Teknisk Årsberetning 2014

Teknisk Årsberetning 2014
Indhold
Velkommen til Forsyningen Allerød
Rudersdal ................................................................ 5
Beretning for året 2014 ............................................ 6
Vand i Rudersdal ..................................................... 7
Spildevand i Rudersdal .......................................... 11
Spildevand i Allerød ............................................... 15
Tømningsordning................................................... 19
Udvikling ................................................................ 20
Økonomi ................................................................ 21
Økonomiske hoved- og nøgletal ............................ 22
Organisation og ledelse ......................................... 23
Renovering af afløbsledninger i Skodsborg Strandvej
4
Velkommen til Forsyningen Allerød Rudersdal
Serviceselskabet Forsyningen Allerød Rudersdal A/S
blev stiftet ultimo 2011. Selskabet er stiftet med henblik
på at servicere de to forsyningsselskaber Allerød Spildevand A/S og Rudersdal Forsyning A/S.
Allerød Spildevand ejer 2/7 af serviceselskabet, mens
Rudersdal Forsyning ejer 5/7 af serviceselskabet.
Forsyningsvirksomheden Allerød Spildevand A/S er stiftet ultimo november 2008 og er 100 % ejet af Allerød
Kommune. Forsyningsvirksomheden Rudersdal Forsyning A/S er stiftet ultimo maj 2010 og er 100 % ejet af
Rudersdal Kommune.
Forsyningen Allerød Rudersdal har til opgave at forsyne
Rudersdal Kommunes borgere med rent vand og aflede
samt behandle spildevandet fra borgerne i både Allerød
og Rudersdal kommuner.
Vi forsyner 32.000 borgere i den sydlige del af Rudersdal Kommune med vand og aftager spildevandet fra
55.000 borgere i Rudersdal Kommune og 24.000 borgere i Allerød Kommune.
I denne beretning har vi beskrevet vores konkrete aktiviteter og resultater for året 2014, idet vi gerne vil give et
overordnet indblik i virksomheden Forsyningen Allerød
Rudersdal.
Den økonomiske beretning for Forsyningen Allerød Rudersdal er kortfattet gengivet i denne redegørelse. En
deltaljeret beretning om de enkelte selskabers økonomi
kan fås ved at hente de revisionspåtegnede årsrapporter på www.forsyningen.com.
Velkommen til årsberetningen for 2014.
Erik Mollerup
Bestyrelsesformand
Poul Albrechtsen
Næstformand
Jane B. Madsen
Direktør
5
Beretning for året 2014
Selskabets formål er at drive vand- og spildevandsaktivitet i henhold til lovgivningen herom, herunder vand- og
spildevandsaktivitet i Allerød og Rudersdal kommuner.
Selskabet skal sikre en vand- og spildevandsforsyning
af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet, som tager
hensyn til forsyningssikkerheden og naturen og drives
på en effektiv måde, der er gennemsigtig og til gavn for
alle forbrugerne i selskabets forsyningsområde. Selskabets formål er endvidere at udøve virksomhed med nær
tilknytning til vand- og spildevandsforsyningsvirksomhed, jf. reglerne herom i vandsektorlovens § 18.
Væsentlige begivenheder
Ud over opretholdelse af den daglige drifts- og forsyningssikkerhed på vand- og spildevandsanlæggene er
der gennemført en række initiativer, som er beskrevet i
det følgende.
Bestyrelser
I efteråret 2013 er der valgt nye medlemmer til bestyrelserne for hver af de 2 vand- og spildevandsselskaber,
herunder bestyrelsesmedlemmer valgt af forbrugerne.
Bestyrelserne for Allerød Spildevand og Rudersdal Forsyning er tiltrådt pr. 1. januar 2014, mens bestyrelsen for
Forsyningen Allerød Rudersdal er tiltrådt efter den ordinære generalforsamling i april 2014. Foranlediget heraf
er der anvendt en del ressourcer på at introducere de
nye bestyrelsesmedlemmer til arbejdet.
Samarbejde med øvrige forsyninger
Forsyningen deltager i et netværk med øvrige forsyningsvirksomheder i regionen Nordsjælland. Netværket
har siden 2010 samarbejdet omkring fælles udbudsprocesser, fælles indkøb, projektlederuddannelse og løbende erfa-udveksling. Herudover har netværket tidligere gennemført en analyse af mulige samarbejdsområder samt en analyse af renseanlægsstrukturen i regionen. I 2014 er det indledende arbejde med overvejelser
om at stifte et fælles indkøbsselskab udført.
Hjemtagelse af drift af renseanlæg, pumpestationer
m.v.
Driften af Allerød Spildevands renseanlæg, bassiner og
pumpestationer har i 8 år været varetaget af Krüger via
en partneringaftale. Aftalen udløb med udgangen af februar 2014, hvor driften blev hjemtaget. I forbindelse
hermed er der sket virksomhedsoverdragelse af det personale, som hidtil har arbejdet på anlæggene.
Som en del af hjemtagelsen er alle anlægsaktiver omfattet af partneringaftalen blevet gennemgået. Arbejdet
6
hermed har været ret ressourcekrævende. Gennemgangen har blandt andet dannet basis for den efterfølgende
optimering af driften og igangsætning af investeringer i
aktiverne.
WebGIS
I 2014 er arbejdet med at etablere et fælles digitalt kortsystem, WebGIS, for både Allerød og Rudersdal igangsat. Data for de respektive forsyningers ledningsnet m.v.
er lagret i hvert sit ledningsregistreringssystem, men
med WebGIS er det muligt at se oplysninger om f.eks.
ledningsnet i både Allerød og Rudersdal i samme system.
Skift af teleleverandør
Forsyningens teleydelser har været i udbud. En ny teleleverandør har vundet opgaven, hvorfor arbejdet med at
skifte teleleverandør er påbegyndt. Telefoner til medarbejderne samt telestrukturen er i 2014 overgået til ny leverandør. Herudover er arbejdet med at flytte kommunikationen mellem forsyningens tekniske netværk sat i
gang i 2014, men dette arbejde forventes først færdigetableret i foråret 2015.
Opgradering af økonomisystemet Navision
Forsyningens økonomisystem Navision er i 2014 blevet
opgraderet.
Ny forsikringsmægler og forsikringer
Der er i 2014 gennemført udbud af forsikringsmæglerydelser samt af forsikringer. Pr. 1. december 2014 er
der således skiftet forsikringsmægler, mens der er tegnet nye forsikringer med virkning pr. 1. januar 2015.
Indkøb af vedligeholdelsessystem
Forsyningen har indkøbt et vedligeholdelsessystem med
henblik på bedre at kunne planlægge og foretage planlagt vedligeholdelse. Systemet er i 2014 blevet delvis
implementeret i Allerød. Arbejdet fortsætter i de kommende år.
Vand i Rudersdal
Forsyningen Allerød Rudersdal leverer drikkevand til
borgerne i den sydlige del af Rudersdal Kommune. Vi
vandforsyner således ca. 9.700 hustande eller ca.
32.000 borgere i den sydlige del af Rudersdal Kommune.
Rudersdal Forsyning ejer 13 indvindingsboringer fordelt
på 4 kildepladser beliggende i Holte, Nærum, Trørød og
Vedbæk. Råvandet behandles på selskabets 3 vandværker, Holte Vandværk på Søengen 6, Nærum Vandværk på Egehegnet 170 og Trørød Vandværk på Rundforbivej 54, idet vandet fra Vedbæk kildeplads ligeledes
behandles på Trørød Vandværk.
Salg af drikkevand
Den afregnede vandmængde for 2014 er opgjort til
1,581 mio. m3, hvilket er en nedgang på 7,5% i forhold
til 2013, hvor den afregnede vandmængde var 1,701
mio. m3.
Produktion og vandtab
Rudersdal Forsyning har en samlet indvindingstilladelse
på 2,8 mio. m3 vand per år.
Distributionsnettet består af ca. 200 km vandledninger,
en trykforøgerstation samt vandtårnet på Søllerødvej
57D i Kirkeskoven.
Der blev indvundet 1.997.365 m3 råvand i 2014.
I 2014 udgjorde den på ledningsnettet udpumpede
vandmængde 1.892.243 m3, hvilket er lidt mindre end i
2013, hvor den udgjorde 1.907.213 m3. Det samlede
ikke målte forbrug var i 2013 på 10,8%. I 2014 var det
ikke målte forbrug på 16,4%. Dette tal er baseret på dels
et skøn over vandsalget, som det så ud få dage efter aflæsningsfristens udløb, og dels er der en regulering fra
2013 med i beregningen. Vi har beregnet det, vi mener
er det reelle tab, til 11,9%, idet salget senere har vist sig
højere end antaget (ca. 80.000 m3).
Der arbejdes videre med at nedbringe vandspildet.
Holte kildeplads
7
Trørød Vandværk
Vandkvalitet
Vandkvaliteten er generelt god i forsyningsområdet.
Vandet analyseres jævnligt og overholder normalt vandkvalitetskravene.
Overskridelse af grænseværdier for ammonium og
nitrit på Nærum Vandværk
Der har frem til september 2014 været overskridelser af
grænseværdier for ammonium og nitrit på Nærum Vandværk. Overskridelserne har ikke haft betydende indflydelse på drikkevandskvaliteten, og efter forskellige tiltag
er der fra oktober 2014 igen et stabilt niveau på den rigtige side af grænseværdierne for de to parametre.
Kimtal fra Holte Vandværk
I forbindelse med etablering af en erstatningsboring for
boring 5 i Holte, kom der i juni ved et uheld noget cellulosestof sammen med råvandet ind på vandværket.
8
Da cellulosen havde en accelererende virkning på bakteriekulturerne, kom der hurtigt meget høje kimtal, og
vandværket måtte lukkes ned i en periode. Forsyningen
blev i denne periode klaret fra Nærum og Trørød vandværker.
Indhold af BAM
Der har i en årerække været konstateret indhold af BAM
(2,6-Dichlorbanzamid) på Trørød kildeplads. BAM er
nedbrydningsproduktet fra sprøjtemidler. Kilden til BAMforureningen er ukendt. Der bliver derfor taget ekstra
prøver af vandet fra Trørød kildeplads. Der blev også i
2014 fundet BAM i en af boringerne på Trørød kildeplads og i det distribuerede vand fra Trørød Vandværk.
Der findes ingen grænseværdier for, hvor meget BAM
vandet i boringerne må indeholde. Indholdet af BAM i
vandet fra vandværket var under den gældende grænseværdi for vand, der udpumpes fra vandværket.
Der er ligeledes blevet målt et lille indhold af BAM i
nogle af boringerne på kildepladsen til Holte Vandværk.
Der er dog ikke fundet BAM i prøverne af vandet fra
Holte Vandværk.
Renovering og nyanlæg
Årets samlede investeringer udgjorde 9,38 mio. kr. mod
et budget på 7,75 mio. kr. Merforbruget skyldes, at renoveringen af Holte Vandværk er fremskyndet, og der er
udført ydelser og købt varer til det samlede projekt, for
at opnå mængdebesparelser.
Selskabets investeringer har i 2013 primært vedrørt følgende aktiviteter.
Holte Vandværk
I 2013 blev der udarbejdet et skitseprojekt med forslag
til forskellige renoveringstiltag for både vandværket
og kildepladsen.
Der er valgt en løsning, hvor det renoverede vandværk
bliver et moderne vandværk, der lever op til tidens krav
om dokumenteret drikkevandssikkerhed samt god økonomisk styring.
Alle boringer på kildepladsen forsynes i 2015 med overjordiske stationer. Iltningen af vandet på vandværket vil
fra 2016 foregå i lukkede systemer uden direkte adgang
for bl.a. forureningskilder, som man kender ved traditionelle iltningstrapper. Filtreringen af vandet optimeres i
2016 bl.a. med mulighed for genanvendelse af skyllevand.
Rentvandstanken renoveres i 2015, mens pumpesalen
renoveres og pumper udskiftes i 2014-15. Endelig renoveres alle rørsystemer i 2014-16, og der monteres UVanlæg til yderligere sikring mod bakteriologisk forurening.
Boringer
I efteråret 2013 blev pumpen i boring 5 på Holte kildeplads (DGU nr. 194.87) skiftet, og efterfølgende er boringen blevet filmet. I tv-rapporten blev der påpeget, at
der er risiko for, at boringen falder sammen. I 2014 er
der derfor blevet etableret en erstatningsboring et par
meter fra den oprindelige boring 5, som er blevet sløjfet.
Sandfiltre på Holte Vandværk
Ledningsnet
I 2013 blev renovering af vandledningen i Kohavevej
med tilhørende sideveje udbudt. Halvdelen af entreprisen blev udført i 2013, mens den anden halvdel blev udført i foråret 2014.
I forbindelse med etablering af anden etape af bebyggelse af den tidligere forsvarskommando på Henriksholms Alle har vi etableret nye forsyningsledninger og
nye stik.
Som følge af udvidelsen af Helsingørmotorvejen har vi
omlagt en hovedledning i broen ved Øverødvej/Langhaven.
Vandmålere
I 2014 blev der opsat 146 nye målere, som enten blev
opsat i forbindelse med målerskift eller på nye installationer. Der er genudsendt breve til forbrugere, der ikke
tidligere har reageret på breve om at få udskiftet vandmåleren. Derudover er planlægningen af udskiftning af
store vandmålere udført, idet det fysiske arbejde dog
først vil blive udført i 2015.
9
områder inden for produktion og distribution af vand.
Der blev bl.a. udarbejdet en hygiejnepjece, som vi kan
give til de leverandører, der kommer på vores
vandværker.
Det er et lovkrav, at en vandforsyning på vores størrelse
skal have indført en form for ledelsessystem ved
udgangen af 2014.
Ajourføring og videreudvikling af ledelsessystemet er en
løbende proces, som vil foregå i mange år fremover.
Grundvandsmodel
I samarbejde med omkringliggende kommuner og forsyninger blev arbejdet med at få opstillet en grundvandsmodel færdigt i slutningen af 2013. Samarbejdet omfatter udvalgte kommuner og forsyninger i Fredensborg,
Gladsaxe, Gentofte, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal. Modeloplandet strækker sig fra Mølleå-oplandet
i syd til Nivå-oplandet i nord. Der er taget udgangspunkt
i Naturstyrelsens Nordøstmodel men med et finere maske-net på 100 m * 100 m. Modellen er allerede blevet
brugt i mange sammenhæng, bl.a. til at vurdere effekten
af ATES grundvandskølingsanlæg i Gentofte, til udlægning af områder for projekter med LAR (Lokal Afledning
af Regnvand) i Gladsaxe og til en analyse af vores kildeplads i Trørød. Behovet for opdatering af modellen vurderes årligt.
Vandmåler
Indførelse af ledelsessystem til drikkevandssikkerhed
I løbet af 2014 har vi implementeret et ledelsessystem
for drikkevandssikkerhed. Systemet beskriver, hvordan
Forsyningen arbejder systematisk, sikkert og
dokumenteret med produktion og distribution af
drikkevand. Systemet er baseret på principperne i den
internationale fødevaresikkerhedsstandard ISO 22000
suppleret med branchestandarden DDS (Dokumenteret
Drikkevandssikkerhed).
Et af de centrale elementer i ledelsessystemet er
risikovurdering, således at man får kortlagt og vurderet
de risici, der er i forbindelse med vandforsyningen. Med
udgangspunkt i dette er der udarbejdet en samlet plan,
også kaldet plan for egenkontrol, der beskriver indsatser
til forebyggelse, korrektion og afhjælpning af risici
overfor drikkevandskvaliteten. Implementeringen af
ledelsessystemet indebar blandt andet en teknisk
gennemgang af alle vores anlæg med fokus på
hygiejne.
Der blev afholdt flere møder med alle medarbejdere i
vandforsyningen, hvor man risikovurderede de enkelte
10
Indscanning af arkiv
I starten af 2014 er arkivet med dokumenter og tegninger fra kommunal tid sorteret efter matrikler blevet scannet, således at man fremover hurtigt kan finde dem i vores IT-system. Det oprindelige papirarkiv har vi lagt på
lager.
Spildevand i Rudersdal
Selskabet varetager transport af spildevand fra ca.
55.000 borgere i Rudersdal Kommune med undtagelse
af ca. 220 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne,
som er tilmeldt tømningsordningen.
Den afregnede vandmængde er for 2014 opgjort til
2,701 mio. m3, hvilket er en fald på 5,6 % i forhold til
2013.
Rundforbi Renseanlæg er nedlagt i april 2014. Ca. 53 %
af spildevandet fra de kloakerede ejendomme renses på
Rudersdal Forsynings tre renseanlæg. De tre renseanlæg er Sjælsø Renseanlæg på Bakkevej 83, Bistrup
Renseanlæg på Turistvej 127 og Vedbæk Renseanlæg
på Gøngehusvej 29A. Rundforbi Renseanlæg på Egebækvej 131 er ombygget til en pumpestation, hvorefter
vandet ledes til rensning på Mølleåværket. De resterende ca. 47 % af spildevandet renses enten på Mølleåværket i Lyngby-Taarbæk Kommune (ca. 42 %) eller
på Usserød Renseanlæg i Hørsholm Kommune (ca. 5
%).
Efter rensning udledes vandet til recipienterne Usserød
Å eller Øresund.
Transport af spildevand
Selskabet ejer og driver et afløbssystem bestående af
ca. 450 km hovedkloakledninger til bortledning
af spilde- og regnvand. Disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til
regnvand
ca. 32 km trykledninger
ca. 140 km stikledninger
ca. 57 bassiner
ca. 111 pumpestationer samt
ca. 114 overløbsbygværker.
Rensning
I 2014 blev i alt 4.127.000 m3 spildevand med en biologisk belastning svarende til 20.000 personækvivalenter
(PE) renset på Rudersdal Forsynings renseanlæg.
Rensningen af spildevand på renseanlæggene er foregået på et tilfredsstillende niveau. Afløbskravene for det
rensede spildevand er overholdt. De forureningsmæssige belastninger har ligget inden for anlæggenes respektive kapaciteter.
I 2014 blev der registreret i alt 767 mm nedbør i Vedbæk, hvilket er den største nedbørsmængde siden
2008.
Sjælsø Renseanlæg
11
Sjælsø Renseanlæg behandlede 1.353.000 m3 spildevand og aflastede over 5 gange en samlet mængde på
ca. 5.300 m3. I gennemsnit over de sidste 5 år er der aflastet ca. 18.400 m3 pr. år svarende til et gennemsnit på
ca. 1,21 % af indløbsmængden. Alle krav er overholdt.
Bistrup Renseanlæg behandlede 949.000 m3 spildevand
og aflastede over 3 gange en samlet mængde på ca.
5.500 m3. I gennemsnit over de sidste 5 år er der aflastet ca. 14.800 m3 pr. år svarende til et gennemsnit på
ca. 1,44 % af indløbsmængden. Alle krav er overholdt.
Vedbæk Renseanlæg behandlede 1.753.000 m3 spildevand og aflastede over 10 gange en samlet mængde på
ca. 8.000 m3. I gennemsnit over de sidste 5 år må der
højst aflastes 4,5 % af den udledte spildevandsmængde. Dette krav er overholdt, da gennemsnittet af
aflastninger over 5 år ligger på 0,92 %. Et andet krav er,
at den samlede vandmængde (ekskl. aflastning) gennemsnitlig højst må udgøre 1.750.000 m3/år over 5 år.
Dette krav er ikke overholdt, hvilket formodentlig skyldes
en nu rettet fejl på flowmålingen og den store nedbørsmængde i 2014.
Den samlede spildevandsafgift for de fire renseanlæg er
i 2014 opgjort til 802.614 kr. mod 621.017 kr. i 2013, på
grund af afgiftsstigningen i 4. kvartal og den megen
regn.
Der anvendes jernklorid til kemisk udfældning af fosfor i
de tilfælde, hvor de biologiske processer ikke er tilstrækkelige til at sikre overholdelse af grænseværdien for fosfor i udløbet. Den indkøbte mængde af jernklorid var i
2014 i alt på 90,3 tons, fordelt med 18,1 tons på Sjælsø
Renseanlæg, 13,7 tons på Bistrup Renseanlæg, 58,5
tons på Vedbæk Renseanlæg.
Slam
Når spildevandet har gennemgået renseprocessen, er
slammet tilbage som restprodukt. I slammet er der meget næring, men også indhold af andre stoffer. Slammet
afvandes forskelligt på Rudersdal Forsynings renseanlæg. Slammet fra Bistrup Renseanlæg bliver efter
forafvanding kørt til Sjælsø Renseanlæg for at gennemgå den sidste afvanding på dekantercentrifuge.
Også på Vedbæk Renseanlæg afvandes slammet med
en decantercentrifuge. Slammet fra Rundforbi Renseanlæg afvandes derimod på slambede. Når spildevandsslammet er afvandet, køres det til udbringning på landbrugsjord som gødning.
Nyt bassin på Bistrup Renseanlæg
Rundforbi Renseanlæg behandlede frem til nedlæggelse i april ca. 72.000 m3 spildevand. Renseanlæg og
senere pumpestation aflastede 12 gange. Kravet til aflastninger er maksimalt et gennemsnit på 10 gange årligt baseret på de sidste 5 år. Dette krav er overholdt.
12
Der anvendes polymer på alle forsyningens anlæg for at
nedbringe indholdet af vand i slammet. Forbruget af polymer er afhængig af slamkvaliteten og slammængden
på renseanlæggene. Den indkøbte mængde af polymer
var i 2014 i alt på 18.060 kg, fordelt med 10.500 kg på
Sjælsø Renseanlæg, 1.050 kg på Bistrup Renseanlæg,
6.510 kg på Vedbæk Renseanlæg.
Før udbringning kontrolleres grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede stoffer i slammet. Slammet
fra Sjælsø, Bistrup, Rundforbi og Vedbæk renseanlæg
har i 2014 overholdt kravene til udbringning på landbrugsjord. Der er i 2014 produceret 4.049 ton (vådvægt)
slam til udbringning på landbrugsjord. Slammet fordeler
sig med 2.301 ton fra Sjælsø og Bistrup renseanlæg og
med 1.363 ton fra Vedbæk Renseanlæg. Fra Rundforbi
Renseanlæg er der kørt 385 ton slam væk i 2014.
Elforbrug
Pumpestationer, bassiner m.v. har i 2014 brugt ca.
722.000 kWh, og forsyningens renseanlæg har brugt ca.
1.417000 kWh.
Overtagelse af private pumpestationer:
I 2014 overtog Rudersdal Forsyning en pumpestation på
privat matrikel. Forsyningen Allerød Rudersdal står
fremtidigt for drift og vedligeholdelse af pumpestationen.
Afløbsmodel
Der er opstillet en computermodel baseret på input fra
databasen DanDas med ledningsnettet, meteorologiske
data fra regnmålere tilmeldt DMI, data fra forsyningens
SCADA system og kalibreringsdata fra flowmålere. Ud
fra dette kan spildevandssystemets opførsel ved ekstrem regn og ved de forventede ændrede nedbørsmønstre relateret til global opvarmning ekstrapoleres. Formålet med afløbsmodellen er at forsøge at identificere
afløbssystemets eventuelle manglende kapacitet for om
nødvendigt at udvide afløbssystemets kapacitet. I 2014
er modellen blandt andet benyttet til udarbejdelse af renoveringsstrategi for oplandet Øverød samt beregninger
på aflastninger til Sjælsø.
Etablering af pipeline 3 fra Rundforbi Renseanlæg til Mølleåværket
Renovering og nyanlæg
Årets samlede investeringer på egne spildevandsanlæg
udgjorde 44,5 mio. kr. mod et budget på 33,6 mio. kr. Investeringerne i spildevandsforsyningen har været større
end budgettet, da der har været et efterslæb fra tidligere
år.
Selskabets investeringer i spildevandsanlæg har i 2014
primært vedrørt følgende aktiviteter.
Kloakstik
Der er i 2014 etableret 10 nye kloakstik, Skodsborgvej
148B, Landsebakken 18A, Udsigten 3, Vejdammen 46,
Paradisvænget 12B, Skovmindevej 1 (omlagt stik),
Skovgårdsvej 9 og 30, Bakkevej 23 (Birkerød) Bistrupvej
122 (regnvand) og Odinsvej 12B.
Strømpeforing af indløbsledning til Vedbæk Renseanlæg
Indløbsledningen til Vedbæk Renseanlæg blev delvist
renoveret med strømpe på ca. 240 m, den første del af
13
ledningen var meget medtaget, og det var tvivlsomt om
foring kunne anvendes.
Crackning i skoven ved Holte
Dele af Furesøledningen fra 1975, som i forbindelse
med projektet Pipiline 1 i 2006 blev hårdere belastet, har
efterfølgende haft flere brud, hvorfor renoveringen blev
påbegyndt i 2014 med 1.200 m øst for Kongevejen fra
Pumpestation Præsteengen over Geels Bakke til Kongevejen.
Strømpeforing af trykledning i Strandvejen
Renoveringen af trykledningerne i Strandvejen blev påbegyndt i 2014 med første stræk på ca.1.100 m fra
Pumpestation Strandmøllen. Som noget nyt, blev trykledningen renoveret med stram foring. Det tog 10 arbejdsdage. Normalt er trykledninger blevet gravet,
cracket eller sliplinet. Strømpeforing er bedre set fra brugerens synpunkt, da der ikke skal foretages opgravning
af ledningstracéet.
Strømpeforing af ledninger langs Søllerød Sø
Ca. 1.650 m ledninger langs Søllerød Sø er blevet renoveret ved strømpeforing.
Ø900 ledning ved vandindvindingsboringer ved Sjælsø
For at minimere risikoen for overførelse af spildevand til
to drikkevandsboringer ved Stenløkken/Sjælsø, blev 476
m ø900 mm spildevandsledning strømpeforet. Ledningen er nu tæt, så der ikke kan sive spildevand ud i nærheden af drikkevandsboringerne.
Ledningsrenovering
Ud over ovennævnte ledningsrenoveringer er der blev
udført renovering af ca. 7.500 m ledninger ved strømpeforing.
Omlægning af kloak ved Helsingørmotorvejen
En stikledning fra Mariehøj Centret er i 2014 omlagt til
den nye ledning langs motorvejen til Pilekæret.
Pipeline 3 og nedlæggelse af Rundforbi Renseanlæg
Etablering af pumpestation på Rundforbi Renseanlæg
og den tilhørende spildevandsledning (tryk og gravitation) til Mølleåværket blev færdiggjort og taget i brug
primo april 2014. Nedlæggelsen af det gamle Rundforbi
Renseanlæg planlægges udført i forbindelse med udbygning af bassinkapaciteten.
Renovering af Bassin Henriksholm
Sparebassinet syd for Henriksholm er blevet renoveret
og forsynet med overdækning af afløbsrende samt nyt
hegn.
14
Bassin på Bistrup Renseanlæg
Etablering af et sandbehandlingsanlæg blev sat i gang i
2012. Sandbehandlingsanlægget skal sikre en miljø- og
arbejdsmæssig forsvarlig behandling af sand fra kloakledningerne. Sandvaskeren blev taget i brug i starten af
2014, men det eksisterende anlæg for forsyning af renset spildevand var utilstrækkeligt for driften af modtageanlægget. Ombygning af anlæg for genbrug af renset
spildevand blev påbegyndt i 2014.
Sandbehandlingsanlæg på Vedbæk Renseanlæg
Etablering af et sandbehandlingsanlæg blev sat i gang i
2012. Sandbehandlingsanlægget skal sikre en miljø- og
arbejdsmæssig forsvarlig behandling af sand fra kloakledningerne. Sandvaskeren blev taget i brug i starten af
2014, men det eksisterende anlæg for forsyning af renset spildevand var utilstrækkeligt for driften af modtageanlægget. Ombygning af anlæg for genbrug af renset
spildevand blev påbegyndt i 2014.
Planlægning
Afløbssystemet i Rudersdal Kommune er planlagt tv-inspiceret over en årrække med ca. 50 km hovedledninger
med tilhørende brønde pr. år. Prioriteringen af renoveringsarbejderne vælges på baggrund af et samlet overblik over alle de tv-inspicerede ledningsstræk. Renoveringen planlægges ud fra ledningernes tilstand, hensynet til ønsket hydraulisk kapacitet, mulige tekniske løsninger (stram foring, cracking, alternative løsninger) og
almene praktiske hensyn. Det tilstræbes at koncentrere
renoveringsindsatsen i geografisk afgrænsede områder,
samt tillægge ledninger med stor konsekvens ved nedbrud en større vigtighed.
Spildevand i Allerød
Selskabet varetager transport af spildevand fra ca.
24.000 borgere i Allerød Kommune med undtagelse af
ca. 230 ukloakerede ejendomme i landdistrikterne, som
er tilmeldt tømningsordningen.
Den afregnede vandmængde er for 2013 opgjort til
1.104.815 m3. Oplysningerne om afregnede vandmængder for 2014 fra de private vandværker i Allerød Kommune oplyses først fra midten af februar, og derefter
skal de behandles. Vi ligger derfor pt. ikke inde med oplysning om solgt vandmængde for 2014.
Der er kun få ejendomme i Allerød Kommune, der leder
spildevand til rensning på andre forsyningers renseanlæg. Tilsvarende modtager Allerød Spildevands renseanlæg kun spildevand fra få ejendomme i nabokommunerne. I 2013 blev der solgt 1.800 m3 vand i Allerød
Kommune, som blev renset på andre forsyningers renseanlæg i andre kommuner.
I 2014 blev der registreret i alt 726 mm nedbør på
Sjælsø Renseanlæg.
Transport af spildevand
Allerød Spildevand A/S ejer et afløbssystem bestående
af
ca. 278 km hovedkloakledninger til bortledning
af spilde- og regnvand. Disse er opdelt i fællesledninger til spilde- og regnvand, separatledninger til spildevand og separatledninger til
regnvand
ca. 42 bassiner
ca. 80 pumpestationer
ca. 188 husstandspumpestationer samt
ca. 84 overløbsbygværker.
Driften af renseanlæg, pumpestation og bassiner har
frem til udgangen af februar 2014 været varetaget af
Krüger. Herefter har Forsyningen Allerød Rudersdal A/S
forestået driften af hele Allerød Spildevands afløbssystem.
Lillerød Renseanlæg
15
Rensning
I 2014 blev i alt 2.229.000 m3 spildevand med en biologisk belastning svarende til 25.370 personækvivalenter
(PE) renset på Allerød Spildevands tre renseanlæg.
Rensningen af spildevand på de tre renseanlæg er foregået på et tilfredsstillende niveau. Afløbskravene for det
rensede spildevand er overholdt.
Lillerød Renseanlæg behandlede 1.445.000 m3 spildevand. På Lillerød Renseanlæg er der to aflastningsbassiner, et bassin på ca. 9.900 m3 og et bassin på ca.
3.700 m3. Der er ingen registrering af overløb fra disse
bassiner, hvorfor hyppigheden og mængden ikke kendes.
Der anvendes ligeledes aluminiumklorid til kemisk udfældning af fosfor i de tilfælde, hvor de biologiske processer ikke er tilstrækkelige til at sikre overholdelse af
grænseværdien for fosfor i udløbet. Den indkøbte
mængde af aluminiumklorid var i 2014 i alt på 41,8 ton
for de tre renseanlæg.
Den samlede spildevandsafgift for de 3 renseanlæg er i
2014 opgjort til 209.050 kr. mod 273.033 kr. i 2013. Forskellen skyldes, at der er indregnet et større bassinfradrag som følge af etablering af nye bassiner bl.a. i
Rømosen. Spildevandsafgiften for renseanlæggene er
baseret på mængden af organisk stof, kvælstof og fosfor
i det rensede vand.
Lynge Renseanlæg
Lynge Renseanlæg behandlede 383.000 m 3 spildevand.
Der er ingen bassiner på Lynge Renseanlæg. Der findes
dog flere bassiner i oplandet til Lynge Renseanlæg.
Sjælsmark Renseanlæg behandlede 401.000 m3 spildevand. Der er et bassin på 500 m3 på Sjælsmark Renseanlæg, og der er i 2014 aflastet 13 gange.
Der anvendes polymer på alle Allerød Spildevands anlæg. Polymer tilsættes slammet for at nedbringe indholdet af vand i slammet. Forbruget af polymer er afhængig
af slamkvalitet og slammængde på renseanlæggene.
16
Slam
Når spildevandet har gennemgået renseprocessen, er
slammet tilbage som restprodukt. I slammet er der meget næring, men også indhold af andre stoffer. Slammet
afvandes på Lillerød Renseanlæg. Slammet fra Lynge
og Sjælsmark renseanlæg bliver efter koncentrering kørt
til Lillerød Renseanlæg for at gennemgå den sidste afvanding på dekantercentrifuge. Når spildevandsslammet
er afvandet, køres det til udbringning på landbrugsjord
som gødning.
Før slammet udbringes på landbrugsjord, kontrolleres
grænseværdierne for tungmetaller og miljøfremmede
stoffer i slammet. Slammet fra renseanlæggene har igen
i 2014 overholdt kravene til udbringning på landbrugsjord med god margen.
Der er i 2014 kørt 2.693 ton (vådvægt) slam i container
fra Lillerød Renseanlæg til udbringning på landbrugsjord.
Elforbrug
Pumpestationer, bassiner m.v. har i 2014 brugt ca.
140.000 kWh. Det anførte forbrug er eksklusivt forbrug
af el på husstandspumpestationer. Renseanlæggene
har brugt ca. 1.853.000 kWh.
Kloakering af det åbne land
I 2014 blev 12 ejendomme i det åbne land tilsluttet Allerød Spildevands spildevandssystem. Tilslutningen er
sket ved tryksatte systemer med en pumpe for hver tilsluttet ejendom. Forsyningens database er løbende blevet opdateret med udvidelserne i spildevandssystemet.
Kloakstik
Der er i 2014 etableret 3 nye kloakstik på adresserne
Tonedraget 11, Røglevej 23B og Aggebovej 6. Herudover har Allerød Spildevand overtaget et privat byggemodnet spildevandsanlæg for 122 ejendomme i Møllemoseparken etape 2 og 3.
Projekt ”Lad det regne med frøer” i Lynge
Renovering og nyanlæg
Årets samlede investeringer på Allerød Spildevands
spildevandsanlæg udgjorde 35,4 mio. kr. mod et budget
på 38,3 mio. kr. Investeringerne i spildevandsforsyningen har været lidt mindre end budgettet, primært fordi
projektering af enkelte projekter har taget længere tid
end forudsat.
Lad det regne med frøer
Forsyningen har i løbet af 2014 etableret to nye bassiner og omlagt nogle spildevandsledninger i Lynge, som
en del af projektet ”Lad det regne med frøer”. Projektet
er et samarbejde mellem Forsyningen, Allerød Kommune og Københavns Universitet.
Allerød Spildevands’ investeringer i spildevandsanlæg
har i 2014 primært vedrørt følgende aktiviteter.
Ny regnvandsledning i søpark-området
For at reducere risikoen for opstuvning af vand til de
omkringliggende haver og huse fra Søageren, er der
etableret et nyt, større udløb fra søen og en ledning,
som leder vandet over til det nye bassin rørmosen.
Samtidig aflaster de nye ledninger de andre ledninger,
som tidligere ledte vandet væk.
Renovering af ledninger
Der er i alt udført renovering af ca. 5,9 km ledninger ved
opgravningsfrie metoder (strømpeforing).
På Lynge Bytorv er en ø400 ledning på ca. 40 m renoveret ved pilotboring under Lynge Bytorv.
Derudover er der blevet tv-inspiceret 1,7 km ledning.
Forsyningens database er opdateret med renoverede
strækninger og tv-inspektioner.
17
Udskiftning af belysning på Lillerød, Lynge og Sjælsmark renseanlæg
På de tre renseanlæg er samtlige lyskilder udskiftet i
2014 til led-lyskilder, hvilket medfører lavere elforbrug.
Opsætning af trykforøgeranlæg på de tre renseanlæg
Der er opsat trykforøgeranlæg for at sikre mod tilbagestrømning af spildevand i drikkevandsforsyningen.
Græsning med får på Lillerød og Sjælsmark renseanlæg
Overgang til økologisk græsslåning ved hjælp af får på
renseanlæggenes græsarealer.
Lynge Renseanlæg
Styringen af omrøre i procestanken og denitrifikationstanken er ændret fra 24 timer/døgn til 12 timer/døgn for
at opnå en bedre energioptimering.
Ny online måling i processtanken for en bedre styring af
processerne med henblik på styring af ammonium, nitrat
samt energiforbrug.
Nye Blæsere er købt til montering i 2015 for en mere
økonomisk og energirigtig styring af beluftningen i processtanken.
Nyt gasfyr opsat til erstatning af 26 år gammelt gasfyr
for minimering af gasforbruget.
Indkøb af centrifuge til afvanding af slammet for at spare
på udgifterne til transport af slam samt for at minimere
miljøbelastningen af omgivelserne.
Renovering af efterklaringsbro.
Fjernet gammelt afvandingsudstyr.
Sandvaskerudstyr indkøbt for at forbedre arbejdsmiljøet
samt genbrug af det vaskede sand fra kloakken.
Sjælsmark Renseanlæg
Sandfiltre har fået monteret styring via sro anlæg samt
nyt styreskab og elektriske ventiler for en bedre styring
samt en mere dynamisk styring af belastningen over filtrene.
Nye Blæsere er købt til montering i 2015 for en mere
økonomisk / energirigtig styring af beluftningen i processtanken.
Ny sro-styring af returslamspumperne for bedre at
kunne styre slamniveauet i efterklaringstanken samt
undgå slamflugt samt en større vandmængde igennem
anlægget ved regnvejr.
Ny online måling i processtanken for en bedre og optimal styring af processerne med henblik på styring af
ammonium, nitrat samt energiforbrug.
Styring af omrøre i procestanken fra 24 timer/d til 12 timer / d for en bedre energioptimering.
Sandvaskerudstyr indkøbt for at forbedre arbejdsmiljøet
samt genbrug af det vaskede sand fra kloakken .
18
Tømningsordning
Slamsuger
Forsyningen Allerød Rudersdal varetager tømningsordningerne for bundfældnings- og samletanke i Rudersdal
og Allerød kommuner. Ordningen omfatter ca. 220 ukloakerede ejendomme i Rudersdal Kommune og ca. 230
ukloakerede ejendomme i Allerød Kommune.
I Rudersdal Kommune sker tømningen af bundfældningstanke i maj-juni måned, mens det for ejendomme
med samletanke sker efter behov. Indholdet af tankene
transporteres til Sjælsø Renseanlæg, hvor det behandles.
Alle ejendomme i ukloakerede områder skal have enten
bundfældnings- eller samletank, som tømmes én eller
flere gange om året alt efter størrelse og belastning.
I Allerød Kommune sker tømningen af bundfældningstanke i september-november måned, mens det for ejendomme med samletanke sker efter behov. Indholdet af
tankene transporteres til Lillerød Renseanlæg, hvor det
behandles.
Tømningsordningen er obligatorisk i Rudersdal, mens
ordningen kun er obligatorisk for bundfældningstanke i
Allerød. Samletanke i Allerød er således ikke omfattet af
den obligatoriske tømningsordning.
Ejendommene afleder generelt spildevand til nedsivning
via bundfældningstank bortset fra 53 ejendomme, som
benytter samletank (lukket tank).
19
Udvikling
Solgte m3
3.500.000
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
2010
2011
Allerød Spildevand
2012
Rudersdal Vand
2013
2014
Rudersdal Spildevand
Udviklingen i solgt vand- henholdsvis spildevandsmængde
Udviklingen i de solgte vand- og spildevandsmænder er
svagt faldende i både Rudersdal og Allerød. Den solgte
vandmængde i Rudersdal er faldet fra ca. 1,710 mio. m3 i
2010 til 1,581 mio. m3 i 2014. Den solgte spildevandsmængde i Rudersdal er faldet fra 2,868 mio. m 3 i 2010 til
2,728 mio. m3 i 2014. Endelig er den solgte spildevandsmængde i Allerød faldet fra 1,139 mio. m3 i 2010 til 1,109
mio. m3 i 2014.
Årlig udgift til spildevand i Allerød (kr.)
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Årlig udgift til vand og spildevand i
Rudersdal (kr.)
2010
5.000
2011
2012
2013
2014
Udgiften for en gennemsnitsfamilie med et vandforbrug på 83,6
m3/år i Allerød
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2010
2011
2012
2013
2014
Udgiften for en gennemsnitsfamilie med et vandforbrug på 83,6
m3/år i Rudersdal
Den årlige udgift til vand og spildevand i Rudersdal er
steget fra 2010 til 2014. For en gennemsnitsfamilie med
et årligt vandforbrug på 83,6 m3 er udgiften steget fra i
2010 at udgøre 3.524 kr. til i 2014 at udgøre 4.062 kr.,
hvilket svarer til en prisstigning på 15,3 % over 4 år.
20
Den årlige udgift til spildevand i Allerød er steget fra
2010 til 2014. For en gennemsnitsfamilie med et årligt
vandforbrug på 83,6 m3 er udgiften steget fra i 2010 at
udgøre 3.344 kr. til i 2014 at udgøre 3.900 kr., hvilket
svarer til en prisstigning på 16,6 % over 4 år.
Økonomi
Det er Forsyningen Allerød Rudersdals tredje regnskabsaflæggelse, som i henhold til vedtægterne dækker
kalenderåret, perioden fra 1. januar 2014 til 31. december 2014. Det er Allerød Spildevands syvende regnskabsaflæggelse, og Rudersdal Forsynings femte regnskabsaflæggelse, som i henhold til de respektive vedtægter begge dækker kalenderåret 2014.
Hvad bruges pengene til ?
Rudesdal Forsyning - Vand
Driftsomkostninger
Renter og afdrag
Investeringer
5%
Årets økonomiske resultat
Rudersdal Forsyning
Årets nettoomsætning udgør 80.984 tkr. Selskabets resultatopgørelse viser et overskud på 0 tkr. Overskuddet
fordeler sig med henholdsvis 0 tkr. i overskud i vandforsyningen og med 0 tkr. i overskud i spildevandsforsyningen. Selskabets balance udviser en egenkapital på
1.061.143 tkr. pr. 31. december 2014.
46%
49%
Anvendelse af indtægterne opkrævet for vand i Rudersdal
Hvad bruges pengene til ?
Rudersdal Forsyning - Spildevand
Selskabets overskud er disponeret til overført resultat.
40%
Allerød Spildevand
Årets nettoomsætning udgør 38.575 tkr. Selskabets resultatopgørelse viser et overskud på 0 tkr. Selskabets
balance udviser en egenkapital på 832.440 tkr. pr. 31.
december 2014.
57%
3%
Driftsomkostninger
Renter og afdrag
Investeringer
Anvendelse af indtægterne opkrævet for spildevand i Rudersdal
Selskabets underskud disponeres til formindskelse af
egenkapitalen i selskabet.
Hvad bruges pengene til ?
Allerød Spildevand
Forsyningen Allerød Rudersdal
Årets nettoomsætning udgør 144.381 tkr. Selskabets resultatopgørelse viser et overskud på 0 tkr. Selskabets
balance udviser en egenkapital på 504 tkr. pr. 31. december 2014.
25%
70%
5%
Driftsomkostninger
Renter og afdrag
Investeringer
Ledelsen anser årets resultater for tilfredsstillende.
Anvendelse af indtægterne opkrævet for spildevand i Allerød
Spildevand
21
Økonomiske hoved- og nøgletal
2014
Allerød
Spildevand
A/S
Rudersdal
Forsyning A/S
(Samlet)
Rudersdal
Forsyning A/S
(Vand)
Rudersdal
Forsyning A/S
(Spildevand)
Forsyningen
Allerød
Rudersdal A/S
Resultatopgørelse
(tkr.)
Nettoomsætning
38.575
80.984
14.687
66.297
144.381
Bruttoresultat
27.885
50.098
9.123
41.117
30.760
Resultat af primær
drift
1.531
367
-39
406
2.495
Resultat før finansielle poster
1.492
702
262
441
1.828
-1.492
-702
-262
-441
-1.828
0
0
0
0
0
Balancesum
918.139
1.136.005
203.588
933.158
31.642
Egenkapital
832.440
1.061.142
182.744
878.399
504
35.440
53.885
9.376
44.509
0
72,3
61,9
62,1
62,0
21,3
Overskudsgrad
3,9
0,9
1,8
0,7
1,3
Afkastningsgrad
0,2
0,1
0,1
0,0
5,8
90,7
93,2
89,8
94,1
1,6
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Resultat af finansielle
poster
Årets resultat
Balance (tkr.)
Investeringsaktivitet
(tkr.)
Nøgletal i %
Bruttomargin
Soliditetsgrad
Forrentning af egenkapitalen
Definition af nøgletal:
Bruttomargin: (Bruttoresultat / Nettoomsætning) * 100
Overskudsgrad: (Resultat før finansielle poster / Nettoomsætning) * 100
Afkastningsgrad: (Resultat før finansielle poster /Samlede aktiviteter) * 100
Soliditetsgrad: (Egenkapital / Balancesum) * 100
Forrentning af egenkapitalen: (Årets resultat / Gennemsnitlig egenkapital)* 100
22
Organisation og ledelse
Forsyningen Allerød Rudersdal A/S ejes af Allerød Spildevand A/S (2/7-dele) og Rudersdal Forsyning (5/7dele).
Organisation
Selskabets organisation er illustreret i nedenstående diagram. Selskabet har i alt 42 medarbejdere
fordelt i vand, spildevand, administration og direktion.
Bestyrelse for Allerød Spildevand
Poul Albrechtsen, formand
Erling Petersen, næstformand
Hans Philipsen, bestyrelsesmedlem
Karsten Arnbjerg-Nielsen, bestyrelsesmedlem
Peter B. Larsen, bestyrelsesmedlem
Organisationsdiagram
Bestyrelse og direktion
Hvert selskab har hver sin bestyrelse, mens direktionen
er den samme i alle tre selskaber.
Bestyrelse for Rudersdal Forsyning
Erik Mollerup, bestyrelsesformand
Daniel E. Hansen, bestyrelsesmedlem
Birgitte Schjerning Povlsen, bestyrelsesmedlem
Søren Stenderup Jensen, bestyrelsesmedlem
Erik Arvin, bestyrelsesmedlem
Bestyrelse for Forsyningen Allerød Rudersdal
Erik Mollerup, bestyrelsesformand
Poul Albrechtsen, næstformand
Daniel E. Hansen, bestyrelsesmedlem
Birgitte Schjerning Povlsen, bestyrelsesmedlem
Karsten Arnbjerg-Nielsen, bestyrelsesmedlem
Direktion for alle 3 selskaber
Jane B. Madsen, direktør
23
Forsyningen Allerød Rudersdal A/S
Skovlytoften 27
2840 Holte
Telefon 45 47 00 70
Fax 45 47 00 71
www.forsyningen.com