Psykomotorisk behandling af gravide klienter

Psykomotorisk behandling af gravide klienter
En kvalitativ undersøgelse af stresshåndtering og prænatal tilknytning
Bachelorprojekt udarbejdet af
Lea Barner Stokholm
Pmu1195
Vejleder: Siff Lillian Elena Skovenborg
Psykomotorikuddannelsen i Hillerød
9. januar 2015
Antal tegn eksl. mellemrum: 68.602
1 af 44
Abstract
Dette bachelorprojekt handler om psykomotorisk behandling af gravide klienter med fokus på
stressreduktion og prænatal tilknytning. Begreberne operationaliseres ud fra Daniel Stern og
Margareta Brodéns udlægninger af prænatal tilknytning, samt ud fra en interaktionistisk
stressmodel.
Fire semistrukturerede interviews undersøger oplevelser af, hvordan psykomotorisk behandling
under en graviditet påvirker fysiske gener, søvnkvalitet, fødselsangst og fosterbevægelser.
Flere perspektiver diskuteres, herunder hvorvidt interviewpersonernes oplevelser af forandring har
en fysiologisk betydning for fosteret. Opgaven peger også på et muligt potentiale i at arbejde med
den kvalitative oplevelsesdimension af fosterbevægelser med henblik på understøttelse af den
prænatale tilknytning.
På baggrund af en god kvalitet i interviewene, men et lille antal interviewpersoner konkluderes det,
at søvnkvalitet og fysiske gener kan påvirkes positivt gennem en psykomotorisk intervention med
fokus på ro-hvile-behandling og at fødselsangst kan påvirkes positivt gennem en intervention med
fokus på kropslige handlemuligheder og self-efficacy.
-
Abstract in English
This bachelor project concerns psychomotor treatment of pregnant clients, focusing on stress
reduction and prenatal attachment. Based on Daniel Stern’s and Margareta Brodén’s presentations
of prenatal attachment, as well as an interactionistic stress model, the concepts are operationalized.
Four semi structured interviews investigate experiences as to how psychomotor treatment during a
pregnancy affect; physical discomfort or pain, sleep quality, anxiety related to childbirth, and fetal
movements, in a qualitative perspective.
Several perspectives are discussed, among them whether the experiences of change, expressed by
the participants, have a physiological effect on the fetus. The project also points toward a possible
potential in addressing the qualitative experience of fetal movement with the intent of supporting
prenatal attachment.
Based on a good quality in the interviews, but a small number of participants, it is concluded that
sleep quality, and physical discomfort or pain can be positively affected through a psychomotor
intervention focusing on relaxation and rest (method called ro-hvile-behandling) and that anxiety
related to childbirth can be positively affected through an intervention focusing on bodily solutions
and self-efficacy.
2 af 44
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion ...................................................................................................................................... 5
1.1 Min inspiration ........................................................................................................................................ 5
1.2 Problembaggrund .................................................................................................................................... 5
1.2.1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger ..................................................................................................... 6
1.2.2 Prænatal tilknytning og fosterbevægelser ....................................................................................... 6
1.2.3 Stress under graviditeten .................................................................................................................. 7
1.3 Problemformulering ................................................................................................................................ 8
1.4 Opgavens opbygning ............................................................................................................................... 8
2. Videnskabsteoretisk tilgang ............................................................................................................. 8
3. Litteratursøgning .............................................................................................................................. 9
4. Teoriafsnit ........................................................................................................................................ 9
4.1 Den psykomotoriske ramme ................................................................................................................. 10
4.1.1 En fænomenologisk tilgang til krop og psyke ................................................................................. 10
4.1.2 Klientcentrering .............................................................................................................................. 10
4.1.3 Kropsbevidsthed og kropsoplevelse ................................................................................................ 11
4.2 Den teoretiske ramme ........................................................................................................................... 11
4.2.1 Om ro-hvile-behandling .................................................................................................................. 11
4.2.1 Om den interaktionistiske stressmodel........................................................................................... 13
4.2.2 Om prænatal tilknytning ................................................................................................................ 13
5. Metodeafsnit................................................................................................................................... 14
5.1 Dataindsamlingsmetode ........................................................................................................................ 14
5.1.1. Det semistrukturerede interview ................................................................................................... 15
5.1.2 Operationalisering – fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål........................................... 15
5.1.3 Interviewpersoner ........................................................................................................................... 16
5.1.4 Udførelse af interviews ................................................................................................................... 16
5.2 Analysemetode ...................................................................................................................................... 17
5.2.1 Transskription ................................................................................................................................. 18
5.2.2 Systematisk tekstkondensering ...................................................................................................... 18
6. Analyseresultater ............................................................................................................................ 20
6.1 Oplevelsen af fosterbevægelser ............................................................................................................ 20
6.2 Pause fra smerter og ubehag ................................................................................................................ 21
6.3 At sove bedre......................................................................................................................................... 21
6.4 At føde – det kan jeg godt ..................................................................................................................... 22
6.5 Lyst til ro og langsomhed ....................................................................................................................... 23
6.6 Delkonklusion ........................................................................................................................................ 24
7. Diskussionsafsnit ........................................................................................................................... 24
3 af 44
7.1 Diskussion af forventelige analyseresultater......................................................................................... 25
7.1.1 Påvirkning af smerteoplevelsen ...................................................................................................... 25
7.1.2 Forbedring af søvnen ...................................................................................................................... 25
7.1.3 Lysten til ro og langsomhed ............................................................................................................ 25
7.1.4 Tiltroen til kroppen i fødslen ........................................................................................................... 26
7.1.5 Delkonklusion.................................................................................................................................. 26
7.2 Diskussion af uventede analyseresultater ............................................................................................. 26
7.2.1 Overkommelse af fødselsangst....................................................................................................... 26
7.2.3 Positive oplevelse af fosterbevægelser ........................................................................................... 27
7.2.4 Delkonklusion.................................................................................................................................. 29
7.4 Metodekritik .......................................................................................................................................... 30
7.4.1 Interviewenes kvalitet..................................................................................................................... 30
7.4.2 Repræsentativitet ........................................................................................................................... 31
7.4.3 Teoretiske indvendinger ................................................................................................................. 31
7.4.4 Delkonklusion.................................................................................................................................. 32
8. Konklusion ..................................................................................................................................... 32
9. Perspektivering............................................................................................................................... 33
10. Litteraturliste ................................................................................................................................ 35
Liste over bilag
Bilag 1: Forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål……………………………………………. 38
Bilag 2: Interviewguide…………………………………………………………………………… 40
Bilag 3: Samtykkeerklæring………………………………………………………………………. 42
Bilag 4: Teksteksempel fra transskription………………………………………………………… 43
Bilag 5: Oversigt over Malteruds systematiske tekstkondensering………………………………. 44
4 af 44
1. Introduktion
Denne bacheloropgave handler om psykomotorisk behandling af gravide klienter med fokus på,
hvordan stresshåndtering og prænatal tilknytning kan fremmes til gavn for kvinden såvel som
barnet.
1.1 Min inspiration
Sidste forår havde jeg fornøjelsen af at følge en håndfuld gravide kvinder på vej mod fødslen af
deres første barn og deres nye liv som forælder. Det er på mange måder en udfordrende tid, men
også en tid for indadskuen, refleksion og stille forberedelse. Sådan oplevede jeg de kvinder jeg
mødte under mit praktikforløb – og jeg observerede, at selv om det var ressourcestærke,
reflekterede kvinder med ønskebørn i maven, viden om sundhed og KRAM-faktorer, så var det også
kvinder med ambivalente følelser, kvinder som oplevede konflikter mellem deres egne og
omverdenens sædvanlige krav på den ene side, og helt nye krav og fordringer som viste sig inde fra,
fra maven og i form af nye tanker og værdier, der opstod i deres indre.
En kvindes første graviditet er en udfordring på mange planer. Både udefra og indefra stilles der
krav om adfærdsforandringer og -tilpasninger. For disse kvinder handlede det ikke om at stoppe
med at ryge, at holde sig fra alkohol eller at frygte for om barnet ville kunne vokse op i et trygt
miljø eller med de nødvendige fysiske fornødenheder. Udfordringen lå i at svare på kroppens
tydelige signaler om at sætte tempoet ned – i at lade nogle ting være som de var, for til gengæld at
få stunder af ro. Når jeg mødte kvinderne til psykomotorisk behandling udtrykte de bekymringer
over kropsligt ubehag, over ikke at kunne leve op til egne forventninger eller ikke at skabe
tilstrækkeligt gode forhold for barnet i maven. I min egenskab af behandler kunne jeg desuden
observere problemerne som de manifesterede sig rent kropsligt i form af eksempelvis muskulær
anspændthed, høj talehastighed eller overfladisk vejrtrækning. For mig gav mødet med disse
kvinder anledning til tanker om, hvordan gravide klienter bedst kan støttes i deres oplevede
problemer, samt en nysgerrighed omkring hvordan de ufødte børn mon bliver påvirket af deres
mødres tilstand. Det er disse tanker og denne nysgerrighed som nærværende opgave forholder sig
til.
1.2 Problembaggrund
Inden jeg præsenterer den konkrete problemformulering, vil jeg uddybe problembaggrunden.
Margareta Brodéns Graviditetens muligheder (2014) udgør en teoretisk velargumenteret og klinisk
underbygget udlægning af, hvilke faktorer der er i spil og påvirke kvinden og det ufødte barn i løbet
af graviditeten. Brodéns pointer udgør derfor den røde tråd i den følgende fremstilling og
5 af 44
understøttes ved at introducere Sundhedstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen, Daniel Sterns
moderskabskonstellation med fokus på prænatal tilknytning og en introduktion til stress under
graviditeten.
1.2.1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen (2009) danner grundlag for den offentlige
sundhedsindsats omkring gravide, nybagte mødre og deres familier. Det er et omfattende dokument
på godt tohundrede sider, hvor kapitlet Psykologiske aspekter i forbindelse med graviditet, fødsel og
barsel blot fylder otte sider og omfatter områderne prænatal tilknytning, fødselsoplevelsen,
barselsperioden samt patologiske psykiske reaktioner. Oplevelsen af sammenhæng i graviditets- og
fødselsforløbet, samt genkendelighed i personalet – en fast jordemoder – fremhæves som elementer,
der understøtter en positiv psykologisk udvikling og samtidig understreges det, at ”der savnes
forskning i og dokumentation for, hvordan den psykologiske forberedelse bedst understøttes i
graviditeten.” (Sundhedsstyrelsen 2009, s 182).
I løbet af de seneste år har undersøgelser vist, at kvaliteten af den prænatale tilknytning er en stærk
indikator for kvaliteten af tilknytningen mellem moderen og det spæde barn (Brodén 2014; Fuller
1990), samt at tilknytningmønsteret, som det etableres i de første år af barnets liv, er afgørende for
flere aspekter af den psykiske trivsel og evnen til at indgå i relationer hele livet igennem (Broberg et
al 2008).
1.2.2 Prænatal tilknytning og fosterbevægelser
Med værket Moderskabskonstellationen præsenterer Daniel Stern (1997) en samlet teori om de
psykologiske ændringer, der knytter sig til en kvindes første graviditet i den moderne vestlige
verden. Hans hovedpointe er, at terapi med gravide eller nybagte mødre skal tage højde for denne
udvikling, da den udgør et nyt organiserende princip, som adskiller sig fra det psykologiske liv i
øvrigt. Kvindens identiet ændrer sig i retning af moderrollen og hendes tanker begynder at kredse
”mere om hendes baby og mindre om næsten alt andet” (Stern 1997, s. 218). Forestillingerne
påvirkes dels af den opfattelse, som kvinden har af sig selv og af barnets far. Men Stern pointerer
også, at når kvinden er omkring fire måneder henne, vil der typisk ske en voldsom udvikling i
forestillinger og tanker om barnet, som er ansporet af registreringen af fosterbevægelser, og det er i
den forbindelse at den prænatale tilknytning tager fart. Brodén (2014) peger på, at fosteret giver sig
til kende gennem fosterbevægelserne, og at det ufødte barn ingen andre kommunikationsmåder har
(som fx lyde og grimasser i spædbarnsperioden). Fosterbevægelserne med deres mønster, tempo,
6 af 44
intensitet og rytme er altså der, hvor fosteret kan kommunikere1 og bliver derfor en helt essentiel
kilde til forestillinger om barnet.
1.2.3 Stress under graviditeten
En anden vigtig pointe hos Brodén (2014, s.119) er, at stress under graviditeten er en risikofaktor,
der kan have negative konsekvenser for det ufødte barn på lang sigt. Moderens fysiologiske
stressrespons kan nemlig påvirke dannelsen af barnets stressresponssystem og dermed gøre det
ekstra sensitivt og mindre modstandsdygtigt over for stresspåvirkninger livet igennem (Brodén
2014; Hart 2009). HPA-aksen (hypothalamus, hypofyse og binyrebark) er ansvarlig for regulering
af kroppens indre stressrespons i relation til ydre påvirkninger og fungerer under sunde forhold via
feedback, som et fleksibelt og selvregulerende system (Schibye & Klausen 2010). HPA-aksen kan
miste sin reguleringsevne ved en kronisk stresspåvirkning (ibid) og en sådan ubalance hos en gravid
kvinde kan videregives til fosteret ved hormonoverførsel over placenta (Brodén 2014). Sidst i
graviditeten kan det påvirke hjernens forbindelser, og få betydning for barnets emotionelle
funktioner (O'Connor et al 2002 i Brodén 2014) og evne til at regulere sig selv i forhold til
stresspåvirkninger (Hart 2009). Det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan stress under graviditeten
kan reduceres.
Stresspåvirkninger sker på mange forskellige planer – individuelt, arbejdsrelateret, kulturelt – og det
er vigtigt for mig at påpege, at jeg ikke søger at placere ansvaret for stresshåndtering udelukkende
hos individet. Jeg mener, at stressproblematikken må adresseres på alle involverede planer. Denne
opgave fokuserer på stress på individplan, da det er her psykomotorisk behandling kan intervenere.
Sundhedsstyrelsen peger på, at søvnkvaliteten spiller en særlig rolle i diagnosticeringen såvel som
forebyggelsen af stress (Sundhedsstyrelsen 2007). Under graviditeten resulterer den øgede vægt på
forsiden af kroppen i muskulære ændringer, som kan medføre smerter og ubehag (BruunRasmussen2). Udsigten til fødslen opleves forskelligt, men vækker hos nogle angst (Brodén 2014).
Disse forandringer kan forstås som graviditetsrelaterede stresspåvirkninger. I teoriafsnittet uddybes
yderligere den forståelse af stress og prænatal tilknytning, som ligger til grund for undersøgelsen.
Den prænatale tilknytning og den gravide kvindes stressniveau har stor betydning for både
kvinden selv og for det ufødte barn. Jeg vil arbejde med nedenstående problemformulering og
dermed yde et lille bidrag til det hul i forskningen, som Sundhedsstyrelsen påpeger i forhold til den
psykiske udvikling i forbindelse med en graviditet.
1 Kommunikationen er næppe bevidst, men opfattes af de fleste gravide som en form for kommunikation. En
undersøgelse viser i øvrigt, at der er overensstemmelse mellem børns fosterbevægelser og deres bevægemønstre i
barndommen (Piontelli 1992 i Brodén 2014)
2 I mangel af kendskab til udgivet litteratur, refererer jeg til et kompendium.
7 af 44
1.3 Problemformulering
Hvordan oplever gravide klienter, at fosterbevægelser, søvnkvalitet, fødselsangst og fysiske gener
påvirkes i et psykomotorisk behandlingsforløb?
Hvilke psykomotoriske behandlingsinterventioner har betydning for disse oplevelser?
1.4 Opgavens opbygning
I det følgende redegøres først for opgavens videnskabsteoretiske tilgang og for de anvendte
litteratursøgningsmetoder. Derpå introduceres nogle grundlæggende psykomotoriske begreber, som
karakteriserer min for-forståelse. Teoretisk gennemgås 1) den interaktionistiske stressmodel, 2)
prænatal tilknytning og 3) interventionsmetoden ro-hvile-behandling, samt fysiologiske
implikationer af denne.
Problemformuleringens første spørgsmål undersøges empirisk gennem fire semistrukturerede
interviews. Dataindsamlingsmetoden beskrives og efterfølges af en gennemgang af den
systematiske tekstkondensering (Malterud 2013), der benyttes som analysemetode til behandlingen
af de empiriske data.
Resultaterne af analysen diskuteres ud fra de gennemgåede teorier med henblik på at besvare
problemformuleringens andet spørgsmål. Her inddrages forskningsresultater fra andre
videnskabelige undersøgelser, samt det sundhedspædagogiske begreb self-efficacy3, som er med til
at belyse interviewpersonernes oplevelser fra forskellige vinkler og afdække, hvilke
interventionsformer, der har betydning for disse. Den metodiske tilgang diskuteres derpå i et afsnit
for sig. Afslutningsvis opsummeres undersøgelsens resultater i en konklusion, og der peges på
fremtidige perspektiver i forhold til den psykomotoriske praksis samt inden for forskningen.
2. Videnskabsteoretisk tilgang
Enhver forsker tilgår sit forskningsfelt med en for-forståelse, som ifølge den hermeneutiske filosofi
vil præge både metodevalg samt antagelser og rationaler i forskningsprocessen. For-forståelsen
hverken kan eller bør sættes ud af spil, men er nødvendig for al videnskabelse (Gadamer i Dahlager
& Fredslund 2007). Ifølge Hans-Georg Gadamer skal den hermeneutiske cirkel forstås som en
vekslen mellem for-forståelse og ny forståelse, hvor forskeren og undersøgelsesobjektet ikke kan
adskilles, men viden om objektet afhænger af forskeren, og dermed hverken er objektivt sand eller
reproducerbar (ibid). Disse pointer er vigtige i vurderingen af kvalitativ forskning, som altså ikke
kan gøres til genstand for kvantitative og positivistiske kvalitetskriterier som reliabilitet, validitet og
generaliserbarhed (Dahlager & Fredslund 2007). Ved at redegøre for min for-forståelse i de
3 Den engelske term bruges, da der ikke findes en god dansk oversættelse
8 af 44
indledende teoriafsnit, samt ved at benytte Kirsti Malteruds systematiske tekstkondensering, som er
en velbeskrevet og systematisk analysemetode, er det mit håb at forskningsprocessen fremstår
gennemskuelig og forståelig. Malteruds systematiske tekstkondensering er et eksempel på den
klassiske forståelse af den hermeneutiske cirkel, som handler om en vekslen mellem tekstdele og
teksthelhed (ibid), og som samtidig søger at mindske for-forståelsens indflydelse på resultaterne
(Malterud 2013).
En undersøgelse af denne størrelse kan ikke give definitive svar på effekterne af psykomotorisk
behandling eller føre til konkrete handleanvisninger for praksis, men den kan belyse nogle
interessante elementer af klienternes oplevelsesverden og på den vis danne grundlag for videre
undersøgelser af feltet. Den kan således betragtes som et præ pilot-studie, der afsøger elementer af,
hvad der er på spil inden for feltet psykomotorisk behandling af gravide.
3. Litteratursøgning
Litteratursøgningen er foretaget i flere tempi, hvilket følger naturligt af den hermeneutiske tilgang.
Afhængigt af formålet, har jeg benyttet forskellige søgemetoder. I tilfælde hvor jeg på baggrund af
min uddannelse har et relativt godt indblik i en teori eller et vidensfelt, har jeg taget udgangspunkt i
uddannelsens pensum og benyttet kædesøgning (Hørmann 2011), hvorved jeg har fundet frem til
bagvedliggende forskningsartikler for at kunne forholde mig mere nuanceret til feltet og den
forskningsmæssige baggrund. I tilfælde hvor der er tale om nyere forskningsfelter eller hvor
uddannelsen ikke har indeholdt en indføring i emnet, har jeg benyttet biblioteket samt hovedsageligt
søgedatabaserne PubMed, PsycInfo og CINAHL til at søge bredt og danne mig overblik over
forskningsstatus. Jeg har desuden brugt mere specifikke søgemetoder med kombinationer af
søgeord for yderligere at indkredse krydsfelter og nuancer (Bjerrum 2005), fx: fetal movement
AND attachment.
Litteratursøgningen viste, at der findes et andet psykomotorisk bachelorprojekt om prænatal
tilknytning i relation til PMB (Lindskov 2014). Vinklen er anderledes end den jeg anlægger og jeg
mener desuden, at flere belysninger af feltet er vigtige for vidensudvikling på området.
4. Teoriafsnit
Den psykomotoriske praksis bygger på mange forskellige videnskaber og teoretiske retninger
(Akasha 1998). I de følgende afsnit vil jeg først kort redegøre for de begreber, som jeg mener, er de
vigtigste i den grundlæggende psykomotoriske tilgang og som karakteriserer min fundamentale
faglige for-forståelse. Jeg mener, at begreberne til sammen tegner de vigtigste linier i den ramme
som psykomotorisk behandling udspiller sig indenfor.
9 af 44
Teoretisk introduceres derpå den interaktionistiske stressmodel, som forståelsesramme for
stresspåvirkninger og –reaktioner samt den prænatale tilknytning. De to teorier ligger til grund for
udarbejdelsen af interviewguiden. Den psykomotoriske metode ro-hvile-behandling introduceres
med en redegørelse for interventionen og nogle af de fysiologiske mekanismer der er i spil. Både de
psykomotoriske rammebegreber og metoden ro-hvile-behandling anvendes til belysning af
analyseresultaterne i diskussionsafsnittet.
4.1 Den psykomotoriske ramme
4.1.1 En fænomenologisk tilgang til krop og psyke
”Der hersker ikke længere tvivl om at krop og sjæl hænger sammen;
det er en almindeligt anerkendt sandhed” (Moberg 2006, s. 28)
Selv om det kan diskuteres, hvorvidt det faktisk er en almindeligt anerkendt sandhed, er Mobergs
holdning udtryk for en af grundtankerne inden for den psykomotoriske forståelsesramme, nemlig at
krop og psyke må betragtes og behandles som en helhed (Jørgensen 1984 og 2002, Røder 2004;
Johansen 2002). Merleau-Ponty (i Rasmussen 1996, s. 94) skriver om kroppen, at ”den er et
knudepunkt af levende betydninger” (ibid) hvor man, ligesom i kunst, ”ikke kan adskille udtrykket
fra det udtrykte, og hvis mening kun er tilgængelig ved direkte kontakt” (ibid). Forstår man kroppen
som ”udtrykket” og psyken som ”det udtrykte” indebærer det, at observation og sansning af
kroppen giver indsigt i psyken. ”Direkte kontakt” peger på forankringen i tid og sted og dermed det
at forholde sig til kroppen i nuet. Den fænomenologiske forståelse indebærer også, at bestemte
kropslige tilstande ikke svarer til en bestemt psykisk tilstand, men er individuel fra menneske til
menneske. Dette indebærer at klientens forståelse af sig selv altid må være udgangspunktet for
behandlingen.
4.1.2 Klientcentrering
”Det afgørende ved behandlingsforløbet er, at eleven kommer til at
føle sig så tryg ved pædagogen som muligt” (Jørgensen, s. 62)
Her understreger Grethe Jørgensen vigtigheden af relationen mellem terapeut og klient for et
vellykket behandlingsforløb. De relationelle faktorer menes at være ansvarlig for 30% af den
terapeutiske udvikling, mens kun 15 % tilskrives den benyttede metode (Mathiasen 2006). Med
betoningen af terapeutens kongruens, ubetingede accept og empatiske indstilling over for klienten
10 af 44
peger Carl Rogers på elementer som er afgørende for at skabe en god terapeutisk relation (Rognes
1979). Kongruens vil sige, at terapeuten skal være sig selv på integreret og gennemsigtig vis i
forholdet til klienten, den ubetingede accept kommer til udtryk ved værdsættelse af alle klientens
følelser og den empatiske indstilling opleves af klienten gennem terapeutens udtryk for sin
forståelse af ham eller hende (ibid). De tre elementer understøtter den fænomenologiske tilgang og
kendetegner praksis inden for psykomotorisk behandling.
4.1.3 Kropsbevidsthed og kropsoplevelse
”Kropsopfattelsen kan være realistisk og bygge på en god kropsbevidsthed eller
være urealistisk og (…) præget af kropsoplevelse” (Moltke 2000, s. 175)
Helt centralt inden for psykomotorikken er arbejdet med sansningen og oplevelsen af kroppen.
Kropsbevidsthed defineres af Ane Moltke som ”en nøgtern bevidsthed om kroppens funktion, dens
tilstand, behov og muligheder” (Moltke 2000, s. 174). Kropsbevidstheden bygger på sansning af
kroppen via ydre og indre sanser. Den omfatter bl.a. basale fysiologiske behov og kropslige
tilstande som smerte, musklernes spændingstilstand og kropslige reaktioner på emotioner.
Kropsbevidstheden kan siges at være objektiv, hvor kropsoplevelsen er præget af subjektivitet.
Eksempelvis kan det at bære en pose hjem fra indkøb registreres på kropsbevidsthedsplanet som et
let flekteret albueled og fingrene bøjet ind mod håndfladen, på kropsoplevelsesplanet kunne det fx
give anledning til en følelse af styrke. Kropsoplevelsen udgøres altså af ”følelser, drømme,
forestillinger og fantasier knyttet til kroppen” (Moltke 2000, s. 175). Denne skelnen giver et nyttigt
begrebsapparat i arbejdet med gravide, da kroppen under graviditeten bliver bolig for mange nye
sansninger såvel som fantasier og forestillinger.
4.2 Den teoretiske ramme
4.2.1 Om ro-hvile-behandling
PMB kan handle om aktivering så vel som afspænding (Jørgensen 1984; Johansen 2002). Begrebet
ro-hvile-behandling dækker over den del af behandlingen, som har til formål at fremme afspænding
(Røder 2004; Skovenborg 2012).
-
Intervention
Ro-hvile-behandling karakteriseres i praksis ved langsomme og blide berøringer i et roligt
fremadskridende tempo. Typisk vil klienten befinde sig liggende i en komfortabel stilling og være
modtagende og passiv, alt imens behandleren giver manuelle impulser i form af tryk og stræk i
11 af 44
muskulaturen, samt bevægelser af leddene (Jørgensen 1984; Røder 2004; Johansen & Nikolaisen
2009). Formålet er hele tiden at optimere muligheden for, at muskulaturen kan spænde af og
klienten dermed opnå ro og hvile (Jørgensen 1984; Røder 2004; Johansen & Nikolaisen 2009;
Skovenborg 2012).
-
Fysiologi
Fysiologisk aktiverer ro-hvile-behandling den parasympatiske del af det autonome nervesystem.
Nyere forskning om CT-fibre giver en teoretisk forklaring på, hvordan berøring kan påvirke det
autonome nervesystem. Man har fundet, at CT-fibrene – ulig de øvrige taktile nerver – ikke synes at
informere om det ydre miljø (McGlone et al 2007). CT-fibrene er nemlig langsomtledende,
umyeliniserede og sender ikke signal til den sensoriske cortex, men i stedet til den insulare cortex
(McGlone et al 2007; Craig 2003). CT-fibrenes signaler løber til det centrale nervesystem på en
måde, som ligner interoceptive sansesignaler mere end exteroceptive, hvilket yderligere tolkes som,
at CT-fibrenes formål er at bidrage til kroppens indre regulering. A.D. Craig (2003), forsker ved
Atkinson Pain Research Laboratory, har formuleret en teori, som siger, at hvor de exteroceptive
sansninger giver et billede af kroppens placering i det ydre miljø, giver de interoceptive – og
herunder CT-fibrene – et billede af kroppens indre tilstand, det kropslige selv. I det billede bidrager
CT-fibrene med information om, at personen befinder sig i et trygt miljø og dermed at kroppen kan
fokusere på parasympatiske aktiviteter (Vallbo, Olausson & Wessberg 1999; Vallbo et al 1999 i
McGlone et al 2007). Craigs teori synes anerkendt af andre forskere på området (McGlone et al
2007).
CT-fibrene er i denne forståelse kommunikationsleddet mellem huden og det centrale nervesystem.
Hormonet oxytocin ser ud til at være ansvarlig for mange af de effekter, der ses ved aktiveringen af
det parasympatiske system, altså for kommunikationen fra det centrale nervesystem ud til resten af
kroppen (Moberg 2006). Oxytocin produceres i hypothalamus (som kommunikerer med den
insulare cortex) hvorfra det frigives både som neurotrasmitter og som hormon. Oxytocin sænker
kroppens kortisolniveau (Moberg 1997; Yang, Wang, Han & Wang 2013), styrker immunsystemet
(Moberg 1997; Yang, Wang, Han & Wang 2013), virker afspændende (Moberg 2006), og fremmer
evnen til at danne sociale bånd samt tilliden til andre mennesker (Moberg 1997 og 2006). I et
review uddyber Miranda Olff et al. (2013) at især evnen til at aflæse ansigtsudtryk forbedres via
oxytocin – om det medfører større tillid eller øget fjendtlighed afhænger af, hvad vi aflæser i
ansigtsudtrykkene og af situationen i øvrigt. For PMB understreger denne pointe vigtigheden af at
den PMT sikrer et trygt miljø og en god relation til klienten for at understøtte de positive virkninger
oxytocin så kan have på kroppens indre miljø.
12 af 44
4.2.1 Om den interaktionistiske stressmodel
I Sundhedsstyrelsens udgivelse Stress i Danmark – hvad ved vi? fra 2007 understreges det, at stress
i den videnskabelige forskning anskues fra mange forskellige vinkler, som i ringe grad
kommunikerer med hinanden. Jeg mener, at en gyldig stressmodel må forholde sig til årsager såvel
som effekter, samt inkludere det psykiske og fysiske plan. Et bud på en sådan stressmodel er den
interaktionistiske, som understreger individets indstilling over for stresspåvirkninger som afgørende
for hvilke konsekvenser belastningerne får (tilpasset efter Nielsen 2011, s. 63):
fysiologiske reaktioner
Ydre belastninger →
kognitive processer →
stress
emotioner og adfærd
Modellen illustrerer sammenhængene mellem påvirkninger fra omverdenen (ydre belastninger),
individets tanker om påvirkningerne og om egen evne til at håndtere dem (kognitive processer),
samt hvordan disse gennem stressresponsen udmønter sig i fysiologiske reaktioner samt emotioner
og adfærd (som kan være mere eller mindre hensigtsmæssig). Som det fremgår af modellen sker
påvirkningerne cirkulært.
Stressbelastninger kan komme i mange former. Man kan skelne mellem enestående traumer, som
kan virke akut og voldsomt stressende for hele organismen, både krop og psyke (Hart 2011) og på
den anden side den mere stilfærdige, men ofte langvarige stress, som tilhører dagligdagen i vores
moderne kultur (Sundhedsstyrelsen 2007a og 2007b). Her handler det ikke om, at vi gennemlever
naturkatastrofer, vold på egen krop, at miste familiemedlemmer i krig eller lignende traumer. Vi
lever trygt, men i kraft af samfundets krav, som i høj grad internaliseres (Hassmén, Hassmén &
Plate 2005), under mere eller mindre konstant stressende forhold. Denne påvirkning gør sig
gældende for kvinder i den fertile alder i lige så høj grad som for befolkningen generelt – 24,533,0% af kvinder i alderen 16-44 år har et højt stressniveau (Sundhedsstyrelsen 2013).
Problemformuleringens kategorier søvn, fødselsangst og fysiske gener kan i kraft af modellens
cirkulære karakter både være konsekvenser af stress og bidrage til enten at sænke eller øge
stressniveauet.
4.2.2 Om prænatal tilknytning
For at forstå betydningen af den prænatale tilknytning er det lettest at tage udgangspunkt i
13 af 44
tilknytningsteorien, som udviklet af John Bowlby fra 1950'erne (Bowlby 1994). Tilknytningsteorien
er en psykologisk teori, som adskiller sig fra den klassiske psykoanalyse og understreger
vigtigheden af nære emotionelle bånd for en sund psykisk udvikling (Rechenbach 2003). Man taler
om forskellige former for tilknytningsmønstre, som hovedsageligt afhænger af barnets primære
omsorgspersons evne og villighed til at reagere med beskyttelse og tilgængelighed, når barnet er
bange og udtrykker behov for hjælp eller omsorg (Broberg et al 2008). I langt de fleste tilfælde vil
det sige moren. Et trygt tilknytningsmønster er det, som giver de bedste vilkår for barnets psykiske
udvikling. For et trygt tilknyttet barn vil moren fungere som en sikker base (Ainsworth i Bowlby
1994), som det kan tage udflugter fra og altid vende tilbage til. Denne vekslen mellem at søge en
sikker base og undersøge verden fortsætter i større og større skala hele livet igennem.
Under graviditeten begynder moren som omtalt, at forholde sig til det barn hun venter (Stern 1997).
En god prænatal tilknytning er karakteriseret ved mange og positive tanker om barnet. Jeg har
allerede betonet betydningen af fosterbevægelserne i denne sammenhæng, men også andre faktorer
spiller ind: ifølge Brodén (2014) eksempelvis ultralyds-scanninger, morens tilfredshed med sit
parforhold og graden af social støtte, hun oplever. Til gengæld er den uafhængig af
socioøkonomiske forhold og om barnet er planlagt eller ej. Brodén (2014) rapporterer, at 85-95% af
alle gravide betragter deres barn som en person, som de har en relation til, inden det bliver født, og
hun understreger, at det giver et fundament for den videre udvikling af tilknytningen, når barnet er
kommet til verden. Da den gode prænatale tilknytning er associeret med, at barnet udvikler et trygt
tilknytningsmønster, er det relevant at undersøge om psykomotorisk behandling kan understøtte den
prænatale tilknytning. Af de omtalte faktorer, er fosterbevægelser de mest fremtrædende i tegningen
af den prænatale tilknytning, og med tanke på kropsbevidsthedsbegrebet og ro-hvile-behandling kan
man forestille sig, at psykomotorisk behandling kan fremme registreringen af disse.
5. Metodeafsnit
I det følgende redegøres for den empiriske metode – henholdsvis dataindsamlingsmetoden og
analysemetoden. Der redegøres for principperne bag de valgte metoder, mine overvejelser over
deres styrker og svagheder, samt de forholdsregler der er taget for at mindske svaghederne bedst
muligt.
5.1 Dataindsamlingsmetode
Her redegøres for valget af det semistrukturerede interview som dataindsamlingsmetode, samt for
operationaliseringsprocessen fra begreberne prænatal tilknytning og stress til interviewguidens
spørgsmål.
14 af 44
5.1.1. Det semistrukturerede interview
Når undersøgelsesfeltet handler om menneskers oplevelser er interview velegnet til indsamling af
data. Det semistrukturerede interview giver mulighed for at følge op på de temaer, der viser sig i
løbet af det enkelte interview og dermed undersøge i dybden frem for i bredden (Kvale &
Brinkmann 2009). Da formålet med denne opgave er at undersøge hvilke oplevelser, der knytter sig
til psykomotoriske behandlingsforløb under en graviditet, er det semistrukturerede interview
velegnet. Det semistrukturerede interview kritiseres bl.a. for at være forskerafhængigt, ensidigt og
upålideligt, men denne kritik affødes oftest af manglende forståelse for processen, eller et
traditionelt positivistisk videnskabssyn (ibid). Kritikken peger i nogle tilfælde på svagheder ved
metoden, men ikke desto mindre er det den bedste metode, vi har til at belyse menneskers
oplevelser, tanker og forestillinger, som hverken lader sig indfange via spørgeskema eller
fysiologiske målinger. Det semistrukturerede interview har en styrke i at kunne undersøge et felt
med en vis systematik kombineret med muligheden for at forfølge perspektiver, der viser sig
undervejs (både i interviewsituationen og analyseprocessen) og det er dermed i tråd med denne
opgaves hermeneutiske tilgang.
5.1.2 Operationalisering – fra forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål
I planlægningen af et interview er det vigtigt at huske, at interviewpersonerne ikke skal besvare
problemformuleringen, men at besvarelsen skal foretages af forskeren gennem en analyse af
interviewpersonernes oplevelser, som de deler via interviewet (Glasdam 2011). Et vigtigt arbejde
består derfor i at omsætte problemformuleringens spørgsmål til interviewspørgsmål (Kvale &
Brinkmann 2009). Jeg gjorde dette arbejde gennem en operationalisering af begreberne prænatal
tilknytning og stress på baggrund af den introducerede teori. Ifølge Brodén (2014) er der flere
elementer, som kan påvirke kvaliteten af den prænatale tilknytning, og stress kan som omtalt
opleves og påvirkes på mange måder. Jeg valgte fysiske gener, søvnkvalitet og fødselsangst som
parametre for stress og fosterbevægelser som parameter for prænatal tilknytning, da det er konkrete
ting, som der er en vis sandsynlighed for, at interviewpersonerne vil have erindringer om. Mere
diffuse parametre, som fx energiniveau eller humør, er sværere at indfange, når der spørges
retrospektivt, og netop tidsfaktoren måtte tages i betragtning, da der var gået næsten seks måneder
mellem behandlingsforløbene og interviewene. På baggrund af operationaliseringen formulerede jeg
fire forskningsspørgsmål som jeg omsatte til en række interviewspørgsmål, der omhandlede
konkrete oplevelser, tanker, følelser og adfærd i løbet af graviditeten, samt under og umiddelbart
efter behandlingssessionerne4 (se Bilag 1 for forsknings- og interviewspørgsmål). Disse spørgsmål
4 Jeg søgte inspiration til formulering af spørgsmålene i Lindskov 2014.
15 af 44
organiserede jeg tematisk, men også i en sådan rækkefølge, at de mest enkle og konkrete spørgsmål
kom først og de mere dybdegående senere. Dette med henblik på at understøtte interviewets flow
som ifølge Kvale & Brinkmann (2009) er et vigtigt element i planlægningen af interviews. Denne
organisering af spørgsmålene udgjorde min interviewguide (se Bilag 2 for interviewguide).
5.1.3 Interviewpersoner
Interviewpersonerne er fire kvinder, som fødte deres første barn i begyndelsen af sommeren 2014.
Under deres graviditet havde de psykomotoriske behandlingsforløb hos mig i perioden april-juni
2014. Forløbene strakte sig over tre til otte sessioner og var tematisk forskellige. Forskelligheden
giver mulighed for at belyse forskellige dele af problemformuleringen (Brinkmann 2013). Fælles
for forløbene var, at ro-hvile-behandling var fremtrædende som metode.
Kvinderne er veluddannede, socioøkonomisk velstillede og har alle opsøgt og tilmeldt sig
fødselsforberedelsesundervisning i privat regi. De meldte sig til psykomotorisk behandling på
baggrund af et opslag, som fortalte, at behandlingen ville kunne reducere fysiske graviditetsgener.
Klienternes evne til at sætte ord på kropslige oplevelser har haft betydning for udvælgelsen som
interviewpersoner5. Mere overordnet har tilgængelighed været afgørende, da etiske hensyn taler
imod brugen af klienter ved andre psykomotoriske terapeuter.
Den forudgående relation mellem interviewpersonerne og mig giver en stor risiko for bias.
Omvendt er en tryg relation afgørende for kvaliteten af data (Christensen, Schmidt & Dyhr 2007). I
næste afsnit gennemgås de skridt jeg har taget for at reducere risikoen for bias og understøtte
kvaliteten af data.
5.1.4 Udførelse af interviews
Jeg tog kontakt til mine tidligere klienter via sms, som var det kommunikationsmedie vi havde
benyttet tidligere. Ved at tage kontakt skriftligt gav jeg dem mulighed for at overveje, om de ville
deltage og svare, når de var afklarede. De bekræftede alle deres deltagelse inden for et døgn. Jeg
foreslog at mødes i den enkeltes hjem – både for at gøre det nemt i forhold til deres små børn, men
også for at markere forskellen på behandlingssituationen og interviewsituationen, ved at være i et
andet miljø. Hjemmet, som ramme, kan også skabe tryghed og påvirke magtbalancen positivt, da
interviewpersonen har kontrol over miljøet (Christensen, Schmidt & Dyhr 2007).
I løbet af den følgende uge lavede vi de fire interviews. I alle tilfælde var barnet tilstede, hvilket
betød varierende grader af afbrydelser pga. ble-skift, amning og lignende. Interviewene varede
5 Under praktikken havde jeg to andre kvinder i behandlingsforløb. Den ene blev fravalgt som interviewperson, da
hun var andengangsfødende, den anden pga. ringe verbaliseringsevne og en vurdering af, at hun derfor ikke ville
være i stand til at give indblik i sin oplevelsesverden.
16 af 44
mellem 55 og 85 minutter og blev efter aftale med den enkelte interviewperson optaget på min
computer, som var placeret ved siden af os for at forstyrre relation og samtale mindst muligt. Der
var ingen problemer med optagelsen. Jeg informerede om interviewets overordnede formål og
indhentede samtykke med information om anonymitet (se Bilag 3 for samtykkeerklæring).
På forhånd gjorde jeg mig tanker om, hvad der kunne påvirke informanternes svar. Jeg havde en
forventning om, at interviewpersonerne kunne have svært ved at huske behandlingsforløbene, da
der som nævnt var gået flere måneder siden de blev afsluttet, jeg forestillede mig at de kunne
overdrive deres svar i en positiv retning for at opretholde en god relation til mig (deres tidligere
behandler) samt give et positivt billede af sig selv i moderrollen. Kvale & Brinkmann (2009)
påpeger også tendensen til høflighed i interviews. Da alle informanterne deltog i psykomotorisk
fødselsforberedelse parallelt med behandlingsforløbene, overvejede jeg desuden, om de ville kunne
adskille oplevelser i behandlingen fra oplevelser i fødselsforberedelsen.
For at imødekomme disse forbehold gjorde jeg følgende. I interviewets briefing understregede jeg,
at de ikke skulle opfinde svar, hvis der var noget de ikke kunne huske – at det var helt ok,
simpelthen at sige, at de ikke kunne huske det. Jeg gjorde mig også umage for at tydeliggøre, at der
ikke var hverken rigtige eller forkerte svar på mine interviewspørgsmål, men at jeg blot kom med
en nysgerrighed omkring deres graviditet og hvilke oplevelser, de havde haft i forbindelse med
behandlingerne. Jeg bad dem ikke eksplicit adskille oplevelser, som knyttede sig til
fødselsforberedelsesundervisningen fra dem, som knyttede sig til behandlingerne, men spurgte i
tvivlstilfælde uddybende, om der var en forskel.
Jeg lavede ikke pilot-interview, da Malterud (2013) påpeger, at de indledende interview kan være
præget af en begejstring og umiddelbarhed fra forskerens side, som netop kan være frugtbar for
interessant data. De data, som indsamles i de første interview, kan være ligeså vigtige, som de
senere indsamlede, og bliver samtidig til en del af forskerens forståelse i senere dele af interviewog forskningsprocessen (jf Gadamers hermeneutiske cirkel). Antallet af mulige interviewpersoner
var som udgangspunkt lille, hvilket også er et argument for ikke at ”spilde” data ved at sortere det
eller de første interview fra som metodeforberedelse.
5.2 Analysemetode
”Analysen skal bygge bro mellem rådata og resultater ved at materialet bliver
organisert, fortolket og sammenfattet” (Malterud 2013, s. 91)
Malterud påpeger, at kvaliteten i kvalitativ forskning i stor udstrækning beror på systematik og
17 af 44
gennemskuelighed i den fortolkningsproces, som ligger til grund for resultaterne. I Kvalitative
metoder i medisinsk forskning (Malterud 2008 og 2013) beskriver hun en sådan systematisk metode
til analyse af kvalitative rådata. Christensen, Schmidt & Dyhr (2007) påpeger at Malteruds
praktiske metodebeskrivelse ikke forudsætter, at forskeren har omfattende viden om
fænomenologisk filosofi, men muliggør på et praktisk plan at undersøge data på en måde, som
sætter for-forståelsen i parentes og dermed er i tråd med den fænomenologiske tilgang.
5.2.1 Transskription
Inden det egentlige analysearbejde kan gå i gang, skal lydoptagelserne fra interviewene omsættes til
tekstmateriale via transskription. Allerede på dette niveau sker en begyndende fortolkning og
påvirkning fra forskerens side (Malterud 2013), og jeg valgte derfor at transskribere markante
pauser i talestrømmen, latter, gråd, supplerende kropssprog og en del bekræftelser, grynt og
lignende for at bevare stemningen i det sagte og fornemmelsen af interaktionen mellem interviewer
og interviewperson.
Det centrale i udsagnene er indholdet og meningen, hvilket træder tydeligst frem, hvis sætningerne
ikke er for fragmenterede – derfor udelod jeg de fleste øh, øhm, altså sådan og lignende.
Transskriptionen mundede ud i 77 tætskrevne sider tekstmateriale, eller ”rådata” i Malteruds
terminologi.
5.2.2 Systematisk tekstkondensering
Til den videre analyse fulgte jeg Malteruds systematiske tekstkondensering i fire trin (Malterud
2008 og 2013). Processen forløb over ti dage vekslende mellem fordybelse og afstand, for at bringe
friske øjne til arbejdet. For at tydeliggøre analyseprocessen og illustrere, hvordan jeg trinvis har
bevæget mig fra rådata til analyseresultater, vil jeg gennemgå processens fire trin med et eksempel
fra det transskriberede materiale, som er fra knap tyve minutter inde i interviewet og udgør den del,
hvor der blev spurgt til søvn – se Bilag 46. En oversigtlig gennemgang af Malteruds systematiske
tekstkondensering findes i Bilag 5.
1. Helhedsindtrykket: Jeg foretog første gennemlæsning af de fire transskriberede interviews i løbet
af en dag. Jeg gjorde mit bedste for at abstrahere fra forskningsspørgsmålene og simpelthen læse
med et åbent nysgerrigt blik for at opdage, hvad der egentlig fyldte og hvilke temaer, der tegnede
sig, når udgangspunktet var tekstmaterialet. Efter læsningen noterede jeg fem temaer: fødslen,
berøring og samtale, kropsfornemmelser knyttet til barnet, kropsfornemmelser knyttet til klientens
6 De fire transskriberede interviews er ikke bilagt i deres fulde længde, da BA-underviser har frarådet dette af hensyn
til interviewpersonernes anonymitet. Ved behov kan de fremvises til den mundtlige prøve.
18 af 44
egen krop og moderskabskonstellationen.
2. Meningsbærende enheder: Jeg gennemlæste derpå materialet igen og markerede de dele, som
ikke indeholdt mening i relation til nogen af de foreløbige temaer. De meningsbærende enheder
blev hver især markeret med forkortelser (koder) for det tema de knyttede sig til. Her var de
transskriberede følelsesudtryk, pauser, etc. en hjælp til at vurdere hvilke dele, der var vigtige og
hvilke udsagn, der ikke havde den store vægt bag sig.
I eksemplet blev ll. 1-6 markeret som ikke meningsbærende og resten i første omgang markeret med
koden for temaet kropsfornemmelser knyttet til klientens egen krop.
Inden jeg var færdig med denne anden gennemlæsning, kunne jeg se, at flere meningsbærende
enheder kunne passe under mere end ét tema og at mange tekststykker virkede vigtige, men ikke
umiddelbart passede under nogen af de foreløbige temaer. For eksempel sætningen i ll. 20-21:
”Også i hovedet, jeg kunne ikke finde roen” som ikke kunne betegnes som en kropsfornemmelse,
men alligevel syntes vigtig, med tanke på denne undersøgelses fokus på stress. Jeg måtte altså
revidere temaerne – hvilket gentog sig flere gange.
Jeg forsøgte mig så med en mere overordnet inddeling under to temaer; kropsfornemmelser og
konsekvenser i livet. I eksemplet blev ll. 7-12 kodet under kropsfornemmelser og ll. 18-22 under
konsekvenser i livet. Da jeg gik videre i processen, viste denne kodning sig dog at være for
grovmasket, så da jeg forsøgte at identificere underkategorier inden for de to temaer, var jeg lige så
vidt som før.
Jeg valgte så at prøve med en teoristyret kodning, ud fra temaerne; søvn, fødsel, fosterbevægelser og
fysiske gener. Den største del af de meningsbærende enheder kunne umiddelbart placeres entydigt
under et af disse temaer – således også eksemplet, som blev placeret under temaet søvn.
De enheder som var tilbage, handlede i stor udstrækning om oplevelser af kropslig ro eller en lyst til
at bevæge sig langsomt, og jeg lavede derfor et tema med betegnelsen ro og langsomhed. Kigger
man igen på eksemplet, kan ll. 18-19 kodes både under søvn og ro og langsomhed. Overlapningerne
temaerne imellem var dog få og ikke markante nok til, at jeg mente, at temaerne skulle revurderes.
Det syntes naturligt, at nogle af temaerne var forbundet og derfor ikke kunne adskilles fuldstændigt.
Udover de fem temaer: søvn, fødsel, fosterbevægelser, fysiske gener samt ro og langsomhed var der
nogle meningsbærende enheder tilbage, som stod indholdsmæssigt alene eller var for langt fra
undersøgelsesfeltet og derfor blev sorteret fra.
Jeg gennemlæste igen de ikke-meningsbærende dele af tekstmaterialet og inkluderede derfra et
enkelt tekststykke.
19 af 44
3. Kondensering: Jeg forholdt mig så til et tema af gangen og konstruerede et kunstigt citat for hver
(et kondensat). Jeg sammenholdt hver enkelt meningsbærende enhed under temaet med det kunstige
citat for at sikre, at alle pointer var repræsenteret. I relation til eksemplet var et udsnit af det
kunstige citat for søvn udformet som følger: ”Jeg sov bedre natten efter, at jeg havde været til
behandling. Der var ro i hovedet og ro i lænden og så var det bare meget nemmere at falde i søvn.
Jeg følte mig også mere udhvilet, når jeg så vågnede om morgenen. Nogen gange var jeg plaget af
migræne og der hjalp det i forhold til at sove, for når jeg havde hovedpine var det meget svært at
falde i søvn, men efter en behandling var hovedpinen mildere og så var det også nemmere at falde i
søvn.” (sidste del om migræne refererer til en anden interviewperson).
Jeg valgte desuden et eller to rigtige citater fra hver kodegruppe, som eksemplificerede de vigtigste
pointer under temaet. Eksempelvis var ll. 18-19 illustrativt for hovedpointerne i temaet søvn.
4. Sammenfatning: Ifølge Malteruds metode var der nu kun tilbage at skrive den analytiske tekst på
baggrund af de kunstige citater, hvilket jeg gjorde uden yderligere vanskeligheder. Da jeg
afslutningsvis sammenholdt transskriptionen med den analytiske tekst, fandt jeg ingen mangler eller
modsigelser, og jeg nåede således frem til analyseresultaterne under fem temaer: 1) søvn, 2) fødsel,
3) fosterbevægelser, 4) fysiske gener samt 5) ro og langsomhed.
6. Analyseresultater
Ovenstående gennemgang af analysemetoden illustrerer, hvordan jeg har bevæget mig fra 77 siders
transskription til analyseresultater inddelt i fem temaer. Analyseresultaterne gennemgås under de
enkelte temaer, men med en smule mere illustrative og inspirerende overskrifter: 1) At sove bedre,
2) At føde – det kan jeg godt, 3) Oplevelsen af fosterbevægelser, 4) Pause fra smerter og ubehag,
samt 5) Lyst til ro og langsomhed.
6.1 Oplevelsen af fosterbevægelser
Alle interviewpersonerne fortalte, at det at mærke fosterbevægelser gav en tryghed i form af en
bekræftelse af, at deres barn var i live og en fornemmelse af, at alt var som det skulle være. At
mærke barnet dagligt var helt normalt for interviewpersonerne. Nogle af dem havde børn med en
regelmæssig døgnrytme, så de bevægede sig enten om morgenen, når moderen vågnede eller om
aftenen, når hun lagde sig for at sove. Dette gav en stor tryghed for de pågældende mødre. Hvis
bevægelse udeblev på det forventede tidspunkt, gav det omvendt anledning til nærmest øjeblikkelig
bekymring. Interviewpersonerne brugte alle ordet ”fantastisk” i beskrivelsen af det at mærke barnet
bevæge sig i maven. For et par af kvinderne var der dog en ambivalens knyttet til
20 af 44
fosterbevægelserne, idet de mange, ofte repetitive, spark medførte smerte. Smerten affødte negative
følelser rettet mod barnet, som sås som kilden til smerten. ”Jeg kunne tit blive sur på hende, når
hun sparkede, fordi det gjorde ondt. Så jeg kunne blive irriteret på hende” (K ll. 503-504)
Et par af interviewpersonerne havde svært ved at genkalde sig, hvordan de mærkede deres barn
under behandlingerne. Jeg vender tilbage til erindringsproblematikken i metodediskussionen.
I behandlingen var det muligt, at mærke barnet bevæge sig på en anderledes måde end i
dagligdagen. En af interviewpersonerne oplevede, at barnet fik plads og bevægede sig i bløde
bølgelignende bevægelser, når hun fik hjælp til at afspænde lænden. For en anden var behandlingen
en mulighed for at hvile sig uden smertefulde spark fra barnet. Derhjemme bevægede hendes barn
sig, hver gang hun lagde sig for at hvile eller sove, men under behandlingerne var barnet roligt.
Disse kvalitativt anderledes oplevelser af fosterbevægelserne medførte positive følelser for barnet
og glæde over relationen mellem kvinden selv og barnet i maven: ”K: … jeg følte jo ligesom at hun
fik mere plads og at der blev mere ro i min krop til hende. Derfor bevægede hun sig. I: så følte du
dig... altså blev du vred eller forstyrret når hun... K: Nej, jeg tænkte egentlig bare at det var rart, at
nu var jeg ikke så uptight omkring hende. Nu gav jeg hende det rum hun også skulle have” (K, ll.
508-512)
6.2 Pause fra smerter og ubehag
En del af interviewpersonerne var relativt plagede af smerter i forbindelse med deres graviditet.
Smerterne udmøntede sig forskelligt, eksempelvis som lændesmerter, iskiassmerter, og øget
frekvens af migræne. Smerter forbundet med iskiasnerven forsvandt umiddelbart efter en
behandling: ”I forhold til iskiasnerven, så hjalp det jo hundrede procent” (T, l. 342). Der kunne
være ømhed lige efter behandlingen, som forsvandt hen mod aften. Lændesmerterne som kom til
udtryk som en ”konstant uro, sitren og anspændthed” lettede og blev afløst af ro og en mere
behagelig (og hensigtsmæssig) spændingstilstand. I perioderne mellem behandlingssessioner kunne
øvelser for lænden i nogen grad skabe samme positive ændringer, som interviewpersonen oplevede
under og umiddelbart efter behandlingerne.
Et par af interviewpersonerne kunne ikke huske, hvordan behandlingerne indvirkede på nogle af
deres smerter, men lagde mere vægt på andre aspekter af behandlingerne (fx fødselsangst og stress):
”Jeg kan ikke så godt huske om det var sådan at det gjorde ondt i lænden, og så når jeg havde
været der, gjorde det ikke ondt (…) Jeg kan huske (…) en psykisk fornemmelse” (S, ll. 485-487) .
6.3 At sove bedre
Det at opleve en kropslig ro træde i stedet for anspændthed, uro, sitren og smerter medførte for flere
af interviewpersonerne, at de havde nemmere ved at falde i søvn den følgende aften end
21 af 44
almindeligvis. De berettede om en kropslig såvel som en tankemæssig ro, som gjorde at de var i
stand til at falde i søvn, umiddelbart når de lagde sig, hvor de var vant til at skulle kæmpe mere for
søvnen ved at berolige egne bekymringer eller abstrahere fra kropsligt ubehag og smerter. Den
tankemæssige ro trådte i stedet for konkrete bekymringer, som interviewpersonerne havde af
forskellige årsager, (både relateret til graviditeten og livet i øvrigt) og i stedet for mere diffust
tankemylder og mental uro: ”Jeg havde meget nemmere ved at falde i søvn fordi jeg følte en anden
ro inde i kroppen (…) så kunne jeg bare sove” (K, ll. 265-266)
Ændringer i søvnen kom både til udtryk ved, at det var nemmere at falde i søvn aftenen efter en
behandling og ved en større følelse af at være udhvilet den følgende morgen.
Ingen oplevede, at behandlingerne påvirkede søvnen i negativ retning, men et par af
interviewpersonerne, som i store træk sov godt hele vejen igennem deres graviditet, oplevede ikke,
at behandlingerne havde nogen indflydelse på deres søvn: ”I: Kan du huske om du sov anderledes
når du havde været til behandling? S: Nej, det kan jeg faktisk ikke huske” (S, ll. 589-590)
6.4 At føde – det kan jeg godt
Der var stor forskel på, hvordan interviewpersonerne oplevede, at behandlingerne virkede ind på
deres tanker og følelser om den forestående fødsel. En af interviewpersonerne var temmelig angst
for fødslen, men holdt det tema helt ude af behandlingsforløbet, og forholdt sig udelukkende til
fødslen i den fødselsforberedelsesundervisning, som hun deltog i parallelt med behandlingsforløbet.
Fælles for interviewpersonerne var en grundlæggende tro på, at de ville være i stand til at føde deres
barn – en helt grundlæggende tro på kroppens evne til at udføre den opgave: ”Jeg havde forestillet
mig, at det kunne min krop sagtens finde ud af” (T, ll. 560). For et par af dem gik denne tro så langt
som til, at de forestillede sig, at de ville være ekstra gode til at føde. En af dem betragtede fødslen
som et ”stort stykke arbejde”, der lå foran hende og vidste at hun havde styrke og udholdenhed til
hårdt arbejde.
En af interviewpersonerne havde udelukkende positive tanker om fødslen og sin egen evne til at
komme igennem den, men følte alligevel, at behandlingerne gav hende en bedre fornemmelse af
hendes krops behov, som ville støtte hende i at gøre det rigtige, når fødslen var i gang: ”... det har
givet mig en følelse af at jeg havde føling med min krop (…) at jeg ville have nemmere ved at mærke
efter hvad den havde brug for i fødselssituationen” (T, ll. 580-583). Hun mente altså, at
behandlingerne var med til at udvikle en dybere bevidsthed om hendes krops signaler.
For en af interviewpersonerne var det at arbejde med fødselsangsten, det vigtigste element af
behandlingsforløbet. Herigennem fik hun indkredset, hvad angsten bundede i – den blev således
konkretiseret og følelsesmæssigt mere håndterlig. Det var desuden vigtigt for hende, at hun havde
22 af 44
fået konkrete handlemuligheder til brug i de situationer, som vækkede hendes angst: ”... det hjalp
meget, kan jeg huske, at vi snakkede om det og (…) øve nogen stillinger sammen” (C, ll. 261-262)
Hendes private omgangskreds var ude af stand til at hjælpe med at håndtere de svære følelser eller
finde måder at håndtere de kommende svære situationer på. I behandlingerne følte hun sig taget
alvorligt og fandt en lettelse i at finde ind til konkrete kropslige handlemuligheder som var målrettet
direkte til de faser og situationer i fødselsforløbet, som gjorde hende bange.
6.5 Lyst til ro og langsomhed
Interviewpersonerne beskrev med mange ord kropslige fornemmelser af ro. Når de modtog manuel
behandling – og altså blev berørt – mærkede de varme og blodgennemstrømning og følte, at
musklerne ”fik lov til selv at slappe af”. Disse fornemmelser knyttede sig til de yderste lag af
kroppen; ”huden og muskulaturen” og ikke til dybereliggende organer som fx livmoderen. Nogle af
interviewpersonerne lagde vægt på behandlerhænderne som afgørende i disse oplevelser, idet de
oplevede en form for kommunikation mellem behandlerhænderne og deres egen krop, som
medførte ”fornemmelser af liv” i området. Disse oplevelser adskilte sig fra kropslige erfaringer,
interviewpersonerne havde fra deres øvrige liv (både privat og fra andre terapiformer hvor der
arbejdes kropsligt).
Flere af interviewpersonerne havde en opmærksomhed på, at de gerne ville ændre nogle ting i deres
daglige liv, som relaterede til at finde balancen mellem ro og hvile på den ene side og aktivitet og
ydre krav på den anden side. Det drejede sig både om at finde balancen mellem omverdenens
forventninger og krav overfor egne behov og ønsker, samt om en egen indre tilstand.
Flere interviewpersoner berettede om en lyst til at bevæge sig langsomt efter behandlingerne. Der
var ikke tale om træthed, men en bevidsthed om, at de ikke behøvede at bevæge sig i deres
sædvanlige (høje) tempo. Tilstanden var karakteriseret ved godt humør, en følelse af kropslig
”lethed”, ”at komme ned i gear” og en evne til at adskille sig fra den automatiserede stressede
tilstand, som i stedet kunne betragtes udefra. Én fortalte, at hun helt konkret gik med ganske
langsomme skridt hen til busstoppestedet, en anden at hun kunne gøre alting langsommere og
eksempelvis kørte langsommere hjem. Fra at befinde sig i en vanemæssig stresset tilstand, blev de
gennem behandlingerne i stand til at betragte deres eget tempo udefra og vælge at handle
anderledes. ”Jeg kunne gøre tingene langsommere (…) det var lige som om, at det der stress bare
kunne fise afsted, for jeg var et andet sted” (K, ll. 706-707).
Gennem det kropslige arbejde ændredes interviewpersonernes kropslige tilstand og herigennem
oplevede de også at finde en psykisk ro. Det kropslige arbejde var på den måde en vej til en ændret
mentaltilstand.
23 af 44
De kropslige forandringer kunne også opleves som en hjælp til erkendelse. Det kommer til udtryk i
denne udtalelse om den kropslige tilstand efter en behandling: ”Det er et fysisk billede på hvad det
er man prøver at lære – altså at øve sig i – og hvad det er man har erfaret” (S, ll. 878-879)
Flere interviewpersoner gav udtryk for denne samklang mellem den kropslige og mentale tilstand,
hvor den kropslige forandring enten førte til en ønskelig mental tilstand eller fungerede som et
billede på den mentale tilstand, de ønskede at opnå.
6.6 Delkonklusion
Som tidligere omtalt havde interviewpersonerne forskellige problemer i løbet af deres graviditet, og
dermed også forskellige ønsker for behandlingsforløbene. I de tilfælde hvor interviewpersonerne
gav udtryk for, at de ikke mærkede nogen forskel i forbindelse med behandlingerne, var der generelt
tale om, at de fra starten ikke havde et problem på det område (fx at de sov godt eller ikke oplevede
smerte). Derfor kan jeg opsummerende sige, at i tilfælde hvor det var relevant, oplevede
interviewpersonerne positive forandringer:
 Reduktion af graviditetsrelaterede smerter og ubehag.
 Kortvarig forbedring af søvnen.
 Fødselsangst ændredes til frygt for konkrete elementer af fødslen og kropslige
handlemuligheder udvikledes.
 Dybere bevidsthed om kroppens signaler styrkede troen på egen evne til at føde.
 Forskelle i oplevelsen af fosterbevægelser under behandlingerne sammenlignet med i
dagligdagen, var forbundet med mere positive følelser rettet mod barnet.
Desuden lagde interviewpersonerne vægt på opnåelsen af en kropslig ro og lysten til at bevæge sig
langsomt, samt oplevelser af at krop og psyke påvirkedes gensidigt og hensigtsmæssigt.
Til disse positive resultater knytter sig en del forbehold, som delvist er omtalt i gennemgangen af de
enkelte temaer. De omtales yderligere i metodekritikken.
7. Diskussionsafsnit
Ovenstående analyseresultater kan inddeles i to kategorier; analyseresultater som er forventelige på
baggrund af den teoretiske ramme og analyseresultater, som ikke umiddelbart kan forklares af den
teoretiske for-forståelse. Den sidste kategori er på sin vis den mest interessante, da den kan pege på
behov for nuanceringer, udvikling og videre forskning. I denne undersøgelse knytter de uventede
analyseresultater sig i nogen grad til fødselsangst, og i højere grad til oplevelsen af
fosterbevægelser, hvorfor diskussionen primært vil fokusere på disse to temaer.
Et kritisk perspektiv på den anvendte metode samt metodens betydning for resultater og mulige
24 af 44
konklusioner, placeres for sig, i afsnittet metodekritik. Men først vil jeg kort diskutere de
forventelige analyseresultater i forhold til den teoretiske ramme.
7.1 Diskussion af forventelige analyseresultater
Reduktionen af smerter og ubehag, den kortvarige forbedring af søvnen samt lysten til ro og
langsomhed kan forstås gennem ro-hvile-behandlingens fysiologiske effekter, den klientcentrerede
tilgang, og den fænomenologiske krop-psykesammenhæng.
7.1.1 Påvirkning af smerteoplevelsen
Oxytocins afspændende virkning kan have påvirket de muskulært betingede smerter.
Smerteoplevelser afhænger dog ikke kun af fysiologiske faktorer, men påvirkes af både psykiske og
sociale forhold (Friis-Hasché 2004). Den empatiske relation, som karakteriserer den
klientcentrerede tilgang, kan således virke ind ved at give social støtte og påvirke den psykiske
tilstand positivt, hvilket kan reducere smerteoplevelsen (ibid).
7.1.2 Forbedring af søvnen
De interviewpersoner, som oplevede en forbedring af søvnen, forbandt denne med oplevelsen af
kropslig og psykisk ro. Dette peger også på ro-hvile-behandlingens fysiologiske effekter medieret af
CT-fibrene og oxytocin. Når CT-fibrene aktiveres pga. behandlingens blide berøringer sender de
signaler til central nervesystemet, som medfører, at kroppen aktiverer det parasympatiske system
med fokus på restitution og genopbygning, hvor søvn spiller en vigtig rolle. Craigs teori om CTfibrenes medvirken til at skabe en mental repræsentation af den indre kropslige tilstand til
regulering af det indre miljø, kan bidrage til forståelsen af, hvordan ro-hvile-behandlingen indvirker
på søvnen; når signalerne fra CT-fibrene er præget af tryghed og velvære, øges den kropslige og
emotionelle fornemmelse af at ”alt er okay” – at miljøet er trygt og sikkert. Hvis denne
fornemmelse ikke ændres radikalt i tiden mellem behandlingen og sovetidspunktet, vil tilstanden
sandsynligvis bibeholdes og betyde, at kroppen har nemmere ved at hengive sig til søvnen.
Analyseresultaterne peger også på, at det at tale om sine bekymringer under psykomotorisk
behandling gav større mental ro og gjorde det nemmere at falde i søvn. Det synes sandsynligt, at en
kombination af ro-hvile-behandlingens fysiologiske virkninger og empatisk anerkendende samtale
kan fremme søvn.
7.1.3 Lysten til ro og langsomhed
Oplevelsen af kropslig og mental ro, samt lysten til konkret at bevæge sig langsomt er interessant i
relation til stress fordi der tilsyneladende sker noget grundlæggende med måden at håndtere ydre
krav på, samt den vanemæssige adfærd. Det blev beskrevet som både et billede på en tilstand, der
25 af 44
var ønskværdig at være i mere permanent, men også som en tilstand, der var rar og gyldig i sig selv.
Det sidste kan måske forstås som en oplevelsesdimension, der knytter sig til aktiveringen af det
parasympatiske system gennem ro-hvile-behandlingen.
Det at tilstanden var inspirerende for interviewpersonerne indebærer et stort potentiale i forhold til
stresshåndtering, fordi noget meget grundlæggende kommer i spil. Nemlig en tilgang, en indstilling,
frem for det mere symptomprægede fokus på smertereduktion, søvnforbedring og angsthåndtering.
Den fænomenologiske forståelse er her spændende, da interviewpersonerne kan siges at opleve
ændringer i det udtrykte (psyken) gennem ændringer i udtrykket (kroppen) – for at bruge samme
billedsprog som tidligere. Det kommer også til udtryk i det anførte citat: ”Det er et fysisk billede på,
hvad det er man prøver at lære...” (S, l. 878).
Jeg mener – uden at ville drage konklusioner – at denne del af analyseresultaterne peger på et meget
vigtigt potentiale i PMB, som en metode til at påvirke stresstilstande på et fundamentalt plan.
7.1.4 Tiltroen til kroppen i fødslen
Moltkes (2000) definition af kropsbevidsthed handler om bevidst at kunne sanse kroppens tilstand
og behov. Når en interviewperson således udtaler: ”... det har givet mig en følelse af at jeg havde
føling med min krop (…) at jeg ville have nemmere ved at mærke efter hvad den havde brug for i
fødselssituationen” (T, ll. 580-583) peger det meget direkte på en forbedring af kropsbevidstheden,
som virker til at give denne interviewperson en tryghed i forhold til den forestående fødsel.
7.1.5 Delkonklusion
Første del af diskussionen peger på, at ro-hvile-behandling i kombination med den klientcentrerede
tilgang har en positiv effekt på smerter og søvn. Lysten til ro og langsomhed forstås ligeledes
gennem ro-hvile-behandlingens effekter og peger på et vigtigt potentiale i psykomotorisk
behandling. Kropsbevidsthedsbegrebet belyser den øgede tro på egen evne til at forstå kroppens
signaler og gennemføre fødslen på en god måde.
7.2 Diskussion af uventede analyseresultater
I det følgende inddrages ny teori til brug for en mere udførlig diskussion af henholdsvis
fødselsangst og oplevelsen af fosterbevægelser.
7.2.1 Overkommelse af fødselsangst
I relation til fødselsangst kommer den teoretiske baggrund lidt til kort. Denne interviewperson
lægger vægt på oplevelsen af at blive taget alvorligt, men også i høj grad på at have fået konkrete
handlemuligheder til fødslen. Følelsen af at blive taget alvorligt kan forstås gennem det empatiske
møde, ifølge den klientcentrerede tilgang, men for at belyse oplevelsen af at få nye
26 af 44
handlemuligheder vil jeg introducere Albert Banduras begreb self-efficacy. Self-efficacy defineres
som et menneskes tro på sin egen evne til at kunne udføre en given adfærd (Dalum, Sonne &
Davidsen 2000). Den afhænger af personlige erfaringer gennem opvæksten, samt af hvad individet
har erfaret indirekte, via omgangskredsens erfaringer med adfærden (ibid). I Banduras optik kan
fødselsangsten betragtes som resultat af en utilstrækkelig self-efficacy; interviewpersonen havde
ingen personlige erfaringer at bygge sin tro på sin egen formåen op omkring (da det er hendes første
graviditet), og den sociale læring påvirkede hende i en negativ retning, idet kvinderne i hendes
omgangskreds enten understregede, at fødslen ville blive smertefuld eller medgav, at de også ville
være bange, hvis de skulle føde. Hun havde altså ingen brugbare konstruktive erfaringer eller
konkrete handlemuligheder til brug ved fødslen.
I behandlingen undersøgtes kilden til klientens angst gennem samtale. Denne undersøgelse udgjorde
det første skridt i retning af at gøre fødslen mere overkommelig, da det viste sig, at det var
elementer af fødslen, der gjorde hende bange (ikke hele fødslen). Med bevægelsen fra diffus angst
til frygt for konkrete elementer blev det muligt at forholde sig til disse og undersøge
handlemuligheder, som kunne danne grobund for en oplevelse af self-efficacy. Gennem konkret
kropsligt arbejde med bevægelser og stillinger, som kunne bruges i de dele af fødslen, som vækkede
angst, fik hun positive erfaringer, som kunne øge oplevelsen af self-efficacy.
7.2.3 Positive oplevelse af fosterbevægelser
Med afsæt i definitionen på kropsbevidsthed og de fysiologiske effekter af ro-hvile-behandlingen
havde jeg en antagelse om, at berøring af den del af klientens krop som omslutter barnet (mave og
lænd) ville øge sansningerne i denne del af kroppen og dermed frekvensen, antallet eller intensiteten
af fosterbevægelserne. Det er imidlertid ikke hvad analyseresultaterne viser og det er derfor
interessant at undersøge, hvordan oplevelsen af fosterbevægelserne så kan forstås. De
interviewpersoner, som havde konkrete erindringer om fosterbevægelserne henholdsvis hjemme og
i behandlingssituationen karakteriserede dem som værende enten anderledes (bløde og bølgende i
stedet for hårde spark) eller fraværende i en situation, hvor moderen forventede at mærke dem (at
lægge sig for at hvile). Der er altså tale om en kvalitativ forskel i oplevelsen af fosterbevægelserne
og dermed skal en forklaring måske findes i relation til kropsoplevelsen frem for
kropsbevidstheden. Denne tanke suppleres af to studier: Et norsk studi, som undersøgte effekten af
”fetal movement counting” konkluderer, at opmærksomhed på antallet af fosterbevægelser ingen
effekt har på den prænatale tilknytning mellem mor og barn (Saastad et al 2011). Et studie fra Japan
viser til gengæld, at palpation af den gravides mave med fokus på sansning af fosterets stilling,
understøtter den prænatale tilknytning (Nishikawa & Sakakibara 2013) og peger dermed også på
27 af 44
oplevelsen af fosteret som betydningsfuld i forhold til den prænatale tilknytning.
Men henblik på at udvikle den psykomotoriske behandlingspraksis til bedst muligt at understøtte
den prænatale tilknytning gennem positive oplevelser af barnet og dets bevægelser, vil jeg diskutere
hvordan de rapporterede kropsoplevelser kan forstås og hvordan de knytter an til kropslige
sansninger og tilstande.
Ifølge Brodén (2014) kan barnets aktivitet, når moren skal hvile sig, opleves som en indbyrdes
forståelse mellem mor og barn. Dette svarer ikke til beskrivelsen i denne undersøgelse, hvor barnets
øgede aktivitet, når moderen ville hvile, kunne opleves som en smule belastende, idet barnets
aktivitet var forbundet med ubehag.
Interviewpersonen knyttede følelser af dårlig samvittighed til det at lægge sig for at hvile
derhjemme og hun havde et gennemgående tema, der handlede om at gøre det rigtige for sig selv og
for barnet, samt i det hele taget at fylde sin graviditet med meningsfulde aktiviteter. Hun havde
desuden et ambivalent forhold til sin egen mor, præget af sorg over, at hun pga. sygdom, ikke ville
kunne opfylde den ønskede rolle som mormor, og af at hun ikke var i stand til at være
omsorgsperson for sin gravide datter. Interviewpersonen beskrev stunderne med psykomotorisk
behandling som en lettelse, idet hun følte, at hun gjorde noget godt for sig selv – hun følte, at
ansvaret blev fjernet for en stund og at hun til gengæld kunne give sig hen til en tryg og
omsorgsgivende behandling. Der var altså en kvalitativ forskel i den hvile hun fik hjemme og den
hvile hun fik under behandlingerne. Hjemme var det præget af dårlig samvittighed og bekymringer
omkring (mor)moren, i behandlingen var det præget af følelsen af at gøre noget rigtigt, at blive
passet på og kunne slippe ansvaret. Den mentale tilstand var altså meget forskellig i de to
hvilesituationer og det vil være interessant fremadrettet at undersøge, om denne forskellighed
afspejles i fosterets øgede henholdsvis mindskede aktivitet i de to hvilesituationer.
Jeg hæfter mig også ved beskrivelsen af plads til barnet som beskrevet i analyseresultaterne. Den
pågældende interviewperson var svært belastet i lænden, som var meget spændt i både
korsetmuskulaturen og den dybereliggende m. iliopsoas7.
Et andet interessant aspekt af oplevelsen af fosterbevægelser var forskellen mellem hårde spark,
som forårsagede smerte og følelser af irritation og vrede, henholdsvis bløde bølgende bevægelser
som medførte positive følelser. Kvalitative forskelle på fosterbevægelser er beskrevet så tidligt som
i 1941 i et studie, hvor gravide kvinder klassificerer egne fosterbevægelser i tre forskellige
kategorier: 1) langsomme, strækkende, vendebevægelser, 2) hurtige spark og kast med arme og ben
samt 3) rytmisk sammentrækkende bevægelser, kaldet hikke (Newbery 1941). Der kan være flere
7 Pågældende interviewperson lagde under interviewet stor vægt på sine lændeproblemer under graviditeten, hvilket
er i overensstemmelse med mine journaler og notater fra behandlingsforløbet.
28 af 44
forklaringsmuligheder på interviewpersonens oplevelse. En mulighed er, at ro-hvile-behandlingen
medførte en muskulær afspænding i en sådan grad, at der faktisk blev mere plads til barnet i
livmoderen og at barnet reagerede på den øgede plads ved at vende sig og altså faktuelt bevægede
sig anderledes end i hverdagssituationer (mere lignende Newberys 1. end 2. kategori). Newbery
mener, at bløde bevægelser er karakteristiske for den første del af graviditeten, fordi der er mere
plads til fosteret end senere (ibid), hvilket kan understøtte min tolkning om mere plads gennem
afspænding. En anden mulighed er, at fosterbevægelserne objektivt betragtet ikke ændrede karakter
fra hjemmesituationen til behandlingssituationen, men at oxytocinfrigivelsen påvirkede morens
oplevelse ved at hæve smertetærsklen, samt indstille hende på social interaktion og moderadfærd
(Moberg 2006) med det resultat at hun blev mere overbærende omkring barnets bevægelser. En
tredje mulighed kunne være at moren gennem en øget kropsbevidsthed blev mere bevidst om
skelnen mellem sin egen krop og barnets krop og ikke på samme måde følte sig invaderet af barnets
bevægelser, udtalelsen om at give barnet ”det rum hun også havde brug for” (K, l. 512) kan være
udtryk for denne mekanisme. Om forklaringen er af fysiologisk eller psykologisk karakter – eller en
kombination af flere faktorer kan ikke afgøres på denne baggrund. Men hvor den eksisterende
forskning om fosterbevægelser beskæftiger sig med frekvens og antal og arbejder ud fra den
præmis, at registreringen af en fosterbevægelse vejer positivt i forhold til den prænatale tilknytning,
peger denne undersøgelse på, at det måske er mere nuanceret end som så, og derfor relevant at
undersøge, om den kvalitative oplevelse og dertilknyttede emotioner bør tages i betragtning i
vurderingen af, om den prænatale tilknytning fremmes eller hæmmes.
Det at tælle fosterbevægelser kan desuden være en psykisk stresspåvirkning for moren, da det
fastholder hende i bekymringer om barnet (Saastad et al 2011). Da stress kan sænke smertetærsklen
og smerte som følge af fosterbevægelser i denne undersøgelse associeres med negative emotioner
rettet mod barnet, er det nødvendigt at overveje om det at tælle fosterbevægelser modarbejder den
prænatale tilknytning. I det perspektiv, kan en tilgang som fokuserer på den kvalitative oplevelse af
fosterbevægelser frem for antallet af disse, måske være mere nænsom og frugtbar8.
7.2.4 Delkonklusion
Anden del af diskussionen omhandler fødselsangst og oplevelsen af fosterbevægelser. Reduktionen
af fødselsangst forstås ud fra begrebet self-efficacy og vægter betydningen af målrettede øvelser,
hvor klienten selv er aktiv.
I relation til oplevelsen af fosterbevægelser peger diskussionen på, at ro-hvile-behandling kan give
8 ”fetal movement counting” er en screeningsmetode for fosterets fysiske sundhed og tegn på patologi. Her forholder
jeg mig udelukkende til brugen af metoden i forhold til stresspåvirkning og prænatal tilknytning.
29 af 44
mulighed for kvalitativt anderledes oplevelser af fosterets bevægelser, samt at betydningen af denne
bør undersøges i videre forskning.
7.4 Metodekritik
I dette afsnit vil jeg indledningsvis rette opmærksomheden mod undersøgelsens kvalitative karakter,
som betyder at traditionelle positivistiske videnskabelighedskriterier, som reliabilitet og validitet er
mindre meningsfulde at forholde sig til. En kvalitativ undersøgelses kvalitet beror på
gennemskueligheden i forskningsprocessens forskellige skridt, samt naturligvis på en logik og
begribelig systematik i konkrete valg, antagelser og handlinger (Malterud 2013; Dahlager &
Fredslund 2007). Jeg har søgt at anskueliggøre processen ved at redegøre for mine antagelser, forforståelse og rationaler. Mine tanker, om styrker og begrænsninger i de konkrete valg og handlinger,
vil jeg fremlægge i dette afsnit. Metodekritikken bør omfatte en vurdering af, om den valgte metode
er godt og konstruktivt gennemført, samt om udførelsen af metoden er velegnet til at belyse
problemformuleringen. Jeg diskuterer første del med fokus på interviewenes kvalitet og andel del
med fokus på interviewpersonernes repræsentativitet og mulige teoretiske indvendinger.
7.4.1 Interviewenes kvalitet
Kvale & Brinkmann (2009) omtaler seks kvalitetskriterier for interviews. De fire interviews, som er
foretaget i denne undersøgelse, lever op til de fleste af disse kriterier. Graden af ”spontane,
righoldige, specifikke og relevante svar” (Kvale & Brinkmann 2009, s. 186) fra
interviewpersonerne er generelt høj, omend lidt svingende fra interview til interview. ”Graden af
korte interviewspørgsmål og længere svar fra interviewpersonernes side” (ibid) er ligeledes høj.
Der peges også på vigtigheden af, at ”intervieweren følger op på og afklarer betydningen af de
relevante aspekter af svarene” (ibid), hvilket også er gjort i ret høj grad. Som kriterier for et ideelt
interview anføres desuden, at interviewet ”i vid udstrækning fortolkes i løbet af interviewet (…) at
intervieweren forsøger at verificere sine fortolkninger af interviewpersonens svar i løbet af
interviewet” (ibid) samt, at interviewet er ”en selvstændig historie, som ikke kræver yderligere
forklaringer” (ibid). Undervejs i interviewene brugte jeg spejling til at afprøve mine tolkninger og
modtog på den baggrund såvel bekræftelser som nuanceringer. De to sidste kriterier er ikke opfyldt,
da fortolkningen i stor udstrækning er foregået i den efterfølgende analyseproces, som beskrevet i
metodeafsnittet.
Under dataindsamlingsmetoden redegjorde jeg for nogle tiltag, der havde til formål at sikre
kvaliteten af interviewpersonernes svar. Her reflekteres over svarene i relation dertil.
Interviewpersonerne havde generelt let ved at genkalde sig behandlingsforløbene, hvilket kom til
udtryk ved at de svarede meget umiddelbart og i form af følelser, konkrete sansninger og handlinger
30 af 44
– som ifølge Christianson (1997) er karakteristisk for virkelige erindringer – frem for generelle eller
efterrationaliserende formuleringer. I nogle tilfælde sagde de ligeud, at de ikke kunne huske noget
om det pågældende spørgsmål, hvilket peger på, at de ikke følte sig forpligtede til at svare.
De udtalte sig generelt positivt om behandlingerne, men til nogle spørgsmål svarede de, at de ikke
havde oplevet nogen virkning, eller at noget havde forekommet mærkeligt eller uforståeligt under
en behandling, hvilket indikerer, at de følte sig frie til at nævne såvel positive som negative
aspekter. Jeg italesatte, som nævnt, ikke eksplicit at interviewpersonerne skulle adskille behandling
og fødselsforberedelsesundervisning, men i flere tilfælde abstraherede de selv mellem de to forløb,
og generelt gav de udtryk for, at fødselsforberedelsen adskilte sig både tematisk og metodisk fra
behandlingerne.
Det er en generel indvending ved kvalitative interviews, at man risikerer at undersøge
interviewpersonernes høflighed i stedet for problemfeltet, men jeg vurderer alt i alt, at interviewpersonernes svar var præget af ærlighed og at udtryk for manglende erindring i det store hele blot
dækkede over manglende erindring, eller at der ikke var noget særligt at bemærke om temaet.
7.4.2 Repræsentativitet
Informanterne i denne undersøgelse er førstegangsfødende kvinder i et moderne vestligt samfund,
som har valgt at opsøge privat fødselsforberedelsesundervisning. Det peger på en positiv mental
indstilling i forhold til psykofysisk udviklingsarbejde, som kan betyde, at de er mere modtagelige
for behandlingsformen end personer med skepsis overfor sundhedsprofessionelle af forskellig slags.
Teorierne om moderskabskonstellationen, tilknytningsmønstre og prænatal tilknytning er alle
udviklet i den vestlige kulturkreds og anses som gyldige her, men ikke nødvendigvis i andre
kulturer og tider (Stern 1997, Bowlby 1994). Socioøkonomisk status har ingen betydning for
kvaliteten af prænatal tilknytning (Brodén 2014), og arbejdet med at støtte den er således lige
relevant for ressourcestærke som -svage kvinder. I det perspektiv er interviewpersonerne relevante
for problemformuleringen og undersøgelsen. Det betyder dog ikke, at interviewpersonernes
oplevelser kan betragtes som repræsentative og almengyldige i den vestlige verden. Antallet af
interviewpersoner er lille, og resultaterne må derfor ikke antages at gælde for eksempelvis alle
førstegangsgravide i Danmark, men kan i overensstemmelse med opgavens formål give et indblik i,
hvad der er på spil inden for feltet psykomotorisk behandling af gravide.
7.4.3 Teoretiske indvendinger
Et kritisk perspektiv kan anlægges ud fra nogle pointer i teorien om prænatal tilknytning samt
forskning i stressmåling. Her præsenterer jeg de mulige indvendinger imod metoden, samt giver mit
bud på gendrivelse af disse.
31 af 44
De psykomotoriske behandlingsforløb, som lå til grund for interviewene, fandt sted i sidste
trimester af interviewpersonernes graviditet. I denne periode menes forestillinger og tanker om
barnet at aftage for at mindske diskrepansen mellem ”det forestillede barn” og det virkelige barn
(Stern 1997). At denne periode danner grundlag for undersøgelsen kunne således tolkes som en stor
svaghed, men da undersøgelsen ikke handler om, hvad den psykomotoriske intervention har
resulteret i konkret i forhold til børnenes tilknytningsmønster, mener jeg ikke, at det er tilfældet.
Behandlingsforløbene lå inden for det tredje trimester, så den forventede reduktion i tanker og
forestillinger burde ifølge teorien ikke være en variabel, men en lavere konstant end i den midterste
del af graviditeten. Det vil dog være interessant at undersøge om og hvordan resultaterne ser ud,
hvis behandlingsinterventionen placeres tidligere i graviditeten.
Voegtline et al (2012) har undersøgt sammenhængen mellem selvrapporteret stress og fysiologisk
stress, målt som kortisolrespons, og finder at selvvurderet stress ikke afspejles i kortisolniveauet.
Dermed stilles det grundlæggende spørgsmål: kan en kvalitativ undersøgelse af stress sige noget om
fysiologiske konsekvenser? – hvilket er interessant med henblik på fosterets sunde udvikling.
Interviewpersonerne i denne undersøgelse fortalte om ændrede kropsfornemmelser, hvilket kan tyde
på, at der måske trods alt var en fysiologisk reaktion. Ydermere peger analyseresultaterne på, at
oplevelsen af stress i sig selv er betydningsfuld for kvindernes velvære, samt deres indstilling over
for barnet i maven.
7.4.4 Delkonklusion
Interviewpersonerne kan ikke betragtes som et repræsentativt udsnit af danske førstegangsgravide,
og flere teoretiske indvendinger kan gøres i forhold til, om metoden fortæller noget om prænatal
tilknytning og fysiologisk stresspåvirkning af fosteret.
Interviewenes kvalitet fortæller noget om metodens interne kvalitet og jeg mener på den baggrund,
at der er grundlag for at konkludere, at de fire semistrukturerede interviews, rent faktisk fortæller
noget om gravide kvinders oplevelser i forhold til fødselsangst, søvnkvalitet, fysiske gener og
fosterbevægelser, i relation til psykomotorisk behandling.
8. Konklusion
Denne opgave har taget udgangspunkt i spørgsmålene; hvordan oplever gravide klienter, at
fosterbevægelser, søvnkvalitet, fødselsangst og fysiske gener påvirkes i et psykomotorisk
behandlingsforløb – og hvilke psykomotoriske behandlingsinterventioner har betydning for disse
oplevelser?
Gennem fire semistrukturerede interviews blev første del af problemformuleringen undersøgt
kvalitativt. Den systematiske tekstkondensering er anvendt som analysemetode og viser, at gravide
32 af 44
kvinder i nogen grad oplever en forbedret søvnkvalitet natten efter en psykomotorisk behandling, at
fysiske gener associeret med muskelspændinger reduceres, at fødselsangst reduceres, at der er en
kvalitativ forskel på oplevelsen af fosterbevægelser under en behandling sammenlignet med
hverdagssituationer, samt at behandlingerne kan medføre en psykofysisk ro som inspirerer til
langsomhed i hverdagen.
Interviewpersonerne kan pga. antal og karakteristika ikke betragtes som repræsentative for
eksempelvis alle danske førstegangsgravide, men i overensstemmelse med opgavens formål,
belyses nogle elementer af, hvad der er på spil inden for feltet psykomotorisk behandling af gravide,
når fokus er stress og prænatal tilknytning.
På baggrund af diskussionen af analyseresultaterne kan jeg konkludere, at søvnkvalitet, fysiske
gener, lyst til at bevæge sig langsomt samt elementer af oplevelsen af fosterbevægelser påvirkes
positivt gennem et samspil mellem den klientcentrerede tilgang og metoden ro-hvile-behandling.
Fødselsangst kan mindskes gennem en intervention med fokus på konkretisering af angstens årsag
og øvelser som styrker oplevelsen af self-efficacy.
9. Perspektivering
Denne opgave kan som tidligere omtalt betragtes som et præpilot-studie, der undersøger feltet
psykomotorisk behandling af gravide. Som sådan peger undersøgelsen på, at yderligere forskning er
både ønskelig og nødvendig for udviklingen af fyldestgørende og målrettede interventioner i
forhold til graviditetsrelateret stress og prænatal tilknytning.
Især vil jeg understrege behovet for forskning i betydningen af at fokusere på den kvalitative
oplevelse knyttet til fosterbevægelser frem for fokus på antallet af fosterbevægelser.
Grundet opgavens lille empiriske grundlag er der ikke belæg for at give konkrete retningslinier for
praksis, men jeg vil alligevel dele et par tanker om dette, som inspiration og opfordring til videre
refleksion. I mange sammenhænge fokuserer psykomotorisk arbejde med gravide på afspænding –
og det synes da også vigtigt ifølge denne opgaves diskussion af søvn, fysiske gener og oplevelsen af
fosterbevægelser. Men i relation til fødselsangst er det måske vigtigere at fokusere på styrkende og
aktiverende interventioner, som kan støtte klientens self-efficacy. Angst kan synes oplagt at
behandle med ro-hvile-behandling, men i så fald er det essentielt at dosere dybde og tempo i
grebene med forsigtighed, så klienten ikke får undergravet den tro på egen styrke til at klare den
forestående opgave, som hun allerede måtte være i besiddelse af.
Er fokus derimod på at fremme den prænatale tilknytnings vilkår, mener jeg at ro-hvile-behandling
med fokus på afspænding af lænden og især m. iliopsoas, som ligger så tæt på livmoderen, er af stor
33 af 44
vigtighed. Med denne hensigt kan grebene gerne doseres, så de fremmer en dybere afspænding og
dermed skaber mere plads til barnet i livmoderen.
Opgaven illustrerer den tætte sammenhæng mellem talrige mekanismer i graviditeten i forhold til
stress og prænatal tilknytning. Jeg vil derfor opfordre til, at PMTer, som arbejder med gravide
klienter, er opmærksomme på denne kompleksitet; behandling af gravide bør ikke betragtes som
kun én metode, men – i overensstemmelse med den fænomenologiske tilgang til krop og psyke –
nuanceres og tilpasses den problematik, der knytter sig til den enkelte klient og hendes graviditet.
34 af 44
10. Litteraturliste
Akasha, E.S. (1998): Fra afspændingsbehandling til afspændingspædagogik.
Afspændingspædagogen 9/98, s. 11-15
Bjerrum, M. (2005): Fra problem til færdig opgave. København: Akademisk Forlag
Bowlby, J. (1994): En sikker base. Frederiksberg: Det Lille Forlag
Brinkmann, S. (2014): Det kvalitative interview. København: Hans Reitzels Forlag
Broberg, A., Granqvist, P., Ivarsson, T. & Mothander, P.R. (2008): Tilknytningsteori. København:
Hans Reitzels Forlag
Brodén, M. (2014): Graviditetens muligheder (2. udgave). Akademisk Forlag
Bruun-Rasmussen, L. (2014): Kompendium for obstetrik & før/efterfødsel, modul 10.
Psykomotorikuddannelsen Hillerød
Christensen, U., Schmidt, L. & Dyhr, L. (2007): Det kvalitative forskningsinterview. I: Vallgårda, S.
& Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (3. udgave) (s. 61-86). København:
Munksgaard Danmark
Christianson, S.Å. (1997): Erindringer hos børn. I: Traumatiske erindringer (s. 82-121).
København: Hans Reitzels Forlag
Craig, A.D. (2003): Interoception: the sense of the physiological condition of the body. Current
Opinion in Neurobiology 13, s. 500–505
Dahlager, L. & Fredslund, H. (2007): Hermeneutisk analyse – forståelse og forforståelse. I:
Vallgårda, S. & Koch, L. (red.): Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (3. udgave) (s. 154178). København: Munksgaard Danmark
Dalum, P., Sonne, T.F. & Davidsen, M.M. (2000): At tale om forandring. Tobaksskaderådet
Friis-Hasché, E. (2011): Smertens psykologi. I: Friis-Hasché, E., Elsass, P. & Nielsen, T. (red):
Klinisk Sundhedspsykologi (s. 275-284). København: Munksgaard Danmark
Fuller, J.R. (1990): Early patterns of maternal attachment. Health Care for Women International 11
(4), s. 433-446
Glasdam, S. (2011): Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. I: Glasdam, S. (red.):
Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område (s. 95-108). København: Nyt Nordisk
Forlag Arnold Busck
Hart, S. (2009): Konsekvensen af utrygge relationer. I: Den følsomme hjerne (s. 199-217).
København: Hans Reitzels Forlag
Hart, S. (2011): Hjerne, neurokemi og traumatisk dissociation. I: Hart, S. (red.):
Dissociationsfænomener (s. 23-37). København: Hans Reitzels Forlag
35 af 44
Hassmén, P., Hassmén, N. & Plate, J. (2005): Idrætspsykologi (s.126-132). København: Frydenlund
Hørmann, E. (2011): Litteratursøgning. I: Glasdam, S. (red.): Bachelorprojekter inden for det
sundhedsfaglige område (s. 36-46). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck
Johansen, B.D. (2002): Spænd op – spænd af; afspændingsøvelser mod hverdagens stress (2.
udgave). København: Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik
Johansen, B.D. & Nikolaisen, H. (2009): Stolebehandling, maveliggende behandling og
venepumpeterapi; psykomotorisk behandling. København: Afspænding og psykomotorik
Jørgensen, G. (1984): Afspænding; en grundbog. København: Forlag for Afspændingspædagogik og
Psykomotorik
Jørgensen, G. (2002): Har du ondt i ryggen; øvelser og gode råd (3. udgave). København: Forlag
for Afspændingspædagogik og Psykomotorik
Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): Interview; en introduktion til et håndværk (2. udgave).
København: Hans Reitzels Forlag
Lindskov, K. R. (2014): Barnet i fokus – psykomotorik og den gravide kvindes oplevelse af hendes
ufødte barn. Psykomotorikuddannelsen i Hillerød, Bacheloropgave
Malterud, K. (2008): Kvalitativ metode i medisinsk forskning (2. udgave). Oslo: Universitetsforlaget
Malterud, K. (2013): Kvalitativ metode i medisinsk forskning (3. udgave). Oslo: Universitetsforlaget
Mathiasen, S.S. (2006): Terapeut og klient; veje og vildveje i samarbejdet. Afspændingspædagogen
(5), (uden sidetal)
McGlone, F., Vallbo, A.B., Olausson, H. Loken, L. & Wessberg, J. (2007): Discriminative touch and
emotional touch. Canadian Journal of Experimental Psychology 61 (3), s. 173-183
Moberg, K.U. (1997): Physiological and endocrine effects of social contact. Stockholm:
Department of Physiology and Pharmacology Karolinska Institute
Moberg, K.U. (2006): Afspænding, ro og berøring; om oxytocins helbredende virkning i kroppen.
København: Akademisk Forlag
Moltke, A. (2000): Kropsbevidsthed, kropsoplevelse og kropsopfattelse. I: Akasha, E.S. (red)
(2003): Afspændingspædagogik; tekster om faget 1946-2003 (s. 174-175). København: Forlag for
Afspændingspædagogik og Psykomotorik
Newbery, H. (1941): Studies in fetal behavior; IV. The measurement of three types of fetal activity.
Journal of Comparative Psychology 32 (3), s. 521-530
Nielsen, T. (2011): Stress og psykofysiologi. I: Friis-Hasché, E., Elsass, P. & Nielsen, T. (red):
Klinisk Sundhedspsykologi (s. 61-66). København: Munksgaard Danmark
36 af 44
Nishikawa, M. & Sakakibara, H. (2013): Effect of nursing intervention program using abdominal
palpation of Leopold’s maneuvers on maternal-fetal attachment. Reproductive Health 10 (1).
Lokaliseret d. 20.12.14 via: http://link.springer.com.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/article/10.1186/1742-4755-10-12/fulltext.html
Olff, M., et al (2013): The role of oxytocin in social bonding, stress regulation and mental health:
An update on the moderating effects of context and interindividual differences.
Psychoneuroendocrinology 38, s. 1883—1894
Rasmussen, T.H. (1996): Kroppens filosof; Maurice Merleau-Ponty. Brøndby: Semi-forlaget
Rechenbach, A. (2003): Attachmentbegrebet, dens historik og aktualitet. Psyke & Logos (24), s.
529-546
Rognes, W. (1979): Terapeutisk teori og praksis. I: Carl Rogers (s. 32-41). København: Forum
Røder, I. (2004): Holistisk afspænding; teori og metode. Danmark: Forlaget Underskoven
Saastad, E., Israle, P., Ahlborg, T. Gunnes, N. & Frøen, F. (2011): Fetal movement counting –
Effects on maternal-fetal attachment: a multicenter randomized controlled trial. Birth 38 (4), s. 282293
Schibye, B. & Klausen, K. (2010): Menneskets fysiologi; hvile og arbejde (2. udgave). København:
FADL's Forlag
Skovenborg, S.L.E. (2012): Ro/hvile-behandling. I: Behandlingsguide; modul 6 – vinter 2012-2013
(s. 87-88). Psykomotorikuddannelsen i Hillerød
Stern, D. (1997): Moderskabskonstellationen; et helhedssyn på psykoterapi med forældre og små
børn. København: Hans Reitzels Forlag
Sundhedsstyrelsen (2007a): Stress i Danmark; hvad ved vi? København: Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (2007b): Langvarig stress. Aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse –
Rådgivning til almen praksis. København: Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (2009): Anbefalinger for svangreomsorgen. København: Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen (2013): Danskernes sundhed – den nationale sundhedsprofil 2013. København:
Sundhedsstyrelsen
Voegtline, K.M. et.al (2012): Concurrent levels of maternal salivary cortisol are unrelated to selfreported psychological measures in low-risk pregnant women. Arch Womens Ment Health (16), s.
101–108
Yang, H-P., Wang, L., Han, L. & Wang, S.C. (2013): Nonsocial Functions of Hypothalamic
Oxytocin. Hindawi Publishing Corporation, ISRN Neuroscience, Article ID 179272, 13 pages
37 af 44
Bilag 1: Forskningsspørgsmål til interviewspørgsmål
Forskningsspørgsmål
- Fremmer berøring af den
gravides mave og lænd
registreringen af
fosterbevægelser og
dermed relationen til det
ventede barn?
Interviewspørgsmål
Kan du huske hvad du følte og tænkte, første gang du mærkede
fosterbevægelser?
Hvordan reagerede dit barn på udefrakommende stimuli som lyde,
mad...?
Prøv at tænke tilbage på en situation hvor du er til behandling hos mig
og ligger på madrassen og jeg lægger min ene hånd på/under din lænd
- Er gravide kvinder i
og den anden på din mave – kan du genkalde dig noget fra den
kontakt med fosteret under situation?
manuel behandling?
Hvad lagde du mærke til at du tænkte, følte, mærkede i kroppen? Alt
efter hvad du vil spørge til
Hvilke reaktioner bemærkede du i forhold til dit barn i forhold til
aktivitetsniveau eller andet?
Hvordan reagerede dit barn når du var til behandling?
Hvilke tanker og følelser gik igennem dit hoved, når du mærkede dit
barn bevæge sig i maven?
Var der nogen forskel på dit barns reaktioner i behandlingen i forhold
til i andre situationer, fx hjemme på sofaen?
Kan du huske de første positive og de første ikke så positive
fantasier/tanker du havde om dit barn og det med at skulle være mor?
Hvad gik de ud på?
Hvordan udviklede dine tanker og følelser sig videre i graviditeten
Hvilke fantasier/tanker havde du om dit barn i løbet af din graviditet?
Hvordan kommunikerede du med dit barn? - bevægelser, berøring,
snak, tanker...
Havde du et kælenavn du/I brugte mens du var gravid?
Lindrer manuel
Hvilke fysiske gener oplevede du i din graviditet?
behandling fysiske
graviditetsgener som
Oplevede du ændringer i din fysiske tilstand under eller kort tid efter
lænde- og bækkensmerter? behandlingen?
38 af 44
Øger afspænding
Hvordan var din søvn generelt under din graviditet?
kvaliteten af den gravides
søvn?
Kan du huske hvordan du sov om natten, når du havde været til
behandling?
Er der faktorer i
Hvilke positive og mindre positive tanker og følelser havde du
psykomotorisk behandling omkring selve fødslen?
som mindsker angsten for
at føde?
Ændrede dine tanker og følelser om fødslen sig i løbet af den sidste
tid? Hvis tanker og følelser ændrede sig, hvad tror du var medvirkende
til det?
Hvis behandlingen har haft en påvirkning af dine tanker og følelser om
fødslen, hvad mener du, som gjorde at de ændrede sig?
Var der noget i behandlingen som havde indflydelse på dine tanker og
følelser om fødslen?
Kan stresspåvirkningen fra
mor til foster reduceres
gennem psykomotorisk
behandling?
Hvordan har din dagligdag (aktivitetsniveau og tid/ro til at hvile/sove)
været før din graviditet og under graviditet. Hvilke forskelle har der
været og har du haft nogle særlige overvejelser i forhold din måde at
lave på under gravidteten. Hvilke tanker gjorde du dig om at tilpasse
din måde at leve på i forhold til barnet i din mave?
På hvilken måde har behandlingen eventuelt påvirket din måde at leve
på eller din måde at forholde dig til dig selv og dit barn?
Var der noget i behandlingen som gjorde det nemmere eller sværere at
foretage de ændringer du gerne ville?
Var der noget i behandlingen der fik dig til at ændre syn på, hvad der
var vigtigt for dig selv og dit barn?
Var der noget du gjorde af hensyn til dit barn under graviditeten?
Hvordan forberedte du dit hjem til jeres barn?
Har den gravide klients
fokus i graviditeten og
ønsker for behandlingen
en sammenhæng med
hendes efterfølgende syn
på effekter af
behandlingen?
Vil du beskrive situationen hvor du opdagede at du var gravid?
Hvad var du optaget af i din graviditet?
Hvad var det værste ved at være gravid?
Hvad var det bedste ved at være gravid?
Hvis du skulle pege på én ting som den mest betydningsfulde i
behandlingerne, hvad ville det så være?
39 af 44
Bilag 2: Interviewguide
GENERELT OM GRAVIDITETEN:
Vil du beskrive situationen hvor du opdagede at du var gravid?
Hvad var du optaget af i din graviditet?
Hvad var det værste ved at være gravid?
Hvad var det bedste ved at være gravid?
Hvordan kommunikerede du med dit barn i løbet af din graviditet? - bevægelser, berøring, snak,
tanker...
Havde du et kælenavn du/I brugte mens du var gravid?
Hvordan forberedte du dit hjem til jeres barn?
FYSISKE GENER:
Hvilke fysiske gener oplevede du i din graviditet?
Oplevede du ændringer i din fysiske tilstand under eller kort tid efter behandlingen?
SØVN:
Hvordan var din søvn i løbet af din graviditet?
Kan du huske hvordan du sov om natten, når du havde været til behandling?
På hvilke måder, var det eventuelt anderledes end din vanlige søvn i graviditetsperioden?
STRESS & HVERDAG:
Hvordan har din dagligdag været i forhold til aktivitetsniveau og tid til at hvile før din graviditet og
under graviditet?
Hvilke forskelle har der været og har du haft nogle særlige overvejelser i forhold til din måde at
leve på under graviditeten?
Var der noget i behandlingen der fik dig til at ændre syn på, hvad der var vigtigt for dig selv og dit
barn?
Var der noget du gjorde af hensyn til dit barn under graviditeten?
40 af 44
TANKER/FANTASIER OM BARNET:
Kan du huske de første positive og de første ikke så positive fantasier/tanker du havde om dit barn
og det med at skulle være mor? Hvad gik de ud på? (fx Udseende, køn, temperament, døgnrytme,
præferencer, navn)
Hvordan udviklede dine tanker og følelser sig videre i graviditeten?
FOSTERBEVÆGELSER:
Hvordan var det for dig, første gang du mærkede fosterbevægelser? Hvad mærkede du, hvilke
tanker og følelser kan du huske?
Prøv at tænke tilbage på en situation hvor du er til behandling hos mig. Du ligger på madrassen og
jeg lægger min ene hånd på/under din lænd og den anden på din mave – kan du genkalde dig noget
fra den situation?
Hvad lagde du mærke til at du tænkte, følte, mærkede i kroppen?
Hvilke reaktioner bemærkede du i forhold til dit barn i forhold til aktivitetsniveau eller andet…?
Hvordan reagerede dit barn på at du fik behandling?
Hvilke tanker og følelser havde du, når du mærkede dit barn bevæge sig i maven?
Var der nogen forskel på dit barns reaktioner i behandlingen i forhold til i andre situationer, fx
hjemme på sofaen?
FØDSLEN:
Hvilke positive og mindre positive tanker og følelser havde du omkring selve fødslen?
Ændrede dine tanker og følelser om fødslen sig i løbet af den sidste tid?
Hvis tanker og følelser ændrede sig, hvad tror du var medvirkende til det?
Var der noget i behandlingen som havde indflydelse på dine tanker og følelser om fødslen?
Hvis behandlingen har haft en påvirkning af dine tanker og følelser om fødslen, hvad mener du,
som gjorde at de ændrede sig?
AFSLUTTENDE:
Hvis du skulle pege på én ting som den mest betydningsfulde i behandlingerne, hvad ville det så
være?
Er der noget du vil tilføje inden vi afslutter interviewet?
41 af 44
Bilag 3: Samtykkeerklæring (anonymiseret)
Samtykkeerklæring i forbindelse med opgaver/projekter på
Psykomotorikuddannelsen
Vedrørende opgave/projekt:
______________________________________________
Formålet med opgaven / projektets problemformulering:
___________________________________________
Kort information om deltagelse i projektet:
__________________________________________________________
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående opgave/projekt. I den
forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende der udarbejder
opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:

at deltagelse er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til deltagelse

at jeg på et hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra deltagelse

at ingen informationer gives videre i en sådan form, at min identitet kan genkendes

at fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at uddannelsen er afsluttet

at der ingen risici er ved at deltage i projektet
Navn: ________________________________
Underskrift:
________________________________
Dato: ________________________________
42 af 44
Bilag 4: Teksteksempel fra transskription
K er interviewpersonen
I er intervieweren
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
I: Så i forhold til din søvn – kan du huske noget generelt om hvordan du sov i løbet af graviditeten, eller det
kan jo også have været forskelligt...
K: altså i starten da sov jeg helt fint, og så begyndte jeg at få krampe i benene hvor jeg vågnede med
ekstrem krampe i benene om natten, men faldt... Jeg er god til at falde i søvn, så jeg faldt bare i søvn igen,
men det er ubehageligt at vågne flere gange om natten hvor det bare kramper. Og så fik jeg noget
magnesium af XX. Så hjalp det, og så endte det med ikke at hjælpe alligevel. Men det hjalp lidt i starten.
Til sidst var jeg meget besværet. Og da jeg gik hos dig, ja da jeg blev sygemeldt, der sov jeg heller ikke
særlig godt fordi det murede sådan i min lænd. Jeg kunne ikke finde ro, når jeg skulle sove. Der var så
meget uro inde i min krop, jeg kunne ikke... lige meget hvad jeg gjorde, så kunne jeg ikke få det til at falde
helt ned. Når jeg havde været hos dig, så... den aften hvor jeg kom hjem og sov om natten så var det noget
helt andet – det var lidt ligesom om at kroppen den blev... alt det der stress der var derinde, det blev sluppet
fri og det kom ikke tilbage før noget tid efter. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det...
I: så du mærkede en forskel på søvnen når du havde været – altså den aften som kom efter behandlingen?
K: lige præcis
I: der sov du bedre
K: Ja
I: havde nemmere ved at falde i søvn og vågnede mindre?
K: havde nemmere ved at falde i søvn, ja, jeg havde meget nemmere ved at falde i søvn! fordi jeg følte en
anden ro inde i kroppen, så når jeg lagde mig ned så kunne jeg bare sove. Hvor de andre dage, der lå jeg
sådan: ”slap nu af og prøv nu lige”. Jeg kunne mærke, at det sitrede og jeg vendte og drejede mig. Også i
hovedet, jeg kunne ikke finde roen. Og de der øvelser du viste mig, det hjalp også hvis jeg så lavede dem
om aftenen, så var det også nemmere at falde i søvn.
I: var det den der hvor du trak benene ind over maven og... ?
K: ja. og rullede fra side til side. Ja, trak benene op... og så fik jeg nogen venepumpeøvelser af XX, som jeg
også lavede
I: så de kunne hjælpe også - på at finde ro i kroppen til at sove?
K: ja. Men derfor vågnede jeg alligevel tit om natten og havde ondt i lænden. Altså lænden har hele tiden
været problemet
I: som også har vækket dig om natten?
K: som også har vækket mig om natten... og så er det bare man skal tisse hele tiden og man kan ikke vende
sig med maven, det som alle har, som bare er helt normalt
I: men derfor er det jo irriterende alligevel
K: ja det er det (begge ler).
I: det er besværligt i hvert fald
K: ja det er besværligt
43 af 44
Bilag 5: Oversigt over Malteruds systematiske tekstkondensering
Oversigten er skrevet med udgangspunkt i Malterud, 2013.
1. Helhedsindtrykket:
Målet er her at orientere sig bredt i det transskriberede tekstmateriale og ideelt abstrahere fra forforståelsen for at kunne tilgå materialet med et åbent blik og opdage hvilke tendenser materialet
repræsenterer i sig selv. Først når alt materialet er læst, bør forskeren notere sig de foreløbige
temaer, som træder frem. For overskuelighedens skyld er det vigtigt at holde sig til få temaer.
2. Meningsbærende enheder:
Er de dele af det transskriberede materiale som er relevante for undersøgelsen. Udvælgelsen af
meningsbærende enheder sker med de foreløbige temaer fra pkt. 1. i baghovedet, og de tekststykker
som er irrelevante sorteres fra. Alle meningsbærende enheder sorteres i forhold til hvilket foreløbigt
tema, de fortæller noget om – dette kaldes kodning. Temaerne tilpasses og ændres undervejs,
efterhånden som der dannes et større indblik i og overblik over hvad de meningsbærende enheder
repræsenterer. For-forståelsen og den teoretiske baggrund kan tages i anvendelse på dette trin.
3. Kondensering:
Handler om at skabe sammenhæng i de meningsbærende enheder, som nu er organiseret i
kodegrupper. Der kreeres et kunstigt citat for hvert tema/kodegruppe, som repræsenterer dets
hovedpointer – dette kaldes et kondensat, og formuleres i jeg-form. Det er således allarede en
abstraktion i forhold til det transskriberede materiale, men endnu ikke færdiganalyseret. Der
udvælges på dette niveau et eller flere virkelige citater, som illustrerer hvert enkelt temas pointer.
4. Sammenfatning:
Her skrives en analytisk tekst med udgangspunkt i kondensaterne fra forrige trin og de virkelige
citater. Det er denne analytiske tekst som er at betragte som undersøgelsens analyseresultater.
Afslutningsvis sammenholdes den analytiske tekst med råmaterialet for at vurdere om der er
overensstemmelse mellem de to.
44 af 44