Boganmeldelse
Livshistorier i teori og praksis.
Trine Fossland og Kirsten Thorsen.
Fakboklaget 2010. 230 sider.
Pris: ca. 425 norske kr.
Boganmeldelse ved tidligere sygeplejelærer og foredragsholder Vibeke Frimodt
Bogens fokus er forskning i livsforløb. En central præmis for forskning i livsforløb er, at
ingen periode i livet kan forstås isoleret fra menneskers tidligere oplevelser og håb for
fremtiden.
Livshistorier giver en mulighed for at høre eller læse om menneskers beretninger og
refleksioner over deres liv, menneskers fortællinger om, hvad som har været vigtigt for
dem, hvad de har stræbt efter at opnå, værdier som har været centrale i livet, og hvordan
de har realiseret dem. Livshistorier viser, hvorledes mennesker fremstiller deres identitet,
hvordan de opfatter sig selv, og hvad som giver dem værdighed og agtelse. Dette varierer
over tid.
Tiden er den gennemgående akse i fortællingen. Livsvilkår ændrer sig, og giver forskellige
generationer forskellige livsforløb. Der sker politiske, økonomiske, sociale og kulturelle
ændringer, som sætter rammer for liv, giver muligheder og begrænser dem og giver
indhold. Tre forhold er centrale, menneskets historie, stedets historie og samfundets
historie.
Livshistorierne viser, at det er mennesker midt i en livshistorie, som har sygdomme,
funktionsnedsættelser, depression, sorg, ensomhed, lykke og livskvalitet. Forskere får
kundskab, som gør det muligt at få et helhedsindtryk af det menneske, de møder i deres
praksis. Bogen anvender livshistorie i den betydning af ordet: ”Menneskers mundtlige eller
skriftlige selvbiografier, baseret på deres egne fortællinger om deres livsforløb”.
Bogens opbygning
Bogen består af fire dele.
I første del gøres der rede for det teoretiske grundlag for at anvende livshistorisk tilgang
til fortælling. Der gives en fremstilling af den biografiske tradition, og forholdet mellem liv
og samfund med udgangspunkt i den sociologiske tradition. Livshistorier viser, hvordan
samfundsmæssige forandringer påvirker menneskets hverdagsliv, bilen, telefonen, radio,
tv, mobilen og computeren. Der skabes nye organisationer, nye relationer, nye grupper får
magt eller taber. De indgår i overgangen fra det moderne samfund til det
senmoderne/postmoderne samfund.
Anden del beskriver forskellige temaer gennem teorier, perspektiver og analyser, som
livshistorie forskere har bidraget med. Livsberetninger om lange liv i alder, dialoger mellem
generationer, fortællinger om kropsoplevelser og sygdomserfaringer, alle belyst ved hjælp
af livshistorier. Anden del giver en grundig teoretisk fremstilling og ideer til, hvorledes man
kan arbejde med livshistoriske projekter.
Tredje del redegør for, hvordan minder og erindringsarbejde er teoretisk og empirisk
udforsket, og hvordan erindringsarbejde kan anvendes i praksis. Erindring og
erindringsarbejde angår både mennesker, som er interesseret i at se tilbage på deres liv,
og anvendes over for grupper, som kan have særlig behov for at se tilbage, få fremstillet
og bekræftet sin historie. Det kan være ældre på plejehjem, på ældrecentre, personer
med demens og udviklingshæmmede og andre med svækket kognitiv kapacitet. Her har
anvendelse af erindringsarbejde og livshistorie flere formål; de skal stimulere personerne
til at huske tilbage på deres liv, indhente erindringsmateriale og livshistorisk information,
fremstille det både for personen selv, eventuelt også for pårørende og personale, for at de
kan få et rigere og mere dækkende billede af, hvem personen er og har været.
Fortællingen skal give stolthed og livsbekræftelse. Den skal også give grundlag for at
omgivelserne kan forstå mere og reagere mere hensigtsmæssigt.
I fjerde del beskrives forsknings- og skriveprocessen i livshistoriestudier på en meget
konstruktiv måde. Hensigten er, at synliggøre centrale metodiske forhold knyttet til
livshistoriske studier, give inspiration og hjælp til de enkelte til at komme i gang med et
sådant projekt.
I beskrivelsen af de enkelte trin i forskningsprocessen, hentes inspiration i Trine Fosslands
afhandling: ”Livsløb i endring, En sociologisk studie av ulike grupper eldres fortellinger om
sine liv”. 2005. For dem, der vil blive klogere på forsknings- og skriveprocessen i
livshistoriestudier, er der god hjælp at hente, fordi hele systematikken gennemgås
grundigt.
Livshistorier er kilde til indsigt og forståelse
Fossland og Thorsens ønske med bogen er at vise -overbevise- både forskere,
forskerspirer og alle dem, der arbejder med mennesker, som behøver hjælp og støtte, at
livshistorier er kilde til indsigt og forståelse.
Bogen lever op til forfatterens ønske, fordi den udmærker sig ved, at bidrage til det
praktiske arbejde med livshistorier. Bogens styrke er forfatternes store viden om
livshistorie med en grundig litteraturgennemgang med beskrivelse af forskellige
forskningstraditioner og teoretiske tilgange til arbejdet med livshistorier.
Personorienteret omsorg og pleje, brugerperspektiv og brugerinvolvering forudsætter, at
brugernes stemmer høres, og menneskers erfaringer respekteres. Brug af livshistorier er
derfor en vigtig kilde til at få indsigt i samfundsforhold og menneskelige erfaringer. Bogen
henvender sig til personer, der har deres virksomhed i såvel primær- som sekundær
sundhedstjeneste, til personer der underviser i pleje- og omsorgspersonale, til
sygeplejestuderende og personer med interesse for menneskers livshistorie, og kan i høj
grad anbefales.