Hjemløs i Danmark Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor 16 januar 2015, årgang 11E Hjemløse og studerende hygge sig sammen for en stund over gløgg og æbleskiver Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Pris 0 kr. Peter Sabroe seminariet Bachelorgruppenummer 10 En fortælling om kæresteparret der klarede sig igennem hjemløsheden og fandt lykken Hjemløse og leder får sig en kop gløgg sammen Bachelorrapport, januar 2015 Emne: Hjemløs i Danmark Studerende: Brian Réne Larsen og Martin Berg Vejleder: Susanne Minds Peter Sabroe Seminariet Anslag: 96612 1 Køb Hjemløs i Danmark Send sms med gruppe nr. 10 til 2703 Det koster 0 kr. Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Indhold Indledning: ....................................................................................................................................... 3 Problemformulering:........................................................................................................................ 3 Metode:............................................................................................................................................ 4 Socialt udsatte mennesker:.............................................................................................................. 6 Serviceloven: .................................................................................................................................... 7 Feltarbejde: ...................................................................................................................................... 9 Teori: .............................................................................................................................................. 10 Pierre Bourdieu: ............................................................................................................................. 10 Caswell og Schultz: ......................................................................................................................... 14 Livshistorier: ................................................................................................................................... 16 Erving Goffman: ............................................................................................................................. 18 Aaron Antonovsky: ......................................................................................................................... 23 Empiri: ............................................................................................................................................ 26 Case I: ”Fra Thy til Aarhus”............................................................................................................. 26 Case II: ”Fra hus og hjem til Hus Forbi”.......................................................................................... 27 Case III: ”Fra hjemløshed til familieliv” .......................................................................................... 28 Case IV: ”Den Rumænske dame” ................................................................................................... 29 Analyse: .......................................................................................................................................... 30 Feltarbejde: .................................................................................................................................... 30 Case I: ”Fra Thy til Aarhus”............................................................................................................. 32 Case II: ”Fra hus og hjem til Hus Forbi”.......................................................................................... 34 Case II: ”Fra hjemløshed til familieliv” ........................................................................................... 35 Case IV: Den rumænske dame ....................................................................................................... 36 Syntese: .......................................................................................................................................... 37 Konklusion: ..................................................................................................................................... 39 Perspektivering: ............................................................................................................................. 41 Litteraturliste: ................................................................................................................................ 42 2 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Indledning: Socialt udsatte mennesker er noget mange danskere har en holdning til, og den kan variere alt efter hvilket fokus og perspektiv der er mest oppe i medierne og blandt de forskellige politikere. På nuværende tidspunkt er der over 55.000 (jf. afsnittet ”Socialt udsatte mennesker”), som falder ind under betegnelsen ”socialt udsat”. Det er ikke en diagnose at være socialt udsat, men statistikker viser at mange socialt udsatte mennesker lever med én eller flere diagnoser. Igennem de seneste tre et halvt år har vi på vores uddannelse lavet forskellige projekter, hvorigennem vi har stiftet bekendtskab med grupper af mennesker, der befandt sig i problematikker, som de har svært ved at se sig ud af. I denne afsluttende opgave vil vi sætte fokus på, hvordan vi som professionelle kan benytte os af nogle forskellige pædagogiske værktøjer i arbejdet med socialt udsatte mennesker. I opgaven vil vi fokusere på en af de mest socialt udsatte brugergrupper, hjemløse. Igennem de seneste år har der været et stigende fokus på dem, og ifølge seneste rapport er antallet af hjemløse i Danmark minimum 5820 (Benjaminsen og Lauritzen, Hjemløshed i Danmark, 2013. s. 29). I Danmark er der en udbredt tendens til en generaliserende tankegang om årsagerne til, hvorfor mennesker bliver hjemløse, og mange mener at hjemløshed er selvvalgt (http://politiken.dk/indland/ECE1947603/danskerne-hjemloeshed-er-selvvalgt/). For os er essensen i pædagogisk arbejde det ”at ville noget med nogen” og samtidig ”at have kompetencerne til at kunne noget med nogen”, hvormed menes at have de rette pædagogiske værktøjer og kompetencer til at arbejde med den valgte brugergruppe. Vi har derfor til hensigt at lave et feltarbejde, hvor vi beskæftiger os med hjemløse. Vi vil undersøge, hvad det vil sige at være hjemløs og hvilke problematikker disse mennesker befinder sig i. Formålet med feltarbejdet bliver blandt andet at indsamle empiri, som kan hjælpe os med at synliggøre hvilken pædagogisk viden der er relevant i arbejdet med socialt udsatte mennesker. Et andet vigtigt element for os i pædagogisk praksis har været at skabe et rum, hvori brugere og pædagoger kan interagere med hinanden, og selvom vi ikke er ligestillede, er det vigtigt at skabe et rum, hvori vi er ligeværdige. Ovenstående har henledt os til følgende problemformulering: Problemformulering: På hvilken måde kan livshistorie indgå i det pædagogiske arbejde med socialt udsatte, og hvordan kan vi som kommende pædagoger bedst muligt understøtte de udsatte til en menighedsfuld tilværelse? 3 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Metode: Som skrevet i indledningen har vi fokus på socialt udsatte mennesker, og i denne kategori har vi valgt hjemløse mennesker. I vores opgave har vi fokus på at skabe et objektivt billedet af hvordan mennesket fra lever livet med sorg og krise, men også med glæde og hvordan vi som kommende pædagoger kan bidrage til en meningsfuld tilværelse for disse mennesker. Vi er nysgerrige på hvordan forskellige teoretikere kan bidrage med hver deres perspektiver og give os nogle pædagogiske redskaber og metoder at arbejde med i vores opgave. De teoretikere vi har valgt at beskæftige os med er som følger: Pierre Bourdieu, Dorte Caswell & Ida Schultz, Jónas Gústafsson, Erving Goffman og Aaron Antonovsky. Nedenfor vil vi komme med en mere præciseret argumentation for valget af de enkelte teoretikere. Endvidere har vi valgt at inddrage serviceloven idet vi som fagfolk skal følge nogle retningslinjer og disse giver os også muligheden for at handle korrekt i forskellige situationer, set ud fra et juridisk perspektiv. Oprindeligt havde vi tænkt at bruge Bourdieu i sammenhæng med analyse af de cases vi har anskaffet os igennem vores feltarbejde. Meningen var at anvende Bourdieu sammen med Gustafssón og hans teori omkring livshistorier, dog blev vi undervejs i forløbet opmærksomme på, at det ikke var i denne sammenhæng vi fandt Bourdieus forskellige begreber mest interessante og relevante. Vi valgte derfor i stedet at anvende hans teorier på vores feltarbejde, hvorigennem vi kunne benytte os af hans begrebsapparat, til at forstå de forskellige fænomener vi undervejs stiftede bekendtskab med. Vi har valgt at benytte os af følgende begreber fra Bourdieu: habitus, felt, kapital, doxa, illusio samt social mobilitet. Ved at anvende disse begreber til analyse af vores feltarbejde, håber vi at opnå en større forståelse for de mennesker vi møder i feltarbejdet. Som en introduktion til teoriafsnittet om Bourdieu, har vi valgt at give en kort præstation af hans opvækst. Årsagen til dette er fordi vi mener, at hans opvækst kommer til at spille en stor rolle for hans fremadrettede arbejde, idet han selv har oplevet hvad ovenstående begreber kan have at betydning for ens levede liv. Caswell & Schultz har vi valgt at inddrage i vores opgave, idet de har beskæftiget sig med socialt udsatte mennesker, der levede på gaden. Deres teori er bl.a. inspireret af Pierre Bourdieu, og i deres feltarbejde anvender de hans teorier, dog er det ikke vores hensigt at anvende deres teori omhandlende Bourdieu. Vi er nysgerrige på det feltarbejdet, som de foretog sig og vi vil anvende deres teori i det feltarbejde vi skal ud og afvikle. Deres feltarbejde havde en varighed på fem måneder, og igennem deres proces gjorde de sig 4 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet nogle interessante tanker og overvejelser omkring, hvordan man som professionel udarbejder et feltarbejde på den bedst mulige og skånsomme måde, idet feltarbejdet omhandlede socialt udsatte mennesker. Livshistorier af Gústafsson har vi valgt at inddrage til at analysere på noget af vores indsamlede empiri fra vores feltarbejde. Vi har en forhåbning om, at hans teorier vil give os en forståelse for, hvordan vi som pædagoger på en kvalitativ måde kan få nogle professionelle redskaber til vores arbejde i praksis, med socialt udsatte mennesker. Igennem tidligere arrangementer med denne brugergruppe har vi fået en forståelse for, at disse mennesker som oftest ikke har stor tiltro til systemet og heriblandt også vores profession. Det livshistorier forhåbentlig kan være os behjælpelig med, er et redskab hvori vi med respekt for individet, kan arbejder os hen mod en forståelse for de problematikker de måtte befinde sig i, og at de selv får italesat hvad de finder relevant at arbejde med fremadrettet. Endvidere var vi nysgerrige på, hvordan Erving Goffman kunne give os en bredere forståelse af den enkelte socialt udsatte eller hjemløses situation her og nu. De kan ofte være underlagt en form for stigma, enten bevidst eller ubevidst. Goffman har tre forskellige definitioner på begrebet stigma, hvoraf stigma med karakterbrist og den tribale stigma gør sig gældende i henholdsvis ”Fra hus og hjem til Hus Forbi” og ”Den rumænske dame”. Under iagttagelser af de hjemløse, blev vi nysgerrige på at se hvordan og hvorledes de forskellige rum blev brugt af de hjemløse, hvorefter det blev relevant at inddrage Goffmans begreb, selvets territorier, hvori han definerer individets fem rum. Herefter stillede vi os undrende overfor om vi og andre ubevidst til tider bevæger os ind på deres territorium ved at stå på et offentligt trappetrin eller måske kommer for tæt på dem, uden at vide det. De hjemløses poser indeholder eksempelvis private genstande, hvilket umiddelbart ikke er noget den almene borger ville have registreret som værende grænseoverskridende for den hjemløse. Desuden er Goffmans observationer i forhold til ansigt til ansigt-interaktioner, hvor han gør brug af begreberne front-stage og back-stage, stigmasymboler, samt den faktiske og tilsyneladende identitet, interessant. I vores feltarbejde gjorde vi os observationer i forhold til førnævnte rumænske dame om det, at træde ind- og ud af en markant og stigmatiserende identitet i forhold til det omgivende samfund modsat den identitet hun har i sin familie. Det blev herefter spændende, at undersøge det Goffman betegner som, ”passere”, hvor hun på den ene side usynligt forsøgte at passere og på den anden måde synligt bekendtgjorde hendes uhensigtsmæssige adfærd ift. at frastjæle os vores godter til et velgørende arrangement. 5 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Endeligt finder vi det interessant at se, hvordan nogle socialt udsatte og hjemløse, klarer sig bedre igennem de kriser, som forekommer igennem livet end andre ligestillede. Vi syntes derfor det var spændende, at bruge sociolog Aaron Antonovsky og hans teori om Oplevelse Af Sammenhæng (fremadrettet forkortet til OAS) i forhold til at orientere sig, og få skabt mental ro i en kaotisk situation, hvilket mange udsatte befinder sig i. Ydermere blev vi nysgerrige på hans Generel Resistance Ressources (fremadrettet forkortet til GGR). Både OAS og GRR er efterfølgende blevet brugt i vores analyse af casen kaldet ”Fra Thy til Aarhus” i forhold til at se på, hvilke ressourcer han har til rådighed set ud fra et pædagogfagligt synspunkt i et helheds-/fremtidsorienteret perspektiv. Endvidere vil vi i samme og førnævnte case se på Antonovskys stressfaktorer i et sundhedsfremmende syn, salutogenetisk orientering, frem for den sygdomsfremmende patogenetiske orientering. Socialt udsatte mennesker: For at argumenterer for, at vi i vores opgave har valgt at fokusere på én bestemt gruppe – hjemløse – frem for generelt socialt udsatte mennesker, vil vi komme med lidt fakta omkring hvad det vil sige at være socialt udsat i Danmark. At være socialt udsat er ikke ensbetydende med at individet er eller bliver hjemløs. At være socialt udsat rumme adskillige aspekter og forskellige problematikker. Ifølge www.udsatte.dk og www.socialstyrelsen.dk vil det at være socialt udsat sige, at individet er udsat for mindst én af følgende faktorer: • Fattigdom, ca. 32.000 personer lever i Danmark i langvarig fattigdom (http://www.udsatte.dk/indsatsomrader/fattigdom/) • Prostitution, antallet af personer der arbejder som klinikprostituerede og gadeprostituerede i Danmark er ca. 2660 (Kofod, Jens m.fl. Prostitution i Danmark, 2011 s. 67) • Stofmisbrug, og alkoholmisbrug, ca. 21.000 personer lever med et eller flere misbrug (http://socialstyrelsen.dk/udsatte/misbrug) • Psykiske lidelser, der er ikke noget konkret tal på, hvor mange mennesker med psykiske lidelser der er betegnet, som socialt udsatte, idet mange i Danmark lever et godt og fuldt liv med forskellige sindslidelser, og vil derfor ikke vil blive betegnet som værende socialt udsatte. Ovenstående er blot nogle af flere bud på, hvilke faktorer der har indflydelse på, om et individ kan betegnes som værende socialt udsat. Årsagen til at vi vælger at fokusere på hjemløse og derfor vil referere til denne brugergruppe i fremadrettet i vores opgave er, at denne gruppe mennesker ofte befinder sig i 6 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet flere af ovenstående problematikker. Derfor vil vi argumentere for, at selvom vi fokuserede på en bestemt målgruppe, vil den anvendte teori også være relevant at kigge på i andre henseender. Serviceloven: Vi har på baggrund af vores opsøgende arbejde og gennemgang af serviceloven stillet os undrende overfor hvordan den fungerer i praksis. Det er med henblik på, at se hvilke rettigheder og muligheder for støtte og vejledning den enkelte hjemløse er berettiget til og hvordan vi som pædagoger kan indlede et tværfagligt samarbejde med andre professioner. Vi anså servicelovens kapitel 15 for relevant og tankevækkende for de udsattes situation både præventivt, men også operativt ift. status pt. for den enkelte. Vi tog herefter med udgangspunkt i servicelovens § 80 om Husvilde, som lyder som følger: ”Kommunalbestyrelsen skal anvise midlertidigt husly mod betaling, hvis en enlig eller en familie er husvild. Betalingen må ikke overstige lejeværdien af den beboelse, der anvises eller den sædvanlige boligudgift på stedet for en enlig eller for en familie af denne størrelse”. Med udgangspunkt i ovenstående har vi valgt at inddrage servicelovens kapitel 15, herunder § 81, som beskriver hvordan den enkelte socialt udsatte eller hjemløses er berettiget til hjælp og den forlyder som følger: ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, og formålet med indsatsen er: - At forebygge, at problemerne for den enkelte forværres. At forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion, samt udviklingsmuligheder. At forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og - At yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i engen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. §82 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp efter denne lov i overensstemmelse med formålet jf. § 81 til personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser uanset om der foreligger samtykke fra den enkelte. Hjælpen ydes dog ikke med tvang”. (https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215#Afs5). Efterfølgende kontaktede vi gadejurist og projektmedarbejder, Claus Christensen, om det i sin enkelthed var så nemt, som det stod beskrevet i ovenstående paragraffer i serviceloven. Om man som pædagog eller sagsbehandler med en hjemløs let ville kunne ansøge om, at skaffe bolig ift. at flere hjemløse har de i 7 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet servicelovens benævnte fysiske og eller psykiske problemer, hvilket aktindsigt i lægelige oplysninger øjensynligt vil bevidne. Claus gjorde os bekendt med, at det var en formålsparagraf og den derfor ikke var en direkte rettighedsparagraf, som politikere og kommunalbestyrelsen, skulle rette sig efter her og nu. Han udtalte, at det var svært, at hænge dem op på eksempelvis, at fremskaffe en bolig til en evt. hjemløs her og nu pga. boligmangel og boligmarked, som var svært at komme ind på. På baggrund af ovenstående rettede vi den 2. december 2014 henvendelse til minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Manu Sareen, og stillede ham en række spørgsmål ift. servicelovens § 80-90, samt byrådsmedlem og politiker for SF, Jan Ravn, som er i Aarhus Kommunalbestyrelse. Manu Sareens sekretær skrev til os1 og Jan Ravn undersøgte vores spørgsmål, og endte med at svare, at det var bedst, at vi rettede henvendelse til varmestuerne på hvordan de anvendte serviceloven i praksis, hvilket vi i forvejen havde gjort. Vi ser det som en vigtig del af det pædagogiske arbejde at sætte sig ind i serviceloven, da den er med til at forpligte samfundet til at tænke på alle uanset status og levevilkår. Med hensyn til de hjemløse har vi som profession et ansvar for, at støtte og vejlede den enkelte, og evt. genetablere kontakten til en sagsbehandler på kommunen. Serviceloven kapitel 15 i pæd. hverdagspraksis: Ift. De fire cases, så hørte vi konkret fra Jens Jensen, at det var varmestuen, som var ham behjælpelige med ansøgning og fremskaffelse af bolig. Varmestuen fortalte uden at gå ind i den konkrete sag, at det i mange tilfælde er svært at få boliger til de hjemløse, især pga. udlejernes forud-indtagelser til de problematikker det medfører at have en tidligere hjemløs som lejer. Flere af de hjemløse vi rettede henvendelse til og var i kontakt med havde ikke nogen sagsbehandler mere. Vi ser det som før nævnt, som en af vores kommende opgaver med de hjemløse, at genetablere kontakt til kommunen i de tilfælde, hvor den er ophørt. Den tiltagende digitalisering udelukker også i stigende grad de hjemløse og socialt udsatte fra det omgivende samfund, som efterhånden kræver, at man har daglig adgang til email, e-boks og skat (http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE2485488/digital-post-haegter-hjemloese-af/). 1 Bilag 1. Skrivelse fra Manu Sareens sekretær. 8 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Feltarbejde: Vores forarbejde i forbindelse med feltarbejdet har bestået i at finde materiale omkring hjemløse på forskellig vis. Det har været igennem både refleksioner over tidligere aktiviteter med hjemløse, læste artikler fra bl.a. Politikken, sete dokumentarer og nyhedsklip omkring hjemløse, kontakte lokalpolitikere i Aarhus-området, samtaler med fagfolk der arbejder på varmestuer og igennem faglitteratur der beskæftiger sig med socialt udsatte mennesker og heriblandt hjemløse. Tidligere under vores uddannelse har vi, som nævnt ovenfor, beskæftiget os med hjemløse i Aarhus, hvoraf vi fik et kendskab til nogle af de problematikker hjemløse kan befinde sig i. De tidligere erfaringer har gjort os bevidste om, at det oftest var mest givende og hensigtsmæssigt – for begge parter – at interagere med brugergruppen i tidsrummet 10-14, på grund af diverse misbrug de befinder sig i. Forud og undervejs i processen af vores feltarbejde, drøftede vi nogle etiske overvejelser, omkring udførelsen af vores feltarbejde. Disse drøftelser medførte, at vi valgte at inddrage teori fra Caswell og Schultz omhandlende folk der lever på gaden og Bourdieus begreber habitus, felt, kapital, doxa og illusio for at analysere på hvad problematikkerne var for os, som studerende i feltarbejdet med de hjemløse. Vores feltarbejde endte ud i at blive opdelt i to forskellige former for kontakt, som vi har valgt at kalde ”den direkte kontakt” og ”den indirekte kontakt”. Den direkte kontakt var ved at opsøge de hjemløse der færdes på gaden og igennem de samtaler vi indledte med dem, fik vi et indblik i hvordan deres liv så ud på nuværende tidspunkt. ”Jens” og ”Dennis” som vi har valgt at kalde to af dem vi talte med, blev personer vi snakkede med af flere omgange og disse samtaler endte ud i to historier, som vi har valgt at kalde Case I: ”Fra Thy til Aarhus” og Case II: ”Fra hus og hjem til Hus Forbi”. Den indirekte kontakt i vores feltarbejde skete ved – afslutningsvist i vores feltarbejde – at invitere varmestuen som vi igennem vores uddannelse tidligere har lavet arrangementer med og dennes brugere på æbleskiver og gløgg. Denne form for kontakt lagde op til, at de hjemløse på eget initiativ kunne henvende sig til os, hvis de havde lyst. Arrangementet blev afholdt i gården tilhørende varmestuen, hvor brugerne befandt sig i vante rammer og flere af de brugere, som vi tidligere havde lavet projekter med var til stede. Dette arrangement gav os en opfølgning på en tidligere historie, som vi fik at et kærestepar som af og til benyttede sig af varmestuen, af sociale årsager. Denne historie har vi valgt at kalde Case III: ”Fra hjemløshed til familieliv”. Den fjerde og sidste case, som vi har valgt at have med, er en historie som vi ret pludseligt selv blev en del af. Casen har vi valgt at kalde Case IV: ”Den Rumænske dame”. Undervejs i vores feltarbejde gjorde vi os nogle observationer, hvoraf vi fandt specielt én af dem interessant i forhold til en analyse af grupperinger: 9 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Vi befandt os på Klostertorv i Aarhus hvor vi stod og ventede på en bus. På den ene side af vejen stod en flok danske hjemløse og snakkede sammen og på modsatte side af vejen på en trappeopsats, sad en gruppe grønlandske hjemløse. Én dansk hjemløs gik forbi den grønlandske gruppe og stoppede op og snakkede med dem, for kort efter at blive anråbt af den danske gruppe og at han skulle komme over til demhvorefter han afbrød sin samtale og hurtigt gik over til den danske gruppe hjemløse. Teori: Pierre Bourdieu: I 1930 i det sydvestlige Frankrig, i provinsbyen Denguin blev Pierre Bourdiu, søn af en postmester født. Bourdieu opvoksede i en bonde-by, hvor han gik i den lokale grundskole, hvorefter han som 11 årig modtog et stipendium og havde derfor mulighed for at studere videre. Bourdieu ender med at få endnu et stidendium og komme på den fornemme uddannelsesinstitution École Normale Supérieure, hvor bl.a. Maurice Merleau-Ponty og Émile Durkheim også har studeret. Bourdieu anses for at være én af det 20. århundredes største sociologer (Wilken 2011. s. 18f). Bourdieu mener, at mennesket altid vil indgå i sociale relationer, og mener at nogle relationer er ekskluderende, hvorved vi søger at indgå i nye relationer. I hans perspektiv er det samfund vi lever og færdes i opdelt i forskellige hierarkiske inddelinger og ikke alle har mulighed for at færdes i de samme sociale systemer der måtte findes (ibid. s. 12 ff). Bourdieu erfarede igennem egen opvækst, hvordan forskellige værdier og holdninger har betydning, alt efter hvem- og hvor man færdes. Det var herigennem Bourdieu opfandt begreberne ”habitus”, ”felter” og ”kapital” (Ibid. s. 19ff). Habitus Bourdies begreb habitus er en måde, hvorpå han søger, at beskrive hvordan vi som mennesker danner vores egen, private virkelighedsforståelse. Hele livet igennem oplever vi forskellige episoder og igennem disse episoder vil vi hver især lagre nogle erfaringer. Selvom to personer oplever den samme situation, er det ikke ens betydende med, at de får den samme lagrede erfaring i ens habitus, habitus er subjektivt. De erfaringer vi gør os igennem livet giver os forskellige tanker, følelser og handlemønstre og det er hvad Bourdieu beskriver som værende vores habitus. Habitus er et livsfænomen, ens habitus er ikke statisk, men dynamisk, og der vil derfor altid være mulighed for at ”bygge” videre på ens allerede erfarede habitus. At der kan bygges videre på ens habitus, er ikke ensbetydende med, at ens tidligere erfaringer bliver erstattet, men det er muligt at videreudvikle på ens habitus. 10 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Habitus udvikles i sociale samspil med andre mennesker, og igennem hvordan vi ser, hører, taler og opfatter andre mennesker. Specielt i barndommen, hvor vi begynder at interagere med andre mennesker, skabes der nogle vigtige grundelementer for, hvordan vi ser og forstår os selv og verden. Igennem opvæksten lærer vi fra andre hvordan man går, hvor højt der skal tales i forskellige situationer, samt hvad der er rigtigt og forkert at gøre. Mange af disse erfaringer bliver internaliseret i ens habitus, ubevidst og uden reel refleksion over de erfaringer der bliver lagrede (Ibid, s. 44ff). I forbindelse med habitus bliver der ofte metaforisk beskrevet en ”rygsæk”, som individet har på og hvori alt dennes lagrede erfaring ligger. Denne metafor er misvisende, idet Bourdieu ikke taler om en genstand der kan tages af- og på, men er en internaliseret, tavs kropslig lagret viden, som vi altid har med os (Ibid. s. 48f). Felter: Bourdieu beskriver felt som et system hvori agenter (individer) interagere med hinanden. I det felt interaktionen forgår er der forskellige positioner som kan besiddes. Felter er polære og hierarkiske og derfor er positionen der besiddes relativ, alt efter hvilke agenter der færdes i det pågældende felt (økonomi, kultur, social). Noget der gør sig gældende i alle felter hvori agenterne færdes er, at der er noget at ”kæmpe” om eller for. De forskellige felter har alle samme struktur mht. hierarki og positioner, men alt efter hvilket felt der tales om, er der forskellige værdier der er værd at bestræbe (Ibid. s. 51ff). Doxa: Doxabegrebet dækker over de ting der synes implicitte i et samfund og diverse felter. Alt der synes indiskutabelt og normsat af samfundet og de forskellige felter er indbegrebet af doxa. Begrebet definerer hvilke muligheder agenterne har i forskellige sammenhænge, og har samtidig indflydelse på, hvad agenterne ikke har mulighed for at gøre og sige. Illusio: Dette begreb anvendes af Bourdieu til at forklare, hvorfor agenter forbliver i det felt de befinder sig i. Illusio er afledt af ordet ”ludo” og henviser til ordet ”spil”. Agenter der færdes i et felt, finder det ønskværdigt at ”spille/kæmpe” for at være med og forblive i feltet, fordi de finder det værdifyldt og vigtigt at være en del heri (Ibid. s. 55ff). 11 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Kapitaler: Bourdieus begreber om kapitaler omhandler forskellige værdier, som mennesket har mulighed for at besidde. De fire kapitaler er adgangsgivende for at få indflydelse og magt i samfundet agenterne færdes i. De fire kapitaler, som han hovedsageligt beskæftigede sig med er: Økonomisk kapital: Denne kapital omfatter menneskets materielle rigdom, så som ejendomme, værdipapirer og skøder- altså genstande der er let omsættelige til penge. Den økonomiske kapital er ifølge Bourdieu rigtig vigtig at besidde, fordi den udover at være en kapital i sig selv også giver mulighed for at gøre fx kulturel kapital tilgængelig. Dog er økonomisk kapital ikke altdominerende i ”kampen” om indflydelse og magt i samfundet. Kulturel kapital: Kulturel kapital er den kapital som Bourdieu har beskæftiget sig mest med igennem tiden, og han har delt denne op i tre forskellige former: Kropslig form Objektiviseret form Institutionaliseret form Kulturel kapital i den kropslige form opnås igennem de interaktioner vi har i samspil med andre mennesker, og bliver heraf en del af vores habitus. Kulturel kapital er ikke altid ensbetydende med, at være i stand til at forstå en opera eller at have kendskab til nogle bestemte kunstnere. Kulturel kapital i den kropslige form er en del af vores opvækst, hvordan vi i vore primære sociale arena, altså familien, lærer omkring forskellig kulturer, fx manerer, underholdning, rejser, politik m.m. Desto mere kulturel kapital der igennem ens barndom er blevet internaliseret, desto mere motiverede vil vi senere i livet være for at søge mere kulturel kapital fx igennem uddannelse. Den objektiviserede form for kulturel kapital omhandler kendskab til forskellige objekter såsom malerier, musikinstrumenter, at forstå en opera og at kunne værdsætte flot arkitektur. Under afsnittet ”Økonomisk kapital” beskrev vi hvordan denne kapital kunne have indflydelse på fx den kulturelle kapital, grundet muligheden for at opleve disse objekter, ved at være i besiddelse af penge. Det kunne også være at agenter med økonomisk kapital køber sig til genstande der opleves som værende værdifylde inden for den kulturelle kapital, således vil den økonomiske kapital blive omsat til ”Symbolsk kapital”. 12 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Den sidste form for kulturel kapital er den institutionaliserede form. Denne opnås igennem uddannelser, hvor agenter modtager eksamensbeviser, akademiske titler, hædersbeviser og priser. Denne form for kapital er hvad der gør kulturel kapital legitim i kampen om at besidde magt i forhold til den økonomisk kapital. Social kapital: Ved at være i besiddelse af social kapital, er der mulighed for at opnå visse goder og fordele igennem de sociale relationer agenterne færdes i. Social kapital er i sig selv værdifuld, netop fordi der er mulighed for at opnå fordele fx jobmuligheder, praktikpladser, henvisninger osv. En forudsætning for at social kapital værdsættes er, at de sociale relationer agenterne indgår i besidder nogle kapitaler der anerkendes og vurderes som værende værdifulde af andre. Social kapital sættes i forbindelse til både økonomisk og kulturel kapital, fordi igennem disse værdifulde kapitaler, er der god mulighed for at social kapital bliver værdsat (Ibid. s. 57ff). Symbolsk kapital: Denne kapital er mulig at opnå via andre kapitaler, fx økonomisk kapital, hvor vi som førnævnt har redegjort for, hvordan økonomisk kapital omsættes til objektiviseret kulturel kapital og derved symbolsk kapital. Det kan også være igennem velgørenhed i form af tid eller penge (donationer) at der opnås symbolsk kapital. Institutionaliseret kulturel kan også omsættes til symbolsk kapital, fx en advokat der udfører ”pro bono” arbejde2 for fattige mennesker, der ikke har råd til en advokat. Den symbolske kapital synes umiddelbart uselvisk, men Bourdieu beskriver at denne form for kapital er eftertragtet grundet den moral, prestige, anerkendelse osv. det medføre at hjælpe dårligere stillede mennesker i samfundet og derved opnår individet at blive værdsat (Ibid. s. 63f). Social mobilitet: Det er selvfølgelig en forudsætning, at den kapital der besiddes er anerkendt af de mennesker agenten har interaktioner med. Bourdieu har derfor også arbejdet med begrebet ”social mobilitet”. Social mobilitet er blevet udviklet for at belyse, hvordan agenter fx kan besidde værdifuld kulturel kapital i nogle sammenhænge, men ikke i andre. Fx kan en agent i et lille bondesamfund have kulturel kapital og 2 Gratis, eller reduceret pris i det stykke arbejder der bliver udført 13 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet derigennem opnå anerkendelse, men såfremt denne agent flytter ind til en storby eller et flytter til et andet land, vil denne tidligere værdi muligvis ikke længere blive anerkendt som værende værdifuld, fordi doxa i storbyen er anderledes end på landet, eller anderledes fra land til land. Det samme kan gøre sig gældende med social kapital og økonomisk kapital (Ibid. s. 20ff). Kritik af Bourdieu: Bourdieu har igennem tiden var udsat for megen kritik. Kritikken går bl.a. på, at hans teori er ”om praksis” og ikke ”for praksis”. Bourdieu var selv opmærksom på problematikken omkring, at bruge hans teorier i analytisk feltarbejde og forklarede således: ”Hvis viden om og forståelse af det sociale i mindst lige så høj grad er kropslig som mental, så kan man ikke nøjes med at basere sin analyse af det sociale på fortællinger – hvad enten fortællingerne stammer fra mundtlige eller skriftlige kilder”. (Wilken 2011. s. 49-50). Ovenstående citat omhandler hans begreb habitus, og problematikken i, at vi som fagpersoner ikke har mulighed for at tolke, samt analysere den tavse og kropslagrede viden. Til trods for at Bourdieus teorier ofte bruges i et antropologisk øjemed, finder vi som kommende pædagoger det relevant at anvende hans teorier på vores feltarbejde, hvor vi har fokus på vores egen profession. Bourdieus teorier giver anledning til refleksion over den praksis vi udøver og kan efter vores mening kvalificere vores måde at agere og forstå hjemløse mennesker. Caswell og Schultz: Caswell og Schultz afleverede i 1999 deres speciale ved RUC. Som empiri til deres speciale havde de indledt et samarbejde med ”Projekt UDENFOR”, som er et projekt der har til mål at hjælpe de mest udsatte borgere i Danmark. I 2001 udgav de bogen: Folket på gaden – om posefolket og gadepraktikken, som er en videreudvikling af deres speciale. I en periode på fem måneder beskæftigede de sig med mennesker der boede på gaden og vi har derfor valgt at bruge deres speciale og deres bog som inspiration til hvordan et feltarbejde kan forgår i praksis (Caswell & Schultz 1999. s. 4f). 14 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Specialet og bogen anvende bl.a. Bourdieus begrebsapparat og de skriver således omkring feltarbejde på gaden: ”Det geografiske felt er også et socialt felt, hvor man har en position, der værdisættes inden for feltet selv”. ... det offentlige rum (som alle andre felter) er kendetegnet ved til stadighed at definere sig selv gennem de kampe, der foregår på feltet om fordelingen af forskellige ressourcer (Caswell & Schultz 1999. s. 8f). Specialet kommer med nogle væsentlige tanker omkring etik og hvordan et feltarbejde om socialt udsatte mennesker rummer nogle problematikker, som man skal forholde sig til. Caswell og Schultz stødte undervejs ind i en problematik omkring etik i deres feltarbejde, og det var hovedsageligt fordi de ikke på forhånd havde kendskab til brugergruppen de ville arbejde med. Grundet deres manglende kendskab til brugerne havde de nogle forforståelser, der viste sig ikke at holde stik, og de var derfor nødsaget at ændre indfaldsvinkel i feltarbejdet (Ibid., s. 5ff). Fra bogen blev vi inspiration af det de kalde ”De fem faser”: Kontaktfasen – omhandler at skabe kontakt på en hensigtsmæssig måde, om man så oplever at blive afvist eller ej Afklaringsfasen – lære personen at kende og finde ud af, hvad personen ønsker at få ud af et ”samarbejde” med professionelle Integrationsfasen – omhandler at få etableret den rette hjælp og på en måde der tilpasses den hjemløse Støttefasen – støtte igennem perioder hvor der sker forandringer igennem overstående tiltag Afslutningsfasen – omhandlende at få afsluttet en proces på en ordentlig måde, herunder at slutte forløbet på et tidspunkt hvor den hjemløse føler sig parat til selv at tage styring (Caswell & Schultz 2001. s. 53ff). Caswell & Schultz er for os relevante at inddrage i opgaven idet deres feltarbejde er sket i samarbejde med et socialpædagogisk projekt. Deres teorier omhandlende hvordan et feltarbejde udføres så skånsomt som muligt og hvor vigtigt det er at gøre sig nogle etiske overvejelser, er hvad vi tænker der kunne have pædagogisk relevans 15 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Livshistorier: Psykolog og forfatter Jónas Gústafsson har udarbejdet bogen ”Livshistorier – nøglen til livet”, og denne omhandler hvordan vi som fagpersoner kan arbejde med mennesker igennem deres livshistoriefortællinger. Teorien er anvendt som metode i bl.a. pædagogisk arbejde og har til formål at skabe mening og sammenhæng for mennesker der befinder sig i kaos og/eller krisesituationer (Jónas Gústafsson, 2014. s. 9f). Et succeskriterie ved livshistorier er for den enkelte at få dem fortalt, og at fortælleren oplever det at kunne sætte ord på frustrationer og at føle sig lyttet til. Livshistoriefortællinger er fortællerens og skal hjælpe personen med at komme videre i et forløb, men fortællingerne giver også personalet mulighed for at arbejde mere kvalitativt, fordi historierne giver en bedre forståelse for eventuelle problematikker, som individet måtte befinde sig i. En livshistorie er ikke en færdig fortælling, den er tværtimod dynamisk og kan godt ændre sig, alt efter hvem historien fortælles til, eller ændrede livsomstændigheder kan kaste et nyt lys over en fortælling. Livshistoriefortællinger stammer fra narratologien, og ligger under den humanistiske videnskab: viden om personers tanker, følelser og adfærd. Livshistorier skal derfor ikke sammenlignes med almindelige dagligdags historier, livshistorier er fortællinger der har haft indflydelse på personers liv. Det kan fx være en historie om den voldelige far, det grimme brud med ekskæresten eller omvendt om den kærlige ene-far der tog sig af en, eller kæresten der altid var der for en, når alle andre syntes at have givet op. Den professionelles rolle i livshistoriefortællinger er at være den lyttende, dette adskiller livshistoriefortællinger fra psykoterapi. Det er altså ikke pædagogens rolle at stille undrende spørgsmål, eller komme med egen forslag til ”løsninger” på problemet, meningen er at lytte, få forståelse og at give plads til fortælleren, så denne selv får mulighed for at reflektere igennem fortællingerne (Ibid. s. 13ff). I den professionelle rolle, er det vigtigt at vi som personale har vores faglighed på plads og herunder indgår visse kriterier, som vi reflektere over i perioden før livshistorierne og sidenhen i arbejdet med livshistorierne, så som: hvad gør vi, hvorfor, hvornår og hvordan gør vi det. Arbejdet med livshistorier kræver tid, øvelse og færdigheder. For at kunne arbejde kvalitativt med valgte brugergruppes livshistorier, er det derfor vigtigt at man forud har sørget for at skabe tillid, respekt og desuden har øvet egen færdighed i at reflektere, så man undervejs i livshistorien har mulighed for at vise engagement og indlevelse. Respekt er et essentielt begreb i pædagogisk arbejde, idet respekt handler om accept, forståelse, fordomsfrihed, anerkendelse og ægte interesse for de mennesker der arbejdes med. Respekt i livshistorier omhandler også, at man lader individet fortælle sin historie, om end man er enig eller uenig, om historien 16 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet virker sandfærdig eller ej, og at man som professionel kan acceptere, hvis individet ikke ønsker at fortælle sin historie alligevel (Ibid. s. 39ff). I arbejdet med hjemløse, vil der ofte forekomme negativt dominerende livshistorier og de kan have stor indflydelse på individet idet fortællingerne kan være selvstigmatiserende og derfor være med til at holde dem i deres kaos og krisesituationer (Ibid. s. 26ff). Indenfor neurovidenskaben har det vist sig, at disse negativt ladede livshistorier danner et neuralt netværk i hjernen, dog er det pga. hjernens plasticitet muligt at ændre disse netværk, også kaldet ”spor” og nye historier kan bidrage til at gamle netværk i hjernen bliver erstattet af nye, positive spor (Ibid. s. 54). Det vi som fagpersoner kan få ud af disse negative historier er det der kaldes ”fortrukne historier”, hvori der er mulighed for at finde den eller de værdier som fortælleren værdsætter, fx ærlighed: personen hader når folk lyver, eller personen går meget op i retfærdighed: personen har tidligere oplevet uretfærdighed og er derfor meget imod uretfærdig behandling osv. For at få en forståelse for hvordan individet ser fx retfærdighed kan det være en god idé, at få ham/hende til at sætte ord på forskellige episoder hvor andre har handlet retfærdigt og/eller uretfærdigt (Ibid. s. 26ff). Igennem livshistorier kan det hænde, at fortælleren kommer med tanker, handlinger, følelser m.m. der kan virke livstruende for individet eller andre personer som individet ytrer disse tanker om. Det kan give anledning til, at man som professionel er nødsaget at overholde sin underretningsligt og evt. få personen i behandling. Herved vil den professionelle brude sin tavshedspligt over for fortælleren, og det er derfor vigtigt, at den professionelle har styr på sin faglighed, og ved hvornår der skal handles. Det er et etisk dilemma i livshistorier, idet hensigten med historierne er at fortælleren siger de ting de har brug for sige, og denne handling kan anses for at værende i strid med at have respekt og tillid til hinanden. Ovenfor står skrevet at et succeskriterie er blot, at få fortalt en historie, et andet mål er at skabe samvær og meningsfulhed for begge parter. Igennem den meningsfuldhed er det optimale mål at give mulighed for ”nye potentialer”, så som bearbejdelse af tidligere sorger, håb for fremtiden, lyst til forandring m.m. (Ibid. s. 38ff). Livshistorier kan også give anledning til, at brugeren får en ny egenforståelse, fordi de igennem fortællingerne får mulighed for at reflektere over, hvordan de ønsker at opfatte sig selv, og hvordan andre mennesker skal opfatte dem: ønsker de at blive opfatter sig som en syg person, eller som en person med en sygdom (Ibid, s. 48). 17 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Teorien om livshistorier omhandler hvordan professionelle handler og agere i hverdagspraksis og har til formål at kvalificere den tid der bruges i samspil med ens valgte brugergruppe, hvilket er årsagen til at vi har valgt at beskæftige os med teorien. Erving Goffman: I 1983 skrev Pierre Bourdieu: ”Erving Goffman er opdageren af det uendelige uanselige og alt det, mange andre ikke umiddelbart lagde mærke til”. (Goffman 1975. s. 7). Erving Goffman var en canadisk-amerikansk sociolog, der fra de tidlige 1950’ere til de tidlige 1980’ere skrev sig direkte ind i sociologiens historiebøger. Han blev født ind i en ukrainsk, jødisk familie i Mannville, Alberta, den 11. juni 1922, og døde som 60-årig i 1982 af kræft. Goffmans sociologi synes til stadighed, at være relevant og på mange måder tidløs, fordi den berører noget af det tilsyneladende mest grundlæggende og uforanderlige i mennesker og samfund. Goffmans måske mest banebrydende bidrag til sociologien var afvigelsessociologien, som er den sociale konstruktion af normalitet og afvigelse både i hverdagsliv og institutionsliv (Goffman 2014. s. 7ff). Goffmans grundtanke var, at det der er normalt i én kontekst er nødvendigvis ikke normalt i en anden kontekst, hvilket vil sige, at en given egenskab kan på en og samme tid både være normal hos én og dybt miskrediterende hos en anden. Med det understreger Goffman, at egenskaber aldrig er positive eller negative i sig selv, samt definitionen på stigma skal forstås som en speciel relation mellem en egenskab og en stereotyp klassificering af mennesker (Caswell & Schultz 2001. s. 148ff). Image-control, frontstage og backstage: Image-control (indtrykskontrol) er jf. Goffman en måde hvorpå vi forsøger, at kontrollere og styre det indtryk vi giver andre af os selv, hvor front-stage er den måde hvorpå vi opfører os når vi ved vi bliver iagttaget, og back-stage det modsatte. Ovenstående er måder vi prøver at optræde, så vi undgår, at blive stemlet som anderledes eller marginaliseret. Det er udtryk for Goffmans opfattelse af den moderne verden som en social scene, hvor vi spiller forskellige roller med forskellige tilskuere, som har forskellig forventninger til vores præstationer (Madsen 2005. s. 274). 18 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet ”Selvets territorier”: Goffman har overordnet defineret fem forskellige rum, hvori vi mennesker færdes: Kropsrummet - rummet personen fysisk fylder og optager Ejendomsrummet - det stationære og mobile ejendomsrum Brugsrummet - bevægelsesmønstre/ritualer Lånerummet - kortere varende benyttelse af det offentlige rum Personlige rum - interaktion med andre (Caswell & Schultz 2001 s. 136ff). Til forskel for den almene borger og de hjemløse, har sidstnævnte ofte ikke andre rum end de offentlige rum og lever derfor overvejende i det offentlige rum, hvorfor vi vil beskrive Goffmans stigma, da de hjemløse langt det meste af tiden ”lever” i et ”gennemsigtigt hus” uden mulighed for at lukke døren eller trække sig fra offentlig skue, og deraf nemmere stigmatiseres (ibid s. 144). Goffman definerer de 3 stigmatyper: 1. Fysiske misdannelser 2. Karaktermæssige fejl, som giver sig til kende ved viljesvaghed, dominerende eller unaturlige lidenskaber, forræderiske og kompromisløse overbevisninger eller uhæderlighed. Alle nogle egenskaber, som folk på baggrund af kendskab til vedkommendes fortid. Det kan føre til videre vidnesbyrd om psykisk sygdom, fængselsophold, stofmisbrug, alkoholisme, homoseksualitet, arbejdsløshed, selvmordsforsøg eller politisk radikalisme 3. Den "tribale" og slægtsbetingede stigmata, såsom race, nation og religion (Goffman 2014. s. 46). De tre typer stigma er alle udelukkende udtryk for forskellige måder, hvorpå en person kan afvige fra vores forventninger gør ham "uønsket". Men er ikke ensbetydende med, at de er stigmatiserede i alle sociale sammenhæng (Caswell & Schultz 2001. s. 149f). Grundmodel for stigmabegrebet: Bruce G. Link og Jo C. Phelan har på baggrund af Goffmans teori udviklet en teoretisk grundmodel for, hvor og hvordan stigmabegrebet kan benyttes til at øge forståelsen af centrale sociale processer. Grundlæggende er deres opfattelse af stigma, at den består af fire komponenter, som alle kan findes i Goffmans oprindelige bog, men som ikke eksemplificeres: - 19 Mennesker differentierer mellem og stempler i almindelighed menneskelige variationer. Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor - Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Fremtrædende kulturelle forestillinger knytter dem der stemples, til negative eller ugunstige karaktertræk eller egenskaber. - Stemplede individer indplaceres i identificerbare grupper, der skaber og opretholder en adskillelse fysisk som mental - mellem "os" og "dem". - Mennesker der er stemplede vil opleve diskriminering og statustab, der igen - som en slags selvopfyldende profeti - fører til ulighed i sociale vilkår. Ydermere påpeger Link og Phelan, hvorledes stemplinger og stigmatiseringer nøje er knyttet til eksisterende magtforhold, der understøtter sådanne sociale processer og deres grundmodel kan og vil utvivlsomt inspirere andre, der ønsker at arbejde videre med eller benytte stigmabegrebet i egne studier (Goffman 2014. s. 31ff). I forlængelse af ovenstående stemplingsprocessen både en social og en individuel proces, hvor personen aktivt deltager i sin egen stempling ved at opbygge en negativ selvidentitet (Madsen 2005. s. 221). Goffman definerer afslutningsvis stigma således: En egenskab, der er dybt miskrediterende og forstås bedst som en uoverensstemmelse mellem en persons tilsyneladende og faktiske sociale identitet (Goffman 2014. s. 20). De to begreber vil vi uddybe i det nedenstående. Social identitet: Goffman forstillede sig her et kontinuum[1] i hhv. tilsyneladende sociale identitet (kaldet X) og faktiske sociale identitet (kaldet Y), hvor bevidste strategier indgår i sit møde, som værende eksempelvis X når man møder fremmede og Y når man er på hjemmebane med velkendte mennesker. Hvorved den sociale identitet bliver et spørgsmål om hvilke forventninger vi har til andre mennesker og hvordan de indfries (Caswell & Schultz 2001. s. 145ff.). Tilsyneladende identitet: De karakteregenskaber, vi tillægger den enkelte i form af bedømmelser, som vi forventer bliver bekræftet ved iagttagelse af den fremmede. 20 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Faktiske identitet: Den kategori, som personen rent faktuelt kan henvises til, samt de egenskaber, som han faktisk besidder og stemmer overens med velkendte menneskers bedømmelser. Ud fra ovenstående bliver stigmatiseringen også et spørgsmål om tolkning i forståelse af den sociale identitet, og hvilke forventninger vi har til og hvordan de indfries af andre mennesker (Ibid. s. 148). Der kan være en uoverensstemmelse i en tilsyneladende og faktiske identitet, og når denne uoverensstemmelse bliver kendt eller åbenbart undergraver det pågældendes sociale identitet. Resultatet kan blive, at han afskæres både fra samfundet og ham selv, samt opleve sig selv som værende alene og miskrediteret i verden (Goffman 2014. s. 60ff). Det er specielt interessant i forhold til arbejdet med de hjemløse, hvorvidt de opfatter sig selv som afvigere og stigmatiserede, og som Goffman udtaler om denne problemstilling: ”Det synes også muligt for et individ, der ikke formår at leve op til de krav, vi rent faktisk stiller til ham, at forblive relativt uberørt af dette; afskærmet som han er i sin isolation, finder han beskyttelse i sine egen private identitetsforestillinger, han føler sig som et fuldt normalt menneske, mens det i stedet for bliver os andre, der i hans øjne ikke er helt rigtige mennesker”. (Caswell og Schultz 2001. s. 150f). Ydermere skal det ikke undervurderes, at selv den lykkeligste blandt de ”normale” også har sine halvskjulte fejl. Der kan ved hver fejl findes en eller anden social situation, hvor fejlen vil træde i forgrunden, samt give anledning til en skammelig uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende og den faktiske sociale identitet. Det udgør, at både de, som lejlighedsvis står i en prekær situation, og de som til stadighed gør det, et eneste kontinuum (Goffman 2014. s. 168). Prestigesymbol og Stigmasymbol: Goffmans to ovenstående begreber er antonymer og er et tegn, som særligt effektivt henleder andres opmærksomhed på en for identitetens nedværdigende brist, hvorved en ellers sammenhængende facade krakelerer, hvorefter vedkommende efterfølgende mødes med en nedvurdering fra ”vores” side (Ibid. s. 85). 21 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Eksempelvis beskrev Goffman hvordan en gruppe ”løsgængere” eller hjemløse tog pænt tøj på og satte sig med en avis, så de ikke blev jaget væk af busterminalens personale, og påtog sig en prestigefyldt facade (Caswell & Schultz 2001. s. 147). Social kontrol: Ved genkendelse af andre og evt. stigmatisering af dem ud fra den sociale identitet, er det en måde at udøve social kontrol. Social kontrol skal hos Goffman forstås i en bred betydning, og ikke som specifik magtudøvelse. Den er snarere en mekanisme i tråd med den sociale orden; en måde at identificere os selv i forhold til andre (Ibid. s. 151). Der er 2 sociale kontrolbegreber: 1. Den formelle (Den Kriminelle selv bærer information) 2. Den uformelle (Medie og offentlighed udøver stigmatisering) I analyse af den sociale kontrol kan det diskuteres hvorvidt der reelt kan finde en uformel kontrol til stede, idet de hjemløse er synlige i den brede offentlighed og herved synligt udsættes for stigmatisering. At ”passere”: Et stigma af sådan en art kan ikke iagttages af andre og kendes kun af den, som har det og hvor vedkommende ikke fortæller andre om det, bliver der igen tale om et tilfælde, som er af mindre betydning for en undersøgelse af det fænomen, som går under betegnelsen at ”passere”. På den ene side kan ens stigmata forsøges diskreteres ift. at være prostitueret, tyv, tiggere, homoseksuelle, stof-/alkoholmisbrugere eller hjemløse når man møder politiet, mens de systematisk afslører deres stigmata over for klienter, gruppemedlemmer, hælere og lignende forbindelser. I betragtning af disse forskellige muligheder, som ligger mellem ydertilfældene, fuldkommen hemmeligholdelse på den ene side, og fuldstændig information på den anden side kunne det syntes, at de problemer der opstår når mennesker gør sig ihærdige og velovervejede anstrengelser for at ”passere” er problemet, som en lang række mennesker stilles overfor. På grund af de store fordele ved at regnes som normal vil så godt som alle, som har lejlighed til det forsøge at ”passere” på et eller andet tidspunkt (Goffman 2014. s. 113ff). Ved Goffmans sociologiske perspektiv giver han et godt indblik i og relevante perspektiver på ting, som er anvendelige i mange pædagogiske sammenhæng som didaktiske overvejelser både før, under og efter pædagogisk arbejde. Endvidere er det i socialpædagogisk arbejde vigtig at forsøge, at forstå det enkelte individ for bedst muligt at arbejde med de socialt udsatte i en dynamisk proces. 22 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Det tanke- og opsigtsvækkende ved Goffmans teorier og feltarbejde er, at der glædeligt også er dem, som på trods af den tribale stigmata, fysiske misdannelse eller karakterbrist får det bedste ud af sin sine ressourcer i tilværelsen og hermed over tid får oplevelsen af meningsfuldhed, hvilket vi via nedenstående og Aaron Antonovsky vil fokusere på. Aaron Antonovsky: Han blev født i Brooklyn i 1923 og gik på Brooklyn College og efterfølgende studerede han ved Sociologisk Institut på Yale University, hvor han første gang stiftede bekendtskab med den nye disciplin, medicinsk sociologi, og blev senere professor i medicinsk sociologi og studieleder ved institut for sundhedssociologi. Han imigrerede til Israel i 1960, hvor han fortsatte sine forskningsprojekter om diverse sygdomme i forskellige socialklasser og aspekter af sundhed/sygdom. Antonovsky lavede blandt andet en undersøgelse af kvinder i Israel der gav et overraskende resultat ud af at mange af kvinderne havde været i koncentrationslejre, hvor 29% af dem viste sig at være ved rimelig psykisk helbred. Han udtalte: ”At have gennemlevet lejrenes ufattelige rædsel og siden år som flygtning fro derefter at skulle genetablere sig sit liv i et land, der har gennemgået tre krige… Og stadig have et godt helbred, det satte mig i gang med på et bevidst plan, at formulere det, jeg siden kaldte den salutogenetiske model, som blev offentliggjort i 1979”. (Antonovsky 1987, s. 9ff). Salutogenetisk eller patogenetisk: Blev som tidligere nævnt opfundet af ham i hans sundhedsfremmende perspektiv. Førstnævnte begreb fokuserer på menneskets ressourcer og evne til at mestre en situation, hvor sidstnævnte har fokus på sygdomsårsager, herunder vigtigheden af diagnosticering og behandling af sygdomme som det vigtigste. Vi tager udgangspunkt i det salutogenetiske perspektiv, hvor der er fokus på, bedst mulig mestring af de ressourcer man har til rådighed, hvor der tages bestik af situationen og hvor der findes mening og sammenhæng i en eller flere udfordrende hændelser (Glinsvad, 2006, s. 130 ff). Oplevelse af sammenhæng (OAS): Endvidere beskriver han, hvad det er der gør at nogle klarer sig bedre igennem livets kriser end andre, i det han kalder OAS. Styrken af OAS afhænger ifølge Antonovsky af, hvordan man orienterer sig og får skabt mental orden i en kaotisk situation gennem ens indstilling og holdning til tilværelsen. 23 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet OAS måles på tre forhold, hvor vi har tilknyttet læreprocessen i de tre defineringer: Begribelighed: Hvis situationen er forudsigelig vil man kunne overskue situationen kognitivt med sin forstand eller fornuft, og herved opstår der begribelighed. Begribelighed henviser til, hvorvidt individet opfatter de stimuli, det konfronteres med enten i indre eller ydre miljø, som kognitivt forståelige, som ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information i stedet for støj – kaos, eller uorden (Antonovsky 1987 s. 34ff). Håndterbarhed: Opstår hvis belastningsbalancen matcher ens niveau og hvis ens ressourcer er til rådighed og til at få øje på. Det kan være ressourcer gennem omgivelserne eller ens egne. Dvs. i hvilken udstrækning individet opfatter og gør brug af sine ressourcer og om de er tilstrækkelige. Vedkommende som har oplevelsen af håndterbarhed, føler sig ikke som ofre af omstændighederne, men er i stand til at håndtere uønskede episoder, som forekommer i tilværelsen (Ibid. s. 35ff). Meningsfuldhed: er begrebets motivationselement og udtryk for, at individet har områder i sit liv, som betyder meget for det, og som giver mening i et følelsesmæssig forstand. Dette tydeliggør, at oplevelsen af meningsfuldhed hører til under psykisk funktionsevne og handleperspektiv. Situationen ses nu som en udfordring, frem for et problem (Ibid. s. 36ff). Antonovsky understreger, at man skal være forsigtig med at konkludere på baggrund af hans OASeksperiment, men, at de 3 komponenter i OAS alle er nødvendige, men ikke lige vigtige. Han vurderede dem således, at meningsfuldhed ud fra hans betragtninger er den centrale og at man uden den kun kortvarig kan ligge højt mht begribelig- og håndterbarhed. Herefter anses begribelighed, som næst-vigtigst eftersom høj håndterbarhed afhænger af forståelse og overskuelighed. Håndterbarhed skal dog ikke undervurderes, men hvis ikke troen på, at ens ressourcer står til ens rådighed går det ud over meningsfuldheden og forsøget på at mestre en given situation. (Antonovsky 1987. s. 40). Sammenfattende mestrer mennesker med en stærk OAS livets udfordringer med optimisme og troen på, at livet lader sig leve (Ibid. s. 133). OAS kan nu formelt omdefineres som følger: 24 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet ”Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige; (2) der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller; og (3) disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i”. (Antonovsky 1987 s. 37). Generelle Resistens Ressourcer GRR): En stærk OAS afhænger af de ressourcer mennesket har til rådighed i belastningssituationer og Antonovsky betegner ressourcerne som "general resistance resources" og definerer dem således: 3. Fysiologiske og biokemiske forhold (sig selv og andres helbred) 4. Materielle forhold (Økonomi/bolig) 5. Kognitive og emotionelle forhold (holdninger og værdier) 6. Værdier og holdningsmæssige forhold 7. Interpersonelle relationer (netværk) 8. Makro-kulturelle forhold: Vores GRR er de ressourcer der indgår i vores måde at håndtere livets belastninger på (Jakobsen 2005 s. 210). Afslutningsvis konkluderer Antonovsky via nedenstående, at et individ med stærk oplevelse af sammenhæng(OAS) har bedre sundhedsvilkår: ”Hvis vi imidlertid begrænser os til stresshåndtering, kan vi spørge: Stillet over for en akut eller kronisk stressfaktor, hvem vil da med størst sandsynlighed reagere med helbredsmæssigt uhensigtsmæssig adfærd som øget rygning eller alkoholindtagelse, fornægtelse af symptomer og manglende efterlevelse af den ordinerede diæt? Hvem vil med størst sandsynlighed reagere med helbredsmæssigt adaptiv adfærd som at skære ned på rygning eller alkoholindtagelse, holde øje med symptomer og motionere? Mit svar er, at den, der har en stærk OAS, vil være bedst rustet”. (Antonovsky 1987 s. 168ff). Det væsentlige vedr. direkte arbejde med Antonovskys teorier i en socialpædagogisk hverdag er at have fokus på det enkelte individs positive håndteringer og heraf mestring af sine ressourcer om end de er få. Det kunne herefter skabe grobund for videre bearbejdelse i en både sundhedsfremmende og videreudvikling af de resterende ressourcer, som herefter vil gøre en kaotisk situation mere overskuelig. 25 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Empiri: Case I: ”Fra Thy til Aarhus” Jens Jensen er synlig på strøget I Aarhus gademiljø idet han sælger Hus Forbi, og derfor stødte vi af flere omgange og uafhængigt af hinanden på ham og efterhånden udviklede der sig en lille relation, hvor vi købte månedsaviser og 2015-kalender af ham og fik en sludder for en sladder. Vi blev også inviteret hjem til ham, men måtte af etiske og private årsager takke nej til invitationen. Jens Jensen er hjemløs og har været det i nu godt fire år. Han kommer oprindeligt fra en lille by i Nordjylland, men flyttede til Aarhus da han blev hjemløs. Jens kommer fra en familie, hvor de var tre søskende, men desværre Jens mistede sin ene søster da han var 14 år. Det tog rigtig hårdt på familien, og hans mor endte med at få en depression. Jens har ikke rigtig kontakt til sin familie den dag i dag. Skolen gjorde Jens aldrig så meget ud af, og gik ud af skolen efter 9. klasse. Det er én af de ting Jens fortryder den dag i dag, for han ville egentlig gerne have været sælger. Jens har tidligere levet et hårdt liv hvor han sammen med vennerne drak og røg rigtig meget. På et tidspunkt blev det så voldsomt, at alkohol ikke længere var nok, og han, samt nogle af vennerne begyndte at tage stoffer. Det ene ledte til det andet, og til sidste endte det med at nogle af dem kom i fængsel pga. kriminalitet. Det var på det tidspunkt at Jens mødte Lotte, som blev hans kæreste. Lotte var grunden til, at Jens stoppede med at drikke og senere kvittede smøgerne, og det var også meningen at de skulle flytte sammen. Dog endte det med et brud i forholdet, og Jens endte på gaden, fordi det kun er Lotte der står skrevet på lejekontrakten. Efter bruddet med ekskæresten færdes Jens lidt med de gamle venner, men det endte med at de blev uvenner over ting og sager fra fortiden og han ønskede ikke at være i nærheden af dem. Jens fortalte, at han valgte at flytte til Aarhus, da han savnede en omgangskreds, og fordi han ved at der er muligheder for et godt netværk for hjemløse i Aarhus. Jens har indtil for nyligt færdes på gaden i Aarhus, men fik for kort tid siden sin egen lejlighed i Gellerup, hvilket de hjalp ham med nede på ”Varmestuen på Nørre Alle”. Jens fortalte endvidere, at han lige har haft indbrud, og at de tog ”de sølle ting”, som han havde, såsom tv og en radio. Han ønsker derfor at flytte fra Gellerup, og han flytter derfor til marts i campingvogn ved Langå. Jens sagde trist, at han skal have fundet noget nyt at bo i. 26 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Jens ytrede, at han ikke har noget netværk endnu eller noget socialt med nogen ud over personaler fra de forskellige varmestuer, da de andre som regel er afhængige af alkohol eller stoffer. Jens forklarede, at han lige kunne få det til at hænge økonomisk sammen, når alle udgifter er betalt, men der er ikke råd til nyt tøj, sjov aften eller noget ekstraordinært efter kontanthjælp og de 1500 kr. han tjener ved at sælge Hus forbi-avisen. Jens fortalte, at han var mærket efter indbruddet og har ikke haft det særlig godt med at forlade sine ting, og har haft svært ved at slippe bekymringerne vedr. de sidste ejendele han har nu og de ting han mistede. Jens tydeliggjorde til sidst, at han savner et socialt netværk, da familie i hans verden ikke er eksisterende. Slutteligt gjorde Jens gentagne gange os bekendt med betydningen af at de lytter til ham nede på varmestuen, hvor han ynder at komme. Han ytrer endvidere, at det har haft stor betydning for hans bearbejdelse af indbruddet. Case II: ”Fra hus og hjem til Hus Forbi” Ved et par tilfældige lejligheder, rettede vi henvendelse til en gruppe hjemløse og socialt udsatte ved et torv i Aarhus. De to gange, var der især én som skilte sig ud og vi hæftede os især ved vedkommende, som I kan læse via nedenstående. Han havde en stor fortæller-trang og lyst til at inddrage os i hans ”livshistorie”. Dennis er en 42 årig Thybo, og har en livsglad personlighed, som på ydersiden er taknemmelig for livet og med gode perspektiver til alle andre, men som han selv antydede, måske har en tendens til glemme sig selv. Dennis er den ældste af tre brødre og fra Thy, og tilflytter til Aarhus, hvor han allerede fra første færd blev godt modtaget, modsat de vilkår man havde som hjemløs i Thy. Dennis fortalte, at han allerede den anden nat lå på banegården, og midt om natten rettede en ung fyr henvendelse til ham. ”Den unge knæjt lagde Gudhjælpemig en burger og cola ved siden af mig”. Det blev Dennis meget glad og rørt over, sagde han, mens han lagde hånden på hjertet. Nu er der gået 2,5 mdr., og Dennis har ikke fortrudt at være flyttet til Aarhus og er nu blevet ”Hus Forbi sælger”. Dennis fortalte, at han drikker vodka hver dag sammenblandet med saft, og det holder modet oppe og sætter hans bekymrende tanker på standby men til tider opstår der det, som han betegner for ”sorte huller”, som han har svært ved at håndtere og komme ud af igen. Herefter skiftede Dennis til et mere positivt humør. Han bekendtgjorde stolt, at han har færdiggjort Gymnasiet, og har fire uddannelser: kok, køkkenchef, bager, køkkenleder på landbohøjskolen inden for gastronomi, og har arbejdet både i Norge og Frankrig. Det Dennis udtrykte størst stolthed over var, at have fået det næsthøjeste gennemsnit nogensinde, 10, 8, på Hotel og receptionsskolen. Han udtalte 27 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet herefter uden at blinke og med seriøst blik: ”Så med et knips med fingrene kunne jeg få et job på en Michelin-restaurant i dag”. Efterfølgende blev blikket lidt bedrøvet og tomt, da han fortalte, at læsset væltede, da han for nu 6,5år siden fik frataget sit daglige samvær med hans søn fra den ene dag til den anden. Drengens mor, søgte fuld forældremyndighed over ham og det fik hun held med, da dommeren traf en for Dennis` urimelige beslutning. I de sidste fire år har Dennis kun haft kontakt med hans dreng over Facebook, og han er ni år i dag. Moderen sender dog billeder af sønnen til Dennis, hvilket gør ham glad, og han hæftede sig ved nogle gode minder, og Dennis` mor har nogle gode optagelser af hans søn, som han har fået. Case III: ”Fra hjemløshed til familieliv” Denne case er blevet til igennem det, vi har valgt at kalde ”den indirekte kontakt”. Kæresteparret, som vi har valgt at kalde Izabella og Jakub, har tidligere været med til et arrangement og valgte dengang at fortælle deres historie til os. Til vores afsluttende arrangement var kæresteparret desværre ikke til stede, men vi fik at vide af personalet, at Jakub havde fået et arbejde, og at Izabella var blevet gravid. Desuden fortalte de, at de ikke længere så noget til parret på varmestuen, men at de af og til så dem gå rundt med en barnevogn nede i byen. Izabella er 22 år og kommer fra Polen. I 2010 kom hun til Danmark med sin polske kæreste Jakub. Izabella var i en tidelig alder blevet solgt til prostitution af sin mor, fordi hendes mor ikke havde råd til at brødføde Izabella og hendes bror. Jakub og Izabella valgte derfor i 2010 at flygte fra Polen til Danmark, hvor de dog ikke fik noget arbejde. Izabella har ingen uddannelse, fordi hun aldrig havde muligheden tilbage i Polen, og Jakub er udlært tømrer, men han havde intet arbejde i Polen. Parret havde derfor ingen opsparing da de kom til Danmark og på grund af de manglende indtægter kunne de ikke finde et sted at bosætte sig. De boede derfor rundt omkring på varmestuer, og hvis det ikke var muligt at sove der, sov de i lejlighedsopgange. I dagtimerne kunne de godt lide at gå rundt i byen og samle flasker, så de kunne købe deres egen mad og spare op til en bolig i Aarhus-området. Når de ikke gik rundt på gaden, kunne de godt lide at opholde sig på varmestuer, når der ikke var for meget ballade. Folk på varmestuerne er som oftest rigtig søde og høflige, og det er herigennem de fik deres sociale behov dækket. De hverken drikker eller tager stoffer, og derfor synes de ikke selv, at de altid passede så godt ind på varmestuerne, fordi mange af de andre her har et misbrug. De nød også at tale med personalet på varmestuerne og deltog i så mange arrangementer som de havde mulighed for. 28 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet De er begge begyndt at gå til dansk hos LærDansk, som er et gratis tilbud til folk der bor, studerer eller arbejder i Aarhus. De håbede at kunne få nogle danske venner og at finde et arbejde, så de kunne blive i Danmark. I 2014 blev Izabella gravid og Jakub fik endelig et arbejde i Aarhus-området. Parret har sidenhen ikke opholdt sig ret meget på varmestuerne, og til sidst kom de der ikke længere. Case IV: ”Den Rumænske dame” Vi afholdt førnævnte ”Æbleskiver, Gløgg over Olietønde”, hvor vi uden at annoncerer det for andre end personalet stillede op uden for en varmestue, hvor vi indirekte kom i kontakt med flere brugere, og via nedenstående vil I kunne se eksempel på, hvordan vi pludselig befandt os i en finurlig, tragikomisk og ambivalent situation. En yderst smuk, velklædt 50-65årig østeuropæisk kvinde med en dyr eller uægte håndtaske gik målrettet hen I mod os, hvor vi på de 50m. nåede at gøre os lidt forudindtagede positive meninger om hende. Men da hun rettede henvendelse til os var hun meget nærgående og anmassende, samt forsøgte at stoppe vores gløgg, gløggmix og æbleskiver ned i hendes håndtaske. Vi stoppede hende pænt i hendes forehavende og forsøgte at konversere med hende, og da hun ikke talte spansk, bulgarsk eller engelsk havde vi svært ved verbalt at kommunikere med hende. Vi forsøgte at fortælle hende at vi var i gang med at lave gløgg og æbleskiver til alle som havde lyst. Inden vi fik set os om var hun på vej op af trapperne hos Kirkens Korshær, hvilket vi blev opmærksomme på, trods lederen på stedet stod og talte med os. Kvinden blev herefter fulgt ned ad trapperne uden modstand og vi forsøgte igen at fortælle hende, at der var gratis mad og drikke senere, hvis hun havde lyst. 2-3 timer senere kom hun tilbage og nød godt af både gløgg, æbleskiver og varmen fra olietønderne, og denne gang havde hun et tæppe med til at side på, hvilket hun ikke havde tidligere på dagen. Hun var virkelig glad og taknemmelig for det vi tilbød hende. Senere kom personalet fra varmestuen ned og fortalte, at den rumænske kvinde og nogle andre tidligere på ugen havde stjålet 30 julegaver som varmestuen havde fået tildelt af velgørende organisationer. 29 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Analyse: Feltarbejde: Bourdieus begreb habitus beskriver hvordan mennesket hele livet igennem bliver påvirket af de omgivelser og relationer individet færdes i og derigennem få nogle forståelser for hvad der er værdifuldt. Nogle af de mennesker vi undervejs i feltarbejdet kom i kontakt med, havde tidligere haft karrierer, koner og børn, hvorigennem de har opbygget et habitus der passede til deres virkelighedsforståelse inden for de felter hvori de befandt sig. På grund af skilsmisse, mistet arbejde eller psykiske lidelser, havde disse mennesker ikke mulighed for at holde fast i den kapital, som gjorde, at de kunne deltage i de felter, som de tidligere havde indgået i og er endte som hjemløse. Hele livet igennem udvikles vores habitus, og tidligere lagrede erfaringer vil ikke blive erstattet af nye erfaringer, vi lagrer i kroppen, dog vil den nye situation som værende hjemløs betyde, at individet udsættes for det, Bourdieu beskriver som social mobilitet. Bourdieu oplevede selv, hvordan social mobilitet kan påvirke et individ, når nogle grundlæggende kapitaler lige pludselige mister sin værdi. Dette er umiddelbart hvad der også sker for de mennesker der går fra at have familie m.m. til pludseligt at stå på gaden, og befinder sig derfor i et nyt felt, der består af nogle anderledes kapitalværdier og mængder af kapital end de muligvis tidligere har været vant til. Ifølge Caswell og Schultz så er de hjemløses felt kendetegnet ved at definere sig selv gennem de hierarkiske kampe, som forgår i feltet. Vi som studerende ønskede at interagere med dem, og derfor valgte vi at se feltet de hjemløse færdes i og ikke det generelle offentlige felt, hvor den almene borger færdes. Dette inkludere også at når de forskellige kapitaler nedenfor bliver beskrevet, så er disse ikke på samme niveau, som når Bourdieu ellers taler om værdier, men skal i stedet forstås på et noget lavere niveau. Jvf. teoriafsnittet om Bourdieu så består felter af nogle hierarkiske positioner, som besiddes alt efter hvem der har mest værdifuld kapital i feltet. Igennem de to forskellige kontaktformer så blev vi undervejs opmærksom på, at de hjemløse interagerede i nogle forskellige felter og ikke ét felt, hvilket vi havde haft en forforståelse af, at de ville. De forskelige felter vi så, havde nogle forskellige former for kapital, som ansås for værende værdifulde. Økonomisk kapital i dette felt bestod i at kunne tilbyde en cigaret, en øl eller et måltid mad på varmestuen til 10 kr. Størstedelen af de mennesker vi snakkede med havde samme indkomst, i form af enten kontanthjælp eller førtidspension. Dog var det tydeligt at nogle af Hus Forbi sælgerne besad større 30 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet økonomisk kapital, end dem uden arbejde og derfor var også dem vi oplevede der gav til andre cigaretter m.m. og derfor befandt sig højest i hierarkiet. En af de kapitaler der fænomenologisk viste sig at værende betydningsfuld for hjemløse, var kulturel kapital. Kulturel kapital omhandler dog ikke i dette tilfælde at have kendskab til kunst, opera m.m. men den kropslige form, hvor det mere handlede om, at have en forståelse for hvad der er relevant viden at have. Et eksempel hertil kunne være at have kendskab til det sprog der tales på gaden, eller at have kenskab til hvordan man bedst muligt lever et liv på gaden. Nogle af de hjemløse vi havde samtaler med, havde nogle markante holdninger til hvem de ville sammenlignes med. Fx ville de ikke-alkoholiseret og dem der ikke tog stoffer ikke associeres med de hjemløse der gjorde. Nogle af dem der arbejdede for Hus Forbi, ville ikke sammenlignes med dem der ”blot” opholdte sig på varmestuerne og nogle af de danske hjemløse interagerede ikke med de udenlandske hjemløse. Disse holdninger om hvem de hjemløse ønskede at interagere med, kunne forstås som den institutionaliserede kultur, hvor der dog ikke tales om uddannelser og diplomer, men i stedet om graden af stofmisbrug, alkoholmisbrug eller om at have et arbejde og derved opnå værdiful kulturel kapital. Efter hvad vi observerede var de udenlandske hjemløse ofte optaget af at snakke sammen og færdes ofte i grupper. I visse henseende henvendte de sig også til danske hjemløse, men dette synes oftest at ske, når de ønskede at opnå noget, så som at få en cigaret eller en øl. Social kapital anses som værende værdifuld, og specielt når den kan bruges til at opnå goder fra andre mennesker, hvilket det så ud til, at de ofte havde succes med. Vi ved selvfølgelig ikke om de blot lånte cigaretter og øl, men dømt ud fra den positive måde de reagerede på, når de modtog noget, så virker det sandsynligt at de fik tingene. Det var som oftest Hus Forbi sælgerne der gav de forskellige ting væk og dette skyldes måske at de herigennem opnåede det Bourdieu kalder symbolsk kapital. Deres økonomiske kapital blev herved omdannet og kunne muligvis kompensere for deres manglende sociale kapital, hvorved de ”fik lov” til at indgå i det sociale felt. Observationen vi gjorde os på Klostertorv omhandlende de to grupper af hjemløse – den udenlandske og den danske – og denne observation gør sig interessant ud fra det Bourdieu beskriver som illusio. Bourdieu beskriver illusio som ”spillet om at forblive i spillet”, altså kampen for, at forblive en del af det fællesskab der måtte findes i et felt. Det kunne tænkes at socialt udsatte mennesker, og i særdeleshed 31 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet hjemløse ikke færdes i specielt mange felter, hvorfor det giver mening at den hjemløse agerer som han gør, og skynder sig at gå over til den danske gruppe hjemløse- så han kan få lov til at forblive en ”spiller” i dette felt. Igennem tidligere afholdte arrangementer og den direkte kontakt til ”Jens” og ”Dennis” havde vi med nogle brugere haft det Caswell og Schultz kalder kontaktfasen, hvor vi lærte nogle hjemløse at kende og vi genopfriskede de relationer vi tidligere havde etableret. Arrangementet (indirekte kontakt) vi afholdte, indebar nogle nye kontaktfaser, hvor vi fik et kendskab til nogle nye brugere. Efter at have rette henvendelse til fx ”Jens” og ”Dennis” et par gange, kom vi ind i den fase som de kalder afklaringsfasen, hvor det blev gjort os bekendt hvad de ønskede at opnå (bolig osv.). Det arrangement vi fik afholdt med gløgg og æbleskiver var en del af vores afslutningsfase. Det var igennem arrangementet at vi forsøgte at runde af på en ordentlig måde, og fik takket dem for deres åbenhed over for os, og fik sagt tak for adskillige oplevelser og samtaler. Case I: ”Fra Thy til Aarhus” Vi så Jens gennem et længere forløb og i flere forskellige sammenhænge og situationer, og der tegnede sig efterhånden et billede af ham som værende en mand der af ulykkelige omstændigheder ender i nye kriser fra tid til anden. Men der tegnede sig også et billede af en mand, som trods førnævnte omstændigheder nægtede at lade sig ”tryne” eller blot sætte sig i et hjørne og påtage sig offerrollen. De overlevelsesstrategier, som Jens lod til at gøre sig brug af, er de ressourcer som han har til rådighed. Det som Antonovsky kalder for, Generelle Resistens Ressourcer (GRR), som er startende med 1. De fysiologiske forhold, hvor Jens ses som uden helbredsmæssige skader eller skavanker og Jens formår at holde sig væk fra alkoholen. Jens` materielle forhold, hænger sammen med at hans velbefindende er i orden, da han økonomisk er afhængig af hans ”Hus Forbi-salg”, hvilket også afgør om han kan blive boende i hans midlertidige lejlighed(bolig) er fungerende på nuværende tidspunkt. Han har dog opsagt sin lejlighed pga. Indbrud og flytter ud den 1. marts for at bo i campingvogn i Langå. Jens er overordnet holdningsfast og ytrede gode værdier ift. 3. de kognitive og emotionelle forhold ved tidligere at have opgivet dårlige relationer for ham, da relationerne var stofmisbrugere eller kriminelle. Jens` gav til kende, at han ingen relationer havde til nogen ud over de væresteder/varmestuerne, som han har sporadisk og spontan kontakt til. Jens’ oplevedes gentagne gange som svingende og varierende i humør alt efter hvem der henvendte sig ved køb af aviser og hvem han talte med ift. den rolle han har på ”gaden”, hvilket vi så som et tegn på svingende ressourcer inden for 4. de værdi- og holdningsmæssige forhold. På baggrund af 32 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet førnævnte, at hans netværk er begrænset til kun at involvere varmestedernes personale, vil vi betegne hans 5. interpersonelle forhold for begrænset. Jens tilkendegav, at han befinder sig nede i bunden af brønden, men lige akkurat kan se enden af tunnelen, så han har til hensigt ikke at underkaste sig sin skæbne ift. 6. det makro-kulturelle forhold. Afslutningsvis er Jens’ GRR og de ressourcer der indgår i hans måde at håndtere livets belastninger på ikke i balance, men derimod med en overvejende tendens til at ”se bægeret som halv tomt i stedet for halv fyldt”. Til trods for ovenstående er der hos Jens en overvejende OAS, da han trods kaos i tilværelse formår at finde vej ud af krisen og er et eksempel på det Antonovsky siger: ”Oplevelse af sammenhæng er ikke en reaktion på en bestemt situation, men nærmere en grundindstilling, som udgør individets måde at opleve verden på. På baggrund af hvordan Jens gør brug af sine ressourcer og de belastningsevner han mestrer, vil vi passende se på de tre begreber i OAS 1. Begribelighed, 2. Håndterbarhed og 3. Meningsfuldhed: Vi oplevede trods hans opbrud med familie, kæreste og netværk i Thy, at Jens formåede at overskue og få skabt begribelighed situationen med hans forstand og fornuft og hurtigt efter ankomst til Aarhus, at få et job som Hus Forbi-sælger. Dernæst og som tidligere nævnt har Jens et overtal af førnævnte 6. GRR, som lykkedes helt eller delvis, som er hans ressourcer, hvori belastningsbalancen er håndterbar og matcher hans niveau og formåen, om end han gør brug af både sine egen eller omgivelsernes ressourcer, hvilket i dette tilfælde gør sig gældende fra varmestuen, som fremskaffede ham en lejlighed i Gellerup. Ydermere oplevedes Jens som værende én som efter nogen tids bearbejdelse formår, at se situationen som en udfordring i stedet for et problem. Herved understøttes det, at han er i besiddelse af et motivationselement i sig ift. et psykisk funktionsevne og handleperspektiv, hvor han gør brug af varmestuens personale og være delagtig ift. hans livskriser, og heraf får skabt meningsfuldhed. Sidst men ikke mindst kan man ligesom Antonovsky tage op til overvejelse om ordet ”stærk” OAS måske er misvisende, men Jens Jensen formår trods op og nedture, at holde sig fra at ryge samt drikke, hvilket Antonovsky konkluderer, at folk med stærk OAS er bedre rustet til at håndtere akut eller kronisk stress. 33 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Overordnet set kan man sige, at Jens har et sundhedsfremmende syn på verden og har derved et salutogenetisk syn, frem for det sygedomsfremkaldende patogenetiske syn. Case II: ”Fra hus og hjem til Hus Forbi” Vi har som tidligere nævnt, at gøre med Dennis, som må anses for at være i den stigma, som defineres med karakterbrist ift. alkoholisme og arbejdsløshed som følge af et svært brud med kone, og som efterfølgende tog hans barn fra ham ved brug af statsforvaltningen. De hjemløse af de socialt udsatte tilbringer som oftest langt størstedelen af deres tid i det offentlige rum, hvilket gør, at der ingen dør er at lukke bag sig eller synlige grænser for hvilke eller hvornår nogen træder ind i det rum. Dennis set i lyset af selvets territorier og hvordan han bruger det offentlige rum: Kropsrummet er for ham mere end udseende eller et helbred, da han bruger den som en livsnødvendig ressource og omdrejningspunkt for at holde sig varm og tør, og han er ude under åben himmel de fleste af døgnets timer. Ved forståelse af Dennis` kropsrum er det essentielle hans situation og synlig kendetegn, som indikerer, at han er hjemløs. Det vil være sværere at spotte en indbrudstyv eller arkitekt på eks. Kloster torv Aarhus, men den hjemløse kan til ofte genkendes enten via sin beklædning, soignering eller de mennesker, som man omgås. Dennis fortalte, at han for det meste havde hans ”liv” i en lille kuffert, og nogle gange når han havde samlet for meget sammen havde han det opmagasineret i en aflåst klædeskab på en varmestuen. Herved bliver Ejendomsrummet meningsfyldt, at tale om, som hans ”hjem”, da han fra tid til anden ofte har mange af hans hverdagsgenstande på sig og her skelnes der mellem to rum-former; det stationære og mobile ejendomsrum. Hvor førstnævnte er hans opbevaring af ting i nogle gange en busk, i skoven og andre gange et forladt legeskur og hvor sidstnævnte kan være en indkøbsvogn, barnevogn eller trækvogn, hvilket i og for sig betyder, at det er hans territorie, hvilket er vigtigt at vide i pædagogisk sammenhæng, hvor for os andre er det vores bil, cykel eller bosted. Dennis’ brugsrum ligger i de offentlig rum han gør brug af og den måde han gør det på, samt hans bevægelsesmønstre og valg af offentlige brugsgenstande, hvilket ofte er faste hverdagsritualer-/mønstre, såsom hvor han befinder sig, på hvilke tidspunkter og med hvem. Dennis opholdt sig ofte på det samme torv og eksakt plads på bænk med samme kop til blanding af vodka og saft. Forskellen på dette rum og de 2 førnævnte, er at denne ikke afgrænses ved fysisk krop eller objekter. Modsat brugsrum afgrænses næste rum, lånerum, af netop fysiske og offentlige tilgængelige objekter. Dennis fortalte at han benyttede sig af alle de offentlige rum i nærheden af hans vante gang og 34 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet efterhånden var ved at være rutineret og erfaren ift. hvor de forskellige lånerum var. Men fortalte også at de rum ofte blev delt med alle andre borgere af forskellige socialklasser mere specifikt rådhusplads, parker og banegården, hvor han ved nærmere eftertanke følte sig mere udskilt, synlig og stigmatiseret som hjemløs. De lånerum, som de af længere tid låner ift. at opholde sig der i flere timer eller måske et par dage og mere, vil nærmere kunne betegnes som et ejendomsrum. Sidst men ikke mindst betegner Goffmans det personlige rum (interaktion med andre), som det mest kendte af ham og i Dennis’ tilfælde gælder de samme grænser som for de normale, at der er en vis og på sin vis udefineret og uafgrænset afstand, men helst ønsker at fremmede skal holde til en eksempelsvis under en samtale eller henvendelse. Når der tales om hjemløse og deres interaktioner med andre mennesker og måske ikke direkte ift. Dennis, så ift. den stødt stigende tilstrømning af hjemløse fra østeuropæiske lande, hvor man ikke kan kommunikere med dem opstår Goffmans elevatoradfærd i det personlige rum, når man eksempelvis, som profession ved udskænkning af gratis mad og drikke, hvor man agerer som man gør i elevator med 2-10 mennesker man ikke kender i et ikke specifikt antal sekunder. Case II: ”Fra hjemløshed til familieliv” I casen omhandlende Izabella og Jakub så vi eksempler på, hvordan livshistorier kunne være medskabende til, at individer får fortalt deres historie og hvordan denne kan være behjælpelig i en ellers frustrerende virkelighed. Som skrevet under teoriafsnittet, så er livshistorier ikke færdige fortællinger, men er en dynamisk proces. Tidligere har historien om salget ind i prostitution sikkert været tynget af ulykke, sorg og krise, men i den fortælling vi fik fortalt, fyldte denne del af parrets fortid ikke ret meget, muligvis fordi det lykkes dem at komme til et sted, hvor de kunne skabe en fremtid sammen. Vores rolle ifølge Gústafsson består i, at være lyttende og så vidt muligt undgå at bryde ind i historierne der bliver fortalt, og respektere den mængde information vi bliver tildelt. Det ville have været interessant at spørge ind til, om Izabella på nuværende tidspunkt har nogen kontakt med sin familie i Polen, men idet hun ikke selv valgte at fortælle om familien, måtte vi acceptere og respektere dette. Et spørgsmål som dette kunne have betydning for den historie parret har valgt at fortælle, muligvis forsøger de at fortrænge denne del af deres fortid, og vil derfor helst ikke mindes om den. Den refleksion vi har haft over denne livshistorie, har gjort os opmærksomme på, hvor stor gåpåmod disse mennesker har og dette ville vi kunne bruge i et fremadrettet arbejdet med parret, hvis de senere i livet endnu engang skulle befinde sig i en ny krisesituation. 35 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Kæresteparret kom på intet tidspunkt, med nogle negativt dominerende livshistorier, hvilket ofte fylder utrolig meget hos hjemløse. Muligvis har der tidligere været nogle af disse negative fortællinger, men Izabella og Jakub virkede til at fokusere på de positive ting, de oplevede sammen. Det kunne tænkes, at den tid hvori Izabella arbejdede som prostitueret har ført nogle grimme historier med sig, men frem for at fortælle om grusomheder, bliver der fortalt en historie om, hvordan hun og Jakub vælger at rejse væk fra Polen, og leve sammen. Gústafsson beskriver hvordan fortællinger ikke behøver vær statiske men somme tider er dynamiske kunne give et bud på, hvordan parret tidligere og gentagende har fortalt deres historie og herigennem er kommet til en ny egenforståelse af deres situation, og herved hvordan de ønsker at opfatte dem selv. Case IV: Den rumænske dame I casen med den ældre nydelige dame, så vi et eksempel på, hvordan kvinden camouflerer sig bag en yderst velklædt facade måske både for at kunne komme grænseoverskridende tæt på mennesker som ellers ville gå sin vej eller for at skjule sin slægtsbetingede og tribale stigma, som rumæner. Ud fra ovenstående kan man også sige, at hun gør brug af den første af Goffmans to begreber prestige- og stigmasymboler, da hun klæder sig pænt måske for at få positiv opmærksomhed og herefter får lov at komme i kontakt med mennesker som hun måske normalt vil blive udstødt fra. Da vi blev opmærksomme på hendes hensigt med at forsøge at putte æbleskiver og gløgg i hendes håndtaske, krakelerede vores første antagelse om en anstændig velanset dame, og hun blev herefter nedvurderet, som nævnt under Goffman, når en sammenhængende facade krakelerer. Endvidere vil vi betegne hendes tilsyneladende(X) og faktiske(Y) identitet ligeledes for måske bevidst afgrænset i et kontinuum, hvor der er uoverensstemmelser mellem de to identiteter. Den rumænske dames frontstage og backstage er tæt på at være udlignet i den oprindelige forstand, hvilket vi antager ud fra den offensiv hun udviste ved ”Gløgg, Æbleskiver og Olietønde”, hvor hun åbenlyst og uden at angre går fra at være sød og velkommen, til at blive bedt om at ligge de ”stjålne” varer tilbage igen. I det sekund, at vi blev opmærksomme og klar over den rumænske dames hensigt, er vi med Goffmans udtryk med til at udøve en social kontrol, der som sagt ikke er en specifik magtudøvelse, men er en måde at kategorisere hende ift. os selv. I forhold til de to sociale kontrolformer, den formelle og uformelle. I den sociale kontrol kan det dog diskuteres hvorvidt der reelt kan finde en uformel kontrol til stede, idet de hjemløse er synlige i den brede offentlighed og herved synligt udsættes for stigmatisering. Som tidligere nævnt under Goffman er netop den rumænske dames handlinger interessante ift. om hun oplever sig selv som afviger og stigmatiseret. Set ud fra citatet under Goffmans teori om førnævnte, om 36 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet hun med tiden og nu ser sig selv som et fuldt ud normalt menneske og tværtimod anser os andre som ikke helt rigtig mennesker, da hun ikke lever op til det omgivende samfunds krav. Endvidere er det nærliggende at vurdere i hvor høj grad den rumænske dame selv er en del af stemplingsprocessen og endvidere med til at opbygge en negativ selvidentitet, idet hun åbenlyst og uden at angre forsøger at frastjæle os mad- og drikkevarer. Syntese: De teorier vi har valgt at inddrage i vores opgave har givet os forskellige forståelse for, hvad det vil sige at være hjemløs og hvordan vi bedst muligt kan afhjælpe de problematikker de befinder sig i. Nogle af teorierne har vi fundet mere brugbare end andre og vil nedenstående komme med nogle tanker omkring de teorier vi har brugt i analysen. I vores feltarbejde fandt vi Bourdieus begreber felt og kapital anvendelige i forhold til den måde hvorpå vi forstod de mennesker vi mødte. De to begreber kan gøre sig gavnlige i pædagogisk arbejde, for at få en forståelse for ens brugergruppe, men efterfølgende føler vi ikke, at begreberne har givet os en dybere forståelse for, hvordan vi hjælpe vores brugergruppe i fremtiden. Doxa begrebet fandt vi desværre ikke særlig anvendeligt i vores opgave, idet vi som studerende ikke befinder os i samme felt som de hjemløse, og derfor ikke er en del af den doxa de befinder sig i, men kan kun gøre vores udenforstående observationer omkring hvad deres doxa måtte være. Illusio begrebet fandt vi overraskende relevant i forbindelse med pædagogisk praksis, idet begrebet gav os indblik i, hvor attraktivt det er for de hjemløse at forblive i det ”usle” felt de befinder sig i. Social mobilitet i forlængelse af individets habitus føler vi har været med til at få dybere forståelse af hvor problematisk og kaotisk det kan være for nogle mennesker at ens omgivelser og derved felter og værdisatte normer heri kan ændre sig. Caswell & Schultz fik stor indflydelse på vores opgave, idet vi i starten af forløbet havde til hensigt at udarbejde et feltarbejde i tre forskellige byer. Efter at have læst deres teori omkring etik og problematikker ved ikke at have kendskab til ens målgruppe valgte vi to byer fra, og fokuserede på Aarhus, hvor vi derfor fik bedre tid, til at komme de forskellige faser igennem. 37 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Teorien omkring livshistorier finder vi yderst relevant i forbindelse med vores opgave og giver os nogle teoretiske og metodiske værktøjer at arbejde med. Vi så gentagende gange, hvor stor indvirkning livshistorier har for hjemløse der til dagligt ikke har særlig mange at tale med om deres problematikker. Problematikken omkring livshistorier er bl.a. at det er meget tidskrævende at skulle lytte og efterfølgende reflektere over fortalte historier. En anden problematik med denne brugergruppe er at de i nogle tilfælde fortæller ting, som ligger på grænsen til at vi skal indberette de fortællinger Vi anser Goffmans perspektiver, som berettiget i vores opgave, samt de teorier, som vi gør brug af, men deres anvendelse vil have større pædagogisk relevans efter længerevarende iagttagelser over flere gange og over længere tid end tilfældet var muligt for at hans sociologiske arbejde kommer til sin ret. De iagttagelser og observationer vi gjorde os er antagelser, og kræver umiddelbart mere belæg for deres berettigelse i en mere retvisende konklusion. Eksempelvis ift. den rumænske dame, hvor vi brugte Goffman, så er det nogle antagelser, som vi har foretaget på baggrund af enkeltstående observationer den pågældende dag. Derefter har vi tolket og analyseret på det, og til det skal vi være ærlige at erkende det kunne forholde sig helt eller delvis anderledes end vi antog. Vi havde gerne iagttaget damen over flere dage og i andre sammenhænge, men her kommer vi i klemme med tidsperspektivet og i særdeles grad de etiske dilemmaer ift. at ”overvåge” en kvinde, som efter varmestuens opfattelse er en brik i en større organiseret gruppe ift. at have bestjålet dem 30 indpakkede julegaver. Det vil vi mene er en politimæssig opgave og ikke en pædagogisk opgave udover, at anmelde gerningen til politiet. Antonovskys sundhedsfremmende perspektiv anså vi som yderst relevant på trods af at det enkelte individ og de socialt udsatte vi har med at gøre ikke anskuer tingene ud fra førnævnte perspektiv og i så fald ligger det på et lille sted. Men i forhold til det salutogenetiske perspektiv ser vi en overvejende tendens til at de klarer sig gennem hverdagen og holder motivationen oppe, trods vind, vejr og det omgivende samfund ind i mellem gør det svært for dem. Ligeledes er Antonovskys OAS et yderst relevant begreb, at bruge i forhold til arbejdet med de socialt udsatte og hjemløse, men når vi har at gøre med dem, er de tegn vi ser ift. begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed meget små i og med de ofte ad flere omgange ender i kaos og kriser igennem livet. Det 38 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet er svært at argumentere for med vores forholdsvis korte kendskab til den enkelte, at det denne gang ender med en menighedsfuld tilværelse. Konklusion: At arbejde med hjemløse mennesker sætter store krav til ens faglighed. Disse særdeles udsatte mennesker kommer med forskellige problematikker og vi skal forsøge så vidt muligt, at sørge for at deres situation ikke forværres. Arbejdet med socialt udsatte gennem livshistorier er en dynamisk dannelsesproces, som ikke kan fremskyndes, men hvor et ønske om en relationsdannelse fra begge sider er en af mange forudsætninger i arbejdet med at skabe en meningsfyldt tilværelse for individet. Relationsdannelse ser vi som det første skridt på vejen, da det kan kræve en høj grad af genvunden tillid at skulle åbne op for ens livshistorie, især hvis der har været adskillige ubehagelige bump på vejen, som hvis man er blevet misbrugt fysisk eller psykisk. Igennem mailkorrespondancer, og samtaler med personaler der arbejder på varmestuerne, blev vi opmærksomme på at ingen af de adspurgte direkte arbejdede med livshistorier i deres pædagogiske hverdagspraksis. Vi oplevede dog efterhånden som vi spurgte mere ind til deres interaktioner med brugerne på varmestuerne at de til en vis grad anvendte livshistorier. Hermed har vi fået en forståelse for, hvor meget vi i praksis arbejder med menneskers livshistorier og derfor hvor vigtigt det er for os, som professionelle at kunne arbejde metodisk og benytte os af didaktiske overvejelser i dette arbejde. Et eksempel på, hvor vi så livshistorieteorien gøre en forskel, var for den socialt udsatte Jens Jensen, som fortalte os, hvilken betydning og mening det havde haft for ham at få lov til at tale med nogle omkring indbruddet i hans lejlighed, hvilket for ham havde fremkaldt angst og frygt. Til trods for vores sparsomme tid med brugerne oplevede vi ofte en lyst til at dele deres livshistorier omend sandheden måske var med modifikationer, hvilket vi umiddelbart ikke tog stilling til. Ligeledes gør ovenstående sig gældende ift. vores iagttagelser og antagelser ift. hvordan Dennis gør brug af Goffmans begreb og definition af ”selvets territorier” omkring de fem forskellige rum en person gør brug af og i dette tilfælde en hjemløs. Vi har igen gjort os antagelser ud fra hvad den hjemløse fortalte, samt ud fra de observationer vi gjorde af de steder han opholdt sig de pågældende dage. Vi er dog ret overbevidste om vores antagelser og kategorisering i to cases om Goffmans definitioner af stigmabegrebet. Der kategoriserer vi Dennis som en person med karaktermæssig fejl/brist på baggrund af 39 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet hans fortællinger og fremfærd, og ligeledes ift. den rumænske dame, som vi kategoriserer under den tribale og slægtsbetingede stigmata ift. hendes afstamning fra Rumænien. Som beskrevet i syntesen, var der nogle pædagogiske dilemmaer ift. vores iagttagelser vedr.: frontstage og backstage, den sociale identitet, og heraf den tilsyneladende og faktiske identitet og uoverensstemmelsen i mellem dem. Men vi vil argumentere for, at det er anvendelige teorier, som vi har gjort brug af især over en længere tidsperiode, hvilket gør iagttagelserne mere kvalitative. Endvidere fik vi igennem Bourdieus teorier en forståelse for, at de mennesker, vi interagerede med tidligere og til stadighed færdes i forskellige felter, besidder forskellig kapital og har vidt forskellige habitus. Den forforståelse vi havde af, at de socialt udsatte var en homogen gruppe, blev herefter ændret, og vi blev opmærksomme på, hvor bredt vi som pædagoger skal favne, for at nå alle individer i gruppen. Begrebet illusio har givet os en forståelse for, hvor svært det kan være for socialt udsatte mennesker at ”give slip” og komme væk fra det felt de befinder sig i, fordi socialt udsatte muligvis har et ønske om at beholde sin plads i hierarkiet og derfor ønsker de ikke ”vores” hjælp til at komme væk fra det felt hvor personen har nogle at interagere med, i frygt for at blive udstødt af gruppen i fremtiden. I forlængelse af de førnævnte metoder og overvejelser vedr. brug af livshistorier i pædagogisk hverdagspraksis, anser vi det yderst nærliggende at fordybe sig yderligere i Antonovskys OAS, og det at arbejde med og fokusere på de ressourcer (GRR), som vedkommende har til rådighed, hvor vi i denne opgave set ud fra vores perspektiv så eksempler på, hvordan Jens ad flere omgange og over år oplever kaos, men alligevel formår at holde sig oprejst og navigere sig ud af det kaos og den krise han befandt eller befinder sig i. Vi skal være ærlige ift. hans livshistorie og den tid vi havde til rådighed, at vi ikke har belæg for at konkludere noget konkret, men vi fik efterhånden nogle indikationer på, at hans fortællinger stemte overens dog med små afvigelser og derfor vil vi argumentere for, at vi i eksempelvis Jens’ tilfælde så begyndende tegn på oplevelse af sammenhæng og heraf meningsfuldhed i hans tilværelse ved hjælp af understøttende pædagogisk arbejde. For igen at understrege det essentielle i pædagogisk arbejde med de socialt udsatte og hjemløse mennesker er det vigtigt, at beherske didaktiske overvejelser og forskellige metoder, herunder livshistorier, som fik vores fokus. 40 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Vi vil argumenterer for at vi igennem vores teoretiske valg er kommet frem til nogle brugbare metoder og værktøjer til det fremtidige pædagogiske arbejde i forbindelse med at skabe en menighedsfuld for den enkelte udsatte og hjemløse. Perspektivering: Vi anser umiddelbart det som vores første og vigtigste opgave vedr. fremtidig arbejde med livshistorier i socialpædagogisk hverdagspraksis, at rette henvendelse til Aarhus Kommune og her argumentere for den pædagogiske relevans som livshistorier har. De skal via konkrete eksempler vide, at vigtigheden både gør sig gældende for den enkelte, men især også ift. genetablering af kontakten og lysten til det omgivende samfund ift. bolig og jobprøvning. Det er derfor en væsentlig faktor at der bliver afsat økonomiske ressourcer, og deraf tid, som kan benyttes til at have samtaler med den socialt udsatte på værestederne. På nuværende tidspunkt er der ikke ressourcer nok, til at kunne anvende livshistorie i praksis, som teorien indebærer. 41 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Litteraturliste: Bøger: Antonovski, Aaron (1987): helbredets mysterium. At tåle stress og forblive rask. 1. udgave 10. oplag. Hans Reitzels Forlag, København Madsen, Bent(2005): Socialpædagogik – integration og inklusion I det moderne samfund. 1. Udgave, 7. Oplag. Hans Reitzels forlag. Glinsvad, B (2006): Sundhedspædagogik. I: Hørdam, B. & Pedersen, C (red.): Vidensformer, pædagogik, sundhed. Gads Forlag. Goffman, Erving (2014 org. 1963). Stigma - om afvigerens sociale identitet. 2. udgave, 3. oplag (2014) Samfundslitteratur. Gústafsson, Jónas (2014): Livshistoriefortællinger – nøglen til livet. 1 udgave. Bogforlaget Frydenlund og forfatteren. Jacobsen, Caroline (2005): Sundhed - i pædagogisk praksis. 3. udgave, 1 oplag. Hans Reitzels forlag. Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik – integration og inklusion I det moderne samfund. 1. Udgave, 7. Oplag. Hans Reitzels forlag. Olsen, Robert (2014). Mens baggårdskattene forsvandt – historier fra mændenes hjem og Vesterbro. 1. Oplag, 1. Udgave. Byens forlag. Caswell, Dorte & Schultz, Ida (2001): Folket på gaden – om posefolket og gadepraktikken. 1. udgave. Nordisk forlag A/S KBH. Wilken, Lisanne (2011): Bourdieu for begyndere. 2. udgave. Forlag: Samfundslitteratur, 2011. Rapporter: Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi. Hjemløshed i Danmark (2013). SFI det nationale forskningscenter for velfærd. Kofod, Jens m.fl. Prostitution i Danmark (2011). SFI – det nationale forskningscenter for velfærd. Caswell, Dorte & Schultz, Dorte (1999). Dansk Sociologi 1/02, Roskilde universitet. 42 Brian René Larsen, Martin Berg Bachelor Vejleder: Susanne Minds 06.02.2015 Peter Sabroe seminariet Hjemmesider: www.gadejuristen.dk https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=164215#Afs5 http://socialstyrelsen.dk/udsatte/misbrug http://www.udsatte.dk/indsatsomrader/fattigdom/ http://socialstyrelsen.dk/udsatte/misbrug http://politiken.dk/indland/ECE1947603/danskerne-hjemloeshed-er-selvvalgt/ http://udenfor.dk/dk/menu/om-projekt-udenfor/medarbejdere http://politiken.dk/forbrugogliv/digitalt/ECE2485488/digital-post-haegter-hjemloese-af/ 43
© Copyright 2024