1. No category

Aalborg Universitet
Dokumentation og forskning august 2014 - januar 2015
Ridder, Hanne Mette Ochsner
Published in:
Dansk Musikterapi
Publication date:
2015
Document Version
Tidlig version også kaldet pre-print
Link to publication from Aalborg University
Citation for published version (APA):
Ridder, H. M. O. (2015). Dokumentation og forskning august 2014 - januar 2015. Dansk Musikterapi, 12(1), 3438.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners
and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to
the work immediately and investigate your claim.
Downloaded from vbn.aau.dk on: December 28, 2015
Dokumentation og forskning
August 2014 - januar 2015
Hanne Mette Ochsner Ridder, professor ved Musikterapi­uddannelsen
og Forskerprogrammet i Musikterapi, Aalborg Universitet.
Kontakt: [email protected]
Ny håndbog om musikterapi og forskning
Det er en ordentlig moppedreng, men den dækker også et kæmpe område
i rivende udvikling. Den nye grundbog for danske musikterapeuter, der går
under navnet TUPF, er skrevet af undervisere og forskere fra musikterapiuddannelsen ved Aalborg Universitet samt klinikere. Her gives et samlet overblik over over musikterapi: teori, uddannelse, praksis og forskning. Bogen er
redigeret af professor Lars Ole Bonde og udgivet på Forlaget Klim. Fra forlagets hjemmeside er der adgang til litteraturliste, links, leksikon, register m.m.:
http://klim.dk/musikterapi.htm
Bonde, L.O. (Red.) (2014). Musikterapi. Teori. Uddannelse. Praksis. Forskning. En håndbog om
musikterapi i Danmark. Aarhus: Forlaget Klim.
Nyt fra Forskerprogrammet i musikterapi
På forskerprogrammet blev det til et meget inspirerende og meget produktivt
efterår. Bl.a. indleverede ikke mindre end fire forskere deres ph.d.-afhandlinger, hvor de bidrager til musikterapiforskningen med nye, højst relevante vinkler og har trukket på stor praksiserfaring fra vidt forskellige baggrunde. Alle
fire afhandlinger blev forsvaret med succes i oktober og november 2014 og
understreger den store spændvidde, der er i musikterapiforskning. Dataindsamling foregik enten i fængsler, på plejehjem eller i privat praksis, og metoderne strakte sig fra musikterapi i grupper med aktiv musikudøvelse sammen
med ansatte til individuelle sessioner med sangskrivning eller musiklytning.
Selve den forskningsmetodemæssige tilgang var også vidtfavnende, strækkende sig fra et RCT-studie med 200 deltagere til mixed-methods og casestudier. Afhandlingerne kan alle downloades fra hjemmesiden www.mt-phd.
34
Dansk Musikterapi 2015, 12(1)
Dokumentation og forskning
aau.dk/phd-theses, hvor du kan finde ikke mindre end 39 ph.d.-afhandlinger.
Forskerprogrammet kan således se frem til at fejre ph.d.-kandidat nr. 40 ved
næste ph.d.-forsvar!
Efterårets fire succesfulde kandidater:
Blom, Katarina Mårtenson (2014). Experiences of Transcendence and the
Process of Surrender in Guided Imagery and Music (GIM) – Development of
New Understanding through Theories of Intersubjectivity and Change in Psychotherapy.
Chen, Xi Jing (2014). Music therapy for improving mental health problems of
offenders in correctional settings.
Leith, Helen (2014). Music therapy and the resettlement of women prisoners:
A mixed methods exploratory study.
Ottesen, Aase Marie (2014). Anvendelse af musikterapi og dementia care
mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens – et casestudie med en
etnografisk tilgang.
I efteråret afholdt forskerprogrammet sit halvårlige internationale ph.d.-kursus. Her var der bl.a. oplæg af AAU professor i kulturpsykologi, Jaan ­Valsiner,
hvor han gav sit bud på, hvad kulturpsykologi kan betyde for et fag som musikterapi. Ilan Sanfi holdt oplæg om sin forskning i receptiv musikterapi for børn
indlagt på Skejby Sygehus, og som har bivirkninger af kemoterapi. Christian
Gold sammenlignede såkaldt pragmatisk og kausal forskning, og AAU-lektor
Carolin Demuth fortalte om sin forskning i protokonversation og protosong,
hvor hun bl.a. sammenlignede forskellige kulturers helt tidlige interaktioner
og kommunikation. Endelig var der fejring af Cathy McKinney, som er blevet
tilknyttet musikterapiforskningsmiljøet på AAU som adjungeret professor og
i anledning af dette holdt en tiltrædelsesforelæsning om Guided Imagery and
Music sat i forhold til Mind/Body Wellness.
Flere ph.d.-studerende har været flittige med at publicere. Af dem kan fx nævnes Margareta Wärja, som præsenterer en “taxonomi” for musik til receptiv
terapi, dvs. et klassifikationssystem ift. musikkens grad af spænding, udfordring og kompleksitet. Det strækker sig fra helt enkel og forudsigelig til kompleks og helt uforudsigelig. Systemet gennemgås teoretisk og praktisk, og der
gives eksempler på musikvalg til forskellige klientgrupper.
Wärja, M. & Bonde, L.O. (2014). Music as Co-Therapist: Towards a Taxonomy of Music in
Therapeutic Music and Imagery Work. Music & Medicne, 6(2), 16-27.
Dansk Musikterapi 2015, 12(1)
35
Hanne Mette Ochsner Ridder
Effekt-undersøgelser
Med stor overskrift Music therapy may bring troubled families together skriver
Reuters om den danske forsker, Stine Lindahl Jacobsen, som i et effektstudie har påvist positiv effekt på både verbal og nonverbal kommunikation hos
omsorgssvigtede børn og deres forældre. De forældre, der deltog i musikterapi, oplevede også deres børn som mindre stressede. Selve undersøgelsen er
publiceret i det amerikanske musikterapitidsskrift, Journal of Music Therapy.
Kennedy, M. (2015). Music therapy may bring troubled families together. Reuters Health. www.
reuters.com
Jacobsen, S. L., McKinney, C. H. & Holck, U. (2014). Effects of a Dyadic Music Therapy Intervention on Parent-Child Interaction, Parent Stress, and Parent-Child Relationship in Families with
Emotionally Neglected Children: A Randomized Controlled Trial. Journal of Music Therapy,
51(4), 310-332.
Beroligende baggrundsmusik skulle gøre os mere empatiske. Det er forskere
fra Nederlandene kommet frem til ud fra en undersøgelse af i alt 362 børn og
voksne. I undersøgelsen beder forskerne deltagerne om at bedømme billeder
af ansigter, fx personer der græder, smiler, er vrede eller gaber. De skal herefter vurdere, hvor venlige, tiltrækkende eller behagelige personerne på billederne ser ud. Samtidig med at de gør dette, afspilles der i baggrunden musik,
som forskerne har vurderet til at være glad, vred, sørgelig og beroligende. For
en kontrolgruppe er der ingen baggrundsmusik. Det viser sig, at vi er mere
positivt stemte overfor grædende ansigter, når vi lytter til sørgelig eller beroligende baggrundsmusik, men samtidig også at vrede ansigter virker mere
usympatiske, når musikken er beroligende. Forskerne antager ud fra dette forsøg, at beroligende baggrundsmusik kan få os til at være mere empatiske og
modtagelige, når vi forholder os til personer, der græder.
Hanser, W. E., Mark, R. E., Zijlstra, W. P., & Vingerhoets, A. J. (2015). The effects of background
music on the evaluation of crying faces. Psychology of Music, 43(1), s. 75-85.
Mixed-method-undersøgelser
Hvis baggrundsmusik har en virkning af en eller anden art, som det fx fremgår af foregående undersøgelse, er det så nødvendigt at gøre brug af uddannede musikterapeuter? I en amerikansk undersøgelse sammenlignede Bradt
og kolleger (2014) cancerpatienters vurdering af deres egen tilstand før og
efter musikterapi (MT) eller musikmedicin (MM). Patienterne skulle vurdere
humør, angst, afslapning og smerte på forskellige skalaer. Undersøgelsen var
designet både som et cross-over-RCT samt et eksplorativt studie med analyse
af interviewdata. I alt deltog 31 voksne cancerpatienter i to MT sessioner, hvor
de aktivt spillede musik, eller i to MM sessioner, hvor de lyttede til indspillet
36
Dansk Musikterapi 2015, 12(1)
Dokumentation og forskning
musik. Før og efter hver session skulle de notere deres tilstand. Resultaterne
af den kvantitative del viste ingen forskel på de to interventioner, selvom 77,4
% af deltagerne gav udtryk for at de foretrak den aktive musikterapi. De kvalitative interviews viste at MT sessionerne hjalp patienterne til at få fat i indre ressourcer som fx kreativitet og en legende tilgang, ligesom den gav dem
mulighed for at udtrykke sig følelsesmæssigt. I MM sessionerne viste interviewene, at patienterne bedre kunne fokusere på at klare deres symptomer,
fastholde et håb for at overleve og at holde fast i den person, man var før sygdommen. Samtidig kunne musikken også udløse minder om tab og trauma.
Nogle af patienterne foretrak det genkendelige og forudsigelige ved at lytte
til musik. Undersøgelsen peger på, at musik – uanset om det er musikterapi
eller musikmedicin – bør anvendes i kræftbehandling, og at udbyttet af MT/
MM afhænger af den enkelte patient og af, hvor parate de er til at udforske
følelser relateret til deres oplevelse af at have kræft. (Som kommentar til undersøgelsen vil jeg tilføje, at undersøgelsen her drejer sig om kun to MT- og
MM-sessioner. Det må formodes, at et forløb over fx 10-15 sessioner vil give
mere markante resultater).
Bradt, J., Potvin, N., Kesslick, A., Shim, M., Radl, D., Schriver, E., ... & Komarnicky-Kocher, L. T.
(2014). The impact of music therapy versus music medicine on psychological outcomes and pain
in cancer patients: a mixed methods study. Supportive Care in Cancer, 1-11.
Fagfællebedømte tidsskrifter
Tidsskriftet Psychology of Music, der udkommer 6 gange årligt, udgav i november 2014 et særnummer om musik og kommunikation med en række
tværfaglige artikler, herunder en om musik, kommunikation og relation som
er skrevet af en musikterapeut og talepædagog (Felicity North) og med en
uddybende kommentar af Jörg Fachner. Herudover også en teoretisk model omhandlende musikalsk kommunikation, følelsesregulering og opmærkshedskontrol (Joel S. Swaine).
Spiro, N. & Schober, M.F. (Eds.) (2014). Special Issue: Perspectives on Music and Communication. November 2014; 42 (6).
En amerikansk afhandling fremhæver Felicity Baker og Tony Wigram som
topforskere. En ph.d.-afhandling fra Temple Universitet i Philadelphia fra
2013 er nu gjort tilgængelig på nettet. I afhandlingen har Eileen Garwood lavet en indholdsanalyse af alle de artikler (1922 i alt), som har været publiceret
i 7 engelsksprogede musikterapitidsskrifter – tre amerikanske og et hver fra
Australien, England, New Zealand og ”Norden” (dvs. Nordic Journal of Music
Therapy). Garwood konkluderer, at forfattere af musikterapiartikler ikke kun
er fra USA, men også fra “abroad”! I de første år, tilbage i 1960erne, er det muDansk Musikterapi 2015, 12(1)
37
Hanne Mette Ochsner Ridder
sikterapiklinikere, der skriver, men det skifter til senere hovedsageligt at være
forfattere i akademiske stillinger. Fra 1980erne sker der en markant stigning
i artikler vedr. forskning i musikmedicin. I perioden 1965-2009 er Clifford
Madsen den forfatter der samlet har publiceret mest i de 7 tidsskrifter med
ikke mindre end 27 artikler. Han ser dog ud til at snart at blive overhalet af
Felicity Baker (som tog sin ph.d.-grad i Danmark). I perioden 2001-2012 skrev
hun 25 artikler, tæt efterfulgt af den tidligere Aalborg professor Tony Wigram
med 23 i perioden 1998-2011.
Garwood, E. (2013). Profiles of English language music therapy journals. A Dissertation Submitted to the Temple University Graduate Board. Philadelphia: Temple University.
Desuden …
… er der fra AAU udgivet en lang række forskningsartikler vedr. musikterapi.
Det formodes at der i løbet af januar 2015 vil blive indberettet musikterapipublikation nr. 1000 i AAUs vidensdatabase (VBN)! På hjemmesiden http://
www.musikterapi.aau.dk/Forskning/ kan du få et overblik over vidensgruppens aktiviteter, se de nyeste publikationer, samt blive linket videre til VBN
med samtlige publikationer fra musikterapi
38
Dansk Musikterapi 2015, 12(1)