MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmen 20 2630 Taastrup Tlf.: 4335 2300 (Kontor Mølleholmen) Tlf.: 2928 6434 (Kontor Møllehøj) E-mail: [email protected] www.moelleholmskolen.dk 7. oktober 2015 Nyhedsbrev oktober 2015 PersonaleNyt Der er kommet nye ansigter til siden skolestart i august. Det gælder dem alle, at de bidrager med at gøre Mølleholmskolen endnu bedre, idet de besidder de helt rette kompetencer. Daniella Jensen er uddannet pædagog, hun begyndte d. 1.10. i en kombinationsstilling med timer i 0.U og i kommunikationsgruppen i SFO-en. Daniella har de sidste fem år arbejdet i en specialgruppe/-klasse i Glostrup Kommune med børn med ADHD og ASF. Torben Feldstein blev ved udgangen af august ansat som vikar for Søren Jarl på 8. årgang. Torben er uddannet lærer med linjefag i dansk og engelsk, og har mange års undervisningserfaring i udskolingen. Dalia, der begyndte hos os i august, er oprindeligt uddannet psykolog i Frankrig, men er en erfaren fransklærer på dansk grund. Ved siden af jobbet på Mølleholmskolen har Dalia nemlig travlt med at undervise i fransk ved Gladsaxe Ungdomsskole. MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmen 20 2630 Taastrup Tlf.: 4335 2300 (Kontor Mølleholmen) Tlf.: 2928 6434 (Kontor Møllehøj) E-mail: [email protected] www.moelleholmskolen.dk 7. oktober 2015 Tina Hansen blev ansat pr. 1. oktober. Hun har fornylig afsluttet læreruddannelsen med linjefagene dansk, natur og teknologi samt madkundskab. Tina overtager Berit Birchs skema, og skal således undervise på 6. årgang i fagene madkunskab og historie. Sigrid Høgh-Lefholm blev pr. 1. oktober ansat som afdelingsleder på Mølleholmskolen. Sigrid er 40 år og har en solid uddannelsesmæssig baggrund og mangeårig erfaring som efterskolelærer, og hun vil således bibringe Mølleholmskolen vigtige viden og erfaring. Med ansættelsen af Sigrid er ledelsesteamet på Mølleholmskolen endelig fuldtalligt. Åbent hus torsdag den 8. oktober Traditionen tro inviterer vi interesserede forældre til næste års børnehaveklasser på besøg hos os. Vi mødes i indskolingen klokken 18.30, hvor undertegnede byder velkommen. Vær med til at sprede det gode budskab! Motionsdag fredag den 9. oktober På denne dag sætter vi, sammen med mange andre skoler i landet, motion og bevægelse i centrum, vi er nemlig hoppet med på Skolernes Motionsdag! Dagen begynder i klasserne frem til klokken 9. Her skal man bruge tiden på at lave bannere, som man kan have med sig resten af dagen. Derefter går turen ud i guds frie natur omkring skolen. Vores dygtige 9. klasser har, sammen med deres ligeså dygtige idrætslærere, Jonas Mikkelsen og Michael Rasch, lavet et spændende postløb. Alle elever skal møde omklædt i overensstemmelse med vejret. Husk en rygsæk til madpakken og drikkedunken. Mælk kan man afhente inden løbet går i gang. Den store finale finder sted i idrætshallen klokken 13.30, hvor undertegnede overrækker vandrepokaler til de dygtigste klasser. Dagen slutter klokken 14. Klubben er klar til at tage imod eleverne på dette tidspunkt. MØLLEHOLMSKOLEN Mølleholmen 20 2630 Taastrup Trivsel og læring for alle Tlf.: 4335 2300 (Kontor Mølleholmen) Tlf.: 2928 6434 (Kontor Møllehøj) E-mail: [email protected] www.moelleholmskolen.dk 7. oktober 2015 Kontaktforældremøde den 23. november Kontaktforældremødet er flyttet fra tirsdag den 20. oktober til mandag den 23. november klokken 17.30 – 20.00. Da skolebestyrelsen ved samme lejlighed afholder årsmøde, er andre interesserede end kontaktforældrene også velkomne. Der udsendes et spændende program for aftenen snarest. Der serveres lidt at spise, og derfor vil vi bede om en bindende tilmelding senest mandag den 16. november på mail [email protected]. Vi håber at se mange af jer. Med ønske om en dejlig efterårsferie Per Hovmand
© Copyright 2024