1. No category

Studienummer:
Ordinær vintereksamen 2015
Titel på kursus:
Introduktion til basalfagene
Uddannelse:
Bachelor i Medicin og Medicin med Industriel Specialisering
Semester:
1. semester
Eksamensdato:
06-01-2015
Tid:
kl. 09.00-13.00
Bedømmelsesform
7-trin
Vigtige oplysninger:

Husk at opgive studienummer – ikke navn og cpr.nr. – på alle ark, der skal medtages i
bedømmelsen

Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut

Hele eller dele af opgaven kan være formuleret på engelsk (NB! der vil ikke blive stillet
ordbøger til rådighed)

Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt

Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk

Ingen former for kommunikation er tilladt
Side 1 af 14
Studienummer:
Denne eksamen består af i alt 80 point. Først vil der være nogle essay opgaver og derefter nogle
multiple choice opgaver. Multiple choice opgaverne vægter hver et point. For de andre opgaver vil
den enkelte opgaves vægt i point være angivet efter spørgsmålet. Under de korte og lange essay
opgaver er du meget velkommen til at tegne og forklare, hvor du finder det nødvendigt.
På de sidste sider i dette opgavesæt er 18 multiple choice spørgsmål. Du skal indføre svarene fra
disse i skemaerne herunder. (Du behøver derfor ikke aflevere de sidste sider med selve multiple
choice spørgsmålene)
SVAR SKEMA TIL MULTIPLE CHOICE SPØRGSMÅL:
Svarskema til MCQ spørgsmålene sidst i dette opgavesæt
Spørgsmål
nr
1.1
1.2
1.3
1.4
2.1
2.2
2.3
3
Side 2 af 14
Svar
C
F
F
B
F
E
K
E
4.1
4.2
4.3
5
D
D
L
D
6.1
6.2
6.3
7
M
L
I
E
98
10 9
C
C
Studienummer:
1. Anatomisk terminologi (3 point)
Hvad er de latinske betegnelser for følgende:
1a: Hoved caput
1b. underarm antebrachium
1c: Underben Crus
2. Ledbevægelser (2 point)
Se på billederne nedenfor.
2a: Hvilken bevægelse udføres på det venstre billede, hvor håndfladen vendes opad? Suppination
2b: Hvilken bevægelse udføres på det højre billede, hvor håndfladen vendes nedad? Pronation
3.
Organbeskrivelse
3a: I den systematiske beskrivelse af et organ kommer man bl.a. ind på navn, vægt, beliggenhed
og klinik. Nævn yderligere fire kategorier man også skal komme ind på? (2 point)
Funktion
Form
Størrelse
Farve
Overflade og snitflade
Konsistens
Organets kanter og flader
Relationer
Struktur
Kar- og nerveforsyning
(Der skal nævnes 4 af ovenstående for 2 point, 3 korrekte kategorier giver 1 point, ellers ingen
point)
3b: Angiv navn på latin, vægt og beliggenhed for venstre nyre: (3 point)
Navn: ren sinister
Vægt: 150 g
Beliggenhed: Retroperitonealt, svt Th12-L3 (krydses af costae XI-XII)
Side 3 af 14
Studienummer:
4. Immunforsvaret
4a. Nævn to fysiske barrierer mod infektioner (1 point)
Intakt hud
slim
tårer
cilier
4b. Nævn 3 cellulære komponenter af det innate immunsystem (2 point)
– neutrofile granulocytter
– makrofager
– NK-celler
– Mastceller
-- Dendritiske celler
(2 point for at nævne 3 rigtige, 1 point for at nævne 2 rigtige, hvis der svares T- eller B- celler
gives 0 point for denne underopgave)
4c. Benævn på dansk og latin kardinaltegnene på inflammation (2 point)
Calor/varme
Dolor/smerte
Rubor/rødm
Tumor/hævelse
(Functio laesa/nedsat funktion)
Side 4 af 14
Studienummer:
5. Membranpotentialet
Membranpotentialet er spændingsforskellen over cellemembranen. Hvilepotentialet er
omtrendt -70 mV. Beskriv hvordan denne spændingsforskel dannes. (6 point) (Du må gerne
tegne)
Natrium kalium pumpen pumper 3 Na+ ioner ud for hver 2 K+ ioner ind under forbrug af ATP.
Derved opnås en (ille) spændngsforskel.
Resten af spændingsforskellen skyldes diffusion af K+ ioner fra cellens indre til ydre igennem
K+-kanaler.
6. Fedtsyresyntesen
6A. Hvilket enzym (hvilke enzymer) er ansvarlig for fedtsyresyntesen? (1 point)
Fedtsyresyntase/fatty acid synthase
6B. Produktet af fedtsyresyntesen er palmitat. Beskriv og tegn opbygningen af palmitat. (3
point)
Mættet fedtsyre med 16 C atomer CH3(CH2)14COOH
6C. Hvordan kan palmitat modificeres og i hvilke organeller finder disse modifikationer sted? (4
point)
Elongering foregår i det endoplasmatiske retikulum
Introduktion af dobbeltbindinger foregår i det endoplasmatiske retikulum
6D I hvilket organ foregår fedtsyresentesen primært? (1 point)
Leveren
Side 5 af 14
Studienummer:
7. Aminosyrer (6 point).
For aminosyrerne asparagin og aspartat angiv henholdsvis 1-bogstav og 3bogstavforkortelserne, tegn strukturerne af sidekæderne og angiv om hver af disse er
henholdsvis polær/upolær og sur/basisk/neutral :
2 point
Aminosyre 1-bogstavsforkortelse
3-bogstavsforkortelse
Asparagin
N
Asn
Aspartat
D
Asp
2 point
Aminosyre
Strukturformel for sidekæderne
Asparagin
-CH2-CO-NH2
Aspartat
-CH2-COOH
2 point
Aminosyre
Biokemiske karakteristika
Sur/basisk/neutral
polær/upolær
Asparagin
Neutral, polær
Aspartat
Sur, polær
Side 6 af 14
Studienummer:
8. Genetik
Et ungt par, Amina og Asad, overvejer at få børn. De er begge født i Danmark men af somaliske
forældre.
Amina ved at hendes storebror lider af seglcelleænimi og dette gør hende nervøs omkring det selv
at få børn. Seglcelleanæmi er en arvelig sygdom, der skyldes en punktmutation i genet for
hæmoglobin. Kun personer der har to alleller af det defekte gen bliver syge. Hun er ikke selv syg og
det er hendes forældre og hendes lillesøster heller ikke.
Der er ingen i Assads familie, der lider af seglcelleanæmi. Han ved dog at i Somalia er hyppigheden
1 ud af 900.
8A. Optegn Aminas stamtræ: (2 point)
 To rækker af symboler i stamtræet
 Øverste række fra venstre mod højre: Firkant halvt fyldt forbundet med vandret streg cirkel
halv fyldt og med en streg fra midten ned til streg nedenunder hvorpå 3 symboler i anden
række hænger.
 Nederste række fra venstre mod højre: Firkant helt fyldt, tom cirkel med pil, og så tom
cirkel
8B. Beregn sandsynligheden for at Amina er bærer og begrund dine beregning: (2 point)
 Da Aminas bror har Seglcelleanæmi (genotype ss) og forældrene er raske, ved vi at begge
forældre har genotypen (Ss). (1 point).
 Vi kan optegne et Punnett square for at beregne sandsynlighed for at Mia er bærer

S
s
S
SS
Ss
s
Ss
ss
Da Amina er rask, ved vi at hun ikke har genotypen ss, derfor er der 2/3 sansynlighed for at
hun har genotypen Aa, og er bærer. (1 point for korrekt beregning)
Side 7 af 14
Studienummer:
8C. Beregn sandsynligheden for at Asad er bærer og begrund dine beregninger: (2 point)
 For at beregne sandsynlighed for at Asad er bærer anvendes Hardy-Weinberg Ligningen,
som anvendes til at beregne frekvensen af alleler i en population.
 p = frekvensen af den dominante allel (representeret med S)
 q = frekvensen af den recessive allel (representeret med s)
 p+q=1
 For en population i ligevægt gælder at: p2+ 2pq + q2= 1
 p2= frekvensen af SS (homozygot dominant)
 2pq= frekvensen af Ss (heterozygot)
 q2= frekvensen of ss (homozygot recessive)
 1 ud af of 900 har seglcelleanæmi.
 q2= 1/900
 q =√ 1/900=1/30
 p=1–q~1
 2pq = 2 x 1 x 1/30 = 1/15
 Dvs Asad har sandsynligheden 1/15 (0,07) for at være bærer.
 Der gives point for at kende Hardy Weinberg ligevægten samt 1 point for korrekt beregning


8D. Beregn sandsynligheden for at deres barn bliver sygt og begrund dine beregninger: (2
point)
Sandsynlighed for at deres barn for sygdommen er = sandsynlighed for at Amina er bærer x
=sandsynlighed for at Asad er bærer x sandsynlighed for at de begge videregiver den syge
allel til barnet (1 point for denne forklaring):
2/3 x 1/15 x ¼ = 2/180 = 1/90 ~ dvs knap 1 procent (1 point for korrekte tal)
Side 8 af 14
Studienummer:
9. Histologiske farvemetoder
9A. Forklar princippet ved immunhistokemi (6 point)


Immunohistokemi er en sekundær farvning hvor et antistof bindes til dets antigen i
vævet
antistoffet påvises ved farvning. En markør som fx et enzym som peroxidase eller en
fluorophor, der kan udsende lys af en bestemt farve synliggør antigenet. Der skelnes
mellem den direkte og den indirekte metode.
Ved den direkte metode vil markøren være bundet til det primære antistof. Ved den
indirekte metode vil markøren være bundet til det sekundære antistof. Et primært
antistof med affinitet for det antigen vi ønsker at påvise i vævet tilsættes og inkuberes
med vævet og binder til antigenet. Ved den indirekte metode bindes et sekundært
antistof til det primære antistof, da det sekundære antistof har affinitet for antistoffer
af den immunoglobulin type og species som det primære antistof oprinder fra.
9B. Angiv en fordel og en ulempe ved immunhistokemi sammenlignet med traditionel histokemi.
(2 point)

Fordel: Muligt at påvise et enkelt protein af gangen/meget specifikt,
Ulempe: Der kan være problemer med at antistofferne er uspecifikke/ dyr metode/
hvis antigenet er meget lavt udtrykt kan det være svært at finde.
Side 9 af 14
Studienummer:
10. Embryologi
For hver af de første tre uger af embryogenesen, beskriv udviklingen af det, der bliver til
moderkage/placenta. (Du må gerne skitsere/tegne) (10 point)
Uge 1: Det befrugtede æg (zygoten) udvikles til blastocyst, der består af embryoblast (og
blastocoele) omgivet af trofoblast, trofoblasten danner placenta (og fosterhinder).
Uge 2: Trofoblasten differentier til to celletyper:




Syncytiotrofoblasten, der danner grænsefladen mellem foster og livmoder, og som
består at et lag af multinucleære celler.
Cytotrofoblasen, som har stor mitotisk aktivitet, og som danner celler, der integreres i
syncytiotrofoblasten.
I syncytiotrofoblasten dannes hulrum/lakuner, der fyldes af det maternelle blod.
Cytotrofoblasten danner primære villi, søjler af celler, der penetrerer ind i det
omgivende syncytium
Uge 3:


De primære villi differentierer til sekundære villi, ved at mesenkym begynder at
dannes/gro ind i den centrale del af villi.
I slutningen af den tredje uge, dannes de første tertiære villi, ved at der dannes kapilærer i
den centrale del af villi.
Side 10 af 14
Studienummer:
1
Ægte led
Ledtyper
A.
Glideled
B.
Saddelled
C.
Kugleled
D.
Ægled
E.
Hængselled
F.
Drejeled
Vælg den ledtype, der bedst passer til nedenstående udsagn/billeder:
1.1
1.2
1.3
1.4
2
A.
B.
C.
D.
E.
F.
G.
H.
I.
J.
K.
2.1
2.2
2.3
3
A
B
C
D
E
Hofteleddet er et eksempel på sådan et led
I lighed med hængselledet tillader dette led kun drejning omkring én akse
Albueleddet er et sammensat led, der udover et hængselled også omfatter
dette
I lighed med ægleddet kan dette led også bevæges om to akser
Kroppens organsystemer
Det muskulære system
Det skeletale system
Det kardiovaskulære system
Nervesystemet
Fordøjelsessystemet
Urinsystemet
Respirationssystemet
Det integumentære system
Reproduktionssystemet
Det endokrine system
Lymfesystemet
Vælg fra listen af organsystemer, det der bedst passer til nedenstående
udsagn
Nyren er en del af dette system F.
Oesophagus er en del af dette system E.
Dette system er ansvarligt for transport af overskydende væske fra væv K.
Transport over cellemembranen. Transport af glukose over cellemembranen
imod concentrationsgradienten er et eksempel på:
Osmose
Simpel diffusion
Faciliteret diffusion
Primær aktiv transport
Sekundær aktiv transport
Side 11 af 14
Studienummer:
4
Cellebiologi
Strukturer:
A.
Nukleus
B.
Nukleolus
C.
Frie ribosomer
D.
Ru endoplasmatisk retikulum
E.
Glat endoplasmatisk retikulum
F.
Mitokondrier
G.
Lysosomer
H.
Peroxisomer
I.
Cellemembranen
J.
Golgiapparatet
K.
Sekretorisk granula
L.
Kernemembranen
Vælg fra listen af strukturer den, der der bedst passer til nedenstående udsagn
4.1
4.2
4.3
5
A
B
C
D
E
Struktur markeret med pil
Sted for syntese af sekretoriske proteiner
Indeholder porer, der tillader passage af mRNA
Enzymer. Ofte vil enzymer:
Absorbere fedtsyrer
Tilføre energi til reaktionen
Fungere som buffer
Medvirke i reaktioner hvor hydrolyse finder sted
Bestå af nukleinsyrer
Side 12 af 14
Studienummer:
6
Organisk kemi
Funktionelle grupper:
A.
methyl
B.
ethyl
C.
propyl
D. benzen
E.
benzyl
F.
phenol
G. ether
H. ester
I.
hydroxyl
J.
amin
K.
amid
L.
aldehyd
M. keton
N. carboxyl
Her er vist struktur formlen for aldosteron. Vælg fra listen af funktionelle
grupper de, der angives med cirkel:
3
6.1
6.2
6.3
7
A
B
C
D
E
2
1
Markeret med 1
Markeret med 2
Markeret med 3
Transport over cellemembranen. Følgende type transport afhænger ikke af
transportere:
Osmose
Diffusion
Fagocytose
Exocytose
Alle muligheder fra A-D
Side 13 af 14
Studienummer:
8
A
B
C
D
E
Kodon. I hvilke molekyler vil man kunne finde en anti-kodon
Messenger RNA
Ribosomal RNA
Transfer RNA
Kromosomal DNA
Mitochondriel DNA
9
A
B
C
D
E
Protein. Hvad kaldes den proces hvor proteiner dannes på baggrund af mRNA.
Reproduktion
Replikation
Translation
Transcription
Modifikation
Side 14 af 14