Bachelorprojekt
Professionshøjskolen Metropol Sygeplejersker uddannelsen D. 06.01.2015 Bachelorprojekt Personfølsomme data og tavshedspligt - Brud på tavshedspligt i et organisationskulturelt perspektiv Confidentiality and person sensitive data -Breaches of confidentiality in an organizational cultural perspective Udarbejdet af: Natasja W. Christophersen; 674573 & Karen Shane D. Jessen; 674576. Hold: S2011B Vejleder: Gitte Risom Antal tegn anvendt i oplægget inkl. mellemrum: 60.352 I henhold til ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser” nr. 714 af 27. juni 2012 - § 19, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. _______________________ Opgaven må anvendes til intern undervisning ABSTRACT TITLE: Privacy and confidentiality -Breaches of confidentiality in an organizational cultural perspective. AIM: To uncover unconscious factors of organizational cultural aspects which may influence the occurrence of breaches of confidentiality, among nurses in the hospital sector METHOD: With a hermeneutic approach we colected data, by performing a semistructured focusgroup-interview. The participants consisted of nurses working in a specific ward at a Danish hospital. A meaning condensation derived three themes; Acceptance, Applicability and Resources. The themes were then analyzed using Kvale's three levels of qualitative data analysis, with Edgar Schein's theory of organizational culture, Patricia Benner’s theory of clinical competence and Knud Illeris' theory of learning as theoretical frame of reference. CONCLUSION: Based on the analysis of the empirical data, the research concluded a number of unconscious factors. Furthermore, an understanding of these factors generates a basis for a change of practice. KEYWORDS: Nursing, Confidentiality, Quality, Organizational culture, Qualitative study, Person sensitive data, Nurse’s experiences, Competence, Development, Changes. RESUME TITEL: Personfølsomme data og tavshedspligt - Brud på tavshedspligt i et organisationskulturelt perspektiv FORMÅL: At afdække ubevidste faktorer, af organisationskulturel karakter, der kan have betydning for forekomsten af brud på tavhedspligt, blandt sygeplejersker i hospitalssektoren. METODE: Med en hermeneutisk tilgang udførte vi et semistruktureret fokusgruppeinterview af sygeplejersker i en udvalgt sengeafdeling på et dansk hospital. Gennem meningskondensering udledtes tre temaer; Accept, Anvendelighed og Ressourser. Disse tre temaer blev analyseret vha. Kvales tre fortolkningskontekster, med hhv. Edgar Scheins teori om organisationskultur, Patricia Benners teori om klinisk kompetenceudvikling og Knud Illeris’ teori om læring, som teoretisk referenceramme. KONKLUSION: Det konkluderes, at vi via analysens fund får afdækket en række ubevidste faktorer på baggrund af den indhentede empiri. Ydermere frembringer en forståelse af faktorerne et grundlag for ændring af praksis. NØGLEORD: Sygepleje, Tavshedspligt, Kvalitet, Organisationskultur, Kvallitativt studie, Personfølsomme data, Sygeplejerskers oplevelser, Kompetence, Udvikling, Forandringer. Inholdsfortegnelse Inholdsfortegnelse .......................................................................................................... 3 1 Indledning .................................................................................................................... 1 2 Sygeplejefagligproblemstilling ...................................................................................... 1 2.1 Juridisk perspektiv .................................................................................................................... 1 2.2 Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet ...................................................................................... 2 2.3 Audit ......................................................................................................................................... 3 2.4 Samfundsperspektiv ................................................................................................................. 3 2.5 Patientperspektiv ...................................................................................................................... 4 2.6 Sygeplejerskeperspektiv ........................................................................................................... 5 2.7 Søgeproces ............................................................................................................................... 6 3 Afgrænsning ................................................................................................................. 6 4 Problemformulering ..................................................................................................... 7 5 Metode og teori ........................................................................................................... 7 5.1 Videnskabsteoretisk position ................................................................................................... 7 5.2 Metode ..................................................................................................................................... 8 5.2.1 Videnskabsetik -‐ Etiske og juridiske overvejelser .......................................................... 10 5.2.2 Analysestrategi .............................................................................................................. 11 5.3 Teoretisk referenceramme ..................................................................................................... 12 6 Analyse ...................................................................................................................... 12 6.1 Tema 1: Accept ....................................................................................................................... 12 Tema 2: Anvendelighed ................................................................................................................ 14 Tema 3: Ressourcer ...................................................................................................................... 16 7 Diskussion .................................................................................................................. 18 7.1 Diskussion af metode ............................................................................................................. 18 7.2 Diskussion af teori og analysestrategi .................................................................................... 19 8 Konklusion ................................................................................................................. 20 9 Perspektivering .......................................................................................................... 21 9.1 Sygeplejerskens fire virksomhedsområder ............................................................................. 21 9.2 Implementering af fremtidig sygeplejepraksis ....................................................................... 22 Litteraturliste ................................................................................................................ 24 Bilagsfortegnelse ............................................................................................................ 1 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT 1 Indledning (Natasja & Shane) En af sygeplejerskens opgaver består i, at overholde tavshedspligten, værne om og tilgodese patienternes behov for diskretion. Sygeplejerskernes tavshedspligt er bestemt ved lov, som det fremgår af; Sundhedsloven kap. 9 § 40 (Retsinformation 2010). En kvantitativ undersøgelse, foretaget af undertegnede i forbindelse med afvikling af modul 13 eksamen, viste dog at 93% af sygeplejerskerne, på en given afdeling, ej levede op til gældende lovkrav (Christophersen, Jessen 2014). Dette bekræftede os i dét, vi selv har oplevet i forbindelse med uddannelsens kliniske moduler samt som privat personer i mødet med sundhedsvæsenet. Dette blev vores motivation for, at foretage en nærmere undersøgelse af baggrunden for forekomsten af disse brud. 2 Sygeplejefagligproblemstilling I de følgende underafsnit, vil vi ved hjælp af gældende lovgivninger, retningslinjer, artikler samt egen empiri fra tidl. modul, beskrive problemstillingen og de emner der knytter sig til denne. 2.1 Juridisk perspektiv (Natasja) Sygeplejerskens arbejde består dagligt i, at indsamle og håndtere personfølsomme data fra patienter, da hun uden disse ikke kan iværksætte nødvendige sygeplejeinterventioner og plejehandlinger. If. Persondataloven kap. 2 § 3 (Retsinformation 2000), sundhedsloven (Retsinformation 2010) og ministeriet for sundhed og forebyggelse, defineres fortrolige oplysninger som værende bl.a. sygdoms anamnese, sociale forhold, misbrug af nydelsesmidler, økonomi, etc. (Sum 2013). Langt de fleste oplysninger som sygeplejersken får kendskab til i sit arbejde med patienten, er derfor fortrolige. Tavshedspligt er en patientrettighed, der har til formål, at beskytte patienterne mod uhensigtsmæssig brug eller videregivelse af deres personfølsomme data og tilgodese deres autonomi (Sundhedsstyrelsen 2009). Denne er dog ikke ubegrænset. Hvis en patient giver sin tilladelse, kan der således videregives oplysninger, til hvem patienten har givet samtykke til. Trods manglende samtykke fra patienten, er sygeplejersken i visse situationer forpligtet til, at videregive oplysninger om f.eks. smitsomme sygdomme til sundhedsmyndighederne eller oplysninger der vurderes, at være til anden fare for samfundet, hvis dette er bestemt ved anden lov. Dertil kommer, at alle involverede fagpersoner i en pågældende patients forløb, kan dele oplysninger ved konferencer eller skriftligt i f.eks. patientens journal, Side 1 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT hvis dette gøres under hensyntagen til patientens interesse og behov, og vurderes nødvendig for den videre pleje og behandling (Retsinformation 2010, kap. 9 § 41 og 42). 2.2 Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (Shane) Siden foråret 2010, er alle offentlige- og privatsygehuse blevet vurderet og akkrediteret udfra en række kvalitetsmål i den danske kvalitets model (herefter; DDKM). Disse mål, også kaldet standarder, blev udarbejdet på baggrund af evidens og god klinisk praksis, med det formål, at synliggøre, udvikle og fremme kvaliteten samt reducere utilsigtede hændelser i det danske sundhedsvæsen. Standard 2.2.1 har bl.a. til formål, at sikre patientens behov for ro og diskretion, når der indledes samtaler indeholdende personfølsomme data (Ikas 2013). Fokus på kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet opstod efter, at WHO i 1984 satte fokus på fænomenet, i deres program ’sundhed for alle’ (Mainz et al. 2011). Dette resulterede i, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet, gik sammen med de daværende amter og H:S om, at skabe et fælles nationalt kvalitetsudviklingssystem, som skulle omfatte alle offentligt finansierede sundhedsydelser, på tværs af sektorer og regioner (Mainz og Rhode 2011). Udfra ´National Strategi for Kvalitetsudvikling i Sundhedsvæsenet – Fælles mål og handleplan 2002-2006´ blev der udviklet temaer og dertilhørende indsatsområder, med det formål at øge kvaliteten af sundhedsydelser og optimere patientforløb (Ibid). Dette resulterede i 2005 med etableringen af IKAS: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, som drives af Danske Regioner, Sundhedsstyrelsen, KL, Dansk Erhverv, Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Danmarks apotekerforening. IKAS’ opgave består i, at udvikle og tilpasse DDKM. Med afsæt i erfaringer fra 1. version, udkom i januar 2013 en revideret model, 2. version, der er gældende frem til 2015. Denne indeholder fortsat standard 2.2.1 og har samme formål som tidl.: “At sikre, at patienten oplever, at vigtige samtaler foregår velforberedt, respektfuldt og i passende rammer” (9. IKAS 2013). For at blive akkrediteret, vurderes institutionens arbejde med at nå målet for standarden, udfra dennes tilhørende indikatorer. Den første indikatorer i standard 2.2.1 påkræver, at der foreligger vejledninger der beskriver hvordan målet opnås. Derefter skal der arbejdes udfra kvalitetscirkelens principper, (herefter; PDSA-cirklen), hvilket i DDKM er beskrevet som de følgende indikatorer for standarden. Dette indebærer, at institutionen implementerer og arbejder udfra de retningsgivende dokumenter der foreligger samt overvåger kvaliteten heraf, for senere, at kunne iværksætte konkrete tiltag, til at forbedre kvaliteten og patientsikkerheden (Ibid). Vi valgte, som tidl. nævnt, på vores valgfagsmodul, kvalitetsudvikling og Side 2 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT patientforløb, at udføre en audit mhp., at få et indblik i, om der arbejdes med ovenstående og om overholdelse af tavshedspligten er et reelt problem. 2.3 Audit (Natasja) Audit er en metode der benyttes til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet mhp. at vurdere kvaliteten af de ydelser der udføres. Vurderingen foretages på grundlag af et kvalitetsmål og har til formål, at afdække om der er opnået et tilfredsstillende resultat (Thisted 2009). Audit er således en del af arbejdet med PDSA-cirklen. Resultatet af den audit vi udførte i forbindelse med modul 13 (Christophersen, Jessen 2014), viste at 93 % af sygeplejerskerne havde haft samtaler, indeholdende personfølsomme data med en patient, i uvedkommendes påhør. Dette på trods af, at der er udarbejdet lokale vejledninger der foreskriver, at sådanne samtaler skal foregå i ro og diskretion (Vip RegionH). 67 % af sygeplejerskerne angav efterfølgende ikke at kende til disse vejledninger. Tallene fik os til, at undre os over om afdelingens arbejde med PDSA cirklen, var blevet udført i henhold til afdelingens akkreditering, af standard 2.2.1. Ydermere angav 53% af de adspurgte, at de mente, at uvedkommendes påhør, kunne give anledning til, at patienten gav forkerte eller forvrængede oplysninger. Dette må siges ikke, at tilgodese patientsikkerheden, da det kan have konsekvenser for den videre pleje og behandling af patienten. Vigtigheden af, at overholde tavshedspligten er derfor en essentiel del af sygeplejen (Madsen 2010). 2.4 Samfundsperspektiv (Shane) Arkitekturen på de nuværende danske hospitaler er præget af flersengsstuer, hvor patient og medpatient(er) blot er adskilt af gardiner eller skillevægge. Samtaler mellem sygeplejersken og patienten foregår derfor i rammer, hvor medpatienter og andre uvedkommende kan høre, hvad der bliver talt om. Dette betyder, at sygeplejersken ikke overholder sin tavshedspligt, og ej heller tilgodeser patienternes behov for diskretion. Vi antager, at en konsekvens af dette kan være; at patienter føler sig utrygge ved at henvende sig eller udlevere personfølsomme oplysninger til sygeplejersken og det øvrige sundhedsfaglige personale. Det danske fagblad Sygeplejersken, Danish journal of nursing (2009), belyser netop denne problemstilling i temaet ’Tavshedspligt i åbne patientrum’ med overskriften ’Manglende diskretion fører til dårligere behandling’. Formand for paraplyorganisationen Danske Patienter, Lars Engberg, udtaler i artiklen, at manglende diskretion har som konsekvens, at patienterne undlader at oplyse om personfølsomme data (Ibid. Side 20). Dette understøtter vores bekymring for, at et tillidsbrud mellem patient og sygeplejerske kan medføre, at patienter undlader, at søge den Side 3 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT retmæssige hjælp trods behov. Manglende tillid kan afstedkomme, at sundhedsvæsenet får et dårligt ry, som kan miskreditere det i den samfundsmæssige interesse for sundhed og forebyggelse. Dette fremgår ligeledes af patientretsstillingsloven § 23, hvor der i bemærkningerne er anført: ”...Retten er også en afgørende forudsætning for, at der kan etableres et tillidsforhold til sundhedspersonen. Tillidsforholdet er nødvendigt både af hensyn til patienternes behandling og for at sikre en tilstrækkelig tiltro og respekt for sundhedspersonerne og dermed også for at skabe en tillid i befolkningen til sundhedsvæsenet” (Madsen 2010, side 191). I forbindelse med region hovedstadens ”2020 plan”, er der iværksat tiltag der bl.a. omfatter fem nye supersygehuse (Region Hovedstaden 2010). Visionen er, at skabe mere fokus på kvalitet og patientsikkerhed, med den enkelte patient i centrum. Der er med dette som udgangspunkt, planlagt, at sygehusene skal have overvægt af enestuer. Trods formålet med flere enestuer bl.a. har til hensigt, at mindske risikoen for nosokomielle infektioner, vil dette unægtelig også gavne tillid og fortrolighed mellem sygeplejerske og patient, idet der ikke vil være samme risiko for, at uvedkommende overhører udveksling af fortrolige oplysninger. 2.5 Patientperspektiv (Natasja) Det førnævnte tema fra fagbladet Sygeplejersken, indeholder også artikler baseret på patientfortællinger. I disse kan man erfare hvordan pateinter har oplevet, at overhøre medpatienters personfølsomme data (Kjeldsen 2014). Patienterne besidder en unik viden om det, at være patient. Derfor er deres oplevelser af sundhedsvæsenet og dets ydelser uundværlige i arbejdet med kvalitetssikring og –udvikling. Ønsket om, at øge patientsikkerheden og kvaliteten, har givet plads til et redskab kaldet: Den Landsdækkende Undersøgelse Af Patientoplevelser (herefter; LUP), hvor patienterne får mulighed for, at komme med en systematisk tilbagemelding af deres oplevelser. Resultaterne af de årlige undersøgelser offentliggøres i en samlet rapport, der er tilgængelig på nettet. Derudover modtager de enkelte hospitalsafdelinger, deres egne resultater samt bilag med evt. kommentarer, der knytter sig til specifikke spørgsmål i undersøgelsen. Dette med henblik på at de kan anvendes til intern kvalitetsudvikling (LUP 2000). Et spørgsmål i undersøgelsen skal belyse patienternes vurdering af muligheden for, at tale fortroligt med personalet (LUP 2013). Svarene har, i Region Hovedstaden, været konstante siden 2011, dog med et lille fald i antallet af ’meget negativ’ besvarelser. Dertil skal det nævnes, at det på de udsendte spørgeskemaer fremgår, at spørgsmål 8_6, kun omfatter patienter, der har haft behov for det (Ibid). Vi kan undre os over hvilke patienter der ej har haft behov for dette og om, det der lægger til grund for et Side 4 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT manglende behov, er manglende viden eller forskellighed i den subjektive opfattelse af, hvad fortrolighed indebærer. 2.6 Sygeplejerskeperspektiv (Shane) Tavshedspligten har til formål at værne om patienternes privatliv, og privatliv er en menneskerettighed (Leino-Kilpi et al. 2001) der unægtelig hænger sammen med begreberne værdighed og integritet. I sygeplejeetiske retningslinjer, både nationalt og internationalt, fremgår det, at sygeplejersken har til opgave at bevare og værne om disse, i sin kontakt med en patient. Privatliv stammer fra det latinske ord ’privatus’ som betyder ’tilbagetrukket fra det offentlige liv’ (Den store danske 2009). Sygeplejerskestuderende lærer meget tidligt, at værne om patienternes privatliv og værdighed i forhold til den fysiske pleje af patienter, eks. ved sengebadning, hvor der lægges stor vægt på, at patienten ikke blottes unødigt, men patientens privatliv strækker sig længere end en blottet kropsdel ved et sengebad. If. artiklen Privacy: a review of the litterature (Leino-Kilpi et al. 2001), beskrives privatliv bl.a. i fire dimensioner, som alle kan kobles til et patientforløb. En af de fire dimensioner ’Informational privacy’ mistes, når information om en person indhentes mod dennes vilje (Ibid). Dette kan overføres til situationer, hvor der ikke tages hensyn til, at samtaler foregår i medpatienters påhør. Da sygeplejersken, i langt de fleste tilfælde, er den fagperson der har mest kontakt til patienten under et indlæggelsesforløb, er det essentielt, at hun er bekendt med de regler, lovgivninger, krav og vejledninger der måtte findes på området. De sygeplejeetsiske retningslinjer, som for nyligt er blevet revideret, tager udgangspunkt i sygeplejerskens ansvar overfor patienten. Bl.a. beskrives udøvelse af god etisk praksis, således: “…at sygeplejersken, med anerkendelse af værdighed, skal: varetage patientens tarv, så denne modtager pleje og behandling under hensyn til individuelle omstændigheder, behov og værdier. (Sygeplejeetisk råd 2014, s. 8.) I et engelsk kvalitativt studie: “Patient dignity in an acute hospital setting: A case study” (Baillie L 2009), kommer det frem, at manglende diskretion, kan medføre oplevelse af tab af værdighed (Ibid). Studiet fokuserer på sygeplejerskernes ansvar ift., at værne om patienternes værdighed. Den ser nærmere på begrebet værdighed og trusler mod denne samt hvorledes den opretholdes. Resultaterne af studiet viser, at sygeplejerskerne og andet sundhedsfagligt personale bærer det største ansvar ift. identificering af patienters behov for hjælp til, at opretholde samt værne om deres værdighed (Ibid). Et andet studie “Confidentiality and Privacy Breaches in a University Hospital Emergency Department” Side 5 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT (Edward J. Mlinek, Pierce J. 1997), foretaget i USA, viste, at alle de involverede sundhedsfaglige personer brød deres tavshedspligt i mødet med patienter (Ibid). Studiet konkluderer at sundhedspersonalets ressourcer til at overholde tavshedspligten, i stor grad påvirkes af de fysiske rammer på afsnittet (Ibid). Manglende diskretion kan altså afstedkommes af de fysiske rammer på en hospitalsafdeling, men bør ikke ses om en hindring for, at tilgodese patienternes behov for diskretion. Artiklerne viser os, at fænomenet og de dertil hørende problemstillinger, ikke kun er at finde i Danmark. Sygeplejersken må uanset nationalitet eller kultur huske vigtigheden i, at hendes samarbejde med en patient er afhængigt af tillid og respekt. 2.7 Søgeproces (Natasja & Shane) Med henblik på at belyse den sygeplejefaglige problemstilling, de fænomener der knytter sig til samt dens udbredelse, har vi foretaget en systematisk litteratursøgning i en videnskabelig database: PubMed. Ydermere har vi benyttet os af fritekstsøgning på Google, foretaget kædesøgning i de først fundne artikler og indhentet relevant litteratur i form af fagartikler. Til validering af de fundne artikler, har vi anvendt CASP-modellen og vores søgeprotokol er vedlagt som bilag (Bilag 1). 3 Afgrænsning (Natasja & Shane) I problemstillingen omtales det juridiske perspektiv samt kvalitetskravene der knytter sig til fænomenet. Disse danner grundlag for projektet og der tages derfor ikke højde for individuelle forståelser af begrebet fortrolighed. På baggrund af egen empiri fra tidl. modul, har vi afdækket, at brud på tavshedspligten finder sted på den afdeling vi har været i kontakt med. Vores litteratursøgning har ydermere vist at fænomenet ikke er isoleret til Danmark. Dette vil derfor ikke blive undersøgt nærmere. Ydermere beskrives patientperspektivet samt det samfundsmæssige perspektiv og de konsekvenser det kan afstedkomme, når tavshedspligten brydes. Dette projekt vil dog ikke beskæftige sig med hvorledes brud på tavshedspligten og/eller konsekvenser heraf opleves af patienten, medpatienten eller pårørende. En af årsagerne til dette er vores overvejelser omkring, hvorledes vores begrænsede erfaring med indsamling af empiri, kunne afstedkomme en ukontrolleret mistillid til sundhedsvæsenet. Omtalte perspektiver, kan med fordel undersøges nærmere, under mere professionelle rammer. Det skal dog påpeges, at den tavshedspligt sygeplejersken er underlagt, er skabt til at tilgodese patienterne, som beskrevet tidl., hvorfor patientperspektivet fremgår som eksplicit viden gennem hele projektet. Side 6 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Derfor har vi valgt at afgrænse vores projekt til følgende: At undersøge sygeplejerskernes oplevelser af faktorer der medvirker til og/eller afstedkommer brud på tavshedspligten. For derigennem at afdække bagvedliggende ubevidste faktorer af organisationskulturel karakter, der kan være årsag til de bevidste faktorer sygeplejerskerne italesætter. Dette gøres i håb om at en synliggørelse af ovenstående, kan være med til at udvikle praksis. Vi gør desuden opmærksom på at projektet afgrænses til, at omfatte det sengeafsnit vi i vores tidl. undersøgelse har været i kontakt med. Derved belyses fænomenet kun i en lille del af hospitalssektoren. Afslutningsvis skal det tilføjes at vi kun beskæftiger os med sekundære overtrædelser dvs.; brud på tavshedspligten, som finder sted i forbindelse med sygeplejerskens indsamling og håndtering af personfølsomme data, hvor en overtrædelse ikke er det bevidste mål for handlingen. 4 Problemformulering (Natasja & Shane) Hvilke ubevidste faktorer kan have betydning for sygeplejerskernes manglende overholdelse af gældende lovkrav, om tavshedspligt og personfølsomme data, i mødet med patienten? -Og hvordan kan en afdækning af disse danne grundlag for en ændring af praksis? 5 Metode og teori ”For at finde eller vise en eller anden vejen til et mål må man vide, hvad målet er” (Kvale 2009, s. 125). I de flg. underafsnit vil vi redegøre for projektets videnskabsteoretiske position samt den videnskabsteoretiske metode og anvendelsen af denne. Design og dataindsamlingsmetode, herunder in- og ekslusionskriterier, validitet og transskribering beskrives i et samlet underafsnit, efterfulgt af vores etiske og juridiske overvejelser. Afslutningsvis præsenteres vores analysestrategi og vores teoretiske referenceramme. 5.1 Videnskabsteoretisk position (Natasja) Årsagssammenhænge bliver ofte betragtet som hjertet i videnskaben. Der stræbes efter, at finde årsager til det umiddelbare ved, at gå bag om den virkelighed der umiddelbart viser sig (Birkler 2007, s. 10). Det afgørende i videnskaben er, at kunne begrunde den viden man besidder. Da vi fra vores tidl. projekt har belæg for, at der ses problemer ift. fænomenet, tavshedspligt, søger vi nu, at forstå den bagvedliggende årsag til dette. Vi vil her benytte os Side 7 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT af Hans-Georg Gadamers (1900-2002) hermeneutiske tilgang, da denne giver os mulighed for, at opnå en forståelse af menneskets oplevelser og adfærd (Birkler 2007). Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler 2007, s. 95). Når målet er, at opnå en forståelse er kommunikation et grundvilkår i den hermeneutiske tilgang. Der stræbes imidlertid ikke efter, at opnå en absolut forståelse, men at opnå den andens forståelse (Birkler 2007). Et af nøglebegreberne inden for denne tilgang, er vores forforståelse, som danner baggrunden for den forståelseshorisont vi fortolker verden udfra. Denne beskriver Gadamer som værende den forståelse der går forud for selve forståelsen, og som er formet af de fordomme og forventninger vi har tilegnet os, gennem vores viden og erfaringer (Ibid). Det vi forsøger, at forstå vil derfor unægteligt blive fortolket gennem denne. Det er ikke muligt, at frigøre sig fra sin forforståelse, men det er dog essentielt, at bemærke, at denne må lægges til side for, at fremstå åben og ydmyg overfor det man ønsker at forstå. Forforståelsen kan således ses som en barriere, der er betinget af hvor påvirkelig denne er (Ibid). For at kunne forstå en anden, skal der tages udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, hvor det if. Gadamer er en nødvendighed, at sætte sin forforståelse i spil, for at opnå en horisontsammensmeltning. En sådan sammensmeltning betyder, at man deler en forståelse med en anden. Dette kan kun frembringes hvis der opstår en delforståelse, dvs., at man begriber det den anden meddeler og med afsæt heri, reviderer sin forforståelse. Når dette sker, vil det føre til en ny helhedsforståelse og dermed føre hen imod en større forståelse, som igen kan revideres gennem nye delforståelser. Kommunikation er derved måden, hvorpå modsætninger opløses mellem to forståelseshorisonter og derved måden, hvorpå horisonter udvides og forståelsen fremmes (Ibid). 5.2 Metode (Shane) Baggrunden for det kvalitative interview, findes i fænomenologiens og hermeneutikkens teorier om individers oplevelser og fortolkninger af disse. Med denne metode søger man ikke at forklare men derimod at forstå. Den anvendes derfor til at frembringe en forståelse af individers måde at handle på i givne situationer, baseret på deres subjektive oplevelser heraf, fremfor videnskabelige forklaringer (Kvale 2009). If. Kvale beskrives interviewet som en struktureret samtale med et formål, der kendetegnes ved brugen af åbne spørgsmål, som giver informanten mulighed for at verbalisere sine oplevelser og meningen af disse. Når denne metode anvendes med en hermeneutisk tilgang, er formålet at fortolke betydningen af de fænomener informanten frembringer (Ibid). Det kvalitative interview findes imidlertid i tre typer; det strukturerede, det semi-strukturerede og det ustrukturerede. Til besvarelsen af Side 8 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT vores problemformulering, valgte vi, at foretage et semistruktureret fokusgruppeinterview der if. Stinne Glasdam, egner sig godt til en eksplorativ undersøgelse på grund af den åbne interviewstil (Glasdam 2012). Interviewformen beskrives som en diskuterende samtale mellem en gruppe informanter, der åbner op for, en dynamisk udveksling af subjektive oplevelser af et emne. Denne meningsudveksling kan være en fordel, når der skal diskuteres tabubelagte eller følsomme emner, da oplevelsen af fælleskab i gruppen, kan give de enkelte informanter mulighed for at italesætte deres erfaringer (Ibid). Målet med interviewformen er imidlertid ikke, at informanterne skal nå til enighed i det diskuterede emne, men derimod at de enkelte informanter, via deres udtalelser skaber associationer hos hinanden og derved afdækker en større mængde erfaringer, synspunkter og perspektiver (Ibid). Da projektet tager udgangspunkt i vores tidl. undersøgelse (Christophersen, Jessen 2014) blandt sygeplejersker på en udvalgt sengeafdeling, var inklusionskritereriet i valg af informanter, at dataindsamling til dette projekt, blev foretaget samme sted og hos samme informanter. Grunden til dette valg, var at sikre en sammenhæng mellem den tidl. undersøgelse og dette projekt og derved tilgodese validiteten af den indhentede data. Ser man i litteraturen, kan det være yderst svært, at finde frem til det ’korrekte’ antal deltagere i et fokusgruppeinterview, eksempelvis er det if. Kvale (2009) 10 +/- 5 deltagere. Dertil skal det tilføjes at de anbefalinger, oftest henvender sig til reelle forskningsprojekter og ikke bachelorprojekter (Ibid). Derfor valgte vi af hensyn til opgavens omfang og for at minimere risikoen for at data gik tabt, som følge af manglende overblik, grundet vores begrænsede erfaring, at begrænse os til 4 +/- 2 informanter. Forud for dataindsamlingen, besluttede vi os for ej at transskribere lydmaterialet. Dette kan if. Kvale resultere i, at vi overser vigtige dele eller meninger i det sagte (Ibid). Vi forsøgte derfor at kompensere for disse risici, både før, under og efter selve interviewet. Dette gjorde vi bl.a. ved at forberede en interviewguide samt på forhånd at beslutte, hvem der varetog rollen som hhv. moderator og observatør. Interviewguiden indeholdt ét hovedspørgsmål, udledt af vores problemformulering, som moderator bad sygeplejerskerne reflektere individuelt over i starten af interviewet. Herefter blev de bedt om at nedskrive to til tre faktorer, som de mente var væsentlige. Informanternes svar, udgjorde de emner, der af moderator indledningsvis blev formuleret som åbne spørgsmål. Undervejs i interviewet, stillede moderator opfølgende spørgsmål, af en mere ledende karakter, med den hensigt at validere empirien, ved bl.a. at få informanterne til at uddybe deres besvarelser og dermed sikre en afklaring af disse (Ibid). Formålet med denne fremgangsmetode, var at verificere vores fortolkninger af informanternes udsagn samt at sikre en åben diskussion, hvor deres besvarelser ikke blev begrænset af en række spørgsmål, der på forhånd var konstrueret med Side 9 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT afsæt i vores forforståelse. Undervejs i interviewet, skrev observatøren notater, der bestod af de faktorer der blev i talesat, bl.a. i form af temaer og citater. Ved at opdele rollerne, undgik vi at den sociale atmosfære blev påvirket af uopmærksomhed fra intervieweren, da observatørens funktion, gav denne mulighed for at være uforstyrret tilstede under hele interviewet (Ibid). 5.2.1 Videnskabsetik -‐ Etiske og juridiske overvejelser (Natasja) I forbindelse med udarbejdelsen projektet, gjorde vi os nogle overvejelser ift. Indsamlingen og håndteringen af vores data. For at beskytte informanterne har vi, foruden det juridiske grundlag, valgt at tage afsæt i de ”Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden” (Sykepleiernes samarbeid i Norden, 2003), da vi finder disse mere konkrete ift. sygeplejeprofessionen, end Helsinki-deklarationen. I den forbindelse er særligt to forhold fundet væsentlige at sikre: For at sikre de juridiske bestemmelser, har vi handlet i overensstemmelse med de gældende retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter (Sygeplejerske-uddannelsens Lederforsamling 2009). Disse indebærer, at der forud for indsamling af data, skal forelægge en skriftlig tilladelse til, at gennemføre en videnskabelig undersøgelse, hvori der opbevares og behandles personfølsomme oplysninger. Tidligere skulle der søges om tilladelse fra Datatilsynet, men i et tillæg fra 2012, blev det vedtaget at en vejleders tilladelse er tilstrækkelig gældende, f.eks. i forbindelse med Bachelorprojekter (Retsinformation 2012). Vi rettede derfor kontakt til vores vejleder og informerede denne om vores overvejelser, hvorefter vi modtog en skiftlig godkendelse til at foretage undersøgelsen. Dertil fandt vi det vigtigt, at sikre informanternes autonomi, før, under og efter undersøgelsen. Dette indebærer, at undersøgelsen lever op til gældende retningslinjer vedr. frivillig deltagelse, informeret samtykke, anonymitet og retten til at trække sig fra undersøgelsen (Sykepleiernes samarbeid i Norden, 2003). Vi valgte derfor, forud for undersøgelsen, at tilsende skriftligt materiale i form af en åben invitation, hvori information om deltagelse fremgik, samt baggrundsmateriale om emnet (Bilag 2). Dernæst sikrede vi os, inden vi påbegyndte interviewet, at give informanterne en mundtlig information, hvortil en samtykkeerklæring blev udleveret og underskrevet. I projektet er informanternes anonymitet sikret ved, ikke at angive navn, afdeling, hospital eller anden oplysning som kan spores tilbage til den enkelte. Dertil blev de ligeledes bedt om ej, at nævne navne under optagelsen. Informanterne vil derfor fremgå under en fælles betegnelse; sygeplejerske. Vi indhentede tilladelse fra vejleder samt informanter til, at opbevare materialet frem til endt forløb, d. 26.01.2015, hvorefter dette destrueres (Bilag 3). Side 10 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT 5.2.2 Analysestrategi (Shane) Vi har valgt at analysere vores empiri vha. Kvales tre fortolkningskontekster, hvor vor egen forforståelse sættes i spil gennem informanternes selvforståelse (Kvale 2009). Forud for selve analysen, lod vi os inspirere af den fænomenologiske meningskondensering for at finde frem til de tre temaer der analyseres (Ibid). Meningskondenseringen er vedlagt som bilag (Bilag 4). Da vi, som tidl. nævnt, har fravalgt at transskribere hele interviewet, er meningskondenseringen udarbejdet ved, dels at tage udgangspunkt i de faktorer sygeplejerskerne selv skrev ned samt dem vi noterede under interviewet, hvortil de resterende er fundet ved gentagne aflytninger af lydoptagelsen. For at sikre en højere validitet i tematiseringen og udvælgelsen af de citater der understøtter denne, valgte vi først at aflytte optagelsen hver for sig, hvortil vi skrev temaer og citater ned. Disse blev efterfølgende sammenlignet med hinanden og informanternes noter, hvorefter vi gennemgik optagelsen sammen, mhp. at klarlægge den korrekte kontekst af citaterne. Essensen af citaterne danner herved grundlag for de tre temaer. I Kvales hermeneutiske meningsfortolkning anvendes der tre fortolkningskontekster, selvforståelse, kristisk commen-sense og teoretisk forståelse (Kvale 2009). Vi analyserede de tre temaer udfra disse tre kontekster. Vi har med dette udgangspunkt, ligeledes ladet os inspirere af Gadamers hermeneutikske cirkel, hvor der lægges vægt på at de enkelte dele, tilsammen, kan tillægges større værdi end før sammensætningen (Birkler 2007). Vi har forsøgt at anvende denne tanke i selvforståelsesdelen, ved at samle uafhængige citater, om et givent emne, for derved at udvide læserens forståelse af det sagte og mente. Dog har vi bestræbt os på, ej at ændre på meningen i interviewpersonernes udsagn, hvorfor vi har valgt at komme med en kort beskrivelse af citaternes kontekst forud for ordrette gengivelser. Vi har dernæst inddraget vores forforståelse i kritisk commen-sense, hvor vi forholder os kritisk til informanternes udsagn, ved at stille spørgsmål hertil, hvorefter dette figurerer som eksplicit forståelsesramme for den teoretiske del af analysen (Kvale 2009). Ved at benytte denne fremgangsmåde, vil vores forforståelse blive inddraget sammen med de anvendte teorier, og dermed blive en aktiv del af at opnå en ny forståelse, af den mening der er udtrykt i selvforståelsen. Dermed har vi ladet os inspirerer af psykoanalysens ’dybdehermeneutik’, hvor formålet er at frembringe latente betydninger, der ikke er eksplicit bevidst for informanterne (Ibid). Afslutningsvis er den nye forståelse udformet som en delkonklusion efter analysen af de enkelte temaer. Side 11 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT 5.3 Teoretisk referenceramme (Natasja & Shane) Formålet med dette projekt var at undersøge, hvilke ubevidste faktorer der kan have betydning for; sygeplejerskens manglende overholdelse af gældende lovkrav om tavshedspligt og håndtering af personfølsomme data, i mødet med patienten. Derfor valgte vi at benytte hhv. professor Knud Illeris’ (herefter; Illeris) teori om læring (Illeris 2006), sygeplejeteoretiker Patricia Benners (herefter; Benner) teori om klinisk kompetenceudvikling (Benner 2000) samt psykolog Edgar Scheins (herefter; Schein) teori om organisationskultur (Schein 2000). Vi mener at disse teorier gav os mulighed for at afdække de bagvedliggende ubevidste faktorer fra en organisationskulturelt vinkel og derved hjalp os til at forstå dem i en større sammenhæng og dermed også besvare problemformuleringens andet spørgsmål. 6 Analyse Projektets sjette afsnit er inddelt i flg. tre temaer: Accept, Anvendelighed og Ressourcer, der analyseres ved hjælp af Kvales tre fortolkningskontekster og førnævnte teoretiske referenceramme. Hvert tema afsluttes med en delkonklusion. 6.1 Tema 1: Accept (Shane) Selvforståelse Sygeplejerskernes selvforståelse afspejlede en generel enighed om at, tavshedspligt og personfølsomme data, omfattede samtaler med patienter, der indeholdt kliniske oplysninger og at de dermed brød tavshedspligten, hvis disse samtaler fandt sted i uvedkommendes påhør. Dog var emnet ikke noget de havde haft stor fokus på i personalegruppen. Dette fremgik bl.a. af flg. udsagn: ”…for der er da ingen tvivl om, at når man taler om det her (i gruppen), så er vi i de store grove træk enige om, at nogle ting kan man ihvertfald ikke tale med en patient om, hvis der er en anden en der hører med.” Sygeplejersken udtrykte også sin personlige oplevelse: ”Jeg ville personligt være ked af at skulle tale om min afføring, hvis der var en medpatient tilstede”. En enkelt sygeplejerskes udsagn viste dog en selvforståelse der vidnede om, at hun ikke oplevede samtaler af denne karakter som noget der burde foregå uden andres påhør: ”Jeg accepterer ikke, at det er et brud, at man spørger ind til en afføring”. Kritisk common-‐sense Udfra informanternes udsagn ses det at sygeplejerskerne stort set er enige om, hvilke typer samtaler med patienter, der ikke bør finde sted i uvedkommendes påhør. Det tyder på, at de dermed er bekendte med definitionen af personfølsomme data og tavshedspligt. Langt de Side 12 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT fleste anerkender dermed tilstedeværelsen af reglerne, men ikke nødvendigvis deres indhold samt anvendelsen af dem i praksis. Deres udsagn tyder på en vis distancering, bl.a. ved tilkendegivelsen af, at der ikke er stor fokus på emnet i det daglige og slutvis ved den ene sygeplejerskes manglende anerkendelse af, hvornår reglerne brydes. Teoretisk forståelse Illeris beskriver i sin læringsteori, et psykisk forsvar mod læring, der knyttes til læringens drivkraftsdimension. Ubevidste psykiske mekanismer hindrer læring, for at beskytte det enkelte individ. Denne forsvarsmekanisme kan finde sted i form af afvisning eller fordrejning når en impuls ikke kan forenes med individets forståelsesmæssige struktur (Illeris 2006). Dette kan være en mulig forklaring på sygeplejerskernes distancering. Den ene sygeplejerskes direkte italesættelse af manglende accept af de gældende regler, kan dermed forklares med det Illeris beskriver som; et forsøg på at opretholde et overblik over sin tilværelse og styre den (Ibid). Når sygeplejersken ikke accepterer, de regler der foreligger hende eller ikke praktiserer på baggrund af disse, kan dette være et udtryk for en fordrejning, som afstedkommer en assimilativ proces, der manifesterer sig som en fordom (Ibid). Dette vil for sygeplejerskerne betyde, at de har dannet sig en forståelse af, hvad der rigtigt eller forkert som ikke nødvendigvis er korrekt. If. Illeris vil denne forståelse være omkostningsfuld at ændre, hvorfor de systematisk fordrejer impulser der modsiger deres forståelse (Ibid). Benner beskriver, hvorledes en sygeplejerske, dels handler på baggrund af hendes kompetenceniveau og den situation hun befinder sig i (Benner 2000). En sygeplejerskes kompetenceniveau defineres således ikke kun af antallet af år hun har praktiseret, men også af hendes motivation, samt de ressourcer og begrænsninger der findes i den givne i situation (Ibid). Ressourserne og begrænsningerne, kan sidestilles med den forståelsesmæssige struktur Illeris beskriver og derved kan disse også bidrage til forståelsen af sygeplejerskernes distancering (Benner 2000, Illeris 2006). Størstedelen af sygeplejerskerne i interviewet har mange års erfaring og kan umiddelbart kategoriseres som det Benner betegner som; kyndige og eksperter (Benner 2000). If. Benner afhænger ekspertens arbejdsgang ikke af guidelines og den kyndiges virke baseres på maksimer, der beskrives som et ubevidst perspektiv, baseret på erfaringer. Maksimerne bevirker at den kyndiges handlinger, af hende selv, opleves som den indlysende måde at gøre tingene på (Ibid). Guidelines afspejler her de retningsgivende dokumenter, som sygeplejerskerne pga. maksimer eller manglende behov for retningslinjer, grundet deres kompetenceniveau, distancerer sig fra, ikke anvender i praksis eller blankt afviser (Ibid). Side 13 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Sygeplejerskerne er ydermere voksne individer der i flg. Illeris, når det gælder læring, adskiller sig fra børn og unge ved, at være langt mere selektive omkring, hvad de ønsker at lære. Sygeplejerskerne er som udgangspunkt ikke åbne for læring, herunder nye regler der ændrer deres daglige arbejdsgang, hvis ikke de oplever at det giver mening eller fanger deres interesse. (Illeris 2006). Denne udvikling i måden hvorpå der læres, kan sidestilles med behovet for guidelines og maksimer i kompetenceudviklingen. Delkonklusion Det tyder på, at sygeplejerskernes manglende accept og/eller anvendelse af de gældende regler og deres indhold, hænger sammen med ubevidste forsvarsmekanismer, der danner barrier i form af fordomme som følge af; en manglende oplevelse af mening med reglerne og deres indhold. Ydermere lader det til at behovet for retningsgivende dokumenter og dermed meningen med disse, falder i takt med at kompetenceniveauet stiger. Maksimer, erfaringer, intuition og fordomme, kan derved betegnes som faktorer. Tema 2: Anvendelighed (Natasja) Selvforståelse Sygeplejerskernes selvforståelse vidner om at flertallet ofte finder det svært, at overholde tavshedspligten og beskytte personfølsomme data, pga. af faktorer som de ikke selv er herrer over, heriblandt nævnes de fysiske rammer og arbejdsgangen. Dette kommer bl.a. til udtryk i denne kommentar ”… men det er sgu en arbejdsplads. Når man går ind og siger godmorgen til en patient, så skal det sgu ikke være sådan, så du ikke kan spørge patienten om noget, fordi der ligger en på den anden side af gardinet, altså sådan fungerer verden jo ikke…Det er jo knald i låget… så kan du jo ikke lave sygepleje”. Deres selvforståelse viser, at sygeplejerskerne føler at reglerne er udformet, uden omtanke for deres virke og dermed ikke kan forenes med deres arbejdsgang. De mener derfor ikke, at de er anvendelige i praksis, hvilket denne sygeplejerskes udsagn understøtter: ”Vi kan ikke rigtigt forestille os i nogle af situationerne, at der kunne være en anden måde at gøre det på, da det det vil afstedkomme, er total vanskelighed…”. Kritisk common-‐sense Udsagnene viser hvorledes sygeplejerskerne er bevidste om, at de bryder reglerne, men overlader det til dem selv, at definere hvornår der skal tages hensyn til tavshedspligt og Side 14 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT dermed hvem der kan defineres som uvedkommende. Dette sker som følge af oplevelsen af; ikke at kunne efterkomme de gældende definitioner og regler samt patientens ret til- og behov for diskretion. Sygeplejerskerne retfærdiggører dermed deres handlinger ved at definere reglerne som ubrugelige i praksis. Teoretisk forståelse Illeris beskriver i sin teori, hvordan indholdsdimensionen, altså det kognitive, motoriske og fornuftmæssige, hænger unægteligt sammen med drivkraftdimenssionen, det motivationelle, følelsesmæssige og viljemæssige, når hensigten er at lære. Drivkraftdimensionen består således af den psykiske energi individet besidder og tillægger læringssituationen. Denne energi, der drives af lyst eller interesse, er nødvendig for at en læringsproces sættes i gang og gennemføres (Illeris 2006). Sygeplejerskernes udsagn bærer præg af, at de regler de bør følge, opleves som påtvugne. If. Illeris kan dette påvirke læringsprocessen og det opnåede output negativt (Ibid), hvilket her kan overføres til implementeringen af retningsgivende dokumenter og dermed en forandring af deres vante arbejdsgang. Sygeplejerskerne finder ikke lovgivningen og retningslinjerne anvendelige i praksis, da retningslinjerne, som det fremgår af deres selvforståelse, ikke er udarbejdet med udgangspunkt i deres arbejdsgang. Sammenholdes dette med Benners bud på en optimal undervisningsform af den erfarne sygeplejerske, hvor implementering her afspejler undervisningsformen, kan dette ligeledes forklare sygeplejerskernes oplevelse af reglernes ubrugelighed (Benner 2000). lflg. Benner bør undervisningen være induktiv og finde sted i form af cases, hvor sygeplejersken har mulighed for at inddrage sine erfaringer. Sygeplejerskerne i afdelingen oplever ikke denne form for introduktion til de retningsgivende dokumenter og forventningen om, at de selv er ansvarlige for at gøre sig bekendte med reglerne, kan sammenlignes med de løsrevne principper og regler, der if. Benner fører til modstand (Ibid). Sundhedsvæsenet gennemgår en stadig konstant udvikling, hvilket bl.a. manifesterer sig i form af øget opmærksomhed og et øget pres mod mere læring og personlig udvikling, som følge af et ønske om at højne kompetenceniveauet og dermed kvaliteten. For at kunne begå sig bedst muligt og yde, hvad der anses for værende, den bedste sygepleje, lægges der derved et stadig større pres på sygeplejerskerne om, ikke alene at lære mere, men også lære det rigtige og på den rigtige måde (Illeris 2006). Der stilles ligeledes krav til sygeplejerskerne, om at holde sig opdateret om ny viden, og dertil hører en forventning om, at de anvender denne i sit daglige arbejde, for at denne igen kan udvikles. Dette pres afspejler sig netop i sygeplejerskernes retfærdiggørelse af de brud de begår, som if. Illeris skyldes en negativ påvirkning af drivkraft-dimensionen, der leder til motivationsproblemer. Den am Side 15 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT bivalens de udtrykker omkring reglerne, kan if. Illeris forstås som ønsket om at kvalificere sig, men en samtidig undvigelse, i frygt for personligt nederlag (Ibid). Dette danner grundlag for nogle interne værdier i afdelingen, der af citaterne udledes som, en accept af brud, da reglerne opfattes som uhensigstmæssige. Denne værdi har hos sygeplejerskerne vist sig at fungere og er dermed blevet alment accepteret internt i sygeplejerskegruppen. Dette fænomen beskriver Schein som, anvendte værdier (Schein 2000). Disse agerer retningslinjer for adfærden i gruppen og kan i sidste ende blive så stor en del af kulturen, at de transformeres til det han betegner som grundlæggende antagelser (Ibid). If. Schein er en forståelse af en gruppes anvendte værdier og grundlæggende antagelser en forudsætning for at skabe forandringer i en organisation (Ibid). Delkonklusion Udefrakommende krav om forandringer i arbejdsgangen og måden hvorpå de formidles, syntes at have en negativ effekt på både gruppens og den enkelte sygeplejerskes motivation. I stedet fungerer gruppens anvendte værdier som retningslinjer for deres arbejdsgang og kan derved ende som grundlæggende antagelser, der ubevidst styrer gruppens adfærd. De anvendte værdier og grundlæggende antagelser kan dermed betegnes som faktorer, der er nødvendige at kende til, hvis et udefrakommende ønske om udvikling eller forandring i gruppen skal være succesfuld. Tema 3: Ressourcer (Shane) Selvforståelse Sygeplejerskerne giver udtryk for at, mængden af retningslinjer, som de skal kende til, ikke matcher deres ressourcer, hvilket bl.a. kommer frem i denne udtalelse: ”Når man har tid til at læse dem, så opdager man en masse, men det har vi jo ikke tid til”. Sygeplejerskerne har en selvforståelse af, ikke at have tid nok, til at gøre sig bekendte med samtlige gældende retningslinjer. Samtidigt viser deres selvforståelse, en oplevelse af retningslinjer der i nogle tilfælde modsiger hinanden. Bl.a. nævnes verbal identifikation i forbindelse med blodtransfusioner, som de ikke oplever er mulig, hvis de samtidigt skal overholde de gældende retningslinjer, regler m.m. vedr. tavshedspligt. Flg. udsagn vidner herom: ”Hvorfor skal man sikre tavshedspligten, når man skal bryde den her og her og her?”. Nogle af sygeplejerskerne sætter herefter spørgsmålstegn ved deres manglende indsigelse, overfor de retningslinjer og regler de finder ubrugelige, hvilket ses i denne kommentar: ”Er det os der skaber kulturen?... Vi brokker os jo ikke opadtil over at det her er et problem…”. Deres Side 16 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT selvforståelse vidner her om en ansvarsfølelse og dermed en undren over hvorfor ingen siger fra, på trods af at de oplever uoverensstemmelserne, som et problem for deres daglige arbejdsgang. Kritisk common-‐sense Sygeplejerskernes udsagn vidner om, at sygeplejerskerne mangler overskud til at sætte sig ind i de gældende retningsgivende dokumenter, hvilket det første udsagn påpeger er en følge af ressourceknaphed. Det tyder på at en frustration over dette, afføder en negativ indstilling til de mange regler, der derved påvirker deres tolkning af disse, så de ikke er i stand til at se objektivt på dem. Sygeplejerskernes manglende indsigelse overfor reglerne, trods deres ansvarsfølelse, rejser et spørgsmål om hvorfor de ikke råber op og kan muligvis besvares ved et ønske om at bevare et image, der viser dem som effektive og kvalitetsbevidste sygeplejersker både internt og eksternt. Teoretisk forståelse Den negative indstilling samt dennes indvirkning på sygeplejerskernes tolkning af reglerne, som følge af ressourceknaphed kan sammenholdes med de tidl. nævnte ubevidste psykiske mekanismer, som if. Illeris viser sig som afvisninger eller fordrejninger (Illeris 2000). Reglerne optræder her, som de impulser Illeris beskriver. Impulserne passer ikke ind i sygeplejerskernes forståelsesmæssige struktur, da sygeplejerskerne ikke oplever at have tid til at sætte sig ind i dem. Dette kan frembringe en forståelse af, sygeplejerskernes systematiske afvisninger af reglerne samt deres tolkninger der fordrejer reglernes indhold (Ibid). Når sygeplejerskerne ikke italesætter deres oplevelse af ressourcemangel og ikke gør indsigelser mod de retningsgivende dokumenter, som de oplever modsiger hinanden, ender de i stedet med bevidst at bryde reglerne i praksis. Dette kan forklares ved det der if. Schein bunder i organisationens ønske om at sikre sig ekstern legitimering og dermed overlevelse i organisationens eksterne miljø (Schein 2000). Det eksterne miljø repræsenteres i dette tilfælde af blandt andet; hospitalets eget kvalitetsråd mens den eksterne legitimering eksempelvis afspejles i afdelingens akkreditering. Ved hjælp af det Schein beskriver som skueværdier, signalerer sygeplejerskerne til deres omgivelser, at de har et højt kvalitetsniveau, ved at anvende skueværdierne eksternt (Ibid). Sygeplejerskernes skueværdier kommer blandt andet til udtryk i form af, skriftligt materiale om afdelingen, hvori deres værdier og visioner fremsættes. Modsat de tidl. beskrevne anvendte værdier, er skueværdierne bevidste Side 17 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT normative udtryk der afspejler organisationens idé om, hvorledes organisationens medlemmer bør handle i givne situationer. Dette kan forklarer den ansvarsfølelse som kommer til udtryk i den sidste udtalelse. Det er dog vigtigt at understrege at skueværdierne sjældent giver et reelt billede af, hvorledes der rent faktisk handles i gruppen (Ibid). Ydermere er det relevant at se deres manglende indsigelser, trods de brud disse afstedkommer, i forhold til den måde Schein beskriver organisationskultur. Sygeplejerskerne har tilegnet sig overbevisninger og antagelser der styrer deres handlingsmønster, hvilket if. Schein er et udtryk for indforståede normer, der for gruppen har vist sig at ”løse” deres problemer og dermed er blevet en integreret del af deres arbejdsgang (Ibid). Delkonklusion Ubevidste forsvarsmekanismer, i form af fordrejninger, har en indflydelse på hvorledes sygeplejerskerne tolker og anvender de retningsgivende dokumenter. Ydermere må organisationens skueværdierne anses som en faktor, da de afholder sygeplejerskerne fra at gøre indsigelser mod reglerne og derved hindrer en integrering af reglerne i daglig praksis. 7 Diskussion I dette afsnit vil vi sætte fokus på de fordele og ulemper der knytter sig til vores valg, af hhv. metode og teoretisk referenceramme. 7.1 Diskussion af metode (Natasja) I projektet anvendes et kvalitativt eksplorativt design med udgangspunkt i hermeneutikken, til at besvare problemformuleringen. Når sådan et design anvendes, bør dataindsamlingen if. Kvale fortsætte til der opnås datamætning (Kvale 2009). Da projektet tager udgangspunkt i vores tidl. undersøgelse fra samme afdeling, kan datamætningen diskuteres, da vi pga. den tidsramme, der stilles os til rådighed ved udarbejdelsen af et bachelorprojekt samt sygeplejerskernes skiftende arbejdstider, ej fandt det muligt at interviewe alle sygeplejerskerne på den pågældende afdeling. Trods dette, har vi har opnået en mængde data, som gør det muligt for os at besvare problemformuleringen, hvilket er formålet med dette projekt. Datamætningen betragter vi dermed som valid, da den opfylder formålet. I forbindelse med valget af interviewform, gjorde vi os overvejelser om, hvorvidt evt. fagligstolthed eller kollegial loyalitet ville afholde sygeplejerskerne fra, at frembringe sandfærdige beskrivelser af deres oplevelser. Dog mente vi at risikoen for dette var større Side 18 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT ved enkeltpersonsinterviews, da der ikke ville opstå den associationsdannelse samt tryghed ved at opleve et fællesskab, der er kendetegnet ved et fokusgruppeinterview (Glasdam 2012). Hermeneutikkens grundtanke er at forforståelsen er en uundgåelig del af at være menneske, da vi fortolker den verden vi lever i herigennem (Birkler 2007). Dette danner udgangspunkt for indsamlingen af vores empiri i dette projekt, da vi gennem vor viden fra tidl. undersøgelse samt litteratur, udformede de opfølgende spørgsmål der blev anvendt i interviewsituationen. Selvom vi i selve interviewsituationen forsøgte at sætte vores forforståelse i parentes, kan det tænkes at vor forforståelse på trods af dette, ubevidst har haft indflydelse på situationen eller på informanterne og dermed deres svar. Dertil skal det tilføjes, at vi i analysen også har benyttet hermeneutikken og derved bevidst brugt vor forforståelse som en aktiv brik i udførelsen af denne, hvorved den unægtelig bærer præg af vor holdninger til og meninger om emnet. Havde vi i stedet valgt at benytte os af fænomenologien i analysen, ville denne og resultaterne heraf, have set anderledes ud, da vi ikke ville have fortolket sygeplejerskernes udsagn, men blot fokuseret på de faktorer sygeplejerskerne italesatte (Ibid). Vi ville derved ikke havde fundet frem til de bagvedliggende ubevidste faktorer, som blev frembragt i analysen. I forlængelse heraf, bør en diskussion af projektets reliabilitet og dertil validitet omtales. På trods af at vi har forsøgt at beskrive vores fremgangsmåde systematisk, for at højne repeterbarheden og reproducerbarheden af projektet, vil et forsøg på at gentage dette, ikke medføre samme resultater (Kvale 2009). Dette skyldes dels det kvalitative design som metode, men også den hermeneutiske tilgang, som bygger på vores forforståelse af emnet, som dermed ikke kan overføres til andre, da vores udgangspunkt er forskelligt (Birkler 2007). Under diskussionen af den anvendte metode, har vi gjort os nogle tanker om hvorledes problemstillingen ellers kunne være belyst og om vi kunne have opnået en højere validitet ved at gøre dette. Vi diskuterede bl.a. hvorledes det kunne have været relevant at undersøge problemstillingen i flere afdelinger, for at finde ud af om samme faktorer gør sig gældende i andre afdelingskulturer. Ved at udbrede undersøgelsen, ville konklusionen have opnået højere validitet, da denne ville baseres på mere data og dermed ikke alene afspejle en enkelt afdeling (Kvale 2009). 7.2 Diskussion af teori og analysestrategi (Shane) Vi fandt anvendelsen af Schein, Benner og Illeris’ teorier relevante, da disse gav os mulighed for at nå dybere ned i organisationen. På den måde opnåede vi en forståelse af den enkelte sygeplejerskes handlingers betydning i organisationen. Fundene i analysen indikerede at de Side 19 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT enkelte sygeplejerskers oplevelser indgik i en gruppekultur, som påvirker måden hvorpå de udfører deres arbejde og dermed også hvorledes de forholder sig til eksterne regler. Illeris fremhæver vigtigheden af at tilgodese det enkelte individs behov, i form af alder og psykisk energi, hvis succesfuld tilegnelse af ny viden eller aflæring af gammel viden skal finde sted (Illeris 2006). Denne type forandring kræver if. Illeris at den lærende oplever tryghed, således at et evt. forsvar elimineres (Ibid). Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved om dette er muligt, idet sygeplejerskerne, netop fremhæver manglende ressourcer som et problem, hvilket næppe giver anledning til at tage højde for de enkeltes behov. Samme spørgsmål kan overføres til Benners udlægning af måden hvorpå de enkelte sygeplejersker bør undervises, på baggrund af deres kompetenceniveau (Benner 2000). Havde vi valgt at analysere empirien med en anden teoretiker der udelukkende fokuserer på den individuelle sygeplejerske, eks. Martinsen; ville resultaterne naturligvis se anderledes ud. Da vi ved at anvende hendes teori, ville have analyseret udfra en guide om hvordan sygeplejersken bør handle i en given situation. Resultaterne ville derfor bære større præg af fokus på den enkelte sygeplejerskes handlinger, fremfor de bagvedliggende faktorer og deres indvirkning på sygeplejerskernes gruppedynamik i den givne organisation. Afslutningsvis kan det diskuteres, om den valgte analysestrategi medvirker til at give et sandfærdigt billede af virkeligheden. Da empirien er blevet analyseret på baggrund af vores tolkning og herunder vores foforståelse og forståelse af sygeplejerskernes udsagn, vil resultaterne bære præg af dette. 8 Konklusion (Natasja & Shane) I dette afsnit vil vi sammenfatte analyse og diskussion til en konklusion med den hensigt, at besvare vores problemformulering, der lød som følger: Hvilke ubevidste faktorer kan have betydning for sygeplejerskernes manglende overholdelse af gældende lovkrav, om tavshedspligt og personfølsomme data, i mødet med patienten? -Og hvordan kan en afdækning af disse danne grundlag for en ændring af praksis? Undersøgelsens fund indikerede, at de centrale faktorer, der under dataindsamlingen blev italesat af sygeplejerskerne, via analysen kunne belyse ubevidste faktorer. Disse ubevidste faktorer knyttede sig til de organisatoriske krav om standardisering af sygepleje, med det formål at øge kvalitets- og effektivitetsniveauet. Side 20 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Fundene i undersøgelsen antyder, at sygeplejerskerne opleveler de retningsgivende dokumenter og formidlingen af disse, som uhensigtsmæssige krav til deres gruppes vante arbejdsgang og ressourcer. Deres manglende oplevelse af kongruens mellem ressourcer og krav afstedkommer således en aktivering af ubevidste forsvarsmekanismer, i form af fordrejninger. Det konkluderes derved at disse må tilskrives som en faktor. Fordrejninger af dokumenternes indhold, vanskeliggører sygeplejerskernes tolkning af reglerne, og tyder på at have en negativ effekt på gruppens motivation ift. anerkendelse samt anvendelse af disse i praksis. Yderligere tyder fundene i undersøgelsen på, at sygeplejerskernes kompetenceniveauer er af betydning for integreringen af de retningsgivende dokumenetrer i deres daglige arbejdsgang. Sygeplejerskernes anvendelse af guidelines, erstattes af maksimer, intuition og erfaringer i takt med at deres kompetenceniveau øges, hvorved dette udgør en faktor. Desuden indikerer fundene, at manglende mening med de retningsgivende dokumenter og deres indhold, dels kan sammenholdes med et højt kompetenceniveau og måden hvorpå voksne lærer, hvilket dermed også udgør en faktor. Envidere kan det konkluderes; at en forudsætning for forandringer i gruppens arbejdsgang, er en forståelse af gruppens måde at tænke på samt dennes holdninger og værdier. Dette relaterer sig til gruppens kultur, hvori anvendte værdier og grundlæggende antagelser udgør en faktor, da disse påvirker måden hvorpå gruppen handler. Det konkluderes derved at en forståelse af ovenstående faktorer kan danne et grundlag for en vej til ændring af praksis. Grundlaget for en ændring skal i henhold til undersøgelsens fund også inkludere en forståelse af gruppens skueværdier og deres anvendelse af disse. Da det af undersøgelsen fremgår at skueværdierne hindrer gruppen i at italesætte indsigelser mod eksterne krav og mål. 9 Perspektivering I dette afsluttende afsnit, vil fundende fra projektets analyse, blive perspektiveret til sygeplejerskens fire virksomhedsområder, at udføre, formidle, lede og udvikle (Madsen, Winther 2008). Derudover vil fundende blive belyst i et ledelses perspektiv, mhp. implementering af disse, ved brug af PDSA-cirklen (Center for kvalitet 2014). 9.1 Sygeplejerskens fire virksomhedsområder (Shane) Ud fra analysens fund, ses det at sygeplejerskerne skal forholde sig til nogle indre og ydre faktorer, som har betydning for kvaliteten af den sygepleje de yder. For at sygeplejerskerne Side 21 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT kan udføre sygepleje der tilgodeser patienternes behov for diskretion, er det en nødvendighed, at sygeplejerskerne erkender dette behovs eksistens. Hvorfor sygeplejerskerne må gøre sig bekendt med de regelsæt og vejledninger, der findes på området samt verbalisere problemstilling i gruppen, så de interne værdier bliver klarer, da disse er essentielle at forstå, for at praksis kan ændres. Ydermere er det beskrevet, at sygeplejerskerne har et ansvar for at lede sygepleje (Madsen, Winther 2008). Ift. analysens fund, kan dette omsættes til praksis, ved at den enkelte sygeplejerske motiverer sine kollegaer, ved at forholde sig åben overfor nye tiltag og derved er med til at skabe et arbejdsmiljø, der ikke på forhånd afviser ændringer. Et tredje punkt, indebærer et ansvar om at sygeplejerskens bidrager til at udvikle sygeplejen og dermed professionen (Ibid). I interviewet giver sygeplejerskerne udtryk for at reglerne ej er brugbare ift. sygeplejeprofessionen og at rammerne ej heller tilgodeser muligheder for at overholde disse. Dog kommer det ligeledes frem, at ingen af informanterne er gået videre med de problemer de oplever. For at udvikle sygeplejen, vil det kræve en ledelsesmæssig indsats at iværksætte tiltag til at forbedre arbejdsgangen. Vigtigheden af at sygeplejerskerne har en oplevelse af kunne italesætte barriererne overfor ledelsen må derfor påpeges. Sygeplejerskens formidlende funktion, kan derved relateres til at være en funktion, der er med til at fremme ændring af praksis internt i gruppen, da denne vil åbne op for en udveksling af de holdninger der måtte findes herom. Sammenholdes dette med fundene i analysen, vil en oplagt metode til formidling, derfor være baseret på den viden der er blevet belyst omkring læring i henhold til Benner og Illeris. Hvilket betyder at der skal tages højde for at sygeplejerskerne skal opleve at ændringerne giver mening for dem og kan integreres med deres daglige strukturer (Illeris 2006). Vi mener at dette kan opnås ved at introducere ændringer i plenum, hvor følelsen af fælleskab omkring en ændring vil have en positiv effekt på muligheden for at italesætte og be- eller afkræfte evt. betænkeligheder. Plenum kan være i form af sygeplejefagligt forum, Journal clubs eller ved personalemøder. Introduktionerne af nye tiltag eller viden, kan med fordel også overdrages til de enkelte sygeplejersker. Eksempelvis ved brug af nøglepersoner eller arbejdsgrupper, hvilket også kan medvirke til at højne ansvarsfølelsen og motivationen, via en oplevelse af ejerskab. 9.2 Implementering af fremtidig sygeplejepraksis (Natasja) Implementering indebærer at omsætte viden til praksis for at skabe forandringer. I sundhedsvæsenet benyttes PDSA-cirklen som et redskab til implementering, hvor planlægning er første skridt, i den cirkulære proces (Center for kvalitet 2014). Implementering af nye tiltag vil fra ledelsens side indebære, at denne sætter sig ind i afdelingskulturen og danner sig et overblik over gruppens interne værdier, for dermed at Side 22 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT kunne planlægge hvor og hvordan evt. forandringer bør iværksættes. Dertil må ledelsen gøre sig bekendt med sygeplejerskernes modstand mod nye tiltag samt årsagen til denne, hvorfor en konsekvent ledelsesmæssig indsats er alt afgørende, hvis implementeringen skal have succes. Igen kan der relateres tilbage til de fire virksomhedsområders formidlende funktion, da denne er en uundgåelig del af implementeringsprocessens andet trin, do, som omhandler hvordan den foregående planlægning indfries (Ibid). Her vil et øget fokus på de retningsgivende dokumenter, være nødvendigt for at fremme sygeplejerskernes forståelse af disse samt fordre at der opstår en gensidig motivation i gruppen, som kan fremme den enkelte sygeplejerskes følelse af ejerskab. Dette mener vi vil minimere risikoen for yderligere modstand og bidrage til at gruppen opnår deres fælles mål. Vi antager at et øget fokus fra ledelsens side, vil medføre at sygeplejerskerne ser en mening i at komme med indsigelser, hvis de oplever ikke at kunne forene sig med de tiltag der stræbes efter at opnå. Ledelsen skal dernæst gøre sig umage med at undersøge og vurdere effekten af tiltagene samt de indsigelser der måtte være hertil, for til sidst at handle på fundende heraf, som cirklens sidste trin, act (Ibid). Denne perspektivering giver et eksempel på, hvorledes analysens fund kan ses ift. sygeplejerskens fire virksomhedsområder og sammenholdt med disse kan medvirke til en succesfuld implementeringsproces. Side 23 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Litteraturliste Retsinformation 2010. Sundhedsloven kap. 9 § 40. Retsinformation. Lokaliseret d. 13.10.2014. Tilgængelig via: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455&exp=1 Retsinformation 2000. Persondataloven kap. 2 § 3. Retsinformation. Lokaliseret d. 13.10.2014. Tilgængelig via: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 Ministeriet for sundhed og forebyggelse 2013. Tavshedspligt. Lokaliseret d. 13.10.2014. Tilgængelig via: http://www.sum.dk/Sundhed/Sundhedspersonale/Tavshedspligt.aspx Sundhedsstyrelsen 2009. Tavshedspligt. Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret d. 13.10.2014. Tilgængelig via: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/behandling-ogrettigheder/patienters-retsstilling/tavshedspligt Retsinformation 2010. Sundhedsloven kap. 9 § 41 og 42. Retsinformation. Lokaliseret d. 13.10.2014. Tilgængelig via: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=130455&exp=1#K9 Ikas 2013. DDKM, standard 2.2.1. Ikas. Lokaliseret d. 13.10.2014. Tilgængelig via: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse/Generelle-patientforl%C3%B8bsstandarder/Patientinformation-og-kommmunikation-2.2.1-2.2.2/2.2.1.aspx Mainz J, Bartels P, Bek T, Pedersen KM, Krøll V, Rhode P. 2011, Undersøgelser til belysning af brugerperspektivet I: Riiskjær E, Ammentorp J, Freil M, Mainz J. Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, 2. oplag. s. 223245 Mainz J, Bartels P, Bek T, Pedersen KM, Krøll V, Rhode P. 2011, Hvad er kvalitet og kvalitetsudvikling? I: Mainz J, Bartels P, Bek T, Pedersen KM, Krøll V, Rhode P. Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard Danmark, København, 1. udgave, 2. oplag. s. 19-50. IKAS 2013, Patientinformation og kommunikation, Akkrediteringsstandard 2.2.1. Vigtige samtaler med patienter og pårørende. Lokaliseret d. 01.10.2014. Tilgængelig via: http://www.ikas.dk/Sundhedsfaglig/Sygehuse/2.-version.-Akkrediteringsstandarder-forsygehuse.aspx Side 24 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Thisted JF. 2009, Forskningsmetode i praksis - projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Munksgaard Danmark, København, 1. udgave. S. 104-141. Meldgård A, Jensen H. S. Vigtige samtaler med patienten. Region Hovedstaden vip. Lokaliseret 07.09.2014. Tilgængelig via: http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VI P/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=XC12577FB00322B43C12579AC0053B86A&l evel=1301&dbpath=/VIP/Redaktoer/1301.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&wind owtitle=S%F8g Hynkemejer C. A. Respekt for patientens personlige værdier, overbevisninger og behov for privatliv. Region Hovedstaden vip. Lokaliseret 07.09.2014. Tilgængelig via: http://vip.regionh.dk/VIP/Admin/GUI.nsf/Desktop.html?open&openlink=http://vip.regionh.dk/VI P/Slutbruger/Portal.nsf/Main.html?open&unid=X1CDCECE431A2FA6FC12579680053EE42 &level=1301&dbpath=/VIP/Redaktoer/1301.nsf/&windowwidth=1100&windowheight=600&wi ndowtitle=S%F8g Madsen HB. 2010, Sundhedsret. Jurist- og økonomforbundets forlag, 2. udgave, 1. oplag. Kap. 8 Kjeldsen SB 2014. Tema om tavshedspligt i åbne patientrum, Sygeplejersken, 114, nr. 10, s. 16-21 Region Hovedstaden 2010. Hospitals- og psykiatriplan 2020. Region Hovedstanden. Lokaliseret d. 14.10.2014. Tilgængelig via: http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Hospitaler2/Regionens+hospitals+og+psykiatriplan/HOPP2020.htm LUP 2000. Om LUP. Senest redigeret 2014. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser. Lokaliseret d. 14.10.2014. Tilgængelig via: http://www.patientoplevelser.dk/lup/landsdaekkende-undersoegelse-patientoplevelser-lup/lup LUP 2013. Figur for indlagt 2013, spørgsmål 8_6. Den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser. Lokaliseret d. 14.10.2014. Tilgængelig via: http://www.patientoplevelser.dk/sites/patientoplevelser.dk/files/_zip_/579/field_zipfiler_2/1/Fig ur%20for%20Indlagte.pdf Leino-Kilpi H, Välimäki M, Dassen T., Gasull M, Lemonidou C, Scott A, Arndt M. (2001). Privacy: a review of the literature. International Journal of Nursing Studies, nr. 38, s. 663671. Side 25 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Redaktionen 2010. Offentlige - privat/offentlig sfære. Den store danske. Lokaliseret d. 14.10.2014. Tilgængelig via: http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Offentlig_forvaltning/det_o ffentlige/offentlige_(Privat//offentlig_sfære)?highlight=privatus Sygeplejeetisk Råd 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Sygeplejeetisk råd, København. Lokaliseret d. 11.10.2014. tilgængelig via: http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningslinier.aspx Baillie L 2009. Patient dignity in an acute hospital setting: A case study, International Journal of Nursing Studies, nr. 46, s. 23–37. Edward J. Mlinek, Pierce J. 1997. Confidentiality and Privacy Breaches in a University Hospital Emergency Department, Academic Emergency Medicine, Vol. 4, nr. 12, s. 1142– 1146. Online 2008. Kvale S 2009, Interview – Introduktion til et håndværk. Hans Reitzels Forlag, København, 2. udgave, 3. oplag. Birkler J 2007, Videnskabs teori – en grundbog. Munksgaard Danmark, København 2005, 1. udgave, 4. oplag 2007. Glasdam S (red.) 2012, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område –indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1. udgave, 2. oplag. Sykepleiernes samarbeid i Norden 2003. Etiske retningslinier for sygeplejeforskning i Norden. Lokaliseret d. 03.11.2014. Tilgængelig via: http://old.sykepleien.no/ikbViewer/Content/337889/SSNs%20etiske%20retningslinjer.pdf Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling. 2009, Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. S. 1-9, punkt 3.1. Revideret 2013. Lokaliseret d. 01.11.2014. Tilgængelig via: http://kurh.dk/Retningslinjer/Juridiske+retningslinjer+for+udveksling+af+patientdata Retsinformation 2012. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig, § 1. Lokaliseret d. 03.11.2014. Tilgængelig via: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141758 Illeris K 2006, Læring. Roskilde Universitetsforlag, 2. reviderede udgave. Side 26 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Benner P 2000, Fra novice til ekspert – mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis. Munksgaard, Danmark, 1. udgave, 3. oplag. Schein EH 2000, Organisationskultur og ledelse. Forlaget Valmuen, København, 2. udgave Madsen KH, Winther B. 2008, sygeplejersken og patienten. I: Suhr L, Winther B (red.). Basisbog i sygepleje, krop og velvære. Munksgaard København, 1. udgave, 2. oplag. Side 33-34. Center for kvalitet 2014. Metoder; Forbedringsmodellen. Lokaliseret d. 16.12.2014. Tilgængelig via: http://www.centerforkvalitet.dk/wm350426 Side 27 af 27 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Bilagsfortegnelse Bilag 1; Søgeprotokol ..……………………………………………………………………………………………………….…. 2 Bilag 2; Invitation til sygeplejefagligt forum …………………………………………………………………………… 4 Bilag 3; Dokumentationsblanket ……………………………………………………………………………………………. 5 Bilag 4; Meningskondensering ………………………………………………………………………………………….…… 7 Side 1 af 8 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Bilag 1 Søgestrategi: Vi foretog MESH-søgning på PubMed og efterfølgende fritekstsøgninger i samme database. Ydermere foretog vi en fritekstsøgning på Google.com med afgrænsning til videnskabelige artikler. Identifikation; Natasja W. Christophersen 674573 Sygeplejerskestuderende Ph Metropol. Karen Shane D. Jessen 674576 Sygeplejerskestuderende Ph Metropol. Database/ kilde 1. PubMed 2. PubMed 3. PubMed Søgeord Søgehistorie Relevante hits (Mesh)/Tesaurus: Filter: Free Fulltext. ”Nurse’s role” and ”Attitude of health personnel” and ”Confidentiality” and ”Patient rights” 7 Resultater. (Mesh)/Tesaurus: Filter: Free Fulltext. Side 1: #2: ”Nurse-patient relations” and ”Confidentiality” and ”patient’s rooms” 0 Resultater Leino-Kilpi H, Välimäki M, Dassen T., Gasull M, Lemonidou C, Scott A, Arndt M. (2001). Privacy: a review of the literature. International Journal of Nursing Studies, nr. 38, s. 663-671. Fritekst: Filter: Ingen Side 1: #18: ”Patient” ”Experience” ”Privacy” ”Nurse” 82 Resultater. Chadwick A. 2012. A dignified approach to improving the patient experience: Promoting privacy, dignity and respect through collaborative training. Fjern Free Fulltext filter: 2 Resultater Side 2 af 8 0 relevante. Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Nurse education in practice; 12. S. 187191. 4. PubMed 5. Google Fritekst: Filter: Intet Side 2: #39: ”Patient” ”Hospital” ”Dignity” ”Nurse-patient” 109 Resultater Baillie L. 2009. Patient dignity in an acute hospital setting: A case study. International Journal of Nursing Studies; 46. S. 23–37 Fritekst: Filter: Intet Side 1: #1: ”Patient” ”Confidentiality” ”Privacy” 3.630.000 Resultater Mlinek E. J, Pierce J. 1997. Confidentiality and Privacy Breaches in a University Hospital Emergency Department. Academic Emergency Medicine Volume 4, Issue 12. S. 1142–1146. Afgrænsning: Videnskabelige artikler: 149.000 resultater Database/kilde PubMed Begrundelse Vi har valgt at anvende PubMed i vores litteratursøgning, da databasen som en del af USA's National Library of Medicine råder over et stort udvalg forskningsartikler fra hele verden. Google Da vi gennem vores søgning i PubMed, fik kenskab til artikler, som vi ikke kunne skaffe os adgang til, forsøgte vi at genfinde artiklerne herigennem. Side 3 af 8 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Bilag 2 Indbydelse til fokusgruppeinterview Indbydelse til sygeplejefagligt forum om tavshedspligt Kære sygeplejerske på XXXX! I forbindelse med vores bachelorprojekt inviterer vi hermed dig til, at deltage i sygeplejefagligt forum 07.11.2014 kl. 14:00 i afdelingen. Forummet er en opfølgning til de spørgeskemaer i besvarede i forbindelse med vore valgfags projekt. Det vil foregå som et gruppeinterview, hvor vi ønsker at høre din oplevelser af, at arbejde under tavshedspligt og eventuelle faktorer, der kan påvirke overholdelsen af denne. Dit bidrag vil blive brugt i forbindelse med vores bachelorprojekt og være anonymiseret. Vi håber på at du vil deltage og dermed hjælpe os til at få et indblik i din hverdag. De bedste hilsner Natasja Christophersen & Shane Jessen Spl.stud. PH Metropol OBS! Ønsker du nærmere info. om baggrunden for dette spl.faglige forum, kan du kontakte afd. Spl. xxxxx, som har fået tilsendt skriftligt materiale af os. Side 4 af 8 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Bilag 3 Samtykkeerklæring til indsamling af empiri Side 5 af 8 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Side 6 af 8 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT Bilag 4 Meningskondensering Tema 1 Citater ”…for der er da ingen tvivl om, at når man taler om det her (i gruppen), så er vi i de store grove træk enige om, at nogle ting kan man ihvertfald ikke tale med en patient om, hvis der er en anden en der hører med.” Essenser Samtaler Kliniske oplysninger Fokus Holdninger Grænser Tema Accept Essenser Retningslinjer Fysiske rammer Arbejdsgang Vanskelighed Tema Anvendelighed ”Vores patienter har ikke så meget blufærdighed, de går også rundt i underbukser på gangen.” ”Jeg ville personligt være ked af at skulle tale om min afføring, hvis der var en medpatient tilstede.” ”Jeg accepterer ikke, at det er et brud, at man spørger ind til en afføring.” ”..Vi er nød til at kunne arbejde.” ”Den dag der er akkriditering, er alle patienternes medicin låst inde i et skab… og de har armbånd på og mundkurv på.” Tema 2 Citater ”… men det er sgu en arbejdsplads. Når man går ind og siger godmorgen til en patient, så skal det sgu ikke være sådan, så du ikke kan spørge patienten om noget, fordi der ligger Side 7 af 8 Natasja Waalen Christophersen; FS674573 -‐ Karen Shane Detlefsen Jessen; FS674576 BACHELORPROJEKT en på den anden side af gardinet, altså sådan fungerer verden jo ikke…Det er jo knald i låget… så kan du jo ikke lave sygepleje.” ”Vi har to sengsstuer, så det er næsten umuligt at undgå at bevæge sig ind på nogle emner, som er følsomme på den ene eller den anden måde.” ”Vi kan ikke rigtigt forestille os i nogle af situationerne, at der kunne være en anden måde at gøre det på, da det det vil afstedkomme, er total vanskelighed…” Tema 3 Citater ”Når man har tid til at læse dem, så opdager man en masse, men det har vi jo ikke tid til”. Essenser Kultur Tid Uoverensstemmelser Arbejdsgang ”Hvorfor skal man sikre tavshedspligten, når man skal bryde den her og her og her?”. ”Er det os der skaber kulturen?... Vi brokker os jo ikke opadtil over at det her er et problem…”. ”Der bliver ikke skelnet mellem de enkeltes arbejdsevne og hastighed..” Side 8 af 8 Tema Ressourcer
© Copyright 2024