læreplan 2015 dagtilbud sofielund - Distrikt Sofielund
LÆREPLAN 2015 DAGTILBUD SOFIELUND LÆRING OG TRIVSEL 2 Indholdsfortegnelse Forord4 Distrikt Sofielund5 Børn5 Børnehuse6 Bispehøjen6 Dragebakken8 Holbæk Have10 Karensminde12 Minimøllen14 Munkevænget15 Sofiehaven 16 Stormøllen18 Værdigrundlag 20 Børn20 Personale21 Ledelse21 Børnesyn og læringsforståelse21 Inklusion22 Bestyrelsens principper 22 Læreplanstemaer 24 Barnets alsidige personlige udvikling24 Sociale kompetencer26 Sproglig udvikling28 Krop og bevægelse30 Natur og naturfænomener32 Kulturelle udtryksformer og værdier34 Dokumentation37 Den narrative dokumentationsmetode37 Logbøger37 Børneinterviews37 Evaluering 37 Samarbejde med bestyrelsen 38 3 Forord Dette er et historisk dokument - Dagtilbud Sofielunds første fælles læreplan! Læreplanen er resultatet af en længere proces, hvor rigtig mange har været involveret og bidraget til dette slutprodukt. Alle vores otte børnehuse har haft hver en repræsentant i distriktets seks temagrupper og de 48 medarbejdere har arbejdet energisk og engageret i læringslaboratorier, med grupper fra de øvrige syv distrikter. Tak for jeres vigtige bidrag til denne læreplan! Tak til ledergruppen, som både har udarbejdet en fin proces og bidraget med læreplanens beskrivelser af valgte metoder og af relevante faktuelle forhold i børnehusene og distriktet. Og tak til Marianne Preus, der som konsulent har ydet en formidabel støtte hele vejen! Denne læreplan er det grundliggende fundament for udviklingen af vores pædagogiske arbejde. Den er derfor også det vigtigste styringsredskab i vores kerneopgave med at sikre alle børns læring og trivsel. Læreplanen understøtter os i, at kerneopgaven bedst løses, med en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis. Den hjælper os med at vælge hvad vi vil, hvorfor vi vil det, hvordan vi gør det og hvilke effekter vi opnår. ”Livet er, hvad der sker dig, mens du har travlt med at lægge andre planer!” John Lennon John Lennon citeres tit for ordene: ”Livet er, hvad der sker dig, mens du har travlt med at lægge andre planer”. Hvis vi erstatter ordet ”livet” med ”læring”, rummer citatet en pointe, som viser os en vigtig opmærksomhed. Spørgsmålet er ikke, om børnene 4 skal lære noget eller ej. Børn lærer noget hele tiden. Spørgsmålet er, hvordan og i hvilket omfang personale og forældre skal søge indflydelse på, hvad børnene lærer? ”Børn lærer noget hele tiden. Spørgsmålet er, hvordan og i hvilket omfang personale og forældre skal søge indflydelse på, hvad børnene lærer?” Vi har nu designet en fin fælles læreplan til at hjælpe os med, at besvare det spørgsmål. Næste vigtige skridt er, at få den omsat til optimal læring og trivsel for alle vores børn. I 2015 skal vi igennem et omfattende kompetenceudviklingsforløb, hvor vi bliver klædt bedre på til denne opgave. Alle forældreråd og ansatte tog hul på den del, på vores fælles læreplansmøde 6. november. Her drøftede vi, hvordan personalet bedst kan få implementeret de beskrevne læringsmiljøer og mål. Og vi drøftede hvordan forældrene bedst kan understøtte læreplansarbejdet og sammen med personalet sikre, at alle børn bliver så dygtige som de kan. Tak for de mange fine bidrag, som personale og forældreråd nu kan lade sig inspirere af og sætte i spil i det kommende år. Rigtig god arbejdslyst! Torben Mindrup Distriktsleder i Dagtilbud Sofielund Distrikt Sofielund Distrikt Sofielund består af 8 børnehuse, med 7 aldersintegrerede 0-5 års huse og en dagpleje med 12 dagplejere og en fælles legestue. Sofielund er beliggende i Holbæk bys østlige del. Børnehuset Dragebakken er selvejende, med driftsoverenskomst med Holbæk Kommune og Distrikt Sofielund. Der er planer om at etablere et nyt børnehus i distriktet, som erstatning for et eller flere af de eksisterende. benytte de mange faciliteter, som Holbæk by har – ex. bibliotek, teater, friluftscene, børnecirkus, svømmehal og havnen. Distriktet har stor kulturel mangfoldighed med mange nationaliteter, ressource-stærke familier, pendler familier, socialt boligbyggeri, små byhuse og større ny-etablerede parcelhusområder. Vi har madordning i fem af de aldersintegrerede børnehuse – to med egenproduktion og tre med levering fra Fru Hansens kælder. Distriktet har både nem adgang til Holbæk Fjord og Fælleden (et stort rekreativ område) og vi kan nemt Børn Emne Antal Børnetal 2014 Mellem 550 og 600 børn svarende til ca. 750-800 enheder fordelt i 7 børnehuse Mellem 40 og 50 børn i dagpleje Aldersgruppe 0 til 6 år Kulturel/menneskelig mangfoldighed Distriktet er placeret i et område af Holbæk der har borgere med meget varieret kulturel, menneskelig og uddannelsesmæssig baggrund. Betydningen af sammensætningen for tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde Børnehuset tilrettelægger det pædagogiske arbejde ud fra den aktuelle sammensætning af børnegruppen. 5 Bispehøjen Børnehuset Geografisk placering Holbæk Østby tæt på skole og fælleden Fysiske rammer/muligheder Huset er i et plan fra 1979 og bygget i mursten. Børnehuset har 4 stuer og flere fælles rum. De tre af stuerne (som alle er børnehavegrupper) ligger med direkte adgang til stort fællesrum. Det 4. gruppe rum (som fungerer som vuggestue) ligger lidt afsides. Fællesrum er bl.a. en ”gymnastik sal” hvor der er mulighed for motorisk træning, leg og bevægelse der kræver god plads. Bruges desuden som soverum for børnehavebørn. Der er to køkkener – det ene er godkendt som modtagekøkken, det andet kan bruges til produktion. Der ud over er der en personaleafdeling med kontor, garderobe og mødelokale/personalestue. Huset er omringet af stor velindrette legeplads på 5000 m2, der udfordre de motoriske færdigheder. Lokale tilbud/muligheder Børnehuset er nabo til Sofielund skolen afd. Bjergmarken og ligger umiddelbart op af en stor boldbane. Derudover er Holbæk fælled ca. 200 m væk, fjorden ligger ca. 1 km væk, der er ca. 3 km til centrum af Holbæk by – alt sammen i gå afstand. Vi har årskort til Nyvang som benyttes som udflugtsmål. Ligeledes er biblioteket et populært mål. Brug af frivillige Der er pt samarbejde med pensionereret pædagog. Der ud over bidrager forældre i forbindelse med sværtedag, teater og kulturfest. Andet Der er 8 pladser forbeholdt børn med behov for særligt tilrettelagt pædagogisk udviklingsforløb. Børnehuset råder over en minibus til udflugter. 6 Personalet Antal ansatte Leder: 1 Afdelingsleder: 1 Pædagoger: 7 Pædagogiske assistenter: 1 Pædagogmedhjælpere 4 Pædagogstuderende i lønnet praktik: 1 Uddannelsesbaggrund Pædagog PA (pædagogosk assistent) Videreuddannelse 1 Diplom i ledelse 1 Marte Meo terapeut 1 diplom pædagogik 1 er uddannet i pædagogisk kvalitet LP-modellen – alle 2 har praktikvejlederuddannelse for pædagoger (8 uger) DGI-bevægelse – alle 3 har sprogpakkeuddannelse Ressourcepersoner Kompetencer Særlige funktioner Alle medarbejdere deltager i arbejdet omkring de 8 pladser der er forbeholdt børn med særlige udviklingsbehov. 1 medarbejder har TR udd. 2 medarbejdere har AMR udd 2 medarbejdere har MED-udd Flere har kurser vedr. ADHD, autisme, børn med generelle udviklingsvanskeligheder og tegnsprog. 7 Dragebakken Børnehuset Geografisk placering Dragebakken er en selvejende institution i Holbæk øst mellem alment boligbyggeri, kommunens idræts faciliteter og villaer. Fysiske rammer/muligheder Børnehuset er inddelt i 3 afdelinger, hvoraf 2 er placeret i hovedbygning og sidste har til huse i selvstændigt bygning (kaldet skoven). Hovedbygningen er i generelt fornuftigt stand, skovens bygningsmasse er dog utidssvarende. Børnehuset råder over 17.000 m2 udeareal inddelt i 3 forskellige legepladser, med udfordrende terræn og legeredskaber, samt en større fodboldsbane. I hovedbygningen rummer børnehuset foruden de 2 afdelinger, gymnastiksal, krea/træsløjt værksted, teaterrum, og indendørs fodboldsbane. Lokale tilbud/muligheder Børnehuset benytter sig ofte af de lokale nært læggende udflugtsmål. Holbæk fælled, legepladserne i vangkvarteret, boldbanerne i.fm. stadion, kolonihaverne mv. Der er desuden gode bus forbindelser i nærheden af børnehuset. Brug af frivillige Andet Frivillige eller andre interessenter samt samarbejdspartnere benyttes ofte i mange forskellige sammenhænge. Senest har vi i samarbejdet med 4300 Agervang, haft unge til at varetage en del praktiske opgave på ejendommen. Forældre og bedsteforældre inddrages løbende i arrangementer og aktiviteter for børnene. Vi har madordning med økologisk mad produceret i eget køkken. Den selvejende institutions kerneopgave og primære aktivitet er at drive børnehuset, dog huser institutionen også andre aktiviteter såsom udlejning/ restaurationsvirksomhed, hvis formål er at indsamle penge til brug for børnene på Dragebakken. Yderligere udlåner institutionen en del af sin underetage til ungdomsklubvirksomhed og andre sociale formål, samt til brug for 8-10 af kommunes foreninger. Alt sammen bidrager til en spændende og mangfoldig hverdag, for børn og medarbejdere. Sund kost, udeliv og fysisk aktivitet er særlige fokusområder der prioriteres højt i den daglige pædagogiske planlægning. 8 Personalet Antal ansatte Leder: 1 Afdelingsleder: 2 Pædagoger: 14 Pædagogiske assistenter: 1 Pædagogmedhjælpere 8 Pædagogstuderende i lønnet praktik 2 Uddannelsesbaggrund Pædagog Pædagogisk assistent Videreuddannelse Diplom i ledelse Diplom i coaching Pædagogik på diplom niveau Ressourcepersoner Kompetencer Særlige funktioner LP modul 1 og 2 DGI certificeret 1 medarbejder med vejlederuddannelsen 6 uger Inklusion projekt 4 medarbejdere gennemført kursus ifm. sprogpakke 9 Holbæk Have Børnehuset Geografisk placering Holbæk Have ligger i den østlige del af byen, med direkte udgang til Fælleden, med stort naturområde, tæt på både socialt boligbyggeri og parcelhuskvarter. Fysiske rammer/muligheder Huset er praktisk indrettet, med vuggestueafdeling i den ene ende og børnehave i den anden ende. I forbindelse med køkkenet er der et stort alrum, som kan benyttes til såvel fællesspisning, møder samt pædagogiske aktiviteter. Legepladsen er velindrettet med både boldbane, cykelbane og små oaser til roligere aktiviteter. Lokale tilbud/muligheder Holbæk Have benytter sig i høj grad af de friluftsaktiviteter der følger med, når man har fælleden som nabo, men benytter derudover også byens muligheder, både i forhold til biblioteksbesøg, musikarrangementer og hvad der ellers er af tilbud. Der er nem adgang til bybussen fra Holbæk Have. Brug af frivillige Bedsteforældre/forældre, der kan bidrage med musik eller erhverv for besøg Andet Personalet Antal ansatte Leder: 1 Afdelingsleder: Uddannelsesbaggrund Pædagoger: 6 Pædagogiske assistenter: 1 Pædagogmedhjælpere: 4 Pædagogstuderende i lønnet praktik: 1 Pædagog PA Videreuddannelse Diplom i ledelse – tegn til tale - LP Ressourcepersoner Samarbejde med To – sprogskonsulent. Talepædagog. Familiecenter – børnekonsulentcenter. Kompetencer Særlige funktioner 10 2 praktikvejledere – 1 kursus i sprogpakke AMR og TR - også deltager i MED - udvalg 11 Karensminde Børnehuset Geografisk placering Børnehuset er beliggende midt i Holbæk by i bymæssig bebyggelse. Fysiske rammer/muligheder Børnehuset er bygget omkring 1970. Børnehuset er delt op i to afdelinger der ligger i hver sin bygning. Vuggestueafdelingen har 3 grupper, 2 grupper med børn fra ca. 0-2 år og 1 gruppe med børn fra ca. 2 år til børnehavestart. Børnehaveafdelingen er funktionsopdelt med 3 aldersintegrerede grupper. Indvendig: Begge afdelinger har gode fysiske rammer med god plads. Udvendig: Børnehuset har en hyggelig legeplads, med gode muligheder for små og store. Lokale tilbud/muligheder Børnehuset har nem adgang til skov, strand, by park, havn. Vi benytter byens kulturelle tilbud så som, bibliotek, børnekoncerter, teater mm. Desuden ligger vi i gåafstand til bus og tog, som vi benytter jævnligt. Brug af frivillige Vi har en aftale om 2 frivillige der tager med på koloni og sørger for at tilberede maden. Der er oprettet en støtteforening ”Karens Venner” som indsamler midler til forbedring af børnenes læringsmiljø. Foreningen består af frivillige med interesse for børnehuset og har egen bestyrelse. Andet I Børnehuset har grupperne et tæt samarbejde og fælles planlægning. I dette samarbejde har vi stor fokus på gode overgange for barnet. 12 Personalet Antal ansatte Uddannelsesbaggrund Leder: 1 Afdelingsleder: 1 Pædagoger: 8 Pædagogiske assistenter: 1 Pædagogmedhjælpere: 4 Pædagogstuderende i lønnet praktik: 1 Pædagoguddannelse PA (pædagogisk assistent) Videreuddannelse Ressourcepersoner Kompetencer Diplomuddannelse. LP-uddannelse – modul 1 og 2, samt tovholderkursus. Praktikvejleder uddannelse for pædagogstuderende (8 uger). Sprogpakkekursus. Certificeret som leg- og bevægelses institution (DGI). Alle har LP uddannelsen modul 1 og 2. 2 pædagoger har LP tovholderkursus. 4 pædagoger har sprogpakkekursus. Alle har været på DGI-kursus i forbindelse med certificeringen. 3 har kursus i Mary Fondens ”Fri-for-mobberi”. Alle har førstehjælpskursus Særlige funktioner AMR, TR, MED-repræsentant, repræsentanter i hhv. forældreråd og forældrebestyrelse. 13 Minimøllen Børnehuset Geografisk placering Dagplejen Minimøllen ligger tæt på vandet og naturskønne omgivelser. Vi ligger centralt i distrikt øst og tæt på villa kvarter, indkøbsmuligheder og grønne områder. Børnehuset er placeret i en gammel æbleplantage. Fysiske rammer/muligheder Vi har til huse i en pavillon hvor dagplejen har legestue. Pavillonen rummer legerum, spiserum, puslerum, køkken, kontor, badeværelse og garderobe. Der er også en stor liggehal, hvor dagplejens børn har mulighed for at sove. Vi ligger på samme matrikel som Stormøllen og deler legeplads. Der er en let afmærkning af legeareal der er forbeholdt dagplejen. Lokale tilbud/muligheder Brug af frivillige Vi benytter os b.la. af mini koncerter i midt byen henover sommeren, teater forestillinger i div børnehuse og ture til Andelsbyen. Vi bruger den omkringliggende natur og de offentlige legepladser i nærmiljøet. Vi har ingen frivillige tilknyttet minimøllen. Forældregruppen planlægger og gennemfører sociale arrangementer. Andet Minimøllen samarbejder med Stormøllen om fælles arrangementer. Personalet Antal ansatte Leder: 1 Afdelingsleder: 1 Dagplejepædagog: 1 Dagplejere: 11 Andre: Uddannelsesbaggrund 1 uddannet pædagog 1 afspændingspædagog Videreuddannelse 3 dagplejere har PGU (10 måneder) Alle har LP uddannelse modul 1 og 2. 2 har tovholderkursus Alle har DGI certificering Alle har førstehjælpskursus Ressourcepersoner Kompetencer Særlige funktioner Alle er uddannet i LP-modellen. (læringsmiljø/pædagogisk analyse) Minimøllen er en certificeret bevægelsesinstitution under DGI. 1 dagplejer har særlige kompetencer indenfor for tidlig fødte børn. Tillidsrepræsentant, AMR-repræsentant og repræsentant i distriktsbestyrelsen. Repræsentant i forældrerådet/forældrebestyrelsen. 14 Munkevænget Børnehuset Geografisk placering Huset ligger i et villakvarter i den østlige del af Holbæk by. Fysiske rammer/muligheder Munkevængets Børnegård er et kommunalt børnehus bygget i 1981. Huset er indrettet med et stort køkken/alrum, som også fungerer som garderobe. Ud over 3 grupperum som hver består af to stuer og et toilet, er her en stor kælder, hvor der er mulighed for fysiske aktiviteter. Soverum, et større depot og en personalestue ligger på 1. sal. I tilknytning til vuggestuen er et krybberum. Derud over er vi privilegeret med en stor veltilplantet legeplads, men mange frugttræer og -buske. Her er sandkasse, gynger, legehuse, bålplads, klatretræer og rutchebane. Lokale tilbud/muligheder Vi har gode muligheder for naturoplevelser ved fælled og fjord, som er i gåafstand. Bybussen kører tæt på børnehuset, hvilket giver mulighed for bl.a. besøg på biblioteket og andre kulturelle tilbud i Holbæk by. Brug af frivillige Vi har en aktiv forældrekreds, som gerne hjælper til arbejdsdage og arrangementer for børnene. Andet Munkevængets placering for enden af en villavej og med en normering på kun 70 enheder, gør at børnehusets profil er: ”En oase med et dynamisk læringsmiljø” Personalet Antal ansatte Leder: 1 Afdelingsleder 0 Antal pædagoger: 5 Pædagogiske assistenter: 2 Pædagogmedhjælpere: 3 Pædagogstuderende i lønnet praktik: 0 Uddannelsesbaggrund 5 pædagog uddannede 2 PA (pædagogisk assistent) Videreuddannelse 1 Leder, Diplom i ledelse Alle L.P. 1. og 2. modul Alle har DGI certificering Ressourcepersoner Kompetencer Særlige funktioner 10 har førstehjælpskursus 2 pædagoger med erfaring fra specialområdet 1 pædagog med erfaring omkring afspænding og erfaring med Marte Meo 2 har sprogpakkeuddannelse 1 har praktikvejlederkursus 1 TR FOA. 1 TR Bupl. 1 AMR. 1 praktikvejleder 1 LP-tovholder. 2 sprogpædagoger. 2 i forældreråd 15 Sofiehaven Børnehuset Geografisk placering Sofiehaven ligger i udkanten af Holbæk Øst, tæt på både skov, vand og by. Børnehuset ligger midt i en nybyggerkvarter, med mange pendlerfamilier. Fysiske rammer/muligheder Børnehuset er bygget i to etager – og er fordelt på 990 m2. Vi har vuggestue i stueetagen og børnehave på 1. sal. Vi har en elevator som benyttes ved behov. Børnene er fordelt på 6 stuer; tre i børnehaven og tre i vuggestuen. Vi har et stort alrum, og en teatersal – hvor vi primært laver rytmik med børnene. Legepladsen er fælles for alle børn, men der er et mindre område af legepladsen primært med alderssvarende legeredskaber for de 0-3 årige. Legepladsen er anlagt med tanke for at udvikle motorik og der er god sammenhæng mellem de to legepladsafdelinger. Lokale tilbud/muligheder Vi benytter byens tilbud både i forhold til koncerter, bibliotek eller teater. Derudover benytter vi ofte campingpladsens legeplads, marinaens nye legeplads eller naturlegepladsen og vi går vi ofte ture til fjorden. Endelig er der fine busforbindelser lige ved Sofiehaven. Brug af frivillige Vi har benyttet flere af forældrenes kompetencer; det har bl.a. været et rytmikforløb med børnene, kemiforsøg for vores skolegruppe, besøg af en jæger som medbragte sin fangst, eller blot en far med en guitar. Derudover har vi besøgt forældrenes arbejdspladser i det omfang det har været muligt. Andet Vi har madordning fra Fru Hansens Kælder. 16 Personalet Antal ansatte Leder: 1 Afdelingsleder: 1 Pædagoger 10 Pædagogiske assistenter: Pædagogmedhjælpere: 8 Pædagogstuderende i lønnet praktik: 1 Uddannelsesbaggrund Pædagoguddannelsen Videreuddannelse 1 Diplom i ledelse 1 Diplom i kost, ernæring og sundhed 1 Praktikvejlederuddannelsen DGI – næsten alle LP – næsten alle 2 LP tovholderuddannelsen 3 Uddannet i Fri for Mobberi 1 har sprogpakken Ressourcepersoner Kompetencer Særlige funktioner Medarbejder med stor erfaring i styring af årsnorm AMR TR 17 Stormøllen Børnehuset Geografisk placering Stormøllen ligger centralt i distrikt Sofielund, Holbæk Øst, i et villakvarter, tæt på indkøbsmuligheder og grønne områder. Fysiske rammer/muligheder Stormøllen er en pavillon, der ligger på en tidligere æbleplantage, hvor en del af æbletræerne er bevaret. Stormøllen har 2 afdelinger med 2 grupperum og et køkken i hver. Det ene køkken er modtagekøkken, det andet bruges også som et lille fællesrum med diverse aktiviteter. Fra 1.8.14 er Stormøllen et integreret børnehus med 1 vuggestuegruppe og 3 børnehavegrupper. Legepladsen har et bakket terræn med klatretræer, desuden en fodbold/cykelbane, legestativer, gynger m.m. Der er et bålhus som bruges aktivt. Lokale tilbud/muligheder Stormøllen bruger nærmiljøet, fjorden, fælleden, naturlegepladsen. Vi benytter byens tilbud i forhold til bibliotek, museum og sommerkoncerter. Der er busstoppested ”lige uden for døren”. Brug af frivillige Forældregruppen/forældrerådet er aktive i Stormøllens liv. De arrangerer bl.a. sommerfest for både Stor-/Minimøllen, påske- og sommeraktiviteter. Besøg af falckredder med ambulance, politibetjent i bil og på motorcykel. Andet Stormøllen samarbejder med Dagplejen Minimøllen om fælles sociale arrangementer. Personalet Antal ansatte Leder: 1 Afdelingsleder: 1 Pædagoger: 9 Pædagogiske assistenter: Pædagogmedhjælpere: 3 Pædagogstuderende i lønnet praktik: Uddannelsesbaggrund pædagoguddannelsen 1 PGU 1 PA. Videreuddannelse 11 har LP-uddannelse modul 1 og 2 11 har DGI certificering Alle har førstehjælp 1 praktikvejleder langt kursus 1 praktikvejleder kort kursus 2 har tovholder kursus i LP 3 har sprogpakke kursus 1 har ICDP – uddannelse 2 har Tegn til Tale kursus 18 19 Værdigrundlag Børn Anerkendelse for os er: • at vise respekt for barnets følelser, så barnet oplever sig set, hørt og forstået • at vi skaber plads til forskellighed • at møde barnet hvor det er Ansvarlighed for os er: • at sikre det enkelte barn får en god, tryg og udviklende dag • at det altid er den voksne der har ansvaret for relationen • at sikre at alle børn udvikler gode sociale relationer Nærvær for os er: • at være fysisk og psykisk til stede • at acceptere og respektere barnets meninger/behov • at skabe gode betingelser for samværet, at være i nuet Selvstændighed for os er: • at styrke barnet i at give udtryk for egne meninger og holdninger • at give barnet redskaber til at tro på sig selv (selvværd) • at barnet lærer at tage et medansvar for daglige gøremål Tryghed for os er: • at barnet møder tydelige og omsorgsfulde voksne • at barnet oplever en forudsigelig hverdag hvor der er plads til spontanitet • at barnet oplever sig som en del af fællesskabet Inklusion for os er: • at der opleves respekt og accept for forskellighed • at det enkelte barns individuelle behov tilgodeses • at alle børn bliver en del af fællesskabet 20 Personale Arbejdsglæde for os er: • at vi er motiverede for udvikling og sikres mulighed for det. • at vi har medindflydelse og medansvar på dagligdagen. • at der er overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer. Forandringsvilje for os er: • at vi er fleksible og tager imod nye tiltag og akutte ændringer - åbent, posi-tivt og med sund fornuft. • at vi har medindflydelse på alle forandringer, hvor det er muligt • at vi har medindflydelse på implementeringen af forandringer. Tillid for os er: • at vi viser vores gode hensigter og handler gennemskueligt og forklarligt. • at vi siger hvad vi gør og gør hvad vi siger. • at vi lytter til andres synspunkter og tager dem seriøst. Ledelse Nødvendig ledelse for os er: • • • • at at at at vi vi vi vi er ansvarlige og har overblik er koordinerende, styrer processer og er konfliktmæglende sikrer driften, sætter retning for principper, pædagogik og økonomi viser arbejdsglæde, begejstring og drager omsorg Mærkbar ledelse for os er: • at vi arbejder med social kapital, ligeværdige arbejdsforhold, arbejdsglæde, trivsel og begejstring • at vi er drivkraft og udnytter hinandens kompetencer • at vi er koordinerende, informerende og tydelige i vores kommunikation Kompetent ledelse for os er: • at vi har overblik og udnytter hinandens personlige og faglige kompetencer • at vi er anerkendende, imødekommende og lyttende med respekt for forskellighed Børnesyn og læringsforståelse Distriktet har ikke et formuleret børnesyn og læringsforståelse, som vi kunne indsætte i læreplanen. Vi har derfor fundet det naturligt, at samarbejde med Sofielundskolen om, at vi sammen får defineret, hvordan vi opfatter disse to vigtige forudsætninger for vores tilgang til børn og læring. Vi har nedsat en lille projektstyregruppe med lederrepræsentanter fra dagtilbud og skole, som har lavet en projektplan for denne opgave. Medarbejdere og forældre bliver snarest involveret og målet er, at vi har et udkast klar til beslutning i Distriktsbestyrelse og Skolebestyrelse i april måned. Med i projektet er også en intention om, at finde et sæt fælles værdier. Indtil det er på plads, er vores egne værdier selvfølgelig fortsat gældende. 21 Inklusion Når alle børn skal blive så dygtige som de kan, forudsætter det at alle børn inkluderes. Det er et vigtigt fokusområde i læreplansarbejdet og i Holbæk Kommunes Børnepolitik, er det en klar og tydelig prioritering. Kommunens inklusionsgrundlag sætter ord på, hvilke tre forhold, som definerer inklusionen: 1. Tilstedeværelse – at barnet rent faktisk er i et alment dagtilbud og møder op hver dag. 2. Deltagelse – at barnet tilbydes at indgå i børnehusets fællesskaber. 3. Udbytte – at barnet udfordres optimalt i læringsfælleskaberne til gavn for både læring og trivsel. Inklusion er derfor ikke kun en opmærksomhed på enkelte børn i udsatte positioner. Alle børn skal opleve, at de er inkluderet og at de hver især er betydningsfulde deltagere i børnehusets daglige aktiviteter og fællesskaber! Bestyrelsens principper Principperne kan kategoriseres i fire temaer: 1. 2. 3. 4. Pædagogiske principper Økonomiske principper Pladsmæssige principper Forældresamarbejde 1. PÆDAGOGISKE PRINCIPPER • Kostpolitik Formål: Gode kostvaner grundlægges i en tidlig alder og da mange børn opholder sig i børnehuset det meste af dagen, er det vigtigt at sikre, at de får sunde og nærende måltider – både mellem- og hovedmåltider. Det er børnehusets og forældrenes ansvar, at løfte denne opgave i fællesskab. Børnehusene skal følge Fødevarestyrelsens anbefalinger. Forældrene opfordres til at gøre det samme. Distriktets kostpolitik har fastsat nogle fælles principper om økologi og bæredyg-tighed, særlige hensyn (allergi og religion), fødselsdage, morgenmad, madpakker og drikkelse. Forældrerådene i de enkelte børnehuse kan vælge at supplere med en mad- og måltidspolitik. • Udeliv Formål: At sætte fælles retning for liv og læring i distriktets uderum, med fokus på den fy-siske indretning, passende udfordringer og passende vægtning af inde- og udeliv. 2. ØKONOMISKE PRINCIPPER • Budgettets anvendelse Formål: At bestyrelse og forældreråd får indflydelse på prioriteringer og anvendelse af den samlede budgetramme og hermed også på prioriteringer af indsatsområder både i distriktet og i de enkelte børnehuse. 22 3. PLADSMÆSSIGE PRINCIPPER • Garanteret børnehaveplads til dagplejebørn Formål: Princippet er en udmøntning af en byrådsbeslutning, med ønske om at sidestille dagplejeforældre med vuggestueforældre. Det betyder at dagplejebørn allerede ved start i dagplejen, har garanti for en børnehaveplads i et bestemt børnehus i lighed med at vuggestuebørn helt automatisk er sikret fortsat plads i det samme børnehus frem til skolestart. • Gæsteplejeordning i børnehusene Formål: At sikre pasning af børn indmeldt i dagplejen, når den faste dagplejer er fraværende. At sikre sammenhæng i barnets liv og lette overgangen fra dagpleje til børnehave. At give forældrene større valgmulighed. • Overflytning af børn ved fusion af børnehuse Formål: At bevare relationer børnene imellem og relationer til kendte voksne. At sikre forældrene gennemsigtighed i proceduren, med fokus på objektivitet og retfærdighed. 4. FORÆLDRESAMARBEJDE • Procedure ved forældrehenvendelse Formål: At tydeliggøre hvordan vi behandler henvendelser fra forældre – både for forældrene og de ansatte. • Værdier Formål: At have et fælles fundament, som alle holdninger og handlinger kan holdes op imod. 23 Barnets alsidige personlige udvikling Temaet handler om (definition): Temaet handler om børnene selv, at blive til nogen og at forstå sig selv. Børnene skal værdsætte sig selv og føle sig værdsat, samt have en oplevelse af at blive set, hørt og husket gennem de ”spor” som de sætter i hverdagen. De skal opleve at blive rost og anerkendt, så både selvværd og selvtillid udvikles. De skal samtidig styrkes i at bidrage til forskellige fællesskaber, og have mulighed for at indgå i relationer og erfare og respektere andres grænser og følelser, samt selv at blive hørt. De skal styrkes i at tro på, at de er værdifulde for fællesskabet. Det som det enkelte barn kan byde ind med, er lige så værdifuldt, som det alle andre byder ind med. Børnene skal mestre livet på godt og ondt, og udvikle så stor livsglæde og trivsel som muligt. De skal tilegne sig evnen til selv at finde på og tage initiativer. Temaet handler endvidere om børnenes evne til at forfølge en ide, samt være vedholdende, kreativ og fantasifuld. Læringsmål: Tegn på læring: Børnene skal lære: Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? At udtrykke sine følelser, holdninger og sætte grænser, samt at respektere andres Vi ser/hører børnene sige til/fra. Vi ser/hører at børnene respektere, når andre siger til/fra. Børnene udtrykker deres følelser eller holdninger enten verbalt eller nonverbalt At være et værdifuldt aktiv for fællesskabet ved at bidrage til og tage ansvar for, fællesskabet At tilegne sig evnen til selv at finde på og tage initiativ Sig selv og sin baggrund at kende Udviser interesse for de andre børn og bemærker, når nogen mangler og glæder sig ved gensyn. De deltager under fælles rammer og aktiviteter ud fra alder og udviklingstrin. Børnene kan fx vente på tur, og løse opgaver enten alene eller sammen med andre. Vi ser barnet forfølge sine ideer ved, at være nysgerrig, kreativ og fantasifuld og tage passende initiativer. Barnet viser interesse for sig selv og kan fortælle om sin baggrund og bliver opmærksom på ligheder og forskelle med andre. Det fysiske lærings- og børnemiljø Børnene skal føle ejerskab og tilhørsforhold til deres stue/børnehus, og der skal hænge fysiske spor som fx. billeder af børnene, tegninger de har tegnet og de skal have deres egen garderobeplads. Rummene skal indrettes, så der kan være små alsidige børnemiljøer i rummet. Fx. et lille hjørne til dukke/rolle lege, en sofa til historie og nærvær, et biltæppe til bil lege og plads til den fysiske/kropslige leg. Legetøjet skal stå i børnehøjde, så det inspirerer til den spontane leg/kreativitet, fantasi og fordybelse. Inventaret skal være ergonomisk korrekt ifl. til børns alder, og skal endvidere inspirere til selvhjulpenhed og motorisk udvikling. Spejle skal være tilgængelige, så børnene har mulighed for at se sig selv og der igennem blive bevidste om egen identitet. Når det er muligt, deler vi børnene op i små grupper, både med henblik på at sænke støjniveauet (det fysiske børnemiljø) og at tilbyde alderssvarende aktiviteter. Det fysiske læringsmiljø skal indrettes, så alle børn kan inkluderes, med de individuelle behov de hver især har. Udendørs skal der være mulighed for at lege i både små og store fællesskaber. 24 Den psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang) Et inkluderede læringsmiljø forudsætter, at det pædagogiske personale er bevidst om, at målene skal være de samme for alle børn, men metoderne kan være forskellige. Det er vigtigt, at vi viser vejen og er rollemodeller i det psykiske læringsmiljø ved at være imødekommende og anerkendende overfor alle børn. Vi skal tage ansvaret for relationen og stemningen til det enkelte barn. Vi tilstræber, at der skal være en ligelig fordeling af voksen-/børne-/fællesstyret og læringsrum. Det betyder, at ugeplanen skal rumme mulighed for både planlagte aktiviteter og at følge børnenes spor. Det er vores opgave, at tilrettelægge aktiviteterne, så de ud fra et børneperspektiv vækker børnenes nysgerrighed. Vi giver mulighed for medbestemmelse efter alder og inddrager børnenes perspektiver når vi træffer beslutninger. Samtidige skal aktiviteterne tilpasses så de ligger i barnets nærmeste udviklingszone. Pædagogiske metoder: Alle huse i distriktet arbejder med LP modellen, som er en udviklingsmodel til udvikling af pædagogiske læringsmiljøer. Alle huse i distriktet er DGI certificeret til at arbejde med leg og bevægelse. Der forefindes Marte Meo terapeut i distriktet. Marte Meo er en interaktionsanalysemetode, som bruger video til at forbedre samspillet mellem mennesker. Denne metode er særligt relevant for arbejdet med barnets alsidige personlige udvikling, idet vi skabes i samspil med andre. Der arbejdes med ”Fri for Mobberi”, dialogisk læsning, Trin for Trin og Baby Tegn i dele af distriktet. Der arbejdes med piktogrammer i dele af distriktet. Piktogrammer er billeder, der bl.a. har til hensigt at styrke børnenes overblik over dagens aktiviteter. Der arbejdes derudover med de mange intelligenser, kompetence profiler og pædagogiske udviklingsprofiler, med henbklik på at skabe de bedste læringsforudsætninger for alle børn. Flerfaglige indsatser som TUF (Tværfaglig udviklings forum) og KF (Konsultativ forum) inddrages i det omfang det vurderes aktuelt. Mulige aktiviteter indenfor temaet: Teater/optræden Samling og gruppe aktiviteter Stamtræer/familiehuse Koloni Samtaler i større eller mindre grupper Voksen styret aktiviteter Selvhjulpenhed Deltagelse i de daglige aktiviteter og ansvar for opgaver Sange og sanglege Rytmik Min mappe/kasse/skuffe mm Fælles lege/traditionslege Følge børnenes spor og ideer Tema. Hvem er jeg? 25 Sociale kompetencer Temaet handler om (definition): Social kompetence handler om evnen til at begå sig i sociale fællesskaber. Børnene skal udvikle empati overfor andre, hvilket betyder at andre forstås, hjælpes og gives plads. Denne evne understøttes, når børnene selv mødes af empati fra andre. Børnene skal gives mulighed for at deltage i og bidrage til forskellige fællesskaber både med deres holdninger og personligheder. De skal opleve sig selv, som værdifulde dele af fællesskabet og demokratiet. De skal udvikle sunde venskaber og relationer, og lære de sociale spilleregler. For at kunne udvikle andre færdigheder, er det vigtigt at besidde social kompetence. Læringsmål: Tegn på læring: Børnene skal lære: Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? At vente på tur Stiller sig på række og venter, barnet afbryder ikke andre At tale og lytte i en gruppe At agere efter fælles regler At deltage i fælles aktiviteter og oplevelser At respektere og acceptere forskelligheder At dele med andre At sige til og fra At mestre at sætte sunde grænser for sig selv, både psykisk og fysisk At være empatisk At være en aktiv og ansvarlig medspiller i fællesskabet Kan genfortælle andres fortællinger og tør tale i en forsamling I en given situation gør det der forventes af dem. F.eks. at man vasker hænder inden frokost el. kan indgå i fælles leg/spil. Viser interesse og tager initiativ til at deltage i aktiviteter Via sine handlinger, viser forståelse for forskellighed. Eks accepterer at nogen børn får anderledes rammer. At de kan tage hensyn til og hjælpe andre. Deles om legetøjet eller skiftes til at prøve noget. Siger eller viser stop når dets grænse er nået. Og evne at sige ja til at være med i en leg. Ikke kravler højere op i træet end det føler sig tryg ved. Og ikke giver efter for pres - siger fra. Siger nej til kram. Er opmærksom på hvordan andre har det, og viser omsorg. Trøster når nogen græder. Bidrager med ideer til aktiviteten. Eks. tager del i den fælles oprydning på legepladsen. Løser opgaver enten alene eller sammen med andre. 26 Det fysiske lærings- og børnemiljø: For at støtte og udvikle sociale kompetencer, skal det fysiske læringsmiljø give mulighed for leg i større eller mindre grupper, fx gennem fleksible løsninger som skaber mindre rum i rummet. Dette giver et børnemiljø med mulighed for forskellige aktiviteter. Inventaret skal være ergonomisk korrekt og passe til børnene. Materialer og legetøj skal være let tilgængeligt, så børnene generelt inspireres til aktivitet og socialt samvær og træning af sociale kompetence. Her kan nævnes samarbejdsleg, rolle- og tumleleg. Rummene skal være æstetisk indrettede, så de giverbåde ro for øjet og ro til fordybelse, og der skalvælges materialer, der mindsker støjniveauet. Mange funktions inddelinger skaber bedre mulighed for inklusion. Den psykiske lærings og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang): For at støtte og udvikle børns sociale kompetencer skal det pædagogiske personale have en anerkendende og empatisk tilgang til børnene. De skal understøtte børnenes nysgerrighed, og følge deres spor, samt have respekt og forståelse for børnenes forskellige måder at lære på og viden om hvordan man skaber et inkluderende miljø. Det pædagogiske personale skal yderligere inddrage børnenes perspektiver i planlægningen og afviklingen af dagligdagens aktiviteter. Der skal skabes et børne og læringsmiljø med glæde og positivitet. I arbejdet med børnene, skal personalet både være motiverede til at lege med børnene, og til at give plads til børnenes egen leg. Pædagogiske metoder: Med henblik på at understøtte arbejdet med børnenes sociale kompetencer inddrages følgende pædagogiske metoder i det pædagogiske arbejde: • Konfliktløsningsmetoden Mediation - en metode hvor alle involverede parter høres, og sammen finder en løsning • Trin for Trin - en metode, hvor børnene lærer at aflæse hinandens ansigts og kropssprog. • Fri for mobberi - en metode, hvor man arbejder med at skabe venskaber og relationer. • Marte Meo - en metode hvor der laves observationer og analyser af samspil mellem mennesker. • Piktogrammer - en metode hvor man gør hverdagen overskuelig via billeder og symboler. • Derudover inddrages flerfaglige indsatser, når det vurderes aktuelt (psykolog, sprogkonsulent mfl.) Mulige aktiviteter indenfor temaet: Traditionslege (bjørnene sover, flyv lille påfugl mfl.) Rollelege Regellege Teaterstykker Samling Børnemassage Mindfullness Praktiske opgaver (borddækning, oprydning m.m.) Rytmik & bevægelseslege Tema: Venskaber 27 Sproglig udvikling Temaet handler om (definition): Sprog er forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces. Sprog omhandler både verbal (talesprog) og nonverbal kommunikation (kropssprog, skriftsprog og billedsprog mm). Sprog er en forudsætning for viden og læring. Børn skal støttes i at udvikle deres ordforråd og i at forstå begreber og regler, der gælder for det verbale sprog. Børn skal have mulighed for at udtrykke deres tanker, følelser og behov og møde andre, der lytter. Sproget er tæt knyttet til barnets alsidige personlige udvikling og sociale kompetencer, og udvikles i kontakt med andre børn og voksne. Et nuanceret sprog er et vigtigt redskab til at indgå og deltage aktivt i fællesskabet. Evnen til at bruge et nuanceret sprog, støtter både barnets forståelse af sig selv og andre, samt mulighederne for at opnå ny viden og læring. Læringsmål: Tegn på læring: Børnene skal lære: Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? Sprogforståelse og udvidet ordforråd Tilegnelse af færdigheder. Nye ord, nye sætninger, børnene kan handle på beskeder At anvende sproget kreativt og nuanceret At give udtryk for egne følelser og behov gennem sproget (det verbale såvel som det nonverbale), og forstå andres At bruge dialog til at løse konflikter At kommunikere hensynsfuldt og respektfuldt med hinanden Tilegnelse af færdigheder. Kan genfortælle historier, rim og remser, vrøvlehistorier, selv kunne læse bøger Ændret adfærd (nye følelser). Kan sætte ord på deres følelser og/eller vise følelser (at de er sure, kede af det, glade), børnene hjælper hinanden og yder omsorg. Bliver bedre til at aflæse hinanden At lytte til andre børns fortællinger og selv fortælle Ændret adfærd. Børnene forhandler og indgår kompromis. Barnet lærer at bruge sproget til at At bruge og finde viden gennem forskellige kom- løse konflikter med munikationsmidler (fx Ipads og IT) Erkendelse/ændret adfærd. Ændring af sprogbrug. De yder omsorg overfor hinanden Erkendelse. De lærer at lytte til hinanden og vente på tur. At børnene forstår hinanden Nye færdigheder og ny viden. Det fysiske lærings- og børnemiljø Et varieret udbud af legetøj og materialer der understøtter barnets sproglige udvikling, uden at der er for mange ting der forstyrrer. Tingene er i børnehøjde, de skal have tilgang til tingene. Struktur og orden skaber ro til udvikling af sprog. Støjdæmpende tavler, voksduge, underlage på bord og stole. Belysning der giver ro. Opdeling af rum. Et dukkerum, et tumlerum hvor børnene skal støje og diverse små legerum. Mindske unødvendig baggrundsstøj (musik for musikkens skyld og ikke kun som baggrundsstøj). Gode muligheder på legepladsen. Plads til støj og til sproglige fælleslege og rytmik. Ture i nærområdet. Skabe et æstetisk udeliv ved hjælp af materialet på legepladsen. Bruge naturen, male på sten og fliser. Bevægelse skaber lyd (gynger skaber motivation for sang) og fysisk aktivitet fremmer ord og barnets sproglige udvikling. 28 Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle rolle): Det pædagogiske personale er lyttende, nærværende og opmærksomme. De skal aktivt opfordre alle børn til at bruge sproget og sikre alle børn en sund sproglig udvikling. Det betyder, at de skal have indgående viden og børns sproglige udvikling, og mestre forskellige metoder til udvikling af samme. De skal være opmærksom på det enkelte barns sproglige udvikling, børnenes forskellige læringsstile og samtidig evne at spørge og lære fra sig. Det pædagogiske personale skal med andre ord være sprogligt dygtige, forstående og indsigtsfulde. Læringsmål 1: Der skal sættes ord på ting og handlinger. Sig hvad du gør og gør hvad du siger. Læringsmål 2: Der skal sættes rammer, der tillader at bruge sproget aktivt og eksperimenterende – fx gennem brug af rim og remser eller forkert sammensatte ord osv. Læringsmål 3: Det pædagogiske personale skal være rummelige og anerkendende. De skal lytte og spørge ind til børnenes perspektiver og følelser, og give dem medansvar. Læringsmål 4: Det pædagogiske personale skal mestre at støtte børnene i at bruge dialogen til løsning af konflikter. Det betyder, at de ikke skal være ”dommere”, men støtte børnene i at se situationen fra begge sider, og sammen finde kompromiser. Læringsmål 5 & 6: Det pædagogiske personale skal inddrage børneperspektivet og høre hvad de har lyst til.. De skal selv lytte til og sætte rammer for, at børnene lærer at lytte til andres Læringsmål 7: Dette læringsmål fordrer medarbejdere med kompetencer indenfor IT, og viden om læring og udtryk gennem medier. Pædagogiske metoder: I Sofielund distrikt arbejder vi med følgende metoder til understøttelse af børns sproglige kompetencer: Piktogrammer- symboler til at benævne tingene og dagens struktur/aktiviteter Sprogvurderinger af det enkelte barn i alderen 3-4 år Sparring og deltagelse af sprogpædagoger tilknyttet de enkelte børnehuse Fri for mobberi og Trin-for-Trin – pædagogiske metoder til at forebygge mobberi og lære børnene at aflæse hinanden og løse konflikter. Dialogisk læsning. Gennem læsning og dialog med børnene, støttes barnet i dets verbale sprog og udvikling. Mulige aktiviteter indenfor temaet: Pædagogiske spil med fokus på det sproglige (billedlotteri mm.) Rytmik, sanglege Dialogisk læsning Rim og remser Ture, hvor vi sætter ord på det vi ser Uformelle og formelle legerelationer (den voksne er med / ikke med) Vi snakker om det vi gør og hvorfor vi gør det Temadage / projekter iPads Kimsleg Historiefortælling, hvor børnene fortæller Kollager med udklip Vrøvleskriv Brug af sprogkufferter til samling Tema: Ting i en bestemt farve 29 Krop og bevægelse Temaet handler om (definition): Glæde og motivation ved bevægelse er afgørende for barnets læring og udvikling. Motoriske færdigheder, kropsbevidsthed og brugen af sanser er vigtige elementer i barnets udvikling. Børn lærer meget om deres omverden gennem brug af kroppen. Dette tema handler derfor om, at barnet skal have mulighed for at udfolde sig fysisk, og aktivt udforske kroppens muligheder og begrænsninger. Barnet skal desuden lære at mærke sine egne kropslige behov og grænser, så det bliver i stand til at forstå, tage vare på og respektere både sig selv og andre mennesker. Det handler derfor om, at styrke barnets motoriske færdigheder; Muskelstyrke, udholdenhed og bevægelighed, hvilket i øvrigt også styrker børnenes forudsætninger for at udvikle sig, f.eks. til selvhjulpenhed og dermed selvstændighed. Børnene skal yderligere have mulighed for at styrke deres generelle sundhed, gennem viden om ernæring, hygiejne og bevægelse. Sundhed skal forstås som et bredt element, både psykisk og fysisk. Børnene skal trives, og udvikle både selvtillid og selvværd. Trivsel og livskvalitet er afgørende for barnets sundhed. Læringsmål: Tegn på læring: Børnene skal lære: Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? Glæden ved at bruge sin egen krop At børnene tager initiativ til at bruge kroppen, f.eks. trille, kravle, gå, danse, hoppe, løbe, cykle, boldspil Accept af, viden om og forståelse for deres egen krop At børnene udfordrer deres fysiske formåen, F.eks. ved at tage imod 2 fingre og derved komme op og sidde/stå, kravle, pege rigtigt på forskellige kropsdele, gå, klatre, løbe, kende forskel på kønnet, cykle, køre mooncar mv. At børnene f.eks. giver udtryk for sult, reagerer på koldt/ varmt, kan puste inden hun/han spiser for ikke at brænde sig i munden. At børnene kan give udtryk for at have ondt et sted, vise forståelse for sammenhæng mellem at putte i mund og gå på wc. At børnene ved hvorfor man er træt. At de viser via samtale/spørgsmål hvordan basale ting ved kroppen fungerer At være selvhjulpne Om grundlæggende hygiejne Om sund kost Grovmotoriske færdigheder Finmotoriske færdigheder At børnene har lært eller er blevet bedre til f.eks. at spise selv, af og påklædning, dække bord, hente madkasse osv. At børnene f.eks. vasker hænder inden spisning og efter toilet besøg At bruge og udforske verden gennem sine sanser (Vestibulær / balance, høre, syn, føle/ taktil, lugte, smage) At børnene giver udtryk for hvad der er sundt og usundt i madkassen, og at de viser interesse for at deltage eller deltager i madlavning Egne og andres grænser for kropslig kontakt/ nærhed At børnene konstant udvikler sig finmotorisk efter alder og modenhed, f.eks. lærer selv kommer mad i munden, lægger puslespil, laver sandkager, perleplader, tegner, puster, perler på snor, tegne inden for streger, holder rigtigt på en blyant, klipper mv. At børnene konstant udvikler sig grovmotorisk efter alder og modenhed, f.eks. lærer at trille, kravle, gå, klatre, cykle, gribe, hoppe, gadedrenge løb. At børnene triller rundt, reagerer på lyd ved at kikke, reagerer på forskellige materialer som blød/hård, varm/kold, glat/ru. Børnene lugter varm mad, gynger og går på line, at kender de forskellige smage, bruger fagter til sang. At børnene trækker sig, hvis andre viser tegn på at de ikke vil have kropslig kontakt. At børnene viser/siger stop hvis deres grænser er overtrådt. At børnenes fysiske nærhed afspejler deres relationer. 30 Det fysiske lærings- og børnemiljø Det fysiske lærings og børnemiljø handler på et overordnet niveau om at skabe optimale fysiske rammer for børns læring indenfor temaet krop og bevægelse. Det fysiske læringsmiljø skal understøtte børns motoriske udvikling. Rammerne skal indrettes æstetisk med harmoniske farver og rene linjer. Der skal gøres en indsats for, at rummet virker inspirerende og imødekommende, når børnene møder ind om morgenen. Der skal være plads til fysisk udfoldelse f.eks. dans, løb, klatre, kravle. Der skal være adgang til forskellige redskaber, f.eks. tunnelbane, balance bum, trampolin og bolde. Der skal være mulighed for fin- og grovmotorisk aktivitet, med møbler og inventar, som passer til barnet. Der skal benyttes inventar/møbler, som dæmper støjen. Et fysisk læringsmiljø, der understøtter børns krop og bevægelse skal udendørs være indrettet så børn udfordres i deres motoriske udvikling. F.eks. kuperet terræn, gynger, rutsjebaner, mulighed for balance- træning, klatring, plads til cykler/mooncars, boldbane, sandkasse, varieret belægning: græs, fliser, asfalt, grus mv. Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang) Det pædagogiske personale skal være rollemodeller, som er aktive, igangsættende og deltagende. De skal have en anerkendende tilgang til børnene, samt være understøttende og guidende. Læringsmiljøet skal tilrettelægges, således at de voksne både går foran og er de styrende, ved siden af som de støttende, og bagved, hvor de følger børnenes interesser på en anerkendende og interesseret måde. Alle børn skal være i et inkluderende miljø, hvor de har mulighed for at deltage i aktiviteter i større eller mindre grupper. Pædagogiske metoder: Alle børnehuse i distriktet er DGI certificerede, hvilket betyder, at vi kan betegnes som leg og bevægelses institutioner. Vi benytter derfor bogen ”Leg så hjernerne banker” og” Leg så benene vokser”, som inspirationsmateriale til arbejdet med dette tema. Som pædagogiske metoder inddrages børsteprogrammet (et program der understøtter børns sansning og kropsfornemmelse), såvel som kuglepuder/dyner/veste, når det vurderes aktuelt. Mulige aktiviteter indenfor temaet: Boldspil Hoppepude/trampolin Bevægelses/rytmik sange Bevægelses lege Motorik bane Gynger Balance redskaber Gå ture i nærmiljøet, (kuperet terræn) Sport Sanglege Rytmik 31 Natur og naturfænomener Temaet handler om (definition): Naturen er ét stort læringsrum. Der er planter, træer, dyreliv og forskellige landskaber. I naturen stifter vi bekendtskab med de 4 elementer; ild, vand, luft og jord. I naturen oplever vi livscyklus og skiftende årstider. Naturfænomener omhandler vejret og underjordisk aktivitet. Naturen forandrer sig og vi har et miljømæssigt ansvar for at passe på den. Alle børn skal opleve og udforske naturen med respekt og forståelse. Naturen er en kilde til leg, oplevelser og udvikling. Læringsmål: Tegn på læring: Børnene skal lære: Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? Glæden ved at være i naturen Børnene er aktive og nysgerrige. De vise glæde, når de skal ud og udtrykker selv, at de vil ud. Naturens muligheder at kende At begå sig med og have forståelse for de 4 elementer (vand, ild, jord, luft) Om vejr, årstider og vejrfænomener Forståelse, respekt og ansvar for natur og miljø Om botanik, zoologi og geologi (planter, træer, vækst osv.) Respekt og forståelse og viden om liv og livscyklus Processen fra jord til bord Udvikle kendskab til tal, mængde og rækkefølge Begyndende forståelse for relativitet. Samle ting fra naturen, som kan indgå i børnenes leg. F.eks. Sten, pinde, blomster, blade, sand og kogler mm. Erkendelse om sammenhængen mellem at så, høste og spise. Vil deltage aktiv til bål, drage dag, leger med vand. Har tiltagende forståelse for, at man ikke kan fange luft eller klippe i vand. Børn taler om hvordan vejret er udenfor. De vælger det rette tøj ud for vejrforholdende. De kan ud fra billeder identificere vejret og de 4 årstider. Udtrykker og viser respekt, F.eks. gennem opmærksomhed på skrald i naturen, ikke at brække grene af træerne, rive hoveder af blomsterne, trampe på regnormene osv. Benævne de mest almindelige dyr, træer og planter. Benævne de forskellige jordlag (store børn) F.eks. Skelne dyrelyde (de mindste børn), kategorisere dyr (de store børn) Udtrykker viden om hvem spiser hvem og hvad. Taler om, at mor har baby i maven. Taler om og viser gennem leg hvor maden kommer fra. De kan så, passe planter, høste og tilberede mad, samt fortælle om processen Tæller, har kendskab til geometriske former (rund, firkantet, trekantet osv). De ved, at foråret kommer før sommer, frøet kommer før blomsten osv. Kender naturens love. De ved hvad der sker, når man taber en klods. Man er nødvendigvis ikke ældst, fordi man er den højeste. 32 Det fysiske lærings- og børnemiljø Det fysiske lærings- og børnemiljø omfatter både miljøet ude og inde. I udemiljøet skal der være adgang til forskellige underlag, fliser, jord, sand, græs. Samt vand, træer, planter, buske mv. Elementer der understøtter børnenes læring i og med nasturen på forskellige måder. Der skal fx være bålsted, overdækkede områder, kuperet terræn, steder hvor man kan gemme sig, eksperimentere, undersøge og bygge huler. Der skal være adgang til forskellige redskaber og materialer, som kan bruges af børnene til at udforske naturen; f.eks. Forstørrelsesglas, fiskenet, terrarier. Vi skal yderligere inddrage nærmiljøet som et ekstra læringsrum. I indemiljøet skal der være ”aftryk” af naturen udenfor, f.eks. plancher, naturmaterialer (muslinger, grankogler, kastanjer, sten, blade, bær, blomster, forundringsskab mv). Der skal være adgang til bøger og it om natur og naturfænomener. Ligeledes skal der være figurer af forskellige dyr. Materialer som f.eks. gips, perler, modellervoks mv. Der skal skabes små rum i rummet til fordybelse og med henblik på at nedsætte støjen, så børnenes læring får optimale vilkår. Lærings og børnemiljøet skal generelt være inkluderende. Det psykiske lærings- og børnemiljø (Den faglige professionelle tilgang) Det pædagogiske personale skal være anerkendende i deres tilgang til børnene og være gode rollemodeller i naturen. At være anerkendende betyder, at de skal mestre at rumme alle børn, møde deres reaktioner og behov, og være omsorgsfulde og empatiske. De skal være inspirerende og engagerede så de vækker nysgerrigheden hos børnene i arbejdet med naturen. Alle medarbejdere skal kunne skifte mellem, at gå foran, ved siden af og bagved børnene i deres læring og udvikling. Ved at følge børnenes spor, og lade dem udtrykke sig på deres egen måde, skaber vi et godt psykisk børnemiljø, hvor alle børn bliver set og hørt. Det pædagogiske personale skal præsentere børnene for viden, og lære dem at respektere og forstå naturen, miljøet og naturfænomenerne. F.eks. Ved at være med til at finde bænkebidere, lege med mudder og bygge huler samt indhente viden/information. Vi skal tilpasse læringsprocesserne, så alle bliver inkluderede, f.eks. ved at lave opdelinger i henholdsvis små og store børnegrupper. Pædagogiske metoder: Vi inddrager nærmiljøet som ekstra læringsrum, og inddrager andre, fx naturvejledere i det omfang det vurderes aktuelt. Mulige aktiviteter indenfor temaet: Båldag - mad på bål Edderkoppespind på karton Dragedag - vindmøller Undersøge liv under stammer og sten Gå tur og samle skrald Ture til skov og strand/vand Sylte/høstuger Fisketur Bondegårdsbesøg Kigge i forstørrelsesglas Presse blomster/lave blomster kranse Forrådnelsesproces/eksperimenter Samle kastanjer - lave kastanjedyr mm/spise kastanjer Tælle træer Lave fuglefoder Lege med modellervoks Spiringsforsøg (karse, radiser, solsikker, korn mm.) Male Tema: Fra jord til bord 33 Kulturelle udtryksformer og værdier Temaet handler om (definition): Alle børn skal møde en mangfoldighed af kultur, kulturelle værdier og kulturelle udtryksformer, så de får en større forståelse af verden, levemåder og “sig selv”. Kultur er det vi gør og tænker. Hvordan vi ser verden hver især og forstår os selv og hinanden. Kulturelle værdier er de ting vi værdsætter. Kulturelle udtryksformer er kreative kulturelle projekter, som for eksempel digitale medier, teater, papmache, musik og dans. Læringsmål: Tegn på læring: Børnene skal lære: Hvilke tegn på læring kan vi kigge efter? At søge viden (aldersrelevant) i bøger og lære den danske børnelitteratur at kende Eks. at børnene: At søge viden i og benytte digitale medier Institutionernes egen kultur at kende (traditioner, omgangsformer og -tone, dagsrytme, barnets spor f.eks. billeder) Lokalområdets kulturelle tilbud at kende Om andre kulturer At bruge kropssprog og forskellige kulturelle udtryksformer (rim/remser, sang mv.) At lege med og bruge fantasi og kreativitet OBS. Jeg har slået nogle mål sammen, idet fx fantasi og kreativitet sjældent kan skelnes, og da rim/remser faktisk er konkrete udtryksformer, så det giver ikke mening at adskille dem Selv finder bøger og sætter sig til at læse. De lytter aktivt ved højtlæsning, og kan huske og genfortælle historier. Børnene kan starte og bruge digitale medier, og de kan finde det de søger (fx dyr, billeder, lyde). Børnene kender til institutionens traditioner og dagsrytme (vi går ud/skal sove, når vi har spist mad). De kan guide de mindre børn i hvordan man taler til hinanden. De husker hvad der nu skal ske. Børnene udviser tegn på genkendelse, både inden vi tager afsted, og når vi er på stedet (fx brød til ænderne, bøger til biblioteket). Børnene udtrykker ønske om fx at gå i skoven. Børnene ved og accepterer hvad børn fra andre kulturer spiser og ikke spiser. At nogen taler et andet sprog, kommer fra andre lande og har forskellige levevilkår. Børnene synger med /nynner/lave fagter, når vi synger og bryder ud i spontan sang. Børnene leger med ord/fagter, fra kendte rim og remser. De bruger fjolleord. Børnene kan ved hjælp af deres kropssprog gøre sig forståelige, og aflæse andres udtryk. Gøre brug af deres kroppe til at udtrykke sig via fx dans og musik. Tager initiativ til en bestemt aktivitet (fx Cirkuslege, madlege, rollelege) Børnene skaber en leg med ting de finder (fx at tale i telefon med en legoklods, få en pind til at bliver til en skyder). De kan forestille sig at være noget de ikke er (fx teater og rollelege). Har forståelse for humor. Kan aflæse når voksne og børn laver sjov. Børnene udviser lyst til at lege med forskellige materialer (fx papmache, maling, gips) Kan ved hjælp af fantasien bygge et slot eller en robot af forskellige genbrugsmaterialer. 34 Det fysisk lærings- og børnemiljø For at støtte og udvikle børnenes læring inden for temaet kulturelle udtryksformer, og værdier, skal det fysiske lærings og børnemiljø bestå af mindre rum i rummet, både med henblik på at tilbyde aktiviteter i mindre grupper og mindske støjniveauet. Børnene skal have adgang til nærmiljøets kulturelle tilbud, fx koncerter, museer, biograf og teater. Læringsmiljøet skal give mulighed for forskellige kulturelle aktiviteter. Inventaret skal være ergonomisk korrekt og passe til børnene Børnenes egne vurderinger af det fysiske børnemiljø skal indgå. Børnene skal have adgang til iPad, eller andet digitalt medie. Materialerne og legetøjet skal være let tilgængeligt, så børnene let inspireres til at udtrykke sig kulturelt og kreativt og i leg. Materialer og legetøj må gerne repræsentere og appellere til de forskellige kulturelle udtryksformer og værdier. Rummene skal være æstetisk indrettet så de giver ro til fordybelse. Børnenes kreative udtryk skal rammes ind og hænges op i børnehøjde. Det psykiske lærings- og børnemiljø (den professionelles tilgang og rolle) Det er personalet i samarbejde med børnene, der skaber et godt børne- og læringsmiljø med fokus på og plads til kulturelle udtryksformer og værdier. For at støtte og udvikle børns kulturelle udtryksformer og værdier skal det pædagogiske personale have en empatisk, respektfuld, rummelig og forstående tilgang til alle børn. Personalet skal understøtte børnenes nysgerrighed, følge børnenes spor og give dem relevant medbestemmelse. De skal skabe et inkluderende miljø, og have respekt og forståelse for børnenes forskellige måder at lære på. Personalet skal inddrage børnenes perspektiv i planlægningen og afviklingen af dagligdagens aktiviteter, såvel som at inddrage deres perspektiver på både det psykiske og fysiske børnemiljø. Pædagogiske metoder: Den pædagogiske metode til de kulturelle udtryksformer og værdier, kan bestå af 3 læringsrum. For at understøtte børnenes nysgerrighed og forståelse, skal man på skift benytte de forskellige læringsrum. Man begynder ikke nødvendigvis i det første læringsrum. Første læringsrum er et voksenskabt læringsrum, den voksne går foran barnet. Fx introduktion til materialer, steder, lege, temaer og projekter. Andet læringsrum er et voksenstøttet læringsrum, den voksne går ved siden af barnet. Barnet er godt i gang, den voksne hjælper undervejs. Tredje læringsrum er et legende og spontant læringsrum, hvor den voksne går bagved barnet. Af andre metoder kan vi gøre brug af musikskolen og kunstskolen. Vi kan bruge dialogisk læsning, Eventyrkuffert og sangbøger. Børnene skal have adgang til nærmiljøets kulturelle tilbud, så som koncerter, museer, biograf og teater. Mulige aktiviteter indenfor temaet: Museumsbesøg At arbejde med medier Temauger (tværkulturelle uger) Læsecafe/bibliotek/Børnelitteraturkanon Ture til nærmiljøets kulturelle tilbud, herunder andre børnehuse i distriktet Samarbejde om kulturelle projekter med andrebørnehuse Traditioner (fx fastelavn, julefest osv.) Kunstture i nærmiljøet Kreative projekter (Male, teater mv.) Sang/musik 35 36 Dokumentation Det primære formål med dokumentation er at evaluere børns læring og udvikle den pædagogiske praksis. tronisk logbogssystem. Logbogen kan være et internt arbejdsredskab eller den kan offentliggøres til f.eks. forældre. I Distrikt Sofielund har vi valgt 3 evalueringsmetoder: Børneinterviews • Den narrative dokumentationsmetode • Logbøger • Børneinterviews Den narrative dokumentationsmetode Den narrative metode bygger på socialkonstruktivisme, diskursanalyse og narrativ viden. Den mening og betydning, vi tillægger virkeligheden skabes gennem vores iagttagelse af den. Det er ikke barnet, der er problemet, men problemet, der er problemet. Vi udforsker og udfordrer de fremherskende fortællinger, sandheder og normer og skaber plads til alternativer. Metoden udformes som skriftlige fortællinger, om selvoplevede hændelser fra hverdagen. Der fokuseres på relationen mellem børn og voksne. Logbøger En logbog er en slags journal, hvor det pædagogiske personale skriver iagttagelser og refleksioner i forhold til en given oplevelse eller aktivitet. Undervejs i et forløb holdes øje med de intentioner, der er for aktiviteten. Iagttagelser over, hvad der sker eller ikke sker, skrives ned i logbogen, som således både fungerer som et værktøj til skriftlig refleksion med henblik på løbende justeringer samt som dokumentation af de aktiviteter og de læreprocesser, som udspiller sig. Logbogen anvendes til at notere og optegne centrale begivenheder og tanker og angiver kurs og retning i forhold til det arbejde, man er i gang med. Logbogen kan indeholde såvel faglige som personlige refleksioner og kaldes også en procesrapport eller arbejdsrapport. Logbogsskrivningen kan enten foregå i form af en fælles journal eller hæfte, eller som et elek- Børneinterviews er en særlig samtaleform, hvor der målrettet stilles spørgsmål med henblik på at få noget afklaret ud fra barnets synsvinkel og perspektiv. Spørgeguide udformes ud fra hvad vi ønsker, at vide noget om. Vi vurderer hvilke børn, der skal spørges, og sørger for, at det foregår under hyggelige og trygge rammer, uden forstyrrelser. Der er åbenhed under interviewet for barnets spørgsmål. Selve interviewet varer 5-8 minutter og barnet får forklaret, hvad det går ud på inden. Barnets svar skrives ned eller optages. Herefter analyseres af en eller flere af det pædagogiske personale. Evaluering Hvad er effekten af vores arbejde for børnenes læring og trivsel? Det er det basale spørgsmål vi altid skal stille os selv – lakmusprøven i alt hvad vi foretager os. Vi skal skabe en meningsfuld evalueringspraksis og skal først og fremmest bruge tid på, at opnå en fælles forståelse af, hvad meningen er. Meningen med evaluering skal være at undersøge: • I hvor høj grad læringsmålene nås? • I hvor grad de valgte de valgte pædagogiske metoder, herunder medarbejdernes pædagogiske tilgang og læringsmiljøet, bidrager til at nå målene? • I hvor høj grad de valgte aktiviteter og indsatser, fører til opnåelse af målene? I Dagtilbud Sofielund har vi gode erfaringer fra vores LP-arbejde med at analysere opretholdende faktorer. Det giver os svar på hvorfor vi ikke når de ønskede resultater og hvilke indsatser, som vil være de mest effektfulde at sætte i gang. 37 Vi er derfor vant til at have fokus på konteksterne omkring barnets læring – herunder vores egen tilgang og de læringsrum vi etablerer eller benytter. Og vi er vant til at opstille mål, aftale handlinger og evaluere igangsatte indsatser. Evaluering handler både om at evaluere konkrete læringsforløb i vores daglige praksis og at evaluere målene i den samlede læreplan en gang årligt. Evaluering er en systematisk vurdering af, om de anvendte metoder og aktiviteter bidrager til at nå de opstillede mål. Vores dokumentation bliver til evaluering, når den indsamles med udgangspunkt i et evalueringsspørgsmål. Hvad vil vi gerne vide noget om og hvorfor er det ud fra en faglig vurdering vigtigt, at vide noget om netop dette. Dermed bliver evaluering en undersøgende praksis baseret på det at undre sig. Samarbejde med bestyrelsen Bestyrelsen er løbende blevet informeret om processen med at tilvejebringe en fælles læreplan. Undervejs er forældrerådene ligeledes blevet informeret og har godkendt beskrivelserne af forhold i egne børnehuse. I vores oprindelige procesplan, skulle forældrerådene kvalificere valgte mål og læringsrum for de seks læreplanstemaer og bestyrelsen skulle efterfølgende godkende dem. Imidlertid valgte vi i bestyrelsen, at respektere temagruppernes udkast og kun rent formelt godkende den endelige læreplan. I stedet inviterede vi alle forældreråd med til et fælles personalemøde 6. november, hvor vi sammen fejrede vores første fælles læreplan. Vi blev informeret om processen, præsenteret for de seks læreplanstemaer og gav input til hvordan personalet kan implementere læreplanen og hvordan forældrene kan understøtte læreplansarbejdet. Forældrerådene skal nu vurdere de mange input og udvælge hvilke, som giver bedst mening at prioritere i eget børnehus. 38 39 LÆRING OG TRIVSEL Dagtilbud Sofielund Mellemvang 27 4300 Holbæk Tlf. 72 36 63 65
© Copyright 2024