1. No category

Tilvalgsordningen
- retsakter, cases og
argumenter
STEM JA 3/12
Forord
03
5 argumenter og 3 myter
05
Tilvalgsordningen
06
Europol, Eurojust & PNR
10
Strafferetligt samarbejde
17
Handelsretligt samarbejde
24
Civilretligt samarbejde
32
Nuværende danske parallelaftaler
36
Retsakter og kommende samarbjder, som
aftalepartierne ikke ønsker at tilføje
38
En del af debatten, men ikke til afstemning
44
Forord
Kære vælger
Den 3. december 2015 skal vi til stemmeurnerne. Og vi skal alle træffe et vigtigt valg. Danmark har siden
1993 haft et såkaldt retsforbehold, som har betydet, at vi ikke automatisk har deltaget i EU-samarbejdet
om de retlige og indre anliggender. Verden omkring os har imidlertid forandret sig, og et bredt flertal i
Folketinget har derfor besluttet, at den danske befolkning skal forholde sig til, om vi fremover automatisk
skal være en del af det europæiske samarbejde om fx fælles bekæmpelse af kriminalitet, børneporno,
menneskehandel og kriminalitet på nettet. Det handler også om at sikre, at dansk politi og den danske
anklagemyndighed fortsat kan deltage i de vigtige samarbejder i både Europol og Eurojust.
I Europabevægelsen bakker vi op den løsning, som et bredt politisk flertal i Folketinget foreslår, hvor vi
automatisk bliver omfattet af dele af det fælles samarbejde medens andre dele fortsat vil kræve stillingtagen
og opbakning fra et flertal i Folketinget fra sag til sag. Det gælder f.eks asyl- og immigrationspolitikken.
For Europabevægelsen handler det om at sikre vores Fælles Tryghed i Danmark. Vi vil sammen med en lang
række samarbejdspartnere, som også bakker om et JA den 3. december, besøge i alt 100 byer i Danmark, hvor
vi sætter fokus på alle de fordele Danmark får med et JA.
Det er vigtigt for os, at debatten bliver så god og så kvalificeret som muligt. Derfor har vi lavet dette papir,
som både forklarer de forskellige dele af den nye tilvalgsordning med ord og eksempler og som tydeligt
forklarer, hvorfor vi siger ja. Vi giver også modstanderne svar på tiltale, for deres argumenter skal ikke stå
uimodsagt.
Jeg har stor tillid til, at danskerne bruger deres sunde fornuft den 3. december og siger JA. Danskerne har
senest ved afstemningen om patentet i 2014 vist, at de udmærket kan træffe kloge og pragmatiske valg på
trods af modstanderpartiernes skræmmekampagner og dommedagsprofetier. Jeg sætter min lid til, at den
fornuft også kommer til udtryk igen den 3. december.
Europabevægelsen samler mennesker på tværs af partier, landsdele og holdninger i øvrigt. Vi er ikke altid
enige om alt, men fælles for os er, at vi mener, at Danmark hører til i et stærkt fælles europæisk samarbejde,
og at vi bedst præger dette samarbejde ved at være med og ikke ved at vende det ryggen. Vi drøfter hvert
eneste forslag og spørgsmål indgående, og vores klare JA den 3. december er vel gennemtænkt. Den nye
tilvalgsordning sikrer et trygt Danmark i fremtiden. Den sikrer, at vi kan samarbejde på tværs af grænserne i
en verden, hvor kriminelle hverken har forbehold eller grænser.
Så selvom det kan virke kompliceret, er det faktisk ret enkelt: Det handler om bekæmpelse af
menneskehandel, børneporno og datakriminalitet. Det handler om bedre vilkår for virksomhederne. Det
handler om bedre vilkår for politiet til at beskytte os mod grænseoverskridende kriminalitet. Det handler om
fælles tryghed. Husk at stemme den 3. december og husk at stemme JA.
Stine Bosse
Formand for Europabevægelsen
04
Hvad indeholder dokumentet
Vi har systematiseret dette dokument efter emner. Under hvert emne giver vi en overordnet beskrivelse
af området. Vi beskriver cases og eksempler relateret til de enkelte emner, og afslutter hvert punkt med
argumenter for tilvalgsordningen. Derudover supplerer vi med de mest gængse kritikpunkter, hvor vi giver
svar på tiltale.
Det er vores håb, at dokumentet kan bidrage til en hurtig og let forståelse af tilvalgsordningens delelementer,
et overblik over argumentation for og imod og en mere oplyst debat om tilvalgsordningen.
Vi gennemgår i hvert afsnit::
1) Fakta
2) Cases og eksempler
3) Argumenter for at stemme ja
4) ”Svar på tiltale”
Til sidst i dokumentet vil de retsakter, som aftalepartierne har fravalgt blive gennemgået.
05
5 Argumenter og 3 Myter
5 Argumenter
Svar på tiltale
1)
Myte 1: Vi kan få parallelaftaler i stedet for en
tilvalgsordning
Vi siger JA fordi tilvalgsordningen giver 25
fordele for Danmark. Vi siger ja til fælles kamp
mod grænseoverskridende kriminalitet fx
menneskehandel, børneporno, kriminalitet på
nettet og terrorisme. Vi siger ja til fælles tryghed for
virksomheder, lønmodtagere og familier. Vi siger ja
til fælles tryghed.
2)
Samarbejdet i Europol, Eurojust og PNR gør
efterforskning af kriminelle hurtigere, nemmere og
mere effektiv. Det er en stor fordel for ofrene for
forbrydelsen og for samfundet. Derfor er det vigtig,
at Danmark fortsat er med i Europol og Eurojust
samt det kommende PNR-samarbejde. Det er vigtige
værktøjer mod kriminalitet på tværs af EU’s grænser.
3)
Kriminalitet bliver stadig mere grænseoverskridende.
Derfor er der behov for, at Danmark samarbejder
med de 27 andre EU-lande om at bekæmpe
grænseoverskridende kriminalitet. Trafficking,
børneporno, kriminalitet på nettet og
markedsmisbrug bekæmpes bedst med en fælles
europæisk indsats.
4)
Et JA den 3. december giver danske virksomheder
samme konkurrencevilkår som virksomheder i andre
EU-lande. Tilvalgsordningen vil sikre, at danske
virksomheder og lønmodtagere sikkert kan arbejde
og handle med andre EU-lande, uden at frygte for at
de mister deres penge, som de er berettiget til.
5)
Et JA den 3. december sikrer familiens tryghed.
Familietvister på tværs af EU’s grænser løses bedst
gennem fælles EU-regler. Det sikrer, at familier får
den samme behandling af alle EU-medlemslandenes
myndigheder.
Det ved vi ikke. Danmark har to gange fået et
nej til ønske om parallelaftaler på områder,
aftalepartierne ønsker at tilvælge med
tilvalgsordningen. Tidligere forhandlinger om
parallelaftaler har vist, at de kan være ganske
omfattende og ofte langsommelige. Selv hvis
forhandlingerne starter nu og er succesfulde, vil
Danmark formentlig tidligst i 2021 igen kunne
samarbejde med Europol, da det typisk tager 5-6 år
at forhandle en parallelaftale på plads.
Myte 2: Vi kan bare få en parallelaftale, som den
Norge har
Norge kan ikke sammenlignes med Danmark.
Norge har et operationel samarbejde, og søger
kun 2000 gange i Europols informationssystem
(EIS) og det kan tage op imod 48 timer før de får
informationen (i hastesager kan dette dog kun
tage et par timer). Danmark kan søge direkte i
informationssystemet. Det gjorde vi 71.000 gange
i 2014. Men det er ikke sikkert, at Danmark med
en parallelaftale fremover kan søge direkte i
informationssystemet.
Myte 3: Det er bare en politisk aftale - vi kan ikke
have tillid til, at politikerne ikke går længere end de
lover
Ja, det er en politisk aftale. Det er en helt
almindelig praksis i dansk politik at indgå brede
politiske aftaler. Vi har tradition for ikke at bryde
politiske aftaler i Danmark. Vi må derfor have tillid
til, at de danske politikere ikke bare løber fra deres
løfter.
06
Tilvalgsordningen
Afstemningen
Den 3. december skal danskerne stemme om
at omdanne det nuværende retsforbehold til en
tilvalgsordning.
Aftalepartierne, bestående af Socialdemokraterne,
Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og
det Konservative Folkeparti, indgik i december 2014
en aftale om, at danskerne skal til en folkeafstemning
om retsforbeholdet (senest i første kvartal af 2016).
Aftalepartierne har besluttet, at danskerne skal
stemme om at tilvælge i alt 22 retsakter samt
Europol, Eurojust og PNR (europæisk system for
registrering af flypassagerer).
Vi skal til afstemning nu, fordi Europol i den
nærmeste fremtid overgår fra et mellemstatsligt til
overstatsligt samarbejde. Danmarks retsforbehold
betyder, at Danmark dermed vil stå udenfor, da
Danmark med retsforbeholdet kun kan deltage i
mellemstatslige anliggender på det retlige område.
Det retlige EU-samarbejde er siden 1999 gradvist
blevet overstatsligt. Senest med Lissabontraktaten i
2009. Dette betyder i praksis, at når der kommer en
revision af gældende lovgivning indenfor det retlige
samarbejde - fx Europol - overgår det automatisk til
overstatsligt samarbejde, og dermed vil Danmark
ikke kunne deltage i samarbejdet på det gældende
område.
De 48 retsakter, hvor Danmark tilvælger 22, som i
dag er omfattet af retsforbeholdet, fordeler sig som
følgende:
• Det strafferetlige og politimæssige
samarbejde (13)
• Det civil-, handels-, og familieretlige
samarbejde (16)
• Flerårige finansielle rammeprogrammer (3)
• Det asyl- og indvandringsretlige samarbejde
(16) →
De 22 tilvalgte retsakter
Strafferetlige (8)
•
Direktivet om den europæiske efterforskningskendelse
•
Direktivet om seksuelt misbrug af børn
•
Menneskehandelsdirektivet
•
Direktivet om den europæiske beskyttelsesordre og
forordningen om den civilretlige beskyttelsesordre
•
Cybercrimedirektivet
•
Markedsmisbrugsdirektivet
•
Direktivet om falskmøntneri
Handelsretlige (10)
•
Bevisoptagelsesforordningen
•
Konkursforordningen
•
Betalingspåkravsprocedureforordningen
•
Småkravsforordningen
•
Forordningen om indførelse af et europæisk
tvangsfuldbyrdelsesdokument
•
Mæglingsdirektivet
•
Rom I-forordningen
•
Rom II-forordningen
•
Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg
•
Kontosikringsforordningen
Civilretlige (4)
•
Arveretsforordningen
•
Forordningen om bilaterale familieretlige aftaler
•
Bruxelles IIa-forordningen
•
Underholdspligtsforordningen
07
Det stemmer vi om
Vi stemmer om 25 konkrete fordele for Danmark:
22 retsakter, Europol, Eurojust og PNR (Registrering
af flypassagerer). Fordele, der giver bedre vilkår for
virksomheder, for kærlighed på tværs af grænser og
for bekæmpelse af kriminalitet så som trafficking,
børneporno og kriminalitet på nettet. Det handler
om bedre vilkår for politiet til at beskytte os mod
grænseoverskridende kriminalitet.
Det Folketinget fortsat bestemmer
I alt har aftalepartierne fravalgt 10 retsakter samt hele
asyl- og indvandringsområdet.
Aftalepartierne har besluttet, at det asyl- og
indvandringsretslige samarbejde samt de tre
flerårige finansielle rammeprogrammer ikke indgår
i tilvalgsordningen. Derudover har aftalepartierne
fravalgt syv retsakter indenfor det strafferetlige og
politimæssige samarbejde og civil-, handels-, og
familieretlige samarbejde.
Tilvalgsordningen
Med tilvalgsordningen vil Folketinget fremadrettet
beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde,
Danmark skal tiltræde. Altså hvilke specifikke
retsakter, Danmark skal tilslutte sig eller fravælge.
Folketinget har følgende muligheder, hver gang der
kommer forslag til ny lovgivning:
• Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet
og dermed deltage aktivt i forhandlingerne.
Danmark har en tidsfrist på tre måneder. Det
er en bindende tilslutning, hvorfor Danmark
ikke kan vælge retsakten fra, hvis man er
uenig i, hvordan det endelige resultat ser ud.
• Danmark kan tilslutte sig efter retsakten
er vedtaget. Dermed deltager Danmark
dog ikke i forhandlingerne. Danmark kan
tilslutte sig på hvilket som helst tidspunkt
efter vedtagelsen – dvs. at Danmark også kan
vente at se, hvordan retsakten udmønter sig i
praksis.
• Danmark kan helt fravælge retsakten.
Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den
kommende valgperiode kan ske tilvalg af
eksisterende forbeholdsbelagte retsakter, som de
ikke forud for folkeafstemningen har tilkendegivet
at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere
måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det
kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller
ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg.
Samtidig har samtlige aftalepartier vetoret på asyl- og
indvandringsområdet. Det betyder, at hvert enkelt
parti kan modsætte sig, at Danmark skal indgå i
fælles asyl- og indvandringspolitik.
Danmark deltager i dag i Schengen-samarbejdet,
som på nuværende tidspunkt er et EU-samarbejde på
overstatsligt niveau. En særlig teknikalitet har gjort
det muligt for Danmark at forblive tilknyttet på alle
de Schengen-retsakter, der er vedtaget siden 1999 på
mellemstatsligt niveau. Tilvalgsordningen medfører
alene den ændring, at der fremover bliver tale om et
egentligt tilvalg af de pågældende Schengen-retsakter.
Det betyder, at Danmark fremover vil deltage fuldt
ud på lige fod med de øvrige EU-medlemsstater i
Schengen-samarbejdet.
Vi har stadig mulighed for at gennemføre
grænsekontrol, så længe det er stikprøvekontrol og
ikke systematisk politikontrol.
08
Argumentation (tilvalgsordningen)
Danskerne skal stemme JA til tilvalgsordningen
fordi
Vi siger JA fordi tilvalgsordningen giver 25 fordele
for Danmark. Vi siger ja til fælles kamp mod
grænseoverskridende kriminalitet fx trafficking,
børneporno, kriminalitet på nettet og terrorisme.
Vi siger ja til fælles tryghed for virksomheder,
lønmodtagere og familier. Vi siger ja til fælles tryghed.
• Et JA den 3. december gør det tryggere at
være dansker, sværere at være kriminel
og lettere at være virksomhed. Europol
og Eurojust giver de danske politi- og
anklagemyndigheder de bedste muligheder
for at efterforske og dømme udenlandske
kriminelle. Familietvister på tværs af EU’s
grænser vil blive nemmere at behandle.
Danske virksomheder vil få de bedste
forudsætninger for at drive virksomhed i EU.
• Et JA den 3. december betyder, at Danmark
kun tilvælger de retsakter, som giver
konkrete fordele for Danmark. Det vil være
Folketinget som i fremtiden beslutter fra sag
til sag, hvilke retsakter Danmark skal være
en del af, og hvilke Danmark skal fravælge.
Danmark er ikke automatisk bundet af nye
retsakter eller ændringer af tilvalgte retsakter.
• Danmark kan med et JA den 3. december
være med til at påvirke EU-lovgivningen
i fremtiden. Når man er med til at træffe
beslutningerne, får man indflydelse på dem.
• Et JA den 3. december er et stærkt signal til
de andre EU-lande om, at Danmark vælger
aktivt at være en del af EU og fællesskabet.
Svar på tiltale
”Det er en glidebane – politikerne vil bare snige mere
EU ind af bagvejen”
• Et JA den 3. december handler ikke om et
ja til mere EU. Det handler om, at et ja er
den eneste sikre måde at bevare Danmark i
Europol og Eurojust.
• Et JA den 3. december er ikke begyndelsen
på en glidebane. Danmark bestemmer
selv, hvilken kommende lovgivning på
retsområdet, vi skal være med i. Hvis der
skulle komme ændringer til de tilvalgte
retsakter har Folketinget tre muligheder. 1)
Danmark kan tilslutte sig på forslagsstadiet
og dermed deltage aktivt i forhandlingerne.
Danmark er så også bundet af ændringen.
2) Danmark kan tilslutte sig efter retsakten
er vedtaget. Dermed deltager Danmark dog
ikke i forhandlingerne. 3) Danmark kan helt
fravælge retsakten.
• Et JA den 3. december er ikke begyndelsen
på en glidebane. Aftalepartierne er
enige om, at der ikke i den kommende
valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende
retsakter, som aftalepartierne ikke forud
for folkeafstemningen har tilkendegivet at
ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne
senere måtte ønske at tilvælge sådanne
retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt
aftalepartierne eller ved, at det annonceres
forud for et folketingsvalg. →
09
”Vi afgiver suverænitet”
• Ja, det er derfor vi skal til folkeafstemning.
Justitsministeriet har vurderet, at
tilvalgsordningen, som er den vi skal stemme
om, betyder, at Danmark afgiver suverænitet.
Derfor skal danskerne til folkeafstemning den
3. december, da tilvalgsordningen falder ind
under grundlovens § 20.
• Tilvalgsordningen betyder ikke, at Danmark
mister retten til at føre retspolitik. Folketinget
vil nemlig kunne tilvælge de retsakter,
som giver konkrete fordele for Danmark.
Derudover vil Folketinget stadig kunne
lovgive på retsområdet, så længe det ikke er i
strid med den tilvalgte EU-lovgivning.
”Vi kan få parallelaftaler i stedet for en
tilvalgsordning”
• Det ved vi ikke. Tidligere forhandlinger om
parallelaftaler har vist, at de kan være ganske
omfattende og ofte langsommelige. Selv hvis
forhandlingerne starter nu og er succesfulde,
vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen
kunne samarbejde med Europol, da det typisk
tager 5-6 år at forhandle en parallelaftale på
plads.
• Det ved vi ikke. Der er ingen garantier for,
at de 27 andre EU-lande vil give Danmark
parallelaftaler. Parallelaftaler indgås nemlig
kun, hvis det er i EU’s interesse og som en
overgangsfase.
• Det ved vi ikke. Danmark har to gange
fået et nej til ønske om parallelaftaler på
områder, aftalepartierne ønsker at tilvælge
med tilvalgsordningen - nemlig Bruxelles
IIa-forordningen og konkursforordningen.
Det er derfor usikkert om Danmark kan få
de parallelaftaler på retsområdet, som man
måtte ønske sig.
• Det ved vi ikke. Forhandlinger om
parallelaftaler er en meget langsommelig
proces - og helt uden garanti for et resultat.
Danmark skal først anmode om en aftale.
Dernæst skal anmodningen igennem
Europa-Kommissionen, Ministerrådet og
Europa-Parlamentet. En parallelaftale skal
derfor igennem mange EU-institutioner
og forhandlinger, før Danmark kan få den
ønskede parallelaftale. Det er usikkert
hvorvidt at Europa-Kommissionen,
Ministerrådet og Europa-Parlamentet
vil give Danmark parallelaftaler. Siden
Lissabontraktaten (2009) har Danmark ikke
fået nye parallelaftaler.
”Det er bare en politisk aftale - vi kan ikke have tillid
til, at politikerne ikke går længere end de lover”
• I Danmark har vi et repræsentativt
demokrati, og alt hvad der besluttes i
Danmark er baseret på et flertal i Folketinget.
• Ja, det er en politisk aftale. Det er en helt
almindelig praksis i dansk politik at indgå
brede politiske aftaler. Vi har tradition for
ikke at bryde politiske aftaler Danmark.
Vi må derfor have tillid til at de danske
politikkere ikke bare løber fra deres løfter.
• Når Danmark skal tilvælge nye retsakter, skal
det ske med et flertal i Folketinget. På asyl- og
indvandringsområdet har aftalepartierne i
øvrigt vetoret, så alle skal være enige og det
skal annonceres forud for at folketingsvalg, så
vælgerne selv kan tage stilling.
10
Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge:
Europol
Indtil videre har Danmark, på trods af
retsforbeholdet, kunnet deltage i det fælles
politifællesskab Europol.
Vi skal til afstemning nu, fordi Europol i den
nærmeste fremtid overgår fra et mellemstatsligt til
overstatsligt samarbejde. Danmarks retsforbehold
betyder, at Danmark dermed vil stå udenfor, da
Danmark med retsforbeholdet kun kan deltage i
mellemstatslige anliggender på det retlige område.
Europol blev indført med Maastrichttraktaten
i 1992, hvor medlemslandene besluttede, at de
nationale politimyndigheder skulle samarbejde om
at stoppe terrorisme, narkosmugling og international
kriminalitet. Europol blev i 1998 et selvstændigt
agentur med hjemsted i Haag. Siden har Europol fået
flere arbejdsopgaver.
Overordnet arbejder Europol med to hovedområder:
1) Bistand til efterforskninger
2) Udveksling af data
Hvad laver Europol?
• Støtter og styrker medlemsstaternes
indsats og samarbejde om forebyggelse og
bekæmpelse af organiseret kriminalitet,
terrorisme og andre former for grov
kriminalitet, der berører alle medlemsstater.
• Tilbyder ekspertise og teknisk bistand til
efterforskninger og operationer i EU.
• Kan anmode medlemsstaterne om at
iværksætte konkrete efterforskninger.
Europol kan dog ikke selv starte
efterforskninger, da samarbejdet ikke har
udøvende magt.
• Indsamler i et register oplysninger fra
nationale myndigheder om kriminelle, som
medlemsstaterne kan søge i.
Europols operationelle center er knudepunktet for
udveksling af data mellem Europol, medlemsstaterne
og tredjeparter (lande uden for EU). En af de store
fordele ved Europol er, at forbindelsesofficerer
(politifolk fra alle EU-lande) sidder i samme
bygning dør om dør i Haag. På den måde kan de
hurtigt og effektivt koordinere og bruge hinandens
ekspertise. De danske udsendinge til Europol
kommer fra Rigspolitiet.
Det er Ministerrådet for retlige og indre anliggendre,
som er ansvarlig for kontrollen og vejledningen
af Europol. Derudover har man udvidet EuropaParlamentets kontrol med Europol ved at give dem
indflydelse på Europols årlige budget.
Særligt fokusområde: Kriminalitet på nettet
Europol har oprettet European Cybercrime Centre
(EC3), som har til formål at styrke medlemsstaternes
efterforskning af kriminalitet på nettet. EC3 har
særlig fokus på:
• Berigelseskriminalitet, som er en type af
kriminalitet, der omhandler penge, ejendele
og ejendomme.
• Kriminalitet på nettet, der skader individer
fx børneporno.
• Cyberangreb, som kan skade
medlemsstaternes infrastruktur.
Hvordan arbejder Europol?
• Europol foretager undersøgelser samt
udarbejder rapporter til støtte for
medlemsstaterne om fx terrorvurderinger,
kriminelle netværk og hvidvaskning af
penge.
• I perioder kan Europol oprette et
efterforskningshold, kaldet Joint
Investigation Team (JIT), i samarbejde
med to eller flere EU-lande med et specifikt
formål. Det kunne fx være, at Danmark
og Tyskland fik Europol til at oprette
en JIT for at efterforske et kriminelt
narkosmuglingsnetværk for på den måde at
komme netværket til livs.
• Medlemslandene sender oplysninger
om kriminelle til Europol, som derefter →
11
lagres og behandles. Medlemslandene
kan efterfølgende søge i Europols
informationssystem (EIS), hvor de kan
undersøge, hvorvidt en person tidligere har
været dømt eller er mistænkt i et andet EUland.
Hvorfor tilvælger aftalepartierne Europol
Danmark bruger, på lige fod med de andre
medlemslande, Europol til at efterforske
grænseoverskridende kriminalitet. Danmark er
et af de lande i Europol, der anvender Europols
informationssystem fleste gange. Hvis Danmark ikke
er fuldt medlem af Europol, vil Danmark ikke have
adgang til informationssystem, som vi har nu.
I 2013 udvekslede Danmark 10.050 meddelelser
via SIENA (Secure Information Exchange
Network Application), som er et værktøj til at
dele operationelle og strategiske oplysninger og
efterretninger mellem Europol, medlemsstaterne og
lande og myndigheder uden for EU.
Når Europol overgår til overstatsligt samarbejde, vil
Danmark også stå uden for Europols styrelsesråd,
som fastlægger Europols fremtidige fokuspunkter.
Danmark har tidligere fået rockerkriminalitet højt på
listen. Selv hvis Danmark kan få en parallelaftale, kan
Danmark ikke fortsat deltage i styrelsesrådet eller
søge i Europols informationssystem optimalt, da der
vil være et begrænset adgang.
I 2014 foretog dansk politi 71.481 søgninger i
Europols informationssystem, svarende til 195
søgninger på daglig basis. Danmark står for ca.
19 % af alle landes samtlige søgninger i Europols
informationssystem.
CASE: Den etbenede bombemand
I 2010 blev Lors Doukaiev, også kaldet den étbenede bombemand, anholdt i H.C. Ørestedsparken i
København. Formentlig ved en fejl havde han sprængt en bombe på Hotel Jørgensen. Bomben var rettet
mod Jyllands-Posten pga. Muhammed-tegningerne. Det danske politi brugte i efterforskningen Europol
til at finde ud af, hvem den ukendte mand var. Europol videredistribuerede billeder og videooptagelser af
den ukendte mand samt gjorde hans DNA-profil tilgængelig for de nationale politienheder.
Kilde: Europabevægelsen
CASE: PH-lampen Louis Poulsen
Samarbejdet i Europol har også betydning for danske virksomheder. Eksempelvis i forbindelse med at
kriminelle organisationer piratkopierer deres produkter.
Dette gælder eksempelvis for den danske producent af PH-lampen Louis Poulsen, som udtaler:
”Den danske deltagelse i Europol er helt afgørende for os, hvis vi skal hamle op med de kriminelle
organisationer, der bliver mere og mere sofistikerede. Vi oplever, at kriminaliteten i ni ud af ti tilfælde
foregår på tværs af grænserne.” Corporate IPR Manager i Louis Poulsen, Erik Lindevang Madsen.
Kilde: http://di.dk/dibusiness/nyheder/pages/datoafsloeretnuskaldanskernestemmeomretsforbeholdet0821-1649.aspx?g_ac93bed8_2183_4acc_9a43_3f8c2404efbe=48
12
Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge:
Eurojust
Eurojust er det europæiske samarbejde mellem
nationale anklagemyndigheder. På nuværende
tidspunkt foregår der en reformproces af Eurojust,
hvor man erstatter det nuværende Eurojustsamarbejde med et EU-Agentur. Det betyder,
at Eurojust overgår fra et mellemstatsligt til et
overstatsligt samarbejde. Derfor vil Danmark i
fremtiden stå uden for Eurojust pga. retsforbeholdet.
Eurojust blev dannet i 2002 med henblik på at
fremme og forbedre koordineringen og samarbejdet
mellem de nationale myndigheder i bekæmpelsen af
grænseoverskridende kriminalitet i EU.
Hvordan arbejder Eurojust?
• Eurojust behandler ca. 1400 sager om året.
I konkrete sager kan Eurojust også støtte
oprettelsen af fælles efterforskningshold med
deltagelse fra flere EU-lande.
• Der afholdes desuden ca. 140
koordineringsmøder om året med deltagelse
af dommere, anklagere og efterforskere
fra medlemsstaterne, og efter behov også
fra tredjelande. Ved disse møder afklares
spørgsmål om sagsbehandlingen, og der
planlægges operationelle aktioner som fx
samtidige anholdelser og ransagninger.
Samarbejdet har i dag 28 medlemmer - ét fra hvert
EU-land. Medlemmerne er udsendt af de enkelte
landes retssystemer og er erfarne offentlige anklagere, Hvorfor tilvælger aftalepartierne Eurojust?
dommere eller polititjenestemænd med tilsvarende
Ligesom Europol er Eurojust et vigtig
beføjelser.
instrument til at bekæmpe grænseoverskridende
kriminalitet. Modsat Europol har Eurojust
Eurojusts’ vision er at være den centrale aktør og
ikke databaser, som medlemslandene kan søge
videnscenter for effektivt at styrke indsatsen mod
i. Eurojust er et samarbejde, der skal sikre, at
grænseoverskridende kriminalitet i EU.
anklagemyndighedernes efterforskninger af
Hvad laver Eurojust?
grænseoverskridende karakter sker hurtigere og
nemmere.
• Formålet med Eurojust er at bekæmpe
alvorlig grænseoverskridende
Danmark var i 2012 en del af 100 Eurojust-sager
kriminalitet gennem koordinering,
samt 14 koordineringsmøder. Siden 2008 har
informationsudveksling, strategiudveksling
Danmark deltaget i 11 fælles efterforskningshold, der
og efterforskningssamarbejde mellem
har omhandlet bl.a. korruption, røverier, tyverier af
anklagemyndighederne i de EU-lande, der er luksusbiler, terrorisme, narkokriminalitet, bedrageri
involveret i en konkret sag.
og menneskesmugling. →
• Eurojusts opgave er at øge effektiviteten, når
medlemsstaternes myndigheder efterforsker
og retsforfølger grænseoverskridende
kriminalitet og få bragt lovovertrædere for
retten hurtigt og effektivt.
13
CASE: Operation BlackShades
BlackShades var en global kriminel organisation, der udviklede og solgte skadelig software (også kaldet
malware), som inficerede købernes computer, hvorved det var muligt at fjernestyre eller helt overtage
styringen af de inficerede computere. I Holland blev malwaren fx brugt til at tage nøgenbilleder af kvinder
og piger med deres egne computeres webcams.
Efterforskningen i Europa blev igangsat af Holland, der havde været i kontakt med FBI og det
amerikanske justitsministerium, som også var i gang med deres egen efterforskning af organisationen.
Mens de amerikanske myndigheder havde intentionen om at tage BlackShades’ servere ned, ville de ikke
jage udenlandske personer.
Eurojust hjalp de involverede medlemsstater ved at give statusoverblik over efterforskningerne i hver stat
og give juridisk støtte. Repræsentanter fra Europol og FBI var til stede ved koordineringscentret, der blev
oprettet af Eurojust. Europol bidrog med real-time analytisk bistand. Lande, der støttede aktionerne var
Danmark, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Storbritannien, Finland, Australien, Estland, Italien,
Kroatien, USA, Canada, Chile, Schweiz og Moldova.
Efterforskningen mundede ud i en fælles aktion i maj 2014. Aktionen var koordineret af Eurojust, med
støtte fra Europol. Der blev ransaget 359 huse verden over, og 97 personer blev arresteret. Hele aktionen
tog to dage. Der blev beslaglagt store mængder bevismaterialer i form af 1100 dataopbevaringsenheder
(computere, mobiltelefoner, eksterne harddiske og USB-stik etc.). Derudover blev store mængder
af kontanter, ulovlige våben- og narkotika også beslaglagt. Myndighederne havde også held til at
beslaglægge domænet for BlackShades’ websted.
http://www.eurojust.europa.eu/doclibrary/corporate/Pages/annual-reports.aspx
14
Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge:
PNR
Hvorfor skal vi stemme om PNR?
Hvordan arbejder myndighederne med PNR
Registrering af flypassagerer - PNR (passenger
name record) - er et system som EU-landene er ved
at oprette med det formål at afdække terrorister
og organiserede kriminelles rejsemønstre. I 2011
beluttede man i EU at oprette PNR for nemmere at
kunne efterforske terror og grænseoverskridende
kriminalitet.
• Myndighederne i de EU-lande, der behandler
flypassageres data, skal anonymisere disse
data en måned efter flyvningen, og de må ikke
beholde dataene i mere end fem år af hensyn til
retssikkerheden.
Hvad skal PNR bruges til?
PNR skal bruges til at indsamle oplysninger om
flypassagerer, såsom
• rejsedatoer, rejseplaner, billetinformationer,
kontaktoplysninger, rejsebureauer,
betalingsmidler, sædenumre og bagage.
Indsamling af flypassageres data har været
brugt manuelt i omkring 60 år af told- og
politimyndigheder verden over. Den teknologiske
udvikling har gjort det muligt at bruge flypassageres
data mere systematisk til efterforskningsmæssige
formål.
• Medlemsstaterne er forpligtede til at etablere et
nationalt såkaldt PNR-kontor med ansvar for
håndtering og beskyttelse af flypassageres data.
• Dansk politi eller efterretningstjenesten kan
søge i PNR-databasen for at afdække mulige
terrorister og organiserede kriminelle.
Hvorfor tilvælger aftalepartierne PNR
De fleste EU-lande, herunder Danmark, bruger
allerede flypassageres data til at forebygge, efterforske
og retsforfølge terrorister og kriminelle. Men det
gøres stadig meget usystematisk, og flypassageres
data er i dag ikke reguleret på EU-niveau. Det nye
PNR-samarbejde vil systematisere behandlingen
flypassageres data, og derved gøre det nemmere for
politimyndigheder, herunder dansk politi, at følge
terrorister og organiserede kriminelle.
15
Argumentation (Europol, Eurojust og PNR)
Danskerne skal stemme JA til tilvalgsordningen
fordi
Samarbejdet i Europol, Eurojust og PNR gør
efterforskning af kriminelle hurtigere, nemmere og
mere effektiv. Det er en stor fordel for ofrene for
forbrydelser og for samfundet. Derfor er det vigtigt,
at Danmark fortsat er med i Europol og Eurojust
samt det kommende PNR-samarbejde. Det er vigtige
værktøjer mod kriminalitet på tværs af EU’s grænser.
• Et JA den 3. december er et ja til samarbejde
på tværs af grænser mellem politi og
anklagemyndigheder. Det er den mest
effektive måde at stoppe grænseoverskridende
kriminalitet på.
• Et JA den 3. december giver det danske
politi de bedste muligheder for at beskytte
danskerne mod udenlandske kriminelle
gennem Europol samarbejdet.
• Et JA den 3. december giver den danske
anklagemyndighed de bedste muligheder for
at dømme udenlandske kriminelle gennem
Eurojust.
• Et JA den 3. december giver dansk politi og
efterretningstjenesten de bedste muligheder
for at spore terrorister og organiseret
kriminelle personer gennem PNR.
• Et JA den 3. december giver Danmark
fuld adgang til Europols og Eurojusts
ressourcer, som bruges til at kunne bekæmpe
kriminalitet hurtigt og effektivt.
• Et JA den 3. december giver Danmark
indflydelse på, hvor Europol, Eurojust og
PNR ligger deres fokus. Danmark har fx haft
indflydelse igennem Europols Styrelsesråd,
der udstikker retningslinjer for Europol i
fremtiden og fået rockerkriminalitet højt på
Europols prioritetsliste.
Svar på tiltale
”Vi kan bare få parallelaftaler på Europol, Eurojust og
PNR”
• Det ved vi ikke. Tidligere forhandlinger om
parallelaftaler har vist, at de kan være ganske
omfattende og ofte langsommelige. Selv hvis
forhandlingerne starter nu og er succesfulde,
vil Danmark formentlig tidligst i 2021 igen
kunne samarbejde med Europol, da det typisk
tager 5-6 år at forhandle en parallelaftale på
plads.
• Det ved vi ikke. Der er ingen garantier for,
at de 27 andre EU-lande vil give Danmark
parallelaftaler. Parallelaftaler indgås nemlig
kun, hvis det er i EU’s interesse og som en
overgangsfase.
• Det ved vi ikke. Danmark har to gange
fået et nej til ønske om parallelaftaler på
områder, aftalepartierne ønsker at tilvælge
med tilvalgsordningen - nemlig Bruxelles
IIa-forordningen og konkursforordningen.
Det er derfor usikkert om Danmark kan få
de parallelaftaler på retsområdet, som man
måtte ønske sig.
• Det ved vi ikke. Forhandlinger om
parallelaftaler er en meget langsommelig
proces - og helt uden garanti for et resultat.
Danmark skal først anmode om en aftale.
Dernæst skal anmodningen igennem EuropaKommissionen, Ministerrådet og EuropaParlamentet. Siden Lissabontraktaten (2009)
har Danmark ikke fået nye parallelaftaler, og
det er højst usikkert, at Danmark i fremtiden
kan få de ønskede parallelaftaler.
• Det ved vi ikke. Men under alle
omstændigheder er en parallelaftale om
Europol ikke nok. Det handler også om de 24
andre konkrete fordele, der gør det tryggere
at være dansker, sværere at være kriminel og →
lettere at være virksomhed.
16
”En parallelaftale om Europol giver de samme
muligheder, som en tilvalgsordning”
• En parallelaftale giver ikke de samme
muligheder som en tilvalgsordning.
Med en parallelaftale er det ikke sikkert,
Danmark kan få direkte adgang til al
informationsudveksling og alle søgesystemer
(EIS og SIENA) hos Europol. Det vil kunne
betyde, at Danmark ikke kan anvende
Europols informationssøgningssystem, som
vi hid til har gjort. Danmark står for ca. 19 %
af alle landes samtlige søgninger i Europols
informationssystem.
• Med en parallelaftale vil Danmark ikke få
stemmeret i Europols Styrelsesråd, som
udstikker samarbejdets retningslinjer og
hvor Danmark fx tidligere har fået rockerkriminalitet højt op på dagsordenen.
• Selv med en parallelaftale om Europol vil
Danmark ikke være omfattet af Eurojust og
PNR (registrering af fly-passageroplysninger)
og de andre 22 retsakter.
”Den danske regering har taget Europol som gidsel - de
kunne bare lave en parallelaftale, for man har siden
2009 vidst, man ville ryge ud”
• Den danske regering har ikke taget
Europol som gidsel, for man kan ikke få
en parallelaftale om Europol, før de nye
regler om Europol er vedtaget. Dermed har
Danmark ikke kunne indlede forhandlinger
om en parallelaftale, selv hvis det var det,
regeringen ønskede. De nye regler om
Europol forventes færdige om et år.
”Vi kan bare få en parallelaftale, som den Norge har”
• Norge kan ikke sammenlignes med
Danmark. Norge har et operationel
samarbejde og søger kun 2000 gange i
Europols informationssystem (EIS) og
det kan tage op imod 48 timer, før de får
informationen (i hastesager kan dette dog
kun tage et par timer). Danmark kan søge
direkte i informationssystemet. Det gjorde vi
71.000 gange i 2014. Men det er ikke sikkert,
at Danmark med en parallelaftale fremover
kan søge direkte i informationssystemet.
Danmark står for ca. 19 % af alle
landes samtlige søgninger i Europols
informationssystem.
”Europol er ikke nødvendigt, når vi har Interpol”
• Jo, Europol er nødvendigt. Interpol og
Europol er ikke det samme. Det er to
forskellige organisationer, der hver giver
forskellige former for støtte til deres
medlemslande. Fx kan Interpol ikke
hjælpe politiske, militære, religiøse eller
racerelaterede efterforskninger.
• Jo, Europol er nødvendigt. Europol er både
et politi- og opklaringssamarbejde indenfor
EU. Politiet kan benytte sig af redskaber og
arbejdsmetoder, som gør det nemmere at
udføre deres arbejde på tværs af grænserne.
17
Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge:
Strafferetlige samarbejde
Lissabontraktaten har medført, at alle retsakter
på det strafferetlige område er overgået til
overstatsligt niveau. Det indebærer, at Danmark
ikke kan deltage på grund af retsforbeholdet.
Danmark har således ikke kunnet deltage i alle
nye retsakter, der er vedtaget på området siden
Lissabontraktaten trådte i kraft.
En gruppe af retsakter under det strafferelige
samarbejde bygger på princippet om gensidig
anerkendelse af domme og retsafgørelser. Det
indebærer, at afgørelser, som er truffet i Danmark,
skal anerkendes i en anden medlemsstat og
fuldbyrdes dér, ligesom afgørelser truffet i en
anden medlemsstat skal anerkendes i Danmark
og fuldbyrdes her. Fx omfatter samarbejdet den
såkaldte efterforskningskendelse, som er et fælles
europæisk system for indsamling og fremskaffelse
af bevismaterialer i straffesager på tværs af
grænserne.
En anden gruppe af retsakter under det
strafferetlige samarbejde medfører, at der på
områder med grænseoverskridende kriminalitet
af særlig grov karakter, er fælles minimumsregler
for, hvad der skal anses som strafbare handlinger
samt straffene herfor. I denne gruppe er der tale
om menneskehandel, seksuelt misbrug af børn og
kriminalitet på nettet.
Kort om det strafferetlige samarbjde:
Fælles minimumsregler på EU-plan sigter
mod samlet at sikre en bedre bekæmpelse af
grænseoverskridende kriminalitet.
Et dansk tilvalg af disse retsakter (det strafferetlige
samarbejde) medfører, at Danmark skal have samme
miniumsregler som resten af EU med hensyn til
afgrænsningen af de strafbare handlinger og de
strafferetlige sanktioner herfor.
Da der er tale om minimumsharmonisering, er
der ikke noget til hinder for, at Danmark vælger at
kriminalisere de pågældende handlinger i videre
omfang end direktivet kræver. På samme måde kan
Danmark vælge at fastsætte eller opretholde højere
stafferammer end dem, der følger direktiverne.
Kilde: Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og
indre anliggender
18
Direktivet om den europæiske
efterforskningskendelse
Med direktivet har EU skabt et samlet system til
indsamling og fremskaffelse af bevismaterialer i
straffesager på tværs af grænserne. Hensigten med
direktivet er at styrke det strafferetlige samarbejde
mellem medlemsstaterne – dvs. det vil blive
nemmere for Danmark at efterforske og dømme
kriminelle, som arbejder på tværs af grænserne.
Storbritannien har tilvalgt direktivet. Irland har
fravalgt det.
TÆNKT EKSEMPEL
De danske myndigheder har i en straffesag brug
for at afhøre et vidne, som har indsigt i en dansk
retssag. Personen befinder sig i Frankrig, så de
danske myndigheder udsteder en europæisk
efterforskningskendelse og sender den til de
relevante franske myndigheder, hvorefter de
franske myndigheder skal afhøre vidnet og sende
afhøringen til de danske myndigheder. I direktivet
er der en tidsfrist for, hvor lang tid myndighederne
har til at afhøre personer og fremskaffe
bevismateriale.
Kilde: Europabevægelsen
Direktivet om seksuelt misbrug af børn
TÆNKT EKSEMPEL
Direktivet har til formål at bekæmpe seksuel
udnyttelse af børn og børnepornografi. Direktivet
ensretter lovgivningen på tværs af EU og
fastsætter minimumsregler for, hvornår noget
kriminaliseres som seksuelt misbrug af børn, og
hvad strafferammen skal være. Derudover indføres
der også regler for at forbedre forebyggelsen af
seksuelt misbrug af børn og beskyttelse af ofre.
En person, som har samleje med et barn under
den seksuelle lavalder, skal efter direktivet kunne
straffes med mindst 5 års fængsel. Det betyder, at
uanset om krænkeren er fra Polen eller Portugal,
så er der en minimumsstraf, så man ikke bare kan
seksuelt misbruge børn i et land, som har lavere
straffe, eller hvor det ikke er kriminelt. Efter
direktivet er det overladt til hver medlemsstat at
fastsætte den seksuelle lavalder. I Danmark er den
seksuelle lavalder 15 år. Den kan dog varrigere en
smule i resten af EU. I England er den 16 år, hvor
den i Tyskland er 14 år.
Direktivets regler svarer i vid udstrækning til
reglerne i Europarådets konvention om beskyttelse
af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt
misbrug, som Danmark har tiltrådt.
Da direktivet indeholder såkaldte
minimumsregler, kan Danmark stadig vælge
at kriminalisere seksuelt misbrug af børn i
videre omfang end direktivet kræver. På samme
måde kan Danmark vælge at fastsætte højere
straframmer end dem, direktivet fastsætter.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
direktivet.
Kilde: Europabevægelsen
19
Menneskehandelsdirektivet
CASE: Kvinden fra Rumænien
Direktivet har til formål at forhindre
menneskehandel. Med de samme regler på tværs
af EU bliver det lettere at arbejde sammen for
at forhindre, at mennesker bliver solgt og købt;
primært til prostitution. Direktivet indeholder
minimumsregler for, hvilke handlinger vedrørende
menneskehandel, der skal være strafbare og
straffene herfor. Direktivet forbedrer forebyggelsen
og bekæmpelsen af menneskehandel, samt yder
beskyttelse til ofrene.
En kvinde fra Rumænien bliver tilbudt arbejde
på en tyrkisk restaurant i København. Hendes
flybillet og de nødvendige dokumenter bliver
betalt af en kvinde, der bor i Danmark. Da den
rumænske kvinde kommer til Danmark, bliver
hendes pas inddraget, og hun bliver tvunget til
udnyttelse og prostitution. Kvinden fra Rumænien
bliver konstant overvåget, både ”hjemme” og
på gaden, og hun skal bede om tilladelse til alt.
Derudover bliver hun konstant brutalt tæsket. Alle
de penge hun tjener på prostitution, skal desuden
afleveres til alfonsen. Hun ender med at flygte og
henvender sig til politiet.
Direktivet fastsætter fælles regler og straffe for
menneskehandel. Det vil derfor blive nemmere
for de danske myndigheder at samarbejde med de
andre EU-lande på dette område.
Kilde: KFUKs Sociale Arbejde
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
direktivet.
Direktivet om den europæiske
beskyttelsesordre og forordningen om
den civilretlige beskyttelsesordre
Både direktivet og forordningen har til formål
at sikre at en beskyttelsesforanstaltning (fx et
polititilhold), der er truffet i et medlemsland,
anerkendes af et andet medlemsland, hvis
den beskyttede person befinder sig der.
Ligeledes vil Danmark skulle anerkende
beskyttelsesforanstaltninger udstedt i andre
medlemslande, hvis den beskyttede person
befinder sig i Danmark.
Storbritannien har tilvalgt direktivet. Irland har
fravalgt direktivet.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
TÆNKT EKSEMPEL
En sønderjysk kvinde arbejder i Tyskland. Hun
har en stalker, som har fået et polititilhold i
Danmark, så han ikke må befinde sig indenfor en
vis afstand af kvinden eller kontakte hende. Indtil
videre gælder disse regler ikke i andre EU-lande.
Når kvinden tager på arbejde i Tyskland, ville det
ikke være noget problem for stalkeren at tage ned
til kvindens arbejde og chikanere hende.
Direktivet og forordningen ville medføre, at den
danske kvinde kunne tage sit polititilhold med til
alle EU-lande - også med på arbejde i Tyskland.
Kilde: Europabevægelsen
20
Cybercrimedirektivet
TÆNKT EKSEMPEL
Direktivet har til formål at forebygge cybercrime
(kriminalitet på nettet) – det kan fx være hacking,
krænkelse af ophavsret, krænkelse af privatlivets
fred og videregivelse af fortrolige oplysninger.
To unge mænd fra henholdsvis Danmark og
Tyskland vil skade det danske sundhedssystem.
De har besluttet sig for at lægge hele
sundhedsvæsenets IT-system ned og vil ydermere
stjæle personlige sundhedsoplysninger fra danske
borgere. De to unge mænd formår at lægge
sundhedsvæsenets hjemmeside ned, dog uden
at stjæle oplysningerne. Efterfølgende sætter det
danske politi, i samarbejde med Europol og det
tyske politi, en efterforskning i gang. Begge de
unge mænd bliver anholdt og dømt for at yde IThærværk.
Direktivet fastsætter minimumsregler for
kriminalitet på nettet - altså hvad der skal være
strafbart, og hvad strafferammen skal være.
Direktivet fremmer og forbedrer forebyggelsen
mod kriminalitet på nettet for medlemsstaterne.
Danmark har allerede valgt at gennemføre det
meste af direktivet i dansk lovgivning.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
direktivet.
Efter direktivet vil et sådant hærværk
skulle straffes efter en fælles europæisk
minimumstandard, ligegyldigt, hvilket land
bagmanden befandt sig i.
Kilde: Europabevægelsen
Markedsmisbrugsdirektivet
TÆNKT EKSEMPEL
Direktivet har til formål at styrke integriteten
af de finansielle markeder i EU samt forbedre
investorbeskyttelsen og tilliden til markederne.
Det fastlægger, hvilke handlinger vedrørende
markedsmisbrug, der er strafbare og straffene
herfor. Direktivet giver mulighed for gensidig
bistand mellem EU-landene til retsforfølgelse
af lovovertrædelser ved grænseoverskridende
aktiviteter.
En direktør for et firma fortæller en ven, at han
skal sælge sine aktiver i selv samme firma, da
det var ved at gå konkurs. Samtidigt skriver
direktøren en række artikler som offentliggøres,
der beskriver, at firmaet er i stor vækst. Derfor
begyndte folk at opkøbe aktier, og prisen blev
presset op. På den måde tjener direktørens ven en
masse penge ved sit salg samtidigt med at alle, der
købte aktierne på falsk grundlag, mistede dem, da
firmaet senere gik konkurs.
Dansk lovgivning er i vidt omfang allerede i
overensstemmelse med direktivet.
Irland har tilvalgt direktivet. Storbritannien har
fravalgt det.
Kilde: Europabevægelsen
21
Direktivet om falskmøntneri
TÆNKT EKSEMPEL
Formålet er at beskytte euroen og de andre
europæiske valutaer mod falskmøntneri, med
henblik på at sikre borgere og virksomheders tillid
til ægtheden af mønter og sedler, der er i omløb
i EU. Direktivet indeholder minimumsregler for,
hvilke handlinger vedrørende falskmøntneri, der
er strafbare. Derudover indeholder direktivet også
minimumsregler om strafferammen. Direktivet
har indført fælles regler i EU med henblik på at
styrke bekæmpelsen af falskmøntneri og styrke
samarbejdet mellem EU-landene på området.
En spansk mand rejser igennem hele Europa og
ender i Danmark. Med sig har manden 50.000
euro og 10.000 kr., der er falske. Manden har selv
forfalsket pengene og bruger dem i butikker til at
købe iPads, som han vil sælge, når han kommer
tilbage til Spanien. Manden bliver dog anholdt i
Danmark, efter en butiksmedarbejder opdager, at
pengene er forfalsket.
Irland har tilvalgt direktivet. Storbritannien har
fravalgt direktivet.
Efter direktivet vil den spanske mand kunne
idømmes mindst 5 års fængsel – uanset om han
blev fanget i Frankrig, Tyskland eller Danmark.
Hvis personen havde brugt en falsk pengeseddel
i den tro, at den var ægte, kan straffen dog
nedsættes til bøde.
Kilde: Europabevægelsen
22
Argumentation (det strafferetlige samarbejde)
Danskerne skal stemme ja til tilvalgsordningen
fordi
Kriminalitet bliver stadig mere grænseoverskridende.
Derfor er der behov for, at Danmark samarbejder
med de 27 andre EU-lande om at bekæmpe
grænseoverskridende kriminalitet. Menneskehandel,
børneporno, kriminalitet på nettet og markedsmisbrug
bekæmpes bedst med en fælles europæisk indsats.
• Vi siger ja den 3. december til fælles tryghed.
Vi siger ja til fælles kamp mod terrorisme,
børneporno og kriminalitet på nettet. Vi siger
ja til at fange og dømme bagmændene, der
står bag grænseoverskridende kriminalitet.
De kriminelle har ingen forbehold – det bør vi
heller ikke have.
• Vi siger JA den 3. december til fælles
standarder, når det gælder indsamling af
bevismateriale. Dermed sikrer vi, at det sker
på et højt niveau, og det gør efterforskningen
hurtigere og mere enkelt - hvilket er til gavn
for ofrene.
• Vi siger JA den 3. december til, at ofre for vold
er sikret, uanset om de er på arbejde i Aarhus
eller på ferie i Amsterdam. Man skal kunne
tage polititilholdet - ikke stalkeren - med på
ferie.
• Vi siger JA den 3. december til at børn skal
beskyttes mod overgreb på nettet. Vi skal sikre
os, at børn og unge kan bevæge sig sikkert på
nettet.
• Vi siger JA den 3. december til at retsforfølge
udenlandske tyvebander, som kommer til
Danmark og begår kriminalitet. Vi siger
også ja til at fange og straffe bagmænd for
at forhindre, at de sender nye tyvebander til
Danmark.
FAKTA
Kriminaliteten i hele EU er faldende, det samme
gælder for Danmark. Aligevel er der behov for at
kunne samarbejde om den kriminalitet, der finder
sted. Her kommer nogle forskellige nøgletal:
Kriminalitet på nettet koster hvert år samfundet
mere end 300 milliarder $ (2000 mia kr) på globalt
plan.
Menneskehandel: I perioden 2010-12 blev der
registreret 30.146 ofre for menneskehandel i EU.
Et stort flertal af ofrene er kvinder, men over
1000 var børn. Flertallet blev handlet til seksuel
udnyttelse og til tvangsarbejde og organtyveri.
Hjemmerøverier (Danmark): Et eksempel på den
faldende kriminalitet er hjemmerøverier, der er
faldet kraftigt fra 2009 til 2014. Fra 370 til 210 per
år.
Biltyveri (Danmark): I 2. kvartal af 2015 var der
2035 anmeldte biltyverier. Der var 60 % færre
biltyverier end i 2008, hvor der var ca. 5100.
Anmeldte indbrud i virksomheder (Danmark):
I 2009 blev der anmeldt ca. 38.800 indbrud. I 2014
blev der anmeldt ca. 18.100. Faldet gælder for hele
landet.
Anmeldte indbrud beboede og ubeboede
ejedomme (Danmark):
I 2009 blev der anmeldt ca. 44.000 indbrud. I 2014
var der ca. 37.000. Det er et fald på 25 %.
Fald i det samlede antal ofre (Danmark):
I 2014 var der i alt 68.880 ofre for personfarlige
forbrydelser, som omfatter seksuel- og
voldsforbrydelser, enkelte typer af ejendoms- og
berigelsesforbrydelser samt overtrædelse af lov
om tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Det er
8.119 færre ofre end i 2013 og skyldes især faldet i
ofre for taske- og lommetyverier.
Forbrydelser registreret af dansk politiet i alt:
2002: 491.5 – 2006: 425,1 – 2012 440.8 (Tallene er
i 1000). Det er et fald på ca. 10.5 % fra ’02 - ’12.
Kilde: Danmarks statistik og Eurostat
23
Svar på tiltale
”Danske borgere mister deres retssikkerhed, da de kan
retsforfølges i udlandet”
• Hvis man har begået noget kriminelt, bør
man straffes, uanset om man er spanier eller
dansker. Ligeså vel som vi gerne vil kunne
retsforfølge en rumænsk tyvebande eller en
belgisk børnepornodistributør, skal andre
EU-lande også retsforfølge en dansk kriminel.
”Som dansker kan man blive straffet for alle mulige
sære ting i andre lande”
• Hvis man har begået kriminalitet, så kan man
selvfølgelig blive straffet, uanset om man er i
Danmark, Grækenland eller Polen.
”Kommissionen har eneret på at stille forslag om dansk
retspolitik”
• En tilvalgsordning betyder, at Folketinget
suverænt kan vælge fra sag til sag, og om
Danmark skal deltage i nye retsakter eller
ej. Folketinget kan enten vælge at være med
i forslagsfasen og få indflydelse på forslaget
eller vente og se tiden an og først beslutte,
om Danmark skal være med, når forslaget er
vedtaget.
• Med et JA den 3. december kan regeringen
og Folketinget stadig stille nye lovforslag
indenfor dansk retspolitik.
”Bulgarsk eller engelsk politi vil kunne anholde
danskere i Danmark”
• Hverken Europol eller andre medlemsstaters
politi kan udøve magt i Danmark. Det kan
kun dansk politi.
• Det er kun dansk politi, der kan anholde
kriminelle i Danmark. Selvfølgelig skal
kriminelle kunne straffes, uanset hvilken
nationalitet de har, eller hvor forbrydelsen
er begået. Derfor kan man lave fælles
efterforskningshold, hvis kriminaliteten er
sket på tværs af grænser.
• Uanset udfaldet den 3. december kan landene
gennem den europæiske arrestordre få
udleveret en EU-borger fra et andet land,
som fx har begået noget strafbart i Danmark.
Det bygger på princippet om gensidig
anerkendelse og gør efterforskningen
nemmere og mere smidig, da der ikke skal
køres to retssager. Det er regler, som har
været i dansk lovgivning siden 2004 og
fortsætter uanset udfaldet af afstemningen
den 3. december.
”EU bestemmer over dansk strafferet”
• Det er Folketinget, som bestemmer dansk
strafferet - uanset om det bliver et ja eller nej
3. december.
• Aftalepartierne har kun tilvalgt de direktiver
og forordninger, som ikke strider mod
danskernes retsikkerhed.
24
Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge:
Handelsretligt samarbejde
Det handelsretlige samarbejde er begrænset til
grænseoverskridende situationer. Med andre ord, vil
det handelsretlige samarbejde ikke havde indflydelse
på sager, der er rent nationale.
Det handelsretlige samarbejde bygger bl.a. på
princippet om gensidig anerkendelse af domme
og retsafgørelser. Det indebærer, at afgørelser som
er truffet i Danmark skal anerkendes i en anden
medlemsstat og fuldbyrdes dér, ligesom afgørelser
truffet i en anden medlemsstat, skal anerkendes
i Danmark og fuldbyrdes her. Det er bl.a.
konkursforordningen og småkravsforordningen,
som sikrer, at danske virksomheder og investorere,
kan få de penge, de er berettigede til efter dansk
lovgivning.
Derudover bygger det handelsretlige samarbejde
også på minimumstandarder for, hvordan EUlandene skal samarbejde med hinanden.
Kort om det handelsretlige samarbjde:
”Det overordnede politiske mål på det civil-,
handels- og familieretlige område er at skabe et
europæisk retligt område, hvor grænserne mellem
medlemsstaterne ikke udgør en hindring for
borgere og virksomheders adgang til bilæggelse
af civilretlige tvister, indbringelse af sager for
domstolene og fuldbyrdelse af afgørelser.”
Kilde: Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og
indre anliggender
Det handelsretlige samarbejde skal lette
muligheden for at drive virksomhed eller at
arbejde i andre EU-lande. Det vil altså styrke det
indre marked.
25
Bevisoptagelsesforordningen
TÆNKT EKSEMPEL
Forordningen har til formål at gøre det nemmere
og hurtigere for domstolene at gennemføre
bevisoptagelser i andre medlemslande til brug for
retssager på det civil- og handelsretlige område.
I en strid om betaling af husleje mellem en græsk
lejer og en dansk udlejer, anlægges en civil sag ved
en dansk ret. Der er behov for i sagen at afhøre
en ven af den græske udlejer, som bor i Belgien.
Den danske domstol sender en anmodning om
bevisoptagelse direkte til de belgiske myndigheder
for at få manden afhørt. Den belgiske domstol vil
derfor være underlagt en specifik tidsfrist, for hvor
lang tid der må gå, inden den belgiske mand bliver
afhørt. Den danske domstol kan efter modtagelsen
af afhøringen bruge beviset til at afsige dom.
Forordningen indeholder bestemmelser for,
hvordan kontakten mellem de berørte domstole og
myndigheder skal foregå. Forordningen fastsætter
også tidsfrister for, hvor lang tid myndigheder har
til at foretage bevisoptagelser.
Ydermere indeholder forordningen også regler
om såkaldt direkte bevisoptagelse, som indebærer,
at retten i et land i særtilfælde kan vælge at
gennemføre bevisoptagelsen i et andet land
i stedet for at anmode det pågældende lands
domstol om at gennemføre bevisoptagelsen.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Kilde: Europabevægelsen
26
Konkursforordningen
CASE
Formålet med forordningen er at lette arbejdet
for virksomheder, der handler med andre EUlande. Det gør det nemmere for EU-lande at
løse konkurssager, hvor virksomheder har
aktiviteter (fx kontorer) i flere EU-lande. Det
er et grundlæggende princip i forordningen, at
medlemsstaterne anerkender hinandens afgørelser
i konkurssager. Forordningen fastsætter også
lovvalg – altså hvilket lands lovgivning sagen
falder ind under og derved bestemmer, hvilken
domstol der skal køre en eventuel konkurssag.
Da den nordjyske virksomhed OW Bunker
gik konkurs i efteråret 2014, skyldte de mere
end 1,5 milliarder kr. til forskellige kreditorer.
Virksomheden havde 38 kontorer i 29 lande
verden over. Bl.a. havde OW Bunker en del
virksomheder i Italien. Retsforbeholdet fik
store konsekvenser for konkurshåndteringen
af OW Bunker. Man var nødt til at hyre lokale
advokater og revisorer i de berørte lande for
at få konkursdekretet anerkendt hos de lokale
domstole.
Forordningen sikrer, at en konkurssag vil blive
kørt i det land, hvor sagen er indledt, samt
hvor en virksomhed har sine hovedinteresser.
Derudover vil forordningen også gøre det
nemmere at rekonstruere virksomheder for at
redde levedygtige virksomheder og arbejdspladser,
i stedet for at nedlægge dem.
I stedet for at afvente flere forskellige
nationale konkursprocesser bliver det med
konkursforordningen en samlet europæisk proces,
hvor sagen kun skal føres ved én domstol.
Desuden bliver det nemmere for danske kreditorer
at blive bekendt med konkurssager i andre
medlemsstater, da man indfører et register over
konkurssager. Et dansk firma kan så undersøge,
om der kører en konkurssag mod en mulig
samarbejdspartner eller et firma, man vil benytte
sig af.
Grundet retsforbeholdet har Danmark ikke de
muligheder, som forordningen tilbyder. Hvis
et dansk firma går konkurs og har aktiviteter i
andre EU-lande, skal der hyres lokale advokater
i de berørte lande. Med denne forordning kan
hele konkurssagen køres i Danmark og af danske
domstole.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Note: Danmark har tidligere forsøgt at få en
parallelaftale på dette område, men fik afslag.
Konkursforordningen opstiller bl.a. klare regler
for, hvilket lands lovgivning og domstolspraksis,
der skal bruges samtidigt med, at den sikrer, at
den endelige afgørelse gensidigt anerkendes i alle
medlemslande.
Kilde: Europabevægelsen
27
Betalingspåkravsprocedureforordningen
TÆNKT EKSEMPEL
Forordningen forenkler reglerne og nedbringer
omkostningerne ved opkrævning af penge, der
skyldes på tværs af grænser. Det vil være muligt
for danske borgere og virksomheder at føre en
betalingspåkravssag i Danmark i stedet for, at
skulle hyre lokale advokater i de berørte EU-lande.
En dansk møbelvirksomhed med forretningssted
i Danmark har leveret designmøbler til en værdi
af 225.000 kr. til en polsk møbelforretning.
Beløbet bliver ikke betalt efter aftale - den
danske møbelvirksomhed kan derfor gøre brug
af betalingspåkravsproceduren for at inddrive
sit krav. Den danske virksomhed kan sende en
anmodning om et europæisk betalingspåkrav til
retten i Polen, hvorefter sagen bliver behandlet
i Polen efter forordningens processuelle
regler. Derefter kan retten i Polen udstede et
betalingspåkrav, der sendes til skyldneren, altså
det polske møbelfirma. Det vil altså blive nemmere
for danske virksomheder at få penge tilbage, som
de berettigede til.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Kilde: Europabevægelsen
Småkravsforordningen
TÆNKT EKSEMPEL
Forordningen har til formål at forenkle og
fremskynde behandlingen af grænseoverskridende
tvister om mindre økonomiske krav på det
civil- og handelsretlige område samt nedbringe
omkostningerne forbundet med dette. Det skal
være mindre krav med en værdi på højst 2000
EUR (ca. 15.000 kr.). Forordningen indeholder en
gensidig anerkendelse af andre landes afgørelser,
som betyder, at hvis Danmark har afsagt en dom,
vil den også gælde i andre EU-lande.
En dansk kvinde har solgt sin Macbook for 12.499
kr. til en kvinde i Tyskland, som vælger aldrig at
betale. Den danske kvinde beslutter sig for at køre
sagen hos de danske myndigheder for at få sine
penge. Det bliver besluttet af de danske myndigheder, at den danske kvinde skal have sine penge
fra den tyske kvinde. Når de danske myndigheder
har besluttet, at sælgeren skal have sine penge igen,
gælder denne afgørelse også i Tyskland.
Det vil derfor blive nemmere for danske
privatpersoner og virksomheder at få krav af
mindre karakter indhentet fra andre EU-lande.
Kilde: Europabevægelsen
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Note: Den 8/10 2015 besluttede EuropaParlamentet at forhøje kravet til 5000 EUR (ca.
37.500 kr.).
28
Forordningen om indførelse af et
europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument
TÆNKT EKSEMPEL
Forordningen skal give danske borgere og
virksomheder bedre mulighed for at inddrive
gæld på tværs af landegrænser. Et tilvalg vil give
danske borgere og virksomheder de samme
muligheder for at anvende forordningen til at
inddrive ubestridte krav – altså et krav som skal
udbetales - som borgere og virksomheder i andre
medlemsstater har.
Et østrigsk par skylder en dansk tømrer 20.000 kr.,
da han har renoveret deres hus. Men parret betaler
aldrig den danske tømrer, hvorefter han anlægger
et civilretligt spørgsmål mod det østrigske par
ved en dansk domstol. Ved den danske ret får
tømreren tildelt et krav på 20.000 kr., som anses
for at være ubestridt. Efter anmodningen fra
den danske domstol, kan den danske borger
få fuldbyrdet sit krav på samme vilkår som en
retsafgørelse truffet af en østrigsk ret. Det vil sige,
at parret skal betale den danske mand 20.000 kr.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Kilde: Europabevægelsen
Mæglingsdirektivet
TÆNKT EKSEMPEL
Direktivet har til formål at lette konfliktløsning
gennem mægling i grænseoverskridende sager.
Det indeholder minimumsstandarder for de
enkelte medlemsstaters regulering af mægling,
og det pålægger medlemsstaterne at fremme
mægling på forskellig vis, herunder fx at formidle
informationer om mægling til borgerne. Direktivet
indeholder visse minimumsstandarder for de
enkelte medlemsstaters regulering af mægling. Til
sidst vil direktivet opkvalificere mæglingen på EUplan.
I en tvist mellem en dansk og en italiensk mand,
om, hvem der skal betale for rengøringen af et
hus den danske mand har lejet af den italienske
mand i sommerferien. Parterne ønsker at løse
tvisten uden, at det kommer til en retssag. Derfor
gør de brug af mægling, hvor de sammen finder
en løsning på problemet. De finder en såkaldt
mægler, som skal bistå med at finde en løsning.
Sagen ender med, at den danske og italienske
mand finder en løsning, hvor de deler regningen
50/50.
Det er oftere en billigere løsning end at føre sagen
i retten.
Kilde: Europabevægelsen
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
direktivet.
29
Rom I-forordningen
TÆNKT EKSEMPEL
Forordningen har til formål at lette den fri
bevægelighed for både borgere og virksomheder,
som har aktiviteter i flere medlemslande.
Forordningen harmoniserer medlemsstaternes
regler om lovvalg i sager vedrørende
kontraktsretlige forpligtelser. Det betyder,
at afgørelsen om lovvalg – dvs. hvilket lands
lovgivning og regler, der skal anvendes i en tvist
eller i en retssag – bliver den samme uanset,
hvilken domstol, der træffer afgørelsen om lovvalg.
En dansk møbelvirksomhed indgår en aftale med
et polsk rengøringsvirksomhed om rengøring
hos det danske firma. Hvis Rom I-forordningen
bliver gennemført i Danmark, vil der være klare
regler for, hvilket lands lovgivning der skal
anvendes i tilfælde af misligholdelse af aftalen,
uanset om sagen bliver indstillet i Danmark
eller Polen. I det konkrete tilfælde vil det være i
Polen, hvor retssagen skal køre, idet den polske
rengøringsvirksomhed, som leverer ydelsen, har
sit hovedsæde i Polen.
Parter som er vant til at indgå aftaler på tværs af
grænser indgår ofte en lovvalgsaftale. Reglerne
omfatter fx forbrugeraftaler og passagertransport.
Derfor kan fælles lovvalgsregler have betydning i
praksis for både borgere og virksomheder.
Kilde: Europabevægelsen
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Rom II-forordningen
TÆNKT EKSEMPEL
Forordningen har til formål at sikre, at det bliver
nemmere og mere klart, i hvilket land en sag (fx
en erstatningssag) skal anlægges - også kaldet
lovvalg. Forordningen omfatter forpligtelser,
hvor der ikke er skrevet kontrakt. Forordningen
vil lette den frie bevægelighed for personer og
virksomheder, der har grænseoverskridende
aktiviteter, og derved gøre det nemmere for
borgere og virksomheder at bruge det indre
marked.
Et tjekkisk firma eksporterer elkedler til og
markedsfører dem i Danmark. En af disse elkedler
er defekt, og en dansk kvinde bliver forbrændt
voldsomt på sine arme. Den danske kvinde
beslutter at anlægge sag mod det tjekkiske firma
for sine forbrændinger. Rom II-forordningen
afgør, at erstatningssagen skal foregå i Danmark,
idet skaden er sket i Danmark, selvom elkedlen
kom fra Tjekkiet. Det ville altså være meget
nemmere for den danske kvinde at føre en
erstatningssag mod firmaet fra Tjekkiet, da hun
fører sagen i Danmark og ikke i Tjekkiet.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Kilde: Europabevægelsen
30
Forordningen om bilaterale aftaler om
lovvalg
Forordningen giver Danmark mulighed for
at indgå bilaterale aftaler. Formålet er at give
medlemsstater mulighed for indgå aftaler med
lande uden for EU – så længe området falder
ind under Rom I- og Rom II-forordningerne.
Hvis medlemsstater skal indgå aftaler med
lande uden for EU, skal Europa-Kommissionen
først give tilladelse til, at lande kan påbegynde
forhandlinger samtidigt med, at Kommissionen
sikrer at aftalen falder inden for forordningens
anvendelsesområde.
Hvis Danmark tilvælger Rom I- og Rom IIforordningerne uden at tilvælge forordningen om
bilaterale aftaler om lovvalgsregler, kan Danmark
være afskåret fra at indgå aftaler med tredjelande.
Det ville i det tilfælde være EU, som indgår
aftalerne.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Kontosikringsforordningen
TÆNKT EKSEMPEL
Denne forordning har til formål at afhjælpe
grænseoverskridende gældssituationer ved at
indføre en såkaldt europæisk kendelse til sikring af
bankindeståender.
En dansk producent af sejlbåde køber løbende
maling fra en producent i Portugal. Det danske
firma har købt for 100.000 kr. maling fra den
portugisiske malingsproducent. Malingen skal
leveres løbende over 2 år. Men efter et år stopper
malingen med at bliver leveret. Det danske firma
bliver bekendt med, at der er sket et ejerskifte
hos malingproducenten, som har stoppet med
at producere malingen. Det danske firma har
stadig maling for 40.000 kr. til gode fra det
portugisiske firma. Den danske producent af
sejlbåde vil via de danske domstole kunne få
udstedt en europæisk kontosikringskendelse,
som sikrer, at der indefryses tilstrækkelige midler
på malingsproducentens konto til at dække det
danske firmas krav.
Reglerne giver kreditor (fx en virksomhed eller
arbejdstager, der har penge til gode) mulighed
for at opnå en sikring af et bankindestående på
samme vilkår i alle EU-lande. Forordningen
forhindrer, at en debitor (en, der skylder penge)
flytter eller hæver penge på en bankkonto i en
medlemsstat. En kendelse udstedes kun, hvis
der er risiko for, at det uden en kendelse vil
være umuligt eller vanskeligere for kreditor at
få fuldbyrdet sit krav mod debitor. I Danmark
er det ikke muligt at indefryse penge på en
skyldners konto uden at advare dem først. Modsat
vil forordningen sikre, at også en dansk ret kan
indefryse skyldners penge uden at advare dem
først. Dette sikrer, at de ikke bare flytter deres
penge langt væk, når de får en advarsel om
indefrysning.
Forordningen har betydning både for
virksomheder, men også danske arbejdstagere, der
har penge tilgode ved en udenlandsk arbejdsgiver,
som fx har forladt Danmark uden at betale løn.
Irland har tilvalgt forordningen. Storbritannien
har fravalgt forordningen.
Kilde: Europabevægelsen
31
Argumentation (det handelsretlige samarbejde)
Danskerne skal stemme ja til tilvalgsordningen
fordi
Et JA den 3. december giver danske virksomheder
samme konkurrencevilkår som virksomheder i andre
EU-lande. Tilvalgsordningen vil sikre, at danske
virksomheder og lønmodtagere sikkert kan arbejde og
handle med andre EU-lande uden at frygte for, at de
mister deres penge, som de er berettiget til.
• Et JA den 3. december giver bedre vilkår for
små og mellemstore danske virksomheder, da
det kan være besværligt for dem fx at skulle
hyre udenlandske advokater for at inddrive
gæld.
• Et JA den 3. december sikrer danske
arbejdspladser. Danske virksomheder skal
kunne konkurre på samme vilkår som andre
europæiske virksomheder.
• Et JA den 3. december sikrer bedre vilkår
for danske virksomheder fx i konkurs- og
inkassosager. Det bliver nemmere for danske
virksomheder at få de penge, som de er
berettigede til efter dansk ret.
• Et JA den 3. december gavner den fri
bevægelighed og dermed virksomheder og
lønmodtagere.
• Et JA den 3. december sikrer de danske
lønmodtagere, hvis de fx ikke har fået
deres penge for allerede udført arbejde
for et udenlandsk firma. Et ja betyder, at
den danske domstol kan indefryse midler
på udenlandske bankkonti, mens en sag
i arbejdsretten står på - uden at advare
skyldneren. Det kan man ikke i Danmark i
dag, og det betyder, at skyldnere når at flytte
pengene, når de er blevet advaret.
32
Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge:
Civilretlige samarbejde
Det civilretlige samarbejde er begrænset til
grænseoverskridende situationer. Med andre ord, vil
det civilretlige samarbejde ikke havde indflydelse på
sager, der er rent nationale.
Hele det civilretlige samarbejde bygger på
princippet om gensidig anerkendelse af domme
og retsafgørelser. Det indebærer at afgørelser, som
er truffet i Danmark skal anerkendes i en anden
medlemsstat og fuldbyrdes dér, ligesom afgørelser
truffet i en anden medlemsstat skal anerkedes i
Danmark og fuldbyrdes her. Det betyder, at det
bliver nemmere for personer at få afklaring på
tvister vedrørende fx børnebidrag, forældreansvar,
herunder børnebortførelse, separation og skilsmisse.
Kort om det civilretlige samarbjde:
I en civil sag kan sagsøgerens påstand gå ud på, at
sagsøgte skal
• betale et beløb
• foretage en nærmere beskrevet handling
• holde op med en nærmere beskrevet aktivitet,
eller
• anerkende en rettighed
Civile sager opstår, når to parter ikke kan blive
enige, og den ene part derfor anmoder om
rettens hjælp til at træffe en afgørelse, som kan
gennemtvinges over for den anden part. Hvis det
f. eks. handler om et pengekrav, kan den part,
der vinder sagen i civilretten efterfølgende få
fogedrettens hjælp til at inddrive beløbet, hvis den
tabende part ikke retter sig efter afgørelsen.
Kilde: https://www.domstol.dk
33
Arveretsforordningen
TÆNKT EKSEMPEL
Forordningen gør det lettere at arve penge fra
slægtninge på tværs af grænser. Der er indført
et såkaldt europæisk arvebevis, som betyder, at
personer med arv i flere lande kan bestemme,
hvilket lands lovgivning, der skal anvendes.
En dansk kvinde har mistet sin mor, som har boet
i Danmark, men har ejet sommerhuse i Frankrig
og Italien. I skifteretten i Danmark bliver datteren
tildelt hele arven. I stedet for at hun skal forbi den
franske og italienske skifteret for at få sin arv i
de lande, vil forordningen betyde, at den danske
afgørelse vil gælde i alle EU-lande. Så kvinden
ville altså få adgang til hele sin arv ved den danske
skifteret.
Et tilvalg af forordningen vil for danskerne
indebære, at behandlingen af arvesager med et
grænseoverskridende element bliver forenklede,
og dermed går hurtigere.
Hverken Storbritannien eller Irland har tilvalgt
forordningen.
Underholdspligtsforordningen
Denne forordning har til formål at fjerne de
forhindringer, som gør det vanskeligt at inddrive
fx børnebidrag på tværs af grænser. Som led
i det administrative samarbejde udpeger hver
medlemsstat en central myndighed, som skal
samarbejde med hinanden ved at udveksle
oplysninger. Det betyder, at EU-landes
myndigheder kan anmode hinanden om bistand
til fx at fremskaffe oplysninger om en parts
indkomstforhold, som skal bruges til at fastslå,
hvor meget en person skal betale i børnebidrag.
Det gør sagerne hurtigere og enklere at behandle.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Kilde: Europabevægelsen
TÆNKT EKSEMPEL
Statsforvaltningen i Danmark har bestemt, at en
far, der bor i Frankrig, skal betale børnebidrag til
sit barn, som bor hos sin mor i Danmark. Efter et
stykke tid stopper faren i Frankrig med at betale
sit børnebidrag. SKAT kan derefter gå ind i sagen
og få den danske centralmyndighed til at sende en
anmodning om inddrivelse af børnebidraget til
den franske centralmyndighed. Frankrig skal efter
forordningen yde SKAT fri proces til at inddrive
børnebidrag fra faren i Frankrig.
Kilde: Europabevægelsen
34
Bruxelles IIa-forordningen
TÆNKT EKSEMPEL
Forordningen har til formål at forenkle og
effektivisere behandlingen af grænseoverskridende
tvister i sager om forældreansvar, herunder
børnebortførelse, separation og skilsmisse.
Bruxelles IIa-forordningen gør, at en afgørelse
om forældremyndighed gælder i alle EU-lande.
Forordningen vil derudover afhjælpe, hvor en
familieretlig sag skal køres. Det vil blive meget
enklere for familier i Danmark at få afgjort sager,
som går på tværs af grænser. Forordningen
betyder også, at EU-lande gensidigt anekender
hinandens domsafsigelser.
En dansk mand og en belgisk kvinde er blevet
skilt, hvorefter manden får forældremyndigheden
over deres fælles barn. Parret har boet i
Danmark, men kvinden vælger at flytte til
Belgien. Hvis moren ønsker at fastsætte sit
fremtidige samvær med sin datter, behøver
hun ikke at tage tilbage til Danmark. Hun kan
i stedet for sende en anmodning om samvær
til den belgiske centralmyndighed, som så kan
videresende anmodningen til myndighederne –
Statsforvaltningen - i Danmark. Hvorefter den
danske statsforvaltning kan træffe en afgørelse i
sagen.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
Kilde: Europabevægelsen
Note: Danmark har tidligere prøvet at få en
parallelaftale på forgængeren, Bruxelles II
forordningen, men fik afslag herpå.
Forordningen om bilaterale familieretlige
aftaler
Denne forordning knytter sig til Bruxelles IIaforordningen og underholdspligtsforordningen,
som en mulighed for at indgå aftaler med
tredjelande – altså lande uden for EU.
Desuden er det nødvendigt for Danmark at
tilvælge denne forordning, hvis vi fortsat skal være
en del af Den Nordiske Ægteskabskonvention
og Den Nordiske Inddrivelseskonvention. Begge
konventioner sikrer ordentlige vilkår for skilsmisse
og bidrag til tidligere ægtefæller på tværs af de
nordiske grænser.
Både Storbritannien og Irland har tilvalgt
forordningen.
35
Argumentation (civilretlige samarbejde)
Danskerne skal stemme ja til tilvalgsordningen
fordi
Et JA den 3. december sikrer familiens tryghed.
Familietvister på tværs af EU’s grænser løses bedst
gennem fælles EU-regler. Det sikrer, at familier får
den samme behandling af alle EU-medlemslandenes
myndigheder.
• Kærlighed kender ingen grænser. Derfor
skal det være nemmere og sikrere at
blive gift og få børn på tværs af grænser.
Tilvalgsordningen gør det tydeligere for de
personer, som bliver gift eller får børn på
tværs af EU’s grænser hvilke europæiske
myndigheder, de skal henvende sig til, hvis
det skulle blive nødvendigt.
• Fælles tryghed er ekstra vigtig, når man står
i en svær periode fx ved dødsfald, skilsmisse,
samvær og forældremyndighedssager. Her er
det vigtigt, at det går nemt og hurtigt.
Svar på tiltale
”Medlemslandenes lovgivning på det civilretligeområde
er så forskellig, at det er et problem for fx
homoseksuelle”
• Homoseksuelle og andre minoritetsgrupper
er allerede sikret deres rettigheder i EU’s
Charter for Grundlæggende Rettigheder.
• Allerede i 2004 underskrev EUmedlemslandene EU-opholdsdirektivet,
der blandt andet har til formål at forbedre
regnbuefamiliers mulighed for at flytte
til andre lande. I forhold til samkønnede
ægteskaber er der allerede lovgivning i
EU, som skal sikre, at man ikke mister sine
rettigheder, når man flytter til et andet EUland.
36
Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ønsker at tilvælge:
De nuværende danske parallelaftaler
Udover Europol, Eurojust og PNR samt de 22 retsakter ønsker aftalepartierne også at tilvælge de fire
danske parallelaftaler. Disse parallelaftaler er indgået før Lissabon-traktaten. Danmark har i alt søgt om
seks parallelaftaler, men har fået afslag på to, Bruxelles IIa- og konkursforordningen, som begge er tilvalgt
i tilvalgsordningen.
Parallelaftaler apaceteres kun af EU-landene hvis det: 1) er i EU’s interesse og 2) betragtes som en
overgangsfase til at blive fuldt medlem på et senere tidspunkt. Det er højst usikkert om Danmark ville
kunne få de parallelaftaler, man måtte ønske sig, hvis ikke der stemmes NEJ til tilvalgsordningen den 3.
december.
Grunden til, at aftalepartierne også ønsker at tilvælge de nuværende fire danske parallelaftaler skyldes, at
man ikke både kan have en tilvalgsordning og parallelaftaler.
Dublinregelsættet (Dublin IIIforordningen) - 2006
Målsætningen med Dublin III-forordningen
Regelsættet har til formål at sætte kriterier og
regler for, hvilken medlemsstat, der er ansvarlig
for behandlingen af asylansøgere. Hovedreglen
er, at asylsagen skal behandles i det første land,
asylansøgeren bliver opdaget i.
Et af hovedformålene med Dublinforordningen er
at forhindre en asylansøger i at indgive ansøgninger
i flere medlemsstater. Et andet mål er at reducere
antallet af ”rejsende” asylansøgere, som er sendt
fra medlemsstat til medlemsstat. Det land, som
asylansøgeren først søger om asyl i er ansvarlig
for enten at acceptere eller afvise asyl, og den
søgende må ikke genstarte processen i en anden
jurisdiktion.
Bruxelles I-forordningen -2007
Målsætningen med Bruxelles I-forordningen
Forordningen fastsætter medlemsstaternes
pligt til at anerkende og fuldbyrde hinandens
civilretlige retsafgørelser.
Det skal være nemmere og mere effektivt for
borgere og virksomheder at vide, i hvilke lande
en eventuel retssag skal køres. Forordningen
letter civilretlige sager, såsom tvister imellem
privatpersoner og virksomhed.
Grundprincippet er, at det er retten i den
medlemsstat, hvor sagsøgte har bopæl, der skal
afgøre sagen, uanset sagsøgtes nationalitet.
37
Forkyndelsesforordningen -2007
Målsætningen med Forkyndelsesforordningen
Forordningens formål er at fastsætte måden,
hvordan medlemsstaterne sender officielle
juridiske dokumenter til hinanden på.
Det er vigtig at vide, at officielle juridiske
dokumenter har en vis standard, så de kan bruges i
retssager eller af danske myndigheder. Det betyder,
at hvis der bliver sendt et dokument fra Ungarn
til Danmark, ved de danske myndigheder, at
dokumentet har en så høj standard, at det kunne
bruges i en eventuel dansk retssag.
Eurodac-forordningen -2006
Eurodac-forordningen
Forordningens formål er at lette anvendelsen
af Dublinregelsættet. Det er muligt for
medlemsstaterne at kunne sammenligne
asylansøgeres og nogle kategorier af illegale
indvandreres fingeraftryk. Man vil altså kunne
afgøre om en asylansøger allerede er registeret i et
andet EU-land.
Ved hjælp af Eurodac-systemet kan EU-landene
fastslå asylansøgernes identitet og identiteten af
personer, der er blevet pågrebet i forbindelse med
ulovlig overskridelse af EU’s ydre grænser.
38
Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge:
Retsakter, som aftalepartierne ikke
ønsker at tilvælge
Dette afsnit gennemgår de eksisterende retsakter og områder, som aftalepartierne har fravalgt i
tilvalgsordningen.
Aftalepartierne har besluttet, at danskerne skal stemme om at tilvælge i alt 22 retsakter samt Europol,
Eurojust og PNR (europæisk system for registrering af flypassagerer).
Aftalepartierne har besluttet, at asyl- og indvandringsområdet samt de tre flerårige finansielle
rammeprogrammer ikke vil blive tilvalgt med tilvalgsordningen. Derudover har aftalepartierne fravalgt
syv retsakter indenfor det strafferetlige og politimæssige samarbejde og civil-, handels-, og familieretlige
samarbejde.
Fremadrettet vil det være Folketinget, som skal beslutte, hvilke dele af det retlige samarbejde, Danmark skal
tiltræde; altså hvilke specifikke retsakter, Danmark skal tilslutte sig eller fravælge. Der er intet krav om, at
Danmark indenfor et vist tidsrum skal tilvælge en retsakt. Med en tilvalgsordning kan Danmark vælge at stå
permanent udenfor en given retsakt.
Aftalepartierne har fravalgt retsakter, hvis de ikke giver konkrete fordele for danske borgere og virksomheder,
eller hvis aftalepartierne mener, at det giver mening for Danmark selv at regulere fx asylpolitkken. Til sidst
har aftalepartierne fravalgt retsakter, der er i strid med danske retsprincipper.
Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge allerede fravalgte retsakter, skal det ske ved et
flertal i Folketinget. Indtil næste folketingsvalg skal der dog være fuld enighed blandt de fem aftalepartier.
Herefter kan Folketinget vedtage tilvalg af retsakter med et normalt flertal. Såfremt retsakter på asyl- og
indvandringsområdet ønskes tilvalgt, skal det altid ske med fuld enighed blandt aftalepartierne, da de hver
især har vetoret på området. Det betyder, at hvert parti kan modsætte sig, at Danmark skal indgå i den fælles
asyl- og indvandringspolitik.
Det er således Folketinget, der beslutter præcis, hvilke dele af EU’s retlige samarbejdet Danmark ønsker at
være en del af. Danmark er heller ikke bundet af fremtidige ændringer af en tilvalgt retsakt, og Danmark vil
ikke være forpligtet til at tilvælge ændringer. Danmark vil heller ikke være bundet af andre retsakter med
tilknytning til en retsakt, som Danmark oprindelig har tilvalgt.
39
Asyl- og indvandringsområdet
Aftalepartierne er enige om, at Danmark ikke
skal være en del af det fælles europæiske asyl- og
indvandringsområde. Det skal derfor være et
stort flertal af Folketinget, som skal bestemme,
hvorvidt Danmark i fremtiden skal tilvælge
retsakter på asyl- og indvandringsområde. Alle
aftalepartier har dog vetoret på området - som
betyder, at alle fem aftalepartier skal være enige om
at vedtage et tilvalg på en retsakt inden for asyl- og
indvandringsområdet.
Derudover har både Statsminister Lars Løkke
Rasmussen og Socialdemokraternes formand
Mette Frederiksen garanteret, at asyl- og
indvandringsområdet ikke tilvælges uden en
folkeafstemning.
Kort om asyl- og indvandringsområdet
EU’s samarbejde om asyl- og indvandringsområdet
har til formål at skabe en fælles europæisk asyl- og
indvandringspolitik. EU arbejder bl.a. på at sikre
en bedre forvaltning af indvandring til EU samt at
skabe et fælles europæisk asylsystem. Derudover
arbejder medlemslandene sammen om at bekæmpe
ulovlig indvandring.
Kilde: Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og
indre anliggender
Ikke desto mindre bliver asyl- og flygtningepolitikken blandet ind i debatten om tilvalgsordningen - selvom
aftalepartierne er enige om, at asyl- og indvandringsområdet stadigvæk skal bestemmes i Danmark.
Retsakter indenfor området bliver altså ikke automatisk tilvalgt ved tilvalgsordningen. Derfor vil Danmark
heller ikke automatisk være med i en mulig fordeling af asylansøgere. Danmark kan dog selvstændig vælge,
på mellemstatsligt niveau, at være en del af en mulig fordeling af flygtninge og asylansøgere.
Danmark har dog stadigvæk muligheden for at tilvælge retsakterne på asyl- og indvandringsområdet, men
kun hvis danskerne ønsker dette fx ved en særskilt folkeafstemning på området.
Med et JA den 3. december vil det stadig være Folketinget, der bestemmer, hvorvidt Danmark skal deltage i
EU’s fælles asyl- og indvandringspolitik eller fordelingssystemer.
Det skal dog bemærkes, at Dublin III-forordningen og Eurodac-forordningen, som Danmark allerede er
tilkyttet via parallelaftaler, bliver tilvalgt med tilvalgsordningen. Danmark er dog ikke bundet af fremtidige
ændringer til dem.
40
Eksisterende, forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge:
De 10 fravalgte retsakter.
Herunder vil de 10 retsakter, som aftalepartierne har fravalgt blive gennemgået. I den blå boks vil
aftalepartiernes egne grund for at fravalge retsakterne blive gengivet.
Rom III-forordningen
Forordningen harmoniserer medlemsstaternes
lovgivning i sager vedrørende skilsmisse og
separation.
Denne forordning vil kunne føre til, at en
skilsmissesag, der bliver behandlet i Danmark,
skal afgøres efter udenlandsk ret.
Offerdirektivet
Direktivet har til formål at sætte rammer for
myndigheders behandling af ofre for kriminalitet
og sikre, at ofret får passende information, støtte
og beskyttelse og kan deltage i straffesagen.
Retshjælpsdirektivet
Direktivet fastsætter fælles minimumsstandarder
for ydelse af retshjælp til personer i
grænseoverskridende tvister på det civilretlige
område.
Forordningen medfører en risiko for, at en
ægtefælle bosat i Danmark vil have betydelig
vanskeligere ved at blive skilt, end hvis sagen bliver
afgjort efter dansk ret – altså går forordningen
mod dansk lovgivning på helt centrale punkter, så
danskernes retssikkerhed vil blive forringet.
I dag fungerer offerrådgivning allerede i Danmark,
og direktivet anses derfor kun at formalisere
proceduren. Dog går direktivet på visse punkter
længere end gældende dansk lovgivning hidtil har
gjort. Aftalepartierne er enige om at drøfte, om der
er dele af offerdirektivet, som skal gennemføres i
dansk lov.
Aftalepartierne har ikke tilvalgt denne retsakt,
da man ikke har haft tid nok til afklare en række
spørgsmål vedrørende direktivet.
41
Direktivet om ret til tolke- og
oversætterbistand i straffesager
Det vurderes, at dansk ret allerede er i
overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil
ikke indebære fordele for danske borgere eller
virksomheder.
Direktivet om ret til information i
straffesager
Det vurderes, at dansk ret allerede er i
overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil
ikke indebære fordele for danske borgere eller
virksomheder.
Direktivet indeholder minimumsregler om retten
til vederlagsfri tolke- og oversætterbistand i
straffesager og i sager vedrørende fuldbyrdelse af
en europæisk arrestordre samt bestemmelser om
tolkningens kvalitet.
Direktivet indeholder minimumsregler om
bl.a. ret til generel mundtlig information om
rettigheder inden for strafferetsplejen, ret til
skriftlig information om rettigheder i forbindelse
med anholdelse og ret til information om adgang
til aktindsigt.
Direktivet om ret til advokatbistand
Direktivet indeholder minimumsregler for,
hvornår mistænkte og tiltalte i straffesager har ret
til en advokat, og hvad retten til advokatbistand
indebærer.
Konfiskationsdirektivet
Direktivet indeholder minimumsregler om
indefrysning og konfiskering af redskaber og
udbytte fra visse former for grovere kriminalitet.
Det vurderes, at dansk ret allerede er i
overensstemmelse med direktivet. Et tilvalg vil
ikke indebære fordele for danske borgere eller
virksomheder.
Et tilvalg vil i visse henseender bryde med
grundlæggende retssikkerhedsmæssige garantier i
dansk ret.
42
Flerårige finansielle rammeprogrammer
Aftalepartierne har fravalgt de tre retsakter på flerårige finansielle rammeprogrammer, da de vil medføre
væsentlige højere udgifter for Danmark.
Forordningen om oprettelse af et
instrument for finansiel støtte til
politisamarbejde, forebyggelse og
bekæmpelse af kriminalitet samt
krisestyring som en del af Fonden for
Intern Sikkerhed
Instrumentet stiller midler til rådighed for
medlemsstaterne med henblik på gennemførelse
af nationale flerårige programmer inden for
politisamarbejde, kriminalitetsforebyggelse og retligt
samarbejde i straffesager.
Forordningen om oprettelse af et
program for retlige anliggender for
perioden 2014 til 2020
Programmet støtter f.eks. uddannelse af
dommere og anklagere, retligt samarbejde
om forebyggelse og bekæmpelse af
narkotikakriminalitet og beskyttelse af ofre for
kriminalitet.
Forordningen om almindelige bestemmelser om Asyl-, Migrations- og
Integrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politisamarbejde,
forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring
Forordningen indeholder bl.a. regler om støtteberettigelse, kontrol, finansiel styring, regnskab og
evaluering i forbindelse med forvaltningen af fondene på området for retlige og indre anliggender.
Forordningen er ikke relevant, hvis Danmark ikke tilvælger forordningen om finansiel støtte til
politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt krisestyring.
43
Kommende samarbejde, som
aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge
Forslag til forordning om oprettelse af en
europæisk anklagemyndighed
Oprettelse af en europæisk anklagemyndighed har
til formål at etablere et nyt EU-agentur. Det skal
efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der
skader EU’s finansielle interesser. Den Europæiske
Anklagemyndighed skal have opgaver og beføjelser,
som i dag medlemsstaternes nationale myndigheder
er i besiddelse af.
Lige nu bliver forslaget til forordningen forhandlet i
Rådet og er endnu ikke afsluttet.
Hvorfor aftalepartierne ikke ønsker at tilvælge
den europæiske anklagemyndighed
Et tilvalg vil betyde, at den danske
anklagemyndighed vil blive tilsidesat i visse
typer af straffesager vedrørende svig. Den mest
almindelige svigsforbrydelse er bedrageri. I nogle
tilfælde består forbrydelsen i forsøg på at besvige
en anden, fx dokumentfalsk.
Derudover vil forordningen medføre højere
udgifter for Danmarks bidrag til EU’s budget.
I Danmark fungerer retssystemet således, at det er det Kilde: Justitsministeriet, Samarbejdet om retlige og
danske politi og den danske anklagemyndighed, som indre anliggender
gennemfører efterforskning, og som beslutter, om der
skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager ved
de danske domstole.
44
Den europæiske arrestordre
En del af debatten, men ikke til afstemning
Selvom vi ikke skal stemme om tilvælgelsen af den
europæiske arrestordre den 3. december, kan vi
allerede nu se, at den bliver inddraget i debatten om
folkeafstemningen.
Uanset udfaldet af afstemningen den 3. december
vil Danmark stadig være med i den europæiske
arrestordre.
Den europæiske arrestordre blev indskrevet i dansk
lovgivning i 2004 og er på mellemstatsligt niveau.
Arrestordren har siden ikrafttrædelsen været et
vigtigt værktøj til at bekæmpe grænseoverskridende
kriminalitet i EU.
Arrestordren bygger på princippet om gensidig
anerkendelse således, at de forskellige EU-lande
anerkender hinandens straffelovgivning. Eksempelvis
hvis en person har begået noget kriminelt i
Danmark, men er rejst til Ungarn, kan personen
udleveres til Danmark til retsforfølgelse.
Man kan blive udleveret til retsforfølgelse til et andet
EU-land gennem den europæiske arrestordre: hvis 1)
forbrydelsen enten er strafbar i begge lande og giver
mindst et års fængsel eller hvis 2) forbrydelsen er
ulovligt i et andet land, men ikke i Danmark, og hvis
det kan straffes med mindst 3 år og er på positivlisten
- dvs. en liste over en række nærmere angivne former
for lovovertrædelser, hvor man ikke kan straffes i
begge lande. Der er 32 områder på positivlisten.
31.110 personer er i perioden 2005-2012 blevet
udleveret til andre EU-lande.
Alene i 2013 udstedte Danmark ifølge tal fra
Justitsministeriet 157 europæiske arrestordrer, hvoraf
107 mistænkte blev udleveret til retsforfølgelse
i Danmark. Samtidig udleverede Danmark 39
personer til retsforfølgelse i andre lande.
En arrestordre er det ikke det samme som, at man
automatisk bliver udleveret. Arrestordren skal stadig
opfylde betingelserne. Eksempelvis udstedte Polen
24.577 arrestordrer i perioden 2005-2011, men kun
4626 førte til udlevering. Det vil sige, at det kun er
19 % af Polens arrestordrer, hvor personer er blevet
udleveret i perioden.
Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Irland har
aktivt valgt den europæiske arrestordre.