1. No category

WTC Advokaterne
Att.: Ken Torpe Christoffersen
Mail: [email protected]
Center for Teknik Miljø og Klima
Natur og Miljø
Mørdrupvej 15
3060 Espergærde
Tlf. 49282541
[email protected]
www.helsingor.dk
Dato 16.02.2015
Sagsnr. 14/23098
Sagsbeh.
Andreas Jarløv Busch
Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til byggeri. Dit Sagsnr:
61057.
Ejendommen matr.nr. 4dæ Rørtang overdrev, Støberivej 18, 3000
Helsingør.
Kære Ken Torpe Christoffersen
Vi har besluttet at dispensere til byggeri på ovennævnte ejendom.
 Byggeriet skal være i overensstemmelse med lokalplanen.
 Vær opmærksom på at dispensationen ikke må udnyttes før klagefristen
er udløbet.
Afgørelsen er truffet efter reglerne i:
 Lov om Naturbeskyttelse Nr. 9 af 3. januar 1992, § 65, jf. § 3.
 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013.
 Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper Nr. 1172 af 20. november 2006
Baggrund
Du har på vegne af ejer – Basic Autolakering ApS - ansøgt om principiel
dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til byggeri på ejendommen i
overensstemmelse med gældende lokalplan.
Sagen har været forelagt Ejendoms, Miljø og klimaudvalget den 3. februar 2015
som besluttede at meddele dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 på
baggrund af nedenstående sagsfremstilling.
Sagsfremstilling
Naturstyrelsen har i 2012 besøgt arealet og registeret det som biologisk
overdrev. Registreringen blev uploadet på Miljøportalens arealinfo den 18.
november 2014.
Overdrevet strækker ind på nabomatriklerne mod nord på 4du og øst 4dt
Rørtang by, Tikøb.
Helsingør kommune har i 2007 solgt det omhandlende areal på 4dæ til
nuværende ejer.
Helsingør kommune solgte i 2005 4du til den nuværende ejer. Helsingør
kommune ejer fortsat 4dt.
1. Høring og ansøgning
I forbindelse med en sag på 4du om status på overdrevet har Center for Teknik,
Miljø og Klima hørt nærværende ejer(din klient), idet han ejer en del af
overdrevet. Afgørelsen vil også omfatte 4dt andel af overdrevet.
Den 4. december 2014 svarede du på høringen og ansøgte samtidig om principiel
dispensation til at bebygge grunden i overensstemmelse med lokalplanen. Du
skrev bl.a., at ejeren købte grunden i 2007 af Helsingør Kommune for
2.020.000,00 med det formål at flytte sin virksomhed ud på grunden. Såfremt
der ikke kan opnås dispensation fra Naturbeskyttelsesloven vil grunden være
værdiløs. Et sådan tab vil overstige ejerens økonomiske formåen og betyde tab af
virksomheden og 8 arbejdspladser i kommunen.
De andre ejere af overdrevet på matr.nr. 4du og 4dt er også blevet hørt.
Luftfoto 2014. overdrevet med orange skravering.
2. Registrering af beskyttede naturtyper
Registreringen af naturtyperne er vejledende og således ikke i sig selv afgørende
for, om et areal er beskyttet efter lovens § 3. Den bindende afgørelse af, om et
areal er omfattet af § 3, træffes af kommunen efter en konkret vurdering. På
grund af den naturlige dynamik kan arealer over en årrække ”vokse” sig
henholdsvis ind eller ud af § 3 beskyttelsen. Naturbeskyttelseslovens § 3
omfatter de arealer, der til enhver tid opfylder lovens kriterier for at være
omfattet.
3. Overdrev
Efter Naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4, må der ikke foretages ændringer
i tilstanden af biologiske overdrev, når sådan naturtyper enkeltvis eller tilsammen
med andre naturtyper er større end 2.500 m 2.
Biologiske overdrev findes på veldrænede, vedvarende tørbundsarealer med
lysåben urtevegetation uden anden kulturpåvirkning end græsning og slåning.
Overdrev findes ofte på stærkt kuperede arealer som skrænter langs kysten eller
ådale. De kan også findes på jævnt terræn. Såfremt arealerne tidligere har været
dyrket intensivt, skal den intensive drift – med omlægning og intensiv anvendelse
af gødning, pesticider og evt. kalkning – være opgivet i en længere årrække for,
at der kan være udviklet et biologisk overdrev.
Vegetationen på et overdrev er i reglen tæt og danner en sammenhængende
grønsvær. Der er mange typiske blomsterplanter og græsser, og forekomsten er i
høj grad afhængig af jordbunden og den geografiske placering. Biologiske
overdrev kan således rumme mange typiske arter, eller være domineret af
enkelte typiske overdrevsarter. Der kan endvidere findes et naturligt islæt af
træer og buske, som tåler nogen græsning, f.eks. tjørn og rose.
4. Besigtigelser
September 2008 besøgte Helsingør Kommunes botaniske konsulent området.
Konsulenten vurderede allerede dengang, at der var tale om et overdrev.
Overdrevet blev ikke registreret dengang.
I 2011 blev kommunalt ejede søer undersøgt for bilag IV arter - søen på 4dt blev
besøgt af konsulenter,som bl.a. fandt spidssnudet frø og Stor Vandsalamander.
Søen blev også besigtiget af en medarbejder fra Center for Teknik, Miljø og
Klima, hvor søen blev afgrænset.
Naturstyrelsen besigtigede arealet august 2012 som led i det landsdækkende
servicetjek af § 3. På Naturstyrelsens feltskema for overdrev er 7 – 8 af de
fundne arterne - arter for overdrev. Pille Star og Fåre Svingel er indikatorarter
for overdrev. I alt er der ca. 43 arter ud af de i alt 49 arter, som er typiske for
overdrev. Der er registreret 7 problemarter. Almindelig hvene er dominerende.
Der er ikke registreret ”særligt værdifulde positivarter”.
Den 23. oktober 2014 besigtigede en medarbejder fra Center for Teknik, Miljø og
Klima området i forbindelse med sagen på 4du. På matr.nr. 4dt og 4dæ blev
mange af arterne genfundet – bl.a. fløjlsgræs, markfrytle, almindelig hvene,
svingel. hvidtjørn, håret høgeurt, liden klokke, lav ranunkel, kongepen, skov
jordbær, prikbladet perikon, røllike, rejnfan og gyldenris og træarterne. Arealet
bærer præg af, at plejen/afgræsningen er ophørt. Der er tiltagende opvækst af
træer og buske som på sigt vil true overdrevs vegetationen.
5. Drift og luftfoto
Arealet, hvor overdrevet er registreret, er en sydvendt skråning som flader ud på
toppen på matr. Nr. 4du. I det sydøstlige hjørne på matr.nr. 4dt er en lille § 3 sø,
som grænser op til overdrevet. Der er registreret Spidssnudet frø og Stor
vandsalamander i søen. Mod øst er der fredskov og en større § 3 sø. På luftfoto
fra 1984 kan man se, at arealet var dyrket. I 1989 kan man se, at arealet er
udlagt med græs og har siden været ekstensiv drevet med bl.a. hestegræsning.
Siden 2008 har der ikke været græsning, og der er kun blevet fjernet træer på
4dt og 4dæ. I 2012-2014 henligger arealet uden drift. I 1988 blev arealet
overført til byzone.
Overdrevet er under tilgroning og vil på sigt være truet, hvis der ikke
genetableres rydning og/eller græsning på arealet.
6. Vurdering
På baggrund af den botaniske registrering, den ekstensive drift, topografien, og
luftfoto som viser, at der ikke var aktivitet på arealet i 2012 til 2014 samt
besigtigelserne i oktober 2014, er det Center for Teknik, Miljø og klimas
vurdering, at arealet er et biologisk overdrev, som lever op til kriterierne for at
være beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3. Der er navnlig lagt vægt på
luftfoto, som viser, at der ikke er sket noget på arealet, som kan have rykket ved
arealets tilstand siden registreringen i 2012. Tilgroningen i årene 2013 g 2014
har heller ikke rykket afgørende ved tilstanden. Det skal bemærkes at
tilgroningen med træer var værst på matr.nr. 4du, men at vegetationen stadig
var domineret af overdrevsvegetation med bl.a. alm. Hvene.
7. Undtagelser fra beskyttelsesordningen
For biologiske overdrev, der den 1. juli 1992 var beliggende i byzone eller
sommerhusområde, gælder beskyttelsesordningen efter Naturbeskyttelseslovens
§ 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål, jf. § 1 i
bekendtgørelse om beskyttede naturtyper. Moser, søer og vandløb, der den 1. juli
1992 lå i byzone eller sommerhusområde, er i fuldt omfang omfattet af den
generelle beskyttelse.
Nærværende overdrev er dannet efter 1992 og er dermed ikke omfattet af
undtagelsen om forbud mod tilstandsændringer.
Naturtyper, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en
periode er gennemført en særlig driftsform, herunder braklægning og/eller pleje,
er undtaget fra bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens § 3 i indtil et år efter
aftalens udløb.
Der ikke i forbindelse med høringen fremkommet oplysninger om sådan en aftale.
I § 8 i bekendtgørelsen om beskyttede naturtyper er der fastsat regler om en
forespørgselsordning vedrørende de beskyttede arealer. Kommunalbestyrelsen
skal besvare en sådan forespørgsel inden 4 uger, efter at forespørgslen er
fremsat.
Hvis vedkommende ikke har modtaget svar inden fristens udløb, kan
foranstaltningen mv. gennemføres uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens
§ 3.
Center for Teknik, Miljø og Klima er ikke bekendt med at der er fremsendt en
sådan forsørgelse, og der er heller ikke i høringen fremkomme oplysninger om en
sådan forsørgelse.
Overdrev skal have et areal på mindst 2.500 m2 for at være omfattet af
beskyttelsen. Mindre arealer er beskyttet, hvis de indgår i sammenhæng med
andre beskyttede naturtyper, så det samlede areal er over 2.500 m 2.
Ejerforhold er uden betydning for beregning af det beskyttede areals størrelse.
På omhandlende matr.nr. 4dt er det registrerede overdrevsareal ca. 2.850 m 2. På
matr.nr. 4du er det registrerede overdrevsareal ca. 2.480 m 2. Det samlede
registrerede beskyttede overdrev på de tre ejendomme udgør ca. 9.200 m 2.
Der er i høring af ejerne på 4dæ, 4dt og 4du ikke fremkommet oplysninger om,
at disse arealer skulle være omfattet af nogle af undtagelserne for
beskyttelsesordningen.
På baggrund af ovenstående er det Center for Teknik, Miljø og Klimas vurdering,
at overdrevsarealet på matr.nr. 4dt er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.
8. Lokalplan
Arealet blev lokalplanlagt i februar 1988 og arealet blev overført fra landzone til
byzone med lokalplan 1.38. I juli 2002 blev lokalplan 1.38 erstattet af lokalplan
1.73. Arealet er udlagt til entreprenør – og oplagsvirksomhed, lettere
produktions- og værkstedsvirksomhed mv. Arealet har været udlagt til erhverv
siden 1988.
9. Mulighederne for dispensation
Bestemmelsen i Naturbeskyttelseslovens § 3 er udformet som en
forbudsbestemmelse, men med mulighed for at kommunalbestyrelsen kan
dispensere i særlige tilfælde, jf. lovens § 65, stk. 3. De beskyttede naturtyper har
alle deres særlige karaktertræk og bør ud fra en naturbeskyttelsesmæssig
synsvinkel normalt bevares i videst muligt omfang.
Der skal foreligge særlige omstændigheder, før der kan gives dispensation til
foranstaltninger, som ændrer tilstanden i de beskyttede naturtyper.
Reglerne er under ét udtryk for en generel samfundsmæssig interesse i, at de
beskyttede naturtyper opretholdes og ikke løbende forringes. Det er således ikke
nok, at der er påvist en væsentlig jordbrugs- eller anden økonomisk eller
rekreativ interesse i, at et indgreb finder sted. For at et indgreb i områdets
tilstand eventuelt kan accepteres, må der tillige enten være tale om et område,
som ud fra naturbeskyttelseshensyn vurderes som uden særlig interesse, eller
om et indgreb, der i sig selv ikke skønnes at medføre nogen afgørende forrykning
af tilstanden i området. Dog vil det ikke kunne udelukkes, at andre særlige
interesser må tages i betragtning, herunder særlige samfundsmæssige interesser
i et projekt samtidig med, at den pågældende naturlokalitet er af mindre
interesse.
En særlig omstændighed, der eventuelt kan begrunde dispensation fra § 3, kan
være, at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion.
Natur og Miljøklagenævnet har i tidligere sager vedrørende byggeri og anlæg i §
3 beskyttede områder lagt vægt på, om der var tale om områder, der gennem
længere tid har været planlagt til byggeri, om det beskyttede område har et
væsentligt naturindhold og om der i øvrigt foreligger særlige grunde til, at der bør
meddeles dispensation.
En dispensation må ikke medføre beskadigelse eller ødelægge yngle- og
rasteområder for de arter som er opført på Habitatdirektivets Bilag IV.
Der er fundet Spidssnudet frø og stor vandsalamander i den lille sø for foden af
overdrevet på 4dt. Begge arter er optaget på Habitatdirektivets bilag Iva. Stor
vandsalamander benytter ofte løvskove, blandskove eller dybe, skyggede søer
som rasteområder – oftest i nærheden af ynglevandhullet. Rasteområde for
spidssnudet frø om fatter typisk fugtige områder som enge og moser. Det er
Center for Teknik-, Miljø- og klimas vurdering at byggeri det pågældende sted
ikke vil beskadige rasteomåder for de to arter, da begge arter formodes at raste i
skov og moseområdet umiddelbart vest for den lille sø. Alternativt i mose
området ca. 120 meter mod vest. Overdrevet vurderes ikke at være et egnet
rasteområde for arterne. Søen som ynglested vil ikke blive påvirket af byggeri på
matr.nr. 4dæ.
10. Vurdering
Det er Center for Teknik-, Miljø- og klimas vurdering, at der i den konkrete sag
skal lægges vægt på den berettigede forventning ejer har til at kunne udnytte sin
ejendom i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Der er navnlig lagt
vægt på at arealet har været lokalplanlagt siden 1988 til erhvervsformål og at
ejer har købt ejendommen med netop det formål at kunne etablere sin
virksomhed her.
Det taler for den berettigede forventning at biologiske overdrev er svære at
erkende for ikke kyndige. Samtidig med at det ikke har fremgået af Miljøportalen.
Overdrev er lang tid om at opstå og det sker gradvist i takt med at de rigtige
arter indvandrer. Dette er i modsætning til f.eks. moser og søer – her ændrer
området sig hurtigere og det er meget synligt når disse naturtyper indfinder sig.
Tillige er her tale om at et pt. uplejet areal som er under tilgroning med træer og
canadisk gyldenris – og det vurderes at naturindholdet ikke er væsentligt.
Den altovervejende praksis på området i denne type sager er restriktiv og under
normale omstændigheder vil der ikke være grundlag for en dispensation. Der er
udarbejdet et juridisk notat i sagen af advokatfirmaet Rønne & Lundgren, som
vurderer, at der ikke vil være grundlag for en dispensation pga. den restriktive
praksis. Det er dog Center for Teknik, Miljø og klimas vurdering, at den
berettigede forventning og tilgroningen udgør sådanne særlige omstændigheder,
at her er grundlag for at kunne meddele dispensation til det ansøgte byggeri på
matr.nr. 4dæ.
Dispensationen bortfalder hvis den ikke er udnyttet efter 3 år, jf.
Naturbeskyttelseslovens § 66.
Klageadgang
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Vi
offentliggør afgørelsen den 17. februar 2015.
Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og
Miljøklagenævnets klageportal.
Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside, borger.dk eller virk.dk.
Du må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har
klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og
Miljøklagenævnet bestemmer det.
Klageberettigede er:





Modtageren af afgørelsen.
Ejeren af ejendommen.
Offentlige myndigheder.
Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i
afgørelsen
Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er
beskyttelse af natur og miljø.

Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager
væsentlige rekreative interesser.
Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget
til at klage.
Til klageberettigede
Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for
ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til
kommunen.
Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende
alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen.
Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen.
Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning,
når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er
modtaget rettidigt.
Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside
www.nmkn.dk. – Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis
medhold i klagen.
En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder
fra datoen for afgørelsen.
Med venlig hilsen
Andreas Jarløv Busch
Kopi til orientering:
Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, DN Helsingør, [email protected]
Friluftsrådet, [email protected]
Dansk Ornitologisk Forening, [email protected]
Dansk Botanisk Forening; [email protected] og
nbu@[email protected]