Vandhandleplan, planperiode 2009-2015
UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet April 2015 FORSLAG Roskilde Kommune, VANDHANDLEPLAN planperiode 2009 – 2015 Indhold Forord .......................................................................................................................... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune ..................................................... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer – vandløb ..................................................................... Side 8 2.2 Indsatser og prioriteringer – søer (P-vådområder) ............................................... Side 15 3. Indsatser og prioriteringer – fjorde (N-vådområder) ............................................... Side 17 4. Indsatser og prioriteringer – spildevand ................................................................. Side 19 5. Indsatser og prioriteringer – grundvand ................................................................. Side 21 6. Øvrige indsatser ..................................................................................................... Side 23 7. Miljøvurdering og forholdet til anden relevant planlægning .................................... Side 24 Bilag 1 - Resumé af statens vandplan ....................................................................... Side 26 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder ............................................................. Side 32 Bilag 3: Fosfor-Vandoplandsplan (P-VOP) ............................................................... Side 34 Bilag 4: Kvælstof-VandOplandsPlan (N-VOP) ........................................................... Side 35 Bilag 5: Høringssvar til ændringer i Vandplan ........................................................... Side 37 2 Forord Vandhandleplanen beskriver hvordan Roskilde Kommune frem til og med 2015 vil realisere det indsatsprogram som Miljøministeren har lagt fast i de statslige vandplaner for planperioden 2010 – 2015 for Isefjord og Roskilde Fjord og for Køge Bugt. 1 Vandplanerne skal ifølge lovgivningen sikre, at vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster i udgangspunktet opfylder miljømålet ”god økologisk og kemisk tilstand” inden udgangen af 2015. For grundvand er miljømålet god kvantitativ og kemisk tilstand. Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Vandplanerne indeholder også generelle retningslinjer for myndighedernes administration af sektorlovgivningen. Resumé af vandplanerne kan findes i Bilag 1, og vandplanernes indsatsprogrammer fremgår af afsnit 1. Forsinkede Vandplaner Arbejdet med Vandhandleplanen har været præget af, at Statens Vandplaner er blevet stærkt forsinket. I henhold til Miljømålsloven skulle vanplanerne for første planperiode 2010 – 2015 være udsendt senest den 22. december 2009. På grund af mange klager og Miljøankenævnets hjemvisning af tidligere forslag til Vandplaner er der gået 4 år fra første forslag til Vandplaner blev udsendt i oktober 2010 til Miljøministeren kunne udsende de vedtagne Vandplaner den 30. oktober 2014. Forløbet er beskrevet i Bilag 1 (side 26) Vandplan og kommunal handleplan Vandplanernes mål nås dels ved generel statslig regulering udmøntet i bekendtgørelser om de såkaldte generelle virkemidler, dels ved indsatser som kommunen skal iværksætte. Indsatserne er fastlagt i vandplanernes indsatsprogram, som kommunerne er forpligtet til at følge. Indsatsprogrammet beskriver i hvilke udvalgte søer, åer og grundvandsområder, kommunerne skal gøre en indsats for at nedbringe påvirkningen af vandområderne i den første planperiode 2010-2015. Dette forslag til vandhandleplan beskriver, hvordan Roskilde Kommune vil gennemføre vandplanernes indsatsprogram for de kommunale indsatser i de 4 måneder der resterer af planperioden - 2010-2015. Handleplanen indeholder en prioritering af indsatserne og forventet tidsplan for gennemførelse. Desuden er der i handleplanen kort over, hvor indsatserne skal ske og en redegørelse for vandhandleplanens konsekvenser for andre planlægningsområder. Selvom omfanget Vandplanens bindende indsatsprogram er blevet væsentligt reduceret i forhold til de tidlige forslag er det ikke realistisk at samtlige indsatser kan være gennemført inden planperioden udløber den 31. december 2015. Målet er nu at indhente Naturstyrelsens godkendelse af de sidste indsatser inden årsskiftet 2015 – 2016. Et forslag til vandhandleplan for Roskilde Kommune har tidligere været udsendt i offentlig høring fra juni til september i 2012. Vandplanen som handleplanen skulle realisere blev imidlertid kendt ugyldig af Miljøankenævnet og hjemvist til Miljøministeriet i december 2012. De 16 bemærkninger der indløb i høringsperioden i 2012 blev indarbejdet i en hvidbog, der udsendes sammen med nærværende forslag. Nærværende forslag til handleplan bygger langt hen ad vejen på forslaget fra 2012 – dog med en indarbejdelse af Vandplanens reducerede indsatsprogram. Forslaget udsendes nu i offentlig høring i 8 uger - fra den 20. april 2015 til den 15. juni 2015. 1 EU’s Vandrammedirektiv samt lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) 3 Forslaget fremlægges sammen med indkomne høringssvar til endelig vedtagelse i Byrådet den 2. september 2015. Statens indsatsprogrammer er fastlagt med den endelige vedtagelse af Vandplanerne den 30. oktober 2014. (se afsnit 1). Forslag til vandplaner – og dermed indsatsprogrammer har været i offentlig høring inden vedtagelsen. Indsatsprogrammerne er derfor ikke omfattet af den offentlige høring af kommunens vandhandleplan. De lokalt berørte lodsejere og interesseorganisationer vil blive inddraget når de konkrete indsatser skal planlægges og gennemføres så lokale ønsker og idéer bliver indarbejdet. Vandoplandene til Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt går på tværs af kommunegrænser. En række indsatser på vådområdeområdet og grundvandsområdet blev igangsat i 2010 i henhold til aftale mellem Miljøministeren og Kommunernes Landsforening. Disse indsatser har været samordnet med de øvrige kommuner i oplandet i Vandoplands-Styregruppen (VOS). Roskilde Kommune har varetaget sekretariatsfunktionen for dette samarbejde. Indsatser på vandløbs- og grundvandsområdet koordineres i første række med nabokommunerne Lejre, Egedal og Høje-Taastrup Kommune. Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011). Roskilde kommunes Vandhandleplan 2012 - 2015 er vedtaget af Byrådet den xxxxxxxxxxx 2015. Joy Mogensen Borgmester Henrik Kolind Kommunaldirektør 4 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune Staten har udarbejdet indsatsprogrammer for de enkelte vandområder Indsatsprogrammerne i de to vandplaner der berører Roskilde Kommune fastlægger de indsatser der skal gennemføres i indeværende vandplanperiode fra 2010 -2015. Indsatsprogrammerne er bindende for kommunerne. Når Roskilde Kommunes vandhandleplan vedtages i september 2015 resterer der kun 4 måneder af 2015 til at realisere denne planperiodes miljømål og indsatser. Selvom omfanget af indsatsprogrammerne er reduceret i de endelige vandplaner vedtaget i oktober 2014, er det åbenlyst urealistisk at de kan være fuldt gennemført ved årsskiftet 2015/2016. Indsatsprogrammer for hovedoplandene til Isefjord og Roskilde Fjord og til Køge Bugt Roskilde Kommune er omfattet af to hovedvandoplande, og dermed af vandplaner og indsatsprogrammer for både Isefjord/Roskilde Fjord og Køge Bugt. (se Figur 9, Side 30). Vandplanernes mål i de to oplande skal nås ved en kombination af den generelle statslige regulering og den kommunale indsats i specifikke del-vandområder. Staten er ansvarlig for de såkaldte generelle virkemidler, som sættes i værk ved lovgivning, bekendtgørelser og støtteordninger. Som eksempel kan nævnes de nye 10-meter randzoner langs vandløb og søer. Kommunen har ansvar for brugen af de specifikke virkemidler. Virkemidlerne der er anført i indsatsprogrammerne er vurderet som de mest omkostningseffektive til opnåelse af vandplanens miljømål, og kommunerne anbefales derfor at benytte netop disse virkemidler. De to indsatsprogrammer som Roskilde Kommune skal realisere er optrykt i deres fulde omfang i resumeet af vandplanerne i Bilag 1. Her er til sammenligning også vist indsatsprogrammerne fra forslag til Vandplaner fra 2012. De kommunale indsatser i Roskilde kommune kan sammenfattes som følger: Isefjord og Roskilde Fjord Kommunale indsatser i Roskilde Kommune Omfang af virkemiddel I hele oplandet I Roskilde kommune 67 ha ca. 30 ha 335 ha 0 ha 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider – landbrug mv. • Oversvømmelse af ådale m.h.p. fosforfjernelse • Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 2. Vandindvinding – påvirkning af Overfladevande (vandføring i vandløb) • Flytning af kildepladser og/eller kompenserende udpumpning 7 mio. m 3 Én vandløbsstation 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder • Ændret vandløbsvedligeholdelse • Fjernelse af faunaspærringer • Vandløbsrestaurering 12 stk. 17 km 3 stk. 0,7 km 5 • Genåbning af rørlagte vandløb • Sørestaurering 8,4 km 1 - 1 anlæg 119 ejd. Op til 64 ejd. 34 udløb 0 4. Påvirkninger fra punktkilder • Renseanlæg – forbedret rensning • Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning (ejd. = ejendomme) • Regnbetingede udløb – bassiner Køge Bugt Kommunale indsatser i Roskilde Kommune Omfang af virkemiddel I hele oplandet I Roskilde kommune 5,3 ha - 0 ha - 1. Diffus påvirkning fra næringsstoffer og pesticider – landbrug mv. • Oversvømmelse af ådale m.h.p. fosforfjernelse • Etablering af vådområder til kvælstoffjernelse 2. Vandindvinding – påvirkning af Overfladevande (vandføring i vandløb) • Flytning af kildepladser og/eller kompenserende udpumpning 0 mio. m 3 - 3. Fysisk påvirkning af vandløb, søer og marine områder • • • • • Ændret vandløbsvedligeholdelse Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb Sørestaurering 7 stk. 5 km 1 km 0 - 1 anlæg Ca. 267 ejd. op til 6 ejd. 37 udløb - 4. Påvirkninger fra punktkilder • Renseanlæg – forbedret rensning • Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning (ejd. = ejendomme) • Regnbetingede udløb – bassiner Vandhandleplanen beskriver i afsnit 2 til 6, hvordan og hvornår Roskilde Kommune vil realisere indsatsprogrammet inden for kommunens geografiske område Af Miljøministeriets kortværk vandplanerne og – især – Miljøministeriets GIS, som kan findes på Naturstyrel2 sens hjemmeside , fremgår de specifikke indsatser som Roskilde Kommune er ansvarlig for at gennemføre. Det er disse specifikke indsatser som er nærmere beskrevet i nærværende handlingsplan. Indsatsprogrammet for de to relevante oplande er optrykt i Bilag 1. I statens vandplaner og indsatsprogrammer er der fastsat specifikke miljømål for i alt ca. 75 km vandløb i Roskilde Kommune. I bilag 2 redegøres der nærmere for miljømål for vandløb. Vandløbsindsatserne i første planperiode omfatter: 2 http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv1-2014 6 - restaurering af en ca. 1 km lang vandløbsstrækning - fjernelse af 3 faunaspærringer – der forbedrer muligheder for faunaopgang til ca. 45 km vandløb i Roskilde Kommune. - overvågning af belastning med specifikke forurenende stoffer (”stofbestemt indsats”) på en 3 km lang vandløbsstrækning. Virkemidlet ”ændret vandløbsvedligeholdelse” er taget ud af Vandplanens indsatsprogram. Læs mere om vandløbsindsatserne i afsnit 2.1. Statens vandplaner fastlægger indsatser i oplandet i form af etablering af oversvømmelser af ådale med henblik på fjernelse af fosfor (P) og etablering af vådområder med henblik på fjernelse af kvælstof (N). Disse indsatser er allerede igangsat med særlige bekendtgørelser – og prioritering og udpegning af vådområderne foretages af en tværkommunal VandOplandsStyregruppe (VOS). I de seneste VandOplandsPlaner – ”VOP” – som VOS har vedtaget er forslag om kvælstofvådområde i Roskilde Kommune bortfaldet, mens der fortsat planlægges for 2 fosfor-vådområder. Læs mere om fosfor- og kvælstof-vådområdeindsatserne i afsnit 2.2 og 3. I Roskilde Kommune skal ca. 60 ejendomme i nyudpegede oplande i det åbne land i henhold til spildevandsplan 2015 med vedtagelse august 2015 have forbedret rensningen af deres spildevand i første vandplanperiode. Dette forventes at være gennemført inden udgangen af 2016. Roskilde Kommune har pålagt 350 ejendomme i oplande udpeget i regionplan 2005 at forbedre rensningen af spildevand – enten ved kloakering eller ved etablering af egen rensning (baselineindsats). Ejendomme, som skal have forbedret rensning, har påbud med frist ved udgangen af 2015. Kloakeringen vil blive gennemført inden udgangen af 2017. Læs mere om spildevandsindsatserne i afsnit 4 Statens vandplaner udpeger en enkelt målestation på et vandløb i Roskilde Kommune, hvor vandføringen er påvirket af grundvandsindvinding, og hvor vandføringen skal øges. Roskilde Kommune skal gennem virkemidler såsom flytning eller reduktion af indvinding, kompenserende udpumpning eller andet sørge for, at vandføringen forøges med ca. 75 %. Læs mere om grundvandsindsatsen i afsnit 5. Vandplanerne har ikke fastlagt indsatser for sørestaurering i Roskilde Kommune. 7 2. Indsatser og prioriteringer – overfladevand 2.1 Vandløb Miljømål for vandløbene i Roskilde Kommune: Ifølge statens vandplaner skal vandløb som hovedregel opnå miljømålet god kemisk og mindst god økologisk tilstand. Vandløb, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede, skal opnå miljømålet god kemisk tilstand og et godt økologisk potentiale. Læs mere om miljømål i bilag 2. Miljømålene for vandløbenes økologisk tilstand er fastsat ud fra sammensætningen af smådyrsfaunaen. Den afhænger i høj grad af vandløbets flora (plantevækst), fysiske, kemiske og hydrologiske forudsætninger, og vil således være påvirket af spildevandsudledning, udledning af næringsstoffer, fysiske påvirkninger af vandløbsprofilet og mange andre natur- og kulturbetingede påvirkninger. Smådyrsfaunaens sammensætning bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser fra 1 til 7, som hver svarer til en bestemt fordeling af arter mellem forureningsfølsomme og forureningstålende arter. Faunaklasse 7 er den bedste, med forekomst af forureningsfølsomme arter, og faunaklasse 1 den dårligste tilstand, præget af forureningstålende arter og fravær af forureningsfølsomme arter. Der er redegjort nærmere for sammenhængen mellem miljømål og DVFI i bilag 2. De målsatte vandløb i Roskilde Kommune skal opfylde målet om ”god økologisk tilstand” svarende til faunaklasse 5-6. Enkelte strækninger betegnes som ”stærkt modificerede”. Det drejer sig hovedsageligt om rørlagte strækninger, samt Hove Å’s forløb gennem rørsumpen efter Gundsømagle Sø. Målsætningen er fastlagt som ”godt økologisk potentiale” (se Bilag 2) Af de i alt ca. 130 km offentlige vandløb i Roskilde Kommune er ca. 75 km. omfattet af Vandplanens mål. Den nuværende økologiske tilstand i vandløbene i Roskilde Kommune som den er angivet i Vandplanen fremgår af figur 1. I kun lidt over en tiendedel af de målsatte vandløbsstrækninger i Roskilde Kommune beskrives tilstanden i Vandplanen som ”god økologisk tilstand”. Det gælder f.eks. Skensved Å og delstrækninger af Gedebæksrenden, Viby Å, Bregnetved Å og Skovbækken. Størstedelen af vandløbsstrækningerne har en ”moderat økologisk tilstand”. Disse strækninger er således relativt tæt på miljømålet. På ca. 13 % af de målsatte strækninger beskrives den økologiske tilstand som ”dårlig”, ”ringe” eller ”stærkt modificerede” og en del strækninger har ”ukendt tilstand”. 8 Figur 1 Nuværende økologisk tilstand for vandløb i Roskilde Kommune i henhold til vandplanerne for Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt. 9 Med udskydelsen af vedtagelsen af Vandplanen er tidsfristen for opnåelse af miljømålet for vandløb generelt forlænget til efter 2015, idet det indenfor planperioden ikke er muligt at opfylde det fulde indsatsbehov. Desuden er tidsfristen for målopfyldelse udsat for - vandløb, hvor tilstanden ikke kendes, - rørlagte vandløb øverst i vandløbssystemer, - vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse vurderes at være udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, hvor effekten af forbedret spildevandsrensning afventes. Fuldstændig opfyldelse af miljømålet i alle målsatte vandløb inden udgangen af 2015 er vurderet at ville være forbundet med meget betydelige omkostninger, der ikke står mål med nyttevirkningen – samtidig med at effekten af de tiltag der gennemføres indenfor planperioden ikke forventes at slå fuldt igennem til 2015. Fokus for indsatserne overfor vandløbene i 1. planperiode til opnåelse af målsætningerne har været rettet mod fysiske påvirkninger: fjernelse af faunaspærringer, vandløbsrestaureringer og genåbning af rørlagte vandløb. Forud for 2. planperiode (2015-2021) vil behovet for yderligere indsatser for opnåelse af miljømålslovens mål om god tilstand i vandløbene blive nærmere vurderet samtidig med, at der vil blive tilvejebragt et fagligt grundlag for prioritering af indsatserne. Vandplanens indsatsprogram for vandløb De statslige vandplaner pålægger med indsatsprogrammet kommunen at forbedre forholdene i vandløbene gennem helt specifikt angivne virkemidler. Som nævnt er indsatserne i 1. planperiode rettet mod enkelte fysiske restaureringsforanstaltninger i vandløbene. Staten har ved udarbejdelse af indsatsprogrammerne vurderet og meldt ud, at de angivne specifikke virkemidler er de mest omkostningseffektive. Vandløbsindsatsen omfatter virkemidlerne: • Fjernelse af faunaspærringer i vandløb • Åbning af rørlagte vandløb • Vandløbsrestaurering Kommunerne kan i princippet vælge at opnå miljømålene med andre virkemidler end de i vandplanen ”foreskrevne”. Men i så fald skal kommunen kunne dokumentere, at alternative virkemidler er lige så omkostningseffektive. Eventuelle merudgifter skal kommunen selv afholde. Efter at virkemidlet ”ændret vandløbsvedligeholdelse” er taget ud af vandplanerne, foreskriver Vandplanernes indsatsprogram kun konkrete indsatser, der direkte berører ca. 1 km af de ca. 75 km målsatte vandløb i Roskilde Kommune. Medregnes strækninger opstrøms for faunaspærringer der fjernes, samt strækninger med stofbestemt indsats, berøres i alt ca. 45 km vandløb i Roskilde Kommune. Indsatserne fordeler sig på følgende måde: Vandløbsrestaurering: Fjernelse af faunaspærringer: Stofbestemt indsats: Åbning af rørlagte vandløb 1 vandløbsstrækning på ca. 1 km, 3 lokaliteter med ca. 45 km opstrøms (målsatte) vandløbsstrækninger i Roskilde Kommune overvågning af belastning med miljøfremmede stoffer på en strækning på ca. 3 km ingen indsats i denne planperiode De planlagte indsatser i 1. planperiode forventes ikke – bl.a. efter at ”ændret vedligeholdelse” ikke længere indgår i indsatsprogrammet – at ville medføre opfyldelse af målsætningen for hovedparten af de vandløbsstrækninger, der i dag ikke opfylder målsætningen, men må bl.a. afvente tiltag til fysiske forbedringer i vandløb, der er planlagt at indgå i 2. vandplanperiode. 10 Figur 2 Vandløbsindsatser i Roskilde Kommune i henhold til indsatsprogram i vandplanerne for Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt. 11 Fjernelse af faunaspærringer Fysiske spærringer skal fjernes de steder, hvor de udgør en fysisk barriere for spredning af fisk og smådyr i vandløbet. Ifølge vandplanerne vil fjernelse af faunaspærringer i vandløb forbedre sammenhængen (kontinuiteten) i vandløbene og dermed forbedre mulighederne for udbredelse af dyreliv og planter i hele vandløbssystemet. Dette forbedrer i sig selv mulighederne for at leve op til målet om god økologisk kvalitet. Faunaspærringer har typisk sammenhæng med forskellige tekniske anlæg. Forbedringen kan ske enten ved at fjerne selve spærringen, eller ved at lave en faunapassage forbi spærringen. I den forbindelse vil der være udgifter til projektering, anlæg og eventuelt erstatninger for arealafståelse, nedgang i handelsværdi, ulemper m.v. Omkostningen ved at fjerne spærringer vil variere meget, da det vil afhænge af bl.a. vandløbets størrelse, faldhøjde og type af spærring. Vandplanens indsatsprogram udpeger 3 faunaspærringer på vandløb i Roskilde Kommune der skal fjernes • • • Hove Å ved Gundsøgård (opstemning af Gundsømagle Sø) Hove Å ved Hegnstrup (mindre opstemning – målebygværk) Opstemning af Store Kattinge Sø – to spærringer. Fjernelse af spærringen ved Gundsøgård vil sandsynligvis skulle suppleres med en form for reguleringsbygværk – ellers vil vandstanden/flodemål i Gundsømagle Sø ikke kunne opretholdes i henhold til gældende regulativ. Der vil være tale om et omfattende og dyrt projekt. Roskilde Kommune forudsætter, at miljømålene kan opnås ved enten at fjerne den ene af de to faunaspærringer som udgør opstemningen af Store Kattinge Sø eller etablere alternativt afløb fra søen. Dette realiseres i samarbejde med Lejre Kommune. Staten etablerer en ordning til finansiering af projektering, anlæg og erstatninger i forbindelse med fjernelse af faunaspærringer. Ordningen finansieret bl.a. via fiskefonds-midler. Der er i 2014 gennemført forundersøgelser af projekter for fjernelse af spærringerne i både Hove Å og ved Store Kattinge Sø. Vandløbsrestaurering Ifølge virkemiddelkataloget anvendes vandløbsrestaurering i vandløb med manglende målopfyldelse på grund af meget ringe fysisk tilstand. Udlægning af gydegrus og sten og eventuelt bearbejdning af brinker og profil på egnede steder vil forbedre de fysiske forhold og den fysiske variation og skabe det fysiske grundlag for målopfyldelse. I særlige tilfælde kan genslyngning være nødvendigt, f.eks. ved fjernelse af en spærring eller ved åbning af et rørlagt vandløb. Vandplanens indsatsprogram pålægger Roskilde Kommune at gennemføre restaurering af en delstrækning af Syvbækken på ca. 800 m, hvor den løber langs med og for foden af en banedæmning. Strækningen er pålagt restriktioner af BaneDanmark af hensyn til sikkerheden for togdriften. Der er i 2014 gennemført forundersøgelse af projekt for restaurering af strækningen. Både fjernelse af faunaspærringer og vandløbsrestaurering vil blive gennemført i henhold til vandløbslovens bestemmelser og anden fornøden sektorlovgivning såsom naturbeskyttelsesloven m.m. Indsatserne kan i henhold til vandløbsloven gennemføres i både offentlige og private vandløb. I den forbindelse skal der gennemføres høring af bred-ejere og offentlig høring og der vil være klageadgang efter vandløbsloven 12 Prioritering og realiseringsrækkefølge Vandplanernes indsatsprogrammer er udarbejdet med henblik på at sammensætte et omkostningseffektivt indsatsprogram, sådan at der opnås målopfyldelse med den lavest mulige omkostning. For at opnå en høj omkostningseffektivitet i vandløbsindsatserne i Roskilde Kommune er det i vandhandleplanen som udgangspunkt valgt at samle indsatserne, så sammenhængende indsatser kan igangsættes og så vidt muligt gennemføres samtidigt. Prioritering/realiseringsrækkefølgen af indsatser er som udgangspunkt fastlagt på baggrund af følgende kriterier: 1: Projektindsatser prioriteres gennemført først 2: Afstemning/koordinering med nabokommuner omkring indsatser i grænsevandløb 3: Omkostningseffektivitet hvad angår effekter for længere vandløbsstrækninger eller hele vandløbssystemer 4: Synergi med Natura2000-planen 5: Nærhed af indsatser (herunder regulativmæssig sammenhæng – og evt. mulighed for at pulje indsatser indenfor samme kategori) Med ”projektindsatser” menes fjernelse af faunaspærringer og restaurering af vandløb. Prioriteringskriterierne har ført til Tids- og rækkefølgeplanen som fremgår af figur 3. Da indsatserne skal gennemføres inden for en kort periode, og da indsatserne forventes at variere meget med hensyn til kompleksitet og omfang, er tidspunktet for igangsættelse af den enkelte indsats ikke angivet præcist. Dette giver en større fleksibilitet i planlægningen af arbejdet. Igangsættelse og gennemførelse af indsatsen er betinget af, at Roskilde Kommune opnår tilsagn fra staten om finansiering. Tids- og rækkefølgeplanen er foreløbig og retningsgivende. Forberedelserne til igangsættelse er blevet iværksat allerede fra starten af 2013. Roskilde Kommune vil søge Staten om tilsagn om tilskud til realisering af projekterne i løbet af 2015 med henblik på igangsættelse af indsatserne i slutningen af 2015/begyndelsen af 2016.. 13 Figur 3 Tids- og rækkefølgeplan for prioriteret igangsættelse af indsatser i h. t. vandplanerne Prioritering af indsatser: Indsatser med samme nr. forventes igangsat samlet Fjernelse af faunaspærring: Vandløbsrestaurering: Stofbestemt indsats: Forventet igangsættelse: Indsats Berørte vandløb, jf. kort 1 1 2* 3 4* 2015 Hove Å, stemmeværk Gundsøgård Hove Å, spærring Hegnstrup 1) Langvad Å, spærringer v. St. Kattinge Sø 2) Syvbækken, langs jernbanen 3) Hove Å, opstrøms Østrup *) berører grænsestrækninger – prioritering koordineret med nabokommunerne og indsatserne vil efterfølgende også blive koordineret. 1) 2) 3) Etablering af faunapassage mellem Langvad Å-systemet og fjorden udføres i samarbejde med Lejre Kommune. Der skabes passage uden om begge de to parallelle spærringer for opgang fra fjorden til Kattinge Sø (eksisterende stemmeværk og ørredtrappe) Strækningen forløber langs jernbanen – ejes/bestyres af Bane Danmark. Dibenzotiophen (PAH), Octylfenol, 4-tert-oktyfenol. Nærmere afklaring og undersøgelser iværksættes efter aftale mellem Roskilde Kommune/Egedal Kommune/Region Sjælland. Eventuel synergi med planlagt fosfor-ådal på strækningen skal undersøges nærmere. 14 2.2. Indsatser og prioriteringer - søer Miljømål for søer: Ifølge statens vandplan skal søer som udgangspunkt opnå god kemisk og mindst god økologisk tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand er fastsat ud fra klorofyl a-koncentrationen i søerne, som varierer efter søens type. I de kalkrige, dybe, ferske søer skal klorofyl a-koncentrationen være lavere end i de lavvandede søer, for at målet er opnået. Vandplanerne opstiller specifikke miljømål for 7 søer i Roskilde Kommune. To søer i tidligere grusgrave – ved Darup og ved Kamstrup – skal opfylde målet ”høj økologisk tilstand” og hvoraf den ene allerede i dag opfylder målet. De resterende 5 søer skal opfylde målet ”god økologisk tilstand”, hvoraf den ene i dag opfylder målet. Søernes nuværende økologiske tilstand fremgår af kortet, figur 4 GUNDSØMAGLE SØ 14 KATTINGE SØ 10 Figur 4 Nuværende økologisk tilstand for søer i Roskilde Kommune – samt (for projektnummer: se Bilag 3) mulige Fosfor-vådområder: 15 Indsatser og virkemidler: Der er i Vandplanerne ikke fastlagt specifikke indsatser i form af sørestaurering overfor søer i Roskilde Kommune i denne planperiode. Ifølge vandplanerne forventes det, at søernes økologiske tilstand forbedres som følge af de øvrige specifikke og generelle virkemidler, der medvirker til at nedsætte fosforbelastningen af vandområderne generelt. Det er især etableringen af fosfor-ådale og 10 m randzoner langs søer og vandløb der vil have denne effekt. Men også indsatser i form af forbedret rensning af spildevand fra enligt beliggende ejendomme bidrager til reduktion af fosforbelastning af søerne. Men på grund af en række forhold, blandt andet den interne belastning med fosfor, regner vandplanerne ikke med at miljømålene kan blive opfyldt i denne planperiode, hvorfor målopfyldelsen er udsat. Fosfor-vådområder Vådområder som periodevis oversvømmes når vandløbene løber over deres bredder, kan tilbageholde fosfor (P) fra vandløbene. Dermed reduceres fosforbelastningen af de søer, der ligger nedstrøms vådområderne. I vandplanernes indsatsprogrammer påregnes der etablering af fosfor-vådområder for at fjerne fosfor fra vandløb i oplandet til de søer, hvor for stor fosfor-belastning er grunden til at målsætningen ikke kan opfyldes i planperioden. For Roskilde Kommunes vedkommende skal der ifølge Vandplanen etableres fosfor-vådområder i oplandet til Gundsømagle Sø samt i oplandet til Ll. Kattinge Sø og Kornerup Sø. De to sidstnævnte ligger på grænsen til Lejre Kommune. Oplandet til Gundsømagle Sø berører udover Roskilde Kommune også Egedal, Høje Taastrup og Ballerup Kommune. Indsatsplanen i vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord pålægger kommunerne at etablere i alt 67 ha fosfor-ådale på i oplandet. Beregningsmæssigt kan dette areal tilbageholde 1,3 tons P/år. Fosfor-ådals-indsatsen er efter aftale mellem staten og Kommunernes Landsforening igangsat i 2012. Prioritering og gennemførelse af den konkrete indsats sker efter en administrationsmodel, som ligner modellen for kvælstof-vådområder, idet koordinering og prioritering af indsatsen finder sted i den tværkommunalt nedsatte VandOplandsStyregrupper (VOS). VOS udpeger i en såkaldt Fosfor-Vandoplandsplan (P-VOP) egnede lokaliteter for fosfor-ådale. VOS for Isefjord og Roskilde Fjord oplandet har siden 2012 vedtaget og løbende opdateret en P-VOP, der udpeger lokaliteter for vådområder, der samlet set kan opfylde oplandets mål for tilbageholdelse af fosfor. Lejre Kommune har arbejdet med realisering af et P-vådområde i en årrække, men har måttet opgive det. Som følge af det er P-VOP revideret løbene, og foreligger nu i Version 2.5 (se Bilag 3). Bemærk at denne version endnu ikke er endeligt tiltrådt af VOS, ligesom ikke alle berørte lodsejere er orienteret. Der er udpeget forslag til 16 ha fosfor-vådområder i oplandet til Gundsømagle Sø, heraf ca. 1 ha. i Roskilde Kommune. Der er udpeget forslag til 56,5 ha fosfor-vådområder i oplandet til Kornerup og Kattinge Sø, heraf 28 ha i Roskilde Kommune. Lodsejerne på de foreslåede lokaliteter orienteres om udpegningerne forud for den enkelte kommunes beslutning om forundersøgelse af projektet. Udgifter til forundersøgelse og gennemførelse af fosfor-vådområderne – herunder kompensation til berørte lodsejere - afholdes af beliggenhedskommunerne og refunderes af Naturerhvervstyrelsen via landdistriktsmidler. Forberedelse af konkrete projekter foregår i tæt samarbejde med berørte lodsejere. Det undersøges i denne forbindelse, om der kan opnås synergieffekter gennem tilskud fra flere puljer, og gennem koordinering med kommunens Blå og Grønne Strategi om rekreative gevinster. 16 3. Indsatser og prioriteringer – fjordene Miljømål for Isefjord og Roskilde Fjord: Ifølge statens vandplaner omfatter miljømålet for kystvande både deres økologiske og kemiske tilstand. De marine vandområder i vandoplandet skal opnå miljømålet ”god økologisk tilstand”. Miljømålet for økologisk tilstand er fastsat ud fra ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. Isefjord og Roskilde Fjord skal opfylde miljømålet ”god økologisk og kemisk tilstand”. For at opnå en god økologisk tilstand skal dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs i Roskilde Fjord ligge på 4,1 meter for den ydre del og 3,0 meter for den indre del af fjorden. I vandplanen karakteriseres den økologiske tilstand som ”moderat” i de ydre dele af i Roskilde Fjord, og ”ringe” i de indre dele. Tidligere modelberegninger og den gennemførte basisanalyse har konkluderet, at det er nødvendigt at reducere tilledningen af kvælstof til Roskilde Fjord, hvis miljømålet ”god økologisk tilstand” skal opnås. Indsatser og virkemidler: I oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord indebærer Vandplanens indsatsprogram at kvælstofpåvirkningen af overfladevande i alt årligt skal reduceres med ca. 205 tons kvælstof i indeværende planperiode. Dette er 123 tons mindre end de 328 tons kvælstof pr. år. som var reduktionen i indsatsprogrammet i forslaget fra 2012. Se begge indsatsprogrammer i Bilag 1 Størsteparten af kvælstofreduktionen i denne planperiode – 165 tons årligt - skal opnås gennem de generelle statslige virkemidler, såsom randzoner langs vandløb, efterafgrøder osv. De kommunale specifikke indsatser i form af forbedret rensning af spildevand fra spredt bebyggelse, reduktion af regnvandsoverløb mv. bidrager med en årlig kvælstofreduktion på 1,6 tons. Se afsnit 4 om spildvandsindsatsen Kvælstof-vådområder Lavbundsområder som periodevis oversvømmes af vandløbene der passerer dem, kan tilbageholde kvælstof fra vandløbene og fra de lokale oplande til vådområdet. Ifølge vandplanens indsatsprogram skal etablering af kommunale vådområder reducere udledningen af kvælstof til Isefjord og Roskilde Fjord med 38 tons om året. Det beregnes at denne reduktion kan opnås gennem etableringen af op til 335 ha vådområde i oplandet til fjordene. Udover at bidrage til at reducere udvaskningen af kvælstof til de indre farvande vil vådområder fremme naturtyper, som bidrager til artsdiversiteten i det åbne land. Kvælstof-vådområde-indsatsen blev igangsat i 2010. Prioritering og gennemførelse af den konkrete indsats sker efter en administrationsmodel, som er aftalt mellem KL og Miljøministeren. Aftalen fastlægger administration, økonomi og rollefordeling mellem de involverede parter. Koordinering og prioritering af indsatsen sker i de tværkommunalt nedsatte VandOplandsStyregrupper (VOS), som udarbejder VandOplandsPlaner (VOP) for indsatsen. I hovedvandoplandet til Isefjord og Roskilde Fjord blev VOS etableret i marts 2010. Styregruppen har vedtaget en kvælstof-VandOplandsPlan (N-VOP), der udpeger vådområder, der kan opfylde indsatsprogrammets krav om kvælstofreduktion i oplandet. N-VOP’en er revideret en del gange, og foreligger på nuværende tidspunkt (marts 2015) i Version 8.2 Adm. (se Bilag 4). Bemærk at denne version endnu ikke er endeligt tiltrådt af VOS. Det har vist sig, at mulighederne for at etablere N-vådområder tilsyneladende er langt større vest for Storebælt end øst for. Det hænger muligvis sammen med de højere jordpriser tættere på København. I hvert fald har mange projekter i Isefjord og Roskilde Fjord oplandet måttet opgives. Af N-VOP i Bilag 4 fremgår, at 5 mulige N-vådområder er blevet opgivet, og at der pt. kun er 3 under udvikling. 17 I erkendelse af blandt andet denne tendens har Miljøministeriet den 16. juli 2014 omfordelt N-reduktionen mellem oplandene. Kravet i Isefjord Roskilde Fjord oplandet er pt. Reduceret til 22 tons kvælstof pr. år. Se oversigten i Bilag 4 side 37. De 3 kommunale og det ene private N-vådområde der fremgår af N-VOP’en kan tilsammen reducere udledningen af kvælstof fra oplandet med 20,4 tons om året. Vådområderne ligger i Holbæk, Lejre, og Frederikssund Kommune. Status for vådområdeprojekterne er på nuværende tidspunkt (foråret 2015): - det private vådområde Mørkøv er etableret, - de to kommunale vådområder Tempelkrog Nord og Selsø Slot har fået tilsagn om realisering - det kommunale vådområde Agersvold Enghave er forundersøgt. Se oplandskort, Figur 5 Det kommunale vådområde Salmosen i Roskilde Kommune blev opgivet, da man efter forundersøgelser konstaterede, at der ville blive frigivet for meget fosfor fra tidligere landbrugsjord i projektområdet. De tilbudte økonomiske kompensationer kunne heller ikke leve op til lodsejernes forventninger.. Figur 5. Beliggenheden af de 3 kommunale og det ene private kvælstof-vådområde i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord Placeringen af 6 opgivne projekter er angivet. 18 4. Indsatser og prioriteringer - spildevand Der er i Vandplanerne i alt udpeget 5 oplande, der berører Roskilde Kommune, hvor der af hensyn til opfyldelse af målsætningen i vandløbene, skal gennemføres forbedret spildevandsrensning for den spredte bebyggelse (ejendomme i det åbne land). Indsatskravet/rensekravet er i alle oplandene SO (rensning for organisk stof m. nitrifikation). De udpegede oplande er: Isefjord og Roskilde Fjord opland: - opland til Hove Å' s nederste strækning (nedstrøms målestation efter stemmeværk), (ca. 9-12 ejd.) - opland til Maglemose Å (nedstrøms St. Valby), herunder Kildemose Å' s opland (ca. 20-21 ejd.) - opland til Himmelev Bæk (ca. 20-21 ejd.) – berører også Høje Taastrup Kommune Køge Bugt opland: - opland til Vildmoseløbet (nord for Snoldelev-Hastrup), (ca. 5-6 ejd.) – berører også Greve- og Solrød Kommune Tallene i parentes angiver ca. antallet af berørte ejendomme beliggende i Roskilde Kommune. I alt drejer det sig om ca. 55-60 ejendomme. Se kortskitse, Figur 6 Vandplanernes indsatsprogrammer forudsætter, at forbedret rensning af spildevand fra enligt beliggende ejendomme er gennemført i overensstemmelse med udpegningerne i den tidligere regionplan. Denne indsats betegnes som ”baseline-indsatsen”. Denne baseline-indsats mangler at blive gennemført i oplande der omfatter ca. 300 ejendomme i den sydlige del af Roskilde kommune. Det er en forudsætning for opfyldelse af målsætningen i vandløbene at baseline-indsatsen gennemføres. Baseline-indsatsen omfatter ejendomme i oplandet til Havdrup Mose, som er omfattet af en Natura 2000handleplan. Tidsplan for realisering af indsatserne. Roskilde Kommune har i 2013 vedtaget et tillæg til spildevandsplanen der svarer til realisering af baselineindsatsen. Hovedparten – ca. 200 - af ejendommene kloakeres, mens de resterende ca. 100 ejendomme er blevet varslet påbud om forbedret rensning. Oplandet til Vildmoseløbet, der er medtaget i Vandplanen for Køge Bugt – og som er beliggende i den sydlige del af kommunen – er indarbejdet i dette spildevandsplantillæg. Kloakering og etablering af forbedret spildevandsrensning gennemføres i perioden 2014 – 2017. De øvrige oplande, der er udpeget i henhold til Vandplanen for Isefjord og Roskilde Fjord opland med krav om forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse, indarbejdes i forbindelse med den generelle revision af Roskilde Kommunes spildevandsplan, der pt. pågår – og som forventes færdiggjort og vedtaget medio 2015. Hovedparten af de omfattede ca. 55-60 ejendomme forventes at skulle have meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning i henhold til Spildevandsbekendtgørelsen. Det er skønnet, at påbud kan være meddelt disse ca. 55-60 ejendomme, og myndighedsforhold afklaret primo 2016. Roskilde Forsyning har vurderet, at en forceret etablering af minirenseanlæg vil kunne lade sig gøre inden udgangen af 2016. Anlægsudgifterne er dog pt. ikke indregnet i Roskilde Forsynings sædvanlige årlige anlægsbudget. Finansiering af anlæggene vil således kunne udløse en forøgelse af afledningsbidrag. Øvrige spildevandsforhold: Der er i Vandplanerne ikke peget på indsatser i Roskilde Kommune overfor renseanlæg og regnvandsbetingede udløb. 19 Figur 6 Vandplanernes udpegning af oplande med forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse – op til ca. 70 ejendomme Regionplanens udpegning af oplande med forbedret spildevandsrensning – ”Baseline”. Forudsættes gennemført før indsatsprogrammet – op til 350 ejendomme. 20 5. Indsatser og prioriteringer - grundvand Vandindvinding God økologisk tilstand i vandløbene forudsætter blandt andet, at der er nok vand i vandløbet året rundt. Sænkes grundvandsspejlet for meget som følge af drikkevandsindvinding er der ikke nok vand til vandløbene og øvrige vådområder, og det kan derfor blive vanskeligt at opfylde miljømålene. De fleste vandforsyninger, inklusiv HOFOR, skal have fornyet deres indvindingstillader senest et år efter at vandhandleplanen er vedtaget i september 2015. Det betyder, at kommunerne inden september 2016 skal meddele nye vandindvindingstilladelser. I den forbindelse skal der fastsættes vilkår, der sikre en øget medianminimumsvandføring på de, i tabel 1, nævnte vandløbsstationer. ! # % ! ! % ! " " &'( ) $ & % ! , ! *+ I tabel 1 er angivet kravværdierne til den forøgede vandmængde for den enkelte vandløbsstation samt samarbejdskommuner og indsatsperiode. Vandløbsstationen ”Hove Å” ligger i Roskilde Kommune (se figur 7, neden for), mens de andre ligger i henholdsvis Høje Taastrup, Egedal og Albertslund Kommune. Som det fremgår af Vandplanens indsatsprogram skal Roskilde Kommune således stille vilkår for indvindingstilladelserne der sikrer, at vandføringen det pågældende sted i Hove Å forøges fra 16 til 28 liter pr sekund. Som indsats mod drikkevandsindvindingens påvirkning af vandløb, er der i vandplanerne peget på 2 virkemidler: - Reduktion og/eller flytning af indvinding Kompensationsudpumpning til vandløb Figur 7 21 Da det er dyrt at flytte indvindinger af grundvand og da kommunerne i nogle områder vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at hæve grundvandsstanden af hensyn til allerede bebyggede områder nær vandløb m.v. vil oplandskommunerne til Hove Å opstrøms for Roskilde – Ballerup, Egedal og Høje Taastrup – i deres forslag til handleplaner anvende virkemidlet kompenseret udpumpning til forbedring af vandføringen i Risby Å og Nybølle Å. Kravet om øget medianminimumsvandføringen i Risby Å og Nybølle Å forventes løst ved en kompensationsudpumpning til Råmose Å, fra HOFOR’s kildeplads ”Kildeplads XI”. Råmose Å ligger i Ballerup Kommune med direkte forbindelse til Risby Å. I Roskilde Kommune er der behov for periodevis ekstra vand i Hove Å nedstrøms Gundsømagle Sø, hvis vandplanens mål skal opfyldes. Dette skal reguleres i forbindelse med meddelelse af nye indvindingstilladelser. HOFOR har derfor igangsat en undersøgelse af, om de omtalte kompensationsudpumpninger til Risby Å og Nybølle Å også vil have en gunstig indflydelse på vandføringen i Hove Å nedstrøms Gundsømagle Sø. Da Roskilde Kommune i henhold til vandplanen, skal sikre faunapassage ved det gamle stemmeværk ved afløb fra Gundsømagle sø, og dennes udformning har indflydelse på hvorvidt man skal have kompensationsudpumpning eller hvor stor den skal være, vil det være nødvendigt at der sker en koordinering af denne indsats. Derfor har Ballerup, Albertslund, Høje Taastrup, Egedal og Roskilde Kommuner samt HOFOR afholdt arbejdsmøder, for at finde en fælles indsatsløsning. HOFOR har i 2013 og 2014 gennemført en undersøgelse af, hvilket potentiale der er i at ændre forholdene omkring Gundsømagle Sø (fysisk indgreb i sø, vandløb samt neddrosling på en eller to kildepladser) frem for udpumpning af vand. Der arbejdes med forskellige løsningsmuligheder, der enten skal stå alene eller kan kombineres: 1. Udpumpning på Nybølle Kildeplads til Hove Å. 2. Ændret styringspraksis af til- og afløb til Gundsømagle Sø, samt konsekvenserne af P-ådalen opstrøms Gundsømagle Sø. 3. Eventuel effekt af ændret opstemning/styring af gundsømagle søs flodemål i forbindelse med fjernelse af faunaspærring. 4. Aftale om neddrosling på Brokilde og/eller Værebro Kildepladser. Som yderste konsekvens af undersøgelsen kan der komme på tale at der skal udarbejdes en neddroslingsaftale på de kildepladser (Værebro og Brokilde Kildepladser) i Roskilde Kommune, hvor der indvindes for meget i forhold til Hove Å (nedstrøms Gundsømagle sø). Målopfyldelse: Da vandplan 2010-2015 først er blevet endeligt vedtaget i oktober 2014, anser Roskilde det ikke muligt at opnå målopfyldelse i 2015, hvilket også understøttes i indsatsprogrammet tabel 1.3.2d i vandplan 20102015, hvor der står delvis målopfyldelse i 2015. Dette skyldes, at vandindvindingstilladelserne først skal gives et år efter at vandhandleplanen er vedtaget, hvilket først er efter at planperioden er udløbet. Det er igennem vilkårene i vandindvindingstilladelserne, at det sikres at medianmimimumsvandføringen opfyldes. Desuden er der utilstrækkelig kendskab til den hydrauliske kontakt mellem grundvand og overfladevand samt manglende beregningsmetode til præcist at kunne redegøre for grundvandets påvirkning af vandløb, hvorfor tidsfristen for opnåelse af miljømålet forlænges til efter 2015, jf. undtagelsesbestemmelserne i miljømålslovens § 19. 22 6. Øvrige indsatser Handlingsplaner for klimatilpasning Roskilde kommune vedtog i maj 2013 en strategi og en handleplan for klimatilpasning. Kommunens vandområder er centrale i denne sammenhæng. Som følge af de klimaændringer der forudses i alle realistiske klimafremskrivninger, vil kommunens vandløb, vådområder, regnvandssystemer og kystnære, lavt beliggende områder i de kommende 50 – 100 år blive stærkt påvirket af ændrede nedbørsmønstre. Havstigninger i størrelsesordenen 0,8 meter frem til næste århundredeskifte slår igennem både som højere og som hyppigere forekommende stormfloder og oversvømmelser langs kysterne. Klimatilpasningsstrategien er baseret på risikovurderinger med henblik på at udpege de mest og først udsatte områder. I handleplanen er udpeget 30 risikoområder hvor man skal arbejde på optimering af håndteringen af nedbør – så nedbøren så vidt muligt opsamles, forsinkes, anvendes lokalt og afledes så kritiske oversvømmelse rminimeres. Stormfloden der fulgte stormen ”Bodil” i december 2013 var en forsmag på de før nævnte havstigninger. Ligesom stormfloden gav anledning til en omprioritering af indsatserne i de område der er peget på i handleplanen – indsatserne til sikring af Jyllinge Nordmark og Inderfjorden mod gentagelser er naturligvis prioriteret højest. Dette indarbejdes ved en revision af handleplanen i andet halvår 2015. Staten har valgt at undlade indregning af klimabetingede nedbørsændringer i vandplanerne og deres indsatsprogrammer. Dette kan være forståeligt i forbindelse med ”drifts-orienterede” indsatser såsom ændret vedligeholdelse. Men netop dette virkemiddel er udgået af planen. Indsatser der har anlægskarakter, og dermed levetider på mere end 50 år, bør efter Roskilde Kommunes vurdering indregne klimabetingede ændringer. I forbindelse med realiseringen af nærværende vandhandleplan vil projekter og indsatser derfor blive gennemregnet, så de er forberedt på klimaændringer der finder sted inden for deres forudsete levetid. 23 7. Miljøvurdering og forholdet til anden relevant planlægning Miljøvurdering De statslige vandplaner er blevet miljøvurderet. Da virkemidlerne i Roskilde kommunes vandhandleplan er overført direkte fra de statslige vandplaner, skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes. Bindende retningslinjer De statslige vandplanere for Isefjord og Roskilde Fjord og for Køge Bugt er bindende for kommuneplanlægningen og for denne vandhandleplan. Det betyder, at vandhandleplanen, kommuneplanen og andre sektorplaner ikke må være i strid med den statslige vandplan. De statslige vandplaner indeholder retningslinjer for kommunens administration af: • Miljølovgivningen • Regler om spildevand • Vandløb • Søer • Grundvand • Kystvande • Blandings- og aktivitetszoner (omkring havne, sejlrender og klappladser) • Miljøfarlige forurenende stoffer Roskilde Kommuneplan 2013 De statslige vandplaner medfører ikke behov for ændringer i Roskildes Kommuneplan 2013. Kommuneplanen henviser til, at retningslinjerne for vand i Regionplan 2005 er gældende, indtil en statslig vandplan træder i kraft med nye bindende retningslinjer – se ovenfor. Retningslinjerne i Vandplan 2010 – 2015 samt regler for den kommende vandplanperiode 2016 – 2021 vil blive indarbejdet ved førstkommende revision af kommuneplanen, der indledes i 2016. Råstofplanen Regionen kortlægger råstoffer og udarbejder en regional råstofplan, der udpeger områder til den fremtidige råstofindvinding. Regionsrådet skal hvert fjerde år tage stilling til, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. Statens vandplan for Isefjord og Roskilde Fjord giver ikke anledning til, at Region Sjælland inden for Roskilde Kommune skal ændre i den gældende råstofplan. Råstofindvinding under grundvandsspejlet kan påvirkegrundvandsmængden i en kort periode under intensiv gravning, men der er ikke kendte eksempler på, at indvindingen har givet mængdemæssige følgevirkninger i større omfang på længere sigt. Vandforsyningsplanen Vandforsyningsplanen udstikker de rammer, som den fremtidige vandforsyning kan udvikle sig inden for. Vandplanerne for planperioden 2012-2015 indeholder krav om kompensation for grundvandsindvindingens påvirkning af vandføring i Hove Å. Se afsnit 5. 24 Denne indsats skønnes ikke at få betydning for den gældende vandforsyningsplan. Spildevandsplanen Som beskrevet i afsnit 4 vil vandplanernes krav til supplerende rensning af spildevand fra enligt beliggende ejendomme blive indarbejdet ved den planlagte revision af kommunens spildevand i efteråret 2015. Desuden opstiller vandplanen nye retningslinjer og en række kriterier for kommunens planlægning og administration på spildevandsområdet. Disse forhold vil naturligvis også blive lagt til grund ved revisionen af spildevandplanen. Følgende sideordnede prioriteringer vil indgå i kommunens planlægning af spildevandsindsatsen: a. spildevandsindsatser i vandløb med den højeste målsætning for DVFI (Danske Vand løbs Fælles Indeks) b. spildevandsindsatser i sø-oplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). Relation til Natura 2000-handleplan Roskilde kommune vurderer, at der er overensstemmelse mellem denne vandhandleplan og de tre Natura 2000-handleplaner i Roskilde kommune – Roskilde Fjord, Havdrup Mose og Ramsø Mose. I alle Natura 2000-handleplaner er det forudsat, at der sker forbedring af vandområdernes økologiske tilstand gennem vandplanens indsatser. Dette har også betydning for at sikre god bevaringsstatus for truede naturtyper, og levesteder for særligt udpegede arter. 25 Bilag 1 Resumé af statens vandplaner 20102015 for Vandopland 2.2 Isefjord / Roskilde Fjord og Vandopland 2.4 Køge Bugt Vandplanerne og EU’s Vandrammedirektiv Vandplanerne er første skridt i realisering af integreret vandplanlægning i Danmark. Vandplanerne skal sikre at vandet i Danmarks søer, fjorde og åer og grundvand lever op til mål om god økologisk og god kemisk tilstand. Det er kravet i EU' s vandrammedirektiv og den danske Miljømålslov – ”Lov om miljømål for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder. I princippet skal miljømålet ”god tilstand” være opnået i vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster inden udgangen af 2015. Vandplanen skal også sikre, at vådområdernes nuværende tilstand ikke forringes. Forløbet fra første forslag i 2011 til vedtaget vandplan i 2014 Første forslag til Vandplaner blev vedtaget og udsendt af miljøminister Ida Auken i december 2011. Forslaget havde været udsendt i offentlig høring fra oktober 2010 til april 2011. På grund af det Miljøministeriet anså for ”mindre ændringer” var forslaget i en ultra-kort supplerende høring fra den 3. december til den 10. december 2011. Roskilde Kommune udsendte på baggrund af Vandplanerne sit første forslag til Vandhandleplan til offentlig høring fra den 8. juni til den 14. september 2012. Forslaget blev sammen med en hvidbog med de indgåede bemærkninger forelagt til politisk behandling med henblik på endelig vedtagelse i december 2012. Natur og Miljøklagenævnet besluttede imidlertid den 6. december 2012 at underkende vandplanen og tilbagevise den til fornyet behandling. På denne baggrund blev sagen om vandhandleplan naturligvis taget af Byrådets dagsorden. Nye forslag til Vandplaner blev sendt i høring i 2013. Efter forhandling med interesseorganisationerne blev der foretaget en række ændringer i Vandplanernes indsatsprogrammer – den væsentligste nok den omtalte udtagelse af ændret vedligeholdelse af vandløb som et virkemiddel. På baggrund af disse ændringer blev forslaget til vandplaner sendt i høring igen, hvorefter Vandplanerne blev endeligt vedtaget den 30. oktober 2014. Vandplanernes indhold Danmark er opdelt i 23 vandoplande, og der er udarbejdet en Vandplan for hvert opland. Vandplanerne for alle vandoplande kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside Roskilde Kommune er omfattet af vandplanerne for to hovedoplande: - hovedopland 2.2, Isefjord og Roskilde Fjord 2 omfatter 88 % af Roskilde Kommunes areal (185,5 km ) - hovedopland 2.4, Køge Bugt 2 omfatter 12 % af Roskilde Kommunes areal (25,5 km ) (se figur 9) De præcise oplysninger om tilstandsvurdering, miljømål og indsatsbehov for vandområder i oplandet til Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt kan findes i Miljøministeriets digitale kortværk ”MiljøGIS”, Statens Vandplaner er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel. Plandelen er den første del. Her kan du finde beskrivelsen af de miljømål der skal opfyldes i oplandets vandområder. Det er her – i indsatsprogrammet – du finder oversigten over de indsatser der skal gennemføres i den første planperiode indtil 2015 for at opfylde målene. Opfyldelsen af målene for vandområder hvor der ikke er fastlagt indsatser i planperioden er typisk udsat til senere planperioder. 26 I plandelen kan du også finde de retningslinjer som myndighederne skal rette sig efter når de udøver deres virksomhed og administrerer planer og love. Redegørelsesdelen indeholder afgrænsning og beskrivelse af oplandets vandområder. Det er her du finder beskrivelser og vurderinger af påvirkninger og tilstand af oplandets vandområder. Det er også her der er gjort rede for overvejelserne bag de indsatser der er nødvendige for at opfylde miljømålene. Indsatsprogrammerne i vandplanerne for hovedoplandene Isefjord og Roskilde Fjord og Køge Bugt Statens vandplaner for de to oplande indeholder de præcise indsatsprogrammer, som kommunen er forpligtet til at følge. Indsatsprogrammerne beskriver, hvilke indsatser, der skal gennemføres i første planperiode 20102015. Vandplanens mål i de to oplande skal nås ved en kombination af den generelle statslige regulering og den kommunale indsats i specifikke del-vandområder. Staten anvender de såkaldte generelle virkemidler, som sættes i værk ved lovgivning, bekendtgørelser og støtteordninger. Som eksempel kan nævnes de nye 10meter randzoner langs vandløb og søer. Indsatsprogrammet for specifikke vandområder er bindende for kommunerne. Programmet beskriver de specifikke virkemidler som er vurderet mest omkostningseffektive, og som kommunerne anbefales at benytte. Indsatsprogrammerne for Isefjord og Roskilde Fjord ses i figur 10. Indsatsprogrammet for Køge Bugt ses i figur 11 2.2: Isefjord og Roskilde Fjord 2.4: Køge Bugt Figur 9 De to hovedoplande i Roskilde kommune 27 Figur 10 Indsatsprogrammet for Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord VANDPLAN vedtaget 2014 28 Figur 10 Indsatsprogrammet for Hovedopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord VANDPLAN FORSLAG 2012 29 Figur 11 Indsatsprogrammet for Hovedopland 2.4 Køge Bugt VANDPLAN vedtaget 2014 30 Figur 11 Indsatsprogrammet for Hovedopland 2.4 Køge Bugt VANDPLAN FORSLAG 2012 31 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder Det overordnede mål med den integrerede vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet – som udgangspunkt skal have mindst ”god tilstand” senest den 22. december 2015, jf. miljømålsloven. God tilstand for overfladevand er nået, når det både har god økologisk tilstand og god kemisk tilstand. Et vandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret. Miljømålet for sådanne områder er godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand. For at et vandområde opfylder målet om en ”god økologisk tilstand”, må der højst være en svag afvigelse i tilstanden i forhold til en uforstyrret tilstand (referencetilstanden) jf. figur 12 nedenfor Vandløb Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb er i statens vandplaner fastsat ud fra smådyrsfaunaen, som bedømmes ved hjælp af Dansk VandløbsFauna-Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 er den dårligste tilstand. kravene til faunaklasse i naturlige vandløb og vandløb med ”blød bund” ved målene høj og god økologisk tilstand eller potentiale ligger mellem 4 og 7, figur 13 nedenfor Søer Miljømålet for økologisk tilstand i søer er i statens vandplan fastsat ud fra klorofyl a-koncentrationen i søerne. Kravene til klorofyl a-koncentrationen afhænger af sø-typen. For at søer kan opfylde målet om god økologisk tilstand skal klorofyl a-koncentrationen som udgangspunkt være 8,0-12,0 g/l i kalkfattige, brunvandede, dybe, ferske søer samt i kalkrige, dybe, ferske søer, og 21,0-25,0 g/l i lavvandede søer. Kystvande Miljømålet for økologisk tilstand i kystvande er i statens vandplan fastsat ud fra dybdegrænsen for udbredelsen af ålegræs. For at kystvandene kan opfylde målet om god økologisk tilstand, skal ålegræssets dybdeudbredelse opfylde det mål, der er sat for det pågældende vandområde. Afvigelser i forhold til uforstyrret tilstand. Ingen eller kun ubetydelig afvigelse Svag afvigelse Økologisk kvalitetsklasse Kunstige eller stærkt moNaturlige vandområder dificerede vandområder Mindre afvigelse Større afvigelse Høj økologisk tilstand God økologisk tilstand Moderat økologisk tilstand Ringe økologisk tilstand Alvorlig afvigelse Dårlig økologisk tilstand Højt økologisk potentiale Godt økologisk potentiale Moderat økologisk potentiale Ringe økologisk potentiale Dårligt økologisk potentiale Figur 12. Målsætningsdiagram på baggrund af et økologisk kvalitetsindeks (Ecological Quality Ratio, EQR) 32 Vandløb Normale ’Blødbund’ Stærkt modificerede Kunstige Miljømål Økologisk tilstand Høj tilstand God tilstand God tilstand Godt potentiale Godt potentiale Figur 13. Inddeling i økologiske kvalitetsklasser på baggrund af DVFI Mål for faunaklasse 7 6 5 4 5 6 5 4 33 Bilag 3: Fosfor-VandOplandsPlan (P-VOP) Bemærk at denne version endnu ikke er endeligt tiltrådt af VOS, ligesom ikke alle berørte lodsejere er orienteret. 34 Bilag 4: Kvælstof-VandOplandsPlan (N-VOP) 35 36 Bilag 5: Høringssvar til ændringer i Vandplan 37
© Copyright 2024