Referat fra styregruppemøde 7. maj 2015
REFERAT Møde: Styregruppemøde KAP-H Dato: Torsdag den 7. maj 2015 Tidspunkt: Kl. 09.00 - 11.00 Formøde for styregruppen kl. 08.00 - 09.00 Sted: Regionsgården, mødelokale H6 Deltagere: Marianne Puge (afbud) Karin Zimmer Else Hjortsø KAP-H Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 3866 5299 Mail: [email protected] www.kap-h.dk Journalnr: 15000048 27. maj 2015 Observatører: Jesper Lundh Michel Kjeldsen Eva Branner Anne Sophie Bech Mikkelsen (referent) Hanne Vig Flyger Dagsorden 1) Medicinindsatsen status og fremadrettede aktiviteter ................................................................................ 2 2) Orientering om referat og godkendelse af dagsorden .................................................................................. 5 3) Porteføljestatus ............................................................................................................................................. 6 4) Status økonomi.............................................................................................................................................. 7 5) Projektplan understøttelse af DDKM ............................................................................................................ 8 6) Ansøgning om bevilling af tilskud til indkøb af dukker til DDKM-tilbud om akutberedskab i egen klinik .... 9 7) Oplæg til brugerundersøgelse ..................................................................................................................... 11 8) Beslutning om KAP-H involvering i projekt med deltagelse af industrien .................................................. 13 9) Afrapportering af patientsikkerhedskulturundersøgelse ............................................................................ 15 10) Årsberetning 2014 ..................................................................................................................................... 17 11) Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde ............................................................................... 18 12) Eventuelt ................................................................................................................................................... 19 1 1) Medicinindsatsen status og fremadrettede aktiviteter Sagsfremstilling Baggrund Det blev på sidste styregruppemøde drøftet, at det i medicinindsatsen har været svært at få adgang til nogle af de definerede målgrupper, nemlig PLO-kommunegrupperne og DGE-grupperne samt til dels også de praksis, der ikke tidligere har deltaget i medicinbesøg. Det blev foreslået, at medicinindsatsen skulle på som separat punkt på et kommende styregruppemøde, og at indsatsbeskrivelsen for medicin eventuelt skrives om herefter. Hanne Rolighed Christensen, ledende overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling (KLFA), Bispebjerg Hospital, og Janne Unkerskov, tværgående medicinkonsulent i KAP-H er inviteret til dette punkt, for at drøfte KAP-H’s samlede medicinindsats og det fremadrettede samarbejde med Medicinfunktionen der pr. 1. marts 2015 er flyttet til KLFA, Bispebjerg Hospital. Status Medicinkonsulenternes primære aktiviteter har fra projektstart været temamøder om AKbehandling og praksisbesøg hos hhv. nynedsatte og praksis som ikke tidligere har haft besøg. Indsatsbeskrivelsen for medicin er delt i fire separate projektbeskrivelser. Det samlede billede er, at nogle af delprojekterne (nynedsatte og de der ikke tidligere har haft besøg) kører rigtig godt. Så godt at målsætninger allerede ér nået, eller er meget tæt på, mens projektet, hvor metoden er besøg i grupper, kører mindre godt. Som det fremgår af statusrapporterne for medicinindsatsen er alle nynedsatte kontaktet, og de fleste besøgt, og alle på nær to af de som ved projektets start ikke havde haft besøg af en medicinkonsulent, har nu haft besøg. I delprojektet omkring lægemiddelgrupper i fokus har kun to grupper (DGE) haft besøg af en medicinkonsulent. Den primære udfordring i dette delprojekt er, at det ikke har været tilladt for medicinkonsulenterne at kontakte PLO-kommunegrupperne eller tage direkte kontakt til DGE-gruppelederne. Temamøderne om AK-behandling har desuden været afholdt med relativt få deltagere (20 – 30 pr. gang). Fremadrettet Roadshows: Medicinteamet er i samarbejde med organisationsteamet ved at planlægge roadshows om palliation. De skal køre i efteråret 2015 og foråret 2016. I planlægningsfasen deltager de to tværgående medicinkonsulenter/projektledere samt en specialepraksiskonsulent inden for palliation, og i udrulningsfasen vil de øvrige medicinkonsulenter være involveret på de enkelte roadshows i kommunerne i regionen. Den Danske Kvalitets Model (DDKM): Medicinteamet bidrager konkret til KAP-H’s samlede DDKM understøttelse ved at alle ydere i de udtrukne kommuner tilbydes praksisbesøg i god tid før survey besøg, samt ved at afholde temamøder om rationel farmakoterapi i juni og august. Temamøderne bliver en update af rationel farmakoterapi med udgangspunkt i Basislistens emner for antibiotika, KOL, antidepressiva/antipsykotika og diabetes. 2 Praksisbesøg: Det generelle praksisbesøg er vist at virke - uanset om besøget er udvalgt på baggrund af et særligt lægemiddelforbrug eller som generel efteruddannelse. Vi ved, at der i enhver klinik ligger et besparelsespotentiale i at fremme rationel medicinordination på flere terapiområder. Desuden oplever medicinteamet, at praksisbesøg er meget eftertragtede, og ønsker derfor, som supplement til bl.a. roadshows og temamøder, at fortsætte med at tilbyde praksisbesøg. Implementering af RADS vejledninger: Ansvaret for implementering af RADS vejledningerne rettet mod almen praksis ligger i regionerne. Medicinteamet ønsker en afklaring fra styregruppen omkring i hvilket omfang disse skal prioriteres i KAP-H’s medicinteamfremover. Samarbejdet med Medicinfunktionen og KLFA: der afholdes faste månedlige møder mellem KAP-H og Medicinfunktionen/KLFA hvor hhv. farmaceuter, kliniske farmakologer og Medicinteamet fra KAP-H deltager. Gruppen understøtter og handler indenfor rammerne af overordnede strategier fx Sundhedsaftaler, Sundhedsudvalg, RADS etc. Blandt nuværende og kommende opgaver er bl.a. løbende opdatering af Basislisten, kommentering af forløbsbeskrivelser, nyhedsbrev, Lægemiddelkomité arbejde (RLK) og deltagelse i Fagudvalgsmøder under RLK. Medicinteamet ønsker, at projektbeskrivelserne tages op til genovervejelse for at: • • • Få mere fokus på det overordnede formål med medicinindsatsen; ”...at øge viden om og opmærksomhed på rationel medicinanvendelse (kvalitetsmæssigt og økonomisk) hos almen praktiserende læger i Region Hovedstaden…”. Få mindre fokus på de specifikke målgrupper, som nu, hvad to af delprojekterne angår, er nået. Give mere plads og fleksibilitet til at iværksætte nye tiltag f.eks. indsatser som i samarbejde med Medicinfunktionen og KLFA identificeres; implementering af RADS-vejledninger rettet om almen praksis. Indstilling 1. At styregruppen drøfter medicinindsatsen med de inviterede Efter besøget af Hanne Rolighed og Janne Unkerskov: 2. At styregruppen tager beslutning om justering af medicinindsatsen 3 Konklusion Ad 1) Det blev aftalt at afholde et seminar, for at forventningsafstemme og få en fælles handleplan for hvordan Klinisk Farmakologisk Afdeling / Medicinfunktionen og KAP-H skal samarbejde om at fremme rationel farmakoterapi i almen praksis. Herunder skal der ske en afklaring af råderum og ansvarsområde for den nyligt oprettede arbejdsgruppe mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling / Medicinfunktionen og KAP-H. Inden seminaret skal der forelægge to notater: 1. Fra KAP-H’s medicinteam: en beskrivelse af hvilke metoder der er brugt for at nå målgrupperne i delprojekterne. 2. Fra Klinisk Farmakologisk Afdeling / Medicinfunktionen: et oplæg om hvilke indsatsområder som de, på baggrund af lægemiddelanalyser, har etableret og hvilke de finder interessante at fokuserer på, og en beskrivelse af hvad de kan byde ind med i samarbejdet omkring medicinindsatsen i praksissektoren. Koordinatorteamet afklarer, hvem der inviteres til seminaret med fokus på, at det skal være et arbejdsmøde. Ad 2) Styregruppen tager ikke beslutning om at justere medicinindsatsen, før der har været afholdt seminar. Bilagsfortegnelse: 4 2) Orientering om referat og godkendelse af dagsorden Sagsfremstilling Referat fra styregruppemødet 4. februar 2015 blev godkendt af styregruppen over e-mail. Her forelægges referatet til orientering. Godkendelse af dagsorden. Indstilling At styregruppen tager orienteringen om referat til efterretning At styregruppen godkender dagsordenen Konklusion Fremover vedlægges ikke referatet fra sidste møde. Dagsorden blev godkendt. Bilagsfortegnelse: A. Referat fra styregruppemøde 4. februar 2015 5 3) Porteføljestatus Sagsfremstilling Vedlagt er porteføljestatus. De første sider er for KAP-H overordnet, hvorefter der følger status for hver indsats. Status for hver indsats starter med overblik over indsatsen. Læsning af overblikket kan springes over, såfremt man ikke har behov for at få opfrisket indsatsens indhold. Indstilling At styregruppen tager status til efterretning Konklusion Styregruppen tog status til efterretning. Styregruppen ønsker en allonge til medicinindsatsen, der beskriver øvrige aktiviteter, der ikke passer ind i eksisterende fire delprojektbeskrivelser. Efteruddannelsesvejlederne har været på studietur til Schweitz, hvor de deltog på EQuiP konferencen. Her er de blevet inspireret til at arbejde med efteruddannelse på en ny måde. Styregruppen ønsker at DGE-gruppen til næste styregruppemøde udarbejder to notater; et hvor de afrapporterer fra deres deltagelse i EQuiP konferencen, og et hvor de beskriver og argumenterer for de ændringer de ønsker at lave i efteruddannelsesindsatsen. Sidstnævnte oplæg skal desuden foreligges Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget til godkendelse. Bilagsfortegnelse: B. Porteføljestatus april 2015 6 4) Status økonomi Sagsfremstilling Her fremlægges regnskabsstatus for KAP-H for 1. kvartal 2015. Forbruget er fordelt på de fem finansieringskilder: Regionale midler, KEU-driftsbevilling, DGE, DDKM og Eksterne bevillinger. Årets bevilling af eksterne midler vedrørende den ældre patient er endnu ikke afklaret og der er derfor endnu ikke angivet et bevillingsbeløb i den kolonne. Udgifterne til konsulenthonorarer dækker årets første to måneder og svarer dermed ikke til en fjerdedel af årets udgifter, da konsulenthonorarer for marts måned først fremgår af regnskabsudtræk i maj. Indstilling At styregruppen tager regnskabsstatus til efterretning Konklusion Regnskabsstatus blev taget til efterretning. Else Hjortsø meddelte, at de regionale midler til KAP-H reduceres med 800.000 kr. årligt fra i år. Budgetoverførsler er fortsat mulige såfremt det er velbegrundet. Bilagsfortegnelse: C. Regnskab pr. 31-03-2015 7 5) Projektplan understøttelse af DDKM Sagsfremstilling På sidste styregruppemøde blev KAP-H’s igangværende og planlagte aktiviteter til understøttelse af Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) i almen praksis fremlagt. Her fremlægges, som aftalt, en nærmere beskrivelse af de planlagte aktiviteter. I vedlagte projektplan for KAP-H´s understøttelse af implementering af DDKM i almen praksis er DDKM-teamets planlagte aktiviteter i 2015 beskrevet. Indstilling At styregruppen godkender projektplan for KAP-H´s understøttelse af implementering af DDKM i almen praksis. Konklusion Projektplanen blev godkendt med bemærkning om, at det ser rigtig godt ud. Bilagsfortegnelse: D. Projektplan DDKM 8 6) Ansøgning om bevilling af tilskud til indkøb af dukker til DDKM-tilbud om akutberedskab i egen klinik Sagsfremstilling En af de planlagte aktiviteter i KAP-H´s understøttelse af implementering af DDKM i almen praksis er et kursus i akutberedskab i egen klinik, som sikrer, at klinikkerne lever op til kravene i standard 2.4.: akutberedskab og hjertestop (Jf. dagsordenens punkt 5, bilag D). Med dette punkt ansøges styregruppen om finansiering af indkøb af træningsdukker, organisering og udarbejdelse af instruktionsmateriale til kurset. Standard 2. 4 i DDKM for almen praksis har til formål at sikre hurtig behandling ved hjertestop eller andre akutte sygdomme i klinikken. Kurset i akutberedskab i egen klinik vedrører indikator nr. 3: klinikken kan dokumentere, at læger og praksispersonale indenfor de sidste tre har gennemført uddannelse indenfor akut hjerte- lungeredning. Tilbuddet om uddannelse i egen klinik tænkes gennemført ved at udlåne ”træning-dukker” samt instruktioner til klinikkerne, som med sådan en ”uddannelsespakke” selv vil kunne varetage træningen/uddannelsen af praktiserende læger, uddannelseslæger og praksispersonale. Tanken er, at det er formændene for PLO kommune, der opbevarer dukkerne og koordinerer udlån af disse samt instruktionsmateriale beregnet til undervisning i egen klinik. Der ansøges om følgende: Honorering af formand for PLO kommune for organisering af materialet: 15 personer a 2 timer a 890 kr. I alt 26.700 kr. Udvikling af kursusmateriale 20 konsulent timer a 890 kr. I alt 17.800 kr. 18 træningsdukker a 2.270 kr. (Jf. bilag E) I alt 40.860 kr. Ansøgt beløb samlet I alt 85.360 kr. Indstilling At styregruppen bevilger i alt 85.360 kr. til indkøb af træningsdukker, organisering og udvikling af undervisningsmateriale til kursus i akutberedskab i egen klinik. 9 Konklusion Styregruppen godkender bevillingen med forbehold for følgende punkter: - Regionens indkøbsaftaler skal om muligt benyttes i forbindelse med køb af dukker. - Valg af evt. anden type dukke skal undersøges - Vedr. udvikling af uddannelsesmateriale bør teamet rådføre sig med Freddy Lippert i den Præhospitale Virksomhed samt DIMS, hvor de muligvis har færdigudviklet materiale. - Honorering for opbevaring og koordinering af dukker justeres evt. efter nærmere undersøgelse af tidsforbrug med PLO-K formænd Udgiften dækkes indenfor den bevilling, der er til Den Danske Kvalitetsmodel. Bilagsfortegnelse: E. Træningsdukke 10 7) Oplæg til brugerundersøgelse Sagsfremstilling Det blev på sidste styregruppemøde besluttet, at der udarbejdes et oplæg til brugerundersøgelse. I KAP-H´s strategi er en af målsætningerne, at KAP-H skal være en synlig, lydhør og fleksibel organisation for almen praksis og øvrige interessenter i sundhedsvæsenet. KAP-H skal fokusere på de emner, der betyder mest for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Derfor tager KAP-H´s tilbud udgangspunkt i brugernes behov undersøgt ved dialog (jf. Strategi 2020 for KAP-H). Formål med brugerundersøgelse Formålet med en brugerundersøgelse er netop at sikre at udvikling af tilbud i KAP-H tager udgangspunkt i brugernes behov undersøgt ved dialog. Undersøgelsen kan være med til at afdække brugernes motivation for at deltage i KAP-H’s aktiviteter. Den kan desuden bruges som udgangspunkt for at iværksætte aktiviteter, der udvikler kvaliteten og tilgodeser behov i almen praksis (og i samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen) og for at udfase aktiviteter, der ikke har tilstrækkelig relevans for almen praksis. En brugerundersøgelse vil således være et nyttigt ressourcestyringsredskab for KAP-H. Vi ønsker i første omgang at lave en brugerundersøgelse blandt vores primære brugere, de alment praktiserende læger. Dernæst vil vi evt. udvide undersøgelsen til også at omfatte KAP-H’s øvrige interessenter. Metode/fremgangsmåde Vi ønsker at indlede undersøgelsen med en at oprette et brugerpanel bestående af alment praktiserende læger. Et brugerpanel er en form for gruppeinterview, som bygger på elementer fra forskellige kvalitative metoder f.eks. fokusgruppeinterviewet. Med et brugerpanel kan vi udpege områder, som eventuelt kan danne udgangspunkt for en efterfølgende spørgeskemaundersøgelse. Igennem patientsikkerhedskulturundersøgelsen er der identificeret ca. 100 praksis som har indvilliget i, at KAP-H kontakter dem via mail for at udvikle patientsikkerhed og kvalitet i almen praksis generelt. Vi vil rekruttere til brugerpanelet fra denne gruppe. Temaer som vi gerne vil afdække i et brugerpanel - KAP-H’s berettigelse i almen praksis’ bevidsthed/er - Almen praksis’ holdning til KAP-H’s tilbud/aktiviteter? - Udvikling af nye tilbud - input - PraksisNyt og forløbsbeskrivelser. Der kan blive brug for at følge kvalitativt op på den evaluering, der er ved at blive forberedt og som sendes ud i maj 2015. 11 - Hvorvidt der er brug for en supplerende og kvalitativ drøftelse med brugere, skal drøftes af sekretariat og den faglige redaktør. Sundhed.dk: Synlighed – er vores tilbud til at finde frem til? Aktivitetskataloget: bliver det vel modtaget i klinikkerne? Tidsplan: Etablering af brugerpanel, interviews og udarbejdelse og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse forventes gennemført inden udgangen af 3. kvartal 2015. Brugerpanelet tænkes at bestå af ca. 20-25 praktiserende, som inviteres til gruppeinterview/workshop om konkrete temaer (jf. ovenstående forslag). Deltagerne vil blive honoreret iht. konsulenttakst. Indstilling At styregruppen godkender den foreløbige plan for brugerundersøgelse Konklusion Styregruppen godkender den foreløbige plan for brugerundersøgelsen med bemærkning om, at de ønsker at se en mere detaljeret plan for undersøgelsen. Styregruppen finder det ikke hensigtsmæssigt, at KAP-H selv udfører de kvalitative interviews i forbindelse med undersøgelsen, da det kan give bias af data. Det anbefales, at der indhentes tilbud fra Enheden for Evaluering og Brugerinddragelse. Efterfølgende fase med udarbejdelse og udsendelse af spørgeskemaer drøftes på baggrund af de kvalitative interviews. Bilagsfortegnelse: 12 8) Beslutning om KAP-H involvering i projekt med deltagelse af industrien Sagsfremstilling Baggrund KAP-H modtog i januar en forespørgsel om at deltage i et opstartsmøde vedrørende et projekt mellem Hvidovre Hospital, Endokrinologisk afdeling, Folkesundhedsvidenskab/Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet og Almen Praksis med samme optageområde som Hvidovre Hospital. Projektet har sit udspring i en fælles samarbejdsaftale, der ligger mellem Københavns Universitet, MerckSharpDome og Region Hovedstaden. Med baggrund i denne henvendelse var der en drøftelse på mail mellem styregruppemedlemmer og koordinatorteam om, hvorvidt KAP-H kan indgå i et sådant projekt og koordinatorteamet indhentede yderligere oplysninger om projektet fra Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden. Herefter udsendte projektmageren en mail med ønske om input til projektet til relevante kontaktpersoner (PLO-H, KAP-H, DSAM). Mailen fremgår af bilaget. Projektets indhold Projektet omhandler type 2 diabetes. Målet med projektet er, at relevante patienter tidligt får stillet diagnosen, får en korrekt behandling samt at den nødvendige opfølgning igangsættes. Heri indgår ambitionen om at nedbringe antallet af indlæggelser af patienter med type 2 diabetes. Projektet er helt i sin vorden, så der er ikke taget stilling til, hvilken rolle de praktiserende læger indtager, ej heller evt. honorering. Der er således en mulighed for, at almen praksis kan være med til at designe dette projekt. Herunder at tage de politiske og faglige hensyn der er relevante. Overordnede hensyn Der ses tre overordnede hensyn: • • • KAP-H arbejder uafhængigt af medicinalindustrien Region Hovedstaden har fokus på offentlig-privat samarbejde og indgår i flere organiserede samarbejder for at udvikle nye løsninger til sundhedsvæsnet Håndtering af at optimering af forløbet for patienter kan medføre ændring i arbejdsdelingen mellem sektorer Indstilling 1. At styregruppen godkender at KAP-H kan deltage i de indledende møder om projektet 2. At styregruppen beslutter, at deltagerne fra KAP-H derefter rapporterer til styregruppen, som tager stilling til den videre involvering i projektet 13 Konklusion Styregruppen godkendte begge indstillinger. Det bemærkes at produkter fra MerckSharpDome ikke må favoriseres samt at projektet skal følge regionens retningslinier for sådanne projekter. Bilagsfortegnelse: F. Mail af 03-03-2015 fra Kristian Teglkamp, MD, MSci. Pharm.Med, Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden 14 9) Afrapportering af patientsikkerhedskulturundersøgelse Sagsfremstilling Styregruppen bevilligede i august 2014 kr. 503.230 af regionale kvalitetsudviklingsmidler til at udføre Kvalitets- og patientsikkerhedskulturundersøgelsen i almen praksis. Undersøgelsen forløb over fire uger fra den 22. oktober- 19. november 2014. Formål med undersøgelsen Dels at beskrive kvalitets- og patientsikkerhedskulturen, som den opfattes blandt praktiserende læger i Region Hovedstaden, dels at identificere potentielle innovationsgrupper i form af repræsentanter fra almen praksis, hvori der er potentiale for at skabe kimcentre, der kan bidrage til udviklingen af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen. Metode 1025 praktiserende læger blev inviteret via mail til at deltage i undersøgelsen. I alt 502 læger (49%) svarede, og heraf blev 439 besvarelser afsluttet. I alt 101 praktiserende læger angav, at de ønskede at deltage i det videre arbejde som kimcentre. Fremadrettet brug af resultaterne fra undersøgelsen Kimcentrene påtænkes at kunne agere som ambassadører og formidlere af kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet og fungere som pilotpraksis for dermed at bidrage til udviklingen af effektive og meningsfulde redskaber. Det forventes, at der gennem kimcentrene vil ske en spredningseffekt af arbejdet med og fokuseringen på kvalitet og patientsikkerhed til øvrige praksis i kimcentrenes netværk. Arbejdet med kimcentrene er påbegyndt i marts 2015, hvor otte deltagere blev interviewet med det formål, at opnå en dybere forståelse af de bagvedliggende årsager til de identificerede styrker og svagheder ved kulturen. På baggrund af deres refleksioner og ønsker afholdes en workshop den 7. maj 2015 særligt tilrettelagt for kimcentrene. Formålet er, at uddybe resultaterne af kulturundersøgelsen og aftale kommende initiativer og indsatsområder, der skal arbejdes med i udvalgte praksis som fx afprøvning af et koncept for patientsikkerhedsrunder. Undersøgelsens resultater præsenteres desuden ved et mundtligt oplæg på 19th Nordic Congress of General Practice den 16.-18. juni, 2015 i Gøteborg, Sverige. Dermed opnås videndeling med nordiske kolleger. Patientsikkerhedskonsulent, Ynse de Boer, er i forlængelse af undersøgelsen blevet inviteret til workshop under Nordisk Ministerråds samarbejde om patientsikkerhedskultur og Global Trigger Tool metoden. Her vil han på vegne af KAP-H have mulighed for at danne netværk og få viden med hjem om proaktivt patientsikkerhedsarbejde. 15 Indstilling At styregruppen tager afrapporteringen til efterretning Konklusion Afrapporteringen blev taget til efterretning. Afrapporteringen forelægges herefter Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget såvel som Samarbejdsudvalget for almen praksis. Bilagsfortegnelse: G. Rapport patientsikkerhedskulturundersøgelse 16 10) Årsberetning 2014 Sagsfremstilling Her fremlægges KAP-H’s årsberetning 2014. Der er lavet en online-årsberetning, der indeholder et forord fra koordinatorteamet og beretninger fra de respektive teams. For at gøre konsulentarbejdet konkret og aktuelt for læseren er der korte interview med udvalgte konsulenter. Der er også to cases med interview af brugere af KAP-H's aktiviteter og tilbud. Målet har været en årsberetning, der skuer tilbage på det væsentligste i 2014 - men samtidig giver retning fremadrettet. Dette er gjort inden for hvert team, men også samlet og overordnet med præsentationen af strategien for KAP-H. Et gennemgående element i årsberetningen er konsulenternes arbejde, og her er der muligheder for at klikke sig videre for at læse mere. Opfordring til kontakt og dialog går flere steder igen, dette er med tanke på at nå kolleger og samarbejdspartnere. Årsberetningen formidles på Sundhed.dk og i PraksisNyt, ligesom den fremsendes i pdf-format til udvalgte samarbejdspartnere. Disse er: konsulenterne i KAP-H, KAP-H's styregruppe, Forskningsenheden for Almen Praksis i København, Forskningsenheden for Tværsektoriel Udvikling, PLO-H, DSAM, DANKAP og i regional sammenhæng Enhed for Tværsektoriel Udvikling (Center for Sundhed), Forum for Sundhedsplanlægning og Tværsektorielt samarbejde samt Samarbejdsudvalget for almen praksis. Indstilling At styregruppen tager årsberetningen til efterretning Konklusion Årsberetningen blev taget til efterretning med bemærkning om, at rapporten har et inspirerende indhold og opsætning. Årsberetningen forelægges herefter Samarbejdsudvalget for almen praksis. Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget såvel som Bilagsfortegnelse: H. KAP-H årsberetning 2014 17 11) Godkendelse af punkter til næste styregruppemøde Sagsfremstilling Oplæg til punkter til næste styregruppemøde er: Besøg af organiseringsindsatsen Porteføljestatus Kvartalsstatus økonomi Oplæg til evaluering af KAP-H De kommende styregruppemøder afholdes: Tirsdag den 25. august 2015 Tirsdag den 3. november 2015 Alle møder afholdes kl. 9.00-11.00 med formøde for styregruppens medlemmer fra kl. 8.00. Indstilling At styregruppen godkender punkter til næste styregruppemøde Konklusion Godkendt med tilføjelse af et punkt om DGE, hvor DGE skriftligt afrapporterer fra deres deltagelse i EQuiP konferencen, og beskriver og argumenterer for de ændringer de ønsker at lave i efteruddannelsesindsatsen. 18 12) Eventuelt Karin Zimmer foreslår, at KAP-H får en Facebook side. Det undersøges, hvordan andre regioner benytter Facebook og styregruppen præsenteres for et oplæg til KAP-H’s brug af Facebook. Michel Kjeldsen orienterede om det Tværsektorielle arbejde. Særligt er der fokus på den forestående sammenlægning af Rigshospitalet/Glostrup og Gentofte/Herlev hospitaler. Betydningen af disse sammenlægninger vil Michel i første omgang drøfte med gruppen af hospitalspraksiskonsulenter på næstkommende møde 28/5. Gruppen vil herefter komme med et oplæg til styregruppen for KAP-H. Styregruppen ønsker jævnlige ekstra møder med koordinatorteamet, hvor den nye gruppe kan lære hinanden bedre at kende. Der foreslås en times møde sent eller tidligt på dagen hver anden måned. Der kan tages temaer op. Ellers afholdes møderne uden dagsorden. 19 Bilag B KAP-H Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Porteføljeoverblik rapport Telefon: 3866 5299 Mail: [email protected] www.kap-h.dk Status over overordnet styring af KAP-H Journal nr: 15000048 Dato: 30-04-2015 Overordnet styring af KAP-H OK OBS! FARE!! Strategisk styring Ressourcestyring Aktivitetsstyring Organisatorisk styring Status Strategisk styring KAP-H strategi er nu godkendt af styregruppen. Nu pågår en proces med at definere handleplan for KAP-H. Fonden for Almen Praksis har i første omgang vedtaget at starte med tre temaer i den systematiske efteruddannelse: 1) Diagnosticering i almen praksis 2) Patienter med kroniske lidelser i almen praksis 3) Patienter med psykiske og/eller psykiatriske problemer i almen praksis PLO Efteruddannelse vil arbejde med konkretisering og vil indkalde KAP-H med flere for at drøfte den videre proces. 1 Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget har udpeget repræsentanter for Region Hovedstaden til at sidde i Dansk Netværk for Kvalitet i Almen Praksis (DANKAP). Følgende repræsentanter er valgt: • Michel Kjeldsen, faglig koordinator i KAP-H • Jesper Lundh, faglig koordinator i KAP-H • Eva Branner, administrativ koordinator i KAP-H • Mona-Lene Kjærgaard, chefkonsulent i Center for Sundhed, Region Hovedstaden Ressourcestyring KAP-H regnskabsstatus for 1. kvartal 2015 aflægges på dette styregruppemøde. Morten Randløv-Andersen har overtaget funktionen som patientsikkerhedskonsulent efter Torben Hellebæk. Dina Ærø Hansen har overtaget Elsebeth Drachmann-Hansens stilling som sekretær i sekretariatet. Anette Kjær, sekretær for DGE, har opsagt sin stilling pr 1/6. Hanne Hjortkjær Petersen har opsagt den del af sin projektlederfunktion, der omhandler praksismanagement. Opsigelsen er kommet efter, at PLO-H har meddelt, at de ikke ønsker at støtte projekt om praksismanagement i Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget. Torben Pech har efter orlov besluttet at fratræde sin funktion som medicinkonsulent. Den ledige funktion er i opslag. Afløseren til den ledige funktion som specialekonsulent inden for psykiatrien ved PC Amager er endnu ikke fundet og opslaget er fortsat aktivt. Aktivitetsstyring KAP-H aktivitetskatalog er udsendt til alle praktiserende læger. Der udarbejdet overblik over aktiviteter i 2015/2016 for hvert tema i KAP-H. Her er planlagte aktiviteter listet med tidsperioder for aktiviteten. Der er udarbejdet en foreløbig liste over ting vi ved er på vej – så som Praksisplan og DSAMvejledninger. Der er behov for at definere retning og prioritering i forhold til de mange opgaver KAP-H potentielt kan beskæftige sig med. 2 Organisatorisk styring Projektlederne har været samlet 23. april til projektledermodul. Her blev der bl.a. arbejdet med samarbejdsfladerne mellem projektledere, sekretariat og koordinatorteam. Projektlederne har videndelt og koordineret. Siden sidste styregruppemøde har der været afholdt møde i faglig interessentgruppe 5/3-2015. Kommende mødedatoer i den faglige interessentgruppe er: 21/5-2015, 3/9-2015 og 10/12-2015. Faglig interessentgruppe havde ønske om at udarbejde en ’early warning’ liste over ting vi ved er på vej, så som praksisplan og DSAM-vejledninger, som KAP-H må tage højde for og prioritere mellem. Efter ønske fra faglig interessentgruppe er der blevet nedsat en arbejdsgruppe vedrørende sikker ansvarsoverdragelse på tværs af sektorgrænser. Gruppen har følgende medlemmer: • Kirsten Breindal, Vicedirektør Amager/Hvidovre hospital • Jan Toftholm Andersen, Vicedirektør Gentofte/Herlev hospital • Conni Christiansen, Chefkonsulent Region H, Center for Sundhed, Enhed for tværsektoriel udvikling • Merete Halkjær, Konsulent og projektleder i Københavns Kommunes sundheds og omsorgsforvaltning • Lars Rytter, Praktiserende læge og konsulent i KAP-H • Bjørn Perrild, Praktiserende læge og konsulent i KAP-H • Michel Kjeldsen, Praktiserende læge og faglig koordinator i KAP-H • Anette Sonne Nielsen, Specialkonsulent i KAP-H (referent) KAP-H administrativ interessentgruppe er blevet nedlagt pga lille fremmøde. Det eksisterende Forum for Sundhedsplanlægning og Tværsektorielt samarbejde har erstattet administrativ interessentgruppes funktion. På forums kommende møde 27/5-2015 vil koordinatorerne orientere om KAP-H og der vil ske en drøftelse af samarbejdsfladerne. 3 Projekt- og indsatsoverblik Følgende signaler anvendes til statusangivelse om hvorvidt projektet følger projektplanen: OK OBS! FARE!! Projekt- og indsatsoverblik Styregruppe Strategisk Projekt/indsats prioritering vigtighed 2 2 DGE 2 1 Tværsektorielt samarbejde Økonomi Målsætninger Tidsplan Risici DDKM 2 2 Rationel medicinanvendelse hos nynedsatte 2 2 Rationel medicinanvendelse hos ikke-besøgte 2 2 Lægemiddelgrupper i fokus Organisationskonsulent 1 1 Organisering 2 2 Tværgående AKindsats 2 1 It 2 1 Patientsikkerhed 3 2 Årskurser i ledelse 2 2 Et fagligt løft 4 Kommentarer til OBS-punkter findes i de enkelte projekters/indsatser statusrapporter. Der er ikke udarbejdet statusrapport for Et fagligt løft, da projektet ligger i bero. Dette er grunden til, at målsætninger, tidsplan og risici er angivet med rød. 5 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 21-04-2015 Projektoverblik: Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Formål Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse arbejder for at tilvejebringe efteruddannelse og netværksdannelse blandt regionens læger gennem efteruddannelsesgrupper og en supervisionsordning. Når lægerne organiserer sig i grupper, bliver der skabt et godt læringsmiljø og mulighed for social netværksdannelse. Ofte er grupperne lokale, så der foruden skabes nære samarbejdsrelationer. I DGE bliver der arbejdet for udviklingen af og tilslutningen til DGE. Det er også et mål, at DGE bliver brugt af de andre indsatser i KAP-H. Handleplan 2015-2016 DGE udvikler og formidler undervisningstilbud til grupperne og er behjælpelig med vejledning og sparring i forhold til emner om efteruddannelse, som vedrører den enkelte læge og dennes praksis. Dette sker ved faste arrangementer tilrettelagt af DGE: - - - I slutningen af februar arrangeres møde for nynedsatte læger. Mødet er introduktion til efteruddannelsesordningen inkl. mulighed for gruppedannelse. Derudover introduceres nynedsatte for de regionale tilbud om konsulenthjælp og bistand ved kvalitetsudvikling i klinikkerne. To gange årligt inviteres gruppeledere af efteruddannelses- og supervisionsgrupperne til træf med fagligt og socialt indhold. Det første træf er minigruppeledertræf, som afholdes som et halvdagsarrangement i maj måned, og det andet er gruppeledertræf over to dage, som afholdes i oktober måned. Alle efteruddannelsesgrupper har en vejleder og nye grupper modtager besøg af deres vejleder. DGE-teamet medvirker i tilrettelæggelsen af Store Praksisdag, indgår i DDKM-teamet og i andre indsatser efter behov. DGE-sekretariatet servicerer grupperne med relevante informationer og vejledninger om refusion, registrering, evaluering mm. Diverse tilbud til grupper udvikles løbende og annonceres via sundhed.dk. Gruppernes egne evalueringer er tilgængelige på sundhed.dk og kan bruges som inspiration i tilrettelæggelsen af gruppernes aktiviteter. DGE afprøver løbende nye tiltag. Aktuelt er der tilbud om gruppedannelse (juniorgrupper) for de læger, der er på vej til at blive speciallæger i almen praksis. Et kommende tiltag vil være at facilitere gruppedannelse for de læger, der ønsker at skifte/søge en ny efteruddannelsesog/eller supervisionsgruppe. Effektmål (2016) • At 10 % flere af regionens læger organiserer sig i en gruppe eller benytter sig af supervisionsordningen. • At 80 % af deltagerne ved møderne for nynedsatte læger finder indholdet relevant. • At alle deltagere ved møderne for nynedsatte bliver organiseret i en efteruddannelses- og/eller supervisionsgruppe, hvis de ønsker det. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser • DGE bidrager til de øvrige indsatser i KAP-H ved at vejlederne bistår med pædagogisk vejledning og rådgivning. • DGE er en platform for de øvrige indsatsområder, dvs. at indsatser i KAP-H på en lang række områder kan målrettes DGE-grupperne. Efteruddannelsesvejlederne står også til rådighed med hjælp i denne henseende. • I forbindelse med mødet for nynedsatte læger bliver de respektive indsatser indbudt til at medvirke i Markedspladsen. Status for første kvartal i 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici (særlige udfordringer): På grund af omlægning af DGE’s økonomi, hvor man bruger ’DGE-formuen’ til administrationsudgifter, vil DGE mangle finansiering om tre år. Det er et problem for en central og ekspanderende indsats. Væsentlige aktiviteter i første kvartal: o Fem grupper deltager i behovsanalyse (systematisk efteruddannelse) o Forberedelse og afholdelse af møde for nynedsatte læger den 26. februar o Udvikling af KIS (database til gruppernes registrering af aktiviteter og økonomi) o Grupperne afslutter året med indsendelse af faktura og evaluering, der følges op på dette i årets første måneder o Store Praksisdag blev afholdt, hvor en vejleder har deltaget i projektgruppen bag arrangementet – og DGE-teamet deltog på markedspladsen. o Koordinator og vejleder har deltaget i møde med koordinatorer fra de øvrige regioner og PLOs efteruddannelseschef om systematisk efteruddannelse og DGE o Planlægning og forberedelse af minigruppeledertræf (5. maj) o Planlægning og forberedelse af nationalt vejledertræf (september) Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: o Revision/opdatering af pjecer, websider mm. o Fortsat udvikling og testning af KIS-database o Deltagelse i EQUIP-møde om Quality Circles o Fortsat planlægning og forberedelse af nationalt vejledertræf o Fortsat planlægning, forberedelse og afholdelse af minigruppeledertræf (5. maj) 2 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 22-04-2015 Projektoverblik: Tværsektorielt samarbejde Formål Den Tværsektorielle indsats arbejder for patientforløb af høj kvalitet på tværs af sektorer. Konsulenterne i indsatsen bidrager til udredning og identifikation af problemstillinger i sektorskiftet og agerer som brobyggere og formidlere af informationer mellem almen praksis, hospitaler og psykiatriske centre. Handleplan 2015-2016 Konsulenterne er organiseret på en måde, hvor de arbejder sammen planområde vis og inden for samme speciale på tværs af planområder. De skal koordinere både det lokale og det tværgående arbejde. Opgaverne under indsatsen fordrer et kontinuerligt og fremadrettet samarbejde, der handler om at: - Afklare arbejdsgange og have løbende kontakt til direktioner/afdelinger/psykiatriske centre. - Arbejde med sikker ansvarsoverdragelse i sektorskiftet (arbejdsgruppe er nedsat). - Arbejde med at forbedre kvaliteten af henvisninger fra almen praksis (arbejdsgruppe er nedsat). - Igangsætte audits (lokalt og i nogle tilfælde på tværs af planområder) og formidle resultaterne. - Igangsætte opdateringer af forløbsbeskrivelser og igangsætte udarbejdelsen af nye samt formidle at dette arbejde foregår og med hvilket formål. - Medvirke ved temamøder (fx roadshows men også andre typer aktiviteter). I 2015-16 bliver der et fokus på palliation og rehabilitering. - Medvirke ved implementering af fælles medicinkort(FMK) og korrespondancemeddelelser (KM). - Medvirke ved tværsektorielle aktiviteter, udviklings- og forskningsprojekter, som har tværsektoriel vigtighed, og hvor der er brug for bidrag fra almen praksis (fx Collabri). - Medvirke ved midtvejsevaluering af specialepraksiskonsulenternes funktion, organisering og timetal. - Fortsat arbejde for at almen praksis får nemmere adgang til relevante diagnostiske metoder (fx billeddiagnostik). - Se på epikriser for patienter i sikringsgruppe-2. - Arrangere gå-hjem-møder i samarbejde med hospitalerne og psykiatrien, hvor den gensidige dialog er prioriteret. - Udvikle og forbedre nyhedsbrevet PraksisNyt, herunder at gennemføre evaluering blandt brugere. Effektmål (2016) Den tværsektorielle indsats skal have effekt på kvaliteten i det samlede sundhedsvæsen, herunder en øget tilfredshed blandt sundhedsvæsnets aktører i samarbejdet om patienterne og en øget patientoplevet kvalitet. • • • I psykiatrisamarbejdet er der særligt fokus på problemstillinger i forhold til visitationen. Eksisterende forløbsbeskrivelser opdateres hvert andet år. 75 % af brugerne læser og finder informationerne i PraksisNyt relevante og vedkommende. • Den tværsektorielle indsats skal bidrage til øget samarbejde konsulenterne imellem, og således medvirke i tværgående initiativer. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Den faglige redaktør er en tæt samarbejdspart for konsulenterne i hospitals- og psykiatrisamarbejdet, da det er en fælles opgave i at udarbejde forløbsbeskrivelser og nyheder til PraksisNyt. Der er etableret samarbejder med øvrige konsulentteams (patientsikkerhed, medicin, DDKM, it og data) om FMK, KM og diverse temamøder. Status for første kvartal 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Fastsættelse af effektmål er stadig en udfordring, og der er ikke fundet nye mål - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici (særlige udfordringer): Ingen bemærkninger Væsentlige aktiviteter i første kvartal: o Deltagelse på markedspladsen ved Store Praksisdag. o Deltagelse ved møde for nynedsatte med oplæg om CVI og Sundhed.dk (26. februar). o Deltagelse på markedspladsen ved møde for nynedsatte (26. februar). o Deltagelse med undervisere på regional temadag om palliation (25. marts). o Forberedelse af evaluering af SPK. o Gå hjem-møder på Hvidovre Hospital (2. marts) og Psykiatrisk Center Nordsjælland (2. marts) med henholdsvis ca. 40 og 30 deltagere. Responsen efter møderne har været positiv. o Resultater fra CVI-audit er formidlet på Sundhed.dk. o Audits i psykiatrien er udarbejdet og er formidlet på Sundhed.dk. o Lokal kræftpakkeaudit i Syd er igangsat i samarbejde med Gastroenheden. o Der er fortsat mange forløbsbeskrivelser i proces fra 2014, heraf af 15 opdateret i første kvartal. o Ca. 44 forløbsbeskrivelser skal opdateres i 2015, heraf er en enkelt opdateret i første kvartal. Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: o Fortsat opmærksomhed på problemstillinger vedr. FMK og KM. o Fortsat opmærksomhed på opdateringer af forløbsbeskrivelser. o Iværksættelse af midtvejsevaluering blandt SPK’erne og afdelingerne/psykiatriske centre. o Iværksættelse af evaluering af PraksisNyt. 2 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: 24-04 2015 Projektoverblik: DDKM-understøttelse Formål Formålet med KAP-H’s DDKM indsats er løbende at yde bistand til implementeringen af DDKM i almen praksis. KAP-H har etableret et DDKM-team, som har fået til opgave at koordinere indsatsen for at understøtte klinikkernes proces for at opnå akkreditering. Derudover har DDKM-teamet til opgave, at opkvalificere KAP-H-konsulenter fra andre temaer til at understøtte akkreditering ved at sikre, at de får indsigt i standarderne og akkrediteringsprocessen i almen praksis. Handleplan 2015-2016 DDKM-teamet i KAP-H vil løbende facilitere implementering af DDKM i de enkelte praksis og yde faglig sparring, forestå undervisning og formidle best practice ved regionale fyraftensmøder, oplæg i PLO-kommuner, DGE-grupper og til workshops og kurser for læger og klinikpersonale. I første omgang fokuseres på tilbud til klinikker i de kommuner, der skal akkrediteres i 2016. For at kunne hjælpe klinikkerne i Region Hovedstaden bedst muligt, kræver indsatsen, at der ”trækkes på” alle de gode ressourcer i KAP-H. Derfor kommer vi til at arbejde sammen og på tværs af KAP-H for at kunne levere kvalificeret undervisning og hjælp til klinikkerne. I DDKM-teamet har vi fokuseret vores indsats i 3 trin, som i et kontinuum vil blive tilbudt klinikkerne: Kontakt til de udtrukne klinikker via møder i PLO-kommune med henblik på: • Basal information om akkreditering • Møde og undervisning af de praktiserende læger i PLO-kommune primo 2015 • Udlevering af skriftligt materiale, som hjælp til processen Fyraftensmøder, hvor alle kan tilmelde sig uafhængigt af tidspunkt for akkreditering med henblik på generel information og vejledning. Konkrete indsatser og uddannelsestilbud: • Workshop: ”Kom godt i gang med akkreditering; arbejd med én standard og få fem med hjem” • Workshop: ”Få akkreditering til at give mening - om ledelse af akkrediteringsprocessen” • Akut beredskab og hjertestop: Kursus for læger og praksispersonale • Medicin: Undervisningstilbud ved individuelle klinikbesøg ved medicinkonsulenter • Klinikbesøg til særligt udfordrede klinikker Formidling af DDKM nyheder og tilbud via sundhed.dk og Praksisnyt. • Udarbejde diverse undervisningsmaterialer samt eksempler på retningslinjer og procedurer til de 16 standarder. Effektmål (2016) Minimum 80 % af de klinikker, som skal akkrediteres i 2016, har benyttet et eller flere tilbud om understøttelse af implementering af DDKM fra KAP-H. Minimum 80 % af de klinikker, som har deltaget i KAP-H´s tilbud om understøttelse af implementering af DDKM tilkendegiver, at det har hjulpet dem i akkrediteringsprocessen. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser DDKM-teamet varetager opkvalificering af KAP-H-konsulenter fra andre temaer til at understøtte akkreditering ved at sikre, at de får indsigt i standarderne og akkrediteringsprocessen i almen praksis. Konsulenter fra PUK-teamet er med til at udvikle og afholde workshoppen: ”Kom godt i gang med akkreditering”. PUK-teamet er ligeledes med til at udarbejde eksempler på retningslinjer for de 16 standarder. Konsulenter fra Medicinteamet tilbyder klinikbesøg med fokus på de klinikker, der skal akkrediteres i 2016 og understøttelse af de standarder, der relateres til medicinindsatsen. Status for første kvartal 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: - Målsætninger: - Tidsplan: - Risici (særlige udfordringer): Væsentlige aktiviteter i første kvartal: • Udarbejde materialer og oplæg med information om akkrediteringsprocessen • Møde og undervisning af de praktiserende læger i PLO-kommuner • Udarbejdelse af retningslinjer, nyheder og information om tilbud til sundhed.dk • Planlægning af undervisningstilbud, workshops og involvering af konsulenter fra PUK-teamet i disse. Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: • Afholdelse af workshop: Kom godt i gang med akkreditering • Afholdelse af workshop: Få akkreditering til at give mening - om ledelse af akkrediteringsprocessen • Kursus i akut beredskab og hjertestop • Fortsat udvikling af tilbud og formidling af disse på Sundhed.dk Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: 27-04 2015 Projektoverblik: Rationel medicinanvendelse hos nynedsatte Formål At øge viden og bevidsthed om rationel medicinanvendelse hos de nynedsatte, så de understøttes i at ordinere rationelt i overensstemmelse med gældende anbefalinger - herunder at de undgår unødig ordination af problematiske lægemidler, samt kender og følger bl.a. Basislistens og antibiotikavejledningens anbefalinger. Endvidere kan der fokuseres på ordinationer af lægemidler, som den nynedsatte læge har ”arvet” fra sin forgænger, som skønnes uhensigtsmæssige eller irrationelle. Handleplan 2015-2016 For at nå ud til de nynedsatte tilbydes de alle praksisbesøg. Desuden deltager medicinteamet sammen med Medicinfunktionen på KAP-H’s årlige møde for nynedsatte. Effektmål (2016) - 95 % nynedsatte er inden for deres 1. år i praksis blevet kontaktet (mail eller tlf.) med henblik på deltagelse i tilbud. - 70 % nynedsatte har inden for deres 2. år i praksis deltaget i tilbud. - Efter: 80 % fandt tilbud relevant. - Efter: 80 % er tilfredse eller meget tilfredse med tilbud. - Efter: 90 % af deltagerne, at de kender og følger basislistens anbefalinger. - Efter: 70 %, har interesse for at deltage i et eller flere af KAP-H’s øvrige tilbud. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Projektet markedsføres på DGE’s dag for nynedsatte. Konsulenterne viderevisiterer de nynedsatte til øvrige relevante tilbud i KAP-H. Desuden kan konsulenterne inkorporere fokuspunkter fra øvrige indsatser, fx om UTH i forbindelse med medicinordinationer (patientsikkerhed), relevante datafangstrapporter (it), fokus på rationel medicinanvendelse ift. ældre patient og forløbsprogrammet for hjerte-karsygdomme (organisering). Status for første kvartal 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici (særlige udfordringer): Medicinkonsulenterne har efterhånden besøgt langt de fleste nynedsatte i regionen, og nogle har fået tilbud om opfølgende besøg. Derfor anbefaler medicinteamet at styregruppen genovervejer, om det fortsat giver mening at køre dette delprojekt rettet mod en så specifik målgruppe. Væsentlige aktiviteter i første kvartal: - Ud af de ved projektstart 196 nynedsatte/praksis med ændret rolle har medicinkonsulenterne kontaktet 158 praksis (svarende til 93,5 %), og været på besøg hos 102 praksis (svarende til 52 %). Medicinteamet er således på fin vej til at nå de to første succeskriterier for 2016. - Den ene af de tværgående medicinkonsulenter deltog sammen med Medicinfunktionen på det årlige møde for nynedsatte i februar. Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: - Da langt de fleste nynedsatte nu har modtaget besøg fra en medicinkonsulent begynder konsulenterne at tilbyde opfølgende besøg. - Der skal laves en kortfattet kvantitativ tilfredsundersøgelse blandt de nynedsatte som har modtaget besøg i projektperioden. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: 27-04 2015 Projektoverblik: Rationel medicinanvendelse hos ikke-besøgte Formål At understøtte rationel medicinanvendelse hos gruppen af læger, der ikke tidligere har modtaget besøg af en medicinkonsulent (fra den tidligere medicinkonsulentordning forankret i KPR). Handleplan 2015-2016 Der tilbydes praksisbesøg til de praksis, der ikke tidligere har haft medicinbesøg. Effektmål (2016) - Juni 2014 er alle klinikker i målgruppen kontaktet med henblik på deltagelse i tilbud. - 31. december 2014 har 50 % af de klinikker, der ikke tidligere har modtaget medicinbesøg, nu deltaget i et tilbud. - 70 %, har interesse for at deltage i et eller flere af KAP-H’s øvrige tilbud. - 80 % fandt tilbud relevant. - 80 % er tilfredse eller meget tilfredse. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Yderne kan med fordel viderevisiteres til øvrige indsatser i KAP-H. Projektet kan eventuelt betragtes som pilotprojekt for en fremtidig behovsafklarende indsats i samarbejde med organisationstemaet. Status for første kvartal 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici (særlige udfordringer): Alle der ved projektstart ikke havde modtaget medicinbesøg har nu været kontaktet, og alle undtagen to har nu haft besøg af en medicinkonsulent. Derfor anbefaler medicinteamet at styregruppen genovervejer, om det fortsat giver mening at køre dette delprojekt rettet mod en så specifik målgruppe, som i øvrigt nu næsten alle har fået besøg. Væsentlige aktiviteter i første kvartal: - Status er at alle 32 praksis, der ved projektstart ikke tidligere havde modtaget medicinbesøg, nu ér blevet kontaktet, og nogle endda flere gange (i alt er der taget kontakt 66 gange), og 30 ud af de 32 praksis har nu modtaget medicinbesøg. Dvs. at de to første effektmål er opfyldt. Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: - Fortsætte med at kontakte de to praksis som endnu ikke har takket ja til et medicintilbud. - Udføre en kortfattet kvantitativ tilfredshedsundersøgelse blandt alle de praksis der har modtaget praksisbesøg (effektmål fire og fem). Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: 27-04 2015 Projektoverblik: Lægemiddel-grupper i fokus Formål At understøtte rationel medicinanvendelse af udvalgte lægemiddelområder med størst relevans ud fra de rationelle farmakoterapeutiske principper og med kobling til de øvrige indsatser i KAP-H. Det revideres løbende, hvilke lægemiddelgrupper, der skal inkluderes i indsatsen. Metoden er besøg i PLO-kommunerne og DGE-grupper med efterfølgende tilbud om praksisbesøg til de deltagende læger, hvor der kigges nærmere på egne ordinationsdata. Handleplan 2015-2016 Medicinteamet tilbyder besøg i DGE-grupper og i PLO-H grupper. Tilbuddet om dette annonceres på Sundhed.dk, i KAP-H’s aktivitetskatalog, og på DGE’s egen hjemmeside. Effektmål (2016) - Basislistens anbefalinger om relevante lægemiddelgrupper følges i højere grad - 80 % af deltagere fandt tilbud relevant - 80 % af deltagere er tilfredse eller meget tilfredse med tilbud Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Lægemiddelgrupper kan udvælges med kobling til øvrige indsatser i KAP-H. Relevante UTH-, it- og organiserings-spørgsmål kan inddrages i undervisningen. Der er desuden en tæt faglig sparring med Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling (KLFA). Status for første kvartal 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen kommentarer. - Målsætninger: Dels er målsætningen om, at Basislistens anbefalinger om at relevante lægemiddelgrupper følges i højere grad, svær at måle og svær (hvis ikke umulig) at tilskrive netop dette delprojekt. Der er en række andre indsatser bl.a. fra Medicinfunktionen, som også tager udgangspunkt i Basislisten. Medicinteamet foreslår derfor at dette effektmål revurderes. - Tidsplan: Der er ikke sat konkrete mål for hvor mange gruppebesøg der skal nås i 2016 men med kun 2 besøg vurderer medicinteamet, at tidsplanen ikke holder bl.a. pga. udfordringer beskrevet under risici. - Risici (særlige udfordringer): Metoden i dette delprojekt er besøg i DGE- grupper og i PLOH kommunegrupper med eventuelle opfølgende praksisbesøg hos de, som har deltaget i et gruppebesøg. På trods af annoncering af tilbuddene kommer meget få henvendelser fra DGEgrupper, og slet ingen fra PLO-H kommunegrupperne som Medicinkonsulenterne ikke selv må kontakte. Det ville være en rigtig stor hjælp for projektet, hvis der åbnes op for, at medicinkonsulenterne må kontakte PLO-H kommunegrupperne. Væsentlige aktiviteter i første kvartal: - Der har i projektperioden i alt været afholdt to gruppebesøg (DGE-grupper). Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: - Fortsat tilbyde medicinbesøg i DGE-grupper og i PLO-H kommunegrupper - Sende materiale med ud til minigruppeledertræf i maj - Finde ud af om vi kan få lov at gøre ekstraordinært opmærksom på tilbuddet i PraksisNyt Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 22-04-2015 Projektoverblik: Organisationskonsulent/DDKM Formål (opgave): Formålet med organiseringsindsatsen er at højne kvaliteten i behandlingen gennem fokus på organisering internt i klinikken. Inden for sygdomsspecifikke områder sker dette ved at kvalitetssikre arbejdsgange jf. evidensbaserede vejledninger og forløbsprogrammer. Organisationskonsulenten skal sikre, at det organisatoriske perspektiv varetages i konsulentordningens tilbud med et særligt fokus på den interne organisering, arbejdsdeling og arbejdstilrettelæggelse i klinikken samt aktuelle indsatsområder. Der udover skal organisationskonsulenten understøtte ledelsen og styregruppen på det strategiske område. Siden november 2014 er det ligeledes afsat 8 ekstra timer til KAP-H’s understøttelse af den kommende akkreditering i almen praksis foreløbig frem til 31. december 2015. Input: Ressourcer er ud fra konsulentens ansættelse samt mødelokaler, forplejning, materialer og transport. Aktiviteter: Dette gøres ved at - have faste dage og møder med henblik på at sikre KAP-H’s understøttelse af den kommende akkreditering samt koordinering af denne have faste møder med ledelsen med henblik på at sikre retning og understøttelse af den overordnede strategi være involveret i projekterne og sikre at det organisatoriske perspektiv varetages. varetage en opsøgende, rådgivende rolle for projekter hvor organisering indgår udarbejde redskaber til organisering og arbejdsdeling i sygdomsspecifikke indsatser i samarbejde med projektledere for de enkelte indsatser afdække behov og igangsætte indsatser med organisatorisk fokus udarbejde redskaber, der kan understøtte implementering af disse indsatser koordinere og integrere implementeringsindsatser med de øvrige aktiviteter i konsulentordningen for almen praksis være ressourceperson ved organisatoriske udfordringer i forbindelse med de øvrige konsulentindsatser bistå med uddannelse af konsulenter inden for organiseringsemner organisationskonsulenten er fast på Regionsgården mindst en dag om ugen for at kunne indgå bedre i den daglig drift og udføre de opgaver, der ligger inde for funktionsbeskrivelsen samt understøtte såvel sekretariatet, koordinatorteamet som projektlederne. Output og resultater i perioden: • • • • • Indgå i DDKM teamet og understøtte akkrediteringsprocessen – herunder koordinering, udvikling af tilbud, produktion af materiale samt undervisning Har været med til at udvikle, planlægge og afholde et stort antal møder og workshops i KAP-H’s understøttelse af DDKM Afslutte strategiprocessen for KAP-H med styregruppen og ledelsen Implementeringsværktøjer er udviklet til understøtte indsatserne Medvirkende til PUK teamets involvering i DDKM understøttelsen Kvartalvis status fra projektledere til styregruppen for KAP-H Projektets titel: Organisationskonsulent Projektfase: Planlægning samt gennemførelse, 1. kvartal 2015 Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Økonomi Målsætninger Tidsplan Risici Konkret projektoverblik Økonomi: Ingen uforudsete udgifter. Målsætninger: At organisationskonsulenten fortsat er flere dage om ugen på Regionsgården for at udbygge det samarbejde som er kommet op at stå siden denne ordning er påbegyndt 2 Fortsat løbende møder med koordinatorteam hvor dagsordenen bl.a. er strategi, styringsværktøjer samt den daglig drift. Indgå i DDKM teamet hvor opgaven er at koordinere og udvikle KAP-H’s indsats i understøttelsen af den kommende akkreditering. Herunder udfærdigelse af materialer, deltagelse i møder med ledelse, undervisning på lægelaugsmøder og DGE møder, afholdelse af fyraftensmøder samt sikring af, at de tilbud DDKM teamet udbyder, stemmer overens med de aktuelle behov. Tidsplan: OK Risici: Ingen umiddelbart Væsentlige aktiviteter i dette kvartal Igangsætning af DDKM projektet har været den vigtigste aktivitet i dette kvartal. At få hele projektet ”Understøttelse af akkrediteringen” op at stå med et utal af møder, koordinering samt produktion af materialer Afholdelse af møder i PLO-K samt undervisning på de første workshops der understøtter den kommende akkreditering. Bl.a. fyraftensmøde, 11 møder i PLO-K, 1 ”Kom godt i gang” workshop samt fuldt program med workshops frem til sommerferien Deltagelse og arbejde i strategigruppen Helikoptermøder med koordinatorteam En mere aktiv rolle i PUK teamet, herunder facilitering af internat samt deltagelse på PUK møder med heraf følgende koordinering og udvikling af tilbud til almen praksis i samarbejde med PUK teamet. Forventede væsentlige aktiviteter i næste kvartal Fortsat arbejde med DDKM Undervisning, afholdelse af møder om DDKM vil fortsat fylde meget i det kommende kvartal herunder yderligere 3 ”Kom godt i gang møder” og 2 kurser i Hjertestop og akutberedskab. Planlægning og udvikling af nye tilbud til KAP-H’s understøttelse af DDKM Faste møder i DDKM teamet Faste ”helikoptermøder” med koordinatorteam Fortsat aktiv rolle i PUK teamet, herunder deltagelse på PUK møder med heraf følgende koordinering og udvikling af tilbud til almen praksis i samarbejde med PUK teamet. Kursusleder/underviser/udvikler på PUK aktiviteter. 3 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 30-04 2015 Projektoverblik: Organisering Formål Det overordnede formål med organisationsindsatsen at arbejde med praksis og organisationsudvikling med udgangspunkt i krav fra overenskomsten, DSAM vejledninger, regionale forløbsprogrammer, §2 aftaler, nationale handleplaner, systematisk efteruddannelse m.m. Handleplan 2015-2016 Aktuelt arbejdes med implementering af vejledningen om den ældre patient (DSAM) samt den nationale handleplan om den ældre patient. Implementering af DDKM i almen praksis samt DSAM vejledningen om palliation samt implementering af §2 aftale om palliation. Indsatser: Understøtte implementeringen af aktuelle kliniske retningslinjer og vejledninger for ældre medicinske patient ved afholdelse af roadshows om den ældre patient, som er tværsektorielle møder i hver kommune med repræsentation af kommunalt sundhedspersonale, almen praksis og region. Udvikle roadshow om palliation i tværfaglig arbejdsgruppe incl. hjemmeplejen. Testmøder afholdes i september - oktober 2015. Herefter planlægges roadshow i samtlige kommuner efterår 2015 og forår 2016. Understøtte implementering af DDKM ved afholdelse af workshop: Kom godt i gang med akkreditering og fremadrettede understøttende møder, klinikbesøg hos klinikker med særlige behov. Effektmål (2016) Kommunerne oplever at praktiserende læger har 10% flere opfølgende hjemmebesøg hvert år i projektperioden. 1. oktober 2016 har 10% flere end nuværende andel af almen praksis klinikkerne benyttet sig af kvalitetstilbud inden for organisationsindsatsen. 80% af deltagerne finder tilbuddene relevante, og 80% er tilfredse eller meget tilfredse. Understøtte samarbejdet i det nære sundhedsvæsen ved afholdelse af roadshows i mindst 80% af regionens kommuner med deltagelse af i gennemsnit 50% af de praktiserende læger. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser Tværgående indsats: udarbejdelse og afholdelse af workshop: Kom godt i gang med akkreditering i samarbejde med DDKM team Samarbejde med DDKM-teamet om udarbejdelse af retningslinjer for DDKM standarder. Tværgående indsats i forhold til roadshow om palliation med medicinteamet. Status for første kvartal 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ressourcer/konsulenttimer er omfordelt, da to konsulenter og en projektleder er fratrådt i alt 14 timer/uge. De øvrige konsulenter er opnormeret med i alt 8 timer. - Målsætninger: Målsætninger og succeskriterier er ændret jf. ovenstående beskrivelse. - Tidsplan: - Risici (særlige udfordringer): Væsentlige aktiviteter i første kvartal: • Internat udvikling af handleplaner for PUK-teamet • Opkvalificering af konsulenter indenfor DDKM • Roadshows pr. 20/4 afholdt i 21 kommuner • Uddannelse af konsulenter i DDKM – workshop i almen praksis og introduktion til de 16 standarder Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: • Afvikling af DDKM-workshops: Kom godt i gang med akkreditering • Roadshow om den ældre patient • Udvikling af en roadshow 2-model om palliation og medicin Kommende aktiviteter 3-4. kvartal 2015: • Træning af PUK-konsulenter og testmøder for roadshow om Palliation • Afvikling af Roadshow om palliation • Evt. Roadshow Ældre i Københavns kommune • DDKM-understøttelse: workshops: Bliv parat til surveyer besøg, besøg i praksis med særlige behov, temamøder. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: 28-04 2015 Projektoverblik: Tværgående AK-indsats Formål Formålet er at optimere behandlingen af den store og komplekse patientgruppe i AK-behandling gennem en række temamøder afholdt i hvert planområde og på Bornholm. I 2015 afholdes 2. række af temamøder møder med fokus på AK-behandling. Handleplan 2015-2016 Medicinteamet afholder 2. runde af temamøder om AK-behandling. Denne gang er der fokus på behandling på tværs af diagnoser, og møderne løber februar - maj 2015. Møderne er rettet mod både alment praktiserende læger, hospitalslæger og praktiserende speciallæger. Formålet med temamøderne er at give en kort opdatering på området, hvor der er kommet mange nye vejledninger og lægemidler til. Ved at bringe læger fra begge sektorer sammen er vores håb, at vi kan få nogle gode diskussioner af et område, hvor der er mange muligheder for valg af lægemidler. Vi kan på forbrugstal for hele regionen se, at der er store forskelle på hvilke lægemidler hhv. kardiologer, neurologer og praktiserende læger vælger, men også lokale forskelle flere steder. Effektmål (2016) - Øget viden og opmærksomhed på optimal AK(VKA)-behandling - Introduktion af relevant datafangstrapport til monitorering af patienter i VKA-behandling - Bidrag til konsensus og ensretning i behandlingen på tværs af sektorer - Øget viden om de nyere behandlingstyper - Øget fokus på relaterede UTH Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser AK-indsatsen er tværgående med fælles forankring i organisationstemaet og medicintemaet. Patientsikkerhedstemaet bidrager med fokus på UTH’er i AK-behandlingen og temaet for tværsektorielt samarbejde vil blive inddraget ved temamøder med deltagelse på tværs af sektorer. Desuden kan DGE-grupper eventuelt tilbydes en møderække med deltagelse af relevante KAP-Hkonsulenter med fokus på AK-behandling. Status for første kvartal 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici (særlige udfordringer): Omend at temamøderne er forløbet fint, så er et deltagerantal på 20 – 30 pr gang ud af alle regionens ca. 1100 alment praktiserende læger et relativt lavt deltagerantal. For at få et højere deltagerantal på fremtidige temamøder, f.eks. de som vi har planlagt om rationel farmakoterapi med udgangspunkt i Basislisten, vil vi i medicinteamet lave mere intensiv markedsføring om møderne, bl.a. ved at bede konsulenterne i de øvrige temaer om at tage flyer om medicintemamøder med ud ved deres arrangementer. Væsentlige aktiviteter i første kvartal: - Der har været afholdt AK-temamøder i hhv. planområde Midt, Syd og Byen. Der har til alle møderne været mellem 20 og 30 deltagere. - Udført elektronisk evaluering af temamøderne umiddelbart efter afholdelse. Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: - I maj afholdes i Nord det sidste planlagte AK-temamøde. Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: 07-04 2015 Projektoverblik: It og data Formål It-konsulenterne rådgiver om og bidrager til, at it og data i almen praksis understøtter patientbehandlingen i det samlede sundhedsvæsen. Handleplan 2015-2016 Fortsat fokus på FMK-samarbejdet på tværs af sektorer i samarbejde med datakonsulenterne deltager i undervisning i FMK. Udvikling af tværgående it-indsats med fokus på telemedicin og FMK. Effektmål (2016) Af hensyn til patientforløbet er det it-konsulenternes mål at blive involveret tidligst muligt i indsatser, arbejdsgrupper mm. Det er også it-konsulenternes mål, at it bliver et fast punkt alle projekter skal forholde sig til fra starten. Indsatsen kan forventes at få positiv effekt på elektronisk kommunikation, men da der er mange forhold der påvirker kommunikationen, kan den ikke forventes at være målbar. Den konkrete problemløsning foregår i samarbejdsflader mellem systemhuse, datakonsulenter og brugerne. I forbindelse med evaluering vil det være relevant at spørge til samarbejdspartneres tilfredshed med rådgivning og sparring. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser I forbindelse med implementering af FMK inddrages konsulenter med medicin kompetencer, konsulenter med organisationskompetencer og konsulenterne i det tværsektorielle samarbejde. Status for første kvartal 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: - Målsætninger: - Tidsplan: - Risici (særlige udfordringer): FMK aftale endnu ikke på plads Formateret tabel Kommentar [EB1]: FMK? Væsentlige aktiviteter i første kvartal: Fortsat fokus på Deltagelse i arbejdsgrupper vedr. FMK-samarbejdet på tværs af sektorer i samarbejde med datakonsulenterne deltager i Systemspecifik undervisning i FMK. Kommentar [EB2]: Er der sket mere. Sidst var der mere kød på Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: Kommentar [EB3]: mangler udfyldelse Fortsat fokus på FMK-samarbejdet på tværs af sektorer Udvikling af tværgående it-indsats med fokus på telemedicin og FMK. Skabe fokus på IT i øvrige KAP-H indsatser Formateret: Normal, Indrykning: Venstre: 0 cm Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden Journal nr: 27-04 2015 Projektoverblik: Patientsikkerhed Formål Det overordnede formål med patientsikkerhedsindsatsen i KAP-H er at styrke patientsikkerheden i almen praksis i Region Hovedstaden ved at øge viden om og opmærksomhed på patientsikkerhed hos almen praktiserende læger og deres klinikpersonale. I indsatsen vil der bl.a. blive arbejdet med at: • • • • • Fremme udviklingen af patientsikkerhedskultur i almen praksis i Region H Implementere strategier og konkrete handleplaner for patientsikkerhedsarbejdet i Region H Gøre patientsikkerhed operationel i almen praksis Integrere arbejdet med patientsikkerhed på i andreindsatser i KAP-H Integrere budskaber vedrørende patientsikkerhed i de øvrige KAP-H indsatser Handleplan 2015-2016 Patientsikkerhedsteamet vil arbejde videre med resultaterne/viden indsamlet i patientsikkerhedskulturundersøgelsen, og i den efterfølgende workshop med Kimcentre mhp. at styrke og udvikle patientsikkerhedskulturen i almen praksis. Patientsikkerhedsteamet tilbyder fortsat praksisbesøg med udgangspunkt i UTH’er indberettet i DPSD. Patientsikkerhedsteamet vil arbejde for, at være mere synligt udadtil. Dels skal det være klart for kollegaerne i almen praksis, og øvrige samarbejdspartere, hvad patientsikkerhedskonsulenterne kan bidrage med, rådgivning om konkrete og generelle patientsikkerhedsmæssige problemstillinger, medvirke til analyser i den enkelte klinik og undervisning i klinikker, efteruddannelsesgrupper og lægelaug. I dette arbejde indgår en opdatering af de forskellige patientsikkerhedssider på Sundhed.dk. Effektmål (2016) Generelt skal projektlederne for patientsikkerhed bidrage til, at både konsulenter og øvrige praktiserende læger øger deres viden om og opmærksomheden på patientsikkerhed og utilsigtede hændelser (UTH). Desuden forventes det, at projektledere løbende afdækker og beskriver patientsikkerhedsrisikoområder i almen praksis og medvirker til udarbejdelse af forslag (og implementeringsvejledning) til forbedring af patientsikkerheden i almen praksis og det tværsektorielle samarbejde. For patientsikkerhedsarbejde vil det være umuligt at opnå målbare resultatparametre inden for projektets tidsramme. Vi vil vurdere effekten af vores indsats gennem procesparametre, idet vi vil registrere • Antallet af praksis, der ønsker konsulentbesøg med henblik på opgradering af patientsikkerheden i deres klinik. Antallet af kontakter fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og de andre sektorers risikomanagere • Deltagelse i tværfaglige projekter • Antal af praksis der vil medvirke i Kimcenterprojektet Succeskriteriet vil være øget efterspørgsel efter vores ydelser. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser - Patientsikkerhed er en del af DDKM i almen praksis, og patientsikkerhedsteamet samarbejder/koordinerer tilbud med DDKM teamet. Medicingennemgangsprojektet v. Anette Kobberø Jensen (Medicinfunktionen) It & data herunder særligt FMK Patientsikkerhed: Status for første kvartal 2015 Styringsparametre Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici OK Status OBS! FARE!! Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger - Målsætninger: Ingen bemærkninger - Tidsplan: Ingen bemærkninger - Risici (særlige udfordringer): Ingen bemærkninger Væsentlige aktiviteter i dette kvartal: Udvikling: - Forberedelse af workshop med Kimcentre der er identificeret igennem Patientsikkerhedskulturundersøgelsen. Workshoppen afholdes 7. maj på Charlottehaven, København Ø Drift: - Ansættelse af ny patientsikkerhedskonsulent, Morten Randløv-Andersen som er startet 1. april 2015 Driftsmøder med Helle Søgaard Frappart fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Udarbejdelse af månedens UTH Udsendelse af UTH rapporter til klinikker (kun klinikkens egne hændelser) Møder i de tværsektorielle patientsikkerhedsmøder og i patientsikkerhedsrådet Deltaget i møder vedr. implementering af FMK (KAP-H’s FMK gruppe) Væsentlige aktiviteter i næste kvartal: Udvikling: - Arbejde videre med resultaterne/viden indsamlet på workshop med Kimcentre Omstrukturering af patientsikkerhedsside på Sundhed.dk Deltage i forbindelse med KAP-H’s samlede understøttelse af DDKM Patientsikkerhedsrunder – udvikle koncept sammen med EKP Møde med parakliniske afdelinger om utilsigtede hændelser ved prøvetagning, mærkning og forsendelser (vi tænker sammen med SPK-er) Drift: - Driftsmøder med Helle Søgaard Frappart fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Udarbejdelse af månedens UTH Udsendelse af UTH rapporter til klinikker (kun klinikkens egne hændelser) Møder i de tværsektorielle patientsikkerhedsmøder og i patientsikkerhedsrådet Deltaget i møder vedr. implementering af FMK (KAP-H’s FMK gruppe) Deltage i tværregionalt netværk for riskmanagere (4/år) Projektoverblik: Årskursus i Ledelse og praksismanagement Formål: Styrke ledelsen af lægeklinikker i regionen. Styrke lægernes evne til at gennemføre udviklingsprojekter i egen klinik. Øge opmærksomheden på teoretisk og praktisk ledelse. Udvikle administrativ ledelsesstøtte(praksis management). Effektmål: Der er gennemført et årligt årskursus i ledelse og udvikling. Der er lavet et årligt opfølgningskursus for tidligere deltagere i årskurset. Der er udviklet nye kurser indenfor temaet ledelse og udvikling. Praksismanagerbegrebet er afprøvet. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser: Behovsafklarende indsats i samarbejde med de øvrige indsatser. Samarbejde med DDKM-teamet om ledelse af akkrediteringsprocessen Kvartalsvis status fra projektledere til styregruppen for KAP-H Projektets titel: Årskursus i ledelse og praksismanagement Projektfase: Status vedrører 1. kvartal 2015. Status Styringsparametre OK OBS! FARE!! Projektøkonomi Målsætninger/succeskriterier Tidsplan Risici Konkret projektoverblik: - Projektøkonomi: Ingen bemærkninger. Målsætninger: Ingen bemærkninger. Tidsplan: Ingen bemærkninger. Risici: Praksismanager-projektudviklingen har resulteret i et stort projekt til støtte for læger i sårbare områder. Projektet blev bedømt til KEU møde 20/2, hvor PLO udbad sig et møde med projektlederen, før endelig stillingtagen til projektet. Dette møde har været afholdt, og PLO har meldt tilbage, at man ikke støtter udviklingen af praksismanagers som støtte til sårbare områder. Væsentlige aktiviteter i 1. kvartal: - Udvikling af praksismanagerprojektet – ansøgning KEU Opstart på Årskursus i Ledelse 2015 (d. 26. marts) Udvikling af nye Ledelseskurser med fokus på DDKM Planlægning og annoncering af Årskursus i Ledelse 2016 Planlagte aktiviteter i 2. kvartal 2015: - Fortsat moduler på Årskursus i Ledelse og løbende evaluering Udvikle samarbejde med DGE; DDKM-teamet og PUK-organisationsteamet Bilag C KAP-H Regnskab 2015 Administration - løn Administration - drift Regnskab jan-mar 2015 Regionale 544.740 12.312 KEU 488.739 5.685 DGE 162.692 1.686 DDKM 17.686 34 1.618.047 156.632 462.610 4.840 220.695 2.576 210.329 33.010 Ekstern 606 Total 1.213.857 20.323 Indsatser Konsulenthonorarer Indsatser i øvrigt 2.511.680 197.058 Interne aktiviteter Konsulentkompetenceudvikling Konsulentnetværk 237 38.489 237 38.489 144 36.326 94.618 2.501.546 144 36.326 116.054 4.134.168 Eksterne aktiviteter It-understøttelse Markedsføring Konferencer og uddannelse I alt 961.874 17.386 405.034 4.050 265.108 606 Budgetramme 2015 Bevilling 2015 Overført fra 2014 Budgetkorrektion adm. bidrag Budgetramme 2015 i alt Regionale KEU DGE DDKM 15.174.000 5.400.000 2.403.383 1.572.802 5.542.836 1.510.712 1.162.255 166.995 -76.000 -123.500 -38.000 20.640.836 6.787.212 3.527.638 1.739.797 Ekstern Total 24.550.185 55.231 8.382.798 -237.500 55.231 32.695.483 Bilag D: Projektplan for KAP-H’s understøttelse af DDKM Formål Akkreditering er klinikkernes eget ansvar, men KAP-H vil løbende yde bistand til implementeringen af DDKM i almen praksis. KAP-H har etableret et DDKM-team, som har fået til opgave at koordinere indsatsen for at understøtte klinikkernes proces for at opnå akkreditering. Derudover har DDKM-teamet til opgave, at opkvalificere KAP-H-konsulenter fra andre temaer til at understøtte akkreditering ved at sikre, at de får indsigt i standarderne og akkrediteringsprocessen i almen praksis. Handleplan 2015-2016 DDKM-teamet i KAP-H vil løbende facilitere implementering af DDKM i de enkelte praksis og yde faglig sparring, forestå undervisning og formidle best practice ved regionale fyraftensmøder, oplæg i PLO-kommuner, DGE-grupper og til workshops og kurser for læger og klinikpersonale. I første omgang fokuseres på tilbud til klinikker i de kommuner, der skal akkrediteres i 2016. For at kunne hjælpe klinikkerne i Region Hovedstaden bedst muligt, så kræver indsatsen, at der ”trækkes på” alle de gode ressourcer i KAP-H. Derfor kommer vi til at arbejde sammen og på tværs af KAP-H for at kunne levere kvalificeret undervisning og hjælp til klinikkerne. I DDKM-teamet har vi fokuseret vores indsats i 3 trin, som i et kontinuum vil blive tilbudt klinikkerne: Kontakt til de udtrukne klinikker via møder i PLO-kommune med henblik på: • Basal information om akkreditering • Møde og undervisning af de praktiserende læger i PLO-kommune primo 2015 • Udlevering af skriftligt materiale, som hjælp til processen Fyraftensmøder, hvor alle kan tilmelde sig uafhængigt af tidspunkt for akkreditering med henblik på generel information og vejledning. Konkrete indsatser og uddannelsestilbud: • Workshop: ”Kom godt i gang med akkreditering: arbejd med én standard og få fem med hjem” • Workshop: ”Få akkreditering til at give mening - om ledelse af akkrediteringsprocessen” • Akut beredskab og hjertestop: Kursus for læger og praksispersonale • Medicin: Undervisningstilbud ved individuelle klinikbesøg ved medicinkonsulenter • Klinikbesøg til særligt udfordrede klinikker • Workshop: ”Kom godt i gang med akkreditering 2: arbejd med én ny standard og få fem nye med hjem” Formidling af DDKM nyheder og tilbud via sundhed.dk og Praksisnyt. •Udarbejde diverse undervisningsmaterialer samt eksempler på retningslinjer og procedurer til de 16 standarder. Effektmål (2016) Minimum 80 % af de klinikker som skal akkrediteres i 2016 har benyttet et eller flere tilbud om understøttelse af implementering af DDKM fra KAP-H Minimum 80 % af de klinikker, som har deltaget i KAP-H´s tilbud om understøttelse af implementering af DDKM tilkendegiver, at det har hjulpet dem i akkrediteringsprocessen. Sammenhæng med øvrige KAP-H-indsatser DDKM-teamet varetager opkvalificering af KAP-H-konsulenter fra andre temaer til at understøtte akkreditering ved at sikre, at de får indsigt i standarderne og akkrediteringsprocessen i almen praksis. Konsulenter fra PUK-teamet er med til at udvikle og afholde workshoppen: ”Kom godt i gang med akkreditering”. PUK-teamet er ligeledes med til at udarbejde eksempler på retningslinjer for de 16 standarder. Konsulenter fra Medicinteamet tilbyder klinikbesøg med fokus på de klinikker, der skal akkrediteres i 2016 og understøttelse af de standarder, der relateres til medicinindsatsen. Tentativ plan for KAP-H’s understøttelse af DDKM – 2015 April • • • • • • • • • • • Maj • • • • • • • • Juni • • • • • • Juli • • • • Info om DDKM-tilbud på sundhed.dk og i Praksisnyt 13/4 - Oplæg om DDKM i lægelaug i Halsnæs 16/4 – Workshop Nord. Akkreditering – kom godt i gang 27/4 – Workshop Midt. Akkreditering – kom godt i gang Fortsat udvikling af indsatser – herunder kurser, nyhedsbreve etc. Evaluering af møder med PLO-Kommuner Fortsat opkvalificering af konsulenter fra PUK-teamet Udarbejdelse af retningslinjer og godkendelse af disse hos IKAS Evaluering af Kom godt i gang – workshops med PUK-teamet Handleplan for DDKM-indsats til styregruppen Planlægning af Akutberedskabskurser med SIM Nord, Hillerød 4/5 – oplæg om DDKM i lægelaug i Helsingør (sidste PLO-K-møde) Udarbejdelse af retningslinjer og godkendelse af disse hos IKAS 18/5 – Workshop Syd. Akkreditering – kom godt i gang 28/5 – Workshop Byen. Akkreditering – kom godt i gang 27/5 - Akut beredskab og hjertestop kursus – BLS og standard 2.4 Hvordan leder du akkrediteringsprocessen – ledelse og standard 4.2 Planlægning af fortsat indsats Etablering af netværk mellem praksis der skal akkrediteres 1/6 - Workshop: Få akkrediteringsprocessen til at give mening – input til ledelse i din klinik – standard 4.2 i Nord 9/6 - Workshop: Få akkrediteringsprocessen til at give mening – input til ledelse i din klinik – standard 4.2 i Byen 8/6 - Akut beredskab og hjertestop kursus – BLS og standard 2.4 Evaluering af akutberedskabskurser og workshop om ledelse af akkreditering Udvikling af Kom-godt-i-gang 2. Datoer sættes på Sundhed.dk Plan for efterårets aktiviteter Udfærdigelse af Nyhedsbrev om understøttelse af akkreditering til udsendelse medio august Opfølgnings mail udfærdiges til de kommuner der har været på møder i lægelaugene Mail udfærdiges til de kommuner der skal akkrediteres i 2017 Ferie August • • • • September • • • • • Oktober • • • • Diverse mails samt nyhedsbrev der blev udviklet i juli udsendes Tilbud til Akut beredskab i egen klinik udvikles og iværksættes såfremt at der gives tilladelse til indkøb af Anne genoplivningsdukker Indkaldelse udsendes til alle PLO-K formænd for de kommuner der skal akkrediteres i 2017 Forberedelse af Kom-godt-i-gang 2 i samarbejde med PUK teamet Tilbud om individuelle besøg til de klinikker som ikke er kommet i gang med akkrediteringsprocessen udvikles og udbydes Akut beredskab og hjertestop udbydes fortsat i SIM Nord såfremt der er interesse for dette Materiale til PLO-K møder revideres efter det nuværende behov Invitation til Fyraftensmøde udsendes Kom-godt-i-gang 2 workshop afholdes Opsamlingskursus for de klinikker der ikke opnår en akkreditering udvikles og planlægges Individuelle besøg til de klinikker som ikke er kommet i gang med akkrediteringsprocessen Planlægning af aktiviteter i 2016 Kom-godt-i-gang 2 workshop afholdes November • • • Møderække i PLO-K for de kommuner der skal akkrediteres i 2017 afholdes Fyraftensmøde for de klinikker der skal akkrediteres i 2017 afholdes Individuelle besøg til de klinikker som ikke er kommet i gang med akkrediteringsprocessen December • • Møderække i PLO-K for de kommuner der skal akkrediteres i 2017 afholdes Individuelle besøg til de klinikker som ikke er kommet i gang med akkrediteringsprocessen Bilag E. Fra: Til: Cc: Emne: Dato: Kristian Teglkamp [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected] [email protected]; Eva Branner; Eva Maria Overgaard Christiansen Input ønskes til nyt diabetes type II projekt ved Region Hovedstaden 3. marts 2015 13:15:47 Kære PLO-H, KAP-H samt praksis koordinatorer, Via Region Hovedstadens generelle målsætning om at skabe færre indlæggelser for patienter med Type 2 diabetes, ønsker Hvidovres endokrinologiske afdeling at starte et projekt, der skal gennemarbejdes med parter fra almen praksis fra begyndelsen af projektfasen. Med i projektet er udover Hvidovres endokrinologiske afdeling også Københavns Universitet ved Forskningsenheden for Almen Praksis samt medicinalvirksomheden MSD. Det er gennem Region Hovedstaden samarbejdsaftale mellem Københavns Universitet og MSD, at man ser dette som et spændene muligt projekt indenfor kategorien ”Folkesundhed”. Det skal pointeres, at der i henhold til samarbejdsaftalen ikke på nogen måde er tilknyttet nogle former for krav om specifikt brug af pågældende virksomheds produkter. Indledende ønske er, at man i projektet afgrænser sig geografisk, svarende til Hvidovres Hospitals optageområde. Hvis projektet udvikler sig positivt, vil det naturligvis kunne danne basis for senere mulig implementering i hele regionen. Status for projektet Yderligere rammer for projektet er endnu ikke fastsat, og der bedes derfor om tilladelse til at almen praksis sektoren også kan sidde med ved de indledende samtaler. For at dette projekt kan blive en succes, er det enormt vigtigt at høre samt få rådgivning fra almen praksis fra begyndelsen. Jeg ser frem til en videre dialog, hvor et bud på hvilke repræsentanter fra almensektoren, der eventuelt ville skulle deltage ved et brainstorming-møde/startmøde, for at fremme det videre forløb af projektet, kan blive meddelt. Med venlig hilsen / Kind Regards Kristian Teglkamp, MD, MSci. Pharm.Med Specialkonsulent, Én Indgang til Kliniske Forsøg Direkte: 20 59 93 72 Mail: [email protected] Center for Regional Udvikling Region Hovedstaden c/o COBIS Ole Maaløes Vej 3 2200 København N Fax: 38 66 69 49 Web: www.regionh.dk Denne e-mail indeholder fortrolig information. Hvis du ikke er den rette modtager af denne e-mail eller hvis du modtager den ved en fejltagelse, beder vi dig venligst informere afsender om fejlen ved at bruge svarfunktionen. Samtidig bedes du slette e-mailen med det samme uden at videresende eller kopiere den. Region Hovedstaden Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden, KAP-H T G I L Kortlægning af Kvalitets- og Patientsikkerhedskulturen og identifikation af Kimcentre i Region Hovedstaden FO O R T R Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 T G I L O R T R FO Kortlægning af Kvalitets- og Patientsikkerhedskulturen og identifikation af Kimcentre i Region Hovedstaden Online publikation udgivet af: Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden, KAP-H Kongens Vænge 2B 3400 Hillerød E-mail: [email protected] www.kap-h.dk Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. ISBN 978-87-998140-0-8 2 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Indholdsliste Resumé . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Patientsikkerhedskultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 Kimcentre for kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 Formål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Metode. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Design. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Projektorganisering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 T G I L Det anvendte spørgeskema . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Etik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Materiale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 O R T R Dataindsamling og gennemførelse af undersøgelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Dataanalyse og fortolkning af data. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Beregning af resultater for de 14 dimensioner kvalitets- og patientsikkerhedskultur. . . . . . . . . . 10 Beregning af scorer for de tre resultatmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 FO Resultater. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Deltagelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Styrker og svagheder ved de 14 dimensioner af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen . . . . . 14 Styrker og svagheder ved de tre resultatmål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hyppige problemer med andre aktører i sundhedsvæsenet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Motivation for at arbejde i kimcentre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Sammenfatning og anbefalinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23 Perspektivering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Arbejdet med kimcentre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Referencer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 3 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Forord Nærværende rapport belyser kvalitets- og patientsikkerhedskulturen, som den opleves af alment praktiserende læger i Region Hovedstaden. Det er den første større undersøgelse af kvalitets- og patientsikkerhedskultur i almen praksis i Danmark. Til grund for rapporten ligger en tværsnitundersøgelse gennemført i efteråret 2014 finansieret af regionale kvalitetsudviklingsmidler der er administreret af Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H). Undersøgelsen har været organisatorisk forankret ved en projektleder ansat i Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed, Region Hovedstaden. Projektlederen har været bistået af to patientsikkerhedskonsulenter og en ekstern konsulent i den praktiske gennemførelse af projektet (projektgruppen). Projektet har været underlagt en styregruppe bestående af fire medlemmer; en enhedschef og repræsentant fra styregruppen i KAP-H, en praksiskonsulent og repræsentant fra koordinatorgruppen i KAP-H, én repræsentant fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed og én repræsentant fra Enhed for Tværsektoriel Udvikling samt projektgruppemedlemmerne. Styregruppen har støttet og rådgivet projektledelsen, og ved dets medlemmer forankret projektet relevant i Region Hovedstaden, understøttet afrapportering af projektet og planlægning af spredning af projektets resultater. T G I L O R T R KAP-H er efter projektets afslutning ansvarlig for spredning og anvendelse af projektets resultater. FO Nærværende rapport er tiltænkt en bred målgruppe af praktiserende læger, kvalitets- og patientsikkerhedskonsulenter, administratorer og beslutningstagere. God læselyst! Projektgruppen Pernille Binder, sundhedsfaglig konsulent, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Torben Hellebek, praktiserende læge og patientsikkerhedskonsulent i KAP-H Ynse de Boer, praktiserende læge og patientsikkerhedskonsulent i KAP-H Solvejg Kristensen, chefkonsulent, Databasernes Fællessekretariat Styregruppen Helle Søgaard Frappart, sundhedsfaglig specialkonsulent, Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Heidi Mortensen, chefkonsulent, Enhed for Tværsektoriel Udvikling Jesper Lundh, praktiserende læge, praksiskonsulent og repræsentant fra koordinatorgruppen i KAP-H Karen Nørskov Toke, enhedschef og repræsentant fra styregruppen i KAP-H 4 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Resumé Baggrund Patientsikkerhedskultur (PSK) afspejler sundhedspersonalets adfærd, værdier, holdninger og antagelser om patienternes sikkerhed. PSK er med andre ord den sociale og normative ”lim”, der binder organisationens medlemmer sammen og stadfæster ”måden vi typisk gør tingene på hos os”. I hospitalssektoren er der fundet sammenhæng mellem positiv udvikling af patientsikkerhedskultur og reduktion af specifikke patientsikkerhedsproblemer. En af forudsætningerne for, at patienterne ikke unødigt udsættes for risiko eller skade, og for en god klinisk behandlingskvalitet kan være, at der etableres en kultur, hvor patienternes sikkerhed er i fokus. Måling og udvikling af patientsikkerhedskultur inkluderes derfor oftere og oftere i kliniske forbedringsaktiviteter. Formål Undersøgelsens formål var dels at beskrive kvalitets- og patientsikkerhedskulturen, som den opfattes blandt praktiserende læger i Region Hovedstaden, dels at identificere potentielle innovationsgrupper i form af repræsentanter fra almen praksis, hvori der er potentiale for at skabe kimcentre, der kan bidrage til udviklingen af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen. Resultater I alt 502 læger (49%) svarede på spørgeskemaet, og heraf blev 439 besvarelser fuldt afsluttet. Kvindelige læger udgjorde 54% af respondenterne, og 57% var mellem 36 og 55 år. I alt 101 læger angav, at de ønskede at engagere sig som kimcentre. De positive reaktioner på dimensionerne af kvalitets- og patientsikkerhedskultur varierede mellem 47% og 95% med Personale berørt af utilsigtede hændelser som den højeste procentdel (95%) og Tids- og arbejdspres den laveste (47%). Konklusion Der er ikke tidligere gennemført så omfangsrige undersøgelser af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen i almen praksis i Danmark. De foreliggende resultater bidrager med et øjebliksbillede og afspejler, hvordan de deltagende læger (43% af de praktiserende læger i Region Hovedstaden) opfatter kulturen. Resultaterne er sammenlignelige med internationale resultater. De opfølgende aktiviteter vedrørende styrker og svagheder vil tage udgangspunkt i de identificerede kimcentre. T G I L O R T R FO Metode Derudover er der indsamlet demografiske oplysninger om lægerne og de praksis, de arbejder i. Lægerne har ligeså angivet deres villighed til at deltage i innovationsarbejde med kvalitet og patientsikkerhed i form af kimcentre. Disse resultater er opgjort i hele tal og i andele. Der er gennemført en tværsnitsundersøgelse over fire uger i efteråret 2014. Informationer om kulturen er indsamlet ved hjælp af en dansk version af spørgeskemaet Medical Office Survey on Patient Safety Culture. Undersøgelsen blev distribueret elektronisk via mail til 1025 læger, der arbejder i almen praksis. Der blev udsendt ugentlige påmindelser til læger, der ikke havde svaret. Materiale Den danske version af Medical Office Survey on Patient Safety Culture indeholder 60 spørgsmål, der måler på 14 dimensioner af kvalitets- og patientsikkerhedskultur. Der indgår tre resultatmål, hvor respondenterne vurderer deres praksis indenfor fem områder af kvalitet, giver en samlet vurdering af patientsikkerheden samt angiver antal rapporterede utilsigtede hændelser. Hovedparten af kulturbesvarelserne angives på 5 punkts Likert-skalaer, og disse resultater udtrykkes som den procentuelle andel af positive besvarelser. 5 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Introduktion Patientsikkerhed betegner sikkerhedstilstanden for patienter i kontakten med sundhedsvæsenet. Patientsikkerhed er én dimension af kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser. Patientsikkerhedsniveauet afspejles i, hvor ofte patienterne udsættes for risiko eller skade på grund af utilsigtede hændelser (UTH). Det antages, at svagheder i systemet kan være årsag til UTH, hvis de ikke forinden afværges af barrierer. Sådanne kan eksempelvis være teknologi, tjeklister, evidensbaserede arbejdsprocedurer eller uddannelse (1). Det anslås, at 1-2% af konsultationerne i primærsektoren er forbundet med UTH (2). Almen praksis er patientsikkerhedsmæssigt en vigtig del af den danske primærsektor. Her gennemføres årligt mere end 20 mio. konsultationer i dagtimerne (3). Almen praksis rummer både kroniske og akutte patienter og er ofte patienternes første kontakt med sundhedssektoren. Almen praksis har mange kontaktflader med andre instanser i sundhedssektoren, hvilket bl.a. kræver god koordination, kommunikation og godt samarbejde som basis for at kunne levere sikre ydelser af høj kvalitet til patienter i almen praksis. Word Health Organisation har vurderet PSK til at være det tredje højest prioriterede forskningsområde for udviklede lande (18). Kortlægning af PSK kan anses som et basalt trin i en kulturudvikling med det mål at skabe høj sikkerhed i ydelserne til patienter, pårørende og samarbejdspartnere i almen praksis. Der er ikke gennemført undersøgelser af PSK i almen praksis efter implementeringen af rapporteringspligten af UTH i september 2010. Patientsikkerhedskultur PSK er en flerdimensionel organisatorisk faktor bestående af områder som fx rapportering af UTH, læring, ledelsesopbakning, kommunikation, samarbejde og stress-håndtering. I litteraturen anvendes flere definitioner for PSK, og fælles for disse er, at PSK udgøres af sundhedspersonalets adfærd, værdier, holdninger og antagelser om patienternes sikkerhed. PSK er med andre ord den sociale og normative »lim«, der binder organisationens medlemmer sammen og stadfæster ”måden vi typisk gør tingene på hos os” (19). T G I L O R T R I 1990’erne blev der foretaget undersøgelser af forekomsten af UTH blandt indlagte somatiske patienter i USA og Australien. Prævalensen af UTH blev estimeret til fire henholdsvis 17%. I 1999 udkom ”To Err Is Human: Building a Safer Health System”, hvori det blev anslået, at godt 100.000 amerikanere døde årligt pga. forebyggelige skader opstået i forbindelse med behandling. Rapporten skabte stor opmærksomhed, og året efter påpegede to pionerer indenfor patientsikkerhed: “The necessary changes are as much cultural as technical” (4–6). FO I forlængelse heraf blev patientsikkerhed et sundhedspolitisk tema i Danmark. En dansk prævalensundersøgelse fra 2001 viste, at 9% af somatiske patienter havde været udsat for UTH, da de blevet udskrevet fra hospitalet. På denne baggrund blev den første danske lov om patientsikkerhed vedtaget i 2004. Med loven sikres i dag, at der sker en systematisk læring af UTH i det danske sundhedsvæsen, altså også i almen praksis. Praktiserende lægers holdninger til rapportering af UTH er afdækket prospektivt i forbindelse med indførelsen af den lovmæssige rapporteringspligt i primærsektoren (7–9). Lovens ultimative mål er: Mindre skade på patienterne forårsaget af UTH. En forudsætning for at patienterne ikke unødigt udsættes for risiko eller skade og for en god klinisk behandlingskvalitet er, at der etableres en moden patientsikkerhedskultur (PSK) (10–17). Faktaboks 1 Anvendt definition af patientsikkerhedskultur Patientsikkerhedskultur defineres som; ”et integreret mønster af individuel og organisatorisk adfærd, der er baseret på fælles holdninger og værdier, som kontinuerligt søger at minimere patientskade, der måtte opstå ved levering af sundhedsvæsnets ydelser” (15). PSK er generelt bedst beskrevet indenfor hospitalssektoren, hvor arbejdet for at styrke patientsikkerheden begyndte (20). Her har man fundet en sammenhæng mellem positiv udvikling af PSK og reduktion af specifikke patientsikkerhedsproblemer som fx respiratorrelateret pneumoni, sepsis, patientfald, medicinringsfejl og dødelighed (21–23). Den mest anvendte metode til at kortlægge forskellige dimensioner af PSK i almen praksis er det amerikanske spørgeskema, Medical Office Survey on Patient Safety Culture (MOSOPS). Det er udarbejdet af Agency 6 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 for Healthcare Research and Quality (AHRQ) til kortlægning af kultur relateret til kvalitet og patientsikkerhed i almen praksis (24). AHRQ er en af tolv statsligt støttede instanser i det amerikanske Department of Health and Human Services. Anvendelsen af spørgeskemaet kan bidrage til beskrivelse af styrker og svagheder ved kulturen. På baggrund heraf kan der skabes dialog, læring, og der kan sættes målrettet ind med forbedringsaktiviteter. Ved gentagende målinger kan udviklingen i kulturen følges over tid (20,25,26). AHRQ udgiver hvert andet år en rapport med PSK resultater baseret på informationer fra deres database. Rapporten udgivet i 2014 indeholder oplysninger fra 27.103 sundhedsprofessionelle ansat i 935 almen praksis og speciallægepraksis i USA. Data er indsamlet mellem november 2011 og november 2013. Andelen af positive svar er lavest for dimensionen Tids- og arbejdspres (50%), mens den er højest for de to dimensioner Samarbejde og Opfølgning på patientbehandling (86%). Andelen af positive svar for den overordnede vurdering af patientsikkerheden er på 68%. En systematisk litteratursøgning viser, at der internationalt er publiceret relativt få studier af PSK i almen praksis (27–45). Studierne omhandler mest udvikling og afprøvning af spørgeskemaer til kortlægning af PSK i almen praksis (30–34,43,44). Dybdegående undersøgelser af PSK i almen praksis er gennemført i Norge, Tyskland, Holland, Storbritannien, USA, Tyrkiet og Iran (27–29,35–42,45). Studierne er af meget varierende kvalitet. Der er forskel på opgaveprofilen i almen praksis; hvordan almen praksis er organiseret og integreret i sundhedsvæsnet; der er tillige brugt forskellige spørgeskemaer, der ikke nødvendigvis er sammenlignelige; inklusionskriterierne er forskellige og sidst men ikke mindst, er der opnået svarprocenter helt ned til 36% (27–29,35–42,45). Dette bør der tages højde for, når resultaterne vurderes og sammenlignes. ofte stærkt korreleret og to europæiske studier beskriver erfaring som en betydende faktor for opfattelsen af PSK. De Wet et al. finder, at der er sammenhæng mellem øget erfaring indenfor praksissektoren og øget positiv opfattelse af sikkerhedsklimaet, mens øget erfaring indenfor samme praksis medfører en øget negativ opfattelse (p=0,035) (28). Bodur & Filiz finder ligeledes, at mere end 10 års erfaring fra samme sted medfører signifikant lavere PSK score (p<0,05) (27). Kimcentre for kvalitets-og patient sikkerhedsarbejdet Flere studier af PSK på hospitaler og i praksissektoren viser, at ledelsens opfattelser af PSK er mere positiv end frontlinepersonalets (25,27). Med henblik på at facilitere gensidig dialog, læring og effektiv og målrettet udvikling af ydelserne i almen praksis er udgangspunktet således at sætte ledelsens holdninger, normer og værdier relateret til patientsikkerhed og kvalitet i fokus som basis for fremadrettede forbedringsinitiativer (19). Dette gøres med afsæt i Everett Rogers diffusionsteori. Diffusion defineres som; ”den proces, hvormed en innovation bliver kommunikeret igennem bestemte kanaler, over tid, iblandt medlemmer af et socialt system (et netværk)”. Rogers betragter en innovation som et objekt, en trend eller en idé, der opfattes som ny af en målgruppe. Teorien beskriver, hvordan nye innovationer optages blandt individer og organisationer, og hvordan og hvorfor en innovation bliver succesfuld. Rogers inddeler individer i fem segmenter, som adskiller sig ved, hvor hurtige de er til at adoptere en innovation. De fem segmenter er Nyskaberne, De tidlige tilsluttere, Det tidlige flertal, Det sene flertal, og Smølerne (46). T G I L O R T R FO I litteraturen belyses relationen mellem vurderingen af PSK og en række faktorer, herunder køns- og aldersforskelle. Dokumentationen er i imidlertid sparsom (27,28,37,39,45). De Wet et al. finder, at der ikke er signifikante kønsforskelle i opfattelsen af sikkerhedsklimaet i hollandsk praksis (28). Hoffmann et al. Beskriver, at signifikant flere mandlige end kvindelige tyske læger angiver, at de har begået en fejl (93% mænd vs. 86% kvinder, p=0,005) (37). I Norge fandt Bondevik et al., at mandlige læger scorede signifikant højere end kvindelige læger på fire af fem PSK dimensioner (45). Kun et studie fra Amerika beskriver, at alder er afgørende for opfattelsen af PSK, hvor ansatte under 31 år scorer signifikant lavere i den overordnede vurdering af patientsikkerheden(p<0,001) (39). Alder og erfaring er I forbindelse med denne undersøgelse anvendes begrebet nyskabere synonymt med kimcentrene. Faktaboks 2 Anvendt definition af kimcentre Et kimcenter er defineret ved; en almen praktiserende læge, der ser sig selv som en nyskaber og ønsker at deltage i netværksaktiviteter med det mål at skabe dialog, lære af hinanden, afprøve nye metoder, og sprede viden om effektive metoder til forbedring af kvalitet og patientsikkerhed i almen praksis 7 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Formål Undersøgelsens formål var: 1 at kortlægge kvalitets- og patientsikkerhedskulturen i almen praksis i Region Hovedstaden for herefter at anvende kortlægningen som redskab til at identificere styrker og svagheder ved kulturen 2 at identificere potentielle innovationsgrupper i form af repræsentanter fra almen praksis, hvori der er potentiale for at skabe kimcentre, der kan bidrage til udviklingen af patientsikkerhedskulturen. Nørskov Toke, en praksiskonsulent og repræsentant fra koordinatorgruppen i KAP-H Jesper Lundh, repræsentant fra Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed Helle Søgaard Frappart samt repræsentant fra Enhed for Tværsektoriel Udvikling Heidi Mortensen. Projektgruppemedlemmerne har deltaget ved styregruppemøderne. Styregruppen har arbejdet jf. et kommissorium. Medlemmerne har støttet og rådgivet projektledelsen, forankret projektet relevant i Region Hovedstadens faglige og politiske organisation, understøttet afrapportering af projektet samt planlægning af opfølgende initiativer med udgangspunkt i projektets resultater. Ved undersøgelsen dannes tillige en baseline, som gør det muligt at vurdere effekten af initiativer iværksat som følge af undersøgelsens resultater, givet at undersøgelsen gentages senere. Statistiker Karl Bang Christensen, Biostatistisk afdeling, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet har verificeret beregning af resultaterne ved stikprøvekontrol. Der har været udarbejdet samarbejdsaftaler med eksterne samarbejdspartnere. Metode Design Data om kvalitets- og patientsikkerhedskulturen er indsamlet vha. MOSOPS-DK (24). MOSOPS er designet til læge- og speciallægepraksis med mindst tre typer ansatte; fx praktiserede læger, sygeplejerske og andre sundhedsprofessionelle, der kan diagnosticere, pleje eller behandle patienter. Spørgeskemaet administreres normalt til samtlige ansatte, og resultaterne afrapporteres på praksisniveau. I små praksis kan spørgeskemaet anvendes som et struktureret redskab til at skabe åben dialog eller diskussion om patientsikkerhed og kvalitet. O R T R Der er gennemført en tværsnitundersøgelse af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen i almen praksis i Region Hovedstaden. Projektorganisering T G I L Det anvendte spørgeskema FO Projektets ejerskab har været forankret i KAP-H. Projektet er finansieret af regionale kvalitetsudviklingsmidler administreret af KAP-H og dataejerskabet er ligeledes placeret i KAP-H. Undersøgelsen har været organisatorisk forankret i Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed, Region Hovedstaden, hvorfra projektledelsen er udgået. Der har været udfærdiget en samarbejdsaftale mellem KAP-H og Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed, Region Hovedstaden. Projektlederen Pernille Binder (PB) har været bistået af to praktiserende læger og patientsikkerhedskonsulenter; Torben Hellebek (TH) og Ynse de Boer (YdB), og en ekstern konsulent Solvejg Kristensen (SK) (projektgruppen). PB har varetaget den primære koordinering, planlægning, gennemførelse, dataanalyse og afrapportering af undersøgelsen. SK har ydet ekstern konsulentbistand i forhold til gennemførelse af undersøgelsen, fagligt indhold, dataanalyse og i forbindelse med afrapportering. TH og YdB har haft en rådgivende funktion med henblik på gennemførelse af undersøgelsen samt at sikre samspil med Region Hovedstadens øvrige tiltag i almen praksis og senere brug af undersøgelsens resultater. Projektet har været underlagt en styregruppe bestående af enhedschef i Enhed for Tværsektoriel Udvikling og repræsentant fra styregruppen i KAP-H Karen MOSOPS-DK er oversat til dansk og tilbageoversat til amerikansk ved to uafhængige lingvister. Herefter er den danske version tilpasset dansk klinisk praksis og pilottestet i flere omgange. Der er tilføjet to ekstra dimensioner i MOSOPS-DK parallelt med den svenske version af MOSOPS med henblik på at kunne understøtte nordisk samarbejde. Som følge af pilottestene er der foretaget yderligere tilpasning. MOSOPS-DK er endnu ikke valideret i en dansk kontekst. Spørgeskemaet er det eneste, der er udviklet til brug i almen praksis, som findes i en dansk version. MOSOPS-DK består af 67 spørgsmål, der tilsammen udgør 14 dimensioner og 3 resultatmål, se faktaboks 3. Dimensionerne 1 og 2 besvares ud fra en 6-punkts Likert-skala, mens dimensionerne 3-14 besvares ud fra 5-punkts Likert-skalaer. På 6-punkts Likert-skalaen, hvor alle spørgsmål er negativt formuleret, er svarkategorierne; 1) hver dag, 2) hver uge, 3) hver måned, 4) adskillige gange de sidste 12 måneder, 5) et par gange de sidste 12 måneder og 6) ikke de sidste 12 måneder. På 5-punkts Likert-skalaerne er spørgsmålene generelt positivt formuleret og svarkategorierne enten; 1) helt uenig, 2) delvis uenig, 3) neutral, 4) delvis enig og 5) 8 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 helt enig, eller 1) aldrig, 2) sjældent 3) af og til, 4) ofte og 5) altid. På de tre resultatmål er svarkategorierne for Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet og Overordnet vurdering af patientsikkerheden; 1) helt uacceptabel, 2) dårlig, 3) tilfredsstillende, 4) meget god og 5) enestående. For resultatmålet Antal rapporterede UTH angives svaret i seks kategorier; 1) ingen hændelser, 2) 1-2 hændelser, 3) 3-5 hændelser, 4) 6-10 hændelser, 5) 11-20 hændelser og 6) 21 eller flere hændelser. Det er desuden muligt at svare Ikke relevant eller ved ikke på samtlige 60 spørgsmål. Faktaboks 3 Dimensioner og resultatmål på MOSOPS-DK Dimensioner for kvalitets- og patientsikkerhedskultur 1 Udfordringer med patientsikkerhed og kvalitet (9 spørgsmål) 2 Udveksling af oplysninger med andre aktører i sundhedsvæsenet (6 spørgsmål) 3 Samarbejde (4 spørgsmål) 4 Tids- og arbejdspres (4 spørgsmål) 5 Oplæring (3 spørgsmål) 6 Arbejdsprocesser (4 spørgsmål) 7 Åben kommunikation (4 spørgsmål) 8 Opfølgning på patientbehandling (4 spørgsmål) 9 Kommunikation om UTH (4 spørgsmål) 10 Rapportering af utilsigtede hændelser (4 spørgsmål) 11 Organisatorisk læring (3 spørgsmål) 12 Utilsigtede hændelser og effektivitet (4 spørgsmål) 13 Patienter og pårørende berørt af UTH (5 spørgsmål) 14 Personale berørt af UTH (2 spørgsmål) Etik Undersøgelsen af PSK i almen praksis behandler ikke personfølsomme oplysninger jf. Persondataloven § 7, stk. 1 og § 48 + 50 (47). Respondenterne er sikret fuld anonymitet ved enhver offentliggørelse af resultater. Deltagere, der har ønsket at deltage i arbejdet med kimcentre, har tilkendegivet dette ved at angive deres kontaktoplysninger og vil blive kontaktet i forbindelse med det opfølgende udviklingsarbejde. Materiale I alt 1025 læger blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. De var registreret hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) som praktiserende læger i Region Hovedstaden. Der er i denne undersøgelse af kulturen i almen praksis i Region Hovedstaden kun inkluderet lægefagligt personale. T G I L O R T R FO Resultatmål 1 Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet (5 spørgsmål) 2 Overordnet vurdering af patientsikkerheden (1 spørgsmål) 3 Antal rapporterede UTH (1 spørgsmål) Respondenterne har tillige mulighed for at angive hyppige problemer med andre aktører i sundhedsvæsenet ved at svare med tekst. Til sidst indsamles demografiske oplysninger om deltagernes køn, alder, anciennitet m.m. samt oplysninger om den praksis, som de arbejder i. Det tager 10-15 minutter at udfylde skemaet. Dataindsamling og gennemførelse af undersøgelsen Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har formidlet oplysninger om praktiserende lægers e-mail adresser til brug i forbindelse med undersøgelsen. Den enkelte praktiserende læge modtog en invitation til at deltage i undersøgelsen pr. e-mail. Invitationen indeholdt et unikt link til et webbaseret spørgeskema, hvilket betød, at den praktiserende læge kun kunne besvare spørgeskemaet én gang. Undersøgelsen løb over fire uger fra den 22. oktober- 19. november 2014, og der blev udsendt en ugentlig påmindelsesmail til de praktiserende læger, der ikke havde besvaret eller afsluttet besvarelsen af spørgeskemaet. Hvis den praktiserende læge i slutningen af spørgeskemaet opgav sit ydernummer, er vedkommende blevet honoreret med 200 kr. for tidsforbruget på undersøgelsen. 9 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Dataanalyse og fortolkning af data Data er opbevaret, behandlet og analyseret i Microsoft Excel version 2010 og IBM SPSS Statistics version 21 og 22. De demografiske oplysninger er opgjort og belyst grafisk i forhold til andele. Resultatopgørelse er sket jf. AHRQs guidelines (24). Beregning af resultater for de 14 dimensioner kvalitets- og patientsikkerhedskultur Resultater for de 14 dimensioner (60 spørgsmål) af kvalitets- og patientsikkerhedskultur opgøres og hver dimension afrapporteres for sig. De opgøres i form af antal positive besvarelser i forhold til samtlige svar for dimensionen. Et positivt svar er fastlagt som fx 4) adskillige gange de sidste 12 måneder, 5) et par gange de sidste 12 måneder og 6) ikke de sidste 12 måneder for 6-punkts Likert-skalaen, idet der fx spørges: om der blev brugt en forkert journal til en patient. Et negativt svar er 1) hver dag, 2) hver uge eller 3) hver måned. For 5-punkts Likert-skalaen er 5) helt enig og 4) delvis enig et positivt svar, idet spørgsmålene generelt er positiv formuleret, mens 1) helt uenig og 2) delvis uenig og er negative svar. Svaret 3) neutral samt 3) af og til på 5-punkts Likert-skalaen behandles for sig. forhold til antal samtlige afgivne svar (Ikke relevant eller ved ikke, og manglende svar er ekskluderet). Det betyder fx, at antallet af svar afgivet som 4) adskillige gange de sidste 12 måneder, 5) et par gange de sidste 12 måneder og 6) ikke de sidste 12 måneder for 6-punkts Likertskalaen opgøres, og den procentvise andel positive svar af de mulige angives. Tilsvarende beregnes den procentvise andel af negative svar efter opgørelse af antal svar afgivet som fx 1) Hver dag, 2) Hver uge og 3) Hver måned for 6-punkts Likert-skalaen. For 5-punkts Likert-skalaer opgøres 3) neutral eller 3) af og til særskilt. Kategorien Ikke relevant eller ved ikke samt manglende svar udelades helt af analysen. Andelen af svar i hver af de tre kategorier opgøres i procent (10). Ved negativt formulerede spørgsmål er skalaen vendt. Med henblik på at vurdere resultaterne for de 14 dimensioner er der fastlagt tærskelværdier for styrker og svagheder. Herved kan man fx vurdere, om kulturen er moden eller umoden, når 57% af besvarelserne er positive. AHRQ foreslår, at de enkelte dimensioner af sikkerhedskulturen defineres som en styrke, hvis der er 75% eller flere positive svar. Tærskelværdien for, hvornår der er behov for forbedringsinitiativer inden for en dimension, foreslås af AHRQ til 50% eller færre positive svar. Se eksempel i faktaboks 4 nedenfor. T G I L O R T R FO For hver af de 14 dimensioner af kvalitets og patientsikkerhedskulturen beregnes antallet af positive svar i Farvekodningen fra faktaboks 4 er valgt i den efterfølgende fremstilling af resultater. Tærskelværdierne er arbitrære, og placeringen af dem kan diskuteres (24). De er i nærværende undersøgelse adopteret fra AHRQ. Faktaboks 4 Eksempel på styrker og svagheder ift. kvalitets- og patientsikkerhedskulturen. 100 75 50 25 0 Søjler i lys grøn afspejler styrker, hvor andelen af positive svar er ≥ 75% Søjler i rød afspejler svagheder, hvor andelen af positive svar er ≤ 50% Søjler i gul afspejler områder, hvor andelen af positive svar er > 50% og < 75% 10 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Beregning af scorer for de tre resultatmål Udover de 60 spørgsmål, der indgår i de 14 kulturdimensioner, indeholder MOSOPS-DK yderligere syv enkeltstående spørgsmål, benævnt resultatmål af AHRQ. Resultatmålene vedrører Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet (5 spørgsmål), Overordnet vurdering af patientsikkerheden (1 spørgsmål), og Antal rapporterede UTH (1 spørgsmål). Resultatmålet vedr. Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet udgøres af fem spørgsmål. Jf. AHRQs guideline opgøres disse spørgsmål hver for sig, men der er i denne sammenhæng valgt at samle de fem spørgsmål til ét samlet resultatmål, der afspejler deltagernes samlede vurdering af den kliniske kvalitet, se faktaboks 5. Faktaboks 5 Overblik over indholdet i resultatmålet Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet: Helt overordnet, hvordan vurderer du den kliniske kvalitet og patientsikkerhed i din lægepraksis indenfor følgende områder? Resultater Deltagelse Der var inviteret 1025 læger, hvoraf 502 (49%) læger besvarede hele eller dele af spørgeskemaet elektronisk. Seks læger opgav, at de var pensioneret eller ikke arbejdede i almen praksis. Af de resterende 496 spørgeskemaer var 439 fuldt besvaret, og kun disse spørgeskemasvar indgår i de videre analyser herunder. De følgende resultater afspejler derfor udelukkende, hvordan de deltagende læger (43% af de praktiserende læger i Region Hovedstaden) opfatter kulturen. Der er indhentet demografiske oplysninger fra de deltagende praktiserende læger på personniveau ift. køn, alder, anciennitet og ugentlig arbejdstid samt om den praksis, som de arbejder i ift. optageområde, type lægepraksis og antal medarbejdere i praksis. Beskrivelse af de demografiske oplysninger er vist i tabel 1 og 2, samt i figur 1-7. T G I L Fordelingen mellem kvindelige og mandlige praktiserende læger var 54% versus 46%, og der var en lille overvægt af 36-55-årige (57%) mod 43% 56-årige og ældre. Omkring 20% af deltagerne havde 1-5-års, henholdsvis 6-10-års og 11-15 års anciennitet. Næsten halvdelen af lægerne (47%) arbejdede 41 timer eller mere om ugen, mens 39% arbejdede 33-40 timer ugentligt. O R T R aPatient-orienteret Indsatsen tager højde for den enkelte patients ønsker, behov og værdier FO bEvidensbaseret Indsatsen er baseret på videnskabelig forskning cRettidig Ventetiden og potentielt skadelige forsinkelser nedbringes dOmkostningsbevidst Omkostningseffektivitet sikres (spild, overforbrug og misbrug af ydelser undgås) eLigeværdig Patienter sikres samme kvalitet i behandlingen uanset køn, race, etniske oprindelse, sociale og økonomiske forhold, sprog osv. Deltagelsen var jævnt fordelt over de københavnske optageområder fra 18 til 27%, mens deltagelsen fra Bornholm var på 4% af alle. Den hyppigst repræsenterede type praksis var kompagniskab med 56%. Antallet af ansatte i praksis inkl. alle del- og heltidsansatte som er læger, sygeplejersker, bioanalytikere, sekretærer, men ikke fx rengøringspersonale er rapporteret i grupper. Antallet er nogenlunde ligeligt fordelt på grupperne 1-2 ansatte, 3-4 ansatte og 5-6 ansatte med mellem 21% og 24% af alle. Mellem 7-8 ansatte og 9-10 ansatte rapporteres for 16% henholdsvis 11% af deltagerne, mens 7% af alle praksis har 11 eller flere ansatte. Af de 439 læger var der tre ansatte læger, de resterende 436 læger ejede alle hele eller dele af praksis. Resultaterne for resultatmålene Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet og Overordnet vurdering af patientsikkerheden sker ved opgørelse af andelen af positive (meget god og enestående) og negative svar (helt uacceptabel og dårlig). Andelen af svar afgivet som tilfredsstillende angives som en neutralscore i procent. For det tredje resultatmålet vedr. antallet af rapporterede UTH opgøres andelen af svar i hver af de seks kategoriske svarmuligheder i procent. 11 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Tabel 1 Karakteristika ved deltagerne (N=439) Variabel Køn Kvinder Mænd Alder 36-55 år 56 år eller ældre Anciennitet i lægepraksis Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år 11-15 år 16-20 år 21 år eller længere Antal arbejdstimer om ugen 17-24 timer 25-32 timer 33-40 timer 41 timer eller mere n% 23854 201 46 250 57 189 43 13 89 79 87 59 112 3 20 18 20 13 26 10 52 173 204 2 12 39 47 T G I L O R T R Figur 1 Køn FO Figur 3 Anciennitet i lægepraksis Mindre end 1 år 1-5 år Kvinder 6-10 år Mænd 11-15 år 16-20 år 21 år eller længere Figur 2 Alder Figur 4 Antal arbejdstimer om ugen 17-24 timer 36-55 år 25-32 timer 56 år eller ældre 33-40 timer 41 timer eller mere 12 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Tabel 2 Karakteristika ved deltagerne (N=439) Variabel Optageområde Nord Midt Syd Byen Bornholm Praksistype Solopraksis Kompagniskab Samarbejdspraksis Antal medarbejdere i praksis 1 - 2 3 - 4 5 - 6 7 - 8 9 -10 11 eller flere n% 7918 11426 11125 11827 17 4 12629 24456 6916 94 104 92 68 49 32 21 24 21 16 11 7 Figur 5 Optageområder O R T R T G I L FO Figur 7 Totalt antal af medarbejdere i praksis Nord Midt Syd Byen Bornholm 1-2 3-4 5-6 7-8 9-10 11 eller flere Figur 6 Type lægepraksis Solopraksis Kompagniskab Samarbejdspraksis 13 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Styrker og svagheder ved de 14 dimensioner af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen Af Figur 8a og b fremgår den procentvise andel af positive svar for hver af de 14 dimensioner af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen – resultaterne er blot vist grafisk på to forskellige måder. Farvekodningen fra faktaboks 4 er anvendt således, at dimensioner med ≤50% positive svar er røde (svagheder), dimensioner med ≥ 75% positive svar er grønne (styrker), mens dimensioner med mellem 50% og 75% positive svar er gule. Som det fremgår af figur 8a og b, ligger hoved- parten af dimensionerne over tærskelværdien på 75 %. Tre dimensioner: Udveksling af oplysninger med andre aktører i sundhedsvæsenet, Arbejdsprocesser og Rapportering af UTH ligger mellem tærskelværdierne på 75% og 50%, mens resultatet for Tids- og arbejdspres ligger under tærskelværdien på 50 %. De bagvedliggende årsager til de identificerede styrker og svagheder kan uddybes ved kvalitative metoder i det videre arbejde i regi af kimcentrene. Herved kan man analysere og lære af styrker for så at anvende dette kendskab til at løfte svaghederne op på et højere niveau. Figur 8a Procent positive svar for hver af de 14 dimensioner af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen Udfordringer med patientsikkerhed og kvalitet Personale berørt af UTH 100% T G I L Udveksling af oplysninger med andre aktører i sundhedsvæsenet 75% Patienter og pårørende berørt af UTH Samarbejde O R T R 50% UTH og effektivitet FO Organisatorisk læring 25% 0% Rapportering af UTH Tids- og arbejdspres Oplæring Arbejdsprocesser Kommunikation om UTH Åben kommunikation Opfølgning på patientbehandling 14 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Figur 8b Procent positive svar for hver af de 14 dimensioner af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Personale berørt af UTH Samarbejde Oplæring Der er opgjort resultater for de tre resultatmål: Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet og Overordnet vurdering af patientsikkerhed og Antal rapporterede UTH. De to førstnævnte resultatmål besvares på to enslydende Likert-skalaer jf. tidligere. Under Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet er respondenterne blevet bedt om at give deres overordnede vurdering af kvaliteten indenfor fem områder. Resultatmålet udgøres derfor af gennemsnittet af de fem underspørgsmål til kvaliteten mens Overordnet vurdering af patientsikkerheden kun består af et enkelt spørgsmål. Åben kommunikation FO O R T R Styrker og svagheder ved de tre resultatmål Kommunikation om UTH UTH og effektivitet Opfølgning på patientbehandling Organisatorisk læring Patienter og pårørende berørt af UTH Udfordringer med patientsikkerhed og kvalitet Rapportering af UTH Arbejdsprocesser Udveksling af oplysninger med andre aktører i sundhedsvæsenet Tids- og arbejdspres T G I L net vurdering af den kliniske kvalitet og Overordnet vurdering af patientsikkerhed. I figur 9 er den procentvise andel af positive svar vist grafisk for de to resultatmål. Andelen af positive svar overstiger kun tærskeværdien på 75% for de deltagende lægers overordnede vurdering af patientsikkerheden (76%). Andelen af positive svar angivet for den overordnede vurdering af den kliniske kvalitet er 69%. Andelen af negative svar er bemærkelsesværdigt lille (1%). De bagvedliggende årsager til andelen af neutrale svar på 30% henholdsvis 23% kan uddybes ved kvalitative metoder fx i regi af kimcenterarbejdet. Af tabel 3 fremgår den procentvise andel af positive, negative og neutrale svar for de to resultatmål: Overord- Tabel 3 Resultater for de to resultatmål: Overordnet vurdering af henholdsvis den kliniske kvalitet og patientsikkerheden Resultatmål Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet Overordnet vurdering af patientsikkerheden % Positive svar 69% 76% % Neurale svar 30% 23% % Negative svar 1% 1% 15 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Figur 9 Procent positive svar for de to resultatmål Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet og patientsikkerheden 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet T G I L Overordnet vurdering af patientsikkerheden O R T R Den overordnede opfattelse af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen er opgjort i relation til deltagerkarakteristika (køn, alder, anciennitet og antal timer om ugen) som procent positive svar og vist i figur 10 og 11. Af figur 10 ses, at læger med en arbejdstid på 17-24 timer om ugen har afgivet flest positive svar (over 75%). Læger med en anciennitet på 1-5 år har ligeså afgivet over 75% positive svar. Alle andre subgruppe resultater for Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet er på under 75% positive svar. For Overordnet vurdering af patientsikkerheden ses det af figur 11, at flest positive svar er afgivet for læger med 6-10 års anciennitet FO efterfulgt af 1-5 års anciennitet. Tendensen er her, at den overvejende del af subgrupperne har 75% eller flere positive svar. Der kan ikke ses noget specifik mønster inden for hver subgruppe og den Overordnede opfattelse af den kliniske kvalitet eller patientsikkerheden, dvs. at fx opfattelsen af den Overordnede kliniske kvalitet og patientsikkerhed blandt mandlige og kvindelige praktiserende læger synes ensartet målt i forhold til antal positive svar. 16 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Figur 10 Procent positive svar for Overordnet vurdering af den kliniske kvalitet ift. demografiske variable 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 41 timer eller mere 33-40 timer 25-32 timer 17-24 timer 21 år eller længere 16-20 år 11-15 år Alder 6-10 år 1-5 år Mindre end 1 år 66 eller ældre 56-65 år 36-55 år Mænd Kvinder Køn T G I L Anciennitet Antal timer om ugen O R T R Figur 11 Procent positive svar for Overordnet vurdering af patientsikkerheden ift. demografiske variable FO 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 41 timer eller mere 33-40 timer 25-32 timer 17-24 timer Anciennitet 21 år eller længere 16-20 år 11-15 år 6-10 år 1-5 år Alder Mindre end 1 år 66 eller ældre 56-65 år 36-55 år Mænd Kvinder Køn Antal timer om ugen 17 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Det tredje resultatmål angår antallet af rapporterede UTH de seneste 12 måneder, se figur 12 for fordelingen af svar i de seks svarkategorier. Figur 12 Antal rapporterede utilsigtede hændelser de seneste 12 måneder 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% FO Antallet af rapporterede UTH set i forhold til køn og aldersgrupper viser; at mænd og kvinder rapporterer lige meget og jo yngre lægerne er, jo flere rapporteringer har de lavet. I forhold til anciennitet og antal arbejdstimer om ugen ses der ikke et specifikt rapporteringsmønster. Resultaterne indikerer tillige, at læger i kompagniskabs- og samarbejdspraksis hyppigere rapporterer UTH end læger i solopraksis. Disse resultater kan uddybes i det videre arbejde i regi af kimcentrene. Hyppige problemer med andre aktører i sundhedsvæsenet Respondenterne er blevet spurgt om, hvor ofte der i de sidste 12 måneder har været problemer med at udveksle korrekte og fyldestgørende informationer rettidigt mellem deres praksis og eksterne laboratorier/ billeddiagnostiske afdelinger, andre lægepraksis eller speciallægepraksis, apoteker, offentlige hospitaler, pri- 21 eller flere hændelser 6-10 hændelser 3-5 hændelser 1-2 hændelser Ingen hændelser O R T R 11-20 hændelser T G I L 0% vate hospitaler eller andre. De har herefter haft mulighed for at angive hyppige problemer med andre aktører i sundhedsvæsenet ved at svare med tekst. Syvogfirs af de 439 respondenter har afgivet kommentarer. Disse er kategoriseret manuelt i 15 kategorier. Nogle kommentarer vedrører flere kategorier, hvorfor der i alt er 115 kommentarer. Antallet af læger, der har kommenteret indenfor hver af de 15 kategorier, er angivet i figur 13, og i tabel 4 ses et sammendrag af kommentarerne, som er angivet for hver kategori. De tre kategorier, hvor der hyppigst er rapporteret om problemer med andre aktører i sundhedsvæsnet, er: Akuttelefonen, Kommune og Fysioterapeuter. For aktørerne Kiropraktorer, FMK, Speciallæger, Private hospitaler, Apoteker, Sundhedsplejersker, Plejehjem, Hospice er der rapporteret færrest problemer. Disse resultater kan uddybes i det videre arbejde i regi af kimcentrene. 18 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Figur 13 Hyppighed hvormed problemer med andre aktører i sundhedsvæsenet er angivet (N=115) 30 26 25 19 Antal 20 16 15 9 10 8 8 7 3 Apoteker 2 2 Plejehjem 3 Sundhedsplejersker 3 Private hospitaler 4 Speciallæger 4 5 1 0 Hospice Fælles Medicin Kort / National Sundheds-It Kiropraktorer Fodterapeuter Hospital Hjemmepleje Psykologer Fysioterapeuter Kommune Akuttelefonen T G I L O R T R FO Tabel 4 Sammendrag af kommentarerne, som er angivet for hver af de 15 kategorier Hyppige problemer med aktører Nævnt antal gange Problemer beskrevet af respondenterne Akuttelefonen 26 Oftest manglende eller stærkt mangelfulde oplysninger/epikriser fra Akuttelefonen. Dårlig kvalitet af og rodet opstilling af epikriser. Vanskeligt at gennemskue om patienten har været set af en læge. Kommune 19 Sagsbehandlere er svære at få fat i/finde frem til, socialforvaltning, jobhus, elektroniske kommunale attester er ikke fremsendt inden for de tidsfrister, patienten har fået i brev. Kommunal rehabilitering og genoptræning, Hjemmeplejen. Fysioterapeuter 16 Fysioterapeuter, der ikke laver epikriser, selvom de skal ifølge deres overenskomst. I tiltagende grad modtager vi epikriser fra fysioterapeuter, der via os vil ordinere MR scanninger og UL scanninger, der ikke er lægelig indikation for. Psykologer 9 Psykologer, der har patienter i samtale efter henvisning fra vores klinik, sender som oftest ikke informationer tilbage til os. Hjemmepleje 8 Ingen uddybninger 19 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Hyppige problemer med aktører Nævnt antal gange Problemer beskrevet af respondenterne Hospital 8 Epikriser fra hospitaler kommer altid ret sent og det forhindrer videre behandling af pt. Primært problemer med at få svar fra Hospitals afd. som lægerne har lovet bliver sendt til praksis. Her er der meget ofte betydelige forsinkelser, hvilket ofte skaber frustrationer. Rigshospitalets afdelinger er generelt meget dårlige til at sende opdateringer om patientforløb og ofte kommer der end ikke epikriser efter endt behandling. Kommunikation med hospitalsafdelinger kan kun lade sig gøre elektronisk i form af (envejs-)henvisning. Det er ikke muligt at sende elektronisk post til hospitalsafdelinger. Posten skal sendes som fax eller alm. post. Forespørgsler skal derfor foregå telefonisk eller per alm. post. Medicinlister fra hospitaler er sjældent opdaterede. Når sundhed.dk er nede kan vi ikke se laboratoriesvar fra hospitaler. Hospitalsafdelinger svarer langsomt på breve fra almen praksis. Det bliver forhåbentligt bedre når vi kan sende korrespondancemeddelelser til ambulatorier/afdelinger. Fodterapeuter 7 Manglende epikriser Kiropraktorer 4 Manglende epikriser Fælles Medicin Kort/ National Sundheds-It 4 Der har været svære problemer med FMK, som er vanskelig at gennemskue, inkl. hvad patienten eksakt får af medicin. FMK er hyppigt gået i fejl, så recepter ikke er sendt. FMK er ikke af suspenderet efter indlæggelse. FMK er meget tung at danse med og går ned indimellem, dog sjældnere efterhånden. I så fald må vi skrive recepter i hånden og faxe dem - eller ringe til apoteket. 3 Manglende epikriser fra speciallæger. Manglende anvendelse af FMK. Manglende tilbagemelding fra speciallæger når patienter har brugt sundhedsforsikring. 3 Privathospitaler sender oftest ikke epikriser til egen læge på trods af at patienterne oplyser, at de har forespurgt og givet tilladelse til indledningen af behandlingen. Ofte må disse indhentes via patienten selv der genopsøger den private behandler. Svarene er aldrig elektroniske, da der ikke stilles krav herom og vi må så manuelt skanne dem ind i den elektroniske patientjournal. Patienterne bliver altid meget overraskede og er uforstående herover. Hvis der kommer epikrise er den ofte ikke sendt elektronisk, men bliver faxet efter forespørgsel fra os eller patienten. Apoteker 3 Se Fælles Medicin Kort / National Sundheds-IT Sundhedsplejersker 2 Der er generelt ingen kommunikation med den kommunale sundhedspleje - andet end eventuelle små papirlapper, som skolebørn medbringer fra sundhedsplejersken. Der er ingen tradition (lovgivning) for samarbejde mellem den kommunale familieafdeling og praktiserende læger, hvilket medfører manglende informationsudveksling. Plejehjem 2 Ingen kommentarer Hospice 1 Har ikke EDB O R T R FO Speciallæger Private hospitaler T G I L 20 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Motivation for at arbejde i kimcentre Et af formålene med undersøgelsen var at identificere nyskabere og dermed skabe relationer til praksis eller grupper af praksis, der har særlig interesse i at udvikle kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet. Disse praktiserende læger kan fungere som: Ambassadører for patientsikkerhedsarbejdet, sparringspartnere/testpiloter ved introduktion af nye tiltag og som idebank (input fra kolleger i praksis). Respondenterne blev derfor spurgt, om de ville kontaktes i forbindelse med ovenstående formål, hvorefter de kunne angive deres e-mailadresse. I alt svarede 101 praktiserende læger, svarende til 23%, Ja til at deltage i arbejdet med kimcentrene, med angivelse af deres e-mailadresse. Af disse var 100 læger selv ejere af praksis. I tabel 6 og figur 14-17 ses demografiske data for de 101 kimcentre ift. køn, alder, anciennitet og antal arbejdstimer om ugen for nyskabere. Fordelingerne af nyskabere synes sammenlignelige med alle deltagende praktiserende læger (tabel 2, figur 5-7). Køn Kvinder Mænd Alder 36-55 år 56 år eller ældre Anciennitet i lægepraksis Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år 11-15 år 16-20 år 21 år eller længere Antal arbejdstimer om ugen 17-24 timer 25-32 timer 33-40 timer 41 timer eller mere N% 5655 45 45 69 68 32 32 4 32 17 16 11 21 4 32 17 16 11 21 2 14 33 52 2 14 33 52 T G I L O R T R FO Figur 14 Køn Tabel 5 Karakteristika ved kimcentre (N=101) Figur 16 Anciennitet i lægepraksis Kvinder Mænd Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år 11-15 år 16-20 år 21 år eller længere Figur 15 Alder Figur 17 Antal arbejdstimer om ugen 17-24 timer 36-55 år 25-32 timer 56 år eller ældre 33-40 timer 41 timer eller mere 21 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 I tabel 6 ses demografiske data for de 101 kimcentre ift. optageområderne, praksistype og antal medarbejdere i praksis, hvilket også er anskueliggjort i figur 18-20. Her ses fx, at interessen i at deltage i kimcentrearbejdet er større blandt læger i kompagniskabspraksis. I den højre kolonne i tabel 6 er kimcentre sat i forhold til dem, der ikke ønskede at deltage i kimcenterarbejdet for at anskueliggøre, hvordan kimcentre fordeler sig i forhold til undersøgelsens øvrige deltagere. Tabel 6 Oplysninger om kimcentre (N=101) Optageområde Nord Midt Syd Byen Bornholm Praksistype Solopraksis Kompagniskab Samarbejdspraksis Antal medarbejdere i praksis 1 - 2 3 - 4 5 - 6 7 - 8 9 - 10 11 eller flere Kimcentre % Ikke kimcentre % N=101 N=439-101=338 2323 56 17 2323 91 27 2121 90 27 3030 88 26 4 4 13 4 2323 103 31 6867 176 52 1010 59 18 17 20 19 22 13 10 17 20 19 22 13 10 O R T R T G I L FO Figur 18 Kimcentre fordelt på optageområder Nord Midt Syd Byen Bornholm 77 84 73 46 36 22 23 25 22 14 11 7 Figur 20 Totalt antal af medarbejdere i kimcentre 1-2 3-4 5-6 7-8 9 - 10 11 eller flere Figur 19 Kimcentre fordelt på type lægepraksis Solopraksis Kompagniskab Samarbejdspraksis 22 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Sammenfatning og anbefalinger Undersøgelsens formål var: 1) at kortlægge kvalitetsog patientsikkerhedskulturen i almen praksis i Region Hovedstaden for herefter at anvende kortlægningen som redskab til at identificere styrker og svagheder ved kulturen, samt 2) at identificere potentielle innovationsgrupper i form af repræsentanter fra almen praksis, hvori der er potentiale for at skabe kimcentre, der kan bidrage til udviklingen af patientsikkerhedskulturen. Der er gennemført en tværsnitsundersøgelse af kvalitets- og patientsikkerhedskultur i Region Hovedstaden med brug af det amerikanske spørgeskema Medical Office Survey on Patient Safety Culture (MOSOPS). Det er udarbejdet af Agency for Healthcare Research and Quality (AHRQ). MOSOPS-DK består af 67 spørgsmål, der tilsammen udgør 14 dimensioner for kvalitets- og patientsikkerhedskulturen og tre resultatmål for den overordnede vurdering af kvalitet og patientsikkerheden, samt antallet af rapporterede UTH. 75% over tid. Resultatet for Tids- og arbejdspres ligger under tærskelværdien på 50 % og er således den eneste egentlige svaghed. Her er det væsentligt at uddybe resultatet ved dialogbaserede metoder for at kunne udvikle denne dimension fremadrettet. Resultaterne er sammenlignelige med resultater udgivet af AHRQ fra Amerika, hvor andelen af positive svar er lavest for dimensionen; tids- og arbejdspres (50%), mens den var højest for de to dimensioner; samarbejde og opfølgning på patientbehandling (86%). Andelen af positive svar for danske læger ligger lidt højere end for ansatte i almen praksis i Amerika. De bagvedliggende årsager til de identificerede styrker og svagheder bør uddybes ved kvalitative metoder i det videre arbejde i regi af kimcentrene. Herved kan man analysere og lære af styrker for så at anvende dette kendskab til at løfte svaghederne op på et højere niveau. Andelen af positive svar for de deltagende lægers overordnede vurdering af den kliniske kvalitet (5 spørgsmål) var 69%, mens den overordnede vurdering af patientsikkerheden (1 spørgsmål) var 76%. I sammenligning var andelen af positive svar for den overordnede vurdering af patientsikkerheden på 68% i Amerika. Også her er der altså lidt flere positive svar fra de danske læger end for ansatte i almen praksis i Amerika. Antal rapporterede UTH for mænd og kvinder, og forskellige aldersklasser viste; at mænd og kvinder rapporterer lige meget, og jo yngre lægerne er, jo flere rapporteringer har de lavet de sidste 12 måneder. Her er der ikke fundet resultater i litteraturen at sammenligne med. Resultaterne indikerer tillige, at læger i kompagniskabs- og samarbejdspraksis hyppigere rapporterer UTH end læger i solopraksis. Resultaterne for de tre resultatmål bør uddybes og udvikles i det videre arbejde i regi af kimcentrene. T G I L O R T R Der var inviteret 1025 læger, som arbejder i almen praksis i Region Hovedstaden. I alt 502 (49%) læger besvarede hele eller dele af spørgeskemaet elektronisk, og 101 læger rapporterede, at de er villige til at deltage i det fremadrettede kimcenterarbejde. FO MOSOPS er udviklet til at bruge til samtlige medarbejdere i almen praksis. I nærværende undersøgelse er der kun inviteret praktiserende læger, hvorfor resultaterne kun afspejler den lægefaglige kultur, ikke kulturen i almen praksis generelt. Internationale studier fra sygehusvæsnet dokumenterer, at læger oftere har en positiv holdning til kulturen end sygeplejersker. Nærværende undersøgelses resultater afspejler derfor udelukkende, hvordan de deltagende læger (43% af de praktiserende læger i Region Hovedstaden) opfatter kulturen. Resultaterne for andelen af positive svar for hver af de 14 dimensioner (60 spørgsmål) viser, at hovedparten af dimensionerne ligger over tærskelværdien på 75 %. Der synes således umiddelbart mange dimensioner, der fremstår som styrker. Nærværende spørgeskemaundersøgelse giver ikke svar på, hvorfor lægerne oplever disse styrker, det vil kun kvalitative opfølgende dialog fx i regi af innovationsgrupperne kunne klarlægge. Resultaterne for tre dimensioner: Udveksling af oplysninger med andre aktører i sundhedsvæsenet, Arbejdsprocesser og Rapportering af UTH ligger mellem tærskelværdierne på 75 % og 50 %. De er altså hverken en styrke eller en svaghed, men bør dog indgå i overvejelserne om strategiske indsatsområder fremadrettet med henblik på at hæve antallet af positive svar til over Med afsæt i denne undersøgelses samlede resultater for kvalitets og patientsikkerhedskulturen – styrker som svagheder – kan man i de enkelte praksis uddybe, hvorfor kulturen opleves som den gør blandt de deltagende læger og samtidig drøfte hvordan kulturen opleves i egen praksis. I denne dialog anbefales at inddrage samtlige medarbejdere i den enkelte praksis. I alt 87 praktiserende læger har benyttet muligheden for at uddybe, hvilke problemer de oplever med andre aktører i sundhedsvæsenet. Disse læger angiver, at der hyppigst er problemer med: Akuttelefonen, Kommunen og Fysioterapeuter. For aktørerne Kiropraktorer, Fælles Medicin Kort /National Sundheds-It, Speciallæger, Private hospitaler, Apoteker, Sundhedsplejersker, Plejehjem, Hospice er der rapporteret færrest problemer. De emner, som de praktiserende læger har problematiseret, foreslås arbejdet videre med i kimcentrene, idet samarbejde og kommunikation med andre aktører er en væsentlig del af arbejdet i almen praksis. Det er 23 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 oplagt at anvende de rapporterede samarbejdsproblemer i det videre arbejde med kimcentre, hvor man vil kunne arbejde dialogbaseret med at forstå og uddybe problemerne, lære af hinanden, afprøve nye metoder og sprede viden om effektive metoder til forbedring af de nævnte problemer. Kimcentrene kunne fx bidrage med forslag til forbedring af kommunikationen med andre aktører, så informationer, der udveksles, er præcise, fyldestgørende og bidrager til et sammenhængende patientforløb. Der kan ligeledes arbejdes på en mere smidig kommunikation med kommunerne og sættes fokus på samarbejdet med fysioterapeuter. Undersøgelser af kvalitets- og patientsikkerhedskultur som denne bør over tid følges op af gentagne målinger med henblik på at følge udviklingen af kulturen. Perspektivering Undersøgelsen af kvalitets- og patientsikkerhedskultur kan anses som et fundamentalt proaktiv tiltag til at udvikle og styrke kvaliteten og patientsikkerheden. Der er ikke tidligere gennemført så omfangsrige undersøgelser af kvalitets- og patientsikkerhedskulturen i almen praksis i Danmark. Undersøgelsen skaber altså nogle af de rammer, praksissektorens patientsikkerhedsorganisation har behov for, for at hjælpe den enkelte praksis til systematisk at påtage sig arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed og dermed skabe en decentral patientsikkerhedskultur i almen praksis. Samtidig bidrager undersøgelsen til at skabe et ståsted for udviklingen af den organisatoriske, sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet i den enkelte praksis og på tværs af praksis i regionen. Herved underbygger undersøgelsen kvalitets- og patientsikkerhedsrelaterede anbefalinger fra praksisudviklingsplanen 2012-2015 (49). Arbejdet med kimcentre I alt 101 praktiserende læger angav, at de ønskede at deltage i arbejdet med kimcentre. Arbejdet med kimcentrene påbegyndes i marts 2015, hvor otte af deltagerne interviewes med det formål at opnå en dybere forståelse af de bagvedliggende årsager til de identificerede styrker og svagheder ved kulturen. Derudover ønskes viden om, hvorvidt nærværende undersøgelse har ført til refleksioner over egen praksis og evt. medført ændringer i praksis. Efterfølgende afholdes en workshop særligt tilrettelagt for kimcentrene med det formål at uddybe resultaterne af kulturundersøgelsen og identificere kommende initiativer, indsatsområder og samarbejdsaftale. T G I L O R T R Undersøgelsens resultater vil først og fremmest kunne bidrage til refleksion på organisatorisk niveau og dermed være et led i arbejdet med at udvikle kvalitets- og patientsikkerhedskulturen i almen praksis, som det anbefales i Praksisudviklingsplanen 2012-2015. Resultaterne kan være med til at legitimere, at der tales om kulturrelaterede udfordringer på organisatorisk niveau så vel som i daglig klinisk praksis. Nogle af spørgsmålene i denne undersøgelse berører indhold fra flere af akkrediteringsstandarderne i Den Danske Kvalitetsmodel for almen praksis (48). Ved at besvare spørgeskemaet henledes den praktiserende læges opmærksomhed derfor også på de kulturmæssige årsager, der kan påvirke kommunikationen om og læringen af UTH internt i praksis. FO Ifølge Praksisudviklingsplanen for almen praksis 20122015 er det visionen, at der gøres en målrettet og systematisk indsats for udviklingen af kvaliteten i arbejdet i almen praksis (49). Undersøgelsens design muliggør videre udredning og målrettede forbedringsinitiativer samt senere opfølgninger af den kulturelle udvikling på baggrund af såvel specifikke som generelle indsatser i Region Hovedstadens kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde i almen praksis. Denne undersøgelse kan fx ses som en del af det målrettede arbejde, beskrevet i Praksisudviklingsplanen, med at fremme rapporteringen fra almen praksis om utilsigtede hændelser med henblik på læring og kvalitetsforbedring. En konkret udviklingsopgave, der tænkes udviklet og testet af kimcentrene, er et koncept for patientsikkerhedsrunder. Patientsikkerhedsrunder er en proaktiv tilgang til forbedring af sikkerheden. Det er et redskab, der kan anvendes til at motivere og fastholde ledere og personale til et kontinuerligt fokus på patientsikkerhed. Det er et redskab, der kan være med til at identificere patientsikkerhedsproblemer og dermed få dem prioriteret. Patientsikkerhedsrunder kan binde ledelsen tættere sammen med personalet og er et stærkt signal til personalet om, at ledelsen er opsat på at skabe en sikkerhedskultur (50). Patientsikkerhedsrunder har vist sig at være effektive til at forbedre PSK og reducere patientsikkerhedsproblemer (19). Det vil derfor være oplagt at indføre patientsikkerhedsrunder i forlængelse af en PSK måling og ved hjælp af disse bevæge sig fra en reaktiv til en mere proaktiv sikkerhedskultur. I det Nationale Netværk for Regionale Risikomanagere i Praksissektoren er der nedsat en arbejdsgruppe med det formål at udvikle et koncept og en værktøjskasse, der kan stilles til rådighed for almen praksis indeholdende materiale, der muliggør interne patientsikkerhedsrunder i den enkelte praksis i samarbejde med patientsikkerhedskonsulenter og risikomanagere. Udvalgte kimcentre vil kunne bidrage til denne udviklingsproces ved at afprøve og evaluere redskaberne og på den måde bidrage til, at redskaberne bliver meningsfulde og anvendelige for den enkelte praksis. 24 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Kimcentrene påtænkes at kunne agere som ambassadører og formidlere af kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet. Generelt vil kimcentrene kunne involveres i udviklingsaktiviteter og fungere som pilotpraksis for herigennem at bidrage til udviklingen af effektive og meningsfulde redskaber via PDSA-metoden (Plan-DoStudy-Act) og øvrige agile projektmetoder. Det forventes desuden, at der gennem kimcentrene vil ske en spredningseffekt af arbejdet og fokuseringen på kvalitet og patientsikkerhed til øvrige praksis i kimcentrenes netværk. Spredningen vil fx kunne foregå via 12-mandsgrupper, på Store Praksis Dag og Lægedage. Endelig vil der ved større regionale arrangementer kunne etableres faglige tiltag særligt tilrettelagt for kimcentre. T G I L FO O R T R 25 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 Referencer 1. Rasmussen J. The role of error in organizing behaviour. 1990. Qual Saf Health Care. Oktober 2003;12(5):377– 83; discussion 383–5. 2. The Health Foundation. Evidence scan: Levels of harm in primary care [Internet]. The Health Foundation; 2011 Nov. Hentet fra: http://www.health.org.uk/publications/levels-of-harm-in-primary-care/ 3. Danmarks Statistik [Internet]. SYGK: Lægebesøg mv. med offentlig tilskud efter område, ydelsesart, alder, køn og socioøkonomisk status. [citeret 15. Januar 2015]. Hentet fra: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/ default.asp?w=1600 4. Leape LL, Berwick DM. Safe health care: are we up to it? BMJ. 18. Marts 2000;320(7237):725–6. 5. Kohn LT, Corrigan J, Donaldson MS, redaktører. To err is human: building a safer health system. Washington, D.C: National Academy Press; 1999. 287 p. 6. De Vries EN, Ramrattan MA, Smorenburg SM, Gouma DJ, Boermeester MA. The incidence and nature of inhospital adverse events: a systematic review. Qual Saf Health Care. Juni 2008;17(3):216–23. 7. T G I L Mikkelsen T, Rubak J, Olesen F. Praktiserende lægers holdninger til rapportering af og læring fra utilsigtede hændelser. Erfaringer fra fokusgruppeinterview. Ugeskr Læg. 2004(166 (19)):1766–9. 8. Mikkelsen TH, Sokolowski I, Olesen F. General practitioners’ attitudes toward reporting and learning from adverse events: Results from a survey. Scand J Prim Health Care. Januar 2006;24(1):27–32. O R T R 9. Kousgaard MB, Joensen AS, Thorsen T. Reasons for not reporting patient safety incidents in general practice: A qualitative study. Scand J Prim Health Care. December 2012;30(4):199–205. FO 10. Robb G, Seddon M. Measuring the safety culture in a hospital setting: a concept whose time has come? N Z Med J. 14. Maj 2010;123(1314):68–78. 11. Paine LA, Rosenstein BJ, Sexton JB, Kent P, Holzmueller CG, Pronovost PJ. Assessing and improving safety culture throughout an academic medical centre: a prospective cohort study. Qual Saf Health Care. December 2010;19(6):547–54. 12. Det Nationale Råd for Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. National strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: fælles mål og handleplan 2002-2006. Albertslund: Sundhedsstyrelsens Publikationer, Bording A/S; 2002. 13. Speroff T, Nwosu S, Greevy R, Weinger MB, Talbot TR, Wall RJ, et al. Organisational culture: variation across hospitals and connection to patient safety climate. Qual Saf Health Care. 12. Januar 2010;19(6):592–6. 14. Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet. Den danske kvalitetsmodel - akkrediteringsstandarder for sygehuse, 2. version. [Aarhus]: IKAS; 2013. 15. Schiøler T, Lipczak H, Pedersen BL, Mogensen TS, Bech KB, Stockmarr A, et al. [Incidence of adverse events in hospitals. A retrospective study of medical records]. Ugeskr Laeger. 24. September 2001;163(39):5370–8. 16. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bekendtgørelse af sundhedsloven LBK nr 1202 af 14/11/2014, kapitel 61 Patientsikkerhed [Internet]. [citeret 21. Januar 2015]. Hentet fra: https://www.retsinformation.dk/ Forms/R0710.aspx?id=152710&exp=1#Kap61 17. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. BEK nr 1 af 03/01/2011 Gældende [Internet]. [citeret 21. Januar 2015]. Hentet fra: https:// www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134520&exp=1 26 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 18. World Health Organization. Patient Safety Research - A guide for developing training programmes [Internet]. Geneva, Switzerland: World Health Organization; 2012 [citeret 15. Januar 2015]. Hentet fra: http://apps.who. int/iris/bitstream/10665/75359/1/9789241503440_eng.pdf 19. Kristensen S, Bartels P, Sabroe S, Mainz J. Patientsikkerhedskultur kan facilitere høj klinisk kvalitet. Ugeskr Laeger [Internet]. 2013 [citeret 15. Januar 2015]; Hentet fra: http://ugeskriftet.lfac.dk/files/ugeskriftet.dk/ vp02130139.pdf 20. Bartels P, Kristensen S. Patientsikkerhed. Kvalitetsudvikling i praksis. 1. udgave, 2. oplag. København: Munksgaard Danmark; 2011. 21. Morello RT, Lowthian JA, Barker AL, McGinnes R, Dunt D, Brand C. Strategies for improving patient safety culture in hospitals: a systematic review. BMJ Qual Saf. 2013;22(1):11–8. 22. Pronovost P. Interventions to decrease catheter-related bloodstream infections in the ICU: the Keystone Intensive Care Unit Project. Am J Infect Control. December 2008;36(10):S171.e1–5. 23. Weaver SJ, Lubomksi LH, Wilson RF, Pfoh ER, Martinez KA, Dy SM. Promoting a culture of safety as a patient safety strategy: a systematic review. Ann Intern Med. 5. Marts 2013;158(5 Pt 2):369–74. T G I L 24. Sorra J, Franklin M, Streagle S. Medical Office Survey on Patient Safety Culture. (Prepared by Westat, under Contract No. 233- 02-0087). Rockville, MD: Agency for Healthcare Research and Quality; 2008 Dec. 25. Vincent C. Patient safety. Chichester, West Sussex: Wiley-Blackwell; 2010. O R T R 26. Kristensen S, Bartels P. Use of Patient Safety Culture Instruments and Recommandations - Results of the EUNetPaS project. Aarhus: European Society for Quality in Healthcare - Office for Clincal Quality Indicators; 2010. FO 27. Bodur S, Filiz E. A survey on patient safety culture in primary healthcare services in Turkey. Int J Qual Health Care. 1. Oktober 2009;21(5):348–55. 28. De Wet C, Johnson P, Mash R, McConnachie A, Bowie P. Measuring perceptions of safety climate in primary care: a cross-sectional study: Perceptions of safety climate. J Eval Clin Pract. Februar 2012;18(1):135–42. 29. Tabrizchi N, Sedaghat M. The first study of patient safety culture in Iranian primary health centers. Acta Med Iran. 2012;50(7):505–10. 30. De Wet C, Spence W, Mash R, Johnson P, Bowie P. The development and psychometric evaluation of a safety climate measure for primary care. BMJ Qual Saf. 1. December 2010;19(6):578–84. 31. Kirk S, Parker D, Claridge T, Esmail A, Marshall M. Patient safety culture in primary care: developing a theoretical framework for practical use. Qual Saf Health Care. 1. August 2007;16(4):313–20. 32. Hoffmann B, Domanska OM, Albay Z, Mueller V, Guethlin C, Thomas EJ, et al. The Frankfurt Patient Safety Climate Questionnaire for General Practices (FraSiK): analysis of psychometric properties. BMJ Qual Saf. 1. September 2011;20(9):797–805. 33. Hutchinson A, Cooper KL, Dean JE, McIntosh A, Patterson M, Stride CB, et al. Use of a safety climate questionnaire in UK health care: factor structure, reliability and usability. Qual Saf Health Care. 1. Oktober 2006;15(5):347–53. 34. Wallis K, Dovey S. Assessing patient safety culture in New Zealand primary care: a pilot study using a modified Manchester Patient Safety Framework in Dunedin general practices. J Prim Health Care. Marts 2011;3(1):35– 40. 27 Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden 2015 35. Zwart DL, Langelaan M, van de Vooren RC, Kuyvenhoven MM, Kalkman CJ, Verheij TJ, et al. Patient safety culture measurement in general practice. Clinimetric properties of’SCOPE’. BMC Fam Pract. 2011;12(1):117. 36. Hoffmann B, Muller V, Rochon J, Gondan M, Muller B, Albay Z, et al. Effects of a team-based assessment and intervention on patient safety culture in general practice: an open randomised controlled trial. BMJ Qual Saf. 1. Januar 2014;23(1):35–46. 37. Hoffmann B, Miessner C, Albay Z, Schrober J, Weppler K, Gerlach FM, et al. Impact of Individual and Team Features of Patient Safety Climate: A Survey in Family Practices. Ann Fam Med. 1. Juli 2013;11(4):355–62. 38. Gorman PN, O’Malley JP, Fagnan LJ. The relationship of self-report of quality to practice size and health information technology. J Am Board Fam Med. 2012;25(5):614–24. 39. Holden LM, Watts DD, Hinton Walker P. Patient safety climate in primary care: age matters. J Patient Saf. Marts 2009;5(1):23–8. 40. Gaal S, van den Hombergh P, Verstappen W, Wensing M. Patient safety features are more present in larger primary care practices. Health Policy Amst Neth. September 2010;97(1):87–91. 41. Curoe A, Kralewski J, Kaissi A. Assessing the cultures of medical group practices. J Am Board Fam Pract Am Board Fam Pract. Oktober 2003;16(5):394–8. T G I L 42. Sorra J, Famolaro T, Yount N, Smith S, Burns W. Medical Office Survey on Patient Safety Culture: 2014 User Comparative Database Report. (Prepared by Westat, Rockville, MD, under Contract No. HHSA 290201300003C). Rockville, MD: Agency for Healthcare Research and Quality; 2014 Jun s. Report No. 14–0032 – EF. O R T R 43. Hedsköld M, Pukk-Härenstam K, Berg E, Lindh M, Soop M, Øvretveit J, et al. Psychometric properties of the hospital survey on patient safety culture, HSOPSC, applied on a large Swedish health care sample. BMC Health Serv Res. 2013;13:332. FO 44. Bondevik GT, Hofoss D, Hansen EH, Deilk\a as EC. The safety attitudes questionnaire-ambulatory version: psychometric properties of the Norwegian translated version for the primary care setting. BMC Health Serv Res. 2014;14(1):139. 45. Bondevik GT, Hofoss D, Hansen EH, Deilkås ECT. Patient safety culture in Norwegian primary care: A study in out-of-hours casualty clinics and GP practices. Scand J Prim Health Care. September 2014;32(3):132–8. 46. Perloff RM. The dynamics of persuasion: communication and attitudes in the 21st century. 4th ed. New York: Routledge; 2010. 425 p. 47. Justitsministeriet. Persondataloven - Lov om behandling af personoplysninger - retsinformation.dk [Internet]. [citeret 19. Januar 2015]. Hentet fra: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828&exp=1 48. Institut for Kvalitet og Akkreditering, i Sundhedsvæsenet. Den Danske Kvalitetsmodel, akkrediteringsstandarder for almen praksis. 2014 Nov. 49. Samarbejdsudvalget for almen lægegerning i Region Hovedstaden. Praksisudviklingsplan for almen praksis 2012-2015 [Internet]. Region Hovedstaden; Hentet fra: http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/3EABFB8B5DE6-48F7-8403-649A211D79D1/0/RegionHKoncernPraksisPraksisudviklingsplan280813.pdf 50. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Patientsikkerhedsrunder - metodebeskrivelse: et ledelsesredskab. Dansk Selskab for Patientsikkerhed; 2011. 28 RegionH Design · [email protected] · 18222 T G I L FO O R T R Region Hovedstaden Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden, KAP-H Kongens Vænge 2B 3400 Hillerød [email protected] www.kap-h.dk www.region-h.dk STRAT EGI 20 14 K VALIT E T I ALMEN PRAKSIS I HOV EDSTADEN ÅRSBERE TNING 2014 FORORD 2 STRAT EGI 2020, INKL. ORGANISATIONSDIAGRAM 4 K AP–H BRUGER JOHN ROSENBERG 7 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS INKL. PRÆSENTATION AF KONSUL ENT ER 9 K AP–H BRUGER MICHA EL BJARNHOF 1 22 Å R SB ER E T NING 2014 20 14 FORORD Kvalitet i Almen Praksis i Region Hovedstaden, KAP-H, er skudt godt i gang som organisation. KAP-H blev dannet i 2013, som PLO-Hovedstaden og Region Hovedstadens fælles konsulentordning. KAP-H erstatter tidligere konsulentordninger i regionen. KAP-H’s vision er at understøtte, at almen praksis, i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, yder den bedste faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet til borgere i Region Hovedstaden. I 2014 blev der gennemført en række aktiviteter, der understøtter kvalitetsarbejdet i og omkring almen praksis. Nedenfor nævnes blot nogle. Årberetningen vidner om en stor bredde af aktiviteter. Temamøder (roadshows) om den ældre patient i kommuner Temamøder om antithrombotisk behandling på tværs af forskellige diagnoser, hvor deltagerne var både alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger og hospitalslæger Opdatering af mere end 60 forløbsbeskrivelser Nemmere visitation til psykiatrien – arbejdsgruppen fortsætter arbejdet Patientsikkerhedskulturundersøgelse – kortlægning af hvordan klinikker arbejder med patientsikkerhed – resultater på vej FMK – tværgående indsats med kontakt til hospitalsdirektioner Antallet af efteruddannelses- og supervisionsgrupper er øget og tilbuddene til grupperne er ligeledes øget 2 Netværksmøde for konsulenter i KAP-H, januar 2015 Store Praksisdag – største efteruddannelsesaktivitet for almen praksis arrangeret i regionalt regi De fremadrettede aktiviteter kan ses i Aktivitetskatalog 2015, der blev udsendt til alle praktiserende læger i marts. KAP-H har etableret sig som en organisation, der bliver taget med på råd. KAP-H Å R SB ER E T NING 2014 20 14 FORORD Medicinteamet i KAP-H ved netværksmøde for konsulenter i januar 2015 udpeger faglige repræsentanter fra almen praksis til råd, udvalg og arbejdsgrupper. Således sikres, at almen praksis er repræsenteret i Sundhedsfaglig Råd, Samordningsudvalg og arbejdsgrupper om fælles medicinkort, forløbsprogrammer mm. De udpegede er ofte rekrutteret fra konsulentkorpset i KAP-H og har på den baggrund et fagligt netværk i kvalitets- og efteruddannelsesmiljøet. KAP-H har fremadrettet fokus på en række områder: KAP-H skal stadig blive mere kendt blandt klinikkerne og få flere til at benytte de mange forskelligartede tilbud KAP-H gennemgår en proces for at definere en handleplan med udgangspunkt i KAP-H’s strategi KAP-H har fokus på at understøtte klinikkernes akkreditering under Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Blandt andet kommer vi ud i PLO-kommuner KAP-H vil bidrage til den systematiske efteruddannelse 3 Samtidig varetages alle driftsopgaver og den fortsatte udvikling af aktiviteter. KAP-H er under fortsat udvikling for at optimere både drifts- og udviklingsopgaver samt kommunikationen om disse. Vi håber, at du vil finde læsning af årsberetningen interessant. På vegne af KAP-H Jesper Lundh, faglig koordinator Michel Kjeldsen, faglig koordinator Eva Branner, administrativ koordinator Å R SB ER E T NING 2014 20 14 STRAT EGI 2020 FOR K AP-H: Strategi 2020 har ét overordnet mål samt tre målsætninger. Strategien bygger på KAP-H’s vision og mission, som er følgende: Vision: KAP-H’s vision er at understøtte, at almen praksis, i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, yder den bedste faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet til borgerne i Region Hovedstaden. Mission: KAP-H er PLO-Hovedstadens og Region Hovedstadens fælles konsulentordning, der ud fra fælles mål arbejder for udvikling af almen praksis som en vigtig del af det samlede sundhedsvæsen. KAP-H er en synlig og proaktiv organisation, der fremmer kvalitet, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed, patientoplevet kvalitet og efteruddannelse i almen praksis. Overordnet mål for KAP-H: KAP-H arbejder for et styrket samarbejde om patienterne, så de opnår den bedste behandling. Både efteruddannelse og kvalitetsudvikling i almen praksis er væsentlige komponenter for at opnå dette mål i et sundhedsvæsen, der konstant er i faglig og organisatorisk udvikling. Målsætninger for KAP-H: 1 KAP-H bidrager til bedre sammenhæng i den fælles indsats for den enkelte patient 2 KAP-H styrker den organisatoriske, faglige og patientoplevede kvalitet i almen praksis ved at skabe mere tid og rum til kerneopgaver og arbejdsglæde 3 KAP-H tilstræber at være en synlig, lydhør og fleksibel organisation for almen praksis og øvrige interessenter i sundhedsvæsenet 4 Å R SB ER E T NING 2014 20 14 STRAT EGI I det følgende er målsætningerne uddybet. 1 KAP-H bidrager til bedre sammenhæng i den fælles indsats for den enkelte patient KAP-H vil bidrage til en bedre sammenhæng i indsatsen for den enkelte patient. KAP-H understøtter derfor det tværsektorielle samarbejde mellem almen praksis, kommuner og hospitaler. Dette gøres ved indsatser, der styrker kommunikationen og samarbejdet om patienterne. 2 KAP-H styrker den organisatoriske, faglige og patientoplevede kvalitet i almen praksis ved at skabe mere tid og rum til kerneopgaver og arbejdsglæde KAP-H understøtter efteruddannelse og kvalitetsudvikling i den enkelte klinik ved at tilbyde varierede indsatser for både den enkelte læge og det samlede team i klinikken. Igennem efteruddannelse og supervision og ved at tilbyde indsatser inden for organisering og samarbejde på tværs vil KAP-H skabe mere tid og rum til kerneopgaver og derigennem styrke arbejdsglæden og udviklingen i almen praksis. 3 KAP-H tilstræber at være en synlig, lydhør og fleksibel organisation for almen praksis og øvrige interessenter i sundhedsvæsenet KAP-H fokuserer på de emner, der betyder mest for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen. Derfor tager KAP-H´s tilbud udgangspunkt i brugernes behov undersøgt ved dialog. Internt i KAP-H er der opmærksomhed på behovet for korte kommunikationsveje, effektiv ressourceanvendelse og en fleksibilitet til at kunne ændre indsatserne. Indsatserne til kvalitetsfremme og efteruddannelse udvælges og vurderes løbende på baggrund af behov i det samlede sundhedsvæsen og på baggrund af, hvordan kvaliteten bedst muligt kan understøttes i hverdagen i almen praksis. Midler til at nå målsætningerne: For at nå ovenstående målsætninger iværksættes en række indsatser. For hver indsats vælges pædagogiske metoder, der understøtter de målsætninger, emner og målgrupper indsatsen ønskes at opnå. Gennem en pallette af pædagogiske metoder såsom temamøder, casebaserede netværksmøder, gruppebaseret læring og besøg tilgodeses også brugernes forskellige læringsprofiler. 5 Å R SB ER E T NING 2014 20 14 STRAT EGI ORGANISATIONSDIAGRAM S A M A RB E JD SUDVA L G F O R A L MEN PR A KSIS (SU) K VA L I T E T S - O G EF T ERUDDA NNEL S ES UDVA L G E T (K EU) K A P - H’S S T Y REGRUPPE (to medlemmer fra PLO-H og to fra Region H) KAP-H’s faglige interessentgruppe (rådgivende forum af konsulenter i KAP-H) KO ORDINAT OR T E AM KONSUL ENTKORP S Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde Patientsikkerhed 6 SEK RE TA RI AT Medicin Organisering It og data Forum for Sundhedsplanlægning og Tværsektorielt samarbejde (FST) Å R SB ER E T NING 2014 20 14 EN K AP-H BRUGER MASSER AF EF T ERUDDANNELSES MULIGHEDER John Rosenberg ”Jeg er nysgerrig, og det er vigtigt for min faglige arbejdsglæde, at jeg har efteruddannelsesmuligheder og får fyldt på,” fastslår John Rosenberg, der er praktiserende læge og kompagnon i Vesterbro Lægehus. Han har gjort og vil gøre brug af KAP-H’s forskellige aktivitetstilbud. ”Det giver mig positiv energi at lære nye områder og forny og forbedre behandlingen for mine patienter. Jeg er nærmest afhængig af at tilegne mig ny viden, og derfor bruger jeg gerne tid på forskellige kurser og blive en dygtigere læge,” fortæller John Rosenberg. Læge for hjemløse, kendisser og børnefamilier John Rosenberg på 40 år blev speciallæge i almen medicin i juni 2014. Han blev kompagnon i Vesterbro Lægehus i januar 2014 og driver praksis sammen med tre andre kompagnoner. De har to sygeplejersker og tre lægesekretærer ansat, og dertil er tre til fire uddannelseslæger tilknyttet klinikken. Så til dagligt kan de samle mellem to og tre håndfulde omkring bordet, da det er sjældent, at de kan være der alle sammen samtidigt på grund af kurser, sygedom, ferie osv. ”Mine kolleger og jeg er helt enige om at prioritere vores uddannelse højt. Vi planlægger selv vores egne efteruddannelsesforløb og dækker hinanden ind ved kurser og efteruddannelse. Det er vigtigt 7 at give sig selv og hinanden huller til at dygtiggøre sig eller fordybe sig i et nyt område – også i en travl hverdag ,”mener John og fortsætter: ”Vi har en travl butik midt på Vesterbro med godt 8.500 patienter. Vi har lukket for tilgang, og det går meget langsomt med at få listen ned” John Rosenberg synes, at det er perfekt med kombinationen af egne patienter, som han fungerer som familielæge for og derfor har et godt kendskab til samtidig med, at han har friheden ved at have kolleger, fordi de kan tage over for hinandens patienter. Lægerollen i udvikling John er gift med en læge, som er neurolog. Men ellers er der ikke tradition for læger i hans familie. ”Min far var mekaniker og min mor fysioterapeut, så vi kan noget med apparater,” siger han med et smil. Men han var Å R SB ER E T NING 2014 20 14 EN K AP-H BRUGER aldrig i tvivl om, at han ville være praktiserende læge. ”Vi prøver at effektivisere arbejdet i klinikken og drive den effektivt på mange områder. Fx er en af mine kolleger tilknyttet Dronning Ingrids Hjem i Valby, hvor flere af vores patienter bor, og så kommer min kollega til en slags stuegang hver 14. dag og tilser vores patienter. Fordelen er, at vores patienter kender ham, han kender dem, og personalet ved, at Jesper kommer hver anden tirsdag,” fortæller John. ”Jeg har en bred interesse for de forskellige fagområder, og jeg trives med patientkontakten og samtalerne. Jeg behøver ikke at vide alt, så det er en anden måde at være ekspert på, for jeg har brug for at have styr på det samlede billede, historikken og overblikket på mine patienters vegne. Tit handler det om at finde ind til den bagvedliggende årsag og have en helhedsorienteret tilgang. Så man skal være både psykiater, mediciner og super hands on,” forklarer han. Ind imellem indebærer det også, når man er medejer af en praksis, at man skal forholde sig til praktiske og jordnære ting, som at købe en pære til lampen, men det gør ham slet ikke noget. Nysgerrighed som brændstof John Rosenberg er gruppeleder i en DGE-gruppe og har derfor været på gruppelederkursus. Han har også tidligere været med i en juniorgruppe. 8 ”Jeg har selv været med til at arrangere kurser, og jeg synes, at det er super godt, at vi kan få fat i nogle virkelig kompetente undervisere, der på en lettilgængelig måde deler sin viden med os andre. Jeg har flere gange oplevet at få en øjenåbner,” fortæller John. ”Som regel ser jeg KAP-H’s forskellige tilbud igennem og udvælger de kurser og arrangementer, som jeg gerne vil deltage i. Jeg prioriterer det højt, for det foregår altid i en atmosfære, hvor vi kan være åbne og dele vores udfordringer med hinanden. Også gennem konkrete cases,” understreger John Rosenberg. ”Og min nysgerrighed trigges af ny viden, og det gavner både mig selv og mine patienter, når jeg bliver klogere,” fastslår Vesterbrolægen. Dog er det også vigtigt at prioritere både familien og fritidsinteresserne. Så der bliver tid til både fisketure, fodbold og squash – og efteruddannelse. Der skal være tid til det hele. Å R SB ER E T NING 2014 20 14 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS DECENTRAL GRUPPEBASERE T EF T ERUDDANNELSE (DGE) Vi har igen i 2014 mødt de nye læger i regionen i februar, holdt mini-træf med gruppelederne i maj og været på gruppeledertræf med et rekordstort antal gruppeledere i september. Vi har budt velkommen til flere nye grupper - og ikke mindst flere nye juniorgrupper. I alt er 654 ud af 1.065 praktiserende læger (pr. 1/10 2014) med i en efteruddannelses- eller supervisionsgruppe, hvilket svarer til 61,4 %. Samlet set var der 90 efteruddannelsesgrupper, 85 supervisionsgrupper og syv juniorgrupper. DGE er aktiv deltager i udviklingen af den systematiske efteruddannelse. Fem DGE-grupper fra Region Hovedstaden deltager i en behovsanalyse af praktiserende lægers eget behov for efteruddannelse. Undersøgelsen laves for PLO-Efteruddannelse. Den systematiske efteruddannelse skal være klar til den 1. september 2015. I 2015 er DGE’s overordnede faglige tema ’undervisning i grupper’. Gruppelederne vil på årets træf blive klædt på til gruppernes fortsatte arbejde og måske også til lidt fornyelse. Vi håber, at se rigtig mange både nye og gamle ansigter til vores arrangementer i 2015. Se mere om DGE på Sundhed.dk Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde Patientsikkerhed 9 Medicin Organisering It og data Å R SB ER E T NING 2014 20 14 MØD KONSUL ENT EN ANNE HØJT E, EF T ERUDDANNELSESV EJL EDER FOR PRAK TISERENDE L ÆGER Derfor … Jeg er efteruddannelsesvejleder og har været det siden januar 2014. Tidligere har jeg været praksiskoordinator på Bispebjerg. Som efteruddannelsesvejleder er jeg blandt andet medansvarlig for smågruppebaseret efteruddannelse (DGE) og supervisionsgrupper og dermed for at facilitere det vigtige efteruddannelsesforum, som du har mulighed for at være med i som praktiserende læge. Der ”Jeg synes, at det er meget vigtigt at opretholde et højt fagligt niveau blandt praktiserende læger” kan skabes netværk, hvor man med en uddannet supervisior (fx psykolog eller psykiater) kan dele erfaringer, problemer og begejstring med ligestillede kolleger - og det i et rum med tavshedspligt og høj faglighed. Det kan være med til, at man går fra et møde med overskud, inspiration og højere faglighed og energi til at kæmpe videre for dit fag. Er man en bedre kvalificeret læge, kan man give mere til sine patienter og blive en gladere person. 10 Jeg vil gerne … Jeg synes, at det er meget vigtigt at opretholde et højt fagligt niveau blandt praktiserende læger og ønsker at være med til at begejstre og motivere for vores fag gennem efteruddannelse. Jeg bliver glad for at være KAP-H konsulent, når jeg fx oplever et stort arrangement, som jeg er ansvarlig for, er velbesøgt, og deltagerne går derfra med et smil, fordi de har lært noget nyt. Jeg bliver også selv glad, når jeg går fra et møde med andre konsulenter og har mærket glæden og entusiasmen ved vores speciale. Kom og deltag. Kort om mig … Jeg er uddannet fysioterapeut I 1987 og er autoriseret fysioterapeut både i Danmark og Californien. Siden kastede jeg mig over medicinstudiet og blev kandidat fra Århus Universitet i 1998. I 2006 blev jeg praktiserende læge på Nørrebro, Lægerne ved Runddelen. K A P - H K VA L I T E T I A L M EN PR A K S IS I H O V ED S TA D EN Å R SB ER E T NING 2014 20 14 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS MEDICIN Vi er en gruppe på ni medicinkonsulenter, og en stor del af vores konsulentarbejde går med praksisbesøg, hvor vi sammen med den enkelte klinik ser på deres egne ordinationsdata. Vi får typisk en rigtig god diskussion omkring rationel medicinanvendelse, men også om forbruget i den enkelte praksis kan gøres mere rationelt. Vi har et særligt fokus på de læger, der er nynedsatte i praksis (Se mere om Hjælp til medicinanvendelse på Sundhed.dk) Det er lykkedes rigtig godt, og kun få nynedsatte har ikke haft besøg endnu. Endvidere har vi været på besøg i DGE- og PLO-kommuner (Se gruppetilbud på Sundhed.dk). Vi har også haft fokus på AK-behandling på vores temamøder rundt om i regionen. Igennem vores tætte samarbejde med regionens Medicinfunktion holder vi os løbende opdaterede om udviklingen på lægemiddelområdet og arbejder konstant på Decentral at opdatere vores faglige materiale, som i stor stil Gruppebaseret Efteruddannelse er tilgængeligt via Basislisten Region Hovedstaden. Medicin (DGE) Se Basislisten på Sundhed.dk Tværsektorielt samarbejde Patientsikkerhed 11 Organisering It og data Å R SB ER E T NING 2014 20 14 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS ORGANISERING OG L EDELSE Vi har haft fokus på den ældre medicinske patient og har afholdt roadshows, som er temamøder for læger, praksispersonale og kommunalt personale i hver enkelt kommune. Med udgangspunkt i cases om den skrøbelige ældre patient har emnerne været det tværsektorielle samarbejde, organisering af opsøgende hjemmebesøg og opfølgende hjemmebesøg, § 2-aftalerne for opfølgning efter udskrivning og demens samt kommunikationsmuligheder på tværs af kommune, hospital og almen praksis. Efter anmodning har vi besøgt enkelte praksis. Temamøderne har været en stor succes og følges op i 2015 af tilsvarende møder (Roadshow II) om palliation og medicin, som udvikles af en tværfaglig konsulentgruppe og kommunale repræsentanter. Organisationskonsulenterne udvikler i samarbejde med DDKM-teamet workshoppen ”Kom godt i gang med akkreditering”, som udbydes til kliknikker, der skal akkrediteres i 2016. Der vil være møder i alle de fire planområder. Se mere på Sundhed.dk Årskursus i ledelse og udvikling Både nynedsatte og erfarne praktiserende læger kan blive bedre ledere af at komme på lederkursus. Kravene til at være praktiserede læge har aldrig været højere. Ikke bare de faglige krav, men også krav til hvordan lægerne håndterer medarbejdere og organiserer arbejdet i klinikken. Lederkurset ’Ledelse og udvikling i praksis’ klæder de praktiserende læger på til at være ledere. I 2014 var der et hold med 19 kursusdeltagere. I 2015 vil årskurset handle om akkreditering i almen praksis. Se mere om ’Ledelse og udvikling i praksis’ på Sundhed.dk Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde Patientsikkerhed 12 Medicin Organisering It og data Å R SB ER E T NING 2014 20 14 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS IT OG DATA FMK-samarbejdet på tværs af sektorer har været omdrejningspunktet for gruppens arbejde i 2014. Der har været afholdt fyraftensmøder og systemspecifik undervisning i FMK. Der er i gruppen et ønske om, at it tænkes på tværs af alle de øvrige temaer og planer om en tværgående it-indsats i 2015 med fokus på telemedicin og FMK. Projektforslag fremlægges den faglige interessentgruppe. Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde Patientsikkerhed 13 Medicin Organisering It og data Å R SB ER E T NING 2014 20 14 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS PATIENTSIKK ERHED Vi har et tæt samarbejde med regionens Enhed for Kvalitet og Patientsikkerhed. Vi gennemgår hver måned alle de utilsigtede hændelser (UTH), der er indrapporteret om praksissektoren. Fokus i gennemgangen er på læringspotentialet, og vi identificerer særlige patientsikkerhedskritiske områder og udvælger og offentliggør månedens UTH. Vi har også i fællesskab udsendt breve til de praksis, som i løbet af et kvartal havde to eller flere hændelser. De har modtaget et tilbud om praksisbesøg. Vi har gennemført 15 besøg i 2014. Den regionale patientsikkerhedskulturundersøgelse – den første af sin slags i almen praksis – er ved at blive afsluttet, og vi skal til at arbejde med at bruge undersøgelsens resultater til udvikling af patientsikkerhedskulturen i praksis. Bl.a. ønsker vi at indlede et samarbejde med interesserede praksis (kim-centre), der skal være med til at udvikle Decentral Gruppebaseret Medicin og afprøve patientsikre procedurer. Efteruddannelse Se mere på sundhed.dk (DGE) Tværsektorielt samarbejde Patientsikkerhed 14 Organisering It og data Å R SB ER E T NING 2014 20 14 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS HOSPITALS - OG PSYKIATRISAMARBEJDE T Vi har mange fælles opgaver, som er enslydende for samtlige konsulenter i planområderne: CVI-audit er afholdt på akutte og cancerpakke-henvisninger. Resultaterne er udbredt til kollegaerne via Praksisnyt og fremlægges på gå-hjem-møder i 2015 og på hospitalsafdelingerne. Se mere her (PDF) FMK er fortsat et samarbejdstema. Både ambulatorierne, afdelingerne og almen praksis finder opgaven meget stor, men de fleste er klar over, at vi vil ende op med en bedre funktionalitet. Korrespondancemeddelelsen (KM) er en udfordring og vil fortsat være det i 2015. I 2014 blev det af konsulenterne afprøvet og erfaret, at det teknisk er muligt at sende og modtage KM. Der er dog problemer med at få svar fra afdelinger, som skal finde kliniske ansvarlige til opgaven. I samarbejdet med kommunerne fungerer KM. Forløbsbeskrivelser, som alle ligger på Sundhed.dk, udarbejdes og opdateres af den faglige redaktør i samarbejde med ressortgrupperne for specialepraksiskonsulenter. Mere end 60 er opdateret i 2014, og 10 nye er kommet til. Se mere på Sundhed.dk Planområde Syd (Amager & Hvidovre og Glostrup Hospitaler) De mange nye konsulenter i Syd er blevet introduceret til deres funktion, herunder kulturen og opgaverne med forløbsbeskrivelser samt deltagelse i de sundhedsfaglige råd (SFR). Der har været arrangeret to gå hjem-møder halvårligt pr. hospital (Hvidovre og Glostrup), men heraf er to blevet aflyst pga. manglende tilslutning. Deltagerne har været glade for de afholdte møder, men der arbejdes med en anden form og reduktion i antallet af gå-hjem-møder fremadrettet. Audit om ”0-dages indlæggelser” blev gennemført i efteråret 2013. Resultaterne har været præsenteret i en række sammenhænge i 2014, bl.a. i samordningsudvalget (Syd). Undersøgelsen publiceres i Ugeskrift for Læger i 2015. 15 Decentral Gruppebaseret Efteruddannelse (DGE) Tværsektorielt samarbejde Patientsikkerhed Medicin Organisering It og data Å R SB ER E T NING 2014 20 14 MØD KONSUL ENT EN NIELS DREISL ER, SPECIAL EPRAKSISKONSUL ENT FOR LUNGE- OG INFEK TIONSMEDICIN I PL ANL ÆGNINGSOMRÅDE SYD Derfor … I denne omgang har jeg været konsulent siden november 2013. Jeg har tidligere været konsulent på Neurologisk Afdeling, Glostrup. At det blev inden for lunge- og infektionsmedicin skyldes primært, at jeg har været involveret i implementering af forløbsprogrammer på kommunalt plan. Da jeg samtidig har mange patienter, som er tilknyttet mit lokale lungeafsnit, ville jeg gerne fremme samarbejdet. Jeg kan bidrage til at gøre samarbejdet smidigt. Blandt andet gennem forståelse af arbejdsvilkår. Jeg vil gerne … Hvis vi skal udvikle området lunge- og infektionsmedicin skal vi sammen være med til at synliggøre vores eksistens både over for praktiserende læger og hospitalsafdelinger. Det er et stort problem, at nogle er frustrerede, uden at vide hvor de skal gå hen med frustrationen. Jeg vil gerne bruges af mine kolleger så meget som muligt. Jeg foretrækker personlig kontakt. Men arbejdet med forløbsbeskrivelser og vejledninger er også vigtige. ”Jeg kan bidrage til at gøre samarbejdet smidigt. Blandt andet gennem forståelse af arbejdsvilkår.” Kort om mig … Jeg er 42 år og blev færdiguddannet i 1998. Derefter har jeg fået min uddannelse i HS og Københavns Amt. Jeg har været praktiserende læge i Brøndby, Lægerne Brøndbyøster Torv, siden 2006. Det giver mig stor tilfredsstillelse og gør mig glad, når jeg får fornemmelsen af, at alle arbejder i samme retning, og at man på den måde er med til at trække niveauet i almen praksis og på hospitaler op. 16 K A P - H K VA L I T E T I A L M EN PR A K S IS I H O V ED S TA D EN Å R SB ER E T NING 2014 20 14 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS Planområde Byen (Rigshospitalet, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital) Her er der også kommet mange nye konsulenter, som skal dække mange matrikler og afdelinger, og alle konsulenter har haft intromøder med deres afdelinger, hvor forventninger og plan for årets gang blev fastlagt. Der har været afholdt tre gå-hjem-møder: Om den smertende hofte hos unge i samarbejde med ortopædkirurgisk afdeling på Rigshospitalet, Bispebjerg-Frederiksberg-dagen, hvor flere afdelinger kom med korte faglige indlæg om deres tilbud og ønske om samarbejde med almen praksis og store RH-dag. Sidstnævnte arrangement havde stor tilslutning. Det var første gang med en ny mødeform af tre timers varighed, og hvor der også var mulighed for at søge refusion for lægerne. Der arbejdes på at finde løsninger på at forbedre cancerpakke-forløb for brystkræft, som er særligt udfordret, med en særlig henvisning uden om CVI samt henvisninger i pakkeforløb, der ikke opfylder kriterierne. Planområde Midt (Gentofte og Herlev Hospitaler) For alle konsulenterne har der i 2014 været afviklet fire møder med deltagelse af vicedirektører. Møderne har skiftevis været afholdt på Gentofte Hospital og Herlev Hospital. På nogle af disse møder har overlæge Finn Rønholt, overlæge Kirsten Damgaard, samt Jens Albæk leder af ETSUF(Enhed for Tværsektorielt Samarbejde, Udvikling og Forskning) også medvirket. Herlevdagen blev afholdt den 5. maj og afløste de tidligere ”Rivegilder”. Der var mange emner på programmet, bl.a. Diagnostisk Enhed, men samtidig var der også tid til dialog mellem oplægsholdere og mødedeltagere. Gentoftedagen den 6. oktober havde ”Følge-hjemordningen”, opfølgende hjemmebesøg, ”Modningsprojektet”, samarbejdet med den reumatologiske afdeling og nyheder fra ortopædkirurgisk afdeling på programmet. Begge gå-hjem-møder var meget velbesøgte. Planområde Nord (Nordsjællands Hospital) Der har været afholdt fire møder i 2014 mellem specialepraksiskonsulenterne, it-konsulenten, vicedirektøren samt hospitalspraksiskonsulenten i Nord. Praksisdag i Nord blev afholdt to gange, forår og efterår, med deltagelse af ca. 50 praktiserende læger hver gang og med indlæg af forskellige afdelinger på ca. en halv times varighed hver. Der har været meget positive tilbagemeldinger efter disse møder. Hospitalspraksiskonsulenten afholder regelmæssige møder med vicedirektør samt ansatte fra Kvalitetsenheden, og deltager i samordningsudvalgsmøder (Nord) mm. 17 Å R SB ER E T NING 2014 20 14 MØD KONSUL ENT EN VIBEK E H. V EST ERENG, SPECIAL EPRAKSISKONSUL ENT INDEN FOR REUMATOLOGI, RYGKIRURGI GERIATRI BY EN OG SYD Derfor … Jeg har været specialepraksiskonsulent siden 2013, og at reumatologi, rygkirurgi og geriatri blev mine områder er lidt tilfældigt. Det væsentlige er, at alle områder er dækket af en specialepraksiskonsulent, idet vores fagområder spænder bredt. Vi har brug for god dialog med alle samarbejdspartnere inden for alle specialer i almen praksis. Jeg vil gerne bidrage til at facilitere samarbejdet mellem almen praksis, hospitalerne, regionerne og kommunerne. For mig er det væsentligt, i min hverdag, for mig selv og mine patienter, at dette samarbejde fungerer bedst muligt. ”Vi har brug for god dialog med alle samarbejdspartnere inden for alle specialer i almen praksis” Udvikling af områderne sker ved fokus på sikker ansvarsoverdragelse, sikre bedst mulig kommunikation både direkte og it-mæssigt, vedvarende dialog omkring opgaveglidning, løbende justering af forløbsbeskrivelser og vedvarende evaluering af igangsatte ændringer. 18 Det vil jeg gerne … Det er skønt at være konsulent, når man møder lydhørhed på hospitalerne, og det fører til implementering af forbedrede arbejdsgange. Og som oftest ER der lydhørhed. Jeg mener, at det er væsentligt, at vi har gensidig respekt for hinandens faglighed, muligheder og begrænsninger i arbejdsprocesser. Alle kolleger er velkomne til at kontakte mig med samarbejdsproblemer, forslag til forbedringer og andet relevant indenfor mit område. Alle konkrete og relevante forespørgsler tages op med den relevante afdelings administrerende overlæge. Kort om mig … Jeg er 44 år og uddannet læge fra Københavns Universitet i 1997. Mit cv helt kort: 1997-1999 turnus i Københavns Amt 1999-2001 Visiting Fellow, National Institutes of Health, USA 2002-2007 blokstilling I Hovedstaden 2008 praktiserende læge i Lægerne Gammel Mønt i København K 2013 specialepraksiskonsulent i KAP-H 2014 sagkyndig i Patientombuddet K A P - H K VA L I T E T I A L M EN PR A K S IS I H O V ED S TA D EN Å R SB ER E T NING 2014 20 14 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS Bornholm (Bornholms Hospital) Vi har regelmæssig kontakt til Bornholms Hospitals afdelinger og udsender månedlige lokalnyheder. I 2014 har vi især haft fokus på implementering af FMK på hospitalet og i praksis samt på KM. Der har været to FMK-møder for praksis med de to systemhuse, der er repræsenterede i praksis. Af andre faglige arrangementer har vi afholdt et fællesmøde på hospitalet for samtlige læger, dvs. med praksissektorens læger (inkl. speciallæger) og hospitalets læger. I alt deltog 50. Vi har også afholdt gå-hjem-møde, hvor emnet var skulderlidelser med 30 deltagere. Endelig har vi været involveret i ”Workshop i palliativt forløb” for praksis, hospital og kommune. Hospitalspraksiskonsulenten har deltaget i regelmæssige møder i samordningsudvalg (Bornholm), Ledelsesforum for forløbsprogrammer og Driftsgruppen for sammenhængende patientforløb – alle fora med repræsentanter fra hospital, kommune og praksis. Psykiatrisamarbejdet Vi har i 2014 haft fokus på samarbejdet med centralvisitationen (CVI), og temaet har været med på samtlige gå-hjem-møder. Problemstillinger om CVI er drøftet og løst ved jævnlige møder. Audit på området har vist fremgang med langt færre henvisninger, der er sendt tilbage til praksis. Specialepraksiskonsulenterne i psykiatrien mødes seks gange årligt og orienteres fra Region Hovedstadens Psykiatri om aktuelle tiltag. Forsknings- og udviklingsprojektet Collabri blev søsat i 2014, og konsulenterne har medvirket ved rekruttering og formidling af projektet. I alt deltager 48 praksis. Lokalt afholdes møder med de psykiatriske centre og budskaber fra disse formidles til kolleger i praksis, bl.a. via PraksisNyt på Sundhed.dk. I 2015 vil vi i højere grad søge at integrere faglige arrangementer med andre faglige tiltag i regi af KAP-H. 19 Å R SB ER E T NING 2014 20 14 MØD KONSUL ENT EN CHRISTINA HUNDRUP, SPECIAL EPRAKSISKONSUL ENT, PSYKIATRI BORNHOLM Derfor … Jeg er konsulent, fordi jeg kan se, at det konstant er vigtigt at optimere på samarbejdet mellem sektorerne. Det er især vigtigt på grund af den travle hverdag som lægerne - både på hospitalerne og ude i almen praksis har. Jeg vil sige, at det er nødvendigt at kunne følge med - ikke bare fagligt, men også i hvordan patientens ”vej” igennem et eller flere, kortere eller længere behandlingsforløb foregår. Og jeg mener, at en del af mit konsulentarbejde netop består i at gøre dette så overskueligt som muligt for kollegaer og patienter. I dette arbejde finder jeg det også meget vigtig, at vi som konsulenter bruger hinanden, både inden for samme speciale men også inden for andre områder. Jeg har ”valgt” at fortsætte som konsulent inden for psykiatrien, da jeg oplever, at det på mange områder er et felt i rivende udvikling. Der er sket meget organisatorisk og behandlingsmæssigt inden for psykiatrien. Jeg oplever også en stor beredvillighed til at samarbejde og en lyst til at overskueliggøre de faglige muligheder, som ligger inden for dette område. 20 Det vil jeg gerne … Jeg oplever, at mine kolleger i praksis bruger mig, hvis de har oplevelser med patienter, som de ikke synes lykkes optimalt. Det sker både, når jeg møder kollegaer direkte eller får e-mails fra dem. Jeg er jo også ofte fysisk til stede på psykiatrisk afdeling Bornholm, og derfor får jeg også caseorienterede anmodninger fra mine kolleger i praksis. ”Jeg oplever også en stor beredvillighed til at samarbejde og en lyst til at overskueliggøre de faglige muligheder ...” Kort om mig … Jeg er årgang 1966 og uddannet fra Københavns Universitet i 1994. Jeg har haft min turnusuddannelse i Nordjylland og tog så til den modsatte ende af landet, til Bornholm. Jeg har været praktiserende læge ved Rønne Lægehus siden 2004. Jeg bor i Rønne sammen med mine to store drenge og nyder blandt andet den bornholmske natur i min fritid. K A P - H K VA L I T E T I A L M EN PR A K S IS I H O V ED S TA D EN Å R SB ER E T NING 2014 20 14 BERE TNING FRA KONSUL ENT T E AMS DEN DANSK E K VALIT E TSMODEL (DDKM) Den nye overenskomst indeholder aftale om akkreditering af alle praksis i løbet af tre år. Processen begynder nu i starten af 2015 for de første praksis. Der er afsat et år til arbejdet med implementering af standarderne. KAP-H har etableret et DDKM-team, som skal yde faglig sparring, forestå undervisning og formidle ”best practice” ved regionale fyraftensmøder, i PLO-kommuner og DGE-grupper samt til møder for klinikpersonale. I første omgang fokuseres på tilbud til klinikker i de kommuner, der skal akkrediteres i 2016. I samarbejde med organisationskonsulenterne tilbydes ”Kom godt i gang med akkreditering”, som udbydes til kliknikker, der skal akkrediteres i 2016. Se mere om akkreditering på Sundhed.dk 21 Å R SB ER E T NING 2014 20 14 EN K AP-H BRUGER HÅBEDE PÅ AT FINDE EN NY KOLLEGA PÅ STORE PRAKSISDAG Michael Bjarnhof ”Jeg deltager i Store Praksisdag, når jeg har mulighed for det. Både for at møde en masse kolleger fra hele regionen, gamle studiekammerater, og for at blive opdateret,” fortæller læge Michael Bjarnhof fra Lægerne på Strandvejen 83 i Hundested. Lægen og musikeren Bjarnhof har tidligere spillet på Store Praksisdag til den del af programmet, der ikke er så fagligt orienteret. Michael Bjarnhof deler praksis med to andre lægekolleger, hvor den ene har fået andet arbejde for over et år siden, men hvor afløseren ikke er fundet endnu. Da Michael købte sig ind for 21 år siden, var der 50 ansøgere. ”Det ser dystert ud. Hundested er udkantsdanmark, og vores lægekolleger synes åbenbart, at Hundested er for langt ude. I vores nabopraksis mangler de to læger,” fortæller 62 årige Michael Bjarn- 22 hof, der selv har planer om at gå på pension inden for en overskuelig fremtid samtidig med sin hustru, Mona, der er læge i nabopraksissen. Ny kollega efterlyses Hundestedlægerne skal ikke beskyldes for, at de ikke har forsøgt at finde nye kolleger – også på utraditionel vis. Det er fx blevet til et indslag på TV2 Lorry, og for to år siden deltog Michael og kollegaen, Marianne, på Store Praksisdag iført t-shirts med et foto af alle ansatte fra Lægerne på Strandvejen og med en ansigtsløs person og spørgsmålet: Skal du være vores nye kollega? Det blev til Å R SB ER E T NING 2014 20 14 EN K AP-H BRUGER mange samtaler men ingen ny kollega. ”Hvem kan forstå, at der ikke er nogen, som vil til Hundested med den sundhedsprofil vi har: Overvægtige, rygere, drikker lidt for meget og kun få med en videregående uddannelse. Her kan man da næsten kun blive en succes som læge,” siger Michael Bjarnhof med et glimt i øjet. Læge på landet ”Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ville være praktiserende læge, og heller ikke at det skulle være på landet, men det var mere eller mindre tilfældigt, at det blev i Hundested, jeg havnede,” indrømmer Michael Bjarnhof og tilføjer: ”Jeg var bevidst om, at jeg ikke ville være læge i en praksis i København, hvor der var stor udskiftning blandt patienterne. Jeg havde prøvet forskellige steder under min uddannelse. Og jeg synes, at det gode ved at være praktiserende læge, er, at man kender sine patienter og deres familier. Jeg har patienter, som jeg har fulgt fra de blev født, og som nu selv har børn.” ”Det er alsidigt at være læge på landet, da du både skal klare akutte ting som at sy og sætte knogler på plads og hos andre er med i længere sygdomsforløb. Det giver en alsidig hverdag,” understreger familielægen. 23 Generne fornægter sig ikke Det stod ikke skrevet i stjernerne, at Michael Bjarnhof skulle være læge. Ingen havde undret sig, hvis han var fulgt i forældrene Hannah Bjarnhof og Buster Larsens eller morfar Karl Bjarnhofs fodspor. Men han valgte anatomi og almen medicin i stedet for de skrå brædder. Han blev læge i 1982 og speciallæge i almen medicin i 1988. Michael fortæller, at hans morfar, Karl Bjarnhof sagde, at han håbede på at få en Nobelpristager i familien, da han hørte, at Michael ville læse medicin. Men Michael er mere til levende mennesker end reagensglas, så det blev ikke til nogen Nobelpris. Generne fornægter sig dog ikke helt. Han havde en hovedrolle som 10-årig i tv-dramaet ”Mit hjerte i højlandet”, hvor han spillede sammen med Johannes Meyer og sin mor. Men han blev alligevel til noget ved musikken. Han er blandt andet guitarist i to rockbands, NoBigDeal og The Business. Udover musikken og familien med hustruen Mona og to voksne sønner spiller arbejdet en stor rolle. Michael Bjarnhof bruger en del tid på at opdatere sig fagligt og på efteruddanne sig i blandt andet KAP-H regi. Tidligere har han også været aktiv i PLO. ”Jeg synes, at KAP-H har en bred vifte af tilbud om kurser, efteruddannelse og faglige netværk. Jeg kan varmt anbefale at gøre brug af tilbuddene,” siger læge og musiker Michael Bjarnhof. Å R SB ER E T NING 2014 20 14 KONTAK T Center for Sundhed Region Hovedstaden Kongens Vænge 2B 3400 Hillerød Telefon 3866 5299 Mail [email protected] Se mere om de enkelte konsulentteams på: www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/ praksisinformation/almen-praksis/hovedstaden/konsulenthjaelp-til-praksis/ kap-h/konsulenterne/ 24 Layout: wanek-myrner.dk Hjemmeside www.kap-h.dk
© Copyright 2024