Vejledende mikrobiologisk prøvetagning
Indikation for antibiotisk behandling
HUSK at mikrobiologisk prøvetagning skal foretages
inden antibiotisk behandling påbegyndes.
HUSK at de fleste mikrobiologiske undersøgelser kan
efterbestilles på det materiale, der er indsamlet. Det er
derfor vigtigere at fokusere på at få indsamlet
materiale end at bestille en masse specifikke
undersøgelser.
HUSK at journalføre indikation, dosering og
forventet behandlingsvarighed.
Der tages som udgangspunkt altid bloddyrkninger sammen med
urindyrkning på patienter med sepsis. Dette suppleres med de
nedenfor anførte undersøgelse:
Meningitis
- Spinalvæske til dyrkning og eventuelt til PCR for Herpes Simplex
Virus DNA, Varicella Zoster Virus DNA og Enterovirus RNA
Luftveje
- Trakealsekret eller ekspektorat til dyrkning og eventuelt til PCR for
Mycoplasma pneumoniae DNA, Legionella pneumophila DNA,
Chlamydophilae psittaci DNA og Chlamydophilae pneumoniae DNA.
Undersøgelse for Influenza (A+B) virus RNA kan overvejes i sæson
eller ved udlandsrejse.
Mave-tarmkanal
» Gastroenteritis acuta
- Fæces til Diaré-udredning x 3
» Peritonitis
- Ascites væske til dyrkning (opsamles i bloddyrkningskolber +
spidsglas)
Urogenitalsystemet
- Urindyrkning + bloddyrkning (det sidste ikke ved akut ukompliceret
cystitis)
Hud og bløddele
- Pus og/eller podninger fra eventuelle sår til dyrkning. Hvis der er
pus foretrækkes dette frem for podninger. Pus til dyrkning opsamles
enten i sterilt spidsglas med skruelåg eller indsendes i den sprøjte,
der anvendes til aspiration (kanylen skal fjernes)
For korrekt prøvetagning henvises til Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling – Brugerhåndbog på InfoNet
Lægemiddelkomiteens Antibiotikagruppe
Antibiotika-lommevejledning
Sepsis kan udløses af bakterier, svampe, virus og parasitter.
Antibiotisk behandling er kun indiceret til behandling af
bakterielle infektioner.
Svær sepsis/septisk shock, bakteriel meningitis og svær
pneumoni er alvorlige tilstande, hvor antibiotisk behandling
skal påbegyndes hurtigst muligt (indenfor ½-1 time).
Overvej om der skal foretages yderligere tiltag for at
understøtte den antibiotiske behandling såsom fjernelse af
fremmedlegemer, drænage af absces eller empyem.
Antibiotika-allergi
Antibiotika-allergier skal registreres og beskrives så præcist
som muligt i journalen. Se CAVE-registreringsinstruks på
InfoNet under Hudafdeling I.
I dagtid kan spørgsmål vedrørende antibiotika-allergi
afklares med allergologisk ekspertise på Hudafdeling I og
Allergicentret.
Specielt vedrørende penicillin-allergi:
I en akut situation er behandling med 3. generations
cefalosporiner (eks. ceftriaxon og ceftazidim) ikke
kontraindiceret, da den terapeutiske gevinst, i forhold til
alternative regimer uden beta-laktam antibiotika, overstiger
risikoen for anafylaksi. Dette gælder også i tilfælde af IgE
medieret allergi.
Såfremt patienten tidligere har haft TEN (toksisk epidermal
nekrolyse), Stevens-Johnsons syndrom eller andre
livstruende reaktioner på beta-laktamantibiotika, herunder
vaskulitis, AGEP (acute generalized exanthematous
pustulosis) eller DRESS (drug rash with eosinophilia and
systemic symptoms), bør alternativer til beta-laktam
antibiotika anvendes.
Al medicinadministration indebærer, at man skal være klar
til at behandle anafylaksi.
Ovenstående er godkendt af Hudafdeling I og Allergicentret,
Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Klinisk Mikrobiologisk
Afdeling og Lægemiddelkomitéen.
Antibiotikavejledning
Der findes en mere omfattende Antibiotikavejledning under
Infektionsmedicinsk Afdeling Q - Antibiotikabehandling på
InfoNet.
Sepsis
» Empirisk behandling ved ukendt fokus
Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3.
Bemærk
Ved mistanke om anaerob infektion (intraabdominal
infektion, infektion i genitalia interna femina) suppleres
med: Metronidazol 1 g i.v. x 1
Efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration,
500 mg x 3.
Alternativ
Ampicillin 2 g i.v. x 4 eller ceftriaxon 2 g i.v. x 1 i kombination
med gentamicin 5 mg/kg i.v. x 1.
Endocarditis
Der henvises til Hjertemedicinsk Afdeling B og
behandlingsvejledning på cardio.dk
Centralnervesystemet
» Meningitis (akut bakteriel)
Dexametason 0,15 mg/kg i.v. x 4 efterfulgt af ceftriaxon 4 g
i.v. x 1 i kombination med penicillin G 3 mill. IE i.v. x 6.
Luftveje
» Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv
lungesygdom
Der er kun indikation for antibiotisk behandling, hvis
patienten er klinisk påvirket og har følgende tre symptomer
- øget dyspnø, ekspektoration og tiltagende purulens af
sputum.
Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3.
Ved penicillinallergi
ceftriaxon 2 g i.v. x 1
1
» Pneumoni - Erhvervet uden for sygehus
Benzylpenicillin 0.6 g (1 mill. IE) i.v. x 4.
Ved penicillinallergi
Ceftriaxon 2 g i.v. x 1 eller clarithromycin 500 mg i.v. x 2.
» Pneumoni - Erhvervet på sygehus
Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3.
Ved penicillinallergi
Ceftriaxon 2 g i.v. x 1 .
» Aspirationspneumoni
Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3 i kombination
med metronidazol 500 mg i.v. x 3, efter 1. dosis kan skiftes
til oral eller rektal administration.
Mave-tarmkanal
» Gastroenteritis acuta
Antibiotisk behandling er som hovedregel ikke indiceret.
Ved medtaget almentilstand eller mistanke om sepsis
Ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2.
Urogenitalsystemet
» Akut ukompliceret cystitis
Ved ukompliceret cystitis forstås alene ikke-recidiverende
cystitis hos ikke-gravide kvinder i fertil alder.
Pivmecillinam 400 mg p.o. x 3 i 3 dage eller
nitrofurantoin 100 mg p.o. x 2 i 3 dage eller sulfametizol 1 g
p.o. x 2 i 3 dage.
Ved allergi over for ovennævnte stoffer
Trimethoprim 200 mg p.o. x 2 i 3 dage.
» Kompliceret cystitis
Pivmecillinam 400 mg p.o. x 3 i 6 dage.
Ved penicillinallergi
Ciprofloxacin 500 mg p.o. x 2 i 6 dage.
» Urinvejsinfektion hos kateterbærere
Antibiotisk behandling bør kun gives ved påvirket
almentilstand, fx mistanke om pyelonefritis.
Evt. antibiotisk behandling:
Pivmecillinam 400 mg p.o. x 3 eller Ciprofloxacin 500 mg
p.o. x 2.
I forbindelse med antibiotisk behandling bør kateter
seponeres/skiftes.
» Peritonitis
» Akut pyelonefritis/urosepsis
Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3 i kombination med
metronidazol 500 mg i.v. x 3.
Piperacillin/tazobactam 4 g/0,5 g i.v. x 3
Lægemiddelkomiteens Antibiotikagruppe
Antibiotika-lommevejledning
Hos patienter med svær overvægt (BMI >30) tilrådes at anvende
antibiotika i den høje ende af de rekommanderede doser samt
følge effekten nøje:
Penicillin 2 MIE × 4
Dicloxacillin 2 g × 4
Ampicillin 2 g × 4
Cefuroxim 1,5 g x 3
Piperazillin-tazobactam 4 g/0,5 g x 4
Meropenem 2 g x 3
Ciprofloxacin 500-750 mg x 2
Metronidazol kan anvendes i uændret dosering (500 mg x 3).
Ved gastroenteritis erhvervet i udlandet forekommer
quinolonresistens, alternativ behandling er:
Pivmecillinam 400 mg p.o. x 3.
Ved penicillinallergi
Ciprofloxacin 400 mg i.v. x 2 i kombination med
metronidazol 500 mg i.v. x 3.
Antibiotika dosering ved overvægt
Hud og bløddele
» Erysipelas
Benzylpenicillin 0,6 g (1 mill. IE) i.v. x 4 evt. i kombination
med dicloxacillin 1 g i.v. x 4.
Ved penicillinallergi
Ceftriaxon 2 g i.v. x 1
HUSK at journalføre eventuelle afvigelser fra
antibiotikavejledningen.
Opfølgning på mikrobiologiske svar og
ordinerede antibiotika
HUSK at revurdere indikation, antibiotikavalg,
dosering og forventet behandlingsvarighed efter
senest 48 timer.
Antibiotikaordinationen bør herefter vurderes minimum hver 3.
dag.
Skift fra intravenøs til peroral behandling afhænger især af
patientens kliniske tilstand. Generelt skal patienten som minimum
være uden tegn på sepsis med stabil klinisk fremgang. Skift kan
foretages hvor det valgte orale antibiotikum har en høj
biotilgængelighed.
Metronidazol kan efter den initiale parenterale behandling med
fordel gives oralt eller eventuelt rektalt.
Fokus i urinveje kan ofte færdigbehandles med peroral behandling,
idet mange antibiotika udskilles og opkoncentreres i urinen.
2