1. No category

RAPPORT
RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE
TRIVSELSUNDERSØGELSE
2015
‾
HOVEDRAPPORT
Udarbejdet i et samarbejde mellem:
Viden & Strategi
Intern Udvikling og Personale
2015
Trivselsundersøgelse
2015
Side
2
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og formål .......................................................................................... 4
2. Rapporter og rapporternes opbygning .................................................................. 6
3. Formål ............................................................................................................. 8
3.1 Formål ........................................................................................................ 8
4. Den videre proces .............................................................................................. 8
4.1 HovedMED .................................................................................................. 9
4.2 FagMED og AdmMED .................................................................................... 9
4.3 Aftaleenhederne .........................................................................................10
4.31 Identifikation og kortlægning ..................................................................12
4.32 Beskrivelse og vurdering ........................................................................12
4.33 Arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet ..............................................13
4.34 Prioritering og handlingsplan...................................................................13
4.35 Den skriftlige handlingsplan ....................................................................14
4.36 Deadline for udarbejdelse af handlingsplan ...............................................15
4.4 Sammenligning af resultater mellem aftaleenheders rapporter ..........................15
4.5 Få hjælp til processen ..................................................................................15
5. Tidsplan for trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV ................................................16
5.1 Planlægning & gennemførelse .......................................................................16
5.2 Præsentation og drøftelse af resultater ..........................................................16
5.3 Opfølgning .................................................................................................17
6. Vejledning til rapportlæsning ..............................................................................18
6.1 Tolkning af undersøgelsens resultater ............................................................18
6.2 Forhold vedrørende undersøgelsens resultater ................................................18
7. Sammenfatning på hovedrapporten ....................................................................21
8. Resultater for trivselsundersøgelsen ....................................................................23
1. Din overordnede tilfredshed ...........................................................................23
2. Dine arbejdsopgaver .....................................................................................25
3. Dit arbejde, dine kompetencer og din kompetenceudvikling ...............................28
4. Videndeling og Social kapital ..........................................................................31
5. Din nærmeste leder ......................................................................................39
6. Medarbejderudviklingssamtale (MUS/GRUS/LUS/TUS) .......................................43
7. Individuel kompetenceudviklingsplan ..............................................................45
8. Dit helbred og velbefindende ..........................................................................46
9. Udsættelse for vold, mobning og chikane .........................................................47
9. Metode afsnit ...................................................................................................51
9.1 Spørgeskemaet ...........................................................................................51
9.2 Målgruppe ..................................................................................................51
9.3 Dataindsamling og datavaliditet ....................................................................52
Trivselsundersøgelse
2015
Side
3
9.4 Resultater på spørgsmålene vedrørende din nærmeste leder ............................52
9.5 Resultater vedrørende medarbejderudviklingssamtale og individuel
kompetenceplan ...............................................................................................53
9.6 Resultater vedrørende vold, mobning og chikane ............................................53
10. Svarprocenter og repræsentativitet ...................................................................54
10.1 Repræsentativitet ......................................................................................54
10.11 Dagtilbud og Undervisning ....................................................................54
10.12 Handicap og Psykiatri ...........................................................................55
10.2 Anonymitet...............................................................................................55
Bilag 1 – Svarprocenter .........................................................................................56
Bilag 2 - Andelsberegning ......................................................................................60
Trivselsundersøgelse
2015
Side
4
1. Indledning og formål
Ringkøbing-Skjern Kommunes HovedMED besluttede i november 2014, at lægge
trivselsundersøgelse og undersøgelse af psykisk APV sammen til én undersøgelse.
Tidligere har de to undersøgelser fungeret uafhængig af hinanden, med en del
overlap og et større ressourceforbrug. De to undersøgelser er derfor lagt sammen
for at koncentrere organisationens kræfter på én samlet undersøgelse af trivsel og
psykisk arbejdsmiljø.
Formålet med trivselsundersøgelsen inkl. Psykisk APV (herefter omtalt som
trivselsundersøgelsen) er helt overordnet at danne grundlag for, at medarbejderne
trives i deres job samt styrke udviklingen af kommunen som en attraktiv
arbejdsplads med høj produktivitet.
Det er i KL og KTO´s1 ”Rammeaftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne”
fra 2008 aftalt, at alle offentlige arbejdspladser, mindst hvert tredje år, skal
foretage målinger af medarbejdernes tilfredshed og trivsel. APV er en proces, som
er underlagt arbejdsmiljølovgivningen. Af Bekendtgørelse nr. 559 ”Arbejdets
udførelse med senere ændringer” fremgår det, at APV skal gennemføres minimum
hvert tredje år, og kræver en skriftlig handlingsplan.
Derfor
er
det
i
Ringkøbing-Skjern
Kommunes
MED-aftale
besluttet,
at
undersøgelsen gennemføres hvert 3. år. Undersøgelsen indgår som et led i den 3årige cyklus, der desuden består af fysisk APV og 360⁰ lederevaluering.
Baggrunden for beslutning om en 3-årig rytme er ønsket om et kontinuerligt fokus
på udvikling, trivsel og arbejdsmiljø i hele organisationen. Der er med
undersøgelserne forskellige fokus i forhold til den enkelte og den fælles
opgaveløsning, hvorved undersøgelserne supplerer hinanden.
Den seneste foregående trivselsundersøgelse blev gennemført i 2012, og
undersøgelse af psykisk APV skete i 2013. At medarbejderne trives i deres job har
1
KTO svarer til det nuværende Forhandlingsfællesskab, som repræsenterer hovedparten af de ansatte i
kommuner og regioner.
Trivselsundersøgelse
2015
Side
5
indflydelse på den produktivitet og kvalitet vi som kommune kan levere. Der er
forskningsmæssig belæg for, at trivsel og produktivitet er ”to sider af samme
sag”2.
Høj trivsel blandt medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune har derfor
ledelsesmæssigt fokus. I Direktionens strategiplan 2015-18 fremgår det, at et
vigtigt parameter for at lykkes med det strategiske arbejde og løsningen af
kerneopgaven er, at fremme arbejdsglæde og trivsel blandt medarbejderne.
Direktionen sætter derfor fokus på menneskelige ressourcer og høj trivsel i deres
strategi- og handleplan for 2015-18.
Trivselsundersøgelsen skal bidrage til en bred viden om, hvordan trivslen i det
enkelte område bidrager til det samlede billede af trivsel og psykisk arbejdsmiljø
blandt kommunens ansatte. Herunder om der er områder, hvor der kan være brug
for særlig støtte og opmærksomhed. Nærværende undersøgelse sætter fokus på
udvalgte områder ved arbejdet, samt medarbejdernes vurdering af forskellige
områders betydning for trivsel og psykisk arbejdsmiljø.
Undersøgelsens
fokusområder
samt
opbygning
af
spørgeskemaet
tager
udgangspunkt i afprøvede undersøgelser fra Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø (NFA) og Arbejdsmiljøinstituttet (AMI).
Med resultaterne af trivselsundersøgelsen er der et vigtigt arbejde forude, nemlig
en
efterfølgende
proces,
hvor
rapportens
resultater
drøftes,
handlinger
igangsættes og følges op.
2
Tage Søndergaard Kristensen (tidligere professor ved NFA) fremstiller sammenhængene mellem
medarbejderes trivsel, arbejdspladsens sociale kapital og produktivitet i sin analyse ”Trivsel og produktivitet –
to side af samme sag”, HK 2008.
Trivselsundersøgelse
2015
Side
6
2. Rapporter og rapporternes opbygning
Denne rapport indgår i den samlede afrapportering, som tilsammen omfatter:
•
Rapporter for kommunes aftaleenheder* (MED niveau 3)
•
Rapporter for hvert FagMED og AdministrationsMED (MED niveau 2)
•
Rapporter for fag- og stabsområderne
•
Hovedrapport inkl. bilag med alle svarprocenter (MED niveau 1)
*Der er aftaleenheder, som har ønsket at få opdelt deres trivselsundersøgelse i flere
rapporter. Det betyder, at der også er rapporter under aftaleenhedsniveau. I
trivselsundersøgelsen vil disse rapporter blive omtalt som aftaleenhedsrapporter, men
det er aftaleenhedslederens ansvar, at tage hånd om de rapporter der hører under
hans/hendes ledelsesområde i aftaleenheden.
Rapporten er grundlæggende opbygget om besvarelserne på spørgeskemaet og
de krav, der er til den efterfølgende proces.
Trivselsrapporten inkl. Psykisk APV omfatter følgende afsnit:
•
I rapportens afsnit 3 redegøres nærmere for undersøgelsens formål.
•
I rapportens afsnit 4 beskrives den videre proces med rapporterne og
udarbejdelse af handleplan samt opfølgning. Her er der lagt særlig vægt på
processen i aftaleenhederne.
•
I afsnit 5 fremgår tidsplanen for gennemførelse af undersøgelse og den
efterfølgende proces.
•
I afsnit 6 findes vejledning til rapportlæsning
•
I afsnit 7 præsenteres en sammenfatning
trivselsundersøgelsen inkl. Psykisk APV
•
I
afsnit
8
præsenteres
spørgeskemaundersøgelsen
•
I afsnit 9 redegøres for metodiske perspektiver ved undersøgelsen
•
I afsnit 10 fremgår svarprocenten for den samlede undersøgelse og et afsnit
om repræsentativitet
af
hovedrapporten
trivselsundersøgelsens
resultater
for
fra
Trivselsundersøgelse
•
2015
Af de to bilag fremgår undersøgelsens svarprocenter
Side
7
Trivselsundersøgelse
2015
Side
8
3. Formål
I dette afsnit beskrives trivselsundersøgelsens formål og anvendelse.
3.1 Formål
Trivselsundersøgelsens formål er, at afdække trivsel og psykisk arbejdsmiljø
blandt medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Anvendelsessigtet med trivselsundersøgelsen er:
•
At understøtte Ringkøbing-Skjern Kommune som en attraktiv arbejdsplads.
•
At skabe
grundlag
for udvikling af
det psykiske
arbejdsmiljø
og
medarbejdertrivslen på et oplyst og dokumenteret grundlag.
•
At være dialogredskab for læring og udvikling på de enkelte aftaleenheder,
på det enkelte fag- og stabsområde samt i organisationen som hele.
•
At skabe grundlag for videndeling på tværs af aftaleenheder og fag- og
stabsområder.
•
At gøre trivselsundersøgelsen til en integreret del af kommunens
udviklings- og ledelsesredskab i forhold til arbejdsmiljø.
4. Den videre proces
At
gennemføre
en
meningsfuld
proces
på
trivselsundersøgelsen
kræver
planlægning, prioritering og vedholdenhed. Det kræver åbenhed, ærlighed og
engagement af medarbejderne og det kræver ledelsesfokus og -kompetencer. At
ændre resultater og forbedre psykisk arbejdsmiljø er ikke gjort i et snuptag - ingen
kommer sovende til en høj trivsel og et godt psykisk arbejdsmiljø. Derfor er det
vigtigt, at der på alle niveauer af organisationen bliver igangsat en proces på
baggrund af rapporterne, så gode resultater bliver vedligeholdt og dårlige
resultater bliver forbedret.
I dette afsnit bliver det uddybet, hvilken proces aftaleenhederne, MED-systemet
og dermed organisationen står overfor. MED-systemet har en vigtig rolle, og der
er flere organisatoriske niveauer for den videre proces. Aftaleenhedernes (MED
niveau 3) bearbejdning og omsætning af deres rapport til konkrete handlinger for
en bedre trivsel og psykisk arbejdsmiljø er udgangspunkt for afsnittet. Afsnittet
Trivselsundersøgelse
2015
Side
9
indeholder tillige en beskrivelse af rollen for HovedMED (MED niveau 1) og
Fag/AdmMED (MED niveau 2). Figur 1 nedenfor skitserer processens elementer.
Figur 1 Proces på trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV
4.1 HovedMED
Ifølge MED aftalen i Ringkøbing-Skjern Kommune er HovedMED ansvarlig for at
planlægge og koordinere Ringkøbing-Skjern Kommunes samlede indsats for at
opnå og fastholde et godt arbejdsmiljø. Resultater på samtlige aftaleenheder giver
overblik og anledning til drøftelse af såvel gode resultater, som resultater der
kræver
aktiviteter
for
forbedring.
HovedMED
kan
vælge
at
igangsætte
overordnede tværgående indsatser for hele organisationen på baggrund af
undersøgelsens resultater.
4.2 FagMED og AdmMED
Ifølge MED aftalen er Fag- og AdministrationsMEDudvalgene ansvarlige for at
koordinere indsatser for at opnå og fastholde et godt arbejdsmiljø inden for det
enkelte ledelsesområde. Hvert FagMED eller AdmMED får en rapport, som dækker
områdets aftaleenheder.
Trivselsundersøgelse
2015
Side
10
Resultater på samtlige aftaleenheder inden for området giver overblik og anledning
til drøftelse af såvel gode resultater, som resultater der kræver aktiviteter for
forbedring. I december 2014 besluttede HovedMED, at hvert fag/AdmMED skal
planlægge opfølgning på handleplaner fra niveau 3 i MED systemet. Således får
MED niveau 2 et grundlag for at udpege de 6 væsentligste APV-punkter for
ledelsesområdet. Disse punkter skal tilgå HovedMED. Der skal følges op hvert år i
forbindelse med årlig beretning om arbejdsmiljø.
De respektive Fag- og AdmMED vælger om det er aktuelt at igangsætte
overordnede tværgående indsatser på deres ledelsesområde.
4.3 Aftaleenhederne
Kernepunktet i arbejdsmiljøarbejdet er arbejdsmiljøgrupperne, medarbejderne i
enhederne og den/de nærmeste leder(e). Processen med at få omsat
trivselsundersøgelsen til konkrete handlinger for at forbedre arbejdsmiljø skal
give mening, da en sådan proces kræver ressourcer. Der er vel at mærke tale
om ressourcer som er godt givet ud, hvis processen tilrettelægges så den passer
til enheden. Rapportens resultater skal bearbejdes i en proces med
medarbejdere og leder(e).
Da der er tale om en psykisk APV-proces, er der lovkrav om proces og udarbejdelse
af handleplan efter de elementer, som er skitseret i figur 2. Figuren er velkendt og
anvendt
ved
tidligere
APV-processer. Nedenfor
hvorefter de bliver uddybet.
præsenteres
elementerne,
Trivselsundersøgelse
2015
Side
11
Figur 2 – APV-Processens elementer
I forhold til processen skitseret i figur 2 er der følgende vigtige elementer:
1. Kortlægningen (er gennemført med spørgeskemaundersøgelsen)
2. Beskrivelse og vurdering. Her sker uddybning og fortolkning af resultaterne
3. Sygefraværet skal inddrages. (Ikke nødvendigvis med involvering af alle
medarbejdere. Men arbejdsmiljøgruppen skal forholde sig til sygefravær).
4. Prioritering af rækkefølgen og iværksættelse af nødvendige og aktuelle
aktiviteter til forbedring eller fastholdelse af trivsel/psykisk arbejdsmiljø
5. Aftaleenheden udarbejder en handleplan på baggrund af drøftelserne og de
aftaler, der bliver indgået.
6. Handleplanen skal indsendes til MED niveau 2
7. Der skal følges op på aktiviteter/indsatser i handleplanen mindst én gang
årligt.
Det
er
vigtigt,
at
den
proces
som
bliver
gennemført
tager
højde
for
medarbejdernes mulighed for at deltage og for de forskellige roller, der kan være
på arbejdspladsen. Derfor anbefaler Intern Udvikling og Personale, at det
overvejes hvordan en hensigtsmæssig proces planlægges. Drøftelsen skal ikke
nødvendigvis finde sted med alle medarbejdere på én gang og på ét møde. Der er
lokale forhold, som er vigtige at tage højde for i planlægningen og udførelsen af
processen. Det kan for eksempel være:
Trivselsundersøgelse
2015
•
Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) har en rolle i processen
•
Niveau 4 ledere og andre ledere har en rolle i processen
•
LokalMED har en rolle i processen
•
Tillidsrepræsentanten (TR) kan have en rolle i processen
Side
12
Samt
•
Hvordan kan medarbejdere i skiftende vagter bedst involveres?
•
Hvordan kan medarbejdere på forskellige lokationer bedst tilgodeses?
•
Hvordan bliver processen planlagt, så der bliver taget højde for eventuelle
faglige forskelle på medarbejderne i aftaleenheden?
Det er væsentligt, at såvel AMR, alle ledere, lokalMED samt eventuelt TR er
involveret og har en rolle i forbindelse med processen, da det er disse roller, der
er centrale for gennemførelse af løsninger på længere sigt.
Trivselsundersøgelsens resultater bliver udgangspunkt for en dialog og prioritering
af tiltag for at forbedre eller fastholde trivsel, social kapital samt psykisk
arbejdsmiljø. Resultaterne vil desuden indgå i LUS, MUS, TUS eller GRUS-samtaler
i forhold til organisationens årshjul. Der kan derudover være indsatser, som med
fordel kan indarbejdes i DBA’en.
4.31 Identifikation og kortlægning
Rapportens resultater i afsnit 8 udgør identifikation og kortlægning i APVprocessen. Resultaterne beror på besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen, som
aftaleenhedens medarbejdere og ledere har deltaget i. Resultaterne udgør et
øjebliksbillede som ikke kan stå alene. Identifikation og kortlægning gennem et
spørgeskema vil altid kræve en dialog om resultaterne efterfølgende.
4.32 Beskrivelse og vurdering
Da kortlægningsfasen er gennemført via spørgeskemaundersøgelsen, skal
aftaleenheden drøfte resultaterne. Her er det vigtigt, at alle spørgsmål som udgør
et arbejdsmiljøproblem, og kræver forbedring, kommer med videre i processen.
Enheden står overfor at skulle vurdere resultaterne og omfanget ud fra følgende:
•
Hvilke resultater viser at der er noget galt
•
Hvor alvorlig en situation er der tale om
•
Hvor mange er udsat
Trivselsundersøgelse
2015
Side
13
Dette skal bruges ved den efterfølgende prioritering. Det er vigtigt at finde
årsagerne til trivselsudfordringer, inden forslag til løsninger kan beskrives.
Er der i enheden ingen resultater som viser, at der er noget galt, så er der ikke
udfordringer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Det er imidlertid også vigtigt,
at have fokus på at fastholde positive resultater. Derfor opfordres aftaleenheden
til at arbejde med positive resultater. Gode resultater skal vedligeholdes, og
aftaleenheden kan vurdere resultaterne ud fra følgende:
•
Hvilke resultater er særlig positive
•
Hvilke resultater overrasker positivt
•
Hvad gør at vi lykkes
•
Er der andet / mere vi kan gøre for at fastholde høj trivsel, godt psykisk
arbejdsmiljø samt produktivitet i løsningen af kerneopgaven
4.33 Arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet
At inddrage sygefraværet er et obligatorisk element ved APV – såvel fysisk som
psykisk APV. Det er inddraget for at sikre en vurdering af arbejdsmiljøets
betydning for sygefraværet. På dette område er der ingen formkrav, men
eventuelle problemer skal medtages i handlingsplanen. Det vil sige, at det er op
til aftaleenheden at undersøge og drøfte arbejdsmiljøets betydning for
sygefraværet.
Inddragelse af sygefraværet kan indeholde følgende trin:
•
Analyse af sygefraværet på baggrund af den viden, som arbejdspladsen
har om sygefraværet.
•
Vurdering af, om der er forhold ved arbejdsmiljøet, der kan påvirke
sygefraværet
På Intranettet findes en tjekliste, som kan benyttes:
Arbejdsmiljø/igangværende aktiviteter/Trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV 2015
4.34 Prioritering og handlingsplan
De enkelte udfordringer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø skal prioriteres i
handlingsplanen. Ved prioriteringen skal vurderingen af alvorlighed og omfang
indgå. Alvorlighed er en afgørende faktor, og det er vigtigt at løse det alvorligste
først. Gennemførelse af handlinger i handleplanen skal modsvare de kortlagte
problemer og være rettet mod de grupper af medarbejdere, som er berørt.
Trivselsundersøgelse
2015
Side
14
Der kan være sammensatte problemer, som kræver mere end én løsning.
Er det enkle løsninger, så gå i gang med det samme - selvom det ikke er det
alvorligste. Det skaber ofte resultater, som styrker motivationen til det videre
arbejde.
4.35 Den skriftlige handlingsplan
Alle udfordringer med trivsel og psykisk arbejdsmiljø skal fremgå af en skriftlig
handlingsplan. Den skriftlige handlingsplan skal være tilgængelig og kendt af alle
ansatte på aftaleenheden, samt kunne forevises Arbejdstilsynet.
Da alle enheder tidligere har udarbejdet APV forefindes allerede en APVhandleplan. Det vil være hensigtsmæssigt, at have én samlet handleplan og føje
nye punkter til den eksisterende handleplan.
Som det fremgår af det obligatoriske handlingsplansskema, skal planen
indeholde:
•
Dato for udarbejdelse
•
Liste over problemstillinger i prioriteret rækkefølge
•
Beskrivelse af årsager til det enkelte problem
•
Angivelse af hvordan problemet skal løses
•
Dato for løsning
•
Hvem er ansvarlig for, at der sker noget, samt opfølgning
Handlingsplanen påtegnes til sidst af arbejdsmiljørepræsentanten og
arbejdsmiljølederen. Når udfordringen er løst, skrives denne dato i den sidste
kolonne.
Det er et lovkrav, at det af handlingsplanen fremgår, at man har kortlagt trivsel
og det psykiske arbejdsmiljø, samt arbejdsmiljøets betydning for sygefraværet,
også i de situationer, hvor man ingen problemer har fundet. I så fald skriver man
blot i skemaet: ”Ingen problemer fundet”. Hermed er kravet til dokumentation
opfyldt. Hvis enheden skal arbejde med vedligeholdelse af høj trivsel og godt
psykisk arbejdsmiljø er der ikke krav til dokumentation, men enheden kan så
vælge, at have et særskilt handleplansskema.
Trivselsundersøgelse
2015
Side
15
På intranettet findes skabelonen til handlingsplan, som skal anvendes:
Arbejdsmiljø/igangværende aktiviteter/Trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV 2015
4.36 Deadline for udarbejdelse af handlingsplan
Fremsendelse af aftaleenhedens skriftlige handlingsplan vedlagt eventuelle
bemærkninger er fastlagt af de respektive FagMED-udvalg eller
AdministrationsMED-udvalget.
4.4 Sammenligning af resultater mellem aftaleenheders rapporter
Sammenligning og samarbejde mellem aftaleenheder kan medføre værdifuld
læring og videndeling, hvilket kan medvirke til, at gode resultater bliver overført
til områder, som efterspørger bedre resultater.
På aftaleenhedsniveau bør sammenligning af resultater med en anden aftaleenhed
ske efter aftale. Der kan være forhold ved trivslen på den pågældende aftaleenhed
som er ukendt, og som kræver et nærmere kendskab til arbejdsmiljøet.
4.5 Få hjælp til processen
Udviklingsteamet i Intern Udvikling og Personale kan kontaktes, hvis der er behov
for procesbistand til drøftelsen og opfølgningen af trivselsundersøgelsen. Hvis der
er metodiske forståelsesproblemer eller kommentarer til undersøgelsen bør disse
rettes til Viden & Strategi.
Trivselsundersøgelse
2015
Side
16
5. Tidsplan for trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV
HovedMED godkendte i februar 2015 tidsplan og undersøgelsens spørgeområder
(ikke formuleringen af de enkelte spørgsmål). Tidsplanen er for overskuelighedens
skyld opdelt i tre faser; Planlægning & gennemførelse, præsentation og drøftelse
af resultater samt opfølgning.
5.1 Planlægning & gennemførelse
Dato
Handling
4. nov. 2014
HovedMED: Integration af psykisk APV i Trivselsundersøgelsen godkendt
22. Jan. 2015
Chefforum: Orientering om spørgeskemakategorier og tids/procesplan
16. feb. 2015
HovedMED: Godkendelse af spørgeskemakategorier og tids/procesplan.
April 2015
Infomøde for kontaktpersoner
13. maj 2015
Spørgeskemaundersøgelse start
10. juni 2015
Spørgeskemaundersøgelse inkl. forlængelse slutter
5.2 Præsentation og drøftelse af resultater
19. aug. 2015
Direktion: Hovedrapportens resultater præsenteres og drøftes
20. aug. 2015
Chefforum: Hovedrapportens resultater præsenteres og drøftes
7. sept. 2015
Alle rapporter klar og proces på niveau 3 begynder
14. sept. 2015
HovedMED: Hovedrapporten præsenteres og drøftes
Sept.-okt.
Trepartsdrøftelse: Fag/stabschef og direktør samt Intern udvikling
2015
Trivselsundersøgelse
2015
Side
17
5.3 Opfølgning
Efterår 2015 –
Alle FagMED og AdmMED har planlagt hvordan og hvornår
forår 2016
handleplansskemaer indsendes til MED niveau 2 fra aftaleenhederne.
Efterår 2015 –
Resultatet af Trivselsundersøgelse inkl. Psykisk APV indgår i
forår 2016
MUS/TUS/LUS/GRUS
30. Maj 2016
Hvert MED niveau 2 skal ud fra de tilsendte handleplaner for
trivselsundersøgelsen inkl. Psykisk APV og fysisk APV have udpeget
områdets 6 væsentligste arbejdsmiljø-udfordringer. Sendes til IUP
2016-2018
Mindst én gang årlig følger aftaleenhederne op på deres handlingsplan
og dokumentere opfølgning med påtegning på handleplanen.
2016-2018
Hvert år følger MED niveau 2 op på de 6 væsentligste
arbejdsmiljøudfordringer. Opfølgningen finder sted i forbindelse med
Årlig beretning om arbejdsmiljø
Trivselsundersøgelse
2015
Side
18
6. Vejledning til rapportlæsning
I dette afsnit beskrives forskellige forhold ved trivselsundersøgelsen som har
betydning for undersøgelsens resultater og især tolkningen af disse.
6.1 Tolkning af undersøgelsens resultater
Det er vigtigt at være opmærksom på, at resultaterne i trivselsundersøgelsen viser
et øjebliksbillede. Det betyder, at respondenternes svar er udtryk for, hvordan de
oplevede trivslen, i forhold til de områder der blev spurgt ind til den dag de udfyldte
spørgeskemaet.
Undersøgelsens resultater kan derfor ikke tolkes i forhold til:
•
Medarbejdernes generelle vurdering af normering og serviceniveauet
•
Medarbejdernes oplevelse af aftaleenhedernes faglige kvalitet
•
Medarbejdernes trivsel på områder, som ligger uden for denne undersøgelse
Der opfordres til forsigtig tolkning af undersøgelsens resultater for aftaleenheder
med svarprocenter mellem 40% og 60%.
6.2 Forhold vedrørende undersøgelsens resultater
Trivselsundersøgelsens
resultater
præsenteres
efter
sammenfatningen,
og
præsentationen følger spørgeskemaets opbygning med følgende områder:
1. Din overordnede tilfredshed
2. Dine arbejdsopgaver
3. Dit arbejde, dine kompetencer og din kompetenceudvikling
4. Videndeling og social kapital
5. Din nærmeste leder
6. Medarbejderudviklingssamtale (MUS/GRUS/LUS/TUS)
7. Individuel kompetenceplan
8. Dit helbred og velbefindende
9. Udsættelse for vold, mobning og chikane
Resultaterne af trivselsundersøgelsen præsenteres med to forskellige grafer for
langt hovedparten af spørgsmålene. Den første graf er en frekvensfordeling af,
Trivselsundersøgelse
2015
Side
19
hvor mange procent der har svaret de enkelte svarkategorier, inklusiv ”ved ikke”.
Derudover
er
der
beregnet
Gennemsnitsberegningerne
et
er
gennemsnit,
foretaget
ud
de
fra
steder
det
nedenstående
var
muligt.
kodning
af
besvarelser.
5
4
3
2
1
-
Enig
Delvist enig
Hverken
Delvist
Uenig
Ved ikke
eller
uenig
I ovenstående tabel ses det, at ”Ved ikke” ikke indgår i gennemsnitsberegningerne.
Dette er en forskel fra tidligere, da ”Ved ikke” i de tidligere trivselsundersøgelser
blev omkodet til ”Hverken eller”.
Af metodiske årsager blev det derudover besluttet, at ændre svarskalaen i den
nuværende trivselsundersøgelse i forhold til 2012.3 Ændringen bygger på, at når
man anvendte kategorierne ”Meget enig”, ”Enig”, ”Hverken eller”, ”Uenig”, ”Meget
uenig”, som man gjorde i 2012, kan der være en tendens til, at svarene samler
sig mere omkring midten.
At svarskalaen og behandlingen af ”ved ikke” er ændret siden 2012 betyder, at
sammenligning med resultater fra 2012 skal ske med en vis forsigtighed, og med
øje for ovenstående ændringer.
En sammenligning af resultaterne fra hovedrapporten 2015, med hovedrapporten
fra 2012 viser, at resultaterne i nærværende undersøgelse ligger lidt over 2012niveauet. Noget af denne stigning kan måske skyldes ovenstående ændringer.
Det er ligeledes vigtigt at nævne, at spørgsmålene omkring ledelse er blevet
ændret siden trivselsundersøgelsen i 2012. I 2012 blev der i spørgsmålene
omkring ledelse spurgt ind til ledelsen/ledelsesteamet, mens der i nærværende
undersøgelse bliver spurgt ind til nærmeste leder. Årsagen til denne ændring i
spørgsmålene er, at det for flere respondenter var svært at forholde sig til ledelse
3
I 2012 hed skalaen Meget enig, Enig, Hverken/eller, Uenig, Meget uenig
Trivselsundersøgelse
2015
Side
20
fra et helt lederteam, hvor man måske kun havde berøring med sin nærmeste
leder.
Denne
ændring
betyder,
at
spørgsmålene
ikke
kan
sammenlignes
med
resultaterne fra 2012.
Som nævnt ovenfor, skal sammenligning af resultaterne fra 2015 og 2012 ske med
en vis forsigtighed. Derimod kan der ske sammenligning af 2015-resultaterne på
tværs
af
aftaleenheder,
hovedrapporten.
fag-
og
stabsområder,
MED-rapporter
samt
Trivselsundersøgelse
2015
Side
21
7. Sammenfatning på hovedrapporten
3262 respondenter deltog i trivselsundersøgelsen, og der er opnået en samlet
svarprocent
på
79,6
%.
Ved
de
foregående
trivselsundersøgelser
har
svarprocenten været 70,3 % i 2012 og 65 % i 2009.
Det overordnede billede af trivslen i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at
medarbejderne trives på deres arbejdsplads. Samtlige middelværdiresultater
ligger over skalaens midterkategori, som er 3, og mange af resultaterne har endda
et gennemsnit over 4.
86 % af medarbejderne angiver, at de er enig eller delvist enige i, at de trives i
deres nuværende aftaleenhed. Til sammenligning var det 87,5 % i 2012, her var
svarkategorierne dog meget enig og enig. Gennemsnittet for denne variabel er på
4,3 – et godt stykke over skalaens midterkategori. Det tilsvarende gennemsnit var
i 2012 på 4,2.
Da nærværende undersøgelse også omhandler psykisk APV, er det første gang, at
der på koncernniveau bliver afrapporteret resultater vedrørende det psykiske APV.
Resultaterne for ”Helbred og velbefindende” viser, at kun 17 % af de 3204
medarbejdere og ledere, der har svaret på spørgeskemaet, kan sige at de aldrig
har været stresset. 19 % svarer, at de aldrig bliver bragt i følelsesmæssigt
belastende situationer. Det betyder, at en betragtelig del af medarbejderne og
lederne i Ringkøbing-Skjern Kommune i større eller mindre grad oplever stress og
/eller følelsesmæssige belastninger i arbejdet.
Resultaterne for ”Udsættelse for vold, mobning, chikane samt hård tone” viser,
•
at 5 % af respondenterne har været udsat for uønsket seksuel
opmærksomhed, primært fra borgere/brugere, men også fra kollegaer
•
at 13 % af respondenterne har været udsat for trusler om vold fra
borgere/brugere eller andre på arbejdspladsen
•
at 12 % af respondenterne har været udsat for fysisk vold fra
borgere/brugere eller andre på arbejdspladsen
•
at 4 % af respondenterne har været udsat for mobning fra primært kollegaer
men
også
ledere,
arbejdspladsen
underordnede,
borgere/brugere
eller
andre
på
Trivselsundersøgelse
•
2015
Side
22
at 35 % af respondenterne har været udsat for en hård tone, primært fra
kollegaer men også ledere, underordnede, borgere/brugere eller andre på
arbejdspladsen
Trivselsundersøgelse
2015
Side
8. Resultater for trivselsundersøgelsen
1. Din overordnede tilfredshed
1.1 Jeg oplever, at der er et godt arbejdsmiljø på min arbejdsplads
1.2 Jeg oplever, at der er en fornuftig balance mellem mit arbejdsliv og privatliv
23
Trivselsundersøgelse
2015
Side
1.3 Jeg vil anbefale andre at søge arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune
1.4 På min arbejdsplads bruger vi Ringkøbing-Skjern Kommunes overordnede værdier
(at være ordentlig, at være nysgerrig, og at handle)
24
Trivselsundersøgelse
2015
1.5 Alt i alt trives jeg i min nuværende aftaleenhed
2. Dine arbejdsopgaver
2.1 Jeg synes, at mit arbejde er meningsfyldt
Side
25
Trivselsundersøgelse
2015
2.2 Jeg ved for det meste, hvornår jeg har udført mit arbejde tilfredsstillende
2.3 Jeg har for det meste et tilfredsstillende overblik over mine arbejdsopgaver
Side
26
Trivselsundersøgelse
2015
Side
2.4 Jeg oplever, at jeg for det meste har tid nok til at løse mine arbejdsopgaver
2.5 Jeg oplever, at jeg har tilstrækkelig indflydelse på mit eget arbejde
27
Trivselsundersøgelse
2015
Side
3. Dit arbejde, dine kompetencer og din kompetenceudvikling
3.1 Mine kompetencer bliver brugt på en god måde på min arbejdsplads
3.2 Jeg er tilfreds med de faglige udviklingsmuligheder, jeg har på min arbejdsplads
28
Trivselsundersøgelse
2015
3.3 Jeg oplever, at jeg er godt rustet, til at løse mine opgaver
3.4 Jeg oplever, at jeg udvikler mig på min arbejdsplads
Side
29
Trivselsundersøgelse
2015
3.5 Jeg oplever, at min arbejdsplads udvikler sig i forhold til skiftende behov
3.6 Jeg oplever, at min leder lægger stor vægt på, at jeg tager et ansvar
Side
30
Trivselsundersøgelse
2015
Side
31
3.7 Jeg oplever, at jeg selv kan træffe beslutninger, som er nødvendige for at udføre mit
arbejde godt
4. Videndeling og Social kapital
4.1 Jeg oplever, at vi som medarbejdere bliver involveret i beslutninger om forandringer
på arbejdspladsen
Trivselsundersøgelse
2015
4.2 På min arbejdsplads er vi gode til at lære af hinanden
4.3 På min arbejdsplads taler vi om, hvordan vi løser vores opgaver
Side
32
Trivselsundersøgelse
2015
Side
4.4 Jeg oplever, at der er et godt samarbejde på tværs af aftaleenheder og fag- og
stabsområder
4.5 Mine kollegaer er gode til at give mig en hjælpende hånd, når jeg har brug for det
33
Trivselsundersøgelse
2015
Side
34
4.6 Jeg er god til at give mine kollegaer en hjælpende hånd, når de beder om det eller
jeg kan se, der er behov for det
4.7 På min arbejdsplads hjælper man nye medarbejdere til rette, selv om det ikke er ens
opgave
Trivselsundersøgelse
2015
Side
35
4.8 På min arbejdsplads kan medarbejderne give udtryk for deres meninger og følelser
4.9 På min arbejdsplads stoler vi i almindelighed på hinanden
Trivselsundersøgelse
2015
4.10 Konflikter på min arbejdsplads bliver løst på en retfærdig måde
4.11 Jeg oplever, at blive anerkendt for et godt stykke arbejde
Side
36
Trivselsundersøgelse
2015
Side
4.12 Arbejdsopgaver bliver fordelt på en retfærdig måde
4.13 Jeg oplever, at ledelsen stoler på, at medarbejderne gør et godt stykke arbejde
37
Trivselsundersøgelse
2015
Side
4.14 Jeg bidrager selv aktivt til, at vi har det godt med hinanden på min arbejdsplads.
4.15 Jeg oplever, at forslag til nye initiativer og ideer til at gøre tingene bedre bliver
påskønnet
38
Trivselsundersøgelse
2015
4.16 Jeg oplever, at ressourcer udnyttes på tværs af aftaleenheder og fag- og
stabsområder
5. Din nærmeste leder
5.1 Min nærmeste leder er god til at inddrage mig
Side
39
Trivselsundersøgelse
2015
5.2 Min nærmeste leder er tydelig i sin personaleledelse
5.3 Min nærmeste leder er god til at træffe de nødvendige beslutninger
Side
40
Trivselsundersøgelse
2015
5.4 Min nærmeste leder understøtter et godt samarbejde på min arbejdsplads
5.5 Min nærmeste leder arbejder for et godt arbejdsmiljø på min arbejdsplads
Side
41
Trivselsundersøgelse
2015
Side
5.6 Jeg har som medarbejder et medansvar for, at min nærmeste leder udøver god
ledelse
5.7 Jeg har tillid til de udmeldinger der kommer fra min nærmeste leder
42
Trivselsundersøgelse
2015
Side
5.8 Jeg har generelt et godt samarbejde med min nærmeste leder
6. Medarbejderudviklingssamtale (MUS/GRUS/LUS/TUS)
6. Har du i 2014 eller 2015 været til MUS / GRUS / LUS / TUS?
Respondenter som har svaret ”Nej” til spørgsmålet: ”Har du været i 2014 eller 2015
været til MUS/GRUS/LUS/TUS?”, vil ikke indgå i 6.1 og 6.1a.
43
Trivselsundersøgelse
2015
Side
6.1 Min MUS / GRUS / LUS / TUS støtter min udvikling på arbejdspladsen
Respondenter som har svaret ”Nej” til spørgsmålet: ”Har du været i 2014 eller 2015
været til MUS/GRUS/LUS/TUS?”, vil ikke indgå i 6.2 og 6.2a.
6.2 De aftaler, der er indgået på MUS / GRUS / LUS / TUS bliver overholdt
44
Trivselsundersøgelse
2015
Side
45
7. Individuel kompetenceudviklingsplan
Respondenter som har svaret ”Nej” til spørgsmålet: ”Har du været i 2014 eller 2015
været til MUS/GRUS/LUS/TUS?”, vil ikke indgå i spørgsmål 7.
7. Har du en individuel kompetenceplan?
Respondenter der har svaret ”Nej” eller ”Ved ikke” til spørgsmålet: ”Har du en individuel
kompetenceplan? ”, vil ikke indgå i 7.1 og 7.1a.
7.1 Min individuelle kompetenceplan støtter min udvikling på arbejdspladsen?
Trivselsundersøgelse
2015
Side
46
8. Dit helbred og velbefindende
Til spørgsmål om dit helbred og velbefindende er det IKKE meningen, at respondenten
skal prøve at skelne mellem de symptomer, der skyldes arbejdet, og dem der skyldes
andre forhold. Det gælder om at beskrive, hvordan man har det alt i alt. Spørgsmålene
handler om, hvordan man har haft det i de sidste 4 uger.
8.1 Hvor tit har du været stresset?
8.2 Hvor tit har du været irritabel?
8.3 Hvor ofte bringer dit arbejde dig i følelsesmæssigt belastede situationer?
8.4 Hvor ofte føler du dig generelt godt tilpas helbredsmæssigt?
Trivselsundersøgelse
2015
Side
47
9. Udsættelse for vold, mobning og chikane
9. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for uønsket seksuel
opmærksomhed på din arbejdsplads?
Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: ”Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? ”, vil ikke indgå i
9.1.
9.1 Fra hvem?
10. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for trusler om vold på din
arbejdsplads?
Trivselsundersøgelse
2015
Side
48
Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: ”Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? ”, vil ikke indgå i 10.1.
10.1 Fra hvem?
11. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for fysisk vold på din
arbejdsplads?
Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: ”Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? ”, vil ikke indgå i 11.1.
11.1 Fra hvem?
Trivselsundersøgelse
2015
Side
49
12. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for mobning på din arbejdsplads?
Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: ”Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for mobning på din arbejdsplads? ”, vil ikke indgå i 12.1.
12.1 Fra hvem?
13. Har du inden for de sidste 12 måneder været udsat for en hård tone på din
arbejdsplads?
Medarbejdere som har svaret nej til spørgsmålet: ”Har du inden for de sidste 12 måneder
været udsat for en hård tone på din arbejdsplads? ”, vil ikke indgå i 13.1.
Trivselsundersøgelse
13.1 Fra hvem?
2015
Side
50
Trivselsundersøgelse
2015
Side
51
9. Metode afsnit
Metodeafsnittet indeholder en redegørelse af, hvordan spørgeskemaet er blevet
udarbejdet, hvordan dataindsamlingen og datavalideringen er foretaget samt
forhold omkring målgruppe, svarprocenter, repræsentativitet og anonymitet.
9.1 Spørgeskemaet
Som tidligere nævnt, er nærværende undersøgelse baseret på to tidligere
undersøgelser. Spørgeskemaet til undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i
spørgeskemaet fra trivselsundersøgelsen i 2012. Herefter er der tilføjet spørgsmål
vedr. den psykiske APV, således begge undersøgelser er dækket i spørgeskemaet.
I forhold til den tidligere trivselsundersøgelse er der to væsentlige forhold, som er
ændret i nærværende undersøgelse. Det er ændring af svarskala samt ændring af
spørgsmålene vedrørende ledelse, jf. afsnit 6.2.
Spørgeskemaet er udarbejdet i et samarbejde mellem Viden & Strategi samt Intern
Udvikling og Personale.
9.2 Målgruppe
Trivselsundersøgelsen er gennemført blandt alle medarbejdere i RingkøbingSkjern Kommune, med undtagelse af direktionen. Der er dog medarbejdere, som
kan være undtaget, og en eventuel undtagelse beror på en ledelsesbeslutning i
samråd med Intern Udvikling og Personale. De medarbejdere som kan være
undtaget er:
•
Medarbejdere på barselsorlov/anden orlov i perioden for gennemførelsen
•
Medarbejdere som er langtidssygemeldte op til og i gennemførelsesperioden
•
Tilkaldevikarer, som ikke har en fast tilknytning til arbejdspladsen
•
Unge medarbejdere, som udfører ung-arbejde få timer om ugen
•
Medarbejdere som står over for virksomhedsoverdragelse netop som
undersøgelsen bliver gennemført
•
Elever
Trivselsundersøgelse
2015
Side
52
9.3 Dataindsamling og datavaliditet
Trivselsundersøgelsen er udsendt som en skriftlig spørgeskemaundersøgelse.
Spørgeskemaet er udsendt pr. mail i de tilfælde, hvor enten arbejdsmail eller
privatmail har været oplyst. De resterende medarbejdere har modtaget et brev i
e-boks med en personlig kode til et elektronisk spørgeskema. Undersøgelsen blev
gennemført fra medio maj til medio juni 2015.
Inden tolkningen af de indkomne svar er påbegyndt, er der foretaget en
datavalidering.
Data i forbindelse med undersøgelsen er behandlet med fuld fortrolighed.
9.4 Resultater på spørgsmålene vedrørende din nærmeste leder
Alle respondenter har fået spørgsmålene omkring din nærmeste leder. Det er
vigtigt at gøre opmærksom på, at aftaleenhedsledernes svar ikke indgår i
resultaterne i aftaleenhedsrapporterne i forhold til de otte spørgsmål omkring
nærmeste leder. Årsagen hertil er, at lederen af den enkelte aftaleenhed svarer på
tilfredsheden med hans/hendes nærmeste leder, som ikke er en del af den
pågældende aftaleenhed. Aftaleenhedsledernes svar på disse otte spørgsmål vil
dog
indgå
i
hovedrapporten,
rapporterne
for
AdministrationsMEDudvalgene samt for fag- og stabsområderne.
Fag-
og
Trivselsundersøgelse
2015
Side
53
9.5 Resultater vedrørende medarbejderudviklingssamtale og individuel
kompetenceplan
For at få et retvisende billede af resultaterne vedrørende medarbejderudviklingssamtale og individuel kompetenceplan, vil en række medarbejdergrupper ikke
indgå i resultaterne herpå, da disse grupper typisk ikke bliver tilbudt MUS. Disse
medarbejdergrupper er:
•
Vikarer der er ansat 10 timer eller derunder
•
Elever
•
Medarbejdere i jobrotation
•
Medarbejdere i løntilskud
•
Medarbejdere i seniorjob
•
Medarbejdere i servicejob
•
Medarbejdere i skånejob
•
Medarbejdere i puljefleksjob
Ovenstående medarbejdergrupper indgår i de øvrige resultater i rapporten.
Ved individuel kompetenceplan er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at
der i dette års trivselsundersøgelse er tilføjet en ny svarkategori til spørgsmålet
”Har du en individuel kompetenceplan? ”. Respondenterne har i år mulighed for at
svare ”Ved ikke”, hvilket de ikke har haft mulighed for i tidligere undersøgelser.
Det er vigtigt at være opmærksom herpå, hvis der sammenlignes med resultaterne
fra tidligere trivselsundersøgelser, netop på dette spørgsmål.
9.6 Resultater vedrørende vold, mobning og chikane
I den sidste del af spørgeskemaet er der spørgsmål som omhandler, hvorvidt
medarbejderne har været udsat for vold, mobning og chikane samt en hård tone.
Hvis dette har været tilfældet, får de berørte medarbejdere et spørgsmål om, fra
hvem dette er sket. Ved spørgsmålene ”Fra hvem” de har været udsat for dette,
skal læseren være opmærksom på, at respondenterne havde mulighed for at
angive flere svar.
Trivselsundersøgelse
2015
Side
54
10. Svarprocenter og repræsentativitet
Trivselsundersøgelsen er sendt ud til 4.097 respondenter. 3.262 har deltaget i
undersøgelsen, hvilket giver en samlet svarprocent på 79,6%. I 2012 var
svarprocenten på 70,3%, mens den i 2009 var 65%.
Svarprocenterne for de forskellige fag- og stabsområder samt aftaleenheder
fremgår af rapportens bilag 1.
10.1 Repræsentativitet
På trods af den høje svarprocent er det interessant at gennemføre en
bortfaldsanalyse for at belyse, om der er aftaleenheder, der særligt påvirker det
enkelte fagområdes svarprocent. Er dette tilfældet, er det vigtigt at være
opmærksom herpå, når der tolkes på data for fagområdet.
Der er derfor gennemført en bortfaldsanalyse på de to fagområder der har en
svarprocent under det samlede gennemsnit. Det drejer sig om:
•
•
Dagtilbud og Undervisning
Handicap og Psykiatri
10.11 Dagtilbud og Undervisning
Dagtilbud og Undervisning består i trivselsundersøgelsen af 58 enheder, og har en
samlet besvarelsesprocent på 78. Besvarelsesprocenten ligger derfor lige under
den overordnede besvarelsesprocent for hele organisationen.
Da de 58 enheder andelsmæssigt er forholdsvis små4, i forhold til det samlede
fagområde, har den enkelte aftaleenheds svarprocent relativ lille indflydelse på
fagområdet samlede svarprocent.
Derfor er det interessant at undersøge, om fagområdet er over- eller
underrepræsentation af besvarelser fra enten skoler eller dagtilbud på et
overordnet niveau.5 Dette er dog ikke tilfældet.
4
Se andelsberegningerne i bilag 2
5
Bilag 2
Trivselsundersøgelse
2015
Side
55
37 enheder i Dagtilbud og Undervisning har en besvarelsesprocent på niveau eller
over den samlede besvarelsesprocent for hele organisationen, mens 21 enheder
har en svarprocent under.
8 enheder har en svarprocent på 100%, mens Stauning Børnehave har den absolut
laveste svarprocent på 29, mens Ungdomsskolen, Spjald skole og Fjelstervang
skole alle ligger under 60%.
10.12 Handicap og Psykiatri
Handicap og Psykiatri er det fagområde som har den laveste svarprocent i
trivselsundersøgelsen med 70%. Fagområdet er i trivselsundersøgelsen opdelt i ni
enheder, og der er stor variation i svarprocenterne blandt de ni enheder, gående
fra 53% til 95%.
Center Bakkehuset, Center Vest, Brohuset samt Skelbækcentret er de tre enheder
med de laveste svarprocenter i Handicap og Psykiatri. Det er primært Center
Bakkehuset og Skelbækcentret der sænker svarprocenten i Handicap og Psykiatri.
De to enheder udgør 51% af medarbejderne i Handicap og Psykiatri, og
enhedernes svarprocenter har derfor relativ stor betydning for fagområdet
svarprocent.
De resterende enheder har en svarprocent over 80%, hvor Center Vest,
Smedegade og Bofællesskabet samt Sekretariat/Specialteam har de højeste
svarprocenter.
10.2 Anonymitet
For at sikre anonymitet er der ligesom ved sidste trivselsundersøgelse ikke
udarbejdet rapporter for aftaleenheder med fire eller færre respondenter.
Samtlige
respondenter indgår dog
i de
samlede
rapporter for fag-
og
stabsområdet, MED-rapporter og den samlede rapport for HovedMED.
Der
kan
være
spørgsmål
som
ikke
er
afrapporteret
i
de
aftaleenhedsrapporter, dette for at sikre respondenternes anonymitet.
enkelte
Trivselsundersøgelse
2015
Side
56
Bilag 1 – Svarprocenter
Navn
Viden & Strategi
Intern udvikling og Personale
Service og Digitalisering
Beskæftigelse
Job på særlige vilkår/sygedagpenge opfølgning
Jobklar
Kontanthjælp, særlig indsat
Social og Integration
Ydelseskontoret
Administrationsenhed
Kompetencecenter Ringkøbing
Kompetencecenter Skjern
Sundhed og Omsorg
Aktivitetsområde Nord
Aktivitetsområde Syd
Bakkely Plejehjem
Centerparken
Egvad Plejehjem
Enghaven
Fjordglimt Ældrecenter, Hvide Sande
Fjordparken
Hemmet Plejehjem
Hjemmeplejen Skjern
Hjemmeplejen Tarm
Hjemmeplejen Videbæk
Holbohjemmet
Holmehusene
Holmsland Hjemmepleje
Plejehjemmet H. Eskesensminde
Ringkøbing-Lem Hjemmepleje
Rosenlunden Lem
Sundhed og Omsorg
Sundhedscenter Vest
Tim Hjemmepleje
Vorgod Ældrecenter
Ældrecenter Åstedparken
Åkanden
Respondenter Antal besvarelser Besvarelsesprocent
63
58
92%
23
23
100%
63
58
92%
172
160
93%
42
40
95%
14
14
100%
23
17
74%
29
28
97%
19
18
95%
10
9
90%
17
17
100%
18
17
94%
1087
862
79%
19
17
89%
12
12
100%
55
47
85%
38
28
74%
79
47
59%
64
47
73%
44
40
91%
61
46
75%
24
22
92%
67
59
88%
89
77
87%
54
44
81%
25
20
80%
19
16
84%
20
14
70%
20
17
85%
76
61
80%
45
30
67%
49
42
86%
57
55
96%
49
33
67%
39
33
85%
21
17
81%
26
20
77%
Trivselsundersøgelse
2015
Navn
Dagtilbud og Undervisning
Alkjær daginstitutioner
Alkjærskolen
Amagerskolen
Blomstergården Vorgod
Bork Skole
Borris Skole
Børnehaven Bækkehøj
Børnehaven Gl. Kongevej
Børnehaven Klatretræet
Børnehaven Solstrålen, Videbæk
Børnehaven Vasegården
Børnehuset Borris
Dagtilbud og Undervsining Sekretariatet
Faster Skole
Fjelstervang Børnehave
Fjelstervang Skole
Fredensgades Børnehave
Fresiahaven Tim
Hee Børnehus
Hee Skole
Heldagsskolen Rindum Kjærgaard
Hemmet Børnehus
Holmsland Skole
Hover Børnehus
Hvide Sande Skole
Højmark Børnehus
Højmark Skole
Kirkeskolen, Skjern
Klittens Børnehus
Kloster Børnehave
Lem Skole
Lions Club Børnehave, Videbæk
Lærkereden, Rk. Mølle
Mariehønen, Astrup
Mariehønen, Ølstrup
No Børnehus
Nr. Vium Børnehus, Fristedet
NR. Vium/Troldhede Skole
Rindum Børnehus
Ringkøbing Skole
Rækker Mølle Skole
Side
57
Respondenter Antal besvarelser Besvarelsesprocent
1687
1314
78%
47
40
85%
65
49
75%
67
58
87%
25
22
88%
14
13
93%
17
14
82%
33
28
85%
31
25
81%
38
34
89%
15
15
100%
25
15
60%
13
11
85%
39
38
97%
14
12
86%
11
10
91%
18
10
56%
30
28
93%
18
13
72%
13
10
77%
13
13
100%
28
22
79%
6
5
83%
21
14
67%
7
7
100%
59
39
66%
12
11
92%
10
7
70%
66
47
71%
25
22
88%
12
9
75%
30
26
87%
14
12
86%
17
13
76%
14
12
86%
21
21
100%
9
9
100%
9
7
78%
20
14
70%
27
17
63%
118
92
78%
21
17
81%
Trivselsundersøgelse
2015
Side
58
Navn
Respondenter Antal besvarelser Besvarelsesprocent
Dagtilbud og Undervisning
SkjernÅskolen
85
69
81%
Solstrålen Tarm
29
24
83%
Specialbørnehaven Skjern
10
10
100%
Spjald Børnehave
19
19
100%
Spjald Skole
57
33
58%
Stauning Børnehave
7
2
29%
Stauning Skole
18
17
94%
STU
11
11
100%
Tarm Skole
91
65
71%
Tim Skole
32
29
91%
Troldehuset Lem
13
11
85%
Troldhede Børnehus
11
9
82%
Ungdomsskolen
91
41
45%
UU-vejledning
17
17
100%
Videbæk Skole
57
39
68%
Vorgod-Barde Skole
27
22
81%
Ådum Børneunivers
8
6
75%
Ådum Skole
12
9
75%
Børn og Familie
175
169
97%
Familiecentret Ringkøbing-Skjern
38
37
97%
Socialrådgivningen
44
40
91%
Børnetandplejen Skjern
17
17
100%
Børnetandplejen Ringkøbing
15
15
100%
PPF
25
25
100%
Sekretariatet
11
11
100%
Sundhedsplejen
25
24
96%
Handicap og Psykiatri
545
379
70%
Center Bakkehuset
170
90
53%
Center for Socialpsykiatri ADHD og Autisme -Vardevej mfl.
47
40
85%
Center for Socialpsykiatri ADHD og Autisme -Fredensgade mfl.
33
29
88%
Center Vest, Brohuset
38
22
58%
Center Vest, Grønbjerghjemmet
32
27
84%
Center Vest, Smedegade og Bofællesskabet
27
25
93%
Sekretariat/Specialteam
20
19
95%
Skelbækcentret
107
68
64%
Å-Center Syd
71
59
83%
Trivselsundersøgelse
Navn
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Byg og Miljø
Kultur, Natur og Fritid
Land og Vand
Planlægning
Trafik, Veje og Havne
Vej og Park områder
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Ringkøbing-Skjern Musikskole
Genbrugspladser
Total
2015
Side
59
Respondenter Antal besvarelser Besvarelsesprocent
282
238
84%
17
14
82%
23
22
96%
9
8
89%
23
19
83%
21
18
86%
17
16
94%
74
68
92%
30
27
90%
37
31
84%
31
15
48%
4097
3261
79,6%
Trivselsundersøgelse
2015
Side
60
Bilag 2 - Andelsberegning
Aftaleenhed
Dagtilbud og Undervisning
Dagtilbud
Undervisning
Andet
Alkjær daginstitutioner
Alkjærskolen
Amagerskolen
Blomstergården Vorgod
Bork Skole
Borris Skole
Børnehaven Bækkehøj
Børnehaven Gl. Kongevej
Børnehaven Klatretræet
Børnehaven Solstrålen, Videbæk
Børnehaven Vasegården
Børnehuset Borris
Dagtilbud og Undervsining Sekretariatet
Faster Skole
Fjelstervang Børnehave
Fjelstervang Skole
Fredensgades Børnehave
Fresiahaven Tim
Hee Børnehus
Hee Skole
Heldagsskolen Rindum Kjærgaard
Hemmet Børnehus
Holmsland Skole
Hover Børnehus
Hvide Sande Skole
Højmark Børnehus
Højmark Skole
Kirkeskolen, Skjern
Klittens Børnehus
Kloster Børnehave
Lem Skole
Lions Club Børnehave, Videbæk
Lærkereden, Rk. Mølle
Mariehønen, Astrup
Mariehønen, Ølstrup
No Børnehus
Nr. Vium Børnehus, Fristedet
NR. Vium/Troldhede Skole
Rindum Børnehus
Ringkøbing Skole
Rækker Mølle Skole
SkjernÅskolen
Solstrålen Tarm
Specialbørnehaven Skjern
Spjald Børnehave
Spjald Skole
Stauning Børnehave
Stauning Skole
STU
Tarm Skole
Tim Skole
Troldehuset Lem
Troldhede Børnehus
Ungdomsskolen
UU-vejledning
Videbæk Skole
Vorgod-Barde Skole
Ådum Børneunivers
Ådum Skole
Population
Andel i population Antal besvarelser Andel af besvarelser Besvarelsesprocent
1687
1314
78%
569
34%
477
36%
84%
960
57%
730
56%
76%
158
9%
107
8%
68%
47
3%
40
3%
85%
65
4%
49
4%
75%
67
4%
58
4%
87%
25
1%
22
2%
88%
14
1%
13
1%
93%
17
1%
14
1%
82%
33
2%
28
2%
85%
31
2%
25
2%
81%
38
2%
34
3%
89%
15
1%
15
1%
100%
25
1%
15
1%
60%
13
1%
11
1%
85%
39
2%
38
3%
97%
14
1%
12
1%
86%
11
1%
10
1%
91%
18
1%
10
1%
56%
30
2%
28
2%
93%
18
1%
13
1%
72%
13
1%
10
1%
77%
13
1%
13
1%
100%
28
2%
22
2%
79%
6
0%
5
0%
83%
21
1%
14
1%
67%
7
0%
7
1%
100%
59
3%
39
3%
66%
12
1%
11
1%
92%
10
1%
7
1%
70%
66
4%
47
4%
71%
25
1%
22
2%
88%
12
1%
9
1%
75%
30
2%
26
2%
87%
14
1%
12
1%
86%
17
1%
13
1%
76%
14
1%
12
1%
86%
21
1%
21
2%
100%
9
1%
9
1%
100%
9
1%
7
1%
78%
20
1%
14
1%
70%
27
2%
17
1%
63%
118
7%
92
7%
78%
21
1%
17
1%
81%
85
5%
69
5%
81%
29
2%
24
2%
83%
10
1%
10
1%
100%
19
1%
19
1%
100%
57
3%
33
3%
58%
7
0%
2
0%
29%
18
1%
17
1%
94%
11
1%
11
1%
100%
91
5%
65
5%
71%
32
2%
29
2%
91%
13
1%
11
1%
85%
11
1%
9
1%
82%
91
5%
41
3%
45%
17
1%
17
1%
100%
57
3%
39
3%
68%
27
2%
22
2%
81%
8
0%
6
0%
75%
12
1%
9
1%
75%
Trivselsundersøgelse
2015
Side
61
Aftaleenhed
Population
Andel i population Antal besvarelser Andel af besvarelser Besvarelsesprocent
Handicap og Psykiatri
545
379
70%
Center Bakkehuset
170
31%
90
24%
53%
Center for Socialpsykiatri ADHD og Autisme -Vardevej mfl.
47
9%
40
11%
85%
Center for Socialpsykiatri ADHD og Autisme -Fredensgade mfl.
33
6%
29
8%
88%
Center Vest, Brohuset
38
7%
22
6%
58%
Center Vest, Grønbjerghjemmet
32
6%
27
7%
84%
Center Vest, Smedegade og Bofællesskabet
27
5%
25
7%
93%
Sekretariat/Specialteam
20
4%
19
5%
95%
Skelbækcentret
107
20%
68
18%
64%
Å-Center Syd
71
13%
59
16%
83%