KORT BESKRIVELSE AF AU-MODULER udbudt af EASJ i samarbejde med Køge Handelsskole Der kommer en mere detaljeret indholdsbeskrivelse af hvert modul, når de endelige studieordninger bliver godkendt i Ministeriet. Akademiuddannelser i LEDELSE Ledelse i praksis (obligatorisk modul) Ledelse i Praksis giver dig indsigt, hvad der driver dig som leder, hvordan det påvirker din ledergerning og dermed også dine medarbejdere. Du får konkrete værktøjer, der kan hjælpe dig til at se og analysere problemstillinger fra flere vinkler og på baggrund heraf opstille begrundede forslag til løsninger og handlinger. Ledelse i Praksis skaber læring, der kan gøre dig til en mere helstøbt leder, og du får koblet din egen personlige lederudvikling med værktøjer til at lede dine medarbejdere og mindre team. Organisation og arbejdspsykologi (obligatorisk modul) Teknologi og maskiner bliver mere og mere ens fra virksomhed til virksomhed – og hvis du vil være anderledes – eller måske bare gerne vide, hvad de succesfulde har gjort, – er det en rigtig god idé at se på, hvordan de har organiseret sig, og hvordan de har valgt at styre deres organisation. Måske ligger kimen til din succes i at studere andres succes! I faget Organisation og arbejdspsykologi sætter vi fokus på den nyeste viden om organisationsdesign og – kultur, og vi ser på, hvordan organisationer kan styres og ledes. Vi glemmer ikke dem, der skaber resultatet og giver os succes, nemlig menneskene i organisationen. Arbejdspsykologi er derfor en stor del af dette spændende fag. Vi ved, at mange synes ”Organisation” lyder støvet og kedeligt, men vi tør godt garantere, at du vil blive positivt overrasket. Med dette fag og få et solidt ”kig i motorrummet”! Det strategiske lederskab (obligatorisk modul) Det strategiske lederskab består af lige dele strategisk indsigt, fornemmelse for medarbejderne i din virksomhed og personlig, ledelsesmæssig handlekraft. En kompetent og fremsynet leder tager del i virksomhedens strategiske lederskab – på en professionel måde og udvikler konstant sin egen personlige lederadfærd. Lederskab er for dig, der ønsker at øge dine kompetencer inden for menneskelig udvikling og adfærd og få løftet dit strategiske lederskab Lederskabet bygger på et solidt fundament af lederens etiske og strategisk refleksioner og personlige lyst, energi og evne til at sætte ledelsesmæssige processer i gang og følge dem til dørs. KORT BESKRIVELSE AF AU-MODULER udbudt af EASJ i samarbejde med Køge Handelsskole Der kommer en mere detaljeret indholdsbeskrivelse af hvert modul, når de endelige studieordninger bliver godkendt i Ministeriet. Forandringsledelse (valgmodul) Forandringsledelse er faget for dig, der ønsker at styre forandringerne inden de styrer dig. På forløbet vil du arbejde aktivt med praktiske og teoretiske modeller, der kan være med til at sikre en succesfuld gennemførsel af forandringer i din organisation. På forløbet vil du ud over de praktiske modeller blive inspireret til, hvordan du gennem kommunikation og ledelse af processen sikrer en så smertefri forandring som muligt. Projektstyring i praksis (valgmodul) I faget Projektledelse og styring får du en grundig præsentation af alle de relevante redskaber, modeller og teorier inden for projektledelse. Du får en grundlæggende forståelse for, hvordan du styrer projektet lige fra de indledende faser til afslutning og evaluering. Du får redskaber til at prioritere og styre ressourcer som: tid, medarbejdere, kvalitet og omkostninger. Du får indblik i hvordan projektlederen og projektgruppen indgår i hele organisationen, samt hvordan du kan forsøge at forudse og forebygge potentielle risici. Derudover får du redskaber til at finde og kommunikere med de interessenter som bliver påvirket af projektet, eller som selv påvirker projektet. Lean ledelse i praksis (valgmodul) LEAN tankegangen har i de seneste år bredt sig fra produktionsmiljøer til også at blive brugt som værdiskabende forandringsværktøj i virksomheder, der arbejder med administration og service. Med LEAN ledelse i praksis får du et udviklingsværktøj, der hjælper dig med at skabe kvalitet på alle fronter og gør medarbejdernes hverdag lettere. Så vil du have både kompetencerne og værktøjet i orden til at lede implementeringen og de daglige projekter ud fra Lean principperne, er LEAN ledelse i praksis noget for dig. Coaching i organisationer (valgmodul) At den studerende i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis udvikler sin samtale- og kommunikationskompetence med særligt fokus på at kunne coache i organisatorisk kontekst. Formålet er endvidere, at præsentere den studerende for coachingteknikker og samtalemodeller således. at den studerende kan anvende coaching som begreb og metode med henblik på at skabe læring og udvikling. KOMMUNIKATION OG FORMIDLING KORT BESKRIVELSE AF AU-MODULER udbudt af EASJ i samarbejde med Køge Handelsskole Der kommer en mere detaljeret indholdsbeskrivelse af hvert modul, når de endelige studieordninger bliver godkendt i Ministeriet. Kommunikation i praksis (obl. modul) Slå igennem med dit budskab og bliv hørt, set og læst! Nogen kan bare det der med at stille sig op og komme ud over rampen med deres budskab, eller lige sætte sig ned og skrive spændende og fængende. Det kan nærmest virke, som om det er en medfødt evne, og at det ligger dem helt naturligt. Vi kan alle lære at blive bedre til at kommunikere og få vores budskab igennem. Uanset om det handler om at sælge varen, løse eller undgå konflikter. Kommunikation i praksis handler om kommunikationens psykologi og sprog og forholdet mellem modtager og afsender. Du bliver rustet til at træffe det rette medievalg ud fra en analyse af budskabet, afsenderen og modtagerne. Og du lærer at bruge effektive planlægnings- og formidlingsværktøjer, så du kan planlægge og udføre både intern og ekstern kommunikation. Du får kompetencerne til selvstændigt at udføre verbale, skriftlige og digitale kommunikationsopgaver – på et professionelt niveau. Strategisk kommunikation Alle virksomheder kommunikerer. Nogle gør det bare mere bevidst end andre. Vil du have redskaberne til at sikre professionel, målrettet og effektiv kommunikation både eksternt og internt på din arbejdsplads, er faget Strategisk kommunikation et oplagt valg. Med Strategisk kommunikation bliver du rustet til professionelt og selvstændigt at løfte virksomhedens kommunikationsindsats, så jeres budskaber når målgrupperne. Netop strategisk kommunikation er i højsædet, når du lærer at analysere virksomhedens vision, mål og strategier som grundlag for en kommunikationsstrategi. Du får også indblik i innovation, kreative processer, planlægning, internt og eksternt samarbejde og ikke mindst evaluering og effektmåling af virksomhedens kommunikation. ØKONOMI OG RESSOURCESTYRING Erhvervsøkonomi (obl. modul) Økonomistyring i praksis (obl. modul) Erhvervsøkonomi giver dig en helhedsopfattelse af virksomheders økonomi og de mange parametre, der spiller ind på god, økonomisk planlægning. God økonomi er grundlaget for en sund forretning. Men skal du give effektiv økonomisk rådgivning, har du brug for at kende til alle virksomhedens økonomiske processer, og hvordan de spiller sammen. Du skal medbringe computer og kunne anvende regneark. Her får du omsat den opnåede teoretiske viden fra Erhvervsøkonomi til praktisk anvendelse. Du vil således blive kvalificeret til konkret at tage del i virksomhedens økonomistyring. Du skal medbringe computer og kunne anvende regneark.
© Copyright 2024