1. No category

Til læreren
SKOLE
Medierne
Klipsamling: Tone og sprog på nettet
Trin: Mellemtrin
Fag: Dansk
Forenklede Fælles Mål:
3.-4. klassetrin:
Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur
og andre æstetiske tekster.
Eleven kan undersøge virkemidler.
Eleven har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst.
Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer.
Eleven kan begå sig i et virtuelt univers.
Eleven har viden om digitale profiler og digital kommunikation.
Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter.
Eleven har viden om kendetegn ved tale og skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter.
Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog.
Eleven har viden om ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog.
5.-6. klassetrin:
Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og
sociale situationer.
Eleven kan vurdere konsekvensen af ytringer på internettet.
Eleven har viden om muligheder og faldgruber for kommunikation på internettet.
Eleven kan iagttage en kommunikationssituation.
Eleven har viden om kommunikationsmodeller.
Mere om opgaverne:
Organisering:
Opgaverne tager udgangspunkt i to klip fra klipsamlingen. De to øvrige klip kan bruges som inspiration til
andre elevopgaver.
Opgaverne kan laves både enkeltvis, i par, i grupper eller i klassen.
Varighed:
Én til to lektioner.
1
Til læreren
SKOLE
Medierne
Kort introduktion:
Der bliver brugt masser af forkortelser og emojis, når børn kommunikerer med hinanden på deres
mobiltelefoner og på internettet. I opgaverne her skal eleverne blandt andet lave lister over, hvilke emojis
og forkortelser de bruger mest. De skal også skrive konkrete beskeder til hinanden, hvor de ikke må bruge
hele ord.
Opgaverne tager udgangspunkt i to klip fra Ultra Nyt, men nogle af opgaverne skal løses inden, eleverne
ser klippene.
Det lærer eleverne om:
Eleverne lærer om adfærd, når man er online. De får også et indtryk af, hvordan brugen af sproget kan
være i kommunikation, der er uden ansigt – for eksempel på Facebook eller Twitter.
Eleverne lærer også om kommunikation med emojis, og hvornår det måske er hensigtsmæssigt at bruge
emojis frem for rigtige bogstaver og ord – og hvornår det ikke er.
Hele klipsamlingen:
”Man skal være fucking flink på nettet”
”Emojis bliver til et sprog”
”Børn skal lære at bruge nettet”
”Voksne forstår ikke børns sms-sprog”
Elevopgaverne:
1:
Før eleverne ser klippene, kan du dele dem ind i par. Eleverne skal lave en liste, for eksempel en top-10, over
de emojis, de bruger mest.
Dernæst kan der laves en samlet liste over de mest populære emojis i klassen.
Alternativt kan du gå videre og bede parrene om at lave en oversigt over, i hvilke sammenhænge, og på
hvilket medie, de har brugt forskellige emojis.
Det kan de gøre i et dokument, hvor de ud for de forskellige emojis noterer følgende forskellige oplysninger:
2
Til læreren
SKOLE
Medierne
2:
Før eleverne ser klippene, kan du bede dem om at skrive ned, hvis der er ord, udtryk og begreber i
klippene, som de ikke ved, hvad betyder.
Dernæst kan du lave en opsamling, hvor I taler om de ord, udtryk og begreber, som eleverne ikke forstod.
3:
Eleverne skal have spørgsmålene til klippene udleveret på forhånd, så de ved, hvad de skal lytte og se efter.
Eleverne skal begynde med at se klippet: ”Emojis bliver til et sprog”.
Dernæst skal de svare på spørgsmålene:
Hvornår bruger drengen emojis i indslaget?
Hvad siger professoren om emojis?
Hvad siger Dansk Sprognævn om emojis?
Er du enig med Dansk Sprognævn? Hvorfor? Hvorfor ikke?
4:
Eleverne skal igen arbejde i par. De skal først sende sms’er til hinanden, hvor de kun må bruge emojis.
Modtageren af beskederne skal skrive ned, hvad han eller hun tror, at afsenderen ville have skrevet, hvis
beskederne var lavet med rigtige bogstaver og ord. Det skal modtageren læse højt for afsenderen.
Modtageren og afsenderen skal dernæst lave en liste, som viser, om de var enige om det, der stod i
beskederne. Dernæst skal de tale sammen om de beskeder, hvor de var uenige. Hvorfor var de det?
Denne opgave kan gentages med beskeder, hvor eleverne både må bruge emojis og rigtige ord.
5:
Eleverne skal se klippet: ”Voksne forstår ikke børns sms-sprog”
Dernæst skal de svare på spørgsmålet:
Hvilke forkortelser bruger du mest, når du skriver sms’er?
Dernæst skal eleverne diskutere og vurdere, hvornår det er uhensigtsmæssigt at bruge disse forkortelser.
Er der mennesker, der ikke er glade for at få beskeder, hvor der er mange forkortelser?
Er der omvendt også nogen mennesker, der måske helst vil have beskeder, hvor der er brugt mange
forkortelser?
Er der forskel på, hvor mange forkortelser man skal bruge, når man skriver en sms, og når man for eksempel
sender beskeder på Facebook og Twitter?
3
Til læreren
SKOLE
Medierne
Eleverne kan også tale om, hvornår de synes, det er i orden at lave forkortelser. En mulighed er også, at
de taler om, hvorfor de tror, at forkortelserne er opstået.
I den forbindelse kan den faktiske betydning af begrebet ”sms” inddrages.
Læs mere her:
http://www.faktalink.dk/titelliste/sms-sprog-og-betydning/hele-faktalinket-om-sms-sprog-og-betydning
Forslag til andre aktiviteter:
Lad eleverne lave en præsentation af sms-sprog, emojis og almindelige ord ud fra den viden, de har fået
ved at se klippene.
Eleverne kan fremlægge præsentationerne for deres klassekammerater, parallelklassen eller eleverne på
et andet klassetrin.
Lav for eksempel præsentationerne på det pædagogiske læringscenters storskærm/skolens storskærme,
hvis formatet tillader det.
4