Arrangementer i DDV

Netværk for optimering
af drift og vedlighold
Arrangementer i DDV
Juli - december 2015
Side 2
Kære medlemmer
DDV-programmet for 2. halvår 2015 er på gaden.
Vi tilbyder fortsat forskellige typer af arrangementer: seminarer, temamøder og workshops, hvor forskellige optimeringsdiscipliner og vedligeholdsværktøjer præsenteres.
BRUG DDV’S NETVÆRK
DDV har en række netværk, som vi gerne vil opfordre medlemmerne til at deltage i.
Netværkene har enten et fagligt- eller funktionsmæssigt interessefællesskab, men fælles
for netværkene er, at deltagerne skal have både et FAGLIGT og et PERSONLIGT udbytte af
møderne. Vi kommer ikke udenom, at det er i netværkene, relationerne skabes: Vi får information om brancher og virksomheder, ligesom vi får information om krav/kompetencer
til et givent job. Der skabes kontakt med andre, der kan bruges, når job skal besættes, nye
metoder skal indføres eller viden skal opdateres.
Møderne i de enkelte netværk bliver programsat og annonceret løbende via hjemmesiden,
DDV’s nyhedsbreve og via LinkedIn.
Vi glæder os til at møde jer!
Side 3
KONFERENCE
Kan varmegenvinding betale sig?............................................................................................ 6
WORKSHOPS
Life Cycle Profit/Life Cycle Cost................................................................................................ 4
Grundårsagsanalyser – metoder og værktøjer, modul 3........................................................ 4
Vision, politik, mål og strategi for vedligehold, modul 4......................................................... 6
ATEX Vedligehold og inspektion af eksplosionsbeskyttede installationer og udstyr.............. 7
SEMINARER
Vedligehold som partner i LEAN.............................................................................................. 5
Robotter og automatisering set ud fra et vedligeholdelsesperspektiv................................... 8
Fordi vedligehold er mennesker............................................................................................. 9
TEMAMØDER (gratis)
Optimering af driften på dit trykluft- og centralvakuumanlæg............................................... 5
KEEL - Data opsamling og strukturering................................................................................... 7
Drift og vedligehold af motorer og generatorer...................................................................... 8
Besøg Fremtidens Vandværk................................................................................................... 9
NETVÆRKSDAG
Bridge Walking på den Gamle Lillebæltsbro........................................................................... 4
MESSER
Danish Maritime Fair 2015...................................................................................................... 7
Ajour 2015............................................................................................................................... 9
Side 4
WORKSHOP: Life Cycle Profit/Life Cycle Cost
19. august
Kl. 8.30-16.00
CDV
Købmagergade 86
7000 Fredericia
Life Cycle Profit/Life Cycle Cost – forkortet til LCP/LCC metoden – øger fortsat sin popularitet blandt beslutningstagere,
der ønsker at træffe effektive økonomiske beslutninger.
Senest har finanskrisen øget kravene om at træffe de rigtige
investeringer.
Den traditionelle strategi med alene at ”Købe det billigste!”
bliver i højere grad erstattet af investeringer, der er baseret
på vurderinger af investeringens indtægter og omkostninger i
hele investeringens levetid.
NETVÆRKSDAG: Bridge Walking på den Gamle Lillebæltsbro
25. august
Kl. 13.00-16.00
Naturcenter Hindsgavl
Galsklintvej 4
5500 Middelfart
Du kan tage til Sydney. Eller Lillebælt. Begge steder kan du gå
oven på en bro. Opleve højden. Suget i maven. Den spektakulære og uhindrede udsigt. Nyde vandet. Skibene. Udsigten
mod land. Vinden. Vejret. Den svage rysten i broen, når toget
gungrer over broen. Bridgewalking Lillebælt er en ny, unik
attraktion i Europa.
Tag med DDV på en tur i op til 60 meters højde og hen over
broen - det bliver en uforglemmelig dag.
Undervejs får vi historien om broens arkitektur, historien,
byggeriet og naturen omkring Lillebælt - selvfølgelig set i
vedligeholdets perspektiv.
WORKSHOP: Grundårsagsanalyser – metoder og værktøjer, modul 3
2. september
Kl. 8.30 -16.00
CDV
Købmagergade 86
7000 Fredericia
Kurset vil hovedsagelig omhandle et af de stærkeste midler til
kontinuerlig forbedring af konkurrenceevnen, nemlig at oparbejde en kultur, hvor man konstant søger efter grundårsager
til problemer samt varige løsninger af disse. Vi vil komme ind
på forskellige metoder til sådanne analyser samt gennemgang af nogle vigtige værktøjer til hjælp for disse analyser.
På kurset vil vi desuden komme ind på de væsentligste værktøjer til tilstandskontrol med en gennemgang af anvendelighed, virkemåde, P-F intervaller samt fordele og ulemper.
Side 5
Det sidste område, vi tager fat i, er en behandling af fordele
og ulemper ved henholdsvis outsourcing og insourcing. I
denne forbindelse vil der også være en gennemgang af de
vigtigste aftaleformer.
TEMAMØDE: Optimering af driften på dit trykluft- og centralvakuumanlæg (gratis)
10. september
Kl. 9.00 -15.00
Granzow A/S
Ejby Industrivej 26
2600 Glostrup
Med lidt planlægning og justeringer kan driften og vedligeholdet på virksomhedens trykluftsanlæg sagtens optimeres,
samtidig med at både energiforbrug og driftsomkostninger
reduceres betydeligt.
Kompressordriften har i mange virksomheder ikke været
genstand for det store fokus, men her ser vi på hvilker muligheder, du som leder eller teknikker, har for at optimere
din eksisterende installation, eller hvilke parameter, du bør
have med i dine overvejelser, når du med udgangspunkt i dit
luftforbrug overvejer at anskaffe ny kompressor.
Der udstedes kursusbevis til deltageren efter endt gennemgang af mulighederne på dette 1 dags-kursus for at driftsoptimere på et trykluft- og vakuumanlæg.
SEMINAR: Vedligehold som partner i LEAN
16. september
Kl. 8.30 -16.00
CDV
Købmagergade 86
7000 Fredericia
På denne konference har vi fokus på forståelsen af, at succesfuld gennemførelse af LEAN ikke sker uden inddragelse af
Vedligehold.
TPM – Total Productive Maintenance og TQM – Total Quality
Management er grundpillerne i LEAN, og det har en større
del af dansk industri ikke forstået endnu.
Vi inviterer en række danske virksomheder til at fortælle om
deres LEAN proces, og her præsenteres cases fra både store
og mindre virksomheder.
Side 6
ENERGIKONFERENCFE: Kan varmegenvinding betale sig?
30. september
Kl. 8.30 -16.00
CDV
Købmagergade 86
7000 Fredericia
Vi kommer ind på emner omkring udnyttelse af overskudsvarme, hvilke punktafgifter skal vi huske at medtage i vores
beregninger for at finde den nøjagtige kWh-pris?
1) Energi & lovgivning, VE-til proces – hvilke tilskudsmuligheder findes der – og hvad skal der til for at få del i tilskudsmidlerne?
Den nye mulighed for indgåelse af aftale omkring PSO
afgiften.
2) Energiafgifter (Per Skjødt Christensen, SKAT)
Hvordan skal punktafgifterne håndteres og beregnes når
der fortages varmegenvinding med udgangspunkt i nogle
konkrete eksemple.
3) Industrivarmepumper (Alexander Cohr Pachai, Johnson
Controls)
4) Varmegenvinding fra Trykluft kompressorer (Sten Ammitzboll Schou, KAESER Kompressorer A/S)
WORKSHOP: Vision, politik, mål og strategi for vedligehold, modul 4
7. oktober
Kl. 8.30 -16.00
CDV
Købmagergade 86
7000 Fredericia
På kurset vil man komme ind på, hvad der skal til for at lave
en god planlægning af vedligeholdet for en virksomheds
aktiver på såvel kort som lang sigt. Man vil få en forståelse for
planlægningens betydning i forhold til øvrige afdelinger i en
virksomhed, samt hvad der skal til, for at planlagte aktiviteter
kommer til at fungere efter hensigten. Desuden vil man få en
gennemgang og forståelse af en af de mest succesrige
planlægningsmetoder, nemlig RCM.
Endelig vil man behandle området Risikoledelse/Sikkerhedsledelse med fokus på alle ledelseselementerne samt
værktøjer som RAM samt Barrierer og øvrige forebyggende
foranstaltninger.
Under kurset vil man blive præsenteret for andre relevante
og nyttige standarder til støtte for ledelsen af vedligehold.
Side 7
MESSE: Danish Maritime Fair 2015
6. - 8. oktober
Lokomotivværkstedet
Otto Busses Vej 5A
2450 København SV
Danish Maritime Fair er en dansk fagmesse for den globale
martime industri. Messen lægges i forbindelse med de Danske Maritime dage.
TEMAMØDE: KEEL - Data opsamling og strukturering (gratis)
19. oktober
Kl. 13.00 -16.00
Keel
Lergravsvej 59A
2300 København S
Et temamøde med fokus på arbejdet med asset data management i energi branchen, specielt for kunder som bruger
SAP.
Der anvendes specielt udviklet software samt mobile IT
værktøjer til opsamling og strukturering af data. Formålet er,
at kunden skal kunne optimere sin drift ved altid at have et
effektivt og godt konfigureret vedligeholdelsessystem.
Deltagerne bliver præsenteret for 2 konkrete cases, hvor Keel
bruger egne IT værktøjer sammen med SAP til at opsamle
data og til at strukturere kundens SAP system. Der vil være en
gennemgang af de forskellige faser for hvert projekt, samt en
forklaring på, hvordan man kan bruge resultaterne fra sådant
et projekt til at optimere virksomhedens drift og data kvalitet.
De 2 cases omhandler et landbaseret olie produktions anlæg
og et hose management projekt om bord på en Jack-up
borerig.
WORKSHOP: ATEX Vedligehold og inspektion af eksplosionsbeskyttede installationer og udstyr
21. oktober
Kl. 8.00-16.30
CDV
Købmagergade 86
7000 Fredericia
DS/EN 60 079-17 gælder for faktorer direkte knyttet til vedligehold og inspektion af elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder, hvor faren kan opstå fra eksplosionsfarlige
gasser, dampe fra væsker, tåger, støv, fibre eller svævestøv.
Elektriske installationer i eksplosionsfarlige områder er
specielt udformede for at gøre disse anvendelige i sådanne
omgivelser.
Side 8
Det er af væsentlig betydning for sikkerheden i eksplosionsfarlige områder, at elektriske installationer vedligeholdes og
inspiceres, således at integriteten opretholdes gennem hele
installationens levetid.
SEMINAR: Robotter og automatisering set ud fra et vedligeholdelsesperspektiv
28. oktober
Kl. 8.30 -16.00
CDV
Købmagergade 86
7000 Fredericia
Den stigende anvendelse af robotter og automatisering af
processerne medfører en ændret vedligeholdelsespolitik i
virksomheden.
Hvordan sikrer man, at virksomhedens processer er funktionsdygtige og leverer en stabil og kontinuerlig produktion.
Kræver indførelsen af robotter en anden type vedligeholdelsesmedarbejdere? Hvordan organiserer man sit vedligehold
– eget personale / servicekontrakter.
TEMAMØDE: Drift og vedligehold af motorer og generatorer (gratis)
5. november
Kl. 13.00 -16.00
ABB
Håndværkervej 23
7000 Fredericia
Vi ser nærmere på hvordan ABB udfører vedligehold. Besøget
slutter med en en rundgang i værkstedet, hvor de væsentligste faciliteter gennemgås.
Emner:
Præsentation af aktiviteter i værkstedet og ved field service.
Kontrol af mekaniske dele/maskindiagnose
Kontrol af elektriske dele/Viklingsdiagnose
Side 9
TEMAMØDE: Besøg Fremtidens Vandværk (gratis)
10. november
Kl. 13.00 -16.00
Truelsbjerg Vandværk
Randersvej 440
Lisbjerg
8200 Århus N
Truelsbjerg Vandværk, nord for Aarhus, er blevet kaldt Fremtidens Vandværk.
Hvorfor? Det spørgsmål kan du få besvaret denne eftermiddag på vandværket, hvor du vil komme rundt og se hele
værket. Fokus vil være på selve vandbehandlingsdelen, som
SILHORKO har stået for. Der vil også være inspiration af hente
mht. energioptimering og driftsoptimering.
MESSE: Ajour 2015
19. - 20. november
Odense Congress
Center
Ørbækvej 350
5220 Odense SØ
Maskinmestrenes Forenings årlige erhvervskonference.
Konferencen består af en lang række inspirerende foredrag,
en udstilling, hvor op mod 180 virksomheder præsenterer
deres nyeste produkter og serviceydelser, samt ikke mindst
en unik mulighed for at netværke blandt relevante fagpersoner.
SEMINAR: Fordi vedligehold er mennesker
2. december
Kl. 8.30 -16.00
Messe C
Vestre Ringvej 101
7000 Frederici
Sikkerhed i vedligehold, forebyggelse af person- og
udstyrsuheld : Fordi vedligehold er mennesker
Med konferencen vil DDV skabe fornyet opmærksomhed på
værdien af det ”nødvendige” samarbejde på sikkerhedsområdet mellem virksomhedens ledelse og de berørte medarbejdere.
Konferencen bringer indlæg fra virksomheder, der har
gennemført projekter, som andre kan lære af. Og i indlæg fra
fagspecialister og faglige organisationer, vil der blive bragt
vurderinger, der målretter de aktuelle overvejelser, der skal
foretages hjemme i virksomheden efter konferencen.
Se mere på www.ddv.org
Alle programpunkter kan dowloades fra DDV’s hjemmeside. Kontakt sekretariatet
på 7591 4455 ved eventuelle spørgmål til programmet.
Programmet vil løbende blive opdateret, og der vil som supplement til halvårskataloget komme flere netværksmøder og temamøder på kalenderen.
Følg med i vores nyhedsmail.
DDV Den Danske Vedligeholdsforening
Vi deler vores viden med dig
- styrk dit faglige netværk
Den Danske Vedligeholdsforening
Købmagergade 86 | 7000 Fredericia | Tlf. 7591 4455 | www.ddv.org