1. No category

ÅRSRAPPORT
2014
2
Campusser
Campus Køge
Lyngvej 19-21
4600 Køge
Tlf: 5076 2620
[email protected]
Campus Roskilde
Bakkesvinget 67
4000 Roskilde
Tlf: 5076 2630
[email protected]
Campus Nykøbing
Bispegade 5
4800 Nykøbing Falster
Tlf: 5076 2660
[email protected]
Campus Roskilde
Maglegårdsvej 8
4000 Roskilde
Tlf: 5076 2630
[email protected]
Campus Næstved
Femøvej 3
4700 Næstved
Tlf: 5076 2640
[email protected]
Campus Roskilde
Køgevej 131
4000 Roskilde
Tlf: 5076 2630
[email protected]
Campus Slagelse
Bredahlsgade 1
4200 Slagelse
Tlf: 5076 2650
[email protected]
Campus Roskilde
Elisagårdsvej 5
4000 Roskilde
Tlf: 5076 2630
[email protected]
INDHOLDSFORTEGNELSE
Indholdsfortegnelse
1.0Institutionsoplysninger
1.1 Institutionen
1.2 Erhvervsakademiets bestyrelse
1.3 Daglig ledelse
5
5
5
5
2.0 Institutionens formål
6
3.0Bankforbindelse
6
4.0Revision
6
5.0
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
5.8
5.9
Ledelsesberetning 2014
Præsentation af Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)
Erhvervsakademi Sjællands opgave
Erhvervsakademi Sjællands mission og vision
Uddannelser, studerende og ansatte i 2014
Organisationen i 2014, konsolidering og institutionsakkreditering
Ny strategi, ny udviklingskontrakt og nye politiske mål
Rammerne for udvikling af studiemiljøer i 5 campusbyer
Årets faglige resultater
Redegørelse om EASJ’s kapacitetsopbygning til styrkelse af udviklings- og evidensbasering
7
7
7
7
7
8
9
9
9
10
6.0
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
Årets økonomiske resultat
Driftsindtægter
Driftsomkostninger
Undervisningens gennemførsel
Ledelse og administration
Bygningsdrift
11
11
11
11
11
11
7.0 Ledelsens forventninger til 2015
7.1 Den økonomiske udvikling
12
12
8.0 Hoved og nøgletal
13
9.0
9.1
9.2 9.3
9.4
9.5
9.6
15
15
16
17
19
20
20
Afrapportering på udviklingskontrakten 2014
Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne
Mål 2: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet
Mål 3: Tidligere færdig og mindre frafald
Mål 4: Øget innovationskapacitet
Mål 5: Styrket udviklings- og evidensbasering
Mål 6: Internationalisering
10.0Årsregnskab
10.1 Regnskabsgrundlag
10.2 Generelt om indregning og måling
10.3 Leasing
10.4 Omregning af fremmed valuta
10.5 Segmentoplysninger
21
21
21
21
21
22
3
4
INDHOLDSFORTEGNELSE
11.0
11.1
11.2
11.3
Resultatopgørelsens hovedbestanddele
Omsætning
Omkostninger
Finansielle poster
22
22
22
22
12.0 Balancen og pengestrømsopgørelse
12.1 Materielle anlægsaktiver
12.2 Nedskrivning af anlægsaktiver
12.3 Finansielle anlægsaktiver
12.4 Tilgodehavender
12.5 Finansielle gældsforpligtelser
12.6 Pengestrømsopgørelse
12.7 Likviditetsudvikling
23
23
23
23
23
23
24
24
13.0Resultatopgørelse
25
14.0Balance
26
15.0Pengestrømsopgørelse
28
16.0Noter
29
17.0 Særlige specifikationer
32
18.0 Fripladser og stipendier
33
19.0Påtegninger
19.1 Daglig ledelse - direktionen
19.2 Bestyrelsen
35
35
36
20.0Den uafhængige revisors erklæringer
20.1 Påtegning på årsregnskabet 2014
20.2 Ledelsens ansvar for årsregnskabet
20.3 Revisors ansvar
20.4 Konklusion
20.5 Udtalelse om ledelsesberetningen og målrapporteringen
37
37
37
37
38
38
INSTITUTIONSOPLYSNINGER
1.0 Institutionsoplysninger
1.1 Institutionen
Erhvervsakademi Sjælland
Lyngvej 19-25
4600 Køge
Telefon: 50 76 26 00
E-mail: [email protected]
Hjemmeside: www.easj.dk
Institutionsnummer: 259 404
CVR-nummer: 31 66 14 71
Regnskabsår: 1. januar - 31. december
Hjemsted: Køge Kommune
1.2 Erhvervsakademiets bestyrelse
Medlemmer
Susanne Lundvald, Adm. direktør, Lean Vent ApS
(bestyrelsesformand EASJ)
Udpeget af
Vækstforum/Regionsrådet
Carsten Bloch Nielsen, Afdelingsformand
(næstformand for bestyrelsen EASJ)
HK Sjælland
Connie Abel, Afdelingsformand
Teknisk Landsforbund
Jesper Simonsen, Professor, RUC-Roskilde Universite
Danske Universiteter
Niels Ole Vibo Jensen, Uddannelseschef, Roskilde Tekniske Skole
DE Lederne
Peter Fugl Jakobsen, Mester, Børge Jacobsen & Søn A/S Dansk Byggeri
Susanne Parfelt, HR Business Partner, Chr. Hansen A/S
Dansk Industri
Helle Bach Aaløse, Salgs- og projektdirektør, Westrup A/S
Selvsupplerende
Karsten Kjær, Adm. direktør, Wuxus A/S
Selvsupplerende
Anna Beata Cordua, Cand. Merc. Int.
Medarbejderrepræsentant
Tommy Jensen, Cand. Jur.
Medarbejderrepræsentant
Jesper Kystgaard, Jordbrugsteknolog-studerende
Repræsentant for studerende
Mathias Hansen, Jordbrugsteknolog-studerende
Repræsentant for studerende
1.3 Daglig ledelse
Ulla Skaarup, rektor
John Norman, ressourcechef
Lene Brysting Renault, administrationschef
5
6
INSTITUTIONENS FORMÅL
|
BANKFORBINDELSE
|
REVISION
2.0 Institutionens formål
Erhvervsakademi Sjælland er en selvejende institution indenfor den offentlige forvaltning med hjemsted i Køge
Kommune i Region Sjælland, og omfattet af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser.
3.0 Bankforbindelse
Danske Bank
4.0 Revision
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Strandvejen 44
2900 Hellerup
LEDELSESBERETNING 2014
5.0 Ledelsesberetning 2014
5.1 Præsentation af Erhvervsakademi
Sjælland (EASJ)
ve og dels gennem viden- og udviklingssamarbejder
med virksomheder og organisationer.
Erhvervsakademi Sjælland er ét af ni Erhvervsakademier i Danmark og som sådan en del af en uddannelsessektor, der udbyder og udvikler videregående
uddannelser på det tekniske og merkantile område
og samtidig varetager praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt
samspil med de erhverv, som uddannelserne retter
sig imod.
EASJ’s vision er udvikling af et dynamisk og sammenhængende Erhvervsakademi med fem bæredygtige
og varierede studiemiljøer, der bæres af seks spydspidsfagligheder, kvalitetsmæssigt og fagligt med respekt for såvel tradition som fornyelse. Vi optimerer
løbende undervisning og videnudvikling sammen
med det lokale erhvervsliv, og som engagerede medarbejdere faciliterer vi den individuelle og kollektive
læring, der tager afsæt i det erhvervsliv den studerende skal arbejde i og sammen med efterfølgende.
5.2 Erhvervsakademi Sjællands opgave
• er at dække behovet for udbud af videregående
tekniske og merkantile uddannelser i Region Sjælland.
• er at sikre, at uddannelserne bygger på forskningsog udviklingsviden inden for de relevante fagområder samt viden om praksis i de professioner og
erhverv, som uddannelserne er rettet mod.
• er at medvirke til at opfylde de studerendes behov
for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter, samt
• med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud inden
for de tekniske og merkantile fagområder at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede
forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil
med det aftagende arbejdsmarked, øvrige uddannelses- og vidensinstitutioner og det omgivende
samfund.
5.3 Erhvervsakademi Sjællands mission
og vision
EASJ er en regional uddannelsesinstitution, der er tæt
på det lokale erhvervsliv og den enkelte studerende.
Vores formål er at formidle viden og facilitere læring
med henblik på at styrke de professionelle kompetencer i erhvervslivet og at øge virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft.
Det sker overordnet, dels gennem uddannelse af
unge mennesker til en karriere i erhvervslivet, dels
gennem efter- og videreuddannelse af erhvervsakti-
5.4 Uddannelser, studerende og ansatte
i 2014
EASJ udbyder i alt 26 fuldtidsuddannelser med 13
tilknyttede deltidsuddannelser. I 2014 har EASJ ikke
søgt nye udbud. I alt 2.811 STÅ (ressourceudløsende
årselever) har været i gang i 2014, en fastholdelse af
aktiviteten fra 2013.
Heraf 2.294 STÅ på fuldtidsuddannelserne, 502 STÅ
på efter- og videreuddannelsesområdet samt 15 STÅ
på IDV aktiviteter. Vi har dimitteret 932 studerende i
alt, en stigning på 3 % i forhold til 2013.
Med udgangspunkt i regnskabsparadigmet fastholdes sidste års aktivitet. Hvad angår STÅ, der tilskrives
uddannelser tilhørende Erhvervsakademi Sjælland,
er der et fald i taxameterudløsende STÅ på såvel fuldtidsuddannelserne som efter- og videreuddannelserne. Faldet hvad angår fuldtidsuddannelserne tilskrives frafald samt UCSJ´s hjemtagelse af CØSA 198.
Nedgangen på efter- og videreuddannelsesområdet
tilskrives grundlæggende aktivitetsnedgang samt en
omlægning af samarbejdet med erhvervsskolerne. EASJ har i 2014 undervist ca. 500 udenlandske studerende fra mere end 30 forskellige lande, hvilket er
samme niveau som i 2013.
Det øgede optag samt hjemtagelsen af en række
administrative opgaver har medført en forøgelse på
medarbejdersiden med en stigning i årsværk fra 234
7
8
LEDELSESBERETNING 2014
Optaget af ny studerende i 2014 steg med ca. 19 % i forhold til 2013.
Optaget er fordelt som illustreret i figuren nedenfor.
800
725
700
643
600
523
500
463
400
300
424
265
294
348
376
317
316
369
245
200
Merkantil
IT
100
Teknisk
0
2010
2011
2012
2013
2014
i 2013 til 255 årsværk i 2014. De tværgående funktioner og kravene til en kompleks og voksende organisation har betydet, at rektoratet er blevet udvidet.
4)Teknisk produktion
5)Finans og administration
6)Service og salg
7)Ledelse og innovation
5.5 Organisationen i 2014, konsolidering
og institutionsakkreditering
EASJ organisationen er i 2014 centralt konsolideret
med nu 100% egen økonomiafdeling, styrkelse af IT,
HR og kvalitetsfunktionerne og løbende udvikling af
de 3 tværgående centre for:
EASJ gik ind i 2014 med en ny lov om Erhvervsakademier, som fastslår akademiernes rolle som selvstændig sektor. En væsentlig og spændende opgave
har været at etablere en ny bestyrelse, som skulle stå
i spidsen for udmøntningen af erhvervsakademiets
opgave som uddannelsesudbyder på Sjælland og som
garant for, at intentionerne i den nye lov efterleves.
Udpegning og konstituering af den ny bestyrelse på
13 medlemmer fandt sted i juni, hvor også vedtægt
og forretningsorden kom på plads. Som supplement
til bestyrelsens arbejde med uddannelsesudbuddet
er der indenfor akademiets mange uddannelsesområder nedsat 7 nye uddannelsesudvalg:
1)Fødevarer, sundhed og biotek
2)Bygge og anlæg
3)IT og digital kommunikation
1)Sammenhængende Studieservice
2)Efter- og Videreuddannelse 3)Erhverv og Udvikling
I uddannelsesmiljøerne har fokus været på konsolidering af studieledelserne og et øget fokus på sammenhæng mellem uddannelserne.
Den alt dominerende indsats for alle afdelinger og
alle uddannelser har været at toptune organisationen
til sikring af kvalitet i uddannelserne og den tilstundende institutionsakkreditering i 2015-16.
LEDELSESBERETNING 2014
Organisationsdiagram 2014
Bestyrelsen
Økonomi, løn og bygninger
Kvalitet og HR
Center for Erhverv og
Udvikling
Rektor
Ressourcechef Kommunikation og Markedsføring
Administrationschef
(direktion)
Sammenhængende
studieservice,
inkl. internationalisering
IT
Campus Nyk. F
Videngrundlag
Jens LN
1 Studieleder
Uddannelser
Praktik
Center for Efter- og videreuddannelse
Campus Køge
International Jørgen H
2 Studieledere
Uddannelser
Projekter Campus Roskilde
Kvalitet
Jørgen E.
3 Studieledere
Uddannelser
Campus Slagelse
Uddannelsesudvikling
Vibeke T M
2 Studieledere
Uddannelser
Undervisning
Udvikling
Studievejledning
5.6 Ny strategi, ny udviklingskontrakt og
nye politiske mål
Roskilde: Køge: 2014 har været præget af det nye politiske fokus på
uddannelsernes kvalitet og relevans – dvs. højere
kvalitet i undervisningen og bedre match mellem dimittender og jobmuligheder. Kvalitetskommissionens
anbefalinger er omsat i indsatser, der regulerer optaget på uddannelser med historisk høj ledighed – den
såkaldte dimensionering, som også får stor betydning
for EASJ’s udbud de næste 3 år.
2014 blev afsluttet med en udmeldt dimensionering
på 5 af EASJ’s uddannelser, en indgået udviklingskontrakt for 2015-17 mellem Uddannelsesministeren og
EASJ’s bestyrelse og en EASJ strategi for 2015-2020.
Grundstenene for EASJ’s arbejde fremover er således
på plads. Strategien udfoldes i 2015 med inddragelse
af enheders arbejde med konkrete strategiske handlingsplaner.
5.7 Rammerne for udvikling af
studiemiljøer i 5 campusbyer
I 2014 lykkedes det at få omsat de foregående års
analysearbejder til egentlige beslutninger. Det betyder, at EASJ nu har en samlet bygningsstrategi, der
understøtter sigtet om at etablere stærke og kendte
uddannelsesmiljøer i nutidige rammer på fem adresser:
Næstved:
Slagelse:
Nykøbing: Campus Næstved
Økonomi
John N
3 Studieledere
Uddannelser
Studieadministration
Der etableres et nyt campus, hvor alle
uddannelser samles.
Der er reserveret grund med henblik
på nybyggeri.
Uddannelserne samles på én adresse.
Nuværende position fastholdes, adgangsveje synliggøres.
Aktiviteterne samles på én adresse.
I flere byer har der igennem nogle år været arbejdet
på kommunal campusudvikling, et arbejde EASJ også
har været og er en del af. Erhvervsakademiet søger
samarbejdet med udgangspunkt i strategiens krav til
udvikling af egne studiemiljøer og den nødvendige
økonomi til at realisere disse.
5.8 Årets faglige resultater
EASJ’s væsentligste faglige resultat i 2014 er de 932
dimittender, som blev færdige med deres uddannelser og som er klar til at bidrage til udvikling i vores
erhvervsliv. Det er 24 flere end i 2013. Endvidere er
de mange samarbejder med erhvervslivet i form af
projekter, praktikophold, show cases, matchmaking
events, innovationsforløb, drivhuse som inkubatorer
for iværksætterspirer osv. resultater, som vi er meget
tilfredse med. Den internationale indsats med mange
samarbejdsrelationer, udvekslinger og en stadig bedre integration af de internationale studerende bærer i
samme retning. Og det er lykkes at få øget interessen
9
10
LEDELSESBERETNING 2014
for udlandsophold ganske betragteligt. Vi er mindre
tilfredse med, at vi har vanskeligt ved at nå målene
om bedre gennemførelsesprocent på uddannelserne
og derved øge arbejdskraftudbuddet. De faglige resultater udtrykt i mål i udviklingskontrakten fremgår
af målrapporteringen senere i årsrapporten.
5.9 Redegørelse om EASJ’s
kapacitets­opbygning til styrkelse af
udviklings- og evidensbasering
Det styrende princip for EASJ’s arbejde med udviklings- og evidensbasering er, at det understøtter udviklingen af uddannelsernes videngrundlag (erhverv
og udvikling), at det understøtter det tværgående
samarbejde i akademiet til understøttelse af også
mindre uddannelsesmiljøer, og at der er fokus på de
regionale erhvervsudviklingsindsatser. Sigtet med
videnarbejdet er tofold, dels at sikre den bedst mulige videnformidling til de studerende i den daglige
undervisning, og dels at styrke relevansen af EASJ’s
leverancer til Region Sjællands erhvervsliv.
For at sikre en ensartet og koordineret indsats ift.
principper og formål i videnarbejdet, og særligt for at
sikre opfyldelsen af mål 4 om øget innovationskapacitet og mål 5 om styrket udviklings- og evidensbasering i udviklingskontrakten 2013-14, har EASJ allerede
i 2013 etableret Center for Viden og Erhverv. Centret
har til opgave at sikre indsatsen og fremdriften på
disse to strategiske områder og ikke mindst som supporterende serviceenhed at sørge for at indsatsen
forankres i de faglige miljøer.
Centrets interne organisering afspejler prioriteringer
og valg i udviklingskontrakten, idet den definerer fem
overordnede ansvarsområder:
1)Innovation
2)Ledelse i SMV’er
3)Fødevarer og sundhed
4)Bæredygtigt byggeri og produktion
5)Kommunikation og formidling
Centret for Viden og Erhverv er bemandet med en
udviklingschef og tre udviklingsledere, og varetager
den strategiske koordinering og prioritering af arbejdet med videngrundlaget i samarbejdet med akademiets faglige miljøer, hvor det egentlige videnarbejde
er forankret. Videnarbejdet er beskrevet kvantitativt
nedenfor i målrapporteringen.
Centret har etableret en række grundlæggende værktøjer, som sigter mod at sikre strategisk retning samt
drifts- og leverancesikkerhed i videnarbejdet og erhvervslivskontakten. I forlængelse af de værktøjer,
som centret udviklede og implementerede i 2013
(Projektstyringsværktøjet, intern videncentermodel,
samarbejdsmodel med universiteter til sikring af metodisk kvalitet i videnproduktion), har det udviklet og
startet implementering af følgende værktøjer i 2014:
• Electronic Costumer Relation Management-system: CRM-systemet danner ramme for en ensartet administration af studiepraktik på alle studier
(fuldt implementeret ultimo 2015), og desuden
danner systemet basis for en systematisering af
samarbejdsflader mere generelt med eksterne
partnere, herunder aftagere af akademiets efterog videreuddannelsesydelser.
• Samarbejdsmodel med EASJ’s organisatoriske
grundelement, campus: Modellen tilsigter en bred
samarbejdsflade med de faglige miljøer, som supplerer den specifikke og dybe samarbejdsflade, der
sker gennem projektstyringsmodellen.
• Ph.d.-inkubation: i lyset af ønsker hos flere af akademiets faglige medarbejdere har Centret etableret forløb for de medarbejdere, der overvejer at
skrive en ph.d.-afhandling. Forløbet har dels til formål at sikre seriøsiteten og kvaliteten i de enkelte
projekter, og dels i samarbejde med den enkelte
ph.d.-aspirant at afsøge og opdyrke mulige finansieringsformer.
Relationen til og understøttelsen af de faglige miljøers
arbejde og udvikling foregår gennem en klyngemodel, som er udviklet i løbet af 2013 og implementeret
i 2014. Modellen er i lighed med videncentermodellen konstrueret med henblik på en integration af faglige miljøer på tværs af campusser, herunder at sikre
kritisk masse i de enkelte faglige miljøer internt og på
tværs af campusser. Den overordnede klyngetanke
rammesætter tre hovedklynger, merkantil, teknisk og
IT, hvor især den tekniske hovedklynge udskiller tre
underklynger, byggeri og konstruktion, produktion og
proces samt fødevarer.
Klyngetanken kombineres med samarbejdsfladen
med de enkelte campusser med henblik på at sikre størst mulig gennemslagskraft for det proaktive
viden­arbejde i de faglige miljøer.
ÅRETS ØKONOMISKE RESULTAT
6.0 Årets økonomiske resultat
6.1 Resultatopgørelsen for året 2014
6.4 Undervisningens gennemførsel
Årets resultat er et overskud på 5,5 mio. kroner svarende til 2,4% af omsætningen. Resultatet i 2013 var
5,1% af omsætningen. Resultatet for 2014 betragtes
som tilfredsstillende. Omkostningerne til undervisningens gennemførsel er
sammenlignet med 2013 på et acceptabelt niveau. En
stigning på ca. 3 % sammenholdt med en stigning i
optaget på ca. 1 9%, hvortil indtægterne først realiseres primo 2015. Den væsentligste parameter til denne moderate stigning, er et udtryk for at OK13 nu er
implementeret i organisationen. Merarbejdet er således sammenlignet med 2013 reduceret med ca. 60 %
6.2 Driftsindtægter
De samlede driftsindtægter udgør 225,4 mio. kroner,
en stigning på ca. 8% i forhold til 2013. Indtægterne
lever ikke op til de budgetterede forventninger. Afvigelsen stammer fra mindre statstilskud end forventet, et lidt større frafald på fuldtidsuddannelserne
end forventet og tilbagegang på åben uddannelse.
Indtægterne er yderligere forbedret af indtægtsførte
hensatte midler ca. 2.0 mio. kroner samt ekstraordinære indtægter i forbindelse med udlejning af lokaler
1.5 mio. kroner. Ser man bort fra disse ekstraordinære
indtægter er der en indtægtsfremgang på ca. 7%. At
der på trods af en nulvækst målt i STÅ kan registreres
en fremgang i driftsindtægterne, tager udgangspunkt i
regnskabsparadigmets håndtering af udlagte aktiviteter, reelt er der tale om en indtægtsnedgang, der er ligefrem proportional med nedgangen i antallet af STÅ.
6.3 Driftsomkostninger
De samlede driftsomkostninger udgør 218,6 mio. kroner, hvilket er mindre end forventet. De væsentligste
faktorer er mindre lønudbetalinger, manglende forbrug på puljer hensat til statens selvforsikring, sygdom og barsel samt generel påpasselighed i driften.
6.5 Ledelse og administration
Omkostningerne til ledelse og administration er steget med ca. 27 %, hvilket tager udgangspunkt i en
opnormering af rektoratet. Kravene fra såvel organisationen som omverdenen til serviceydelser og afrapporteringer stiger. Det har således været nødvendigt,
at styrke HR, markedsføring og IT. Hjemtagelsen af
økonomiopgaverne fra Administrationsfællesskabet
SSZ bidrager ligeledes i en overgangsfase til denne
meromkostning.
6.6 Bygningsdrift
Omkostningerne til bygningsdrift er stigende i takt
med erhvervsakademiets vækst, anskaffelse af bygninger samt vedligeholdelse af disse. Stigningen fra
2013 til 2014 er på ca. 10 %. Stigningen skal ses i forhold til et efterslæb omhandlende indretning og renovering af eksisterende rammer.
Mio. kr.
Regnskabsår
Undervisningens gennemførsel
Markedsføring
Andel af omsætningen
2014
2014
2013
2012
146.629
65 %
68 %
73 %
4.827
2%
2%
2%
Ledelse og administration
30.883
14 %
12 %
10 %
Bygningsdrift
26.108
12 %
11 %
11 %
Aktiviteter med særlige tilskud
5.819
2%
1%
1%
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
4.364
2%
0
0
218.630
97 %
94 %
97 %
I alt
11
12
LEDELSENS FORVENTNINGER TIL 2015
7.0 Ledelsens forventninger til 2015
I 2015 bliver kodeordene kvalitet, øget gennem­førsel,
videngrundlag, styrket erhvervslivskontakt og tværfaglige uddannelsesmiljøer.
Der venter en meget stor opgave i forbindelse med
institutionsakkrediteringen, en opgave, der på alle
måder vil teste vores kvalitetssystem helt ud til organisationens yderste led. Vi er forsigtigt optimistiske.
Som det fremgår af ansøgertallene, er vi blandt de
uddannelsessøgende, som uddannelsessted, et populært valg. For at fastholde og udbygge denne position skal vi i 2015 have væsentligt mere fokus på
fastholdelse. Den nuværende fastholdelse er på ingen måder tilfredsstillende. Indsatser som indslusningsvejledning, optagelsesprøver og opfølgningssamtaler vil, sammenholdt med implementeringen
af Erhvervsakademiets pædagogiske grundlag, være
bærende aktiviteter til fremme af en øget gennemførsel.
Den regionale uddannelsesdistribution ligger os naturligt stærkt på sinde og derfor vil hovedindsatsen
blive at udvikle og sikre et godt tværfagligt studiemiljø på alle 5 campusser og på alle 25 uddannelser. Tværgående og tværfaglige uddannelsesmiljøer, der
leverer bredspektrede kompetencer med tydelig faglighed, mere kvalitet og mere undervisning blandt andet i form af samlæsninger på tværs af uddannelser
og campus.
Endelig vil vi i 2015 fokusere på yderligere at udbygge
struktur og indhold af vores ledelsesinformationssystem for, at kunne agere hurtigt og aktivt på udviklingen.
7.1 Den økonomiske udvikling
Finansloven 2015 indeholder, som de seneste finanslove, stadige generelle nedsættelser af taksterne.
Erhvervsakademiet forventer i det væsentligste at
kunne fastholde driftsindtægterne på det nuværende
niveau. Fordelt med en stigning på de danske fuldtidsstudier, mens det forventes, at såvel efter- og videreuddannelsesområdet, som det internationale vil
falde en smule.
Dimensioneringen forventes således først at have
økonomisk gennemslag i 2016, hvor den vil ramme os
med fuld kraft på de tekniske- og IT uddannelserne.
Den præcise effekt af dimensioneringen er vanskelig at fastsætte endeligt. Vi arbejder målrettet med
at sikre en bedre gennemførsel, bedre udnyttelse af
ressourcer mellem uddannelsesområder samt vejledning af de uddannelsessøgende mod uddannelser,
der ikke dimensioneres.
Der forventes øget aktivitet i Center for Erhverv og
Udvikling, og den øgede aktivitet forventes at generere ekstern medfinansiering.
Det forventes, at omkostningerne til undervisningens
gennemførsel fastholdes på det nuværende niveau.
Det primært med udgangspunkt i yderligere en reduktion i merarbejdet som kompensation for lønstigningen i OK15.
Omkostninger til drift af bygninger vil være stigende, da der i 2015 realiseres vedligeholdelsesplaner
og ansættes personale til regulær bygningsdrift. Det
sammenholdt med den vedtagne bygningsstrategi,
herunder etableringen af et nyt campus i Roskilde og
den pågående udarbejdelse af et aktstykke til samme
gør, at omkostningerne forventes stigende.
HOVED OG NØGLETAL
8.0 Hoved og nøgletal
HOVED- OG NØGLETAL
Resultatopgørelse, DKK mio.
2014
2013
2012
2011
2010
Omsætning
225,4
208,6
192,5
9,5
7,7
Driftsomkostninger
218,6
196,9
187,0
9,2
7,5
Resultat før finansielle og ekstraordinære poster
6,8
11,8
5,5
0,3
0,2
Finansielle poster i alt
1,3
1,1
0,7
0,2
0,2
Resultat før ekstraordinære poster
5,5
10,7
4,7
0,6
0,4
Periodens resultat
5,5
10,7
4,7
0,6
0,4
Balance, DKK mio.
2014
2013
2012
2011
2010
Anlægsaktiver
68,7
71,7
71,5
71,8
0,0
Omsætningsaktiver
109,2
118,6
86,5
68,9
32,3
I ALT AKTIVER
178,0
190,3
158,1
140,7
32,3
Egenkapital ultimo
63,4
57,8
47,2
42,4
0,9
Langfristet gæld
39,6
40,6
0,0
0,0
0,0
Kortfristede gældsforpligtelser
75,0
91,9
110,9
98,3
31,4
I ALT PASSIVER
178,0
190,3
158,1
140,7
32,3
Pengestrømme, DKK mio.
2014
2013
2012
2011
2010
-7,3
-1,7
13,8
10,6
5,6
Investeringsaktivitet
0,4
-2,8
-3,6
0,0
0,0
Finansieringsaktivitet
-1,1
41,7
0,0
0,0
0,0
Pengestrøm, netto
-8,0
37,2
10,2
10,6
5,6
2014
2013
2012
2011
2010
Overskudsgrad (%)
2,5
5,1
2,5
6,0
5,1
Likviditetsgrad (%)
145,7
131,2
78,0
70,2
103,0
Soliditetsgrad (%)
35,6
30,4
29,8
30,2
2,6
Finansieringsgrad (%)
59,7
59,0
0,0
0,0
0,0
Omkostninger pr. 100 STÅ/ÅE (t.kr.)
2014
2013
2012
Undervisningens gennemførelse
Driftsaktivitet
Regnskabsmæssige nøgletal
5.215
5.046
6.248
Aktiviteter med særlige tilskud
207
93
85
Markedsføring
172
159
106
1.098
870
850
929
845
910
7.621
7.013
8.199
Ledelse og administration
Bygningsdrift
I alt pr. 100 STÅ (t.kr)
13
14
HOVED OG NØGLETAL
Studieaktivitet – ordinære videregående uddannelser
2014
2013
Teori STÅ
2.037
2.192
61
39
– heraf teori STÅ – undervisning udlagt til andre
– heraf teori STÅ – undervisning gennemført for andre
2012
2011
2010
1.910
1.623
1.309
36
1.623
1.309
0
245
206
0
0
329
320
242
185
115
11
7
- 185
115
2.294
2.466
2.116
0
0
932
908
757
581
412
2014
2013
2012
2011
2010
Åben uddannelse – Videregående uddannelse
457
734
817
902
592
Åben uddannelse – Ikke videregående niveau/
øvrige uddannelser
45
53
54
40
23
0
460
720
942
615
502
327
151
0
0
Studieaktivitet – øvrige uddannelser
2014
2013
2012
2011
2010
Indtægtsdækket virksomhed
14,9
15,3
14,5
Øvrige uddannelser i alt
14,9
15,3
14,5
0
0
Studieaktivitet i alt
2.811
2.808
2.281
581
412
Studieaktivitet – Udenlandske selvbetalere
2014
2013
2012
2011
2010
198
220
257
275
299
Praktik STÅ
61
53
62
58
61
AU
16
86
111
91
- 275
359
430
424
360
2014
2013
2012
200
187
182
56
46
37
256
234
220
Praktik STÅ
– heraf praktik STÅ – undervisning udlagt til andre
Studenterårsværk i alt ekskl. udlagt undervisning til andre
Antal dimittender for året
Studieaktivitet – åben uddannelse
– heraf åben uddannelse – undervisning udlagt til andre
Åben uddannelse i alt ekskl. udlagt undervisning til andre
STÅ
Total
Medarbejdere (årsværk)
Antal medarbejder årsværk uddannelser
Antal medarbejder årsværk øvrige
Antal årsværk i alt
DEFINITIONER OG OPGØRELSESMETODER, NØGLETAL:
Overskudsgrad
Likviditetsgrad
Soliditetsgrad
Finansieringsgrad
STÅ årselev Årsværk
Resultat før ekstraordinære poster x 100 / Omsætning i alt
Omsætningsaktiver x 100 / Kortfristede gældsforpligtelser Egenkapital ultimo x 100 / Samlede aktiver
Langfristede gældsforpligtelser x 100 / Materielle anlægsaktiver
En årselev modtager 40 ugers undervisning
En ansat omregnet til fuldtidsansættelse svarende til 1924 arbejdstimer
AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014
9.0 Afrapportering på
udviklingskontrakten 2014
9.1 Mål 1: Bedre kvalitet i uddannelserne
Indikator og milepæl
1.1
De studerendes vurdering af
deres undervisning, organisering af deres uddannelse og
uddannelsens praktik
Resultat
Målopfyldelse
Mål
Gns.
Min.
Realiseret
Gns.
Min.
Undervisning
75
70
Undervisning
69
47
Ledelse og organisering af uddannelserne
70
65
Ledelse og organisering af uddannelserne
65
47
Praktik
75
70
Praktik
81
62
Delvist opfyldt
Målet er kun delvist nået. For både ”Undervisning” og ”Ledelse og organisering af uddannelsen” scorer 12 uddannelser
over det fastsatte måls minimum. Den uddannelse, der scorer lavest, er en uddannelse, der har gennemgået store ændringer. hvor hovedfokus er ændret og præciseret, og hvor der samarbejdes med de øvrige uddannelser på campus. Det må
forventes at tage lidt tid at vende udviklingen af uddannelsen, hvorfor resultaterne sandsynligvis først ses i 2015.
1.2
1.3
Dimittendernes vurdering af
uddannelsens relevans for
deres job og karriere
Der er i 2014 ikke blevet fortaget en ny dimittendundersøgelse,
hvorfor sidste års resultat bruges. Der foretages i stedet fokusgruppeinterviews med dimittender på de enkelte uddannelser
Gennemsnit af vurdering af
uddannelsens relevans: 80 %
83 % af respondenterne har vurderet, at uddannelsen er relevant.
12,5 % af undervisere (svarende til 20 undervisere) har
været i 2 ugers virksomhedspraktik
13 ophold svarende til 9,6 % af underviserne
Opfyldt
Delvist opfyldt
Målsætningen om at 20 undervisere i 2014 skulle i praktik er blevet udfordret af forhold, som ikke kunne forudsiges på
tidspunktet for udviklingskontraktens tilblivelse, i særlig og overvejende grad forhold afledt af OK13.
Det forventes imidlertid, at underviserpraktik fremadrettet vil have en stor plads i EASJ’s arbejde med løbende at kvalificere
medarbejdernes viden- og praksiskompetencer ift. det arbejdsmarked, som akademiet uddanner til. Der arbejdes på et nyt
koncept med RUC om tværfaglig praktik, herunder underviserpraktik.
15
16
AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014
9.2 Mål 2: Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet
Indikator og milepæl
Resultat
2.1
5 af 7 (71 %) professionsbacheloruddan- Delvist opfyldt
nelser har direkte adgang til en kandidatuddannelse
100 % af institutionens professionsbachelor-uddannelser giver direkte adgang til mindst én kandidatuddannelse
Målopfyldelse
Arbejdet med aftaler om overgang fra bachelor til kandidatuddannelser vurderes at være en fælles EA sektoropgave. Aktuelt er det vanskeligt at komme videre pga. dimensioneringskonsekvenser på universiteterne. 2.2
25 % af både ansøgere og optagne kommer med en
EUD-baggrund
Ansøgere: 25,67 %
Optagne: 21,07 %
Delvist opfyldt
EASJ ligger pænt med overgangsfrekvens fra EUD til EA uddannelserne, men der er ikke opnået den forventede stigning. En analyse viser at det er visse af især de merkantile uddannelser, hvor specifikke krav om gymnasiale fag gør det vanskeligt
at øge EUD optaget. I forbindelse med omlægningen af optagsmetoder med dimensionering og øget fokus på fastholdelse
vil realkompetencevurderinger få større vægt. Nye adgangskrav (2015) og EUX elever vil formentlig kunne ændre billedet i
positiv retning.
2.3
Omfanget af aktivitet på institutionens udbud af
efter- og videreuddannelsesaktiviteter
(AU og Diplomuddannelser)
I 2014 er der sket et fald på efter- og
videreuddannelsesområdet på 36 %
Ikke opfyldt
Stigning i årselever: 20,0
Total stigning i årselever AU/Diplom: 7 %
Målet er ikke opfyldt, den nedadgående tendens fra 2013 fortsætter og det er en landsdækkende tendens. EASJ har oprustet på koordineringen og det virksomhedsopsøgende arbejde (i samarbejde med de faglige organisationer) og glæder sig
over, at 2 nye AU uddannelser er kommet i gang. Øget fokus på efteruddannelsesområdet er et indsatsområde i 2015 – også
i EA sektoren. Der forventes en potentiel centralisering på området hvis konsekvens for EASJ pt. er ukendt.
AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014
9.3 Mål 3: Tidligere færdig og mindre frafald
Indikator og milepæl
3.1
Andel nyoptagne studerende, som
fortsat er indskrevet på uddannelsen
ved afslutning af 1. studieår.
• Minimum gældende for alle
uddannelser: 78 %
• Samlet gennemsnit for alle
uddannelser: 87 %
Resultat
Målopfyldelse
Minimum
Samlet gns.
Mål
78 %
87 %
Realiseret
15 ud af 26 uddannelser
opnår ikke minimum
78 %
Over 78 %
Multimediedesign
Køge
Handelsøkonom
Næstved
Finansøkonom
Næstved
International handel og
markedsføring
Næstved
Have- og parkingeniør
Roskilde
Laborant
Roskilde
Markedsføringsøkonom
Roskilde
Procesteknolog
Roskilde
Webudvikling
Roskilde
Installatør
Slagelse
70-78 %
Under 70 %
Laborant
Slagelse
E-koncept
Køge
Serviceøkonom
Køge
Logistikøkonom
Køge
Bygningskonstruktør
Næstved
Datamatiker
Næstved
Datamatiker
Roskilde
Produktionsteknolog
Slagelse
Administrationsøkonom
Køge
Installatør
Nykøbing
Multimediedesign
Nykøbing
Autoteknolog
Næstved
Datamatiker
Slagelse
Jordbrugsteknolog
Slagelse
Multimediedesign
Slagelse
Serviceøkonom
Slagelse
Ikke opfyldt
EASJ’s gennemførselstal er ikke tilfredsstillende på 8 fuldtidsuddannelser, som derved trækker det samalede gennemsnit
ned. Måltallet er øget fra 74 % i 2013 til 78% i 2014, hvilket ikke har været muligt at realisere på trods af indsatser i løbet af
2014.
Øget gennemførsel er det vigtigste fokusområde på alle uddannelser i 2015 og en række tiltag – både via kvalitetssikringssystemet og via involvering af den sammenhængende studieservicefunktion – skal vende billedet i 2015
1. Alle uddannelser har gennemgået kvalitetskonceptets krav om fokus på gennemførsel og efterlevelse af de fællesstandarder, der er indsat. Alle studieledelser har gennemgået interne audits med fokus på emnet og der er udarbejdet opfølgningsplaner på de enkelte uddannelser
2. Der er udarbejdet en overordnet fastholdelsesstrategi og alle studiemiljøer (campus) har fastholdelse med i udarbejdelsen af de strategiske handlingsplaner for 2015.
3. Optagsprocedurer, der i højere grad sikrer motiverede studerende, er under udarbejdelse og implementeres i foråret
2015.
17
18
AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014
Indikator og milepæl
3.2
Andelen af studerende, der fuldfører
uddannelsen.
• Minimum gældende for alle
uddannelser: 75 %
• Samlet gennemsnit for alle
uddannelser: 80 %
Resultat
Målopfyldelse
Minimum
Samlet gns.
Mål
75 %
80 %
Realiseret
13 (/17) uddannelser
opnår ikke minimum
70 %
Over 75 %
Finansøkonom
Ikke opfyldt
Procesteknolog
Produktionsteknolog
Logistikøkonom
Under 75 %
Jordbrugsteknolog
Markedsføringsøkonom
Webudvikling
Datamatiker
Multimediedesigner
Administrationsøkonom
Autoteknolog
Installatør
Handelsøkonom
Serviceøkonom
Bygningskonstruktør
E-konceptudvikling
Laborant
Det samlede gennemsnit for fuldførelse er steget fra 62 % i 2013 til 70 % i 2014, en pæn forbedring selvom 13 ud af 17 uddannelser ikke opnår minimumsmålet på 80 % om fuldførelse af hele uddannelsen. Måltallene er modelberegnet (tilbage i
2012) og ikke præcise. Under alle omstændigheder er der et for stort frafald generelt og på enkelte uddannelser et markant
frafald, som har høj prioritet. Se 3.1. for indsatser.
AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014
9.4 Mål 4: Øget innovationskapacitet
Indikator og milepæl
Resultat
Målopfyldelse
4.1
93 % af de studerendes afsluttende
eksamensopgave tager afsæt i et
konkret innovativt samarbejde med
en virksomhed
97 % af alle afsluttende eksamensopgaver var i 2014
skrevet i samarbejde med en virksomhed
Opfyldt
4.2
85 % af de studerende er i virksomhedspraktik og heraf er 5 % i iværksætterpraktik
96,8 % af de studerende var i virksomhedspraktik og
heraf var 1,17% i iværksætterpraktik
Delvist opfyldt
Andelen af egentlig iværksætterpraktik har været for optimistisk, da PBA i innovation og Entrepreneurship først skulle godt i
gang. Men stor tilfredshed med området og målopfyldelsen. Stor fremgang fra sidste år (hhv. 91% og 0,3%)
4.3
85 % af de studerende, der har
deltaget i minimum 8 matchmakingaktiviteter i samarbejde med
lokale erhvervsvirksomheder og
erhvervsråd
Alle studerende på EASJ har i 2014 været omfattet af
aktiviteter med lokale virksomheder og erhvervsråd
Opfyldt
4.4
EASJ deltager i 30 institutionelle
samarbejder om innovation og
iværksætteri fordelt på
• 12 samarbejder med erhvervsfora om konkret opgave
løsning i form af innovation camps
Opfyldt
• 36 samarbejder med private virksomheder om
• 7 samarbejder med erhvervsfora
kompetenceudvikling af medarbejdere
om konkret opgaveløsning i form af • 12 samarbejder med væksthuse om etablering af
innovation camps
virksomheder
• 15 samarbejder med private
virksomheder om kompetence udvikling af medarbejdere
• 8 samarbejder med væksthuse om
etablering af virksomheder
4.5
Medarbejdere og studerende har
Videnkuponordningen er afskaffet
løst 2 opgaver for mindre og mellemstore virksomheder via videnkuponordningen
Ikke opfyldt
Målet for 4.5 er ikke opfyldt, da videnkuponordningen ikke findes længere
4.6
90% af EASJs fuldtidsuddannelser,
der indeholder innovationsforløb
16 ud af 24 fuldtidsstudier indeholder innovationsforløb,
svarende til 67 %
Ikke opfyldt
Måltallet på egentlige ECTS innovationsforløb på 90% af uddannelserne er sat for højt (i 2012). Vi er tilfredse med fremdriften i omfanget af innovationsforløb, da der derudover tilbydes og gennemføres en række ekstra curriculære forløb til alle
studerende på alle fem campusser.
19
20
AFRAPPORTERING PÅ UDVIKLINGSKONTRAKTEN 2014
9.5 Mål 5: Styrket udviklings- og evidensbasering
Indikator og milepæl
Resultat
Målopfyldelse
5.1
25 % af underviserne er involveret i forsknings- og
udviklingsaktiviteter
I 2014 var 67 (svarende til 49,6 %) undervisere involveret i FoU-projekter
Opfyldt
5.2
I alt 10 FoU-projekter i deltagelse med universiteter
og/eller øvrige forskningsinstitutioner
I 2014 har der været 11 FoU-projekter
med deltagelse af eksterne vidensinstitutioner
Opfyldt
5.3
Omfang af ekstern finansiering af institutionens
Den samlede FoU-finansiering udgør
FoU-aktiviteter er 8.400.000 kr. i ekstern finansiering 14.838.120 mio. kr. , heraf udgør den
svarende til 50 % af EASJs samelede FoU-finansiering. eksterne finansiering 10.360.992 mio.
kr.
Opfyldt
5.4
Handleplan for kapacitetsopbygning og styrket udviklings- og evidensbasering af institutionernes uddannelsesudbud:
I 2014 er handleplaner for begge fokusområder igangsat med hhv.
Opfyldt
1 fokusområde ”Bæredygtigt byggeri” er igangsat
• IMODUS (andre deltagere bl.a. UCSJ og RUC)
1 tværgående udviklingsområde ”Kommunikation og
formidling” igangsat
• Grøn Beton (andre deltagere bl.a.
DTU)
• Bæredygtigt byggeri (andre deltage re bl.a. DTU)
Mål 5 er ydermere beskrevet i Ledelsesberetningen, afsnit 5.9.
9.6 Mål 6: Internationalisering
Indikator og milepæl
Resultat
6.1
I 2014 var der i alt 198 studerende på enten Delvist opfyldt
praktik- eller studieophold i udlandet.
18 % af de studerende var i praktik i udlandet og 3 % var på studieophold.
15 % af de studerende gennemfører et studieeller praktikophold i udlandet af 14 dages varighed og 10 % har gennemført et praktikophold af
12 ugers varighed som del af deres uddannelse
Målopfyldelse
Herudover har en stor del af de studerende
været på studietur og ophold i udlandet i
kortere perioder.
Målet om internationale ophold har en opadgående tendens som udtryk for, at der blandt de studerende er en stigende
interesse – også for praktikophold i udlandet. En ny ministeriel beregningsmåde, hvor også de korte ophold tæller med
betyder at 11,5 % af de studerende var i udlandet, hvis de korte ophold tæller med.
For at sikre, at der i de kommende år vil være flere studerende, der tager et studieophold i udlandet, er det internationale
område i 2014 blevet opprioriteret. Der er blevet oprettet et optagelses- og mobilitetssekretariat, ligesom der er ansat en
række internationale ambassadører, der skal sikre, at strategien for det internationale udmøntes på campusniveau. Udbygningen af internationale samarbejdsaftaler og ERASMUS arbejdet prioriteres højt.
6.2
6 % af underviserne (10 undervisere) inddrages i 25 undervisere har deltaget i aktiviteter i
en kombination af e-læring og tilstedeværelse
udlandet af forskellig karakter. Opfyldt
6.3
10 % af internationale studerende indgår i internationaliseringsprojekter med virksomheder i
Region Sjælland/Danmark
Opfyldt
104 internationale studerende (EU og
ikke-EU-studerende) har i 2014 indgået i
virksomhedspraktik/-projekt.
ÅRSREGNSKAB
10.0 Årsregnskab
10.1 Regnskabsgrundlag
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten for Den Selvejende Institution Erhvervsakademi Sjælland er udarbejdet i overensstemmelse
med de regnskabsregler og principper, som fremgår
af Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om regnskab (Regnskabsbekendtgørelsen)
og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets
Økonomisk Administrative Vejledning.
Anvendt regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. Årsrapporten for 2014 er aflagt i danske kroner.
10.2 Generelt om indregning og måling
Regnskabet er udarbejdet med udgangspunkt i det
historiske kostprisprincip.
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde erhvervsakademiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå erhvervsakademiet, og forpligtelsens værdi kan måles
pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til
kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser
som beskrevet for hver enkelt regnskabspost i det efterfølgende.
Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til
amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af
afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede afskrivning af forskellen mellem kostprisen og det nominelle
beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden.
Ved indregning og måling tages hensyn til forudsigelige tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten
aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balancedagen.
I resultatopgørelsen indregnes indtægter og udgifter
som udgangspunkt i det regnskabsår, som de vedrører, uanset betalingstidspunktet. Taxametertilskud
indregnes således i det regnskabsår, de vedrører i
henhold til tilskudsreglerne. Bygningstaxameter og
fællesudgiftstilskud indregnes dog forskudt, da disse
tilskud beregnes ud fra tidligere års aktivitetsniveau.
Øvrige indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt
med, at de indtjenes. Afgørelsen af, om indtægter anses som indtjent, baseres på følgende kriterier:
Generelt om indregning og måling
• Der foreligger en forpligtende salgsaftale,
• Salgsprisen er fastlagt,
• Levering har fundet sted inden regnskabsårets udløb, og
• Indbetalingen er modtaget, eller kan med rimelig
sikkerhed forventes modtaget.
Indtægter indregnes herudfra i resultatopgørelsen i
takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser,
der måles til dagsværdi eller amortiseret kostpris.
Endvidere indregnes i resultatopgørelsen alle omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening,
herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte
forpligtelser samt tilbageførsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har
været indregnet i resultatopgørelsen.
10.3 Leasing
Der er kun tale om operativ leasing. Ydelser i forbindelse med operativ leasing indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden. Leasingforpligtigelsen
oplyses i en note. (14)
10.4 Omregning af fremmed valuta
Der er ingen transaktioner i fremmed valuta i 2014.
21
22
ÅRSREGNSKAB
10.5 Segmentoplysninger
I de særlige specifikationer gives resultatoplysninger
på følgende segmenter:
• Indtægtsdækket virksomhed - IDV
Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte
opgørelse, omfatter omkostninger i alt. De poster,
som fordeles ved indirekte opgørelse, sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra årselevtallet eller skøn
på de enkelte segmenter.
11.0 Resultatopgørelsens
hovedbestanddele
11.1 Omsætning
Omsætning indregnes i resultatopgørelsen, såfremt
de generelle kriterier er opfyldt, herunder at levering
og risikoovergang har fundet sted inden regnskabsårets udgang, beløbet kan opgøres pålideligt og forventes modtaget. Der foretages fuld periodisering af
tilskud, jævnfør dog afsnittet ”Generelt om indregning og måling”.
11.2 Omkostninger
Omkostninger omfatter de omkostninger, der er medgået til at opnå årets omsætning, herunder løn og gager, øvrige driftsomkostninger samt afskrivninger m.v.
på anlægsaktiver.
Omkostningerne er opdelt på områderne:
• Undervisningens gennemførsel
• Markedsføring
• Ledelse og administration
• Bygningsdrift
• Aktiviteter med særlige tilskud
• Forsknings- og udviklingsaktiviteter
11.3 Finansielle poster
Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter, finansielle omkostninger ved realiserede og ikke
realiserede valutakursreguleringer, kursregulering på
værdipapirer samt amortisering af realkreditlån.
BALANCEN OG PENGESTRØMSOPGØRELSE
12.0 Balancen og
pengestrømsopgørelse
12.1 Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Kostpris omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. For
egne fremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte
og indirekte omkostninger til lønforbrug, materialer,
komponenter og underleverandører.
Afskrivningsgrundlaget, som opgøres som kostpris
reduceret med eventuel restværdi for grunde og bygninger, fordeles lineært over aktivernes forventede
brugstid. Restværdien for grunde og bygninger udgør
maksimalt 50 pct. af værdien ved første indregning.
Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider:
• Bygninger, erhvervet efter 1. januar 2012 50 år
• Særligt udstyr til undervisningsbrug
overtaget 1. januar 2012
5-8 år
• IT-udstyr efter 1. januar 2012, der ikke
afskrives i anskaffelsesåret
3 år
• Udstyr og inventar efter 1. januar 2012,
der ikke afskrives i anskaffelsesåret
3 år
Aktiver med en anskaffelsessum på under DKK 50.000
eksklusive moms omkostningsføres i anskaffelsesåret.
Tab ved salg af materielle anlægsaktiver indregnes i
resultatopgørelsen under de enkelte omkostningsgrupper. Gevinst ved salg af anlægsaktiver indregnes
i resultatopgørelsen under andre indtægter.
12.2 Nedskrivning af anlægsaktiver
Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse udover det, som udtrykkes
ved normal afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages nedskrivning til den lavere genindvindingsværdi.
Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den
højeste værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien.
Såfremt det ikke er muligt at fastsætte genindvindingsværdien for det enkelte aktiv, vurderes nedskrivningsbehovet for den mindste gruppe af aktiver,
hvor det er muligt at opgøre genindvindingsværdien.
12.3 Finansielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver, der omfatter huslejedeposita, måles til dagsværdien, svarende til huslejekontrakters nominelle beløb. I en fraflytningssituation
må påregnes en reduktion af det deponerede beløb
til brug ved retablering af det lejede. Der er dog ikke
aktuelt planer om fraflytning før uopsigelighedsperiodens udløb (2018).
12.4 Tilgodehavender
Tilgodehavender måles i balancen til amortiseret
kostpris eller en lavere nettorealisationsværdi, hvilket
her svarer til pålydende værdi med fradrag af nedskrivning til imødegåelse af tab.
Nedskrivninger til tab opgøres på grundlag af en individuel vurdering af de enkelte tilgodehavender samt
for tilgodehavender fra salg tillige med en generel
nedskrivning baseret på Erhvervsakademiets erfaringer fra tidligere år.
12.5 Finansielle gældsforpligtelser
Fastforrentede lån, som realkreditlån og lån hos kreditinstitutter indregnes ved lånoptagelsen med det
modtagne provenu med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder måles
lånene til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive
rente, således at forskellen mellem provenuet og den
nominelle værdi (kurstabet) indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.
Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer til nominel værdi.
23
24
BALANCEN OG PENGESTRØMSOPGØRELSE
12.6 Pengestrømsopgørelse
12.7 Likviditetsudvikling
Pengestrømsopgørelsen viser Erhvervsakademiets
pengestrømme for året opdelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet, årets forskydning i
likvider samt institutionens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Likvider omfatter likvide beholdninger, primært bankindestående.
Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter
som af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger samt betalt vedrørende ekstraordinære poster.
Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus
kortfristede gældsforpligtelser eksklusiv de poster,
der indgår i likvider.
Pengestrømme fra investeringsaktiviteten omfatter
pengestrømme fra køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver, herunder betalte og tilbagebetalte huslejedeposita.
Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten omfatter
pengestrømme fra optagelse og tilbagebetaling (afdrag) af/på langfristede gældsforpligtelser.
Saldo
140.000.000
120.000.000
100.000.000
80.000.000
60.000.000
40.000.000
2014
2013
20.000.000
2012
0
januar
februar
marts
april
maj
juni
juli
august
september oktober
Figuren viser udviklingen i Erhvervsakademiets likviditet i årene 2012 - 2014
november december
RESULTATOPGØRELSE
13.0 Resultatopgørelse
Note
2014
2013
Statstilskud
1
152.672.518
146.284.262
Deltagerbetaling og andre indtægter
2
72.776.218
62.345.364
225.448.736
208.629.626
Omsætning
Undervisningens gennemførsel 3
146.628.984
141.660.072
Markedsføring
4
4.826.653
4.460.115
Ledelse og administration
5
30.882.670
24.420.026
Bygningsdrift
6
26.108.150
23.721.784
Aktiviteter med særlige tilskud
7
5.819.178
2.605.412
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
8
4.364.630
0
218.630.266
196.867.409
6.818.470
11.762.217
9
10.111
1.719
10
1.283.733
1.084.644
5.544.847
10.679.292
Driftsomkostninger
Resultat før ekstraordinære og finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Årets resultat
25
26
BALANCE
14.0 Balance
Aktiver ultimo
Note
2014
2013
Grunde og bygninger
11
63.694.662
65.239.079
Udstyr og inventar
11
2.647.099
3.506.704
66.341.760
68.745.783
Deposita
2.371.543
2.994.782
Finansielle anlægsaktiver
2.371.543
2.994.782
68.713.304
71.740.565
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
4.365.811
4.932.965
Mellemregning med Uddannelses- og Forskningsministeriet
1.852.381
4.381.722
Andre tilgodehavender
2.843.899
1.620.179
770.129
180.470
9.832.219
11.115.336
Likvide beholdninger
99.415.920
107.455.880
Omsætningsaktiver
109.248.139
118.571.216
Aktiver
177.961.443
190.311.781
Materielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender
BALANCE
Passiver ultimo
Note
2014
2013
57.842.254
47.162.961
5.544.847
10.679.292
63.387.101
57.842.253
Hensatte forpligtelser
0
1.500.000
Hensatte forpligtelser
0
1.500.000
39.575.526
40.591.220
39.575.526
40.591.220
1.087.669
1.122.354
4.385.914
9.565.790
15.463.272
13.245.314
Egenkapital 1. januar
Overført periodens resultat
Egenkapital 31. december
Realkreditlån (opr. 42,3 mio. optaget i 2013)
12
13
Langfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af Realkreditlån
13
Skyldig løn
Feriepengeforpligtelse
Mellemregning med Uddannelses- og Forskningsministeriet
876.269
Forudbetalt taxameter
16.190.458
16.447.340
Leverandører af varer og tjenesteydelser
7.142.039
17.435.278
Anden gæld
8.302.214
6.782.826
Mellemregning med samarbejdspartnere
6.325.058
10.611.533
14.165.190
11.427.528
1.937.002
2.864.075
74.998.815
90.378.307
Gældsforpligtelser
114.574.341
130.969.527
Passiver
177.961.443
190.311.781
Forudbetaling for elevaktivitet efterfølgende år
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristede gældsforpligtelser
Diverse eventualforpligtelser
14
27
28
PENGESTRØMSOPGØRELSE
15.0 Pengestrømsopgørelse
2014
2013
5.544.847
10.679.292
Afskrivninger og nedskrivning af andre ikke kontante driftsposter
2.669.135
2.640.244
Ændring i driftskapital vedrørende tilgodehavender
1.283.117
6.659.263
-16.844.807
-21.653.169
-7.347.708
-1.674.370
-265.113
-734.611
Ændringer i finansielle anlægsaktiver (huslejedeposita)
623.240
-2.103.809
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
358.127
-2.838.420
0
44.041.357
Periodens resultat
Reguleringer af pengestrømsforhold:
Ændring i driftskapital vedrørende kortfristede gældsforpligtelser
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Køb af materielle anlægsaktiver
Realkreditlån
Periodens afdrag
-1.050.379
-827.785
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
-1.050.379
43.213.572
Årets ændring i likvider
-8.039.960
38.700.782
Likvider ultimo
99.415.920
107.455.880
Likvide bankindeståender
99.415.920
107.455.880
Likvider ultimo
99.415.920
107.455.880
Likvider specificeres således:
NOTER
16.0 Noter
Note
1
2014
2013
Undervisningstaxameter
117.162.725
114.060.942
Fællesudgiftstaxameter
17.169.597
15.849.572
Bygningstaxameter
14.227.307
12.266.906
Statstilskud
Særlige tilskud - Dispositionsbegrænsning
-124.594
-92.607
4.237.483
4.199.449
152.672.518
146.284.262
Deltagerbetalinger, uddannelser
28.432.026
19.335.090
Deltagerbetaling udenlandske selvbetalere
19.458.001
0
9.825.634
933.445
Andre indtægter
15.060.557
42.076.829
I alt
72.776.218
62.345.364
102.548.289
109.338.618
728.858
789.026
43.351.837
31.532.428
146.628.984
141.660.072
Løn og lønafhængige omkostninger
1.597.750
1.279.539
Øvrige omkostninger
3.228.903
3.180.576
I alt
4.826.653
4.460.115
18.871.882
12.254.555
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
I alt
2
Deltagerbetaling og andre indtægter
Anden ekstern rekvirentbetaling
3
Undervisningens gennemførsel
Løn og lønafhængige omkostninger
Afskrivninger
Øvrige omkostninger
I alt
4
5
Markedsføring
Ledelse og administration
Løn og lønafhængige omkostninger
Afskrivninger
6
25.155
28.934
Øvrige omkostninger
11.985.633
12.136.537
I alt
30.882.670
24.420.026
1.915.124
1.827.155
Øvrige omkostninger til bygningsdrift
24.193.026
21.894.629
I alt
26.108.150
23.721.784
Bygningsdrift
Afskrivninger
29
30
NOTER
Note
7
8
2014
2013
Løn og lønafhængige omkostninger
2.208.129
1.560.902
Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud
3.611.049
1.044.510
I alt
5.819.178
2.605.412
4.345.924
0
Aktiviteter med særlige tilskud
Forsknings- og udviklingsaktiviteter
Løn og lønafhængige omkostninger
Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud
18.706
0
4.364.630
0
Renteindtægter og andre finansielle indtægter
10.111
1.719
I alt
10.111
1.719
I alt
9
10
11
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger
1.283.733
1.084.644
I alt
1.283.733
1.084.644
Materielle anlægsaktiver
Grunde og
bygninger
Udstyr og
inventar
Anskaffelsessum primo, akkumuleret
68.044.159
6.460.593
Tilgang i årets løb
0
265.113
Afgang i årets løb
0
0
68.044.159
6.725.706
Opskrivninger primo
0
0
Opskrivninger i årets løb
0
0
Opskrivninger ultimo
0
0
Af- og nedskrivninger primo akkumuleret
2.805.080
2.953.889
Årets af- og nedskrivninger
1.544.417
1.124.718
Af- og nedskrivninger ultimo, akkumuleret
4.349.497
4.078.607
63.694.662
2.647.099
Anskaffelsessum ultimo, akkumuleret
Bogført værdi ultimo
Heri indgår finansielt leasede aktiver med TDKK 0
Offentlig ejendomsværdi, 2013
72.800.000
(heraf grundværdi 4.158.000)
12
Egenkapital
Egenkapital primo
Årets resultat
Egenkapital ultimo
57.842.254
47.162.961
5.544.847
10.679.292
63.387.101
57.842.253
NOTER
Note
13
2014
2013
40.663.195
41.713.575
heraf forfaldent det kommende år - kortfristet gæld
1.087.669
1.122.354
heraf forfaldent 4 år herefter
4.567.729
4.713.666
35.000.000
36.000.000
63.694.662
65.239.079
Realkreditgæld
Restgæld efter 5 år, ca.
14
Pantsætninger, sikkerhedsstillelser og andre forpligtelser
Grunde og bygninger til en samlet regnskabsmæssig værdi på:
Ingen øvrige anlægsaktiver er stillet til sikkerhed eller belånt
Ultimo 2014
Operationel leasing
Der er indgået kontrakter med en restforpligtelse indtil udløb på
150.000
Driftsaftaler og lejemål
Erhvervsakademiet har indgået driftsaftaler om leje af 8.500.000
undervisningslokaler m.m. årligt, i alt
Et af lejemålene er uopsigeligt i 4½ år, og den samlede lejeforpligtelse i
restperioden udgør ca.
16.500.000
(lejemålet tinglyst pr. 15.01.2015)
På huslejemål med indgået retableringsbestemmelse skønnes det, at
istandsættelsesforpligtelsen pr. 31.12.2014 v/fraflytning udgør maksimum
1.200.000
31
32
SÆRLIGE SPECIFIKATIONER
17.0 Særlige specifikationer
2014
2013
4.461.925
42.601.022
19.090.623
0
113.301.266
110.723.102
16.270.708
13.710.512
1.400.019
1.427.332
130.971.993
125.860.946
255,5
233,7
3,4
2,5
1,3 %
1,1 %
Udlagte aktiviteter
Andel til samarbejdspartnere
Fremmede lærere
Personaleomkostninger
Løn
Pensioner
Andre omkostninger til social sikring
I alt
Gennemsnitligt antal medarbejdere inkl. ansatte på sociale vilkår
– heraf ansatte på sociale vilkår
Andel i procent ansat på sociale vilkår
Revision
Honorar for lovpligtig revision
175.000 165.000
Honorar for anden regnskabsmæssig assistance
127.893 103.338
Honorar for erklæringsopgaver
90.920 93.500
Honorar for EU-projektrådgivning og erklæringer
93.326 38.808
I alt
487.139 400.646
Selvforsikringsudgifter
Udgifter vedrørende bygninger og løsøre
0
22.377
Afholdte selvforsikringsudgifter i alt
0 22.377
2.254.487
2.086.296
2014
2013
2012
1.327.752
1.440.488
929.318
Lønomkostninger
653.685
753.115
1.288.823
Andre direkte omkostninger
176.034
245.275
146.570
Resultat for året
498.033
442.099
(506.075)
Akkumuleret resultat (siden start år 2012)
434.057
(63.976)
(506.075)
Institutionens omsætningsbestemte selvrisiko i regnskabsåret
Indtægtsdækket virksomhed - IDV
Indtægter
FRIPLADSER OG STIPENDIER
18.0 Fripladser og stipendier
Fordeling af scholarship og stipendier udbetalt 2014
Friplads scholarship
Antal personer
Forbrug af
beholdning vedr.
fripladsmidler i
regnskabsåret
Supplerende
egenbetaling af
studieafgift ved
delvis friplads
Handelsøkonom (COM)
6
181.884
0
Serviceøkonom
0
0
0
E-concept
0
0
0
Multimediedesigner
3
132.789
0
Markedsføringsøkonom
6
181.884
0
Datamatiker
6
271.188
0
International handel og markedsføring (BIS)
8
242.512
0
Logistikøkonom
4
150.236
0
Web development
1
48.594
0
34
1.209.087
0
Uddannelse
I alt
Beholdning
primo
Overført fra UVM
Overført overskud
vedr. udenlandske
betalingsstuderende
2009
0
489.630
0
0
489.630
2010
489.630
1.320.242
0
-655.064
1.154.809
2011
1.154.809
1.517.281
0
-1.288.117
1.383.973
2012
1.383.973
1.430.179
0
-1.408.237
1.405.916
2013
1.405.916
1.343.245
0
-2.023.279
725.882
2014
725.882
1.275.885
0
-1.209.087
792.681
År
Forbrug i
regnskabsåret Beholdning ultimo
33
34
FRIPLADSER OG STIPENDIER
Stipendier
Antal personer
Forbrug af beholdning vedr.
fripladsmidler i regnskabsåret
Handelsøkonom (COM)
4
93.424
Serviceøkonom
0
0
E-concept
0
0
Multimediedesigner
3
92.392
Markedsføringsøkonom
6
151.298
Datamatiker
6
151.298
International handel og markedsføring (BIS)
8
231.496
Logistikøkonom
3
104.586
Web development
1
23.356
31
847.850
Forbrug i
regnskabsåret Beholdning ultimo
Uddannelse
I alt
Beholdning
primo
Overført fra UVM
Overført overskud
vedr. udenlandske
betalingsstuderende
2009
0
369.130
0
0
369.130
2010
369.130
898.652
0
-441.062
826.721
2011
826.721
1.036.808
0
-826.631
1.036.898
2012
1.036.898
986.331
0
-1.047.470
975.759
2013
975.759
899.974
0
-1.208.130
667.603
2014
667.603
845.967
0
-847.850
665.720
År
PÅTEGNINGER
19.0 Påtegninger
Ledelsespåtegning, ledelsens underskrifter og
bestyrelsens habilitetserklæring.
Køge, den 18. marts 2015
19.1 Daglig ledelse – direktionen
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og
godkendt årsrapporten for regnskabsåret 2014 for Erhvervsakademi Sjælland.
Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med
lov om statens regnskab m.v. samt bekendtgørelse
nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen
mv., i henhold til § 39, stk. 4 i regnskabsbekendtgørelsen tilkendegives det hermed:
• at årsrapporten er rigtig, dvs. at årsrapporten ikke
indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.
• at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte
bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
• at der er etableret forretningsgange, der sikrer en
økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af institutionen, der er omfattet
af årsrapporten.
Ulla Skaarup
rektor
John Norman ressourcechef
Lene Brysting Renault
administrationschef
Endvidere erklærer bestyrelsen nedenfor på tro og
love, at opfylde habilitetskravene i lov om professionshøjskoler og erhvervsakademier.
35
36
PÅTEGNINGER
Køge, den 18. marts 2015
19.2 Bestyrelsen
Bestyrelsesmedlemmer
Susanne Lundvald
Adm. direktør, Lean Vent ApS (formand)
Carsten Bloch Nielsen
Afdelingsformand (næstformand)
Connie Abel
Afdelingsformand, Teknisk Landsforbund
Jesper Simonsen
Professor, RUC-Roskilde Universite
Niels Ole Vibo Jensen
Uddannelseschef, Roskilde Tekniske Skole
Peter Fugl Jakobsen
Mester, Børge Jacobsen & SønA/S
Susanne Parfelt
HR Business Partner, Chr. Hansen A/S
Helle Bach Aaløse
Salgs- og projektdirektør, Westrup A/S
Karsten Kjær
Adm. direktør, Wuxus A/S
Anna Beate Cordua
Cand. Merc. Int., EASJ
Tommy Jensen
Cand. Jur., EASJ
Jesper Kystgaard
Jordbrugsteknologstuderende , EASJ Mathias Hansen
Jordbrugsteknologstuderende, EASJ
Underskrifter
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER
20.0 Den uafhængige revisors
erklæringer
Til bestyrelsen for Erhvervsakademi Sjælland
20.1 Påtegning på årsregnskabet 2014
Vi har revideret årsregnskabet for Erhvervsakademi Sjælland for perioden 1. januar til 31. december
2014, der omfatter anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter
og særlige specifikationer. Årsregnskabet udarbejdes
efter bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om
statens regnskabsvæsen mv. (Regnskabsbekendtgørelsen) og de nærmere retningslinjer i Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt Uddannelsesministeriets vejledning af december 2013
om udarbejdelse af årsrapport for erhvervsakademier og professionshøjskoler og dertil hørende paradigme for 2014.
20.2 Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl
og mangler i overensstemmelse med Regnskabsbekendtgørelsen, retningslinjer i Finansministeriets
Økonomisk Administrative Vejledning samt ministeriets vejledning og paradigme. Ledelsen har endvidere
ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser
for nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden
væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en
hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af
regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre
forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig
praksis.
20.3 Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge
dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik jvf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr.
1291 af 12. december 2008 om revision og tilskudskontrol m.m. ved erhvervsakademier for videregående uddannelser. Dette kræver, at vi overholder etiske
krav samt planlægger og udfører revisionen for at
opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er
uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger
for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger
i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af
risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet,
uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved
risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol,
der er relevant for institutionens udarbejdelse af et
årsregnskab, der er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl
og mangler. Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision
omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af
regnskabspraksis er passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af
den samlede præsentation af årsregnskabet.
Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der
er etableret forretningsgange og interne kontroller,
der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet
af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med
indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores
konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
37
38
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRINGER
20.4 Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet for regnskabsåret 1. januar til 31. december 2014 i alle væsentlige henseender er udarbejdet i overensstemmelse med Regnskabsbekendtgørelsen, retningslinjer i
Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning samt ministeriets vejledning og paradigme. Det
er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter,
at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet,
er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,
love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler
og sædvanlig praksis.
20.5 Udtalelse om ledelsesberetningen og
målrapporteringen
Vi har gennemlæst ledelsesberetningen og målrapporteringen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen og i målrapporteringen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
København, den 18. marts 2015
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Jens Olsson statsautoriseret revisor
39
40
ERHVERVSAKADEMI SJÆLLAND
Lyngvej 19-25
4600 Køge
+ 45 50 76 26 00
[email protected]
www.easj.dk
CVR 31 66 14 71