ÅRSRAPPORT
ÅRSRAPPORT 2014 2 Campusser Campus Køge Lyngvej 19-21 4600 Køge Tlf: 5076 2620 [email protected] Campus Roskilde Bakkesvinget 67 4000 Roskilde Tlf: 5076 2630 [email protected] Campus Nykøbing Bispegade 5 4800 Nykøbing Falster Tlf: 5076 2660 [email protected] Campus Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf: 5076 2630 [email protected] Campus Næstved Femøvej 3 4700 Næstved Tlf: 5076 2640 [email protected] Campus Roskilde Køgevej 131 4000 Roskilde Tlf: 5076 2630 [email protected] Campus Slagelse Bredahlsgade 1 4200 Slagelse Tlf: 5076 2650 [email protected] Campus Roskilde Elisagårdsvej 5 4000 Roskilde Tlf: 5076 2630 [email protected] INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse 1.0Institutionsoplysninger 1.1 Institutionen 1.2 Erhvervsakademiets bestyrelse 1.3 Daglig ledelse 5 5 5 5 2.0 Institutionens formål 6 3.0Bankforbindelse 6 4.0Revision 6 5.0 5.1 5.2 5.3 5.4 5.5 5.6 5.7 5.8 5.9 Ledelsesberetning 2014 Præsentation af Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Erhvervsakademi Sjællands opgave Erhvervsakademi Sjællands mission og vision Uddannelser, studerende og ansatte i 2014 Organisationen i 2014, konsolidering og institutionsakkreditering Ny strategi, ny udviklingskontrakt og nye politiske mål Rammerne for udvikling af studiemiljøer i 5 campusbyer Årets faglige resultater Redegørelse om EASJ’s kapacitetsopbygning til styrkelse af udviklings- og evidensbasering 7 7 7 7 7 8 9 9 9 10 6.0 6.2 6.3 6.4 6.5 6.6 Årets økonomiske resultat Driftsindtægter Driftsomkostninger Undervisningens gennemførsel Ledelse og administration Bygningsdrift 11 11 11 11 11 11 7.0 Ledelsens forventninger til 2015 7.1 Den økonomiske udvikling 12 12 8.0 Hoved og nøgletal 13 9.0 9.1 9.2 9.3 9.4 9.5 9.6 15 15 16 17 19 20 20 Afrapportering på udviklingskontrakten 2014 Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne Mål 2: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Mål 3: Tidligere færdig og mindre frafald Mål 4: Øget innovationskapacitet Mål 5: Styrket udviklings- og evidensbasering Mål 6: Internationalisering 10.0Årsregnskab 10.1 Regnskabsgrundlag 10.2 Generelt om indregning og måling 10.3 Leasing 10.4 Omregning af fremmed valuta 10.5 Segmentoplysninger 21 21 21 21 21 22 3 4 INDHOLDSFORTEGNELSE 11.0 11.1 11.2 11.3 Resultatopgørelsens hovedbestanddele Omsætning Omkostninger Finansielle poster 22 22 22 22 12.0 Balancen og pengestrømsopgørelse 12.1 Materielle anlægsaktiver 12.2 Nedskrivning af anlægsaktiver 12.3 Finansielle anlægsaktiver 12.4 Tilgodehavender 12.5 Finansielle gældsforpligtelser 12.6 Pengestrømsopgørelse 12.7 Likviditetsudvikling 23 23 23 23 23 23 24 24 13.0Resultatopgørelse 25 14.0Balance 26 15.0Pengestrømsopgørelse 28 16.0Noter 29 17.0 Særlige specifikationer 32 18.0 Fripladser og stipendier 33 19.0Påtegninger 19.1 Daglig ledelse - direktionen 19.2 Bestyrelsen 35 35 36 20.0Den uafhængige revisors erklæringer 20.1 Påtegning på årsregnskabet 2014 20.2 Ledelsens ansvar for årsregnskabet 20.3 Revisors ansvar 20.4 Konklusion 20.5 Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen 37 37 37 37 38 38 INSTITUTIONSOPLYSNINGER 1.0 Institutionsoplysninger 1.1 Institutionen Erhvervsakademi Sjælland Lyngvej 19-25 4600 Køge Telefon: 50 76 26 00 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.easj.dk Institutionsnummer: 259 404 CVR-nummer: 31 66 14 71 Regnskabsår: 1. januar - 31. december Hjemsted: Køge Kommune 1.2 Erhvervsakademiets bestyrelse Medlemmer Susanne Lundvald, Adm. direktør, Lean Vent ApS (bestyrelsesformand EASJ) Udpeget af Vækstforum/Regionsrådet Carsten Bloch Nielsen, Afdelingsformand (næstformand for bestyrelsen EASJ) HK Sjælland Connie Abel, Afdelingsformand Teknisk Landsforbund Jesper Simonsen, Professor, RUC-Roskilde Universite Danske Universiteter Niels Ole Vibo Jensen, Uddannelseschef, Roskilde Tekniske Skole DE Lederne Peter Fugl Jakobsen, Mester, Børge Jacobsen & Søn A/S Dansk Byggeri Susanne Parfelt, HR Business Partner, Chr. Hansen A/S Dansk Industri Helle Bach Aaløse, Salgs- og projektdirektør, Westrup A/S Selvsupplerende Karsten Kjær, Adm. direktør, Wuxus A/S Selvsupplerende Anna Beata Cordua, Cand. Merc. Int. Medarbejderrepræsentant Tommy Jensen, Cand. Jur. Medarbejderrepræsentant Jesper Kystgaard, Jordbrugsteknolog-studerende Repræsentant for studerende Mathias Hansen, Jordbrugsteknolog-studerende Repræsentant for studerende 1.3 Daglig ledelse Ulla Skaarup, rektor John Norman, ressourcechef Lene Brysting Renault, administrationschef 5 6 INSTITUTIONENS FORMÅL | BANKFORBINDELSE | REVISION 2.0 Institutionens formål Erhvervsakademi Sjælland er en selvejende institution indenfor den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge Kommune i Region Sjælland, og omfattet af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser. 3.0 Bankforbindelse Danske Bank 4.0 Revision PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Strandvejen 44 2900 Hellerup LEDELSESBERETNING 2014 5.0 Ledelsesberetning 2014 5.1 Præsentation af Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) ve og dels gennem viden- og udviklingssamarbejder med virksomheder og organisationer. Erhvervsakademi Sjælland er ét af ni Erhvervsakademier i Danmark og som sådan en del af en uddannelsessektor, der udbyder og udvikler videregående uddannelser på det tekniske og merkantile område og samtidig varetager praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med de erhverv, som uddannelserne retter sig imod. EASJ’s vision er udvikling af et dynamisk og sammenhængende Erhvervsakademi med fem bæredygtige og varierede studiemiljøer, der bæres af seks spydspidsfagligheder, kvalitetsmæssigt og fagligt med respekt for såvel tradition som fornyelse. Vi optimerer løbende undervisning og videnudvikling sammen med det lokale erhvervsliv, og som engagerede medarbejdere faciliterer vi den individuelle og kollektive læring, der tager afsæt i det erhvervsliv den studerende skal arbejde i og sammen med efterfølgende. 5.2 Erhvervsakademi Sjællands opgave • er at dække behovet for udbud af videregående tekniske og merkantile uddannelser i Region Sjælland. • er at sikre, at uddannelserne bygger på forskningsog udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. • er at medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter, samt • med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud inden for de tekniske og merkantile fagområder at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og vidensinstitutioner og det omgivende samfund. 5.3 Erhvervsakademi Sjællands mission og vision EASJ er en regional uddannelsesinstitution, der er tæt på det lokale erhvervsliv og den enkelte studerende. Vores formål er at formidle viden og facilitere læring med henblik på at styrke de professionelle kompetencer i erhvervslivet og at øge virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det sker overordnet, dels gennem uddannelse af unge mennesker til en karriere i erhvervslivet, dels gennem efter- og videreuddannelse af erhvervsakti- 5.4 Uddannelser, studerende og ansatte i 2014 EASJ udbyder i alt 26 fuldtidsuddannelser med 13 tilknyttede deltidsuddannelser. I 2014 har EASJ ikke søgt nye udbud. I alt 2.811 STÅ (ressourceudløsende årselever) har været i gang i 2014, en fastholdelse af aktiviteten fra 2013. Heraf 2.294 STÅ på fuldtidsuddannelserne, 502 STÅ på efter- og videreuddannelsesområdet samt 15 STÅ på IDV aktiviteter. Vi har dimitteret 932 studerende i alt, en stigning på 3 % i forhold til 2013. Med udgangspunkt i regnskabsparadigmet fastholdes sidste års aktivitet. Hvad angår STÅ, der tilskrives uddannelser tilhørende Erhvervsakademi Sjælland, er der et fald i taxameterudløsende STÅ på såvel fuldtidsuddannelserne som efter- og videreuddannelserne. Faldet hvad angår fuldtidsuddannelserne tilskrives frafald samt UCSJ´s hjemtagelse af CØSA 198. Nedgangen på efter- og videreuddannelsesområdet tilskrives grundlæggende aktivitetsnedgang samt en omlægning af samarbejdet med erhvervsskolerne. EASJ har i 2014 undervist ca. 500 udenlandske studerende fra mere end 30 forskellige lande, hvilket er samme niveau som i 2013. Det øgede optag samt hjemtagelsen af en række administrative opgaver har medført en forøgelse på medarbejdersiden med en stigning i årsværk fra 234 7 8 LEDELSESBERETNING 2014 Optaget af ny studerende i 2014 steg med ca. 19 % i forhold til 2013. Optaget er fordelt som illustreret i figuren nedenfor. 800 725 700 643 600 523 500 463 400 300 424 265 294 348 376 317 316 369 245 200 Merkantil IT 100 Teknisk 0 2010 2011 2012 2013 2014 i 2013 til 255 årsværk i 2014. De tværgående funktioner og kravene til en kompleks og voksende organisation har betydet, at rektoratet er blevet udvidet. 4)Teknisk produktion 5)Finans og administration 6)Service og salg 7)Ledelse og innovation 5.5 Organisationen i 2014, konsolidering og institutionsakkreditering EASJ organisationen er i 2014 centralt konsolideret med nu 100% egen økonomiafdeling, styrkelse af IT, HR og kvalitetsfunktionerne og løbende udvikling af de 3 tværgående centre for: EASJ gik ind i 2014 med en ny lov om Erhvervsakademier, som fastslår akademiernes rolle som selvstændig sektor. En væsentlig og spændende opgave har været at etablere en ny bestyrelse, som skulle stå i spidsen for udmøntningen af erhvervsakademiets opgave som uddannelsesudbyder på Sjælland og som garant for, at intentionerne i den nye lov efterleves. Udpegning og konstituering af den ny bestyrelse på 13 medlemmer fandt sted i juni, hvor også vedtægt og forretningsorden kom på plads. Som supplement til bestyrelsens arbejde med uddannelsesudbuddet er der indenfor akademiets mange uddannelsesområder nedsat 7 nye uddannelsesudvalg: 1)Fødevarer, sundhed og biotek 2)Bygge og anlæg 3)IT og digital kommunikation 1)Sammenhængende Studieservice 2)Efter- og Videreuddannelse 3)Erhverv og Udvikling I uddannelsesmiljøerne har fokus været på konsolidering af studieledelserne og et øget fokus på sammenhæng mellem uddannelserne. Den alt dominerende indsats for alle afdelinger og alle uddannelser har været at toptune organisationen til sikring af kvalitet i uddannelserne og den tilstundende institutionsakkreditering i 2015-16. LEDELSESBERETNING 2014 Organisationsdiagram 2014 Bestyrelsen Økonomi, løn og bygninger Kvalitet og HR Center for Erhverv og Udvikling Rektor Ressourcechef Kommunikation og Markedsføring Administrationschef (direktion) Sammenhængende studieservice, inkl. internationalisering IT Campus Nyk. F Videngrundlag Jens LN 1 Studieleder Uddannelser Praktik Center for Efter- og videreuddannelse Campus Køge International Jørgen H 2 Studieledere Uddannelser Projekter Campus Roskilde Kvalitet Jørgen E. 3 Studieledere Uddannelser Campus Slagelse Uddannelsesudvikling Vibeke T M 2 Studieledere Uddannelser Undervisning Udvikling Studievejledning 5.6 Ny strategi, ny udviklingskontrakt og nye politiske mål Roskilde: Køge: 2014 har været præget af det nye politiske fokus på uddannelsernes kvalitet og relevans – dvs. højere kvalitet i undervisningen og bedre match mellem dimittender og jobmuligheder. Kvalitetskommissionens anbefalinger er omsat i indsatser, der regulerer optaget på uddannelser med historisk høj ledighed – den såkaldte dimensionering, som også får stor betydning for EASJ’s udbud de næste 3 år. 2014 blev afsluttet med en udmeldt dimensionering på 5 af EASJ’s uddannelser, en indgået udviklingskontrakt for 2015-17 mellem Uddannelsesministeren og EASJ’s bestyrelse og en EASJ strategi for 2015-2020. Grundstenene for EASJ’s arbejde fremover er således på plads. Strategien udfoldes i 2015 med inddragelse af enheders arbejde med konkrete strategiske handlingsplaner. 5.7 Rammerne for udvikling af studiemiljøer i 5 campusbyer I 2014 lykkedes det at få omsat de foregående års analysearbejder til egentlige beslutninger. Det betyder, at EASJ nu har en samlet bygningsstrategi, der understøtter sigtet om at etablere stærke og kendte uddannelsesmiljøer i nutidige rammer på fem adresser: Næstved: Slagelse: Nykøbing: Campus Næstved Økonomi John N 3 Studieledere Uddannelser Studieadministration Der etableres et nyt campus, hvor alle uddannelser samles. Der er reserveret grund med henblik på nybyggeri. Uddannelserne samles på én adresse. Nuværende position fastholdes, adgangsveje synliggøres. Aktiviteterne samles på én adresse. I flere byer har der igennem nogle år været arbejdet på kommunal campusudvikling, et arbejde EASJ også har været og er en del af. Erhvervsakademiet søger samarbejdet med udgangspunkt i strategiens krav til udvikling af egne studiemiljøer og den nødvendige økonomi til at realisere disse. 5.8 Årets faglige resultater EASJ’s væsentligste faglige resultat i 2014 er de 932 dimittender, som blev færdige med deres uddannelser og som er klar til at bidrage til udvikling i vores erhvervsliv. Det er 24 flere end i 2013. Endvidere er de mange samarbejder med erhvervslivet i form af projekter, praktikophold, show cases, matchmaking events, innovationsforløb, drivhuse som inkubatorer for iværksætterspirer osv. resultater, som vi er meget tilfredse med. Den internationale indsats med mange samarbejdsrelationer, udvekslinger og en stadig bedre integration af de internationale studerende bærer i samme retning. Og det er lykkes at få øget interessen 9 10 LEDELSESBERETNING 2014 for udlandsophold ganske betragteligt. Vi er mindre tilfredse med, at vi har vanskeligt ved at nå målene om bedre gennemførelsesprocent på uddannelserne og derved øge arbejdskraftudbuddet. De faglige resultater udtrykt i mål i udviklingskontrakten fremgår af målrapporteringen senere i årsrapporten. 5.9 Redegørelse om EASJ’s kapacitetsopbygning til styrkelse af udviklings- og evidensbasering Det styrende princip for EASJ’s arbejde med udviklings- og evidensbasering er, at det understøtter udviklingen af uddannelsernes videngrundlag (erhverv og udvikling), at det understøtter det tværgående samarbejde i akademiet til understøttelse af også mindre uddannelsesmiljøer, og at der er fokus på de regionale erhvervsudviklingsindsatser. Sigtet med videnarbejdet er tofold, dels at sikre den bedst mulige videnformidling til de studerende i den daglige undervisning, og dels at styrke relevansen af EASJ’s leverancer til Region Sjællands erhvervsliv. For at sikre en ensartet og koordineret indsats ift. principper og formål i videnarbejdet, og særligt for at sikre opfyldelsen af mål 4 om øget innovationskapacitet og mål 5 om styrket udviklings- og evidensbasering i udviklingskontrakten 2013-14, har EASJ allerede i 2013 etableret Center for Viden og Erhverv. Centret har til opgave at sikre indsatsen og fremdriften på disse to strategiske områder og ikke mindst som supporterende serviceenhed at sørge for at indsatsen forankres i de faglige miljøer. Centrets interne organisering afspejler prioriteringer og valg i udviklingskontrakten, idet den definerer fem overordnede ansvarsområder: 1)Innovation 2)Ledelse i SMV’er 3)Fødevarer og sundhed 4)Bæredygtigt byggeri og produktion 5)Kommunikation og formidling Centret for Viden og Erhverv er bemandet med en udviklingschef og tre udviklingsledere, og varetager den strategiske koordinering og prioritering af arbejdet med videngrundlaget i samarbejdet med akademiets faglige miljøer, hvor det egentlige videnarbejde er forankret. Videnarbejdet er beskrevet kvantitativt nedenfor i målrapporteringen. Centret har etableret en række grundlæggende værktøjer, som sigter mod at sikre strategisk retning samt drifts- og leverancesikkerhed i videnarbejdet og erhvervslivskontakten. I forlængelse af de værktøjer, som centret udviklede og implementerede i 2013 (Projektstyringsværktøjet, intern videncentermodel, samarbejdsmodel med universiteter til sikring af metodisk kvalitet i videnproduktion), har det udviklet og startet implementering af følgende værktøjer i 2014: • Electronic Costumer Relation Management-system: CRM-systemet danner ramme for en ensartet administration af studiepraktik på alle studier (fuldt implementeret ultimo 2015), og desuden danner systemet basis for en systematisering af samarbejdsflader mere generelt med eksterne partnere, herunder aftagere af akademiets efterog videreuddannelsesydelser. • Samarbejdsmodel med EASJ’s organisatoriske grundelement, campus: Modellen tilsigter en bred samarbejdsflade med de faglige miljøer, som supplerer den specifikke og dybe samarbejdsflade, der sker gennem projektstyringsmodellen. • Ph.d.-inkubation: i lyset af ønsker hos flere af akademiets faglige medarbejdere har Centret etableret forløb for de medarbejdere, der overvejer at skrive en ph.d.-afhandling. Forløbet har dels til formål at sikre seriøsiteten og kvaliteten i de enkelte projekter, og dels i samarbejde med den enkelte ph.d.-aspirant at afsøge og opdyrke mulige finansieringsformer. Relationen til og understøttelsen af de faglige miljøers arbejde og udvikling foregår gennem en klyngemodel, som er udviklet i løbet af 2013 og implementeret i 2014. Modellen er i lighed med videncentermodellen konstrueret med henblik på en integration af faglige miljøer på tværs af campusser, herunder at sikre kritisk masse i de enkelte faglige miljøer internt og på tværs af campusser. Den overordnede klyngetanke rammesætter tre hovedklynger, merkantil, teknisk og IT, hvor især den tekniske hovedklynge udskiller tre underklynger, byggeri og konstruktion, produktion og proces samt fødevarer. Klyngetanken kombineres med samarbejdsfladen med de enkelte campusser med henblik på at sikre størst mulig gennemslagskraft for det proaktive videnarbejde i de faglige miljøer. ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT 6.0 Årets økonomiske resultat 6.1 Resultatopgørelsen for året 2014 6.4 Undervisningens gennemførsel Årets resultat er et overskud på 5,5 mio. kroner svarende til 2,4% af omsætningen. Resultatet i 2013 var 5,1% af omsætningen. Resultatet for 2014 betragtes som tilfredsstillende. Omkostningerne til undervisningens gennemførsel er sammenlignet med 2013 på et acceptabelt niveau. En stigning på ca. 3 % sammenholdt med en stigning i optaget på ca. 1 9%, hvortil indtægterne først realiseres primo 2015. Den væsentligste parameter til denne moderate stigning, er et udtryk for at OK13 nu er implementeret i organisationen. Merarbejdet er således sammenlignet med 2013 reduceret med ca. 60 % 6.2 Driftsindtægter De samlede driftsindtægter udgør 225,4 mio. kroner, en stigning på ca. 8% i forhold til 2013. Indtægterne lever ikke op til de budgetterede forventninger. Afvigelsen stammer fra mindre statstilskud end forventet, et lidt større frafald på fuldtidsuddannelserne end forventet og tilbagegang på åben uddannelse. Indtægterne er yderligere forbedret af indtægtsførte hensatte midler ca. 2.0 mio. kroner samt ekstraordinære indtægter i forbindelse med udlejning af lokaler 1.5 mio. kroner. Ser man bort fra disse ekstraordinære indtægter er der en indtægtsfremgang på ca. 7%. At der på trods af en nulvækst målt i STÅ kan registreres en fremgang i driftsindtægterne, tager udgangspunkt i regnskabsparadigmets håndtering af udlagte aktiviteter, reelt er der tale om en indtægtsnedgang, der er ligefrem proportional med nedgangen i antallet af STÅ. 6.3 Driftsomkostninger De samlede driftsomkostninger udgør 218,6 mio. kroner, hvilket er mindre end forventet. De væsentligste faktorer er mindre lønudbetalinger, manglende forbrug på puljer hensat til statens selvforsikring, sygdom og barsel samt generel påpasselighed i driften. 6.5 Ledelse og administration Omkostningerne til ledelse og administration er steget med ca. 27 %, hvilket tager udgangspunkt i en opnormering af rektoratet. Kravene fra såvel organisationen som omverdenen til serviceydelser og afrapporteringer stiger. Det har således været nødvendigt, at styrke HR, markedsføring og IT. Hjemtagelsen af økonomiopgaverne fra Administrationsfællesskabet SSZ bidrager ligeledes i en overgangsfase til denne meromkostning. 6.6 Bygningsdrift Omkostningerne til bygningsdrift er stigende i takt med erhvervsakademiets vækst, anskaffelse af bygninger samt vedligeholdelse af disse. Stigningen fra 2013 til 2014 er på ca. 10 %. Stigningen skal ses i forhold til et efterslæb omhandlende indretning og renovering af eksisterende rammer. Mio. kr. Regnskabsår Undervisningens gennemførsel Markedsføring Andel af omsætningen 2014 2014 2013 2012 146.629 65 % 68 % 73 % 4.827 2% 2% 2% Ledelse og administration 30.883 14 % 12 % 10 % Bygningsdrift 26.108 12 % 11 % 11 % Aktiviteter med særlige tilskud 5.819 2% 1% 1% Forsknings- og udviklingsaktiviteter 4.364 2% 0 0 218.630 97 % 94 % 97 % I alt 11 12 LEDELSENS FORVENTNINGER TIL 2015 7.0 Ledelsens forventninger til 2015 I 2015 bliver kodeordene kvalitet, øget gennemførsel, videngrundlag, styrket erhvervslivskontakt og tværfaglige uddannelsesmiljøer. Der venter en meget stor opgave i forbindelse med institutionsakkrediteringen, en opgave, der på alle måder vil teste vores kvalitetssystem helt ud til organisationens yderste led. Vi er forsigtigt optimistiske. Som det fremgår af ansøgertallene, er vi blandt de uddannelsessøgende, som uddannelsessted, et populært valg. For at fastholde og udbygge denne position skal vi i 2015 have væsentligt mere fokus på fastholdelse. Den nuværende fastholdelse er på ingen måder tilfredsstillende. Indsatser som indslusningsvejledning, optagelsesprøver og opfølgningssamtaler vil, sammenholdt med implementeringen af Erhvervsakademiets pædagogiske grundlag, være bærende aktiviteter til fremme af en øget gennemførsel. Den regionale uddannelsesdistribution ligger os naturligt stærkt på sinde og derfor vil hovedindsatsen blive at udvikle og sikre et godt tværfagligt studiemiljø på alle 5 campusser og på alle 25 uddannelser. Tværgående og tværfaglige uddannelsesmiljøer, der leverer bredspektrede kompetencer med tydelig faglighed, mere kvalitet og mere undervisning blandt andet i form af samlæsninger på tværs af uddannelser og campus. Endelig vil vi i 2015 fokusere på yderligere at udbygge struktur og indhold af vores ledelsesinformationssystem for, at kunne agere hurtigt og aktivt på udviklingen. 7.1 Den økonomiske udvikling Finansloven 2015 indeholder, som de seneste finanslove, stadige generelle nedsættelser af taksterne. Erhvervsakademiet forventer i det væsentligste at kunne fastholde driftsindtægterne på det nuværende niveau. Fordelt med en stigning på de danske fuldtidsstudier, mens det forventes, at såvel efter- og videreuddannelsesområdet, som det internationale vil falde en smule. Dimensioneringen forventes således først at have økonomisk gennemslag i 2016, hvor den vil ramme os med fuld kraft på de tekniske- og IT uddannelserne. Den præcise effekt af dimensioneringen er vanskelig at fastsætte endeligt. Vi arbejder målrettet med at sikre en bedre gennemførsel, bedre udnyttelse af ressourcer mellem uddannelsesområder samt vejledning af de uddannelsessøgende mod uddannelser, der ikke dimensioneres. Der forventes øget aktivitet i Center for Erhverv og Udvikling, og den øgede aktivitet forventes at generere ekstern medfinansiering. Det forventes, at omkostningerne til undervisningens gennemførsel fastholdes på det nuværende niveau. Det primært med udgangspunkt i yderligere en reduktion i merarbejdet som kompensation for lønstigningen i OK15. Omkostninger til drift af bygninger vil være stigende, da der i 2015 realiseres vedligeholdelsesplaner og ansættes personale til regulær bygningsdrift. Det sammenholdt med den vedtagne bygningsstrategi, herunder etableringen af et nyt campus i Roskilde og den pågående udarbejdelse af et aktstykke til samme gør, at omkostningerne forventes stigende. HOVED OG NØGLETAL 8.0 Hoved og nøgletal HOVED- OG NØGLETAL Resultatopgørelse, DKK mio. 2014 2013 2012 2011 2010 Omsætning 225,4 208,6 192,5 9,5 7,7 Driftsomkostninger 218,6 196,9 187,0 9,2 7,5 Resultat før finansielle og ekstraordinære poster 6,8 11,8 5,5 0,3 0,2 Finansielle poster i alt 1,3 1,1 0,7 0,2 0,2 Resultat før ekstraordinære poster 5,5 10,7 4,7 0,6 0,4 Periodens resultat 5,5 10,7 4,7 0,6 0,4 Balance, DKK mio. 2014 2013 2012 2011 2010 Anlægsaktiver 68,7 71,7 71,5 71,8 0,0 Omsætningsaktiver 109,2 118,6 86,5 68,9 32,3 I ALT AKTIVER 178,0 190,3 158,1 140,7 32,3 Egenkapital ultimo 63,4 57,8 47,2 42,4 0,9 Langfristet gæld 39,6 40,6 0,0 0,0 0,0 Kortfristede gældsforpligtelser 75,0 91,9 110,9 98,3 31,4 I ALT PASSIVER 178,0 190,3 158,1 140,7 32,3 Pengestrømme, DKK mio. 2014 2013 2012 2011 2010 -7,3 -1,7 13,8 10,6 5,6 Investeringsaktivitet 0,4 -2,8 -3,6 0,0 0,0 Finansieringsaktivitet -1,1 41,7 0,0 0,0 0,0 Pengestrøm, netto -8,0 37,2 10,2 10,6 5,6 2014 2013 2012 2011 2010 Overskudsgrad (%) 2,5 5,1 2,5 6,0 5,1 Likviditetsgrad (%) 145,7 131,2 78,0 70,2 103,0 Soliditetsgrad (%) 35,6 30,4 29,8 30,2 2,6 Finansieringsgrad (%) 59,7 59,0 0,0 0,0 0,0 Omkostninger pr. 100 STÅ/ÅE (t.kr.) 2014 2013 2012 Undervisningens gennemførelse Driftsaktivitet Regnskabsmæssige nøgletal 5.215 5.046 6.248 Aktiviteter med særlige tilskud 207 93 85 Markedsføring 172 159 106 1.098 870 850 929 845 910 7.621 7.013 8.199 Ledelse og administration Bygningsdrift I alt pr. 100 STÅ (t.kr) 13 14 HOVED OG NØGLETAL Studieaktivitet – ordinære videregående uddannelser 2014 2013 Teori STÅ 2.037 2.192 61 39 – heraf teori STÅ – undervisning udlagt til andre – heraf teori STÅ – undervisning gennemført for andre 2012 2011 2010 1.910 1.623 1.309 36 1.623 1.309 0 245 206 0 0 329 320 242 185 115 11 7 - 185 115 2.294 2.466 2.116 0 0 932 908 757 581 412 2014 2013 2012 2011 2010 Åben uddannelse – Videregående uddannelse 457 734 817 902 592 Åben uddannelse – Ikke videregående niveau/ øvrige uddannelser 45 53 54 40 23 0 460 720 942 615 502 327 151 0 0 Studieaktivitet – øvrige uddannelser 2014 2013 2012 2011 2010 Indtægtsdækket virksomhed 14,9 15,3 14,5 Øvrige uddannelser i alt 14,9 15,3 14,5 0 0 Studieaktivitet i alt 2.811 2.808 2.281 581 412 Studieaktivitet – Udenlandske selvbetalere 2014 2013 2012 2011 2010 198 220 257 275 299 Praktik STÅ 61 53 62 58 61 AU 16 86 111 91 - 275 359 430 424 360 2014 2013 2012 200 187 182 56 46 37 256 234 220 Praktik STÅ – heraf praktik STÅ – undervisning udlagt til andre Studenterårsværk i alt ekskl. udlagt undervisning til andre Antal dimittender for året Studieaktivitet – åben uddannelse – heraf åben uddannelse – undervisning udlagt til andre Åben uddannelse i alt ekskl. udlagt undervisning til andre STÅ Total Medarbejdere (årsværk) Antal medarbejder årsværk uddannelser Antal medarbejder årsværk øvrige Antal årsværk i alt DEFINITIONER OG OPGØRELSESMETODER, NØGLETAL: Overskudsgrad Likviditetsgrad Soliditetsgrad Finansieringsgrad STÅ årselev Årsværk Resultat før ekstraordinære poster x 100 / Omsætning i alt Omsætningsaktiver x 100 / Kortfristede gældsforpligtelser Egenkapital ultimo x 100 / Samlede aktiver Langfristede gældsforpligtelser x 100 / Materielle anlægsaktiver En årselev modtager 40 ugers undervisning En ansat omregnet til fuldtidsansættelse svarende til 1924 arbejdstimer AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014 9.0 Afrapportering på udviklingskontrakten 2014 9.1 Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne Indikator og milepæl 1.1 De studerendes vurdering af deres undervisning, organisering af deres uddannelse og uddannelsens praktik Resultat Målopfyldelse Mål Gns. Min. Realiseret Gns. Min. Undervisning 75 70 Undervisning 69 47 Ledelse og organisering af uddannelserne 70 65 Ledelse og organisering af uddannelserne 65 47 Praktik 75 70 Praktik 81 62 Delvist opfyldt Målet er kun delvist nået. For både ”Undervisning” og ”Ledelse og organisering af uddannelsen” scorer 12 uddannelser over det fastsatte måls minimum. Den uddannelse, der scorer lavest, er en uddannelse, der har gennemgået store ændringer. hvor hovedfokus er ændret og præciseret, og hvor der samarbejdes med de øvrige uddannelser på campus. Det må forventes at tage lidt tid at vende udviklingen af uddannelsen, hvorfor resultaterne sandsynligvis først ses i 2015. 1.2 1.3 Dimittendernes vurdering af uddannelsens relevans for deres job og karriere Der er i 2014 ikke blevet fortaget en ny dimittendundersøgelse, hvorfor sidste års resultat bruges. Der foretages i stedet fokusgruppeinterviews med dimittender på de enkelte uddannelser Gennemsnit af vurdering af uddannelsens relevans: 80 % 83 % af respondenterne har vurderet, at uddannelsen er relevant. 12,5 % af undervisere (svarende til 20 undervisere) har været i 2 ugers virksomhedspraktik 13 ophold svarende til 9,6 % af underviserne Opfyldt Delvist opfyldt Målsætningen om at 20 undervisere i 2014 skulle i praktik er blevet udfordret af forhold, som ikke kunne forudsiges på tidspunktet for udviklingskontraktens tilblivelse, i særlig og overvejende grad forhold afledt af OK13. Det forventes imidlertid, at underviserpraktik fremadrettet vil have en stor plads i EASJ’s arbejde med løbende at kvalificere medarbejdernes viden- og praksiskompetencer ift. det arbejdsmarked, som akademiet uddanner til. Der arbejdes på et nyt koncept med RUC om tværfaglig praktik, herunder underviserpraktik. 15 16 AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014 9.2 Mål 2: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet Indikator og milepæl Resultat 2.1 5 af 7 (71 %) professionsbacheloruddan- Delvist opfyldt nelser har direkte adgang til en kandidatuddannelse 100 % af institutionens professionsbachelor-uddannelser giver direkte adgang til mindst én kandidatuddannelse Målopfyldelse Arbejdet med aftaler om overgang fra bachelor til kandidatuddannelser vurderes at være en fælles EA sektoropgave. Aktuelt er det vanskeligt at komme videre pga. dimensioneringskonsekvenser på universiteterne. 2.2 25 % af både ansøgere og optagne kommer med en EUD-baggrund Ansøgere: 25,67 % Optagne: 21,07 % Delvist opfyldt EASJ ligger pænt med overgangsfrekvens fra EUD til EA uddannelserne, men der er ikke opnået den forventede stigning. En analyse viser at det er visse af især de merkantile uddannelser, hvor specifikke krav om gymnasiale fag gør det vanskeligt at øge EUD optaget. I forbindelse med omlægningen af optagsmetoder med dimensionering og øget fokus på fastholdelse vil realkompetencevurderinger få større vægt. Nye adgangskrav (2015) og EUX elever vil formentlig kunne ændre billedet i positiv retning. 2.3 Omfanget af aktivitet på institutionens udbud af efter- og videreuddannelsesaktiviteter (AU og Diplomuddannelser) I 2014 er der sket et fald på efter- og videreuddannelsesområdet på 36 % Ikke opfyldt Stigning i årselever: 20,0 Total stigning i årselever AU/Diplom: 7 % Målet er ikke opfyldt, den nedadgående tendens fra 2013 fortsætter og det er en landsdækkende tendens. EASJ har oprustet på koordineringen og det virksomhedsopsøgende arbejde (i samarbejde med de faglige organisationer) og glæder sig over, at 2 nye AU uddannelser er kommet i gang. Øget fokus på efteruddannelsesområdet er et indsatsområde i 2015 – også i EA sektoren. Der forventes en potentiel centralisering på området hvis konsekvens for EASJ pt. er ukendt. AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014 9.3 Mål 3: Tidligere færdig og mindre frafald Indikator og milepæl 3.1 Andel nyoptagne studerende, som fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutning af 1. studieår. • Minimum gældende for alle uddannelser: 78 % • Samlet gennemsnit for alle uddannelser: 87 % Resultat Målopfyldelse Minimum Samlet gns. Mål 78 % 87 % Realiseret 15 ud af 26 uddannelser opnår ikke minimum 78 % Over 78 % Multimediedesign Køge Handelsøkonom Næstved Finansøkonom Næstved International handel og markedsføring Næstved Have- og parkingeniør Roskilde Laborant Roskilde Markedsføringsøkonom Roskilde Procesteknolog Roskilde Webudvikling Roskilde Installatør Slagelse 70-78 % Under 70 % Laborant Slagelse E-koncept Køge Serviceøkonom Køge Logistikøkonom Køge Bygningskonstruktør Næstved Datamatiker Næstved Datamatiker Roskilde Produktionsteknolog Slagelse Administrationsøkonom Køge Installatør Nykøbing Multimediedesign Nykøbing Autoteknolog Næstved Datamatiker Slagelse Jordbrugsteknolog Slagelse Multimediedesign Slagelse Serviceøkonom Slagelse Ikke opfyldt EASJ’s gennemførselstal er ikke tilfredsstillende på 8 fuldtidsuddannelser, som derved trækker det samalede gennemsnit ned. Måltallet er øget fra 74 % i 2013 til 78% i 2014, hvilket ikke har været muligt at realisere på trods af indsatser i løbet af 2014. Øget gennemførsel er det vigtigste fokusområde på alle uddannelser i 2015 og en række tiltag – både via kvalitetssikringssystemet og via involvering af den sammenhængende studieservicefunktion – skal vende billedet i 2015 1. Alle uddannelser har gennemgået kvalitetskonceptets krav om fokus på gennemførsel og efterlevelse af de fællesstandarder, der er indsat. Alle studieledelser har gennemgået interne audits med fokus på emnet og der er udarbejdet opfølgningsplaner på de enkelte uddannelser 2. Der er udarbejdet en overordnet fastholdelsesstrategi og alle studiemiljøer (campus) har fastholdelse med i udarbejdelsen af de strategiske handlingsplaner for 2015. 3. Optagsprocedurer, der i højere grad sikrer motiverede studerende, er under udarbejdelse og implementeres i foråret 2015. 17 18 AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014 Indikator og milepæl 3.2 Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen. • Minimum gældende for alle uddannelser: 75 % • Samlet gennemsnit for alle uddannelser: 80 % Resultat Målopfyldelse Minimum Samlet gns. Mål 75 % 80 % Realiseret 13 (/17) uddannelser opnår ikke minimum 70 % Over 75 % Finansøkonom Ikke opfyldt Procesteknolog Produktionsteknolog Logistikøkonom Under 75 % Jordbrugsteknolog Markedsføringsøkonom Webudvikling Datamatiker Multimediedesigner Administrationsøkonom Autoteknolog Installatør Handelsøkonom Serviceøkonom Bygningskonstruktør E-konceptudvikling Laborant Det samlede gennemsnit for fuldførelse er steget fra 62 % i 2013 til 70 % i 2014, en pæn forbedring selvom 13 ud af 17 uddannelser ikke opnår minimumsmålet på 80 % om fuldførelse af hele uddannelsen. Måltallene er modelberegnet (tilbage i 2012) og ikke præcise. Under alle omstændigheder er der et for stort frafald generelt og på enkelte uddannelser et markant frafald, som har høj prioritet. Se 3.1. for indsatser. AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014 9.4 Mål 4: Øget innovationskapacitet Indikator og milepæl Resultat Målopfyldelse 4.1 93 % af de studerendes afsluttende eksamensopgave tager afsæt i et konkret innovativt samarbejde med en virksomhed 97 % af alle afsluttende eksamensopgaver var i 2014 skrevet i samarbejde med en virksomhed Opfyldt 4.2 85 % af de studerende er i virksomhedspraktik og heraf er 5 % i iværksætterpraktik 96,8 % af de studerende var i virksomhedspraktik og heraf var 1,17% i iværksætterpraktik Delvist opfyldt Andelen af egentlig iværksætterpraktik har været for optimistisk, da PBA i innovation og Entrepreneurship først skulle godt i gang. Men stor tilfredshed med området og målopfyldelsen. Stor fremgang fra sidste år (hhv. 91% og 0,3%) 4.3 85 % af de studerende, der har deltaget i minimum 8 matchmakingaktiviteter i samarbejde med lokale erhvervsvirksomheder og erhvervsråd Alle studerende på EASJ har i 2014 været omfattet af aktiviteter med lokale virksomheder og erhvervsråd Opfyldt 4.4 EASJ deltager i 30 institutionelle samarbejder om innovation og iværksætteri fordelt på • 12 samarbejder med erhvervsfora om konkret opgave løsning i form af innovation camps Opfyldt • 36 samarbejder med private virksomheder om • 7 samarbejder med erhvervsfora kompetenceudvikling af medarbejdere om konkret opgaveløsning i form af • 12 samarbejder med væksthuse om etablering af innovation camps virksomheder • 15 samarbejder med private virksomheder om kompetence udvikling af medarbejdere • 8 samarbejder med væksthuse om etablering af virksomheder 4.5 Medarbejdere og studerende har Videnkuponordningen er afskaffet løst 2 opgaver for mindre og mellemstore virksomheder via videnkuponordningen Ikke opfyldt Målet for 4.5 er ikke opfyldt, da videnkuponordningen ikke findes længere 4.6 90% af EASJs fuldtidsuddannelser, der indeholder innovationsforløb 16 ud af 24 fuldtidsstudier indeholder innovationsforløb, svarende til 67 % Ikke opfyldt Måltallet på egentlige ECTS innovationsforløb på 90% af uddannelserne er sat for højt (i 2012). Vi er tilfredse med fremdriften i omfanget af innovationsforløb, da der derudover tilbydes og gennemføres en række ekstra curriculære forløb til alle studerende på alle fem campusser. 19 20 AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014 9.5 Mål 5: Styrket udviklings- og evidensbasering Indikator og milepæl Resultat Målopfyldelse 5.1 25 % af underviserne er involveret i forsknings- og udviklingsaktiviteter I 2014 var 67 (svarende til 49,6 %) undervisere involveret i FoU-projekter Opfyldt 5.2 I alt 10 FoU-projekter i deltagelse med universiteter og/eller øvrige forskningsinstitutioner I 2014 har der været 11 FoU-projekter med deltagelse af eksterne vidensinstitutioner Opfyldt 5.3 Omfang af ekstern finansiering af institutionens Den samlede FoU-finansiering udgør FoU-aktiviteter er 8.400.000 kr. i ekstern finansiering 14.838.120 mio. kr. , heraf udgør den svarende til 50 % af EASJs samelede FoU-finansiering. eksterne finansiering 10.360.992 mio. kr. Opfyldt 5.4 Handleplan for kapacitetsopbygning og styrket udviklings- og evidensbasering af institutionernes uddannelsesudbud: I 2014 er handleplaner for begge fokusområder igangsat med hhv. Opfyldt 1 fokusområde ”Bæredygtigt byggeri” er igangsat • IMODUS (andre deltagere bl.a. UCSJ og RUC) 1 tværgående udviklingsområde ”Kommunikation og formidling” igangsat • Grøn Beton (andre deltagere bl.a. DTU) • Bæredygtigt byggeri (andre deltage re bl.a. DTU) Mål 5 er ydermere beskrevet i Ledelsesberetningen, afsnit 5.9. 9.6 Mål 6: Internationalisering Indikator og milepæl Resultat 6.1 I 2014 var der i alt 198 studerende på enten Delvist opfyldt praktik- eller studieophold i udlandet. 18 % af de studerende var i praktik i udlandet og 3 % var på studieophold. 15 % af de studerende gennemfører et studieeller praktikophold i udlandet af 14 dages varighed og 10 % har gennemført et praktikophold af 12 ugers varighed som del af deres uddannelse Målopfyldelse Herudover har en stor del af de studerende været på studietur og ophold i udlandet i kortere perioder. Målet om internationale ophold har en opadgående tendens som udtryk for, at der blandt de studerende er en stigende interesse – også for praktikophold i udlandet. En ny ministeriel beregningsmåde, hvor også de korte ophold tæller med betyder at 11,5 % af de studerende var i udlandet, hvis de korte ophold tæller med. For at sikre, at der i de kommende år vil være flere studerende, der tager et studieophold i udlandet, er det internationale område i 2014 blevet opprioriteret. Der er blevet oprettet et optagelses- og mobilitetssekretariat, ligesom der er ansat en række internationale ambassadører, der skal sikre, at strategien for det internationale udmøntes på campusniveau. Udbygningen af internationale samarbejdsaftaler og ERASMUS arbejdet prioriteres højt. 6.2 6 % af underviserne (10 undervisere) inddrages i 25 undervisere har deltaget i aktiviteter i en kombination af e-læring og tilstedeværelse udlandet af forskellig karakter. Opfyldt 6.3 10 % af internationale studerende indgår i internationaliseringsprojekter med virksomheder i Region Sjælland/Danmark Opfyldt 104 internationale studerende (EU og ikke-EU-studerende) har i 2014 indgået i virksomhedspraktik/-projekt. ÅRSREGNSKAB 10.0 Årsregnskab 10.1 Regnskabsgrundlag Anvendt regnskabspraksis Årsrapporten for Den Selvejende Institution Erhvervsakademi Sjælland er udarbejdet i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning. Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner. 10.2 Generelt om indregning og måling Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det historiske kostprisprincip. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde erhvervsakademiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå erhvervsakademiet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden. Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen. I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter som udgangspunkt i det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Taxametertilskud indregnes således i det regnskabsår, de vedrører i henhold til tilskudsreglerne. Bygningstaxameter og fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau. Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier: Generelt om indregning og måling • Der foreligger en forpligtende salgsaftale, • Salgsprisen er fastlagt, • Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og • Indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig sikkerhed forventes modtaget. Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris. Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. 10.3 Leasing Der er kun tale om operativ leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen oplyses i en note. (14) 10.4 Omregning af fremmed valuta Der er ingen transaktioner i fremmed valuta i 2014. 21 22 ÅRSREGNSKAB 10.5 Segmentoplysninger I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger på følgende segmenter: • Indtægtsdækket virksomhed - IDV Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster, som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn på de enkelte segmenter. 11.0 Resultatopgørelsens hovedbestanddele 11.1 Omsætning Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af tilskud, jævnfør dog afsnittet ”Generelt om indregning og måling”. 11.2 Omkostninger Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v. på anlægsaktiver. Omkostningerne er opdelt på områderne: • Undervisningens gennemførsel • Markedsføring • Ledelse og administration • Bygningsdrift • Aktiviteter med særlige tilskud • Forsknings- og udviklingsaktiviteter 11.3 Finansielle poster Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og ikke realiserede valutakursreguleringer, kursregulering på værdipapirer samt amortisering af realkreditlån. BALANCEN OG PENGESTRØMSOPGØRELSE 12.0 Balancen og pengestrømsopgørelse 12.1 Materielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer, komponenter og underleverandører. Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi for grunde og bygninger, fordeles lineært over aktivernes forventede brugstid. Restværdien for grunde og bygninger udgør maksimalt 50 pct. af værdien ved første indregning. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider: • Bygninger, erhvervet efter 1. januar 2012 50 år • Særligt udstyr til undervisningsbrug overtaget 1. januar 2012 5-8 år • IT-udstyr efter 1. januar 2012, der ikke afskrives i anskaffelsesåret 3 år • Udstyr og inventar efter 1. januar 2012, der ikke afskrives i anskaffelsesåret 3 år Aktiver med en anskaffelsessum på under DKK 50.000 eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret. Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter. 12.2 Nedskrivning af anlægsaktiver Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver, hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien. 12.3 Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver, der omfatter huslejedeposita, måles til dagsværdien, svarende til huslejekontrakters nominelle beløb. I en fraflytningssituation må påregnes en reduktion af det deponerede beløb til brug ved retablering af det lejede. Der er dog ikke aktuelt planer om fraflytning før uopsigelighedsperiodens udløb (2018). 12.4 Tilgodehavender Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab. Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt for tilgodehavender fra salg tillige med en generel nedskrivning baseret på Erhvervsakademiets erfaringer fra tidligere år. 12.5 Finansielle gældsforpligtelser Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen med det modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden. Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi. 23 24 BALANCEN OG PENGESTRØMSOPGØRELSE 12.6 Pengestrømsopgørelse 12.7 Likviditetsudvikling Pengestrømsopgørelsen viser Erhvervsakademiets pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning. Likvider omfatter likvide beholdninger, primært bankindestående. Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster, der indgår i likvider. Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver, herunder betalte og tilbagebetalte huslejedeposita. Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling (afdrag) af/på langfristede gældsforpligtelser. Saldo 140.000.000 120.000.000 100.000.000 80.000.000 60.000.000 40.000.000 2014 2013 20.000.000 2012 0 januar februar marts april maj juni juli august september oktober Figuren viser udviklingen i Erhvervsakademiets likviditet i årene 2012 - 2014 november december RESULTATOPGØRELSE 13.0 Resultatopgørelse Note 2014 2013 Statstilskud 1 152.672.518 146.284.262 Deltagerbetaling og andre indtægter 2 72.776.218 62.345.364 225.448.736 208.629.626 Omsætning Undervisningens gennemførsel 3 146.628.984 141.660.072 Markedsføring 4 4.826.653 4.460.115 Ledelse og administration 5 30.882.670 24.420.026 Bygningsdrift 6 26.108.150 23.721.784 Aktiviteter med særlige tilskud 7 5.819.178 2.605.412 Forsknings- og udviklingsaktiviteter 8 4.364.630 0 218.630.266 196.867.409 6.818.470 11.762.217 9 10.111 1.719 10 1.283.733 1.084.644 5.544.847 10.679.292 Driftsomkostninger Resultat før ekstraordinære og finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Årets resultat 25 26 BALANCE 14.0 Balance Aktiver ultimo Note 2014 2013 Grunde og bygninger 11 63.694.662 65.239.079 Udstyr og inventar 11 2.647.099 3.506.704 66.341.760 68.745.783 Deposita 2.371.543 2.994.782 Finansielle anlægsaktiver 2.371.543 2.994.782 68.713.304 71.740.565 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 4.365.811 4.932.965 Mellemregning med Uddannelses- og Forskningsministeriet 1.852.381 4.381.722 Andre tilgodehavender 2.843.899 1.620.179 770.129 180.470 9.832.219 11.115.336 Likvide beholdninger 99.415.920 107.455.880 Omsætningsaktiver 109.248.139 118.571.216 Aktiver 177.961.443 190.311.781 Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Periodeafgrænsningsposter Tilgodehavender BALANCE Passiver ultimo Note 2014 2013 57.842.254 47.162.961 5.544.847 10.679.292 63.387.101 57.842.253 Hensatte forpligtelser 0 1.500.000 Hensatte forpligtelser 0 1.500.000 39.575.526 40.591.220 39.575.526 40.591.220 1.087.669 1.122.354 4.385.914 9.565.790 15.463.272 13.245.314 Egenkapital 1. januar Overført periodens resultat Egenkapital 31. december Realkreditlån (opr. 42,3 mio. optaget i 2013) 12 13 Langfristede gældsforpligtelser Kortfristet del af Realkreditlån 13 Skyldig løn Feriepengeforpligtelse Mellemregning med Uddannelses- og Forskningsministeriet 876.269 Forudbetalt taxameter 16.190.458 16.447.340 Leverandører af varer og tjenesteydelser 7.142.039 17.435.278 Anden gæld 8.302.214 6.782.826 Mellemregning med samarbejdspartnere 6.325.058 10.611.533 14.165.190 11.427.528 1.937.002 2.864.075 74.998.815 90.378.307 Gældsforpligtelser 114.574.341 130.969.527 Passiver 177.961.443 190.311.781 Forudbetaling for elevaktivitet efterfølgende år Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser Diverse eventualforpligtelser 14 27 28 PENGESTRØMSOPGØRELSE 15.0 Pengestrømsopgørelse 2014 2013 5.544.847 10.679.292 Afskrivninger og nedskrivning af andre ikke kontante driftsposter 2.669.135 2.640.244 Ændring i driftskapital vedrørende tilgodehavender 1.283.117 6.659.263 -16.844.807 -21.653.169 -7.347.708 -1.674.370 -265.113 -734.611 Ændringer i finansielle anlægsaktiver (huslejedeposita) 623.240 -2.103.809 Pengestrømme fra investeringsaktivitet 358.127 -2.838.420 0 44.041.357 Periodens resultat Reguleringer af pengestrømsforhold: Ændring i driftskapital vedrørende kortfristede gældsforpligtelser Pengestrømme fra driftsaktivitet Køb af materielle anlægsaktiver Realkreditlån Periodens afdrag -1.050.379 -827.785 Pengestrømme fra finansieringsaktivitet -1.050.379 43.213.572 Årets ændring i likvider -8.039.960 38.700.782 Likvider ultimo 99.415.920 107.455.880 Likvide bankindeståender 99.415.920 107.455.880 Likvider ultimo 99.415.920 107.455.880 Likvider specificeres således: NOTER 16.0 Noter Note 1 2014 2013 Undervisningstaxameter 117.162.725 114.060.942 Fællesudgiftstaxameter 17.169.597 15.849.572 Bygningstaxameter 14.227.307 12.266.906 Statstilskud Særlige tilskud - Dispositionsbegrænsning -124.594 -92.607 4.237.483 4.199.449 152.672.518 146.284.262 Deltagerbetalinger, uddannelser 28.432.026 19.335.090 Deltagerbetaling udenlandske selvbetalere 19.458.001 0 9.825.634 933.445 Andre indtægter 15.060.557 42.076.829 I alt 72.776.218 62.345.364 102.548.289 109.338.618 728.858 789.026 43.351.837 31.532.428 146.628.984 141.660.072 Løn og lønafhængige omkostninger 1.597.750 1.279.539 Øvrige omkostninger 3.228.903 3.180.576 I alt 4.826.653 4.460.115 18.871.882 12.254.555 Forsknings- og udviklingsaktiviteter I alt 2 Deltagerbetaling og andre indtægter Anden ekstern rekvirentbetaling 3 Undervisningens gennemførsel Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger Øvrige omkostninger I alt 4 5 Markedsføring Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger Afskrivninger 6 25.155 28.934 Øvrige omkostninger 11.985.633 12.136.537 I alt 30.882.670 24.420.026 1.915.124 1.827.155 Øvrige omkostninger til bygningsdrift 24.193.026 21.894.629 I alt 26.108.150 23.721.784 Bygningsdrift Afskrivninger 29 30 NOTER Note 7 8 2014 2013 Løn og lønafhængige omkostninger 2.208.129 1.560.902 Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud 3.611.049 1.044.510 I alt 5.819.178 2.605.412 4.345.924 0 Aktiviteter med særlige tilskud Forsknings- og udviklingsaktiviteter Løn og lønafhængige omkostninger Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud 18.706 0 4.364.630 0 Renteindtægter og andre finansielle indtægter 10.111 1.719 I alt 10.111 1.719 I alt 9 10 11 Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger 1.283.733 1.084.644 I alt 1.283.733 1.084.644 Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Udstyr og inventar Anskaffelsessum primo, akkumuleret 68.044.159 6.460.593 Tilgang i årets løb 0 265.113 Afgang i årets løb 0 0 68.044.159 6.725.706 Opskrivninger primo 0 0 Opskrivninger i årets løb 0 0 Opskrivninger ultimo 0 0 Af- og nedskrivninger primo akkumuleret 2.805.080 2.953.889 Årets af- og nedskrivninger 1.544.417 1.124.718 Af- og nedskrivninger ultimo, akkumuleret 4.349.497 4.078.607 63.694.662 2.647.099 Anskaffelsessum ultimo, akkumuleret Bogført værdi ultimo Heri indgår finansielt leasede aktiver med TDKK 0 Offentlig ejendomsværdi, 2013 72.800.000 (heraf grundværdi 4.158.000) 12 Egenkapital Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital ultimo 57.842.254 47.162.961 5.544.847 10.679.292 63.387.101 57.842.253 NOTER Note 13 2014 2013 40.663.195 41.713.575 heraf forfaldent det kommende år - kortfristet gæld 1.087.669 1.122.354 heraf forfaldent 4 år herefter 4.567.729 4.713.666 35.000.000 36.000.000 63.694.662 65.239.079 Realkreditgæld Restgæld efter 5 år, ca. 14 Pantsætninger, sikkerhedsstillelser og andre forpligtelser Grunde og bygninger til en samlet regnskabsmæssig værdi på: Ingen øvrige anlægsaktiver er stillet til sikkerhed eller belånt Ultimo 2014 Operationel leasing Der er indgået kontrakter med en restforpligtelse indtil udløb på 150.000 Driftsaftaler og lejemål Erhvervsakademiet har indgået driftsaftaler om leje af 8.500.000 undervisningslokaler m.m. årligt, i alt Et af lejemålene er uopsigeligt i 4½ år, og den samlede lejeforpligtelse i restperioden udgør ca. 16.500.000 (lejemålet tinglyst pr. 15.01.2015) På huslejemål med indgået retableringsbestemmelse skønnes det, at istandsættelsesforpligtelsen pr. 31.12.2014 v/fraflytning udgør maksimum 1.200.000 31 32 SÆRLIGE SPECIFIKATIONER 17.0 Særlige specifikationer 2014 2013 4.461.925 42.601.022 19.090.623 0 113.301.266 110.723.102 16.270.708 13.710.512 1.400.019 1.427.332 130.971.993 125.860.946 255,5 233,7 3,4 2,5 1,3 % 1,1 % Udlagte aktiviteter Andel til samarbejdspartnere Fremmede lærere Personaleomkostninger Løn Pensioner Andre omkostninger til social sikring I alt Gennemsnitligt antal medarbejdere inkl. ansatte på sociale vilkår – heraf ansatte på sociale vilkår Andel i procent ansat på sociale vilkår Revision Honorar for lovpligtig revision 175.000 165.000 Honorar for anden regnskabsmæssig assistance 127.893 103.338 Honorar for erklæringsopgaver 90.920 93.500 Honorar for EU-projektrådgivning og erklæringer 93.326 38.808 I alt 487.139 400.646 Selvforsikringsudgifter Udgifter vedrørende bygninger og løsøre 0 22.377 Afholdte selvforsikringsudgifter i alt 0 22.377 2.254.487 2.086.296 2014 2013 2012 1.327.752 1.440.488 929.318 Lønomkostninger 653.685 753.115 1.288.823 Andre direkte omkostninger 176.034 245.275 146.570 Resultat for året 498.033 442.099 (506.075) Akkumuleret resultat (siden start år 2012) 434.057 (63.976) (506.075) Institutionens omsætningsbestemte selvrisiko i regnskabsåret Indtægtsdækket virksomhed - IDV Indtægter FRIPLADSER OG STIPENDIER 18.0 Fripladser og stipendier Fordeling af scholarship og stipendier udbetalt 2014 Friplads scholarship Antal personer Forbrug af beholdning vedr. fripladsmidler i regnskabsåret Supplerende egenbetaling af studieafgift ved delvis friplads Handelsøkonom (COM) 6 181.884 0 Serviceøkonom 0 0 0 E-concept 0 0 0 Multimediedesigner 3 132.789 0 Markedsføringsøkonom 6 181.884 0 Datamatiker 6 271.188 0 International handel og markedsføring (BIS) 8 242.512 0 Logistikøkonom 4 150.236 0 Web development 1 48.594 0 34 1.209.087 0 Uddannelse I alt Beholdning primo Overført fra UVM Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende 2009 0 489.630 0 0 489.630 2010 489.630 1.320.242 0 -655.064 1.154.809 2011 1.154.809 1.517.281 0 -1.288.117 1.383.973 2012 1.383.973 1.430.179 0 -1.408.237 1.405.916 2013 1.405.916 1.343.245 0 -2.023.279 725.882 2014 725.882 1.275.885 0 -1.209.087 792.681 År Forbrug i regnskabsåret Beholdning ultimo 33 34 FRIPLADSER OG STIPENDIER Stipendier Antal personer Forbrug af beholdning vedr. fripladsmidler i regnskabsåret Handelsøkonom (COM) 4 93.424 Serviceøkonom 0 0 E-concept 0 0 Multimediedesigner 3 92.392 Markedsføringsøkonom 6 151.298 Datamatiker 6 151.298 International handel og markedsføring (BIS) 8 231.496 Logistikøkonom 3 104.586 Web development 1 23.356 31 847.850 Forbrug i regnskabsåret Beholdning ultimo Uddannelse I alt Beholdning primo Overført fra UVM Overført overskud vedr. udenlandske betalingsstuderende 2009 0 369.130 0 0 369.130 2010 369.130 898.652 0 -441.062 826.721 2011 826.721 1.036.808 0 -826.631 1.036.898 2012 1.036.898 986.331 0 -1.047.470 975.759 2013 975.759 899.974 0 -1.208.130 667.603 2014 667.603 845.967 0 -847.850 665.720 År PÅTEGNINGER 19.0 Påtegninger Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og bestyrelsens habilitetserklæring. Køge, den 18. marts 2015 19.1 Daglig ledelse – direktionen Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2014 for Erhvervsakademi Sjælland. Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv., i henhold til § 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed: • at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende. • at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. • at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet af årsrapporten. Ulla Skaarup rektor John Norman ressourcechef Lene Brysting Renault administrationschef Endvidere erklærer bestyrelsen nedenfor på tro og love, at opfylde habilitetskravene i lov om professionshøjskoler og erhvervsakademier. 35 36 PÅTEGNINGER Køge, den 18. marts 2015 19.2 Bestyrelsen Bestyrelsesmedlemmer Susanne Lundvald Adm. direktør, Lean Vent ApS (formand) Carsten Bloch Nielsen Afdelingsformand (næstformand) Connie Abel Afdelingsformand, Teknisk Landsforbund Jesper Simonsen Professor, RUC-Roskilde Universite Niels Ole Vibo Jensen Uddannelseschef, Roskilde Tekniske Skole Peter Fugl Jakobsen Mester, Børge Jacobsen & SønA/S Susanne Parfelt HR Business Partner, Chr. Hansen A/S Helle Bach Aaløse Salgs- og projektdirektør, Westrup A/S Karsten Kjær Adm. direktør, Wuxus A/S Anna Beate Cordua Cand. Merc. Int., EASJ Tommy Jensen Cand. Jur., EASJ Jesper Kystgaard Jordbrugsteknologstuderende , EASJ Mathias Hansen Jordbrugsteknologstuderende, EASJ Underskrifter DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER 20.0 Den uafhængige revisors erklæringer Til bestyrelsen for Erhvervsakademi Sjælland 20.1 Påtegning på årsregnskabet 2014 Vi har revideret årsregnskabet for Erhvervsakademi Sjælland for perioden 1. januar til 31. december 2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen mv. (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt Uddannelsesministeriets vejledning af december 2013 om udarbejdelse af årsrapport for erhvervsakademier og professionshøjskoler og dertil hørende paradigme for 2014. 20.2 Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler i overensstemmelse med Regnskabsbekendtgørelsen, retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt ministeriets vejledning og paradigme. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 20.3 Revisors ansvar Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik jvf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 1291 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved erhvervsakademier for videregående uddannelser. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for institutionens udarbejdelse af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 37 38 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER 20.4 Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbekendtgørelsen, retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt ministeriets vejledning og paradigme. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. 20.5 Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og i målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 18. marts 2015 PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Jens Olsson statsautoriseret revisor 39 40 ERHVERVSAKADEMI SJÆLLAND Lyngvej 19-25 4600 Køge + 45 50 76 26 00 [email protected] www.easj.dk CVR 31 66 14 71
© Copyright 2024