Antibiotika-lommevejledning jan14
Vejledende mikrobiologisk prøvetagning Indikation for antibiotisk behandling HUSK at mikrobiologisk prøvetagning skal foretages inden antibiotisk behandling påbegyndes. HUSK at de fleste mikrobiologiske undersøgelser kan efterbestilles på det materiale, der er indsamlet. Det er derfor vigtigere at fokusere på at få indsamlet materiale end at bestille en masse specifikke undersøgelser. HUSK at journalføre indikation, dosering og forventet behandlingsvarighed. Der tages som udgangspunkt altid bloddyrkninger sammen med urindyrkning på patienter med sepsis. Dette suppleres med de nedenfor anførte undersøgelse: Meningitis - Spinalvæske til dyrkning og eventuelt til PCR for Herpes Simplex Virus DNA, Varicella Zoster Virus DNA og Enterovirus RNA Luftveje - Trakealsekret eller ekspektorat til dyrkning og eventuelt til PCR for Mycoplasma pneumoniae DNA, Legionella pneumophila DNA, Chlamydophilae psittaci DNA og Chlamydophilae pneumoniae DNA. Undersøgelse for Influenza (A+B) virus RNA kan overvejes i sæson eller ved udlandsrejse. Mave-tarmkanal » Gastroenteritis acuta - Fæces til Diaré-udredning x 3 » Peritonitis - Ascites væske til dyrkning (opsamles i bloddyrkningskolber + spidsglas) Urogenitalsystemet - Urindyrkning + bloddyrkning (det sidste ikke ved akut ukompliceret cystitis) Hud og bløddele - Pus og/eller podninger fra eventuelle sår til dyrkning. Hvis der er pus foretrækkes dette frem for podninger. Pus til dyrkning opsamles enten i sterilt spidsglas med skruelåg eller indsendes i den sprøjte, der anvendes til aspiration (kanylen skal fjernes) For korrekt prøvetagning henvises til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling – Brugerhåndbog på InfoNet Lægemiddelkomiteens Antibiotikagruppe Antibiotika-lommevejledning Sepsis kan udløses af bakterier, svampe, virus og parasitter. Antibiotisk behandling er kun indiceret til behandling af bakterielle infektioner. Svær sepsis/septisk shock, bakteriel meningitis og svær pneumoni er alvorlige tilstande, hvor antibiotisk behandling skal påbegyndes hurtigst muligt (indenfor ½-1 time). Overvej om der skal foretages yderligere tiltag for at understøtte den antibiotiske behandling såsom fjernelse af fremmedlegemer, drænage af absces eller empyem. Antibiotika-allergi Antibiotika-allergier skal registreres og beskrives så præcist som muligt i journalen. Se CAVE-registreringsinstruks på InfoNet under Hudafdeling I. I dagtid kan spørgsmål vedrørende antibiotika-allergi afklares med allergologisk ekspertise på Hudafdeling I og Allergicentret. Specielt vedrørende penicillin-allergi: I en akut situation er behandling med 3. generations cefalosporiner (eks. ceftriaxon og ceftazidim) ikke kontraindiceret, da den terapeutiske gevinst, i forhold til alternative regimer uden beta-laktam antibiotika, overstiger risikoen for anafylaksi. Dette gælder også i tilfælde af IgE medieret allergi. Såfremt patienten tidligere har haft TEN (toksisk epidermal nekrolyse), Stevens-Johnsons syndrom eller andre livstruende reaktioner på beta-laktamantibiotika, herunder vaskulitis, AGEP (acute generalized exanthematous pustulosis) eller DRESS (drug rash with eosinophilia and systemic symptoms), bør alternativer til beta-laktam antibiotika anvendes. Al medicinadministration indebærer, at man skal være klar til at behandle anafylaksi. Ovenstående er godkendt af Hudafdeling I og Allergicentret, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Lægemiddelkomitéen. Antibiotikavejledning Der findes en mere omfattende Antibiotikavejledning under Infektionsmedicinsk Afdeling Q - Antibiotikabehandling på InfoNet. Sepsis » Empirisk behandling ved ukendt fokus Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3. Bemærk Ved mistanke om anaerob infektion (intraabdominal infektion, infektion i genitalia interna femina) suppleres med: Metronidazol 1 g i.v. x 1 Efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration, 500 mg x 3. Alternativ Ampicillin 2 g i.v. x 4 eller ceftriaxon 2 g i.v. x 1 i kombination med gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1. Endocarditis Der henvises til Hjertemedicinsk Afdeling B og behandlingsvejledning på cardio.dk Centralnervesystemet » Meningitis (akut bakteriel) Dexametason 0,15 mg/kg i.v. x 4 efterfulgt af ceftriaxon 4 g i.v. x 1 i kombination med penicillin G 3 mill. IE i.v. x 6. Luftveje » Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom Der er kun indikation for antibiotisk behandling, hvis patienten er klinisk påvirket og har følgende tre symptomer - øget dyspnø, ekspektoration og tiltagende purulens af sputum. Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3. Ved penicillinallergi ceftriaxon 2 g i.v. x 1 1 » Pneumoni - Erhvervet uden for sygehus Benzylpenicillin 0.6 g (1 mill. IE) i.v. x 4. Ved penicillinallergi Ceftriaxon 2 g i.v. x 1 eller clarithromycin 500 mg i.v. x 2. » Pneumoni - Erhvervet på sygehus Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3. Ved penicillinallergi Ceftriaxon 2 g i.v. x 1 . » Aspirationspneumoni Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3 i kombination med metronidazol 500 mg i.v. x 3, efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration. Mave-tarmkanal » Gastroenteritis acuta Antibiotisk behandling er som hovedregel ikke indiceret. Ved medtaget almentilstand eller mistanke om sepsis Ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2. Urogenitalsystemet » Akut ukompliceret cystitis Ved ukompliceret cystitis forstås alene ikke-recidiverende cystitis hos ikke-gravide kvinder i fertil alder. Pivmecillinam 400 mg p.o. x 3 i 3 dage eller nitrofurantoin 100 mg p.o. x 2 i 3 dage eller sulfametizol 1 g p.o. x 2 i 3 dage. Ved allergi over for ovennævnte stoffer Trimethoprim 200 mg p.o. x 2 i 3 dage. » Kompliceret cystitis Pivmecillinam 400 mg p.o. x 3 i 6 dage. Ved penicillinallergi Ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2 i 6 dage. » Urinvejsinfektion hos kateterbærere Antibiotisk behandling bør kun gives ved påvirket almentilstand, fx mistanke om pyelonefritis. Evt. antibiotisk behandling: Pivmecillinam 400 mg p.o. x 3 eller Ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2. I forbindelse med antibiotisk behandling bør kateter seponeres/skiftes. » Peritonitis » Akut pyelonefritis/urosepsis Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3 i kombination med metronidazol 500 mg i.v. x 3. Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3 Lægemiddelkomiteens Antibiotikagruppe Antibiotika-lommevejledning Hos patienter med svær overvægt (BMI >30) tilrådes at anvende antibiotika i den høje ende af de rekommanderede doser samt følge effekten nøje: Penicillin 2 MIE × 4 Dicloxacillin 2 g × 4 Ampicillin 2 g × 4 Cefuroxim 1,5 g x 3 Piperazillin-tazobactam 4 g/0,5 g x 4 Meropenem 2 g x 3 Ciprofloxacin 500-750 mg x 2 Metronidazol kan anvendes i uændret dosering (500 mg x 3). Ved gastroenteritis erhvervet i udlandet forekommer quinolonresistens, alternativ behandling er: Pivmecillinam 400 mg p.o. x 3. Ved penicillinallergi Ciprofloxacin 400 mg i.v. x 2 i kombination med metronidazol 500 mg i.v. x 3. Antibiotika dosering ved overvægt Hud og bløddele » Erysipelas Benzylpenicillin 0,6 g (1 mill. IE) i.v. x 4 evt. i kombination med dicloxacillin 1 g i.v. x 4. Ved penicillinallergi Ceftriaxon 2 g i.v. x 1 HUSK at journalføre eventuelle afvigelser fra antibiotikavejledningen. Opfølgning på mikrobiologiske svar og ordinerede antibiotika HUSK at revurdere indikation, antibiotikavalg, dosering og forventet behandlingsvarighed efter senest 48 timer. Antibiotikaordinationen bør herefter vurderes minimum hver 3. dag. Skift fra intravenøs til peroral behandling afhænger især af patientens kliniske tilstand. Generelt skal patienten som minimum være uden tegn på sepsis med stabil klinisk fremgang. Skift kan foretages hvor det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Metronidazol kan efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller eventuelt rektalt. Fokus i urinveje kan ofte færdigbehandles med peroral behandling, idet mange antibiotika udskilles og opkoncentreres i urinen. 2
© Copyright 2024