Barnet i midten
Forside til afleveringer Fornavn og efternavn Studienummer Julie Pries Hansen Naja Anne Brüel-Holler 4002012093 4002012084 Hold (husk at anføre a, b, c eller d) KF12 Hold C Vejleder fra Metropol Jette Lene Wilhelmsen Opgavetitel Barnet i midten - Højkonfliktfyldte skilsmissefamilier i kommunen Dato Studerendes underskrift jf. nedenstående 27. maj 2015 --------------------------------------- Bachelorprojekt Barnet i midten Højkonfliktfyldte skilsmissefamilier i kommunen Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 KF12 hold C Gruppe nr. 27 Socialrådgiveruddannelsen Professionshøjskolen Metropol Vejleder: Jette Lene Wilhelmsen Maj 2015 Antal anslag: 119.991 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Indholdsfortegnelse 1. Indledning............................................................................................................................................ 4 1.1 Problemfelt .................................................................................................................................... 4 1.2 Problemformulering ...................................................................................................................... 5 1.3 Begrebsafklaring ........................................................................................................................... 6 1.4 Forforståelser ................................................................................................................................. 6 2. Videnskabsteori og metodeovervejelser .............................................................................................. 6 2.1 Videnskabsteori ............................................................................................................................. 6 2.1.1 Anvendelse af videnskabsteori ............................................................................................... 8 2.2 Metode........................................................................................................................................... 8 2.2.1 Interview................................................................................................................................. 8 2.2.2 Transskribering..................................................................................................................... 10 2.2.3 Etiske overvejelser ............................................................................................................... 10 2.2.4 Analysestrategi ..................................................................................................................... 11 3. Juridiske rammer ............................................................................................................................... 12 3.1 Serviceloven – Naja Brüel-Holler ............................................................................................... 12 3.2 Forældreansvarsloven – Julie Hansen ......................................................................................... 12 4. Teori .................................................................................................................................................. 13 4. 1 Johan Cullberg: krise og sorg – Julie Hansen ............................................................................ 13 4.2 Vibeke Vindeløv: konfliktmægling – Naja Brüel-Holler ............................................................ 14 4.3 Kari Killén: psykiske overgreb – Naja Brüel-Holler ................................................................... 15 4.4 Øyvind Kvello ............................................................................................................................. 16 4.4.1 Risiko- og beskyttelsesfaktorer – Julie Hansen .................................................................... 16 4.4.3 Parentificering – Julie Hansen .............................................................................................. 18 4.4.4 Problemernes kerne – Naja Brüel-Holler ............................................................................. 18 5. Analysedel 1 ...................................................................................................................................... 19 5.1 Forældrene omgivet af egne vanskeligheder – Julie Hansen ...................................................... 19 5.2 Forældrenes destruktive konflikter – Naja Brüel-Holler ............................................................. 21 5.2.1 Konflikttrappen – Naja Brüel-Holler.................................................................................... 23 5.3 Delkonklusion på analysedel 1 – Naja Brüel-Holler ................................................................... 25 6. Analysedel 2 ...................................................................................................................................... 25 6.1 Barnet klemt mellem forældrenes mangeartede konflikter – Julie Hansen ................................. 25 6.2 Barnets risiko- og beskyttelsesfaktorer – Naja Brüel-Holler....................................................... 30 6.3 Inddragelse af barnet i forældrerollen – Naja Brüel-Holler ........................................................ 33 Side 1 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 6.4 Barnets udfordringer ved et vedvarende højt konfliktniveau – Julie Hansen.............................. 34 6.5 Delkonklusion på analysedel 2 – Julie Hansen ........................................................................... 36 7. Analysedel 3 ...................................................................................................................................... 36 7.1 Fælles forældremyndighed – Julie Hansen.................................................................................. 36 7.2 Afholdelse af møder – Naja Brüel-Holler ................................................................................... 39 7.2.1 Fælles møder – Naja Brüel-Holler ....................................................................................... 40 7.2.1 Separate møder – Naja Brüel-Holler .................................................................................... 41 7.3 Delkonklusion på analysedel 3 – Naja Brüel-Holler ................................................................... 42 8. Konklusion ........................................................................................................................................ 42 9. Den sociale indsats ............................................................................................................................ 43 9.1 Begrundelse for indsats ............................................................................................................... 44 9.1.2 Barnets placering i indsatsen ................................................................................................ 44 9.2 Tilrettelæggelse af den konkrete indsats ..................................................................................... 45 9.3 Sammensætning af grupperne ..................................................................................................... 46 9.3.1 Antal og optag ...................................................................................................................... 46 9.4 Deltagelse i gruppeforløb ............................................................................................................ 46 9.5 Gevinst for forældrene og barnet................................................................................................. 47 9.6 Gevinst for organisationen og samfundet .................................................................................... 47 9.7 Økonomi og organisation ............................................................................................................ 47 9.7.1 Medarbejdere ........................................................................................................................ 48 9.7.2 Økonomi ............................................................................................................................... 48 9.8 Visitation til gruppeforløb ........................................................................................................... 48 9.9 Mål for indsatsen ......................................................................................................................... 49 9.9.1 kortsigtede mål ..................................................................................................................... 49 9.9.2 Langsigtede mål ................................................................................................................... 49 9.9.3 Evaluering af det sociale gruppeforløb................................................................................. 49 9.9.4 Evaluering af socialrådgivernes konflikthåndteringskompetencer ....................................... 50 9.9.5 Overvejelser om effekt af indsatsen ..................................................................................... 50 9.11 Etiske overvejelser og håndteringen heraf ................................................................................ 50 9.12 Kritik af indsatsen ..................................................................................................................... 50 10. Litteraturliste ................................................................................................................................... 52 11. Bilag 1 til 14 .................................................................................................................................... 55 Bilag 1 ............................................................................................................................................... 55 Bilag 2 ............................................................................................................................................... 56 Bilag 3 ............................................................................................................................................... 58 Bilag 4 ............................................................................................................................................... 60 Side 2 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Bilag 5 ............................................................................................................................................... 61 Bilag 6 – interview med socialrådgiver ............................................................................................. 61 Bilag 7 – interview med socialrådgiver ............................................................................................. 74 Bilag 8 – interview med socialrådgiver ............................................................................................. 87 Bilag 9 – interview med socialrådgiver ............................................................................................. 97 Bilag 10 – interview med socialrådgiver ......................................................................................... 112 Bilag 11 – Interview med forælder.................................................................................................. 123 Bilag 12 – Interview med barn ........................................................................................................ 147 Bilag 13 - Journalgennemgang ........................................................................................................ 151 Bilag 14 – Transskriptionskonventioner ......................................................................................... 156 Side 3 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 1. Indledning Det absolut mest ødelæggende for børns trivsel efter en skilsmisse er konflikter mellem forældrene – hvis konfliktniveauet er højt og vedvarende, er det skadeligt, og det gør børnene særligt udsatte (citeret i Rothenborg, 2012, s 134) Som børn legede vi altid mor, far og børn – i dag vil det for mange måske være mere naturligt at lege mor, far og børn i en skilsmisse. I 2013 var antallet af skilsmisser 18.875, og derved det højeste antal siden 1970 (Danmarks statistik, 2014, s 18)1. I dag lever hvert femte barn i en skilsmissefamilie og hvert tredje skilsmissebarn har i en alder af 11 år oplevet en konfliktfyldt skilsmisse, som på den baggrund endte i Statsforvaltning (Rasmussen & Røhl, 2014, s 45). Medierne vidner om at børn, som bliver en skilsmisses største offer ikke er et ubekendt fænomen, hvilket udsendelsesrækken ”Med Børnene som våben”2 demonstrerer. Vores respektive studiejobs i Borgercenter Børn & Unge Københavns kommune har givet os et indblik i, hvor meget børn af skilsmissefamilier, fylder i den enkelte socialrådgivers sagsstamme. Især en sag hvor vi har fået adgang til akterne, har henledt vores opmærksomhed på de problematikker, der kan opstå hvis forældre ikke står sammen om netop det at være fælles forældre, men lader deres indbyrdes konflikter overskygge barnets tarv. Sagsakterne har ligeledes henført vores opmærksomhed på, hvordan socialrådgiverens handlingsmæssige råderum kan blive påvirket, når det handler om et barn, der står midt i forældrenes konflikt i forbindelse med en skilsmisse. Hvordan handles der bedst når et forældrepar holder op med at være par, men fortsat er fælles forældre? Hvorfor bliver skilsmissen så konfliktfyldt for nogen forældre? Og er børn i en konfliktfyldt skilsmisse udsatte børn? Overstående refleksioner har inspireret os til at skrive dette Bachelorprojekt (projekt). 1.1 Problemfelt Dette projekt vil med afsæt i barnets udfordringer og forældrenes konflikter undersøge, hvilke udfordringer myndighedssocialrådgiveren i kommunen, oplever i arbejdet med sagerne. Derfor er målgruppen for dette projekt skilsmissefamilier med et højt konfliktniveau. Vi lægger ikke vægt på forældrenes tidligere samlivsform, hvor længe de har haft afbrudt deres samliv eller om forældrene har stiftet ny familie. Vi har valgt ikke at lave en aldersgrænse for barnet, da vi igennem vores praksiserfaringer er vidende om, at sager med konfliktfyldte 1 Der skal tages højde for at der i 2012 kom ny lovgivning i forhold til separation og skilsmisse, som kunne gøre skilsmisseprocessen hurtigere. 2 Programrække på TV 2 fra 2014, som kan ses på TV Play og lånes via biblioteket. Side 4 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol skilsmissefamilier, figurerer uafhængigt af barnets alder. Vi har valgt at tage afsæt i myndighedssocialrådgiverens arbejde i kommunen, idet vores praksiserfaringer, vidner om at konfliktfyldte skilsmissefamilier i høj grad er en målgruppe i kommunen. Endvidere viser vores praksiserfaringer at forældrenes høje konfliktniveau ikke blot kan være en direkte trussel mod barnet, men kan være yderligere til skade for barnet når konfliktniveauet bliver omdrejningspunktet for sagen i kommunen. Samtidig har vi oplevet at socialrådgiveren kan føle sig ”fanget” i mellem forældrene. Forældrene kan i deres kamp mod den anden forælder, forsøge at danne alliance med socialrådgiveren, for på den måde at vanskeliggøre den anden forælders position i forhold til sagen og barnet. Ifølge artiklen ”Hver syvende skilsmisse ender grimt”, som bygger på psykolog Søren Sanders rapport fra 2012, var der i 2012 9.700 skilsmisser med børn, og ifølge rapporten ender de 1.250 af dem som grimme skilsmisse. Den grimme skilsmisse er når forældrene ikke kan være til stede sammen til familiebegivenheder og ikke kan tale sammen og indgå aftaler om deres barn (Jensen, 20143). SFIs rapport fra 2010 ”Børn og unge i Danmark, velfærd og trivsel” viste, at børn fra skilsmissefamilier hyppigere fremkommer i statistikker om udsatte børn sammenlignet med børn fra ikke brudte hjem (Rothenberg, 2012, s 127). En dansk undersøgelse af skilsmissebørn, som for nylig har været involveret i en afgørelse i henhold til Bekendtgørelse af Forældreansvarsloven (Forældreansvarsloven) ved retten, viste at skilsmissebørn i forhold til jævnaldrende og andre skilsmissebørn har en markant lavere mental trivsel. Mest afgørende for trivselsbilledet var forældrenes indbyrdes relation og i de familier, hvor der var åbenlyse konflikter, havde mange af børnene ikke en normal psykisk trivsel (Ottosen, Stage & Jensen 2011, s 29). 1.2 Problemformulering Ovenstående har inspireret os til følgende problemformulering og problemstillinger: Hvilke problematikker opstår når konfliktniveauet i en skilsmisse eskalerer og hvordan håndteres konflikterne af henholdsvis forældrene, barnet og socialrådgiveren? Hvordan kan en skilsmissekonflikt forstås fra et forældreperspektiv? Hvordan påvirker skilsmissekonflikt barnet? Hvilke udfordringer opstår der for socialrådgiveren i arbejdet med skilsmisseforældre i konflikt? 3 Vi har forgæves forsøgt at anskaffe Søren Sanders rapport fra 2012 via Institut for psykologi ved Københavns Universitet og via mailkorrespondance med Søren Sander, som oplyser at rapporten ikke er udgivet endnu, da der fortsat arbejdes med tallene og et review af rapporten. Side 5 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 1.3 Begrebsafklaring Kommunen: Den kommunale enhed, som arbejder ud fra Bekendtgørelse af Lov om Social Services (Serviceloven) kapitel 11 med børn, unge og familier. Barnet: Børn og unge til og med det 18 år. Når der refereres til barnet gælder det samtlige børn i en søskendeflok. Skilsmisse: Når to voksne vælger at afbryde deres samliv, og ikke længere have en hverdag sammen. Ydereligere dækker begrebet over at der er fælles barn eller børn mellem de to voksne. Handlingsmæssigt råderum: De rammer som organisationen stiller op og som de har til rådighed, for at løse den givne opgave. Udgøres ligeledes af rutiner, professionelle fortolkninger og traditioner i organisationen. Både socialrådgiverens og borgerens individuelle kundskaber og erfaringer, samt deres interaktion bidrager ydermere til det handlingsmæssige råderum (Svensson, Johnsson & Laanemets, 2009, s 10, 11, 19). 1.4 Forforståelser Da vi startede på vores projekt var vores forforståelse, at Forældreansvarsloven kun var en hindring for socialrådgiveren i kommunen, idet der ud fra den kunne dømmes til fælles forældremyndighed, til trods for store uenigheder forældrene imellem. Vores forforståelse omkring barnet gik på at barnet ikke ville tale med nogle voksne og at de i nogle tilfælde kunne blive så skadet af forældrenes konfliktniveau og samarbejdsvanskeligheder, at det kunne udmønte sig i en diagnose hos barnet. Omkring forældrene omhandlede vores forforståelse at forældrene ikke kunne deltage i møder sammen og at den ene forælder kunne ”tage” barnet fra den anden forælder. Vi havde ligeledes en forforståelse om at skilsmisse, i nogle tilfælde, kunne være det bedste for barnet. 2. Videnskabsteori og metodeovervejelser 2.1 Videnskabsteori Dette projekt har hermeneutikken som sit videnskabsteoretiske udgangspunkt. Begrebet hermeneutik kommer af græsk og betyder fortolkning (Juul, 2012, s 107). Inden for hermeneutikken eksisterer der følgende tre tilgange: metodisk, filosofisk og kritisk hermeneutik (Juul, 2012, s 107). Side 6 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Den metodiske hermeneutik bygger bl.a. på den tyske filosof og teolog Friedrich Schleiermacher og den tyske historiker Wilhelm Diltheys tanker om, at undersøgeren bør forstå helheden ud fra delen og delen ud fra helheden, samt at der ikke eksisterer én sand forståelse. I denne tilgang lægges der vægt på at undersøgeren står udenfor undersøgelsesfeltet og skal via hermeneutiske metoder belyse feltet (Juul, 2012, s 120). Den filosofiske hermeneutik, som dette projekt benytter, bygger bl.a. på de tyske filosoffer Martin Heidegger og Hans-Georg Gadamers tanker om, at undersøgeren altid er en del af det felt denne skal undersøge. Hermeneutikken er inspireret af fænomenologien og interesserer sig for ”den menneskelige ”væren i verden” og erkendelsens mulighedsbetingelser”, og forsøger således ikke at forklare verden, men at opnå en forståelse for de undersøgte sociale fænomener, ud fra en tolkning (Juul & Pedersen, 2012, s404). Hermeneutikken har udgangspunkt i en kontekstuelforståelse, som giver udslag i den hermeneutiske cirkel (Jørgensen, 2008, s 225). Forståelsen af informationer og handlinger skal ses i lyset af den kontekst de er frembragt i og samtidig skal denne kontekst ses i lyset af de fremkomne informationer og handlinger. I den hermeneutiske tilgang skal informationer og handlinger underlægges en fortolkning, for at skabe mening (Jørgensen, 2008, s 223-225). Denne fortolkning kan ifølge Andreas Beck Holm, som tager afsæt i den tyske filosof HansGeorg Gadamer, ikke finde sted uden hjælp fra vores fordomme (Holm, 2011, s 91). Hermeneutikken peger på at undersøgeren altid vil være præget af sine forforståelser, forventninger og fordomme og at disse ikke kan fralægges i en fortolkningsproces (Jørgensen, 2008, s 225-226). Viden opstår derfor i samspil imellem undersøgerens fordomme og dennes nye erfaringer, hvilket betyder at undersøgeren altid bør udfordre sine fordomme og se dem i et samspil med ny viden (Juul & Pedersen, 2012, s 404). Undersøgerens fordomme kan bestå af etiske værdier og livsanskuelser, fx politiske overbevisninger (Juul, 2012, s 138). Gadamer bruger begrebet forståelseshorisont om den måde vi møder verden på, som er præget af vores livserfaringer og den givne historiske tid vi lever i. På baggrund af denne forståelseshorisont skaber vi forventninger til verden. Gadamer mener at undersøgerens og informantens forståelseshorisont bør gennemgå en ”horisontsammensmeltning”, hvilket betyder at der bliver en gensidig forståelse for hinandens forståelseshorisonter, men at den ene horisont ikke udelukker den anden (Jacobsen, Schnack, Wahlgren & Madsen, 1999, s 170). Denne sammensmeltning vil udgøre det empiriske materiale. Gadamer mener yderligere at forståelse kan opnås ved at indgå i dialog, og via sproget være med til at skabe mening mellem sin egen og den andens forståelseshorisont (Jacobsen et al., 1999, s 165-172). Side 7 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Den tredje tilgang indenfor hermeneutikken er anlagt af den tyske filosof og sociolog indenfor kritisk teori Jürgen Habermas, og kaldes den kritiske hermeneutik (Juul, 2012, s 139). Den kritiske hermeneutik anlægger et kritisk perspektiv i forhold til den måde hvorpå undersøgeren møder feltet (Juul, 2012, s 143). Habermas kritiserer Gadamer for ikke at være kritisk overfor bl.a. traditioner, men at være for statisk i sin betragtning af fænomener, hvor i mod Habermas’ teori antager at fx traditioner kan ændres via oplysning af mennesker (Juul, 2012, s 138-139). 2.1.1 Anvendelse af videnskabsteori Vi vil undervejs i vores projekt være bevidste omkring vores forforståelser, forventninger og fordomme bl.a. ved at redegøre for disse og samtidig se disse i et refleksivt perspektiv i forhold til hvordan vi fortolker og forstår. Med afsæt i denne refleksion og vores empiri vil vi forsøge at højne kvaliteten af vores projekt (Jørgensen, 2008, s 226-227). Når vi indsamler empiri omkring vores målgruppes, vil vi i tråd med hermeneutikken ikke have en forventning om, at vi finder et endegyldigt svar, men derimod får udvidet vores horisont på problemformuleringen (Jørgensen, 2008, s 226). Vi er interesseret i at forstå og fortolke på vores problemformulering, som vi mener bedst gøres med afsæt i kommunen. Vi vil forsøge at anvende vores forforståelser i undersøgelsen, for på den måde at opnå en indsigt i udfordringerne, der omgiver vores problemformulering. For at belyse med hvilke afsæt vi har udarbejdet vores problemformulering, interviewguider og analyse, er vores projekt indledt med et afsnit, hvor vi redegøre for vores forforståelser, som har præget vores arbejdsproces (Juul, 2012, s 128-130). I forbindelse med analyse og fortolkning af vores empiri vil vi forsøge vedvarende at være kritisk spørgende og udfordrende på vores fortolkninger, for derigennem at opretholde den hermeneutiske cirkel og hele tiden opnå en ny fortolkning med baggrund i tidligere fortolkninger (Juul, 2012, s 138-139). 2.2 Metode 2.2.1 Interview Vi har indsamlet egen empiri til at belyse vores problemformulering og problemstillinger viakvalitative interviews. Vi har afholdt interviews med socialrådgivere i kommunalt regi, med en skilsmisseforælder og et nu voksent skilsmissebarn. Vi har indsamlet kvalitative data da vi mener, at det er relevant at afdække og indsamle empiri omkring socialrådgivernes opfattelse og holdning til arbejdet med målgruppen, samt målgruppens egne oplevelser og forståelser (Andersen, 2010, s 36). Vi har benyttet det semistrukturerede livsverdensinterview, Side 8 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol som bygger på en fænomenologisk tilgang, hvor man som interviewer ønsker at ”forstå sociale fænomener ud fra [informanternes]egne perspektiver” (Kvale & Brinkmann, 2009, s 44). Vi arbejder med at afsæt i at den vigtigste virkelighed betragtes som den mennesker opfatter, og derfor ønsker vi en beskrivelse af den virkelighed informanterne oplever (Kvale & Brinkmann, 2009, s 44-45). Jeg ønsker at forstå verden ud fra dit synspunkt. Jeg ønsker at vide, hvad du ved, på den måde du ved det. Jeg ønsker at forstå betydningen af dine oplevelser, være i dine sko, føle tingene, sådan som du føler dem, forklare tingene, sådan som du forklarer dem. Vil du være min lærer og hjælpe mig med at forstå (citeret i Kvale & Brinkmann, 2009, s 144). James Spradley, antropolog Citatet demonstrerer, hvordan metoden opfordrer til at lære af interviewpersonen, og det at være nysgerrig omkring interviewpersonens måde at opfatte bestemte elementer på (Kvale & Brinkmann, 2009, s 144). Det semistrukturede livsverdeninterview giver mulighed for en åbenhed i spørgsmålene og for at stille uddybende spørgsmål til interviewpersonen (Kvale & Brinkmann, 2009, s 45). Vi har valgt det semistrukturede livsverdeninterview til trods for dets fænomenologiske afsæt, da vi mener at interviewformen med sit kvalitative udgangspunkt rammer ned i den hermeneutiske tilgang. Vi har anvendt Rubin og Rubins bud på et iterativt design af en interviewguide i vores interviewundersøgelse (refereret i Kvale & Brinkmann, 2009, s 123). Vi tilpassede derfor løbende interviewguiden, med afsæt i hvordan vi oplever at vores undersøgelsesområde ændrer sig. Dette kaldes et responderende interviewdesign, hvor vores spørgsmål var åbne og vi ændrede i formulering af spørgsmål, når vores erfaring fra tidligere interview fx viste at spørgsmålet ikke var konkret eller forståeligt nok (Kvale & Brinkmann, 2009, s 123). I de to første interviews af socialrådgivere anvendte vi den samme interviewguide. I det tredje interview blev begrebet ”barnet” ændret til ”den unge”, da vi vidste at den givne socialrådgiver sad med en aldersgruppe som denne selv betegner, og som generelt betegnes, som ung og ikke barn. Vi udelod spørgsmål som omhandlede vurderinger om indstilling til Servicelovens § 11, iværksættelse af Servicelovens § 50 og sagsforløb omkring en børnefagligundersøgelse, da informant nummer tre kun arbejder med handleplaner. Disse ændringer foretog vi med intentionen om, at ramme mere præcist ned i den tredje informantens hverdag og praksis. Vi foretog justeringer i spørgsmålene, idet vi oplevede at Side 9 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol nogle svar blev for overordnet og vi vurderede, at en justering kunne fordre mere specifikke svar i forhold til vores problemformulering. I fjerde og femte interview indarbejdede vi egne hypoteser, hvilket vi gjorde med afsæt i den hermeneutiske tilgang om at bruge egne forforståelser i en cirkulær tilgang, hvor ny viden hele tiden bygger oven på tidligere viden. Vi er opmærksomme på, at vi på denne måde foretog et fravalg af de sidste informanters syn på tidligere stillede spørgsmål, samt at vores fravalg byggede på, enkle og specifikke udtalelser fra socialrådgivere i bestemte kontekster. Da vi i vores projektforløb ikke har haft tidsmæssig mulighed for at lave en repræsentativ undersøgelse, har vi til gengæld interviewet fem socialrådgivere, som vi mener at kunne beskrive som repræsentative for faget. Socialrådgiverne spænder fra kort tid i faget til at være mere erfarne, de har forskellige erhvervsmæssige baggrunde forinden arbejdet med børn og unge, og at der er en variation i køn. Ydermere består vores informanter af en far samt et nu voksent barn der har oplevet at være igennem en skilsmisse. Til at underbygge vores forståelsesgrundlag har vi valgt at udarbejde en journalgennemgang ud fra sagsmateriale fra en kommune. Dette har vi valgt bl.a. med afsæt i, at vores klientinformanter ikke har haft et tilhørsforhold til kommunen og dette er muligt at få afspejlet i vores journalgennemgang. Socialrådgiverne vil igennem projektet blive omtalt som informanter. Barnet og forælderen vil blive omtalt henholdsvis som barneinformant og forælderinformant. 2.2.2 Transskribering Når et interview transskriberes, og derved omsættes til skriftsprog går konteksten i forhold til fx kropssprog, stemmeleje og intonationer tabt (Kvale & Brinkmann, 2009, s 200). Vi har dog valgt at transskribere vores interviews, idet vi mener at vores indsamlede empiri bedst kan analyseres på baggrund af en transskribering. Ligeledes vil transskriberingen give vores læsere mulighed for at se den oprindelige kilde. Vi har ovenstående faldgruber omkring transskribering in mente, og vil ligeledes henlede læserens opmærksom på disse. Vi har forsøgt at imødekomme faldgruberne ved at lave regler for transskriberingen med inspiration fra Steiner Kvale og Svend Brinkmanns transskriptionskonventioner, se bilag 14 (Kvale & Brinkmann, 2009, s 204). 2.2.3 Etiske overvejelser Et interview indebærer et samspil imellem informant og interviewer og kan være præget af elementer, der kan ligge forud for interviewet, fx at informanten og interviewer kender Side 10 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol hinanden, hvilket kan have betydning for og indflydelse på det samspil der produceres under interviewet. Det vil påvirke den måde hvorpå en bestemt viden udvikles og udfordres i et interview, som atter vil være medvirkende til at give en forståelse af informantens vilkår (Kvale & Brinkmann, 2009, s 80). Da et kvalitativt interview fordrer en undersøgelse af informantens perspektiver og beskrivelser, vil der som udgangspunkt i undersøgelsens forskellige delelementer opstå etiske spørgsmål. Med afsæt i de syv forskningsfaser i en interviewundersøgelse, har vi i vores undersøgelse bl.a. gjort os overvejelser i forhold til transskriberingen og loyaliteten overfor informanternes udsagn (Kvale og Brinkmann, 2009, s 81). Vi har været opmærksomme på det element, at vi som interviewer vil kunne være præget af en vis identifikation med vores informanter, som gør at vi ikke vil kunne holde en neutral distance og i stedet fortolke ud fra informantens perspektiver frem for vores eget (Kvale og Brinkmann, 2009, s 93). I forhold til vores forælderinterview har vi gjort os nogle etiske overvejelser omkring, hvilken betydning det har, at interviewe udelukkende den ene part af en skilsmisse og derved kun opnå fortælling og viden omkring den ene parts sandhed, et element vi også vil tage højde for i vores analyse (Kvale & Brinkmann, 2009, s 91). Vi er opmærksomme på, at der i en interviewsituation kan være en gensidig magtrelation, hvor vi som interviewer besidder magten til at definere emnet for interviewet og herunder spørgsmålene. Vi som interviewere har magt i form af at beslutte hvilke spørgsmål vi vælger at stille, hvilke vi efterfølgende vil gå dybere ind i, og hvilke vi ikke ønsker, samt betoning heraf. Informanten besidder ligeledes magten til at definere centrale elementer indenfor emnet, via deres valg af fortællinger og bestemte ord (Kvale & Brinkmann, 2009, s 188). 2.2.4 Analysestrategi Den måde som vores interviews er udarbejdet på har betydning for empirimaterialet, som lægger op til vores analyse (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s 45-46). Vores interviews har ført til en stor mængde empiri, som vi først havde kodet ud fra begrebsdrevne koder, hvorefter vi valgte at lave datadrevne koder ud fra materialet. Vi endte med at kode materialet ud fra datadrevne koder, da vi med den induktive metode, mente i højere grad at kunne sikre at informanternes udsagn fik sin plads i analysen (Tanggaard & Brinkmann, 2010, s 47). Vi vil derfor i processen omkring analysen arbejde ud fra analytisk induktion, hvor vi kombinerer den deduktive proces med den induktive (Boolsen, 2010, s 208). Side 11 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 3. Juridiske rammer 3.1 Serviceloven Socialrådgiveren i kommunen har Lov om Social Service (Serviceloven), som det juridiske element i sit handlingsmæssige råderum. Kapitel 11 i Serviceloven, Særlig støtte til børn og unge, er det juridiske grundlag, hvor vurderinger og afgørelser træffes ud fra. Formålsbeskrivelsen i Servicelovens kapitel 11 lyder At sikre, at disse børn og unge[som har et særligt behov for støtte] kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste (2015) Det er jf. § 50 i kapitel 11 at den børnefaglige undersøgelse laves, hvis der er grund til at antage at barnet eller den unge har behov for særlig støtte. Det er jf. § 52 at der iværksættes foranstaltninger for barnet, den unge og/eller familien. Socialrådgiveren i kommunen laver ikke vurderinger eller træffer afgørelser ud fra Forældreansvarsloven, men denne lov får alligevel en central plads for socialrådgiveren, idet det er via denne lov Statsforvaltningen træffer afgørelser omkring forældremyndighed og andre forhold omkring forældrene og barnet. Vi har via vores empiri erfaret, at disse afgørelser har en indflydelse på socialrådgiverens handlingsmæssige råderum. Forældremyndighed samt samværs- og bopælsforælder er ofte centrale omdrejningspunkter i skilsmissesager, hvorfor vi har valgt at beskrive Forældreansvarsloven i vores afsnit om de juridiske rammer. 3.2 Forældreansvarsloven Ifølge Forældreansvarsloven er det muligt at dømme forældre, der er uenige omkring forældremyndighed til fortsat at have fælles forældremyndighed – medmindre der er ”holdepunkter for at antage at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste” jf. § 11 (2014). I forlængelse af denne mulighed, er det samtidig muligt at pålægge forældrene en deleordning, hvor barnets skal opholde sig ligeligt fordelt hos begge forældre. Tidligere skulle domstolene vurdere hvem af forældrene, der var bedst egnede til at have forældremyndigheden over barnet (Ottosen & Stage, 2011, s 9). Forældreansvarsloven bygger på centrale principper i FN’s Børnekonvention, og omhandler forældres rettigheder og pligter i forhold til deres børn. Med afsæt i Børnekonventionen har Forældreansvarsloven et bærende princip omkring barnets ret til to forældre. Dette betyder, at begge forældre skal tage ansvar for deres barn og samarbejde herom uanset forældrenes tilhørsforhold til hinanden. Endvidere skal alle afgørelser træffes med udgangspunkt i at finde den bedste løsning for barnets Side 12 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol forhold, samt inddragelse af barnets perspektiver vedrørende sagen. Loven bygger på en grundidé om ligestilling og ligeværd mellem forældrene (Rasmussen & Røhl, 2014, s 27). 4. Teori 4. 1 Johan Cullberg: krise og sorg Ifølge Johan Cullberg (Cullberg) professor i psykiatri og forsker betyder en psykologisk krise ”afgørende vending, pludselig forandring, skæbnesvanger rystelse” (Cullberg, 2007, s 15). Cullberg beskriver yderligere krisen som ”et psykologisk reaktionsmønster over for akutte indre og ydre vanskeligheder og problemer.” (Cullberg, 2007, s 15). Den psykologiske krisetilstand kan opstå når menneskets ”tidligere erfaringer og reaktionsmønstre”, ikke gør mennesket i stand til at ”forstå og psykisk beherske” den situation der er opstået i menneskets liv (Cullberg, 2007, s 19). Vi har valgt at beskrive forældrenes krise og sorg, idet vores empiri viser at disse kan være centrale temaer for forældrene. Cullberg beskriver fire faser som en traumatisk krise naturligt må gennemgå: chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdningsfasen og nyorienteringsfasen. Cullberg gør opmærksom på at kriser ikke nødvendigvis slavisk forløber i denne rækkefølge, men at nogle faser bl.a. kan glide over i en anden (Cullberg, 2007, s 138-139). Chokfasen kan vare fra en kort stund og op til nogle dage. I denne fase kan det være svært for mennesket i krise efterfølgende at kunne huske præcist, hvad der er sket og hvad der er sagt. Mennesket forsøger at holde det hændte på afstand og kan have svært ved at forstå og bearbejde det (Cullberg, 2007, s 139-140). Ifølge Cullberg opstår reaktionsfasen efter chokfasen og disse to udgør tilsammen det, som kaldes den akutte krise, som bør vare mellem fire og seks uger, bl.a. fordi at denne fase er ”smertelige at være i” (Damgaard, 2006, s 20). I den akutte krise indgår sorgreaktionen som en betydningsfuld del. Reaktionsfasen er der, hvor mennesket ikke længere forsøger at holde det hændte på afstand, men derimod tager det ind og forsøger at finde en mening. I denne fase kan mennesket blive så optaget af ”hvorfor” og forklaringerne på det hændte kan være virkelighedsfjerne og irrationelle (Cullberg, 2007, s 140, 141, 148). Efter denne fase går mennesket ind i bearbejdningsfasen, som er mest fremtrædende et halvt til et helt år efter det hændte. Det er her, hvor mennesket i langt højere grad har fokus på fremtiden, og ikke i samme grad er tilbageskuende og optaget af det hændte. Det bliver her muligt for mennesket at åbne op for nye oplevelser. Det er på dette tidspunkt i forløbet af krisen, at mennesket bør være tilbage i virkeligheden og ikke have nær de samme fordrejninger af virkeligheden som Side 13 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol tidligere. Hvis denne fase inden et halvt til et helt år ikke begynder at tage form, så er det også på det her tidspunkt, der måske skal professionel hjælp til (Cullberg, 2007, s 148-149). Den fjerde fase er nyorienteringsfasen, som ingen tidsramme har. Det er her hvor det hændte bliver til en del af menneskets liv og livsvilkår. Mennesket bliver kun lejlighedsvis mindet om det hændte, og formår at leve videre med nye relationer, en bearbejdning af det hændte og i forsoning med det hændte (Cullberg, 2007, s 150-151). Som mennesker er vi afhængige af at opleve samhørighed, og derfor kan skilsmissen medføre følelse af tomhed og sorg. Mennesket kan opleve objekttab, når det mister nogen eller noget, som i deres verden blev opfattet som en betydningsfuld ressource (Cullberg, 2007, s 113114). Derfor kan et uventet og pludseligt brud fra ens partners side også medføre en krisereaktion. Udover sorg og følelsen af tomhed kan hjælpeløshed og separationsangst også være følelser som vækkes til live (Cullberg, 2007, s 126). 4.2 Vibeke Vindeløv: konfliktmægling Professor, ph.d. og dr.jur. Vibeke Vindeløvs (Vindeløv) beskrivelser af den refleksive model, kan være med til at give et bud på, hvordan man med konfliktmægling kan agere i mødet med forældrene. Derudover kan teorien belyse forældrenes konflikter og handlinger hertil. Vindeløv præsenterer i sig bog ”Konfliktmægling en refleksiv model” følgende definition på konflikter ” Konflikter er uoverensstemmelser mellem to eller flere parter, der fremkalder spændinger i den enkelte eller mellem dem” (Vindeløv, 2013, s 60). Den refleksive tilgangs værdigrundlag er, at konflikter er et livsvilkår og at parterne i en konflikt vil være dem, som ved hvad der er bedst og dermed er eksperter på eget liv. Videre må der ske en accept af, at der kan eksistere flere virkeligheder, at dialogen efterstræbes, at der opnås tilfredsstillende løsninger for parterne, at der er en sammenhæng mellem individualitet og relation og at en gensidig afhængighed fordrer et flersidet ansvar (Vindeløv, 2013, s 31-35). Der er to grundantagelser om konflikter. Første antagelse er bl.a. at håndteringen af en konflikt er medbestemmende for konfliktens udvikling i en destruktiv eller konstruktiv retning. Den anden antagelse er, at der mellem parterne i en konflikt altid vil optræde en gensidig afhængighed, uden dette ville der således ikke kunne eksistere en konflikt (Vindeløv, 2013, s 58). En forudsætning for, at mægleren kan agere relevant i en konflikt er, at mægleren har en generel forståelse og viden omkring konflikter og deres baggrund og måden hvorpå de udvikler sig. En forståelse af bl.a. begrebet sandhed anses som væsentligt, idet det har betydning for mæglingsprocessen og herunder den måde som mægleren agerer på (Vindeløv, Side 14 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 2013, s 15). Forståelsen af begrebet sandhed bliver især vigtigt idet der er flere sandheder i spil, og den enkelte part taler og agerer ud fra egen sandhed, og disse skal mægleren kunne forholde sig til (Vindeløv, 2013, s 90). Nogle af de overordnede elementer i mæglingsprocessen er: frivillighed, fortrolighed, struktureret proces og en upartisk mægler, som ikke må træffe afgørelser (Vindeløv, 2013, s 50-52). Vindeløv gengiver, via psykologen Peter Berliner, en psykologisk faktor i forhold til konflikten gennem hans syn på sammenhængen mellem konflikt og aggression. Aggressioner defineres som ”intentionen om at skade en anden part” (Vindeløv, 2013, s 72). Peter Berliner beskriver at en destruktiv konflikt beror på baggrunden for konflikten og på hvorledes parterne handler i forhold til konflikten. Måden parterne handler på afspejles i deres forståelse af konflikten, der beskrives som parternes ”verdensbillede”. Verdensbilledet opbygges gennem forsvarsmekanismer, hvor af de væsentligste begreber ifølge Berliner er forvrængning, generalisering og fortrængning (Vindeløv, 2013, s 72). Konflikttrappen er en form for drejebog til at illustrere konflikteskalering, der igennem syv trin viser hvorledes en uafhængig konflikt kan eskalere. De syv trin udgøres, fra første trin til sidste trin, af; uoverensstemmelse, personificering, problemet ekspanderer, samtalen opgives, fjendebillede, åben fjendtlighed og polarisering. I denne model figurerer der imellem første og andet trin en form for separat trin benævnt som grænseflade. Det er parternes ophold i denne grænseflade, som er afgørende for om konflikten eskalerer eller blot forbliver en uoverensstemmelse (Vindeløv, 2013, s 81-83). 4.3 Kari Killén: psykiske overgreb Vi har valgt Socionom, dr.phil. og forsker Kari Killéns (Killén) teori omkring psykiske overgreb, for derigennem at kunne belyse hvilke udfordringer, der kan være for barnet i forhold til, at leve i en skilsmissefamilie med vedvarende konflikter. Killén skelner mellem fire former for omsorgssvigt; vanrøgt, fysiske, psykiske og seksuelle overgreb (Killén, 2010, s 32). I dette projekt vil vi have fokus på de psykiske overgreb, da det er denne form for omsorgssvigt, som gør sig gældende i forhold til projektets målgruppe. De psykiske overgreb indebærer bl.a. at forældrene har en holdning eller adfærd, der er med til at vanskeliggøre, at barnet udvikler et positivt selvbillede. Samtidig vil barnet være præget af en konstant bekymring for forældrenes formåen omkring beskyttelse af dem selv og barnet. ”Sårene er indvendige, men kan være mere ødelæggende end nogen anden form for overgreb” Side 15 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol (Killén, 2010, s 40). Det adfærdsmønster, der er overfor barnet i psykiske overgreb er af kronisk karakter og vil være et dominerende element for barnet (Killén, 2010, s 40). Barnet kan risikere at blive udsat for psykiske overgreb, hvis forældrene ikke får bearbejdet deres separations- og skilsmisseproces. I denne forbindelse skelner Killén imellem to forskellige processer, ”den lykkelige skilsmisse” og ”krigen” (Killén, 2010, s 47). ”Den lykkelige skilsmisse” afspejler at det i vores samfund er blevet almindeliggjort at blive skilt. Barnets sorg kan derfor blive bagatelliseret i en sådan grad, hvor det forventes at barnet tilpasser sig og ikke viser følelser, hvilket kan bevirke at barnets sorg gemmes og senere fremtræder hos barnet i en anden forklædning. Processen omkring ”krigen” omhandler at der skabes fjender og alliancer, der bevirker at barnet vil være i en loyalitetskonflikt, hvor barnet presses til at vælge mellem sine forældre og kun må holde af den ene forælder, den som barnet netop nu opholder sig hos (Killén, 2010, s 47). Killén refererer til psykiater Gunther Klosinski (Klosinski), der peger på fire forhold, der kan tage form af psykiske overgreb. Vi har valgt at fokusere på de to af forholdene, da dette er hvad vores informanter i empirien fortæller om. Første forhold er fx når barnet af en forælder påføres skyldfølelse overfor denne forælder selv, en påføring forælderen foretager for egen vindings skyld. Det andet forhold er når forældrene ubevidst eller bevidst bruger barnet som fx budbringer (Killén, 2010, s 47-48). Killén beskriver at forældrenes samarbejde efter en skilsmisse, kan være yderst konfliktfyldt, og hvorledes et ikkeeksisterende samarbejde kan betyde, at forældrene uhensigtsmæssigt udsætter barnet for omsorgssvigt. Dette med afsæt i, at forældrene ikke har fået bearbejdet skilsmissen hensigtsmæssigt. 4.4 Øyvind Kvello 4.4.1 Risiko- og beskyttelsesfaktorer Risiko- og beskyttelsesfaktorer findes i de genetiske, biologiske, mentale, miljømæssige og sociale forhold omkring barnet (Kvello, 2013, s 223). Begge former for faktorer er relevant at have kendskab til, da de kan være med til at danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt barnet i en skilsmissesag er i fare for at udvikle problemer. Specielt beskyttelsesfaktorerne giver mulighed for at finde frem til de elementer, der kan understøtte barnet i en hensigtsmæssig udvikling samt håndtering af forældrenes konflikter. Risikofaktorer udgør de forhold som øger risikoen for at barnet udvikler problemer. Risikofaktorer kan forbindes med udviklingen af problemer, grupper af problemtyper og Side 16 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol forskellige lidelser (Kvello, 2013, s 223). Det er de risikofaktorer og den stress, som er vedvarende tilstede i barnets liv, og som er intensive, der udgør den største trussel mod barnets udvikling (Kvello, 2013, s 223, 225). Begrebet kumulativ risiko bruges ”når flere risikofaktorer er til stede sideløbende eller tæt på hinanden” (Kvello, 2013, s 224). Det er ikke nødvendigvis enkeltstående risikofaktorer, men derimod denne kumulative risiko, som kan bringe barnets udvikling mest i fare. Det handler altså om antallet af risikofaktorer, når det skal vurderes, hvor bekymret man skal være for barnets udvikling. Som standard vil tre til fire tydelige risikofaktorer sandsynligvis have en konsekvens for barnets udvikling (Kvello, 2013, s 225-226). Kvello nævner tommelfingerreglen, som påpeger at ved tre til fire risikofaktorer, så er barnet ”risikoudsat” og ved fem risikofaktorer eller derover så er barnet ”højrisikoudsat” (Kvello, 2013, s 233). Den kumulative risiko forekommer ofte i kommunens regi indenfor børne- og familieområdet, og i de alvorlige sager er de fleste risikofaktorer omkring barnet nogle, som udspringer fra forældrene, og beskyttelsesfaktorerne i højere grad fra andre (Kvello, 2013, s 226). Beskyttelsesfaktorerne omkring barnet er dem, som kan være med til at forhindre at der sker en udvikling af problemer for barnet, når barnet udsættes for risikofaktorer. Beskyttelsesfaktorernes betydning kan blive særlig tydelig, når de betragtes i lyset risikofaktorernes størrelse og varighed (Kvello, 2013, s 223). Der er tre beskyttelsesfaktorer, som i undersøgelser træder frem som virksomme i alle henseender: en god omsorgsudøvelse fra forældrenes side, veludviklet sociale kompetencer hos barnet og at barnet tilpasser sig og trives i daginstitution eller skole (Kvello, 2013, s 233). Risikofaktorer kan indbyrdes påvirke hinanden, og på den måde forværre en situation eller periode for barnet. Det samme gør sig gældende for beskyttelsesfaktorerne, blot at de selvsagt lindrer på situationen eller perioden. Der skal være en vis kongruens mellem beskyttelsesfaktorens varighed og risikofaktorens varighed, før beskyttelsesfaktoren kan formindske graden af risikofaktorens negative indvirkning på barnet. Beskyttelsesfaktoren skal derudover også være i stand til at være beskyttende overfor risikofaktoren, før den kan lindre på risikoen for barnets udvikling. Én beskyttelsesfaktor kan være beskyttende mod flere risikofaktorer (Kvello, 2013, s 223-225). Øyvind Kvello (Kvello) opererer med en liste over 31 risikofaktorer, knyttet til barnet, kernefamilien og mikrosystemerne uden for kernefamilien, som menes at være særligt Side 17 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol indikerende for om barnet udvikler problemer. Der kan dog ikke drages stålsatte konklusioner på præcis, hvordan børn som lider under risikofaktorer vil udvikle sig. Forskning peger på at det handler om, hvordan individet opfatter og håndterer faktorerne, og at dette er afgørende for, hvordan risikofaktorerne giver udslag (Kvello, 2013, s 226-227). 4.4.3 Parentificering Kvello opererer med tre former for mangelfuld, krænkende og udnyttende omsorg for barnet: omsorgssvigt, vold og mishandling samt udnyttelse og seksuelle overgreb. Hver form består af forskellige underkategorier, og vi vil i dette projekt beskæftige os med parentificering som er én af underkategorier i udnyttelse og seksuelle overgreb, da denne form for parentificering især gør sig gældende for forældrene i vores målgruppe. Parentificering kaldes bl.a. også ombytning af roller eller at indtage en voksenrolle (Kvello, 2013, s 71-72). Begrebet skal forstås som at forældrene tillægger barnet en rolle, som barnet hverken forventeligt eller modenhedsmæssigt bør have, samt udsætter barnet for belastninger som barnet ikke bør underlægges. Kvello definerer tre former for parentificering. Den praktiske form omhandler arbejdsopgaver som er urimelige at give til et barn fx ”omfattende pasning af søskende … eller indtægtsgivende arbejde [som] bliver en byrde for barnet.” (Kvello, 2013, s 71-72). Den følelsesmæssige form for parentificering betyder, at den voksne delagtiggør barnet i emner, som kan være vanskeligt for barnet at håndtere, enten modenhedsmæssigt eller fordi det bringer barnet i tvivl om sin loyalitet. Den tredje form for parentificering er, hvor forælderen bruger barnet til at skade en anden person, fx den anden forælder. Barnet bliver brugt som redskab til at ramme den anden forælder fx økonomisk eller følelsesmæssigt. Det kan være ved at undlade at betale børnepenge, eller ved ikke at overholde aftaler omkring samvær, for på den måde at forhindre den anden i at finde en ny kæreste. I denne form kan forælderen også finde på at tale kritisk om nogen, som barnet holder af eller i sin stræben efter at finde ud af, hvordan barnet har det, på en ubehagelig måde for barnet, udspørger barnet om forhold ved eller hos den anden forælder (Kvello, 2013, s 72). 4.4.4 Problemernes kerne Kvello beskriver, at barnets udfordringer som socialrådgiverne arbejder med kan analyseres som værende primær-, sekundær- og tertiærproblemer (Kvello, 2013, s 42). Ved at se på problemernes kerne ønsker vi at belyse, hvordan vores empiriske data kan forstås ved at undersøge primær- sekundær- og tertiærproblemer. Side 18 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Primærproblemerne kan omhandle udfordringer hos barnet, men oftest gør det sig gældende at primærproblemerne er knyttet til forhold hos omsorgspersonerne. Primærproblemer hos omsorgspersoner kan bl.a. være et vedvarende højt konfliktniveau, vold og psykiske lidelser. Hos barnet kan primærproblemet omhandle fx medfødte funktionshæmninger. Hvis primærproblemerne gør sig gældende over en længere periode, vil der forekomme symptomer, der benævnes som sekundærproblemer (Kvello, 2013, s 42). Disse vil indtræde når barnet lider overlast grundet primærproblemet. Eksempler på sekundærproblemer er depression, angstlidelser og adfærdsproblemer. Tertiærproblemer viser sig når sekundærproblemerne har været til stede i en periode. De mest typiske problemer kan bl.a. være social isolation, ensomhed, skolepjækkeri, kriminalitet, misbrug og selvskadende adfærd (Kvello, 2013, s 43). Når barnet er i risiko er det ifølge Kvello ikke nok at afhjælpe sekundæreller tertiærproblemerne, men nødvendigt at fjerne primærproblemerne. For barnet under ca. 12-13 år bør indsatsen ifølge Kvello være rettet mod at afhjælpe primærproblemet, mens det for de unge kan være mere vanskeligt at løse primærproblemerne. Forældrene til barnet kan have udfordringer med, at modtage hjælp i forhold til primærproblemerne, da det kan være ubehageligt for dem eller de kan have svært ved at indse at de kan være skyld i sekundær- og tertiærproblemerne (Kvello, 2013, s 43). 5. Analysedel 1 Hvordan kan en skilsmissekonflikt forstås fra et forældreperspektiv? 5.1 Forældrene omgivet af egne vanskeligheder Vi vil i det følgende afsnit beskrive, hvilken følelsesmæssige påvirkning skilsmissen kan have på forældrene og på hvilken måde det kan give udslag, hvis forældrene ikke har gennemgået de naturlige faser i et kriseforløb. Som afslutning vil vi beskrive hvilke sorg det kan være for både forældre og barn at opleve en skilsmisse, med afsæt i begrebet objekttab. ”For mange er det en kriselignende tilstand og kan sammenlignes med andre alvorlige tabsoplevelser” er ordene speciallæge i psykiatri, gruppeanalytiker og psykoterapivejleder Jørgen Due Madsen bruger til at beskrive forældres tilstand i forbindelse med en skilsmisse. Vores empiri illustrerer ligeledes forældrenes krise, som en af vores informanter udtaler ”det er jo en krise de er i … jeg glemmer krisen, jeg glemmer at det er deres livsgrundlag, der har ændret sig” (Bilag 8). Side 19 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol ”Som oftest så handler det jo også om, at den ene forælder er ked af det, af skilsmissen, og hævner sig på den anden ved at blive urimelig i forhold til krav om samvær og barnet” (Bilag 7). Ifølge Madsen er skilsmissen for forældrene en omfattende belastning, som påvirker alt fra følelser, krop, tanker til dagligdag. Skilsmissen kan være en drøm som er brast, en drøm forældrene havde både på egne og barnets vegne. Det kan være udfordrende for en forælder, som lider under stor følelsesmæssig belastning at holde hovedet koldt (Madsen, J. D., 2012a, s 179). I vores forælderinterview illustreres det, hvordan den ene forælder kan komme med beskyldninger mod den anden forælder, beskyldninger som denne på ingen måde mener stemmer overens med virkeligheden, ”der begyndte hun at påstå at jeg havde alkoholproblemer…. så slog hun over i at jeg havde et hashproblem og alt muligt” (Bilag 11). Dette kan tolkes som en af reaktionsmåderne i reaktionsfasen af krisen, at forklaringerne kan fremstå virkelighedsfjerne. Følgende citat fra vores empiri kan være et eksempel på en forælder som både kan være i bearbejdningsfasen og i nyorienteringsfasen ”vi har også oplevet en forælder, der sagde, jamen jeg må nøjes med det jeg bliver tilbudt, fordi jeg kan godt mærke at det her pres kan barnet ikke klare” (Bilag 7). Her har forælderen ikke det hændte i fokus, men derimod fremtiden. Forælderen er måske nået dertil hvor denne kan leve med en ny relation til sit barn, fordi denne har fået bearbejdet og har forliget sig med skilsmissen, som forælderinformanten beskriver i nedenstående Det gælder jo om at finde ud af det for ungernes skyld, altså om jeg så er stik tosset på [Mor 1] eller et eller andet, jamen har vi aftalt at vi tager ud og spiser på en eller anden restaurant og laver en hyggedag eller tager i skoven, så må man lægge det til side, så må man være voksen og så må man sgu tage sine diskussioner en anden dag altså (Bilag 11) ”Hvis man er den der forsmået part der har lidt den sorg at blive kasseret, det er jo det de føler ik, jamen det kan tage mange år før den følelse ligesom slipper en taget i en” (Bilag 9). Madsen beskriver, hvordan forælderen på baggrund af bruddet kan udvikle en ”skilsmissedepression”, idet grobunden for en depression bl.a. kan være sorg, konflikter og livsændringer (Madsen, J. D., 2012a, s 184). Ydereligere kan informantens citat demonstrere at forældrene, i den akutte krise, ikke har fået bearbejdet deres sorg, og på den måde har mistet et vigtigt aspekt af chok- og reaktionsfasen. Sorgen kan opstå som følge af at i hvert fald den ene forælder oplever et objekttab ”… en mand der har fået en ny kvinde, så føler mor Side 20 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol sig forsmået, mor er ulykkelig fordi hun måske i virkeligheden elsker den her mand …” (Bilag 9). Som tidligere beskrevet så kan skilsmisse associeres til at en drøm er brast for forælderen, og den støtte og ressource forælderen tidligere fandt i den anden forælder er pludselig væk. Det samme gør sig gældende for barnet, forældrenes samliv kan have været en betydningsfuld ressource i barnets liv, hvorfor det fører til et objekttab for barnet. ”Man skal jo have in mente, at et brud ofte indebærer mange forandringer for et barn på én gang” (Madsen, A. D., 2012, s 25). Barnet skal fx ”mangle” den ene forælder i kortere eller længere perioder alt efter samværsordningen, eller barnet skal forholde sig til forældrenes nye partnere. Han [Far] mente ikke at drengen kunne komme i skole, fordi han havde så skidt, og han var så angst og kunne ikke komme ud af døren og det var moren uenig i, hun mente at det var far der nursede ham og de havde en symbiose, som gjorde at faren holdt fast i at drengen havde så dårligt og at han hele tiden skulle være sammen med faren (Bilag 10) Dette citat kan illustrere, at der hos den ene forælder kan opstå en separationsangst, som bliver knyttet til barnet. En af måderne hvorpå dette kan bearbejdes, er via en behandlingsproces, der fokuserer på at forældrene får udtrykt såvel positive som negative konsekvenser og følelser omkring skilsmissen (Killén, 2012, s 212-214). 5.2 Forældrenes destruktive konflikter ”Og så er det bare fordi der ligger så meget had i dem nogle gange, de glemmer fuldstændig og de får skyklapper på i forhold til børnene.” (Bilag 6) I det følgende afsnit vil vi afdække hvordan forældrenes konflikter kan forstås ud fra konfliktteorien. Før skilsmissen indtraf, kunne der være grundlæggende forskelle hos forældrene, såsom praktiske tilgange og holdninger i forhold til barnet, som gav grobund for uenighed. Efter skilsmissen kan denne uenighed blive tydeligere og vokse, samtidig med at der er rum for, at forældrene hver især bibeholder magten til at agere som de vil i forhold til barnet (Madsen, J. D., 2012b, s 246). Ifølge psykologen Peter Berliner eskalerer konflikter og bliver destruktive når der er en sammenhæng mellem konflikten og parternes ønske om at skade hinanden. ”De er fokuseret på, hvordan rammer jeg den anden person mest muligt … det ender med at blive et had forhold” (Bilag 9). Vores informant fortæller om, hvordan forløbet efter skilsmissen, for disse forældre, kommer til at handle om, hvordan forældrene kan skade hinanden mest muligt. Måden hvorpå forældrene handler i forhold til hinanden kan forklares ud fra forældrenes verdensbillede Side 21 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Det er ikke altid at forældrene kan se det [at det er dem som gør at barnet har det forfærdeligt], fordi de er så indhyllet i det her forløb, hvordan rammer jeg min ex bedst, er det ved at fratage ham retten til at se barnet, der er mange muligheder og det gør nogle gange at så kommer fokusset på selve det der med, hvordan kan jeg mest såre den anden person i stedet for at have fokus på, hvad som er bedst for barnet (Bilag 9) Forældrenes verdensbillede i forhold til deres konflikt kan være baseret på deres had forhold til hinanden og kan være afhængigt af, hvordan de hver især handler i forhold til barnet. Forældrenes verdensbillede opbygges bl.a. gennem begrebet forvrængning, hvilket betyder at forældrene ser det, de ønsker at se (Vindeløv, 2013, s 72). ”Begge forældre mener, at den anden inddrager drengen i deres interne konflikter, men at de ikke selv gør” (Bilag 13). Journalgennemgangen illustrerer, hvordan forældrene formår at beskylde hinanden uden selv at kunne se deres del af konflikten. Socialrådgiveren der behandler sagen fortæller følgende: Der er det faktisk vis skyld er det at vores søn har fået det så skidt, og jeg har også sagt direkte til dem, jamen det er jer, det er jeres konflikt der har gjort det, men jeg kan ikke rigtig få dem til at, til at gå med til det, fordi far synes jo primært at det er mor der sygeliggøre drengen og mor synes at far ødelægger ham ved at terroriserer hende (Bilag 8) I denne specifikke sag beskylder mor og far hinanden for at have nogle træk hver især, samtidig fortrænger de det reelle billede og har svært ved at se hvad de tilsammen og hver for sig bidrager med af positive ting i forhold til drengen. Forældrene i journalgennemgangen har hver deres sandhed. I enhver konflikt vil der altid foreligge at parterne har forskellige sandheder og en løsning af konflikten vil være at finde en fælles sandhed, som de kan blive enige om. Vores informanter fortæller om, hvordan det i nogle af de konfliktfyldte skilsmissesager lykkedes at få italesat hvordan forældrenes konflikter påvirker barnet negativt, ”nogle gange kan det være sådan at; vi [forældrene] vidste slet ikke at vi påvirkede vores barn på den her måde, jamen så vil vi gerne gå på kursus” (Bilag 6). Ved at italesætte at forældrenes konflikt har skadelig indvirkning på barnet finder forældrene frem til en fælles sandhed om, at konflikterne er skadelige og at barnets trivsel skal prioriteres før konflikten. Andre af vores informanter fortæller om, hvordan parterne har hver deres egen sandhed, som de mener, er den eneste sandhed, og set ud fra den ene forælders sandhed bliver den anden forælders sandhed ugyldig Side 22 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Altså det er det der med, at de har hver deres virkelighed og det er virkelighed for dem, det er deres virkelighed, vi kan bare ikke, vi kan sgu ikke rigtig banke igennem med, med min virkelighed, den kan jeg ikke få dem til at se (Bilag 8) I dette citat, som refererer til journalgennemgangen, gengives sandhederne i form af forskellige virkeligheder. Set ud fra et mæglingsperspektiv er det relevant for mægleren at finde frem til forældrenes forskellige sandheder og idet disse er klarlagt finde frem til om der eksisterer nogle fællesnævnere, hvor igennem man kan skabe en ny og fælles sandhed. Når socialrådgiveren henviser til sin egen sandhed, skal denne sandhed forstås i lyset af formålet i Servicelovens § 46 at socialrådgiveren skal ”sikre barnets eller den unges bedste” (2015), hvilket skal ske i et samarbejde med forældrene jf. Servicelovens § 47 (2015). I de højkonfliktfyldte skilsmissesager, som fx i det overnævnte citat, kan det være svært for forældrene, at nå til en anerkendelse af den andens sandhed, hvori der ofte også ligger en erkendelse, fordi de ofte er så blændet af deres mangeårige hadforhold til hinanden. 5.2.1 Konflikttrappen I det følgende afsnit vil vi analysere, hvordan forældrenes konflikter kan anskues ud fra konflikttrappen. Konflikttrappens første trin kan illustrere et forældrepar, der er blevet skilt og som er enige om at være uenige, og derved har taget konsekvensen heraf og afbrudt deres samliv. Efter skilsmissen kan der opstå en konflikt omhandlende barnet, hvor forældrene i kraft af Forældreansvarsloven har magt til at bestemme og samtidig er barnet et følelsesladet emne for forældrene. Det kan illustreres via vores forælderinformant, som fortæller hvordan en diskussion omkring afholdelse af fødselsdag førte til, at han ikke kom på samvær med sit barn i fem måneder Ca. tre uger før begyndte jeg at spørge ind til nu når han bliver et år, om vi så ikke kunne finde ud af at holde noget fødselsdag, og det måtte gerne være nede hos hende, sådan så det bliver i [Lillebrors] faste omgivelse og hun måtte også godt være til stede og alt muligt, bare så jeg kunne holde noget fødselsdag sammen med min del af familien og [Lillebror] ik, og så mente hun at der ville komme for mange fremmede mennesker (Bilag 11) Konfliktens forudsætninger kan være forældrenes tanker omkring rettigheder og ligestilling i forhold til barnet (Madsen, J. D., 2012b, s 251). Uoverensstemmelsen er indtruffet og hvis der i grænsefladen mellem første og andet trin ikke iværksættes modforanstaltninger vil personificeringen indtræde. Når dette sker, vil forældrene ikke længere kunne se deres egen part i konflikten og mene at årsagen til konflikten er den anden forældre. I Side 23 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol journalgennemgangen underrettet faren fx om: ”Far oplyser om at drengen ønsker mere samvær med far, men at mor forhindrer dette” (Bilag 13). Far mener at det er mors skyld, at der er en konflikt omkring samvær. Videre på tredje trin øges konflikten yderligere og bl.a. bliver alle nye hændelser i relation til konflikten tolket med mistillid. ”Mor ønsker råd og vejledning hos hjælpeorganisation, far kan ikke se behovet og fremhæver at han ikke mener at drengen er syg. Mor bruger ordet ”sygdom” og far ordet ”sygeliggørelse”” (Bilag 13). Når moren foreslår noget i forhold til sin sandhed, går faren i en anden retning med mistillid til det mor observerer, hvilket kan være baseret på tidligere erfaringer i konflikten. På det fjerde trin opgives samtalen, forældrene hører ikke længere på, hvad den anden ytrer og forældrene taler med andre, om den anden forælder, frem for at tale sammen. Informanterne fortæller om, hvordan forældrene i samtaler fortæller om den anden forælder Det der fylder når du snakker med den ene forælder, så snakker de om hvor forfærdelig den anden forælder er og hvordan deres forhold er til hinanden og den anden forælder er syg, den anden forælder lyver, den anden forælder gør det ene og det andet og så er det også det samme når du snakker med den anden forælder (Bilag 10) Når forældrene handler ved at brede konflikten ud til omgivelserne, kan det være for at opnå allierede i konflikten og overbevise de allierede om deres egen forståelse af situation. Når fjendebilledet er etableret vil det vigtigste for forældrene i konflikten være at få ret. For forældrene i journalgennemgangen gør det sig gældende, at de ofte modsætter sig det som den anden forælder mener, er en god ide ”Mor er ikke enig i at en socialpædagogisk indsats med elementer af en kontaktpersonsordning er det rette … Far synes det er en god ide” (Bilag 13). Forældrene modarbejder hinanden og er uenige om hvad, der er de rette tiltag for drengen. Dette kan ses som værende udtryk for, at uanset hvilke gode intentioner, der ligger bag indsatsen fra kommunens side, så ønsker forældrene ikke at den anden får ret. Baggrunden for forældrenes konflikt vil på det femte trin være af mindre betydning og vil være druknet i opmærksomheden på konflikten. ”De er så indhyllet i det her forløb … hvordan kan jeg mest såre den anden person, i stedet for at have fokus på hvad, som er bedst for barnet” (Bilag 9). Der kan argumenteres for at, det at få sin mening frem, få ret i denne, og skade den anden bliver fokus for forældrene, fremfor at have fokus på barnet. Konflikten vil være noget som både tiltrækker og som bliver et konstant belastende omdrejningspunkt for forældrene. Side 24 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol På det sjette trin vil virkelighedsopfattelsen være sløret og målet for forældrene vil være at skade den anden forælder mest muligt. Flere af vores informanter fortæller, hvordan hadet til den anden forælder fylder for forældrene. ”De er fokuseret på hvordan rammer jeg den anden person mest muligt” (Bilag 9). For forældrene vil ønsket om at skade den anden forælder fremstå som rimelig, berettiget samt velbegrundet, og den anden forælder vil ikke længere blive opfattet som et medmenneske. Polarisering er det øverste trin på trappen og her vil sameksistensen ikke være mulig. Sagen som er udgangspunkt for journalgennemgangen kan ses som værende eskaleret til det øverste trin, ”Mor og far kan ikke være i rum sammen” (Bilag 13). Igennem journalgennemgangen, som sagen fra start til nu, kan det ses hvordan den igangværende konflikt hurtigt har eskaleret og hvordan de forskellige elementer fra trinene har opbygget en destruktiv konflikt. Forældrene bombarderer konstant hinanden gennem en omfattende mailkorrespondance mellem hinanden, kommunen og skolen. Det bedste, set i relation til konflikttrappens sidste trin, ville være at forældrene ikke skulle træffe fælles beslutninger og derved kunne undgå hinanden. Dette er dog ikke en mulighed, da de har fælles forældremyndighed, og derfor skal være enige. 5.3 Delkonklusion på analysedel 1 Det er i mødet mellem forældrenes fortsatte fælles forældreansvar, og forældrenes følelsesmæssige belastning at konflikterne kan opstå. Forældrenes reaktioner kan fremstå som et ønske om at ramme den anden forælder, og dette ønske sammenholdt med konflikterne kan resultere i, at forældrenes konflikter bliver destruktive. Forældrene har hver deres sandhed om skilsmissen og de deraf udsprungne konflikter, og disse sandheder er ikke nødvendigvis harmoniske. De forskellige sandheder kan resultere i at forældrenes fokus bliver på hvilke muligheder, der er for at skade den anden part mest muligt, og når det sker så mister forældrene fokus på det konflikten startede med, og stadig handler om, nemlig deres fælles barn. Forældre og børns oplevelse af objekttab kan medføre både sorg og tomhed og kan svække både barnet og forælderen, og gøre dem mere sårbare. 6. Analysedel 2 Hvordan påvirker skilsmissekonflikter barnet? 6.1 Barnet klemt mellem forældrenes mangeartede konflikter Helt sikkert de [børnene] er i en kæmpe loyalitetskonflikt, det der dilemma kan man sige, de kan ikke finde ud af hvilket ben de skal stå på, hvem skal de holde med, hvad er sandt og hvad er Side 25 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol falsk i forhold til de rygter der går og de ting - påstande forældre bruger mod hinanden (Bilag 6) I det følgende afsnit vil vi med afsæt i Killéns betegnelse af psykiske overgreb belyse, hvordan barnet kan være klemt i skilsmissefamilier med højt konfliktniveau. Videre belyses det, hvilken betydning forældrenes konflikter kan have. Killén beskriver, hvordan forældrenes adfærd har betydning for barnets udvikling af et positivt selvbillede. Vores informanter fortæller, hvordan barnet kan være i et spændingsfelt, ”de bliver helt klart påvirket af forældrenes konflikter og af at være i det her spændingsfelt” (Bilag 10). Det var sådan lidt at gå på de der æggeskaller, sådan hvor meget skal jeg sige at jeg har lavet ude hos far, det er sådan har vi haft det sjovt eller har vi bare, har det bare været okay(Bilag 12) Det ovenstående citat fra barneinformant illustrerer, hvordan barnet oplever at være i et spændingsfelt, hvor det gerne vil behage mor og far på samme tid. Samtidig har forældrene hver deres forventninger til barnet, som barnet ligeledes ønsker at imødekomme og netop i dette spændingsfelt, kan det for barnet være svært at tilgodese egne ønsker og behov. En informant fortæller, hvordan barnet kan skjule sine følelser, ”så er der så de børn, som går fuldstændig i sig selv, og ikke mærker sig selv, men bare gør som forældrene gerne vil have det, prøver at gemme eller skjule deres følelser” (Bilag 7). En anden informant fortæller om barnets udfordring i spændingsfeltet Den store udfordring at de elsker deres forældre betingelsesløst og vil gerne gøre dem begge to glade, og de er meget hurtige inde i det spil der kører mellem forældrene og ved lige nøjagtig at når de er hos far så er det godt at køre med på det far siger og når de er hos mor så følger de mor altså, virkelig ødelæggende for deres barndom (Bilag 7) Det kan være ødelæggende for barnet at være i forældrenes spil og det er netop dette spændingsfelt, der har betydning for barnets udvikling af et positivt selvbillede og herunder barnets positive selvfølelse og selvtillid (Killén, 2010, s 145). En negativ indflydelse på barnets selvbillede, er konsekvenserne af at barnet føler sig værdifuldt, når det pleaser forældrene og tilfredsstiller den enkelte forælder. Skilsmisseforældre er rigtig rigtig omsorgsfulde og rigtig rigtig dygtige til deres arbejde som forældre og derfor er det nok mere al den indirekte kommunikation der sker over mod den Side 26 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol anden part som er den skadelige … men det er alt det der man ikke italesætter, det der nonverbale kommunikation (Bilag 6) Forældrene til et barn i en konfliktfyldt skilsmissefamilie beskrives af informanten, som dygtige og omsorgsfulde, og af andre informanter også ofte som ressourcestærke forældre. Disse kompetencer hos forældrene, kan være en god forudsætning for barnet til at udvikle et positivt selvbillede. Til trods for forældrenes gode omsorgsevner, kan deres negative verbale, såvel som nonverbale, kommunikation resultere i at barnet alligevel udvikler et ringere selvbillede. Et godt selvbillede hos barnet kan hjælpes på vej af anerkendelse i flere forskellige former fra især forældrene. Det handler om, at de voksne omkring barnet skal være empatiske, hvilket vores forælderinformant giver et eksempel på Han har altså også spurgt nogle gange om, hvorfor vi ikke bor sammen og et eller andet ik og så får jeg sagt at det er jo, det er jo ligesom dine bedste venner, nogen gange så bliver man uvenner og så gider man ikke og lege sammen, og så går der et stykke tid og så kan man godt lege lidt sammen en gang imellem og så () er man egentlig gode venner igen, ik (Bilag 11) Forældrene skal kunne se bruddets betydning for barnet og de skal formå at kunne lytte og rumme barnets følelser og tanker (Madsen, A. D., 2012, s 28-31). Denne anerkendelse og empati kan være udfordrende for forældrene at give, hvilket illustreres i vores empiri: ”det kan være rigtig svært at få øje på børnenes vanskeligheder, hvis man er så massivt, hvad kan man sige, omringet af sine egne vanskeligheder” (Bilag 9). Skilsmisseforældre, som taler pænt og ikke er i en konflikt med hinanden kan, som refereret i nedenstående citat, ligeledes give barnet en følelsesmæssig reaktion Man kan godt have et barn som har meget, meget påvirket af forældrenes skilsmisse, uden at der nødvendigvis er konflikt mellem forældrene, det vil sige bare sådan rent, at børnene godt kan få en følelsesmæssig reaktion naturligt nok over at forældrene er gået fra hinanden selv om de taler pænt (Bilag 6) I ”den lykkelige skilsmisse”, kan en normalisering af skilsmissen betyde at barnets sorg over en skilsmisse bagatelliseres. En skilsmisse er blevet noget som flere og flere børn oplever, og som er normalt for børn at opleve. I den forbindelse kan man komme til at glemme at give barnet den støtte og hjælpe det har brug for, fordi situationen for de voksne omkring barnet fremstår som en helt normal situation, da den gør sig gældende for så mange andre børn (Rothenborg, 2012, s 126). En panelrapport fra Børnerådet forklarer, hvordan 77 pct. af børnene mener, at det at vokse op med to forældre er det som er bedst for børn. Endvidere Side 27 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol mener børnene at en rigtig familie er kernefamilien og er den familieform, der opfattes som normen (Warming, 2011, s 8). I forlængelse heraf er det relevant, at være opmærksom på barnets naturlige sorg og skuffelse bl.a. over tab af kernefamilien, trods samfundsnormen og forældrenes gode intentioner om samarbejde. Vores empiri beskriver, at barnet bliver ”klemt” imellem forældrene, hvilket betegnes som ”krigen” af Killén. Krigen kan føre til flere tab for barnet og fx kan netværket omkring barnet blive en del af konflikten Jamen det kan jo være familien på mors side trækker jo i én retning og familien på fars side også, det kan også være svært for barnet at skulle besøge mormor fx fordi mor har en bestemt mening om far (Bilag 10) Endvidere fortæller en af informanterne om, at denne spørger en dreng, om han har nogen i familien, som han kan tale med Ja han kunne godt snakke med sin morfar, men han synes også det var svært fordi morfaren havde allerede en mening om faren og kendte ligesom historikken, men så det kun fra en side af, så han følte ikke rigtig at han kunne bruge ham til det (Bilag 10) Det kan for barnet udover at ”miste” netværket også være rigtig svært at skulle navigere i, da netværket ligesom forældrene kan trække i modsatte retninger. Barnet kan i konfliktfyldte skilsmisser være i en kronisk loyalitetskonflikt. Ét af elementerne for barnet i loyalitetskonflikten er, at barnet oplever at skulle forholde sig til at forældrene kritiserer hinanden. De er voldsomt splittet og de unge kan måske i nogle tilfælde også glemme sig selv, fordi at når de er hos far så vil de please far og når de er hos mor vil de please mor og et eller andet sted så bliver de jo revet midt over i det her (Bilag 8) Dette kan illustrere den følelsesmæssige splittelse barnet kan opleve, ved at føle et pres om at skulle vælge side. Barnet står klemt i mellem forældrene og kan grundet loyalitetskonflikten opleve angst og mange forskellige følelser. Når den ene forælder manipulerer barnet til, at tænke dårligt om den anden forælder og på den måde påvirker barnets tanker på en usund måde, er barnet ligeledes i en loyalitetskonflikt (Madsen, J. D., 2012b, s 248). En af vores informanter fortæller, hvordan loyalitetskonflikten spiller ind på børnesamtalen i kommunen Side 28 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Der er mange børn, der har sagt jeg vil helst være dér, men det skal du [socialrådgiveren] ikke sige, det er jo lidt af en udfordring ik … det tror jeg at jeg synes er den største udfordring (.) altså fordi de jo netop er i den der loyalitetskonflikt (Bilag 7) Denne socialrådgiver oplever, hvordan det kan være et etisk dilemma at kende til barnets ønske, men samtidig høre at barnet ikke vil have at forældrene kender til dette ønske. En anden informant beretter Jeg har haft en, faktisk en dreng på 12 år, … han skrev og han synes det var sjovt at skrive på tavlen og han gav rigtig udtryk og sådan noget og så bagefter så begyndte han at slette, fordi at det der så var tilbage, det var det forældrene skulle have at vide (Bilag 7) Barnet i loyalitetskonflikten er helt bevidst om egne ønsker, men er endnu mere opmærksom på forældrenes ønsker og på at imødekomme disse uden at såre den ene forælder i processen. Barnet kan herved få en rolle, hvor det er barnet som beskytter forældrene. En af informanterne beskriver barnets reaktioner bl.a. på baggrund af loyalitetskonflikten: ”der er jo rigtig mange, mariridt om natten, kan ikke sove, angst, depression der er mange muligheder, men vi oplever faktisk hele følelsesregistret” (Bilag 9). Ifølge Killén får barnet i loyalitetskonflikten ikke altid plads til egne følelser, som fx vrede og fortvivlelse, barnet kan i stedet reagere ved at blive ”vanskeligt” eller deprimeret, som kan have betydning for barnets nære relationer i fremtiden (Killén, 2010, s 47-48). Det at barnet efter skilsmissen oplever to forskellige hjem og forskellige måder at gøre tingene på, vil barnet lettere kunne håndtere, hvis ikke barnet samtidig skal være i forældrenes bekrigelse af hinanden (Madsen, J. D., 2012b, s 246). Drengen i journalgennemgangen fortæller under en børnesamtale følgende, ”at han ved seneste samværsweekend ikke ønskede at komme hjem til far, at far pressede på, men at mor sagde at han ikke behøvede det” (Bilag 13). Citatet kan tolkes som værende et udtryk for det Klosinski betegner som det første forhold, at faren med udgangspunkt i egne behov, presser drengen og muligvis også giver ham skyldfølelse over, ikke at ville have samvær med faren. Samtidig trækker moren i modsatte retning af faren. Endvidere står der i journalgennemgangen at, ”Mor mener at far systematisk påvirker drengen til at mene det samme som ham” (Bilag 13), hvilket ligeledes kan være et udtryk for det Klosinski beskriver som det første forhold, at faren ifølge moren i et eller andet omfang påvirker drengen, hvilket kan tolkes som værende i farens egen favør. Klosinskis andet forhold, om at bruge barnet som budbringer, opleves af en af informanterne Side 29 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol De [forældrene] inddrager barnet, forstået på den måde at: kan du ikke sige til far, gøre sådan og sådan, kan du ikke lige give mor den her besked - sætter barnet i fokus det er barnet, som skal overbringe de her nyheder, hvilket heller ikke er i orden … det ser vi jo ofte, at kommunikationen mellem forældrene går via barnet (Bilag 9) Informanten oplever i sit arbejde med familierne, at forældrene bruger barnet som budbringer, hvilket ifølge Klosinski kan resultere i, at barnet udvikler psykosomatiske- og adfærdsforstyrrelser (Killén, 2010, s 48). Barnet som budbringer bliver yderligere uddybet i afsnit 6.3. Forældrene kan grundet deres konflikter og manglende samarbejde ubevidst udsætte barnet for omsorgssvigt. En af informanterne oplever dette i sit arbejde Men igen, når de er så optaget af deres egne vanskeligheder, så har de svært ved at tilgodese deres børns vanskeligheder og det er jo så meget normalt kan man sige, det kan være rigtig svært at få øje på børnenes vanskeligheder …. hadet til den anden person fylder så meget at de fuldstændig bliver blinde i forhold til den vinkel der hedder barnet (Bilag 9) Forældrene er optaget af deres egne vanskeligheder, deres had og konfliktfyldte forhold til hinanden, som kan betyde, at de ikke formår at tilgodese barnets behov. En af grundene hertil kan være forældrenes krise i forbindelse med skilsmissen, som nævnt i analysedel 5.1. 6.2 Barnets risiko- og beskyttelsesfaktorer ”Det er jo rigtig, rigtig svære sager nogen gange vi har, jeg har tit haft børn som er blevet rigtig dårlige og jeg har også haft børn, som er blevet anbragt netop fordi forældrene ikke kan enes” (Bilag 7). I det følgende afsnit vil vi belyse, hvilke risikofaktor- og beskyttelsesfaktorer, der er i spil for barnet i en skilsmissesag. Ifølge Kvello er ”samlivsophør mellem forældrene” i sig selv en risikofaktor for barnet (Kvello, 2013, s 231). Et barn som står i forældrenes skilsmissekonflikt lever med den risikofaktor, som omhandler et ”længerevarende højt og alvorligt konfliktniveau mellem forældrene” (Kvello, 2013, s 230). Temaerne fra disse risikofaktorer er centrale omdrejningspunkter for barnet i vores problemstilling, ”i stedet for at man [forældrene] samarbejder så modarbejder man og det giver altså nogle rigtig konfliktfyldte situationer for selve barnet” (Bilag 9). Nogle af de risikofaktorer, som også er i spil og som derfor er med til at gøre barnet risikoudsat er, at barnet aktivt trækker sig og at barnet får stillet en diagnose (Kvello, 2013, s 230), ”Det vi har set, så er det at de børn bliver meget indelukket også nogle, der har fået nogle diagnoser” (Bilag 10). En risikofaktor, som også er i spil, er at barnet får problemer med at knytte alderssvarende venskaber (Kvello, 2013, s 231), Side 30 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol ”der er ingen tvivl om at børn bliver påvirket af det her og det kommer også til at påvirke deres sociale relationer til andre børn” (Bilag 9) og ”på længere sigt så har det helt klart en påvirkning i forhold til deres mulighed for og udvikles alderssvarende med sine jævnaldrende” (Bilag 6). Disse temaer i forhold til barnets reaktioner: indelukkethed, diagnoser og alderssvarende udvikling er gennemgående for samtlige af vores interviews med socialrådgiverne. Barnet er også udsat for en kumulativ risiko, da risikofaktorerne alle er i spil på én og samme tid. At denne risiko er en trussel mod barnets udvikling illustreres i vores journalgennemgang, hvor drengen har fået diagnosen ”Blandet angst-depressionsreaktion, længerevarende belastningsreaktion”, og hvor konklusionen lyder på at angst og depression bl.a. kan føres tilbage til forældrenes konfliktniveau og den belastning drengen herigennem bliver udsat for (Bilag 13). Ifølge SFI rapporten ”Samvær til barnets bedste”, så er det langt fra alle børn som oplever en skilsmisse, som får så alvorlige problemer som beskrevet ovenfor (Ottosen, 2004, s 4). Beskyttelsesfaktorer, som kan være med til at beskytte barnet, er bl.a. tre følgende forhold: en god omsorgsudøvelse fra forældrenes side, at barnet har veludviklet sociale kompetencer og ”forældre som har en mellemlang eller højere uddannelse” (Kvello, 2013, s 232). Vores empiri viser at karaktertræk hos forældrene kan matche dette, ”skilsmisseforældre er rigtig, rigtig omsorgsfulde og rigtig, rigtig dygtige til deres arbejde som forældre … de kan sagtens sørge for madpakken, at de kommer i bad, deltager til fodbolden” (Bilag 6). Vores barneinformant fortæller ligeledes, hvordan det ses som en fordel at forældrene i deres konflikter har formået at holde barnet ude af konflikterne Jeg tænker trods at min mor ofte har givet udtryk for at hun har haft det der, lidt et had til min far i forhold, til hvordan det var den gang at de gik fra hinanden, altså så tænker jeg at de alligevel ofte måske har haft et godt samarbejde fordi hun har alligevel også kunne formå og og være altså i samme rum med ham uden at der har været et eller andet …. jeg tror at det har været en fordel for os at vi aldrig nogensinde har stået i det, altså jeg har aldrig stået sådan og holdt mig til hovedet (Bilag 12) I mange tilfælde kan der være kongruens mellem risiko- og beskyttelsesfaktorernes varighed. Udfordringen kan være, at beskyttelsesfaktorerne ikke er i stand til at beskytte mod risikofaktorerne og når risikofaktorerne samtidig kan forstærke hinanden, bliver risikofaktorerne det, som bliver det dominerende for barnet. Vores empiri viser at skolefravær Side 31 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol er et gennemgående tema for barnet i de omtalte sager: ”de fleste af de sager vi har der har barnet faktisk skolefravær” (Bilag 10) Hvis de ikke har energien til at følge med i skolen, så bliver de marginaliseret i skolen fordi så kan de ikke finde ud af matematikken og så bliver de drillet med det, det er sådan en dominoeffekt på en eller andet måde (Bilag 6) En beskyttelsesfaktor for barnet kan være, at barnet har gode skolefaglige præstationer, hvilket i disse sager kan siges at besværliggøres af skolefraværet. Hvorvidt barnet udvikler problemer på længere sigt, handler om hvordan det givne barn håndterer de risikofaktorer det udsættes for, og hvilke beskyttelsesfaktorer, som er til stede. Bogen Far, mor og skilsmissen refererer til en undersøgelse, som viser at børn fra brudte familier, oftere end børn fra ikke brudte familier, fremtræder i statistikker som havende ”misbrugsproblemer, de ryger og drikker mere, de fremtræder oftere i kriminalregistre” (Rothenborg, 2012, s 127). Uanset mængden af omsorg, der udvises fra skilsmisseforældrene i forhold til barnet, viser vores empiri at børnene lider under konflikterne og samarbejdsvanskelighederne hos forældrene. Det kan tolkes som at den tungtvejende beskyttelsesfaktor som forældrenes gode omsorgsudøvelse er, ikke kan lindre på risikofaktorerne og derved sikre barnet en god udvikling og en hjælp til en fordelagtig håndtering af stress situationen, ”tit og ofte vil jeg lige sige at de forældre vi får som der har store konflikt og børnene lider under, det er veluddannet forældre altså dem ser vi meget” (Bilag 7). I arbejdet med risiko- og beskyttelsesfaktorer er en god fremgangsmåde ifølge Kvello at: fjerne og reducere så mange risikofaktorer som muligt, at styrke de beskyttelsesfaktorer som allerede er til stede og aktive i barnets liv og at etablere beskyttelsesfaktorer som matcher risikofaktorerne i forhold til intensitet og varighed. Endvidere er det vigtigt at afsøge barnets omgivelser for beskyttelsesfaktorer som ikke er i spil, men som menes at kunne være beskyttende, hvis de kom i spil (Kvello, 2013, s 233). Jeg syntes ofte at bedsteforældrene har en positiv indvirkning, at de er meget sådan fornuftige, at de er gode til at gå ind og tage børnenes parti og være ligeglade med hvem, som er hvem og hvem som smider med lort, selv om det kan være deres datter eller deres søn. Så er de gode til at gå ind og sige nu vi kan godt samarbejde med alle. Jeg har også haft sådan en sag hvor det var mors søster som var vanvittig dygtig til at gå ind og tage barnets parti (Bilag 6) Side 32 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Dette citat illustrerer hvor vigtigt det er at afsøge netværket omkring barnet, for på den måde at kunne aktivere eventuelt beskyttelsesfaktorer for barnet. 6.3 Inddragelse af barnet i forældrerollen ”[Børnene] elsker deres forældre betingelsesløst og vil gerne gøre dem begge to glade” (Bilag 7). I det følgende afsnit vil vi illustrere hvilke handlinger hos forældrene, som kan føre til parentificering, og hvordan det kan påvirke barnet. Der er flere eksempler på at forældrene begår det, som Kvello kalder parentificering, fx ved at give barnet en rolle som barnet ikke bør have ”de giver barnet en uge til at bestemme sig hvor vil du bo … de sætter barnet i den der hvem vil du helst elske og hvem elsker du højst, det er i virkeligheden det som de siger” (Bilag 9). Annette Due Madsen beskriver, at en skilsmisse også betyder tab af trygheden for barnet ved før at elske mor sammen med far, og far sammen med mor, til nu at skulle elske den respektive forælder alene. Madsen beskriver, hvilken følelsesmæssig belastning det også er for barnet at blive sat i denne rolle (Madsen, A. D., 2012, s 27). Forældrene kan også finde på at bruge barnet som talerør og en form for allieret Gå lige hjem og sige til din [mor] sådan og sådan eller endnu værre lade være med at fortælle din mor hvad vi har lavet, og omvendt … det er sådan noget at de bliver budbringer og de har hemmeligheder med hinanden (Bilag 8) Det at være budbringer og det at have hemmeligheder med den ene forælder, gør både at barnet kan blive involveret i emner som barnet, hverken kan eller bør håndtere, og barnets loyalitet kan blive udfordret. Journalgennemgangen kan illustrere hvordan det opleves for drengen at være budbringer mellem forældrene Drengen fortæller at han er træt af at hele tiden at skulle forholde sig til noget, fx når mor skriver til ham at han ikke har nok tøj med til samvær hos far, så skal drengen informere far om dette (Bilag 13) Der er også flere eksempler på parentificering i den form, hvor forældrene bruger barnet til at skade den anden, ”de blev så opslugt af deres indbyrdes kamp og begyndte at beskylde hinanden for at den anden havde lavet seksuelt overgreb, så den her lille pige skulle hele tiden undersøges” (Bilag 7). Citatet illustrerer at forældrene ikke er blege for at tage ekstreme valg for at skade den anden. Vores empiri viser, at forældrene i nogle tilfælde forsøger at ramme den anden forælder økonomisk, ”i forhold til den anden forælder handler det meget Side 33 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol om økonomi, så har den anden ikke betalt børnebidrag” (Bilag 10). Parentificeringen kan også være når forældrene taler dårligt om den anden, ”det siger børnene også at de taler dårligt om den anden forælder foran børnene” (Bilag 10). Vores barneinformant illustrerer, hvordan det kan opleves Jeg kunne mærke den er indirekte tone, sådan meget negative tone og sådan holdninger omkring min far, at det der med at man skulle sådan hele tiden forholde sig til det, det kunne godt være lidt udfordrende nogen gange (Bilag 12) 6.4 Barnets udfordringer ved et vedvarende højt konfliktniveau ”I børns verden er mor det ultimative, i børns verden er far det ultimative, altså der er jo ikke kun en mulighed det er jo begge forældre ik” (Bilag 9) I vores empiri fremkommer mange fortællinger om, hvad socialrådgiverne oplever som barnets udfordringer i skilsmissesager, hvor forældrene har et konfliktfyldt forhold, hvilket vi vil belyse i forhold til Kvellos beskrivelse af problemernes kerne. ”Mareridt om natten kan ikke sove, angst, depression der er mange muligheder men vi oplever faktisk hele følelsesregistret” (Bilag 9), det informanten her beskriver, kan betegnes som det Kvello kalder sekundærproblemer, som er opstået på baggrund af en udsættelse for primærproblemet over en længere periode. Primærproblemet i de sager dette projekt tager udgangspunkt i, er forældrenes høje og vedvarende konfliktniveau. ”De bliver helt klart påvirket af forældrenes konflikter og af at være i det her spændingsfelt” (Bilag 10). Flere af informanterne beskriver, hvordan barnet er påvirket, når forældrene har et højt konfliktniveau, en konsekvens kan fx være, ”altså det kan både være indad reagerende og udadreagerende adfærd, det kan være, det kan også være misbrug …. de fleste af de sager vi har der har barnet faktisk skolefravær” (Bilag 10). En anden informant fortæller, ”der er ingen tvivl om at børn bliver påvirket af det her og det kommer også til at påvirke deres sociale relationer til andre børn at forældrene ligger i skilsmisse” (Bilag 6). Ifølge Kvello er nogle af tertiærproblemerne: social isolation, ensomhed, misbrug og skolepjækkerig, som ud fra analysen af vores empiri kan argumenteres at være typiske udslag for barnet i konfliktfyldte skilsmissefamilier. Dette kan ses som et resultat af ubehandlede primærproblemer, der har ført til symptomer i form af sekundærproblemer, som efter længere påvirkning yderligere viser sig i tertiærproblemerne. Der er flere måder, hvorpå problemer Side 34 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol kan behandles, men uden behandling af primærproblemet, vil det blot være en form for midlertidig brandslukning at behandle barnet symptomer (Kvello, 2013, s 42-43). ”Det er jo rigtig rigtig svære sager nogen gange vi har, jeg har tit haft børn som er blevet rigtig dårlige og jeg har også haft børn som er blevet anbragt netop fordi forældrene ikke kan enes” (Bilag 7). Den mest indgribende foranstaltning er anbringelse af barnet. Flere af informanterne beskriver, hvordan anbringelse af barnet kan være nødvendigt som en indsats for at sikre barnets bedste. Det yderste det er jo anbringelse, men det løser jo heller ikke, barnet vil jo stadig være, det kan godt være de kommer væk fra konflikten, men de har jo stadig en mor og en far og skal jo stadig forholde sig til de her problematikker når de skal på samvær, de snakker jo også i telefon med mor og far og de problemer bliver jo ikke løst ved at man fjerner barnet fra hjemmet de kommer jo stadig hjem til det her, enten når de skal hjemgives på et tidspunkt eller på samvær, man er nødt til at forholde sig til problemerne (Bilag 10) I relation til Kvellos definition af problemernes kerne kan ovenstående citat illustrere, hvordan det at anbringe barnet kan være det mest nødvendige for barnet. En anbringelse kan fjerne eller dæmpe sekundær- og tertiærproblemerne, men fjerner ikke nødvendigvis primærproblemet, idet forældrenes konflikter stadig vil være til stede i barnets liv. Kvellos definition illustrerer, hvor relevant og væsentligt det er, for at sikre barnets bedste, at der arbejdes med barnets primærproblemer. ”Det er alle de her ting [barnets udfordringer] forældrene slet ikke er klar over, de er ikke, de indser ikke de her ting fordi skilsmissen og hadet til den anden person fylder så meget” (Bilag 9). Én af udfordringerne i at sætte ind vedrørende primærproblemerne, kan være forældrenes manglende indsigt i, at det er dem, som er skyld i barnets problemer, hvilket kan være svært for dem at indrømme. Ovenstående informant beskriver hvordan forældrene ikke indser at det er dem, som er roden til barnets problemer. Dette illustreres ligeledes i journalgennemgangen, som tidligere nævnt i analysedel 5.2, hvor begge forældre mener at det er den andens skyld, men ingen af dem kan se deres egen andel og rolle i konflikten. ”Det de gør det skader deres barn, at det ikke er noget som er udefrakommende, men at det er dem som gør det og det er dem som har ansvaret for at lave forandringen” (Bilag 6). Informanten fortæller, hvor vigtigt det er at forældrene bliver opmærksomme på at de er årsag til sekundær- og tertiære problemer. Et element er at det er forældrene, som både har ansvaret for barnet og som ”skal Side 35 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol drage omsorg for barnet” ifølge Forældreansvarslovens § 2 (2014). Et andet helt essentielt element, er at det er forældrene, der er kernen til at løsne barnet fra dets primærproblem. 6.5 Delkonklusion på analysedel 2 Barnet i forældrenes høje konfliktniveau bliver ubevidst udsat for psykisk omsorgssvigt af forældrene. Barnet er i et spændingsfelt, der med forældrenes negative nonverbale kommunikation, øger barnets risiko for at udvikle et ringere selvbillede. Barnet er klemt i forældrenes krig og udsættes for en voldsom loyalitetskonflikt. Barnet i konfliktfyldte skilsmisser bliver involveret i voksenemner og barnet bliver brugt som våben til at skade den anden forælder. For at sikre barnet mod en negativ udvikling, er det relevant at styrke og etablere beskyttelsesfaktorer, som kan fjerne og reducere risikofaktorerne. Til trods for forældrenes gode omsorgsudøvelse, som nævnt i analysedel 6.1 og 6.2, kræver det i høj grad beskyttelsesfaktorer fra barnet selv, for at kunne manøvrere i en skilsmisse med konflikter. For at afhjælpe barnets forskellige sekundær- og tertiærproblemerne må der arbejdes med primærproblemet, som i dette tilfælde kan siges at være forældrenes høje konfliktniveau. 7. Analysedel 3 Hvilke udfordringer opstår der for socialrådgiveren i arbejdet med skilsmisseforældre i konflikt? 7.1 Fælles forældremyndighed I det følgende afsnit vil vi belyse, hvordan fælles forældremyndighed har indflydelse på socialrådgiverens arbejde med barnet og samarbejde med forældrene. Et af de elementer, der opleves af informanterne som værende betydningsfuldt for samarbejdet med forældrene, er om forældrene har fælles forældremyndighed. Som jeg startede med at sige, påtvunget fælles forældremyndighed er noget fanden har skabt i vrede og det står jeg ved … at man [systemet] ikke tænker længere end selvfølgelig skal forældre bare lære at samarbejde slut færdig, det er jo sådan den [Forældreansvarsloven] i virkeligheden er op startet, det er bare ikke i orden, det er ikke okay overfor børnene og det er ikke i udgangspunkt i barnets behov, det her er med udgangspunkt i forældrene (Bilag 9) Informanten citeret i overstående citat demonstrerer, at det kan være yderst vanskeligt at forældre, som ikke ønsker at samarbejde tvinges til det via den fælles forældremyndighed. Side 36 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Børns Vilkår beskriver at deres erfaringer med Forældreansvarsloven er, at barnets rettigheder ikke har betydning i samme grad som forældrenes og betegner den som en ”forældrerettighedslov” (Albæk et al., 2011, s 8). Endvidere anser Børns Vilkår det, ligesom informanten, for problematisk og til skade for barnet, når Statsforvaltningen fastsætter fælles forældremyndighed, når forældrene ikke har et fungerende samarbejde (Albæk et al., 2011, s 30) Det [fælles forældremyndighed] kan godt skabe nogen udfordringer for os, men omvendt kan jeg jo også godt, jeg kan godt se alle siderne af det, at et barn har jo også brug for at måske at begge forældrene er inden over, rent beslutningsmæssigt er det meget, meget nemmere hvis der bare er en af parterne (.) der for fanden kunne få den forældremyndighed, altså (Bilag 8). Ét af principperne som Forældreansvarsloven bygger på er barnets ret til to forældre (Albæk et al., 2011, s 8). Ovenstående informant beskriver, at denne kan se, hvordan det for barnet kan være gavnligt at have begge sine forældre, men når der skal tages beslutninger, vil det være lettere at træffe afgørelser ud fra Serviceloven § 52, når det kun er den ene part socialrådgiveren skal have samtykke fra. Ifølge Nell Rasmussen og Jane Røhl (Rasmussen & Røhl) bør dommen til fælles forældremyndighed indebærer en vurdering af forældrenes nuværende og fremtidige samarbejdsevne ” samarbejdskonflikter kan derfor også medføre, at der ikke dømmes til fælles forældremyndighed.” (Rasmussen & Røhl, 2013, s 50-51) Det synes jeg er en stor udfordring fordi uanset hvor meget man gerne vil gøre fx når mine de er 15 … men så længe forældrene har delt forældremyndighed så skal der jo være samtykke fra begge forældrene og det blokerer, at vi [ikke] kan gå ind og gøre noget for den unge, hvis de ikke er enige … så jeg sidder og siger det negative af det, men det er det, der er rigtig, rigtig svært fordi vi kan ikke altid imødekomme det den unge gerne vil, fordi det kræver forældrenes samtykke (Bilag 8) Informanten belyser at det kan være vanskeligt at handle i forhold til barnet i høj konfliktfyldte skilsmissefamilier. Det at der kræves samtykke fra begge forældre bliver et våben for forældrene, som de anvender i kampen mod den anden forælder. Som nævnt tidligere i analyse del 5.2, glemmer forældrene barnet, som kan resultere i at skilsmissebarnets behov og ønsker ikke imødekommes og kan resulterer i, at barnets tilstand stagnerer eller forværres. Side 37 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Jeg sidder med et specifikt forældrepar hvor at de vil næsten hellere, hvis mor siger det kunne være godt med en kontaktperson så vil far det ikke, primært (.) altså jeg vil sige det vejer rigtig tung at bare fordi mor vil så vil han ikke, og omvendt (Bilag 8) Rasmussen og Røhl beskriver hvordan forældrene kan praktisere ”samarbejdschikane”, som betyder at de bruger elementer omkring barnet, fx samvær, til at chikanere den anden forælder (Rasmussen & Røhl, 2013, s 50). Børns Vilkår mener at begrebet ”samarbejdschikane” får en for central plads i skilsmissesager, og at det i stedet handler om, at de tilbud forældrene får om fx børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling i Statsforvaltningens regi, ikke giver forældrene den fornødne hjælp (Albæk et al., 2011, s 31). Så den primære kamp for os i forhold til den unge det er hvis der er delt forældremyndighed og forældrene bekriger hinanden (.) så er vi alvorligt på røven med at få noget som helst igennem (Bilag 8) Det er ikke regler eller lovgivning, som er med til at definere socialrådgiverens handlingsmæssige råderum, men i visse tilfælde kan dommen om fælles forældremyndig, opleves som en begrænsning af socialrådgiverens handlingsmæssige råderum. Begrænsningen kan handle om de rammer der af den givne organisation er udstukket, og hvilke traditioner og rutiner der ligger i organisationen (Svensson, Johnsson & Laanemets, 2009, s 10, 11, 19). ”Derfor kan vi ikke foranstalte noget som helst for den her unge fordi de ikke kan blive enige og så klandre de så os for ikke at gøre noget, ik” (Bilag 8). I journalgennemgangen har forældrene vanskeligheder ved at nå til enighed. Begge forældre mener at den anden modarbejder tiltag, som aftales i samarbejde med kommunen. Der informeres om at det rent juridisk er muligt at tvinge nogle foranstaltninger igennem, men at det er uhensigtsmæssigt rent socialfagligt, specielt også når den unge er fyldt 15 år … Mor er utilfreds med at der ikke er blevet handlet i sagen og det forklares at årsagen hertil er at Socialforvaltningen er handlingslammet når der er uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne (Bilag 13) Begge forældre udtrykker deres utilfredshed og frustration over at kommunen ikke handler i relation til drengen, og begrunder det med at der skal foreligge samtykke fra begge forældremyndighedsindehaverne. Af den specifikke journalgennemgang fremgår det, at kommunen ikke mener, at det ud fra en socialfaglig vurdering er hensigtsmæssigt at tvinge foranstaltninger igennem. Ifølge Rasmussen & Røhl skal kommunen i høj grad efterstræbe et Side 38 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol samtykke til foranstaltninger fra forældrene og barnet over 15 år, til trods for at det kan være omkostningsfyldt både i ressourcer og i tid. Hvis det ikke er muligt at opnå samtykke skal kommunen overveje, om der er så tungtvejende argumenter for foranstaltningen at den skal foreligges Børn og Ungeudvalget, for derigennem at blive iværksat som en tvangsforanstaltning (Rasmussen & Røhl, 2013, s 152-153). Far oplyser at han er på grænsen til at trække sig, således at Socialforvaltningen kun vil skulle forholde sig til én part og da far ikke ser det ansvarligt for drengen at der eksisterer en handlingslammelse i sagen, men ser det ikke som en fordel for drengen at han trækker sig (Bilag 13) Af journalgennemgangen fremgår det, at forældrenes høje konfliktniveau og manglende fælles samtykke, forhindrer sagsbehandleren i at handle og den ene forælder overvejer at give den fulde forældremyndighed til den anden forælder, for at der kan handles i sagen. Dog mener faren ikke, at det vil gavne drengen at fjerne handlingslammelse til fordel for mors fulde forældremyndighed. Forældrene i journalgennemgangen mener, at de hver især er bedst for barnet og at den anden forælder ikke er god for drengen. 7.2 Afholdelse af møder Med skilsmisseforældre så er det jo spørgsmålet om man skal have samtale hver for sig eller om man skal holde dem sammen. Og der er både fordele og ulemper ved at holde dem sammen og ved at holde dem hver for sig (.) det kommer jo an på hvor slem deres konflikt er (Bilag 6) I det følgende afsnit vil vi belyse, hvordan der kan være både fordele og ulemper ved afholdelse af fælles møder med skilsmisseforældre. Socialrådgiverens samarbejde med højkonfliktfyldte skilsmisseforældre, der har fælles forældremyndighed, bærer præg af at forældrene hver især har stærke følelser og holdninger, som skal mødes. Når forældrenes konfliktniveau er højt, kan det være udfordrende for socialrådgiveren at holde møder med begge forældre samtidig, og få dem til at samarbejde om den bedste løsning for deres fælles barn. Endvidere kan forældrenes konfliktniveau være så voldsomt, at det for socialrådgiveren kan være decideret ubehageligt at deltage i møder med forældrene Jeg har haft en far, som sad og råbte og skreg mor lige op i hovedet mens jeg sad lige ved siden af, hvor jeg til sidst måtte sige nu afbryder jeg det her møde det her det duer ikke det her, det var for ubehageligt at være i, også som rådgiver (Bilag 9) Side 39 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Flere af informanterne giver udtryk for, at når man som socialrådgiver i høj grad kan blive påvirket af forældrenes konflikter, kan man let forestille sig hvor ubehageligt det må være for barnet. 7.2.1 Fælles møder Så det er det der med også lige at holde tungen lige i munden og så også sige at det er barnet der er fokus på jeg er neutral jeg tager ikke parti, jeg er barnets sagsbehandler jeg er ikke jeres sagsbehandler (Bilag 10) En anden informant oplever ligeledes, at det er centralt for socialrådgiverens møde med skilsmisseforældre at holde et fokus på hvad mødet handler om. Jeg har stoppet møder med lige præcis de her forældre fordi, da de gik over til at det kun var han sagde og hun gjorde også en gang og noget, altså, så stopper jeg møder fordi så, hvis vi mister øjet på det her det handler om hvad der er bedst for jeres dreng (Bilag 8) Ved afholdelse af fælles møder, kan det centrale på mødet risikere at blive forældrenes konflikter, og at forældrenes fokus, på mødet, bliver på konflikterne og ikke på barnet. I relation til socialrådgiverens handlekompetence kan det være relevant for socialrådgiveren at have en viden om forældrenes følelsesmæssige belastninger, som beskrives i analysedel 5.1, til at agere i og respektere forældrenes respektive sandheder, så fokus kan blive på barnet (Røkenes & Hanssen, 2013, s 12-13). Det er meget forskellige fra sag til sag men jeg synes også det er vigtigt at de kan sidde i rum sammen så de også hører det sammen og de også kan få sagt nogle ting, men selvfølgelig der skal være en ordstyrer og en der ligesom kan skærer igennem og sige vi snakker ordentligt i det her rum og der skal ikke være noget mudderkastning (Bilag 10) Ovenstående citat demonstrerer en socialrådgiver, som mener at fælles møder er vigtige i italesættelsen af barnets udfordringer. En informant fortæller om en anden fordel ved fælles møder, ”fordi at man får et rigtig godt indblik i familiedynamikken eller mangel på samme” (Bilag 6). Den citerede socialrådgiver anser fælles møder, som en god fremgangsmåde til at kortlægge konfliktniveauet i familien. Jeg indkalder som regel først den ene og det gør fordi at jeg har tit oplevet at jeg har indkaldt før i tiden begge to og så har de ikke kunnet være sammen og har ikke fået noget ud af det, jeg har nærmest siddet og skulle skille dem ad og det kommer der ikke noget godt ud af (Bilag7). Side 40 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Informanten som er refereret i ovenstående citat oplever nødvendigheden af separate møder, da denne oplever at det centrale på fælles møder kan blive at skille forældrene ad uden noget positivt resultat. Vi bliver nødt til at involvere forældrene fordi at de påvirker situationen, men der er ingen tvivl om at jeg, jeg er den unges sagsbehandler og jeg er ikke psykolog eller parterapeut eller skraldespand og hvad fanden forældrene ellers gerne vil have at jeg stiller op til, det gør jeg ikke og jeg har også stoppet møder med dem (Bilag 8) Denne informant beskriver, at møder er blevet stoppet med baggrund i forældrenes konflikter. Informanten oplever ligeledes, hvordan forældrene opfatter socialrådgiverens rolle anderledes end informantens egen definition af, hvad socialrådgiverens rolle er, nemlig barnets socialrådgiver. 7.2.1 Separate møder ”Hvis altså fordi det man kan risikere at hvis man indkalder dem begge på en gang så kan vi altså risikere at der kommer en hvor far han har slået mor” (Bilag 7). Den citerede socialrådgiver oplever et etisk dilemma i indkaldelsen af forældrene til fælles møder, når det er skilsmisseforældre, hvilket er et af denne socialrådgiverens grunde til at afholde separate møder. Hvor hvis man holder dem hver for sig så får du nogle fine samtaler men du får også to meget subjektive opfattelser af hvem som er skyld i barnets mistrivsel, så får du bare sådan to kampe, hvor man ligesom forsøger at være imellem begge (Bilag 6) Ved afholdelse af separate møder, kan socialrådgiveren komme til at stå i en position, hvor denne skal forholde sig til forældrenes til tider forskelligrettet oplevelser af sagen. Socialrådgiveren kan ligeledes blive udsat for, at forældrene hver især forsøger at indgå en alliance, mod den anden forælder, med socialrådgiveren. Socialrådgiverens relationskompetence kan derfor bringes i spil, for at kunne manøvrere i både at afvise denne alliance, men samtidig bevare en god og hensigtsmæssig relation til forælderen. Det er balancegangen i kommunikationen, imellem at bevare den overordnede hensigt med interaktionen og ikke at krænke forælderen (Røkenes & Hanssen, 2013, s 12-13). Det kan så også ende i at man ikke får nogle god samtale fordi det hele handler om at kaste med mudder på hinanden, så må man jo holde en ny samtale hver for sig, men der får du et indblik i hvad der er en eller anden sandhed (Bilag 6) Side 41 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Når forældrene bliver inviteret hver for sig, så undgås konflikten på mødet, men muligheden for at forældrene kan nå til en enighed, vil samtidig ikke kunne forekomme. Ved afholdelse af separate møder får forældrene mulighed for at få fortalt sin forståelse af barnets problematikker, uden påvirkning af den anden forælder. Men ulempen er at forælderen kan bruge mødeformen med separate møder til at lægge skyld på den anden forælder, og dermed holde konflikten ved lige. 7.3 Delkonklusion på analysedel 3 Forældreansvarsloven er en udefrakommende faktor, som influerer på arbejdet i kommunen. Den fælles forældremyndighed kan opleves, som en stor udfordring for socialrådgiveren, og kravet om samtykke fra begge forældre, kan i nogle sager blive brugt som redskab af forældrene i deres indbyrdes kamp. Forældrenes konflikter og interne uenigheder kan være en udfordring i det handlingsmæssige råderum for socialrådgiveren. Socialrådgiverne, som vi har brugt som informanter, fortæller at de har mange overvejelser omkring afholdelse af møder med skilsmisseforældre, og kan opleve det som vanskeligt at afholde fælles møder, hvorfor der oftest afholdes separate møder. Konsekvensen af separate møder kan være at konflikten ikke bliver italesat og bearbejdet. 8. Konklusion Hvilke problematikker opstår når konfliktniveauet i en skilsmisse eskalerer og hvordan håndteres konflikterne af henholdsvis forældrene, barnet og socialrådgiveren? En skilsmissekonflikt kan ud fra forældrenes perspektiv forstås med udgangspunkt i at forældrene er følelsesmæssigt belastet. En følelsesmæssig belastning som resultat af en skilsmisse, kan for forældrene fremkomme i form af krise og sorg over skilsmissen og kan også have udslag i tab af en betydningsfuld ressource, i form af ”objekttabet” af den anden forælder. Den følelsesmæssige belastning har indflydelse på konflikten, som indebærer forældrenes respektive sandheder, der kan være medvirkende til at konflikten eskalerer og blive destruktiv. Forældrenes konflikter opstår derfor netop i mødet mellem det fortsatte fælles forældreansvar og den følelsesmæssige reaktion på skilsmissen. Forældrenes konflikter kan påvirke skilsmissebarnet i en sådan grad at barnets udvikling kan være i fare, da barnet er i et kronisk spændingsfelt mellem forældrene. Barnet bliver klemt i forældrenes konflikter, som udvikler sig til en ”krig”, hvor barnet bliver brugt som ”våben” til at skade den anden forælder. Barnets primærproblem er forældrenes høje konfliktniveau, som Side 42 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol må bearbejdes for at barnet ikke fortsat udvikler symptomer i form af sekundær- og tertiærproblemer, som sideløbende bør håndteres. Barnet i skilsmissekonflikten har flere risikofaktorer, der kan gøre at barnet udvikler problemer. Beskyttelsesfaktorerne bør styrkes eller etableres for at reducere og fjerne risikofaktorerne. Socialrådgiverens arbejde med skilsmissefamilier, hvor konfliktniveauet er højt, kan være udfordret af forældrenes konflikter og forsøg på alliancedannelse. Socialrådgiverne, som vi har brugt som informanter i dette projekt, oplever at deres handlingsmæssige råderum udfordres og at de har svært ved at agere indenfor de rammer og traditioner organisationen byder. Et andet element, der influerer på det handlingsmæssige råderum er Statsforvaltningens afgørelser om fælles forældremyndighed. Det bliver vanskeligt at afholde fælles møder med forældrene og det bliver i nogle tilfælde helt undladt af socialrådgiverne. Når konfliktniveauet i en skilsmisse eskalerer, kan det resultere i, at forældrenes konflikter bliver destruktive, og barnet bruges som redskab i kampen mod den anden forælder. Forældrenes krise og sorg og den her af afledte konflikt ender med at overskygge deres fælles barns tarv. Barnet udsættes for omsorgssvigt i form af psykiske overgreb og udnyttes i form af parentificering, hvor barnet udsættes for belastninger barnet ikke burde underlægges. Socialrådgiverne, som vi har benyttet som informanter, kan have vanskeligheder ved at håndtere forældrenes konflikter når de eskalerer, og den fælles forældremyndighed kan gøre at der ikke kan handles i sagen, hvilket i sidste ende rammer barnet. Barnet i konfliktfyldte skilsmissefamilier kan have flere risikofaktorer, og har ikke altid den fornødne mængde af beskyttelsesfaktorer, til at sikre en god trivsel og udvikling. Med afsæt i denne viden er der flere tegn på, at børnene i vores målgruppe falder under Kvellos kategori risikoudsat. Barnet som lever i konfliktfyldte skilsmissefamilier er derfor et udsat barn, både i den nuværende situation og på længere sigt, hvis forældrenes konflikter fortsætter. 9. Den sociale indsats Vores sociale indsats vil have to elementer i sig; det første element består af to sociale gruppeforløb for skilte forældre, hvis konfliktniveau er højt. Det andet element er at tildele socialrådgiveren kompetencer til konflikthåndtering, som kan bruges i mødet med forældrene. Side 43 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 9.1 Begrundelse for indsats Vi kan på baggrund af vores analyse konkludere, at hvis der ikke handles i sager omhandlende konfliktfyldte skilsmissefamilier, vil barnets udvikling og trivsel være i fare. Vi mener derfor at vores indsats er vigtig, for at sikre barnets udvikling og trivsel. Vi kan yderligere konkludere at forældrenes høje konfliktniveau, er den største udfordring for socialrådgiveren, og at konfliktniveauet kan opleves, som en indskrænkning af det handlingsmæssige råderum. Forældrene har, som nævnt i afsnit 3.2 om juriske rammer, i mange af de konfliktfyldte skilsmissesager fælles forældremyndighed, som kan gøre det vanskeligt for socialrådgiveren at iværksætte foranstaltninger for barnet. Vi vurderer derfor, at det for forældrene er relevant at deltage i et socialt gruppeforløb, hvor de kan arbejde med forståelse af deres konflikter og forståelse af, hvordan barnet påvirkes heraf. I forhold til forældrene i vores målgruppe, så er krise og sorg centrale temaer, som vi med vores indsats, vil kunne tilbyde forældrene hjælp til at håndtere og mestre. Forældrene vil indbyrdes i gruppen, kunne styrke hinanden og hjælpe sig selv og andre ved at dele, udveksle og sammenligne bl.a. følelser, erfaringer, ideer, og handlingsmuligheder. Forældrene kan støtte hinanden i at turde ændre adfærd, ved at give hinanden modforestillinger i form af fx fortællinger om positiv håndtering af konflikter eller om adfærd, som har været konfliktnedtrappende. De personlige forhold som indbyrdes udvikles i grupperne, kan også være en styrke for den enkelte (Heap, 2005, s 25). Socialrådgiverens kompetencer til konflikthåndtering vil være redskaber, som i mødet med forældrene ydereligere kan afhjælpe forældrenes høje konfliktniveau. Vi vurderer, at det vil være muligt at tage hånd om konflikterne, med afsæt i konflikttrappen, før de eskalerer til et højere trin. Vi vurderer, at når forældrenes konflikter bliver italesat og håndteret i møderne, vil det betyde en forbedring af barnets tilstand, og at der kan blive handlet i forhold til barnet. Når forældrene ydereligere får mulighed for, i det sociale gruppeforløb, at udveksle erfaringer med andre i lignende situationer, og får en forståelse af deres barns situation, så vil det kunne fordre at forældrenes konfliktniveau i sidste ende bliver mindre, og at barnet derved får det bedre. Socialrådgiverens kompetencer til konflikthåndtering er i lige så høj grad en mulighed for forebyggelse i de skilsmissesager, hvor forældrene har et lavere konfliktniveau. 9.1.2 Barnets placering i indsatsen Vi har valgt en indsats, hvor der arbejdes for at mindske forældrenes konfliktniveau for derigennem at sikre barnets trivsel og udvikling. Vi har valgt at fokusere vores indsats på Side 44 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol barnets primære problem; forældrenes konfliktniveau, da vi vurderer at der er indsatser til at hjælpe barnet. Der er fx børnegrupper i Statsforvaltningen, hvis formål er ”at hjælpe og støtte skilsmissebørn, så de bliver bedre til at håndtere forældrenes skilsmisse” (Statsforvaltning, 2015). Ligeledes findes der Børnetelefonen, hvor børn kan ringe ind og tale med rådgivere om deres tanker og problemer (Børnetelefonen, 2015). Vores empiri viser også at der er tilbud til barnet i form af fx skilsmissegrupper (Bilag 6). Nævnte muligheder skal socialrådgiveren i højere grad få formidlet til barnet og forældrene, og få bragt i spil for at hjælpe barnet. 9.2 Tilrettelæggelse af den konkrete indsats I vores sociale gruppeforløb vil vi samle en gruppe af forældrepar, som alle har det til fælles, at de i forbindelse med deres skilsmisse oplever samarbejdsvanskeligheder og et højt konfliktniveau. Vi vil splitte forældreparrene op, så der er én partner i hver gruppe, hvilket betyder at der vil køre to grupper samtidig. Hver gruppe skal ledes af en professionel gruppeleder, der under møderne faciliterer deltagerne i processerne (Brok, Jordahn & Kjems, 2014, s 9-13). Med afsæt i andres erfaringer med socialt gruppearbejde vil vi afholde forløb af 10-15 ugers varighed, hvor grupperne mødes én gang ugentligt i to timer. Møderne skal foregå om aftenen, hvor forældrene ikke skal tage fri fra arbejde. Møderne i hver gruppe skal ligge på hver deres hverdagsaften for på den måde at imødekomme, at i hvert fald den ene forælder er til rådighed til at passe barnet (Brok, Jordahn & Kjems, 2014, s 53-54). I forhold til at tilføre socialrådgiverne kompetencer til at håndtere konflikter, skal der i det Borgercenter Børn og Unge i Københavns kommune, hvor projektet gennemføres, være mindst fire medarbejdere, som har deltaget i kurser omkring konflikthåndtering. Dette vil vi gøre igennem kurset ”Praktisk Konflikthåndtering og intro til Mægling” via Center for Konfliktløsning. Kurset vil kunne give socialrådgiverne flere handlemuligheder, i forhold til forældrenes konflikter og forståelse for konflikter og kommunikationens muligheder for opog nedtrapning af konflikten (Center for konfliktløsning, 2015). Når socialrådgiverne har deltaget i kurset, vil de kunne klæde deres kollegaer på i forhold til råd og vejledning omkring håndtering af forældrenes konflikter. Konflikthåndteringselementet i mødet med forældrene kan få sat fokus på forældrenes forskellige forståelser, og forsøge at få italesæt deres uenighed og enighed. Side 45 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 9.3 Sammensætning af grupperne Vi vil forsøge at samle 4-6 forældrepar, da den gruppestørrelse skaber de bedste forudsætninger for at dele egne oplevelser og følelser (Heap, 2005, s 83). Vi vil i det sociale gruppearbejde skabe en balanceret dynamik i grupperne ved at blande mænd og kvinder fra hvert forældrepar. Vi mener ikke, at de enkelte forældrepar, til en start i hvert fald, vil have gavn af at være i samme gruppe, da deres konfliktniveau er så højt, at det vil kunne stå i vejen for en god gruppedynamik. Vi vil ligeledes være opmærksomme på, at de sammensatte forældres forskelligheder ikke er for markante, fx vil vi forsøge at matche dem i forhold til alder og uddannelsesbaggrund. Hver forælder i gruppen, vil kunne bidrage med forskellige måder at håndtere udfordringer på og på den måde repræsentere forskellig adfærd, det vil kunne skabe grobund for udvikling af nye og bedre handlemåder hos forældrene (Brok, Jordahn & Kjems, 2014, s 30). 9.3.1 Antal og optag Vi forestiller os at det ikke vil være muligt at fylde begge grupper fra starten af, derfor vil vi lave periodevis optag i grupperne. Fordelen ved dette kan være at der kommer nye forælder til, som kan bidrage til ”udvikling af gruppens kultur og potentiale” (Brok, Jordahn & Kjems, 2014, s 46). Gruppelederen skal være opmærksom på at ulempen ved at optage nye medlemmer løbende er, at gruppen skal definere sig selv på ny og der skal skabes en gensidig tillid imellem alle medlemmer (Brok, Jordahn & Kjems, 2014, s 44-46). 9.4 Deltagelse i gruppeforløb Det forekommer ofte at mennesker, som bliver tilbudt deltagelse i gruppeforløb reagerer med modstand og skepsis (Brok, Jordahn & Kjems, 2014, s 61). Vi har en forventning om, at ikke alle forældrepar ønsker at deltage i et sådant socialt gruppeforløb. Den forventning har vi med afsæt i vores analyse og konklusion, som lyder på at forældrene sjældent kan se deres egen andel i konflikten, og at de har hver deres respektive sandhed om sagen. Det er derfor vigtigt, at socialrådgiveren, som er sagsbehandler i de sager, hvor det vurderes at gruppeforløbet vil være gavnligt for forældrene og barnet, kan arbejde motiverende for at få forældrene til at deltage i gruppeforløbet. I de tilfælde, hvor forældrenes skepsis bunder i, at de ikke kan se deres egen andel i konflikten og pålægger den anden ansvaret for konflikten er det vigtigt, at socialrådgiveren er tydelig omkring at det er begge forældre, som skal deltage i hver deres gruppe. At arbejde motiverende handler om at vise forståelse og være lydhør over for eventuelle forbehold og skepsis. Socialrådgiveren kan støtte op om forbeholdet og skepsissen Side 46 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol ved, at hjælpe forældrene med at sætte ord på de følelser de har omkring forløbet (Brok, Jordahn & Kjems, 2014, s 61). 9.5 Gevinst for forældrene og barnet Forældrene vil igennem gruppeforløbet og italesættelsen af konflikten i mødet med socialrådgiveren kunne få nedtrappet konflikten. Dette vil, for forældrene, kunne resultere i et bedre samarbejde med ekspartneren og konflikten vil ikke fylde i forældrenes liv, på samme måde som tidligere. Det vil være en gevinst for barnet, når forældrenes høje konfliktniveau falder, i relation til de udfordringer barnet kan opleve, som er klarlagt i analysedel 2. Den sociale indsats vil indirekte have en positiv betydning for barnets udvikling. Barnet vil kunne komme i positiv trivsel, når der tages hånd om barnets primærproblem og der ikke kun sker en symptombehandling af barnets sekundær- og tertiærproblemer. 9.6 Gevinst for organisationen og samfundet For organisationen vil den sociale indsats være et tidsbesparende element, da socialrådgiverne på nuværende tidspunkt bruger meget tid og energi på at afholde separate møder, og som illustreret i journalgennemgangen kan have en massiv mailkorrespondance med forældrene. Vi vurderer, at det på sigt vil være muligt at afholde fælles møder med forældrene, når de på sigt får håndteret deres konflikt. Socialudvalget i Københavns Kommune har for perioden 2014-2017 fastlagt ni socialpolitiske pejlemærker, som er retningsgivende for Socialudvalgets og kommunens arbejde. Ét af pejlemærkerne er at ”flere københavnske skoleelever klarer sig bedre” og herunder at skolefraværet falder blandt udsatte elever (Københavns kommune, 2014, s 1). En af udfordringer, for barnet i vores målgruppe, der eksemplificeres i journalgennemgangen er et højt skolefravær, som vi vurderer, at vi indirekte igennem vores sociale indsats vil nedbringe. Et lavere skolefravær vil dermed kunne anses som en gevinst for organisationen, Københavns Kommune, og for samfundet, da uddannelse er essentielt for fx at bryde den negative sociale arv. Endvidere har det udsatte barns resultater i folkeskolen betydning for gennemførelse af en ”ungdomsuddannelse og at komme i beskæftigelse” (Københavns kommune, 2014, s 4). 9.7 Økonomi og organisation Vores sociale indsats skal fungere som et pilotprojekt, finansieret af Socialforvaltningen i Københavns kommune. Projektet skal iværksættes i ét af Københavns kommunes otte Borgercenter Børn og Unge. Side 47 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 9.7.1 Medarbejdere Der skal ansættes en medarbejder, som skal fungere som gruppeleder i begge gruppeforløb. Vi vurderer, at der skal ansættes en medarbejder, evt. med socialrådgiverbaggrund, der har erfaring med gruppeforløb, for på den måde at kunne trække på erfaring og viden. Derudover skal gruppelederen forinden opstart af gruppeforløbet, have viden om målgruppen, fx kende til at skilsmissen for forældrene kan være forbundet med både krise og sorg, hvordan og hvorfor konflikter kan eskalere og viden om, hvordan et højt konfliktniveau kan give udfordringer for barnet (Brok, Jordahn & Kjems, 2014, s 32-33). Medarbejderen skal ansættes på fuldtid for at kunne forberede og afholde møderne, samt for at kunne give sparring til myndighedssagsbehandlerne, i forhold til en vurdering af forældrenes gavn af gruppeforløbet. I forhold til socialrådgivere med mæglingskompetencer, så vurderer vi, at der skal sendes fire medarbejdere på kursus til en start. To socialrådgivere fra undersøgelsesgruppen og to fra handleplansgruppen. 9.7.2 Økonomi Ansættelse af medarbejder til gruppeforløbet anslås at koste ca. 33.640,50 kr. om måneden alt i alt, hvilket svarer til en årlig udgift på 403.686 kr. eksklusiv udgifter til pension, ferie mm. (Socialraadgiverne, 2015). Socialrådgiverne skal på kursus hos Center for Konfliktløsning. De udbyder et kursus bestående af fire undervisningsgange fordelt over fire måneder. Prisen er på 14.200 kr. pr. deltager, hvilket svarer til en engangsudgift på 56.800 kr. for alle deltagere (Center for konfliktløsning, 2015). I alt vil vores indsats koste: 403.686+56.800 = 460.468 kr. hvoraf de 403.686 kr. vil være en årlig løbende udgift. Vores hensigt er, at Socialforvaltningen i Københavns kommune, i deres vedtagelse af budget for 2016 skal øremærke 460.468 kr. til vores indsats. Såfremt indsatsen skal implementeres i de resterende Borgercenter Børn og unge i Københavns kommune, vil prisen være (460.468*8) = 3.683.888 kr. 9.8 Visitation til gruppeforløb Det er tanken, at det er socialrådgiveren på den enkle sag, som skal visitere og anbefale gruppeforløbet til forældrene. Visitationen skal ske i samarbejde med gruppelederen af grupperne. Det kan både være forældrepar, hvor konfliktniveau er af en grad, hvor det vurderes at være til skade for barnet lige nu og her og det kan være forældrepar, hvor konfliktniveauet ikke vurderes til at være skadeligt for barnet lige nu og her. Denne graduering i konfliktniveauet er bestemt med afsæt i, at forældrene i gruppeforløbet, skal have Side 48 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol mulighed for at lære af hinanden. Visitationen skal bero på en socialfaglig vurdering med afsæt i barnets situation i forhold til dets udfordringer, adfærd og behov. 9.9 Mål for indsatsen 9.9.1 kortsigtede mål At forældrene får viden om, hvordan det påvirker deres barn når der er højkonflikter imellem forældrene At forældrene får redskaber til at være konfliktnedtrappende og afprøve disse redskaber i samarbejdet med den anden forælder At forældrene i gruppens regi får formuleret de tanker og følelser de hver især har oplevet i forbindelse med skilsmissen At fire socialrådgivere kommer på konflikthåndteringskursus At konflikthåndteringskompetencer gør det nemmere for socialrådgiveren at agere og handle i sagerne 9.9.2 Langsigtede mål At der kan afholdes fælles møder med forældrene At forældrene ved gruppens hjælp udvikler hensigtsmæssige måder at samarbejde med den anden forælder At forældrene har fået en indsigt i den krise og sorg de eventuelt har oplevet i forbindelse med skilsmissen At barnet kommer i trivsel og risikofaktorerne omkring barnet reduceres At flere socialrådgivere kommer på kursus i konflikthåndtering At der på trods af sagsbehandlerskift er medarbejdere med konflikthåndteringskompetencer 9.9.3 Evaluering af det sociale gruppeforløb Det sociale gruppeforløb skal evalueres første gang efter tre måneder, hvor der skal ses på, hvor mange forældre der er blevet visiteret til gruppeforløbet, hvor mange som er kommet i gang med forløbet og hvor mange som eventuelt står på venteliste. Gruppedeltageren skal ligeledes inddrages i evalueringen i form af et spørgeskema, hvor forældrene skal beskrive, hvilke konkrete redskaber de har fået ud af forløbet, om de disse redskaber kan bruges, lave en skalering af deres samarbejde med den anden forælder i forhold til, hvordan det opleves før forløbet og hvordan det opleves efter opstart i gruppeforløbet. Derudover skal forældrene vurdere om forløbet har givet dem viden om, hvordan deres barn kan blive påvirket af deres konfliktniveau og om de har fået en ny forståelse af deres egne tanker og følelser omkring Side 49 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol skilsmissen. Efter et halvt år evalueres det socialgruppearbejde, hvor fokus ydereligere bliver på, hvordan forældrenes samarbejde fungerer i forhold til sagen i kommunen. Socialrådgiveren, på den givne sag, skal give en tilbagemelding på om forældrene er i stand til at deltage i fælles møder og der laves en opfølgning i barnets sag, for på den måde at se om barnets situation er forbedret. 9.9.4 Evaluering af socialrådgivernes konflikthåndteringskompetencer Tre måneder efter at socialrådgiverne har gennemført kurset i Praktisk Konflikthåndtering og intro til Mægling, skal socialrådgiverne vurdere om de har fået nemmere ved at agere og handle i de konkrete sager, og om forældrenes konfliktniveau er blevet mindre. 9.9.5 Overvejelser om effekt af indsatsen Det kan være svært at måle og evaluere på socialt arbejde, idet arbejdet ofte omhandler menneskers interaktion og følelsesliv. Vi har derfor opsat mål for indsatsen, som via deltagernes og socialrådgivernes subjektive vurderinger kan hjælpe med at belyse, hvilken effekt indsatsen har. Igennem spørgeskemaer, samtaler og oplysninger vil vi kunne dokumentere om indsatsen har haft en gavnlig effekt for barnet, forældrene og socialrådgiverne. 9.11 Etiske overvejelser og håndteringen heraf Videre har vi etiske overvejelser omkring det sociale gruppeforløb, hvor der eventuelt kan fremkomme oplysninger omkring barnet, som gruppelederen kan være forpligtet til at skulle oplyse videre om jf. Servicelovens § 153. Denne underretningspligt skal gruppelederen gøre forældrene opmærksomme på fra starten af forløbet. Derudover har vi etiske overvejelser om, at der kan være omstændigheder omkring forældrene, der først kommer til udtryk under selve gruppeforløbet, som kan være for svære at håndtere i gruppeforløbet. Det kan fx være at forældrene har en diagnose, som først bliver tydelig under forløbet, eller forældrene kan have så voldsomme oplevelser med sig, som kræver en mere individuel terapeutisk behandling. Sådanne omstændigheder omkring forældrene, kan vi ikke på forhånd vide om gør sig gældende for den enkelte forælder, og vi kan heller ikke vide os sikre på om det vil kunne håndteres i gruppeforløbet eller ej. Det skal være gruppelederens opgave at vurdere om gruppeforløbet matcher den enkelte forælder. 9.12 Kritik af indsatsen Et kritisk perspektiv på vores indsats kan være, at der findes lignende tilbud til skilsmisseforældre med et højt konfliktniveau, fx tilbud om samtaler og forløb i Side 50 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Statsforvaltningens regi. Når forældrene allerede har fået disse tilbud, men stadig har et højt konfliktniveau, så har vi haft vores overvejelser om, hvorvidt forældrene ville sige ja til vores indsats. Vores argument for alligevel at lave vores indsats er, at tilbuddet til forældrene bliver givet af kommunen, i kommunalt regi, med udgangspunkt i en bekymring for barnet. Vi tænker at indsatsens formål dermed vil give forældrene et mere eksplicit billede af, hvor skadeligt konfliktniveauet er for deres barn. Side 51 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 10. Litteraturliste Albæk, P., Boserup, B., Rabøll, H., Termdrup C., Kirkegaard, C., Mikkelsen O. A. … Hansen, J. B. (2011). Forældreansvarsloven: ændringsforslag til styrkelse af barnets rettigheder. København: PrinfoTrekroner. Andersen, I. (2010). Den skinbarlige virkelighed: Vidensproduktion indenfor samfundsvidenskaberne (4. udg.). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Boolsen, M. W. (2010) Grounded Theory. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (Red.), Kvalitative metoder: en grundbog. (s. 29-53) København: Hans Reitzels Forlag. Brok, P., Jordahn L. & Kjems H. (2014). Gruppemetode. København: Hans Reitzels Forlag. Børnetelefonen. (2015). Ring til BørneTelefonen på 116 111. Lokaliseret d. 25. maj 2015 på http://bornetelefonen.dk/ring Center for konfliktløsning. (2015). Praktisk konflikthåndtering og intro til mægling. Lokaliseret d. 25. maj 2015 på http://konfliktloesning.dk/side/14/praktisk_konflikth_ndtering_og_m_gling Cullberg, Johan. (2007). Krise og udvikling. (5. udg.) København: Hans Reitzels forlag. Damgaard, I. (2006). Sorg og krise: Hjælp og behandling. (Diplomuddannelsen i socialformidling). København: Professionshøjskolen Metropol. Danmarks statistik. (2014). Befolkningens udvikling 2013. Lokaliseret på http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/18671/befudvik.pdf Svensson, K., Johnsson E. & Laanemets, L. (2009). Handlingsmæssigt råderum i socialt arbejde. København: Akademisk Forlag. Heap, K. (2005). Gruppemetode inden for social- og sundhedsområdet. (3. udg.) København: Hans Reitzels Forlag. Holm, A. B. (2011). Videnskab i virkeligheden: en grundbog i videnskabsteori. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Jacobsen, B., Schnack, K., Wahlgren, B. & Madsen, M. B. (1999). Videnskabsteori. (2. udg.). København: Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag. Jensen, K. T. (2014). Hver syvende skilsmisse ender grimt. Lokaliseret på http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/11/26/112329.htm Juul, S. (2012) Hermeneutik. I Juul S. & Pedersen K. B. (Red.), Samfundsvidenskabernes videnskabsteori: en indføring. (s. 107-148). København: Hans Reitzels forlag. Side 52 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Juul, S. & Pedersen, K. B. (2012) Videnskabsteoretiske retninger og projektarbejdet. I Juul S. & Pedersen K. B. (Red.), Samfundsvidenskabernes videnskabsteori: en indføring. (s. 399430). København: Hans Reitzels forlag. Jørgensen, A. (2008). Hermeneutik, fænomenologi og interaktionisme: tre sider af samme sag?. I Jacobsen, M. H. & Pringle K. (red.), At forstå det sociale: sociologi og socialt arbejde (s.222-244). København: Akademisk Forlag. Killen, Kari. (2012). Omsorgssvigt: praksis og ansvar. (4. udg.) København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. & Brinkmann. S. (2009). Interview: Introduktion til et håndværk (2. udg.). København: Hans Reitzels forlag. Kvello, Øyvind. (2013). Børn i risiko. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Københavns kommune, Socialudvalget. (2014). Socialpolitiske pejlemærker for København. Lokaliseret d. 25. maj 2015 på http://www.kk.dk/artikel/socialudvalgets-grundlagspapir LBK nr. 150 af 16. februar 2015 om Bekendtgørelse af lov om social service Lov nr. 1085 af 7. oktober 2014 om Bekendtgørelse af forældreansvarsloven Madsen, A. D. (2012). At se børns situation. I A. D. Madsen (Red.), Far, mor og skilsmissen: At være børnene i midten (s. 23-42). København: Dansk Psykologisk Forlag. Madsen, J. D. (2012a). De voksnes sårbarhed: Eftervirkninger af samlivsbrud. I A. D. Madsen (Red.), Far, mor og skilsmissen: At være børnene i midten (s. 177-191). København: Dansk Psykologisk Forlag. Madsen, J. D. (2012b). Når samarbejdet er ekstra svært eller umuligt. I A. D. Madsen (Red.), Far, mor og skilsmissen: At være børnene i midten (s. 245-252). København: Dansk Psykologisk Forlag. Ottosen, M. H. (2004). Samvær til barnets bedste? Om regler og praksis på samværsområdet. København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd. Ottosen, M. H. & Stage, S. (2011). Dom til fælles forældremyndighed: en evaluering af forældreansvarsloven. København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd. Ottosen, M. H., Stage, S. & Jensen, H. S. (2011). Børn i deleordninger: En kvalitativ undersøgelse. København: SFI – Det nationale forskningscenter for velfærd. Rasmussen, N. & Røhl, J. (2014). Børn: I familie- og socialretten. (2. udg.). København: Nyt juridisk forlag. Rothenborg, J. R. (2012). Hvad siger forskningen om børn fra brudte hjem? I A. D. Madsen (Red.), Far, mor og skilsmissen: At være børnene i midten (s. 125-140). København: Dansk Psykologisk Forlag. Side 53 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Røkenes, O. H. & Hanssen, P.-H. (2013) Bære eller briste: kommunikation og relation i arbejdet med mennesker. København: Akademisk Forlag. Socialraadgiverne. (2015). FTF's Lønkort, kommuner (KL) Månedsløn 1. april 2015 incl. regulering. Lokaliseret d. 25. maj 2015 på http://www.socialraadgiverne.dk/Files/Filer/02-LoenAnsaettelse/Loen/KL/2015-04-01KLMaanedsloen.pdf Statsforvaltningen. (2015). Børnegrupper. Lokaliseret d. 25. maj 2015 på http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8481 Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010) Interview: samtalen som forskningsmetode. I Brinkmann, S. & Tanggaard, L. (Red.), Kvalitative metoder: en grundbog. (s. 29-53) København: Hans Reitzels Forlag. Vindeløv, Vibeke. (2013). Konfliktmægling: en refleksiv model. (3. udg.) København: Juristog Økonomforbundets Forlag. Warming, H. (2011). Familieformer og skilsmisse: Der er ikke noget bedre end at have den hele og rigtige familie. København: Børnerådet. Side 54 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 11. Bilag 1 til 14 Bilag 1 Interviewguide Anvendt ved interview i bilag 6 & 7 Indledning: Vi er bachelorstuderende og arbejder med kofliktfyldte skilsmissefamilier og problemstillingen hvordan socialrådgiveren kan arbejde for barnets bedste, når forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder dominerer. Formelle spørgsmål: 1. Må vi optage interviewet? 2. Må vi i vores opgave opgive navn, titel og arbejdsplads på interviewpersonen? 3. Hvad er din uddannelsesbaggrund? 4. Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? 5. Hvor længe har du været ansat nuværende sted? 6. Hvilken aldersgruppe af børn har du med at gøre? 7. Hvor mange sager har du pt? Barnet: 8. Hvordan vil du definerer begrebet ”Barnets bedste”? 8.1. Hvordan tænker du at socialrådgiveren kan undersøge, hvad der er barnets bedste i den enkelte sag? 8.2. Hvorledes kan du som socialrådgiver sikre barnets bedste? 9. Hvilke udfordringer har barnet generelt i forbindelse med en skilsmisse? 10. Hvordan påvirkes barnet af forældrenes konflikter? 11. Hvilke tanker har du om den måde barnet bliver påvirket på? 12. Er der nogle andre aktører, både netværk og professionel, omkring barnet som har indvirkning på sagen? Forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder: 13. Hvilken type konflikter har forældrene generelt? 14. Hvilke diskussionsemner er forældrene primært optaget af? 15. Er der generelt nogle andre omstændigheder omkring forældrene, som går igen i sagerne? 16. Er der nogle andre aktører, både netværk og professionel, omkring forældrene som har indvirkning på sagen? Socialrådgiverens arbejde omkring sagsforløbet og barnet: 17. Hvorfor tænker du at familien kommer til at have en sag her hos jer? 18. Hvordan ser et typiske sagsforløb omkring disse sager ud? 18.1. Før og efter det er en sag hos jer? 19. Hvad ser du som den eller de største udfordringer i dit arbejde med barnet? 20. Hvordan inddrages barnet i disse sager – hvilke barriere kan der være? Barnet i forvaltningen: 21. Når forældre er i ’krig’ med hinanden kan det tænkes, at det er svært at nogen af parterne kan varetage barnets tarv. 21.1. Ser I sager, hvor det er gået så galt? Hvis, hvordan tager I så hånd om barnet i den type sager? 21.2. Hvem repræsenterer barnet i den type sager? 21.3. Hvad med barnets ret til bisidder, tænker I det ind i den type sager? Hvordan taler I med barnet om retten til bisidder? Side 55 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 22. Kan du som socialrådgiver, i fx samtale med barnet, mærke at barnet er påvirket? Hvordan kommer det til udtryk hos barnet? 23. Hvilke overvejelser har du omkring de nuværende indsatsmuligheder for barnet? 24. Hvilke indsatsmuligheder tænker du ville kunne gavne barnet? (drømme-spørgsmålet) Socialrådgiverens arbejde med forældrene: 25. Hvad ser du som den eller de største udfordringer i dit arbejde med forældrene? 26. Hvordan inddrages forældrene i disse sager – hvilke barriere kan der være? 26.1. Er der en udfordring i afholdelse af møder? 27. Hvilken indflydelse har forældreansvarsloven på dit samarbejde med forældrene? 28. Hvordan opleves det når forældrene har fælles forældremyndighed og skal samarbejde? 29. Hvor ofte støder du på at skulle vurdere om forældrenes problematikker hører til hos jer eller hos statsforvaltningen? 29.1. Er der ofte uoverensstemmelse mellem jeres og statsforvaltningens vurdering af, hvor problematikken hører til? 29.2. Hvilke snitflader er der i vurdering af dette? 30. Hvor ofte vurderes der til § 11, råd og vejledning og til § 50, børnefaglig undersøgelse? 30.1. Hvad ligger typisk til grund for at vurdere til henholdsvis § 11 og § 50? Afrunding: 31. Har interviewpersonen nogle ydereligere spørgsmål? Eller er der noget informanten ikke har fået sagt? 31.1. Tilbyde, at informant kan e-maile, hvis han/hun kommer i tanke om noget. 31.2. Kan vi e-maile, hvis vi kommer i tanke om noget? 32. Har interviewpersonen ønske om at få tilsendt og godkende transskriberingen? 33. Har vi nogle afsluttende spørgsmål? 34. Tak for i dag og tak for din tid. Bilag 2 Interviewguide Anvendt ved interview i bilag 8 Indledning: Vi er bachelorstuderende og arbejder med kofliktfyldte skilsmissefamilier og problemstillingen hvordan socialrådgiveren kan arbejde for barnet/den unges bedste, når forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder dominerer. Formelle spørgsmål: 1. Må vi optage interviewet? 2. Må vi i vores opgave opgive navn, titel og arbejdsplads på interviewpersonen? 3. Hvad er din uddannelsesbaggrund? 4. Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? 5. Hvor længe har du været ansat nuværende sted? 6. Hvilken aldersgruppe af børn har du med at gøre? 7. Hvor mange sager har du pt? Den unge: 8. Hvordan vil du generelt definere begrebet ”Barnet/den unges bedste”? 8.1. Hvordan tænker du at socialrådgiveren kan undersøge, hvad der er den unges bedste i den enkelte sag? 8.2. Hvorledes kan du som socialrådgiver sikre den unges bedste? 9. Hvilke udfordringer har den unge generelt i forbindelse med forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder? Side 56 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 10. Hvordan påvirkes den unge af forældrenes konflikter? 11. Hvilke tanker har du om den måde den unge bliver påvirket på? Forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder: 12. Hvilken type konflikter har forældrene generelt? 13. Hvilke diskussionsemner er forældrene primært optaget af? 14. Er der nogen generelle karaktertræk omkring forældrene, som går igen i sagerne? Socialrådgiverens arbejde omkring sagsforløbet og den unge: 15. Hvilke omstændigheder har du indtryk af går forud for at familien kommer til at have en sag hos jer? 16. Hvad ser du som den eller de største udfordringer i dit arbejde med den unge? 17. Kan der være nogen barrierer for at inddrage den unge i disse sager? 17.1. Hvordan håndteres disse barrierer? 18. Er der nogen andre personer, både netværk og professionel, omkring familien som har indvirkning på sagen? Den unge i forvaltningen: 19. Ser I sager, hvor det er gået så galt, at forældrenes ”krig” kan betyde at ingen af dem vurderes til at kunne varetage den unges tarv? 20. Hvis ja, hvordan tager I så hånd om den unge i disse sager? 20.1. Hvad med den unges ret til bisidder, tænker I det ind i den type sager? Hvordan taler I med den unge om retten til bisidder? 21. Kan du som socialrådgiver, i fx samtale med den unge, mærke at den unge er påvirket? Hvordan kommer det til udtryk hos den unge? 22. Hvilke overvejelser har du omkring de nuværende indsatsmuligheder for den unge? 23. Hvilke indsatsmuligheder tænker du ville kunne gavne den unge? (drømme-spørgsmålet) Socialrådgiverens arbejde med forældrene: 24. Hvad ser du som den eller de største udfordringer i dit arbejde med forældrene? 25. Hvordan inddrages forældrene i disse sager – hvilke barriere kan der være? 25.1. Er der en udfordring i afholdelse af møder? 26. Hvilken indflydelse har forældreansvarsloven på dit samarbejde med forældrene? 27. Hvordan opleves det når forældrene har fælles forældremyndighed og skal samarbejde? 28. Hvor ofte støder du på at skulle vurdere om forældrenes problematikker hører til hos jer eller hos statsforvaltningen? 28.1. Er der ofte uoverensstemmelse mellem jeres og statsforvaltningens vurdering af, hvor problematikken hører til? 28.2. Hvilke snitflader er der i vurdering af dette? Afrunding: 29.Har informanten nogle ydereligere spørgsmål? Eller er der noget informanten ikke har fået sagt? 29.1. Tilbyde, at informant kan e-maile, hvis han/hun kommer i tanke om noget. 29.2. Kan vi e-maile, hvis vi kommer i tanke om noget? 30.Har informanten ønske om at få tilsendt og godkende transskriberingen? 31. Har vi nogle afsluttende spørgsmål? 32. Tak for i dag og tak for din tid. Side 57 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Bilag 3 Interviewguide Anvendt ved interview i bilag 9 & 10 Indledning: Vi er bachelorstuderende og arbejder med konfliktfyldte skilsmissefamilier og problemstillingen hvordan socialrådgiveren kan arbejde for barnet/den unges bedste, når forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder dominerer. Formelle spørgsmål: 1. Må vi i vores opgave opgive navn, titel og arbejdsplads på interviewpersonen? 2. Hvad er din uddannelsesbaggrund? 3. Hvad er din erhvervsmæssige erfaring? 4. Hvor længe har du været ansat nuværende sted? 5. Hvilken aldersgruppe af børn har du med at gøre? 6. Hvor mange sager har du pt? Barnet: 7. Hvordan vil du generelt definere begrebet ”Barnets bedste”? 7.1. Hvordan kan du som socialrådgiver undersøge, hvad der er barnets bedste? 8. I forbindelse med forældrenes konflikter og samarbejdsvanskelighed, så er vores hypotese er at barnet kommer til at stå i en loyalitetskonflikt i mellem forældrene – hvad tænker du om det? 8.1. Hvilke udfordringer kan barnet/den unge ellers have i forbindelse med forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder? 9. Vi har en hypotese om at barnet påvirkes af forældrenes konflikter ved at trække sig fra det sociale liv, ved at have skolefravær samt virke trist og indelukket – hvad tænker du om det? 9.1. Påvirkes barnet på andre måder? Forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder: 10. Vi har en hypotese om at forældrene ofte er mere fokuseret på hvad den anden forældre siger og gøre, end fokuseret på deres barn/ den unge – hvad tænker du om det? 10.1. Hvilke diskussionsemner er forældrene primært optaget af? 10.2. Hvilken type konflikter har forældrene generelt? 11. Er der nogen generelle karaktertræk omkring forældrene, som går igen i sagerne? 11.1. Vi har en hypotese om at den ene af forældrene i disse typer sager, ofte kan betegnes som værende udsat – hvad tænker du om det? 11.2. Vi har en hypotese om at forældrenes konflikter også kan handle om fx at den ene forælder har en diagnose – hvad tænker du om det? Socialrådgiverens arbejde omkring sagsforløbet og barnet: 12. Hvilke omstændigheder har du indtryk af går forud for at familien kommer til at have en sag hos jer? 13. Vi har en hypotese om at den største udfordring i arbejdet med barnet/den unge er at barnet/ den unge har en lav grad af tillid til voksne – hvad tænker du om det? 14. Hvad ser du som den eller de største udfordringer i dit arbejde med barnet/ den unge? 15. Kan der være nogen barrierer for at inddrage barnet/ den unge i disse sager? 15.1. Hvordan håndteres disse barrierer? 16. Er der nogen andre personer, både netværk og professionel, omkring familien som har indvirkning på sagen? 17. Vi har en hypotese om at netværket kan blande sig og derved have en negativ indflydelse på sagen – hvad tænker du om det? Barnet i forvaltningen: Side 58 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol 18. Vi har en hypotese om at det i nogle sager går så galt, at forældrenes ”krig” kan betyde at ingen af dem vurderes til at kunne varetage barnets tarv/ den unges tarv – hvad tænker du om det?? 19. Hvordan tager I hånd om barnet/ den unge i disse sager? 19.1. Hvad med barnets/ den unges ret til bisidder, tænker I det ind i den type sager? Hvordan taler I med barnet/ den unge om retten til bisidder? 20. Vi har en hypotese om at barnet/ den unge kan være præget af en loyalitetskonflikt som kan komme til udtryk i børnesamtalen, hvor inddragelsen bærer præg af at barnet/ den unge kan være bekymret for at udtale sig – hvad tænker du om det? 21. Kan du som socialrådgiver, på andre måder, mærke at barnet/ den unge er påvirket? 22. Hvilke overvejelser har du omkring de nuværende indsatsmuligheder for barnet/ den unge? 23. Hvilke indsatsmuligheder tænker du ville kunne gavne barnet/ den unge? (drømmespørgsmålet) Socialrådgiverens arbejde med forældrene: 24. Vi har en hypotese om at den største udfordring i arbejdet med forældrene, er at få dem til at ”begrave stridsøksen” – hvad tænker du om det? 25. Hvad ser du som den eller de største udfordringer i dit arbejde med forældrene? 26. Hvordan inddrages forældrene i disse sager? 27. Vi har en hypotese om at forældrenes konflikter nogen gange kan være en barriere ift. at afholde fælles møder – hvad tænker du om det? 28. Hvilken indflydelse har forældreansvarsloven på dit samarbejde med forældrene? 29. Vi har en hypotese om at fælles forældremyndighed, kun besværliggøre samarbejdet med forældrene – hvad tænker du om det? 30. Hvordan oplever du det når forældrene har fælles forældremyndighed og skal samarbejde? 31. Vi har en hypotese om at dommen til fælles forældremyndighed kan gøre det svært at få iværksat foranstaltninger for barnet eller familien, da det kræver samtykke fra begge forældre – hvad tænker du om dette? 32.Vi har en hypotese om at barnets/ den unges problematikker kan falde i mellem to stole da vurderingen om hvorvidt sagen hører til hos jer eller i statsforvaltningen kan være medvirkende til at der ikke bliver handlet – hvad tænker du om det? 33.Vi har en hypotese om at sager hvor forældrenes konflikter er omdrejningspunktet oftere bliver visiteret til § 11 – hvad tænker du om det? 34.Vi har en hypotese om at det kan være svært at sikre barnets/ den unges bedste når der henvises til §11, da en §50 vil kunne afdække hvorvidt der er andre sociale udfordringer omkring barnet/ den unge – hvad tænker du om det? Afrunding: 35.Har informanten nogle ydereligere spørgsmål? Eller er der noget informanten ikke har fået sagt? 35.1. Tilbyde, at informant kan e-maile, hvis han/hun kommer i tanke om noget. 35.2. Kan vi e-maile, hvis vi kommer i tanke om noget? 36.Har informanten ønske om at få tilsendt og godkende transskriberingen? 37.Har vi nogle afsluttende spørgsmål? 38.Tak for i dag og tak for din tid Side 59 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Bilag 4 Interviewguide forælder Anvendt ved interview i bilag 11 Formelle spørgsmål 1. 2. 3. 4. Hvad laver du til hverdag/hvad er din beskæftigelse? Hvor gammel er du? Hvor mange børn har du? Hvor gamle er børnene/barnet? Informerende spørgsmål 5. Hvor længe har du været skilt/separeret? 6. Var I gidt, i juridisk forstand? 7. Hvor længe var I sammen? 8. Hvem har forældremyndigheden? 8.1. Hvordan er I kommet frem til denne ordning? 9. Hvilken ordning har I lavet i forhold til børnene? 10. Oplever du at børnene er tilfredse med ordningen? Personlige oplevelser 11. Var det en fælles bslutning at gå hver til sit? 12. Hvilke følelser stod du med efter bruddet? 13. Oplevede du følelser i form af had eller vrede til den anden partner? 14. Hvad oplevede du som det sværeste at skulle samarbejde omkring? 15. Hvad omhandlede konflikterne oftest? 16. Hvordan håndterede I jeres konflikter? 17. Oplevede du at I blev påvirket af jeres netværk eller andre? 18. Hvad hjalp dig/jer videre? 19. Hvad kunne du godt have tænkt dig at der var sket eller hvem skulle have hjulpet? Oplevelsen af barnet 20. Kunne du mærke en ændring hos børnene da I gik fra hinanden? 21. Hvordan oplevede du at børnene reagerede? 22. Oplevede du bestemte situationer eller tidspunkter hvor børnene reagerede? 23. Var der nogen i dit barns netværk som kunne mærke en ændring hos barnet? 24. Havde børnene en rolle i jeres konflikter? 24.1. I så fald hvilken rolle? Oplevelsen af samarbejdet 25. Hvordan var samarbejdet med statsforvaltningen? 26. Kunne du forestille dig nogen anden form for støtte fra det kommunale eller frivillige end den der udbydes? 26.1. I så fald, hvilken hjælp og støtte kunne der være behov for, for at kunne arbejdes med konflikterne? Side 60 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Bilag 5 Interviewguide barn Anvendt ved interview i bilag 12 Formelle spørgsmål 1. Hvor gammel er du? 2. Hvad er din beskæftigelse? 3. Hvor længe har dine forældre været skilt? 4. Hos hvilken forælder har du primært opholdt dig? Barnet oplevelser af skilsmissen 5. Hvad er dine oplevelser med at dine forældre er skilt? a. Hvad har fungeret? b. Hvad har været udfordrende? 6. Hvis de har haft det, hvilken type konflikter har dine forældre så haft? c. Hvilken rolle har du haft i forhold til konflikterne? 7. Hvad tror du det har betydet for dig at de har været skilt? 8. Har du oplevelser med at dine forældres samarbejde har fungeret? d. I hvilke situationer? e. På hvilke områder? f. Hvad har du oplevet som det centrale tema når det har fungeret? 9. Har du noget andet at tilføje eller noget du tænker er relevant at sige? Afsluttende spørgsmål 10. Må vi kontakte dig hvis vi har uddybende spørgsmål? 11. Vil du have transkriberingen tilsendt til gennemlæsning? Bilag 6 – interview med socialrådgiver N: Yes, men ja som vi skrev er vi jo bachelor studerende som arbejder med konfliktfyldte skilsmisse forældre/skilsmissefamilie og problemstillingen om hvordan socialrådgiveren kan arbejde for barnets bedste når forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder dominerer N: og vi vil bare lige starte med nogle korte lidt formelle spørgsmål N: må vi skrive dit navn og titel og arbejdsplads? I: Ja N: din uddannelsesbaggrund hvad er det? I: Socialrådgiver I: almindelig linje N: den klassiske, Ja. Side 61 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Ja. N: hvornår blev du færdig? I: for et år siden i januar 2014, ja 14 må det være. N: Har du arbejdet her siden da så? I: ja det har, jeg har været her i lidt over et år N: ja okay. Har du noget andet erhvervsmæssig erfaring - du tænker kunne være relevant at fortælle I: nej det tror jeg ikke. N: hvad for en aldersgruppe af børn sidder du primært med er der noget I: jeg sidder primært med de unge så jeg sidder med fra 13 til 18 N: okay ja (.) og hvor mange sager har du sådan i gennemsnit. I: hmm mellem 15 og 20 N: okay, ja (.) okay så vil vi godt starte med at høre hvordan du vil definere begrebet barnets bedste? (.) I: altså er det ud fra sådan skilsmisse (.) perspektiv eller er det bare sådan generelt? N: generelt I: (.) ja, barnets bedste? det er sgu et svært spørgsmål N: ja I: jeg tænker at det må ud fra et sådan perspektiv om at barnet trives og hvad kan man sige at forældre og det omgivne skole og det der er omkring barnet er der for at understøtte udviklingen ud fra hvor barnet er i centrum N: ja I: det vil sige at barnets tarv er det vigtigste og sådan at vi som fagpersoner og sådan som familie må lige som indrette sig i forhold til det N: ja (.) hvordan tænker du at man som socialrådgiver kan undersøge hvad der er barnets bedste? (.) I sådan den enkelte sag I: man kan sige en god måde at gøre det på er jo at snakke med barnet nu kan man sige nu sidder jeg meget med de unge jo og det er i virkeligheden en alder til at hvor de er gode til at forklare hvad det er som er på spil, hvad er det far gør som er nedern for at stille det på spids - som gør en ked af det eller hvad er det mor gør N: ja I: at så kan man sige så kan man jo snakke om hvad de syntes kunne være bedst det kan man jo sige det jo er meget sådan åbenlyst det kunne det være barnets bedste man kan sige hvis de er yngre så har de svært ved at vide ((Observering af at Andreas sætter vide i situationstegn)) hvad der er godt for dem Side 62 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol for det har de ikke lært endnu men så har man jo nogle meget vigtige forældre som man skal tage at have en forståelse for hvordan deres adfærd påvirker deres barn ud fra at barnet skal have det godt N: og hvordan tænker du så at man som socialrådgiver kan sikre barnets bedste? I: ja ved at inddrage barnet og ved at inddrage forældrene og ved at drage de nødvendige konsekvenser af hvis man ser et barn der ikke trives. Det vil sige hvis vi ser et barn der ikke trives så må vi finde ud af hvad vi kan sætte i gang af foranstaltninger og hvordan kan vi arbejde med forældrene for at vi arbejder ud fra barnets bedste. (.) Og man kan sige at når det er skilsmisseforældre så er det svært for man kan sige at det er dem som har forældremyndigheden over og vi kan ikke bestemme hvordan de diskuterer eller hvordan de skændes og hvordan det påvirker barnet men vi kan fortælle dem og vi kan informere dem om det I gør lige nu gør at jeres barn har en adfærd fx i skolen som muligvis er uhensigtsmæssig osv. Så man har jo forskellige mekanismer at rykke på som socialrådgiver, man kan sige man kan jo også lægge et forældrepålæg hvis de ikke vil samarbejde eller de (.) man kan sige den største udvikling får man hvis man kan lave et samarbejde med dem, fordi så er de motiveret for at skabe forandring, der er ikke ret mange forældrene som gerne vil have at deres børn ikke har det godt, det er i hvert fald mit udgangspunkt. N: Ja, så lidt mere konkret i forhold til de her skilsmissesager, hvilke udfordringer ser du hos barnet eller hos den unge? sådan I: at de får eller hvad? N: ja at de har, når det er forældrene har højt konfliktniveau I: helt sikkert de er i en kæmpe loyalitetskonflikt, det der dilemma kan man sige, de kan ikke finde ud af hvilket ben de skal stå på, hvem skal de holde med, hvad er sandt og hvad er falsk i forhold til de rygter der gå og de ting - påstande forældre bruger mod hinanden (.) er noget som påvirker dem rigtig meget, de bruger enorm meget energi på og bekymre sig for hvad der skal ske i morgen eller hvordan har mor og far det i stedet for at bruge energien på deres venner og skolen og have være glade og lege som børn nu engang skal. Så tænker jeg også det at der kommer en omskiftelighed, det der med at man ikke er i en tryg lille base hvor man bor sammen, men at man skal til at bo 14 dage eller syv syv eller hvordan skal man bo - hele det der hverdagsrutine som er rykket op er også rent sådan en stressfaktor, i hvert fald for de mindre børn. Jeg tror mange unge godt kan blive meget vrede på deres forældre og tage lidt afstand fra at de opfører sig på den måde de gør og det skaber måske også et skel så der kommer et større konfliktniveau mellem den forældrene og den unge, når de bliver skilt. N: altså hvad for nogle tanker har du så om den her måde børnene bliver påvirket på, sådan? I: kan du uddybe det? N: Ja, hvad tænker du at det har af betydningen for børnene eller for de unge I: Altså på længere sigt så har det helt klart en påvirkning i forhold til deres mulighed for og udvikles alderssvarende med sine jævnaldrende at, at hvis de ikke har energien til at følge med i skolen, så bliver de marginaliseret i skolen fordi, så kan de ikke finde ud af matematikken og så bliver de drillet med det, det er sådan en dominoeffekt på en eller andet måde fordi at, at det sætter dem i dårligere position i forhold til andre børn. (.) Man kan sige det er jo ikke kun med skilsmisse det er jo generelt med ting som er sociale problemer er noget som gør at man får spændt ben for ens mulighed for at kunne indgå ligeværdigt. Side 63 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: Er der nogen sådan andre aktører, nu tænker vi på både netværk og professionelle omkring barnet som har indvirkning på sagen? I: hvis det er en sag heroppe, altså sådan en børnefaglig undersøgelse? N: Ja, ja. I: man kan sige desto flere vi kan inddrage som er relevante både netværk og professionelle desto bedre, dvs. hvis der er en rigtig god mormor eller der er en rigtig god bedsteforældre eller der er en god nabo, så må de gerne være med, man kan sige de skal bare inviteres af dem som er part i sagen dvs. forældrene. Vi ser også skolen er nogle af dem som er bedst til at fortælle eller klubben hvad er det for en hverdag vi ser eller hvad er det for en adfærd vi ser ved den unge - fordi de er så mange timer sammen med dem. Så mange som overhovedet muligt vil vi forsøge at inddrage såfremt man får lov. N: ja, så er det sådan lidt i forhold til forældrene - hvilken typer af konflikter har forældrene generelt? I: jeg syntes oftest så er det i forhold til opdragelse at det er sådan man ved jo ikke rigtig den forhistorie der har været, man får en masse fortællinger men man får aldrig den objektive sandhed at vide og den findes nok heller ikke rigtig. Men ofte er det sådan at det kan være små detaljer som de er sure over. Men opdragelse er sådan en ting man er uenig i - du er ikke hård nok eller du er for blød og så er det også meget sådan principielle ting, jeg vil have ligeså meget samvær eller du afleverer for tidligt eller du afleverer for sent. Og så er det bare fordi der ligger så meget had i dem nogle gange, og de får skyklapper på i forhold til børnene. N: så har vi også et spørgsmål der går på hvad for nogle diskussionsemner forældre primært er optaget af og det lyder som om at det er opdragelsen der. I: ja, nu skal jeg tænke mig om N: er der andre diskussions emner de ofte bringer på banen I: hvis skyld det er N: altså skilsmissen eller? I: ja eller nej barnets trivsel, det syntes jeg nogle gange godt kan være omdrejningspunktet, at de kan være vanvittigt sure over hvorfor, at du ikke har gjort det eller nogle gange kan det også ende i, man kan sige at de helt glemmer barnets fokus og at det bare helt handler om noget udefinerbart skænderi hvor man kan sige det handler om deres barn og ikke deres skænderi, man kan sige måske er du utro men det er underordnet. N: er der sådan nogle generelle andre omstændigheder omkring forældrene som går igen i de her sager? I: (.) det er ikke alle sager, det er ikke alle skilsmissekonflikter eller forældre som er konfliktfyldte, at man kan godt have et barn som har meget meget påvirket af forældrene skilsmisse, uden at der nødvendigvis konflikt mellem forældrene, det vil sige bare sådan rent at børnene godt kan få en følelsesmæssig reaktion naturligt nok over at forældrene er gået fra hinanden selv om de taler pænt om hinanden, man kan godt sige at børnene har den adfærd selvom de er i skilsmisse uden at de har en konflikt, fordi der kan stadig være en påvirkning jo fra at de føler at det hele, de kan stadig gå at være bekymret for hvordan har far det nu, hvis far har været enormt ked af skilsmissen så kan de godt gå at Side 64 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol være bekymret om far kan finde ud af at klare sig selv, alle sådan nogle ting - børn er vanvittig gode til at bygge forestillingerne op omkring hvad der mon kan tales om eller hvad der mon kan ske i en given situation, så det er måske sådan en vinkel på det. N: og så er det det samme spørgsmål, som vi også havde omkring barnet om der er sådan nogle andre aktører som netværk eller professionelle omkring forældrene som påvirker eller har indvirkning på sagen? I: hvad var forskellen på det og det andet spørgsmål? N: om der er nogle omstændigheder omkring forældrene generelt i de her sager og vi tænker måske lidt på om der er nogle træk ved forældrene som går igen i de her sager - vi kunne måske godt have vores fordomme omkring at så er der ofte noget misbrug hos den ene forælder eller så er der noget sygdom hos den ene forælder, det måske sådan lidt det vi I: fisker efter? N: ja I: der er ikke sådan noget entydigt synes jeg, det er meget blandet - det er lige fra ressourcestærke borgere fra Vanløse, som ligesom, hvor folk med mange ressourcer kan have lige så slemme skilsmisse sager syntes jeg, som, det er måske også dem som er værst, da de har flest ressourcer, er bedst til at brokke sig, men man kan godt sige at der er nogen, hvor konfliktniveauet er højt hvor den ene part har psykisk vanskeligheder eller er psykisk syg på en eller anden måde, der er mange som hvis den ene forælder er bipolar lidelse så er det jo meget konfliktfyldt at være i det N: men der er ikke noget hvor man kan sige generelt? I: nej, nej N: så tænker vi jo på, det er måske nogle af de tanker vi sådan selv har haft om der er bedsteforældre der ofte er inde over og påvirker eller er har en indvirkning eller om der er nogle andre professionelle eller i netværket? I: jeg syntes ofte at bedsteforældrene har en positiv indvirkning, at de er meget sådan fornuftige, at de er gode til at gå ind og tage børnenes parti og være ligeglade med hvem som er hvem og hvem som smider med lort selv om det kan være deres datter eller deres søn. Så er de gode til at gå ind og sige nu vi kan godt samarbejde med alle. Jeg har også haft sådan en sag hvor det var mors søster som var vanvittig dygtig til at gå ind og tage barnets parti og som var gode venner med begge parter men kunne også gode finde ud af at sige til sin søster: prøv at hør du hvad nu skal du tage dig sammen. Og kunne også godt gå ind og sige til ekssvogeren at nu skal du passe på børnene ik, hun var fx med til børnesamtale da jeg talte med de to børn. Hvilket var rigtig godt fordi så var de trygge i at fortælle fordi moster var der og forældrene havde stor (.) tiltro til moster til ligesom at facilitere samtalen og jeg fik meget mere ud af det fordi der kunne være en dygtig familieperson i det. Men det er jo ikke alle sager, men jeg tænker man kan godt finde nogle ressourcer som kan bruges til at navigere i konflikten. N: Så er det sådan lidt omkring socialrådgiverens arbejde omkring sagsforløbet og barnet - hvorfor tænker du at familien kommer til at have en sag i socialforvaltningen? I: for at de får en sag heroppe er det i kraft af at der er nogle som er bekymret for barnet i kraft af at barnet har en adfærd eller trivsel som man tænker ikke er hensigtsmæssigt. Ofte så er det jo skolen, Side 65 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol langt de fleste underretninger får jeg fra skolen eller daginstitution, der på en eller anden vis ser at der er noget som ikke fungere og så skriver de op til os. De kan jo bare se nogle tegn, de har jo ikke nødvendigvis nogle ideer om hvorfor - hvorfor er lille Ole meget stille over i hjørnet? Det er jo ikke sikkert at de ved hvordan familieforholdene er, så (.) N: det starter så med en bekymring? I: ja det skal altid starte med en bekymring, men de kan også komme fra børnepsykiatrisk eller fra skadestuen eller alle mulige steder hvor de tænker der er et eller andet mere på spil end det vi snakker om, der er noget på længere sigt hvor vi tænker der er behov for en foranstaltning, der er behov for at få skabt en forandring for at barnet kommer i trivsel. N: hvordan ser et typisk sagsforløb ud omkring disse højtkonfliktfyldte skilsmissefamilier, hvordan ser sådan et typisk sagsforløb ud her oppe hos jer? I: jeg ved ikke om der er noget typisk, man kan sige her i Børnefamilieenheden der er ikke noget sådan umiddelbart er typisk fordi alle sager er så forskellige, men det starter med en underretning og det starter jo så med en partshøring af forældrene i underretning fordi de skal ligesom have det er de enige i det eller er de ikke enige i det og vil I acceptere eller give samtykke til en børnefaglig undersøgelse hvis vi tænker at det er relevant ud fra den samtale. Man kan sige at med skilsmisseforældre så er det jo spørgsmålet om man skal have samtale hver for sig eller om man skal holde dem sammen. Og der er både fordele og ulemper ved at holde dem sammen og ved at holde dem hver for sig (.) det kommer jo an på hvor slem deres konflikt er. Jeg har haft helt klart nogle gode erfaringer med at holde dem sammen og også nogle dårlige erfaringer. Fordi at man får et rigtig godt indblik i familiedynamikken eller mangel på samme, hvor meget skændes de, kan de overhovedet finde ud af at have en dialog omkring barnet, hvordan kan vi forstå det, hvordan responderer de på at vi italesætter at de har det, at barnet har det dårligt. Det kan så også ende i at man ikke får nogle god samtale fordi det hele handler om at kaste med mudder på hinanden, så må man jo holde en ny samtale hver for sig, men der for du et indblik i hvad er det en eller anden sandhed i hvert fald ikke, hvor hvis man holder dem hver for sig så får du nogle fine samtaler men du får også to meget subjektive opfattelser af hvem som er skyld i barnets mistrivsel, så får du bare sådan to kampe, hvor man ligesom forsøge at være imellem begge det er jo ikke ret hensigtsmæssigt i at vi jo egentlig skal finde ud af hvad der skal ske, men du får måske et meget godt samarbejde med hver forælder. Så kan det jo være at man sidenhen kan sige: vi mødes på midten og laver sådan et, hvor de så godt kan være til møde sammen det ved jeg ikke. Men så mangler du bare den der dynamik for du ved ikke rigtig om at de godt kan side rundt omkring et bord, det kan være at de begge siger at de godt kan, men når du så sætter dem rundt om bordet så går de amok. N: Men lige i forhold til det, så er det også noget af det vi gerne vil høre noget om. Hvad er sådan, nu ved jeg godt der ikke er noget generelt på den måde men, hvad er så dit sådan udgangspunkt når der så kommer en bekymring og du så skal partshøre forældrene. Hvad, indkalder du så forældrene sammen eller? hvordan griber du det an? I: ja det vil jeg gøre som udgangspunkt hvis jeg ikke får andet at vide så vil jeg vil jeg indkalde dem sammen. Og det er nok ud fra sådan en tanke om at de er fælles forældre omkring det barn og så har jeg forventning om at de kan finde ud af at side omkring et bord og tale om de bekymringer som der er for barnet (.) og hvis de ikke kan fortæller det rigtig meget omkring hvor bekymret skal jeg være som fagperson for barnets trivsel hvis de ikke kan finde ud af det. Så kan man sige så er der jo en del sager hvor den ene tager kontakt og siger jeg skal ikke til møde med den anden okay men så finder vi et andet møde, eller at det står direkte i underretninger - forældrene er meget konfliktfyldte de anbefaler Side 66 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol at det er to forskellige møder eller sådan nogle ting, men som udgangspunkt så kan man sige at så kan jeg bare være naiv og have en forståelse af at, det er jo ikke sikkert at der står at det er en skilsmissekonflikt - så kan jeg jo bare være naiv og invitere dem begge to til møde samtidig. J: Men er det typisk at der vil stå det i en underretning eller bliver der underrettet fra andre altså grundlag og så kommer det? I: Nej det vil der ikke ret ofte stå for skolerne vil jo ikke gå ind i det, de kan jo kun forholde sig til barnets trivsel for de kan jo ikke gå ind og sige, de kan godt gå ind og skrive at det virker til at forældrene har et konfliktfyldt forhold men de vil ikke, men nej de vil nok ikke så meget komme med anbefalinger (.) så skal det måske være mere hvis der, der kan jo godt komme en underretning fra vores ungerådgivning eller familierådgivning, hvor man kan sige de kender vores system og så kan de jo skrive vi oplever dem vanvittig konfliktfyldte; prøv lige at skille dem ad eller det kan lige få en kommentar på, altså, så. N: hvad ser du som den eller de største udfordringer i arbejdet med barnet i de her sager? I: (.) hvad jeg ser som den største udfordring? Det er at få beskrevet den verden barnet lever i fordi det kan blive så meget forskellige fortællinger der er både fra barnet fordi de kan have så stor loyalitet overfor deres forældre men og det forældrene fortæller, så hvad er det egentlig der er på spil reelt hvor højt er konfliktniveauet hjemme ved far kontra mor og hvad er der for noget der egentlig passer. Fordi der kan være en masse løgne og beskyldninger som man ikke ved hvor bekymret man skal være, så det at jeg får, man kan sige så min opgave er ikke kun at beskrive men jeg skal analysere mig frem til hvad er essensen af det her, hvordan kommer vi videre med det kan være enorm svært fordi med af den viden du har ved du jo ikke om er rigtig. Der er måske en masse viden fra skolen, men alt det på hjemmefronten som ofte er det der fylder i de her og det som gør at barnet påvirker har negativ trivsel i skolen ved de ikke hvad er (.) så det der med at skulle navigere i det og forsøge at være så objektiv som muligt og fortælle dem tingene er svære. N: hvordan inddrages barnet i disse sager og hvilke barriere kan der være? I: man kan sige loven siger man skal inddrage dem, samtale, nu arbejder jeg primært med unge så forsøger jeg at inddrage dem meget mere, man kan sige nu er de jo over 15 så skal de jo inddrages mere, fordi de jo sådan set er part i sagen og hvis de er under femten vil jeg stadig bruge dem meget fordi de alligevel nu er så store at de, at det de tænker skal ske i forhold til samvær fx har en vanvittig stor betydning fordi at (.) de er blevet så gamle at de godt kan sætte ord på og godt kan forholde sig til fordele og ulemper og bør lyttes til. Fordi det kan godt være at forældrene syntes det er en god ide med syv syv, men hvis Thomas på 13 eller 14 eller 15 syntes, nok i hvert fald 15 og 16 syntes at det er en vanvittig dårlig ide og de gider egentlig ikke - de vil egentlig bare se far en gang hver anden weekend, hvorfor er det så ikke en ligeså vigtig sandhed som forældrenes om hvad som er rigtig og hvad som er forkert? N: ja, er der så nogle barriere i forhold til at skulle inddrage barnet eller den unge? I: Ja i hvert fald når de ikke er så gamle tænker jeg, når man er 13 kan man godt være meget skrøbelig og ikke syntes altså det at barnets hele tiden skal høres igen og på en eller anden måde skal forholde sig til den her konflikt, det er lidt svært at skærme barnet og den unge (.) i samtalen også fordi - hvad er formålet med samtalen? en masse viden om hvad der er bedst hjemme ved mor og ved far, så kan man komme til at sætte barnet/ den unge i en situation hvor de skal udlevere - så hvordan kan vi skærme den unge så de ikke får skyldfølelse for den beslutning som bliver taget men samtidig bliver Side 67 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol hørt for det er også vigtigt, så der er jo sådan en balancegang og hvordan man kan navigere i det. Og så også med den viden om at man ved at det heller ikke er nogen sandhed det barnet siger fordi de også er præget rigtig meget af at hvad far har sagt: nu skal du sige hvad vi har aftalt - så kan de sidde og svine mor til uden det nødvendigvis er sandt. N: Når forældre sådan er i krig med hinanden så kan det tænkes at det kan være svært at nogle af forældrene kan varetages barnet tarv barnets bedste, ser i nogle af de her sager hvor det er gået så galt? I: Altså man høre om dem, jeg har ikke haft nogen hvor det er gået så galt, så kan man sige så er det ikke, så er det ikke mit område kan man sige, så er det ikke os som bestemmer samvær, det er ikke os som bestemmer retten til bopælspligt og forældremyndighed det er jo statsforvaltning og retten ikke, så vi kan jo kun beskrive at det er helt forfærdelig så kan vi pege på en anbringelse, men jeg tænker så skal vi godt nok meget meget langt ud, det har vi vist ikke været endnu, men man kan godt være lidt hovedrystende over, skilsmisseforældre er rigtig, rigtig omsorgsfulde og rigtig, rigtig dygtige til deres arbejde som forældre og derfor seje det nok mere al den indirekte kommunikation der sker over mod den anden part som er den skadelige. Så de kan sagtens sørge for madpakken, at de kommer i bad, deltager til fodbolden og deltager i fodboldturneringen og huske fødselsdage og alt det der langt de fleste har ikke problemer med det, men det er alt der der man ikke italesætter, det der nonverbale kommunikation som det nu en gang er, sms´erne og kommentarerne når man kommer hjem fra weekend og alle sådan nogle ting der gør det. N: Så tænker vi lidt på noget omkring barnets ret til bisidder er det noget som du sådan bruger eller tænker over sådan? I: ja i høj grad og hver gang man har en børnesamtale så opfordrer jeg til at man prøver at finde en som kan være med barnet til at få sat ord på og bare til at støtte, til at hvad var det vi talte om det skal du huske at få sagt eller jeg kan huske det engang sagde noget om det her er det noget Andreas skal have at vide? Så bruger det meget hvis det er muligt - hvis barnet vil have nogen med så er det rigtig godt. Det kan både være professionelle netværk men også sådan fra familie er egentlig en vigtig del. N: er det så noget du sådan taler med barnet eller den unge om at de har mulighed for at have en bisidder? I: Ja, ja N: ja, hvad siger du sådan? Hvordan informerer du om det? I: jeg fortælle at på et eller andet tidspunkt skal vi tale sammen mig og barnet eller den unge vi siger den unge det er det jeg arbejder med. Det vil jeg rigtig gerne tale med den unge alene men man må også rigtig gerne tage en med som kan være det ekstra øre eller som det kunne være rart at have i samtalen som kan være med til at fortælle hvad der kan være på spil og det siger jeg i sådan et åbent spørgsmål så det kan også være at forældrene siger at det kunne faktisk godt være at moster Oda skulle med for det er jo meget fedt eller en klasselære, tale lidt rund om samtalen og ind i hvordan kunne det være rart samtalen fandt sted? Skal det være her sådan et neutralt sted eller skal det være nede på skolen hvor din klasselærer måske kan være med eller skal det være hjemme på værelset det kan være meget fedt så kan mor og far sidde ude i stuen hvis de syntes det er rart og sådan nogle ting. Det handler om at få afdække i hvad respondere den unge på, er det faktisk bare mega fedt at de er helt alene uden nogen forældre eller noget som helst så de kan egentlig fortælle hvad de har lyst til. Så det kommer lidt an på alderen, man kan sige 13, og 14 årige, 12 årige som jeg også har, de vil nok gerne Side 68 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol have en bisidder, hvis de begynder at blive ældre end det så syntes de måske bare det er ret fedt ikke at skulle have nogen bisidder med overhovedet N: kan du mærke i samtalen med den unge at den unge er påvirket i de her sager her og sådan og hvordan det her kommer til udtryk hos den unge? I: ja man kan godt mærke det i sådan når de skal beskrive hvad der er godt og dårligt, vi arbejder ud fra de tre huse, hvis I kender dem? N: ja I: hvad kan man putte ind i det dårlige hus, det ikke er ret fedt, sådan når de fortæller omkring hvordan de føler svigtet eller ikke føler sig hørt og sådan nogle ting så kan man jo sige det er virkelig flot at de kan sætte ord på den følelse og ikke føle det er svært at være i ((der menes at det er virkelig flot at den unge ikke føler det er svært at være i børnesamtalen)), men man kan sige vi har meget meget kort tid til at skulle lave en meget hurtig relation til den her ung, så nogle gange får man ikke ret meget, men så må man stole på de professionelle som har beskrevet den unge og den der kontaktlærer som har snakket rigtig mange gange med den unge som har sagt: prøv at høre jeg har oplevet ved mange samtaler at de bryder grædende sammen fordi mor og far har skændtes igen, det kan man jo sige det er ligeså validt for mig som min samtale kan være - så må jeg stole på den information. N: så er det lidt omkring de nuværende indsatsmuligheder for den unge, hvad tænker du omkring dem, jeg ved jo godt det ikke er det du sidder med i forhold til at du laver undersøgelser, men. I: man kan sige jeg kan sætte tingene i gang bare det ikke er en foranstaltning så der er en masse frivillige tilbud (.) en masse frivillige, masse masse det er måske også for meget sagt, men der er nogle muligheder for at gå i sådan nogle skilsmissegrupper hvor man kan mødes med andre børn som også har skilsmisseforældre og derigennem kan man spejle sig i at jeg ikke er den eneste i verden som har den her følelse og det er okay at jeg føler sådan her og det er ikke min skyld. Statsforvaltningen kører også nogle både børnegrupper men også forældregrupper som man kan sætte dem i gang med eller så vores rådgivninger kan vi også bruge til at tage de der snakke med dem N: og tænker du at det er noget som er gavnligt? I: ja bestemt, altså man kan sige det at kunne spejle sig i, ja man er ikke den eneste i verden som barn eller ung som har den her følelse af at det er ikke min skyld og sådan er de og det er helt vildt vigtigt for så får vi ligesom, det styrker ligesom deres selvværd og selvtillid i at okay det er faktisk mine forældre som er rigtig dumme, så kan man ligesom parkere den der og snakke om hvordan de kan mestre at være i det og så hvis man kan sende forældre i sådan nogle kurser i konfliktmægling og sådan er det også rigtig godt. Nogle gange så bliver man overrasket over hvor lidt indsigt de har i hvad deres konflikt har af betydning for deres barn og for sådan nogle tredje professionelle til at fortælle dem sådan rent læringsmæssigt hvad det er betyder, så kan de også godt få sådan en aha oplevelse. Så det er meget fedt at kunne sætte noget i gang hurtigt for det får skabt sådan en relativ hurtig forandring så kan man håbe på. N: er der så nogle indsatsmuligheder som du godt kunne tænke dig at have? - lidt sådan et drømmespørgsmål, sådan det perfekte verden hvad ville du så have ønsket der var? I: (.) måske mere af det vi allerede har N: mere af det? Side 69 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: mulighed for at sætte flere ting i gang hurtigere i forhold til skilsmissegrupper og forældrekurser, det er jo lidt svært fordi det kræver forældrene er motiveret til det fordi man kan ikke sætte noget i gang hvis de ikke er motiveret syntes det er en god ide. jeg tænker at der er nogle okay muligheder, det er jo rigtig meget med den forandringsproces forældrene skal igennem for at der sker en forandring, ja, jeg tænker at vi har ret gode muligheder for at arbejde med dem. N: så er det sådan lidt omkring arbejdet med forældrene og det kan godt være det bliver lidt en gentagelse af det du har sagt men hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med forældrene? I: at få dem selv til at samarbejde N: at få dem til at samarbejde? I: Ja, omkring deres barn, at de kan se at det de gør det skader deres barn, at det ikke er noget som er udefrakommende, men at det er dem som gør det og det er dem som har ansvaret får at lave forandringen fordi det er ikke os som system vi skal bare faciliterer dem, da det er dem som har ansvaret - det siger forældreansvarsloven. N: og når du sådan selv nævner den så har vi også et spørgsmål et spørgsmål omkring den - hvad for en indflydelse tænker du at forældreansvarsloven har? Ja på dit samarbejde med forældrene, kan du sådan se den nogen steder? I: jeg bruger den nok ikke så aktivt udover hele tiden grundprincippet om hvem der har ansvaret for deres børn fordi det er vigtigt at have lovhjemmel til og være meget firkanten overfor forældrene og sige nu skal I høre det er jer som har ansvaret for jeres børn det siger forældreansvarsloven sådan er det og det kan vi ikke komme uden om - vi kan godt blive enige om at det er svært for jer og vi skal nok hjælpe jer som i sidste ende har ansvaret for at I træffer det rigtige valg i forhold til jeres børns trivsel, hvis i ikke kan det så bliver vi bekymret at det er vigtigt at vi sådan har en eller anden lov som en mur bag ved os så vi har noget at stå fast i så det ikke bare er noget vi siger som socialrådgiver som har en eller anden faglighed, det er noget loven siger det er noget vi har besluttet som stat, det er jer som har ansvaret - der er ikke så meget pis ((Griner)) N: nej det er rigtigt I: så det er nok der jeg bruger den mest N: Ja, hvordan opleves det når forældrene har fælles forældremyndighed og skal samarbejde I: det er bedst når de har fælles forældremyndighed N: det er bedst? I: ja det syntes jeg, fordi problemet er hvis de ikke har fælles forældremyndighed så må vi kun inddrage den med forældremyndighed det vil sige så for du egentlig en endnu mere skræv fortælling, fordi det kan sagtens være hvis nu far har forældremyndighed og han siger I må ikke inddrage barnets mor så har vi kun én virkelighed og så kan far faktisk være ham så kan far fortælle alle mulige historier omkring mor og mor kan ikke blive inddraget (.) uden at få lov så det er sådan lidt svært syntes jeg, så det er ikke ret bedst hvis man ikke kan få lavet et eller andet samarbejde. J: Har du haft et eksempel hvor at det har været sådan at der ikke har været fælles forældremyndighed men der har været konflikter? Side 70 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: ja ja J: hvad gør du så? I: hvor far siger at det er mors skyld og man så ikke kan inddrage mor, så må jeg arbejde ud fra det jeg har, så må jeg jo arbejde med hvordan kan jeg belyse undersøgelsen bedst muligt får at få forældrene i trivsel og så kan jeg jo skrive at det er uhensigtsmæssigt at vi ikke må inddrage mor og så kan vi jo arbejde med det i samtalen med far - kan vi måske på længere sigt få inddraget mor. Men det gør det vanvittigt besværligt fordi så kan vi ikke ændre det som du siger er problemet. N: Støder du på at du sådan skal vurdere om forældrenes sådan ja problematikker hører til jer eller om de hører til i Statsforvaltningen? I: Altså vi laver helst et samarbejde med Statsforvaltningen hvis det kan lade sig gøre men vi kan kun henvise til statsforvaltningen hvis de nu siger vi kan ikke blive enige om samvær så er det Statsforvaltningen. N: så der er ikke sådan nogle gråzoner i det oplever du? I: nej det syntes jeg ikke at der er (.) det er måske nok både for os og forældrene at holde tungen lige i munden i forhold til hvem der har retten til hvad fordi hvorfor er det at vi (Forvaltningen) ikke kan bestemme samværet fx, det er jo besværligt fordi hvorfor er det retten der bestemmer bopælsret og sådan nogle ting så der er sådan lidt hvor skal man gå til men man forsøger jo at få sådan et mere proaktivt i forhold til at lave et tættere samarbejde mellem os og statsforvaltningen så man netop bliver mere klar på hvem er det som har forældremyndigheden og hvad er det for en proces, de vil også i højere grad bruge vores børnefaglige undersøgelse i deres vurdering af samvær og sådan nogle ting. N: Ja, så er der noget omkring det her med at bruge § 11 til råd og vejledning kontra § 50 børnefaglig undersøgelse, har du nogle ide om hvor ofte i vurderer til det ene eller det andet? I: At man kan sige man kan bruge § 11 hvis der er at man havde en § 50 og man vurderer i sin undersøgelse om der er behov for § 52 at det er der ikke fordi vi kan se nogle forældre som egentlig gerne vil samarbejde og de er egentlig blevet meget klogere siden men vi kan se at de kunne have godt af et forældrekursus så kan vi måske bare lave den i forhold til § 11 fordi det ikke er nogen foranstaltning så kan man lukke den på den måde, fordi man kan også tænke på at man laver forhåbentlig en forandring i § 50, fordi nogle gange kan det være sådan at; vi ((vi = forældrene her)) vidste slet ikke at vi påvirkede vores barn på den her måde, jamen så vil vi gerne gå på kursus og så kan vi se at der er nogle gode bedsteforældre og vi kan se skolen der siger at vi kan se at der er en forandring jamen så kan vi måske bare klare det ved at de går i Statsforvaltningen og at de går i vores ungerådgivning og får et skilsmissekursus, så kan man lukke den med § 11. og så kan man sige hvis det er § 11 før en § 50 så er det jo en vurdering af at vi nu ikke tror at der kan være behov for en § 52, eller for en foranstaltningen efter §52, så kan vi sige prøver først ved en § 11 det vil sige råd og vejledning af en eller andet art eller et kursus og hvis det ikke er nok så må vi lave en § 50. N: det du siger med at skabe forandring i den børnefaglige undersøgelse i det forløb er det noget du sådan oplever tit eller hvad sker der så i de sager hvor forandringen sker i de her forløb I: bare nogle gange så ved man som forælder ikke hvad det er som sker man er ikke klar over at barnet har uhensigtsmæssig adfærd eller ikke har det godt så bare det at man får italesat det er med til at skabe en forandring fordi det er jo hvordan de agere eller de vidste slet ikke at han ikke kom så meget i skole eller de vidste slet ikke at han var så ked af det og så bare det at få forældrene gjort Side 71 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol opmærksomme på det så de kan tage hånd om deres børn, så kan man måske allerede se der når det var bare det som var på spil og så det at vi også kan sætte § 11 i gang i § 50 det vil sige vi kan godt arbejde mens vi undersøger fordi så får vi måske også et billede af at hvis vi nu sætter at de skal gå i familiekursus i de første to måneder af de i alt fire måneder og vi kan faktisk se at det hjælper helt vildt meget så har vi også sådan en eller anden forståelse og bekymringen kan godt falde fordi de her forældre er ret gode til at lære i forhold til at de skal ændre deres adfærd. Fordi det virker jo omsonst hvis man ikke forsøger at skabe forandring i de fire måneder, men kun må undersøge og kun må tale om og ikke skabe forandring, langt de fleste sager som er §50 bliver sendt videre fordi der er så mange ting på spil at det er en lang proces. N: har du noget du tænker at vi skal have spurgt om? J: Jeg sad og tænkte på hvor meget fylder det - hvor mange sager oplever du hvor det her er et problem som sådan, altså jeg ved godt at der er mange forskellige problematikker? I: hvis jeg nu skal kigge på min sagsliste lige nu så er det måske et par stykker ud af 18 lige nu, så er det måske et par stykke hvor man kan sige at det ikke kun er det som er på spil men det er da helt sikkert en faktor i det og det er ikke nødvendigvis skilsmisse men måske bare forældresamarbejde hvor de aldrig har været gift, men forældresamarbejde ej det er, det er nok sådan 25 % af mine sager hvor det er rimelig meget på spil tror jeg, ja sådan. Hvor man, det er forældresamarbejdet, men hvis det kun er skilsmisse så er det ikke så tit N: men da lyder da som om at der er en 25 % syntes jeg da er højt i forhold til forældresamarbejder som ikke fungerer I: ja N: men ja så udspringer sagen jo ikke nødvendig direkte af det vel? I: nej, så er det jo, man kan sige at grunden til at det ofte bliver en § 50 er jo at der er behov for at den går videre det er jo fordi det er kompleks, hvis det bare var det, men så det kunne det, men det også så det lige alle mulige andre ting på spil også som har en påvirkning (.) men det gør det bare lidt mere besværligt og det kommer også an på graden af hvor udtalt er den her forældresamarbejde problematik eller skilsmisseproblematik - det er jo også forskelligt, er det bare en lille ting oven i det helt store eller det største i det, så, ja. Det må være mit bud tror jeg. J: så har jeg lyst til at spørge hvad du sådan tænkte da sådan hørte emnet og sådan, som det umiddelbare første? I: helt klart at det er fokus vi, det er et område vi har meget fokus på fordi det er sådan, fordi det er problematikker som sådan er sværest at arbejde med netop fordi at konflikten i sig selv er det vi skal samarbejde om og det er sgu nemmere hvis det var at den unge røg hash, det kan vi godt blive enige om er for dårligt, men det vi skal snakke om det er at forældrene som hovedpersoner ikke kan finde ud af at passe på deres børn, så det er også svært at få italesat, det svært at arbejde med og det er svært at få dem til at forstå hvad de gør er så dårligt og fordi at, det spøger hele tiden man kan se hvor meget det påvirker børnene det er simpelthen så ødelæggende. J: Så processen til at de indser det kan måske også være lang? I: Ja, men også bare fordi det helt klart de meget konfliktfyldte møder man har, netop hvis man skal have dem om sammen bord og de kaster med mudder og så gider den ikke hvis den anden ikke gider Side 72 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol og altså, så det er også sådan rent procesmæssigt for os er det tidskrævende omstændigt og så det er nogle sager som fylder rigtig meget når man har dem kan de være rigtig store. Man kan siger der er jo sager hvor forældrene begynder at beskylde hinanden for at misbrug deres børn seksuelt - de bliver virkelig grumme mange af dem, så siger mor lige pludselig jeg tror far udnytter barnet seksuelt og så reagerer vores system som det skal jo, så skal vi ud med det helt store - overgrebspakke og ud og snakke med barnet uden forældrene ved det og alle mulige ting og så er det bare noget mor siger for at ville gerne have en bedre samværsret når kører i Statsforvaltningen fordi hun tror det hænger sammen. J: Jeg syntes i hvert fald at man får indtrykket af at det kan blive ret stort og egentlig starte hos forældrene, men udvikle sig som sådan I: ja, fordi det kan også godt være at mor har et godt samarbejde med klasselæren og så bliver far sur over det og skaber konflikt i skolen fordi han så tror at skolen så favorisere mor i forhold til skoleudtalelser så der bliver bare så konflikter over det hele i det, hvis det er de slemme sager. N: jo, men så sidder jeg og tænker på at der jo har været alle de her udsendelser på TV2 med børnene som våben og jeg ved jo godt at det er sådan i forhold til statsforvaltningen men kan du genkende de forældre i de udsendelser? I: ja helt bestemt N: sådan deres måde at agere på og sige og? I: Ja, ja og det at tage børnene som gidsel i det, er meget egentlig meget naturligt at de ikke kan se, lige meget hvor meget kærlighed der er til barnet kan de ikke se at hvis den ene beskylder den anden for et eller andet vanvittigt så påvirker det barnet rigtig meget. Ja det tænker egentlig er et meget godt billede jeg tænker at mange af dem som er Statsforvaltningssager har vi jo også herinde som Statsforvaltningen siger så har de jo rigtig mange sager hvor der bare er brug for noget mægling, så har de de tunge sager, de tunger de er også her, det er de næsten altid J: og så kører de parallelt I: ja så kører de parallelt, så forsøger vi har lave et samarbejde fordi så vil statsforvaltningen gerne have vores undersøgelse så de kan træffe afgørelse ud fra vores viden omkring barnets trivsel så kan de træffe afgørelse i forhold til samvær udover hvad de selv har undersøgt, men det kræver jo lige at der er et samarbejde. N: tænker du at der er mere ((Henvendt til den anden interviewer)) J: Nej N: har du noget som du tænker du vil sige eller nogen spørgsmål eller noget I: nej, jeg tænker at det er meget dækkende N: at vi har nået rundt om det vi kunne nå ja, må vi skrive til dig hvis der er noget vi kommer i tanke om? I: ja selvfølgelig N: så er du selvfølgelig også velkommen til at maile til os hvis der er noget. Så vil vi bare høre om du vil have transskriberingen af interviewet og godkende det? Side 73 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: nej det er fint. N: så tror jeg det var det vi havde. Bilag 7 – interview med socialrådgiver J: men lad os starte fra starten af ligesom vi også har skrevet i mailen er vi bachelorstuderende, som arbejde med konfliktfyldte skilsmissefamilier og med problemstillingen om hvordan socialrådgiveren kan arbejde for barnets bedste. Vores første spørgsmål er om vi må optage og det har du allerede sagt ja til. Hvordan har du det med og opgive navn og titel og arbejdsplads på interviewet I: det er helt fint J: Ja, hvad er din uddannelsesbaggrund I: Ja, jeg er kommunalt uddannet, tilbage i (.) jeg tror sørme at det er tredve år siden, dengang der gik man på ( )skolen og fagskolen i to år det vil sige tre år, og havde indenfor det private J: hvad er din erhvervsmæssige erfaringen I: åh ja hold nu op J: Sådan for nyligt? I: Man kan sige at jeg har siddet i børnefamilieteamet i 17 år og jeg har siddet i en ungegruppe og jeg har siddet i en børnegruppe og så blev vi splittet op og så ku´ vi vælge og så valgte, skyndte mig at vælge undersøgelsesgruppen som jeg er mægtig glad for at sidde i J: Så er det næste spørgsmål, hvor længe har du været ansat her I: 20 år, vil jeg tro, ja men altså jeg har været rundt omkring og siddet med andre ting også så jeg ved det ikke helt J: Nu ved vi jo godt at du sidder i undersøgelsesgruppen, men har du en primær aldersgruppe af børn eller har du det helt bredt eller hvordan er I organiseret I: Nej, vi har det hele, men hovedsageligt får jeg børn og det er et ønske som jeg selv har givet fordi de unge vil gerne have de unge det syntes jeg er helt fint, det passer mig godt J: Hvor mange sager har du af gangen? I: Øhm, vi har aldrig mindre end femten sager og nogen gange har vi været oppe på 20 så det ligger der imellem, så har man travlt fordi vi har kun fire måneder til og lave en undersøgelse på J: Så kommer der et spørgsmål og hvordan vil du definere barnets bedste I: hvordan vil jeg definere barnets bedste? (.) ej det syntes jeg er et meget stort og bredt spørgsmål (.) barnets bedste? Trivsel, glad syn alle de seks punkter som vi laver i undersøgelsen J: hvordan tænker du at socialrådgiven kan undersøge hvad der er barnets bedste i den enkelte sag? Og især med de her skilsmissefamilier Side 74 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: hvis vi fokusere på det, det er jo rigtig rigtig svære sager nogen gange vi har, jeg har tit haft børn som er blevet rigtig dårlige og jeg har også haft børn, som er blevet anbragt netop fordi forældrene ikke kan enes (.) altså fremgangsmåden er at vi som regel, vil i have fremgangsmåden sådan? J: Ja I: Vi får en underretning fra nogen som er bekymret og det kan tit og ofte være Statsforvaltningen som sender os en bekymring på nogen forældre som har svært ved at samarbejde med hinanden og de kan se at det er svært at være barn der. Vi laver altid undersøgelsen, Servicelovens paragraf halvtreds ud fra de seks punkter som der står det vil sige hvis mor og far ikke bor sammen og det gør de jo så ikke så indkalder jeg den forælder hvor barnet bor hos først. N: Bor hos først? I: jeg indkalder først den forælder hvor barnet bor hos, barnet har en adresse N: på den måde I: og så skriver jeg i brevet at hvis de på nogen som helst måde har mulighed for at deltage sammen så skal de sige det til mig fordi så indkalder jeg også den anden part (.) ja nu tabte jeg sgu tråden, men i hvert fald så gør jeg det at i dag er det jo sådan at de fleste forældre har delt forældremyndighed så jeg indkalder først den ene forælder og har en samtale om hvad syntes de at der bekymrer dem og fungerer, med fokus på barnet og derefter indkalder jeg den anden forælder og har den samme samtale, skriver på tavlen ((Informant peger på tavle, som hænger på væggen på kontoret)) og så laver jeg altid en børnesamtale og vis barnet er tre år eller under så ser vi i hvert fald barnet der er ikke en børnesamtale det er sådan, det er svært, men jeg ser børnene. J: Det næste spørgsmål hvordan kan du som socialrådgivere sikre barnets bedste? I: nu er det jo lidt nemmere at tage et barn som kan tale og ofte så oplever jeg at de børn når mor og far ikke kan enes er i har en stor loyalitetskonflikt, de vil gerne tække både mor og far, det som jeg gør i samtalen det er at snakke med børnene starte med at fortælle børnene om hvorfor er det hvorfor sidder de her, hvad ved jeg, jeg ved at mor og far har svært ved at enes osv, så de ved, jamen jeg ved det, så de kan måske prøve at snakke lidt mere frit. Jeg kan huske at jeg engang har haft, det er ikke så lang tid siden at jeg havde en sag hvor at barnet, at drengen som var otte år var flyttet til mor, mor og far var blevet skilt og boede i ((Skjult navn på by)) og var flyttet til mor her i ((Skjult navn på by)) og kom på en ny skole ((Skjult navn på skole)), som er en af de store skoler i distriktet og mor og far kæmpede en indædt kamp og de var konstant i Statsforvaltning og der var børnesamtaler og så videre og derfor blev Statsforvaltningen vældig bekymret og sendte den til mig, barnet, drenge gav hele tiden udtryk for at være hos far, mor gav udtryk for at det er fordi far presser, jeg prøver at tale pænt om os begge to, sådan er det med mange af vores sager, jeg tog da i hvert fald derhjem og snakkede med denne her dreng og den dejligste dreng altså og skide god til at sætte ord på hvorfor ville han bo hos far og vi havde en lang samtale, mor var ikke hjemme, og han kunne, han havde anklaget mor får at slå og så noget og som man kan sidde som sagsbehandler og tænke at det kunne godt være at det var far som havde hjulpet lidt til at sige sådan nogle ting, i hvert fald kunne han så kraftigt begrunde hvorfor ville han hellere være hos far han kunne fortælle om en lille skole han havde gået på i ((Skjult navn på by)) som var tryg for ham han kunne fortælle om at når jeg står ude i skolegården kan jeg se min mors og fars hus der og han kendte alle børnene han legede med alle børnene og han gik til sport i området og nu var han så kommet over på den her kæmpe kæmpe skole og han kunne fortælle om hvordan børnene mobbede hinanden og hvordan drengene kom op og slås, det hele var alt for Side 75 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol uhyggeligt for ham og han savnede de der trygge rammer han kunne fortælle om den der sport han dyrkede, som han dyrkede i ((Skjult navn på by)) og hvordan, hvor far han deltog og hvordan de to havde noget omkring den sport og så videde, jeg syntes virkelig han kunne begrunde hvorfor han hellere ville være hos sin far end hos sin mor og bagefter så havde jeg en samtale med mor hvor, det er en dreng som psykologer har snakket med om som var i mistrivsel ikke, og snakkede med mor om måske hun kunne få en bolig i ((Skjult navn på by)) så han ligesom kom tilbage til sine vante omgivelser og stadig boede hos hende, men det ville hun ikke (.) jeg snakkede med far om hvordan han kunne hjælpe til og sådan, men det havde Statsforvaltningen selvfølgelig også prøvet og det var helt umuligt det sidste drengen sagde til mig det var jeg sagde, men ved du hvad jeg har faktisk en tro på det fordi nu skal jeg ind til, der kom en retssag, fordi nu skal jeg i retten og der vil jeg så fortælle dommeren om det og så ved jeg at det bliver sådan som jeg ønsker. Og vi havde været hele vejen rundt om det og hvad nu hvis søster skulle blive hos mor, men han ville alligevel godt tilbage, ikke til nødvendigvis til far, han savnede at have det her sport med far, men han ville gerne tilbage til sit område og da det var far der boede der jamen så ville han gerne være hos far og der kan jeg huske at jeg gik og ventede, jeg gav den videre til handlegruppen fordi han havde brug for psykologsamtaler også i vores regi og der kan jeg huske at jeg gik og ventede på at den her dom skulle falde og den faldt så ud til at han skulle forblive hos mor og der havde også været en børnesagkyndig psykolog med som jeg så ringede op sagde undskyld har du talt med den her dreng, ja men det havde han, hvad tænker du? så sagde han jamen jeg har set din undersøgelse jeg tænker fuldstændig det samme som dig, men det gjorde dommeren ikke. Så gik den et trin højere op og det endte så med at han kom til far og det har jeg også fuldt lidt op på og han har det faktisk rigtig godt og mor har ham så på samvær og kan godt se at han har fået det bedre, men det er jo også sådan en lidt sød historie, med en dreng der virkelig kunne sige, fordi det er jo langt fra at alle børn kan give udtryk for det, der er børn som vi oplever når far kommer og skal hente lillepigen på fire år som klamre sig til sin mors ben og ikke vil ud af døren, men lige så snart hun er gået med far så fungerer det okay ikke og der er børn som pænt går med far og når de kommer hjem fra en weekend så har de det bare super dårligt. J: Det kan gå mange veje I: Ja men altså det er virkelig virkelig ikke godt J: men det følger måske meget godt op på næste spørgsmål, hvilke udfordringer har barnet generelt i forbindelse med skilsmisse? I: men de har jo den store udfordring at de elsker deres forældre betingelsesløst og vil gerne gøre dem begge to glade, og de er meget hurtige inde i det spil der kører mellem forældrene og ved lige nøjagtig at når de er hos far så er det godt at køre med på det far siger og når de er hos mor så følger de mor altså, virkelig ødelæggende for deres barndom J: Hvordan påvirkes barnet af forældrenes konflikter? I: det er jo meget forskelligt, vi har haft en pige på tre år som gik i børnehave som begyndte at have afføring i bukserne og kaste op efter samvær hos den ene forælder, bide de andre og have en udadreagerende adfærd, og så er der så de børn, som går fuldstændig i sig selv, og ikke mærker sig selv men bare gør som forældrene gerne vil have det, prøver at gemme deres skjule deres følelser J: Det er lidt det samme, hvilke tanker har du om den måde barnet bliver påvirket på I: altså det er jo noget så svært fordi at som forælder kan man jo også godt selv sætte sig ind i at man vil jo gerne have sit barn og hvis nu man har været så uheldig at finde en mand eller en kvinde som der Side 76 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol bare kæmper indædt for at holde en ude af livet fordi de har fundet en ny partner osv det er jo rigtig svært fordi der kommer rigtig mange følelser i spil, så selvfølgelig kan jeg godt forstå at forældrene kan have det rigtig svært og kæmper for og gerne være sammen med og have deres børn og være forældre men de bliver sgu nødt til at kigge på det her barn og hvordan barnet har det, så vi har også oplevet en forælder, der sagde, jamen jeg må nøjes med det jeg bliver tilbudt, fordi jeg kan godt mærke at det her pres kan barnet ikke klare ikke J: det er bare så ærgerligt at det skal nå derud I: det er frygteligt fordi et barn har brug for både sin mor og far, lige præcis. J: er der nogle andre aktører både netværk og professionelle som har indvirkning på sagen her i forvaltningen I: Jamen det har vi jo ikke rigtig vel, vi kan jo tale med barnet, vi kan tale med forældrene, vi kan lave konfliktmægling med forældrene her også, vi kan give familiebehandling hvor vi både giver familiebehandling til den forælder hvor barnet bor også til den anden selv om den anden måske bor i et andet distrikt, vi kan mange ting, men det er ikke os der træffer den endelige beslutning det er Statsforvaltningen, men jeg vil så sige vi har lige haft Statsforvaltningen ude og Statsforvaltningen, syntes jo også at de her sager er enormt svære så der er ved at komme et rigtig godt samarbejde op at stå, hvor vi har fået en person i Statsforvaltningen som vi kan ringe til og vende og de deltager, hvis vi ringe til Statsforvaltningen og siger at nu har vi nogle forældre så deltager de gerne i et møde med forældrene og sagsbehandleren, det jo, det gjorde man jo ikke før J: det er noget nyt? I: ja helt nyt J: det er spændende hvordan det kommer til at forløbe I: ja meget J: så går vi videre til forældrene hvilke typer af konflikter har forældrene generelt sådan I: det er jo også svært fordi, tænker du på hvad er det der gør at de kommer i denne her situation? J: Ja I: ofte ser vi at det er måske mor som har været udsat for vold i forholdet og ender på et krisecenter og ender med den her naturlige store vrede og ikke ønsker at aflevere sine børn til en mand som har lavet vold på hende, det er så mange ting, jeg skal jo lige tænke mig om hvad der er jeg har haft, vi har også forældre som, ha, det man ikke bare sige men som er mærkelige, jeg vil sige der hvor den ene forældre udvikler en psykisk lidelse fx lige pludselig det er ikke dem vi sidder med, fordi der syntes jeg faktisk at den anden forælder har, så laver man en eller anden måde hvor man kan lave et samvær på i familien eller sådan noget et eller andet det er ikke der det er, det kan være alkohol, hvis den ene forælder pludselig begynder at drikke og ikke vil erkende det og samtidig stadigvæk have sin børn, de fleste af dem tror jeg, de vokser bare fra hinanden og vil skilles og bliver uvenner over hvad ved jeg hvad som helst og så er det at kampen den ender med børnene, den ene part er ked af skilsmissen måske ikke J: Hvilke diskussionsemner er forældrene primært optaget af Side 77 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: den anden ((informant og interviewer griner)) I: altid kan anden, ja det kan jeg nok ikke sige så meget mere om, altså de prøver virkelig at, at i samtalen at, altså vi spørger jo hvad fungerer godt, hvad ser du fungerer godt for dit barn, hvornår er dit barn glad og komme ind på den anden forælder, hvad er det der gjorde at, hvad er godt ved den anden forælder hvad syntes du og det gør vi især hvis de sidder sammen, hvad syntes du der er er godt ved far den gang i boede sammen og omvendt osv. J: og trækker trådene tilbage fra dengang hvor det var godt I: ja, det er jo hovedsageligt den anden J: er der nogle generelle andre omstændigheder end dem som du har nævnt som går igen i sagerne? I: Altså de sager vi får, som regel er fra Statsforvaltningen men det kan også være fra en daginstitution, hvor man oplever at et barn lige pludselig er i mistrivsel og indkalder, og der kan det jo, hvor det handler om at mor og far er gået fra hinanden så er konflikten opstået for lang tid siden og der har barnet været længe i den her konflikt, når vi får den og hvorfor den er opstået, alt dårligt, forhold og ja stædighed og som oftest så handler det jo også om at den ene forælder er ked af det, af skilsmissen, og hævner sig på den anden ved at blive urimelig i forhold til krav om samvær og barnet J: og så i forhold til forældrene er der noget netværk og andre professionelle der går ind i sagerne her og støtte forældrene? I: ja altså vi tilbyder jo, når vi har lavet undersøgelsen så går den videre til handlegruppen og der tilbyder man jo alt det jeg sidder her og siger, det er jo noget af det som er det værste, fordi vi har jo også forældre som ikke kan enes og som kommer op og som får hjælp til at tale sammen og kunne sætte ord på det og så videre og hvor at det løser sig, der er også de forældre som kommer op og virkelig når de ser på tavlen hvordan er det egentlig og hvad er det for en bekymring som vi har, fordi hernede starter vi selvfølgelig med en bekymring også i forhold til at vi er undersøgelsesgruppen det er derfor de har en sag her og kommer herop og der er nogen forældre som kan sidde og sige ej gud har hun det virkelig eller han det virkelig sådan nede i sin daginstitutioner eller i sin skole, og hvor det går op for dem at deres barn faktisk ikke er i trivsel og det har ikke været det som har været hensigten, dem er der også ikke J: jo så du bliver nøgleåbner og gennemfører de trin I: det kunne det godt være, hos mange forældre ikke, men jeg har jo bare kommet med eksempler på der hvor det er værst J: Ja, det har du også svaret lidt på men hvorfor tænker du at familierne kommer til at have en sag her hos jer, og det er jo også noget af det som du har gennemgået I: men det gør de jo også i hvert fald når vi får henvisningerne fra Statsforvaltningen så er det sådan at i Statsforvaltningen der har de et tilbud når forældrene ikke kan enes så har de et tilbud om nogle samtaler med forældrene og ikke mere J: så ikke noget i forhold til børnene som sådan? I: de kan også godt have børnene inde, men det er korte forløb, det er i hvert fald det som de fortalte sidst, det er i meget korte forløb og der kan vi jo her give tilbud om længere forløb, vi kan give Side 78 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol familiebehandling til forældrene og vi kan give legeterapi til børnene eller og de, vi har tilbud om grupper for børn af forældre der er skilt J: Det næste spørgsmål, det typiske sagsforløb omkring de her sager? I: typisk kommer der en underretning her om en bekymring for et barns trivsel, det kan være som sagt fra Statsforvaltningen, skole og børnehave det er der de oplever det, så kommer de her op og der har vi et typisk sagsforløb det er at vi tager en samtale, med den ene forælder eller begge hvis de kan være i samme rum, det vil vi rigtig gerne have, så mange gange kan det være at, jeg indkalder som regel først den ene og det gør fordi at jeg har tit oplevet at jeg har indkaldt før i tiden begge to og så har de ikke kunnet være sammen og har ikke fået noget ud af det, jeg har nærmest siddet og skulle skille dem ad og det kommer der ikke noget godt ud af, så det er meget rart først at skulle snakke med den ene og snakke lidt om hvad fungerer der ved den anden eller hvad var godt osv og så også den anden bag efter. Hvis altså fordi det man kan risikere at hvis man indkalder dem begge på en gang så kan vi altså risikere at der kommer en hvor far han har slået mor eller hun har været udsat for vold i hjemmet det er ikke rart for hende at komme her op og sidde og det kan man godt opleve, har jeg oplevet før i tiden og så, siger hun ikke meget vel, fordi hun bliver bange og sådan noget, så jeg gør som regel det at de kommer hver for sig så skriver jeg i brevet hvis du kan være sammen med far så er det godt at have ham med eller omvendt hvis barnet bor hos far, jamen så har jeg samtaler med forældrene og så har jeg altid en børnesamtale og så indhenter vi udtalelser, jamen hvordan fungere det barn egentlig der og der nogen gange kan vi lave et netværksmøde altså hvor vi indkalder to tre stykker som mor føler sig tryg ved og som har kendskab til det her og det samme på fars side og så prøver vi at se om netværket kan være med til at hjælpe, fordi det kan jo være sådan noget som at der hvor barnet bor fast der vil den person, den forælder ikke give mere samvær til den anden, eller udlevere fordi der er rod og barnet for ikke ordentlig mad og alle sådan nogle ting hos den anden, så kan det være at vi ved sådan et netværksmøde så kan aftale at kan du så være hos den forældre så det gør dig far eller mor mere tryg ved at osv, sådan nogle netværksmøder holder vi også, også konkludere vi og så lægger vi den op i handlegruppen og det er som regel børnegruppen, men det kan også være ungegruppen, men vi går jo tidligt ind for at forebygge de skulle jo helst ikke være blevet så gamle (.) ja så i handlegrupperne går man ind med decideret familiebehandling og hvad der nu kan være J: men det kan vel også være at forældrene først bliver skilt når barnet er ung I: selvfølgelig det, men der bliver lyttet lidt mere til de store børn inde i Statsforvaltningen end der gør på de små J: er det sådan en tydelig tendens sådan I: ja altså man siger jo at Statsforvaltningen snakker med børnene og lytter på børnene og især den der er over er det næ de har ikke nogen aldersgrænse tror jeg ikke, syntes jeg hun sagde N: det mener jeg at der er, der er noget med 10 år og 12 år I: jamen der taler de med dem, men de lytter ikke på den, hvis et barn siger jeg vil bo der, så er det alligevel Statsforvaltningen der skønner hvor kan det være bedst N: Ja, det tænker jeg at du har ret i, de skønner altid i sagerne I: uanset og helt op til det attende J: det med de ti år var omkring at barnet selv kunne sende en besked ind igennem Side 79 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: jeg syntes Statsforvaltningen er gode de tager også små børn altså mindre børn ind og snakker med dem, det gør de, og det er som regel psykologen men de har ikke noget behandlingsforløb, det kan vi tilbyde her J: hvad ser du som den største udfordring i forhold til arbejdet med barnet? I: (.) jeg må jeg lige sige indskyde noget, tit og ofte vil jeg lige sige at de forældre vi får som der har store konflikt og børnene lider under, det er veluddannet forældre altså dem ser vi meget synes jeg bare lige jeg vil sige med til det, den største udfordringer med at arbejde med barnet (.) jeg synes tit og jeg elsker børnesamtalerne jeg synes tit og ofte de er gode der hvor udfordringer kan være der hvor barnet ikke vil have at vi siger det højt altså der er mange børn, der har sagt jeg vil helst være dér, men det skal du ikke sige, det er jo lidt af en udfordring ik J: Ja der kommer noget etik i spil I: lige præcis ikke (.) det tror jeg at jeg synes er den største udfordring (.) altså fordi de jo netop er i den der loyalitetskonflikt J: Det leder os videre til det næste kan der være nogen barriere i forhold til at … I: Og det kan selvfølgelig også være en udfordring at få dem til at snak, ikke J: ja jo og det var også det næste spørgsmål kan der være nogen barriere også i forhold til at få dem til at snak I: Det er der J: vil også nogen hvis de står i den her loyalitetskonflikt I: Lige præcis lige præcis J: Ja når forældrene er i krig med hinanden som de her sager kan det så være svært for nogen af forældrene at varetage barnets tarv barnets bedste I: Ja da, altså det er jo derfor vi nogen gange er ude og anbringe () tager fuldstændig overhånd det har vi faktisk været lige fornyelig har vi anbragt en lille pige fordi at de blev så opslugt af deres indbyrdes kamp og begyndte at beskylde hinanden for at den anden havde lavet seksuelt overgreb, så den her lille pige skulle hele tiden undersøges, ja det var ikke godt, og hvad er det det hedder politi og, og kom så meget i mistrivsel så børnehaven kunne ikke, kunne ikke tage ansvar for det hellere mere så der måtte vi ud og anbringe og prøve på den led men altså om det så er godt eller man skulle have sagt desværre ene forælder nu er barnet kun hos den anden forælder J: Men i sådan en sag ville det så være muligt at skubbe den tilbage til statsforvaltningen eller hvordan ville det se ud? I: Nej J: Nej I: Altså jeg ved ikke hvordan du mener at skub tilbage? J: jamen altså i forhold til at de har jo så taget en beslutning om at der er fælles forældremyndighed Side 80 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Jo men nogen gange så sker der jo så det at altså og det er jo næsten lige meget fordi det kan godt være de har truffet en beslutning om nej det er dig forælder der får forældremyndigheden, men så får du samvær, jamen så er næste skridt bare at forhindre det samvær ikke, så altså det er jo hip som hap J: Det er vel lidt af det samme det næste ikke? N: Jo J: jo i sådan en sag hvor det er gået så galt er der så nogen som repræsenterer barnet også fx bisidder eller ja? I: Det kommer an på hvor gammelt barnet er ikke, altså mener du repræsenterer det i en børnesamtale? J: Ja I: Ja det kan godt være at der er et barn der trygt ved sin pædagog nede i fritidshjemmet eller en lærer eller et eller andet så holder vi samtaler, holder jeg samtalerne derude og så sidder der en med, men ikke en forælder, nej men det er jo tit det de gerne vil have ikke også, nej min mor skal være med til børnesamtalen eller min far skal være med eller et eller andet ik og det gør vi ikke for det får vi ikke noget ud af, så spørger vi er der en anden en så skal det være en, en i familien, eller en god ven i familien, som måske kommer både hos mor og far eller () som regel en pædagog eller en lærer der er glad for barnet som barnet har det godt med J: Er det noget som I selv taler med barnet om eller som du taler med barnet om I: Ja eller nej eller spørger forældrene hvem er jeres barn glad for, hvem vil jeres barn være tryg ved og hvem vil I synes også er og hvis de er enige og sådan så er det jo fint J: Har du oplevelsen af at det fungerer godt at have en bisidder med som udgangspunkt eller er der nogen barriere i det også I: Altså det kunne der jo godt være ikke, det kunne der jo godt være fordi det kunne jo godt at den lærer talte lidt mere med mor end med far eller omvendt ikke, jeg synes faktisk og det har vi siddet og snakket om heroppe i vores gruppe altså vi synes faktisk de går rigtig godt vores børnesamtaler også selv når de ikke har nogen, altså selvom de ikke har nogen bisidder med, synes faktisk vi er rigtig gode til at få dem til at slappe af og især hvis vi gør det i deres vante omgivelser eksempelvis nede i børnehaven eller på fritidshjemmet eller på skolen hvor de er vant til at være nogen gange er vi simpelthen nødt til at gøre det her oppe både af hensyn til tiden og fordi at den ene forælder vil ikke have det skal være der eller der eller der så er vi nødt til at gøre det her synes faktisk det lykkes rimeligt J: Det var godt I: En børnesamtale her gør jo ikke at så har vi fundet løsningen og sådan men der er blevet hørt på dem og vi har snakket med dem og fået sat ord på det J: også så de er en del af det I: lige præcis J: Ja, kan du som socialrådgiver i de her børnesamtaler mærke at barnet er påvirket af den her sag og hvordan kommer det så til udtryk Side 81 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: ja, man kan godt mærke det som regel altså (.) jeg har haft en faktisk en dreng på 12 år som selv ville skrive på tavlen det var helt fint og han skrev og han synes det var sjovt at skrive på tavlen og han gav rigtig udtryk og sådan noget og så bagefter så begyndte han at slette, fordi at det der så var tilbage det var det forældrene skulle have at vide N: Var det i en børnesamtale? I: Ja N: Hold da op I: der er også nogen, vi slutter altid en børnesamtale heroppe ved lige som at gentage nu skal du høre nu har vi snakket vi skal vi kalde, nu skal du høre hvad jeg vil fortælle mor og far du har sagt, vi har snakket om da da da du siger sådan, vi laver det ud fra de tre huse det kender I godt ikke, ((bekræftende lyde fra Julie og Naja)) vi og du siger også, gentager sådan at, og det gør jeg også med de unge altså ikke, 15 år, siger jamen det vi har talt om det er det jeg vil sige nu skal du hvad jeg vil sige det er også det jeg vil skrive ned så de ved det J: Ja, har du noget? ((henvendt til Naja)) N: nej J: Nej, hvilke overvejelser har du om de nuværende indsatsmuligheder der er for barnet her og nu som så kan iværksættes i handlegruppen? I: (.) altså det sker jo der er nogen familier der går ud af døren her hvor man tænker det er lige meget altså der vil ikke ske nogen ændring det her barn vil vokse op med, ja med og leve med nogen forældre som aldrig kommer til at tale sammen, og som ikke taler pænt om hinanden desværre, og det giver jeg selvfølgelig videre til handlegruppe og de må jo så prøve med hvad de kan (.) jeg sidder og tænker der er altså øj kan du ikke lige give mig spørgsmålet igen? J: Jo, hvilke overvejelser har du omkring de nuværende indsatsmuligheder? I: ja (.) nogen gange så er det jo godt nok at hvis det er et lidt større barn der får en kontaktperson sådan så at det i hvert fald har en voksen det kan snakke med om det der kan være svært mellem mor og far, men ellers så jeg var lige ved at sige så er det det sædvanlige og det er prøve og lave konfliktløsning mellem forældrene (.) og det som jeg tidligere har nævnt legeterapi og prøve at løse de her problemer som, som er svære, og det fungere jo mange gange så det er jo slet ikke sådan vel og så er der så dem her i var jeg ved at sige i midten hvor barnet ikke er så meget i, har det så skidt så vi tænker at her skal meget mere til men hvor man tænker som sagt nå men det her barn det vokser op og det er mor der er med til den ene skolehjemsamtaler næste gang er det far der er med og de taler bare ikke sammen og når der er et eller andet fælles så er det kun den ene forælder der kommer og det kan de så i øvrigt kæmpe om hvem der så skal med og så er der så de børn hvor vi tænker at det her det går bare slet ikke J: ja hvis man nu havde, hvis vi nu leger at vi har den perfekte verden hvad ville så være det mest optimale for de her børn, i forhold til hvad kunne gøre for dem her i forvaltningen eller andre steder? I: Ja, hvad ville være det perfekte, låse de forældre inde og hjælp dem til at kunne nå frem til en løsning som de begge to kunne være enige om og det kan jo så være at der skulle alt muligt til inde i forhold til hvorfor de er nået der til og den perfekte løsning for barnet (.) altså det kan man ikke sådan Side 82 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol svare på fordi man kan sige den pige som der lige er blevet anbragt og er bimle dårlig, virkelig dårlig og forældrene er ikke nået overhovedet videre i deres samarbejde og stadig og er så også ulykkelige over at deres barn er blevet anbragt selvfølgeligt kunne man have hjulpet det barn ved at sige at det barn, du skal bo der og du skal ikke se den anden forælder, så er det ude af en konflikt i hvert fald en loyalitetskonflikt ikke, det ved jeg ikke J: det er jo det gode spørgsmål I: Ja J: ja, går vi lige over til forældrene igen, hvad ser du som den største eller de største udfordringer i arbejdet med forældrene? I: (.) jamen det er jo netop at de kan sætte sig lidt ud over deres egen vrede, det at de har været såret, altså sætte sig ud over det i forhold til den anden forælder J: Nu nævnte du noget med, når de inddrages, så har vi et spørgsmål hvilke barriere kan der være i det og skulle inddrage dem begge eller som du så også nævner at du inviterer den første? I: altså, altså som sagt har jeg prøvet at indkalde begge forældremyndigheds samtidig og det er gået fuldstændig, det var ikke så godt, og skulle nærmest sidde her og hele tiden og styrer, og det var en umulighed og sådan noget, jeg har også prøvet det før i tiden og indkalde begge forældre og som jeg også sagde opleve at den ene forælder har været udsat for vold og bliver skide bange og bange for at gå her fra bange for at sige noget der tænder den andens vrede endnu mere osv. ikke så, så det gør jeg bare ikke og jeg ved godt at der er også nogen der kan have en holdning til nå men ved I hvad når I har delt forældremyndighed så har I simpelthen også pligt til at samarbejde omkring de her ting og så har I også pligt til at kunne være i samme rum og snak fornuftigt om det her og det er jo også rigtigt, men det fungere bare ikke altid sådan J: Når du så sender brevet ud, og inviterer jamen lad os sige at det er mor og der så også står at far er velkommen til at deltage er det så noget du oplever at de gør eller? I: Ja der er nogen gange der bliver ringet op og sagt til mig ved du hvad, det er de lettere tilfælde ikke, ved du hvad det er egentlig en meget god ide at invitere den anden fordi så kan du jo selv høre det fra os begge to, ved du sådan lidt J: Ja I: Det er jo ikke der hvor de ringer op og siger ej ved du hvad vi samarbejder godt jeg tager far med eller mor fordi så er der ikke nogen konflikt J: Nej, men man kan jo bruge det til noget¨ I: Lige præcis J: Så har vi et spørgsmål i forhold til forældreansvarsloven og har den nogen betydning på dit samarbejde med forældrene? I: (.) nu kan jeg snart dårlig husk, har det nogen, jamen det er det jo, det har det jo i forhold til at de har, at de har delt forældremyndighed så Side 83 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol J: Ja, hvor ofte støder du på om forældrenes problematikker hører til her eller i statsforvaltningen, altså om sagen hvor den egentlig burde ligge henne? I: Ej det ved vi godt ikke, men altså det kan jo være, altså det sker jo at forældre lige pludselig går fra hinanden og ringer her op for at få råd og vejledning og fortæller at jeg vil ikke udlevere eller han vil ikke eller hun vil ikke give tilbage eller et eller andet og der henviser vi til statsforvaltningen fordi der kan vi ikke gøre noget så den problematik giver vi videre til statsforvaltningen J: Er det så rigtigt forstået at de som oftest så kommer når de har været i statsforvaltningen og så kommer der en I: Nej det synes jeg ikke altid, fordi så går statsfor ind og undersøger, taler osv. osv. altså, nej det synes jeg ikke, det er der hvor statsforvaltningen får nogen forældre ind og de prøver at lave konfliktløsning og oplever at her kan vi simpelthen ikke, vi kan ikke komme videre, men mor sagde at far han gør sådan og sådan og far sagde at mor gør sådan og sådan og hvis de gør det så er det bekymrende og så sender de en underretning til os men hvis forældrene ikke begynder at sige sådan nogen ting men bare er uenige og sådan noget så det er ikke nødvendigvis vi får en sag her vel N: Har statsforvaltningen så altid truffet en afgørelse inden den kommer her, det har de vel så i forhold til bopælsforælder og samværsforælder eller spørgsmålet om forældremyndighed? I: Nej N: det er ikke altid afgjort i statsforvaltningen? I: Nej det er det der tager lang tid med en afgørelse i statsforvaltningen ikke, nej så sender de den her ud til og så kan de også finde på og sige til os hvis I laver en undersøgelse så hvis I må for forældrene, vi har fået lov af forældrene og få den ind ikke, men altså når nogen forælder de søger om forældremyndighed ene og alene fx hvis der er fælles ikke det tager lang:: tid før man beslutter det inde i statsforvaltningen og der kan vi sagtens når og lave en undersøgelse hvis der er bekymring ik, men nogen gange træffer de selvfølgelig en beslutning ikke (.) men, men nogen gange træffer de selvfølgelig en beslutning fordi så har det været sådan længe det er lang:: tid siden mor eller far har søgt den fulde forældremyndighed og inden de så når der til at de er bekymret og sender det til os så har de måske, det sker det sker også ikke N: Er der nogle udfordringer i de sager hvor der er parelle forløb, altså både et forløb i statsforvaltningen og et forløb her? I: det kan man sige at der ikke har været fordi så har vi ikke vidst det, altså stats har ikke vidst at der er en sag her op det fortalt de her ude ved et møde fornyelig at det var langt:: fra at de vidste at der var kørt sag i børnefamiliteamet så nu var de begyndt at spørger forældrene har I en sag, men der kan forældrene jo sige nej eller vi spørger så nogen gang når de fordi hvis de taler om deres konflikter med den anden forælder, er der sag i statsforvaltningen ik og så har vi bare vidst det og så har vi fx kunne sige til den ene forælder jamen nu laver vi en socialfaglig børneundersøgelse og den kan du jo så bruge inden i statsforvaltningen kan du fortælle dem om (.) men nu har vi decideret fået et nummer vi kan ringe til sige vi har en sag har I en sag hvordan kan vi samarbejde om det her N: Så I må godt udveksle oplysninger med statsforvaltningen? I: Nej vi skal spørger Side 84 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: I skal få samtykke fra forældrene ellers så må I ikke I: Nej J: jamen hvad så hvis man står der og forældrene både her siger nej til at de har en sag i statsforvaltningen, men reelt har og i statsforvaltningen også siger nej til at der er en sag her så vil man jo ikke kunne koordinere? I: nej det kan være rigtig svært men som regel er der den ene forælder der synes det er en god ide at tage kontakt til statsforvaltningen J: så har vi snakket lidt i forhold til § 11 med råd og vejledning og hvor ofte der bliver vurderet til det eller hvor ofte der bliver vurderet til en § 50 eller og hvad der egentlig typisk ligger til grund for at henvise til det ene og til det andet? I: altså for det først er der jo tit forældre der kan ringe her op, en forælder der kan ringe her op og sige jeg skal skille hvordan forholder jeg mig og jeg synes at far han er sådan og sådan eller et eller andet ikke så henviser vi jo ét til statsforvaltning to vi kan også sige gå ned i vores familierådgivning og få lidt råd og vejledning i forhold til hvordan du kan støtte dit barn i denne her proces det er jo en § 11 (.) altså det er der hvor at nogen har en bekymring for barnet at vi laver socialfaglig børneundersøgelse (.) det vil sige det kan selvfølgelig være en mor, ved du hvad vi kan simpelthen slet ikke finde ud af det far og mig og nu kan vi se eller jeg kan se at mit barn er begyndt og få de dårligt eller begyndt at gøre sådan og sådan det er jo også så tager vi jo også fat i det ikke, en eller anden har en bekymring for det her barn så laver vi en socialfaglig børneundersøgelse men der hvor at, der er jo også nogen forældre der ringer op, eller en forælder der kan ringe her op og sige at ej det har været rigtig svært for mit at komme igennem denne her skilsmisse og samarbejdet er ikke det bedste men, men og så kan vi også lave en § 11 henvise ned til familierådgivning hvor der kører grupper med børn til med forældre der er skilte og forældrene kan komme der ned også den anden forælder ikke, så det er der hvor vi tænker her kan det løses ude ved en af vores rådgivninger det er ikke der hvor vi tænker her skal vi have en støtte jævnfør servicelovens § 52 fordi så skal vi lave en § 50 J: ja, er der noget vi ikke er kommet ind N: jamen jeg tænkte lidt på det der med når forældrene har fælles forældremyndighed og de ligesom, jeg tænker så har de jo lige meget at skulle have sagt i forhold til hvad der skal ske med deres barn jeg tænker også i forhold til samtykke til indsatser kan du ikke prøve at komme med nogen sådan nogen konkrete eksempler på hvad er det for nogen udfordringer du så kan sidde med? I: (.) jo altså det kunne jo være eksempelvis at vi, der skulle I næsten have fat i handlegruppe ik fordi et eksempel kunne jo være at man vurderede at det her barn det har brug for legeterapi eller psykologsamtaler hvis det er lidt ældre og det siger den ene forælder ja til og den anden forælder siger nej N: Så det er måske mere som du siger i handleplansgruppen? I: Ja N: Der er ikke nogen sådan i undersøgelsesfasen noget du tænker hvor den fælles forældremyndighed? I: der kan den ene sige jeg vil ikke være med til en, jeg synes ikke det, jeg vil ikke, det skal ikke være en socialfaglig børneundersøgelse det vil jeg ikke være med til og den anden kan sige jamen det vil jeg Side 85 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol gerne jamen så kan vi lave en på de eksisterende oplysninger ikke og give videre til handlegruppen, men tit altså det er sjældent vi oplever det fordi tit og ofte vil begge parter jo gerne jo jeg synes der skal laves en socialfaglig børneundersøgelse så du kan se at den anden er en dårlig forælder ikke N: Men så tænker jeg ikke at jeg har noget vi skal have uddybet ydereligere J: Nej (.) er der noget du tænker der skal uddybes? I: nej altså fordi det er jo et stort område ikke også og de fleste af dem, de fleste af de underretninger vi får ind og der er en bekymring for barnet osv. (.) der lykkes det altså på en eller anden måde at nå frem til en eller anden aftale, det kan vi jo også lave her oppe ikke, en eller anden aftale som de kan være enige om og som man så hvis de vil have det skrevet ned gøre det i statsforvaltningen ikke eller at de bare fører det videre ikke til altså laver de aftaler efter lang tid ikke her, men, men og så er der så mellem gruppe af de sager hvor at vi er bekymret og der skal noget mere hjælp til end umiddelbart en familierådgivning, selvom vi har en sindssyg god familierådgivning, hvor den ryger op til handlegruppen og så er der så igen der hvor at handlegrupperne er fuldstændig mast over at fanden ikke gøre noget, kan ikke komme videre og barnet bliver dårligere og dårligere J: Er det muligt at vi kan sende dig en mail hvis der er nogle ydereligere spørgsmål? I: endelig J: og du må selvfølgelig også gerne maile til os I: Tak, jeg tænker at det er spændende når I har lavet det hele færdigt så kunne jeg da godt tænke mig og se det, altså det kan man jo kun bliver klogere af N: Det må du meget gerne J: Nu har vi jo din mail så I: ja, det ville jeg synes var fedt hvis I huskede det J: Det skal vi prøve at I: Hvad er det I skal snakke med Andreas om? J: jamen det bliver noget af det samme, så nu må vi se I: ja, spændende, og også især spændende fordi at han er ung og nyuddannet (.) ja det synes jeg er rigtig godt J: ja, så det bliver meget spændende (.) og så har vi også nogen aftaler ude på dit arbejde N: ja og det er så folk der sidder i handle handlegrupperne, så det er ret fedt at vi kan få I: også fordi at Andreas som regel sidder med de unge ikke, eller han sidder med de unge og jeg kan godt lide at sidde med børnene ikke N: det bliver godt og få dækket hele spektret J: ja er der noget mere vi skal have sagt? N: så er der lige det der, vi skal egentlig lige høre om, vi har jo tænkt os at transskribere det her er det noget du vil have tilsendt og godkende? Side 86 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: nej, nej hvad mener du med det? N: jeg mener at vi jo vil renskrive interviewet så har vi bare jamen læst os til at der måske er nogen interviewpersoner der godt vil have det og læse det igennem og godkende det, så tænkt det vil vi bare spørger om I: nej (.) jeg ved godt når I er gået ud og man kan sådan og man får en sag så tænker man ej jeg skulle da også have sagt det eller jeg skulle have forklaret det bedre eller sådan, sådan er det J: Det er her og nu (.) N: Lige præcis og sådan tager vi det jo også når vi, når vi bruger det i vores opgave, så selvfølgelig J: Så er det bare og sige tusind, tusind tak for din tid I: og held og lykke J+N: Jo tak I: rigtig meget held og lykke, stort emne spændende Bilag 8 – interview med socialrådgiver N: Super – ja du ved hvad vores problemformulering handler om, konfliktfyldte skilsmisseforældre og hvordan socialrådgiver kan arbejde for barnet/den unges bedste, når forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder dominerer, så først så er der sådan nogen korte formelle spørgsmål må vi skrive dit navn, titel og arbejdsplads i vores opgave? I: Umh N: Og din uddannelsesmæssige baggrund? I: Ja, vil I have den hele? N: Det vil vi meget gerne I: Jeg kan også sende dig mit CV, ej jeg er kandidat i engelsk og så er jeg socialrådgiver N: Ja, hvad har du af erhvervsmæssig erfaring? I: Jamen det er min første tid på en kommune, hvor jeg har været, jeg har været her siden 1.10 jeg har arbejdet med nogen udsatte primært alkoholikere nede på Istedgade på et værested så lidt noget andet … ja og så har jeg været i praktik i sin tid på Mandecentret, så rent kommunalt er det kun her, jeg har erfaring fra N: Ja, og hvad er det for en aldersgruppe af unge du primært sidder med? I: 15 + det vil sige 15 til 18 eller maks. 23, ik - afhængigt af efterværn N: Yes og hvor mange sager har du pt? I: 27 Side 87 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: 27 - Yes, - så kommer de rigtige spørgsmål (.) hvis du sådan generelt skulle definere begrebet barnets/den unges bedste, hvordan vil du så gøre det? I: (.) Umh det burde jo komme lige fra hoften (.) øh, jamen det er vel kunsten altså hvis jeg skal tale ind i jeres emne så er kunsten jo og sortere forældrenes konflikt fra og se på hvad den unge har brug for, men det er meget, meget svært og gøre, men grundlæggende ser man jo på trivsel, generel trivsel og man ser jo også på sådan noget som skole der er jo super meget fokus på skolefravær, så den generel vel trivsel, der kan også være nogen diagnoser inden over, men lige i jeres, i forbindelse med jeres opgave så er kunsten at sortere forældrenes krise fra og deres konflikter N: Ja, så hvis du sådan skulle svare på hvordan du tænker at socialrådgiveren kan undersøge hvad der er den unges bedste i den enkelte sag …? I: Det er i hvert fald meget, meget vigtigt at få afholdt, børnesamtalerne eller samtalen med barnet, det har vi lige siddet og diskuteret, altså fordi en rigtig børnesamtale er § 48, ik hvis der skal træffes et valg, men det er generelt også bare rigtig vigtigt og have samtaler med barnet – synes jeg N: Hvordan tænker du så at du som socialrådgiver kan sikre den unges bedste? I: (.) Hm, jamen du ved jo godt at jeg har en specifik sag i tankerne, det synes jeg er en stor udfordring fordi uanset hvor meget man gerne vil gøre fx når mine de er 15 - vi har en specifik sag jeg ved du tænker på også der er han jo 15, men så længe forældrene har delt forældremyndighed så skal der jo være samtykke fra begge forældrene og det blokerer at vi kan gå ind og gøre noget for den unge, hvis de ikke er enige – så jeg sidder og siger det negative af det, men det er det der er rigtig, rigtig svært fordi vi kan ikke altid imødekomme det den unge gerne vil, fordi det kræver forældrenes samtykke, og hvis deres konflikt - jeg sidder med et specifikt forældrepar hvor at de vil næsten hellere, hvis mor siger det kunne være godt med en kontaktperson så vil far det ikke, primært (.) altså jeg vil sige det vejer rigtig tung at bare fordi mor vil så vil han ikke, og omvendt og derfor kan vi ikke foranstalte noget som helst for den her unge fordi de ikke kan blive enige og så klandre de så os for ikke at gøre noget, ik. Så det er rigtig, rigtig svært, men altså fremfor alt må man jo (.) altså i nogen tilfælde kan vi jo (.) jeg ved det ikke, fordi det hele kommer ned til de her samtykke, men vi kan tale med den unge og vi kan jo opfordrer det bedste vi har lært og vi kan være de unges talerør, lige i den her sag kan vi ikke holde møde både med mor, far og den unge fordi vi kan simpelthen ikke byde ham at sidde i et lokale med dem begge to, så der er jeg primært hans talerør, og sørger for at hans meninger kommer frem og det er (.) altså så kommer det jo ned til talegaverne at vi skal have påvirket nogen ting i en eller anden form for enighed og i sidste ende kan man jo sige, jeg har overvejet muligheden for tvang i den her sag, men så skal den ind i Børn- og Ungeudvalget fordi jeg synes det er urimeligt synd for ham at han skal blive ved med at være[handlebrik] N: Hvad er det for nogen ting, for nogen udfordringer, du tænker de unge har med sig, når forældrene har de her konflikter og samarbejdsvanskeligheder? I: De er voldsomt splittet og de unge kan måske i nogen tilfælde også glemme sig selv, fordi at når de er hos far så vil de please far og når de er hos mor vil de please mor og et eller andet sted så bliver de jo revet midt over i det her og så aner man ikke (.) så er det skide hamrende svært og finde ud af hvad der er bedste for den unge fordi de pleaser jo og det gør, det gør de også selvom de er over 15 (.) og det bliver en kæmpe udfordring fordi at i nogen tilfælde er jeg nødt til at opfordre dem til og gå imod forældrene (.) det gør jeg jo ikke bare fordi det skal være en kamp, det gør jeg fordi at hvis vi skal nå indtil hvad, den unge vil så bliver vi nødt til at se bort fra hvis mor og far hiver i hver sin retning Side 88 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: Hvordan kan du mærke at den unge er påvirket fx hvis du har en samtale? I: Lige i den her skilsmissesag, som jeg har som er allerværst, som den der du også kender, der altså, der ser jeg det jo helt tydelig med en 15 årige fyr der sidder og bryder fuldstændig sammen hver gang vi taler sammen, han kan simpelthen ikke holde til det (.) men det er også rigtig voldsomt han har fået en belastningsdiagnose på grund af forældrenes konflikt den har også varet i 15 år (.) og vi kan ikke nå dem, vi kan simpelthen ikke nå dem N: Og der mener du forældrene? I: Vi kan ikke nå forældrene og vi kan næsten snart hellere ikke nå drengen mere, fordi han er også ved at give op, men man ser det også med ham med skolefravær, altså han er simpelthen han er gået fra at være en dreng der godt kunne lide at være i skole og være i skolen og sådan ikke lutter 12 taler, men hellere overhovedet ikke noget problematisk i skolen, til at nu får han hjemmeundervisning fordi han har simpelthen ikke kunne komme i skole han er blevet både fysik og psykisk helt smadret af den her konflikt N: Ja, når du siger sådan at man ikke kan nå dem mere, hvordan, hvad betyder det så i praksis, når du siger du ikke kan nå den unge? I: Det betyder, vi kan ikke nå dem, vi har prøvet med familiebehandling, de har været på et Kiff kursus som er det mest intense konflikthåndteringskursus vi har, det var jeg klar til at tvinge dem til via et forældrepålæg og det gjorde jeg det også klart for dem (.) jeg har holdt utallige møder med dem, jeg har også holdt mange møder med drengen og de kan bare ikke, de er så blændet, især moren er så blændet af at faren forlod hende den gang hun var gravid med drengen, og hun kan ikke komme videre vi kan ikke tænke frem ad fordi hun er så meget fast i fortiden med hvad han gjorde og hvem der gjorde hvad og hvis skyld det nu er at drengen har det så skidt, at vi kan simpelthen ikke uanset hvad vi gør kan vi ikke få dem på samme side til at hjælpe drengen (.) altså lige nu har vi en familiebehandler på, som har mødtes med dem måske tre gange og hun er klar til og give op, fordi det er ikke noget med de ikke bryde sig om hinanden altså det er foragt, jeg er sådan jeg er på grænsen til at tude når jeg har haft møder med dem, fordi de er (.) jamen det er bare hade, der er intet der er ikke en snært af noget medføling eller man kan finde hinanden eller (.) de hader hinanden og i det had har de glemt deres barn og hvad det gør ved ham N: Ja, det lyder godt nok voldsomt I: Jeg vil også sige at det her er jo en ret ekstrem sag, vi har jo også andre skilsmisseforældre, men der fylder konflikten faktisk ikke så meget (.) der plejer man godt og kunne nå dem med sådan helt almindelig (.) efter et par samtaler kan de godt tales til fornuft, men det kan lige præcis de her bare ikke, altså som regel så er det jo også ofte sådan at de skilsmisseforældre vi har hvor det fungerer så er det fordi det kun er den ene der har forældremyndigheden og det gør det jo unægtelig lidt lettere, så den primære kamp for os i forhold til den unge det er hvis der er delt forældremyndighed og forældrene bekriger hinanden (.) så er vi alvorligt på røven med at få noget som helst igennem N: Ja (.) så det er nogen af de udfordringer der er når forældrene har delt har fælles forældremyndighed? I: Ja (.) fordi så skal vi have begge deres samtykke til at gøre noget som helst N: Ja, hvad for nogen typer af konflikter har forældrene sådan generelt? Side 89 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Jeg vil også sige at jeg er ret farvet af den her ene sag, ik (.) sidder lige og tænker om jeg har nogen andre jeg kan tænker på (.) N: Ellers så (.) bruger du jo bare det du har I: Altså konflikterne er jo meget nu har du gjort dit og dat eller at de bag, forældrene bagtaler hinanden og bruger børnene som (.) som talerør i (.) gå lige hjem og sige til din sådan og sådan eller endnu værre lade være med at fortælle din mor hvad vi har lavet, og omvendt og det er der hvor barnet bliver fanget i forældrenes konflikt, det er sådan noget at de bliver budbringer og de har hemmeligheder med hinanden, at det bliver noget lort, for de unge de går ned på det N: Er der noget forældrene typisk har som diskussionsemne? I: Øhm jamen igen lige i den her sag der er det faktisk vis skyld er det at vores søn har fået det så skidt, og jeg har også sagt direkte til dem, jamen det er jer, det er jeres konflikt der har gjort det, men jeg kan ikke rigtig få dem til at til at gå med til det, fordi far synes jo primært at det er mor der sygeliggøre drengen og mor synes at far ødelægger ham ved at terroriserer hende (.) Så vi kan ikke rigtigt, det har stået på nu i, jeg har haft sagen i (.) i et lille halvt år, så (.) vi er ikke rigtig nået videre, altså drengen får det bare dårligere og dårligere og alle parter omkring dem er ved at give op, hjemmeundervisningen er ved at give op på grund af forældrenes konflikt fordi de simpelthen ikke udfører deres arbejde N: Det er også vildt I: Det er nemlig ret vildt fordi det er jo en helt, altså, det er jo bare læringsdelen af det, det har jo ikke, det er jo ikke et mennesker der kan gå ind og har myndighed til noget som helst, men jeg havde en, ham der står for sygeundervisningen i røret og han sagde at den der konflikt den (.) den var simpelthen så voldsom for de mennesker der kom i det hjem, hvor jeg jo sagde jamen det foregår jo kun hos moren, far bor jo ad helvedes til (.) ja, men far havde sendt omkring 50 mails på de her (.) lidt over to måneder hjemmeundervisningen har stået på, der har han sendt 50 mails omkring hvad han synes hjemmeundervisningen skal bruges til og hvordan og hvordan og hvorledes og, og også svinet moren lidt til og så har jeg mor i rører som siger noget andet med at de har hver deres virkelighed og det er virkelighed for dem, det er deres virkelighed vi kan bare ikke, vi kan sgu ikke rigtig banke igennem med, med min virkelighed, den kan jeg ikke få dem til at se N: Er der sådan nogen generelle karaktertræk ved forældrene i de her sager? I: Neej – det synes jeg faktisk ikke der er, det er sådan meget forskelligt fra sag til sag hvad det er for nogen typer N: Ja (.) har så noget indtryk af hvad for nogen omstændighed der går forud for at de har en sag, eller får en sag herinde, i socialforvaltningen? I: Altså der synes jeg to parameter (.) for nu kom jeg lige i tanke om en anden sag også, og der er far så overhovedet ikke inden over, men de er skilt og på den måde er han jo (.) enten så er det hvis der boner nogen diagnoser ud, jeg har en personlig holdning til at alle har diagnoser, ellers så er det som regel fravær der gør at vi kommer i søgelyset, eller altså at endnu værre hvis forældrene sådan reelt er oppe og toppes og der kommer en underretning om husspektakel, der har jeg to sager omkring, men som regel så er det faktisk skolen der underretter os og så bliver det til en sag her inden. Det er sjældent forældrene selv ringer og siger de har et problem og de har brug for hjælp, det har jeg i hvert Side 90 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol fald (.) sjældent oplevet, de vil rigtig gerne når de først er i søgelyset så vil de rigtig gerne have alt muligt (.) vi kan gør for dem, men ikke så meget hvad de kan samarbejde omkring at de skal gøre N: Nej, hvad ser du som den største eller de største udfordringer i arbejdet med den ungen? I: Det har jeg lidt sagt før tror jeg, men det synes jeg faktisk er det der med hvis der er fælles forældremyndighed og jeg synes det er en, jeg har enormt svært ved hvis jeg sidder med en, om det så er 15, 16 eller 17 år så betragter jeg som dem altså ikke som børn, og jeg kan mærke at jeg skal sætte min egen moral og etik til side nogen gange fordi jeg kan sgu godt forstå hvis der sidder en 16 årige og synes at de gerne vil have noget at skulle have sagt omkring deres eget liv, men det har de jo ikke før de er 18 og så synes jeg det er svært at skulle gå ind og mægle i en konflikt for, altså, og resultatet bliver som oftest noget den ungen ikke selv har lyst til (.) og det bliver noget hø, jeg har også lige haft en der er stukket af han er også skilsmissedreng (.) så det er faktisk det jeg synes der er sværest det er at jeg betragter dem som unge mennesker som, muligvis med nogen spændende baggrund, men det er bare forældrene der har det sidste ord og så hvis de ikke kan blive enige så gør vi jo ikke noget, så kan vi ikke handle, vi kan ikke foranstalte uden, så det synes jeg faktisk er den største udfordring N: Så i forhold til sådan og inddrage de unge i sagerne er der så nogen barriere, det går lidt i tråd med det du har sagt, ik? (.) ej ikke i forhold til, nej, forhold til at inddrage dem i sagen, er der så nogen barriere? I: Altså jeg synes (.) lige med skilsmissesagerne og det gælder i virkeligheden sager generelt, så kan det godt være den balancegang at gå med hvad du må fortælle dem og hvad du skal fortælle dem og nu tager jeg den lige med Helle her, kan vi lige pause i 5 minutter? N: Det gør vi. PAUSE N: Yes så starter vi igen (.) du snakker om på et tidspunkt at den unge går ned, på det (.) kan du prøve at uddybe det lidt mere, hvad betyder det sådan helt konkret at der sker med den unge? I: Altså vi ser jo nogen der decideret har fået diagnoser, fx ham her den ekstrem som har en decideret belastningsdiagnose og tendenser til depression fordi at det, at han bliver så splittet mellem sine forældre og han ved lige præcis ham her, han er (.) han er simpelthen fastlåst fordi han ved at hvis han siger A så synes far måske det er en god ide så siger mor B og så bliver mor sur og skuffet og omvendt så han er fuldstændig handlingslammet vi kan ikke få ham hverken til (.) han er blevet tilbudt psykologhjælp, han er blevet tilbudt kontaktperson, han er blevet tilbudt, et eller andet angstgruppe, han har også noget angst, socialangst har han udviklet på grund af alt det her (.) men han tør ikke at være med til noget af det fordi de forslag mor er kommer med hvis han går med til dem så ved han der opstår en konflikt med far der opstår helt sikkert en konflikt mellem mor og far som han er fanget i så han er fuldstændig handlingslammet, men man kan jo se, ren lægeligt er han så påvirket at det faktisk har givet ham nogen diagnoser, med på vejen, men igen det er et ekstremt tilfælde og ellers så ser vi det ofte på, noget opgivenhed altså fordi at forældrerollen forsvinder de mister ofte overblikket og så, så ryger rammerne i hjemmet også, så har vi nogen der fiser rundt ude på gaden midt om natten, fordi a forældrene altså, som vi også lærte inden til det der kursus (kursus om håndtering af konfliktfyldte skilsmissefamilier på Center for familieudvikling) de kommer jo i en, det er jo en krise de er i, men når jeg møder dem så er de ikke kun i krise så er de ofte også i konflikt og det er udfordringen for mig og huske på at det er nogen mennesker i deres livs krise fordi, hvis jeg kun ser det ud fra den unges synspunkt så bliver jeg vildt provokeret af, at de ikke kan se ud over deres egen krise og hjælpe deres Side 91 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol barn, eller deres egen konflikt, fordi jeg glemmer krisen, jeg glemmer at det er deres livsgrundlag, der har ændret sig, så (.) men ja rammerne ryger og det tror jeg det påvirker altså de unge rigtig, rigtig meget N: Ja (.) Er der sådan nogen andre personer, både netværk og professionelle, omkring familien som har indvirkning på sagen og sådan sagsforløbet (.) vi tænker måske sådan, vi gjorde nogen tanker om der var nogen familie, andre familiemedlemmer der går ind og påvirker sagen, både negativt eller positivt? I: Der vil jeg sige både og (.) de skilsmisse, altså hvor der er noget konflikt, så, jeg har fx lige en anden dreng lige nu der er stukket af til [X] hvor hans faster og onkel bor, hans mor og far er skilt og mor har den fulde forældremyndighed, far bor på [X], der er rigtig mange grunde til at han ikke bor der, bl.a. noget heroinmisbrug der er (.) som vi synes var noget skidt han skulle bo med. Men der er det jo både på godt og ondt fordi faster og onkel har faktisk stået med åbne arme når drengen har stukket af, problemet er at de er samtidig (.) på fars side så mor føler sig presset af dem, og der er det igen kunsten at sortere gode intentioner fra fordi der kan også godt ligge noget hævn (.) og der gør jeg mit ypperste, jeg lytter til folk, men det er sjældent jeg handler ud fra hvad de siger, uden i hvert fald og have talt med drengen først (.) og det gælder i øvrigt, altså der er så mange ting med det fordi der vil altid være nogen der tager parti der vil altid, der vil jo altid være en der er forladt, med alt hvad der til hører, inklusiv brødre og søskende og alt muligt andet, ik (.) så det er svært, for jeg oplever ofte rigtig mange der vil hjælpe, men det bliver også rigtig ofte en misforstået hjælp som nogen gange blæser lidt til den krise der er (.) det er lidt svært N: Den sag som du sådan refererer til, den fylder rigtig meget i øjeblikket (.) der har vi et spørgsmål der går på om I har nogen sager hvor det er gået så galt at forældrenes krig kan betyde at ingen af dem vurderes til at kunne varetage den unges tarv, og det tænker jeg at det … I: Det er sgu nok der vi på vej hen ad, men problemet er lige præcis med de her forældre at når du mødes med dem hver især (.) i hvert fald de første par gange kan de godt virke, de vil jo begge to det der er bedst for deres dreng, de har bare utrolig forskellige ideer om hvad det bedste er, og han har så i øvrigt en tredje ide selv, ik (.) så ja, det kan vi godt ende ud i N: Hvordan tager I sådan hånd om den unge i de her sager? I: Altså i alleryderste tilfælde og det er rigtig, rigtig svært og gennemføre, så er vi jo ude i en tvangsanbringelse så er vi ude i at vi fjerner dem, men der ligger rigtig mange ting forud for det, der ligger familiebehandling som ofte lykkes, sjældent, i det her tilfælde lykkes det ikke (.) der er jo også en forældreevneundersøgelse, men den er rigtig svær og måle på hvis det kun er deres had til hinanden, fordi hvis du sorterer deres had fra så er det faktisk to ganske almindelige, velfungerende, arbejdende, forsker den ene, så på papiret er de jo, helt almindelige, fornuftige middelklassemennesker (.) det er først når man sætter dem i et lokale med hinanden eller at de skal tale om hinanden at de viser en (.) ganske ny side af sig selv, så ja i yderste tilfælde kan det godt være sådan at man vurderer at de ikke kan tage sig af det, men der er rigtig lang vej, man vil sætte ind med familiebehandling og kurser og psykologhjælp og alt muligt inden, som jeg godt kan synes er lidt ærgerligt … N: Hvorfor er det at man sætter ind med alle de her ting først? I: Fordi at familiebehandlingen også kan virke som konfliktmægler og det er jo fordi at rent juridisk (.) åh det er lidt svært for mig at svare på fordi rent personligt er jeg uenig i det her, ik, men rent fagligt, er der nogen retningslinjer der jo i mange, mange år, vi er ved at lave om på dem nu, men i mange år Side 92 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol har det heddet sig at man skal lave det mindst indgribende i familien til at starte med, og det er jo at der kommer en og prøver at mægle, det er og snakke og det er alt muligt, og jeg ved også godt at man kan høre på min tone hvad jeg synes om det, fordi erfaringen jo så også vide at oftest når vi så har været igennem det her så ender det alligevel ud i en anbringelse og så er familien så nedslidt at der er ikke er nogen vej tilbage (.) ((Udeladt passage efter aftale med informant)) I: on the record igen, man skal jo ikke tage fejl af uanset hvor meget jeg er barnets sagsbehandler så er der også et hensyn der hedder det er det mest indgribende du kan gøre overfor nogen forældre det er og fjerne deres barn, så du skal eddermaneme også have noget mere grundlag end du skal holde op med at skændes med din eksmand, altså der skal jo være, barnets trivsel og udvikling skal jo decideret være i fare før det overhovedet kan komme på tale og det skal være så meget i fare at man tænker at en kontaktperson, familiebehandler ikke vil kunne afhjælpe det og det kan man jo som sådan først bevise når de har prøvet dem (.) det er der den lidt bliver, hvad kom først hønen eller ægget, ik? J: Det er jo også praksis er noget andet, ik, men det er bare så … I: Og børne, altså tvang når man sidder inde i Børn og Ungeudvalget som jo er linet op som en retssag stor set så skal man satme eddermaneme have (.) man skal have argumenterne, for du sidder overfor psykolog og du sidder overfor formanden du sidder overfor et udvalg på, da jeg var derinde der sad ni mennesker og jeg sidder med en 15 årige pige ik, som var lidt presset så det er, altså det er en voldsom, voldsom ting og køre tvang, og vi gør det, men (.) skilsmissekonflikter altså så skal det jo nærmest ende ud med at der er korporlighed inden over før at vi har argumenter nok, ik N: Ja (.) så har vi noget omkring barnet eller den unges ret til bisidder, tænker I det ind i de her sager her? I: (.) det er faktisk, altså jeg vil sige at far har så faktisk valgt at tage en (.) og få en professionel bisidder med til vores møder nu, så det vil sige at det er mig og en anden sagsbehandler, far og hans juridiske bisidder og mor der sidder og skal nå frem til en eller anden form for, der er noget magtkamp jo i det her (.) lige præcis i mine sager, der er det faktisk sjældent at børnene har eller at de unge har bisidder med, de må jo gerne der er ikke noget i vejen for det, men det tror jeg også har rigtig meget at gøre med at jeg sidder med 15 + og det er også nogen typer som fucking godt kan selv og som synes jeg er fucking fed, ej ikke dem alle sammen, men jeg tror at det er mere udtalt i børnegruppen, jeg har i hvert fald, jeg har endnu ikke oplevet at det var et problem at jeg skulle tale med den unge alene, jeg ved, jeg har hørt om masser på gangen hvor at der har været nogen forældre der har strittet i mod at man skulle tale alene med deres 12 årige, men de fleste af mine kommer jo alene N: Taler du med dem om at de egentlig godt må tage en med? I: Nej, ikke (.) nej det har jeg faktisk ikke gjort og det er nok en fejl fra min side når jeg egentlig tænker over det, men der er så meget åbenhed omkring, omkring alt og jeg, og jeg gør rigtig, rigtig meget ud af og fortælle dem at jeg er deres sagsbehandler og ikke deres forældre overhovedet, vi bliver nødt til at involvere forældrene fordi at de påvirker situationen, men der er ingen tvivl om at jeg, jeg er den unges sagsbehandler og jeg er ikke psykolog eller parterapeut eller skraldespand og hvad fanden forældrene ellers gerne vil have at jeg stiller op til, det gør jeg ikke, og jeg har også stoppet møder med dem, jeg har stoppet møder med lige præcis de her forældre fordi, da de gik over til at det kun var han sagde og hun gjorde også en gang og noget, altså, så stopper jeg møder fordi så, hvis vi mister øjet på det her det handler om hvad der er bedst for jeres dreng og ikke hvad der er sket mellem Side 93 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol jer to de sidste 15 år for det er jeg faktisk ligeglad med, så stoppede jeg mødet men det kræver også en vis (.) man skal turde stille sig op rent fysisk rejse sig op fra stolen og åbne døren og sige så er det ud, for de går fandme ikke, altså de går simpelthen ikke, vi har en time N: (.) Hvad, hvilken overvejelser har du omkring de nuværende indsats muligheder for den unge i de her sager? I: At de absolut ikke er gode nok, altså absolut, jeg synes simpelthen det er for svært og imødekomme (.) jeg er også med på rent økonomisk kan man jo ikke bare gå ind og fjerne børn og unge, men (.) men jeg synes simpelthen det rigtig, rigtig hårdt når det er forældrenes konflikt der fylder, i den her sag der bruger jeg måske 90 procent af min tid på forældrene og 10 procent på den det reelt handler om (.) og det synes jeg er rigtig synd, men problemet er der ikke så meget at gøre ved det for vi er tilbage til den der med samtykke, at jeg synes jo at de har en alder hvor det er rigtig hårdt, og jeg kan også godt forstå hvis de sidder og tænker ja ja men jeg kan snakke med dig, jeg kan snakke med en psykolog, jeg kan snakke med en familiebehandler, men hvorfor skal jeg lave arbejdet når det er mine forældre, der er nogen røvhuller og (.) det kan jeg jo godt forstå, jeg kan godt forstå de ikke gider til alle mulige sessions fordi så er det dem som bliver gjort til problemet og det synes jeg er enormt problematisk og jeg har ikke løsningen, min løsning har været at jeg har brugt rigtig, rigtig meget tid på de her unge og jeg har været meget (.) jeg har været meget tilgængelig for dem og har været åben for at holde rigtig mange møder med dem alene, men rent tidsmæssigt så begynder det også og (.) og bide mig lidt i røven for jeg har ikke tid til og opretholde den kontakt med dem. Men ærlighed er vel det bedste jeg kan give dem og prøve at skærme dem bedst muligt fra forældrene og også prøve og forklare dem hvad der er (.) hvad mekanismen i deres forældre er, men der er jeg også sådan lidt igen jeg er sagsbehandler, jeg socialrådgiver jeg er ikke krisepsykolog, altså, så man skal sgu træde varsomt (.) med hvad man gøre sig klog på N: Er der noget du tænker kunne være en god indsats mulighed og have, hvis det er sådan lidt lige som et drømmespørgsmål agtigt, i den perfekte verden, hvad for en mulighed for indsats … I: Jamen der er faktisk blevet fremlagt noget, jeg ved så ikke om det bliver gennemført, men der, jeg ved at der er nogen af foranstaltningspersonalet, to af kontaktpersonerne der er ude i og oprette sådan en ungegruppe for skilsmissebørn (.) og det håber jeg inderligt bliver ført ud i livet, men lige nu er den på, den er på ideplan, men det synes jeg kunne være rigtig, rigtig (.) rigtig vigtig, samtidig med jeg også godt kan se at man kan også godt bliver gammel før tid af at skulle sidde i rundkreds og snakke, men jeg tænker at det der med at møde andre unge som faktisk har det på sammen måde og hvor man godt må, altså giv los og hvor man også godt må være sur på forældrene uden at det har en konsekvens, fordi hvis de bliver sure på mig, eller ikke på mig, men når de taler med mig så ved de jo godt at jeg skal lave referat, jeg har notatpligt og det har forældrene krav på at se og det gør jo at der kommer en helt automatisk barriere, fordi hvor mange gange jeg ikke har siddet og sagt (.) eller hvor de siger til mig vil du ikke godt lade være med at sige det her til mine forældre (.)nogen gange lader jeg være med at sige, men der er også nogen gange hvor jeg simpelthen er nødt til at sige det, altså da han sagde at han selv ville anbringes der blev jeg også, altså, det kan jeg jo ikke lade være med at sige til hans forældre, men det gør bare også at de måske er mere påpasselige med hvad de siger til mig, fremfor hvis de sidder i et forum hvor det ikke er myndighedsmennesker der sidder, så jeg håber at det bliver til noget N: Jeg kommer sådan lige pludselig til at tænke på om det kan være en barriere i forhold til at inddrage den unge? Side 94 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Det kan det i allerhøjste grad, fordi altså lige præcis de her forældre, hver gang vi har haft samtale med deres dreng beder de jo en time efter om et referat af samtalen, nogen gange har vi udeladt ting, det er juridisk ikke så godt at gøre, men rent etisk har vi valgt at gøre det for at skærme drengen så han ikke bliver krydsforhørt i nogen ting som (.) unægtelig vil, vil øge konflikten, så har vi skrevet det ind i et notat efterfølgende så vi overholder notatpligten, men vi har det ikke med i referatet, jeg synes bestemt det kan være en barriere, men det er ikke rigtig noget man kan, fordi altså, omvendt kan man også sige at det er deres dreng (.) men jeg kunne godt ønske mig nogen gange at jeg kunne have det frirum til at tale og sige ved du hvad det får dine forældre ikke en skid og vide om (.) men der er bare notatpligt og de kan bede om aktindsigt og det er de ikke blege for at gøre det har de gjort et par gange begge to, og så skal vi jo strege ud hvad (.) det er en fest når de beder om aktindsigt, det er det nemlig (.) og det er dejligt at man har studentermedhjælpere N: Det er godt (.) du har kredset lidt om det før, det her med afholdelse af møder, vil du ikke prøve at sige lidt mere om det, hvad for nogen udfordringer i at skulle afholde møde med forældre i de her sager, hvad er udfordringerne? I: Altså med at holde møde med forældrene? N: Ja I: Ja, ja men fx i (.) det er jo meget den her sag jeg vender tilbage til fordi det er også den jeg lige har siddet og diskuteret i dag, der er der jo nogen udfordringer i at vi kan simpelthen ikke afholde et møde både med mor, far og drengen sammen det kan vi ikke, fordi vi kan ikke, vi kan ikke byde drengen N: Hvad er det der sker hvis I gør det? …. I: (.) altså vi har jo ikke gjort det, for det er blevet vurderet fra starten at det kan vi simpelthen ikke fordi stemningen mellem de to parter er så ufattelig dårlig og så vil vi placere drengen lige midt i det der gør ham rigtig, rigtig dårlig så det, det kan vi simpelthen og det har jo også været en udfordring på alle mulige leder og kanter, skolen har inviteret, UU-vejlederen har inviteret dem (.) intetanende sød, ung pige inviterede dem alle tre til et møde og det kommer jo ikke til at ske, og far vil i det hele taget slet ikke have at det her møde finder sted fordi far har en ide om at drengen skal på efterskole så han kan komme væk fra sin mor, mor har en ide om det skal han ikke, skolen vil rigtig gerne have det her møde om hvad er de andre muligheder og konflikten på mail når, de er så venlige at sætte mig CC på alt, også hvad de sender til skolen, men konflikten nåede et punkt hvor skolelederen rent faktisk ender med at aflyse mødet, med ordene ordret, jeg har nogen medarbejdere jeg skal passe på og jeg vil ikke udsætte dem for at være til et møde med jer, og der lammer vi jo drengen også fordi det er jo hans møde om hans fremtid, men det blev simpelthen aflyst fordi skolelederen ikke vil udsætte sin medarbejder for, og det er bare for at sige hvor, altså, det er sgu en udfordring, vi har et møde, far har bedt om at møde i morgen (.) som vi har valgt at imødekomme, fra starten sagde jeg at jeg kun vil holde møder med dem samlet, fordi hver for sig så bliver det noget, han sagde det og han sagde det og så bla bla og så kommer vi ingen vegne, men nu har han specifikt bedt om et møde uden hans ekskone, dog vil han tage sin nuværende kone med, det har moren jo krav på at vide at vi afholder, det fortalt vi hende i går og nu har vi fået fem mails i dag om at hun vil med til det møde, hvor vi har sagt, at vi afholder det uden hende, men hun har krav på et lignende møde, men det er der det er død svært fordi de taler ud fra deres egen virkelighed, men vi kan ikke (.) nu har jeg jo lige fået at vide fx at familiebehandleren der har mødtes med dem samlet to gange, at nu er det brændt sammen, og faren vil ikke mere, så det er noget nær umuligt og have, og forklare dem om fælles front og fælles bedste for deres fælles barn, fordi de kan ikke (.) de kan simpelthen ikke og jeg har også svært ved at holde møder med dem, fordi man bliver så påvirket af, altså jeg skal tage mig sammen for at være Side 95 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol professionel over for dem, og ikke bare (.) give dem en uppercut hen over bordet, altså, jamen (.) så det er en stor udfordring fordi de begge to har krav, de har jo krav på at få referater, de har krav på at hvis den ene skal med til et møde skal den anden også have tilsvarende møde og i øvrigt og noget med noget, og det hele vender tilbage til at den ligger i Statsforvaltningen der har givet dem fælles forældremyndighed og det kan vi ikke rigtig gå ind og pille ved N: Og det går faktisk i tråd med det næste spørgsmål, fordi kan du mærke at forældreansvarsloven har nogen indflydelse … I: Neej (.) jeg taler rigtig meget forældreansvar med de her mennesker fx når deres børn ikke har været i skole rigtig længe at de spørger mig hvad jeg vil gøre ved det, så er det at jeg snakker, det er jo et forældre, det er et forældreansvar og det er ikke mit ansvar N: Men det er jo også ud fra, altså det er jo forældreansvarsloven Statsforvaltningen dømmer efter og de dømmer jo så blandt andet til fælles forældremyndighed, det kan jeg lidt forstå det kan være en udfordring I: Det kan godt skabe nogen udfordringer for os, men omvendt kan jeg jo også godt, jeg kan godt se alle siderne af det, at et barn har jo også brug for at måske at begge forældrene er inden over, rent beslutningsmæssigt er det meget, meget nemmere hvis der bare er en af parterne (.) der for fanden kunne få den forældremyndighed, altså N: Og beslutningsmæssigt så mener du, for jer her, ik? I: Jo N: Og for at kunne træffe en beslutning, så er det nemmere … I: Så er kunsten at samtykke for en, og ikke to hvor de hader hinanden, det gør det ofte noget svært N: Ja (.) så lige i forhold til Statsforvaltningen, støder du på nogen gange at skulle vurdere om forældrenes problematikker hører til her i Socialforvaltningen eller om det er Statsforvaltnings område? I: Altså (.) ja lidt, eller, eller jeg vil sige, jeg er sådan set ikke i tvivl når den ligger hos Statsforvaltningen, men det kan være rigtig svært at forklare forældrene at det er ikke mig, altså jeg ikke har, jeg har ikke mulighed for at have indflydelse på hvem der har forældremyndigheden, den ligger simpelthen ikke hos os N: For, for dig er der ikke sådan nogen gråzoner i det hvornår den hører til her og hvornår den hører til hos Statsforvaltningen, der ser du mere som du siger det kan være svært at få forklaret forældrene, så for dig er der ikke sådan nogen snitflader eller gråzoner i det? I: Altså det kommer der givetvis på et tidspunkt, men indtil videre har jeg ikke oplevet det fordi at de spørgsmål jeg er blevet stillet det har kun handlet om hvad skal jeg gøre for at få forældremyndigheden, den fulde forældremyndighed, og der er mit ret klare svar at det må du i Statsforvaltningen med N: Ja (.) og så tænker jeg at så, så er der vel heller ikke sådan nogen uoverensstemmelser mellem jeres og Statsforvaltningens vurdering af hvor problematikkerne ligger henne, ud fra dine erfaringer (.) hvem der har ansvaret for at løse (.) problematikken? Side 96 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Det kan der jo godt være lidt uenighed om (.) og det handler jo også om ressourcer, jeg kan godt synes det er enormt bekymrende at når Statsforvaltningen, den sidste melding jeg har fået er at de har ca. 20 minutter til sådan en samtale med forældrene og det er fandme ikke lang tid når det, når det omhandler deres børn og deres tid med dem, så kan jeg jo godt forstå at forældrene kommer her og tror at jeg kan have en indflydelse på det, men det har jeg bare ikke, så jeg kunne godt ønske mig at Statsforvaltningen, når nu det er dem der sidder med den rigtig, rigtig tung beslutning at der var nogen flere ressourcer, men altså jeg kunne også godt tænke mig at have færre sager og mere tid, så (.) man arbejder med hvad man har, ik, men, jeg synes ofte at det, men igen jeg hører det jo fra forældrenes side og deres virkelighed, så det kan godt være at det ikke står så galt til, hvis man spørger Statsforvaltningen, men jeg kunne godt nogen gange ønske mig at vi måske var mere inden over, når det kom til den beslutning fordi jeg synes vi kender de her familier noget mere indgående end Statsforvaltningen gør på et hurtigt møde N: Når det kom til beslutningen af forældremyndighed? I: Forældremyndighed (.) det kunne jeg egentlig godt ønske mig at, altså jeg ved ikke om det er noget man gør i praksis, jeg er i hvert fald aldrig blevet spurgt, fra Statsforvaltningens side (.) og det er ikke fordi jeg vil give en holdning, men man kunne måske give dem et indblik i (.) hvad det er for en familie vi har med at gøre ud fra hvad vil være bedst for barnet (.) men det sker i hvert fald ikke, eller det kan godt være det sker, men jeg har ikke oplevet det N: Nej (.) ja, har du noget du tænker der skal uddybes Julie? J: Nej N: Nej, (.) jamen så vil vi bare høre om du har nogen spørgsmål? I: Næh N: Nej I: Jeg vil bare – må jeg slukke? N: Jeg skal lige have det sidste med her en gang (.) ønsker du at få tilsendt og godkende transskriberingen af interviewet? I: Nej (.) det er helt fint, bare det der, bare det der … Julie: Midterste I: Hurtigere er … Bilag 9 – interview med socialrådgiver N: Som sagt er vi jo bachelorstuderende, der arbejder med problemstillingen hvordan socialrådgiveren kan arbejde for barnets bedste når forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder dominere. Et par formelle spørgsmål først. Må vi opgive dit navn, titel og arbejdsplads i vores opgave? I: Ja N: hvad er din uddannelsesbaggrund? I: Jeg er socialrådgiveruddannet Side 97 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: din erhvervsmæssige erfaring? I: 11 år på socialrådgiverfaget N: hvor længe har du været her? I: I X Kommune? N: Ja I: der har jeg været i snart to år, men jeg har været indenfor feltet i samtlige 11 år N: Hvad er der for en aldersgruppe af børn du har med at gøre? I: Jeg har fra nul til atten år plus efterværn N: Så der er hele vejen? I: ja det er hele vejen rundt N: hvor mange sager har du pt.? I: Jeg ligger på omkring de 50 N: hold da op (.) så er der sådan lidt spørgsmål omkring barnet, hvordan vil du generelt definere begrebet barnets bedste? I: barnets bedste den giver barnets reform et godt bud på vil jeg sige, barnets bedste set med mine socialrådgiverfaglige øjne er at man tager udgangspunkt i barnets behov, at man hvad kan man sige når man skal samarbejde omkring barnet så er det ud fra hvad som er bedst for barnet - ikke hvad som er bedst for en selv men hvad der er bedst for barnet, hvad opnår barnet mest tryghed ved, det tænker jeg er udgangspunktet. N: hvordan tænker du at du så som socialrådgiver kan undersøge hvad der så er barnets bedste I: ja men det gør man via en paragraf halvtreds undersøgelse altså en børnefaglig undersøgelse, man har nogle snakke med familien inden man overhovedet træffer afgørelse om en paragraf halvtreds og mange gange kan det afhjælpes ved et paragraf elleve forløb, det er ikke altid en mulighed - man starter som regel i et paragraf elleve forløb fordi ofte når du skal iværksætte foranstaltninger så skal der jo foreligge en paragraf halvtreds og en handleplan og det tager tid, så frem for at barnet hele tiden skal være i det her felt åh nej kommer der ikke snart noget hjælp så iværksætter man et paragraf elleve forløb også i håbet om at det har en afsmittende effekt på forældrene, fordi det er jo som regel forældrene i de her situationer der er årsag til at barnet har det forfærdeligt. Det er ikke altid at forældrene kan se det fordi de er så indhyllet i det her forløb, hvordan rammer jeg min ex bedst, er det ved at fratage ham retten til at se barnet, der er mange muligheder og det gør nogle gange at så kommer fokusset på selve det der med hvordan kan jeg mest sårer den anden person, i stedet for at have fokus på hvad, som er bedst for barnet. N: i forbindelse med forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder så har vi en hypotese om at barnet kan komme til at stå i en loyalitetskonflikt imellem forældrene - hvad tænker du om det? I: Det har I helt ret i, det er ikke bare en hypotese det er facts der er en stor loyalitetskonflikt og det handler jo om at de primære omsorgspersoner for barnet det er dem som barnet har mest tilknytning til Side 98 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol og det handler om den trygge tilknytning - John Bowlby hvis I vil vide mere om tilknytningsteorier. Man kan sige børn oparbejder en tryg tilknytning til sine primære omsorgspersoner ofte forældrene selvfølgelig, det kan være plejeforældre i nogle andre situationer men i det øjeblik at barnet oplever at den der harmoniske tilværelse som barnet hele tiden har været en del af pludselig bliver revet op med roden, det kan give mange knæk: koncentrationsbesvær, indlæringsvanskeligheder det kan give rigtig meget skidt med sig især også hvis forældrene ikke er opmærksomme på at barnet faktisk har behov for nogle andre ting end at høre forældrene skændes eller lade alt gå igennem barnet til den anden forælder eller noget, det duer ikke det er slet ikke okay. N: Så har vi også en hypotese om at barnet påvirkes af forældrenes konflikter ved at trække sig fra det sociale liv I: det er korrekt N: ved at have skolefravær samt kan virke trist og korrekt I: det er også korrekt N: og det kan du godt nikke genkendende til? I: ja det må jeg sige hundrede procent, gå ind på børns vilkårs hjemmeside der finder du alt det der, det rigtigt der er ingen tvivl om at børn bliver påvirket af det her og det kommer også til at påvirke deres sociale relationer til andre børn at forældrene ligger i skilsmisse og det er alle de her ting forældrene slet ikke er klar over, de er ikke de indser ikke de her ting fordi skilsmissen og hadet til den anden person fylder så meget at de fuldstændig bliver blinde i forhold til den vinkel der hedder barnet og hvad sker der så for barnet i stedet for at man samarbejder så modarbejder man og det giver altså nogle rigtig konfliktfyldte situationer for selve barnet N: er der nogle andre måder barnet bliver påvirker på eller du oplever barnet påvirket på? I: der er jo rigtig mange, mariridt om natten, kan ikke sove, angst, depression der er mange muligheder, men vi oplever faktisk hele følelsesregistret. N: Når du siger angst - kan du blive lidt mere konkret? I: Det er angst i forhold til mange forskellige ting men det er udløst oftest af sådan en konfliktfyldt situation som forældrene sætter barnet i. N: Ja okay, så så går vi sådan lidt videre til forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder og der har vi en hypotese om at forældrene oftest er fokuseret på hvad den anden forælder siger og gør end at de fokusere på barnet og det tænker jeg at det har du sådan lidt sagt at det også er lidt det I: det jo det samme som jeg har siddet og sagt, ja. De er fokuseret på, hvordan rammer jeg den anden person mest muligt, lad os sige det er en mand der har fået en ny kvinde, så føler mor sig forsmået, mor er ulykkelig fordi hun måske i virkeligheden elsker den her mand og på baggrund af det jamen så får hun, det er kærlighedsforhold hun tidligere har haft til ham det ender med at blive et had forhold og så skal vi ramme ham eller omvendt mest muligt og så er det barnet fuldstændig bliver glemt på sidelinjen, hun kan sidde og snakke i telefon med en veninde fx og ikke tænke over at barnet sidder faktisk lige ved siden af og overhører alt det her og det påvirker børn sådan noget fordi i børns verden er mor det ultimative, i børns verden er far det ultimative, altså der er jo ikke kun en mulighed det er jo begge forældre ikke. Side 99 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: Er der nogen sådan udover hadet til hinanden er der så nogen diskussionsemner forældrene sådan primært er optaget af som du oplever? I: Ja, der er rigtig mange, de kan ikke finde ud af samarbejde de kan ikke finde ud af at samarbejde om fx skolevalg hvis mor flytter til en anden by så skal far være enig medmindre distancen til denne her by er større end et vist antal km, hvis mor vælger at flytte til Jylland så skal hun betale for transporten til og fra samvær med far fordi hun har valgt at flytte langt væk, hun kan ikke flytte til udlandet hvis hun vil det uden at have snakket med exen først der er rigtig mange ting der er inde over i forhold til samarbejdsvanskeligheder, jeg giver jer noget med i kan se bagefter fra Børns Vilkår de har nemlig ridset det op hvem bestemmer hvad i forhold til bopælsretten i forhold til samvær og alt det her N: så det lyder som om at det også er nogle af de der helt hverdagspraktiske ting de diskutere I: ja, ja N: Ja, så også noget omkring hvad for nogle type konflikter forældrene generelt har men jeg tænker det er jo noget af det samme I: det er jo meget forskelligt kan man sige, utroligt forskelligt fra familie til familie, det kan være hvad som helst. N: Så har vi et par hypoteser til øhm, nej omvendt sorry, er der nogle generelle karaktertræk om forældrene som du tænker sådan går igen i sagerne? I: Altså jeg syntes jo at samarbejdsvanskeligheder altså den konfliktfyldte situation hvor de inddrager barnet, forstået på den måde at: kan du ikke sige til far, gøre sådan og sådan, kan du ikke lige give mor den her besked - sætter barnet i fokus det er barnet som skal overbringe de her nyheder hvilket heller ikke er i orden fordi det her er ikke et spørgsmål om barnet det er forældrene der skal tage den her snak sammen og det skal de undlade at inddrage barnet i og det ser vi jo ofte at kommunikationen mellem forældrene går via barnet. N: vi har sådan lidt en hypotese om forældrene at i hvert fald en af forældrene kan være, kan betegnes som værende udsat I: hvordan udsat? N: jamen at der fx er et misbrug hos en af forældrene at det sådan generelt kan gøre sig gældende? I: Nej, det meget forskelligt rigtig forskelligt, der er nogle situationer hvor der er en diagnose hos enten den ene eller hos den anden forældre men det er ikke nej, det er meget forskelligt vil jeg sige. N: så har vi noget omkring socialrådgiverens arbejde omkring sagsforløbet og barnet og hvilke omstændigheder har du indtryk af går forud for at børnene får en sag hos jer her i børnefamilieteamet? I: I det øjeblik vi får viden om eller får kendskab til at et barn kan have brug for særlig støtte efter servicelovens paragraf tooghalvtreds så kommer vi ind. Og der kan man så sige vi kan måske i virkeligheden afbøde det med en paragraf elleve til at starte med, man kan også henvise folk allerede i telefonen når man hører om de her konflikter der nu en gang er, vi kan have en formodning om at det her bliver formentlig en sag i vores regi, vi kan også være heldige at det ikke bliver en sag, men så henviser vi dem som regel til Ejbyhus som er Glostrup kommunes tilbud i forhold til paragraf elleveforløb, hvor der er familieterapeuter og psykologer nede hvor de inddrage både børn og forældre og det kan nu engang afbøde sådan at det ikke bliver en sag herop ikke altid men så kan man sige så er Side 100 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol de startet med at få hjælpen, så kan man sige så er det Ejbyhus´ opgave når forløbet efter de her femseks gange er færdigt at informere os hvis de tænker at der her er behov for noget ekstra, der er behov for ekstra samtaler eller noget så skal vi ind og lave en paragraf halvtreds undersøgelse fordi så kræver det nemlig det. N: har du noget indtryk af at der er noget som generelt gør sig gældende om det ofte er forældrene selv som henvender sig her eller om det er institutioner der kommer med en bekymring? I: det er meget forskelligt, der er mange forældre som henvender sig til os men der er også rigtig mange institutioner som laver en underretning og desværre har de en tendens til at lave dem fem timer før sommerferien begynder, ja det er rigtig skidt og det er særligt skolerne som har været slemme til det. Så står man der og hvad så, vi har fire måneder normalvist til at udarbejde den ((Paragraf halvtreds)) i det øjeblik vi ved besked om at det her barn kan have brug for særlig støtte eller servicelovens paragraf halvtreds, og alene sommerferien er syv uger, så du kan ikke indhente en udtalelse, det kan der gå tid på og når man så får en fem-seks stykker på hver sagsstamme så det altså ikke i orden længere. Vi har haft snakken med skolen hvor vi har taget det op og sagt det der duer altså ikke I er nød til løbende at underrette os hvis I har en formodning om, det kan jo altså heller ikke nytte noget hvis man venter skaden bliver så stor at der skal massivt oprydningsarbejde - nu tænker jeg mentalt oprydningsarbejde her, før man sætter ind med noget hjælp det er ikke okay. N: de er vel også forpligtet til at underrette lige så snart de har en mistanke I: et er hvad de er forpligtet til et andet er hvad de gør, de er jo også forpligtet til at gennemgå underretningen med forældrene det gør de heller ikke, så kan vi sidde tilbage som bussemænd og det er ikke okay, men det desværre sådan at de gør. Man kan sige det eneste sted hvor de ikke er forpligtet til at gennemgå underretninger, der må de faktisk ikke gennemgå dem og det er hvis det er vold og seksuelle overgreb mod børn fordi det handler om politiets efterforskning fordi der er sådan nogle ting som skal anmeldes til politiet, der er de ikke forpligtet og der skal de selvfølgelig heller ikke, men i alle andre situationer der skal de og det gør de ikke, det er tit og ofte har i gennemgået den? Næ så har de lige stykket mor den i hånden inden mor er gået ud af døren ikke og så kan hun komme hjem og åbne den og se hvad det er der står og så bliver hun klar over at der er underrettet til kommunen, det er altså ikke særlig smart N: nej det er ikke, det fordre vel heller ikke godt samarbejde I: andre gange så får forældrene et sjok hvor de får en indkaldelse fra mig, hvorfor, de er ikke engang klar over at de har underrettet vel, der er skolerne altså, jeg ved ikke jeg tænker at de må have en enorm berøringsangst i forhold til den problematik omkring og inddrage forældrene tilstrækkelig, det er jo ikke for at dunke forældrene i hovedet, hvis man ikke har en mulighed for at tage det i opløbet så sig prøv at høre her hvordan samarbejde vi om at dit barn får det bedst, både på hjemmefronten og i skolen, hvad kan vi gøre, men det gør de ikke og det er rigtig skidt N: ja det lyder ikke optimalt I: det er det heller ikke. N: Så har vi endnu en hypotese som hedder at vi tænker at den største udfordring i arbejdet med barnet i de her sager det er at barnet har en lav grad af tillid til voksne - hvad tænker du om det? I: Jeg vil sige det er forskelligt fra barn til barn, det er ikke alle børn som har det sådan, jeg har også haft børn hvor de bare sætter sig ned og så buser de ud med det hele, lige så vel har jeg også haft børn Side 101 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol som næsten sådan her ( ) de kan næsten ikke holde ud at kigge på mig, det er meget forskelligt N: hvad ser du som den største eller de største udfordringer i arbejdet med barnet i de her sager? I: Jeg vil ikke sige at det er barnet jeg ser udfordringer hos det er hos forældrene, i det øjeblik forældrene kunne samarbejde eller i det mindste ikke inddragede barnet i deres konflikter så ville vi også have et andet barn ud af det. Så jeg vil sige det ligger i virkeligheden hos forældrene N: det er også det, det kan godt være vi får formuleret det forkert men når du sådan skal arbejde i de her sager, hvad er den største udfordring så og det lyder som om at det er I: det er jo forældrene stadigvæk ikke altså nu er vi jo heldige nok at barnets reform er udviklet efter barnets behov, det vil sige at vi kan som kommune gå ind og snakke med barnet uanset om forældrene vil have det eller ej, den mulighed eksisterer, og det er for at tilvejebringe barnets udtalelser hvad sige barnet får at høre barnet simpelthen, og det kan forældrene ikke gøre noget ved man kan sige de har altid mulighed for at have en bisidder med børnene, det kan være en bisidder fra børns vilkår eller det kan være en forældrene udpeger eller en som barnet har lyst til skal være med, det er ikke noget vi sætter, vi kan også godt tilbyde en kollega hvis det skulle være. Det som er vigtigt tænker jeg at uanset hvilket barn vi har med at gøre fra nul til, nu snakke vi jo ikke med nul årige men når de begynder at kunne sige nogen ting selv om man prøver at få deres mening gjort til kende så er det rigtig rigtig vigtigt at man tager det i barnets regi, dvs. enten holder man samtalerne i barnets hjem, eller på skolen eller i daginstitutionen ikke her fordi de har ikke været her før, det er ukendt område for dem og de vil føle sig utrygge, hvorimod på skolen som de kender der tænker jeg at det er rigtig rigtig vigtigt man husker det når man samtaler med børnene også N: nu nævner du bisidder er det noget som du snakker med børnene om? I: Ja, ja det er noget jeg fortæller forældrene når jeg snakker med forældrene, hvor jeg fortæller dem at jeg vil godt snakke med dit barn og du skal vide barnet har lov til at have en bisidder med det skal bare ikke være forældrene, fordi forældrene har det jo med at sige kan du ikke også huske og så var det lige og nej det passer ikke fordi din far gjorde eller din mor gjorder, det duer ikke barnet skal have lov til at kunne snakke uden at skulle have tudet ørene af, af en mor eller far som prøver på at påvirke barnet i en anden retning N: er det noget som du snakker direkte med barnet om? I: Bisidder eller hvad? N: Ja I: Ja det gør jeg plejer at snakke med børnene at hvis ikke at de har en bisidder med så plejer jeg at spørge har du løst til at din lærerinde eller noget er med til samtalen eller noget, det får barnet altid at vide. Jeg har også nogle gange taget kontakt til børns vilkår hvor jeg har spurgt om de vil komme og være bisidder i nogle sager, barnet vil godt have en bisidder med det har de gjort, nogle af forældrene har selv taget kontakt til børns vilkår eller nogle andre, så ja. N: oplever at der er nogle barriere får at inddrage barnet i de her sager? I: det kommer an på modenheden vil jeg sige, det kommer an på hvor gammelt barnet er, et barn på to år som ikke har en sproglig udvikling der kan du jo ikke snakke med barnet det så der er barriere kan man sige, men hvor de er modne og hvor man kan prøve at snakke med barnet der vil jeg ikke sige at Side 102 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol jeg oplever barriere som sådan, nej det syntes jeg sådan set ikke jeg har været uheldig at opleve N: oplever du at der er nogle andre personer, der tænker vi både professionelle og andre omkring familien som har indflydelse på eller indvirkning på ikke indflydelse men indvirkning på sagen? I: ja meget, det kan være en mormor, en farmor, en moster en onkel hvor der har en god relation til barnet som er med jeg har ofte holdt børnesamtaler hvor en mormor eller en farmor eller noget har været med og det har barnet været tryg ved og forældrene har for den sags skyld også været tryg ved at det er den person og så går det lidt mere gnidningsløst når det er nogle begge parter er trygge ved og som i øvrigt ikke blander sig men som er der får at støtte barnet i samtalen ikke, det syntes jeg at jeg oplever heldigvis til det bedste, jeg har oplevet nogle få hvor det ikke har været så godt hvor de mere har været inde og blande sig og der har vi jo ikke rigtig kunne drøfte sagen fordi de er jo ikke part i sagen så når de ringer op og sige hvad fanden bliver det til eller hvad har I tænkt jer det kan vi jo ikke drøfte fordi de er jo ikke part i sagen N: fordi, vi startede måske lidt ud med at have en hypotese om at netværket kan blande sig og have en negativ indflydelse på sagen I: det kan de også, de kan også have en positiv, de kan begge dele, det kommer an på hvad problemstillingen er hvis et forældrepar der står og skal skilles hvor mor er blevet tosset på far det smitter ofte af på mormoren eller omvendt farmor hvis det er omvendt så der kan det godt have en negativ indflydelse selvfølgelig kan det det, men så vidt det er muligt så prøver vi at undgå ikke at inddrage netværket fordi det er rigtig rigtig vigtigt for børnene, men der hvor det er negativt relateret plejer vi at gå udenom. N: Så har vi en hypotese om at det i nogle sager kan gå så galt at forældrenes krig kan betyde at ingen af forældrene vurderes til at kunne varetage barnets tarv - hvad tænker du om det? I: det tror jeg faktisk I har ret i, jeg har haft en konkret sag på et tidspunkt. ((udelagt passage omhandlende konkret sags eksempel efter aftale med informant)) N: så i oplever faktisk de her sager I: det sker heldigvis sjældent men de er der, men det er sjældent. N: Hvordan tager i hånd om barnet i de her sager I: Jamen vi gør hvad vi kan for at få noget psykologbistand i gang til sådan et barn fordi det er det som der er behov for og vi prøver at snakke med forældrene, vi henviser dem til Statsforvaltningen, det er bare noget rigtig skidt fordi statsforvaltningen kan ikke selvom de har børnesagkyndige rådgivere det er meget fint men kan ikke alt det de gerne vil give udtryk for altså Statsforvaltningen har jo udtalt på et tidspunkt at den her forældreansvarslov er så fin så fin og det hele køre på skinner der er bare overhovedet ikke noget som kører på skinner det kan vi jo se her i kommunen ikke altså, de bliver ved med at pådutte forældrene at have den her fællesforældremyndighed til trods for det åbenlyst tydeligt for enhver at der kun er en af dem som burde have den altså det det ville give barnet meget mere ro på i virkeligheden og det skal ikke forstås som om at faren hvis mor får tilkendt forældremyndighed og far så ikke må have samvær med barnet selvfølgelig må far det og det skal far også have og det skal barnet, barnets ret til at se sin far skal jo være tilstede. Det er jo den som er i fokus i barnets reform til gengæld så vil jeg så sige at jeg syntes det er helt skævt at man ikke kan tvinge forældrene til børnesagkyndigrådgivning når man kan tvinge dem til fælles forældremyndighed så må man også Side 103 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol kunne tvinge dem og det kan man ikke og det går galt, men vi anbefaler forældrene og søge børnesagkyndigrådgivning vi henviser dem jo også ned til Ejbyhus med det samme når vi kan se de her massive vanskeligheder også i forhold til barnet og så starter vi faktisk en paragraf halvtreds undersøgelse op sideløbende med det vi kører nede i Ejbyhus og det er vi simpelthen nødt til fordi vi kan godt se at det her barn det er har jo været igennem længere tid og underretningen fortæller en masse rigtig negative ting hvor vi kan se at det har en enorm påvirkning på det her barn så er vi nødt til at gå ind og begynde at lave en paragraf halvtredsundersøgelse, nogle gange munder den ud i en anbringelse uden for hjemmet heldigvis sjældent men det sker. N: vi har snakket lidt om det her med loyalitetskonflikten som barnet kan stå i, kan du se det kommer til udtryk i en børnesamtale med barnet? I: ja det kan jeg godt N: hvordan kan du se det? I: jamen det kan jeg når barnet begynder at fortælle at så har far gjort det og så har mor gjort det og det er også synd for far når mor så bliver vred men omvendt så er det synd for mor når far så bliver vred det er den der, de giver barnet en uge til at bestemme sig hvor vil du bo det duer ikke, det er ikke barnet som skal træffe den afgørelse det er sgu forældrene, de sætter barnet i den der hvem vil du helst elske og hvem elsker du højst, det er i virkeligheden det som de siger, det er i barnets verden, set med barnets øjne selvfølgelig, det duer ikke barnet skal ikke sættes i den position, forældrene må være voksne nok til at kunne træffe de her afgørelser og det kan de ikke, de kan slet ikke fokusere på de ting de tænker bare det skal barnet have lov at bestemme selv de kan ikke se det duer slet ikke N: vi har sådan en og det rammer måske lidt ned i det vi har talt om, men jeg vil prøve at sige det alligevel at vi har lidt en hypotese om at fordi barnet er så præget af de her loyalitetskonflikter så kan barnet være bange for eller bekymret for at udtale sig i en børnesamtale I: det har vi også været ude i og vi kan ikke påtvinge barnet at snakke med os og det får barnet at vide fra starten af, af samtalen, du er ikke tvunget til at snakke med os, men vi vil rigtig gerne høre hvad du tænker, nogle vælger at snakke og vi snakker bare og så har jeg andre som siger jeg har ikke lyst til at snakke og så lader vi den ligge der, vi presser ikke børnene til det, det vil være decideret overgreb set med mine øjne N: Hvilke overvejelser har du omkring de nuværende indsatsmuligheder der er, så tænker vi at når der er lavet en paragrafhalvtredsundersøgelse når man skal foranstalte I: jeg syntes jo at der hvor det er åbenlyst tydeligt at det er psykologbistand eller en kontaktperson eller noget der har jeg altså godt nok svært hvad man skal med en paragraf halvtredsundersøgelse det må jeg indrømme fordi det tager lang tid at lave en og det er ikke altid at man får udtalelserne indenfor en rimelig periode man skal ligge og rykke på udtalelserne og nu kan du så jeg sidder med halvtreds sager, det der sikkert mange andre i forskellige kommuner der også gør, altså ting tager tid og det er på bekostning af barnet og jeg syntes det er lidt unfair at man ikke med det samme kan sige, ved du hvad vi iværksætter lige en kontaktperson ikke, fordi du har altså brug for nogle at snakke med eller nogen som kan tage med ud til fodbold eller noget, hvor barnet måske mangler en faddermodel eller noget. Psykologbistand det giver næsten sig selv, hvis et barn har mistet en forældre så kræver det altså lige at man skal igennem et længerevarende psykologforløb og der skal du også ind og lave en paragraf halvtredsundersøgelse så jeg tænker der hvor det er åbenlyst tydeligt at her der er behov for at iværksætte psykologbistand hvor barnet har mistet eller noget, jeg kan ikke forstå at man skal igennem Side 104 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol en paragraf halvtreds det er fuldstændig vanvittigt, men i andre situationer kan jeg godt forstå det og det er jo for at finde den rette foranstaltning, men der hvor den næsten er åbenlys et barn som har mistet det giver sig selv, der har man altså brug for at få bearbejdet det her N: jeg ved godt det er svært at sige noget generelt, men er der nogen generelle foranstaltning du tænker I gør brug af i lige præcis disse sager med konfliktfyldte skilsmissefamilier? I: ikke andet end paragraf elleve i starten, så kan man så sige når man så har lavet en paragraf halvtreds så kan det være man går ind og vurderer at forældrene skal have et massivt familiebehandlerforløb for at kunne samarbejde, jamen så er det det vi må udmelde til forældrene, vi kan ikke påtvinge forældrene, men det er det vi anbefaler ikke, det er ikke alle forældre som tager i mod det og så fortsætter konflikten i mange år endnu ikke, det er bare smadder synd for børnene N: er der noget du tænker at du sådan godt ville have mulighed for at lave eller tilbyde som en foranstaltning, sådan lidt et drømmespørgsmål i den perfekte verden? I: det er ikke noget jeg sådan har gået og spekuleret på, jeg har forholdt mig til den virkelige verden ikke og det er den jeg er nød til at forholde mig til, men der er sikkert nok noget hvor man tænker hold da op hvor kunne det være dejligt hvis, sådan er det jo altid, men jeg er nødt til at forholde mig til hvordan det ser ud egentlig ikke, som det er nu, så kan det godt være at drømmene er der og det må de også godt være, det koster ikke noget N: men der er måske heller ikke altid tid til det er en travl hverdag at gå at tænker over det I: ikke altid nej N: så går vi sådan lidt over til socialrådgiverens arbejde med forældrene, det er igen en hypotese som jeg tænker at vi har været lidt indenom, men vi har en hypotese om at den største udfordring i arbejdet med forældrene er at få dem til at begrave stridsøksen om man så må sige - hvad tænker du? I: det tror jeg at I har ret i, det tror jeg I har ret i, igen hvis man er den der forsmået part der er har lidt den sorg at blive kasseret, det er jo det de føler ik, jamen det kan tage mange år før den følelse ligesom slipper en taget i en. N: er der nogle andre ting som du ser som udfordrende i arbejdet med forældrene? I: Ja når de ikke ønsker at samarbejde, når de ikke kan se at deres konfliktniveau er til skade for barnet, jamen vi snakker aldrig om det når barnet er tilstede, men prøv at hør her børn mærker ting og børn hører ting fordi de hører mere end man regner med, de ser nogle ting, de kan se hvis mor er ked af det de kan se hvis far er ked af det, ikke altså, det er det som forældrene ikke kan få ind i hovedet at det er et kæmpe stort problem faktisk, så ja det er skidt, men igen når de er så optaget af deres egne vanskeligheder, så har de svært ved at tilgodese deres børns vanskeligheder og det er jo så meget normalt kan man sige, det kan være rigtig svært at få øje på børnenes vanskeligheder, hvis man er så massivt, hvad kan man sige, omringet af sine egne vanskeligheder N: hvordan inddrager I forældrene? I: vi har altid samtaler med forældrene, hvis vi får en underretning så indkalder vi forældrene, skriver til dem at vi har modtaget den og den underretning, og vi vil gerne indkalde dem til en samtale den og den dato og så ved samtalen så fortæller jeg dem så at jeg også kan godt vil tale med deres barn, hvis barnet altså er stort nok, i de tilfælde det er en baby eller noget så kan jeg ikke andet end tilvejebringe Side 105 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol hvad forældrene fortæller, jeg har nogen gange været ude for at forældrene ikke er enige i de underretninger der kommer og de er faktisk meget uenige, så kan jeg finde på at holde et netværksmøde for simpelthen at få belyst, fordi det kan godt være forældrene oplever en ting og skolen eller institutionen oplever noget andet, det behøver ikke at betyde at skolerne og daginstitutionerne altid har ret, det kan være forældrene også nogle gange har det og jeg tænker at det er rigtig rigtig vigtigt at være neutral og objektiv uanset hvor underretningen end kommer fra, at man ikke bare skal stole blindt på det som står, men at man er nød til at forholde sig til det selvfølgelig også prøve at undersøge nærmere, hvad tænker forældrene hvad er deres oplevelse af det her, høre dem hvad de selv syntes når nu skolen oplever de og de ting, hvis der er meget store modstridende, hvad kan man sige, udmeldinger i forhold til underretningen, så holder vi som regel et netværksmøde og så får vi det på bordet, hvad er det så skolen og børnehaven ser og hvad er det forældrene ser og nogle gange så kan man godt se at så trækker skolen og børnehaven lidt i land og det har jeg også været ude for ikke, hvor de sådan tænker at den der den skulle lige sti af sted, ja. N: ja at de ofte ikke for clearet den med forældrene eller hvad man siger ikke får gennemgået den I: det jo det, så går det galt ikke og samarbejdet bliver rigtig vanskeligt for forældrenes vedkommende mod skole eller børnehaven og det i sig selv er et stort problem tænker jeg, det skal ikke forstås som om skole og daginstitutionen ikke skal underrette os og jo selvfølgelig skal de det, men der skal sgu være hold i de underretninger, det kan ikke nytte noget at man laver det på en hypotese, man tænker at det er nok sådan at det er, nej det duer ikke vi kan ikke bruge det til noget som helst, hvis vi skal handle på noget så skal det være konkret, det der med at tænke der foregår nok et eller andet, nej vi kan tænke der foregår nok så meget ude i periferien, men hvis ikke vi har noget konkret så kan vi ikke bruge det til noget, det er jo sådan den virkelige verden ser ud N: så har vi en hypotese om at forældrenes konflikter kan være en barriere i afholdelse af møder, altså når begge forældre er tilstede I: Det har du så ret i, uha jeg har holdt mange møder med forældrene hver for sig og det har jeg været tvunget til for så kommer den anden bare ikke og det er rigtig skidt og det er noget som tager en masse ressourcer fra kommunen, det er der ingen tvivl om, men det er heller ikke sjovt altså jeg har, en af mine første samtaler i min karriere den var så ubehagelig for mig, far sad sådan her ((informant placere sine hænder under lårene)) på sine hænder for ikke at klappe mor en på siden af hovedet, det er altså ikke rart at side og opleve den slags så vil jeg hellere holde den hver for sig, jeg har haft en far, som sad og råbte og skreg mor lige op i hovedet mens jeg sad lige ved siden af hvor jeg til sidst måtte sige nu afbryder jeg det her møde det her det duer ikke, det her, det var for ubehageligt at være i, også som rådgiver, der skal man altså ind og mærke efter i sig selv også hvordan påvirker det mig som rådgiver at opleve de her ting og i min vurdering, jeg lavede en paragraf halvtredsundersøgelse der var jeg faktisk inde og vurdere på at når det påvirker mig så meget hvordan påvirker det så ikke en pige på ti år, og jeg er voksen og kan tage rigtig mange af de her meget svære samtaler men det påvirkede mig som menneske, hvordan påvirker det så ikke et barn og det er sådan nogle overvejelser man skal ind og gøre sig også N: så vender vi ned til forældreansvarsloven, hvilken indflydelse syntes du har den har på dit arbejde med forældrene? I: Jamen jeg vil ikke sige at den decideret har en indflydelse fordi jeg arbejder jævnfør serviceloven, men selvfølgelig er der vi skal jo have noget kendskab til forældreansvarsloven det er klart og vi råder og vejleder også forældre også i forhold til forældreansvarsloven, men vi henviser dem mere til Statsforvaltningen fordi det er dem som sidder med den lov, i forhold til os vi sidder jo med Side 106 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Serviceloven det er den vi arbejder ud fra hovedsageligt ikke N: men vi tænker sådan lidt i forhold til at det er ud fra forældreansvarsloven at der bliver dømt til fællesforældremyndighed I: Ja N: og så har vi den hypotese at fælles forældremyndighed eller dom til fælles forældremyndighed kan besværliggøre samarbejdet med forældrene I: men det er det også, som jeg startede med at sige, påtvunget fælles forældremyndighed er noget fanden har skabt i vrede og det står jeg ved N: kan du ikke prøve at uddybe det lidt mere I: jo men ved ikke hvad det er for nogle set med mine øjne fjolser som har siddet og udarbejdet den lov, men de har ikke haft alle problemstillingerne inde over og vende i forhold til når man udarbejder en, altså hvis man tænker at man kan påtvinge forældre at samarbejde, så tror jeg man skal overveje det en gang til og det kan vi jo ikke, hvis forældrene har sat sig for jeg vil under ingen omstændigheder samarbejde med den knold - så gør de det ikke og så kan du råbe og skrige du kan anbringe deres børn og de gør det ikke og det er jo ikke rimelig man skal anbringe børn uden for hjemmet for sådan, den problemstilling det er bare ikke okay altså børn bliver massivt svigtet på det område af systemet også, at man ikke tænker længere end selvfølgelig skal forældre bare lære at samarbejde slut færdig, det er jo sådan den i virkeligheden er op startet, det er bare ikke i orden, det er ikke okay overfor børnene og det er ikke i udgangspunkt i barnets behov, det her er med udgangspunkt i forældrene et eller andet ja ( ) N: tror du dem som sådan har formuleret den har kunne have tænkt at man har lavet den her mulighed fordi barnet har ret til begge forældre? I: uhm, det er der nok nogle som vil mene, men jeg tænker ikke at det er det som det egentlig handler om jeg tænker at det som det handler er, at man har lavet den for at påtvinge forældrene at samarbejde fordi det også var vanskeligt inden at den kom og få dem til at samarbejde N: ja, ja I: men du kan ikke tvinge forældrene, hvis ikke de vil så vil de ikke og det er rigtig skidt og du kan true dem med at tage deres børn, der sker ikke en skid, det ændrer sig ikke. J: hvad skulle man have gjort hvis det skulle have været ud fra barnets perspektiv? I: Jeg vil sige mange sager der vil det være bedst for barnet enten at bo hos far eller hos mor hvor den anden kunne have noget samvær, det der med syv syv ordning er ikke til barnets bedste det er til forældrenes bedste vil jeg nærmere sige, det er forældrenes behov som er inde over ( ) der har altid været en form for samarbejdsvanskeligheder i mange skilsmissesager - ikke i alle - men i mange, men det der med at forsøge at tvinge dem det duer ikke så må man hellere sige at så er det den ene forældre som har barnet boende fast hos sig (.) og tager de vigtigste beslutning, det må det være sådan når de er så uenige fordi den som kommer til at betale prisen hver gang det er barnet og det er hver evig eneste gang og det ændrer sig ikke fordi statsforvaltningerne de kan godt sige jamen vi vurderer at (.) mor skal have forældremyndigheden, det klager far over og så kører han den i retten og så vurderer retten at der stadigvæk skal være fælles forældremyndig så er vi lige vidt, der sker ingenting, vi kan ikke Side 107 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol ændre på det N: men tror du samarbejde mellem forældrene ville blive bedre hvis den ene havde forældremyndigheden? I: Nej, men det ville give barnet noget mere ro N: tror du ikke at det ville kunne ende ud at lad os nu sige at den mor som får forældremyndigheden at mors had til far stadig er så stort så hun ( ) gør hvad hun fx I: formentlig, men så skal hun ikke være tvunget til at samarbejde med ham på samme måde som når der er påtvunget fælles forældremyndighed N: kunne det barn så ikke at ende ud i, i værste tilfælde at miste den anden forældre? I: nej fordi Statsforvaltningerne har jo stadig mulighed for at sætte et samvær med far og det vil sige at der kan forelægges en samværsresolution det vil sige at far kan gå via Statsforvaltningen os sige jeg vil godt have mit barn fast hver anden weekend eller fra torsdag til mandag fx og så er det det, så skal de ikke hvis det skal pas, bare hvis barnet skal med sin mor eller far ud og rejse, så skal den anden når der er fælles forældremyndighed give tilladelse til det vil sige sætte sin underskrift hvad så hvis ikke, så står barnet og ikke har mulighed for at komme med ud at rejse fordi nu skal jeg ramme far eller mor N: ja det kan jeg selvfølgelig godt se at det er, at man ville kunne undgå noget der, men ville mor i princippet ikke bare kunne flytte til Jylland lad os sige far bor i nordsjælland og mor flytter til Nordjylland så er distancen jo mellem mor og far rigtig lang I: det må man sige ja til at det er den jo N: ville far så stadig have ret til samvær? I: far ville stadig have ret til samvær, ja ja, hvis statsforvaltningen har truffet den afgørelse at der skal være samvær mellem far og barn selvfølgelig eller mor og barn, det kan den anden forældre ikke modsætte sig det er sådan som det er. Til gengæld skal han eller hun ikke ligge og slås med forælderen om fx som nu pas eller skole hvilken skolen altså et konkret eksempel er også vi havde en anden situation hvor man kan sige i det tilfælde hvor forældrene ikke kan blive enige om hvilken skole barnet skal tilmeldt så er det faktisk den stedlige kommune skole der tager beslutning om at barnet skal gå der, men det vil de heller ikke det vil skolen ikke, så vi jo lige ikk, det kan du jo godt se det er et problem, så det er noget rigtig skidt N: så har vi en hypotese om at dommen til fællesforældremyndighed kan gøre det svært at få iværksat foranstaltninger for barnet eller familien da det kræver samtykke fra begge forældre I: hvad for noget tænker du? N: samtykke til foranstaltningerne, hvis nu fx det ender ud i at sige at paragraf halvtredsundersøgelsen ender ud med at sige at psykolog hjælpe vil være det bedste til barnet, så skal begge forældre give samtykke til den her foranstaltning I: det er mulighed, men så kan man jo så sige det kommer jo an på hvor massivt vi er ude i fordi hvis det er et barn som er så massivt påvirket af at behov psykologhjælp så har vi trods alt også mulighed for at skrive til Statsforvaltningen at de bør træffe afgørelse om midlertidig fuld forældremyndighed så barnet kan få noget hjælp, den mulighed eksisterer og det gør de også ind imellem Side 108 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: men du kan godt nu ved jeg ikke hvad man skal sige nikke genkende til den at det kan være svært at få foranstaltet fordi begge forældre skal give samtykke? I: altså man kan sige en kontaktperson er der ingen af forældrene som skal give samtykke det kan vi pålægge dem vi kan gå ind og trække børnefamilieydelser hvis de ikke samarbejde, det er så den som har barnet boende som får børnefamilieydelsen som kommer til at betale N: og det er det der hedder et forældrepålæg ikke? I: det er et forældrepålæg ja, man kan sige der er nogle foranstaltninger man kan iværksætte hvor forældrene ikke skal give tilladelse eller samtykke, men man forsøger jo altid uanset hvad at få samtykke det skal vi og det er også det vi når længst på kan man sige, men der er altså visse situationer hvor man er nødt til at sige ved I hvad vi træffer den beslutning det er sådan det er. N: Så har vi en hypotese om at barnets problematikker kan falde imellem to stole, da vurderingen om hvorvidt sagen hører til hos jer eller i Statsforvaltningen kan være medvirkende til at sagen eller at der ikke bliver handlet - hvad tænker du om det? I: det kunne man i princippet godt, men nu er jeg heldig stillet at jeg har ikke været ude i det, ja (.), det kunne det i princippet godt, men det er heldigvis ikke noget jeg har været ude i, gu´ske tak og lov for det. Jeg ved hvad der er statsforvaltningens område og hvad der er mit område. Det kan godt være at det her handler om en forældre myndighedssag og så er det Statsforvaltningens sag hvis det decideret kun handler om forældremyndighed men i det øjeblik hvor barnet er så massivt påvirket af at forældrene ikke kan finde ud af at samarbejde så er det altså os som skal ind, så kan vi ikke sno os uden om, det duer altså ikke N: så det lader ikke til at du oplever sådan nogle gråzoner imellem i hvornår det hører til hos Statsforvaltningen og hvornår det hører til her, I: Nej, nej, altså man kan sige der har lige været en sag i medierne faktisk som kørte hele dagen i går, hvor en far der har slået mor ihjel har fået forældremyndigheden J: Ja N: Ja det hørte jeg godt i morges I: og den sag den hører til hos Statsforvaltning, Statsforvaltningen pålagde kommunen at træffe afgørelse om samvær mens sagen stod på, så der kan man så sige at der samarbejdede Statsforvaltningen og Kommunen i forhold til den del ikke N: så har vi en hypotese om at sager hvor forældrenes konflikter er omdrejningspunktet I: den skal jeg lige have igen N: vi har en hypotese om at sager hvor forældrenes konflikter er omdrejningspunktet så bliver der ofte visiteret til paragraf 11 I: det gør det i starten kan man sige og det handler selvfølgelig om at komme de her konflikter hurtigst muligt til livs netop fordi det tager tid at lave en paragraf halvtredsundersøgelse og hvis man har muligheden for at gå ind og nå og sætte noget i værk, du kan jo så sige jamen det kan godt være at det her bliver mere en end paragraf 11 men så har du iværksat noget fra starten af det er så via paragraf 11, men så kan man så sideløbende lave paragraf halvtreds, sådan at barnet stadigvæk for noget hjælp og Side 109 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol forældrene får noget hjælp, mens man laver paragraf halvtreds undersøgelse. N: Så har vi en hypotese om at det kan være svært at sikre barnets bedste når der henvises til paragraf elleve uden en paragraf halvtreds da en paragraf halvtreds vil kunne afdække hvorvidt der er andre sociale udfordringer omkring barnet I: nu skal man ikke undersøge mere en formålet tilsiger det skal man hele tiden huske, det kan godt være at der er nogle ting hvor man tænker arg det kunne barnet sikkert godt have brug for hjælp til og det er der da ingen tvivl om det vil alle børn have behov for hjælp til, men du kan ikke gå ind og hjælpe alle børn (.) men kan sige vi ser jo selvfølgelig de mest grelle sager hos os når de lander hos os man kan sige der er jo nogle sager hvor et decideret paragraf elleve forløb kan afhjælpe situationen også for barnet og der er nogle sager hvor det ikke kan lade sig gøre, men som jeg også startede med indledningsvist at sige et paragraf elleve forløb der er jo nogle psykologer og familiebehandlere der nede og de kan jo så gå ind og vurdere det her kræver mere end bare et paragraf elleve og det skriver de så til os og så er det at vi går i krig med den her paragraf halvtreds netop for ikke at risikere at barnet ligesom falder igennem denne her at de kun får det her paragraf elleve forløb hvis det i virkeligheden handler om meget mere, men det vil de jo vurdere, de er jo psykologer og familiebehandlere, så på den måde sikre man jo så barnet får den rigtige hjælp, men man skal altid huske man skal ikke undersøge mere end formålet tilsiger, ICS metoden siger det samme, du undersøge, du skal være konkret på det beskrivende hele tiden beskrivende beskrivende men kun ud fra det du egentlig, du skal ikke ind og tage alle de der som står på hver side, du kan tage nogle af dem ud, det er det ICS metoden er til og det handler også om at man ikke skal ind og undersøge mere end formålet tilsiger der er nogle der laver paragraf halvtreds undersøgelser på halvanden side og så er der nogle som laver dem på femogtyve sider ikke det er jo meget forskelligt fra rådgiver til rådgiver hvad man fagligt mener er forsvarligt. N: er der noget du tænker at vi skal have uddybet eller jeg ikke har fået sagt? J: jeg tænker lidt på nu sidder du med hele aldersspektret er der noget som sådan adskiller sig fra - jeg tænker der kan være nogle forskelle fra om man er ti eller om man er 15 og sidder i det her I: Det er der også, der er stor forskel vi har faktisk været inde og overveje om vi skulle inddele det så det hedder børn i den ene og unge i den anden, fordi der er jo nogle forskellige problemstillingerne i forhold til om man er teenager og i forhold til om man er lille og man kan sige, udfordringer i det meste i det øjeblik børnene er fyldt femten år så er de part i egen sag, det vil sige så skal børnene høres - det skal de alligevel - men børnene er med til at træffe beslutninger i forhold til sig selv, de er ikke alene bestemmende, men de er medbestemmende, det børn og unge under 15 år jo ikke, jeg tænker at man har nogle udfordringer i forhold til de her teenagere som er absolut genstridige på baggrund af mange også af en dårlig opvækst men i forhold til hvor samarbejdet mere er med forældrene når det er børnene, hvor samarbejde er både med forældrene og teenageren når det er de unge J: kan det aflede nogle problemer når det er forældrenes konflikter som fylder når der så kommer en tredjepart ind, altså barnet vil jo stadig florere om det er ti eller 15 år I: men når barnet er 15 år så kan det faktisk være medbestemmende og det vil sige forældrene har det overordnede bestemmelsesansvar hvis man kan kalde det sådan, men vi sætter ikke en hel masse i værk hvis det er decideret i mod barnet ønske, hvis fx forældrene siger han skal bare til psykolog fordi han har så meget behov for det og han så siger jeg skal sgu ikke til nogen psykolog, hvad skulle jeg det, jeg har ikke behov for det, jeg skal ikke til noget og I skal ikke prøve på at tvinge mig, det gør vi ikke og det gør vi ikke fordi vi mener ikke at der kommer noget ud af det hvis der er så meget Side 110 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol modstand på (.) det er det samme med anbringelser af børn, vi har en 15 årige han skal anbringes uden for hjemmet, det vil han ikke, vil du tvinge ham? nej, det kan vi ikke fordi han er jo gammel nok til i virkeligheden at tage den nærmeste bus og tog hjem tilbage til adressen ikke og det du kommer til det er at du betaler anbringelse for en måned plus den løbende og sådan en anbringelse er ikke billig og vi har heller ikke mulighed for i forhold til det som hedder magtanvendelse, vi kan ikke holde fast i dem vi har ikke mulighed. J: Jeg tænkte den anden vej rundt hvis at barnet eller den unge i det tilfælde er fyldt femten og gerne vil noget som forældrene spænder ben for fordi de ikke er enige I: ja det kommer så an på hvad vil jeg så sige, hvis et barn eller en ung ønsker en kontaktperson så kan forældrene ikke modsætte sig det så kan vi iværksætte det, men igen det kommer an på hvad det er (.) man kan jo vurdere hvis barnet siger jeg skal anbringes uden for hjemme jeg skal ikke bo der længere jeg kan ikke jeg magter det simpelthen ikke jeg kører ned på det her så er man jo tvunget til at gå ind og lave den der paragraf halvtreds og så vil man gå ind og vurdere er der noget som kan afhjælpe en anbringelse uden for hjemmet, der er nogle situationer hvor det simpelthen ikke er muligt at gøre andet end en anbringelse fx i egen bolig, så er det der man er henne, og så kan det godt være forældrene er dybt uenige men hvis det tager så meget psykisk hårdt på barnet så kan man være tvunget til at skulle lægge det op i Børne-unge udvalget hvis forældrene har meget modstand på ikke og det eneste rigtige er bare at anbringe, men der skal altså meget til før man anbringer det er jo helt vildt, det er benhårde kriterier og heldigvis på en eller anden måde fordi anbringelse er ikke lykken altid, det kan være det i nogen situationer men ikke altid J: det er mere nød I: ja altså selvfølgelig er der også nogle sager hvor det er ultimativt bedste for barnet det er at komme væk, altså en mor som sidder med nålen i armen eller sætter barnet på en kogeplade så barnet skal have hudtransplantationer eller tager barnet med ud at trække ikke, altså der er jo grænser for hvad man skal byde børn i virkeligheden, det er bare ikke i orden, men det er heldigvis de færreste, jeg har ikke nogen mærkelig nok tvang i min sagstamme lige nu, hvis forældrene havde lad os sige ikke havde villet være med til en frivillig så havde jeg haft tre, men nu gik forældrene så med til en frivillig så der er ikke noget tvang, så man kan sige det er en frivillig tvang. N: er der mere som du tænker? J: Nej N: Så er det bare et par afsluttende om du har nogle spørgsmål eller noget du tænker du ikke har fået sagt, vi ikke har fået spurgt om? I: nej N: du er velkomne til at maile til os hvis der er noget du kommer i tanke om og må vi eventuelt maile til dig der er noget vi tænker? I: selvfølgelig selvfølgelig, alt for min gamle praktikant. N: vil du have tilsendt og godkendt transskriberingen af interviewet? I: nej, det er ikke nødvendigt jeg stoler på Julie. N: men så har vi ikke mere. Side 111 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Bilag 10 – interview med socialrådgiver J: ja, først så har vi nogen formelle spørgsmål, må vi gerne opgive dit navn, titel og arbejdsplads i vores interview? I: (.) arbejdsplads, jeg ved ikke med navn, hvad skal det bruges til? J: (.) ja, bare (.) til og angive hvor du kommer fra I: bare område, ikke så meget for navn J: Okay, din uddannelsesbaggrund? I: Socialrådgiver J: Din erhvervsmæssige erfaring? I: startede i Handicapcentret, jeg blev færdig i 2010, og så startede jeg i Handicapcentret var der i tre måneder, fra januar til april og så startede jeg her og har været her siden J: Ja, hvilken aldersgruppe af børn arbejder du med? I: 12 til 15 J: Hvor mange sager har du lige nu? I: (.) Hvor mange jeg har? Omkring (.) tror jeg har 29 30 J: Så har vi nogle spørgsmål i forhold til barnet, og hvordan du vil definere begrebet Barnets bedste? I: (.) det der er med til at sikre barnet, at barnet får en sund udvikling og trives i hverdagen og ikke udviser tegn på mistrivsel, skal jeg være mere specifik? J: Nej det er fint, hvordan kan du som socialrådgiver undersøge hvad der er barnets bedste? I: (.) tænker du i forhold til, jeg forstår ikke helt hvordan jeg skal J: Når du skal finde ud af ud fra den definition hvordan altså, hvad gør så at barnet har det godt og () sikre barnets bedste? I: Det at barnet, barnet ikke viser tegn på at det mistrives, at det viser en sund udvikling kan være at barnet passer sin skole, fungerer i fritiden, har nogen drømme, har et netværk, har (.) fungerer sundhedsmæssigt, er det svar på spørgsmålet eller? J: ja, jo det er det. Jeg fik ikke sagt til at starte med at vi jo som måske nævnt er bachelorstuderende og arbejder med konfliktfyldte skilsmisser I: Naja har sagt det J: Og også mere specifikt at vi arbejder med problemstillingen om hvordan socialrådgiveren kan arbejde for barnet () når forældrenes konflikt og samarbejdsvanskeligheder dominerer, godt det var bare så det var på plads. Når vi nu snakker om de her konflikter og samarbejdsvanskeligheder forældrene har, så har vi en hypotese om at barnet kommer til at stå i en loyalitetskonflikt i mellem forældrene, hvad tænker du om det? Side 112 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Det tænker jeg er rigtig nok, også fordi at barnet er jo loyal overfor begge forældre og det er rigtig svært når forældrene er uenige hvor skal barnet stå henne og især hvis barnet fx bor 7-7 hos forældrene så den ene uge så læner de sig op af den ene forælder og så skal de tilbage til den anden forælder og så bliver de sådan lidt forvirret omkring hvor skal vi så stå henne, fordi den forælder de skal tilbage til har en anden opfattelse af tingene og hiver i en anden retning, så det kunne være et eksempel J: Tænker du at der kan være andre udfordringer barnet kan have når det er i den her situation? I: (.) ja altså (.) jamen det kan også være at barnet ikke tør åbne op over for andre fx for socialrådgiver og fortælle hvordan det egentlig er barnet har det fordi at barnet ikke vil udlevere forældrene og ikke vil sætte dem i dårligt lys og også er bange for hvad forældrene vil sige til barnet og komme med repressalier måske det vil blive ubehageligt for barnet fordi forældrene vil sige nogen ting til deres barn J: så har vi en hypotese til om at barnet påvirkes af forældrenes konflikter ved at trække sig fra det sociale liv, ved at have skolefravær og ved at virke trist og indelukket I: Det er, det tænker jeg at der er noget rigtigt i det er i hvert fald det vi oplever her også, de fleste af de sager vi har der har barnet faktisk skolefravær, bliver meget indelukket vi har faktisk også nogen sager om nogen børn som faktisk får diagnoser på grund af forældrenes konflikter som OCD for eksempel (.) så de bliver helt klart påvirket af forældrenes konflikter og af at være i det her spændingsfelt () J: i forhold til forældrenes konflikter og samarbejdsvanskeligheder har vi en hypotese om at forældrene ofte er mere fokuseret på hvad den anden forælder siger og gør end og have fokus på barnet I: ja det er helt sikkert, altså det er det der fylder når du snakker med den ene forælder, så snakker de om hvor forfærdelig den anden forælder er og hvordan deres forhold er til hinanden og den anden forælder er syg, den anden forælder lyver, den anden forælder gør det ene og det andet og så er det også det samme når du snakker med den anden forælder så det er det der med også lige at holde tungen lige i munden og så også sige at det er barnet der er fokus på jeg er neutral jeg tager ikke parti, jeg er barnets sagsbehandler jeg er ikke jeres sagsbehandler, de konflikter I har det påvirker barnet og fortælle dem hvad det egentlig gør ved deres børn at de har de her konflikter for jeg oplever de skænderier og den måde de omtaler den anden på og jeg er jo professionel prøv at forestille dig at være et barn og skulle sidde og høre på det, det må være rigtig svært J: Så du kan godt mærke hvor … I: Ja ja der er også nogen af de der forældre hvor man tænker hold da op altså det de sviner den anden forælder til og det gør, og det siger børnene også at de taler dårligt om den anden forælder foran børnene og det er jo, altså, ja det er jo ikke rart for et barn at opleve J: Nej, de her konflikter er der nogen typiske diskussionsemner, forældrene har? I: I forhold til den anden forælder? J: Ja, eller altså hvad de sådan diskuterer om, både i forhold til den anden forælder og i forhold til barnet? Side 113 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Altså i forhold til den anden forælder handler det meget om økonomi, så har den anden ikke betalt børnebidrage eller så er der noget med noget gæld og så handler det også om (.) omkring samvær også, det fylder også rigtig meget, hvad er det der er aftalt, så vil barnet ikke over til den ene forælder og så mener den anden forælder at det bliver hjernevasket til ikke at ville over til den anden, nu bliver det lidt forvirrende ((griner)) () og hvad kan det mere være af problemer, så kan det være () i tanke om nogen konkrete sager J: Måske også noget i forhold til barnet? I: Altså en opfattelse af hvad barnets behov er det kan også være at den ene forælder mener at det her barn har det rigtig dårlig og kan ingenting og så kan det være den anden forælder som mener at, lad os sige, hvis mor mener at det her barn kan bare ikke noget og er så dårlig og kan ikke gå i skole, så kan far mene at mor sygeliggøre barnet og kan have en helt anden opfattelse af barnets behov og kan se nogen ting fx barnet kan ikke tåle og spise det her når hun er hos mig, hvorfor kan hun det når hun er hjemme hos mor, altså det er sådan nogen dagligdagsting og så bare generelt omkring hvad barnet har brug for også omkring skole og omkring medicin og diagnoser J: Hvad kan det så være i forhold til skolen? I: Det kan være fx at (.) jeg ved i hvert fald at der en af mine kolleager der har haft en sag med en hvor faren han godt mente at, han mente ikke at drengen kunne komme i skole, fordi han havde så skidt, og han var så angst og kunne ikke komme ud af døren og det var moren uenig i, hun mente at det var far der nursede ham og de havde en symbiose, som gjorde at faren holdt fast i at drengen havde så dårligt og at han hele tiden skulle være sammen med faren J: Og det fungerede måske fint hjemme hos mor? I: Ja det gjorde det og skolen gav også udtryk for at han godt kan komme i skole han kan godt magte at være i skolen og have, han kunne så ikke være på fuld skema til at starte med, på sådan et reduceret skema det mente skolen godt han kunne og Bispebjerg Børne- og Ungdomspsyk var også inden over (.) de holdt sådan et netværksmøde på skolen og der sagde psykiateren også at han godt kan klare at være i skolen og det er vigtigt ikke at bekræfte det her barn i at han har det dårligt fordi altså, han kunne faktisk godt klare det der var faktisk en masse fagfolk som vurderede at drengen godt kunne gå i skole J: Så har vi nogle spørgsmål i forhold til dit arbejde omkring sagsforløbet og barnet, hvilke omstændigheder har du indtryk af går forud for familien kommer til at have en sag hos jer? I: Altså tænker du inden vi får en sag her hvad det er der kan være det, i forhold til en underretning? J: Ja eller ikke bestemt en underretning, men hvad der, altså hvad underretningen så kan indeholde? I: Den kan indeholde en socialproblematik fx at barnet har det dårligt psykisk, der er et konfliktniveau mellem forældrene som påvirker barnet så barnet får det dårligt, så det skal være noget der er med til at påvirke barnet, en ydre faktor som er med til at påvirke barnets trivsel, så det er ikke nok at der bare er skolefravær, altså man kan godt underret på skolefravær, men der skal også være nogen sociale omstændigheder J: Ja, er der noget der typiske for de her sager ()? I: sådan her ude ved os? Side 114 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol J: Ja, i forhold til hvis det handler om at forældrene har et højt konfliktniveau? I: Hvad for nogen problematikker der er udover det? J: Ja I: så synes jeg i hvert fald skolefravær og diagnoser, isolering fra sociallivet og (.) hvad er der mere (.) ja det er jo ting der udløser det her konfliktniveau, det er jo med til at udløse at barnet får det skidt J: Hvad ser du som den største udfordring eller de største udfordringer der er i arbejdet med barnet? I: (.) Altså det er og (.) og holde hvad hedder det (.) det er det der med at barnet er så loyalt over for sine forældre også det der med at barnet kan sige, fortælle om en eller anden periode og fortælle jeg har det rigtig dårligt og så lige pludselig skifte J: Skifte hvordan? I: sige jamen nu går det godt og trække det tilbage det som barnet nu en gang har sagt, og så, kan det også være svært og det der med at holde fokus på at og høre på hvad barnet siger og ikke lade sig påvirke af de ting som forældrene siger om hinanden og de ting som forældrene er uenige omkring J: Ja, så det der med at beholde fokus på I: Få fokus på barnet ja J: nu siger du det med at barnet kan ændre mening undervejs eller skifte perspektiv, det tænker jeg falder meget godt i forlængelse af at vi har et spørgsmål med om der er nogen barriere for at inddrage barnet i disse sager? I: (.) det tænker jeg, altså barriere, nej det tænker jeg ikke, tænker altid at barnet skal inddrages J: Ja, men fx også i forhold til den her loyalitetskonflikt barnet kan være i kan det have nogen betydning? I: I forhold til de ting som barnet siger? J: Ja I: jamen det kan det … J: Altså til børnesamtalen I: Jeg tænker også det er vigtigt at holde fast i overfor forældrene at den konflikt de har hvordan det påvirker barnet og ikke ligge noget ansvar over på barnet sige det er sådan her vi ser det som socialforvaltning, det her det er rigtig bekymrende og I er nødt til og kigge på den bekymring og tage noget ansvar og lægge ansvaret væk fra barnet, er det et svar på spørgsmålet? J: Ja. Er der nogen andre personer, det kan både være netværk eller professionelle eller andre omkring familien som har en indvirkning på sagen? I: Altså indvirkning, hvordan tænker du indvirkning, som bliver inddraget i løbet? J: Ja hvor de bliver inddraget eller ja inddragelse eller hvor de påvirker i en eller anden bestemt retning? Side 115 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Jamen der kan jo være familien på mors side trækker jo i én retning og familien på fars side også, det kan også være svært for barnet at skulle besøge mormor fx fordi mor har en bestemt mening om far J: Så der vil være nogen påvirkninger som ligger ude I: ja lige præcis. Barnet bliver jo blandet ind i alt det her fordi at mors familie har en mening og fars familie og omvendt, ik. Så det er rigtig svært fx havde jeg en, jeg har haft en sag på et tidspunkt med en dreng hvor jeg også sådan spurgte der er nogen i dit netværk nogen fra din familie fx eller udover som en fodboldtræner eller et eller andet som du kan snakke med, så sagde han ja han kunne godt snakke med sin morfar, men han synes også det var svært fordi morfaren havde allerede en mening om faren og kendte ligesom historikken, men så det kun fra en side af, så han følte ikke rigtig at han kunne bruge ham til det J: Men det passer meget godt med at vi har en hypotese om at netværket kan blande sig og have en negativ indflydelse på sagen eller på barnet I: Ja J: Så har vi et tema der hedder barnet i forvaltningen hvor vi har en hypotese om at der i nogen sager at det kan gå så galt at forældrenes krig kan betyde at ingen af dem vurderes til varetage barnets behov, barnets tarv hvad tænker du om det? I: (.) Det tænker jeg at (.) at der er noget rigtigt i også, også fordi de bliver så forblændet af deres egen konflikt og deres egen krise, de er jo også i krise de der forældre, tit er de ikke kommet over den anden forælder, det brud der nu en gang har været, der kan være forskellige årsager til at de er gået fra hinanden, at de har så meget fokus på sig selv at de ikke ser barnets behov det er deres egne behov, så det tænker jeg () Men ikke alle der er også nogen der ser deres barns behov J: men det er også sådan mere generelt I: Ja ja, lige præcis der er også nogen som er altså rigtig gode forældre, men som bare er rigtig presset J: Hvis vi nu tager sådan en sagen hvor det er gået så galt, hvordan tager I så hånd om barnet? I: (.) Altså vi tilbyder jo dem forskellige støtteforanstaltninger, fx kan de få en psykolog til at tale med, det er også en neutral person så de har et sted at læsse af eller en kontaktperson, vi nogen støtte for, også forældrene kan få tilbudt noget familiebehandling og noget der er noget KIFF PREP kursus, som er noget som, hvad er det nu det hedder, hvad er det nu det hedder det der sted, det er fordi jeg har ikke har været på de der kursus, der er faktisk også nogen herfra, nogen af mine kollegaer som har været på sådan et KIFF PREP kursus så de bliver uddannet i og kunne tage hånd om de her sager J: Er det Center for familieudvikling? I: Ja lige præcis, så de ved også rigtig meget om det her, de har været på noget kursus J: Ja, så har vi et spørgsmål i forhold til barnets ret til bisidder, tænker du det ind i den her type sager? I: Altså, vi informerer jo altid barnet om du og forældrene og barnet har ret til og have en bisidder med, men det er ikke, altså lige i forhold til de her sager har jeg ikke oplevet at barnet har haft en bisidder med, men i forhold til andre sager har jeg oplevet at forældrene gerne vil vælge barnets bisidder og sådan det er barnet der vælger sin egen bisidder og om barnet vil have en bisidder med, det Side 116 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol vælger barnet også selv. Jeg har ikke i de her sager oplevet at der har været, ikke i sådan nogen skilsmisse sager. Men det giver jo rigtig god mening at barnet har en person de kan tage med som måske også kan sige tingene, hvis barnet har lidt svært ved at få det formuleret J: Så har vi en hypotese om at barnet kan være præget af en loyalitetskonflikt som kan komme til udtryk i samtalen med barnet, det jeg også nævnte tidligere, og hvor inddragelsen kan bærer præg af at barnet kan være bekymret for at udtrykke sig, har du oplevet det I: Umh ja, altså bange for hvad, det jeg siger nu er det noget der kommer videre eller hvordan vil det blive brugt og så også det der med at barnet til den ene samtale kan sige noget og så ændre det fordi de er bange for, eller barnet er bange for hvad det kan have af konsekvenser J: Hvad har du så gjort eller sagt til barnet? I: Sådan få, lægge ansvaret væk fra barnet, fra barnets skuldre, sige det er dig der er fokus på her det er ikke noget med, vi skal hjælpe dig, det du siger det skal vi jo tage alvorligt, ja jeg ved ikke om det er J: Det er fint ((griner)) () J: Jeg skal nok spørger mere hvis det er I: Jeg ved ikke hvor meget I skal bruge, om jeg er for generel eller om det skal være lidt mere konkret så siger I bare til J: Ellers, ja, så stiller vi bare flere spørgsmål I: det er fint, skal bare være sikker på I får det hele med så I får en god opgave J: Kan du på, som socialrådgiver på andre måder at barnet bliver påvirket, end det du indtil nu har nævnt, er der noget mere? I: Hvad tænker du? Påvirket generelt i sager eller tænker du på, jeg forstår ikke helt spørgsmålet J: i forhold til de her sager, men du har selvfølgelig også nævnt måder de er påvirket på I: ja det kan også, altså det kan både være indadreagerende og udadreagerende adfærd, det kan være, det kan også være misbrug, det kan være, alle de andre problematikker som vi også ser i de andre sager, men specifikt er det i forhold til, i hvert fald hos os, det vi har set, så er det at de børn bliver meget indelukket også nogle, der har fået nogle diagnoser og skolefravær også, det er i hvert fald noget vi siger, det fylder meget her J: De indsatsmuligheder der er i forhold til børnene som du nævnte fx psykologbehandling, hvad tænker du om de muligheder der for at hjælpe barnet? I: Altså jeg tænker at de er jo fine nok, men der mangler bare, der mangler noget mere viden omkring det fordi de er jo ikke fokuseret specifikt lige på den her problematik det er meget bredt også med altså en kontaktperson har jo ikke en særlig uddannelse, ikke fordi man ikke kan varetage opgaven alligevel, indenfor for lige den her problematik omkring skilsmisse der tænker jeg der er brug for noget mere viden omkring hvordan man skal håndtere den, både psykologer og socialrådgiver og kontaktpersoner også, og det kommer også an på også hvor længe problemet har været der også, altså Side 117 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol der er jo nogen hvor at de nærmest har oplevet det hele deres liv så er det jo også sværere at rette op på end hvis det er noget der er foregået i J: ja i en bestemt tidsperiode I: Ja lige præcis ik, så det er også hvor stort er problemet, hvor meget fylder det, hvor massivt er det, det kommer også meget an på J: det ligger også fint i forlængelse af () vi har lavet sådan et, et drømmespørgsmål som hedder hvilke indsatsmuligheder kunne du tænker dig der kunne være for barnet eller den unge? I: Der er jo, der er jo nogen forældregrupper for skilsmissebørn det synes jeg faktisk fungerer rigtig godt, jeg har haft en dreng der har gået, han var så kun lige med to gange eller sådan noget så hoppede han fra så ville han ikke alligevel og det kunne jeg ikke rigtig finde ud af hvorfor han ikke ville, men der er jo nogle tiltag, men der mangler, men jeg tænker godt der kunne være nogen flere, der er brug for flere tiltag, også de kollegaer som skal på de der KIFF PREP kurser kan jo også være med til at klæde os andre på og køre nogen forløb med forældrene og så er de også mere gearet til når de får en sag på deres bord som omhandler den her problematik J: Tænker du det skal være eksterne eller interne forløb når du siger forløb? I: Jeg tænker det bedste det er internt også fordi så kender man den der er der, og så er det kollegaen lige ved siden af man vil kunne gå ind til, og så sidder vi jo også ved sagsmøder så kan man jo også sidde og byde ind som kollegaer ej det her ved jeg lige noget om det kan jeg, det kan jeg byde ind med omkring eller skal vi lave et makker, makkerforløb i den her sag, men ja J: Det er rigtig fint, så har vi en hypotese til om at, det er så i forhold til dit arbejde med forældrene, om at den største udfordring i arbejdet med forældrene er og få dem til at begrave stridsøksen, hvad tænker du? I: Jeg tænker det er svært, men jeg har i hvert fald oplevet til et konkret møde med en familiebehandler hvor jeg sagde til familien og det gjorde familiebehandleren også at vi kommer simpelthen ikke videre hvis I bliver ved med at snakke om fortid og hvis I bliver ved med at køre det der mudderkastning på hinanden vi er nødt til at kigge fremad, det siger jeg jo også til de andre, men lige her der skar vi det rimelig meget igennem og der kom moren faktisk dagen efter og sagde ej det synes det var rart at der var nogen der havde sagt, det fik hende lige til at stoppe op og tænke en ekstra gang, lige i situationen, men at hun så ikke kunne holde sig til det det er så en anden sag, men det fik hende i hvert fald lige til at reflektere J: Ja så det med ligesom at trække en streg i sandet I: Ja og sige nu må I lige, nu kigger vi fremad, eller så tilbyde forældrene noget parterapi det har vi også mulighed for, så de ligesom kan snakke om deres, alt det der har været i fortiden omkring deres skilsmisse og måske inden skilsmissen og få den parkeret et sted, fordi ellers så kommer det til bare at være støj, omkring hvad det er det handler, rent faktisk handler om barnet, ik J: Ja, men det var vores hypotese, hvad ser du som den største udfordring i arbejdet med forældrene, er det det samme eller er der noget andet der fylder? I: (.) jeg synes også det er det der med der er ikke, også samarbejdet med statsforvaltningen den mangler også, jeg ved der er ved at blive åbnet op for at der skal komme et samarbejde, et tættere Side 118 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol samarbejde med statsforvaltningen og det tænker jeg det skal i hvert fald op og stå fordi de er jo også, de er jo inden og træffe afgørelser så de også lige får clearet med os hvilken retning arbejder I henimod og så vi ikke arbejder i to forskellige retninger, det tænker jeg er ret vigtigt, og så også, også og holde fokus på barnet og ikke lade sig påvirke af forældrene det, det er også rigtigt vigtigt og have den med og så få noget mere viden omkring hvordan vi specifikt håndterer de her sager, men det er der jo så nogen der, det er rigtig godt at vi har fået tilbudt, eller i hvert fald nogen af medarbejderne har fået tilbudt sådan et kursus så vi andre også kan bliver klædt på og de også kan være med til at køre nogen gruppeforløb med forældrene også J: Ja, hvordan inddrager du forældrene i de her sager? I: Altså, vil du have sådan helt ned på lavpraktisk niveau, eller er det inddrage, hvordan tænker du inddrage? J: altså når du holder møder og du indkalder dem, indkalder du dem så sammen eller hver for sig hvordan foregår det? I: Nåh på den måde ja, altså nogen af dem kan jo ikke rigtig sidde i rum med hinanden, så det, det kan ikke rigtig lade sig gøre, altså, gør det sådan, det er meget forskellige fra sag til sag men jeg synes også det er vigtigt at de kan sidde i rum sammen så de også hører det sammen og de også kan få sagt nogen ting, men selvfølgelig der skal være en ordstyrer og en der ligesom kan skærer igennem og sige vi snakker ordentligt i det her rum og der skal ikke være noget mudderkastning og når den ene snakker skal den anden tie stille og lige lytte og få sat rammen, så det har jeg også nogen gange holdt fast i vi er nødt til også at mødes sammen så er der bare nogen sager hvor det også er helt umuligt hvor at mor ikke tør komme fordi far kommer og vil have polititilhold og det ene og det andet, så kan det godt være lidt vanskeligt J: Hvad sker der så når de kommer sammen? I: Altså, jeg har oplevet at de godt har kunne opføre sig ordentlig og holde en ordentlig tone og jeg har også oplevet at det endte med at, altså selvom vi var to til mødet og skar igennem, far han sad og kom med en masse spydige bemærkninger og afbrød hele tiden og ikke rigtig havde nogen forståelse for at, ikke rigtig kunne se ud over at nu skulle han lige prøve og overholde spillereglerne J: Måtte I afbryde mødet eller kunne i fortsætte det eller hvordan forløb det? I: Lige der der fortsat vi, men vi blev nødt til at skære igennem rigtig mange gange og vi kom ikke rigtig, altså vi kom ikke rigtig nogen vegne også fordi han mente at mor var gået ind i, altså det var familiebehandling, med nogen falske intentioner og hun spillede skuespil og det skulle vi nok finde ud af og så sagde jeg det, det havde han så ringet til mig inden og sagt det skulle jeg bare vide, så sagde jeg jamen det, det forholder jeg mig slet ikke til, nu går jeg ind i at I begge to gerne vil det her og så er familiebehandler så dygtigt at hun nok finder ud af hvis mor spiller skuespil ((griner)) det må man da håber at hun gør J: men hvad blev det til efterfølgende holdt () I så fælles møder fortsat? I: Det fortsat ikke det der familiebehandling fordi så kunne mor ikke og så () far mente ikke at han havde brug for det at det var mor der skulle have hjælp og han blev ved med at køre i at hun havde sagt til ham at det bare var skuespil og at hun egentlig ikke ville det her, så det, det gav ikke mening så det stoppede, så der er faktisk lige i den, med den her sag der, der er det faktisk endt med at vi hjælper børnene hver for sig, og forældrene vi kan ikke køre noget fælles med forældrene, det, vi har også Side 119 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol prøvet med psykolog, vi har nogen psykologer der ned og kørt forløb der med nogen psykologer det ville far slet ikke samarbejde omkring det ville han ikke deltage i mor ville gerne det ville faren ikke J: men de vil godt samarbejde om at få noget iværksat for børnene? I: ja det siger de ja til, altså de mener at børnene skal have hjælp, de kan godt se børnene har det dårligt, men de mener ikke at de selv har en andel i noget det gør far i hvert fald ikke og han er ikke interesseret i mor, tildeles i og prøve og løse og i hvert fald få en eller anden form for fælles fodslag også fordi at børnene kan jo også mærke når de er uenige, det er rigtig svært og få, det kommer vi ikke rigtig videre med, sådan er det i mange sager J: de er kørt fast? I: ja det er rigtigt, sådan er det rigtig tit J: Vi havde en hypotese i forhold til det her om at konflikterne godt kan være en barriere i forhold til at holde de her fælles møder at det kører fast eller kører surt eller man må stoppe møderne, det passer jo meget fint I: umh J: Så har vi en hypotese om at fælles forældremyndighed kan besværliggøre samarbejdet med forældrene har du nogen oplevelse af det eller med det? I: Ja altså i forhold til, det kan godt være problematisk i forhold til hvis der skal iværksættes en foranstaltning hvis den ene forælder samtykker og den anden ikke gøre fordi der er også, der er også nogen sager hvor den ene forælder i protest ikke vil sige ja fordi den anden siger, altså, ja J: for at generer den anden? I: ja lige præcis fordi så er vi enige om noget og det skal vi endelig ikke være, så det J: Det har du oplevet? I: ja J: ja okay, så har vi en hypotese om at dommen til fælles forældremyndighed kan gøre det svært at få iværksat foranstaltninger for barnet eller familien da det kræver samtykke fra begge forældre I: jamen det er jo meget i tråd med ((griner)) J: ja det er det nemlig J: så ja, ja, det kan du godt nikke genkendende til? I: Ja og der er også mange som også så søger den ene om at ville have fuld forældremyndighed så kører det så siger jeg jamen nu er der stadig fælles forældremyndighed så det er det der er vores udgangspunkt så tit så stopper det også det er også med til at stoppe processen fordi så, jeg har også oplevet en konkret sag hvor at far han sagde nu kan vi ikke samarbejde for nu kan du jo se at hun har søgt om at få fuld forældremyndighed så hun er jo ikke interesseret i at vi finder en løsning på det her og det stopper jo også J: et samarbejde? Side 120 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: et samarbejde J: ja, men i den så konkret sag man er vel som sådan nødt til at arbejde videre I: Nå ja ja, det gjorde vi, det besværliggjorde det bare fordi han modsatte sig alt, blev ved med at sige at hun havde falske intentioner J: så har vi en hypotese om at barnets problematikker kan falde i mellem to stole i vurderingen af hvorvidt sagen hører til her eller i statsforvaltningen og det kan være medvirkende til at der ikke bliver handler hvad tænker du om det? I: Jeg har ikke, jeg ved jo ikke, når der er en sag i statsforvaltningen så ved vi jo ikke, så har vi jo ikke kendskab til, men der er () sager hvor de har kørt længe i statsforvaltningen hvor vi først får en underretning meget langt hen i forløbet hvor problemerne har vokset sig rigtig store hvor der har været nogen, der har kørt en sag i statsforvaltningen og der har været mæglingsmøder og børnene har også fået tilbudt psykolog og alt det der, men jeg ved jo ikke reelt hvor meget har de gjort over i statsforvaltningen og jeg tænker at tit problemerne har vokset sig rigtig store når vi får dem her de har ofte været igennem et forløb i statsforvaltningen, inden de kommer her, de kan også have et sideløbende have et forløb hvis de har en sag her J: Ja, har du nogle spørgsmål ((henvendt til Naja))? N: Ja lige i forhold til det sidste så tænker jeg også på, så tænker vi også på om I oplever at, på en eller anden måde bliver sådan en kastebold mellem jer og statsforvaltningen fordi I ikke er enige om hvem der skal tage sig af problematikken eller det forældrene beder om, om I oplever det? I: Altså jeg har ikke oplevet det, konkret, men jeg tror andre har oplevet det, jeg har ikke lige haft en konkret sag, men jeg har hørt om det i hvert fald og det godt kan, der kan godt være en konflikt i forhold til hvem har ansvaret er det os som myndighed eller er det dem i statsforvaltningen N: Okay så der kan godt være en konflikt i mellem jer og statsforvaltningen omkring I: hvem skal tage ansvaret, hvem gør hvad også vi er afhængige af og det er de også før vi kan komme videre så altså, så vi er også meget afhængige af hinanden J: Hvad kunne det være af sådan konkret af afgørelser? I: det kunne være en afgørelse fx om (.) jeg kan ikke lige komme i tanke om noget J: er det så det omkring det du nævnte tidligere i forhold til at mor så har søgt om fuld forældremyndighed I: Ja omkring forældremyndighed fx men vi kan jo godt komme videre i sagen så arbejder vi jo bare videre indtil der er truffet en afgørelse men tit kan det være i forhold til samvær, så kan det jo i hvert fald være med til og, og vanskeliggøre arbejdet når forældrene selv skal gå ind og lave aftaler med barnet inden der er truffet en afgørelse hos statsforvaltningen så er vi nødt til at vente på at de får truffet en afgørelse og det skaber jo noget uro også for vores arbejde J: Hvad har det sådan mere af betydning når du siger uro? I: Uro, det skaber utryghed for barnet ikke at vide, barnet bliver også en kastebold når der ikke er nogen faste rammer, der er jo nogen børn der har virkelig, der virkelig har brug for og vide okay nu er Side 121 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol jeg syv dage hos min mor så er jeg syv dage hos min far og det er de og de dage jeg er der og ligesom får det på et skema så det ligesom bliver overskueligt for dem så det, altså de bliver jo utrygge når de ikke ved okay skal jeg være her to dage så skal jeg hjem til min mor måske, men så bliver vi uvenner så skal jeg hjem til min far, altså det er meget rart for dem at vide helt konkret det er det her der er planen og så lade nogen andre beslutte det når forældrene ikke kan blive enige N: vi har jo været ude og lave flere interviews med flere socialrådgivere og der er flere af jer der nævner at samarbejdet med statsforvaltningen er ved og bliver bedre eller der er ved og ske noget, kan du ikke sige noget om hvad det er for noget der er ved og ske, hvad er det I? I: Nu ved jeg ikke så meget om det, men jeg ved i hvert fald at undersøgelsesgruppen har i hvert fald en der, der er en dernede (.) hun er i hvert fald et bindeled også mellem os og stats også så vi har fx det er jo rigtigt svært at komme igennem til statsforvaltningen man er tit nummer et eller andet halvtreds i køen eller sådan noget så vi kan lige, vi har fået et direkte nummer så vi kan komme i kontakt med dem hurtigere N: Er det også noget med at de også har været her ude og holde? I: Ja det har de på et tidspunkt tror ikke jeg var der, eller også så skal de herude N: okay så det er sådan nogen ting (.) så er det i forhold til det der med du siger at du godt kunne tænke dig der var nogen andre eller nogen flere tiltag i forhold til indsatsmuligheder kan du ikke prøve at sige lidt mere konkret hvad det er du tænker der kunne være brugbart, du nævner noget omkring de der gruppeforløb for børn er der noget andet du sådan tænker der kunne være godt at have af muligheder og iværksætte? I: (.) jeg kan ikke lige komme i tanke om, jeg tænker bare generelt mere viden i forhold til de foranstaltningen der er () N: at man generelt skal være bedre klædt på I: Ja og så de der gruppeforløb de giver også mening fordi så kan barnet også spejle sig i nogen andre børn, så ligesom se okay jeg er ikke den eneste i verden der har det på den her måde (.) og forældregrupper også, forældrene også kan måske drage nogle erfaringer hos nogle forældre som er kommet, kommet videre som står et helt andet sted, måske også og møde nogle forældre som, noget netværk, via noget netværk på en eller anden måde, en netværksgruppe jeg ved ikke hvad man kan igangsætte, men og møde nogen forældre som er et helt andet sted i dag som har, som har haft et rigtig konfliktfyldt forhold til deres eks og som har påvirket barnet, hvor er de henne i dag og hvad har de gjort for at komme videre N: Så det er egentlig sådan noget viden, på den helt brede kam I: Ja, erfaringsdeling, de tilbud der er de er jo egentlig fine nok, fordi ja, men altså, det værste tilfælde, det yderste det er jo anbringelse, men det løser jo heller ikke, barnet vil jo stadig være, det kan godt være de kommer væk fra konflikten, men de har jo stadig en mor og en far og skal jo stadig forholde sig til de her problematikker når de skal på samvær, de snakker jo også i telefon med mor og far og de problemer bliver jo ikke løst ved at man fjerner barnet fra hjemmet de kommer jo stadig hjem til det her, enten når de skal hjemgives på et tidspunkt eller på samvær, man er nødt til at forholde sig til problemerne, men det kan blive nødvendigt for en periode altså hvis det er virkelig grelt og fjerne barnet ik, men det kan aldrig stå alene man skal altid arbejde med, sideløbende Side 122 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: er det det der med at man altid skal arbejde på at () hjemgivelse I: ja præcis og også at arbejde på at samværene bliver nogle gode samvær også ik, og der bliver lavet nogle aftaler nogen rammer N: jamen jeg tænker egentlig ikke at jeg har noget J: så vil vi høre om du har noget ydereligere du vil tilføje eller nogen spørgsmål? I: Næh, jeg tænker i hvert fald at snakke med nogen af dem der har været på de kurser der, jeg ved i hvert fald, hvem er det, Henrik og Lizzi og Vicki, tror måske de kan, de har fået noget mere viden, omkring også baggrunden og hvorfor er det de her familier reagerer som de gør, som jeg ikke ved så meget om fordi jeg ikke har været på de der kurser der J: Er det noget du tænker der kunne være gavnligt for dit arbejdet? I: Ja jeg tænker også det er meningen at de også skal på en eller anden måde formidle det til os J: vidensdeling I: Ja lige præcis, men tror i hvert fald det kunne være brugbart hvis I talte med en af dem hvis de har tid J: Hvis du har nogen spørgsmål så må du gerne maile til os, må vi maile til dig? I: ja, helt sikker, det må I gerne J: Hvis vi har noget opfølgende ja, vi skal jo transskribere det efterfølgende er det noget du har lyst til at se? I: Nej det er okay, det er mange sider, det er fint, jeg tænker bare held og lykke til jer ((griner)) J: Jo tak, så tusind tak for din tid I: Det var så lidt, jamen helt sikker jeg er glad for jeg kunne hjælpe N: Så slukker jeg her Bilag 11 – Interview med forælder J: hvad laver du til hverdag, hvad er din beskæftigelse? I: jamen lige nu er jeg på vej ud af noget kontanthjælp fordi jeg har været syg med noget kræft, og er sådan på vej op går til genoptræning J: Er du ude af kræften nu? I: Ja, der går fem år før de erklære en ude af kræften ik, men jeg var til tjek igår og det er sådan et halv års tjek hvor de bare sådan måler på én og lytter på én J: Følger op? I: Ja, men ikke noget med nogen undersøgelser eller noget og så spørger de hvordan man har det og sådan noget, det går fint Side 123 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol J: Det jo godt I: Ja ikke nogen smerter eller noget J: Så du er fit for fight? I: Jeg er på vej op ad bakke J: Hvad lavede du før du blev syg? I: Jamen så har jeg været selvstændig, i underholdningsbranchen, arbejdet lidt for noget teater og som freelancer som skal hive forestillinger ind og ud og bygge kollisser og alt muligt, sådan alt mulig mand på teater, så har jeg lavet Roskilde Festival i 15 år som frivillig og kørt bands rundt i Danmark som chauffør, roady, baggearsteknikker, sætter og piller ned og stemmer guitarer og skifter strenge J: Alt muligt I: Ja J: det er ret imponerende at kunne sådan lidt af hvert. Hvor gammel er du? I: Jeg er, må man godt spørge om det? J: Ja, det ved jeg ikke helt det er måske også lige på grænsen I: fyrre-år J: Jamen så er det jo en fin alder ((der grines)) J: Hvor mange børn har du eller barn? I: to J: to børn, ja I: en her i ((Skjult navn på byen)) og så er det ((Lillebror)) i ((Skjult navn på byen)) J: er det piger eller drenge? I: det er to drenge. J: hvor gamle er de? I: ((Storebror)) han bliver, det er ham i ((Skjult navn på byen)), han bliver otte her på mandag J: tillykke I: og ((Lillebror)) han er halvandet år ca J: En lille én, hvor længe har du været skilt, separeret? I: det var marts sidste år jeg flyttede derfra J: ja og det er så med ham på halvandet, er der to forskellige mødre? Side 124 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Ja J: Jeg skulle bare lige være helt med. Har du været gift sådan i juridisk forstand? I: nej ikke med nogen af dem J: hvor længe havde I været sammen? I: det har vi nok været, ja halvandet år tror jeg vi har været sammen J: ja, men hvor er det konflikterne ligger, med hvilken eks-partner? I: det er med ((Mor 1)) som jeg har ((Lillebror)) sammen med i ((Skjult navn på byen)) J: okay og det er ham på halvandet? I: Ja J: godt så er jeg med. Hvem har forældremyndigheden? I: Vi har fællesforældremyndighed det har vi med begge to J: og hvordan er i kommet frem til den ordning? I: det har man automatisk og der er ikke nogen som har søgt om at få forældremyndigheden J: Hvilken ordning har I, i forhold til børnene? I: Med ((Storebror)) som jeg har med ((Mor 2)) der er også fælles forældremyndighed, vi har altid kunnet finde ud af det snakke sammen, i perioder har jeg haft stort set syvsyv og i andre perioder har jeg arbejdet meget og andre perioder har hun arbejdet meget og det har været sådan lidt op og ned J: Så det har været hvad der ligesom har passet på det tidspunkt I: Ja og så i den tid hvor jeg har boet i ((Skjult navn på byen)), har jeg så haft ((Storebror)) lidt mindre fordi det er lidt langt at skulle køre i skole med ham, det har nok taget halvanden time hver dag J: Ja det er rigtig rigtig lang tid på transport I: ja, så har jeg taget ham stort set alle de weekender jeg kunne og alle ferier og helligdage og sådan noget J: oplever du at børnene, så måske især ham den ældste er tilfreds med den ordning som I har I: Ja, men han savner nok far lige lidt nu ikke, fordi efter at jeg er startet med samvær med ((Lillebror)) hver mandag, så er det sådan ligesom hoppet midt ind i det faste samvær jeg har haft med ((Storebror)), det plejede at være søndag, mandag, tirsdag J: Og nu har du med ((Lillebror))? I: Ja, hver mandag, så det gør jo så at jeg ikke kan, jeg kan godt aflevere ((Storebror)) i skole om mandagen, men jeg kan ikke rigtig hente ham fordi der er jeg nede i ((Skjult navn på byen)) J: så det besværliggør det lidt? Side 125 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Ja, altså planen med at det skulle være mandag, var fordi det havde jeg som regel aldrig noget arbejde med bands og J: Nej ikke efter en weekend I: nej der er ikke rigtig nogen som går til koncert om mandagen, og så kunne jeg, og planen at jeg skulle have samvær med ((Lillebror)) hjemme hos mig og så kunne jeg hente ham eventuelt om søndagen sammen med ((Storebror)) og så kunne vi hygge hele søndagen og så kunne jeg aflevere ((Storebror)) i skole om mandagen og så kunne jeg køre ((Lillebror)) til ((Skjult navn på byen)) og så kunne jeg køre tilbage og hente ((Storebror)) J: ja, det er lige med at holde styr på det I: Ja, det var derfor vi sådan set lagde os fast på mandagen ik J: Så gav det mening, var det en fælles beslutning af I gik hver for sig? I: Ja mere eller mindre, der var lidt knas i forholdet og så sagde hun at jeg skulle skride og så sagde jeg fint fordi jeg gider ikke og være et sted hvor der er ballade hele tiden og ungerne godt kan mærke der er dårlig stemning og alt muligt så J: Så når du siger dårlig stemning er det så skænderier eller hvordan? I: Ja, stå og skændes foran ungerne og det gider jeg ikke J: Var det på samme måde med din første ekspartner? I: Nej ikke rigtigt, der har jo været, der har vi begge to været lidt yngre og begge to været mere eller mindre nyopstartet selvstændige og der var det mere en kamp fordi vi måske begge to havde noget arbejde i weekenderne og blev uenige om det og hvem skal aflyse sit job fordi man vil jo helst ikke sige nej til sine kunder J: så det var sådan nogle mere praktiske ting der kom ind over? I: Ja og så kunne det måske godt være at det ikke lige helt var os og at vi fandt ud af det J: Men det samarbejde det fungerer fint sagde du tidligere? I: Ja J: hvad er der som fungerer ved det, hvis du kan sætte nogle ord på? I: Vi snakker sammen og uden problemer og hvis det er hende som har ((Storebror)) en dag og hun bliver forsinket, hun har sådan et cateringfirma hvor hun laver mad, men ikke når at blive færdig så ringer hun til mig og hvis jeg ikke laver noget så tager jeg da gerne ned og henter ((Storebror)) og hygger, enten tager jeg ham hjem og overnatter til dagen efter eller også henter jeg ham også når hun kommer forbi så kommer hun og henter ham ellers også kører jeg hjem og aflevere ham ikk J: Ja så det er noget fleksibilitet, er det rigtig forstået? I: Ja, det er der massere af. Vi ja om tirsdagen når ((Storebror)) går til fodbold, så henter jeg ham og tager ham til fodbold og bag efter tager vi hjem og spiser hos ((Mor 2)) og så bliver han puttet og så kører jeg hjem bag efter Side 126 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol J: Så i ses stadig også sådan sammen med ((Storebror))? I: Ja J: kan du prøve at sætte nogle ord på hvilke følelser du havde efter det her brud især med den sidste tænker jeg på? I: Ja der er jo meget, ja men jeg syntes det var ærgerligt fordi jeg kunne godt lide hende og havde lyst til at være sammen med hende J: men det fungerer bare ikke? ANONYMISERET BYER HER TIL I: nej fordi når jeg er ude bands, jamen så var der jo en masse fans og så kunne jeg jo lave alt muligt med de der fans J: Altså jalousi? I: Ja, ja sygelig jalousi, altså jeg er den person at når jeg har en kæreste så har jeg en kæreste, så har jeg ikke lyst til noget J: så er der den ene og ikke nogen andre? I: Ja, ja J: og det havde hun svært ved at sætte sig ind i eller forstå at du? I: Ja J: eller hun var bekymret sådan nærmere? I: Ja, ja det var det, fordi man havde jo muligheden for at lave noget, men hun var jo med ude til nogle koncerter og så kunne hun jo også se, jo jeg står og snakker med de der fans og tøser, men nogle gange så kom de med en flaske Jack D og to halvanden liters colaer, hey kan vi ikke komme ind til bandet med dem, så siger jeg de vil godt have noget fred nu, men jeg kan tage dem og så kan jeg gå ind og aflevere det til dem og så kan jeg sige at I står herude og så kan de komme ud snakke med Jer hvis de har tid lige nu J: Så det er nogle naturlige samtaler som nu ligger i det job I: ja, når jeg er ude for bandet, så repræsentere jeg jo bandet og så skal jeg opfører mig ordentligt og så skal jeg ikke bare sige, nej jeg gider ikke snakke med Jer nu, men hvis man har tid til det så er det jo klart at man står og snakker med dem og nogle af dem kender jeg jo mere eller mindre fordi man har mødt dem flere gange ikk J: Jo og det er jo også menneskeligt at man snakker med folk man møder og måske også ser gentagne gange I: og jo så var det når man, hvis jeg var på arbejde inde i ((Skjult navn på byen)) på teatret og, så er det sådan med at man skulle, nærmest sige hvornår man kom hjem inden man tog afsted, men nogle gange ved man ikke hvor lang tid arbejder tager, der er nogle ting som skal nå at være færdige den dag og nogen gange er der noget der driller og nogen gange er der noget som der går hurtigt, det er ikke bare otte til fire og nu kan jeg bare tage hjem, fordi tingene skal være færdige fordi der kommer nogle andre i morgen tidlig som skal bruge det ik. Side 127 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol J: Det er en anden form for job I: Ja J: Og det er jo også at være parat på at indstille sig på det I: ja men hun vidste jo hvad jeg lavede da jeg mødte hende, første vi så hinanden havde jeg inviteret hende med til en oktoberfest med et band ik, som skulle spille der og så var vi lige nede omkring ved ((Skjult navn på byen)) og så kunne hun komme med med en veninde hvis hun havde lyst, så hun vidste jo hvad jeg lavede ik så det kan ikke komme som nogen overraskelse J: Men det var en af de ting som gjorde det rigtig svært? I: Ja J: Hvad består jeres konflikt i og af her og nu? I: den består i at jeg, jeg vil jo gerne have noget samvær med ((Lillebror)) og så meget som muligt, jeg kunne jo godt tænke mig at få ham hjem til mig på samvær ikke nødvendig uden ((Mor 1)) fordi han stadig er så lille J: hvordan foregår samværet her og nu? I: nu kører jeg ned til ((Skjult navn på byen)) hver mandag frem og tilbage J: Hvor mange timer er du så dernede? I: Ja, femten til tyve og det har vi så rykket til kl. fjorten til nitten J: ja han skal vel også i seng og sådan? I: Jo lige præcis, men før, vi havde jo noget samvær efter bruddet, der startede vi selv samvær op hver mandag, der var lige to måneder hvor jeg flyttede tilbage til ((Skjult navn på byen)) og ikke havde noget sted at bo og sov på en sofa i et øvelokale og der kunne jeg ikke rigtig J: Så I havde boet hos hende? I: ja, jeg flyttede fra ((Skjult navn på byen)) og ned til hende J: konflikten står i hvordan det her samvær skal sættes op? I: ja der havde vi samvær hver mandag aftalte vi selv og så J: Hvor længe kørte det så? I: det har vel kørt (.) marts, april, maj, det vil sige det har kørt i juni, juli, august, september oktober, fem måneder eller sådan noget ik J: og hvad så siden oktober? I: jamen så, han har fødselsdag 26. oktober ((Lillebror)) og jeg var dernede den 27. oktober og så blev hun tosset da vi begyndte at diskutere J: Hvad diskuterer I om? Side 128 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Ja, hun siger at vi diskuterer om at jeg havde spurgt om jeg måtte få lov at holde noget fødselsdag for ((Lillebror)) for min del af familien eller det er det hun har skrevet til Statsforvaltningen, men det har så været tre uger før jeg begyndte at spørge om det ik J: og var det så der i havde kontakt til Statsforvaltningen? I: Nej, ca tre uger før begyndte jeg at spørge ind til nu når han bliver et år, om vi så ikke kunne finde ud af at holde noget fødselsdag, og det måtte gerne være nede hos hende, sådan så det bliver i ((Lillebror))s faste omgivelse og hun måtte også godt være tilstede og alt muligt, bare så jeg kunne holde noget fødselsdag sammen med min del af familien og ((Lillebror)) ik, og så mente hun at der ville komme for mange fremmede mennesker, men, min familie har selvfølgelig været dernede når jeg har boet der og været med til barnedåb og sådan noget, men når jeg ikke bor dernede mere så kører min mor ikke bare fra ((Skjult navn på byen)) og ned og besøger ((Lillebror)) når jeg ikke er der J: Så det var fremmede mennesker i forhold til nogle som han kender tæt I: I forhold til hendes familie som alle sammen bor i samme rækkehus byggeri J: så de bor så tæt? I: ja, ja J: okay I: men det kunne jeg jo ikke rigtig få ham til at passe fordi hun tager ham med til Grøn koncert og hvad hedder det Rasmus Seebach koncert og alle mulige andre koncerter, altså han elsker musik og vi også selv haft ham med da vi var sammen ud til nogle koncerter hvor jeg har været på arbejde med bandet og så er hun blevet skrevet i døren sammen med ((Lillebror)) og han har bare siddet med de der høretelefoner på og hoppet op og ned J: åh, det er så herligt med børn som sidder på maven og har de der bøffer på I: ja det jo det at hvis man vender dem til det fra start af, de skal selvfølgelig ikke lide overlast og det skal heller ikke være ud over deres sengetid, man kan sige Grøn koncert det er jo om dagen så bliver man jo nødt til at tage hjem kl otte eller et eller andet senest J: ja hjem før de andre, men man kan jo stadig godt være med og stadig have den del I: Ja og stadig have noget hygge J: så det var der det egentlig startede? I: jamen fordi så prøvede jeg jo at spørge ind til det sådan tre uger før og det ville hun ikke gå med til, jamen når så prøvede jeg at kontakte hendes familievejleder tror jeg det hedder eller sådan noget, hun har nogle problemer med en anden datter J: måske en familiebehandler? I: jeg tror nu det hedder en familievejleder J: noget gennem kommunen? Side 129 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Ja hun har en datter på femten som skulle have været på efterskole og vi var nede og kigge og så var hun der ikke engang en uge og så gad hun ikke det mere sådan stikker af hele tiden hjemmefra, havde problemer med hendes to yngste døtre hvis far ikke gider at se dem og alt muligt og kun har dem af tvang J: Men det er en anden historie I: men jeg prøvede så at kontakte hende der ((Familievejleder)) og høre om hun måske kunne prøve at snakke med ((Mor 1)) og se om der var noget fornuft i det, men det ja, så skrev ((Mor 1)) bare tilbage at hun havde slet ikke noget kompetence eller hun havde et nogen belæg for, hun kunne ikke tvinge hende til noget, så sagde jeg det er jo rigtig nok det var jo bare for at høre om hun måske kunne skabe noget fornuft J: og hvad I skulle gøre i forhold til det? I: Ja og så sagde hun J: hvad skete der så? I: jamen, da jeg var dernede den syvogtyvende J: og vi er stadig i oktober? I: ja dagen efter hans fødselsdag, der begyndte hun at påstå at jeg havde alkoholproblemer fordi når jeg er ude med bands så kunne hun jo se på facebook at så sidder jeg med en kæmpe stor fadøl og en kæmpe stor bøf på en eller anden restaurant og så billede af backstage hvor der er chips og alt muligt, men det hun ikke kan se på billederne der er fx at jeg kun når at drikke sådan et lille stykke ((viser med hænderne)) og spise halvdelen af bøffen fordi så skal jeg tilbage på teatret og starte koncerten J: så hun byggede det op omkring det hun så på facebook I: ja de billeder jeg sætter op på facebook ik og det kan hun jo ikke, altså så længe jeg ikke har ((Lillebror)) kan hun jo ikke blande sig i hvad jeg laver når jeg har fri altså J: Ja, det er jo dit valg I: ja men så sagde jeg det har jeg ikke fordi efter at jeg fik kræftoperationen så er det faktisk også svært, fordi det var lige i spiserøret mellem spiserøret og mavesækken så der har fjernet den der klap så når man drikker øl så bobler det op i maven ik og det bobler jo meget mere op så der er ikke nogen stopklods så jeg kan faktisk ikke drikke ret meget øl mere, så slog hun over i at jeg havde et hash problem og alt muligt så sagde jeg det sjældent jeg ryger, jeg ryger noget pot engang i mellem og det har jeg faktisk gjort sammen med hende inde i soveværelset, så gik det helt galt for hende fordi hun valgte at diskutere mens hendes børn sad og hørte på, så knækkede filmen for hende og så ville hun ikke have at jeg kom på hendes adresse mere og havde samvær med ((Lillebror)) J: hvad gjorde hun så I: jamen så sagde hun bare at jeg ikke skulle komme på adressen mere og have samvær med ((Lillebror)), ja men så sagde jeg fint så siger jeg pænt tak for i dag og så kontakter jeg statsforvaltningen og så må vi vinde ud af det den vej J: og hvad er der så sket indtil nu? Side 130 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: ja stort set ingenting fra Statsforvaltningens side J: Ja det kan være en langsommelig proces I: ja vi blev indkaldt til møde den syttende december og der var vi så til møde J: og havde du haft samvær i den periode med ((Lillebror))? I: nej, nej hun havde jo sagt at hun ikke ville have at jeg kom dernede, selvom jeg havde skrevet både sms´er og mail og alt muligt om, om vi stadig havde en aftale og så fik jeg af vide nej det havde vi ikke og det hele skulle gå igennem statsforvaltningen J: så du havde ingen kontakt, du fik ikke, nej I: nej J: snakkede du med hendes familie, for at få skabt noget kontakt? I: næ, jeg skrev til hende og tror vi har skrevet sammen fire fem gange frem og tilbage og så skriver hun at det hele skulle gå igennem Statsforvaltningen og hun ville blokere mig på telefon og email og facebook og alt muligt, så kunne jeg ikke komme i kontakt med hende J: så du havde ikke nogen mulighed for overhovedet at gøre noget? I: nej J: og så skulle I til møde den syttende december? I: ja, og der sidder vi så og kan ikke blive enige om hvordan det skal fortsætte altså de spørger om en masse ting og på et tidspunkt spørger de om vi er interesseret i at starte det der mandags samvær igen og så siger vi begge to ja og det er så den syttende december jamen så siger, men så kan jeg ikke lige huske præcis den dato hvor det er den næste mandag J: men bliver det efter sådan jul og nytår? I: ja fordi hun kan ikke lige overskue det i julen, at den ene gang skulle hun til julefrokost, så siger jeg hvad fanden skal sådan en knægt der er lidt over et år hvad skal han lave til en julefrokost, så kan jeg lige så godt have samvær med ham i de timer du er nede til julefrokost J: ja og være sammen med ham I: ja lige præcis og det var nede hos hendes mor og far hun skulle til julefrokost, som var hundrede meter væk derfor så hvis der var et eller andet så jeg åbenbart ikke skulle kunne klare så kunne jeg nemt få fat i hende, altså svære er det ikke men hun kunne så ikke finde ud af noget i december måned, hvad så januar måned, ja men hun havde ikke kalender med så hun kunne ikke sige noget om januar måned, så sagde jeg men prøv nu at høre her vi har jo altid haft mandagen, som en fast dag altså så hvis vi skal til at genoptage det så bliver det jo mandag, så jeg kan ikke se hvorfor du har jo over fjorten dage til at rykke en aftale til tirsdag eller et og andet, så det, set ud fra mit synspunkt så tyder det på at du ikke er interesseret i at få det op at køre igen og så sagde Statsforvaltningen bare, når I ikke kan blive enige så fastsætter vi noget samvær og det vil vi gøre en gang i løbet af januar, det skete så bare ikke jo Side 131 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol J: så det at hun ikke havde en kalender med og det at I ikke blive enige gjorde at Statsforvaltningen går ind og siger at så er det os der går ind og fastsætter det - er det rigtigt forstået? I: ja J: og så havde de så sat en ny dato i januar? I: de havde sagt til mødet at de ville en samværsaftale i løbet af januar måned J: og det skete så ikke eller hvad? I: nej, jeg tror først at det var tyvende marts at jeg hørte noget fra Statsforvaltning J: okay I: på trods af at jeg cirka har ringet en til to gange om ugen og lige efter mødet den syttende december gik jeg hjem og skrev en mail om at jeg ikke rigtig var tilfreds med det mødet der havde været J: hvad har du så fået af respons derfra? I: ja men det er jo det som jeg har på mail fra Statsforvaltningen, som I kunne læse, men det har været en stor undskyldningen også som ((Kontaktperson fra Foreningen Far)) sagde det virker som om at de helt har glemt sagen og at den bare har ligget og der ikke er sket en skid J: ja at den bare har ligget støvet til I: ja altså de kan se hver gang jeg har ringet ind, når jeg har snakket med dem siger det ja vi kan se at du har ringet i fredags, ja men nu er det onsdag ik og kommer der ikke bare et pip tilbage om at nu har vi modtaget det og vi kigger på det, der er intet kommet jo der er kommet et autosvar når man har sendt en mail J: men ikke noget ud over det? I: ja og det er derfor jeg har bedt om aktindsigt i følge paragraf syv tror jeg det hedder og mere aktindsigt tror jeg det hedder i følge paragraf fjorten, hvor man så også får deres interne notater J: når kan man det, det vidste jeg ikke I: jo, det var ((Kontaktperson fra Foreningen Far)) der rådede mig til det fordi hvis de så ikke selv har lavet nogle interne notater så har de jo ikke foretaget sig en skid, men hver gang jeg har ringet der ind så har de sagt jamen vi sætter lige et flueben ved haster ik fordi de kan kun svare, dem man ringer til de kan kun svare på noget ud fra skærmen J: så de ved ikke noget om sagen som sådan, andet end det de kan se I: dem man sidder og ringer til, og møde notatet skal man enten have udleveret på mødet eller senest hvad hedder det sådan en arbejdsuge som er ti hverdage efter J: men det har I ikke fået eller hvordan? I: nej på et eller andet tidspunkt så tager jeg kontakt til Ankestyrrelsen og så får de jo ligesom en røffel fra storebror eller hvad man skal sige og så er det at jeg får det der en kæmpe undskyldning og mødereferat fra mødet, men det får jeg så først den tyvende marts Side 132 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol J: men er der så ikke blevet truffet nogen afgørelse endnu eller hvordan står det til? I: Jo, men så valgte de at sige her nu har jeg været dernede tre mandage det vil sige for tre mandage siden så skulle det genoptages hver mandag J: så de har fulgt op på det? I: jo så de har fulgt op på det og sagt det er det ik, men altså jeg ville gerne have ham på samvær hjemme hos mig også, helst hver anden mandag, det syntes jeg ville være meget færd, sådan så han også vender sig til at være hjemme hos mig og i starten behøves det ikke at være så skal det nok ikke være alene J: ja mor kan jo komme med I: ja hun har jo også nogle veninder i ((Skjult navn på byen)) så på længere sigt kan hun jo komme et par timer og aflevere og tage ud at drikke en kop kaffe med hendes veninder og så kan vi jo gå ud på en legeplads eller hjemme hos mig og så kan hun komme igen og så kan de jo tage hjem og jeg har faktisk tilbudt at køre fra ((Skjult navn på byen)) ned og hente dem og køre tilbage til ((Skjult navn på byen)) og køre ned og aflevere dem om aftenen og køre tilbage igen, men det ville hun ikke J: hvad er hendes grund, hvad får du at vide? I: det kunne ikke lade sig gøre i forhold til hendes andre børn, men sådan som jeg ser det så handler det her om samvær med ((Lillebror)) og ikke om hendes andre børn, altså jeg har ((Storebror)) som jeg har, han vil jo også godt se sin lillebror som han har set mens jeg boede dernede, men han har ikke set ham siden heller fordi ((Mor 1)) ikke vil have at han kommer med derned fordi hun mener han er uopdragen J: så den del er der også? I: ja J: Ja, men det er jo forståeligt nok at drengene skal se hinanden de er jo også søskende og kan få glæde af hinanden I: Men statsforvaltningen har, men hun har jo sagt at det ikke kan lade sig gøre i forhold til hendes andre børn og frem og tilbage så siger jeg det er jo fis i en horn lygte, fordi hendes mor og far bor hundrede meter derfra, hendes søster bor to huse fra hendes mor og far J: tænker du ikke ud i en midlertidig løsning at hun skulle komme med ind til at starte med? I: jo bestemt, hvis vi skulle hjem til mig hver anden gang så er det hver fjorten dag J: ja og til at starte med, skal hun jo kun med de første par gange og derfra kører du vel selv? I: ja lige præcis og hvis det er hver fjorten dag, så kommer de hjem fra fritidshjem omkring klokken fire fem stykker og så kunne de jo godt være hjemme hos deres mormor og morfar eller hos ((Mor 1))s søster, den ene dag i de par timer hvis hun vil finde en løsning på det ik J: så det bliver en bunke af dårlige undskyldninger? I: ja jeg tror simpelthen ikke at hun gider at lette røven fra hendes matrikel det er det og det gælder om at have styringen over det i stedet for at finde ud af et godt samarbejde, jeg kom med alle mulige Side 133 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol løsninger på hvordan man kan finde ud af det, da hun sagde at hun ikke ville have at jeg kom på hendes adresse, så kunne hun jo finde et andet sted eventuelt mødes inde i ((Skjult navn på byen)) og gå rundt i byen der og kigge lege lege på legeplads, men J: et mere anonymt sted? I: ja J: men det var hun heller ikke interesseret i? I: nej så sagde jeg at der var jo også nogle børnehuse i ((Skjult navn på byen)) som jeg ved at hendes yngste, to yngste døtre brugte med deres far da de skulle have overvåget samvær pga. stoffer og alt muligt. J: Jo, hvordan var det at se ham igen, det har jo været en virkelig lang periode I: jamen super dejligt, jamen jeg har også været ved at mere eller mindre gået ned og stoppet med at arbejde i en lang periode stoppede ude på teatret efter jeg blev syg så skulle jeg i noget praktik og det har jeg så været ude på teatret hvor jeg har gået der hver dag i nogle timer for genoptræning og komme ud at bruge kroppen i stedet for bare at ligge derhjemme ik og der havde jeg så fået fri hver mandag til at køre derned og havde meget fleksible arbejdstimer J: så det passede ind I: ja vi fik det til at passe ind fordi jeg sagde jeg vil godt være her ude og de fik jo mig som gratis arbejdskraft som de kendte i forvejen og der var bare det krav at jeg skulle derned hver mandag og nogle gange skulle jeg til nogle møder og genoptræning tirsdag og torsdag ik det var jo helt find fordi nogle gange så arbejde jeg bare om aftenen derude hvis der var noget som skulle laves færdigt ik J: ja, så det var faktisk helt fra oktober til marts at du ikke var sammen med ham? I: ja J: hvordan var hans reaktion, fordi det var jo også lang tid tænker jeg for et barn på halvandet nu ik? I: jo, det jo det jo svært at sige, men han er jo altid glad og tryg ved andre folk har han altid været når så vidt jeg har set og det har muligvis også været fordi hans mor har været i nærheden, det er jo nok en af de store problemer fravendingen fra mor fordi hun går og passer ham derhjemme ikk J: Ja, så han går ikke i daginstitution? I: nej, altså der skriver Statsforvaltningen også at det er pga. hans astma, men det har han så ikke mere fordi hun er holdt op med at ryge så er det forsvundet J: Ja I: ja jeg starter på et rygestopkursus her på onsdag også gået i gang med at ryge en elcigaret for at trappe ned og sådan ik J: ja, også i forhold til hans astma? I: ja både i forhold til ham og også i forhold til mig selv og min anden unge ((Storebror)), ryger så lidt som muligt før jeg fik ham tror jeg at jeg røg fyrre om dagen og nu er jeg nede ryge måske ti nogle Side 134 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol gange kun fem og bruger den der elcigaret i stedet for jeg vil jo også godt selv stoppe jeg kan jo godt mærke når jeg har trappet ned at ens kondi bliver en del bedre ik jeg er begyndt at løbe og til træning og sådan noget og det har jeg fandme ikke gjort, det gjorde jeg ikke engang da jeg var femten år vel J: så du er startet på et helt nyt kapitel nu I: ja jeg er begyndt at gå i træningscenter som jeg har syntes har været åndsvagt før, så hellere ud at arbejde og bruge energien der J: ja så hvis man skal hive noget godt af det så I: nu er jeg faktisk begyndt at savne det lidt og godt kan li at komme til det J: det er sgu da fedt J: har du oplevet at der er andre i netværket eller nogle bedsteforældre som har påvirket eller haft betydning i forhold til du ikke har haft samvær? I: næ ik rigtig altså jeg har jo ik snakket med hendes mor og far men de virker jo som at de støtter hende hundrede procent i det hun gør og hvad skal man sige holder en banner op hver gang ja men det er for ((Lillebror))s bedste det for ((Lillebror))s bedste men set ud fra mit synspunkt så vil det altid være bedst at have kontakt til både mor og far inde for rimelighedens grænser ik J: så hun argumenterer for at det er hans bedste ikke at have samvær? I: ja tryghed og alt det der at han ikke er så gammel og sådan nogle ting og hun sagde jo til mig, da jeg talte med hende min familie var mere end velkomne til at komme ned at besøge ((Lillebror)), men det har de jo bare ikke særlig meget lyst til når jeg ikke er der nede og som hun siger når jeg er dernede så drejer det sig om mit samvær med ((Lillebror)) dvs så hvis jeg tager alle mulige andre med så stjæler de opmærksomheden det var jo også en af grundene til jeg tror jeg havde ((Storebror)) med derned en eller to gange efter jeg var flyttet derfra og så sagde hun at det ville hun ikke have mere fordi han stjal al opmærksomheden fra ((Lillebror)) men når jeg nu så er der nede så hendes to yngste døtre som er otte og ni år de kæmper jo om min opmærksomhed stadigvæk i forhold til ((Lillebror)) fordi J: ja du har jo også været en del af deres liv i en periode I: ja lige præcis, se hvad jeg kan på trampolinen osv selvom jeg sidder og leger i sandkassen sammen med ((Lillebror)) men jeg er ikke den type som siger ej det skal jeg ikke koncentrere mig om nu og så bare ignorerer dem eller et eller andet altså det går jo heller ikke så kommer de hen med et eller andet stykke legetøj som er gået i stykker kan du ikke lige kigge på det her jo jo så kigger vi lige og sætter den på her J: det er jo ikke deres skyld I: nej nej lige præcis J: de er jo også børn ik I: ja, det var i lørdags hvor hun skrev en sms til mig hvor hun syntes at det så ud som om at ((Lillebror)) var blevet overstimuleret de sidste par gange jeg havde været der og jeg svarede ikke tilbage på den jeg sendte den til min mor og sagde hvordan skal jeg forholde mig til det her for at høre hendes mening og så skrev jeg så min mening til hende også om hvad jeg syntes og altså jeg ved ik om Side 135 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol hun har nogen professionel kompetence til at vurdere om han er blevet overstimuleret eller et eller andet og om det er pga. at jeg har været der J: men skrev hun mere en overstimuleret altså hvad er hans reaktioner var? I: ja men han havde haft svært ved at sove to til tre dage efter at jeg havde været der og det det var stort set det samme som hun skrev inden samværet ophørte første gang fordi da viste han tegn på angst mente hun, da kunne han kun sove når hun ikke også lå derinde og sov sammen med ham, men han viste ikk tegn på angst når jeg var der hvis han vidste tegn på angst så ville han jo ikke komme hen til en og klatre rundt på en og komme hen og tage en i hånden og nu skal skulle man følge med derhen, det syntes jeg ikke virker som tegn på angst i hvert fald, men hun skrev i den sms at hun ville godt have at jeg lod være med at sådan at henvende mig til ham lige når jeg kom og sådan fordi så skulle vi se hvordan han reagerer, men da jeg kom i mandags reagerer han bare med at komme hen til mig og hive fat i hånden på mig ik J: og så må du jo agere ud fra det altså og forholde dig til ham I: lige præcis fordi skal jeg så ignorere ham? Det skal jeg da i hvert fald ikke fordi når jeg er dernede hver mandag så er jeg dernede for at have samvær med ((Lillebror)) og J: ja hundrede procent for hans skyld I: ja og de andre tøser så også er der, så må jeg også tage mig af dem i det omfang at det er rimeligt ik, altså så syntes jeg da måske mere at hun måske skulle sige til tøserne at om mandagen der er ((Far)) der for at have samvær med ((Lillebror)), så kunne det være I måske lige skulle holde en pause eller et eller andet men de slås jo om ((Lillebror)) til daglig i hverdagen når de kommer hjem og det gør de jo også hvis jeg er der og sidder og triller bold med ((Lillebror)) jamen så hopper de ind og tager bolden og vil være med til at lege og det jo klart de vil jo også være med de vil jo også godt lege med mig eller et eller andet, det er fis i en hornlygte J: det lyder også til at du indretter dig på omgivelser der er og bliver en del af det I: ja ja jeg er jo fra start af har jeg jo stort set givet hende styringen hvis hun kunne finde ud af det fået lov til at bestemme hvis det har været inden for rimelighedens grænser, hun har jo fem børn i forvejen udover ((Lillebror)) ik de to af dem er så flyttet hjemmefra ik J: også med forskellige fædre? I: det er med to forskellige fædre, de tre første har hun med en der bor i ((Skjult navn på byen)) og der har faren ikke rigtig haft noget med dem at gøre fra de gik fra hinanden når de så er blevet større er de begyndt at tage til ((Skjult navn på byen)) og besøge ham ik og så de to mindste lige så snart de ikke var sammen ville han heller ikke have noget med dem at gøre og alt muligt og det vil jeg jo lige pludselig gerne så jeg tror også en af problemstillingerne ligger måske i at hun ikke har været vant til at skulle dele altså hun har selv kunnet bestemme hvordan det skulle være og hvis de ikke har gidet at have noget samvær med dem jamen så har hun jo helt klart fået lov til at bestemme det hele men nu skal man lige pludselig dele og jeg er ikke ude på at stjæle ham J: han er jo også dit barn I: jo lige præcis og når han er så lille jo jeg syntes jeg det ville fedt med en syv syv ordning men det er måske heller ikke det fedeste i forhold til at han er så lille og altså han spiser jo ikke bryst mere eller Side 136 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol noget han spiser helt almindelig mad og skider i bleen ligesom alle mulige andre det sgu ikke noget problem at skifte en ble altså J: så det ligesom bliver optrappet på længere sigt I: ja lige nu så gælder det jo bare om at få noget samvær med ham og et forhold til ham og noget hygge J: ja og have den der kontinuerlige kontakt der i, så han også er helt sikker på hvem du er I: ja ja hun har sådan set fået lov til at bestemme alle tingene fra start af jeg gik jo ud fra at hun kendte til tingene fordi hun havde været igennem det med andre mænd, jamen så kunne jeg først få lov at have samvær med ham når han var et år gammel og et eller andet startede hun med at sige da vi gik fra hinanden så snakkede jeg med nogen det er der jo slet ikke nogen regler om så længe i har fælles forældremyndighed så har du ret til det lige fra start af J: har hun sagt noget om at hun godt kunne tænke sig bare at have hele forældremyndigheden? I: ja, det sagde hun på et tidspunkt jeg kunne jo bare skrive under på nogle papirer så slap jeg for al balladen, så siger det kan du godt glemme alt om J: Så har vi et par spørgsmål i forhold til børnene og det kan måske også godt være at du har oplevet noget mere i forhold til ((Storebror)) fordi han er ældre og jeg ved godt at I ikke har haft deciderede konflikter men mere hvordan det er for et barn at opleve en skilsmisse og kunne du mærke en ændring? I: med ((Storebror))? J: hvor gammel var han på det tidspunkt? I: jeg tror han var tre eller sådan J: okay I: nej ikke rigtig, altså der gik jo også lige (.) en to tre måneder inden jeg fandt et sted at bo og sådan og kunne begynde at have ham på samvær, ik og det var så til at starte med var det ikke ret meget samvær jeg havde fordi jeg fandt et værelse jeg kunne leje hos en, han var så alkoholiker og nogen gange når man kom hjem med ((Storebror)) så, det først han råbte når man kom ind af døren det var har du noget vodka med, ja okay fint vi går ned på legepladsen igen, ik. Men J: så nogen svære omstændigheder der? I: Ja men nu har jeg så fået min egen toværelses og så J: Og det fungerer godt? I: Ja altså nu, nu er det selvfølgelig blevet afbrudt af, at der er startede samvær op med ((Lillebror)), men ellers så er der, har han vidst at hver gang det var søndag så har han vidst at så var det tid til at være hjemme hos far i nogle dage, ik og sådan har været fra fredagen af når man snakket i telefon, hvornår er det jeg skal hjem til dig, hvornår skal jeg hjem til dig, ik Side 137 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol J: Nåh ej hvor fint (.) altså fordi vi har også et spørgsmål om du har oplevet bestemte situationer eller noget hvor man kunne mærke det og jeg tænker også i forhold til ((Storebror)), altså italesætter han det at I ikke bor sammen mor og far? I: nej ikke rigtig J: Nej, det er hans verden? I: Jamen jeg ved ikke om det, ja om det har været naturligt for ham eller et eller andet ik J: Nej han har selvfølgelig også været tre så han har også været forholdsvis lille I: Ja han har altså også spurgt nogle gange om, hvorfor vi ikke bor sammen og et eller andet ik og så får jeg sagt at det er jo det er jo ligesom dine bedste venner nogen gange så bliver man uvenner og så gider man ikke og lege sammen og så går der et stykke tid og så kan man godt lege lidt sammen en gang imellem og så () er man egentlig gode venner igen, ik J: Men måske ikke bedste venner mere I: Nej nej men altså vi tager jo nogen gange ud og spiser på restaurant og lige mødes når man skal aflevere og så i stedet for ja her der er unge og så stikke af så tager vi lige ud og spiser en middag og sidder og hygger J: Kunne du forestille dig nogle af de ting I gør sammen kunne overføres på I: På ((Lillebror))? J: Ja på ((Lillebror))s mor? I: Altså det ville jeg jo meget gerne, men altså hvis hun er interesseret i det, det gælder jo om at finde ud af det for ungernes skyld, altså om jeg så er stik tosset på [Mor 1] eller et eller andet jamen har vi aftalt at vi tager ud og spiser på en eller anden restaurant og laver en hyggedag eller tager i skoven, så må man lægge det til side, så må man være voksen og så må man sgu tage sine diskussioner en anden dag altså J: Ja, men I har stadig diskussioner om? I: ja altså første gang vi sås igen efter d. 20. marts, der gik det jo fint der var jo ikke rigtig noget og hun skrev en sms bagefter at det var hyggeligt og godt at se at jeg hyggede mig med ((Lillebror)) og så gangen efter så begyndt hun med jamen jeg skulle ikke regne med at få ham på samvær hjemme hos mig og J: Hvor kommer det fra, er det, altså skriver I bare sådan tilfældigt eller? I: Jamen det var jo lige efter jeg havde været på samvær dernede, der den første mandag og så efter anden mandag så, da han var blevet lagt i seng og jeg skulle til at gå så begyndte hun at snak om alt det der med at jeg ikke skulle regne med at jeg skulle have ham på samvær hjemme hos mig J: giver hun dig nogen grund eller? I: Næh det kom hun ikke rigtig med J: Det kommer bare sådan? Side 138 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Ja, jamen det var også ligesom der hvor at samværet så blev afbrudt først det var også bare sådan en diskussion ud af den blå luft jeg følte lidt at hun ville prøve at sidde og tvære mig ud foran hendes ældste søn og yngste datter, ik altså J: Hvordan ser det ud nu, altså hvad har I af aftaler med Statsforvaltningen? I: Jamen det hedder så stadig hver mandag J: Ja, hvornår skal I til møde igen har I I: Der er ikke noget nyt møde endnu, altså det der er, det er at jeg har jo, jeg har bedt om det der aktindsigt og det har jeg stadig ikke fået J: Nej, og hvor længe siden er det? I: Det gjorde jeg ikke i tirsdags, men sidste tirsdag var jeg til møde med Foreningen Far hvor jeg så da jeg kom hjem der skrev jeg en mail til, der tog jeg computeren med ind og viste dem det jeg havde fået, og så sagde ((Kontaktperson fra Foreningen Far)) at han godt ville kigge på det og så da jeg kom hjem der skrev jeg en mail til Statsforvaltningen og den sendte jeg så også med Cc til ((Kontaktperson fra Foreningen Far)) og så til ((Fars sagsbehandler i beskæftigelsesregi)) på kommunen som hjælper mig også med ja med og det forløb jeg har med at komme ud og blive arbejdsdygtig igen ik J: Ja, så hun har også spillet en rolle så eller hvordan hjælper hun dig? I: Jamen hun har hjulpet mig med og () i stand med praktik og jeg skal til og i gang i ((Skjult navn på byen)) Erhvervscenter for at få nogle kurser derinde i og være selvstændig og lave regnskaber fordi sidst jeg var selvstændig så var det min, så var det ((Mor 2))s mor, min ex-ex-svigermor der lavede regnskabet ik J: Ja I: Det ved jeg ikke om hun er interesseret i nu og jeg kunne også godt tænke mig selv og få gang i det og få styr på det og vide hvordan man skal lave det, altså jeg sad selv og skrev fakturaerne så resten kan ikke være så svært når det er et enkeltmands firma, når der ikke er så meget frem og tilbage, du kører ud og udfører et job og så sender du en faktura frem og så får du penge ind og frem og tilbage ik så det kan ikke være så svært J: Men det er sgu da fedt, altså at du kan få det i stand I: Ja J: Men hvad har hun hjulpet dig med i forhold til ((Lillebror))? I: Jamen hver gang der har været et eller andet fra Statsforvaltningen så har jeg sendt det til dem også J: Og så har hun så læst det igennem eller? I: Ja, og de breve jeg har sendt, eller de mails jeg har sendt til Statsforvaltningen har de også fået, ik sådan så der er nogen flere der har fået det ik J: Ja, og hvad giver hun dig så noget feedback på det eller? Side 139 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Ja, men, ja og altså jeg har altid når jeg har skrevet, så har jeg skrevet i en stille og rolig pæn stil det kan godt være det tager mig en hel dag og formulere en mail, men skriver skriver skriver, så kan jeg godt se at det der ej okay det er måske skrevet lidt i et irriteret vredesudbrud ik nå men så læse igennem og rette ind og okay det der det kan misforstås både på den ene eller den anden måde hvordan kan man skriver det så det, så det simpelthen ikke kan misforstås, altså så det, prøv et høre det er det her jeg mener så det ikke kan tolkes som noget andet eller et eller andet ik J: Så det bliver så præcist som muligt I: Jeg tænker bare, jeg tænker meget over hvad det er jeg siger i stedet for bare at komme med et eller andet også så man, når man diskuterer, altså det er fint nok og diskutere, men det skal sgu være på et ordentlig sagligt grundlag og ikke noget med at svine folk til og så, lige meget hvor tosset man er ik, så er det sgu respekt for andre og tænke over hvad det er man siger i stedet for bare at fyre et eller andet af i din, i din vrede ik som, som ((Mor 1)) så var god til, ik, altså jeg har så også indtryk af at hun er vant til at diskutere både foran børnene med de andre kærester hun har haft ik og både kyle og kaste ting efter hinanden ik, det gider jeg ikke J: Nu siger du vrede, har du haft sådan andre altså er vi ude i sådan noget had følelse mod hende eller er det bare? I: Om jeg har? J: Ja I: nej nej nej, nej det altså jeg synes også hun er en god mor for sine børn og for ((Lillebror)) også (.) men det går bare ikke sammen med os altså det, det har hun brændt af J: Der kokser det? I: Ja altså sådan fire fem gangen inden vi gik fra hinanden når vi var oppe og diskutere så beskyldt hun mig for at den eneste grund til at jeg var flyttet til ((Skjult navn på byen)) og ned til hende det var fordi jeg vidste jeg havde kræft og jeg skulle bare have en til og passe mig og et sted hvor jeg kunne noget at spise og et slag fisse en gang imellem så sagde jeg også at det mente du sgu da ikke seriøst det der, men det gjorde hun så åbenbart og det bar jeg så over med en tre fire gange ik, så kaldte jeg hende en tarvelig møgkælling det er det vildeste jeg har svinet hende til altså J: Så du har holdt det på sådan et I: Et sagligt punkt ik, jeg indførte når vi diskuterede så må man trække et pausekort og det gjorde hun aldrig, men det gjorde jeg fordi det der det kørte simpelthen af sporet, altså nu er du totalt langt ud så, nu går jeg sgu ud og ryger en cigaret så kan vi tage den op igen bagefter ik lige trække vejret ik så kan man også lige ((informanten puster ud)) J: Og også lige få styr på følelserne og sådan få det ned I: Lige præcis komme af med sine ting, og så lige sidde og tænke igennem okay hvad fande er det lige, hvad sker der her, altså hvorfor, ik, altså og så gå ind og snak igen J: Men kom I så frem til noget? Side 140 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: næh overhovedet ikke fordi så var jeg jo bare konfliktsky når man trak det der pausekort, ik, ellers så sagde jeg hey jeg gider sgu ikke diskutere når ungerne er her så må vi sgu vente til at de er smidt i seng eller gået i skole eller et eller andet J: Jo, ja I: Jeg ved ikke hvad hun regnet med i forhold til da jeg kom hjem fra hospitalet, der var jeg jo overhovedet ikke rask, altså jeg var jo udskrevet og var rask nok til og blive udskrevet men skulle stadig igennem en gang om ugen og få taget blodprøver og alt muligt og lå på kemo J: Også og komme helt oven på igen ik, altså det tager jo sin tid I: Lige præcis, jeg tror jeg vejede, før der vejede jeg et sted mellem 95 og 100 kilo eller sådan noget ik, altså jeg var helt nede på 68 kilo da jeg kom hjem ik så nu er jeg kommet op på 80 kilo igen ik spiser alt hvad jeg kan ik træner alt hvad jeg kan så det går op af bakke, men jeg ved ikke om hun har forvente at når jeg kom hjem jamen så kunne jeg bare fise rundt men altså der fik jeg jo stadig flydende kemo en gang hver tredje uge ik og det var ikke fordi jeg ikke ville tage mig af børnene, men når du får det flydende kemo så en uge efter må helst ikke have kontakt med andre mennesker sådan i forhold til spyt, sved J: med smitte? I: Alt muligt ja, fordi kemo er jo rent gift ik, altså det er jo ikke fordi jeg ikke har taget ((Lillebror)) hvis han lige skulle holde ham eller et eller andet men sådan noget med og skifte ble på ham og alt sådan noget det er jo ikke særlig godt fordi så er man jo i kontakt med hans hud og mit immunforsvar var helt nede så i forhold til at have kontakt med afføring og tis J: Du har jo været helt utrolig sårbar i perioden, ik I: Ja, ja. Jo altså jeg var lige kommet hjem var hjemme i en uge så kom der et blæsevejr så tænkte jeg ej altså jeg løber sgu lige ud i haven og redder den der trampolin, og fik revet dugen af og det der stof rundt om og så ind igen det tog fem ti minutter og det piskede godt nok ned med regn ik, i løbet af natten der havde jeg bare fyrre i feber altså og lå i en uge på hospitalet med lungebetændelse fordi mit immunforsvar stadig havde været nede J: Ja så har der ikke skulle noget som helst til I: Jeg kunne godt lige pille det der ned J: Lige det der med argh man kan godt I: Ja så, ind og pille det varme eller kolde våde tøj af og så tage et varmt bad, det var bare for meget ik J: Ja I: Så røg jeg så på hospitalet i en uge med flydende pencilen i årerne ik J: Hold da op I: Men det tror jeg også, hun tror jeg ikke har gidet og gøre noget altså det kunne jeg jo ikke altså J: Det har du ikke været i stand til Side 141 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Nej, nej, næh også når du ligger i en hospitalsseng i en uge så svarer det til en måneds genoptræning ik, og jeg lå ca. to en halv måned i hospitalsseng fordi de kom til og lave en skade under operationen ik, på en lymfekirtel og så skulle den heale og alt muligt ik J: Ekstra der bare trækker det ud I: Ja ja så det har gjort at alle ens muskler stort set forsvandt ik, altså man lå i seng så kunne man se sine overarme de lignede sådan nogen kyllingefiler man køber i en pakke nede i Netto ik, altså hvor fanden bliver jeg af altså J: Jeg har lige et, det bliver nok det sidste spørgsmål sådan lige umiddelbart fra mig, men jeg tænker nu har du fået, du har haft kontakt til Foreningen Far og du har også fået lidt hjælp fra kommunen af, eller hjælp og hjælp men altså måske lidt hvad kan man kalde det opbakning eller I: Ja opbakning, sparringspartner, de har prøvet at se hvad de kunne gøre og hun har sagt at hun gerne vil skrive et, et brev, en støtteerklæring eller et eller andet til at mig J: Altså hvordan hun oplever dig? I: Ja, altså kommunen har så også haft kontakt til ((Familievejleder)) hendes familierådgiver, familierådgiver eller vejleder det kan jeg ikke huske hvad det hedder, men altså det var også i forhold til det der med at holde fødselsdag ik, så der har de også haft noget korrespondance frem og tilbage J: Men tænker om der var noget andet du kunne have tænkt dig altså eller når du stod der i situationen og tænkt det kunne, det ville have været godt hvis jeg lige kunne kontakte dem og fået hjælp til dette eller I: Det ved jeg ikke hvad skulle være fordi jeg har jo ikke prøvet det før, det har sådan set bare kørt med ((Mor 2)) som jeg har ((Storebror)) med, altså hun har sagt fra start af at hun vil ikke en gang søge om børnepenge det var fint nok så længe vi kunne finde ud af det, hvis jeg begyndte ikke og gide og se ham og lave alt muligt fis og ballade og sådan noget der så kunne det da godt være hun ville gøre det, men det har hun ikke gjort fordi vi altid har snakket om det () så redder hun min røv hvis jeg har et eller andet band en weekend hvor det egentlig var min og så har hun konfirmationsselskaber jamen så tager jeg ((Storebror)) der og gerne kører ud og hjælper hende med at bringe mad ud og hjælper hinanden ik for at få det til fungere ik J: Det lyder til at det fungerer rigtig fint faktisk I: ja, det gør det næsten ligesom om at man stadig boede sammen altså J: Super, har du noget? ((henvendt til Naja)) N: ja jeg har lige lidt supplerende i og det er så også i forhold til ((Storebror)) der har I fælles forældremyndighed også, ik, og oplevede I nogen, oplever du nogen udfordringer ved det, altså nu fortæller du det går, at det egentlig får fint, men er der noget du sådan tænker der er udfordrende ved og have fælles forældremyndighed? I: Ikke, ikke umiddelbart fordi det kører jo N: Ja, der er ikke nogen beslutninger der skal tages hvor I skal være enige hvor I? Side 142 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Jo men altså dem () lov til at beslutte så længe det er, så længe det er rimeligt, altså jeg går ud fra at hun, at hun også gør det ud fra ((Storebror))s bedste og, jo men valg af skole der kiggede vi på en masse forskellige, eller hun fandt en masse forskellige og så sagde hun jamen jeg har tænkt på denne her skole så kiggede jeg på ((Skjult navn på skolen)), den ser helt fin ud for mig altså jeg har ikke noget at indvende mod den og jeg kender en som hedder Øyvind som også har arbejdet i ((Skjult navn på kommunen)) kommune for en del år siden og laver noget med nogen specielle børn nu og kender til ((Skjult navn på skolen)) og siger det er en fin skole ik, ja det kunne jeg ikke se hvorfor jeg skulle altså sådan noget med at så skal han gå til fodbold så skal han gå til spejder og svømning og, det er jo helt fint N: Så I finder ud af de der ting der ligesom er? I: Det kan hun bare få lov til at styre når han alligevel har hvad skal man sige bopælsadressen der ik, så er det sgu fint nok og jeg tager ham til fodbold der om tirsdagen og her i sommer bliver det så tirsdag og torsdag ellers om vinteren var det tirsdag og lørdag eller sådan noget ik, jeg henter ham nogen gange fra spejder hvis hun har haft et, der om onsdagen hvis hun har haft et madarrangement, hvor hun ikke kan nå det så gør jeg da gerne det, det kører der kan jeg sgu ikke se der er noget problem i det N: Så tænkte jeg på, det er så tilbage til ((Lillebror)) igen i forhold til Statsforvaltningen, jeg kan godt se at du måske havde ønsket dig at de måske havde reageret noget hurtigere, men er der noget andet du tænker de kunne have gjort eller som du godt ville have haft at de tilbød jer eller? I: De tilbød et eller andet med, jeg ved sgu ikke om de kaldte det, et eller andet parterapi agtigt et eller andet, som de skrev i mødereferater der til sidst at de har tilbudt os et eller andet forældre dippi-dut et eller andet jeg kan ikke lige huske hvad det hed, men de tilbød et eller andet kursus man kunne melde sig til N: Altså dig og? I: og ((Mor 1)) ja, som () genoptage noget samvær og () N: Så det, det har I ikke, det har I ikke sagt ja til? I: Nej, så synes jeg godt de kunne have, altså jeg følte kun at de har hørt på hendes side af sagen ik også med de, jeg mener de skrev på et tidspunkt at de ikke kunne tvinge hende til at tage på samvær hjemme hos mig, men det sagde ((Kontaktperson fra Foreningen Far)) at det kunne de godt, hvis de beslutter at samværet hver anden gang hos den ene og hver anden gang hos den anden så bliver det bare sådan, så det, men de har selvfølgelig valgt den nemme løsning og sige ja okay så starter vi med at fortsætte samværet der som vi gjorde før, men i og med at jeg ikke har haft samvær med ham så lang tid så synes, og det, set ud fra mit synspunkt er stort set Statsforvaltningens skyld fordi de ikke har nosset sig sammen de kunne jo bare have gjort som de sagde at i januar så bang jamen så har vi besluttet at det fortsætte fra hver mandag af så det kørte lige fra januar af altså, og, med samvær hver anden gang hos mig og det kunne også bare være hver tredje gang hos mig og så tre gange nede hos hende og så en gang hos mig altså det ville være helt fint altså også bare det at han stille og roligt bliver tilvænnet til og, det er vel ikke anderledes at hun tager på kaffe visit hos nogen veninder i ja enten i ((Skjult navn på byen)) eller i nabobyen eller et andet eller om at hun tager til ((Skjult navn på byen)) og bruger en dag der, altså, så prøver hun også at sige at jamen han vil lide overlast og det gik ud over hans middagssøvn og han skulle køre i tog og alt muligt altså unger de elsker at køre i tog eller i bil og sidde og kigge ud af vinduet eller så bliver de trætte og så konk så får han noget søvn der ik Side 143 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol (.) I: Vi har så også selv lavet om i Statsforvaltningens beslutning, fordi at, de skrev at i det der mødenotat der sagde ((Mor 1)) at nu var han begyndt at sove til kl. tre fordi han ændrer sin rytme og så () fra kl. to til kl. otte eller bare til han kan kom i seng ik, så nu skal jeg så først være der nede kl. tre ik til otte ik, men de tre gange jeg har været dernede ik der har han været lysvågen ik, han har ikke ligget og sovet selvom jeg er kommet tyve minutter før, jamen han har været vågen siden kl. et ik, så han sover ikke til kl. tre og så har hun så selv spurgt kan vi ikke rykke det til kl. to til kl. syv i stedet for fordi nogen gange er han blevet træt når han er begyndt at være ude, jo sagtens altså det er jo ikke noget problem altså om jeg mister en time i den ene ende det er jo fint nok, men jeg gider bare ikke til at det bliver kun tre timer i den sidste ende så vil jeg have to dage sagde jeg ik, hvis det bliver sådan ik, ups så kan jeg kun lige nå tre timer på grund af det ene eller det andet og så så vil jeg have to dage et eller andet for at få en ordentlig mængde samvær ik J: Men de timer du har været dernede har I så kunne snak om løst og fast eller? I: Ja det har vi jo gjort her når det har været blevet genoptaget ik, men, altså hun skrev jo også at der var en ond stemning til de sidste par gange inden hun afbrød samværet, men jeg lod stort set være med at fortælle noget om hvad, hvad jeg lavede i hverdagen og alt muligt forskellige ting fordi det, det vedkom stort set ikke hende og det eneste hun brugte det til var til og snage i, i facebook ting ik, så det jeg snakkede om ting der omhandlede ((Lillebror)), men ikke alt muligt andet J: Og det er også sådan det ser ud nu, altså? I: Ja, altså, ja ikke efter første gang så har vi siddet og snakket om vind og vejr og alt muligt ik, og, første gang vi var sammen efter, her efter d. 20. marts, så så har vi jo begge to fået tilsendt det der mødenotat og ingen af kunne genkende det mødenotat, det var som om jeg har, i gang med at skrive på computeren, tror jeg har ja halvanden side nu, til rettelser i mødenotatet med ting jeg ikke er enig i, som jeg oplevede mødet og som de har skrevet i mødenotatet, fuldkommen det samme har ((Mor 1)) så hun kunne heller ikke genkende mødenotatet N: Er det så de samme ting I ikke kan genkende? I: Det ved jeg jo ikke helt N: Nej okay, det har I ikke snakket om I: Men sådan noget med at det står i mødenotatet at, ja en lille datofejl de skrev d. 28 hvor det var d. 27 der var sidste samværsdato ik, men altså sådan nogen ting, ret dem ik J: Det skal være i orden I: Ja ja, men så skriver de at far kunne ikke forklare hvorfor samværet var ophørt jamen det var det jeg sad og sagde til mødet hvorfor samværet var ophørt det var fordi vi kom op og diskutere og så siger ((Mor 1)) det den ene grund så siger jeg nej fordi den grund den startede for tre uger siden, grunden til at du blev sur den dag og det hele brændte sammen det var fordi du begyndte at beskylde mig for alle de der ting, så sagde jeg det er simpelthen ikke rigtigt, og desuden så har du også selv røget hash sammen med mig lige inde i soveværelset og så brændte hendes verden jo sammen fordi hendes unger jo sad og hørt det, men så skal hun lade være med at diskutere sådan nogen ting når ungerne er der, altså, og det står der overhovedet ikke noget om, altså J: Det er helt udeladt? Side 144 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: ja ja, og altså, og også det med jeg vil jo gerne have samvær på min adresse, men det kan jo åbenbart ikke lade sig gøre, det, de skriver direkte det kan ikke få hendes hverdag til at hænge sammen, altså det kan ikke være mit problem så må hun sgu finde en løsning på det, altså, det drejer sig om mit samvær med ((Lillebror)), at det så ligger om mandagen hvor jeg faktisk egentlig havde ((Storebror)), jamen så har jeg jo fundet en løsning med ((Mor 2)) som indebærer nogen andre dage, og det må hun jo så også gøre med sine unger, den ene dag om ugen, eller det er jo ingen gang en dag om ugen det er jo kun hver 14. dag faktisk ik og hvis vi så kun havde en gang om ugen, eller om måneden, så ville det kun være en gang om måneden jo ik, altså J: jo jo, men nu er det jo kun to gange ik, det er jo heller ikke særlig meget I: Overhovedet ikke, overhovedet ikke J: Det synes jeg godt man kan sige I: Det vil han overhovedet ikke lide overlast over altså, og første gang så ville han nok sådan helt hold da hvad sker der nu, nu skal vi ud og køre i tog, altså de er kørt i tog når de er kørt til lægen i nabobyen ik, nu skal han ud og køre længere i tog, men det er jo også bare noget han vil vænne sig til ik, J: Det er jo en tilvænning, og det vil han jo skulle vænne sig til fremover ik altså, når I skal have samvær I: Det var også det hun skrev med den sidste sms, med at han virkede overstimuleret eller et eller andet ik altså, jamen hey samværet skal op og køre og det er dig selv der har afbrudt det J: Så kan det jo godt være der ligesom er den her tilvænningsperiode I: Så er der en tilvænningsperiode og den skal sgu bare overstås, jeg kommer derned for at have samvær med ((Lillebror)) og selvfølgelig skal jeg ikke lige fra når jeg kommer til jeg går hjem stå og svinge ham rundt i armene ((informanten siger hylelyde)) hey det er skide skægt vel, altså selvfølgelig J: Alt med måde I: ja ja når man leger med ham og det gør man jo på hans præmisser altså, sidder man og spiller bold og så kravler han ind under stolen med sin bamse eller et eller andet og sidder og kigger ud under bordet eller et eller andet, jamen så laver man måske noget titte bøh med ham eller et eller andet, men man kravler jo ikke inde og jagter ham rundt ind under bordet så det er nærmest hans helle, man kender jo godt til børn, man ved jo godt, altså jeg har selv arbejdet som pædagog og ved godt hvornår barn de trækker sig og går og gemmer sig hvis de står og kigger væk, gemmer sig rundt bag en dør eller et eller andet ik, gemmer de sig bag en dør og kigger frem og () så leger de jo titte bøh og så er det jo ikke fordi de er bange eller vil gemme sig og have fred og ro eller stikker af altså, så N: du snakker noget om at det der møde inden i Statsforvaltningen det ikke fungerede ikke eller det var ikke, det var ikke et godt møde vel? I: Nej, nej overhovedet ikke N: Hvad var det der ikke sådan var godt ved det, hvad var det? Side 145 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol I: Jamen i det brev de sender ud der skriver de at, at man skal sidde og snakke samme og finde en fælles løsning som er god for begge parter og de, altså de tager jo ikke, de tager ikke stilling til noget som helst overhovedet N: De tager ikke stilling på selve mødet? I: Nej nej, altså fordi vi ikke kunne blive enige, fordi vi ikke selv kunne blive enige, så tilbød de det der parterapi og så siger de vi finder ud af et eller andet, jeg ved ikke om det er parterapi eller, men de tilbyder et eller andet og så siger de finder en løsning i løbet af januar måned, men der sker jo ikke en skid N: Så det er det omkring mødet der ikke fungerede? I: Ja, ja og så også (.) jamen, det virkede jo som om at de sådan, stort set kun hørte på hvad hun sagde, og det () det sagde hun også selv her da vi startede samvær op igen ja det kunne godt være hun ikke havde været helt reel til det møde der i Statsforvaltningen der N: Og hvordan ikke helt reel? I: Jamen det kom hun ikke nærmere ind på det kan godt være hun ikke har været helt fair () åh ja men sådan er det jo når man diskutere så er man uenig om et eller andet, men ja N: Så tror jeg ikke at jeg har mere J: Heller ikke her N: Så er det jo bare lige de sidste formelle spørgsmål ik? J: Jo, det har jeg helt svedt ud N: Det er fordi vi vil transskribere det altså vi skriver interviewet rent som Julie også startede med at sige og der vil vi bare høre om det er noget du vil have, om det er noget du vil se? I: Jo men altså hvis vi skal mødes igen på et andet tidspunkt så vil, kunne man jo lige læse det igennem og se om det er det, man egentlig mener eller et eller andet ik J: Vi kan sagtens sende det til dig på mail, hvis du er interesseret i det, også så vi ikke får fortolket noget som ikke var det du mente eller N: () sidde og lytte på det og så skulle skrive, der er godt noget der kan smutte i svinget og så anonymiserer vi det jo også så alle navne og steder, referencer og sådan noget det tager vi ud I: Ja ja N: Så det vil vi meget gerne sende til dig I: Skulle vi se om, om I kunne få alt det der fra Statsforvaltningen? N: Ja, så slukker jeg lige her Side 146 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Bilag 12 – Interview med barn N: Ja først så er det sådan de der formelle spørgsmål, hvor gammel er du? I: jeg er 25 N: Ja og hvad er din beskæftigelse? I: Socialrådgiverstuderende N: Og hvor længe har dine forældre været skilt? I: Det har de været i 26 år, ej 25 N: Og hos hvilken forælder har du primært opholdt dig? I: Min mor, jeg har boet ved min mor, hun har fuld forældremyndighed, men har været hos min far hver anden weekend, og da jeg så blev ældre der valgte jeg lidt selv, omkring 12 års alderen begyndte jeg lidt selv at vælge om jeg ville være hos ham mere eller mindre N: Ja kan du sige sådan noget om hvad dine oplevelser med at dine forældre er skilt, hvad har sådan fungeret og hvad har været udfordrende i det? I: Jeg synes det har, jeg synes det har fungeret på den måde, hvor jeg altid har boet hos min mor og så været hos min far hver anden weekend, og så synes jeg det har fungeret, det har fungeret helt vildt godt det der med at man så har haft, jeg har jo altid haft søskende på begge sider og de har så altid været der (.) og i forhold til udfordringer (.) jeg synes det har været udfordrende, altså jeg har aldrig oplevet at mine forældre har skændes, jeg har aldrig været en del af et skænderi og har aldrig hørt dem skændes, men jeg synes det har været udfordrende når jeg nogen gange har kunne mærke sådan en indirekte tone fra fx min mor fordi at hun har, hun har sådan meget, et meget konfliktfyldt forhold til min far som min far faktisk ikke har til hende, men det var i forhold til den skilsmisse der var den gang, der synes jeg det har været udfordringen at hun nogen gange, altså sådan der at jeg kunne mærke den er indirekte tone, sådan meget negative tone og sådan holdninger omkring min far, at det der med at man skulle sådan hele tiden forholde sig til det, det kunne godt være lidt udfordrende nogen gange, fordi jeg havde lyst til og, den gang hvor jeg måske var i teenagealderen, der havde jeg lyst til og give hende lidt igen, men gjorde det ikke fordi uanset hvad så var, jeg kunne ikke rigtig forstå det for han var jo stadigvæk min far, så jeg kunne ikke rigtig forholde mig til, de der holdninger hun havde N: Ja, altså har dine forældre sådan haft nogen konflikter som du har kendt til, du siger du har ikke været en del af dem, men er der nogen konflikter de har haft? I: Nej, altså så har det været sådan nogen, jeg kan huske én gang, og hvilket ikke altså har været noget vildt, men jeg kan huske at jeg op til min konfirmation ønsker og få huller i ørerne og min mor siger nej og jeg er hos min far en weekend, hvor han siger ja og ender med at komme hjem til min mor med huller i ørerne og altså der var, der var en hård reaktion, det var der, fra hendes side altså over, hvor hun udtrykker det overfor mig, men jeg tror ikke jeg ved ikke om hun har snakket med min far om det, det har jeg ikke en forståelse af at de har gjort, så jeg har aldrig oplevet at de har skændes eller hvor jeg har været altså i en konflikt med dem Side 147 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: Når du siger at hun udtrykker det over for dig er det så sådan at hun bebrejder dig eller bedrejder hun din far? I: Det min far, det har intet og gøre med mig, det er min far, det er fx sådan han skal sgu ikke tage del i din opdragelse når han aldrig har gidet og når han aldrig har været far og så tror han at han kan komme og bestemme om du skal have huller i ørerne eller ej det har været på den måde N: Okay (.) Så igen du har ikke haft nogen rolle i de her, i forhold til de her konflikter? I: nej, nej slet ikke, nej slet ikke, og jeg tror også at det er derfor at jeg aldrig har følt at det har været, nu kan man sige nu er jeg jo været vokset op med at det har været at jeg har været et skilsmissebarn og det har næsten altid været, det har altid været sådan, så jeg har ikke, jeg har ikke den der oplevelse af at det har været, at jeg har været sådan det der barn der har stået i den der konflikt mellem to forælder og det har været hårdt og slet ikke, altså jeg har aldrig oplevet at de har skændes, jeg kan i hvert fald ikke huske det N: Nej, det er ikke noget der har fyldt? I: Slet ikke, nej N: Hvad tænker du at det har betydet for dig at de har været skilt? I: Altså jeg kan jo ikke huske de har været sammen, jeg kan jo kun huske de ikke har været sammen, så jeg kan jo ikke forestille mig de to overhovedet nogensinde har kunne været sammen, det har jo betydet at jeg har fået, altså heldigvis en fantastisk stedfar og en fantastisk stedmor og har fået en masse søskende også, så jeg føler mig jo bare beriget, altså, så det har, jeg synes altid det har været positivt og det der med at du får lov til at fejre jul flere gange og du fejrer fødselsdag to gange både hos mor og også hos far og, så det helt klart N: Er der nogen sådan oplevelser du har haft, hvor du tænker her der blev det tydeligt for dig at samarbejdet har fungeret? (.) er der sådan nogen situationer eller på nogen områder? I: Altså hv min mor ofte har givet udtryk for at hun har haft det der, lidt et had til min far i forhold til hvordan det var den gang at de gik fra hinanden, altså så tænker jeg at de alligevel ofte måske har haft et godt samarbejde fordi hun har alligevel også kunne formå og og være altså i samme rum med ham uden at der har været et eller andet altså, jeg kan huske da min storesøster hun skulle, da hendes søn skulle eller hendes to sønner skulle konfir eller, konfirmeres, døbes der, der var hun [moren] sådan meget jeg vil ikke sidde ved siden af ham og jeg vil ikke kunne se ham og jeg vil ingenting og han skal slet ikke hun kunne slet ikke have at han skulle være der, men alligevel så er hun, så fungerer det når de så er sammen ik og hilser pænt på hinanden og det er ikke den der med at man sådan tænker åh nej hvad sker der nu altså, så de har alligevel kunne formå at når de så har mødtes eller mor har hentet mig da jeg var lille eller far har afleveret mig eller et eller andet at så har jeg aldrig oplevet at der har været noget så jeg tror altid at de sådan, hvis der så har været noget i vejen så har de måske lidt gjort det bag vores ryg så vi ikke har været, altså vi har aldrig sådan oplevet det i hvert fald, så jeg tror det har, jeg tror det har fungeret allievel altså ja Side 148 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol N: Når du siger sådan at du måske kunne have en følelse af at din mor har haft sådan et, nogen gange lidt et had forhold, altså et had til din far, kan du sige sådan noget mere om, hvordan du har kunne mærke det? I: Ja det har været at sådan en, en, fx hvis vi har været ude ved min far hver anden weekend, når vi så kom hjem om søndagen, han kørtes os hjem, så var det sådan, det var sådan lidt at gå på de der æggeskaller, sådan hvor meget skal jeg sige at jeg har lavet ude hos far, det er sådan har vi haft det sjovt eller har vi bare, har det bare været okay, altså det er sådan lidt, jeg var sådan lidt bange for hvor meget jeg skulle sige fordi nogen gange kunne hun godt virke sådan lidt negativ, sådan ”jeg gider ikke og høre om ham” hvor hun sådan var meget og det havde jeg rigtig svært ved og forstå da jeg var ung, men nu hvor jeg er blevet ældre så forstår jeg hvorfor hun altså har været som hun har været, fordi at jeg forstår ligesom måde at hun handlede på og hvorfor hun aldrig nogensinde ligesom har kunne tilgive ham det han gjorde ik ja, så det var svært da jeg var ung, den der sådan lidt negative sådan tilgang hun har haft til ham, men nu hvor jeg er blevet ældre, jeg synes også det er blevet bedre fordi jeg tror også at jeg har fået lov til altså jeg har også været god til at sige fra og jeg har måske det der med at, også i form af min uddannelse det der med at kunne sætte mig ned og sige jamen prøv lige og høre sådan og sådan og sådan altså, hvor at hun er blevet lidt bedre jeg tror at det der med at man også selv siger fra overfor sine forældre og siger prøv at høre jeg gider ikke den der negative tone altså, så det er blevet helt, det er blevet bedre ja N: Det lyder også som om at det var, at det blev, at det kunne blive lidt udfordrende for dig da du blev teenager? I: Ja helt klart, det var det, det var det N: Ja og handlede det om det der med som du siger så har man lyst til at give lidt igen til forældrene og I: Det tror jeg og den der sådan, altså der sker jo så meget inde i ens krop ik og jeg kan da huske at der var nogen gange hvor at jeg brugt den der mod min mor, så tager jeg bare ud til far, så går jeg bare ik, altså den der sådan, så går jeg bare og brugte ham lidt i mod hende nogen gange fordi jeg vidste jo at jeg kunne ramme hende der ik, fordi at hun alligevel selv ofte havde givet udtryk for at der var et eller andet N: Så det blev sådan et element for teenageren som, man jo altid finder et eller andet? I: Ja lige præcis den kunne jeg altid sådan bruge i mod hende hvis jeg ville ramme hende N: Ja (.) Hvordan har du oplevet det i forhold til din søster, I var sammen på samvær der ude eller så han mere til, eller så hun mere til ham end du gjorde eller, fordi hun var så født I: Ja hun var født, hun har været tre (.) hun, de havde fælles forældremyndighed over [navn udeladt] min storesøster og havde så kun min mor havde så kun forældremyndighed over mig, men min far han opsiger så begge forældremyndigheder, så hun får fuld forældremyndighed over os begge to og vi er ved ham hver tredje weekend, men jeg er ikke, det kommer jeg først til og være når jeg er omkring to tre år, og det kom altså helt af sig selv når han hentede ((Storesøster)) så stod jeg og hev i ham agtigt Side 149 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol og hvor min mor sagde altså hvis du tager den ene så tager du også den anden med de skal ikke adskilles ad mere altså og så endte han med og få os begge to og vi har altid været sammen derude, det har aldrig været den ene der har været der og når jeg sagde det der med at når vi sådan i en alder af 12 måske begyndte og sådan være der mindre eller mere så er det også fordi at så begyndte der at være flere fødselsdage i skolen og der var nogen veninder man gerne ville se og så kunne det godt være sådan lidt så havde man lige den der weekend helt ude ved, altså ude ved far hvor man skulle være der hele weekenden for man kunne heller ikke rigtig tillade sig og tage til fødselsdage, så var det lidt nemmere nogen gange bare at sige jamen så kommer jeg måske først lørdag fordi der er en skolefødselsdag om fredagen N: Hvordan fungerede det med din far, var han sådan? I: Det var han helt cool med, ja, det var han N: Der var ikke noget, sådan sammenstød mellem dig og din far? I: Nej slet ikke, slet ikke N: Kan du se nogen sådan, noget der har været en styrke i at du har haft din søster i forhold til og skulle være hos to forælder? I: Ja alstå jeg tænker vi har jo altid haft hinanden, altså, og tror jeg også at vores, vores bånd har været stærkere af at vi også altså er skilsmissebørn også fordi at vi har altid haft hinanden, og det der med at man har, man har aldrig været det der alene barn der har været skilsmisse, vi har altid været to så det var ikke, altså det var ikke så slemt, ja altså hun jo, hun er jo en af, altså hun er jo min bedste ven ik, altså vi har jo altid været sammen og hun skulle altid tage mig med og ja så det er, jeg tror helt klart det været en styrke for os at vi har været to N: Er det noget I har snakket om, hvordan det har været? I: Nej, faktisk ikke N: Nej, det har mere været sådan en indirekte støttelse eller hvad man siger? I: Ja N: Ja, er der noget andet du sådan tænker kunne være relevant at om fortælle i forhold til og være barn i en skilsmissefamilie? I: Altså jeg tænker at i hvert fald, at det helt klart en fordel at man som barn ikke oplever, den der at man ikke er tilstede i konflikten for jeg tænker at der kan, der kan altid være udfordringer ved at være skilsmissebarn det kan jo, altså det kan jo være en udfordring bare det at man tænker at man har, først kommer ud til far om lørdagen og hvad tænker han så, men at man så bliver mødt på en god måde af ens far der siger ved du hvad det er bare helt i orden du kommer bare lørdag, sådan en udfordring og det der med at man måske også kan have en udfordring i forhold til en ens mor, at hun har et eller andet indirekte, der er et eller andet, der er sådan lidt et konfliktfyldt forhold mellem de to altså der vil altid være nogen udfordringer, men jeg tror at det har været en fordel for os at vi aldrig nogensinde har stået i det, altså jeg har aldrig stået sådan og holdt mig til hovedet ((informanten holder en hånd på Side 150 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol hver side af hovedet)) eller jeg har aldrig oplevet det på egen krop, så jeg tror helt klart det har været en fordel N: Ja, men så er det egentlig bare de afsluttende spørgsmål, om vi må kontakte dig hvis vi har nogen uddybende spørgsmål? I: Det må I N: Og om du vil have transskriberingen af interviewet tilsendt? I: Nej, nej det behøves jeg ikke N: Jamen så er det det, så siger vi tak Bilag 13 - Journalgennemgang Sags resumeet strækker sig over en periode på knap 1,5 år Af hensyn til anonymisering har vi udeladt følgende fra sagen: En stor del af den korrespondance der er foregået mellem far og mor, og mellem forældrene og diverse andre fagpersoner. Korrespondance hvor mor og far beskylder hinanden for manglende svar på mails, manglende samtykke og etc. Opringning til socialforvaltningen Opringning fra mor som informerer om udredningsforløb samt højt skolefravær hos drengen. Pt har drengen ikke været i skole i omkring to måneder. Netværksmøde hvor mor og far deltager Underretning fra far Underretning fra far vedr. at mor passer drengen i hjemmet. Far anser det for problematisk at han ikke har været inddraget i denne beslutning, da han mener at en af de væsentligste belastninger drengen har været, og er udsat for og som er medvirkende årsag til drengens angst og tristhed, sker i morens hjem. Faren oplyser ligeledes om at drengen ikke har været i skole i over en måned. Far oplyser om at drengen ønsker mere samvær med far, men at mor forhindrer dette. Underretning fra psykiater Efter aftale med forældrene underretter psykiater. Forældrene blev skilt da drengen var under to år, usædvanligt konfliktfyldt forhold med involvering af Statsforvaltningen ad flere gange uden afklaring. Både dreng og bror har været meget belastede af dette i flere år, hvilket begge forældre er opmærksomme på. Mor har haft konfliktfyldt periode med bror. Far har haft en stress-relateret depression for omkring et år siden. Drengen er svært presset af forældrenes konflikt og den måde hvorpå de håndterer deres relation til ham. Forældrene kan ikke tilsidesætte deres egen konflikt for derved at kunne etablere et samarbejde omkring drengen. Drengen henvises til børne- og ungdomspsykiatrien for videre forløb. Diagnose: Blandet angst-depressionsreaktion, længerevarende belastningsreaktion. Konklusion: Angst og depression skyldes bl.a. den usædvanlige familiære belastning. Opringning til socialforvaltningen Opringning fra far som fortæller at han mener mor sygeliggøre drengen. Fortæller at forældrenes konfliktfyldte forhold har konsekvenser for drengen. At mor i forhold til konflikterne involverer børnene i familie både indirekte og direkte. Far beskriver at den primære belastning af drengen sker hos moren, hvor drengen er størstedelen af tiden. Mailkorrespondance ml. mor og far Side 151 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Mor ønsker råd og vejledning hos hjælpeorganisation, far kan ikke se behovet og fremhæver at han ikke mener at drengen er syg. Mor bruger ordet ”sygdom” og far ordet ”sygeliggørelse”. Underretning fra mor Mor beskriver at far forlod hende meget tidligt, at hun så stod alene med to børn. At far ikke ønskede samvær med drengen i begyndelsen og at han har opholdt sig i udlandet da drengen var lille. Mor beskriver at far ikke ønsker at drengen taler om sin sygdom. Mor beskriver at far ikke taler pænt om hende, men at hun forsøger på at tale pænt om far i børnenes påhør. Al kommunikation i forhold til statsforvaltningen foregår på skrift og ikke ved afholdelse af møde. Mor er ked af at det dårlige forhold mellem mor og far har påvirket drengen, at ingen er uden skyld, men at hun forsøger på bedst muligvis at tage sig af børnene. Fælles møde med mor og far Mor fortæller at drengen pludselig fik det skidt og blev syg, hvilket bevirket højt skolefravær. Der var enkelte perioder hvor drengen fungerede som sit normale jeg fx ferier og praktikperioder. Begge forældre mener, at den anden inddrager drengen i deres interne konflikter, men at de ikke selv gør. Skoleudtalelse Drengen beskrives indtil sagsforløbets start som en velfungerende dreng, fagligt over middel, vellidt socialt, har venskaber og deltagende i undervisningen. Børnesamtale Det hele går meget godt. Mor og far delagtiggøre ikke i lige så høj grad drengen i deres konflikter. Både mor og far kan finde på at kommentere den anden forælder. Drengen synes det er irriterende at blive inddraget i forældrenes problemer. Det går bedre i skolen. Overordnet går det godt, sygdommen er ikke så sjov og han ville helst være fri for at gå til psykolog en gang om måneden. Drengen ønsker at få en normal hverdag, at fortsætte sin skolegang og at forældrene ikke inddrage ham i deres problemer. Biddrag til PPV fra mor De dage han ikke kommer i skole, skyldes det træthed om morgen. Denne træthed er udløst af hans angst og depression. Bidrag til PPV fra far Ser ikke drengen som syg. Mener at drengen syggøres af mor. Mener ikke at mægling mellem forældrene alene vil hjælpe drengen. Mener ikke at mor har fået bearbejdet skilsmissen – kan bl.a. ses forbi mor ikke ønsker at kommunikere med far på andet end mail. Samtale med mor Drengen bliver påvirket af forældrenes konflikter. Far er opfarende og bliver let vred på børnene. Far videresender til børnene nogle gange de mails han modtager fra mor. Mor og far kan ikke være i rum sammen. Far anklager mor for ting hun ikke har gjort. Far har ikke samme forståelse af drengens behov som mor. Mor synes det ville være godt med konflikthåndteringskursus eller terapi til hende og far. Udtalelse fra fagperson Skolepsykolog giver udtryk for at det bl.a. også er forældrenes konflikter som giver udfordringer for drengen. Børnefagligundersøgelse Der er bekymring for drengens manglende skolegang. At dette vil får konsekvenser både fagligt og socialt. Der er bekymring for hvordan drengen bliver påvirket af forældrenes manglende samarbejde og deres konflikter. Der er bekymring for at drengen vil få det tiltagende værre, hvis forældrene ikke lærer at Side 152 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol samarbejde omkring drengen. Det vurderes at der er behov for støtte efter Servicelovens § 52. Drengen har igennem hele sin barndom, været fanget i forældrenes konflikt og det vurderes, at han har behov for støtte til, at kunne navigere i det meget konfliktfyldte forhold. Det vurderes ligeledes at forældrene har behov for støtte til at have fokus på drengens behov og ikke deres egne indbyrdes konflikter. WISC test IQ over normalen. Indenfor verbal forståelse såsom almenviden, sprogforståelse og forståelse for sociale situationer samt kendskab til sociale normer og regler, ligger drengen højt og jævnt. Afgørelse Bevilling af familiebehandling. Handleplan At forældrene kan få deres samarbejde til at fungere vedr. drengen, og at de får overensstemmende tilgange til ham. Børne- og ungdomspsykiatrien Børne- og ungdomspsykiatrien oplyser om at drengen ikke ønsker at give samtykke til at de videregiver oplysninger til Socialforvaltningen. Status fra børne- og ungdomspsykiatrien Der findes ikke grundlag for andre diagnoser end den allerede stillet. Det anbefales at drengen tilbydes psykologsamtaler bl.a. i forhold til at kunne føle sig i klemme i forældrenes konflikter. Afgørelse fra Socialforvaltningen Bevilling af KIFF kursus og en socialpædagogisk indsats med elementer af en kontaktpersonsordning til drengen. Lægeerklæring på fortsat hjemmeundervisning Møde med forældrene Forældrene informeres om at drengen har udtalt at han ikke ønsker at bo hjemme mere. Dette tør han ikke informere forældrene om, da han er bange for det vil skabe en ny konflikt. Det besluttes af myndigheden at sætte familiebehandlingen på pause, og at forældrene i stedet skal deltage i KIFF kursus. Hvis denne deltagelse ikke fuldføres vil det overvejes at iværksætte et forældrepålæg. Begge forældre ønsker at deltage i dette og er enig i at konflikterne skal mindskes. Mor er ikke enig i at en socialpædagogisk indsats med elementer af en kontaktpersonsordning er det rette, men hvis drengen er enig vil hun støtte op. Far synes det er en god ide. Forældrene informeres om at der vil blive holdt øje med drengens tilstand, og at hvis deres konfliktniveau og drengens tilstand forværres vil anbringelse blive overvejet. Børnesamtale Drengen tror ikke på at det vil hjælpe på noget at hans forældre deltager i et kursus. Drengen ønsker ikke forløb i en socialpædagogisk indsats med elementer af en kontaktpersonsordning, bl.a. fordi han mener at dette vil kunne skabe konflikter mellem forældrene. Han fortæller at han bare vil væk fra sine forældre og det hele. Drengen fortæller at han er træt af at hele tiden at skulle forholde sig til noget, fx når mor skriver til ham at han ikke har nok tøj med til samvær hos far, så skal drengen informere far om dette. Drengen fortæller at han ved seneste samværsweekend ikke ønskede at komme hjem til far, at far pressede på, men at mor sagde at han ikke behøvede det. Drengen giver til slut i samtalen udtryk for at det ville være nemmere at komme i skole hvis han kom væk hjemmefra. Børnesamtale Drengen vil fortsat gerne væk hjemmefra. Drengen fortæller at der er konflikter hele tiden. Side 153 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Netværksmøde Drengen har nu haft et højt fravær i skolen i næsten to år. Forældrene ønsker begge en kontaktperson som både kan være lærer ifm. Hjemmeundervisning samt en person til almindelige kontaktpersons opgaver. Konkret episode mellem mor og far Mor oplever at blive truet af far og er bange, far siger han blot vil tale med om noget konkret vedr. drengen. Lægeerklæring på fortsat hjemmeundervisning Mail fra far Far ser at drengens situation er stærkt bekymrende og har været fastlåst i en længere periode. Drengen har isoleret sig selv socialt fra alle former for sociale aktiviteter. Far ser at drengen er fysisk inaktiv og er svær at motivere til noget. Far oplyser at forløbet hos Center for Familieudvikling ikke har rykket på noget mellem forældrene, men kun har betydet at mor har fået nye redskaber til flere konflikter. Mail fra far Far undrer sig over at der ikke er iværksat foranstaltninger for drengen og henviser til Servicelovens § 56 om muligheden for at iværksætte foranstaltninger uden forældremydighedsindehaverens samtykke på mindre indgribende områder. Mail til forældrene fra Socialforvaltningen Det pointeres overfor forældrene at deres manglende enighed har betydet, at der ikke har kunnet handles da der skal gives samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere og fra drengen jf. Forvaltningslovens § 73. Afgørelser fra Socialforvaltningen Afslag på kontaktperson og psykologbehandling. Samtykke fra begge forældre, men drengen ønsker ikke dette. Bevilliget sygeundervisning i tre måneder. Møde med mor Der informeres om at det rent juridisk er muligt at tvinge nogle foranstaltninger igennem, men at det er uhensigtsmæssigt rent socialfagligt, specielt også når den unge er fyldt 15 år. Mor fortæller at drengen ikke vil reagere på krav fra mor. Mor er utilfreds med at der ikke er blevet handlet i sagen og det forklares at årsagen hertil er at Socialforvaltningen er handlingslammet når der er uenighed mellem forældremyndighedsindehaverne. Mor informerer om at der er risiko for at drengen udvikler personlighedsforstyrrelser, grundet manglende støtte fra fagpersoner. Børnesamtale Drengen fortæller at han har fået det bedre psykisk og er begyndt at overveje efterskole som en mulighed. Han fortæller at der fortsat er konflikter mellem forældrene og at de i perioder bruger ham til at give beskeder til hinanden. Tilspurgt om samvær fortæller han at det er blevet mere fleksibelt og at han er glad for dette. Han siger at forældrene lytter til ham, men ikke gør noget ud af det som de siger. Det aftales at der løbende afholdes samtaler om hvordan det går. Mail fra mor Mor skriver at drengens største problem er at far ikke vil samarbejde med hende. Mor mener at far systematisk påvirker drenge til at mene det samme som ham Opstartsmøde med familiebehandler. Side 154 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Møde Møde med begge forældre med deltagelse af fars professionelle bisidder. Der drøftes familiebehandlingen og kontaktperson for drengen. Et mål er at forældrene skal blive bedre til at lytte til hinanden og et mål for kontaktpersonen er at skabe en relation til drengen. Længere mailkorrespondance Mailkorrespondance omkring afholdelse af uddannelsessamtale med drengen, grundet forskellige opfattelser af nødvendigheden af mødet hos forældrene. Mail fra Skoleleder til mor Skolelederen beskriver hvordan planlægning af mødet foregår i et konfliktfyldt rum, set ud fra antallet af mails omkring mødet før afholdelse. Skoleleder forklarer mor at han ønsker at være neutral i forældrenes konflikt og blot varetage barnets tarv. Han oplever at ligegyldigt hvilket valg han træffer vil den ene part anse det som forkert. Handleplan Iværksættelse af kontaktperson til drengen og familiebehandling til forældrene. Drengen skal have hjælp til at bryde sin sociale isolation og have en at tale med som ikke er involveret i forældrenes konflikter. Forældrene skal nedtone deres konflikter og lære at samarbejde omkring drengens trivsel. Mail fra mor Mor oplever at far har sat drengen i et stort spændingsfelt og at far modarbejder tiltag der aftales i samarbejde med Socialforvaltningen. Mail fra far Far oplyser at han er på grænsen til at trække sig, således at Socialforvaltningen kun vil skulle forholde sig til én part og da far ikke ser det ansvarligt for drengen at der eksisterer en handlingslammelse i sagen, men ser det ikke som en fordel for drengen at han trækker sig. Far syntes det er rigtig belastende at være en del af konflikter, som har udfald fra moren. Børnesamtale Drengen informeres om at der iværksættes kontaktperson. Drengen reagerer med at blive ked af det og vred, da dette strider imod, at han ikke ønsker at have en kontaktperson.. Drengen siger at det at skulle tale med en kontaktperson vil skabe konflikt mellem forældrene. Drengen fortæller at han har besøgt efterskolen og at han syntes at det var et godt besøg. Drengen er optimistisk omkring efterskoleophold, da ingen af forældrene har sagt direkte nej endnu. Det forklares at alle omkring drengen vil ham det bedste, hvortil drengen fortæller at det er ligegyldigt, da ingen lytter til ham og da alt er blevet værre siden han åbnede op omkring hvor svært han har det. Han siger at han er vred på hans forældre som ikke vil ham det bedste og ikke lytter til hvad han ønsker. Gruppeforløb Socialforvaltningen vil gerne bevillige gruppeforløb såfremt drengen er motiveret herfor. Mail fra far, mors modstand mod efterskole Far mener at begrundelsen for at Socialforvaltningen ikke vil indgå dialog omkring fars forslag til efterskole er med henvisning til at den anden forældremyndighedsindehaver viser modstand selvom det er i modstrid med drengens eget ønske om efterskole. Møde med far Far er frustreret over at man fra Socialforvaltningens side ikke er i stand til at handle nok i sagen, det drøftes at Socialforvaltningen ikke er i stand til at handle uden begge forældres samtykke grundet fælles forældremyndighed. Far oplever at det mere er forældrenes konflikt der er i centrum frem for drengen. Socialforvaltningen har anset det som nødvendigt at afhjælpe forældrenes konflikter, da det er dem som har påvirket drengen gennem hans opvækst. Side 155 af 156 Julie Pries Hansen 4002012093 Naja Anne Brüel-Holler 4002012084 Bachelor gruppe 27 KF12hold C 27.05.2015 Professionshøjskolen Metropol Familiebehandling stopper Den ene forælder ønsker møder, hvor begge forældre deltager, dette ønsker den anden part ikke. Mail modtaget fra far til mor Far har erfaret at drengen har tanker om selvmord og ser at det kan være nødvendigt at have kontakt til Børne Psykiatrien igen, så drengen kan få noget hurtig hjælp. Socialforvaltningen afholder møde med mor Mor præsenteres for ideen om en anden efterskole til drengen og baggrunden herfor. Begrundelsen for efterskolen kan betegnes som et alternativ til anbringelse, da tidligere iværksatte foranstaltninger ikke har haft den rette effekt. Mor ser at idéen om efterskole mere omhandler drengens ønske om at komme væk hjemmefra end om de andre elementer der eksisterer omkring et efterskoleophold. Mor frygter at drengen ikke vil kunne være psykisk i stand til at klare et efterskoleophold, og det drøftes om der skal laves en psykiatrisk vurdering hertil. Post fra far Far skriver at han ikke oplever mors dramatiserede version af en selvmordstruet dreng, men en sårbar og følsom dreng og at der derved må være forhold i morens hjem, som ikke er hos far. Far gør opmærksom på at drengen ikke skal sygeliggøres yderligere, og at far ud fra en positiv oplevelse af samvær med drengen ikke vil give samtykke til psykiatrisk behandling eller lignende. Afgørelse fra Socialforvaltningen Kommunen bevilliger betaling af første rate af efterskolen. Post fra mor Mor har ikke fået et godt indtryk af den foreslåede efterskole og foreslår at der indtænkes eventuelle andre efterskoler. Børnesamtale Drengen oplyses om at Socialforvaltningen, har fået oplyst fra mor at han har talt om selvmord. Drengen fortæller at det går ok og at sagsbehandler ikke skal bekymre sig yderligere om dette. Drengen præsenteres for ideen med Efterskole og hvorfor Socialforvaltningen vurderer det som en god idé, eftersom han gentagne gange har ønsket at komme væk hjemmefra og at han har nogle faglige mangler. Lægeerklæring på fortsat hjemmeundervisning Sidste notat af socialrådgiver Status: hjemmeundervisningen formodes at fortsætte måneden ud, hvorefter der skal søges om forlængelse. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at tale med efterskolen om støttetimer, før begge forældre giver samtykke og før drengen starter. Bilag 14 – Transskriptionskonventioner Side 156 af 156
© Copyright 2024