Flygtninge fra Afghanistan

Beretning – Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S.
Virksomhedens væsentlige aktiviteter
Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S behandler spildevandet fra alle de ejendomme i
Vordingborg Kommune, som er tilsluttet kloaksystemet. Endvidere administreres tømningsordningen for
øvrige borgere.
Der blev i 2013 opkrævet afledningsafgift for behandling af 1.727.965 m3 spildevand (et fald på ca. 2 %) på
13 renseanlæg. Der er til området tilknyttet ca. 310 pumpestationer med i alt 593 pumper
Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold
Vordingborg Spildevand A/S og Vordingborg Rens A/S har i 2013 drevet 13 renseanlæg og behandlet ca.
5.900.000 m3 spildevand. Anlæggene har overholdt udledningstilladelserne. Et anlæg blev nedlagt i 2012.
Den afledte spildevandsmængde, der er betalt vandafledningsbidrag for, er 1.727.965 m3. De resterende ca.
4.170.000 m3 er regnvand fra de fælleskloakerede områder og indsivning i ledningerne.
Spildevandsplanen for Vordingborg Kommune 2013 - 2024 arbejder med et mål om at reducere antallet af
renseanlæg og renovere kloakanlægget ved ombygning til separat kloak med adskilte regn- og
spildevandsledninger således at kun spildevand afledes til renseanlæggene. Derudover har spildevandsplanen
det mål at etablere gode afløbsforhold i det åbne land.
I Vordingborg Spildevand A/S er der i årets løb arbejdet intenst med at udføre anlægsprojekterne i det
omfang som spildevandsplanen angiver. Der er afholdt anlægsinvesteringer for ca. 50 millioner i 2013,
hvilket er en nedgang i forhold til 2012 hvor der blev investeret for ca. 85 millioner.
Forsyningen forventer at nedlægge Damsholte, Allerslev og Mern i 2014/2015. Nedlæggelse af renseanlæg
forventes at resultere i en økonomisk besparelse på driften. Kalvehave Renseanlæg forventes ligeledes
nedlagt mens der er planer for en renovering og opgradering af Petersværft Renseanlæg inden for en 5-årig
periode.
Anlægsprojekterne er sat i gang i overensstemmelse med planen, men forløbet med projektering og
indhentelse af nødvendige myndighedsgodkendelser ud over, hvad der ligger i spildevandsplanen, har taget
længere tid end forudsat ved vedtagelsen af spildevandsplanen. Det har især gjort sig gældende ved
Vordingborg Spildevand A/S' to store projekter omkring Mern og ved Damsholte.
Anlægsprojekterne fortsætter ind i 2014 og 2015, hvor arbejdet vil have karakter af anlægsarbejder. Det
betyder, at likviditetstrækket vil være højt, ligesom der i disse projekter også er en del tilslutningsbidrag fra
nytilsluttede ejendomme. Det er forventningen, at spildevandsplanens anlægsprojekter for den første
planperiode vil være afsluttet i 2014 og næste periodes projekter omkring Kalvehave og Langebæk opstartes
i 2015.
Danish Malting Groupe, DMG, der ligger i Ørslev, fremsatte i 2012 ønske om at levere sit processpildevand
direkte til Vordingborg Renseanlæg gennem eget ledningsanlæg i henhold til regler om justeret
betalingsprincip. Forsyningen har efter Vordingborg Kommunes ønske imødekommet denne anmodning. Det
betyder, at virksomheden ikke længere betaler almindeligt vandafledningsbidrag, men alene betaler for
rensningen på Vordingborg Renseanlæg. Det har også betydet at spildevandsaktiviteterne er blevet opdelt i to
selskaber, ét for renseanlæg og ét for distribution. Opdelingen trådte ikraft 1.1.2013.
Forventninger til fremtiden
Der forventes foretaget investeringer i 2014 på ca. 40 mio. kr. i kloakering og ca. 6 mio. kr. på optimeringer
af Præstø og Vordingborg rensningsanlæg. Forsyningen forventer at optage et lån til dele af de planlagte
investeringer.
Forsyningen har igangsat planlægningen af flere store sammenhængende projekter, kloakrenovering i
Kalvehave og Langebæk, nedlæggelse af Kalvehave renseanlæg og totalrenovering og opgradering af
Petersværft renseanlæg. Disse projekter forventes at udgøre en stor del af udviklingen i Spildevand A/S’ og
Rens A/S’ udviklingsaktiviteter de næste 3-4 år.
Betydningsfulde hændelser efter balancedagen
Efter regnskabsårets afslutning er der ikke indtruffet begivenheder, som vil kunne forrykke selskabernes
finansielle stilling væsentligt.