Referat af bestyrelsesmøde tirsdag den 25. august 2015 kl. 18.00 Nyrupvej 145, 4400 Kalundborg. Til stede: Peter Hermann, Ditte Schwartzbach, Finn Poulsen, Ole Jerichow, Inge Johansen, Kirsten Sielemann Jakobsen, Peter Jørgensen, Wenche E. Larsen Fraværende: Hanne-Dorthe Hansen 1. Godkendelse af dagsorden Godkendt. 2. STRATEGI-DEBAT Peter Hermann omdelte notater som grundlag for diskussionen. Følgende punkter blev debatteret: Medlemmer – opbakning / tilgang: Medlemstallet er stabilt, omkring 120. 2/3-dele er passive medlemmer, ca. 40 støtter op om foreningens arrangementer. Alder 60+. Karakteristika: Folk der vil opleve noget. Medlemmer skaffer nye medlemmer. Erkende, at unge mennesker ikke er vores målgruppe? Gøre os mere synlige, f.eks. ved avisreferater fra medlemsture o.l.? Være aktive ved arrangementer i byen. Deltage i messer o.l., når fremtidig kurs for foreningen er afklaret, og vi har materiale til at præsentere os med. Information til nyindflyttede i kommunen (bosætningskampagnen). Samarbejdspartnere: Kalundborg kommune ser os gerne, som én blandt kommunens andre foreninger, men vil kun give støtte til konkrete projekter. Kommunens generelle støtte til turismearbejdet går til VisitVestsjælland. VisitVestsjælland vil gerne have en turistforening i Kalundborg og ønsker, at det er os, der laver lokalt materiale. Hvilket vi hverken har penge, kapacitet eller professionalitet til. Skal vi søge samarbejde med Erhvervsrådet eller Handelstandsforeningen? Har vi noget at hente hos hinanden? Økonomi: Foreningens økonomi kan kun dække den daglige drift og knapt nok de arrangementer 2 og ture som pt. tilbydes medlemmerne. Skal vi lave aktiviteter ud over det nuværende niveau eller fremstille materiale for brug i turismearbejdet, må der søges støtte fra kommunen eller fonde. Formålsparagraffen: Hvad er vi, og hvad vil vi være fremover? En turismeforening, som det står i den nuværende formålsparagraf? Eller en turforening, som har fokus på at skabe aktiviteter for medlemmerne? Hvilke valg står vi overfor: Skal vi være defensive, neutrale (status quo), eller offensive? Hvilke muligheder har vi: 1. Vi kan fortsætte som hidtil – med et program som ligner det, vi har i øjeblikket. 2. Vi kan ”skrue op” for blusset, igangsætte nye aktiviteter, deltage i konferencer, messer m.m., reklamere, annoncere, opsøge evt. nye medlemmer, erhvervslivet osv. 3. Vi kan vælge ”at dreje nøglen” – hurtig eller langsomt (”kontrolleret nedlukning”). 4. Vi kan se os om efter en eller flere samarbejdspartnere. Strategidebatten fortsætter på næste bestyrelsesmøde. 3. Meddelelser Peter Hermann og Finn Poulsen har deltaget i bestyrelsesmøde vedrørende Tissø Vikingemarked. Peter Hermann har deltaget i Havnevandring vedrørende planer for den kommende havnepark. Kalundborgegnens Erhvervsråd takker for opmærksomheden vedrørende deres jubilæum. Kalundborgmessen 2015 – Turistforeningen deltager ikke i år. Mail-korrespondance med VisitVestsjælland vedrørende afregning af timer for arbejde udført i Turistinspirationen. VisitVestsjælland betaler til foreningen, samlet. Finn Poulsen overfører til den enkelte iht. antal timer i Fionas Verden. Rykker modtaget fra VisitVestsjælland vedrørende berammelse af strategimøde mellem Turistforeningen, VisitVestsjælland og Kalundborg Kommune. Udsættes, til vores egen strategidebat er slutført. Vævere i Vestsjælland har inviteret til søndagsbrunch og netværksmøde søndag den 30. august kl. 9.30-11.00. Peter Hermann deltager. VisitVestsjælland har inviteret til workshop med tema Marketing og strategiværksted tirsdag den 6. oktober kl. 17.00–20.00. Kirsten Jakobsen deltager. I regi af journalist Sonja Husted Rasmussen er Center for Specialundervisning begyndt at arbejde med en turistbrochure for Kalundborg – se referat af bestyrelsesmøde den 2. juni, under punkt 18 Eventuelt. Peter Hermann, Ole Jerichow og Inge Johansen har deltaget i møde med SHJ og følger op på projektet med hensyn til kvalitetssikring og andet, inden det besluttes, hvilken rolle vores forening skal have i dette projekt. 2 3 4. Nyt om medlemstal, medlemsliste, kontingentindbetaling, bogføring, aktuel økonomistatus (Finn Poulsen) 119 medlemmer har betalt kontingent til nu. Kassebeholdning 101.282,- kr., hvoraf 13.000,- kr. skal bruges på Bornholm, i forbindelse med medlemsturen. Ny medlemsliste foreligger. 5. Evaluering af samarbejdet omkring Turistinspirationen i Fionas Verden Generelt er vi kede af, at Kalundborg ikke længere har et turistbureau, som på kvalificeret vis kan betjene de gæster, der kommer til vores område i de tre sommermåneder. Butikspersonalet i Fionas Verden er søde, venlige og imødekommende, men har, naturlig nok, fokus et andet sted og har ikke haft den nødvendige tid til turisterne. De mange henvendelser, man har fået i Infobutikken, synliggør behovet for en turistinformation med bedre beliggenhed, større synlighed og mere stabil og professionel betjening. Videre er det ønskelig med et længerevarende forløb, så også de tyske turister kan betjenes, når deres ferie starter i august måned. Vi foreslår, at der næste år etableres en Turistinspiration i Bispegården, hvor kommunen ejer lokalerne, hvor der er et fast ansat personale, og hvor der også er åbent søndage. En rigtig turistbrochure for Kalundborg og et godt bykort er stærkt ønsket. Disse bør være tilgængelige i byens forretninger, sådan som man ser det i andre byer. Vi håber på en gennemgribende diskussion mellem de relevante parter, med målsætning om at finde en bedre løsning for betjening af turisterne i Kalundborg. 6. Korsridderfestival i Kalundborg, søndag d. 26. juli 2015 Finn og Jonna Poulsen deltog som hjælpere, solgte øl og vand. Glimrende arrangement, men der var ikke ret mange, der mødte op. Ole Jerichow skriver lidt fra Byfesten om Espern Snare til næste nyhedsbrev. 7. Vandrefestival 2015 (Finn Poulsen og Ole Jerichow) Kalundborg Turistforening: Tirsdag d. 18. august – Kongstrup Klinter Der var 25 deltagere, ikke ret mange fra Turistforeningen. Finn Poulsen skriver referat til Nyhedsbrevet. 8. Medlemstur til Bornholm 27. - 30. august 2015 24 tilmeldte. Alle aftaler er på plads. Finn Poulsen finder en, der kan skrive referat til Nyhedsbrevet. Preben Ravn bliver bedt om at levere billeder. 9. Efterårets vandretur d. 20. september 2015 Hos Lars Pedersen, Vollerup: En bid af Tranemosen, med lidt om skovrejsningen m.v. Ole Jerichow har haft kontakt til Lars Pedersen. Peter Hermann overtager for Ole som turleder. Tidspunktet ændres til kl. 14-17. 3 4 10. Tissø Vikingemarked d. 3. - 4. oktober (Finn Poulsen) Fra bestyrelsen deltager Finn Poulsen (og Jonna), Peter Hermann, Kirsten Jakobsen, Inge Johansen (og Finn Korslund), Ditte Schwartzbach, Hanne-Dorthe Hansen. Inge Nielsen, Hvidebæk Turistforening (e-mail: [email protected]) sender liste ud om hvem der laver hvad. Finn Poulsen fortæller, at det bliver det største marked der hidtil er holdt. 11. Workshop ”Marketing og Strategiværkstedet” - VisitVestsjælland d. 6. oktober 2015 kl. 17-20 Kirsten Jakobsen deltager. 12. Temaaften med spisning på Kalundborg Vandrerhjem onsdag d. 4. november 2015 kl. 18-21.30 Palle Bruun Olsen fortæller om møllerne på Møllebakken, aftale er på plads. Ditte Schwartzbach konfererer med Vandrerhjemmet om maden og indhenter specificeret pris. Deltagernes betaling skal dække udgifterne. Tilmelding til Finn Poulsen. 13. Turistpris Peter Hermann følger op mht. skulptur af Hanne Tønnesen. 14. Nyhedsbreve / kontakt med medlemmerne fremover Peter Hermann laver næste nyhedsbrev. Udkommer ultimo oktober/primo november. 15. Forslag til kommende medlemsaktiviteter Klip fra referat af forrige bestyrelsesmøde: - vinterens travetur - forårets travetur - efterårets travetur - Vrøj/Saltbæk: Forårets travetur 2016? D. 17. april el. d. 8. maj. Peter Hermann er i kontakt med arrangør - Åmosen: Efterår 2016, i stedet for vores egen travetur? Guide: Flemming Larsen - Skt. Olai Kirkegård - Havnen/Schultz Shipping - Symbiosecenteret - Mineslund - Asnæs/bronzealderhøje - Klinteskoven (Tissø) - Lejre - Skjoldenæsholm vandretur - Kongskilde Friluftsgård - Sprogø - Ærø 4 5 16. Fakse Kalkbrud og Stevnsfortet (Koldkrigsmuseet) Geocenter Møn Folketinget med gobelinsalen Stockholm Gotland Gdansk/Stettin Wien Island Brainstorm om næste års program – foreløbig ”grov-planlægning” Medlemstur til Hamburg i 2016? Med tog? Kirsten Jakobsen laver udkast til program. 17. Næste møde: Tirsdag d. 22. september kl. 19.30. Sted? Hos Ole Jerichow, Sandlodsvej 54, 4400 Kalundborg, eventuelt hos Finn Poulsen, Trøjeløkkevænget 1, 4400 Kalundborg. 18. Eventuelt Journalist fra tvskiold har taget kontakt til Ole Jerichow, vil lave indslag om turismearbejdet, henvises til formanden. Wenche Larsen sender brevpost til Peter Jørgensen fremover: dagsorden og referater af bestyrelsesmøderne. Wenche Larsen overtager arbejdet med foreningens scrapbog, bestyrelsens medlemmer bidrager med udklip. Mødekalender 2015, andet halvår, for bestyrelsen – alle dage er normalt tirsdage Måned Dato Klokkeslæt August 25. Kl. 18.00 bestyrelsesmøde September 22. Kl. 19.30 bestyrelsesmøde Oktober 3. – 4. Kl. 10.00 – 16.00 Tissø Marked 27. Kl. 19.30 bestyrelsesmøde November 4. 18.00 Temamøde (onsdag) 5 6 24. Hos Inge Johansen. julemøde Til diskussion: Tidspunkt? Starte med bestyrelsesmøde, eller kun spisning? Mødet sluttede: kl. 21.40 Referent: Wenche E. Larsen 6
© Copyright 2024