1. No category

!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Slip kontrollen – og håndter tilværelsen.
Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er
her defineret som: ”evne og magt til at styre nogen eller noget så der ikke sker en uønsket
udvikling”1 Jeg vil derfor indledningsvis vise nogle eksempler på, hvad jeg opfatter som
kontroltænkning. Herefter vil jeg uddybe, hvorfor jeg finder denne tilgang til problematikker
uhensigtsmæssig, og til sidst vil jeg anvise en alternativ tilgang til problematikker generelt. Årsagen
til emnevalget er, at der, i min optik, i samfundet er opstået mange udfordringer, der kunne
håndteres mere konstruktivt med et paradigmeskifte – et paradigmeskifte fra kontrol som funktion
til håndtering som tilgang. Det er min vurdering, at mange mennesker derved vil få en større
forståelse af sammenhænge og derved være bedre rustet til at tage personligt ansvar for deres
handlinger med en øget grad af håndteringsevne og påvirkning af omverdenen som mulig
konsekvens.
Eksemplerne, jeg illustrerer, viser en tendens til en øget sygdomsgørelse (patologisering) af
fænomener, der tidligere ansås for at være almindelige og/eller normale. De er kun ment som
eksempler, idet min pointe er, at mit alternativ til kontroltænkningen kan anvendes generelt, ikke
kun i de tilfælde, som eksemplerne angiver.
Fra 2003 til 2013 er antallet af børn og unge mellem 10 og 19, der får lægemidlet Sertralin (et
lægemiddel mod angst) udskrevet steget fra 1513 til 4394 ifølge tal fra
Lægemiddelstatistikregisteret. Ligeledes er antallet af børn og unge, der medicineres med det
antipsykotiske middel Truxal (ligeledes et lægemiddel mod angst) steget fra 745 i 2003 til 1.214 i
2013.2
Angst rammer på et eller andet tidspunkt i livet hver femte dansker, og tallet er så højt, at ekspert og
psykiater Marianne Breds Geoffroy kalder angst for en folkesygdom. Kilden (netdoktor.dk)
angiver, at der findes 5 forskellige typer af angst, og de beskriver den anbefalede behandling af 3 af
dem: ”Behandlingen af de tre angstformer er stort set den samme – men resultaterne af
behandlingen er derimod ikke lige gode. Kognitiv terapi eventuelt suppleret med antidepressive
midler er det anbefalede behandlingstilbud.”3
Samlet set kan der, ud fra det ovenstående, konkluderes, at der er kommet flere
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
1!http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kontrol,!lokaliseret!27.6.15!
2!http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/16705600,!lokaliseret!28.6.15!
3!http://www.netdoktor.dk/fakta/sygdomme/angstFenFfolkesygdom.htm,!lokaliseret!28.6.15!
behandlingskrævende tilfælde blandt befolkningen. Dette perspektiv underbygges i min optik af
psykolog Svend Brinkmann, idet han udtaler, at menneskelige træk, evner og egenskaber, der
tidligere ansås for almindelige nu betragtes som behandlingskrævende sygdomme. (Brinkmann,
2010, s. 15)
Den gennemgående tilgang i de nævnte eksempler fortolker jeg som en patogenetisk tilgang4, altså
en tilgang med fokus på, hvorfor og hvordan sygdomme er opstået, og hvordan man nu kontrollerer
denne sygdomstilstand. Det er naturligvis både et godt og nødvendigt perspektiv – jeg vurderer blot,
det ikke bør stå alene, men at man tværtimod burde supplere det med en salutogenetiske tilgang,5
nemlig det perspektiv, der fokuserer på, hvordan man forbliver sund og rask. Den patogenetiske
tilgang er, i min optik, funderet i, at nu er der sket eller er ved at ske noget uønsket. Og derfor
korrigeres tilstanden (kontrolleres) for at opnå den ønskede situation, hvilket også kaldes negativ
feedback. (Stacey, 1995, s.482) Fokus er her på, at man korrigerer nogen/noget for at tilpasse
den/det noget udenfor en selv (Her at man medicineres og/eller modtager behandling for at
harmoniseres med/i forhold til ydre rammer). Sagt på en anden måde, så gøres man til et objekt,
altså en genstand for ydre påvirkning, hvilket naturligt nok vil have en effekt på det personlige
ansvar. Det overordnede fokus er altså på at korrigere tilstanden, enten ved at ændre den eller
hindre, at den forværres. Jeg vil dog argumentere for, at der er intet eller meget lidt fokus på læring
i forhold til bedre praksis i en sådan tilgang, fordi man ikke får de erfaringer, der muligvis kan
høstes ved at anlægge en salutogenetisk tilgang til processen. Aktuelt vil erfaringerne opstå af et
fokus på at undgå noget negativt (ikke være/blive syg), ikke af fokus på at opnå noget positivt
(forblive sund og rask).
Jeg vurderer derfor, at et perspektiv, der rummer både saluto- og patogenetisk tilgang vil være både
mere konstruktivt og erfaringsskabende end det nuværende kontrolperspektiv.
Et fællestræk ved mennesker, der holder sig sunde og raske er ifølge professor Antonovsky en høj
grad af ”følelsen af sammenhæng” (Sense Of Coherence, SOC). Følelsen af sammenhæng
indeholder komponenterne begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Begribelighed er
betinget af en oplevelse af forudsigelighed, hvilket jeg kommer tilbage til om lidt. Håndtérbarhed er
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
4https://fysio.dk/Upload/graphics/PPT/Fagfestival/Peter_Thybo_Om_Antonovskys_salutoge
netiske_ide.pdf,!lokaliseret!29.6.15!!
5!http://www.siF
folkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/Mental%20sundhed/Salut
ogenese.aspx,!lokaliseret!29.6.15!!
betinget af den rette belastningsbalance og meningsfuldhed relaterer sig til, om man føler ejerskab i
processerne og de resultater, de udmøntes i.6 Så opsummeret kan af ovenstående perspektiver
udledes, at mennesker, der er sunde og raske har en høj følelse af sammenhæng, hvilket er et
samspil af elementerne begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. Der kan ligeledes
udledes, at for at de nævnte processer kan interagere i et samspil, fordres en vis grad af
forudsigelighed som nævnt tidligere. Og netop forudsigeligheden er et af de centrale temaer i min
kritik af det, jeg vil kalde for kontrolparadigmet; årsagen er, at verden i min optik ikke er
forudsigelig, og som følge deraf kan den ikke kontrolleres – men såfremt man kan håndtere det
uforudsigelige, kan den derimod håndteres.
Uforudsigeligheden udspringer af, at vi som mennesker igennem livet får skabt nogle forventninger
om, hvordan andre reagerer på os. Ud fra disse forventninger kan vi vælge enten at tilpasse os eller
at afvige fra normen, men vi kan aldrig vide os sikre på, hvordan andre mennesker reagerer, deraf
uforudsigeligheden. Derfor ved vi heller aldrig, hvordan menneskelige relationer vil udvikle sig.
”Human communicative interaction is … essentially predictable and unpredictable at the same
time…” (Griffin og Stacey, 2008, s.7)
I de nævnte eksempler opfatter jeg det at kontrollere, at udøve kontrol, som en funktion, idet
opgaven er at korrigere (styre) nogen eller noget fra en uønsket tilstand til en ønsket tilstand.
Derudaf kan ledes, at kontrollen nødvendigvis må relateres til et eller flere objekter. Hvis vi taler
om personlige egenskaber og/eller kompetencer, eksempelvis evnen til at agere under foranderlige
vilkår, vil der derfor, i et kontrol-paradigme, blive skelnet mellem personen selv og det, der skal
kontrolleres.
Årsagen til dette er, at det, der skal kontrolleres, nødvendigvis må adskilles fra personen selv for at
kunne betragtes af personen.
Jeg vil derfor argumentere for, at der i stedet anlægges et fokus på håndteringsevne. Håndtering
beskrives som det at ”behandle noget, fx et redskab eller et instrument, ved at bruge det rigtigt”7
Med begrebet håndteringsevne mener jeg en måde at gå til verden på, en måde at opleve og se
tingene på. Der lægges derved op til, at det ikke er kontekstbestemt og adskilt fra personen men
netop en del af personens mentale beredskab. Jeg skal undlade at dømme, hvordan man behandler
livet og sine medmennesker ”rigtigt” – jeg vil i stedet for argumentere for, at man håndterer disse
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
6!
https://fysio.dk/Upload/graphics/PPT/Fagfestival/Peter_Thybo_Om_Antonovskys_salutogen
etiske_ide.pdf,!lokaliseret!29.6.15!
7!http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=håndtere,!lokaliseret!27.6.15!
sammenhænge mere hensigtsmæssigt, med en øget grad af ”rigtighed” som følge. Hensigtsmæssigt
skal her forstås som det, at man er fokuseret på at løse udfordringer og håndtere dem med henblik
på at skabe nye muligheder og tilstande med deraf følgende nye perspektiver – ikke fokuseret på at
tilpasse sin adfærd til en bestemt diskurs eller en bestemt retning, norm eller kultur. Sagt på en
anden måde, så opfordrer jeg til, at man tager personligt ansvar og forsøger at håndtere både kortog langsigtede perspektiver på en gang. En tilgang til en sådan praksis kan være det perspektiv, at
det, mennesker har sammen er det, man gør sammen, hverken mere eller mindre; sagt ganske kort,
at vi er de systemer, som vi skaber. ”It is through these ordinary, everyday processes of relating
that people …perpetually construct their future together as the present.” (Griffin og Stacey, 2006,
s.4) Med udgangspunkt I det perspektiv, at alt, der er, er det, vi skaber sammen, åbnes muligheden
for at anskue egne handlinger, perspektiver, muligheder og paradigmer i et helt nyt lys. Her
opfordres til, at man er det, man gør (sammen med andre).
Idet fokus henledes på hele tiden at forholde sig både i mikro- og makroperspektiv til sin omverden,
er det min opfattelse, at det med tiden bliver en vane, at man bliver bedre til at agere i den aktuelle
situation og derved øger sin håndteringsevne. Måden, man korrigerer sine handlinger på, er ved
negativ og positiv feedback. Den negative feedback har jeg beskrevet tidligere – den positive
feedback er selvforstærkende og skaber en anden adfærd end den nuværende. (Stacey, 1995, s. 482)
Et eksempel på at handle efter både negativ og positiv feedback kan være en pige, der lider af
generaliseret angst, der er en: ”Tendens til at overbekymre sig og mere eller mindre konstant føle
nervøsitet og anspændthed.”8 Her kan situationen ses som en tilgang til at snakke om
ressourcer/begrænsninger i forhold til pigens nuværende situation, hvad kan hun arbejde med og
hvordan? Fx hvad opnås der ved dette, og hvilke muligheder opstår der så? Herved kan hun støttes i
at perspektivere sig selv i forhold til andre og derved opnå øget grad af håndteringsevne, idet nogle
perspektiver vil illustrere tilhørsforhold til andre og andre vil illustrere afvigelser fra andre. Idet hun
accepterer, at hun er unik og derved forskellig fra andre, styrkes dette perspektiv og derved den
adfærd, dette perspektiv medfører (positiv feedback). I de tilfælde, hvor hendes angst er ubegrundet
og hæmmende, kan man arbejde med dette og søge at ændre adfærd og perspektiver, så de kommer
til at ligne andres (negativ feedback).
Så sammenfattet vil jeg definere det at have håndteringsevne som tilgang på denne måde: Det er
det fænomen, at man forholder sig personligt og ansvarligt til sin omverden og ens egen påvirkning
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
8!http://www.netdoktor.dk/fakta/sygdomme/angstFenFfolkesygdom.htm,!lokaliseret!28.6.15!
af den. Man handler efter, i hvilken retning, man gerne vil have, verden og dermed relationerne
bevæger sig, med fokus på at opnå læring, skabe nye muligheder og derved nye situationer, der igen
kan skabe ny læring. Man erkender egne ressourcer og begrænsninger og er åben overfor andres
perspektiver.
Artikler:
Stacey, Ralph, 1995
The science of complexity: An alternative perspective for strategic processes
Strategic Management Journal, Vol. 16, s. 477 - 495
Bøger:
Brinkmann, Svend, 2010
Det diagnosticerede liv – sygdom uden grænser?
Århus, Forlaget Klim
Griffin, Douglas og Stacey (red.), Ralph, 2006
Complexity and the Experience of Managing in Public Sector Organizations
London, Routledge
Griffin, Douglas og Stacey (red.), Ralph, 2008
Complexity and the Experience of Values, Conflict and Compromise in Organizations
London, Routledge