Indstilling Forsøgsvis lukning af veje i Risskov 1

Indstilling
Til
Aarhus Byråd via Magistraten
Fra
Teknik og Miljø
Dato
28. oktober 2015
Forsøgsvis lukning af veje i Risskov
Forsøgsvis lukning af vejene Bryggervej, Villadsensvej og
Møller Meyers Vej i Risskov.
1. Resume
I lokalplan 928, omdannelsesområdet ved Bryggervej,
indgår en ny østlig adgangsvej, der tilsluttes Vejlby
Ringvej. Vejen er nu anlagt, og dermed kan de tilstødende
villaveje ud mod Grenåvej få vejadgang ad denne nye vej
til Vejlby Ringvej og blive lukket mod Grenåvej.
Den nye adgangsmulighed forventes på sigt at medføre, at
villavejene (Bryggervej, Villadsensvej, Møller Meyers Vej
og Møllegårdsvej) permanent lukkes mod Grenåvej for at
forbedre trafiksikkerheden både på Grenåvej og for
trafikanterne fra villavejene.
En høring blandt ejere og beboere på vejene har vist, at
der er overvejende ønske om allerede nu at ændre
adgangsforholdene ved en midlertidig lukning af
Bryggervej, Villadsensvej og Møller Meyers Vej mod
Grenåvej.
2. Beslutningspunkter
At 1) det besluttes efter vejlovens § 8 at lukke den
offentlige vej Bryggervej mod Grenåvej midlertidigt for
biltrafik, dog sådan at de to hjørneejendomme (Grenåvej
125 og Bryggervej 1) opretholder adgang til Grenåvej
At 2) det besluttes efter privatvejslovens § 57 at lukke den
private fællesvej Villadsensvej mod Grenåvej midlertidigt
for biltrafik, dog sådan at de to hjørneejendomme
side 1 af 9
(Grenåvej 117 og Villadsensvej 2A) bevarer adgang til
Grenåvej
At 3) det besluttes efter vejlovens § 8 at lukke den
nordlige del (der er offentlige vej) af Møller Meyers Vej
mod Grenåvej midlertidigt for biltrafik
At 4) det besluttes efter vejlovens § 8 at lukke for
venstresving ml. Grenåvej og hhv. Møllegårdsvej, den
sydlige del af Møller Meyers Vej og ejendommen Grenåvej
115
At 5) de indkomne høringssvar om vejlukningerne
besvares som beskrevet i afsnit 5.
At 6) Teknik og Miljø bemyndiges til, når lokalplanområde
928 stort set er færdigudbygget, at træffe beslutning om
at gøre lukningerne permanente efter en forudgående ny
høring blandt ejere og beboere af ejendomme langs
Møllegangen, Bryggervej, Møller Meyers Vej (2 veje) og
Møllegårdsvej
3. Baggrund
I lokalplan 928 indgår en ny adgangsvej fra Vejlby Ringvej
langs villakvarteret, Møllegangen, Bryggervej, Møller
Meyers Vej (2 veje) og Møllegårdsvej. Det er indtænkt og
beskrevet i lokalplanen, som i tilblivelsen har været drøftet
med beboerne i naboområdet, at disse villaveje forbindes
til den nye adgangsvej, når lokalplanområdet er udbygget.
Herved kan disse villavejes tilslutninger til Grenåvej
lukkes, hvilket vil reducere omfanget af adgangstrafik til
Grenåvej og bidrage til at forbedre både trafiksikkerhed og
-afvikling på Grenåvej.
4. Relationer til mål
Ved at lukke Bryggervej, Villadsensvej og Møller Meyers
Vej mod Grenåvej opnås en klar trafiksikkerhedsmæssig
forbedring, fordi adgangstrafikken til Grenåvej reduceres
på en strækning, hvor vejen har en årsdøgntrafik på ca.
27.000 biler/døgn (2012). Kun Villadsensvej er tilsluttet i
et signalreguleret kryds.
side 2 af 9
Den nye adgangsvejs tilslutning til Vejlby Ringvej, der har
en årsdøgntrafik på ca. 12.000 biler/døgn (2012), sker i et
signalreguleret kryds og er derfor en nemmere og sikrere
adgang for ejendommene til det overordnede trafikvejnet.
5. Sagsfremstilling
Lokalplanområde 928 kan forventes at være
færdigudbygget om 2-4 år, hvorefter adgangen for
Møllegangen, Bryggervej, Møller Meyers Vej (2 veje) og
Møllegårdsvej påregnes ændret permanent.
Byggemodningen af lokalplanområdet er imidlertid så
langt, at den nye adgangsvej er anlagt, hvilket gør det
muligt for villavejene at benytte den allerede nu. Det vil
derfor være muligt at afprøve den ændrede adgang i en
forsøgsperiode på 2-4 år, hvis beboerne langs vejene
ønsker det.
Før byggemodningen af lokalplanområdet begyndte, så
vejstrukturen i området således ud:
Bryggervej (Møllegangen) og nordlige Møller Meyers Vej
var gennemgående fra Grenåvej til Vejby Ringvej, med
højre ind- og udkørsel til/fra Grenåvej. De øvrige var
blinde veje tilsluttet Grenåvej med både højre og venstre
ind/udkørsel. Den sydlige del af Møller Meyers Vej var
afspærret omtrent midt på vejen med en
rækkehusbebyggelse vest for afspærringen med adgang
side 3 af 9
via den nordlige Møller Meyers Vej og en
udlejningsejendom og to parcelhuse øst for med direkte
adgang til Grenåvej.
Efter etableringen af den nye adgangsvej og
sammenkobling med villavejene vil sammenhængen med
vejstrukturen i lokalplanområdet være således:
Under byggemodningen har villavejene indtil videre været
lukket mod den nye vej. Kommende byggeri i
lokalplanområdet kan tilrettelægges sådan, at trafikken
hertil sker fra vest og dermed holdes adskilt fra
boligvejstrafikken, hvis villavejene åbnes mod den nye vej
nu.
Teknik og Miljø gennemførte 10. juni i år en høring hos
ejere og beboere langs fire af villavejene (se pkt. 6).
Høringen har vist overvejende ønsker om, at Bryggervej,
Villadsensvej og den nordlige del af Møller Meyers vej som
en forsøgsordning allerede nu afspærres for biltrafik mod
Grenåvej.
Et flertal på den sydlige del af Møller Meyers vej ønsker
den nuværende afspærring opretholdt, så
rækkehusbebyggelsen på vestsiden benytter den nye vej
til Vejlby Ringvej, og de tre ejendomme på østsiden har
direkte adgang til Grenåvej.
side 4 af 9
For Villadsensvej er der flertal for, at vejen lukkes lidt
tilbagetrukket, sådan at hjørneejendommene mod
Grenåvej bibeholder deres adgang til Grenåvej.
For Bryggervej er det samme foreslået af 3 personer.
Alle hjørneejendommene indeholder erhverv med et vist
omfang af kunde/klientbesøg (bedemand,
malervirksomhed, Psykiater og speciallægeklinik).
AffaldVarme Aarhus har udtrykt sig positivt overfor
lukningerne og har i forsøgsperioden ingen krav til
vendemuligheder. Dog bemærkes det, at renovationen vil
foretrække, at lukningerne sker helt ude ved Grenåvej.
Politiet har ligeledes erklæret sig positivt overfor
lukningerne med bemærkning om, at de permanente
lukninger bør ske helt ude ved Grenåvej, og at de
nuværende venstresvingsmuligheder fra Grenåvej til hhv.
Møllegårdsvej, den sydlige del af Møller Meyers Vej og
ejendommen Grenåvej 115 skal lukkes samtidig med de
midlertidige vejlukninger.
Politiet mener desuden, at det nuværende
parkeringsforbud langs Bryggervej og Møller Meyers Vej
kan ophæves, idet forbuddet ikke giver mening, når
vejene bliver blinde.
På baggrund af høringen foreslår Teknik og Miljø, at de
ønskede lukninger gennemføres nu som forsøgslukninger,
- på Bryggervej og Villadsensvej sådan, at erhvervenes
ønsker om fortsat direkte adgang til Grenåvej
imødekommes. Ved den senere permanente lukning kan
erfaringerne fra forsøgsperioden bidrage til vurderingen af,
om lukningerne og placeringerne er hensigtsmæssige.
Det foreslås, at Teknik og Miljø bemyndiges til at træffe
beslutning om at gøre lukningerne permanente efter en
forudgående ny høring blandt ejere og beboere af
ejendomme langs Møllegangen, Bryggervej, Møller Meyers
Vej (2 veje) og Møllegårdsvej.
Høringssvar og forvaltningens forslag til besvarelse.
side 5 af 9
I den gennemførte høring var besvarelsesprocenten ca. 35
for Bryggervej/Møllegangen, ca. 45 for Villadsensvej, ca.
45 for den nordlige del af Møller Meyers Vej og ca. 70 for
den sydlige del af Møller Meyers Vej.
Samtlige høringssvar er vedlagt indstillingen i bilag 1.
Bryggervej/Møllegangen.
Udover korte tilkendegivelser af, om vejlukningen ønskes
opretholdt ved den nye vej eller ændret til Grenåvej, har
tre indlæg foreslået, at Bedemand og malerfirma (og evt.
restaurant) opretholder udkørsel til Grenåvej. Desuden er
det foreslået, at vejen holdes åben mod Grenåvej samtidig
med, at kørsel fra Bryggervej mod den nye vej tillades,
men ikke i modsat retning. (Restauranten har ikke afgivet
høringssvar)
Høringsindlæggene foreslås besvaret med, at kommunen
ønsker at imødekomme ønsket blandt flertallet af
høringssvarene om, at vejen forsøgsvis lukkes mod
Grenåvej nu, og imødekomme ønsket om, at trafikken til
de to erhverv på hjørnegrundene kan ske uændret til
Grenåvej, sådan at erhvervstrafikken ikke skal køre forbi
boligerne på Bryggervej. Trafik til restauranten vil dog ske
via den nye vej, fordi en lukning vest for restaurantens
indkørsel vil betyde, at også de to ejendomme Bryggervej
3 og 5 imod deres ønske vil få adgang til Grenåvej.
En åbning for passage til den nye vej i den ene retning vil
give mulighed for gennemkørende trafik, hvilket generelt
ikke er ønsket af beboerne på vejen, og sandsynligvis vil
give gennemkørsel i begge retninger, idet et forbud mod
kørsel i den ene retning næppe vil blive overholdt.
Villadsensvej.
Mere end halvdelen af svarene ønsker, at vejen lukkes
mod Grenåvej nu, og at lukningen sker sådan, at de to
hjørnegrunde (hhv. psykiater og speciallægeklinik) bevarer
adgang til Grenåvej.
Et enkelt høringssvar ønsker vejen permanent lukket mod
Grenåvej på nuværende tidspunkt.
side 6 af 9
Høringsindlæggene foreslås besvaret med, at kommunen
ønsker at imødekomme flertallets ønske om at lukke vejen
mod Grenåvej, sådan de to erhverv på hjørnegrundene
kan bevare uændret adgang til Grenåvej. Det fastholdes,
at lukningen sker som en forsøgsordning, sådan at såvel
kommunen som beboerne kan gøre erfaringer med
lukningen, før der om 2-4 år træffes beslutning om en
permanent lukning.
Nordlige Møller Meyers Vej.
Samtlige høringssvar ønsker vejen lukket helt ude ved
Grenåvej, hvilket foreslås imødekommet.
Sydlige Møller Meyers Vej.
Samtlige svar fra beboere og grundejerforeningen for
rækkehusene ønsker afspærringen bevaret som i dag,
hvor de (allerede) har adgang via den nye vej.
Beboere og ejere på østsiden af vejens afspærring, der i
dag har adgang til Grenåvej, ønsker generelt afspærringen
flyttet til Grenåvej, så de også får adgang til den nye vej
forbi rækkehusbebyggelsen.
En beboer samt Grundejerforeningen for rækkehusene
foreslår, at midterhellen på Grenåvej føres ubrudt igennem
fra Asylvej til syd for Møllegårdsvej, sådan at venstresving
mellem Grenåvej og den sydlige Møller Meyers vej
forhindres. Grundejerforeningen ser en forlænget helle
som krydsningsmulighed for fodgængere på Grenåvej.
Høringsindlæggene foreslås besvaret med, at kommunen
ønsker at imødekomme flertallets ønske om, at den
nuværende afspærring og dermed de nuværende
adgangsforhold opretholdes. Venstresving til/fra Grenåvej
vil blive forbudt ved afstribning med fuldt optrukne
midterstriber, men kommunen ser ikke en helle som en
god løsning, fordi den vil anspore fodgængere til at krydse
Grenåvej vilkårligt i stedet for at benytte de sikre
krydsninger i de signalregulerede kryds.
6. Strategi for borgerinddragelse
Den 7. maj i år afholdt Center for Byudvikling og Mobilitet
og Center for Byens Anvendelse et dialogmøde på Vejlby
side 7 af 9
Skole for ejere og beboere langs villavejene
Bryggervej/Møllegangen, Villadsensvej, Møller Meyers Vej
og Møllegangen. Hensigten var at høre, om der var
interesse for, at vejene allerede nu blev lukket mod
Grenåvej og åbnet mod Vejlby Ringvej. I mødet deltog ca.
45 personer.
De fremmødte fra Møllegårdsvej ønskede indtil videre
vejen åben mod Grenåvej som hidtil. Fra de øvrige fire
veje var der ønsker om lukning mod Grenåvej nu.
Den 10. juni 2015 blev spørgsmålet om evt.
adgangsændring sendt i høring hos ejere og beboere på
hver af de fire veje.
7. Ressourcer
De forsøgsvise lukninger vil ske ved opstilling af
betonklodser - som en del af Aarhus Kommunes
byggemodning af lokalplanområde 928.
Ved en senere permanent lukning af vejene mod Grenåvej
kan der påregnes kommunale udgifter til ændringer af
vejenes nuværende tilslutninger – og evt. til etablering af
vendepladser.
Kristian Würtz
/
Erik Jespersen
Bilag
Bilag 1:
Høringssvar
Bilag 2:
Høringssvar kategoriseret efter foretrukket
lukning af vej
Tidligere beslutninger
Den 11. juni 2014 vedtog Byrådet lokalplan 928,
Blandet område til boliger, erhverv og butikker
ved Vejlby Ringvej og Bryggervej, Aarhus Nord,
hvori en ny vej er udlagt langs med
villakvarteret mod Grenåvej og hvori det er
side 8 af 9
beskrevet, at villavejene på sigt påregnes at få
adgang til denne vej og blive lukket mod
Grenåvej.
Sagsnummer: 14/014527-84
Center for Byudvikling og Mobilitet
Tlf.: 89 40 23 60
E-post: [email protected]
Lix: 43
Sagsbehandler: Bente Døvling
Tlf.: 41 85 98 02
E-post: [email protected]
side 9 af 9