irmas kaffetårn - Landsforeningen for Bygnings

IRMAS KAFFETÅRN
FYRTÅRN FOR FORSTADENS FREDNINGER
IRMA KAFFETÅRN - FYRTÅRN FOR FORSTADENS FREDNINGER
PROGRAM
I december 2014 blev Irma Kaffetårn i Rødovre fredet og dermed udpeget som en del af Danmarks fornemmeste kulturarv. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Rødovre Kommune og tårnets ejer fejrer fredningen. Vi inviterer til rundvisning og foredrag i Kaffetårnet, der har stået lukket i flere år. Hør om Kaffetårnets arkitektur,
dets historie og hvorfor det er fredet.
16:30: Kaffetårnet åbner
Der er fri adgang til udstillingen i tårnets to nederste etager om den
nye Irma By, som skal bygges omkring tårnet.
Kaffetårnet er bygget i 1968. Det er tegnet af Irmas ”hus-arkitekter”
Bent Mackeprang og Thorkel Klerk. Selv i dag er det supersofistikeret
arkitektur og i 1960’erne var det helt nyt inden for firmabranding at
bruge arkitekturen som reklame. Kaffetårnet fortæller på mange måder
historien om 1960’erne, forstaden og velfærdssamfundet.
Kaffetårnet var med til at cementere Irmas image for kvalitet og modernitet. I dag er det blevet et ikon for Rødovre og står for at blive centrum
i et helt nyt boligkvarter og et mødested for mad og bevægelse.
Fredningen af Irmas kaffetårn viser, at forstæderne har en betydningsfuld bygningsarv med et stort potentiale.
PRAKTISK
Dato: Den 29. september 2015
Sted: Irmas Kaffetårn på Korsdalsvej 103, 2610 Rødovre
Pris: Gratis
Tilmelding: senest den 20. september på www.byogland.dk
Det er begrænset deltagerantal og tilmedling sker via først til mølle.
Arrangementet støttes af Akademisk Arkitektforening.
17:00: Landsforeningen byder velkommen
Grethe Pontoppidan, formand for udvalget for Nyere Tids Arkitektur
introducerer programmet.
17:15: Rundvisning
Landsforeningen og ELF Development A/S viser rundt i tårnet. På
øverste etage fortæller tidligere reklamechef i Irma Thomas Brandt om,
hvordan Irma blev bygget.
18:00: Foredrag
Bjørn Nørgaard, billedhugger og tidligere formand for Det Særlige Bygningssyn: Tanker og meninger om fredning.
Arne Høi, arkitekt og kontorchef i Kulturstyrelsen. Hvorfor freder vi Kaffetårnet og hvad kan man med en fredning?
Bjarne Rieckmann, stadsarkitekt i Rødovre: Hvad betyder fredningen af
Irmas Kaffetårn for Rødovre?
Spørgsmål er meget velkommen. Vi håber på en god diskussion om
fredning og forstædernes bygningsarv.
Ca. kl. 19:00 – 20:00: Forfriskninger
Anette Krarup, udviklingsdirektør i ELF Development A/S byder på forfriskninger.