Teknisk Årsberetning 2014
Teknisk Årsberetning 2014 Indhold Velkommen til Forsyningen Allerød Rudersdal ................................................................ 5 Beretning for året 2014 ............................................ 6 Vand i Rudersdal ..................................................... 7 Spildevand i Rudersdal .......................................... 11 Spildevand i Allerød ............................................... 15 Tømningsordning................................................... 19 Udvikling ................................................................ 20 Økonomi ................................................................ 21 Økonomiske hoved- og nøgletal ............................ 22 Organisation og ledelse ......................................... 23 Renovering af afløbsledninger i Skodsborg Strandvej 4 Velkommen til Forsyningen Allerød Rudersdal Serviceselskabet Forsyningen Allerød Rudersdal A/S blev stiftet ultimo 2011. Selskabet er stiftet med henblik på at servicere de to forsyningsselskaber Allerød Spildevand A/S og Rudersdal Forsyning A/S. Allerød Spildevand ejer 2/7 af serviceselskabet, mens Rudersdal Forsyning ejer 5/7 af serviceselskabet. Forsyningsvirksomheden Allerød Spildevand A/S er stiftet ultimo november 2008 og er 100 % ejet af Allerød Kommune. Forsyningsvirksomheden Rudersdal Forsyning A/S er stiftet ultimo maj 2010 og er 100 % ejet af Rudersdal Kommune. Forsyningen Allerød Rudersdal har til opgave at forsyne Rudersdal Kommunes borgere med rent vand og aflede samt behandle spildevandet fra borgerne i både Allerød og Rudersdal kommuner. Vi forsyner 32.000 borgere i den sydlige del af Rudersdal Kommune med vand og aftager spildevandet fra 55.000 borgere i Rudersdal Kommune og 24.000 borgere i Allerød Kommune. I denne beretning har vi beskrevet vores konkrete aktiviteter og resultater for året 2014, idet vi gerne vil give et overordnet indblik i virksomheden Forsyningen Allerød Rudersdal. Den økonomiske beretning for Forsyningen Allerød Rudersdal er kortfattet gengivet i denne redegørelse. En deltaljeret beretning om de enkelte selskabers økonomi kan fås ved at hente de revisionspåtegnede årsrapporter på www.forsyningen.com. Velkommen til årsberetningen for 2014. Erik Mollerup Bestyrelsesformand Poul Albrechtsen Næstformand Jane B. Madsen Direktør 5 Beretning for året 2014 Selskabets formål er at drive vand- og spildevandsaktivitet i henhold til lovgivningen herom, herunder vand- og spildevandsaktivitet i Allerød og Rudersdal kommuner. Selskabet skal sikre en vand- og spildevandsforsyning af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager hensyn til forsyningssikkerheden og naturen og drives på en effektiv måde, der er gennemsigtig og til gavn for alle forbrugerne i selskabets forsyningsområde. Selskabets formål er endvidere at udøve virksomhed med nær tilknytning til vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed, jf. reglerne herom i vandsektorlovens § 18. Væsentlige begivenheder Ud over opretholdelse af den daglige drifts- og forsyningssikkerhed på vand- og spildevandsanlæggene er der gennemført en række initiativer, som er beskrevet i det følgende. Bestyrelser I efteråret 2013 er der valgt nye medlemmer til bestyrelserne for hver af de 2 vand- og spildevandsselskaber, herunder bestyrelsesmedlemmer valgt af forbrugerne. Bestyrelserne for Allerød Spildevand og Rudersdal Forsyning er tiltrådt pr. 1. januar 2014, mens bestyrelsen for Forsyningen Allerød Rudersdal er tiltrådt efter den ordinære generalforsamling i april 2014. Foranlediget heraf er der anvendt en del ressourcer på at introducere de nye bestyrelsesmedlemmer til arbejdet. Samarbejde med øvrige forsyninger Forsyningen deltager i et netværk med øvrige forsyningsvirksomheder i regionen Nordsjælland. Netværket har siden 2010 samarbejdet omkring fælles udbudsprocesser, fælles indkøb, projektlederuddannelse og løbende erfa-udveksling. Herudover har netværket tidligere gennemført en analyse af mulige samarbejdsområder samt en analyse af renseanlægsstrukturen i regionen. I 2014 er det indledende arbejde med overvejelser om at stifte et fælles indkøbsselskab udført. Hjemtagelse af drift af renseanlæg, pumpestationer m.v. Driften af Allerød Spildevands renseanlæg, bassiner og pumpestationer har i 8 år været varetaget af Krüger via en partneringaftale. Aftalen udløb med udgangen af februar 2014, hvor driften blev hjemtaget. I forbindelse hermed er der sket virksomhedsoverdragelse af det personale, som hidtil har arbejdet på anlæggene. Som en del af hjemtagelsen er alle anlægsaktiver omfattet af partneringaftalen blevet gennemgået. Arbejdet 6 hermed har været ret ressourcekrævende. Gennemgangen har blandt andet dannet basis for den efterfølgende optimering af driften og igangsætning af investeringer i aktiverne. WebGIS I 2014 er arbejdet med at etablere et fælles digitalt kortsystem, WebGIS, for både Allerød og Rudersdal igangsat. Data for de respektive forsyningers ledningsnet m.v. er lagret i hvert sit ledningsregistreringssystem, men med WebGIS er det muligt at se oplysninger om f.eks. ledningsnet i både Allerød og Rudersdal i samme system. Skift af teleleverandør Forsyningens teleydelser har været i udbud. En ny teleleverandør har vundet opgaven, hvorfor arbejdet med at skifte teleleverandør er påbegyndt. Telefoner til medarbejderne samt telestrukturen er i 2014 overgået til ny leverandør. Herudover er arbejdet med at flytte kommunikationen mellem forsyningens tekniske netværk sat i gang i 2014, men dette arbejde forventes først færdigetableret i foråret 2015. Opgradering af økonomisystemet Navision Forsyningens økonomisystem Navision er i 2014 blevet opgraderet. Ny forsikringsmægler og forsikringer Der er i 2014 gennemført udbud af forsikringsmæglerydelser samt af forsikringer. Pr. 1. december 2014 er der således skiftet forsikringsmægler, mens der er tegnet nye forsikringer med virkning pr. 1. januar 2015. Indkøb af vedligeholdelsessystem Forsyningen har indkøbt et vedligeholdelsessystem med henblik på bedre at kunne planlægge og foretage planlagt vedligeholdelse. Systemet er i 2014 blevet delvis implementeret i Allerød. Arbejdet fortsætter i de kommende år. Vand i Rudersdal Forsyningen Allerød Rudersdal leverer drikkevand til borgerne i den sydlige del af Rudersdal Kommune. Vi vandforsyner således ca. 9.700 hustande eller ca. 32.000 borgere i den sydlige del af Rudersdal Kommune. Rudersdal Forsyning ejer 13 indvindingsboringer fordelt på 4 kildepladser beliggende i Holte, Nærum, Trørød og Vedbæk. Råvandet behandles på selskabets 3 vandværker, Holte Vandværk på Søengen 6, Nærum Vandværk på Egehegnet 170 og Trørød Vandværk på Rundforbivej 54, idet vandet fra Vedbæk kildeplads ligeledes behandles på Trørød Vandværk. Salg af drikkevand Den afregnede vandmængde for 2014 er opgjort til 1,581 mio. m3, hvilket er en nedgang på 7,5% i forhold til 2013, hvor den afregnede vandmængde var 1,701 mio. m3. Produktion og vandtab Rudersdal Forsyning har en samlet indvindingstilladelse på 2,8 mio. m3 vand per år. Distributionsnettet består af ca. 200 km vandledninger, en trykforøgerstation samt vandtårnet på Søllerødvej 57D i Kirkeskoven. Der blev indvundet 1.997.365 m3 råvand i 2014. I 2014 udgjorde den på ledningsnettet udpumpede vandmængde 1.892.243 m3, hvilket er lidt mindre end i 2013, hvor den udgjorde 1.907.213 m3. Det samlede ikke målte forbrug var i 2013 på 10,8%. I 2014 var det ikke målte forbrug på 16,4%. Dette tal er baseret på dels et skøn over vandsalget, som det så ud få dage efter aflæsningsfristens udløb, og dels er der en regulering fra 2013 med i beregningen. Vi har beregnet det, vi mener er det reelle tab, til 11,9%, idet salget senere har vist sig højere end antaget (ca. 80.000 m3). Der arbejdes videre med at nedbringe vandspildet. Holte kildeplads 7 Trørød Vandværk Vandkvalitet Vandkvaliteten er generelt god i forsyningsområdet. Vandet analyseres jævnligt og overholder normalt vandkvalitetskravene. Overskridelse af grænseværdier for ammonium og nitrit på Nærum Vandværk Der har frem til september 2014 været overskridelser af grænseværdier for ammonium og nitrit på Nærum Vandværk. Overskridelserne har ikke haft betydende indflydelse på drikkevandskvaliteten, og efter forskellige tiltag er der fra oktober 2014 igen et stabilt niveau på den rigtige side af grænseværdierne for de to parametre. Kimtal fra Holte Vandværk I forbindelse med etablering af en erstatningsboring for boring 5 i Holte, kom der i juni ved et uheld noget cellulosestof sammen med råvandet ind på vandværket. 8 Da cellulosen havde en accelererende virkning på bakteriekulturerne, kom der hurtigt meget høje kimtal, og vandværket måtte lukkes ned i en periode. Forsyningen blev i denne periode klaret fra Nærum og Trørød vandværker. Indhold af BAM Der har i en årerække været konstateret indhold af BAM (2,6-Dichlorbanzamid) på Trørød kildeplads. BAM er nedbrydningsproduktet fra sprøjtemidler. Kilden til BAMforureningen er ukendt. Der bliver derfor taget ekstra prøver af vandet fra Trørød kildeplads. Der blev også i 2014 fundet BAM i en af boringerne på Trørød kildeplads og i det distribuerede vand fra Trørød Vandværk. Der findes ingen grænseværdier for, hvor meget BAM vandet i boringerne må indeholde. Indholdet af BAM i vandet fra vandværket var under den gældende grænseværdi for vand, der udpumpes fra vandværket. Der er ligeledes blevet målt et lille indhold af BAM i nogle af boringerne på kildepladsen til Holte Vandværk. Der er dog ikke fundet BAM i prøverne af vandet fra Holte Vandværk. Renovering og nyanlæg Årets samlede investeringer udgjorde 9,38 mio. kr. mod et budget på 7,75 mio. kr. Merforbruget skyldes, at renoveringen af Holte Vandværk er fremskyndet, og der er udført ydelser og købt varer til det samlede projekt, for at opnå mængdebesparelser. Selskabets investeringer har i 2013 primært vedrørt følgende aktiviteter. Holte Vandværk I 2013 blev der udarbejdet et skitseprojekt med forslag til forskellige renoveringstiltag for både vandværket og kildepladsen. Der er valgt en løsning, hvor det renoverede vandværk bliver et moderne vandværk, der lever op til tidens krav om dokumenteret drikkevandssikkerhed samt god økonomisk styring. Alle boringer på kildepladsen forsynes i 2015 med overjordiske stationer. Iltningen af vandet på vandværket vil fra 2016 foregå i lukkede systemer uden direkte adgang for bl.a. forureningskilder, som man kender ved traditionelle iltningstrapper. Filtreringen af vandet optimeres i 2016 bl.a. med mulighed for genanvendelse af skyllevand. Rentvandstanken renoveres i 2015, mens pumpesalen renoveres og pumper udskiftes i 2014-15. Endelig renoveres alle rørsystemer i 2014-16, og der monteres UVanlæg til yderligere sikring mod bakteriologisk forurening. Boringer I efteråret 2013 blev pumpen i boring 5 på Holte kildeplads (DGU nr. 194.87) skiftet, og efterfølgende er boringen blevet filmet. I tv-rapporten blev der påpeget, at der er risiko for, at boringen falder sammen. I 2014 er der derfor blevet etableret en erstatningsboring et par meter fra den oprindelige boring 5, som er blevet sløjfet. Sandfiltre på Holte Vandværk Ledningsnet I 2013 blev renovering af vandledningen i Kohavevej med tilhørende sideveje udbudt. Halvdelen af entreprisen blev udført i 2013, mens den anden halvdel blev udført i foråret 2014. I forbindelse med etablering af anden etape af bebyggelse af den tidligere forsvarskommando på Henriksholms Alle har vi etableret nye forsyningsledninger og nye stik. Som følge af udvidelsen af Helsingørmotorvejen har vi omlagt en hovedledning i broen ved Øverødvej/Langhaven. Vandmålere I 2014 blev der opsat 146 nye målere, som enten blev opsat i forbindelse med målerskift eller på nye installationer. Der er genudsendt breve til forbrugere, der ikke tidligere har reageret på breve om at få udskiftet vandmåleren. Derudover er planlægningen af udskiftning af store vandmålere udført, idet det fysiske arbejde dog først vil blive udført i 2015. 9 områder inden for produktion og distribution af vand. Der blev bl.a. udarbejdet en hygiejnepjece, som vi kan give til de leverandører, der kommer på vores vandværker. Det er et lovkrav, at en vandforsyning på vores størrelse skal have indført en form for ledelsessystem ved udgangen af 2014. Ajourføring og videreudvikling af ledelsessystemet er en løbende proces, som vil foregå i mange år fremover. Grundvandsmodel I samarbejde med omkringliggende kommuner og forsyninger blev arbejdet med at få opstillet en grundvandsmodel færdigt i slutningen af 2013. Samarbejdet omfatter udvalgte kommuner og forsyninger i Fredensborg, Gladsaxe, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Modeloplandet strækker sig fra Mølleå-oplandet i syd til Nivå-oplandet i nord. Der er taget udgangspunkt i Naturstyrelsens Nordøstmodel men med et finere maske-net på 100 m * 100 m. Modellen er allerede blevet brugt i mange sammenhæng, bl.a. til at vurdere effekten af ATES grundvandskølingsanlæg i Gentofte, til udlægning af områder for projekter med LAR (Lokal Afledning af Regnvand) i Gladsaxe og til en analyse af vores kildeplads i Trørød. Behovet for opdatering af modellen vurderes årligt. Vandmåler Indførelse af ledelsessystem til drikkevandssikkerhed I løbet af 2014 har vi implementeret et ledelsessystem for drikkevandssikkerhed. Systemet beskriver, hvordan Forsyningen arbejder systematisk, sikkert og dokumenteret med produktion og distribution af drikkevand. Systemet er baseret på principperne i den internationale fødevaresikkerhedsstandard ISO 22000 suppleret med branchestandarden DDS (Dokumenteret Drikkevandssikkerhed). Et af de centrale elementer i ledelsessystemet er risikovurdering, således at man får kortlagt og vurderet de risici, der er i forbindelse med vandforsyningen. Med udgangspunkt i dette er der udarbejdet en samlet plan, også kaldet plan for egenkontrol, der beskriver indsatser til forebyggelse, korrektion og afhjælpning af risici overfor drikkevandskvaliteten. Implementeringen af ledelsessystemet indebar blandt andet en teknisk gennemgang af alle vores anlæg med fokus på hygiejne. Der blev afholdt flere møder med alle medarbejdere i vandforsyningen, hvor man risikovurderede de enkelte 10 Indscanning af arkiv I starten af 2014 er arkivet med dokumenter og tegninger fra kommunal tid sorteret efter matrikler blevet scannet, således at man fremover hurtigt kan finde dem i vores IT-system. Det oprindelige papirarkiv har vi lagt på lager. Spildevand i Rudersdal Selskabet varetager transport af spildevand fra ca. 55.000 borgere i Rudersdal Kommune med undtagelse af ca. 220 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne, som er tilmeldt tømningsordningen. Den afregnede vandmængde er for 2014 opgjort til 2,701 mio. m3, hvilket er en fald på 5,6 % i forhold til 2013. Rundforbi Renseanlæg er nedlagt i april 2014. Ca. 53 % af spildevandet fra de kloakerede ejendomme renses på Rudersdal Forsynings tre renseanlæg. De tre renseanlæg er Sjælsø Renseanlæg på Bakkevej 83, Bistrup Renseanlæg på Turistvej 127 og Vedbæk Renseanlæg på Gøngehusvej 29A. Rundforbi Renseanlæg på Egebækvej 131 er ombygget til en pumpestation, hvorefter vandet ledes til rensning på Mølleåværket. De resterende ca. 47 % af spildevandet renses enten på Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune (ca. 42 %) eller på Usserød Renseanlæg i Hørsholm Kommune (ca. 5 %). Efter rensning udledes vandet til recipienterne Usserød Å eller Øresund. Transport af spildevand Selskabet ejer og driver et afløbssystem bestående af ca. 450 km hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand. Disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand ca. 32 km trykledninger ca. 140 km stikledninger ca. 57 bassiner ca. 111 pumpestationer samt ca. 114 overløbsbygværker. Rensning I 2014 blev i alt 4.127.000 m3 spildevand med en biologisk belastning svarende til 20.000 personækvivalenter (PE) renset på Rudersdal Forsynings renseanlæg. Rensningen af spildevand på renseanlæggene er foregået på et tilfredsstillende niveau. Afløbskravene for det rensede spildevand er overholdt. De forureningsmæssige belastninger har ligget inden for anlæggenes respektive kapaciteter. I 2014 blev der registreret i alt 767 mm nedbør i Vedbæk, hvilket er den største nedbørsmængde siden 2008. Sjælsø Renseanlæg 11 Sjælsø Renseanlæg behandlede 1.353.000 m3 spildevand og aflastede over 5 gange en samlet mængde på ca. 5.300 m3. I gennemsnit over de sidste 5 år er der aflastet ca. 18.400 m3 pr. år svarende til et gennemsnit på ca. 1,21 % af indløbsmængden. Alle krav er overholdt. Bistrup Renseanlæg behandlede 949.000 m3 spildevand og aflastede over 3 gange en samlet mængde på ca. 5.500 m3. I gennemsnit over de sidste 5 år er der aflastet ca. 14.800 m3 pr. år svarende til et gennemsnit på ca. 1,44 % af indløbsmængden. Alle krav er overholdt. Vedbæk Renseanlæg behandlede 1.753.000 m3 spildevand og aflastede over 10 gange en samlet mængde på ca. 8.000 m3. I gennemsnit over de sidste 5 år må der højst aflastes 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Dette krav er overholdt, da gennemsnittet af aflastninger over 5 år ligger på 0,92 %. Et andet krav er, at den samlede vandmængde (ekskl. aflastning) gennemsnitlig højst må udgøre 1.750.000 m3/år over 5 år. Dette krav er ikke overholdt, hvilket formodentlig skyldes en nu rettet fejl på flowmålingen og den store nedbørsmængde i 2014. Den samlede spildevandsafgift for de fire renseanlæg er i 2014 opgjort til 802.614 kr. mod 621.017 kr. i 2013, på grund af afgiftsstigningen i 4. kvartal og den megen regn. Der anvendes jernklorid til kemisk udfældning af fosfor i de tilfælde, hvor de biologiske processer ikke er tilstrækkelige til at sikre overholdelse af grænseværdien for fosfor i udløbet. Den indkøbte mængde af jernklorid var i 2014 i alt på 90,3 tons, fordelt med 18,1 tons på Sjælsø Renseanlæg, 13,7 tons på Bistrup Renseanlæg, 58,5 tons på Vedbæk Renseanlæg. Slam Når spildevandet har gennemgået renseprocessen, er slammet tilbage som restprodukt. I slammet er der meget næring, men også indhold af andre stoffer. Slammet afvandes forskelligt på Rudersdal Forsynings renseanlæg. Slammet fra Bistrup Renseanlæg bliver efter forafvanding kørt til Sjælsø Renseanlæg for at gennemgå den sidste afvanding på dekantercentrifuge. Også på Vedbæk Renseanlæg afvandes slammet med en decantercentrifuge. Slammet fra Rundforbi Renseanlæg afvandes derimod på slambede. Når spildevandsslammet er afvandet, køres det til udbringning på landbrugsjord som gødning. Nyt bassin på Bistrup Renseanlæg Rundforbi Renseanlæg behandlede frem til nedlæggelse i april ca. 72.000 m3 spildevand. Renseanlæg og senere pumpestation aflastede 12 gange. Kravet til aflastninger er maksimalt et gennemsnit på 10 gange årligt baseret på de sidste 5 år. Dette krav er overholdt. 12 Der anvendes polymer på alle forsyningens anlæg for at nedbringe indholdet af vand i slammet. Forbruget af polymer er afhængig af slamkvaliteten og slammængden på renseanlæggene. Den indkøbte mængde af polymer var i 2014 i alt på 18.060 kg, fordelt med 10.500 kg på Sjælsø Renseanlæg, 1.050 kg på Bistrup Renseanlæg, 6.510 kg på Vedbæk Renseanlæg. Før udbringning kontrolleres grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Slammet fra Sjælsø, Bistrup, Rundforbi og Vedbæk renseanlæg har i 2014 overholdt kravene til udbringning på landbrugsjord. Der er i 2014 produceret 4.049 ton (vådvægt) slam til udbringning på landbrugsjord. Slammet fordeler sig med 2.301 ton fra Sjælsø og Bistrup renseanlæg og med 1.363 ton fra Vedbæk Renseanlæg. Fra Rundforbi Renseanlæg er der kørt 385 ton slam væk i 2014. Elforbrug Pumpestationer, bassiner m.v. har i 2014 brugt ca. 722.000 kWh, og forsyningens renseanlæg har brugt ca. 1.417000 kWh. Overtagelse af private pumpestationer: I 2014 overtog Rudersdal Forsyning en pumpestation på privat matrikel. Forsyningen Allerød Rudersdal står fremtidigt for drift og vedligeholdelse af pumpestationen. Afløbsmodel Der er opstillet en computermodel baseret på input fra databasen DanDas med ledningsnettet, meteorologiske data fra regnmålere tilmeldt DMI, data fra forsyningens SCADA system og kalibreringsdata fra flowmålere. Ud fra dette kan spildevandssystemets opførsel ved ekstrem regn og ved de forventede ændrede nedbørsmønstre relateret til global opvarmning ekstrapoleres. Formålet med afløbsmodellen er at forsøge at identificere afløbssystemets eventuelle manglende kapacitet for om nødvendigt at udvide afløbssystemets kapacitet. I 2014 er modellen blandt andet benyttet til udarbejdelse af renoveringsstrategi for oplandet Øverød samt beregninger på aflastninger til Sjælsø. Etablering af pipeline 3 fra Rundforbi Renseanlæg til Mølleåværket Renovering og nyanlæg Årets samlede investeringer på egne spildevandsanlæg udgjorde 44,5 mio. kr. mod et budget på 33,6 mio. kr. Investeringerne i spildevandsforsyningen har været større end budgettet, da der har været et efterslæb fra tidligere år. Selskabets investeringer i spildevandsanlæg har i 2014 primært vedrørt følgende aktiviteter. Kloakstik Der er i 2014 etableret 10 nye kloakstik, Skodsborgvej 148B, Landsebakken 18A, Udsigten 3, Vejdammen 46, Paradisvænget 12B, Skovmindevej 1 (omlagt stik), Skovgårdsvej 9 og 30, Bakkevej 23 (Birkerød) Bistrupvej 122 (regnvand) og Odinsvej 12B. Strømpeforing af indløbsledning til Vedbæk Renseanlæg Indløbsledningen til Vedbæk Renseanlæg blev delvist renoveret med strømpe på ca. 240 m, den første del af 13 ledningen var meget medtaget, og det var tvivlsomt om foring kunne anvendes. Crackning i skoven ved Holte Dele af Furesøledningen fra 1975, som i forbindelse med projektet Pipiline 1 i 2006 blev hårdere belastet, har efterfølgende haft flere brud, hvorfor renoveringen blev påbegyndt i 2014 med 1.200 m øst for Kongevejen fra Pumpestation Præsteengen over Geels Bakke til Kongevejen. Strømpeforing af trykledning i Strandvejen Renoveringen af trykledningerne i Strandvejen blev påbegyndt i 2014 med første stræk på ca.1.100 m fra Pumpestation Strandmøllen. Som noget nyt, blev trykledningen renoveret med stram foring. Det tog 10 arbejdsdage. Normalt er trykledninger blevet gravet, cracket eller sliplinet. Strømpeforing er bedre set fra brugerens synpunkt, da der ikke skal foretages opgravning af ledningstracéet. Strømpeforing af ledninger langs Søllerød Sø Ca. 1.650 m ledninger langs Søllerød Sø er blevet renoveret ved strømpeforing. Ø900 ledning ved vandindvindingsboringer ved Sjælsø For at minimere risikoen for overførelse af spildevand til to drikkevandsboringer ved Stenløkken/Sjælsø, blev 476 m ø900 mm spildevandsledning strømpeforet. Ledningen er nu tæt, så der ikke kan sive spildevand ud i nærheden af drikkevandsboringerne. Ledningsrenovering Ud over ovennævnte ledningsrenoveringer er der blev udført renovering af ca. 7.500 m ledninger ved strømpeforing. Omlægning af kloak ved Helsingørmotorvejen En stikledning fra Mariehøj Centret er i 2014 omlagt til den nye ledning langs motorvejen til Pilekæret. Pipeline 3 og nedlæggelse af Rundforbi Renseanlæg Etablering af pumpestation på Rundforbi Renseanlæg og den tilhørende spildevandsledning (tryk og gravitation) til Mølleåværket blev færdiggjort og taget i brug primo april 2014. Nedlæggelsen af det gamle Rundforbi Renseanlæg planlægges udført i forbindelse med udbygning af bassinkapaciteten. Renovering af Bassin Henriksholm Sparebassinet syd for Henriksholm er blevet renoveret og forsynet med overdækning af afløbsrende samt nyt hegn. 14 Bassin på Bistrup Renseanlæg Etablering af et sandbehandlingsanlæg blev sat i gang i 2012. Sandbehandlingsanlægget skal sikre en miljø- og arbejdsmæssig forsvarlig behandling af sand fra kloakledningerne. Sandvaskeren blev taget i brug i starten af 2014, men det eksisterende anlæg for forsyning af renset spildevand var utilstrækkeligt for driften af modtageanlægget. Ombygning af anlæg for genbrug af renset spildevand blev påbegyndt i 2014. Sandbehandlingsanlæg på Vedbæk Renseanlæg Etablering af et sandbehandlingsanlæg blev sat i gang i 2012. Sandbehandlingsanlægget skal sikre en miljø- og arbejdsmæssig forsvarlig behandling af sand fra kloakledningerne. Sandvaskeren blev taget i brug i starten af 2014, men det eksisterende anlæg for forsyning af renset spildevand var utilstrækkeligt for driften af modtageanlægget. Ombygning af anlæg for genbrug af renset spildevand blev påbegyndt i 2014. Planlægning Afløbssystemet i Rudersdal Kommune er planlagt tv-inspiceret over en årrække med ca. 50 km hovedledninger med tilhørende brønde pr. år. Prioriteringen af renoveringsarbejderne vælges på baggrund af et samlet overblik over alle de tv-inspicerede ledningsstræk. Renoveringen planlægges ud fra ledningernes tilstand, hensynet til ønsket hydraulisk kapacitet, mulige tekniske løsninger (stram foring, cracking, alternative løsninger) og almene praktiske hensyn. Det tilstræbes at koncentrere renoveringsindsatsen i geografisk afgrænsede områder, samt tillægge ledninger med stor konsekvens ved nedbrud en større vigtighed. Spildevand i Allerød Selskabet varetager transport af spildevand fra ca. 24.000 borgere i Allerød Kommune med undtagelse af ca. 230 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne, som er tilmeldt tømningsordningen. Den afregnede vandmængde er for 2013 opgjort til 1.104.815 m3. Oplysningerne om afregnede vandmængder for 2014 fra de private vandværker i Allerød Kommune oplyses først fra midten af februar, og derefter skal de behandles. Vi ligger derfor pt. ikke inde med oplysning om solgt vandmængde for 2014. Der er kun få ejendomme i Allerød Kommune, der leder spildevand til rensning på andre forsyningers renseanlæg. Tilsvarende modtager Allerød Spildevands renseanlæg kun spildevand fra få ejendomme i nabokommunerne. I 2013 blev der solgt 1.800 m3 vand i Allerød Kommune, som blev renset på andre forsyningers renseanlæg i andre kommuner. I 2014 blev der registreret i alt 726 mm nedbør på Sjælsø Renseanlæg. Transport af spildevand Allerød Spildevand A/S ejer et afløbssystem bestående af ca. 278 km hovedkloakledninger til bortledning af spilde- og regnvand. Disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til regnvand ca. 42 bassiner ca. 80 pumpestationer ca. 188 husstandspumpestationer samt ca. 84 overløbsbygværker. Driften af renseanlæg, pumpestation og bassiner har frem til udgangen af februar 2014 været varetaget af Krüger. Herefter har Forsyningen Allerød Rudersdal A/S forestået driften af hele Allerød Spildevands afløbssystem. Lillerød Renseanlæg 15 Rensning I 2014 blev i alt 2.229.000 m3 spildevand med en biologisk belastning svarende til 25.370 personækvivalenter (PE) renset på Allerød Spildevands tre renseanlæg. Rensningen af spildevand på de tre renseanlæg er foregået på et tilfredsstillende niveau. Afløbskravene for det rensede spildevand er overholdt. Lillerød Renseanlæg behandlede 1.445.000 m3 spildevand. På Lillerød Renseanlæg er der to aflastningsbassiner, et bassin på ca. 9.900 m3 og et bassin på ca. 3.700 m3. Der er ingen registrering af overløb fra disse bassiner, hvorfor hyppigheden og mængden ikke kendes. Der anvendes ligeledes aluminiumklorid til kemisk udfældning af fosfor i de tilfælde, hvor de biologiske processer ikke er tilstrækkelige til at sikre overholdelse af grænseværdien for fosfor i udløbet. Den indkøbte mængde af aluminiumklorid var i 2014 i alt på 41,8 ton for de tre renseanlæg. Den samlede spildevandsafgift for de 3 renseanlæg er i 2014 opgjort til 209.050 kr. mod 273.033 kr. i 2013. Forskellen skyldes, at der er indregnet et større bassinfradrag som følge af etablering af nye bassiner bl.a. i Rømosen. Spildevandsafgiften for renseanlæggene er baseret på mængden af organisk stof, kvælstof og fosfor i det rensede vand. Lynge Renseanlæg Lynge Renseanlæg behandlede 383.000 m 3 spildevand. Der er ingen bassiner på Lynge Renseanlæg. Der findes dog flere bassiner i oplandet til Lynge Renseanlæg. Sjælsmark Renseanlæg behandlede 401.000 m3 spildevand. Der er et bassin på 500 m3 på Sjælsmark Renseanlæg, og der er i 2014 aflastet 13 gange. Der anvendes polymer på alle Allerød Spildevands anlæg. Polymer tilsættes slammet for at nedbringe indholdet af vand i slammet. Forbruget af polymer er afhængig af slamkvalitet og slammængde på renseanlæggene. 16 Slam Når spildevandet har gennemgået renseprocessen, er slammet tilbage som restprodukt. I slammet er der meget næring, men også indhold af andre stoffer. Slammet afvandes på Lillerød Renseanlæg. Slammet fra Lynge og Sjælsmark renseanlæg bliver efter koncentrering kørt til Lillerød Renseanlæg for at gennemgå den sidste afvanding på dekantercentrifuge. Når spildevandsslammet er afvandet, køres det til udbringning på landbrugsjord som gødning. Før slammet udbringes på landbrugsjord, kontrolleres grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Slammet fra renseanlæggene har igen i 2014 overholdt kravene til udbringning på landbrugsjord med god margen. Der er i 2014 kørt 2.693 ton (vådvægt) slam i container fra Lillerød Renseanlæg til udbringning på landbrugsjord. Elforbrug Pumpestationer, bassiner m.v. har i 2014 brugt ca. 140.000 kWh. Det anførte forbrug er eksklusivt forbrug af el på husstandspumpestationer. Renseanlæggene har brugt ca. 1.853.000 kWh. Kloakering af det åbne land I 2014 blev 12 ejendomme i det åbne land tilsluttet Allerød Spildevands spildevandssystem. Tilslutningen er sket ved tryksatte systemer med en pumpe for hver tilsluttet ejendom. Forsyningens database er løbende blevet opdateret med udvidelserne i spildevandssystemet. Kloakstik Der er i 2014 etableret 3 nye kloakstik på adresserne Tonedraget 11, Røglevej 23B og Aggebovej 6. Herudover har Allerød Spildevand overtaget et privat byggemodnet spildevandsanlæg for 122 ejendomme i Møllemoseparken etape 2 og 3. Projekt ”Lad det regne med frøer” i Lynge Renovering og nyanlæg Årets samlede investeringer på Allerød Spildevands spildevandsanlæg udgjorde 35,4 mio. kr. mod et budget på 38,3 mio. kr. Investeringerne i spildevandsforsyningen har været lidt mindre end budgettet, primært fordi projektering af enkelte projekter har taget længere tid end forudsat. Lad det regne med frøer Forsyningen har i løbet af 2014 etableret to nye bassiner og omlagt nogle spildevandsledninger i Lynge, som en del af projektet ”Lad det regne med frøer”. Projektet er et samarbejde mellem Forsyningen, Allerød Kommune og Københavns Universitet. Allerød Spildevands’ investeringer i spildevandsanlæg har i 2014 primært vedrørt følgende aktiviteter. Ny regnvandsledning i søpark-området For at reducere risikoen for opstuvning af vand til de omkringliggende haver og huse fra Søageren, er der etableret et nyt, større udløb fra søen og en ledning, som leder vandet over til det nye bassin rørmosen. Samtidig aflaster de nye ledninger de andre ledninger, som tidligere ledte vandet væk. Renovering af ledninger Der er i alt udført renovering af ca. 5,9 km ledninger ved opgravningsfrie metoder (strømpeforing). På Lynge Bytorv er en ø400 ledning på ca. 40 m renoveret ved pilotboring under Lynge Bytorv. Derudover er der blevet tv-inspiceret 1,7 km ledning. Forsyningens database er opdateret med renoverede strækninger og tv-inspektioner. 17 Udskiftning af belysning på Lillerød, Lynge og Sjælsmark renseanlæg På de tre renseanlæg er samtlige lyskilder udskiftet i 2014 til led-lyskilder, hvilket medfører lavere elforbrug. Opsætning af trykforøgeranlæg på de tre renseanlæg Der er opsat trykforøgeranlæg for at sikre mod tilbagestrømning af spildevand i drikkevandsforsyningen. Græsning med får på Lillerød og Sjælsmark renseanlæg Overgang til økologisk græsslåning ved hjælp af får på renseanlæggenes græsarealer. Lynge Renseanlæg Styringen af omrøre i procestanken og denitrifikationstanken er ændret fra 24 timer/døgn til 12 timer/døgn for at opnå en bedre energioptimering. Ny online måling i processtanken for en bedre styring af processerne med henblik på styring af ammonium, nitrat samt energiforbrug. Nye Blæsere er købt til montering i 2015 for en mere økonomisk og energirigtig styring af beluftningen i processtanken. Nyt gasfyr opsat til erstatning af 26 år gammelt gasfyr for minimering af gasforbruget. Indkøb af centrifuge til afvanding af slammet for at spare på udgifterne til transport af slam samt for at minimere miljøbelastningen af omgivelserne. Renovering af efterklaringsbro. Fjernet gammelt afvandingsudstyr. Sandvaskerudstyr indkøbt for at forbedre arbejdsmiljøet samt genbrug af det vaskede sand fra kloakken. Sjælsmark Renseanlæg Sandfiltre har fået monteret styring via sro anlæg samt nyt styreskab og elektriske ventiler for en bedre styring samt en mere dynamisk styring af belastningen over filtrene. Nye Blæsere er købt til montering i 2015 for en mere økonomisk / energirigtig styring af beluftningen i processtanken. Ny sro-styring af returslamspumperne for bedre at kunne styre slamniveauet i efterklaringstanken samt undgå slamflugt samt en større vandmængde igennem anlægget ved regnvejr. Ny online måling i processtanken for en bedre og optimal styring af processerne med henblik på styring af ammonium, nitrat samt energiforbrug. Styring af omrøre i procestanken fra 24 timer/d til 12 timer / d for en bedre energioptimering. Sandvaskerudstyr indkøbt for at forbedre arbejdsmiljøet samt genbrug af det vaskede sand fra kloakken . 18 Tømningsordning Slamsuger Forsyningen Allerød Rudersdal varetager tømningsordningerne for bundfældnings- og samletanke i Rudersdal og Allerød kommuner. Ordningen omfatter ca. 220 ukloakerede ejendomme i Rudersdal Kommune og ca. 230 ukloakerede ejendomme i Allerød Kommune. I Rudersdal Kommune sker tømningen af bundfældningstanke i maj-juni måned, mens det for ejendomme med samletanke sker efter behov. Indholdet af tankene transporteres til Sjælsø Renseanlæg, hvor det behandles. Alle ejendomme i ukloakerede områder skal have enten bundfældnings- eller samletank, som tømmes én eller flere gange om året alt efter størrelse og belastning. I Allerød Kommune sker tømningen af bundfældningstanke i september-november måned, mens det for ejendomme med samletanke sker efter behov. Indholdet af tankene transporteres til Lillerød Renseanlæg, hvor det behandles. Tømningsordningen er obligatorisk i Rudersdal, mens ordningen kun er obligatorisk for bundfældningstanke i Allerød. Samletanke i Allerød er således ikke omfattet af den obligatoriske tømningsordning. Ejendommene afleder generelt spildevand til nedsivning via bundfældningstank bortset fra 53 ejendomme, som benytter samletank (lukket tank). 19 Udvikling Solgte m3 3.500.000 3.000.000 2.500.000 2.000.000 1.500.000 1.000.000 500.000 0 2010 2011 Allerød Spildevand 2012 Rudersdal Vand 2013 2014 Rudersdal Spildevand Udviklingen i solgt vand- henholdsvis spildevandsmængde Udviklingen i de solgte vand- og spildevandsmænder er svagt faldende i både Rudersdal og Allerød. Den solgte vandmængde i Rudersdal er faldet fra ca. 1,710 mio. m3 i 2010 til 1,581 mio. m3 i 2014. Den solgte spildevandsmængde i Rudersdal er faldet fra 2,868 mio. m 3 i 2010 til 2,728 mio. m3 i 2014. Endelig er den solgte spildevandsmængde i Allerød faldet fra 1,139 mio. m3 i 2010 til 1,109 mio. m3 i 2014. Årlig udgift til spildevand i Allerød (kr.) 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 Årlig udgift til vand og spildevand i Rudersdal (kr.) 2010 5.000 2011 2012 2013 2014 Udgiften for en gennemsnitsfamilie med et vandforbrug på 83,6 m3/år i Allerød 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 Udgiften for en gennemsnitsfamilie med et vandforbrug på 83,6 m3/år i Rudersdal Den årlige udgift til vand og spildevand i Rudersdal er steget fra 2010 til 2014. For en gennemsnitsfamilie med et årligt vandforbrug på 83,6 m3 er udgiften steget fra i 2010 at udgøre 3.524 kr. til i 2014 at udgøre 4.062 kr., hvilket svarer til en prisstigning på 15,3 % over 4 år. 20 Den årlige udgift til spildevand i Allerød er steget fra 2010 til 2014. For en gennemsnitsfamilie med et årligt vandforbrug på 83,6 m3 er udgiften steget fra i 2010 at udgøre 3.344 kr. til i 2014 at udgøre 3.900 kr., hvilket svarer til en prisstigning på 16,6 % over 4 år. Økonomi Det er Forsyningen Allerød Rudersdals tredje regnskabsaflæggelse, som i henhold til vedtægterne dækker kalenderåret, perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2014. Det er Allerød Spildevands syvende regnskabsaflæggelse, og Rudersdal Forsynings femte regnskabsaflæggelse, som i henhold til de respektive vedtægter begge dækker kalenderåret 2014. Hvad bruges pengene til ? Rudesdal Forsyning - Vand Driftsomkostninger Renter og afdrag Investeringer 5% Årets økonomiske resultat Rudersdal Forsyning Årets nettoomsætning udgør 80.984 tkr. Selskabets resultatopgørelse viser et overskud på 0 tkr. Overskuddet fordeler sig med henholdsvis 0 tkr. i overskud i vandforsyningen og med 0 tkr. i overskud i spildevandsforsyningen. Selskabets balance udviser en egenkapital på 1.061.143 tkr. pr. 31. december 2014. 46% 49% Anvendelse af indtægterne opkrævet for vand i Rudersdal Hvad bruges pengene til ? Rudersdal Forsyning - Spildevand Selskabets overskud er disponeret til overført resultat. 40% Allerød Spildevand Årets nettoomsætning udgør 38.575 tkr. Selskabets resultatopgørelse viser et overskud på 0 tkr. Selskabets balance udviser en egenkapital på 832.440 tkr. pr. 31. december 2014. 57% 3% Driftsomkostninger Renter og afdrag Investeringer Anvendelse af indtægterne opkrævet for spildevand i Rudersdal Selskabets underskud disponeres til formindskelse af egenkapitalen i selskabet. Hvad bruges pengene til ? Allerød Spildevand Forsyningen Allerød Rudersdal Årets nettoomsætning udgør 144.381 tkr. Selskabets resultatopgørelse viser et overskud på 0 tkr. Selskabets balance udviser en egenkapital på 504 tkr. pr. 31. december 2014. 25% 70% 5% Driftsomkostninger Renter og afdrag Investeringer Ledelsen anser årets resultater for tilfredsstillende. Anvendelse af indtægterne opkrævet for spildevand i Allerød Spildevand 21 Økonomiske hoved- og nøgletal 2014 Allerød Spildevand A/S Rudersdal Forsyning A/S (Samlet) Rudersdal Forsyning A/S (Vand) Rudersdal Forsyning A/S (Spildevand) Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Resultatopgørelse (tkr.) Nettoomsætning 38.575 80.984 14.687 66.297 144.381 Bruttoresultat 27.885 50.098 9.123 41.117 30.760 Resultat af primær drift 1.531 367 -39 406 2.495 Resultat før finansielle poster 1.492 702 262 441 1.828 -1.492 -702 -262 -441 -1.828 0 0 0 0 0 Balancesum 918.139 1.136.005 203.588 933.158 31.642 Egenkapital 832.440 1.061.142 182.744 878.399 504 35.440 53.885 9.376 44.509 0 72,3 61,9 62,1 62,0 21,3 Overskudsgrad 3,9 0,9 1,8 0,7 1,3 Afkastningsgrad 0,2 0,1 0,1 0,0 5,8 90,7 93,2 89,8 94,1 1,6 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Resultat af finansielle poster Årets resultat Balance (tkr.) Investeringsaktivitet (tkr.) Nøgletal i % Bruttomargin Soliditetsgrad Forrentning af egenkapitalen Definition af nøgletal: Bruttomargin: (Bruttoresultat / Nettoomsætning) * 100 Overskudsgrad: (Resultat før finansielle poster / Nettoomsætning) * 100 Afkastningsgrad: (Resultat før finansielle poster /Samlede aktiviteter) * 100 Soliditetsgrad: (Egenkapital / Balancesum) * 100 Forrentning af egenkapitalen: (Årets resultat / Gennemsnitlig egenkapital)* 100 22 Organisation og ledelse Forsyningen Allerød Rudersdal A/S ejes af Allerød Spildevand A/S (2/7-dele) og Rudersdal Forsyning (5/7dele). Organisation Selskabets organisation er illustreret i nedenstående diagram. Selskabet har i alt 42 medarbejdere fordelt i vand, spildevand, administration og direktion. Bestyrelse for Allerød Spildevand Poul Albrechtsen, formand Erling Petersen, næstformand Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem Karsten Arnbjerg-Nielsen, bestyrelsesmedlem Peter B. Larsen, bestyrelsesmedlem Organisationsdiagram Bestyrelse og direktion Hvert selskab har hver sin bestyrelse, mens direktionen er den samme i alle tre selskaber. Bestyrelse for Rudersdal Forsyning Erik Mollerup, bestyrelsesformand Daniel E. Hansen, bestyrelsesmedlem Birgitte Schjerning Povlsen, bestyrelsesmedlem Søren Stenderup Jensen, bestyrelsesmedlem Erik Arvin, bestyrelsesmedlem Bestyrelse for Forsyningen Allerød Rudersdal Erik Mollerup, bestyrelsesformand Poul Albrechtsen, næstformand Daniel E. Hansen, bestyrelsesmedlem Birgitte Schjerning Povlsen, bestyrelsesmedlem Karsten Arnbjerg-Nielsen, bestyrelsesmedlem Direktion for alle 3 selskaber Jane B. Madsen, direktør 23 Forsyningen Allerød Rudersdal A/S Skovlytoften 27 2840 Holte Telefon 45 47 00 70 Fax 45 47 00 71 www.forsyningen.com
© Copyright 2024