendelse i boligministeriet og undervisningsmini steriet iværksættes dog ombygningen af laden til studenterhus59. Det gamle kornmagasin bag studenterhuset fjernes. Studenterhusets ombygning pågår ”lidt i stil med Nationalmuseets overflytning af huse til Frilandsmuseet”. I stuehuset slås to rum sammen og bliver til spisestue. 4. september 1969 indvier diverse honoratiores studenterhuset i den ombyggede lade. Arboretet Allerede ved indvielsen af Christiansminde har professor Thorvald Sørensen overfor Skovrider Bruun luftet ønsket om et arboret i tilknytning til feltstationen, idet pladsen er blevet for trang på forsøgsmarken Højbakkegård i Tåstrup. Han følger det op med brev i april 196660, men der går dog fem år før plantningen af træer og buske på det braklagte areal omkring og vest for skovridergården kan begynde i efteråret 1971 under ledelse af amanuensis Folmer Arnklit 61. Det drejer sig især om professor Thorvald Sørensens samlinger af pil, roser og røn, i alt 605 træer og buske. På et møde d. 21. juli 1971 oplyser skovrideren at arboretarealet evt. vil kunne udvides, når Statsskovenes Plante avlsstation har fuldført sine forsøg på arealet øst for arboret arealet.62 I oktober og november 1971 tilplantes i et 4 m koordinatsystem, der dog ikke er retvinklet og derfor svært at overskue. Jorden nord og nordvest for bygningerne friholdes på grund af ”bevaringsværdige orkidéer og svampe og et lille vandhul med frøer”. Pilene bliver plantet i nord, derefter roserne, mens poplerne sættes i jorden mod syd op til skoven. I midten plantes bl.a. 32 I den resterende del af skovriderjorden etableres et arboret med planter fra Botanisk Have og fra Forsøgsmarken i Tåstrup. Foto: Folmer Arnklit På svampekurset bliver middagene lavet på brændekomfuret og indtages i køkkenet i selskab med et passende antal elefantøl. Til højre ses professor Morten Lange og amanuensis Lise Hansen. 70 rønnetræer, på et område, der efterfølgende omtaltes som ’Thorvalds Museum’. I starten kan planterne kun identificeres ved hjælp af deres voksested, men i 1989 bliver de registreret i en database og får etiketter. Efter denne tid er der ikke plantet i arboretet. Tidligere lektor ved Botanisk Have, Folmer Arnklit oplyser at forholdene ikke var optimale: ”tørke, frost, musegnav, hjortebid og -fejning, jordbundsbeskaffenhed, opvækst, ukrudt, almindelig mangel på pasning” og stormfald har ved den sidste tælling i 2006 halveret antallet af genfindelige planter 71. Helt nødvendige forbedringer I juli 1971 fremsender Knud Jacobsen og Morten Lange til Kuratoriet en status over en lang række væsentlige forbedringer, der bør ske på feltstationen. Foruden forbedringer på Stuehuset fremføres specielt nødvendigheden af at staldbygningen enten fjernes eller ombygges til hårdt tiltrængte laboratoriefaciliteter. Muligheden for at den nedrives og at der nybygges nævnes også.63 På grundlag af en redegørelse fra arkitekt Lotz om istandsættelses- og moderniseringsplaner ansøges universitetets økonomiske forvaltning om finansiering i april 1972. De samlede udgifter anslås til op til 250.000 kr.64 Stuehuset Fra bygningssynet på Christiansminde i oktober 1971 refererer skovrider Bruun bl.a. at der næsten overalt i stuehuset bør 33 Stalden fra 1851 er romantisk og forfalden, men den bevares og bliver til det nye laboratorium. Foto: Flemming Sarup. ferniseres, tapetseres, hvidtes og males. Man foreslår også at staldbygningen nedrives, hvilket dog ikke sker. 65 I juni måned 1972 anmoder universitetet om et totalprojekt der indeholder udskiftning af tag på stuehus, udbedring af svampeskader på gulv i den vestlige del af stuehuset, samt installation af toilet og brusebad på 1. sal. I 1976 bevilges endelig 75.500 kr. til ombygning af stuehusets 1. sal. Ombygningsprojektet er tegnet af Peter E. Munck Birkmand & Palle Lindquist. Vaskehuset (brændeskuret) bliver tækket i efteråret 1975. Ved samme lejlighed fjernes skorstenen fra gruekedlerne.66 Til afløsning for brønden, hvis vand i sæsonstarten er uklart og urent og i 1974 løber helt tør, bliver der i 1975 indlagt vand formedelst 23.801 kroner. Der lægges 880 m vandrør fra Næstvedvej. På grund af de store investeringer i forbindelse med ombygningen af studenterhuset havde universitetet sikret sig en 10årig uopsigelighed fra 1. april 1968. Af samme grund indgås en supplerende lejeaftale fra 1974 til 1977 på uændrede vilkår.67 Derefter indgås en ny 10-årig lejekontrakt fra 1. april 1977 til 31. marts 1987. Lejen hæves samtidigt til 7.500 kr. årligt. Ombygning af stalden til laboratorium Allerede i en regnskabsberetning for 1970/71 nævner Knud Jacobsen at Ferskvandsbiologerne v. professor Jonasson har ytret interesse for at få stalden indrettet til laboratorium. Selv om det bliver kostbart og ”at tiden ikke er gunstig for sådanne planer”, så står det klart, at der snart må gøres noget for at redde bygningerne, idet der under en storm er sket skader, og at dele af stråtaget er truet.68 34 Før 1961 kunne der stå 17 køer, 10 kvier og 2 kalve i stalden. Nu kan laboratoriet rumme op mod 30 studerende, men stolperne er der endnu. 35 Først i 1978 laves der skitseprojekt for staldbygningen tegnet af Peter E. Munck Birkmand & Palle Lindquist 69. Man anslår at udgiften vil beløbe sig til 894.000 kr., som i finansåret 1980 bevilges af finanslovskonto for mindre byggearbejder70. Stalden Christiansminde bruges også til instituttets sociale arrangementer. Her er det Institut for Systematisk Botanik i sluthalvfjerserne med professor Arne Strid til venstre. Foto: Flemming Sarup. Det gamle komfur virker fortrinligt, ikke mindst når der skal steges svampe til 80 liter svampesuppe til den årlige svampeudstilling. 36 Morten Lange kommenterer dagens svampefund. ombygges til laboratorium i 1981 og indvies ”med en lille beske den fest onsdag den 9. december kl. 14.00 for alle implicerede mestre og håndværkere”. Feltkurserne Urpremiere på Ivans bazooka i 1971. Det er Ivan forrest til venstre! Foto: Finn Rasmussen. Allerede måneden inden Københavns Universitet officielt åbner feltstationen i september 1965 har Morten Lange holdt sit første svampekursus på Christiansminde, og i de efterfølgende 45 år bliver der afholdt 1-2 Mykologiske Feltkurser hver efter år, først i august, siden i oktoberferien. Svampefloret følges systematisk hvert år på faste ruter, fx ad Gulagervej, der hurtigt døbes Cannabisstien på grund af de vældige hampeplanter langs vejen (formentlig til vildtfoder!); siden til højre ad Trøffelstien, hvor der mange år i træk var stor sandsynlighed for at finde de underjordiske svampe. De systematiske svampestudier publiceres senere af Morten Lange.71 De første par år arbejder, sover og spiser alle i stuehuset, der er møbleret med køjesenge, som man har fået fra Hald Hovedgård, men efter at laden er ombygget til logi for 20 studerende og især da laboratoriet i stalden bliver færdig i 1981 forbedres arbejdsforholdene markant. Professor Morten Lange, amanuensis Lise Hansen og lektor Henry Dissing er de dynamiske ledere af de traditionsbundne kurser. Svampeindsamling om formiddagen, bestemmelse om eftermiddagen og oplæsning af svampelister til aftenkaffen, hvorefter resten af aftenen ikke sjældent bliver brugt til ind tagelse af elefantøl snarere end vandøl, mens Morten Lange fornøjet synger for af højskolens sangskat til ud på de små timer. 37 Siden 1974 bliver det en tradition at afslutte efterårskurserne med en stor svampeudstilling, som år efter år tiltrækker 2-400 Sorø-borgere den sidste søndag i efterårsferien til varm svampesuppe, studenternes svampeudstillinger og lokal råhygge. Denne tradition slutter desværre, da universitetet afskaffer efterårsferien i 2010. 38 Artikel fra Dagbladet 1983. Overalt i Sorøs offentlige rum reklameres med årets svampeudstilling den sidste dag i efterårsferien. 39 Med start 1966 tilbringer alle biologistuderende mindeværdige feltkurser i botanik og i perioder tillige zoologi på Christiansminde. På feltkurserne er der en prima indføring i den danske natur, samtidigt med at studenterhold – og årgange rystes sammen. Man besøger gode sjællandske lokaliteter som Hagbard og Signes Høje. Der arbejdes flittigt med floraen, men der bliver også tid til at slappe af omkring et aftenbål, og evt. indtage den legendariske punch, Ivans Bazooka, som formår at slå de fleste omkuld. I en lang periode er Christiansminde også hjemsted for kurser i Floristik og Plantebestemmelse (FLOP). Med udgangspunkt i den rige sjællandske flora uddannes her en generation af botanikere i kunsten at bestemme planter på højt niveau under ledelse af lektor Per Hartvig. Den løbende administration af feltstationen varetages af lektor Bo Johansen. 40 På kurser i feltbiologi bliver de biologistuderende indviet i den danske plante- og dyreverden. Øverst til højre er det lektor Signe Frederiksen, der demonstrerer en urt (Foto: Finn Rasmussen), nederst til højre slapper lektor Hans Henrik Bruun af med holdet efter en lang dag i felten. 41 De senere år I en årrække bliver Christiansminde administreret af det Natur videnskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. I denne periode, fra 1998 til 2003, fremlejes bygningerne til Sorø Friskole. Dog beholder biologerne brugsretten i ugerne 17-21, 3539, 42 og i sommerferien. De hårdt prøvede forældre til eleverne slæber i denne periode godmodigt inventaret op og ned fra loftet, hver gang biologerne vender tilbage. Fakultetet gennemgår i nullerne en periode med krav om lokalefortætninger og arealindskrænkninger, hvor Christiansmindes kvadratmetre ejendommeligt nok indregnes på linje med lokaler i det indre København. I denne usikre periode laves kun etårige kontraktforlængelser, og fakultetet afhænder en stribe feltstationer. Meget fornuftigt beslutter institutleder Lene Lange i 2008 at lade Biologisk Institut overtage lejemålet fra fakultetet og året efter underskrives en femårig lejekontrakt med Stiftelsen. Fakultetets byggeadministration afleverer Christiansminde med nymalede facader og delvist fornyet stråtag, mens den indre vedligeholdelse bl.a. foretages af biologistuderende, som på weekendophold maler sig gennem alle rum, samtidigt med at der hugges brænde og hygges igennem. 42 Vedligeholdelsen af Christiansminde foretages bl.a. af studentergrupper, her Naturfredningsforeningens Studenterkomité, der også foretager et årligt høslet med le foran feltstationen. I smukke omgivelser og helt isoleret fra omverdenen – bortset fra Internettet – kan Christiansminde tilbyde de bedste arbejdsbetingelser for seminarer og workshops. Biologer, som selv har trådt deres studentersko på Christiansminde, er vendt tilbage med gymnasieelever på lejrskole ophold på den gamle skovridergård, og feltstationen får nu også besøg af svenske universiteter. I stigende grad benytter Biologisk Institut og andre institutter på Københavns Universitet Christiansminde til ph.d.-kurser, videnskabelige seminarer og workshops, som kræver en koncentreret indsats i nogle dage eller uger. Feltstationen er udnyttet ca. 120 dage om året med omkring 2800 overnatninger. 2014 gennemrenoveres køkkenet og spisestuen og Biologisk Institut forlænger lejekontrakten med 10 år frem til 1. april 2024. 2015 markeres 50-året for ibrugtagningen af feltstationen. Som berettet i denne krønike er der sket meget siden antageligt Peder Sunesen forærede Biskopsletten til klosteret i Sorø, og vores nuværende aktiviteter på Christiansminde Gl. Skovridergård bygger på mange gode folks arbejdsomhed og fornuftige beslutninger gennem 900 år. 43 ”Around t studenterliv på C the clock” Christiansminde Noter 1. Sorø Klosters Gavebog. Scriptores Rerum Danicarum Medii Ævi IV: side 485. 2. Pave Urban IIIs privilegiebrev til Sorø Kloster 1186. 3. Mensing-Kristensen, 1990, Johannes Mejers kort over Sorøegnen. Udgivet af Sorø lokalhistoriske Selskab. 4. ”Jul i Sorø” årgang 1977. 5. Mensing-Kristensen, 1990, Johannes Mejers kort over Sorøegnen. Udgivet af Sorø lokalhistoriske Selskab. 6. Christian Molbech. 1811. Ungdomsvandringer i mit Fødeland I. S. 307-308. 7. La Cour, L. F. Godset Sorø Akademi’s funktionærer gennem to århundreder, 1747-1947. Et udkast. 8. Regning fra Niels Christensen 1780. 9. Noter v. Oluf Olsen, Lokalhistorisk Arkiv for Sorø. 10. Folketælling 1. februar 1801. 11. Øgendahl, A. 1999. Skovriderne Fold og Søn. Jul på Falster 5:69-73. 12. Balslev, S. Danske skovfolk. Historisk oversigt over statsskovenes bestyrere. 13. Folketælling 1840. 14. Brandtaksationsprotokol A No 381, Anno 1805. 15. Brandtaksationsprotokol B No 1422, Anno 1832. 16. Brandtaksationsprotokol E No 2622, Anno 1843. 17. La Cour, L. F. Godset Sorø Akademi’s funktionærer gennem to århundreder, 1747-1947. Et udkast. 18. Ratjen, J. 2004. En familie Ratjen. 19. Brandtaksationsprotokol F No 3525, Anno 1852. 20. Brandtaksationsprotokol F No 3591, Anno 1852. 21. Pastor Fengers påtegning af 14. juli 1852 på enkefru Schlegels anmodning om pension. 22. Folketælling 1. feb. 1870. Lynge Sogn. 23. La Cour, L. F. Godset Sorø Akademi’s funktionærer gennem to århundreder, 1747-1947. Et udkast. 24. Synsprotokol 22. juni 1861. 25. Brandtaksationsprotokol No 312, Anno 1861. 26. Forpagtningsaftale af 4. november 1920. 27. Notat til arkitekt Lautrop-Larsen af 2. juni 1931. 28. Brev til overinspektionen for Sorø Akademis Skove af 16. april 1936. 29. Forpagtningsaftale af 30. april 1936. 30. Skrivelse fra skovrideren til Overinspektionen af 27. februar 1937. 31. Specifikation over maskiner, redskaber, besætning m.v. ved overleveringen af ”Christiansminde” fra forpagter Brasch til forpagterne Frederik og Johannes Jensen pr. 1. april 1937. 32. Skrivelse fra skovrider Fritz Lorenzen til Overinspektionen af 22. september 1939. 33. Brev fra forpagterne til overinspektøren af 30. april 1938. 34. Brev fra skovrider Lorenzen til arkitekt Lautrup-Larsen af 30. april 1938. 35. Forpagtningsaftale af mellem Frederik Jensen og Sorø Akademis 1. distrikt af 29. januar 1944. 36. Skrivelse fra overinspektøren til skovrider Lorenzen af 5. september 1955. 37. Skrivelse fra overinspektøren til skovrider Lorenzen af 5. november 1953. 38. Skrivelse fra overinspektøren til skovrider Lorenzen af 11. marts 1954. 46 39. Brev fra skovrider Jørgen Bruun til Overinspektøren for Sorø Akademis skove af 26. juni 1961 . J. nr. 773. 40. Skrivelse fra Frølund til skovrider Jørgen Bruun af 28. august 1961, J. I/773. 41. Skrivelse fra Frølund til skovrider Jørgen Bruun af 26. oktober 1961, J. I/773. 42. Skrivelse fra Nils Koppel til Studenterrådet af 20. november 1961. 43. Skrivelse fra skovinspektør Frølund til skovrider Jørgen Bruun af 22 marts 1962, J. I/773. 44. Skrivelse fra skovinspektør Frølund til skovrider Jørgen Bruun af 4. juni 1962, J. I/773. 45. Skrivelse fra skovrider Jørgen Bruun til Skovinspektør Frølund af 5. juni 1962, J. I/773. 46. Skrivelse fra skovinspektør Frølund til kurator for Københavns Universitet og Sorø akademi af 18. juni 1962, J. I/772. 47. Skrivelse fra kurator for Københavns Universitet til skovrider Bruun af 9. oktober 1962, J.nr. 8030. 48. Brev fra ML af 7. marts 1963. 49. M. Lange (1996) Et liv i rødt og grønt. 50. Overslag af 27. maj 1963. 51. Skrivelse fra kurator af 14. maj 1964. J.nr. 5590. 52. Sjællands Tidende 4. september 1965. 53. Forslag til brev marts 1966 formentlig forfattet af Lise Hansen. 54. Brev fra skovrider Bruun af 13. april 1966. 55. Referat af kurator-besøg på Christiansminde d. 26. august 1966. 56. Skrivelse vedr. Christiansminde fra Søren Lotz af 10. oktober 1966. 57. Skrivelse vedr. Christiansminde fra Søren Lotz af 28. september 1967. 58. Skrivelse vedr. Christiansminde fra Søren Lotz af 12. december 1967. 59. Skrivelse fra kurator af 23. august 1968. J.nr. 5614. 60. Brev fra Thorvald Sørensen til skovrider Bruun af 20. april 1966. 61. Brev fra Gartner Treschow, Botanisk Have til Skovrider Bruun af 6. oktober 1970. 62. Notat af 2015 vedr. Arboret fra F. Arnklit. 63. Skrivelse fra Knud Jacobsen og Morten Lange af 13. juli 1971. 64. Skrivelse fra Søren Lotz til Institut for Systematisk Botanik af 29. marts 1972. 65. Udskrift af synsprotokol for Christiansminde 19/10-1971. 66. Brev fra Bodil Lange til skovrider Bruun af 15. oktober 1975. 67. Lejekontrakt påtegning af 7. marts 1977. 68. Skrivelse fra Knud Jacobsen til Morten Lange af 29. april 1971. 69. Skitseprojekt fra Birkmand & Lindquist af 11. november 1978. 70. Skrivelse Undervisningsministeriet til KU’s Bygnings planlægning af 18. juni 1980. 71. M. Lange (1978) Fungus flora in August. Ten years observations in a Danish beech wood district. Bot. Tidsskr. 73: 21-54.
© Copyright 2024