Slagteriet Holstebro
”SLAGTERIET” - HOLSTEBROS MANGFOLDIGE BYDEL Vision og strategi Holstebro Kommune - februar 2015 1 INDHOLD BAGGRUND 3 VISIONEN 4 STRATEGIEN Liv fra starten Midlertidighed skaber liv Kreativitet og identitet Uddannelse og bosætning Bevægelse Fleksibel planlægning 6 En mangfoldig bydel 9 Det bygger vi videre på ... 10 Byrum er Slagteriets skelet 12 En ”blå og grøn” bydel 14 Genanvendte bygninger med potentiale 16 Nytænkende arkitektur 18 Sammenhænge med byen 20 Sådan kan det komme til at se ud 21 Trafik og parkering 22 Udviklingsprocessen er i gang 24 Tidsramme 26 Inspiration 27 Der er indsat en række fotos af lignende udviklingsprojekter, som har inspireret til visionen for Slagteriet. Bagerst i hæftet findes en liste over projekterne med henvisning til hjemmesider, hvor mere viden kan hentes. 2 Gennem en lang årrække var Danish Crowns slagteri på Struervej en meget væsentlig del af Holstebros identitet som erhvervs- og industriby. Danish Crown besluttede i 2010 at lukke slagteridelen i Holstebro - først lukning af svineslagteriet i 2010 og siden lukning af kreaturslagteriet i 2014. VIA Hostrups Nu skal det åbnes og integreres i byens liv. Sørense n Arealerne ryddes for bygninger Banegå rd Ny bydel Holstebro Slagteriet ligger centralt placeret i Holstebro umiddelbart nord for City og gågadenettet, tæt på Banegården og kollektiv trafik. Slagteriet ej Struerv Lukning af slagteriet åbner for udvikling af en helt ny og meget central bydel, som et attraktivt supplement til byen og specielt City. Slagteriet er dermed ét af flere store byudviklingsområder i Holstebro. Bygninger, der genanvendes Hjalmar Byrådet har truffet beslutning om at genanvende en del af de eksisterende slagteribygninger, mens de resterende nedrives af Danish Crown inden september 2015. s Vej Holstebro Kommune har indgået købsaftale med Danish Crown og overtager hele området 1. september 2015. Området udgør et areal på 8,4 ha og ca. 13.000 m2 etageareal af de tidligere slagteribygninger genanvendes. 3 Stations vej BAGGRUND Slagteriet har gennem de mange år som produktionsvirksomhed været et stort lukket område i byen. VISIONEN Slagteriet er EN MANGFOLDIG BYDEL, hvor der er plads til et bredt Vi ønsker, at Slagteriet skal blive en ny og udviklingsorienteret bydel i Holstebro. spektrum af byfunktioner - med en blanding af kreativitet, erhverv, boliger, uddannelse, kultur og rekreative byrum. Og hvor funktionerne integreres og beriger hinanden. Slagteriet giver en unik mulighed for at styrke kommunens satsning på mangfoldighed, talentudvikling, uddannelse og bosætning - og det skal udnyttes fuldt ud. ”Regatta” på Storå Slagteriet skal planlægges og udvikles gennem en kreativ og åben proces, hvor MEDBORGERSKAB sætter fokus på borgere, kommende brugere, beboere og bygherrer som aktive deltagere i både idéudvikling og virkeliggørelse. Festuge på Den røde Plads Balletskolens elever 4 Sovepladser i Lystanlægget Slagteriet tager udgangspunkt i sin HISTORIE - i form af de bevarede rå industribygninger, som giver karakter. Samtidig er det åbent for fremtiden med Slagteriet SUPPLERER byens eksisterende funktioner - uden at kopiere eller overtage aktiviteter. Her er andre typer af byrum og funktioner, en anden arkitektur osv. MODERNE ARKITEKTUR, som afspejler ny teknologi og nye boformer. Slagteriet er HOLSTEBROS KREATIVE BYDEL, hvor kreativiteten forstås bredt og inkluderende - og udfordrer både kommende brugere, beboere og bygherrer. ”Bagage” på Carlsberg Festugeforestilling på Teaterpladsen Slagteriet skal udvikles over en lang årrække og derfor bruges MIDLERTIDIGHED til at skabe liv i bydelen helt fra starten - både i form af midlertidig genanvendelse af bygninger og etablering af midlertidige grønne og rekreative byrum. Bilspil på Den røde Plads 5 Beachvolley på Teaterpladsen STRATEGIEN - sådan gør vi Slagteriet til en attraktiv bydel Liv fra starten Midlertidighed skaber liv Det er afgørende, at der skabes liv og aktivitet på Slagteriet hurtigst muligt. Både for at skabe ejerskab og identitet til bydelen for byens borgere og ikke mindst for at gøre området attraktivt for investorer og øvrige aktører. ”Midlertidighed” forstås som aktiv brug af området til ikke-permanente aktiviteter, som kan strække sig over kortere eller længere tid. Et enkelt træk, som at skabe passage gennem området, vil starte den udvikling. På samme måde kan kortvarige aktiviteter som festuge, bagagerumsmarked, kunstneriske installationer, udstillinger mm. kickstarte bydelens liv. Midlertidighed giver mulighed for at afprøve ideer og eksperimentere med aktiviteter, som udfordrer forståelsen af byen og dens funktioner. Samtidig giver det forskellige aktører chance for at møde hinanden og udvikle nye netværk, samt ikke mindst giver borgere mulighed for selv at gennemføre idéer. Bliver en midlertidige aktivitet en succes kan den udvikle sig til at blive permanent. Det kan f.eks. være: • midlertidige kunstneriske og eksperimenterende projekter der indrettes, hvor eksisterende bygninger rives ned, men hvor der endnu ikke er planlagt nyt byggeri. • midlertidige rekreative byrum, hvor der punktvis og med små midler indrettes aktiviteter (udendørs fitness, parkour mm.), opholdssteder, stier, urtehaver og meget mere. • midlertidig brug af de bevarede bygninger, som på længere sigt skal istandsættes og give plads til permanente funktioner. Musicons sekretariat har kontor i en nedlagt kontorbygning Rå udstillingslo kaler på Carlsberg Ny butik i det ombyggede Nordkraft, Ålborg Teater på Store Torv 6 Slagteriets bygninger, byrum og inventar fortæller byens historie og rummer store potentialer Store stålkar er oplagte som plantekummer Eksklusiv restaurant i rå produktionslokaler i Ruhr Kreativitet og identitet Kreativitet er et kodeord for Slagteriet og det forstås bredt og indgår på alle niveauer. Kreativiteten kommer til udtryk i mange former - fra udfordrende arkitektur til nye og eksperimenterende rammer for byliv. På Slagteriet er der plads til kreativitet i: • talentudviklingen - med udgangspunkt i byens ungdomsuddannelser • udviklingen af nye boligformer med eksperimenterende arkitektur og materialebrug • udvikling af byerhverv - både i de genanvendte bygninger og f.eks. sammen med nyt boligbyggeri • både professionelle og borgerskabte bykulturprojekter • udvikling af byens ungdomskultur 7 Campusprojekt Ballerup - Henning Larsen Fotos fra Not Quite, som er et svensk projekt Uddannelse og bosætning Bevægelse Fleksibel planlægning Uddannelse og bosætning er væsentlige parametre for udvikling af Slagteriet. Især Slagteriets byrum er omdrejningspunkt for udvikling af en række bymæssige aktiviteter, som alle rummer bevægelse og fysisk aktivitet. Slagteriet udvikles til en ny bydel over en længere årrække og planlægningen af området skal derfor være fleksibel og kunne tilpasses ændrede krav og ønsker - uden at den overordnede vision brydes. Viderudvikling af et fremtidssikret og åbent campusmiljø for VIA University College, med undervisningsfaciliteter både ude og inde, attraktive ungdomsboliger og god sammenhæng med Slagteriets øvrige funktioner, er højt prioriteret. Ligeledes åbner Slagteriet mulighed for at eksperimentere med fremtidens boligtyper - tilpasset den forventede udvikling i demografi og ændrede familieformer - og ikke mindst sikre den sociale mangfoldighed. Alt sammen med en stærk kobling til City og de omkringliggende bydele. Der samarbejdes bl.a. om etablering af rekreative offentlige byrum i sammenhæng med • udendørs træning- og øvelsesfaciliteter til VIA University College og Center for Sundhed i Hostrups • streetaktiviteter i form af skaterbane, klatrevæg, skøjtebane mm. • brugerinitiativer og medborgerskab • og meget mere ... 8 En fastlæggelse af den overordnede struktur og ”spilleregler” vil give rammen for udviklingen og sikrer, at den går i den ønskede retning, men den præcise udformning af bydelens enkelte dele sker først, når projekter dukker op. Der er plads til, at investorer og andre aktører får indflydelse på udviklingen og den konkrete udformning af bydelen. Behovene - også dem vi endnu ikke kender - vil være med til at forme bydelen og skabe ejerskab. VIA En mangfoldig bydel Kultur, kreative erhverv, ungdomskultur mm. Stations vej Slagteriets centrale placering i byen lægger op til byboliger med nye udstykningsformer, nye boligtyper og en kreativ tilgang til at bo i byen. På samme måde prioriteres byerhverv, der har en udadvendt publikumstilknytning til byen. Ungdomsboliger Sørense ns Vej Som udgangspunkt er der få begrænsninger i placeringen af byfunktioner i bydelen, men alle de funktioner, der placeres i bydelen - både boliger, uddannelse, byerhverv mm. - forventes at have en åben tilgang til at blive en del af Slagteriets særlige kultur. Det gælder både i forhold til arkitektur, inddragelse af byrum og fællesskab. Der planlægges ikke en større butiksudvikling på Slagteriet. Denne ønskes fortsat koncentreret i byens eksisterende gågader og nye butikscenter i Enghaven. Dvs. at der ikke kan forventes det koncentrerede byliv, som butikker ellers giver. Dette stiller krav til at prioritere andre funktioner, der kan medvirke til at skabe byliv. Hjalmar På Slagteriet blandes funktioner, så der skabes en multifunktionel og mangfoldig bydel, hvor mange former for byliv og bykultur kan mødes. Der er fokus på, at funktioner og aktiviteter på Slagteriet samarbejder og skaber synergi. Bydelen opdeles dog i zoner, der koncentrerer forskellige funktioner. Uddannelse Banegå rd Boliger og byerhverv Bazarens udsmykning Julemarked ej 9 Struerv ”lovlig” grafittivæg ved Platform4, Ålborg VIA Det bygger vi videre på ...... Desuden er det meget vanskeligt at opbygge en hel ny bydel fra ingenting og derfor er det vigtigt at Slagteriet bygges op omkring de værdier, der allerede findes - både i og omkring den nye bydel. Banegå rd Stations vej Slagteriet har gennem en lang årrække været en vigtig arbejdsplads for Holstebro og slagteriets historie er også en del af byens historie og kulturarv. Sørense ns Vej Slagteriet rummer i sig selv værdier i form af de bevarede bygninger og byrum, der er værdifulde ved opbygning af en ny bydel. Samtidig støder Slagteriet op til en række områder og funktioner, der kan være med til at give Slagteriet karakter og sjæl fra starten og medvirke til at sikre Slagteriets integration i den nordlige bydel. Hjalmar Historien skal med De eksisterende store træer er et godt udgangspunkt for etablering af grønne byrum ej Struerv Struervej er en velfungerende butiksgade, som styrkes og udbygges hvor den hænger sammen med Slagteriet Remisen er bevaringsværdig og kan bruges til at skabe sammenhæng mellen Slagteriet og City 10 Nørreport VIA skal sikres mulighed for udbygning på Slagteriet og de mange studerende kan bidrage med liv til bydelen Den tidligere bygade, Vendersgade kan genvinde sin funktion som bygade og blive en del af det interne fordelingsstrøg - med genanvendte og nye bygninger side om side Den karakteristiske slagteribygning og pladsen foran vil være et naturligt midtpunkt i bydelen Den kollektive trafikterminal ved Banegården skal knyttes sammen med Slagteriet - både fysisk i form af en bro og visuelt 11 Byrum er Slagteriets skelet Et sammenhængende byrumsforløb gennem Slagteriet er det skelet, som den nye bydel bygges op omkring og som skaber sammenhæng til resten af byen. Bydelen åbnes mod byen og tages i brug fra starten. Det skal bl.a. ske ved hurtigst muligt at give adgang til byrum og rekreative arealer - og ikke mindst mulighed for at passere gennem området. Hvor eksisterende bygninger og belægninger bevares danner disse rammer for byrum - og hvor der rives bygninger ned og dermed opstår store åbne arealer, etableres en byrumsstruktur, der inviterer til passage, ophold og aktivitet. Udviklingen sker gradvist og en stor del af byrummene starter som midlertidige enkle løsninger, der punktvist, hurtigt og billigt kan etableres. I takt med at bydelen udbygges og befolkes forandrer byrummene sig til permanente løsninger og får nye rammer i form af nye bygninger. Byrumsstrukturen skal knyttes til de omkringliggende områder og funktioner - specielt er sammenhæng til City, Hostrups (Center for Sundhed) og Banegården vigtig. De senere års byrumsprojekter og store arrangementer i Holstebro har vist, at potentialet for et levende bymiljø er stort og Slagteriet skal udvikle potentialet endnu mere. Interaktiv leg med lyd og bevægelse på Musicon, Roskilde Fitness under ”terminalen” Midlertidigt inventar på Carlsberg 12 VIA ”Strandliv” i Paris Sørense ns Vej Et sammenhængede forløb af byrum gennem Slagteriet med udgangspunkt i Vendersgade giver varierende oplevelser og aktivitesmuligehder Hjalmar Hygge på Teaterpladsen spejderlejren i 2012 Stations ve j Landskamp på storskærmen flytter liv fra boligerne til byrummene ej Struerv Banegå rd Vand skaber leg påTeaterpladsen 13 VIA Banegå ej 14 Struerv Plantning af små grupper af træer kan skabe små oaser både midlertidig og permanent rd Stations ve j Hjalmar Sørense ns Vej En ”blå og grøn” bydel Krydderurtehave på et torv i Firence ”Grønne og blå” løsninger i form af beplantning og rekreativ brug af regnvand bruges som en del af udviklingsstrategien i forhold til både bæredygtighed, midlertidighed og rekreativ værdi. Udgangspunktet er, at hvor intet andet sker, plantes og tænkes rekreativt - og der startes med enkle, men fantasifulde løsninger. Permanente løsninger etableres sideløbende med at bydelen udvikles og udbygges. Aktivitetssti, Musicon Bydelen kendetegnes af ”billige”, kreative og alternative måder at anvende beplantning og regnvand. Der vælges robuste løsninger, der ikke kræver et højt plejeniveau og store udgifter til drift. I så stort omfang som muligt er brugere og beboeres etablering og drift af grønne byrum med til at skabe identitet og ejerskab. Vildvin kan også vokse vandret og dække store flader Musicon i Roskilde kombinerer regnvand og skatere Enkelt og grønt byrum i Kolding 15 Gruppen af store træer nordligst på Slagteriet skal bevares Genanvendte bygninger med potentiale Historie og kulturarv Arkitektonisk værdi Lagerhaller og kontor Bygningernes fortælling om Holstebros historie og kulturarv er et spændende grundlag for at udvikle kreative aktiviteter og løsninger for bydelen. En del af de bevarede bygninger har en arkitektonisk værdi, der er et virkeligt godt grundlag for at skabe en bydel med sin egen særlige ½identitet. Foruden at rumme en del af Holstebros historie, rummer de bevarede bygninger også en industrihistorie fra 1960´erne, som ganske hurtigt forsvinder over hele landet. Ved ibrugtagning og istandsættelse tages der hensyn til, at den særlige industriarkitektur ikke ødelægges. Der kan renoveres, bygges til og om osv. - blot det sker i respekt for de grundlæggende værdier i bygningerne De 3 typer af genanvendte bygninger har hver sin karakter og brugsværdi. Anvendelsen må ”spille med” på bygningernes karakter og potentiale. Lagerhaller og kontorbygninger kan relativt enkelt tages i brug til henholdsvis skater- og streetaktiviteter og til kontor- og erhvervsformål. I Spinderihallerne i Vejle er der bygget små ”celler” til kontorer ind i de store haller - bl.a. for at løse de byggetekniske krav Også tilsyneladende ”udtjente” bygninger som denne hal på Musicon i Roskilde kan få nyt liv og anvendes i stor udstrækning til arrangementer Spinderihallerne, Vejle 16 Industribygninger Vendersgade s Vej ørensen Hjalmar S j Struerve lagerhaller e industribygning De store industribygninger rummer den største arkitektoniske værdi og størst kreativt potentiale i forhold til anvendelse, men også udfordringer i forhold til f.eks. isolering og opvarmning, som fordrer kreative løsninger. Samtidig er det muligt at anvende bygningsdelene på flere niveauer. De kan istandsættes let og forblive rå og autentiske - eller renoveres gennemgribende, hvorved anvendelsesmulighederne udvides. Dette afgøres af de aktuelle behov. jernban kontorbygninger Musicon, Roskilde 17 En mere ”eksklusiv” genanvendelse af Ruhrs tidligere kulindustribygning til museum VIA Nytænkende arkitektur Hjalmar Sørense ns Vej Nordligst kan f.eks. placeres åben og relativt høj bebyggelse - som VIA og omkringliggende bygninger - 4-5 etager Bygningernes udadvendte funktioner placeres mod Slagteriets centrale byrum og Struervejs butiksstrækning Blandingen af nyt og gammelt medvirker til at skabe en dynamisk og spændende bydel, hvor både byens nye og gamle historie kan aflæses i arkitekturen. Nyt byggeri opføres i en moderne og tidssvarende arkitektur - og må med udgangspunkt i bydelens kreative profil gerne være udfordrende og eksperimenterende. Banegå rd ej Struerv Sydligst placeres forholdsvist lavt og tæt byggeri 2-3 etager I mellemzonen kan bebyggelsen være tæt, som de eksisterende bygninger 3-4 etager Byudviklingen af Slagteriet styrkes af integrationen af genanvendte industribygninger og nyt moderne byggeri. Nyt byggeri på havnen i Aarhus 18 Ombygning i Ruhr Boligerne ”Bjerget”, Ørestad Bygningernes facader og udadvendte funktioner orienteres mod de centrale byrum i bydelen for at koncentrere byliv og aktivitet mest muligt. Bydelen udvikles i etaper - med forskellige funktioner, udbudsformer og tidsplaner - så både små og større byggerier kan igangsættes uafhængigt af hinanden. Tredelingen af bydelen - som vist på kortet - er et naturligt udgangspunkt for en etapevis byggemodning og udbygning. ”8-tallet”, Ørestad Funktioner integreres i bygningerne, så mangfoldighed og synergi styrkes - f.eks. ved at undervisningslokaler, ungdomsboliger og parkering rummes i én bygning. Spinderihallerne, Vejle Tietgenkollegiet i Ørestaden er et smukt eksempel på nyt dansk byggeri i en grøn ramme Slagteriets karakteristiske facade vil blive et vartegn 19 VIA Hostrups Sammenhænge med byen Forbindelsen mellem Slagteriet, VIA og Hostrups/Center for Sundhed skal være enkel og naturlig Sørense ns Vej Uddannelserne på Døesvej og de vestlige boligområder har gavn af bedre adgang til den kollektive trafikterminal ej ej Struerv Boliger Boliger Stationsv Hjalmar Slagteriets integration i byen og dermed sammenhængen med de nærliggende bydele er af stor betydning. Der lægges vægt på sammenknytning til City, VIA University College, Hostrups og Center for Sundhed, den kollektive trafikterminal, omkringliggende boligområder (herunder Trekanten) mm. Kollektiv trafikterminal En ny fodgængerforbindelse over jernbanen er overordentlig vigtig og vil give naturlig passage og byliv til slagteriet Nørreport Skitse JUUL I FROST Arkitekter 20 City Nørregade / City skal forbindes med Slagteriet over Nørreport Sådan kan det komme til at se ud VIA Scenarier / etaper Hjalmar Sørense ns Vej Inden for spillereglerne er det muligt at placere forskellige funktioner, bygninger med varierende højder, arkitektonisk udtryk osv. - blot den overordnede karakter fastholdes. Stationsvej Genanvendelse af bygninger, nybyggeri og rekreative byrum skal finde en balance, der giver en velfungerende bydel. Skitsen viser én mulighed for kombination af nyt og gammelt Tidligere skitse til den fremtidige Vendersgade JUUL I FROST Arkitekter ej Struerv 21 Banegå rd Der fastlægges ikke et fuldstændigt færdigt billede af slagteriets fremtidige udseende - ingen ved hvilke behov, der opstår over de næste 10-15 år. I stedet fastlægges de overordnede linier og principper (spilleregler), som fastholder især byrumsstrukturen - og der inspireres med billeder af visionen og af hvordan det kan komme til at se ud. VIA Der reserveres plads til en tværvej mellem Struervej og Stationsvej, men den skal først anlægges, når behovet opstår. Den overordnede trafik til og fra Slagteriet søges fordelt, så de eksisterende gader især Struervej og Nørreport - belastes mindst muligt. Derfor er Hjalmar Sørensens Vej den primære vejadgang til bydelen. P En central cykel- og gangforbindelse koncentrerer bylivet. Herfra er der forbindelser til resten af byen. Stationsvej Hjalmar Principielt blandes fodgængere, cyklister og biler i bydelen, men på en måde, der sikrer at trafikken foregår på fodgængere og cyklisters præmisser. F.eks. ved at hastighedsdæmpe, undgå gennemkørende biltrafik og lignende. Sørense ns Vej Trafik og parkering Struervej er sekundær adgang til bydelen P-kælder i Lyon ej Struerv P-hus i ”Bjerget” på Amager 22 Banegå rd P Den primære vejadgang er fra Hjalmar Sørensens Vej, hvor også en stor del af parkeringen placeres Den nødvendige parkering på Slagteriet, skal løses på en måde, så parkeringen ikke bliver en forhindring for bymæssighed og bykvalitet. Det skal f.eks. ske ved at begrænse parkeringen på terræn og ved at der findes samlede og fælles parkeringsløsninger for bydelen. Den væsentligste del af bydelens parkeringsbehov løses nærmest Hjalmar Sørensens Vej og jernbanen. Dermed lægges der naturligt op til at Hjalmar Sørensens Vej er den primære vejadgang til bydelen - samtidig med at parkeringen kan fungere som en både visuel og støjmæssig buffer mod jernbanen. Parkering Åbent p-hus i Miami af Herzog & de Meuron Trods klimaforskelle kan man måske gøre noget lignende her? Fitness Bryllup 23 Udviklingsprocessen er i gang Ejerskab og indflydelse Udviklingen starter nu Holstebro Kommune vil med den kommende planlægning fastlægge en overordnet struktur og faste spilleregler for Slagteriets udvikling, men andre skal have indflydelse. Processen starter allerede nu med analyser og strategier for genanvendelse, midlertidighed osv., men vil for alvor tage fart ved overtagelsen 1.9.2015. På det tidspunkt kan konkrete aktiviteter sættes i gang. Der skal sikres et bredt ejerskab til bydelen og udviklingsprocessen. Det sker ved at involvere og aktivere både borgere og interessenter gennemmedborgerskab og dialog. F.eks. vil borger- og brugerdrevne projekter, hvor idéhavere engagere sig i idéudvikling, etablering og drift at midlertidige projekter, blive prioriteret højt. Der skal arbejdes for at tiltrække investorer og aktører - og salg af byggemuligheder og udlejning af bygninger skal være med til at finansiere den kreative udvikling af både bygninger og byrum. De indledende workshops i november 2012 viste, at der er stor interesse for Slagteriets udvikling blandt kommunens borgere. Gennem legobyggerier, postitbeskeder, oplæg mm. blev idéer videregivet til udviklingsprocessen. 24 www.xxxxxxxxx.dk På Slagteriets hjemmeside kan der hentes flere oplysninger om byudviklingsprocessen og aktuelle aktiviteter. ”Slagterikontoret” Kontakt Slagterikontoret på tlf. xxxxxxxxxx eller mail [email protected] Slagterikontoret findes på Slagteriet, Struervej - ring i forvejen, det er åbent efter behov VIA rd Banegå ej Struerv Stationsvej Slagterikontoret 25 Tidsramme Det er ikke muligt at forudse hvornår Slagteriet er færdigudbygget som bydel, men det må forventes at vare 15-20 år. Tidsplan for de aktuelle og væsentligste milepæle i 2015: Vedtagelse af KP-tillæg og rammelokalplan - inkl. strategi for parkering, byrum mm. Forslag til kommuneplan og lokalplan Grundsalg kan starte Byggemodning af grunde samt infrastruktur Istandsættelse af bygninger Overtagelse 1. sep. 2015 - etablering af ”Slagterikontoret” 2015 2016 Udviklingsprocessen fortsættes i de kommende år 26 Inspiration Der er i hæftet vist fotos fra en række lignende udviklingsprojekter, bl.a.: Musicon, Roskilde Carlsbergbyen, Valby Ruhrdistriktet, Tyskland - en tidligere betonfabrik, hvor Roskilde Kommune er i gang med en byudviklingsproces, som giver plads for uddannelse, kultur, kreative erhverv, boliger og midlertidighed - det tidligere bryggeri er under omdannelse til en ny bydel og hvor midlertidighed anvendes bevidst som et udviklingsredskab - den store region, som tidligere var center for stål- og kulproduktion, er omdannet til et stort kulturcenter med rekreative områder, museer, og kulturliv i alle aspekter. www.carlsbergbyen.dk www.metropoleruhr.de www.musicon.dk Spinderihallerne, Vejle Nordkraft, Aalborg - et tidligere spinderi, hvor 13.000 m2 er omdannet til et kreativ miljø for bl.a. 60 kreative virksomheder, kunstnere, udstillingsarealer og meget mere - et tidligere kraftværk er ombygget til 16 ”ejerlejligheder”, som rummer bl.a. DGI, Ålborg Kommune, spillested, biograf og teater, samt fælles byrum www.spinderihallerne.dk www.nordkraft.dk 27
© Copyright 2024