1. No category

Argang 2, nr. 2
Maj 1995
De første 1o år
af Halvor Petersen
Det er i år 100 år siden, at Roskilde Andels Svineslagteri begyndte sin virksomhed. l de
lokale aviser kunne andelshaverne læse, at slagteriet åbnede
for levering af svin 30. april
1895.
Udstyret med kølemaskine
Slagteriet var det syttende i rækken af andelssvineslagterier stiftet
siden 1887. Derfor havde der været mange erfaringer at trække på
ved indretningen. Slagteriet var
bl.a. blevet udstyret med en kølemaskine leveret af Tuxen &
Hammerichs Maskinfabrik i Nakskov . Kølingen foregik ved hjælp
af ammoniak.
De første slagterier havde måttet klare sig med natur-is, som
blev bjerget om vinteren, transporteret til slagteriet og opmagasineret i ishuset i håb om , at isen ikke
svandt alt for meget under opbe-
videre til pølsemageri , svinestald ,
tarmrenseri , kreaturslagteri , kølerum og slagtegang .
Her blev de slagtede svin svedet
efter at være blevet skoldet og
befriet for børster. Svidningen
skulle tilfredsstille det engelske
baconmarkeds krav til holdbarhed
og farve og konsistens af sværen.
Englænderne forlangte "sengsvin"
opkaldt efter det tyske "sengen"
eller det engelske "singe", der
betyder svide. Svidningen foregik i
en kulfyret svideovn, som var
tegnet af slagteriets arkitekt J.F.
Wendelbo-Madsen. Han var en af
den tids mest benyttede slagteri-
varingen. Isen skulle jo sikre nedkølingen af de slagtede svin under
den varme årstid. Men da andelsslagteriet i Køge som det første
danske svineslagteri havde købt
en kølemaskine i 1893, fulgte
andre slagterier efter.
Slagteriet præsenteres
Andelshavere og garanter blev
indbudt til at bese det ny slagteri
6. maj. Pressen mødte også op,
og kunne dagen efter fortælle om
begivenheden , hvor slagteriets
formand H. J. Rosleff havde stået
for rundvisningen . Den startede i
fedtsmelteriet , hvorfra turen gik
l~
Y j'
!'hin.
lait
1\r.
;u"..·.u:J..:..i
rorlang nitid hoe
Roskilde Andels· Svlneslagteri,
~~~~r
...~. kH
l.ev.·. V }11~
Derc~
Kj11bmtmd Af
DclW
[)(~æ"
IV'.
Hl'<'
li _J i_ J1 .,Yf
!.27
J!! ..i 1
l
J
JU
l
l.
JH rf;~ JJ... l.JL11.. "l.<
U 7 )p lL U
JL 't1
l
Sørg f~or1 at S\·tnen·· ('m mærkeilo go~lt.
t•r t•n Dt•llm.,•ulsf' for uojl\l(tig: Afl:"IJillllng.
1 ... w:t
l dUttal l.
IJr
l
1
l
1
Zl
J l?
H~
lJ JY
H
LJ
); 'H
t-'1 2f
_ 76
J 'J Fl
l:J
cget
Hlag\l'ri"'! prima V11rcr.
;o;\:tgtJ·rlt•l førcr altid YetiL, l'~l-wr, •alh,t Ol( rP!!cl.
Spl.f!k, ~lii.ukcr o~ SJcl•,r l U.>d<;t.l' KvaliWlor.
Tln11i:, at Al'fllld>~artii..J(•m(' fra ~l:lglningl"n gh·o•r
on gt,.l, næn:n•ltt og billig F9d•l.
.Arz
J
!Z 'l
l
/Y! 1.'i ..1% YL .J 7_ JJ.
12~ 2-~ 1'1
3~S
ID J
--l
l
•
-
J:t~,,f-1"...-,t
-~-t>•,(
-
-
-
JZ .:}5
-
fl
~
_ .l.!!..?.!
-
-
-
';r
O>"
- 117 /.f
~·41.. /L
- Jjlj'_]_
l"
1895 - 1901 leverede Lars Henriksen 68 svin til slagteriet. 16% gik
i 1. klasse, 28% i 2. og 56% i 3. klasse. (Rosk. lokalhist. arkiv)
1
Tre baconsider
klassificeret af
Magnus Kjær,
Holstebro Svineslagteri.
( Ugeskrift for
Landmænd, 1890)
arkitekter.Siagterierne brugte endnu kul eller gas til svidningen. Den
oliefyrede svideovn kom først
frem i 1904.
Rundvisningen sluttede i direktør T. G. Jungersens lejlighed på
første sal i slagteriet oven over
kontoret og slagteriudsalget. Der
blev serveret vin og kage , skålet
og råbt hurra for det ny slagteri og
mændene bag det. Det var formandens håb, at slagteriet næst
efter at blive til gavn for landbruget og for Roskilde kommune ville
bevirke en god forståelse og et
vedvarende smukt samarbejde
mellem Roskilde by og opland .
De første slagtninger
Næsten tre uger senere afholdt
Roskilde Andels
Svineslagteri
ordinær generalforsamling
på
Hotel Prinsen. Formanden oplyste ,
at slagteriet havde 874 andelshavere, der tilsammen leverede ca.
11 .000 svin om året, dvs. gennemsnitligt 13 svin pr. andelshaver. Der var til dato modtaget
2.341 svin. De meget fede svin
dominerede. Godt halvdelen af
svinene gik i 3. klasse, og det var
ikke dem , englænderne var mest
begejstrede for.
Dengang foregik sorteringen
ved , at hvert enkelt slagteri foretog en skønsmæssig bedømmelse
af rygspækkets tykkelse på de
flækkede svinekroppe. Først i
1930 begyndte man at måle
spæktykkelsen ved hjælp af sorteringsmålepinde.
. ..
H P HANS; A. t:X-11 ,
Mange mødte til generalforsamling
Når slagteriet i februar holdt sin
årlige generalforsamling , mødte
ca. 500 andelshavere op for at
lytte til formandens og direktørens
beretning og tage del i debatten.
Men interessen var ikke mindre for
fællesspisningen og ballet efter
generalforsamlingen. Her blev der
serveret steg , smør, ost, kage ,
snaps og øl til 1,50 kr. kuverten,
og der blev holdt taler, skålet og
danset til ud på de små timer. l
1905 havde den festlige del af
arrangementet nået et højdepunkt.
200 andelshavere med damer var
mødt op til fællesspisning og bal
på Hotel Prinsen , hvor der blev
holdt særlig mange taler og skålet
Tegning fra slagteriets brevpapir 1903. Bagerst tv. ægpakkeri, øverst th.
ægpræserveringsanstalt, langs jernbaneterrænet en folkebygning
2
flittigt i anledning af, at det var 10
år siden, slagteriet var startet. Nu
kostede middagen 2 kr. pr kuvert,
men den omfattede også suppe ,
fisk, steg og dessert.
Andre eksportfremstød
Slagteriet havde kun været i gang
i godt et halvt år, da Tyskland 16.
december 1895 lukkede for importen fra Danmark af såvel levende
svin som alle svineprodukter.
Slagterierne måtte nu for alvor
bestræbe sig på at tilgodese det
engelske markeds krav . Det gik
langsomt. Endnu i 1902 gik 60
procent af svinene på slagteriet i
Roskilde i 3. klasse.
l de første år tog slagteriet initiativ til endnu to eksportfremstød.
l 1897 begyndte det således at
slagte kreaturer til eksport, og i
1900 gik det i gang med ægeksporten. Det var forresten samme
år, hvor Roskilde Avis 1. november med stolthed kunne gengive
en længere artikel om Roskilde
Andels
Svineslagteri
fra
et
australsk blad .
Det var en naturlig sag at kombinere baconeksporten til England
med en ægeksport, da både bacon og æg indgik i det engelske
morgenmåltid . l England kaldtes
æggene fra Roskilde for katedralæg , fordi slagteriet benyttede et
mærke med Roskilde Domkirke. l
1903 vedtog andelshaverne at
udvide ægpakkeriet med en præserveringsanstalt samt at oprette
et federi af fjerkræ til eksport.
Dansk Tarifforenings besøg
-!_~_
J;Jiut.
·~
l
l
•. --- l
~"'r,'- l
j<or)t , /
l
1,------
::~, ,
,,
~
l
ør,
-:;--·~
....
,l
....
.
l
l
-~-'> ~<O<~ANDU.<!Ut
;.... <9~
-
~4oJ:,.
~-J
r~.~-ø~:
-G .
.t-.
•".
Roskilde Andels Svines/agteri. Dansk Tarifforenings
inspektionberetning 11. januar 1902. (Erhvervsarkivet)
Grundplanen over Roskilde Andels Svineslagteri stammer fra
Dansk Tarifforenings inspektion
11 . januar 1902. Den giver sammen· med beretningen om inspektionen indblik i indretningen.
Drivkraften var damp udviklet i
en 12 hestes kraft dampkedel. Der
brugtes gasbelysning overalt.
Inspektionen beskæftigede sig
først og fremmest med eventuelle
brandfar1ige situationer. Den rapporterede , at der i 1901 havde
været en mindre brand i pølselageret over pølsemageriet Den
opdagedes om morgenen , da arbejdet begyndte. liden var opstået
i savsmuld på gulvet og hidrørte
antagelig enten fra en gnist fra et
af de forbikørende lokomotiver
eller fra , at der var tabt ild fra en
tændt cigar, da nogle herrer beså
slagteriet dagen i forvejen . Dertor
blev det foreslået , at erstatte savsmuld på gulvet med sand og
muligvis uden for jalousivæggen
mod gården at anbringe en dobbelt væg af tætmasket trådvæv til
opfangning af eventuelle gnister
fra forbikørende lokomotiver.
Inspektionsberetningen oplyste ,
hvordan Roskilde Brandvæsen
ville forholde sig ved evt. brand :
"Der haves et fastlønnet Brandkorps paa 30 Mand, fast Vagt
haves ikke. Allarmeringen foregaar ved , at eventuel Brand telefoneres til Raadhuset , hvorfra
Mandskabet allarmeres ved elektriske Ringeapparater, og det antages at ville vare 1/4 Time , inden
der er "Klar til Udrykning". Materiellet bestaar af 2 gode Haandkrafts-Sprøjter med Suge- og
Trykværk, samt 1 mekanisk Redningsstige. Transporten af dette
sker i Byen ved Mandskabet og
udenfor Byen ved Heste , der ere
opstaldede ved Sprøjtehuset" .
Ved en efterinspektion 7. december 1905 var en bygning til
ægpræservering
blevet opført
nord for slagtegangen. Bygningen
havde kælder med 27 betonkummer, hvori æggene blev nedlagt i
kalkvand . l stuen var der ægpakkeri , bødkerværksted og hønsefederi med bure til 200 høns.
3
Moderne kødkontrolundervisning på det gamle Roskilde Andels Svineslagteri et velfungerende samarbejde mellem Slagteriskolen og Landbohøjskolen
af U. Biering-Sørensen
Kødkontrolundervisningen
startede i 1885
Kødkontrol er i sagens natur et
praktisk/teoretisk område , hvorfor også kødkontrolundervisningen
bør indgå som et af leddene i et
samarbejde mellem Slagteriskolen
og Landbohøjskolen.
Kødkontrolundervisningens spæde begyndelse kan føres tilbage til
1885, hvor Landbohøjskolen begyndte en undervisning for de
dyrlægestuderende på Kjøbenhavns Kvægtorv og offentlige
Slagtehuse under ledelse af overdyrlægen. l 1926 formaliseredes
denne undervisning yderligere,
idet dyrlægeuddannelsen nu skulle
afsluttes med et 60 timers indledende teoretisk kursus fulgt op af
14 dages praktisk undervisning i
slagtehallerne i hold på 3 studenter ad gangen.
Kødkontrolundervisningen
Ringsted, Sorø og Roskilde
l 1938 udvidedes undervisningen,
som nu henlagdes under en fast
lærer ansat af Landbohøjskolen.
Samtidig flyttede kursus ud til 3
større provinsslagterier, nemlig
Ringsted
Andels-Svineslagten,
Roskilde Andels Svineslagteri og
Sorøegnens Andelssvineslagteri .
Roskilde slagteri var altså med fra
begyndelsen , men af praktiske
hensyn gled Roskilde på et tidligt
tidspunkt ud af billedet, og først
med de sjællandske slagteriers
fusionering til fællesenheden FSA
blev Roskilde igen aktuel.
Landbohøjskolen og Slagteriskolen i samarbejde 1976
På et møde mellem. forstanderen
for Slagteriskolen og formanden
for Landbohøjskolens veterinærVidenskabelige fagråd fandt begge
parter det praktisk og rigtigt at
knytte forbindelsen mellem den
tekniske uddannelse på Slagteri-
4
Dyrlægestuderende undersøger et kreaturtarmsæt for evt.
sygdomstegn inden den endelige godkendelse
skolen (faguddannelsen) og kødkontrollen (veterinæruddannelsen)
ind i samme rammer og samme
faciliteter. Som følge heraf har
hele Landbohøjskolens kødkontrolundervisning siden 1976 været
henlagt til Slagteriskolens skoleslagteri i det tidligere Roskilde
Andels Svineslagteris bygninger
(som fra 1968 - 1976 har været
Forenede Sjællandske Andelsslagteriers Roskilde afdeling).
Fra 1938 til 1990 lededes kødkontrolundervisningen af den af
Landbohøjskolen ansatte overdyrlæge (lektor). Efter personskiftet i
1990 ændredes denne struktur, så
undervisningen overgik til rent
slagteriskoleregi.
Undervisningen skulle fremover
varetages af den af Veterinærdirektoratet ansatte overdyrlæge
sammen med en af Slagteriskolen
ansat · undervisningsdyrlæge. Siden er denne ordning igen ændret,
således at ansvaret for hele undervisningsområdet nu er underlagt Slagteriskolens ansatte undervisningsdyrlæge, så den offentligt ansatte overdyrlæge har
kunnet hellige sig slagteriets veterinære administrative opgaver.
Tilsynsteknikeruddannelsen
udvikles fra 1956
l 1956 og op gennem de efterfølgende år rejstes spørgsmålet om
at indføre teknisk medhjælp inden
for kødkontrollen gentagne gange. Men først med færdiggørelsen
af "Betænkning vedr. Lov om
Dyrlægevæsenet samt om Udøvelse af Dyrlægegeming" i 1972
aktualiseredes sagen på mere
realistisk basis. l 1979 kunne
Slagteriskolen herefter som et
naturligt led inden for rammeme af
sit interesseområde begynde uddannelsen af tilsynsteknikere beregnet for fjerkrækødkontrollen, en
kontrol som
hidtil udelukkende
havde været foretaget af dyrlæger. Hvad angår tilsynsteknikere
ved kødkontrollen på svine- . og
kreaturslagterier, så tog uddannelsen af disse først sin begyndelse i
1984 som en forsøgsuddannelse
betalt af Danske Slagterier. Denne
uddannelse gjorde Landbrugsministeriet
permanent fra 1986.
FORRUM &
H
...,
Ul
o
,_...,.........,_
"'z"<
H
Vent lla -
torskak
"'
t
UNDERVISNINGSLOKALE
~~~~~'- ~
..
KON- ·~-~;;;:;;:;-1(
TOR
JlS:E~K~-~
RETÆR '
....
Som en yderligere dokumentation af det ligeværdige samarbejde
mellem Slagteriskolen og Landbohøjskolen kan det fremhæves , at
undervisningen på disse kurser
har . været varetaget både af
Slagteriskolens og af Landbohøjskolens lærerkræfter. 1979 - 1995
har der været afholdt 6 kurser
inden for fjerkræområdet , medens
der i perioden 1984 - 1995 har
været afholdt 21 kurser vedrørende de store slagtedyrs kødkontrol.
Det gamle Roskilde Andels Svineslagteri har fået nye opgaver,
og det gensidige samarbejde
mellem
Landbohøjskolen
og
Slagteriskolen synes stadig at
bære nye frugter i et gnidningsløst
samarbejde.
KVL-Kødkontrolafdelingen på Skoleslagteriet
Roskilde Andels Svineslagteris historie er velbeskrevet
Dette nummer af "nyt om gammelt" indeholder en del nyt stof
om det gamle slagteri i Roskilde.
Vil man trænge dybere ind i slagteriets historie , kan det anbefales,
at man gør sig bekendt med en
eller flere af de nedennævnte
kilder, som bl. a. fortæller om
slagteriets betydning for udviklingen af dansk slagteriindustri .
Slagterimuseet er indstillet på at
hjælpe eventuelt interesserede
med at fremskaffe nævnte video
og litteratur samt at give supplerende oplysninger om Roskilde
Andels Svineslagteri.
Slagterimuseet er naturligvis
interesseret i at høre fra læsere,
der er bekendt med andet materiale , som Slagterimuseet bør kende
om Roskilde Andels Svineslagteri
og eventuelt forsøge at komme i
besiddelse af.
Museet hører også gerne om
litteratur, jubilæumsbøger, billeder
og materialer fra andre slagterier.
"nyt om gammelt" vil senere bringe omtale af andre slagterier og
deres særlige historie.
U. Biering-Sørensen:
Undervisning i praktisk kødkontrol
- mænd og minder 1885 - 1985.
Den kgl.Veterinær og Landbohøjskole 1985.
U. Biering-Sørensen :
Undervisning i praktisk kødkontrol
- mænd , minder og kvinder 2.
sekvens 1990. Den kgl. Veterinær
og Landbohøjskole 1990.
L Larsen:
Roskilde Andels Svineslagteri 23.
april 1895 - 23. april 1920. Roskilde 1920.
Dansk Slagteriarbejderforbund:
Kunstmappe til medlemmerne.
Farvetryk af oliemalerier og akvareller udført af maleren Henry
Skaarup. Særtryk til Slagteren ,
marts 1979.
Og så er der alle de utrykte kilder i
Slagterimuseets arkiv , bl.a. Roskilde Andels Svineslagteris forhandlingsprotokoller.
Halvor Petersen:
Tilbageblik. (Forord K. Teglmand).
Roskilde 1979.
Halvor Petersen :
Der var altid en bedre måde.
(Forord Bent Sloth). Roskilde
1989.
Halvor Petersen:
Streger. Jul i Roskilde, 1990, s. 18
-25.
Halvor Petersen:
Det gamle slagteri. Video 17 min.
SR TV- Produktion. ( Fotografering og redigering Torben HoyerAndersen). 1986.
Kr. Schnack:
Roskilde Andels
Svineslagteri
1895-1945. Roskilde 1947.
5
Det gamle slagteri har lagt ryg til de ny højteknologiske tider
af K. Teglmand
Roskilde Andels Svineslagteri bliver forsøgsslagteri
Siden indvielsen af Slagteriernes
Forskningsinstitut i 1954 har slagteriet også været skole- og forsøgsslagteri. Medarbejdere fra
instituttet arbejdede de første år
med bedøvningsspørgsmål , forbedring af skoldning og svidning
samt de efterfølgende processer
ved sortskrabning og hvidskæring
m.m. Mange af de primære forsøg
med "Storm P." lignende indretninger blev afprøvet på Roskilde
slagteri . Også den praktiske undervisning fandt i de år sted på
slagteriet, hvor der blev opsat en
særlig "skoleglidestang". Forskere ,
undervisere og slagteriarbejdere
samarbejdede i bedste forståelse
lige midt i slagtegangen.
Skoleslagtestangen bliver til
skoleslagtehal i 1964
Der blev efterhånden trængsel på
slagteriet, og samtidig med at
Slagteriskolen blev bygget og
indviet i 1964, blev en ny skoleslagtehal taget i brug , placeret på
den tidligere ægpræserveringsbygnings plads nord for selve
slagtegangen. Der blev indrettet et
særligt højloftet forsøgsområde ,
og glidestængerne i slagtegangen
blev forsynet med skiftespor sådan , at der kunne tages svin ud
under hele den ordinære slagteproces på alle punkter, hvor instituttet ønskede at gøre forsøg . Det
første forsøgsområde , der blev
arbejdet sammen om mellem instituttets forskere og teknikere og
Ingeniørfirmaet N.E. Wernberg ,
som byggede skoleslagteriet, var
aflæsnings- og staldområdet Der
blev bygget en hel ny stald med
spaltegulv og manuel tvangsstyret
drivning i de enkelte folde . l drivgangen mod bedøvningen var der
automatisk fremdrivning . Hele
installationen var forarbejdet til de
staldsystemer, der anvendes i
dag. Bedøvningsforsøg både med
C02- og el-bedøvning foregik dagligt. Skoldekarret blev isoleret, og
skoldningen kom under kontrol.
6
Den sorte ende under lup
Metodeændringerne i slagteprocessen havde indtil 1966 i det
væsentlige fundet sted i "den rene
ende" af slagtegangen, der var
ikke sket så meget med afblødning , afhudning , skoldning , skrabning , svidning og afbørstning inden oplukningen. Men nu blev der
sat ind på områderne i "den sorte
ende". l flere år blev der bygget
om på børstemaskinen, og resultatet ses i dag i form af helautomatisk sværbehandling fra skoldekar
til oplukning , og der er kun lidt
efterskrab og "klovaftagning", som
foregår manuelt. På skole- og
forsøgsslagteriet kunne teorierne
afprøves i forsøgsopstillinger, og
prototyper af de forskellige maskiner blev derefter udviklet for at
blive afprøvet og sat i produktion.
Klassificeringcenter og hangriseudstyr opstilles
Fra 1976 overtages hele slagteriet
af Slagteriskolen, og FSA (SteffHoulberg) flytter deres slagtning til
Ringsted . Skoleslagteriet indgik en
20-årig kontrakt med FSA om
levering af 1000 svin pr. uge til
brug ved uddannelse og forsøg.
Efter forsøg i den sorte ende herunder afhudning af svin er gennemført med gode resultater for
udbyttet og hygiejnen, udvikles i
de følgende år nye klassificeringssystemer med bl.a. anvendelse af
elektronik og automatisk overførelse af data til LEC , og der uddannes i årene 1970-1980 et stort
antal klassificører, som godkendes af Baconkontrollen. Hele udviklingen fører frem mod helautomatisk
og
operatøruafhængig
klassificering , også dette udviklingsarbejde og uddannelsen finder for den praktiske dels vedkommende sted på skole- og forsøgsslagteriet Hangriseprojektet
er et af de seneste projekter, der
har krævet en kraftig ombygning
og investering i det gamle slagteri ,
der endnu engang blev rystet i sin
grundvold af trykluftsværktøj , der
afdækkede de gamle skillerum og
afslørede dele af slagteriets
glemte historie. Hangriseprojektet
og saltningsprojekter stiller store
krav til det gamle slagteri , som det
næsten ikke kan opfylde i sin alderdom , det drysser fra lofterne,
etagerne er gennemsivede , og de
gamle murede hvælvinger giver
sig under belastningen. Pølsemagenets skærestue er placeret
den første direktørs dagligstue.
Automatisk slagtning
Inden den hundredårige får fred ,
har slagteriet også set det sælsomme omrids af helautomatiske
maskiner, der "tager ud" af svinene og laver det arbejde , slagteri arbejdere har lavet på Roskilde
Andels Svineslagteri i 100 år. Nu
skal det gamle slagteri snart have
fred og et nyt skole- og forsøgsslagteri på Maglegårdsvej vil opfylde de forudsigelser, inspektør
G. Hohwy fremsatte overfor slagteriernes Fællesbestyrelse i 1943.
Hangriseudstyr og kvindelige operatører er blevet en del af hverdagen
Roskilde Andels Svineslagteri blev udødeligjort i 1979
30 oliemalerier og akvareller
fastholder mennesker og miljø
på det gamle Roskilde Andels
Svineslagteri for eftertiden, sådan skrev
Bente
Bisgaard
Thomsen
Landsbladet 4. maj
1979.
Anledningen var, at der den 18.
april åbnede en ret usædvanlig
udstilling på Slagteriskolen. Læreren og kunstneren Henry Skaarup
præsenterede sin skildring af
hverdagen og miljøet på og omkring det gamle slagteri i Roskilde.
Udstillingen omfattede 15 oliemalerier og 15 akvareller, og som
sponsor for opgaven stod "Dansk
Slagteriarbejderforbund" nu Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder
Forbundet (NNF).
Niels Matthiasen, kulturminister åbnede udstillingen
Udstillingen blev åbnet af kulturminister Niels Matthiasen , der bl.a.
sagde "Det er af stor betydning, at
et fagforbund ser ud over det materielle og bevist engagerer sig i at
skildre medlemmernes egen hverdag, som den udfolder sig på arbejdspladsen. Som kulturminister
har jeg ofte anledning til at tænke
på ord af Stauning, som han sagde i begyndelsen af 30'erne om
arbejderbevægelsen. Han beteg-
nede den som den største, den videst spændende, den dybest gående kulturbevægelse, historien
kan opvise.
De billeder, vi her i dag afslører,
er billeder, som foruden at være
god kunst også rummer et stykke
historie, - historien om en arbejdsplads, skildret med indlevelsesevne, farveglæde - man kommer til at tænke på den berømte
hesteslagtning i Johs. V. Jensens
"Kongens fald", - og forståelsen
for den hårde hverdag, som er
slagteriarbejdernes".
Erik Toxværd, formand for
Slagteriarbejderforbundet,
der betalte for udstillingen
Formanden for Dansk Slagteriarbejderforbund (NNF) Erik Toxværd sagde i sin indledning bl.a.
"Hovedbestyrelsen gik helt ind for
tanken om at udødeliggøre arbejdsforholdene på det gamle
slagteri. Vi har modtaget meget
anerkendelse for initiativet og er
tilfredse med den måde Henry
Skaarup har løst opgaven på. Han
har ladet sig inspirere af slagteriarbejdernes hverdag, og mange af
medlemmerne får nu mulighed for
at tage resultaterne i øjesyn ved
udstillinger rundt om i landet,
når nu udstillingen begynder som
vandreudstilling i slagteriernes
kantiner over hele landet".
J. Esp Sørensen, formand
for Slagteriskolen roste udstillingen
Formand for Slagteriskolen og for
Slagteriernes Arbejdsgiverforening
gdr. J. Esp Sørensen gav udstillingen følgende ord med på v ejen.
"Det er prisværdigt, at vi nu har
fået en samling malerier, der ligesom løfter arbejdspladsen op på et
højere niveau; beskrivelserne er
ikke pågående, og jeg er glad for
den skildring af hverdagen, vi her
præsenteres for, det er positivt, at
vi kan være sammen om hverdagen, også kunstnerisk".
Kunstmappe og særtryk om
udstillingen
l forbindelse med udstillingen blev
der fremstillet en kunstmappe med
udvalgte motiver. Alle medlemmer
af forbundet modtog en kunstmappe. Endvidere blev der udgivet et lille hefte på 16 sider med
titlen "Tilbageblik" forfattet af Halvor Petersen. På omslaget gengives et enkelt af Henry Skaarups
billeder, og inden i heftet er anvendt gamle billeder og tegninger
fra de første 50 år på det gamle
slagteri .
"Det er billeder, som foruden at være god kunst også rummer et stykke historie, historien om en arbejdsplads",
udtaler kulturminister Niels Matthiasen (th.), der her sammen med forbundsformand Erik Toxværd ser på
billederne på den netop åbnede udstilling med motiver fra det gamle slagteri i Roskilde, 18. april1979
7
Slagteriernes Forskningsinstitut startede på Roskilde slagteri.
af Jens Madsen
Roskilde contra Odense
Startgrundlaget for Slagteriernes
Forskningsinstitut blev lagt i 1944
ved oprettelsen af Slagteriernes
Laboratorium , beliggende på 1. sal
i kontorbygningen på Roskilde
Andels Svineslagteri .
Jeg underviste på de kursus, der
på det tidspunkt gennemførtes for
slagteriernes kontorfunktionærer.
Kurserne blev gennemført på
Odense tekniske skole og Odense
Eksportslagteri . Lederen af Landbrugsministeriets
Baconkontrol ,
inspektør G Hohwy, var leder af
kurserne. Vi delte kontor under
kursusafviklingen. Under det daglige samvær diskuterede vi ofte
undersøgelserne af kvaliteten af
slagteriernes sprøjte- og kummelage samt af spisefedt
Undersøgelserne var siden 1931
gennemført på Landbohøjskolens
Mælkerilaboratorium. Inspektør G.
Hohwy så meget gerne undersøgelserne henlagt til et laboratorium
inden for Baconkontrollens ansvarsområde. Specielt var det
Hohwys ønske , at laboratoriet
skulle have tilknytning til Eksportslagteriet i Odense, hvor kursernes praktiske del foregik.
Min tilknytning til Roskilde gav
anledning til , at jeg foreslog at
laboratoriet blev placeret i Roskil-
de på slagteriet, fordi det var i
nærheden af min bolig i Roskilde ,
men naturligvis også fordi laboratoriet kom tæt på Axelborg , hvor
jeg på det tidspunkt havde mit
faste kontor. Nærheden til forsøgslaboratoriet på Landbohøjskolen
var også meget vigtig.
Baconinspektør G. Hohwy stillede spørgsmålstegn ved , om jeg
turde spørge direktør H. Hauerslev
på Roskilde Andels Svineslagteri,
om laboratoriet kunne ligge på
slagteriet. Direktør Hauerslev var
kendt for en skarp tunge og en
hurtig stillingtagen, men en telefonopringning umiddelbart i forbindelse med samtalen udløste et
tilsagn fra direktør Hauerslev om
at se på sagen, når jeg næste
gang kom på slagteriet i Roskilde.
Aftalen blev indgået, og laboratoriet blev placeret på 1. sal med
rådighed over et enkelt kontor og
et køkken. Snart blev pladsen for
trang, og efterhånden blev hele 1.
sal inddraget. Ved fraflytningen 1O
år senere i 1954 var der trængsel
og stor aktivitet, personalet var
vokset fra een person i 1944 til 20
medarbejdere i 1954.
Baconkontrollen
startede
1930
Baggrunden
for
oprettelsen
af
Laboratoriet ca. 1950, tv. Karen Andersen, Kjeldahl-ana/yser, J. Sommer
Petersen, hush.konsu/ent, Ellen Petersen, bogholder, Marie Thomsen,
køkken, Hilda Andersen, kontorass., Karl Petersen, lab.medhj. , Ellen
Madsen, hush.konsulent, L. Hagen Hansen, Fedtkontrollen
8
Slagteriernes Laboratorium var, at
dansk bacon på den tid ikke altid
levede op til forbrugernes forventninger. Dansk landbrug savnede ikke oplysninger herom.
Fællesbestyrelsens formand Ole
Olsen, Haslev , fremlagde klagerne
ved delegeretmødet i 1921 og
foreslog indførelsen af kvalitetsbedømmelse for bacon og henviste til en videreførelse af baconbedømmelserne , som var startet i
1908, men stoppet under første
verdenskrig.
l de år blev "baconprocenter''
kaldt "tilskæringssvind", og for
mange virksomheder gjaldt det
om , at dette blev så lavt som muligt; man fulgte ikke de hævdvundne regler, der var ofte benrester, halskød og rester af for- og
bagtæer; ved saltningen så man
ikke så nøje på den indsprøjtede
mængde lage. Slagterierne savnede fælles retningslinier for og
kontrol med baconfremstillingen.
Ved delegeretmødet i 1929 opnåede man enighed om indførelsen af en fælles kontrolordning
med såvel andels- som privatslagterierne. l 1930 blev Baconkontrollen etableret under Landbrugsministeriets tilsyn med baconinspektør G. Hohwy som leder.
Ved Baconkontrollens første
besøg på virksomhederne blev det
konstateret, at baconlagerne var
meget forskellige . Det førte til, at
der i 1931 i samarbejde med
Mælkerilaboratoriet på Landbohøjskolen blev påbegyndt regelmæssige undersøgelser af både
sprøjtelage og kummelage.
Undersøgelserne viste et meget broget billede , lagernes farve
varierede fra klare vinrøde via
klare brunfarvede (pilsnerfarvede),
til at blive uklare , skummende og
gulgrønne. Indholdet af nitrit varierede fra intet til langt over det
tilladelige. Salpeterindholdet fra
næsten intet til langt over 30 gram
pr. liter. Lagernes saltindhold var
ligeledes stærkt varierende , lugt
og bakterieindhold var naturligvis
også meget varierende.
l løbet af et par år blev baconlagerne standardiseret, og Baconkontrollen og laboratoriet vejledte
virksomhederne om fremstilling og
egenkontrol. l 1935 påbegyndte
Mælkerilaboratoriet en regelmæssig undersøgelse af det færdigsaltede bacon. Resultatet blev , at
slagterierne nu producerede bacon
med ensartet kvalitet.
Skole- og forsøgsslagteri,
Slagteriskole og Forsøgslaboratorium
l årene under anden verdenskrig
blev der ikke produceret bacon ,
og de fælles aktiviteter omkring
produktionen var stærkt afdæmpet. l 1943 var fællesbestyrelsen i
gang med at planlægge strategien
for den forventede eksport efter
fredsslutningen , og ved et møde i
Odense i 1943 blev baconinspektør G. Hohwy anmodet om at udarbejde en lærebog , der kunne
anvendes ved uddannelsen af
slagteriernes medarbejdere , såle-
des at der straks efter fredsslutningen kunne genskabes en ensartet kvalitet på dansk bacon til eksport til England produceret på 62
andelsslagterier og 17 privatslagterier.
Inspektør G. Hohwy vendte tilbage til fællesbestyrelsen og erklærede , at en lærebog kunne han
sagtens lave , men det, slagterierne havde brug for, var et Skoleog forsøgsslagteri , en Slagteriskole og et centralt forsøgslaboratorium.
Her, hvor mit indlæg slutter, begyndte aktiviteterne på Roskilde
Andels Svineslagteri i 1944 med
etablering af Slagteriernes Laboratorium og en Slagteriskole , der i
første omgang blev placeret i
Odense , men fungerede med lærerkræfter bl.a. fra Slagteriernes
Laboratorium i Roskilde , Landbohøjskolen , Baconkontrollen , Fælleskontoret på Axelborg og slagterierne under Baconkontrollens
ledelse.
Her startede det hele
Slagteriernes Laboratorium
Slagteriernes Forskningsinstitut
~---------·
Laboratorium 1.sal i
kontorbygningen på Roskilde
Andels Svineslagteri
Slagteriet gemmer på mange historier, her er et par stykker
Katakomberne på slagteriet
På slagteriet er der et område,
som kaldes "katakomberne"
Det er resterne af ægpræserveringsbygningen , der blev bygget i
1903. l kælderen blev der støbt
nogle store kummer, hvori æg
blev lagt i kalkvand og vandglas.
Cementkummerne sugede kalkvand
og
vandglas og blev
"forkislede" og hårde og stærke.
Da skoleslagtehallen blev bygget i
1962, var det planen , at alle
kummerne skulle rives ned , men
det blev et så vanskeligt arbejde,
at selv rnodeme trykluftsværktøj
havde store vanskeligheder. Der
blev hugget hul ind til kummerne i
endevæggen, og resten fik lov til
at blive stående , rummet skulle
benyttes som tilflugtsrum , og
væggene havde bevist at være
"bombesikrede" og fik lov at stå
"Bicererum" = "Showroom"
Det gamle slagteri har været nødt
til at følge med tiden, den ene
tilbygning og ombygning fulgte
efter den anden. Oven over den
nuværende kantine , der tidligere
først var kreaturslagteri og senere
omklædningsrum , var der et
"blæreloft", her tørrede man svineblærer, efter at de var rensede
og pustet op. l tørret tilstand blev
de anvendt som emballage for
afsmeltet fedt og fremstod kuglerunde med fedts hvide farve. l
nyere tid har Slagteriskolen indrettet et "shoVvroom" oven over kantinen i det tidligere "blærerum".
Rummet anvendes nu til modtagelse af gæster og fremvisning af
Slagteriskolens produkter, kort
sagt et "blærerum" .
Gå ikke over sporet, der
kommer tyr!
Slagteriet har også oplevet dramatiske situationer. l december
1989 måtte DSB-medarbejdere
advare de ventende på Roskilde
jembanestation om, at der kom en
tyr spadserende langs hovedsporet til København. Tyren var løbet
fra sin vogter på Roskilde slagteri
og fortsatte ud i friheden langs
jembanen og gennem stationen.
Det kunne været gået galt, men
endte på en grøn mark ved Sol-
sortevej . Her nød den 650 kg tunge tyr den korte frihed , indtil den
efter en hidsig jagt på Falckfolk i
orange dragter blev nedlagt af
redningsfører og mesterskytte Leif
Henriksen.
"Dyreste grund i Roskilde"
Når nu slagterigrunden forhåbentlig afhændes til parkeringsplads
og ny centrumbebyggelse og skoleslagteriet flyttes til Slagteriskolen
på Maglegårdsvej , håber vi for
"sælgerne", at der igen kommer en
overskrift i byens aviser "Den dyreste grund i Roskilde" .
Den overskrift var i aviserne i
1961 , da Slagteriskolen skulle
købe 300 m 2 af købmand Frederiksens arvinger. Afdøde købmand
Frederiksen havde et anstrengt
forhold til naboen Roskilde slagteri
og havde efter sigende pålagt de 6
arvinger ikke at sælge grund til
slagteriet. Det lykkedes dog at få
forhandlinger, men da der var 6
arvinger, blev den normale m 2 pris
ganget med 6 og endte i 1961
med den ekstraordinære høje
grundpris på 300,- kr. pr. m 2 .
9
Garveri- og lædervarefabrikantforeningen ønsker museumssamarbejde
Garveri- og lædervarefabrikantforeningen besluttede på sin generalforsamling i februar 1995 at
indgå i et samarbejde med Slagterimuseet om fælles udstillingsfaciliteter i Roskilde. Der er meget,
der taler positivt for dette samarbejde. Dels er det slagteriernes
produkter, der videreforarbejdes
på garveriet og hos lædervarefabrikanteme, og dels er Roskilde en
gammel garveriby. Der har været
fire store garverier i Roskilde , og
en væsentlig del af det tidligste
udviklingsarbejde
bl.a.
med
kromlæder har fundet sted i Roskildes garverier. Generalforsamlingen bemyndigede formanden
Ove Rasmussen, Svendborg , til at
gå positivt ind i samarbejdet og
stillede også økonomiske midler
til rådighed for løsning af opgaven. På Slagterimuseet hilser vi
dette samarbejde velkommen , og i
den kommende tid skal de nær-
mere retningslinier for samarbejdet udformes.
Nærmeste nabo til Roskilde Andels Svineslagteri er Dominion
Belting , et nu nedlagt stort garveri .
l Roskildes centrum ved Stændertorvet på hjørnet af Allehelgensgade og torvet lå garver Jørgen
Frederik Winthers garveri grundlagt i 1835, altså 60 år før Roskilde Andels Svineslagteri . Garvning
var oprindeligt et håndværk, der
stillede store krav til sine udøvere.
Der blev anvendt kalk til at løsne
hårlaget, processen foregik i åbne,
nedgravede kar i gårdspladsen , til
garvningen brugte man store
mængder egebark og hønsegødning kaldet "pyr". Der bredte sig
en syrlig stank fra garveriet, og i
1889 flyttede det ud i nærheden af
det nye Roskilde Andels Svineslagteri . Området ved jembanesporene er omkring århundredeskiftet Roskildes industriområ-
Gården i Winthers gamle garveri
de med flere maskinfabrikker, den
Gramlæderfabrik
Jørgen
ny
Winther A/S, The Dominion Belting Co. og Hans Winthers Garverier Ltd.
KT
Beretning fra Slagterimuseet og Museumsforeningen 1994
Slagterimuseets og Museumsforeningens
aktiviteter
har kørt sammen i 1994
Da Slagterimuseets styrelse først
blev valgt i juni 1994, har det
været helt naturligt at lade aktiviteterne køre sammen med Museumsforeningens bestyrelse som
ansvarlig for aktiviteterne. Den
efterfølgende beretning er således
beretningen for begge områder og
omhandler alle aktiviteter i 1994.
Aktiviteterne på Slagterimuseet på Ledreberg Alle 130
Med frivillig arbejdskraft og med
en langtidsledig ansat på jobtræning gennemførtes en lang række
aktiviteter til forbedring af arbejdsforholdene. Der blev indrettet et
kontor med tre arbejdspladser på
1. sal , så korrespondance, regnskab og registrering m.m . kan
foregå her i hensigtsmæssige
administrative rammer. l samlingerne blev der opsat hylder og
10
indrettet opbevaringsforhold, der
muliggør, at de indsamlede effekter kan registreres og placeres
forsvarligt Arkiver og samlinger
indeholder efterhånden flere tusinde enkelteffekter og fylder ca.
800 m 2 . Den store træsilo i forhallen er nedtaget, og det overflødige
murværk er brudt ned og materialerne kørt væk. l den østlige stald
er der påbegyndt en afvaskning af
væggene med trykvasker. Der er
opsat skillerum til adskillelse af
værkstedsområdet fra samlingerne.
for ca. 100 år siden. En del trægenstande er blevet konserveret
og samlet, et helt sæt bødkerværktøj fra Kolding Andelsslagteri
er sat i stand og ophængt hensigtsmæssigt
Restaurering af dele af samlingerne
Med en meget fin indsats fra Knud
Rasmussen , der var ansat på jobtræning , har vi fået istandsat en
del af det indsamlede udstyr. En
pølsevogn er total istandsat og har
været anvendt til udstilling i Vejle.
Et antal butiksvægte er istandsat
og giver et fint billede af det solide
håndværk, der producerede dem
En af de mange istandsatte vægte
Litteraturstudier m.m.
Bent Ralsted har som forarbejde
til etablering af et museumsbibliotek gennemført omfattende studier
af bogfortegnelser for at få registreret, hvad der er udgivet om
slagteriområdet og om garveriområdet Registreringen skal anvendes ved litteratursøgning i forbindelse med det forestående beskrivelsesarbejde og senere ved
etablering og indretning af Slagterimuseet Alle 16mm film og videobånd er registreret , og ældre
videobånd er overspillet på VHSbånd . Registreringen af den omfattende bogsamling er påbegyndt ,
og der er allerede opstået trængsel på arkiv- og boghylder.
"Slagterbutikken 1920"
Slagterbutikken har været åben
hver lørdag mellem kl. 09:00 og
13:00 og har været besøgt af en
del grupper uden for åbningstiden.
l alt har ca. 4000 personer besøgt
butikken i 1994. Der er stor interesse for butikken og en stor spørgelyst. Der er tre personer i butikken i åbningstiden : Gretha Teglmand , Vagn Mortensen og undertegnede. Endvidere har Sv. Age
Kristensen og hans kone Etna
Kristensen afløst ved ferier og
enkelte fridage . Desværre kom vi
ikke i gang med anden etape af
indretningen , bagbutikken med
remtrukne maskiner og udstyr
m.m. fra 1920. Roskilde kommune
har lovet arbejdet igangsat i 1996.
Indsamling af effekter m.m.
Der har været stor interesse for at
aflevere effekter til Slagterimuseet, i årets løb er der afhentet materialer i form af maskiner, håndværktøj og litteratur følgende steder: Plumroses tidl igere fabrik på
Havnevej i Odense , slagtermester
Gunnar Nielsen , Raklev ved Kalundborg , slagtermester
Egon
Petersen , Gilleleje , Slagteriregion
Syd , Gråsten, ingeniør G.J. Hvirvelkjær, Odense , Lokalhistorisk
arkiv
i Madsnedsund , SteffHoulberg og Slagteriernes Forskningsinstitut. Endvidere er der
modtaget materialer, håndværktøj
og bøger fra en lang række enkeltpersoner.
Medlemstegningen
Der har været en tilfredsstillende
medlemstilgang set i forhold til de
udfoldede bestræbelser for at
tegne støttemedlemmer. Museumsforeningen har passeret medlem nr. 300. Alle slagteriselskaber
er medlemmer og også de fleste
organisationer inden for branchen.
l 1995 vil der blive etableret en
mere omfattende medlemstegning
med den målsætning at nå ca.
1000 medlemmer. Medlemskontingentet overføres for størstedelens vedkommende til Slagterimuseets aktiviteter, museet modtager
ikke p.t. tilskud fra anden side.
Økonomi
Sim. Mogens Kappet, Roskilde
(tv.) afløser s/m. Lejf Broe i styrel-
Slagterimuseets og Museumsforeningens økonomi er meget anstrengt. Vi har haft en del omkostninger i forbindelse med at .
transportere museumsgenstande
til Roskilde og at få slagterbutikken etableret. Slagteriskolen har
lagt pengene ud og ønsker nu at
få udlignet
mellemregningen ,
endvidere har skolen krævet tilbagebetaling af dele af lønnen til den
langtidsledige
person , der har
været på jobtræning på museet.
Det betyder, at der p.t. er en
mellemregning på ca. kr. 300.000,
der søges optaget som driftkredit
evt. i et pengeinstitut eller fond.
Kontingentindtægter og sponsorbeløb skal anvendes som afdrag.
Slagterens "finger på vægten "
morer stadig de besøgende i
Slagterbutikken anno 1920
"nyt om gammelt"
Medlemsbladet er nu udkommet i
fem numre. De to er betalt af
foreningskontingent , to gennem
sponsorering af DAT- SCHAUB og
dette nummer af lokale håndværkere. Det næste nummer vil hovedsagelig handle om pølsevognens historie og vil blive sponsoreret af Steff- Houlberg.
Samarbejdet med Roskilde
Museum
Samarbejdet har fundet sted på en
tilfredsstillende
og
konstruktiv
måde. Det aftalte filialsamarbejde
forventes at tage sin begyndelse ,
efter rapporten for det videre arbejde er godkendt af Slagterimuseets styrelse. Videre forventes , at
det formelle samarbejde vil kunne
etableres permanent 1. jan. 1996.
Roskilde Museum har givet tilsagn
om at ville administrere to projekter i 1995, et vedrørende udarbejdelse af rapport om Slagterimuseets målsætning, arbejdsform og
økonomi og et jobskabelsesprojekt
i samarbejde med Roskilde AF.
Tak for godt samarbejde
Fra såvel bestyrelsen for Museumsforeningen som styrelsen for
Slagterimuseet skal der lyde en
tak for støtte og hjælp i årets løb.
Vi har mødt megen velvilje og
opbakning for tanken om at etablere et Slagterimuseum , og vi
håber, at mange vil tegne sig som
støttemedlemmer.
K. Teglmand
sen
11
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
4000 Roskilde
Telefon 42 35 61 40
Giro 325 - 3945
Postbesørget blad
( 4105 RGC)
Bladnr. 54156
Roskilde Andels Svineslagteri fik støtte fra Roskilde by
Da Roskilde Andels Svineslagteri blev etableret i 1895, var det i høj
grad Roskildekøbmændene Emil Matthissen og E. Lutzhøfft, der samlede de interesserede forretningsfolk i Roskilde. De to købmænd rejste
rundt og samlede de nødvendige penge til oprettelsen af slagteriet.
Sagen fik opbakning fra land og i by og blev taget som udtryk for et
stærkt og forbedret samarbejdsforhold mellem land og by.
Bestyrelse for Roskilde Andels Svineslagteri 1895
"nyt om gammelt"
Udgives af:
Museumsforeningen for
Slagterimuseet i Roskilde.
Udkommer 4 - 6 gange årligt,
sendes til museumsforeningens
medlemmer. Gengivelse etter
aftale med redaktionen.
Løssalg kr. 10,1 redaktionen :
K. Teglmand (ansv.)
Halvor Petersen
Købmand Emili Matthissen
Købmand E. Lotzhøfft
Mejeriejer H.J. Rosleff, formand
Gdr. Jacob Nielsen
Propr. H. Hansen
Gdr. Chr. Pedersen
Gdr. J. Pedersen
Gdr. Anders Hansen
Gdr. Th . Thorsen
Propr. Neergaard
Gdr. O. Sivertsen
Da dette nummer af "nyt om gammelt" søgte sponsorer, fandt vi dem i
byerhvervene. Der skal lyde en tak til de firmaer, der har støttet udgivelsen af et temanummer om Roskilde Andels Svineslagteri . Som det
fremgår er det helt i pagt med historien om slagteriets start i 1895.
Skjødt Køleteknik ApS
Handels og Ingeniørfirma
Klostergade 3, 4200 Slagelse
53 53 11 14
MJ Elektro ApS
Aut. El- Installationsfirma
Tingvej 33, 4000 Roskilde
42 36 42 22
Tommy J. Petersen
Malerarbejde
Frederiksborgvej 3, 4000 Roskilde
42 35 72 37
12
Tryk:
Elsgaards Bogtrykkeri , Roskilde
Slagterbutikken anno 1920
Ringstedgade 8
åben lørdag
kl. 09:00 - 13:00
Gerhard Iversen
Murermester
Ægirsvej 7, 4000 Roskilde
42 35 37 92
SCAN electric
Processtyring, SRO/CTS
Søndergårdsvej 63,3500 Værløse
43 96 1414
Hans Jørgen Møller
Smedefirma
Lammestrupvej 45, 4140 Borup
42 39 63 87
Slagterimuseet i Roskilde
Ledrebarg Alle 130
åben mandag og onsdag
kl. 19:00- 22 :00