1. No category

Er Du i
Tvivl
?
TÆNKETANKEN EUROPAS
AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN
LÆS OM: EUROPOL · FLYGTNINGE · FAMILIER · FORBRUGERE · ARBEJDSMARKED & VIRKSOMHEDER
– SAMT LARS LØKKE RASMUSSEN & KRISTIAN THULESEN DAHL OM JA / NEJ
ANNONCETILLÆG
SIDE /
Valget
er dit
DET KAN DU LÆSE OM
02
LEDER
BJARKE MØLLER,
direktør i Tænketanken EUROPA
Er du i tvivl om, hvad du skal stemme ved folkeafstemningen d. 3. december? Så
har du det som mange andre danskere. Denne oplysningsavis er lavet for at hjælpe
dig med at træffe valget.
Helt grundlæggende er spørgsmålet, om Danmark skal omdanne sit 23 år gamle
retsforbehold til en tilvalgsordning, så Folketinget fra sag til sag kan tage stilling
til, hvilke af EU’s love og regler på retsområdet det er i dansk interesse at deltage i.
Det er en meget fleksibel ordning, som også Storbritannien og Irland har. Danmark
kan få samme valgfrihed.
Fem partier – Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti – anbefaler et ja til tilvalgsordningen. De foreslår,
at danskerne tilvælger 22 EU-retsakter samt tre kommende retsakter, herunder det
europæiske politisamarbejde, Europol. De fem partier har dog fravalgt mere end
halvdelen af de gældende EU-regler inden for det retlige område, så de opretholder
også noget af det gamle retsforbehold.
Det gælder ikke mindst EU’s asyl- og indvandringspolitik, som aftalepartierne har
udstedt en gensidig vetoret imod at deltage i. Den betyder, at hvis der på et tidspunkt
kommer forslag om at tilslutte sig en fælles asyl- og indvandringspolitik i EU, så
kan blot ét af de fem partier blokere forslaget. For det andet har tre partier lovet
vælgerne en ny, vejledende folkeafstemning, hvis spørgsmålet senere skulle blive
aktuelt.
Om Tænketanken EUROPA
Tænketanken EUROPA er en uafhængig
dansk tænketank. Vi undersøger, hvordan
Danmark kan indgå i det europæiske
samarbejde, og formidler det med analyser
og arrangementer og ved at deltage i den
offentlige debat.
Vi fokuserer på områder som arbejdsmarked,
fri bevægelighed, det indre marked, indvandring og flygtninge samt danskernes
holdning til EU. Vi prioriterer også store
europapolitiske begivenheder i Danmark,
som nu folkeafstemningen den 3. december.
Tænketanken EUROPA er etableret i 2013
af CO-industri, der omfatter otte fag-
forbund, og af Dansk Industri samt med
støtte fra Industriens Fond. Formålet er at
fremme en saglig og faktabaseret debat i
Danmark om EU.
Tænketankens medarbejdere bruges ofte
som talere og foredragsholdere og som
eksperter i medierne. Bjarke Møller er
direktør for tænketanken, og Danmarks fhv.
EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen,
er bestyrelsesformand.
Læs mere om Tænketanken EUROPA på
www.thinkeuropa.dk, hvor du også kan
læse tænketankens analyser af retsforbeholdet og tilvalgsordningen.
denne avis
av i s E N e r u d g i v e t a f Tæ n k e ta n k en E UR O PA m e d s tøt t e f r a
Europa-Nævnet.
Oplag: 150.000. Indholdet er udarbejdet af Tænketanken EUROPA.
Ansvarshavende chefredaktør: Malte Kjems, Tænketanken EUROPA,
[email protected] Design og layout: Ironflag, ironflag.NET
Illustration: SANNE FREDIN CHRISTENSEN, sannefredin.dk Korrektur:
Martin Lund, Retskrivningspolitiet. Foto: Colourbox, POLFOTO.
Avisen er omdelt som indstik med Berlingske og BT 9. november 2015.
Tænketanken EUROPA
Amagertorv 29A, 4. sal
1160 København K
Tlf.: 33130730
thinkeuropa.dk
[email protected]
Europol er den altoverskyggende årsag til, at et flertal i Folketinget nu beder
befolkningen tage stilling til tilvalgsordningen. Det gamle retsforbehold betyder,
at dansk politi ikke fortsat kan være med i det europæiske politisamarbejde, når
Europol i løbet af 2016 overgår fra et mellem- til et overstatsligt samarbejde. Men
tilvalgsordningen sikrer, at Danmark fortsat kan være fuldt med i Europol, og at vi
kan få indflydelse på nye EU-regler.
Politisamarbejdet er helt afgørende for at bekæmpe forbrydelser som børneporno,
menneskesmugling, narkokriminalitet, organiserede tyvebander og andre former
for grov kriminalitet på tværs af grænser. Det er alle enige om, også flere af de
partier, der anbefaler et nej. Nej-partierne Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Enhedslisten har derfor fremlagt en alternativ løsning, fordi de ikke ønsker at afgive
suverænitet. Deres foretrukne model er en parallelaftale, efter norsk forbillede, som
de mener kan sikre Danmark i Europol, hvis vi stemmer nej.
Realiteten er dog, at ingen med sikkerhed kan garantere, at Danmark kan få sådan en
aftale. Det er Europa-Kommissionen, de 27 andre medlemslande i EU’s Ministerråd
og Europa-Parlamentet, der afgør, om de vil give Danmark en parallelaftale. Med
et ja til tilvalgsordningen bestemmer Danmark selv, om vi skal være fuldgyldige
medlemmer af Europol. Siger man nej den 3. december, overlader man det til EU
at bestemme, om Danmark skal have en parallelaftale. Og vil EU-partnerne give os
den, når Danmark i stedet kan vælge tilvalgsordningen?
Danmark har i dag fire parallelaftaler med EU, men to gange er vores ønske om
en parallelaftale blevet afvist. Der gives altså ingen forhåndsgarantier.
Det tager tid at få en parallelaftale helt på plads. Erfaringerne fra tidligere aftaler
siger 5-6 år. I dette tidsrum er det usikkert, hvordan dansk politi vil være stillet i
Europol, og om politiet bliver sendt ud i kulden. Med en parallelaftale er dansk
politi heller ikke sikker på at få de samme rettigheder og værktøjer som fuldgyldige
medlemmer. Med en norsk model vil dansk politi f.eks. ikke længere kunne søge
direkte i Europols informationssystem, EIS, hvilket dansk politi sidste år gjorde
mere end 71.000 gange. I stedet må politiet som i Norge anmode Europol om at få
informationerne, hvilket typisk tager flere dage. Det er ikke optimalt, hvis politiet
står med en mistænkt for organiseret kriminalitet eller terror.
Derfor anbefaler Politiforbundet et ja til tilvalgsordningen. Og de er på linje med en
lang række danske organisationer, der i deres høringssvar til Folketinget er positive over
for tilvalgsordningen. Det gælder f.eks. Red Barnet, Børnerådet, Børns Vilkår, Røde
Kors, Dansk Byggeri, Landbrug & Fødevarer, LO, FTF, Dansk Erhverv og Dansk
Industri. Det er faktisk ganske tankevækkende, at der ikke er et eneste høringssvar,
der anbefaler et nej.
Denne avis handler om de vigtigste områder, på hvilke folkeafstemningen d. 3.
december får betydning – og et enkelt område, som den (næsten) ikke har betydning
på. For nok vejer spørgsmålet om Danmarks fremtid i Europol tungt, men vores valg
påvirker også danske forbrugeres beskyttelse på nettet og danske virksomheders
mulighed for at konkurrere på lige vilkår.
Er du i tvivl, håber jeg, at avisen her kan inspirere dig til at tage stilling. Det er
op til dig at træffe valget. God læselyst – og god afstemning!
03
/ SIDE
DET SKAL VI STEMME OM
Det skal vi
stemme om
Ved folkeafstemningen den 3. december skal vi tage stilling til, om
det danske retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning.
Tilvalgsordningen vil betyde, at Folketinget fremover fra sag til sag kan beslutte, om
Danmark skal deltage i konkrete EU-retsakter i samarbejdet for retlige og indre anliggender. Det er samme slags tilvalgsordning,
Storbritannien og Irland allerede benytter.
Hvis ikke det nuværende danske retsforbehold ændres, kan Danmark blive tvunget til
at forlade det europæiske politisamarbejde
Europol, når det fra 2016 bliver overstatsligt.
Det er en konsekvens af, at man i Lissabontraktaten fra 2009 besluttede, at hele EU’s
samarbejde om retlige og indre anliggender
skal være overstatsligt.
Retsforbeholdet tillader dog kun, at Danmark
kan deltage i EU-samarbejdet, så længe det
er mellemstatsligt. Fem partier – Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti – har
derfor besluttet, at der skal afholdes folkeafstemning. De fem partier anbefaler et ja til
tilvalgsordningen, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance anbefaler et nej.
Ved overgangen til tilvalgsordningen afgiver
Danmark suverænitet til EU på det retlige
og indre område, men i praksis beslutter
Danmark selv, hvilke retsakter (eller dele
af samarbejdet) vi vil deltage i. Et flertal i
Folketinget vil fremover kunne beslutte, om
Danmark skal tilslutte sig nye retsakter.
Ud over Europol, Eurojust og det kommende PNR-register har de fem aftalepartier foreslået, at tilvalgsordningen i første
omgang kun skal omfatte 22 nye retsakter,
som vi på nuværende tidspunkt ikke er en
del af. Samtidig vil Danmark fortsat deltage
i Schengen-grænsesamarbejdet, som vi allerede er med i på mellemstatslig vis.
Sådan fungerer en tilvalgsordning
Om godt tre uger skal danskerne beslutte,
om det 23 år gamle retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. Men hvad er
egentlig en tilvalgsordning, og hvordan fungerer den i praksis?
Med en tilvalgsordning vil et flertal i Folketinget fra sag til sag få mulighed for at
vælge, om Danmark skal gå med i konkrete
dele af EU’s overstatslige samarbejde om
retlige og indre anliggender. Tilvalgsordningen er i den forstand et tag-selv-bord,
hvor Danmark selv bestemmer, hvilke retter vi ønsker at indtage. Storbritannien og
Irland er de eneste andre EU-lande, der har
en tilvalgsordning som den, Danmark har
mulighed for at få.
Selv om Folketinget fra sag til sag kan vælge,
om vi skal deltage, er der formelt set tale
om, at Danmark afgiver suverænitet på det
retlige område.
Med tilvalgsordningen har Danmark tre
muligheder, hvis EU vil indføre nye regler:
Vi kan deltage og få indflydelse:
Senest tre måneder efter et nyt lovforslag er
fremlagt af Europa-Kommissionen, kan Folketinget beslutte, at Danmark vil deltage i reglerne.
Herefter får vi indflydelse i forhandlingerne om,
hvordan de endelige regler skal se ud.
Vi kan vente og se: Danmark kan vente
og se, til de endelige regler skal vedtages,
og herefter tilslutte os, hvis det er i dansk interesse. Herved får vi ikke indflydelse på reglernes
udformning, men til gengæld kan vi suverænt
afgøre, om vi vil deltage, når reglerne er på plads.
EU kan aldrig tvinge Danmark til at deltage.
Vi kan sige nej tak: Folketinget kan fra
start vælge, at Danmark ikke skal deltage i de
nye regler. Danmark kan bevare disse forbehold, så længe vi vil.
Foto: knud erik christensen / colourbox
Aftalepartierne har på forhånd besluttet, at
EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik
ikke skal være en del af tilvalgsordningen,
og givet hinanden vetoret mod at ophæve
dette forbehold. En ændring af dette vil først
ske efter en ny vejledende folkeafstemning.
Det betyder et ja / nej
Med tilvalgsordningen kan Folketinget fra sag til sag bestemme, om Danmark skal være med i EU’s regler på retsområdet.
ja:
NEJ:
· Retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning inden for EU’s retlige og indre
· Danmark bibeholder retsforbeholdet, men vi kan til gengæld ikke selv afgøre, om
anliggender.
· Danmark tilslutter sig foreløbig 22 eksisterende EU-regler. Desuden siger vi ja til
tre kommende EU-regler, bl.a. det europæiske politisamarbejde Europol.
· Danmark afgiver formelt set suverænitet til EU, men Folketinget får fremover
mulighed for fra sag til sag at tage stilling til, om Danmark skal være med i nye
EU-regler på området.
· Danmark vil stadigvæk stå uden for en del af EU’s regler for retlige og indre anliggender. Det gælder f.eks. EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik.
Til- og
fravalgsordningen
Den tilvalgsordning, som
danskerne skal tage stilling
til, omfatter 44 pct. af EU’s
regler på det retlige område.
Resten har aftalepartierne
valgt fra. Det gælder f.eks.
asyl- og indvandringspolitikken. Tilvalgsordningen omtales undertiden som et tagselv-bord, fordi Danmark selv
kan beslutte, hvilke af EU’s
direktiver og forordninger vi
ønsker at deltage i.
Kilde:
Tænketanken EUROPA på baggrund af
oplysninger fra Justitsministeriet
og Integrationsministeriet, 2015.
vi vil deltage i Europol eller andre dele af EU’s retlige samarbejde.
· Danmark bevarer formelt set suverænitet over retspolitikken.
· Danmark kan ansøge EU om parallelaftaler på de områder, hvor vi ønsker at
samarbejde. Vi kan dog ikke på forhånd vide, om EU vil godkende nye
parallelaftaler med Danmark.
EUROPOL
SIDE /
04
Foto: Henrik rugaard / colourbox
Det grænseoverskridende politisamarbejde
Usikkerheden om Danmarks fremtid i Europol er en af de vigtigste årsager til, at vi skal stemme ved folkeafstemningen d. 3. december.
Spørgsmålet er, hvilke værktøjer dansk politi fremover skal have i kampen mod organiseret kriminalitet.
Mere end 1.000 personer blev anholdt, da
20.000 politifolk fra EU’s medlemslande i
over ni intense dage i september 2014 iværksatte en fælles aktion mod organiserede
kriminelle. I 300 europæiske byer, havne,
lufthavne og grænsesteder slog politiet til i
en koordineret operation ledet af Europol i
Haag. Operation Archimedes omfattede også
Danmark. To lettiske mænd blev anholdt i
Sønderjylland for tyverier, og flere hundrede
køretøjer blev undersøgt fra Sønderjylland
til Lolland-Falster. Men det var kun toppen
af isbjerget.
1.027 mistænkte blev anholdt under Europols operation. 30 rumænske børn blev
reddet fra menneskehandlere, og flere ton
narko, over en million cigaretter, luksusbiler
og andet tyvegods blev beslaglagt. “Der er
tale om den største koordinerede indsats mod
organiseret kriminalitet, som nogensinde er
set i Europa,” sagde Europols britiske topchef, Rob Wainwright, efter operationen.
Hvert år gennemfører politifolk i det europæiske politisamarbejde omkring 18.000
grænseoverskridende operationer under
ledelse af hovedkontoret i Haag. Her sidder nationale forbindelsesofficerer fra alle
medlemslande tæt op ad hinanden. De deler
informationer og danner fælles efterforskningshold, der sætter ind mod organiserede
tyvebander, narkokriminelle, menneskesmuglere, terrorister, rockere og pædofile.
Europol gennemfører omkring 18.000
grænseoverskridende operationer om året.
Lige nu sidder en 48-årig mand på anklagebænken ved Retten i Randers. I juni blev
han anholdt i sit hjem efter informationer
fra Europol, tiltalt for at have forgrebet sig
seksuelt på børn mellem 2 og 8 år, forsøg
på menneskehandel med et barn i Rumænien
og for at stå bag børnepornosider for pædofile i en række lande. Det er en af de seneste
opsigtsvækkende sager, hvor Europol har
spillet en nøglerolle.
Storforbruger af Europol
Med EU’s næstlaveste antal betjente pr. indbygger har Danmark haft stor glæde af det
europæiske politisamarbejde til at bekæmpe
grænseoverskridende kriminalitet. Danske
politifolk kan søge direkte i Europols informationssystem, EIS, og i 2014 gjorde de det
71.481 gange. Dansk politi er nogle af dem,
der bruger EIS allermest, da det fører til hurtigere opklaring af forbrydelser.
I 2014 søgte dansk politi 71.481
gange i Europols informationssystem.
Det gør dansk politi til nogle af de flittigste
brugere af databasen.
Indtil nu har Danmark kunnet deltage som
fuldgyldigt medlem af Europol, fordi samarbejdet er mellemstatsligt. Men i 2016 bliver
Europol en del af det overstatslige EUsamarbejde, og så aktiveres det danske retsforbehold, som udelukker Danmark i at deltage
i et overstatsligt samarbejde. Dermed risikerer
Danmark at falde ud af Europol.
Et flertal i Folketinget – Socialdemokraterne,
Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
– ønsker derfor at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så dansk politi kan
fortsætte som fuldgyldigt medlem af Europol.
Det vil juridisk set kræve, at Danmark afgiver
suverænitet, og det er derfor, at der skal være
folkeafstemning.
Men med tilvalgsordningen er det stadigvæk
Folketinget, der beslutter, hvornår Danmark
skal deltage i det overstatslige EU-samarbejde
– og hvornår vi ikke skal. De fem partier bag
folkeafstemningen har på forhånd sagt, at
de vil tilslutte sig Europol og en række af
de andre strafferetlige EU-aftaler, som har
betydning for politiets arbejde.
Kan Danmark få en parallelaftale?
Tre partier – Dansk Folkeparti, Enhedslisten
og Liberal Alliance – siger nej til at afgive
suverænitet. De anbefaler i stedet en såkaldt
parallelaftale om Europol.
Ingen kan dog på forhånd garantere, at Danmark kan få en parallelaftale om Europol.
Kommissionen skal først tage initiativet og
vurdere, om en parallelaftale er i EU’s interesse.
Så skal der findes et kvalificeret flertal i
Ministerrådet, og siden skal det forhandles
på plads, indtil der kan skaffes et flertal i
Europa-Parlamentet.
Det tager desuden tid at opnå en parallelaftale. Faktisk vil det efter alt at dømme tage
flere år at få en parallelaftale mellem Danmark og EU på plads. Erfaringen fra tidligere
forhandlinger viser, at det har taget 5-6 år
for Danmark at få parallelaftaler fra EU. Det
kan derfor blive svært at afholde en hurtig
folkeafstemning om en sådan parallelaftale,
som nej-partierne ellers anbefaler. Det er uklart,
om og hvordan det danske politi i mellemtiden kan indgå i Europol-samarbejdet.
Norge er ikke medlem af EU, og nordmændene
har en samarbejdsaftale med Europol som
tredjeland. Aftalen giver ikke norsk politi lige
så gode rettigheder som fuldgyldige medlemmer. De kan f.eks. ikke søge direkte i
Europols informationssystem. I stedet må
norsk politi først sende en anmodning om at
få informationerne udleveret. Det tager typisk
to dage.
Norske myndigheder har heller ikke ret til at
være med i de fælles efterforskningshold,
men må krydse fingre for de andre
medlemslandes velvilje. Og de har ingen
indflydelse på Europols beslutninger. Derfor
har norsk politi i praksis ringere vilkår og
færre rettigheder i relation til Europol, end
dansk politi har i dag.
”Danmark kan måske få en parallelaftale
ligesom Norge, men jeg tror ikke, at den
vil være noget værd. Det taler for sig selv,
at Danmark sidste år brugte EIS (Europols
informationssystem, red.) over 70.000 gange,
mens norsk politi brugte det 2.000 gange,”
siger formanden for Politiforbundet, Claus
Oxfeldt. Han mener, at det er ”afgørende, at
dansk politi har direkte adgang til Europols
informationssystem”.
Kan vi bare gøre som Norge?
Danmark har gennem tiden søgt om
seks parallelaftaler, men er blevet
afvist af EU to gange – bl.a. da vi søgte om
den EU-forordning, der gør det muligt at
retsforfølge konkursryttere. Se også side 10.
Nej-partiernes alternativ til en tilvalgsordning er en parallelaftale, og de har flere
gange henvist direkte til Norge og den
norske model. “Jeg ville løse denne konkrete
sag med parallelaftaler. Det har Norge, og
det skal vi naturligvis også have,” har Dansk
Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl,
udtalt.
Der findes ikke noget fortilfælde, hvor EU
har lavet en mellemstatslig parallelaftale for
et EU-agentur som Europol. Og samarbejdslande med parallelaftaler har aldrig fået lige
så gode vilkår som de fuldgyldige medlemmer.
Med tilvalgsordningen bestemmer Danmark
selv, om vi skal være fuldt og helt med i
Europol.
05
EUROPOL
/ SIDE
Det betyder et ja / nej
ja:
NEJ:
· Danmark kan selv bestemme, om vi vil være med i Europol.
· Dansk politi falder ud af Europol i løbet af 2016, når samarbejdet bliver overstatsligt.
· Dansk politi er sikker på at forblive fuldgyldigt medlem af Europol, så det bl.a.
· Danmark kan søge om en mellemstatslig parallelaftale eller en samarbejdsaftale.
· Det bliver op til Kommissionen, Ministerrådet og Europa-Parlamentet at afgøre,
kan søge direkte i Europols informationssystem.
· Dansk politi har ret til at være med i Europols fælles efterforskningsteams
om Danmark kan få en aftale.
· Danmark får ikke indflydelse på beslutninger i Europol.
og får indflydelse på, hvilke former for kriminalitet Europol skal bekæmpe.
· Danmark får fuld indflydelse på, hvordan Europol skal udvikle sig i fremtiden.
· Hvis Danmark får en aftale om Europol, der minder om Norges, vil dansk politi
ikke kunne søge direkte i Europols informationssystem.
01
EU-borgeren fængsles i Danmark, men overføres
efterfølgende ved hjælp af rammeafgørelsen om
overførsel af domfældte til sit hjemland for at
afsone resten af dommen der.
Dansk politi udsteder en europæisk arrestordre
om at få en af de personer, der er anholdt i et
andet EU-land, udleveret til retsforfølgelse for
at have produceret børneporno i Danmark.
I overensstemmelse med EU’s regler finder
udleveringen sted inden for et par uger.
Danmark deltager fortsat i arrestordren, men
vil på sigt også ryge ud af denne del, hvis vi
ikke får en tilvalgsordning.
08
Gennem direktivet om seksuelt misbrug
af børn får de, der dømmes for samleje med
børn under den seksuelle lavalder, minimum
fem års fængsel.
09
02
Med en parallelaftale,
som alene omfatter Europol,
vil Danmark være afskåret fra de dele af
EU’s retssamarbejde, der er angivet med RØD.
Dansk politi undersøger billederne og
får mistanke om, at de trækker tråde til et
internationalt netværk, der opererer i en
række andre lande.
03
Sådan opklarer EU
grænseoverskridende
kriminalitet
07
- et eksempel på, hvordan en række værktøjer spiller
ind i EU’s kamp mod grænseoverskridende
kriminalitet.
En koordineret politiaktion iværksættes i fem lande.
Operationen fører til en lang række anholdelser af
personer i EU, der har købt materiale hos pædofiliringen.
“
En dansk borger opdager børneporno
på internettet. Hun kontakter dansk politi.
06
Det er utrolig vigtigt, at Danmark fortsat
kan være en del af den store efterforskningsmaskine, som Europol er. Når en sag bevæger sig
ud over vores grænser, så kan dansk politi lynhurtigt
tage kontakt til myndighederne i de andre EUlande via hovedkontoret i Haag.
I 99,9 pct. af tilfældene virker
det som at
knipse med
fingrene. Det
er et effektivt
værktøj til
bekæmpelse af
grænseoverskridende kriminalitet, og det
må Danmark
ikke melde sig ud af.
05
04
Dansk politi søger på de indkomne oplysninger
i Europols database EIS, der viser, at billederne
har forbindelse til en række EU-lande, herunder
Danmark. Relevante forbindelsesofficerer og
analytikere i Europol kommer på sagen.
De danske myndigheder udsteder en europæisk
efterforskningskendelse for at få information fra
en række EU-lande, hvor der er mistænkte i sagen.
I overensstemmelse med efterforskningskendelsen
leverer de pågældende landes myndigheder oplysningerne inden for en bestemt tidsfrist.
Europol tager kontakt til Eurojust, der er et samarbejde mellem EU’s
anklagemyndigheder. Formålet er, at koordinere indsamlingen af
bevismateriale. Europol og Eurojust opretter et Joint Investigative
Team om sagen. De berørte lande deltager. Arbejdet ledes af dansk
politi på baggrund af den danske vinkel i sagen og dansk politis
særlige kompetence inden for deling af ulovligt materiale på nettet.
EU’s indsats mod kriminelle
er mere end Europol
Politisamarbejdet Europol er tæt forbundet
med en række andre værktøjer, der samlet
udgør EU’s indsats mod grænseoverskridende kriminalitet.
Danmark kan f.eks. via EU’s arrestordre kræve
forbrydere udleveret fra et andet EU-land, hvis
de har begået alvorlig kriminalitet i Danmark.
Og med efterforskningskendelsen er det f.eks.
muligt at overvåge personer, der er under
mistanke for at planlægge terror i Danmark.
Disse værktøjer er sammen med Europol med
til at sikre dansk politi bedre mulighed for at
bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet.
EU’s indsats mod grænseoverskridende kriminalitet handler dog ikke alene om forebyggelse
og anholdelse. Mistænkte personer skal også
kunne stilles for en dommer på en effektiv
måde. Det sørger anklagemyndighederne for.
I Danmark såvel som på europæisk plan er der
et tæt samarbejde mellem politi og anklagemyndighed. Ved Eurojust, EU’s samarbejde
mellem anklagemyndigheder, har Danmark
udstationeret en dansk anklager som bindeled
mellem Danmark og de andre EU-landes
myndigheder. I dag er der ved stort set alle
større sager om grænseoverskridende kriminalitet tæt kontakt fra start mellem Europol og
Eurojust, f.eks. om hvordan beviserne skal indsamles, og hvordan mistænkte skal retsforfølges.
Med tilvalgsordningen vil Danmark få mulighed
for at deltage i EU’s samlede indsats mod
grænseoverskridende kriminalitet. Hvis Danmark
i stedet stemmer nej og søger om en parallelaftale om Europol, sådan som modstandere af
tilvalgsordningen har anbefalet, vil dansk politi
som de eneste i EU ikke have adgang til de
øvrige værktøjer.
Danmark kan i princippet søge om parallelaftaler
for hver eneste af de elementer, som indgår i
EU’s kamp mod grænseoverskridende kriminalitet. Det er dog ikke sikkert, at vi kan få en
aftale om Europol, og det er yderst usikkert, om
EU vil acceptere en hel stribe af parallelaftaler.
Foruden Europol omfatter EU’s kamp
mod grænseoverskridende kriminalitet:
· Eurojust – et samarbejde mellem anklagemyndigheder.
· Den europæiske arrestordre – som gør det
muligt, at forbrydere kan udleveres til retsforfølgelse, hvor kriminaliteten er begået.
· Den europæiske efterforskningskendelse –
som gør det lettere at indsamle bevismateriale
på tværs af EU’s grænser.
· PNR-registret – der registrerer flypassagerer
med henblik på bekæmpelse af særlig grov
kriminalitet og terrorisme.
· CEPOL – der er med til at uddanne personer
til at håndtere grænseoverskridende kriminalitet.
· En række direktiver om minimumregler, for
at sikre fælles regler for, hvilke handlinger
der er strafbare, f.eks. mht. seksuelt misbrug
af børn og mht. cyberkriminalitet.
FLYGTNINGE
SIDE /
06
Det handler (næsten
Vi stemmer ikke om EU’s fælles asyl- og indvandringsregler den 3. december. Men uanset om det bliver et ja eller nej,
vil Danmark stadig berøres af de beslutninger, som de øvrige EU-lande tager.
Europa har i år været vidne til den største
flygtninge- og migrantstrøm i flere generationer. Ikke siden Anden Verdenskrig har så
mange flygtninge været på flugt, og mange
hundrede tusinde er søgt væk fra deres hjemlande for at nå til Europa. Uge for uge er krisen
accelereret, og inden årets udgang ventes
over en million asylansøgere at have krydset
grænserne til Europa. Herhjemme har flygtningesituationen affødt en intens debat, som
kulminerede, da billeder af vandrende flygtninge på de danske motorveje fyldte aviser og
tv-medier i sommer.
Et nyt forbehold
Flygtninge- og indvandringsdebatten samt usikkerheden om, hvordan Danmark og de øvrige
EU-lande løser udfordringen, er også blevet
et bagtæppe for folkeafstemningen den 3.
december. Mange vælgere er i tvivl om, hvorvidt afstemningen også handler om EU’s asylog indvandringspolitik. I en meningsmåling fra
september sagde hele 36 pct. af vælgerne, at
deres ja- eller nej-stemme ved folkeafstemningen
vil være påvirket af flygtningekrisen.
Derfor vil det f.eks. ikke være op til EU at
afgøre, hvor stramme de danske familiesammenføringsregler må være. Venstre,
Socialdemokraterne og Det Konservative
Folkeparti har også lovet, at der under alle
omstændigheder vil blive udskrevet en
ekstra, vejledende folkeafstemning, hvis
partierne på et senere tidspunkt ønsker, at
Danmark skal være med i EU’s udlændingepolitik. Det er en ekstra garanti til vælgerne.
Men folkeafstemningen handler ikke om dansk
deltagelse i EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik – i modsætning til hvad mange danskere
måske har fået indtryk af.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sagde
ved åbningen af Folketinget den 6. oktober,
at EU ikke skal ”bestemme, hvor mange
asylansøgere Danmark tager imod. Vi står og
De fem partier bag folkeafstemningen –
Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti – har på forhånd sagt, at den nye
tilvalgsordning ikke skal omfatte asyl- og
indvandringspolitik. Danmark skal fortsat
kunne føre sin egen udlændingepolitik,
mener partierne, der har indført et nyt forbehold for udlændingeområdet i tilvalgsordningen og givet hinanden vetoret imod at
ophæve det.
vil fortsat stå uden for EU’s fælles asyl- og
udlændingepolitik. Også efter folkeafstemningen
den 3. december”.
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen
Dahl, har derimod opfordret til et nej ved
folkeafstemningen, da retsforbeholdet ifølge
formanden er den bedste garanti mod en fælles
europæisk asylpolitik. Ledende kræfter fra
både ja- og nej-siden ønsker altså at bevare
udlændingepolitikken på danske hænder.
Hverken ja eller nej kan holde Danmark
helt ude
Uanset om det bliver et ja eller et nej ved
folkeafstemningen, kan Danmark dog ikke
være sikker på at holde sig helt fri af de
fælles beslutninger om fremtidens asyl- og
indvandringspolitik, som de øvrige EUlande træffer. Men det skyldes hverken tilvalgsordningen eller retsforbeholdet.
Danmark er nemlig i forvejen med i EU’s
grænsesamarbejde, Schengen, der sikrer fri
bevægelighed over de indre grænser, og som
gennem Frontex koordinerer kontrollen med
EU’s ydre grænser. Og uanset udfaldet af
folkeafstemningen vil Danmark fortsat være
med i denne del af EU-samarbejdet. Derfor vil
vi være nødt til at forholde os til de forslag
fra bl.a. Europa-Kommissionen, der f.eks.
lægger op til styrket ydre grænsekontrol i EU.
Danmark har desuden to parallelaftaler, der
berører asylpolitikken i EU. Det drejer sig
om de såkaldte Dublin-aftaler om hjemsendelse af asylansøgere til det første EU-land,
de ankommer til. Og det drejer sig om Eurodacaftalen, hvor landene bl.a. har forpligtet
sig til at registrere asylansøgerne og deres
fingeraftryk.
Bliver det et nej ved folkeafstemningen, vil
Danmark stadig være en del af disse parallelaftaler. Vi vil ikke få indflydelse på fremtidige regler, men kan komme under pres for at
acceptere dem.
Bliver det derimod et ja den 3. december, vil
Schengen-aftalen og Dublin- og Eurodacparallelaftaler overgå til den nye tilvalgsordning. Så vil Danmark få indflydelse på,
hvordan reglerne i fremtiden udvikler sig.
Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt
EU skal indføre permanent kvotefordeling
for asylansøgere.
07
FLYGTNINGE
/ SIDE
n) ikke om flygtninge
Folkeafstemningen
handler
ikke om
flygninge
og indvandrere, selv om
emnet naturligvis
fylder meget i den
danske debat. For os handler
afstemningen om at beskytte børn
mod seksuelt misbrug og udnyttelse.
Dansk politi skal sikres de bedste
værktøjer til at retsforfølge krænkere og kriminelle bagmænd. Det
kræver et stærkt samarbejde med
andre EU-lande og efterforskning
via Europol. For os er samarbejdet
på tværs af landegrænserne helt
afgørende.
Foto: Martin Lehmann / Polfoto
Det betyder et ja / nej
ja:
· Danmark indfører en tilvalgsordning med forbehold for EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik.
· De fem partier bag afstemningen får vetoret mod at tilslutte sig en fælles asyl-
Slaget om
fremtidens
asylregler
og indvandringspolitik på et senere tidspunkt. V, S og K har desuden lovet en
vejledende folkeafstemning, hvis denne vetoret skal opgives.
· Danmark vil fortsat være en del af Schengen, men får indflydelse på fremtidige regler.
· Danmarks parallelaftaler om Dublin og Eurodac overgår til tilvalgsordningen,
og Danmark får indflydelse på nye regler eller revideringer.
NEJ:
· Danmark står uden for en overstatslig asyl- og indvandringspolitik i EU, men
kan anmode om parallelaftaler på mellemstatslig basis.
· Danmark vil fortsat være med i Schengen-grænsesamarbejdet og vil fortsat have
parallelaftaler for Dublin-asylreglerne og Eurodac-registreringen af asylansøgere.
· Danmark vil ikke have medindflydelse på reformer af Schengen, Dublinregelsættet og Eurodac, da vi kun kan samarbejde på mellemstatslig vis.
· Vi må acceptere alle de ændringer, som de øvrige EU-lande bliver enige om mht.
Schengen, Dublin og Eurodac. Eller vi må forlade samarbejdet.
Indtil nu har Danmark som følge af det
såkaldte Dublin-regelsæt i EU været i stand
til at hjemsende flere asylansøgere til andre
EU-lande, end vi har modtaget. Danmark
har nemlig en parallelaftale for Dublinregelsættet, som en bred kreds af partier –
Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
– i sin tid stemte for. Men årets store flygtningekrise truer med at få Dublin-asylsystemet
til at bryde definitivt sammen, og Kommissionen og flere store medlemslande som
Tyskland presser hårdt på for at få en reform.
Hvis reglerne bliver en realitet, bringer det
Danmark i en kattepine. Danmark vil nemlig være nødt til at acceptere de nye regler,
hvis vi fortsat skal have mulighed for at
sende asylansøgere retur, men accepterer vi
reglerne, bliver vi en del af en permanent
kvotefordeling. Det er et reelt dilemma.
Såvel regeringen som Socialdemokraterne
og Det Konservative Folkeparti har på
forhånd sagt, at de ønsker fortsat dansk deltagelse i Dublin-reglerne, men de tre partier
har samtidig kategorisk afvist forslaget om
en permanent kvotefordeling.
En reform kan komme til at berøre Danmark.
Et af de mere kontroversielle forslag er
ideen om at lave en permanent kvotefordeling
for asylansøgere i EU, så enkeltlande som
f.eks. Italien og Grækenland ikke skal bære
hele byrden.
Med parallelaftaler har Danmark ikke indflydelse eller medbestemmelse i Rådet, der
samler ministre fra EU-landene, og derfor
kan vi hverken stoppe eller støtte forslaget
fra Kommissionen.
FamilieR
Ud af
limboet
Med tilvalgsordningen vil andre EU-lande være tvunget til at
anerkende danske afgørelser om forældremyndighed.
Under en ferie i Spanien forelsker en dansk
mand sig i en spansk kvinde. De bosætter
sig efterfølgende i Danmark, hvor de bliver
forældre til to børn. Efter fire år beslutter de
at gå fra hinanden, og moderen flytter med
børnene tilbage til Spanien. Det bliver
indledningen på flere års juridisk tovtrækkeri.
EU’s regler handler om, hvem der skal
dømme, og ikke hvordan der skal dømmes.
Eller sagt på en anden måde: Reglerne
sikrer, at der kun er én domstol, som behandler sagen, men det vil stadigvæk være
medlemslandenes egen lovgivning, der
anvendes i sagerne.
Eksemplet er tænkt, men faktisk har 16 millioner par i EU indgået ægteskab på tværs
af nationaliteter. Hvert år vælger omkring
140.000 par at gå hver til sit. Følelsesmæssigt er det som regel en hård omgang, men
for par med forskellige nationaliteter kan
skilsmissen udvikle sig til en kompliceret og
langvarig kamp med myndigheder og domstole
i flere lande – ikke mindst, hvis der er børn
at tage højde for.
Det er eksempelvis domstolen i det land,
som barnet normalt opholder sig i, der skal
afgøre en sag om forældremyndighed. Hvis
dette land er Danmark, vil det som udgangspunkt være de danske regler på området,
som følges. Samtidig sikrer reglerne i tilvalgsordningen, at en skilsmisseafgørelse fra
Danmark også gælder i de øvrige EU-lande.
Hvem der skal have forældremyndigheden,
og hvordan formuen skal fordeles, er blot
nogle af de spørgsmål, som kan opstå. De
kan være svære at få svar på, fordi det ikke
ligger fast, hvilken domstol – i eksemplet her
en dansk eller en spansk – der skal afgøre
uenighederne. Og når afgørelsen er truffet,
gælder den så både i Danmark og i Spanien?
Ofte bliver børnene de store tabere, når
familier ender i sådan et juridisk limbo.
Tilvalgsordningen omfatter imidlertid tre
retsakter på familieområdet, som har til
formål at skabe større klarhed, så man undgår
sager, der trækker ud i flere år eller måske
aldrig bliver løst.
Hvis reglerne tilvælges, kommer det ikke til
at ændre grundlæggende på, hvordan de danske
domstole behandler grænseoverskridende
sager. De danske regler svarer nemlig allerede i store træk til EU’s. Til gengæld lettes
fuldbyrdelsen af de danske afgørelser i de
andre europæiske lande. Det har især betydning i sager, hvor den ene forælder har bortført barnet til et andet land. Her vil det andet
land være tvunget til at anerkende den danske afgørelse om forældremyndighed.
Danmark har søgt om at få en
parallelaftale om reglerne
(Bruxelles IIa), men fik afslag. Det
er altså kun ved et ja den 3.
december, at vi får mulighed
for at deltage i reglerne.
Det betyder et ja / nej
ja:
· Tre forordninger bliver en del af dansk ret (arveretsforordningen, Bruxelles
IIa-forordningen og underholdspligtsforordningen).
· Danske arvesager skal behandles samlet i Danmark, også selv om der er værdier
i andre EU-lande.
· En afgørelse om forældremyndighed i Danmark vil gælde i hele EU, hvilket f.eks.
vil gøre det sværere for en far eller mor at bortføre deres barn til et andet EU-land.
NEJ:
· Danmark kan søge om en mellemstatslig parallelaftale til arveretsforordningen
og underholdspligtsforordningen.
· Danmark har dog allerede fået afslag på en parallelaftale om forældreansvar
og skilsmisse (Bruxelles IIa). Det er derfor ikke muligt at deltage i disse regler.
· Sagsbehandlingen mht. børnebortførelser vil være længere, da sagerne skal
afgøres efter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, hvilket tager længere tid.
· Danske arvesager skal under visse omstændigheder delvist afgøres i andre
EU-lande, hvis der er aktiver i et andet land end Danmark.
SIDE /
Navnene på EU’s regler
(forordninger) er ikke
altid lige mundrette.
De tre retsakter på
familieområdet er:
· Bruxelles IIa (forordning om
skilsmisse og forældreansvar).
· Arveretsforordningen.
· Underholdspligtsforordningen.
08
Arv over
grænser
Arvesager på tværs af de
europæiske grænser er også et
område, som tilvalgsordningen har
betydning for. Et eksempel kunne
være en afdød, der har haft sin
bopæl og sin formue i Danmark,
men derudover et sommerhus i
Grækenland og en bankkonto i
Tyskland. I dag kan det være meget
kompliceret at finde ud af, hvilke
regler der så skal gælde, og dermed
også hvordan arven skal komme til
udbetaling.
Som udgangspunkt betyder
EU- reglerne, at en arvesag
behandles samlet ved domstolen i
det land, hvor afdøde boede. Hvis
det er Danmark, er det altså den
danske skifteret, der behandler
sagen efter danske regler.
Herefter skal de øvrige
medlemslande respektere
afgørelsen. Med tilvalgsordningen vil arvingerne
kunne få udstedt et
europæisk arvebevis, der
kan anvendes direkte over
for f.eks. den bank, hvor
afdøde havde sin opsparing.
09
Forbrugere
/ SIDE
Lettere at få
pengene retur
Da Hans Petersen skal have nyt køleskab,
opdager han, at der er penge at spare ved at
købe det – et fuldintegreret køle/fryseskab fra
SMEG til en dansk listepris på 12.275 kroner –
i en tysk butik. Han bestiller det over nettet,
men da han få dage senere modtager køleskabet og installerer det i køkkenet, viser det
sig at være defekt. Han tager straks kontakt til
den tyske forhandler, der dog blankt afviser
at tage køleskabet retur. Efter utallige henvendelser må Hans Petersen opgive at få løst
problemet via de almindelige regler for forbrugerbeskyttelse. Forhandleren svarer ikke
længere på hans henvendelser.
Danmark deltager derimod ikke i de fælles
regler, der sikrer forbrugerne i de europæiske
retssystemer, hvis sælger f.eks. nægter at
overholde reglerne. Det kan f.eks. være,
hvis en forhandler nægter at tage en vare
retur, og køberen derfor må gå til domstolene for at få sine penge igen. Disse regler
falder ind under EU’s retlige samarbejde,
som Danmark ikke deltager i på grund af
retsforbeholdet.
Ifølge Foreningen for Dansk Internethandel købte danskerne i 2014 varer
for 23,6 mia. kr. på udenlandske hjemmesider.
Det svarer til knap en tredjedel af al e-handel.
Reglerne i Bruxelles I-forordningen
hænger tæt sammen med forordningen
for småkrav, da det er disse regler, der afgør,
hvilken domstol der skal behandle sagen.
Reglerne beskytter forbrugeren, således at sager
i mange tilfælde kan anlægges i forbrugerens
hjemland. Danmark har en parallelaftale til
disse regler.
Det er i situationer som denne, at tilvalgsordningen vil styrke forbrugerens muligheder for
at få sine penge retur. EU har allerede sikret
forbrugerbeskyttelsen ved handler på tværs af
grænserne, f.eks. med 14 dages returret for
varer købt på nettet. Reglerne gælder også i
Danmark, da de er en del det indre marked.
Reglerne er vigtige, da et stadig stigende
antal forbrugere handler på nettet med udenlandske virksomheder. Med tilvalgsordningen
vil forbrugere kunne benytte de særligt smidige regler for småkrav, uanset hvilket lands
domstol sagen anlægges ved. Med småkravsreglerne kan sagen klares, uden at parterne
skal være repræsenteret af en advokat,
hvilket gør det væsentlig billigere og hurtigere
at få sit krav igennem. Vinder forbrugeren
sagen, kan kravet herefter gennemtvinges i
andre EU-lande.
I Danmark er der regler, der gør det nemt
for forbrugere at føre retssager om beløb
mindre end 50.000 kroner. Men er varen
købt i et andet EU-land, kan det være en
besværlig og omkostningsfuld proces at
få sine penge retur. Derfor har EU indført
fælles regler for småkrav under 2.000 euro
(knap 15.000 kroner).
Beløbsgrænsen for småkrav forventes
at blive hævet fra 2.000 euro til 5.000
euro. Dermed vil endnu flere kunne få gavn
af reglerne.
Siden småkravsproceduren er blevet indført,
er udgifterne til at føre en sag til en værdi
under 2.000 euro faldet med 40 pct., mens
sagsbehandlingstiden er mindsket fra et
gennemsnit på to år og fem måneder til nu
kun fem måneder. Der er altså tale om helt
konkrete forbedringer for forbrugerne.
Det betyder et ja / nej
ja:
NEJ:
· Forordningen for småkrav bliver en del af dansk
· Danmark kan søge om en mellemstatslig parallel-
ret. Dermed kan en borger eller en virksomhed fra
aftale til EU’s regler for småkravsproceduren.
Danmark anlægge en sag efter EU’s forenklede
Det kan tage flere år at få en aftale på plads,
småkravsregler, uanset om der i det andet land
og det er heller ikke sikkert, at EU og de øvrige
findes national lovgivning for småkrav.
· EU’s direktiv om cyberkriminalitet, der indeholder
minimumstandarder for straf, implementeres i
dansk ret.
medlemslande siger ja.
· Når der kommer nye regler på området, skal Danmark
igen søge om en ny parallelaftale.
· Danmark kan tilpasse den danske lovgivning til
reglerne i EU’s direktiv for cyberkriminalitet.
Sikkerhed
i cyberspace
Julehandlen vil være i fuld gang, når vi går til stemmeurnerne den 3. december. Efter alt at
dømme vil danskerne igen i år sætte rekord i indkøb af julegaver på nettet, hvilket sidste år løb
op i 2,2 milliarder kroner. Tilvalgsordningen vil give danske forbrugere bedre beskyttelse, når vi
f.eks. handler julegaver på nettet.
I 2014 handlede danskerne 132 millioner gange på nettet for i alt 74 milliarder kroner.
Væksten i nethandlen ledsages nemlig af et stigende antal sager om svindel, som f.eks. når kreditkortoplysninger stjæles for at tømme konti, eller når tyveri af personfølsomme oplysninger fører til egentlig
identitetstyveri. Oplysninger som CPR-nummer, Nem-ID og kontokort kan bruges af kriminelle til at
oprette kviklån, telefonabonnementer eller afdragsordninger.
I 2012 oplevede 73.000 danskere at få stjålet personfølsomme oplysninger.
Denne form for cyberkriminalitet foregår ofte på tværs af grænser, og det er vigtigt, at den bekæmpes
effektivt, så forbrugerne kan handle sikkert på nettet. Med en tilvalgsordning vil de danske politimyndigheder
få bedre muligheder for at efterforske cyberkriminalitet gennem politisamarbejdet Europol.
Citat.
Annette Falberg, branchedirektør, DI Handel:
“
Der er ingen
tvivl om, at
forbrugere i højere
og højere grad agerer
på nettet og på tværs
af grænser. Derfor
er det helt naturligt,
at man forsøger at
skabe fælles regler,
som sparer omkostninger for både
forbrugere og
virksomheder.
Med fælles regler
for bl.a. småkrav er
tilvalgsordningen
med til at understøtte udviklingen
og skabe tryghed,
når der handles.
ARBEJDSMARKED
SIDE /
10
Tryghed for danske
virksomheder og ansatte
Både lønmodtagere og virksomheder vil få bedre vilkår, hvis Danmark bliver en del af EU’s fælles regler.
Derfor anbefaler flere af de store fagforbund og erhvervsorganisationer, at vi indfører tilvalgsordningen.
EU er det vigtigste marked for danske eksportvirksomheder. Faktisk går mere end 62 procent
af vores eksport til det indre marked. Tyskland,
Sverige og Storbritannien er vores største
eksportmarkeder, og disse lande deltager, modsat
Danmark, i det retlige samarbejde i EU.
Med tilvalgsordningen får Danmark mulighed
for at tilslutte sig regler, der er til fordel for danske virksomheder. Det gør det lettere for danske
virksomheder at konkurrere. I sidste ende kan
det betyde, at virksomhederne får lettere ved at
fastholde og skabe nye arbejdspladser.
Erhvervsorganisationer som Dansk
Byggeri, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Industri, Dansk Erhverv og Landbrug &
Fødevarer anbefaler tilvalgsordningen.
EU’s regler handler bl.a. om, hvordan tvister,
der på den ene eller anden måde opstår mellem
virksomheder på tværs af grænser, kan blive
løst. Det kan f.eks. være, hvis en udenlandsk
virksomhed ikke leverer de aftalte varer til en
dansk virksomhed, eller hvis en udenlandsk
virksomhed ikke vil eller kan betale for en vare
eller service, som en dansk virksomhed har
leveret, f.eks. i forbindelse med konkurs.
Hvis tvisten kun omfatter Danmark, afgøres
sagen ved en dansk domstol og efter danske
regler. Men når tvisten omfatter flere lande, er
det både dyrt og ressourcekrævende for danske
virksomheder at gøre deres krav gældende.
Det er især princippet om gensidig anerkendelse, der er afgørende. Helt lavpraktisk
betyder det, at hvis en dansk virksomhed får
en dansk domstols ord for, at den har penge
til gode hos en skyldner i et andet EU-land,
behøver virksomheden ikke anlægge en ny
sag hos en domstol i det pågældende land.
Den danske afgørelse er gældende i alle
EU-lande.
Med tilvalgsordningen vil danske virksomheder
få nemmere ved at få deres tilgodehavende.
Danmark kan søge om parallelaftaler om
reglerne, men det usikkert, om vi kan få
dem. EU har allerede sagt nej til en parallelaftale om forordningen for konkurser.
Tilvalgsordningen kan meget vel vise sig at
være en gevinst for mindre- og mellemstore virksomheder, der typisk ikke har
kræfter til at føre sager ved udenlandske
domstole. Dertil kommer de smidige regler
om småkrav, der både for forbrugere og
virksomheder gør det nemmere at få penge
igen i sager om mindre end 15.000 kroner.
Du kan læse mere om småkrav her i avisen
på side 9.
“
Tilvalgsordningen
giver os langt bedre
muligheder for at gennemtvinge overenskomstmæssig
aflønning over for udenlandske virksomheder.
Samtidig får vi mere sikker
grund under fødderne, når
vi varsler blokade mod udenlandske virksomheder for at få
overenskomst. Endelig mener jeg
generelt, at Danmark får gavn af og indflydelse på samarbejdet på det retlige område i øvrigt – ikke mindst Europol.
Fagbevægelsen og forbeholdet
Metrobyggeriet i København er et af Danmarks største infrastrukturprojekter og
involverer underentreprenører fra flere andre
EU-lande. I 2013 gjaldt det bl.a. den portugisiske virksomhed Cinterex, der via et dansk
datterselskab udførte opgaver på byggeriet.
Da datterselskabet i december 2013 blev
erklæret konkurs, efterlod det medarbejdere
med ubetalt løn for 11 millioner kroner.
En række af de store fagforbund anbefaler, at Danmark indfører tilvalgsordningen. Det gælder LO, FTF, AC og CO-industri.
I sager som denne, hvor virksomheder opererer
på tværs af grænser og går konkurs, kan det
være særlig svært for lønmodtagerne og deres
organisationer at sikre deres tilgodehavender.
Med tilvalgsordningen vil udenlandske virksomheder få væsentligt sværere ved at omgå
krav, f.eks. ved at flytte penge til udlandet
eller hæve pengene for at undgå at betale
det skyldige beløb. Reglerne giver Arbejdsretten i Danmark mulighed for at anmode
myndighederne i et andet EU-land om at
spærre det skyldige beløb på en virksomheds
konto.
Det betyder, at Arbejdsretten kan dømme
en udenlandsk virksomhed til at betale den
løn, den skylder. Det er med til at sikre, at
danske lønmodtagere kan få de penge, de
har krav på.
Fire af retsakterne i tilvalgsordningen giver
danske lønmodtagere bedre vilkår:
·
·
·
·
Kontosikringsforordningen
Betalingspåkravsforordningen
Konkursforordningen
Rom II-forordningen
Det betyder et ja / nej
ja:
· Danmark tiltræder 14 retsakter, der har betydning for virksomheder.
· Danske virksomheder ligestilles med virksomheder i de andre EU-lande.
· Det bliver lettere at forfølge konkursryttere fra andre EU-lande, der går konkurs
med deres selskaber i Danmark.
· Det bliver lettere at gøre danske krav gældende over for skyldnere fra andre
EU-lande. Ligeledes vil danske skyldnere få sværere ved at undslå sig at betale
til udenlandske kreditorer.
NEJ:
· Danmark kan søge parallelaftaler, så reglerne alligevel kommer til at gælde i
Danmark. Det tager dog erfaringsmæssigt flere år, og det er usikkert, om EU vil
sige ja til en aftale.
· Danmark vil sandsynligvis ikke komme med i reglerne om konkurs, da EU allerede en gang har afvist at lave en særlig aftale med Danmark på området.
· Danmark vil fortsat deltage i reglerne i Bruxelles I-forordningen om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser, for her har vi en parallelaftale.
11
JA / NEJ
/ SIDE
Ja
eller
NEJ
LARS LØKKE RASMUSSEN
Kristian Thulesen Dahl
Derfor ja
Nej tak den 3. december!
DANMARKS STATSMINISTER og Formand for VENSTRE
Forbrydere stopper ikke ved grænserne.
Det må politiets arbejde heller ikke gøre.
Siden 1998 har Danmark været medlem
af det europæiske politisamarbejde
Europol. Det giver os enorme fordele.
Bare sidste år foretog dansk politi over
70.000 direkte søgninger i Europols
informationssystem over mistænkte
og sigtede. Det er tæt på 200 søgninger
hver dag.
Europol hjælper Danmark til at opklare
sager om seksuelt misbrug af børn
og organiseret narkokriminalitet.
Europol hjælper også medlemslandene
med fælles politiindsatser for at
efterforske kriminalsager på tværs af
grænserne, f.eks. om menneskehandel,
terror, bedrageri og skattesvindel.
Men nu risikerer vi at ryge ud af Europol.
Jeg mener, at det vil være dybt ulykkeligt for dansk politi. Og dermed for
danskerne.
Vores politi skal kunne samarbejde
effektivt med kolleger i andre lande
om at fange forbrydere. Derfor skal
danskerne til stemmeurnerne den 3.
december.
Hvis det bliver et ja, så kan vi blive i
Europol. Hvis det bliver et nej, så gambler vi med danskernes sikkerhed. Men
kan Danmark ikke bare få en aftale om
Europol, som den Norge har?
Måske kan Danmark få en eller anden
form for aftale med Europol. Men det
er der bestemt ingen, der kan garantere.
Og selv hvis det skulle lykkes, så er
Norges ordning ikke god. Den er dårligere
end et fuldt medlemskab. Det siger
nordmændene selv. De har ikke direkte
adgang til Europols database. De er ikke
med til at fastlægge Europols prioriteter.
Det kan dansk politi ikke være tjent med.
Europol er årsagen til, at vi skal stemme
nu. Men folkeafstemningen drejer sig
også om andre ting. Hvis det bliver
et ja den 3. december, vil Danmark få
den samme fordelagtige ordning, som
Storbritannien og Irland har i dag. Og
som de er meget tilfredse med.
Formand for Dansk Folkeparti
En tilvalgsordning betyder, at Danmark
kan vælge de ting til, som er i vores
interesse, og vælge andre dele fra. Vi
kan deltage i de kommende regler om
europæiske flypassagerlister. Regler,
som er vigtige for at bekæmpe terror
og anden alvorlig kriminalitet.
Det er som om, der er et mønster,
når det kommer til EU-afstemninger.
Hver gang får vi at vide, at hvis bare vi
liiige stemmer ja til det her – så stopper
det dér! Sig ja til medlemskabet i 1972
– det handler kun om flæskepriser ...
Sig ja til det indre marked i 1986 –
“Unionen er stendød”, som daværende
statsminister Poul Schlüter sagde. Sig
ja til euroen – det handler bare om at
slippe for vekslingsgebyrer. Og nu:
Sig ja den 3. december – det handler
KUN om Europol.
Et dansk tilhold over for en voldelig
eks-kæreste vil komme til at gælde i
de andre EU-lande. Det er vigtigt for
borgernes tryghed.
Hvornår forstår flertallet på Christiansborg, at denne metode avler mistillid?
At rigtig mange danskere er dødtrætte
af det spil? Sig tingene som de er!
Danske virksomheder vil få lige konkurrencevilkår, når de skal inddrive gæld
på tværs af grænserne. Og det vil blive
mindre besværligt for danskere, der
f.eks. arver noget i et andet EU-land.
EU har som formål: “En stadig snævrere
Union”. Det handler om, at stadig flere
beslutninger skal træffes i Bruxelles
og ikke i nationalstaterne. Er man
tilhænger af det, skal man sige det
klart. Så når ja-partierne har lavet en
politisk aftale, der er baggrunden for
folkeafstemningen den 3. december
om, at Danmark skal være så tæt på
“kernen i EU”, så betyder det, at stadig flere beslutninger skal flyttes fra
Folketinget til EU-systemet.
Der er flere gode grunde til at stemme
ja den 3. december. Når man skræller
al teknikken væk, handler folke afstemningen om, hvorvidt vi stoler
på, at vi selv er i stand til at forsvare
Danmarks interesser. Vil vi være dem,
der fastlægger reglerne? Eller vil vi
overlade det til andre at bestemme for os?
Uden tilvalgsordningen skal vi gå med
hatten i hånden, hver gang vi ønsker
at deltage i samarbejdet på det retlige
område. Og vi har ingen indflydelse på,
hvordan reglerne kommer til at se ud.
Med tilvalgsordningen bestemmer vi selv.
Derfor giver tilvalgsordningen Danmark
mere selvbestemmelse – ikke mindre.
Og så til sidst, for en god ordens skyld:
Folkeafstemningen handler ikke om
asyl og indvandring. Hvis Danmark på
noget tidspunkt i fremtiden skulle
ønske at være en del af den europæiske
asylpolitik, vil det kræve en ny folkeafstemning.
Er man tilhænger af det – skal man
stemme ja den 3. december. Er man
ikke, skal man stemme nej.
Afstemningen handler nemlig grundlæggende om, hvorvidt hele det retslige
område – herunder også asyl- og
udlændingepolitik – kan blive en del
af det overstatslige EU-samarbejde,
hvor landene kan blive stemt ned. Vi
har et forbehold over for et sådant
overstatsligt samarbejde på det retslige område – det fik vi i 1993 efter, at
et flertal af danskerne havde stemt
nej tak til Maastricht-traktaten den 2.
juni 1992.
Når ja-partierne taler om, at vi stemmer
om en tilvalgsordning – en buffet, som
vi kan vælge fra – er den afgørende
pointe, at det fremover er dem selv, der
vælger fra buffeten. I dag er de tvunget til at spørge befolkningen – efter
et ja er det op til dem selv. Op til de
politikere som selv siger, de ønsker, at
Danmark skal være så tæt på “kernen i
EU”! Betryggende?
De bruger Europol som løftestang.
Påstår at vi ikke kan være med i
Europol, hvis der stemmes nej den 3.
december. Men det er faktuelt forkert.
Danmark kan fortsat være med i
Europol enten gennem en såkaldt
parallelaftale eller ved at tilvælge
(og dermed afgive suverænitet) alene i
forhold til Europol.
Men det er svært at få en parallelaftale, siges det så. Det kan tage lang
tid, siges det. Men hvorfor egentlig
det? Hvis alle er så interesserede i, at
Danmark stadig er med i Europol – og
man i øvrigt ser at komme i gang med
at forhandle en parallelaftale – hvorfor skulle det så ikke kunne komme
forholdsvist hurtigt på plads? Mon
ikke det snarere handler om, at
Europol bruges som anledning til at
få hele retsforbeholdet fjernet – og så
skal det naturligvis se ud som om, der
ikke er alternativer ...
Med et ja den 3. december er det op
til et almindeligt flertal i Folketinget,
hvad Danmark skal tilsluttes i EU.
Hvor stiller det asyl- og udlændingepolitikken? Flere af ja-partierne har
jo som mål, at EU skal styre også den
del. Men for mange danskere er det
helt afgørende, at det er noget, vi selv
bestemmer! Men det kræver i givet
fald et NEJ den 3. december!
STADIG
i Tvivl
?
L Æ S M E R E PÅ
WWW.THINKEUROPA.DK
ANNONCETILLÆG